Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus by Jan Johansson

BÃ&#x2020;REDYGTIGHED I DANSKE ALMENE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS

Ph.d. - afhandling Jan Johansson

BĂŚredygtighed i danske almene boliger

- med et brugerfokus

Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus Jan Johansson, lektor, arkitekt MAA, Ph.d-studerende Uddannelsesinstitutionelle parter: KEA - Københavns Erhvervsakademi KADK - Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Afhandlingen er udarbejdet v. KADK - Institut for Bygningskunst og Teknologi / CINARK - Center for Industriel Arkitektur samt KEA - Forskning & Innovation Hovedvejleder: Torben Dahl, lektor, arkitekt MAA, KADK - Institut for Bygningskunst og Teknologi Bivejleder: Jesper Ole Jensen, seniorforsker, civilingeniør, Ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut - Aalborg Universitet København Layout: Mai Johansson Korrektur: Ane Johansson Fotos og illlustrationer: Se oversigt side 341-353 Print: Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering 1. udgave, 1. oplag ISBN 978-87-7830-958-7 Udgiver: Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering © Jan Johansson, 2017

BĂŚredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé ............................................................................................................................................................ 10 Abstract ............................................................................................................................................................ 12 Forord ............................................................................................................................................................... 15 Tak til ................................................................................................................................................................ 16 1. INDLEDNING ................................................................................................................................................ 19 Indledning af projektet .................................................................................................................................... 20

Projektets bagrund ...................................................................................................................................... 20 Projektets formål .......................................................................................................................................... 2 1 Hvem er brugerne? ...................................................................................................................................... 2 1 Beboerne ................................................................................................................................................ 21 Driftspersonale ........................................................................................................................................ 22 Driftsadministration .................................................................................................................................. 22 Den personlige motivation ........................................................................................................................... 23 Projektets aktualitet og faglige relevans ........................................................................................................ 2 3 Projektets afgrænsning ................................................................................................................................ 24 Fremgangsmåde for undersøgelsen ............................................................................................................. 2 4 Afhandlingens opbygning og læsevejledning ................................................................................................ 2 4

2. BEGREBER ................................................................................................................................................... 2 9 Almene boliger - den danske model ............................................................................................................... 3 0

Baggrund .................................................................................................................................................... 30 Arbejderboligen ....................................................................................................................................... 31 Fagbevægelsen og arbejderbevægelsen ................................................................................................. 33 De første almene rækkehuse ................................................................................................................... 33 ”Boligstøtteloven” .................................................................................................................................... 35 Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Byggeskadefonden ............................................. 3 5 Den almene boligsektor i dag .................................................................................................................. 36 Beboerdemokratiet .................................................................................................................................. 37 BL - Danmarks almene boliger ................................................................................................................ 39

AlmenNet ................................................................................................................................................ 40 Afrunding .................................................................................................................................................... 40 Bæredygtige almene boliger ........................................................................................................................... 41

Begrebsdefinition ......................................................................................................................................... 41 Baggrund .................................................................................................................................................... 42 Økolandsbyer skyder frem ....................................................................................................................... 42 Danske boliger med tanke på energibesparelse ....................................................................................... 44 Økologisk Gør-Det-Selv byggeri ............................................................................................................... 45 Almene tæt-lav boliger - brugerinddragelse og socialt fællesskab ............................................................ 46 Almene rækkehuse som energibesparende boligtype .............................................................................. 47 Brundtlands-kommissionens rapport om miljø og udvikling ...................................................................... 49 “Agenda 21” og “Aalborg Commitments/Aalborg Charteret” ................................................................... 50 Byøkologi og brugerinddragelse .............................................................................................................. 51 Økologien målrettes fremtidens almene rækkehuse ................................................................................. 54 Århuskonventionen - miljø og borgerne .................................................................................................. 55 Økologisk byggeri med teknisk aptering .................................................................................................. 56 Bæredygtighed og arkitektstanden .......................................................................................................... 56 Almene lavenergiboliger efter passivhus standard .................................................................................... 58 “Lokal Agenda 21” i de almene boligområder .......................................................................................... 60 Bæredygtighed og den tredelte forståelsesmodel .................................................................................... 61 AlmenBolig+ som almene rækkehuse og brugerinddragelse .................................................................... 62 DGNB-certificering af bæredygtigt byggeri - nu også for almene rækkehuse ........................................... 63 “The Nordic Built Charter” - bæredygtige værdier i det almene ................................................................ 64 Fremtidens bæredygtige almene bolig ..................................................................................................... 65 Bæredygtighedsprisen går til brugerne i det almene ................................................................................ 67 Bæredygtigt byggeri og den almene forsøgspulje .................................................................................... 67 Bæredygtighedspolitik på organisationsplan i det almene i dag ................................................................ 68 Sammenfatning ........................................................................................................................................... 69

