4 minute read

Tidsplan

Der er mange elementer at tage hensyn til, når I skal planlægge den store dag. Vi har prøvet at samle alle de ting, I skal have styr på i processen op til brylluppet.

Så hurtigt som muligt

Advertisement

❏ Find en dato og del den med den nærmeste familie. ❏ Læg et budget. ❏ Book lokaler/telt til festen. ❏ Reservér plads i kirken, på rådhuset eller anden lokation. ❏ Tag en snak om jeres vision for brylluppet; stil, farver, stemning, etc. ❏ Lav evt. en mappe, hvor du samler idéer, brochurer, kvitteringer, osv. ❏ Arrangér transport på dagen. ❏ Bestil overnatning til bryllupsnatten. ❏ Begynd at træne, hvis der er et ønske om vægttab. ❏ Overvej brug af en bryllupsplanlægger.

6-8 måneder før

❏ VÆLG BRUDEKJOLE. Husk at tage de rigtige med til prøvningen, det er en uforglemmelig oplevelse!* ❏ Lav den endelige gæsteliste – afhænger også af jeres budget. ❏ Send ’Save the Date’s til gæsterne. ❏ Book musik/orkester/DJ/underholdning. ❏ Book fotograf og/eller videograf – husk at se eksempler på deres arbejde før I booker. ❏ Bestil tid hos frisøren. ❏ Book tid hos kosmetolog/makeupartist. ❏ Book værelser til overnattende gæster, spørg evt. om grupperabat.

4-5 måneder før

❏ Hold prøvemiddag med menuen – bestil efterfølgende. ❏ Vælg en toastmaster, forlover, brudepige(r) og gavekoordinator. ❏ Lav jeres ønskeseddel og del den med gavekoordinatoren. ❏ Køb eller lav invitationer, bordkort, menukort, takkekort, etc. ❏ Køb tøj til evt. brudepiger og brudesvende. ❏ Ønskes en ægtepagt, er det nu I skal kontakte jeres advokat. ❏ Bestil tid til skrædderen, når leveringsdatoen for brudekjolen er bekræftet. ❏ Henvend dig hos en florist og få en snak om dine ønsker samt priser.

3 måneder før

❏ Udfyld en ægteskabserklæring. ❏ Send gerne invitationerne ud nu. ❏ Bestil bryllupsrejsen. ❏ Tager du hans efternavn eller han dit? Husk at alle navne i pas, visum og rejsepapirer skal være ens. ❏ Book et møde med præsten, hvor I gennemgår det, der skal ske i kirken. Udvælg salmer, forhør jer om muligheder for udsmykning og regler for fotografering/video.

Aflevér prøvelsesattesten til præsten. ❏ Prøvespis bryllupskagen og bestil den herefter. ❏ Køb vielsesringe og tal om evt. indgravering med guldsmeden. ❏ Køb gommens tøj.

2 måneder før

❏ Køb risposer, sæbebobler eller stjernekastere til brylluppet. ❏ Begynd på din tale eller anden underholdning til din tilkommende. ❏ Øv jer på brudevalsen. ❏ Forbered eventuelle favour bags eller hangover kits. ❏ Send senest jeres invitationer ud nu. Husk at registrere tilsagn og afbud. ❏ Bekræft musik og transportplaner til brylluppet. ❏ Få lavet en prøveopsætning hos frisøren. Medbring evt. slør og hårpynt. ❏ Få lavet en prøve på bryllupsmakeuppen.

1 måned før

❏ Hent vielsesringene hos guldsmeden. ❏ Gennemgå svarene på jeres invitation og lav den endelige bordplan. Videregiv antallet af gæster til feststedet. ❏ Færdiggør planlægningen af overnattende gæster. ❏ Bestil valuta til bryllupsrejsen. ❏ Gå dine brudesko til. ❏ Få en ansigtsbehandling. ❏ Skal du spraytannes, så afprøv og find den rigtige nuance nu. ❏ Køb evt. en morgengave. ❏ Tjek at der er styr på tøj til brud, gom og brudepiger/svende.

Arrangér en barnepige, hvis der er små børn med til brylluppet. Bekræft detaljer med fotograf, florist og andre leverandører.

14 dage før

❏ Bestil blomster: Brudebuket og knaphulsblomster til gommen, forloveren og brudens far samt borddekorationer og evt. blomster til kirken. ❏ Afstem aftenens forløb med jeres toastmaster. ❏ Tjek at der er styr på alt til bryllupsrejsen. Husk valuta! ❏ Udvælg skiftetøj til bryllupsmorgenen. ❏ Øv jer på brudevalsen igen. ❏ Tjek op på underleverandører, catering, bartender, DJ, etc. ❏ Fastsæt, hvor brud og brudgom skal klæde om på dagen.

1 uge før

❏ Fordel alle betalinger til bryllupsdagen i konvolutter, så de nemt kan fordeles mellem leverandørerne. ❏ Gennemgå de sidste detaljer med familie og venner, der har en rolle i brylluppet. ❏ Tag til kosmetolog til: Manicure, ansigtsbehandling, massage, plukning af øjenbryn eller voksning. ❏ Pak til bryllupsrejsen, hvis den finder sted umiddelbart efter brylluppet. ❏ Lav en lettilgængelig taske med makeup, sikkerhedsnåle, plaster, osv. der kan hjælpe dig gennem dagen. ❏ Husk at anskaffe dig: Noget gammelt, nyt, lånt og blåt.

Dagen før

❏ Dæk bord, pynt op, fordel bordkortene, eller sørg for at feststedet gør det. Ellers kan en bryllupsplanlægger bookes til dette. ❏ Nyd dagen med familie og venner. ❏ Gennemgå morgendagens plan og gå tidligt i seng!

Bryllupsdagen

❏ Husk at få noget at spise. ❏ Sæt minimum 1 ½ time af til at klæde dig på og få ordnet hår og makeup. ❏ Træk vejret dybt ned i maven og nyd dagen! Få familie eller venner til at hjælpe med det følgende: ❏ Aflevér tasken med skiftetøj det sted, hvor I skal overnatte. ❏ Afhent blomsterne hos floristen. ❏ Tjek at bordplanen stemmer. ❏ Lad gavekoordinatoren notere, hvem der kommer med hvilke gaver. ❏ Pak bryllupsgaverne ned og flyt dem til stedet, hvor de skal åbnes. ❏ En evt. barnepige skal instrueres i sin rolle på dagen.

Efter brylluppet

Nyd bryllupsrejsen! ❏ Afsend takkekort. ❏ Saml billederne fra dagen. ❏ Lav fotobøger eller scrapbog.

ELIZABETTA

Kr. 10.700,-

Bevar drømmen med vores populære opbevaringsæske.

Find den på side 60

This article is from: