Jakbladnr4 2012

Tidsskrift for bæredygtig økonomi ∙ 82. årgang ∙ Nummer 4 ∙ oktober 2012

Bladet

JaK medlemsBanK sverige side 4

Hvad er JaK?

side 8

sYnTeseTanKen 2012

RD

PI

JO

JORD, ARBEJDE, KAPITAL – BÆREDYGTIG ØKONOMI SIDEN 1931

TA L

side 12

KA

TA L

D

H

O

L

D

RD

PI

JO

N

KA

JAK bladet JAK medlemsblad for Landsforeningen Jord · Arbejde · Kapital Det er Landsforeningen JAKs formål gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål.

Landsforeningens adresse er: Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 www.jak.dk E-mail: landsforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

Ansvarshavende redaktør: Lis Poulsen

Redaktionsudvalg: Lis Poulsen. Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk Poul Busk Sørensen. Tlf./fax 36 70 82 30 E-mail: pbusks@mail.dk Uffe Madsen. Tlf. 86 82 94 94 E-mail: UffeMadsen@mail.tele.dk Jakob Mikkelsen. Tlf. 75 27 12 70 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Flemming Færge, Tlf. 30 26 12 88 E-mail: flemming@faerge.dk Niels Erik Bach Boesen. Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk Martha Petersen. Tlf. 86 81 16 11 E-mail: mmp@folkesparekassen.dk

Henvendelse til Landsforeningens ledelse: Formand: Jakob Mikkelsen, Broengvej 2, 6840 Oksbøl Tlf. 75 27 12 70 / 20 20 70 50 E-mail: Jakob.Mikkelsen@mail.dk Næstformand: Morten Schjøtt, Rødamsvej 30, 5856 Ryslinge Tlf. 63 67 00 18 E-mail: m.schjoett@mail.dk Sekretær: Henrik Roholdt Petersen, Rodesvej 2 st th, 5200 Odense V Tlf. 50 88 88 85 E-mail: roholdt@gmail.com Medlemsansvarlig: Finn Madsen, Højholtvej 33, 5856 Ryslinge Tlf. 29 60 21 43 E-mail: concentus-finn@live.dk

Layout: Niels Erik Bach Boesen, Nygade 39 B 8600 Silkeborg, Tlf. 86 80 07 06 E-mail: neb@bachboesen.dk

2

I

3

Rød – Blå – Grøn – eller?

Jakob Mikkelsen

4

JAk medlemsbank sverige Uffe Madsen

8

Hvad er JAk? Jakob Mikkelsen

12

syntesetanken efteråret 2012 Jakob Mikkelsen

13 17 18 19 20

Nyt fra folkesparekassen indkaldelse til repræsentskabsmøde JAk fonden JAk fondens regnskab Boganmeldelse: Hvor kommer pengene fra?

Morten Schjøtt

21

En sommerdag i kullerup Kirsten Bille Mikkelsen

22

sundhed Finn Bentzen

23 23

oprettelse af kommunikationsgruppe

24

Læserbrev Rigmor Rasmussen foredrag: syntesetankens forslag til en skattereform foredrag: syntesetankens forslag til en socialreform Deadlines Nr. 1 udkommer primo januar 2013 Deadline 15. november 2012 Eftertryk velkommen ved kildeangivelse.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis Landsforeningen JAKs holdning.

Henvendelse ang. medlemskab, abonnement, artikler og annoncer: JAK bladet Redaktør Lis Poulsen, Husumvej 5, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 E-mail: jak-bladet@jak.dk

Rød – BLÅ – GRØN – ELLER? >> Af Jakob Mikkelsen

formand for Landsforeningen JAk

Ædelt er mennesket Jorden er rig Findes her nød og sult Skyldes det svig Knus det i livets navn Skal uret falde Solskin og brød og ånd Ejes af alle

Mens dette skrives, er den amerikanske præsidentvalgkamp ved at komme i omdrejninger. Den republikanske præsidentkandidat er kommet for skade at mene, at han kun regner den ene halvdel af vælgerne for vigtige. I princippet kunne det vel have været i mange andre lande og en kandidat fra næsten et hvilket som helst parti. Det er ikke kønt, men må være en naturlig konsekvens af, at politik mere og mere handler om at varetage bestemte befolkningsgruppers interesser – nemlig at tage parti. Når jeg siger dette, vil mange føle sig trådt over tæerne, men sådan ser jeg det. Det betyder ikke, at jeg ikke tror, at langt de fleste politikere gør det, som de mener, er det bedste! Vi har jo forskellig indsigt og forskellig grad af forståelse. Sådan er det jo!

I forbindelse med JAKs deltagelse i Syntesetankens arbejde har flere udtrykt betænkelighed ved den politiske holdning, de synes afspejlet i dette arbejde. Syntesetankens reformer omfatter tre hovedområder, nemlig en pengereform, en skattereform samt en socialreform.

Det er især de to sidste af de tre reformer, der vækker bekymring, da de af nogen anses for at være alt for politiske! Jeg er af den opfattelse, at en sådan analyse er ganske forkert, idet den tager sit udgangspunkt i et forældet syn på politik! JAK har fra sin pure ungdom haft bekæmpelse af uretfærdighed og fordelingspolitik på sin dagsorden, og hører man K. E. Kristiansens foredrag, er hans udgangspunkt og inderste formål med en reform af pengesystemet netop at skabe en bedre verden for os alle. Desværre blev reformen af det økonomiske system meget sværere, end han kunne forestille sig.

Den tid, hvor vi har politiske partier, der ønsker at varetage bestemte befolkningsgruppers særinteresser, går på hæld! En ny tid er på vej! Det er måske ikke tydeligt endnu, men det føler jeg mig ganske overbevist om.

Tænk bare 40 år tilbage og tænk på, hvordan økologien blev latterliggjort som romantisk sværmeri.

I dag er der ikke mange, som ikke anerkender fornuften i den økologiske tankegang. Sådan vil det også blive med Syntesetankens tankesæt. Ikke at jeg skal påstå, at de er færdigudviklede og endelige sandheder, men det er den vej, det går.

I bladet kan vi læse, at svensk JAK er meget klare på deres ideologiske profil, og vi kan læse om bæredygtige JAK pengeinstitutter. Jeg er meget stolt af at være med i en bevægelse, der forsøger at skabe en bedre verden for alle – til forskel fra dem, som kun forsøger at skabe en bedre verden for sig selv og deres venner.

Fra tid til anden finder jeg Nordahl Griegs ”Kringsat af fjender” frem. Den tekst er mig en konstant inspiration.

Den fortæller mig, at vi har mulighederne. Den fortæller mig, at hvis der er sult og nød, er det vort ansvar.

Den fortæller mig, at jeg er forpligtet på at handle, hvis jeg kan se uretfærdighed! Derfor arbejder jeg med JAK og i tænketanken Syntesetanken. At JAK har ret i sit syn på rentens skadevirkninger har aldrig stået klarere, og netop derfor er jeg stolt af at kunne henvise til pengeinstitutter, der arbejder på et rentefrit grundlag - pengeinstitutter, som vil påtage sig deres del af dette ansvar og vedkende sig, at et reformarbejde er nødvendigt.

Vil vi et bedre økonomisk system, må det nødvendigvis være rentefrit. Alt andet vil være lappeløsninger! Derfor står Landsforeningen JAK og JAK bevægelsens pengeinstitutter sammen i arbejdet, men jeg skylder så også at sige, at det ikke betyder, at vi hver især er enige i alt, hvad andre i bevægelsen siger og står for!

NB! Vi ses til repræsentantskabsmøde i Odense den 13. oktober – tilmeld dig straks!

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

3

JaK medlemsBanK sverige medlemmerne ejer og driver deres egen bank, idet det er mere fordelagtigt end at anvende banker, som drives efter størst muligt overskud.

>> Af UFFe MaDsen

Historie med inspiration fra JAk danmark blev ”JAk Riksförening for økonomisk oplysning” grundlagt i sverige i 1965. foreningens overordnede mål var at sprede kendskabet om rentens skadevirkninger i samfundet og at fremme økonomisk samarbejde for gennemførelse af rentefri finansiering. med dette mål for øje udvikledes en spare-låne virksomhed ved navn JAk’s fordelingssystem, som i 1970 udbetalte sit første rentefrie lån. den almindelige interesse for JAk blev kraftigt øget under finanskrisen i 4

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

begyndelsen af 1990’erne, og i løbet af nogle år blev medlemsantallet i foreningen flerdoblet. Af organisationsmæssige årsager blev virksomheden i 1993 overført til en nyoprettet forening ved navn ”JAk økonomisk forening”, og i 1997 godkendte de svenske finansmyndigheder oprettelse af en medlemsbank.

Baggrunden for ansøgning om oprettelse af en bank var, at en ny lovgivning blev indført for at regulere spare-låne virksomheder i større foreninger, og efter de nye regler kunne JAk ikke fortsætte sine aktiviteter i sin

daværende form. derfor overtog JAk medlemsbank virksomheden den 30. april 1998 og har med baggrund i banktilladelsen siden drevet virksomheden med udgangspunkt i det oprindelige formål, som blev defineret i 1965. i danmark anvender vi ikke begrebet ”medlemsbank”, som er en svensk organisationsform. den kan nærmest sammenlignes med de danske andelskasser, som også drives under lovgivningen for banker og er under tilsyn af finanstilsynet.

JAk medlemsbank har geografisk hjemsted i den midtsvenske by skövde,

hvor 32 medarbejdere servicerer bankens kunder og medlemskredsen i JAK. JAK’s syn på økonomi Økonomi handler i grunden om, hvordan mennesker fordeler værdierne mellem sig – hvordan man anvender vores fælles resurser. Økonomi kan være et middel til personlige tildragelser på andres bekostning, men kan også være et middel til at skabe fælles nytte. For JAK’s virksomhed handler det om at udvikle økonomiske muligheder for at fremme fællesskab og solidaritet.

JAK mener ikke, at man skal tjene penge på passive investeringer, men kun gennem aktivt arbejde. Den, som låner penge, skal ikke betale renter til den, som låner ud. Derimod skal lånets administrative omkostninger betales.

Desuden kræves, at den, som låner, også sparer op – i modsat fald er der ingen penge at låne ud af. Opsparingen behøver ikke nødvendigvis at være præsteret, inden man låner. Der skal blot være en balance mellem opsparing og udlån, og derfor må den, som vil låne, spare inden eller efter, at lånet er udbetalt.

Den, som sparer penge op i JAK Medlemsbank, får ingen rente, men kan senere låne penge på bedre vilkår, end hvis der ikke har været en opsparing. Man har jo allerede bidraget positivt til balancen mellem ind- og udlån.

Dette indebærer, at ingen tjener på andres lån. Hver og én sørger selv for balancen mellem sin opsparing og sit lån. Den, som vil hjælpe nogen med at få lån på gode vilkår, kan lave en opsparing og overdrage nytten af denne opsparingspræstation – det kaldes støtteopsparing. Den, som har en sådan støtteopsparing, kan altid råde over indeståendet, samtidig med at der opstår en lånemulighed, som en anden kan gøre brug af. Det er en måde at vise solidaritet på.

De tre økonomiske sektorer Der findes tre forskellige elementer i samfundet, som skiller sig ud økonomisk: • Den offentlige sektor, som finansieres gennem skatter, og som medvirker til

Økonomi handler i grunden om, hvordan mennesker fordeler værdierne mellem sig – hvordan man anvender vores fælles resurser. Økonomi kan være et middel til personlige tildragelser på andres bekostning, men kan også være et middel til at skabe fælles nytte. at skabe almennyttighed. Her er den grundliggende tanke, at alle bidrager ud fra sine muligheder, og alle har samme rettigheder til at gøre brug af fordelene.

• Den kommercielle sektor har som mål at skabe gevinst. Her produceres, købes og sælges for at tilgodese efterspørgsel, og man forventer at kunne tjene penge på sin indsats med arbejde og penge. Inden for den kommercielle sektor gælder markedsøkonomien, hvilket indebærer, at alle har samme ret til at drive virksomhed. Denne frihed sikres gennem lovgivning og myndigheder, således at enkelte virksomheder ikke skal kunne opnå en dominerende indvirkning på priser og regler på markedet.

• Den tredje sektor, som oftest kaldes for social økonomi eller fællesskabet, vil skabe fordele for medlemmer eller samfundet. Inden for denne sektor er det vigtigt at arbejde demokratisk efter principperne én stemme pr. medlem samt at give alle muligheder for at deltage.