Forskningsspørgsmål ...................................................................................................................................... 70 Evaluering af byggeri ....................................................................................................................................... 73

Begrebsdefintion ......................................................................................................................................... 73 Baggrund .................................................................................................................................................... 73 “Post-Occupancy Evaluation” - 1980’erne .............................................................................................. 73 Evaluering af byggeri - den nordiske tradition gennem 1990’erne ............................................................ 74 Evaluering af danske almene boliger - 2000’erne ..................................................................................... 77 Fordelene ved evaluering af byggeri ......................................................................................................... 80 Evaluering af bæredygtigt byggeri ........................................................................................................... 81 Evaluering af byggeri og arkitektpraksis ................................................................................................... 82 Sammenfatning ........................................................................................................................................... 83

3. TEORI OG METODER .................................................................................................................................. 85 Videnskabsteori med et fænomenologisk perspektiv .................................................................................. 86

Valg af det fænomenologiske perspektiv ...................................................................................................... 86 Det fænomologiske paradigmes ontologi ..................................................................................................... 87 Det fænomologiske paradigmes epistemologi .............................................................................................. 88 Intentionalitet ........................................................................................................................................... 89 Livsverden ............................................................................................................................................... 89

Epoché .................................................................................................................................................... 9 0 Essens .................................................................................................................................................... 90 Sammenfatning ........................................................................................................................................... 91 Metodologi - undersøgelsesstrategi .............................................................................................................. 92

Valg af fænomenologi som tilgang til kvalitativ forskningsmetode ................................................................. 92 Valg af fænomenologi og dets kvalitetskriterier ............................................................................................. 9 2 Fælles kvalitetskriterier ............................................................................................................................. 92 Validitet .................................................................................................................................................... 9 3 Reliabilitet ................................................................................................................................................ 94 Generaliserbarhed ................................................................................................................................... 95 Verifikation og falsifikation ........................................................................................................................ 96 Valg af interview som kvalitativ forskningsmetode ........................................................................................ 96 Valg af metoder, interviewpersoner og undersøgelsesrækkefølge ................................................................. 9 7 Metodetrin 1: Det semistrukturerede dybdeinterview ................................................................................ 9 7 Metodetrin 2: Det semistrukturerede fokusgruppeinterview .................................................................... 99 Metodetrin 3: Det strukturerede dybdeinterview ..................................................................................... 103 Valg af interview som kvalitativ forskningsmetode og dets etik ....................................................................... 104 Valg af casestudiet som kvalitativ forskningsmetode ...................................................................................... 105 Valg og præsentation af cases .................................................................................................................... 106 Case 1: “Økohus 99”, Ikast ...................................................................................................................... 107 Case 2: “Lærkehaven III”, Lystrup ............................................................................................................ 107 Case 3: “Grøndalsvænge”, København .................................................................................................... 107 Kriterier for caseudvælgelse ................................................................................................................... 108 Valg af kvalitative forskningsmetoder - dets styrker og svagheder ............................................................... 108

Metode - undersøgelsesteknik ...................................................................................................................... 110

Valg ved planlægning af interview ............................................................................................................... 110 Metodetrin 1: Det semistrukturerede dybdeinterview ................................................................................ 110 Metodetrin 2: Det semistrukturerede fokusgruppeinterview ...................................................................... 113 Metodetrin 3: Det strukturerede dybdeinterview ...................................................................................... 116 Valg ved gennemførelse af interview ............................................................................................................ 119 Epoché .................................................................................................................................................. 119 Interviewteknik og dets kvalitet ................................................................................................................ 119 Det uformelle ......................................................................................................................................... 119 Valg af teknisk udstyr til optagelse af interview ............................................................................................. 120

