Panayotis guider
TIDSPLAN Der er mange elementer at tage hensyn til, når I skal planlægge den store dag. Vi har prøvet at samle alle de ting, I skal have styr på i processen op til brylluppet. Så hurtigt som muligt ❏ Find en dato og del den med den nærmeste familie. ❏ Læg et budget. ❏ Book lokaler/telt til festen. ❏ Reservér plads i kirken, på rådhuset eller anden lokation. ❏ Tag en snak om jeres vision for brylluppet; stil, farver, stemning, etc. ❏ Lav evt. en mappe, hvor du samler idéer, brochurer, kvitteringer, osv. ❏ Arrangér transport på dagen. ❏ Bestil overnatning til bryllupsnatten. ❏ Begynd at træne, hvis der er et ønske om vægttab. ❏ Overvej brug af en bryllupsplanlægger. 6-8 måneder før ❏ VÆLG BRUDEKJOLE. Husk at tage de rigtige med til prøvningen, det er en uforglemmelig oplevelse!* ❏ Lav den endelige gæsteliste – afhænger også af jeres budget. ❏ Send ’Save the Date’s til gæsterne. ❏ Book musik/orkester/DJ/underholdning. ❏ Book fotograf og/eller videograf – husk at se eksempler på deres arbejde før I booker. ❏ Bestil tid hos frisøren. ❏ Book tid hos kosmetolog/makeupartist. ❏ Book værelser til overnattende gæster, spørg evt. om grupperabat. 4-5 måneder før ❏ Hold prøvemiddag med menuen – bestil efterfølgende. ❏ Vælg en toastmaster, forlover, brudepige(r) og gavekoordinator. ❏ Lav jeres ønskeseddel og del den med gavekoordinatoren. ❏ Køb eller lav invitationer, bordkort, menukort, takkekort, etc. ❏ Køb tøj til evt. brudepiger og brudesvende. ❏ Ønskes en ægtepagt, er det nu I skal kontakte jeres advokat. ❏ Bestil tid til skrædderen, når leveringsdatoen for brudekjolen er bekræftet. ❏ Henvend dig hos en florist og få en snak om dine ønsker samt priser.
26
3 måneder før ❏ Udfyld en ægteskabserklæring. ❏ Send gerne invitationerne ud nu. ❏ Bestil bryllupsrejsen. ❏ Tager du hans efternavn eller han dit? Husk at alle navne i pas, visum og rejsepapirer skal være ens. ❏ Book et møde med præsten, hvor I gennemgår det, der skal ske i kirken. Udvælg salmer, forhør jer om muligheder for udsmykning og regler for fotografering/video. Aflevér prøvelsesattesten til præsten. ❏ Prøvespis bryllupskagen og bestil den herefter. ❏ Køb vielsesringe og tal om evt. indgravering med guldsmeden. ❏ Køb gommens tøj. 2 måneder før ❏ Køb risposer, sæbebobler eller stjernekastere til brylluppet. ❏ Begynd på din tale eller anden underholdning til din tilkommende. ❏ Øv jer på brudevalsen. ❏ Forbered eventuelle favour bags eller hangover kits. ❏ Send senest jeres invitationer ud nu. Husk at registrere tilsagn og afbud. ❏ Bekræft musik og transportplaner til brylluppet. ❏ Få lavet en prøveopsætning hos frisøren. Medbring evt. slør og hårpynt. ❏ Få lavet en prøve på bryllupsmakeuppen. 1 måned før ❏ Hent vielsesringene hos guldsmeden. ❏ Gennemgå svarene på jeres invitation og lav den endelige bordplan. Videregiv antallet af gæster til feststedet. ❏ Færdiggør planlægningen af overnattende gæster. ❏ Bestil valuta til bryllupsrejsen. ❏ Gå dine brudesko til. ❏ Få en ansigtsbehandling. ❏ Skal du spraytannes, så afprøv og find den rigtige nuance nu. ❏ Køb evt. en morgengave. ❏ Tjek at der er styr på tøj til brud, gom og brudepiger/svende.
MAGASIN 2021