JAK Medlemsbank er et eksempel på den tredje sektor med medlemsfordel som grundlag. Medlemmerne ejer og driver deres egen bank, idet det er mere fordelagtigt end at anvende banker, som drives efter størst muligt overskud. Inden for den kommercielle sektor ses den frie konkurrence som et

ideal. I den tredje sektor er idealet samarbejde. Medlemmerne har en forståelse for, at de gennem samarbejde får større fordele, end hvis de konkurrerer med hinanden. JAK Medlemsbank er opbygget af et stort antal lokalafdelinger, hvor medlemmerne samarbejder for at udvikle deres bank og løbende forbedre den for at tilpasse sig de behov, som medlemmerne har.

Den lokale økonomi er vigtig og interessant Ofte drøftes økonomi, som om den er ens overalt. De økonomiske nyheder gælder fx overalt i hele verden, men de lokale perspektiver glemmes.

Alligevel er de økonomiske forhold meget forskellige fra sted til sted, og derfor lægger JAK Medlemsbank stor vægt på at arbejde med lokale økonomiske spørgsmål. Det, som er ønskeligt, værdifuldt eller lønsomt lokalt, kan sandsynligvis ikke anvendes i den nationale eller globale økonomi.

JAK Medlemsbank er til for medlemmerne, deres virksomheder og fællesskabet – ikke for at give overskud eller magt. Derfor forsøger Medlemsbanken at løse opgaverne så praktisk som muligt inden for rammerne for den lokale virkelighed.

Bæredygtig økonomi og afkast God økonomi kan i længden ikke baseres på forbrug af resurser af den reelle kapital. Det gælder, uanset om det drejer sig om naturlig kapital som fx jord og skov - eller andre resurser som menneskelig kunnen og arbejdskraft.

Hvis man forbruger kapital, kommer nogen altid til at tabe, nu eller i fremtiden. Den bæredygtige økonomi må nødvendigvis baseres på den holdning, som de svenske bønder altid har haft: ”Du skal aflevere din jord efter dig i mindst lige så god stand, som den var, da du overtog den”. Dette indebærer at skabe afkast gennem at anvende resurserne uden at forbruge dem.

Da kan man også skelne mellem reelle værdier som jord, kundskaber, maskiner m.v. og opdigtede værdier som forventede fremtidige værdistigninger. Den såkaldte it-boble er et eksempel på, at mennesker sammenJA K BLA D ET o k t o be r 2012

5

blandede disse former for værdier. På et tidspunkt troede mange, at aktierne ville stige i værdi i evighed uden at tænke over, hvem der skulle anvende teknikken og til hvilket formål, og hvad man ville være villig til at betale. Da virkeligheden viste sig, faldt korthuset sammen.

JAK Medlemsbanks grundsyn er, at økonomien skal basere sig på et bæredygtigt afkast gennem anvendelse af den reelle kapital. Ikke på mere eller mindre realistiske forventninger om, at finansiel kapital skal vokse af sig selv. I stedet ønsker Medlemsbanken at skabe et trygt system og bidrage til virkelig bæredygtighed. JAK’s medlemmer kan ved hjælp af spare-låne systemet planlægge deres økonomi og til sidst komme af med gælden.

JAK Medlemsbank er på denne måde et værktøj for en langsigtet skabelse af rigtige værdier – ikke for hurtigt forbrug af resurser. Dette stemmer godt overens med den nødvendige udvikling mod bæredygtighed i verden. En bæredygtighed, som indeholder økonomiske, sociale og kulturelle elementer.

Lån i JAK Medlemsbank Den måde, som JAK Medlemsbank praktiserer sin virksomhed, er gennem modtagelse af indlån uden rente og låne pengene ud igen uden at beregne rente af lånet. Som medlem i JAK Medlemsbank kan man søge om et lån, hvoraf der alene skal betales et administrationsgebyr til dækning af Bankens omkostninger. Adm.gebyret ligger for tiden på 3,00 % p.a. For blancolån - dvs. lån uden sikkerhed betales der dog 4½ % p.a.

For at kunne optage et lån skal låntager have præsteret en opsparing på rentefri konto i Banken. Opsparingen skal altid balancere med lånet.

Såfremt låntager har foretaget hele den nødvendige opsparing, inden lånet optages, er der ikke krav om yderligere opsparing. Er der ikke foretaget tilstrækkelig opsparing, skal låntager i lånets afviklingsperiode indsætte den nødvendige opsparing på en spærret konto, som frigives ved lånets indfrielse. Den bundne opsparing indgår som en del af den månedlige ydelse på lånet.

6

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

Alle indlån i JAK Medlemsbank er uden rente og tæller med til optagelse af rentefrit lån gennem beregning af “sparepoints”. Jo større indestående og jo længere tid, desto flere sparepoints.

Har låntager ikke selv tilstrækkeligt med sparepoints til det ønskede lån, kan der overføres sparepoints fra andre medlemmer, og dermed reduceres kravet til opsparing, samtidig med at lånet afdrages.

Der ydes ikke lån mod rente i JAK Medlemsbank.

Ansøgning om lån sker ved indsendelse af ansøgningsskema, som ligger på Bankens hjemmeside, ligesom der på hjemmesiden er et beregningsmodul, hvor ydelsen på et lån kan beregnes sammen med kravet til opsparing.

Kursusvirksomhed JAK Medlemsbanks kursusvirksomhed er en vigtig aktivitet. Som medlemsejet bank med tydelig ideologisk profil er mange aktive medlemmer garantien for, at banken kan fortsætte med at vokse og udvikle sig både som bank og organisation. Der afholdes løbende en række kurser landet over med henblik på at oplyse om ideologien bag bankens virksomhed og om den måde, som banken arbejder med penge.

Mange af kurserne afholdes lokalt af lokale resurse-medlemmer, og på den måde styrkes dels kendskabet til JAK Medlemsbank og dels det lokale fællesskab. De kurser, som tilbydes er følgende: • Grundkurser for personer, som på et overordnet niveau ønsker at vide, hvad JAK Medlemsbank står for og ideen bag.

• Udbygget grundkursus for deltagere, der har gennemført grundkursus, og som ønsker at få et mere indgående kendskab til Banken.

• JAK-Skolen afholdes to gange årligt på landsplan og fungerer også som et mødested for JAK-medlemmer, der vil have udbytte af hinanden under hyggelige former.

• Ung-kurser, som ligeledes afholdes på landsplan og er et grundkursus for unge 18-30 år.

Lokalafdelinger Sverige er et geografisk stort land, og der er etableret lokalafdelinger af JAK over det meste af landet. Det er 23 lokalafdelinger, der består af medlemmer, som spreder og udvikler idéen om rentefri økonomi. I lokalafdelingerne etableres studiecirkler, udstillinger, informationsmøder, kurser og andre lokale aktiviteter. JAK Medlemsbank støtter økonomisk aktiviteter, som gennemføres lokalt.

Bankens størrelse Følgende hovedtal giver et billede af den aktivitet, der på nuværende tidspunkt er i JAK Medlemsbank.

Antal medlemmer 38.600 Indlån 1.227 mio. skr.

Udlån 905 mio. skr.

Egenkapital 68 mio. skr.

Likviditet 356 mio. skr.

Balance 1.233 mio. skr.

I en sammenligning med JAK i Danmark er det værd at bemærke, at alle kontohavere i Banken også skal være medlem.

Tidsskrift Tidsskriftet Grus & Guld udgives af JAK Medlemsbank med 5 numre om året og udsendes til samtlige medlemmer.

I tidsskriftet tages aktuelle økonomiske emner op, ligesom der oplyses om aktiviteter og nyheder fra Banken, og tidsskriftet er på denne måde et vigtigt bindeled mellem JAK og de mange medlemmer over hele Sverige. www.jak.se På JAK Medlemsbanks hjemmeside bindes alle aktiviteter og oplysninger sammen. Her er der også adgang til internetbanken med mulighed for saldokontrol, regningsbetaling og overførsel til andre pengeinstitutter.

På hjemmesiden er der endvidere adgang til et aktivt JAK-forum, hvor der livligt drøftes mange forskellige emner, som har relation til både samfundsøkonomi generelt og JAK i særdeleshed.

Etisk økonomi Her beskrives, hvad JAK Medlemsbank mener med renter - og de vilkår, der efterstræbes i et holdbart økonomisk samarbejde.

For at opfylde god etik, anser vi, at økonomiske mellemværender skal: • Være rentefrie • Ske gennem overenskomster på frivillig basis og være gennemskuelige, med høj grad af åbenhed • Vilkår for en økonomisk forpligtelse må ikke for nogen part ensidigt ændres i en aftaleperiode • Ske på vilkår, som ikke medfører, at der tæres på medmennesker eller naturressourcer • Undgå at penge føres fra dem med kapitalbehov til dem med kapital - eller på anden måde bidrager til skævvridning af ejerskabet • Undgå overskudsudbetaling til ejere af kreditformidlingen • Undgå spekulation for ikke at skabe indkomster, som fremkommer gennem andet end menneskers arbejde • Undgå betalinger, som udgør kompensation for risiko, så vidt den ikke sker for at dække aktuelle og rimelige omkostninger for faktiske tab • Ved lån undgå kompensation med generel deflation eller inflation som motiv • Kun at finansiere formål, som ikke er forbundet med kriminalitet, useriøse forretningsmetoder eller bryder med demokratiske metoder eller mod menneskelige rettigheder i henhold til FN’s definition

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

7

Hvad er JAK? >> Af Jakob Mikkelsen formand for Lands­ foreningen JAk

Landsforeningen JAK er, som navnet siger, en forening. Foreningens formål er gennem oplysning at rejse en bevægelse for gennemførelse af folkets menneskelige og økonomiske frigørelse – samt arbejde for oprettelse af praktiske funktioner til gennemførelse af dette formål. Store ord, men JAKs mål er stort!

Lidt historie JAK har eksisteret i næsten 82 år, og ideerne blev første gang forsøgt i lille skala for næsten 100 år siden! Det skete i Brande med udgangspunkt i et lille sted kaldet ”Friheden” nær Fasterholdt. Enkelte erhvervsdrivende accepterede de såkaldte kvitteringer som gyldigt betalingsmiddel, men det varede kun et par år. Af forskellige årsager, som det er svært at følge til dørs, gik det i sig selv igen! I begyndelsen af 1930’erne satte JAK virkelig dagsordenen ved udstedelsen af sine andelspenge, der fik et sådant omfang, at der blev sat en lovgivningsmæssig stopper for aktiviteten.

Siden har bevægelsen tordnet mod det økonomiske system og dets uretfærdige fejl med renten som den største skurk! I 1950’erne oprettedes JAK Banken, og den ekspanderede voldsomt op gennem 1960’erne. Der var mange aktive JAK lokalkredse, som var JAK bankens ideologiske bagland.

Mange kunne se den økonomiske fordel i at deltage og gik med uden egentlig at forstå idegrundlaget, der ikke er specielt tilgængeligt.

Så oprettedes en lang række fælleskasser og andelskasser. Nogle kom godt fra start, og andre gik hurtigt sammen med andre, hvilket sikrede deres overlevelse. Vi har gennem mange år kæmpet for at holde de praktiske funktioner kørende, hvilket har været en betydelig udfordring, og kun ganske få 8

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

er tilbage! Dem skal vi værne om! Som i JAK Bankens tid kom mange med uden at have nogen interesse for den grundlæggende idé. Det har blandt andet haft den konsekvens, at nogen har prioriteret deltagelse i det fine selskab højere end at stå ved sit ideologiske grundlag.

Jeg er godt klar over, at man skal være gjort af noget særligt for at kunne stå på mål for en utopisk idé, men det er netop det, der ændrer verden – som det var tilfældet med økologien for 30 år siden. Kun mennesker, der er tåbelige nok til at tro, at de kan ændre verden, kommer rent faktisk til at gøre

det. Det er dog ikke nok at være ”tåbelig” - man skal også kunne stå oprejst i modvind og holde ryggen rank, når der peges fingre ad én!

Rente er ikke bare rente Nøglebegrebet i JAKs ideologi har været ”Samfundsbanken”, der skulle afløse alle banker og udstede rentefrie penge med sikkerhed i jorden!

Samfundsbanken skulle være vores alle sammens bank, og ved oprettelsen af den ville et nyt økonomisk system være gennemført! Det var sådan, det så ud i JAKs ungdom – sådan kort trukket op.

Det helt store problem i det nuværen-

de økonomiske system har ifølge JAK været renterne. Derfor har et nøgleprodukt i vore JAK pengeinstitutter også været rentefrie konti. Nogle vil sige, at det var de kun på indskudssiden, da kasserne krævede rente af lånene. Jeg har altid sagt, at de opkrævede et administrationsbidrag, idet der er meget stor forskel!