Transskription af interview ............................................................................................................................122 Valg ved transskription af interview ................................................................................................................... 122

Hvem skal transskribere? .......................................................................................................................... 122 Transskriptionsprocedure ...................................................................................................................... 123 Transskription af interview og dets reliabilitet, validitet og etik .................................................................... 123 Reliabilitet ............................................................................................................................................. 123 Validitet ................................................................................................................................................. 124 Etik ....................................................................................................................................................... 124 Valg af teknisk udstyr til transskription af interview ..................................................................................... 125 Analysemetode - den fænomenologiske tradition ..................................................................................... 126 Valg af fænomenologiske analysemetode .................................................................................................. 126

Transskription og den fænomenologiske analysemetode ........................................................................... 126 Analysetrin 1: Helhedsforståelse ........................................................................................................... 126 Analysetrin 2: Meningskondensering ..................................................................................................... 126 Analysetrin 3: Kategorier ....................................................................................................................... 127 Analysetrin 4: Essenser ......................................................................................................................... 127 Valg af analyseteknik ................................................................................................................................. 127 Valg af den fænomenologiske analysemetode og dets etik ........................................................................ 128 Sammenfatning .......................................................................................................................................... 128 4. CASESTUDIER ........................................................................................................................................... 131

Introduktion af casestudier ........................................................................................................................ 133

Case 1: Økohus 99, Ikast .............................................................................................................................. 134

Casepræsentation .................................................................................................................................... 135 Introduktion .......................................................................................................................................... 135 Fakta .................................................................................................................................................... 136 Casebeskrivelse ........................................................................................................................................ 138 Historie ................................................................................................................................................. 138 Initiativtagerens intentioner...................................................................................................................... 140 Arkitektens intentioner .......................................................................................................................... 141 Bygningsbeskrivelse ............................................................................................................................. 143 Caseanalyser............................................................................................................................................. 148 Beskrivelse af processen med interviewpersonerne .............................................................................. 148 Programmeringsfasen .......................................................................................................................... 150 Brugerinddragelse som social bæredygtighed ................................................................................. 150 Kontraheringsfasen ............................................................................................................................... 153 Rammebeløb og ambitioner for bæredygtighed ............................................................................... 153 Idriftsættelsesfasen ............................................................................................................................... 154 Overførelse af viden om bæredygtighed .......................................................................................... 154 Kultur, narrativer og bæredygtighed ................................................................................................ 155 Driftsfasen ............................................................................................................................................ 158 Information om bæredygtighed ....................................................................................................... 158 “Solhuset” som et bæredygtigt arkitektonisk element ....................................................................... 161 Det fælles og den sociale bæredygtighed ........................................................................................ 164 Synliggørelse af bæredygtighed som adfærdsregulering .................................................................. 170 Omdannelse og fornyelse vs. bæredygtighed .................................................................................. 171 Sammenfatning .................................................................................................................................... 173

Case 2: Lærkehaven III, Lystrup .................................................................................................................. 178

Casepræsentation .................................................................................................................................... 179 Introduktion .......................................................................................................................................... 179 Fakta .................................................................................................................................................... 180 Casebeskrivelse ........................................................................................................................................ 181 Historie ................................................................................................................................................. 181 Bygherrens intentioner .......................................................................................................................... 184 Arkitektens intentioner .......................................................................................................................... 184 Bygningsbeskrivelse ............................................................................................................................. 186 Caseanalyser ........................................................................................................................................... 188 Beskrivelse af processen med interviewpersonerne .............................................................................. 188

Idéfasen ............................................................................................................................................... 191 Brugerinddragelse og social bæredygtighed .................................................................................... 191 Udbuds- og tilbudsfasen ....................................................................................................................... 194 Rammebeløb og ambitioner om bæredygtighed .............................................................................. 194 Idriftsættelsesfasen ............................................................................................................................... 197 Overførelse af viden om bæredygtighed .......................................................................................... 197 Driftsfasen ............................................................................................................................................ 199 Arkitekturens æstetik som social bæredygtighed ............................................................................ 199 Den bæredygtige bolig efter passivhus standard ............................................................................. 201 Efter- og videreuddannelse om bæredygtighed ............................................................................... 207 Bæredygtighed og kommunikation ................................................................................................. 209 Det fælles, det private og bæredygtighed ........................................................................................ 210 Sammenfatning..................................................................................................................................... 217 Case 3: Grøndalsvænge, København .......................................................................................................... 220 Casepræsentation .................................................................................................................................... 221