Nogen har svært ved at forstå, at rente ikke bare er rente. Der er meget stor forskel på, at der opkræves rente, når pengene skabes, og så at opkræve et administrationsgebyr for håndteringen af pengene i det daglige. At rente ikke kan betales, står på en af de allerførste sider i Bogen om JAK og er et uigendriveligt faktum! At det er et faktum forudsætter, at vi forstår, at rente kun er rente i skabelsesleddet.

Al yderligere opkrævning af rente er egentlig blot opkrævning af omkostninger og profit, der på den ene eller anden måde kommer i cirkulation igen via udbetalinger og ikke via ny gældsstiftelse! I JAKs forslag til et nyt økonomisk system får Nationalbanken monopol på pengeskabelsen, og den skal være rentefri. Så nemt kan det gøres. Al anden opkrævning af gebyrer osv. vil ikke skabe ny gæld, da den i princippet kan betales med de penge, der opkræves!

Nye toner Det er åbenlyst, at vedvarende kritik af systemet ikke fører til noget, hvis man ikke kan vække interesse for et alternativ. Derfor har det været særdeles frugtbart at gå fra at kritisere til at skitsere

nye løsninger. Ikke at de er nye i JAK sammenhæng, men gennem arbejdet i Syntesetanken er det lykkedes at modernisere JAKs tanker, så de bliver tilgængelige og kan forstås i moderne tid, hvilket vore pengeinstitutter har efterspurgt i mange år. Det er lykkedes at komme ud til nye grupper og især at komme med en positiv tilgang og kunne referere til andre, der påpeger nogle af de samme svagheder. Vi er nu kommet frem til at tale om vort forslag til nyt system i stedet for blot at snakke om det dårlige ved det gamle og især bare at skælde ud på renterne. Det er også det, der afspejles i vort nye logo, som jeg personligt er rigtig glad for!

Syntesetanken Inden for det seneste par år har vi taget mere fat på det økonomiske med indlæg, der fortæller om arbejdet i Syntesetanken, som det nu er kommet til at hedde. I begyndelsen hed det ”arbejdsgruppe omkring bæredygtig økonomi”, hvilket er ret upræcist, da ordet ”bæredygtig” efterhånden bruges om alt fra økologi til roundup!

Ved at give gruppen et navn frem for en betegnelse fik gruppen også mere identitet! Arbejdet ændrede sig ikke, ud over at vi til stadighed bevæger os fremad. JAK bidrager i gruppen med sin forståelse af de økonomiske systemer samt forslag til løsninger. I Syntesetankens arbejde fylder dette rigtig meget, idet (banksystemets) pengeskabelse og rentens (skadelige) virkninger er helt centrale elementer i en omstilling til et bæredygtigt (i ordets bedste betydning) økonomisk system.

JAK gruppens arbejde i Syntesetanken har kunnet følges i JAK bladet gennem de seneste par år. Ligeledes har læserne kunnet få et lille indblik i de øvrige aktørers arbejde i Syntesetanken.

Syntesetanken er således en tænketank, altså et sted hvor tanker fødes og udvikles. Artiklerne om arbejdet i Syntesetanken er ikke færdige rapporter, men derimod et tilbud om indblik i tænketankens arbejde, så medlemmer og læsere kan give deres besyv med.

Der har hen over foråret været arrangeret møder i København, Odense og Århus, ligesom der på de fleste regioners årsmøder i februar og LandsJA K BLA D ET o k t o be r 2012

9

foreningens repræsentantskabsmøder det seneste par år var mulighed for at få et indblik i JAKs og Syntesetankens arbejde.

Oprindeligt var det ideen, at langt flere interessegrupper skulle være med i arbejdet om udvikling af en model for en bæredygtig samfundsstruktur, men der var ganske enkelt ikke økonomisk grundlag for at gennemføre så stort et projekt. Derfor var det kun de nuværende tre grupper - repræsentanter fra JAK, Retsforbundet og BIEN (Basisindkomstbevægelsen) - der gik med.

Syntesetanken er ikke JAK Det er vigtigt for mig på dette sted at understrege, at JAK står på mål for sin deltagelse i det udviklingsarbejde, der foregår i Syntesetanken som helhed.

Det betyder dog ikke, at vi har forladt vores grundlag med gennemførelsen af et rentefrit økonomisk system som vort primære mål. Men ligesom vi tidligere har kunnet bringe artikler om alternative syn på sundhed, biodynamisk jordbrug og lignende emner, uden at det blev indlemmet i JAKs formål, således bringer vi også artikler om emner, der ligger tæt op ad JAKs ideer, og som måske endda understøtter gennemførelsen af JAKs forslag til et nyt økonomisk system. Det betyder dog på den anden side heller ikke, at gennemførelsen at ”folkets menneskelige og økonomiske frigørelse” begrænser sig til oprettelsen af en rentefri samfundsbank, men det er der jo heller ikke nogen, der for alvor har ment! For en halv snes år siden bad vi vore medlemmer definere, hvad JAK er, og de fandt frem til følgende: JAK arbejder for et etisk forsvarligt økonomisk system JAKs ideologi rækker langt videre end økonomi JAK er et reelt demokrati, hvor alle har indflydelse JAK deltager aktivt i samfundsdebatten JAK har praktiske funktioner, der afspejler ideologien JAK arbejder med udviklingen af et bæredygtigt rentefrit økonomisk

10

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

system, der grundlæggende bygger på det menneskesyn, der fra JAKs tidligste tid dannede grundlaget for JAKs arbejde. Det er der ikke ændret på overhovedet. Det er muligt, at der er kommet andre vinkler på, og at der bruges lidt andre ord, men målet med vort arbejde er der ikke ændret på overhovedet. Arbejdet i Syntesetanken har sat arbejdet i perspektiv, idet der også andre steder i verden er folk, der tænker nyt på det økonomiske område.

Det lader vi os selvfølgelig inspirere af, ligesom vi håber at kunne inspirere andre med vore tanker. Ingen kan siges at have patent på sandheden! – heller ikke JAK! Arbejdet i vore pengeinstitutter Arbejdet i vore pengeinstitutter bygger på JAKs vision om et mere retfærdigt og bæredygtigt økonomisk system.

Pengeinstitutterne er nødt til at være pragmatiske i deres arbejde og tilpasse sig livet i et økonomisk system, der helt åbenlyst arbejder for det modsatte af det, vi står for. Det er en kunst at balancere her! Derfor er der også brug for et nært og tillidsfuldt samarbejde, hvor vi støtter hinanden. Landsforeningen markedsfører JAK pengeinstitutterne, og pengeinstitutterne understøtter arbejdet med udviklingen af JAKs tanker og er med til at udbrede dem.

Jeg kan selvfølgelig ikke se hvor mange, der rent faktisk flytter til et JAK pengeinstitut efter at have mødt JAKs

tanker om et nyt økonomisk system, men jeg ved helt sikkert, at der er langt flere, der hører om JAK for første gang nu, end der var for tre år siden!

Det er vigtigt for mig, at vore pengeinstitutter eksisterer og arbejder på grundlag af JAKs værdisæt og holdninger til rente. Vore pengeinstitutter er det levende bevis på, at det ikke kun er romantisk snak, når vi taler om at gennemføre et rentefrit økonomisk system. De er beviset på, at man kan tænke anderledes om penge, og at man kan have et anderledes forhold til penge. Jeg er klar over, at man som tidligere nævnt til tider kan være under pres – også internt – og blive betragtet som naive og måske endda nærmest latterlige, hvis man vedstår sig JAKs værdisæt! Det ændrer dog ikke ved, at JAK har et bud på et retfærdigt økonomisk system, og at det er tanken og sammenholdet omkring den tanke, der er årsagen til, at JAK pengeinstitutterne overhovedet eksisterer!

Derfor mener jeg meget præcist ”vore”, når jeg siger ”vore pengeinstitutter” – ikke kun bestyrelsernes, medarbejdernes eller kundernes, men hele bevægelsens pengeinstitutter! Denne følelse er jeg sikker på, at andre end jeg kender efter de fusioner, der er sket gennem årene. Selv om jeg kun bruger et af dem, føler jeg stolthed, hvis et andet JAK pengeinstitut fremhæves for noget positivt, og bliver ked af det, hvis nogle bliver ramt af det modsatte!

Landsforeningens struktur Landsforeningen er en forening med syv valgdistrikter, hvor medlemmerne vælger et antal delegerede til Landsforeningens repræsentantskab. Hvert af JAK pengeinstitutterne udpeger også et af sine bestyrelsesmedlemmer til repræsentantskabet.

Der er ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem et medlemskab af Landsforeningen JAK og at være bruger i et JAK pengeinstitut!

Der findes medlemmer af Landsforeningen JAK, der ikke bruger et JAK pengeinstitut, og der findes brugere af JAK pengeinstitutter, som ikke er medlemmer af Landsforeningen! Det ville være rigtig dejligt, hvis det ikke var sådan, men det er det, og det er ikke helt uden risici! Afstanden kan blive for stor, eller der kan ske forkerte prioriteringer, som det tidligere er sket! En større samhørighed vil være til gensidig fordel – eller som det hedder på nudansk: en win-win-situation!

JAK bladet og redaktionsudvalget Kigger man tilbage i JAK bladet for nogle år siden, kan man også se, at indholdet på den ene side har været opbakning til andelskasserne, portrætter af kasserne, samt kundeportrætter af forskellig karakter - og på den anden side en løbende debat om løst og fast omkring JAK og medlemmernes interessesfære samt meddelelser fra Landsforening og lokalkredse. På et

tidspunkt tog en lille gruppe fat på en fornyelse af bladet. Resultatet blev en betydelig klarere profil med temaer, stadig med emnevalg inden for en bred periferi af temaer om nævnte emner! Målet med opstramningen var et blad med en skarpere profil, dels med en tydeligere profil på det økonomiske og dels med en tydeligere markeret profil på det grønne/sundhedsmæssige område, så bladet kunne skabe et billede af JAK som et grønt tilbud med appel til den del af befolkningen, der er åbne over for økologi og alternative tankegange i livet!

Det vigtigste udvalg i Landsforeningen er JAK bladets redaktionsudvalg, hvor bladet bliver til. Her sidder både repræsentanter for Landsforeningen og for JAK pengeinstitutterne. Det er Landsforeningens bestyrelse, der sammensætter udvalget! JAK bladet er JAKs medie for kommunikation til omverdenen – både til medlemmer og brugere. Bladet indeholder således en god blanding af oplysende artikler om JAKs ideologi, information fra pengeinstitutterne, artikler om økonomi generelt, debatoplæg og orienterende artikler inden for JAKs interessefelt samt læserindlæg!

Det er klart, at alt hvad der står i bladet, ikke kan være udtryk for Landsforeningens holdninger! Sådan har det altid været, og sådan skal det også være! Ellers vil det jo være en censureret informationsfolder!

På det seneste er Folkesparekassen og JAK andelskassen Slagelse begyndt at bruge JAK bladet til meddelelser til deres brugere og garanter/andelshavere. Det er meget positivt og en bevægelse i den rigtige retning.

JAK Fonden JAK Fonden har til formål at opsamle økonomiske midler til støtte for et alment formål inden for JAKs interessesfære. Se artiklen på side 18 her i bladet! Midlerne i fonden er skænket af personer, der ønsker at støtte JAKs arbejde, uden at en siddende bestyrelse bare kan bruge pengene her og nu. Fonden er et rigtig godt sted at samle gamle fonde, stiftet af taknemmelige JAK folk, og støtte JAK arbejdet generelt med økonomiske tilskud.

Der findes en del af disse mindefonde stadigvæk, og jeg vil opfordre til, at midlerne i disse fonde overdrages JAK Fonden, der i langt de fleste tilfælde vil opfylde betingelserne for at modtage midlerne ved nedlæggelse af mindefondene!

Fondens midler går dels til støtte af konkrete projekter, der ligger inden for JAKs værdimæssige ramme samt uddannelseslån. Desuden arbejdes der konstant med udvikling af formålene!

JAK Fondens bestyrelse består af tre selvsupplerende medlemmer samt to udpeget af Landsforeningens bestyrelse!

Et fælles mål Landsforeningen og JAK pengeinstitutterne har således et fælles mål, nemlig et tilbud om etisk forsvarlig bankdrift samt udviklingen af et bæredygtigt økonomisk system. Disse to ting må nødvendigvis gå hånd i hånd. Derfor inviterer jeg hermed alle brugere af vore JAK pengeinstitutter til at deltage i Landsforeningens arbejde på det niveau, det nu er muligt og interessant.

Det kan være at møde op på møderne i regionerne!

Vi har brug for at arbejde med strukturen, så der bliver en større grad af involvering af medlemmerne og helst også brugerne af vore pengeinstitutter!

Vi har jo alle et fælles mål, nemlig gennemførelsen af et retfærdigt økonomisk system. Lige nu diskuterer vi så, hvordan det gøres, og om det bedst kan gøres i samarbejde med andre bevægelser med de samme grundlæggende værdier! Du kan være med til at forme fremtiden! Du er meget velkommen!

Og husk: - en ny tid vindes kun ved et arbejde derfor - ikke ved vold, ej heller ved kunstgreb, men ved jævn sund fornuft!

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

11

sYnTeseTanKen – eFTerÅreT 2012 >> Af Jakob Mikkelsen

foRmANd foR LANdsfoRENiNGEN JAk

Arbejdet i syntesetankens økonomigruppe er lige nu centreret omkring forholdet til udlandet. det er klart, at når vi i danmark eller en gruppe lande gennemfører så drastiske ændringer i det økonomiske system, må det også indebære en risiko for problemer i forhold til udlandet. Vil vi få en tilstrømning af kapital, eller vil vi få en kapitalflugt? Begge dele er muligt, så hvordan styrer man nu lige det? sideløbende arbejdes der på fremstillingen af en kort beskrivelse af syntesetankens tanker. det skal være en kort og forholdsvis lettilgængelig beskrivelse. det er en ret stor udfordring – større end man skulle tro! Når den er på plads, skal der laves små videoklip, der hver for sig beskriver emnerne i vort arbejde! i løbet af foråret har syntesetanken afholdt en række foredrag i københavn. Emnerne har været: Hvor kommer pengene fra, om pengeskabelsen (Uffe Madsen) - Rentens skadelige virkninger, et oplæg til et andet økonomisk system (Uffe Madsen) - Basisindkomst, hvordan virker det? (Erik Christensen) Grundskyld, hvorfor og hvordan? (Poul Gerhard kristiansen). møderne har været interessante og udviklende for vore ideer, selv om man kunne have forventet et betydeligt større fremmøde. ikke desto mindre er jeg fortrøstningsfuld, idet nye mennesker hele tiden får viden om vort arbejde og vor tankegang. det er nemlig mest nye ansigter, vi ser til møderne – mennesker, der er åbne for nytænkning! i maj/juni var turen så kommet til odense og Århus, hvor to af ovennævnte foredrag har været afholdt.

Tilslutningen har været bedre end i københavn. også her har der været god interesse og diskussion. i efteråret skal vi så høre de to sidste i foredragsræk-

12

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

ken, før vi forsøger at etablere arbejdsgrupper i de to byer, så udviklingen af syntesetankens ideer kan slå rod.

Arbejdet i arbejdsgrupperne vil være nyskabende, da det er her, der vil kunne udvikles nye billeder af den samtænkning, som ligger af de tre tankesæt i syntesetanken, samt forholdet til miljøet. det bliver spændende at få sat flere ord og skitser på indretningen af et rentefrit finansieringssystem, at se hvordan og om deltagerne kan beskrive et samfund med en grundskyld, der kan neutralisere/eliminere jordens handelspris samt beskrive et samfund med basisindkomst som eksistensgrundlag.

Er det noget, JAk folk skal involvere sig i?

Ja, så absolut! det er jo netop på den måde, man får indflydelse og

får indsigt. Jeg forudser spændende aftener med god debat, og jeg mener helt klart, vi som forening har noget at byde på her. der er jo ikke nogen, som kommer med sandheden her, men kun med indspark til en god og udviklende debat om en ny økonomisk model. Jeg mener, vi kan konstatere, at den kommunistiske model spillede fallit ved murens fald, og på samme måde må jeg konstatere, at den kapitalistiske model, som vi kender den i den vestlige verden, har haft så alvorlige fejl og mangler, at vi er forpligtet til at forsøge at skitsere noget tredje. det er det, vi gør her. JAk har i 80 år forsøgt at komme igennem med forslag om et nyt økonomisk system, uden at det er lykkedes. Nu er det lykkedes at få vor idé sat lidt mere på dagsordenen ved at tænke den sammen med andre, så lad os så give det en chance – hvem ved, hvad der kan opstå af gode ideer. det er jo sjældent, at det går, som man forestiller sig i en sådan proces.

Jeg bliver nødt til her at understrege, at der ikke er tale om noget, som specielt skal appellere til en bestemt politisk fløj eller noget bestemt politisk parti – tvært om: Jeg mener, tiden for et ændret syn på farver i politik er inde.

Alt for meget går op i hat og briller, fordi folk kun ser farver og ikke ideer. dette må meget gerne være en politikerfri zone, hvor vi fordomsfrit kan drøfte ideernes muligheder!

Du inviteres hermed til at deltage! se mødedatoer for møder om grundskyld og basisindkomst i annoncen på side 24 her i bladet!

i Folkesparekassen Garantinformation / oktober 2012

Bæredygtighed og finans hånd i hånd?

Din bank i lommen

Tekst: Chresten Ibsen/ chib pressebureau

Folkesparekassens netbank findes nu også som en applikation til din iPhone eller Android smartphone.

Når folk tænker pengeinstitutter i dag popper store koncerner, spekulation, profit og krise ofte op som de første billeder. De færreste tænker, at økonomi har særligt meget med bæredygtighed at gøre. Der er vi heldigvis lidt anderledes i Folkesparekassen. ”Bæredygtighed er nok det ord, der løber som en rød tråd gennem alt, hvad vi foretager os i Folkesparekassen i dag. Vi vil gerne bidrage til et bæredygtigt miljø, vi ser det som vores opgave, at kunderne har en bæredygtig privatøkonomi, og vi tænker også, at Folkesparekassen selv skal være så bæredygtig som muligt.” ”Mere overordnet ønsker vi, at finansverdenen bliver mere bæredygtig.

Både i det små men også i det store,” udtaler direktør Martha Petersen. Det handler dybest set om, at ting skal kunne holde på den lange bane, at holde fødderne på jorden og at opføre sig ordentligt.

Bæredygtigt miljø Bæredygtigt miljø handler om at mindske energiforbruget. Det kan være i det små, hvor man smider det grønne affald ud i komposten i stedet for at sende det med renovationen på lossepladsen.

Det kan være at skifte til energirigtige el-pærer, efterisolere for at spare på varmeudgifterne eller opsætte solceller for at få en CO2venlig energikilde. Det er måske ikke alle, der lige får det gjort. Men de fleste kan godt se, at det gavner - både økonomien og miljøet.

www.folkesparekassen.dk

”I Folkesparekassen vil vi gerne skubbe lidt til beslutningen derhjemme.

Derfor har vi for eksempel Grønne Energilån, der giver fordele til den, der gerne vil reducere miljøbelastningen,” forklarer Martha Petersen.

Det samme gælder Folkesparekassens grønne billån. Her afhænger renten af bilens brændstoføkonomi.

Folkesparekassen udbyder billån med rentesatser helt ned til 5%.

Bæredygtig privatøkonomi ”Det bliver også billigere i længden, hvis man vælger solceller til at supplere med strøm til huset. Så selv om det er en investering nu, kommer pengene tilbage igen som besparelser. Det medvirker til en bæredygtig privatøkonomi,” fortsætter direktøren.

Sådan tænker rådgiverne også i Folkesparekassens tre filialer i Silkeborg, Aarhus og Odense.

De lytter til kundernes behov og prøver at vejlede sådan, at privatøkonomien hænger ordentlig sammen. Dette altid ud fra hvad den enkelte kunde er bedst tjent med og ikke ud fra ”ugens salgskampagne”. ”Familiens indtægter og udgifter skal hænge sammen. Det er en væsentlig del af en bæredygtig privatøkonomi,” understreger Martha Petersen.

Folkesparekassen er selv bæredygtig Når det kommer til Folkesparekassen selv handler bæredygtighed om flere ting. At sparekassen udvikler sig i takt med tiden og desuden forvalter pengene fornuftigt. >>>>

Mobilbank er din bank og dine konti i lommen overalt, hvor du går og nårsomhelst, du har brug for det.

Det smarte ved Mobilbanken er, at din telefon altid er tændt, så du skal ikke vente på, at din computer starter op.

Derudover er muligheden for at overføre penge og se, hvad der står på din konto, kun nogle få tryk væk. 

Applikationen hedder ”Mobilbanken” og kan downloades helt gratis fra din App Store eller fra Google Play.

Når du har installeret applikationen på din telefon skal den tilmeldes i din netbank.

NYT fra Folkesparekassen

Større nedskrivninger dækkes af forbedret indtjening - næsten Af Martha Petersen, direktør Regnskabet viser en markant forbedret basisindtjening. Imidlertid har det været nødvendigt at nedskrive et større beløb på kundeengagementer.

Folkesparekassen må derfor konstatere et negativt resultat på 388 t.kr. for første halvår 2012.

Driftsresultat Ses på nettorente- og gebyrindtægter er disse steget med 26,4% i forhold til 1. halvår 2011. Indtægterne er steget fra 11,0 mio. kr. til 13,9 mio. kr. Samtidig er omkostningerne kun steget med 14,3% fra 10,0 mio. kr. til 11,5 mio. kr. Ses på basisindtjeningen, der er resultat før kursreguleringer, nedskrivninger og skat, har der været en stigning fra 0,5 mio. kr. i første halvår 2011 til 1,8 mio. kr. i første halvår 2012.

Desværre har det været nødvendigt at nedskrive 3,2 mio. kr. på engagementer. En del pengeinstitutter har store nedskrivninger her ved halvåret, som forklares med Finanstilsynets skærpede regler. Det er ikke forklaringen i Folkesparekassen. Her handler det om, at nogle kunder af den ene eller anden grund er kommet i en situation, hvor de ikke kan betale renter og afdrag på deres gæld.

En del af nedskrivningerne kan henføres til et enkelt større nødlidende engagement. Derudover er der nogle mindre engagementer, hvor kunderne har eller risikerer at få økonomiske problemer.

Balance Folkesparekassens balance er steget fra 485 mio. kr. ved udgangen af 2011 til 518 mio. kr. ved halvåret 2012. Det er en stigning på 6,8%. Udlånet er steget fra 258 mio. kr. til 272 mio. kr. i samme periode. Det er en vækst på 14 mio. kr. Heraf kan 9,3 mio. kr. henføres til engagementer, der blev overtaget i forbindelse med sammenlægningen med J.A.K. Andelskassen Varde.

Det kan samtidig konstateres, at 66% af væksten på udlån er til lavt forrentet udlån, som er baseret på opsparing uden rente. Indlån er steget fra 357 mio. kr. til 392 mio. kr. ved halvåret, svarende til en

stigning på 9,8%. En forholdsmæssig del af stigningen kan også henføres til kunder fra J.A.K. Andelskassen Varde. Men derudover er der generelt en stor stigning i indlån.

Det er udtryk for en stor opsparingslyst hos kunderne. Endvidere har Folkesparekassen fået en del nye kunder, der har ønsket at indskyde penge på indlånskonti. 75% af indlånet er indskudt på rentefrie konti.

Resultatopgørelse for perioden 1. januar til 30. juni 2012 (i 1.000 kr.)

Renteindtægter Renteudgifter Netto renteindtægter Udbytte af kapitalandele Gebyr og provisionsindtægter Afgivne gebyrer og provisionsudgifter Netto rente- og gebyrindtægter Kursreguleringer Andre ordinære indtægter Udgifter til personale og administration

Kunder og garanter Folkesparekassen har i første halvår haft en vækst i antal kunder på 414 og har nu 6.719 kunder. Derudover har der været i fremgang i antal garanter på 208. Der er i dag 3.318 garanter, hvilket svarer til, at cirka hver anden kunde støtter op omkring Folkesparekassen med kapital.

En del af de nye kunder og garanter kommer fra J.A.K. Andelskassen Varde, men derudover konstaterer filialerne også et stigende antal henvendelser fra nye kunder. 

1. halvår 2011

11.052

9.859

1.515

2.033

9.537

7.826

16

14

4.692

3.448

334

286

13.911

11.002

974

585

29

66

11.487

10.046

Af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver

285

283

Andre ordinære udgifter

339

280

Nedskrivninger på udlån m.v

3.191

178

Ordinært resultat før skat

-388

866

Ekstraordinære poster Resultat før skat

Egenkapital og solvens Sparekassens egenkapital udgør 62,8 mio. kr. Det er en stigning på 2,4 mio. kr. i halvåret.

En stor del af stigningen skyldes sammenlægningen med J.A.K. Andelskassen Varde.

Folkesparekassens solvens udgør 16,8% pr.

30. juni 2012 mod 17,1% ultimo 2011. Solvensbehovet er beregnet til 12,05%. Den solvensmæssige overdækning er dermed 4,75%.