Introduktion ........................................................................................................................................... 221 Fakta .................................................................................................................................................... 222 Casebeskrivelse ........................................................................................................................................ 223 Historie ................................................................................................................................................ 223 Bygherrens intentioner ......................................................................................................................... 224 Arkitektens intentioner .......................................................................................................................... 225 Bygningsbeskrivelse.............................................................................................................................. 226 Caseanalyser ............................................................................................................................................ 229 Beskrivelse af processen med interviewpersonerne .............................................................................. 229 Idéfasen ............................................................................................................................................... 231 Brugerinddragelse og social bæredygtighed .................................................................................... 231 Driftsfasen ............................................................................................................................................ 233 Øget selvforvaltning og den sociale bæredygtighed ......................................................................... 233 Information om bæredygtighed ....................................................................................................... 238 Den bæredygtige lavenergibolig ...................................................................................................... 239 Tilgængelighed, sikkerhed, tryghed og social bæredygtighed ......................................................... 244 “Gør-det-selv”og omdannelse som social bæredygtighed ................................................................ 247 Kommunikation, omfordeling og bæredygtighed ............................................................................. 250 Det fælles, det private og den sociale bæredygtighed ..................................................................... 253 Sammenfatning .................................................................................................................................... 261 5. DISKUSSION .............................................................................................................................................. 267

Diskussion af projektets resultater ............................................................................................................. 268 Brugerinvolvering ...................................................................................................................................... 268 Rammebeløbet ......................................................................................................................................... 270 Viden og information ................................................................................................................................. 271 Narrativer og lokal kontekst ....................................................................................................................... 273 Æstetik ..................................................................................................................................................... 274 Teknologi .................................................................................................................................................. 275 Synliggørelse og adfærd............................................................................................................................ 277 Tilgængelighed, sikkerhed og tryghed ...................................................................................................... 278 Kommunikation ........................................................................................................................................ 279

Fællesskab og privathed ............................................................................................................................ 281 Øget selvforvaltning .................................................................................................................................. 283 Omdannelse .............................................................................................................................................. 283 6. KONKLUSION ............................................................................................................................................. 287 Hovedpointer og anbefalinger ....................................................................................................................... 288 Brugerinvolvering ....................................................................................................................................... 288 Rammebeløbet .......................................................................................................................................... 289 Viden og information .................................................................................................................................. 289 Narrativer og lokal kontekst ........................................................................................................................ 290 Æstetik ....................................................................................................................................................... 291 Teknologi .................................................................................................................................................... 291 Synliggørelse og adfærd ............................................................................................................................. 292 Tilgængelighed, sikkerhed og tryghed ........................................................................................................ 292 Kommunikation .......................................................................................................................................... 293 Fællesskab og privathed ............................................................................................................................ 293 Øget selvforvaltning ................................................................................................................................... 294 Omdannelse ............................................................................................................................................... 294 Opsamling ................................................................................................................................................. 295 7.PERSPEKTIVERING .................................................................................................................................... 297 Perspektiverende overvejelser ..................................................................................................................... 298 Den almene sektor ..................................................................................................................................... 298 Forskningssektoren .................................................................................................................................... 299 Uddannelsessektoren ................................................................................................................................. 300 Afrunding .................................................................................................................................................... 300 Noter ................................................................................................................................................................ 301 Litteratur- og kildefortegnelse ........................................................................................................................ 334

Illustrationsfortegnelse .................................................................................................................................. 341 Appendix (kun på USB-kort)

Bilag 1.1 - 1.27 Kodninger og interviewguides Bilag 2.1 - 2.28 Transskriptioner af interviewoptagelser Bilag 3.1 - 3.41 Mailkorrespondance ifm. godkendelse af transskriptioner fra interviews Bilag 4.1 - 4.11 Mailkorrespondance ifm. godkendelse af citater og brug af illustrationer Bilag 5.1 - 5.14 Diverse

RESUMÉ

Nærværende forskningsprojekt har fokus på, om bære-

dybde- og fokusgruppeinterviews. Metodestrategisk er

dygtigheden i bæredygtige almene rækkehuse fungerer

der taget flere undersøgelsesteknikker i brug med hen-

for brugerne. Ud fra et evalueringsperspektiv er det først

blik på validering af data men også for at kunne bidrage

efter, de bæredygtige boligbyggerier er taget i brug,

med ny viden med fokus på processer og synliggørelse

man kan undersøge, om bæredygtigheden lever op til

af de kvalitative (bløde) værdier, når eksisterende bære-

intentionerne, når brugerne overtager driften.

dygtigt alment boligbyggeri skal vurderes.