1. halvår 2012

Skat Periodens resultat

0

0

-388

866

0

243

-388

623

30/6 2012

31/12 2011

44.530

32.437

Balance pr. 30. juni 2012 (i 1.000 kr.)

Aktiver Kassebeholdning og anfordringstilgodehavender hos centralbanker Tilgodehavender hos kreditinstitutter og centralbanker

8.420

20.589

Udlån og andre tilgodehavender til amortiseret kostpris

272.124

258.307

Obligationer til dagsværdi

161.802

142.469

Aktier mv.

12.022

11.824

Grunde og bygninger i alt

13.888

13.246

Øvrige materielle aktiver

1.098

1.207

Midlertidigt overtagne aktiver Andre aktiver Aktiverede skatteaktiver Aktiver i alt

0

0

4.068

4.575

0

258

517.952

484.912

Passiver Gæld til kreditinstitutter og centralbanker

55.647

58.447

Indlån og anden gæld

391.591

357.308

7.489

8.568

Andre passiver Periodeafgrænsningsposter Hensatte forpligtelser

0

0

358

156

24.930

23.307

Egenkapital Garantikapital Opskrivningshenlæggelser Overført overskud fra tidligere år

562

562

37.375

36.564

Egenkapital i alt

62.867

60.433

Passiver i alt

517.952

484.912

127.889

98.370

Eventualforpligtelser Garantier mv.

Andre forpligtelser Ikke-balanceførte poster i alt

0

0

127.889

98.370

www.folkesparekassen.dk

Garantinformation / oktober 2012

>>>> ”Vi spekulerer ikke i hverken aktier eller valuta for egen regning. Hvis vores kunder ønsker at spekulere for lånte penge, altså indgå i gearede investeringer, må de gå andre steder hen. Vi respekterer, at Folkesparekassen er kundernes pengeinstitut, og det skal gerne være et pengeinstitut, der er solidt - også i krisetider.

Derfor skal vi tjene penge.

De skal ikke udbetales til aktionærer eller andre som udbytte, men lægges på kistebunden til brug i tider med modvind. Vi vil hellere sikre vores kunder en sund sparekasse, der ikke er så dyr at være kunde i. Det tror jeg også kunderne bedst kan lide i længden,” vurderer Martha Petersen.

Hun og Folkesparekassen støtter i øvrigt gerne projekter, forskning og

initiativer, der handler om at finde nye og mere bæredygtige løsninger.

Bæredygtig bankverden Sidst - men ikke mindst - betyder det noget for Folkesparekassen at være en del af en bæredygtig bankverden. ”Med finanskrisen har vi fået øje på en finansbranche, der har lukket sig om sig selv og - for almindelige mennesker - været fuldstændig uigennemskuelig. Det er simpelt hen ikke godt nok. Det kan vi ikke byde hinanden.

Bankerne er i bund og grund kunderne. Uden kunder er der ingen pengeinstitutter. Alle har jo en konto.

Vi ønsker at undgå spekulation, og at tingene går for vidt i jagten på overskud for enhver pris. Branchen er stadig i færd med at rydde op efter

Fem bæredygtige fra Folkesparekassen: - vi arbejder for: 1. En bæredygtig samfundsøkonomi 2. En bæredygtig udnyttelse af naturens ressourcer 3. At være et bæredygtigt pengeinstitut 4. At kunden får en bæredygtig økonomi 5. At yde støtte til bæredygtige projekter

eksempler på banker, der ikke har handlet efter god sund fornuft, og hvor grådighed har sat dagsordenen.

Det er træls, især fordi vi andre skal være med til at betale oprydningen.

Men på sigt er det godt, at vi får renset ud, og at der kommer mere styr på sektoren,” runder Martha Petersen af. 

En helt særlig ildsjæl Tekst og foto: Bjarke Kirkegaard Nielsen/ chib pressebureau Det kan - paradoksalt nok - være svært at skaffe penge til projekter der forebygger, mens det er nemt at skaffe penge, når katastrofen er sket. Men med Folkesparekassens støtte lykkes det Peter Jensen fra Friland at hjælpe mennesker over hele kloden med at komme ud af teltlejre og starte et nyt liv i nye, sikre og bæredygtige huse.

Peter Jensen har de sidste 7½ år boet i en rygsæk. Han har rejst rundt i verden og specialiseret sig i at bygge bæredygtige boliger af materialer, som findes i de områder, boligerne bygges. Halm, jord, træ og sandsække er nogle af de materialer, som de billige huse består af. Udover at være billige og bæredygtige er husene også jordskælvssikrede, orkansikrede og i stand til at modstå store mængder vand. Derfor er de ideelle i den 3. verden, hvor naturen er mere ekstrem end herhjemme.

Bygninger i Nepal Peter har blandt andet bygget flere bygninger i Nepal. Her har befolkningen ikke været vant til at isolere deres huse. Når temperaturen rammer -20 grader udenfor, er temperatuen inde i husene også -20 grader. Med de

www.folkesparekassen.dk

nye isolerede huse har nepaleserne fået hjem, der kan holde en temperatur på +20 grader. Det har givet dem en noget lettere hverdag, og det er i bund og grund Peter Jensens ambition med projektet. ”Vi vil hjælpe fattige i den 3. verden til et nemmere liv. I Nepal kender folk ikke til isolering, det laver vi om på.

I Afrika er der flere steder, hvor folk ikke kender til tagrender. I stedet for at anvende regnvandet, bruger de 4 timer om dagen på at hente vand. Der skal så lidt til at hjælpe dem,” fortæller Peter Jensen.

Huse til flygtningelejre Udover at henvende sig direkte til de fattige folk i den 3. verden, håber Peter også, at hjælpeorganisationer vil tage imod de nye huse. Flere steder sidder folk i teltlejre i 40 år uden noget håb for at komme i gang med livet igen. Med eksempelvis et halmhus kan disse mennesker selv bygge et hjem, som er solidt og billigt. Det vil give de mennesker et håb om en fremtid. Det vil kickstarte deres liv igen, og gøre deres svære situation lidt nemmere.

Udfordringen Den store udfordring for Peter er at skaffe penge til sine huse. Alt hvad >>>>

Peter Jensen og Mother Earth Buildings Peter har bygget 22 halmhuse og 12 træhuse verden over. Han og kæresten Ashley har netop startet Mother Earth Buildings. En non-profit-organisation, der har som mål at lære folk at bygge disse huse gennem e-bøger med step-by-step vejledninger.

Du kan læse mere om projektet på www.motherearthbuildings.com.

NYT fra Folkesparekassen Herningvej 37 8600 Silkeborg Tlf. 86 81 16 11

Banegårdsgade 19 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00

Kronprinsensgade 7B 5000 Odense C Tlf. 66 11 22 31

info@folkesparekassen.dk

>>>> han laver rundt omkring i verden er forebyggende. Hans huse sikrer folk mod den store katastrofe. I Nepal kan et enkelt jordskælv koste op mod 1 million mennesker livet, fordi de bor i usikre bygninger. Desværre har det vist sig at være problematisk at skaffe penge til forebyggende arbejde. ”Vi står lige nu og mangler 1½ million kroner til at bygge nogle bygninger og til at lave e-bøger på vores hjemmeside, så folk over hele verden kan se, hvor nemt det er at bygge disse huse. Jeg kunne så let som ingenting skaffe 100 millioner dollars, hvis katastrofen allerede var sket, men det er straks sværere at finde midler til forebyggende arbejde,” fortæller Peter Jensen. Peter ønsker egentlig ikke at brokke sig. Han er et positivt menneske, som tror på de gode eksempler. Som han selv siger, så vil han være praktiker og ikke prædikant.

Lyspunktet Peter har dog fået en masse støtte fra Folkesparekassen. Det er han meget taknemmelig for. ”Folkesparekassen er utrolige. De har ydet mig en stor støtte, også selvom det, jeg kommer med nogle gange bare er ideer, så oplever jeg, at de tror på mig. Det er virkelig rørende, og jeg kan ikke beskrive, hvor meget det betyder for mig,” siger en tydelig berørt Peter Jensen.

Rettelse: I artiklen ‘Er 100 pengeinstitutter for mange?’ i juli-udgaven af JAK-Bladet stod fejlagtigt, at Den jyske Sparekasse for 8.800 kr. plus moms købte en ny og revideret udgave af NIRO Invests liste, hvor Den jyske Sparekasse var rykket adskillige pladser op. Men den pris er forkert. 8.800 kr. er prisen for at købe et enkelt eksemplar af NIRO Invests liste - til egen læsning. Hvad det har kostet Den jyske Sparekasse at få NIRO Invest til at udarbejde en ny liste, vides ikke. 

Tekst: Bjarke Kirkegaard Nielsen/ chib pressebureau Foto: Folkesparekassen Vagn Toft Nielsen er i dag storbruger af Folkesparekassens netbank.

Sådan har det ikke altid været. Den tidligere skolelærer, som endnu ikke har skiftet checkhæftet ud med dankort, har altid betalt sine regninger i Folkesparekassen og på posthuset.

Da Vagn Toft Nielsen sidste år skulle købe fast ejendom for første gang i sit liv, måtte han undervises i de forskellige termer, et huskøb indeholder.

Kunderådgiver, Gitte Iversen stod for

undervisningen, som foregik under fire øjne og varede i alt cirka 3 timer.

Flere gange opfordrede hun Vagn til at få netbank. Til sidst overgav han sig og gik i gang med projektet.

Den svære start ”Det svære var at træffe beslutningen om at springe ud i det. At sige til sig selv, nu gør du det”, fortæller Vagn, mens han slår hænderne mod terrassebordets voksdug. Gennem sine mange år som skolelærer har Vagn stiftet bekendtskab med computere, men da han ikke følte sig som en superbruger, gik han forsigtigt til værks, da han skulle begynde sit eventyr med netbank. ”Jeg startede med en regning på 180 kr, så gjorde det ikke så meget, hvis det gik galt. Jeg måtte ringe til banken to gange, før det lykkedes mig at få betalt girokortet,” fortæller Vagn Toft Nielsen, der især blev

frustreret over at blive logget af, hvis betalingen tog for lang tid. Nu betaler han alle sine regninger over netbank.

Siden jul er det blevet til 30 - 40 betalinger, og i dag har han absolut ingen betænkeligheder ved at benytte sig af netbank. ”Hej, Vagn!”

Vagn er i dag glad for, at han tog sig sammen til blive venner med netbank. Det har ikke ligefrem ændret hans liv, men det har gjort nogle ting nemmere. Faktisk savner han kun den fysiske kontakt til sparekassen som langsomt forsvinder. ”Jeg bliver

altid hilst med et, hej Vagn, når jeg kommer ind i sparekassen. Det gør, at pengeinstituttet ikke er så højtideligt og kirkeagtigt. Det er mere som en pølsevogn, hvor man bestiller to pølser med brød, og snakker om hvordan det går,” fastslår Vagn, som har svært ved at skjule sin begejstring for Folkesparekassen.

En revolution At lære at bruge netbank var for Vagn en revolution på højde med at sende den første e-mail. Han anbefaler alle at lære at bruge netbank, da det både er nemmere og billigere for brugeren men også for sparekassen.

Derudover er han også sikker på, at netbank er fremtiden. ”Som jeg plejer at sige, IT og sex er kommet for at blive,” griner Vagn Toft Nielsen, mens han tømmer sin kop for kaffe. 

www.folkesparekassen.dk

FSJAK0912

Peter bruger lige nu hele sin tid på at søge penge. Han vil derfor gerne opfordre folk, som kan følge hans gode ide, til at yde en støtte. ”Hver en krone, vil være med til at gøre en forskel for rigtig mange mennesker,” slår Peter Jensen fast. 

Vagn er 65 og vild med netbank

indKaldelse Til reprÆsenTanTsKaBsmØde der indkaldes hermed til repræsentantskabsmøde lørdag den 13. oktober kl. 9.30 - 16.00 på mødecenter odense, skibhus 17:48, Buchwaldsgade 48, 5000 odense C Dagens program: kl. 9.30 morgenbuffet med kaffe/te, rundstykke med pålæg kl. 10.00 Repræsentantskabsmødet starter med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg af to stemmetællere, der ikke må være medlemmer af bestyrelsen 3. Valg af to referenter 4. Bestyrelsens orientering om året hidtil 5. Budgetopfølgning og orientering om økonomi og medlemstal 6. Eventuelt

kl. 13.00 Efter den formelle del af repræsentantskabsmødet følger vi op på forårets succes med en fortæller ”udefra”, og vi har været så heldige at få en aftale i stand med Jens Galschiøt. Tiltlen på foredraget er: kan man røre verden med en klump voks?

RD

PI

JO

TA L

kl. 12.00 frokostbuffet inkl. 1 øl eller sodavand

Jens Galschiøt arbejder mest med at bekæmpe verdens uretfærdigheder ved at opsætte skulpturer på steder og pladser i større byer verden over. skulpturerne er for det meste skabt i bronze og for egne midler.

Jens Galschiøt har lavet skulpturinstallationer mange steder. Bl.a. opstilling af 22 tonstunge ”min indre svinehund” (1993), skulpturer i Europa (ulovlig street art), skamstøtten i Hongkong, mexico og Brasilien, Hungermarchen (2002), i Guds Navn (2006), The Color orange (2008), fundamentalisme 2011/12.

KA

der vil være en pause med kaffe og kagebuffet i løbet af eftermiddagen. kl. 16.00 Repræsentantskabsmødet afsluttes

Tilmelding til sekretariatet på tlf. 24 98 86 81 eller e-mail: landsforeningen@jak.dk senest den 10. oktober. se Landsforeningens hjemmeside www.jak.dk under aktiviteter, der opdateres løbende.

JaK danmark JAk vil gerne holde så tæt kontakt til medlemmerne som muligt. det kan vi gøre via facebook. derfor opfordrer vi til at følge os på facebook, hvor vi konstant slår aktuelle nyheder op. find os på JAk danmark (den med logoet) og tryk ”synes godt om”, så får du besked, når der kommer relevante oplysninger om JAk. JA K BLA D ET o kt k t o be r 2012

17

JaK Fonden JaK Fonden blev stiftet i 1990 med det formål at yde støtte til landsforeningen JaK. Hensigten var at modtage donationer fra medlemmer af JaK og kunder i JaK pengeinstitutterne samt andre interesserede personer, som ville sikre sig, at midlerne gik til det ønskede formål.

i 1998 blev fondens formål udvidet til følgende formulering, som stadig er gældende: Fondens formål er at virke for fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis – såvel inden for som uden for Danmarks grænser.

Hensigten i den forbindelse er at give støtte til aktiviteter, der udbreder kendskabet til Jaks ideologi (Jord – arbejde – kapital) til fremme af økonomisk og åndelig frigørelse. fonden blev etableret gennem en donation fra fhv. skotøjshandler og biavler Jens marinus Revsbech sørensen, ørsted på djursland, som i 1990 skænkede et beløb på 211.000 kr., og samtidig indsatte han fonden som universalarving, idet han ikke havde nære familiemedlemmer. Han afgik ved døden i 1996, hvorefter fonden overtog hans ejendomme, kunstgenstande samt andre aktiver. de samlede værdier, som gennem salg af aktiverne dermed tilflød fonden, blev på 134.000 kr..

Efterfølgende har Landsforeningen JAk overført midlerne fra • K. E. Kristiansens Mindefond • Frederik K. Kristiansens Mindefond • Peter Madsens Mindefond til JAk fonden.

18

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

siden fondens start er der ydet donationer til fonden på i alt 1.241.000 kr., som er skænket af: Jens Marinus Revsbech Sørensen . . . . . . 345 .000 kr .

Landsforeningen JAK’s fonde . . . . . . . . . . . . . . 99 .000 kr .

Mindefond efter Ulla Jakobsen . . . . . . . . 400 .000 kr .

Københavns Lokalkreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 250 .000 kr .

Karen Møller, Knebel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45 .000 kr . Øvrige donationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102 .000 kr .

Donationer i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .241 .000 kr .

fonden har siden starten ydet tilskud til Landsforeningen JAk på 206.000 kr., hvoraf langt den største del er anvendt til finansiering af ”Bogen om JAk”. derudover er der ydet et tilskud på 25.000 kr. til ”Projekt Bæredygtig økonomi”. fondens samlede formue er ifølge årsregnskabet for 2011 på ca. 1.087.000 kr., der er placeret på følgende måde: Garantbeviser i Folkesparekassen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 413 .000 kr .

Andelsbeviser i Fælleskassen, København . . . . . . .250 .000 kr .

Andelsbeviser i Andelskassen JAK Slagelse . . . . . . . 54 .000 kr .

Obligationsbeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 272 .000 kr .

Likvid beholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98 .000 kr .

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1 .087 .000 kr .

Ud over de indbetalte donationer har en række personer overdraget rentefrie lånemuligheder i JAk pengeinstitutterne til fonden. disse lånemuligheder anvendes sammen med fondens egen lånemulighed, der er optjent gennem garant- og andelsbeviserne, som rentefrie uddannelseslån til unge menne-

sker. fonden disponerer på nuværende tidspunkt over ca. 6,0 mill. rentefrie årskroner.

Hvordan kan man donere midler til Fonden? der kan gives støtte til fonden på mange måder - ikke nødvendigvis kun pengegaver. Hidtil er der bl.a. skænket fonden et ubebygget jordstykke, en mønt- og smykkesamling samt andels-/garantbeviser i JAk pengeinstitutter. især den sidstnævnte mulighed kan være særdeles interessant, idet en del ældre JAk kunder har mange andels-/garantbeviser i deres JAk pengeinstitut, hvilket kan skabe problemer for pengeinstituttet, hvis arvingerne ikke ønsker at beholde beviserne. for at undgå denne situation kan nogle af beviserne skænkes til fonden, der ikke vil kræve dem indløst, og dermed sikrer de såvel pengeinstituttet som de formål, der støttes af fonden. derudover kan der overdrages rentefrie lånemuligheder i JAk pengeinstitutter, såfremt kontohaver ikke selv har behov for at gøre brug af lånemulighederne. midlerne er i fonden øremærket til lavt forrentede uddannelseslån.

Fondens bestyrelse fondens bestyrelse skal iflg. fundatsen bestå af 5-7 personer, hvoraf 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af bestyrelsen for Landsforeningen JAk. i øjeblikket består bestyrelsen af 6 medlemmer.

Den nuværende bestyrelse består af: Britha Brodersen, Ringe Tonni Carlsen, Taars Jakob Mikkelsen, Oksbøl (udpeget af Landsforeningen JAK) Uffe Madsen, Silkeborg (formand) Wolmer Møller, Hvidovre Morten Schjøtt, Ryslinge (udpeget af Landsforeningen JAK)

Med undtagelse af medlemmer udpeget af Landsforeningen JAK er bestyrelsens medlemmer selvsupplerende, og der er udpeget suppleant for hvert enkelt medlem.

lignende til Fondens arbejde. Telefonnumre og e-mail adresser kan findes under www.jak.dk.

Alle bestyrelsesmedlemmer i Fonden tager meget gerne imod henvendelser, såfremt der måtte være spørgsmål eller

JAk Fonden Årsrapport for 2011 Resultatopgørelse for

2011

2010

Modtagne bidrag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 0 Renteindtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 10 Øvrige indtægter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 0 Indtægter i alt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

10 10 Administrationsudgifter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-12 -10 Årets resultat før uddelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-2 0 Uddelinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 -25 Årets resultat før skat. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

-2 -25 Skat af årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

0 0 Årets resultat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . -2 -25

Balance pr. 31. december Aktiver Bankindestående . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Obligationsbeholdning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andels-/garantbeviser i J.A.K.-pengeinstitutter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fast ejendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Aktiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Passiver Bunden kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Disponibel kapital . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fondskapital i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Skyldige omkostninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Passiver i alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

2011

2010

98 272

87 262

717 0 1.087

717 0 1.066

1.053 27 1.080 7 1.087

1.029 30 1.059 7 1.066

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

19

Hvor Kommer pengene Fra? >> Af MoRTen sCHJØTT

Boganmeldelse: Where does money come from? for et par år siden blev vi gennem mikkel klinges oplæg gjort opmærksom på, at de private banker skaber penge. ikke penge i form af sedler og mønter, men tal i deres computere, som fungerer ligesom penge. med denne bog foreligger nu en omfattende og pædagogisk indføring i begreber som penge, penge og bankdrift i forhold til centralbanken og pengeskabelsen. i engelsk kontekst er det kun 3 % af pengemassen, som udgøres af kontanter og dermed af centralbank-midler (herhjemme: 6 %), og historien om, hvordan det blev sådan, er både omfattende og spændende. det gælder også forklaringen på selve pengeskabelsen, som er så simpel, at enhver vil kunne forstå den. mentalt er det meget mere belastende at forstå, hvordan penge kan skabes, uden at der nærmest er penge til rådighed; men i det store og hele kommer bogen fint omkring sine pointer og er large med at forklare tingene og sætte pointerne tydeligt op. faktisk vil jeg tro, at selv hvis jeg havde nøjedes med at læse forord og konklusion, ville jeg have fået brugbar viden og inspiration.

Lad det være sagt med det samme: det er lykkedes folkene bag bogen at skrive en både spændende og instruktiv bog. meget af det, som jeg før har hørt om og delvis forstået, kan jeg takket være bogen løfte op på et højere plan. Bogen rummer en stribe pointer og ahaoplevelser, og, som ethvert kritisk værk med respekt for sin samtid, også nogle forslag til kritisk tænkning og politisk handling. forfatterne siger om deres værk, at formålet med bogen ikke er at analysere konsekvenserne af det nuværende monetære system og dets banker til bunds, 20

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

eller at fremkomme med bestemte alternativer. formålet er derimod at beskrive det nuværende system og nogle af besværlighederne ved at regulere det i håbet om, at sådan en beskrivelse vil give mulighed for en debat om systemet på et mere oplyst grundlag. og det gør de så, beskriver. over 5 kapitler beskriver de: - hvordan det forhold, at bankerne skal stille sikkerhed, kun i ringe omfang begrænser deres mulighed for at skabe penge, da udgangspunktet for pengeskabelsen ikke er fysiske penge.

– hvordan begrænsningen i kreditmulighederne fortrinsvis ligger hos pengeinstitutterne gennem deres kreditvurdering og ønsket om ikke at tabe deres investering.

– hvordan ønsket om sikker pant fører investeringerne væk fra de produktive erhverv og over imod fast ejendom og spekulation.

– og endelig hvordan skattepolitikken ikke af sig selv fører til en forøgelse af pengemængden. det er alt sammen forhold, som gør regulering af kreditgivning vanskelig og svær at styre. med overskrifter som ”Hvad gør bankerne” og ”Pengenes og bankernes natur og historie” går jagten ind på forskellige opfattelser af penge og forklaringerne på, at vi har en forkert opfattelse af bankerne og deres rolle som sikkert opbevaringssted for vores opsparing. det er meget overskuelige kapitler, og selv om historien fokuserer udviklingen i det engelske, så kan vi sagtens være med og få noget ud af det. kapitlet om moderne bankdrift og penge står helt centralt i forklaringen om pengeskabelse. i detaljer og med masser af plancher bliver teknikken bag belyst, og jeg kan ikke komme i tanke om punkter, hvor bogen springer over den lave del af gærdet. i kapitlerne om statsfinanserne og clearing med udlandet og bankregulering er sprogbrugen mere indforstået, så på trods af forfatternes udprægede vilje til at gøre det forståeligt,

er det svært stof. og alligevel til tider meget oplysende – bogen ville ikke være troværdig i samme omfang uden at gå ind på de emner.

Alt i alt er det efter min mening en håndbog i penge og pengeskabelse. den sætter en masse på plads og vil være vægtig i argumentationen i kraft af dens objektive tilgang og brug af andre autoritative tekster. selv er forfatterne heller ikke hvem-som-helst, men fire dels faglærte, dels teoretiske økonomer med forskeren Richard Werner i spidsen.

At bogen er på engelsk spiller ikke den store rolle for, at vi kan afkode principperne – der er referencer til andre systemer, men indtrykket er, at forskellen i mekanismerne ikke er stor. Til gengæld spiller det en stor rolle for læsbarheden – svært stof skal helst foreligge på modersmålet, så bliver misforståelserne mindre. Jeg vil vurdere, at de fleste med engelsk på udvidet grundskole eller gymnasieniveau vil have et rimeligt udbytte af den, mens kun de færreste (mig inklusive) kan overskue den uden at have en referencebog på dansk. forfatterne af bogen får det sidste ord (min oversættelse): Vi konkluderer, at de private banker klart laver penge og allokerer købekraft, og denne bog forklarer til dels mekanismen i processen. Der er ikke nogen dybere mystik i det, som antydet af Galbraith (økonom, min anmærkning), og vi kan ikke tillade os ikke at tænke over det. Kun ved at gøre det kan vi på fornuftig vis tage stilling til det vigtige spørgsmål: Af alle de mulige alternative måder, som vi kunne lave ny penge på, er det her så virkelig den bedste?

Where does money come from?

A guide to the UK monetary and banking system forfattere: Josh Ryan-Collins, Tony Greenham, Richard Werner and Andrew Jackson.

Udgivet af new economics foundation, London 2011. 150 sider, 14.99 pund sterling – eller tilsvarende digitale penge!