Brugerne er defineret som: beboerne, driftsperso-

Casestudierne er: ”Økohus 99”, Ikast, ”Lærkehaven

nale og driftsadministration som værende dem, der kan

III”, Lystrup og ”Grøndalsvænge”, København, der på

bidrage med værdifulde kvalitative tilbagemeldinger om

hver sin vis repræsenterer tre danske almene boligbe-

idégrundlaget. Det fører frem til afhandlingens retnings-

byggelser med forskellige tilgange til bæredygtighed.

givende forskningsspørgsmål: Fungerer bæredygtig-

heden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?, samt underspørgsmålene: Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? og Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?. Disse forskningsspørgsmål har til formål at fremskaffe en bredere helhedsvurdering af bæredygtige almene boliger i Danmark. I undersøgelsen inddrages bygherrernes- og arkitekternes vurderinger af brugernes erfaringer med bebyggelsernes bæredygtighed systematisk og fyldestgørende analyseret og beskrevet. Formålet er, at resultaterne gøres operationelle i både et vurderings- og udviklingsperspektiv. Projektets undersøgelsesdesign har en fænomenologisk videnskabsteoretisk tilgang. Som metodologi er anvendt tre metodetrin i en kombination af henholdsvis 10

Bæredygtigheden er repræsenteret ved: 1. Økologi og den zoneopdelte bolig, 2. Lavenergiboliger efter Passivhus Standard og 3. AlmenBolig+ lavenergiboliger i energiklasse 2020 og øget selvforvaltning.

Hvert casestudie er i afhandlingen struktureret efter

et præsenterende-, beskrivendeog analyserende afsnit. Hvert analyserende afsnit afrundes med en sammenfatning, hvor hovedessenserne genfindes med delkonklusioner med henblik på at besvare forskningens hoved- og underspørgsmål. Konklusionen indeholder generalisérbare udsagn på tværs af casene og perspektivrige casespecifikke iagttagelser opsummeret gennem undersøgelsens hovedessenser.

Resultaterne af brugernes erfaringer viser følgende

tolv hovedessenser som værende hæmmere og fremmere i forhold til, om bæredygtigheden fungerer for brugergrupperne i de tre bæredygtige almene rækkehusbebyggelser: 1. Brugerinvolvering, 2. Rammebeløbet,

3. Viden og information, 4. Narrativer og lokal kontekst, 5. Æstetik, 6. Teknologi, 7. Synliggørelse og adfærd, 8. Tilgængelighed, sikkerhed og tryghed, 9. Kommunikation, 10. Fællesskab og privathed, 11. Øget selvforvaltning og 12. Omdannelse.

For at anvende brugernes erfaringer i udviklingen

af fremtidige bæredygtige almene boliger er herunder en række anbefalinger. Brugerinddragelse bør etableres allerede i programmeringsog idéfasen. Man bør være realistisk i forhold til rammebeløbet og ambitioner om bæredygtighed. Man bør modernisere kommunikation og information for at øge brugerens viden om de bæredygtige tiltag. Man bør undgå, at negative narrativer opstår blandt brugerne i en lokal kontekst. Man bør være opmærksom på, at arkitekturens æstetik, som værende bæredygtighed i sig selv, ikke kan stå alene. Man bør undgå kompliceret teknologi samt være opmærksom på, at synliggørelse af energiforbrug i sig selv ikke er adfærdsregulerende. Man bør forventningsafstemme beboernes behov i forhold til deres behov for fælleskab og privathed. Man bør være opmærksom på, at øget selvforvaltning i sig selv ikke giver en økonomisk besparelse. Man kan anvende sociale medier, hvis det anvendes konstruktivt. Man bør rammesætte og forventningsafstemme beboernes mulighed for omdannelse af fællesarealer og af egen bolig.