En sommerdag i Kullerup >> Af kirsten Bille mikkelsen

Min datter Solvej og jeg tog en sommerdag i år til Kullerup Træf på Kullerup Kurser for at være med til en spændende dag med forskellige indslag - og være med til generalforsamling i Kullerup Kursers Støtteforening.

Vi glædede os rigtig meget til at høre om ”JAK - økonomi, der aldrig bryder sammen”. Det kom vi ikke til at opleve, for Jakob Mikkelsen, min kære mand, der skulle holde foredraget, var forhindret i at være til stede.

I stedet havde han henvendt sig til en anden kompetent JAK mand, nemlig Poul Busk Sørensen fra Rødovre. Vi var lidt spændte på hans vegne, for det er ikke så ligetil at skulle udfylde pladsen for en anden, men vores nervøsitet blev gjort til skamme, da han begyndte sin fortælling.

Poul Busk Sørensen indledte med at sige, at det var ligesom en fodboldkamp, når en af spillerne var blevet forhindret eller skadet, og man så var nødt til at sende en reserve på banen.

Så kan man jo se, om det er godt eller skidt med 12. manden. Reserven er i hvert fald nødt til at tage kampen op og vise, hvad han dur til, og håbe på det bedste.

Poul Busk præsenterede sig som en mand på 73 år, og i den alder kan man møde forventninger som ”Erfaren mand er god at gæste” eller ”Sådan en gammel idiot kan vist ikke sige noget fornuftigt”. Der gik ikke mange minutter, før hele forsamlingen var klar over, at det første udsagn ville blive dagens konklusion.

Poul inviterede os med på en rejse – en rejse med Jord-Arbejde-Kapital, der med hensyn til økonomisk frigørelse havde varet i godt 50 år, men på det menneskelige plan havde varet hele livet. Jeg blev hurtigt opslugt

af foredraget og glemte næsten at notere, men heldigvis har Poul givet en udførlig skriftlig beskrivelse af sit liv med artiklen ”Vejen førte til JAK” i JAK bladet nr. 4, oktober 2008 (kan også findes på JAKs hjemmeside). Artiklen, som blev skrevet i anledning af hans 70 års fødselsdag, introduceredes på forsiden af bladet med følgende sammendrag: Husmandssønnen, der blev militærnægter og via job som kommis, redaktør og frontløber for Fælleskassen fandt vejen til økonomisk og menneskelig frigørelse – og kærligt blev omtalt som ”Mr. JAK København”.

menneskelige dimension den vigtigste, hvor vi kan symbolisere Jord (råstoffet) med vore egne tanker, længsler og drømme – Arbejde med vore følelser, vor fornuft og vor vilje – Kapitalen (resultatet) bliver noget, vi kan kalde ”menneskelig frigørelse”. Når smeden så kombinerer sit praktiske virke med den menneskelige dimension, vil han efter al sandsynlighed producere en spade i stedet for et våben! Da Poul var kommet til denne konklusion, var mange brikker i livets puslespil faldet på plads.

Der kunne refereres meget mere fra det inspirerende foredrag, hvor Poul Busk Sørensen fastholdt, næsten tryllebandt, forsamlingen, og der var klapsalver, da han sluttede med at citere tre vers fra nr. 49 i JAK-sangbogen.

Slutlinjerne symboliserer effektfuldt det budskab, Poul ønskede at videregive til os den lørdag formiddag i Kullerup: De mange spæde bække skal samles til en å, og marken vil sig dække med tusind blomster små.

Efter at have stiftet bekendtskab med JAK i militærnægterlejren og brugt megen tid på samtaler og egen fordybelse fandt Poul frem til, at ordet ”frigørelse” var det centrale. Det tog ikke lang tid at forstå Jord-Arbejde-Kapital på det praktiske plan, men det var først, da han forstod rækkevidden af det menneskelige element bag begrebet, at brikkerne faldt på plads.

Solvej og jeg sad og smilede under hele foredraget. Vi syntes, at reserven spillede godt. Det var en glæde at se en mand fortælle med så stor entusiasme og en sådan energi, at vi næsten syntes, vi selv var til stede i hans liv. Det er helt fantastisk at møde et menneske, der har så høje idealer og sætter sig så store mål, eller så stort et mål: - at gøre verden til et bedre sted at være.

I Pouls verden skal vi ikke bare sige ”Jord-Arbejde-Kapital”. Vi skal meget klart pointere ”Jord+Arbejde=Kapital”.

Poul illustrerede Jord+Arbejde=Kapital som tre symboler for råstoffet, arbejdsindsatsen og produktet. På det praktiske plan kan vi symbolisere det med ”Jern+Smed=Spade” – men også som ”Jern+Smed=Våben”. Derfor bliver den

Tak for et godt foredrag og en god oplevelse. Vi kan varmt anbefale JAK folk rundt omkring i landet at invitere Poul Busk Sørensen og drage nytte af hans indsigt og indlevelse. Kan man ikke vente, er der masser af ord at hente på: www.jak.dk – Søg på siderne – Poul Busk Sørensen.

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

21

SUNDHED! >> Af finn bentzen medstifter og bestyrelsesmedlem i ’MAZDAZNAN IDEALFOND

MAZDAZNAN har faktisk altid været tæt tilknyttet JAK tankesættet og bevægelsen.

Mange af ”vore” gamle JAK tænkere var samtidig optaget af den gamle livslære MAZDAZNAN. MAZDAZNAN filosofien er egentlig meget logisk. Det er en udviklingslære, som beskriver mennesker i fortsat udvikling - både med hensyn til evner, viden, intelligens, følelses- og kærlighedsliv og praktiske færdigheder.

Ligesom JAK bevægelsen, MARTINUS og andre store tænkere arbejder og oplyser MAZDAZNAN om det at vokse fra egoismens højborg og grådighed og i stedet arbejde for større medmenneskelighed.

Mennesket er fortsat på vej!

Evolutionen foregår ikke med bind for øjnene!

Menneskeheden arbejder videre mod større mål og potentiale.

Jeg har tidligere haft lejlighed til at anmelde bogen ”VEGETARISKE PERLER ÅRET RUNDT” i dette blad. En vegetarkogebog fra hjertet, der styrker din livskvalitet.

I mange år var MAZDAZNAN en ukendt filosofi for de fleste danskere.

Nu har rigtig mange købt bogen og fået megen glæde ud af de vegetariske perler, og langt over 40.000 har været inde og kigge på MAZDAZNANS hjemmeside.

MAZDAZNAN IDEALFOND og MAZDAZNAN STØTTEFORENING er helt naturligt kunder i JAK pengeinstitutter, ligesom de fleste af Støtteforeningens medlemmer ud over landet er tilfredse kunder i et JAK pengeinstitut. Hvordan kan de være andet?

MAZDAZNAN filosofien vil – ligesom 22

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

jeg ved, JAK filosofien vil det – oplyse om udvikling og fornyelse, både når det gælder miljø, energi, ernæringsprincipper og mental hygiejne.

Formanden for MAZDAZNANs Idealfond, lægen Britta Christiansen, har udtrykt nogle vise ord om grundlæggende principper for ernæring byggende på MAZDAZNAN læren.

Vi er heldigvis mere og mere bevidste i dag om vigtigheden af vor fødetilgang til livet.

Det kan måles, hvordan ernæringsforskningen for alvor er begyndt at beskæftige sig med og anerkende, at drejer det sig om sund kost og sygdomsforebyggelse, så vinder vegetarisk og vegansk kost større og større forståelse og accept.

Det betyder ikke alene noget for den fysiske sundhed, men så sandelig også noget for verdensklimaet, for etik, verdensøkonomi og ikke mindst spiritualitet.

Tro nu ikke, det er ren ”mode” at spise mere frugt og grønt og måske endda være vegetar.

Får man fat på historiebøger, kan man sagtens finde ud af, at der findes samfund, som i flere tusinde år har levet som vegetarer.

Men tilbage til de ”vise” ord!

Sundhed er noget, vi alle kan gøre noget for at forbedre, og vores succes afhænger af, hvor dybtfølt vi ønsker at forbedre disse ting. På trods af vores forskellige udgangspunkter kan vi gøre meget for at forbedre vores sundhed.

Det er vigtigt at tænke på, at det at være sund er det mest naturlige. Vores mad er en vigtig faktor, som det er spændende at se nærmere på.

De organiske salte, æteriske stoffer, foryngelse og genfødsel: Naturligvis skal vi tage hensyn til ikke

at blive underernærede - med hensyn til proteiner, fedtstoffer, vitaminer, mineraler m.m. Det er imidlertid noget vigtigt at gå videre og se på, hvad det er, som opliver cellerne. Det er det spørgsmål, som vore forfædre har stillet sig, og de har fundet spændende svar.

Der er nemlig helt bestemte stoffer, som påvirker cellerne til at kunne forny deres funktion. Det drejer sig især om nogle meget vigtige organiske salte, som findes i væsken, som omgiver den enkelte celle i kroppen. Det er salte, som hele tiden opliver cellerne, som fornyer dem, vitaliserer dem. Jo flere af disse biokemiske salte der kan tilføres og dannes i kroppen, jo større sundhed vil der være i kroppen. Det er så vigtigt, at det burde være noget af det, vi altid er opmærksomme på. Det handler ikke om kogesalt, som vi tilsætter maden. Kogesalt er ikke organisk bundet - det er et mineralsk salt.

Ikke selvplageri og fornægtelse, men opmærksomhed og fornuft: Vi gør derfor klogt i at udvælge vores daglige mad med bevidst opmærksomhed og fornuft. Det betyder ikke fornægtelse. Det betyder ikke, at vi nu ikke må spise noget, som smager godt.

Glem alt om fornægtelse. Det handler ikke om kedelig mad. Heldigvis. Vi skal bare ikke kun tænke på, hvad der smager godt. Vi skal også se på råvarernes kvalitet, og hvad vi udvælger til lige præcis vore personlige behov. Vi skal studere, hvordan maden sammensættes og tilberedes.

Tyg maden grundigt og tænk konstruktivt: Vores tanker er meget vigtige for sundhed og dermed også for sygdom.

Det gælder også den direkte virkning, tankerne har på fordøjelsen. Det er vigtigt altid at vælge at tænke konstruktivt og positivt. Det er uhyre vigtigt for fordøjelsen.

Det næste, som er vigtigt for at forsyne kroppen med tilstrækkeligt organiske salte, er, at vi tygger maden grundigt.

Det bedste er at tygge maden, indtil den så at sige forsvinder af sig selv – altså ikke sluges. Det kan godt lyde og i starten føles temmelig trættende. Virkningen af dette lille råd kan imidlertid være et helt mirakel. Det vil forbedre fordøjelsen. Det vil øge optagelsen og udnyttelsen af maden. Der dannes flere af de biokemiske salte ud af maden.

Ved den bedre fordøjelse vil vores tarmflora bedres. Efterhånden vil vi

slippe af med sygdomsfremkaldende bakterier, virus, orm og lignende mikroorganismer. Det vil give os en vitalitet, som vi nok har svært ved at fatte, men en tilstand, hvor livet virkelig er værd at leve. En tilstand, hvor alt kommer frit til en uden anstrengelse.

Kroppen er konstrueret sådan, at cellerne indeholder alt, hvad der er nødvendigt for at opretholde livet helt op til nihundrede og tyve år. For at opnå det skal cellerne hele tiden genoplades.

De biokemiske salte er en grundlæg-

gende faktor. Åndedrættet er en anden vigtig faktor.

Det er med ”kosten” som med ”pengene”. Det gør ikke noget, at man tænker sig godt om og bruger fornuften, solidariteten og medmenneskeligheden, før man disponerer og ”handler”.

RIGTIG GOD APPETIT PÅ DET SUNDE LIV!

LÆSERBREV Oprettelse af kommunikationsgruppe – hjælp til ny teknik!

Landsforeningen har fået en henvendelse med tilbud og hjælp til brug af moderne kommunikationsudstyr, der kan bruges til streaming af foredrag og konferencer samt udvikling og fremstilling af informationsmateriale!

Landsforeningens bestyrelse vil gerne involvere medlemmer i dette arbejde, så har du interesse/kompetencer inden for noget sådant, og har du lyst til at yde et bidrag til foreningens arbejde, vil vi gerne høre fra dig! Det er tanken på sigt at oprette en kommunikationsgruppe, der kan arbejde med kommunikation på flere niveauer!

Henvendelse til Landsforeningens formand Jakob Mikkelsen - jakob.mikkelsen@mail.dk - eller telefon 2020.7050.

Så er det tiden at samle de svages styrke igen.

Man har talt om at nøjes med 4-5 store banker og blæse på de små.