ABSTRACT

The following research project focuses on the sustaina-

method has taken several study techniques in order to

bility of sustainable, social terraced houses when occu-

validate the data, but also to contribute new knowledge

pied by users. From an evaluation perspective, it is only

with a focus on processes and the visibility of the quali-

once the sustainable housing is put into use that one

tative (soft) values when existing sustainable social hou-

can examine whether the sustainability lives up to the

sing are being assessed.

intensions in relation to the user’s needs.

The users are defined as: residents, operating staff

Ikast,”Lærkehaven III” in Lystrup and ”Grøndalsvænge”

and operations management, who can provide valua-

in København. Each, in their own way, represents three

ble, qualitative feedback on the concept. This leads

Danish social housing estates with different approaches

to the thesis’ normative research question: Does the

sustainability of sustainable social housing work for residents, operating staff and operation management? With the sub-questions: What is the user experience with sustainable public housing? and How can the users’ experience be used in the development of future sustainable social housing?. The following research question intends to examine a wider overall assessment of sustainable social housing in Denmark. The study involves the builders’ and architects’ assessments of users’ experiences with the buildings’ sustainability systematically and comprehensively analysed and described. The aim is that the results be operational from both an assessment and a development perspective. The project’s research design has a phenomenological scientific theory approach. Regarding the methodology, a three tier method is used in combination with both in-depth and focus group interviews. The strategic 12

The

case

studies

are:

“Økohus

99”,

to sustainability.

The sustainability is represented by: 1. Ecology and

zoned housing, 2. Low Energy Housing according to the Passive House Standard and 3. AlmenBolig + lowenergy houses in the energy class 2020 and increased self-management.

Each case study in the dissertation is structured

using presenting, descriptive and analytical sections. Each analytical section is rounded off with a summary in which the essential parts are given a partial conclusion in order to answer the research main and sub-questions. The conclusion provides generalized statements across the cases and promising case specific findings are summarized by the main points of the research.

The results of the users’ experiences show the twel-

ve main points as the inhibitors and promoters in relation to the sustainability function for user groups in the three sustainable public terraced housing estates: 1. User involvement, 2. The funding 3. Knowledge and infor-

mation 4. Narratives and local context, 5. Aesthetics, 6. Technology 7. Visibility and behaviour 8. Availability, safety and security, 9. Communication, 10. Community and privacy, 11. Increased self-management and 12. Conversion.

To apply the usersâ&#x20AC;&#x2122; experiences in the development

of future sustainable social housing there are a number of recommendations provided. User involvement should be established early in the programming and concept phases. One should be realistic in relation to the funding and ambitions regarding sustainability. One should modernize communication and information to increase user knowledge about the sustainable initiatives. One should avoid the negative narratives that arise amongst users in a local context. One should be aware that the architectural aesthetics, as sustainability in itself cannot stand alone. One should avoid complicated technology, and be aware that the visibility of energy consumption in itself is not behavioural. One should avoid steep stairs inside the housing. One should consider the expectations of the residents in relation to their needs for community and privacy. One should be aware that increased self-management by itself does not give a financial saving. You can use social media, if it is used constructively. One should discuss frameworks and the residentâ&#x20AC;&#x2122;s expectations for transforming common areas and their own residency.

FORORD

Denne ph.d.-afhandling, med titlen ”Bæredygtighed i

Nærværende forskningsprojekt er således tilvejebragt

danske almene boliger - med et brugerfokus”, er resul-

gennem dels en udviklingskontrakt indgået mellem

tatet af et uddannelsesinstitutionelt samarbejde mellem

Forskningsministeriet og KEA samt en samarbejdsaftale

KEA - Københavns Erhvervsakademi og KADK - Det

mellem KEA og KADK.

Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitek-

tur, Design og Konservering - Arkitektskolen. Ph.d.-pro-

på KADK, Institut for Bygningskunst og Teknologi /

jektet har til formål at bidrage med ny viden om bruger-

CINARK - Center for Industriel Arkitektur i perioden 1.

nes erfaringer med bæredygtighed i bæredygtigt alment

september 2012 - 30. november 2016. Projektet har

boligbyggeri i Danmark.

været fuldt finansieret af KEA.