Jeg ved godt nok ikke, hvad vort hæderkronede folketing tænker på.

Det er da de banker, der nærmest har europarekord i krak. Med deraf følgende tab.

Det er en af dem, man skreg bondefangeri efter. De bad om statsstøtte.

Er det virkelig dem, man ønsker?

Det gør vi i hvert fald ikke.

Jeg foreslår, at vi, der ønsker at bevare vore andelskasser, begynder at tegne andelsbeviser.

Et, ti eller hundrede, som man orker.

For man skal nok ikke håbe på, at Folketinget for alvor vil sanere bankverdenen. Det kræver også nytænkning og forståelse.

Vi er jo begyndt i det små. Lad os fortsætte!

Rigmor Rasmussen Agervang 56, 1., 4300 Holbæk

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

23

landsforeningen Jak og syntesetanken inviterer til foredrag Syntesetankens forslag til en skattereform Poul Gerhard kristiansen fortæller om fuld Grundskyld – hvorfor og hvordan? i odense den 9. oktober kl. 19.00 i folkesparekassens lokaler, kronprinsensgade 7B, 5000 odense C i Århus den 11. oktober kl. 19.00 i økologiens Hus (mødelokalet i kælderen), silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj Syntesetankens forslag til en socialreform Erik Christensen fortæller om basisindkomst – hvorfor og hvordan? i odense den 20. november kl. 19.00 i folkesparekassens lokaler, kronprinsensgade 7B, 5000 odense C i Århus den 26. november kl. 19.00 i økologiens Hus (mødelokalet i kælderen), silkeborgvej 260, 8230 Åbyhøj du kan finde mere om syntesetankens reformforslag på www.syntesetanken.dk, hvorfra hele debatoplægget kan hentes.

Alle er velkomne, men det vil være rigtig rart med en tilmelding senest et par dage før til jakob.mikkelsen@mail.dk Vi ses! Tag naboen med – det vil hun ikke fortryde!

Opret en rentefri indlånskonto i vores regnbueafdeling. Kontoformen giver mulighed for grønne og bæredygtige udlån indenfor miljø, kulturelle og sociale områder.

Regnbueafdelingens “etiske råd” varetages af Regnbueforeningen, der er en selvstændig forening.

Nærmere information: John Wismann – Andelskassen JAK Slagelse

24

J AK BLA D E T o k t o b e r 2 0 1 2

En fond der virker for JAKs tanker

Studiekreds i JAK Region Fyn Region Fyn inviterer interesserede til at deltage i en møderække med bundne emner med tilknytning til økonomi og værdi.

Nærmere oplysning om næste mødedato og emne fås på mail: m.schjoett@mail.dk

• Salg og service af varmepumper, køleanlæg, solpaneler og solfangere • Solvarmepumpen EVI-Heat med markedes højeste COP værdi på 6 • Opstartsbesøg og årlige eftersyn • Gør det selv hjælp, dimensionering og montagevejledning • Gratis telefon- og emailrådgivning fra klimaskærm til varmekilde

Donationer til fonden kan ske på mange måder. Bl.a. andels/garantibeviser der vil kunne udnyttes til at yde lavtforrentede lån til unge mennesker under uddannelse

beplantning – træpleje – beskæring – Fældning – Hegn – rådgivning – Pleje og vedligeholdelse

Opret en

Læs mere på www.jak.dk

JAK Fonden

Gletcher Energiteknik 70 22 48 89 · www.gletcher.dk

– Rentefrie lån – Fremme af humanitet, tolerance og næstekærlighed i teori og praksis

Anders Matthiessen Anlægsgartnerfirma Skudehavnsvej 17 A 2100 københavn Ø tlf. 35 26 70 38

– og dine penge bliver økologisk aktive

Strandgade 36 A, st. th.

1401 københavn Ø tlf. 3295 9403 Fax. 3295 9409 Mobil 2120 9404 e-mail: elmebech@elmabech.dk ord omtale

• • • • •

Service/reparation Periodisk syn Skader Dæk Person- og varebiler – alle mærker

tekst billeder redigering layout corporate tekst kommunikation skrivearbejde Henning Bech Frederiksen referater interview foto rgsfuld kommunikation ekstern emptive communication rådgivende Civiløkonom, HD intern strategi kommunikation pressemeddelelser mmunikation semiotisk omtale engelsk dansk tysk ation omtale kurser i facebook sider bøger ghost ionstræning udvikling facebook designs ads grupper mpagner netværkspleje apps omtale blogging blogs ærksopdyrkning public weblogs youtube viral markedsføring ns massekommunikation flash mobs reklame mail st writing ord omtale nyheder pressemeddelelser t billeder redigering ord nyhedsopdatering kontakt t tekst skrivearbejde web pressehåndtering ater interview intern krisekommunikation unikation ord ekstern Bedre og mere webreklamer flash ation firma magasiner journalistik k dansk tysk facebook omtale af storytelling sider branding design din virksomhed pressestrategier upper omtale blogging omtale netreklamer weblogs youtube viral industritekster markedsføring vejledninger der pressemeddelelser klik www.chib.dk erhvervskommunikation erhord journalist web vervsnyheder ng krisekommunikation ring: 31 65 01 89 freelancearbejde ord er flash storytelling pressefotos taler elling pressestrategi artikler logo design visitkort merchandise lamer industritekster plakater brochurer hjemmesider erhvervskommunikation mailreklamer Google Google eder freelancearbejde AdWords Google seo omtale pressefotos artikler grafik design sms smsservice ut visitkort plakater smartphones kontraktarbejde mmesider mailreklamer branding guerilla marketing ogle AdWords apps ord ord apps online spil marketing omtale grafik design gaming budskaber information msservice smartphones finansjournalistik analyser traktarbejde branding

Tilsluttet Dansk Teknologisk Instituts Værkstedskontrol

Funder Auto Service Kurt Poulsen · Drejegårdsvej 4 · 8600 Silkeborg Tlf. 86 85 10 58

chib pressebureau

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

25

Kører din bil mindst 18 km/l?

Kør grønt og lån billigt. Grønt Billån er et rigtig godt tilbud til dig, hvis din bil kan køre 18 km eller mere på en liter brændstof.

Vi stiller ikke krav om udbetaling og bilen behøver ikke være ny.

Kontakt os i afdelingen eller besøg vores hjemmeside for at få mere at vide.

Kør grøn t og lå n billig t

Et bæredygtigt valg

Silkeborg • Herningvej 37 • 8600 Silkeborg • tlf. 86 81 16 11 Aarhus • Banegårdsgade 19 • 8000 Aarhus C • Tlf: 86 13 51 00 Odense • Kronprinsensgade 7b • 5000 Odense C • Tlf: 66 11 22 31

www.folkesparekassen.dk

RD

TA L

PI

JO

KA

JAK pengeinstitutter JAK Andelskassen Østervraa Vrængmosevej 1, 9750 Østervraa Tlf.: 98 95 20 88 / Fax: 98 95 20 31 www.jak-oestervraa.dk E-mail: jakjak@mail.dk Åbningstid: Mandag kl. 9.00 – 12.00 Torsdag kl. 15.00 – 17.45 Telefontid: Tirsdag – onsdag – fredag kl. 9.00 – 12.00

Folkesparekassen, Silkeborg Herningvej 37, Postboks 169, 8600 Silkeborg www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Tlf.: 86 81 16 11/Fax: 86 81 13 75 Åbningstid: mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 torsdag kl. 10.00 – 17.30

Ebeltoft Andelskasse Østerallé 8 A, Postboks 56, 8400 Ebeltoft Tlf.: 86 34 09 00/Fax 87 52 53 64 www.ebeltoft-andelskasse.dk E-mail: info@ebeltoft-andelskasse.dk Åbningstid: Mandag til onsdag kl. 9.30 – 13.00 Torsdag kl. 9.30 – 18.00 Fredag kl 9.30 – 12.00 Lånesager ekspederes i ugens første fire dage fra kl. 9.30 – 16.00

Folkesparekassen, Odense Kronprinsensgade 7 B, 5000 Odense C Tlf.: 66 11 22 31/Fax: 65 91 62 31 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Funder Fælleskasse Andelskasse Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf.: 86 81 15 44 www.funder.faelleskasse.dk E-mail: funder.faelleskasse@mail.dk Åbningstid: Tirsdag kl. 10.00 – 12.30 Torsdag kl. 15.30 – 17.30

Folkesparekassen Aarhus Banegårdsgade 19, 8000 Aarhus C Tlf. 86 13 51 00/ Fax 86 18 03 08 www.folkesparekassen.dk E-mail: info@folkesparekassen.dk Åbningstid: Mandag – fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 17.30

Andelskassen JAK Slagelse Løvegade 63, 4200 Slagelse Tlf.: 58 50 47 70 / Fax: 58 50 12 57 www.ajak.dk E-mail: info@ajak.dk Åbningstid: Mandag kl. 12.00 – 16.00 Tirs-, ons- og fredag kl. 10.00 – 16.00 Torsdag kl. 10.00 – 18.00 Brenderup Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Brenderupvej 12, 5464 Brenderup Tlf./Fax: 64 44 13 64 www.ajak.dk/brenderupafdeling E-mail: andelskassen@jak-brenderup.dk Åbningstid: Torsdag kl. 18.30 – 19.30 Morsø Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Jernbanegade 9, 7900 Nykøbing Mors Tlf. 97 71 01 44. Fax. 97 71 01 64 www.ajak.dk/morsafdeling E-mail: morsoe@andelskassen-jak.dk Åbningstid: Mandag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Tirsdag lukket Torsdag kl. 12.30 – 16.30 Fredag kl. 12.30 – 14.30 Telefonerne er lukket om fredagen, men der kan lægges besked, så ringer vi tilbage.

Thisted Andelskasse afd.

Andelskassen JAK Slagelse Frederiksgade 6, 7700 Thisted Tlf.: 97 91 04 44 / fax 97 92 57 44 www.ajak.dk/thistedafdeling E-mail:thisted-andelskasse@mail.dk Åbningstid: Mandag og onsdag 10.00 – 12.00 Tirsdag og torsdag 11.00 – 17.00

Foreningen af JAK pengeinstitutter Herningvej 37, 8600 Silkeborg Tlf. 24 98 86 81 / fax 86 81 13 75 E-mail: andelskasseforeningen@jak.dk Kontortid: Mandag, tirsdag og onsdag kl. 10.00 – 13.00 Torsdag kl. 14.00 – 17.30

JA K BLA D ET o k t o be r 2012

27

ID-nr. 42743

www.jak.dk Besøg JAK på Internettet

Landsforeningen JAK er talerøret over for offentligheden om bevægelsens langsigtede mål: Gennemførelse af det danske folks økonomiske frigørelse ved oprettelse af en rentefri samfundsbank. Landsforeningen udgiver JAK bladet, der stiller tidens økonomiske problemer under debat og anviser nye veje og midler til at løse problemerne.

JAK regionerne varetager på det lokale plan »markedsføringen« af Landsforeningens ideer om det rentefri samfund og støtter det til enhver tid værende praktiske arbejde.

JAK andelskasserne er pengeinstitutter, der inden for den danske lovgivnings rammer er et skridt på vejen mod det rentefri samfund. JAK andelskassernes væsentligste virke er en

m

På ”www.jak.dk” kan du få en lang række oplysninger om Landsforeningen JAK og regionerne samt om JAK pengeinstitutterne. Nedenfor bringes et uddrag fra en af siderne. »rentefri afdeling«, hvor rentefri indlån giver mulighed for rentefri udlån (til dækning af andelskassens omkostninger betales et administrations-bidrag, typisk 4-5% om året).

JAK kan ikke løse denne store opgave alene.

Vi indbyder derfor til en dialog med andre bevægelser, foreninger og organisationer – ligesom JAK opfordrer ethvert menneske til at overveje, om der er brug for tanker om økonomisk og menneskelig frigørelse.

JAK viser een vej og indbyder til samarbejde herom.

Medlemskab af Landsforeningen JAK. Abonnement på JAK bladet

Landsforeningen JAK. – for menneskelig og økonomisk frigørelse – ikke ved vold – ikke ved kunstgreb – men ved jævn sund fornuft.

Undertegnede ønsker at tegne medlemskab af Landsforeningen JAK og/eller abonnement på JAK bladet: Sæt kryds ved det ønskede

❑ kr 400,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, incl. JAK. bladet ❑ kr 225,00 for medlemskab af Landsforeningen JAK, excl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for pensionister , incl. JAK bladet ❑ kr 225,00 for studerende, incl. JAK bladet ❑ kr 200,00 for abonnement på JAK bladet uden medlemskab Navn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Adresse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Postnr. og by . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Dato . . . . . . . . . . . . . . . . .