Samarbejdet mellem KEA og KADK har kunnet lade

Jeg har været indskrevet som ph.d.-studerende

Jeg er blevet vejledt af henholdsvis hovedvejleder

sig gøre, da det lovgivningsmæssige grundlag giver

Torben Dahl, Lektor, Arkitekt MAA, KADK og af bivej-

danske erhvervsakademier en forpligtigelse til at gen-

leder Jesper Ole Jensen, Seniorforsker, Civilingeniør,

nemføre praksisnær og anvendelsesorienteret forskning

Ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Univer-

for derigennem at tilvejebringe ny viden, der kan under-

sitet København.

støtte uddannelsernes vidensgrundlag. Rigtig god læselyst! Hørsholm, 30. november 2016 Jan Johansson

TAK TIL…

Først vil jeg rette en stor tak til Københavns Erhvervsa-

nemførelse. Ikke mindst en uvurderligt tak til beboere,

kademi (KEA), som gjorde dette anvendelsesorientere-

driftspersonale og driftsadministrative tilknyttet bebyg-

de og praksisnære forskningsprojekt muligt. En stor tak

gelserne: ”Økohus 99” (Ikast), ”Lærkehaven III” (Lystrup)

til KADK som forskningsinstitution at bistå med hjælp

og ”Grøndalsvænge” (København). Jeg er kun blevet

fra dygtige ansatte der undervejs har sikret ph.d.-forlø-

mødt med stor imødekommenhed og interesse for pro-

bet og dets forskningsfaglige kvalitet.

jektet.

Tak til Claudio S. Testa (KEA) der åbnede mulighe-

Tak til Vandkunsten, ONV Arkitekter og en tidligere

den for at påbegynde et ph.d.-forløb. Tak til Eva Valcke

arkitekt ansat hos SHL Architects for at kommentere

(KEA) der var med til at opmuntre i ansøgningsfasen.

på brugernes erfaringer. Endvidere tak til bygherrer-

Tak til Pernille Berg (tidl. KEA) for hendes opbakning og

præsentanter fra Boligselskabet KAB, Boligforeningen

kampfælle for at få ph.d.-forløbet på plads. Tak for en

Ringgården og en tidligere ansat ved Boligministeriet for

altid ukuelig optimisme og troen på de gode løsninger.

deres kommentarerer til brugernes erfaringer med de

bæredygtige boliger.

Tak til Rolf Andersson (Boligselskabet KAB) for hans

entusiasme og interesse i dette brugernære forsknings-

projekt. Rolf bakkede tidligt op om projektet og dets

KEA bibliotek for en uvurderlig stor hjælp undervejs. Tak

relevans for den almene sektor. Tak for hans løbende

til Henriette Hall-Andersen (KEA) og andre gode kolle-

deltagelse og ikke mindst kommentarer ved projektets

gaer på KEA BYG. Tak til Thomas Rasmussen (KEA)

midtvejsevaluering.

samt gode kollegaer i KEA Forskning & Innovation.

Tak til Olav Kirchhoff (AlmenNet) der gennem hele

Tak til gode kollegaer på KEA. Tak til de ansatte på

Tak til gode kollegaer ved det nuværende Institut for

processen har vist sin interesse i ph.d.-projektet og

Byggeri og Teknologi (KADK) samt det tidligere Institut

dets praksisnære og anvendelsesorienterede relevans

for Teknologi (KADK) for deres altid imødekommenhed,

for den almene sektor. Olav har ved projektets spæde

gode faglige drøftelser og interesse i ph.d.-projektet.

start tilkendegivet, at det var af interesse for AlmenNet´s

Det har været en stor glæde og inspirerende at være

medlemmer, hvorfor han har bakket op om projektets

en del af forskningsmiljøet. Tak for altid stor hjælpsom-

relevans fra projektets start og undervejs i forløbet.

hed til Birthe Færch, Lise Steiness, Ditte Dahl og Karen

Tak til projektets tre almene boligselskaber; Bolig-

Margrethe Laursen fra Forskningsadministrationen på

selskabet KAB, Boligselskabet Bomidtvest og Boligfor-

KADK. Også tak til driftspersonalet på KADK. Endvidere

eningen Ringgården, der har bidraget til projektets gen-

tak til Debora Domela (KADK) for hendes hjælp i forbin-

delse med trykning af afhandlingen.

stillet de skarpe spørgsmål - også med gode input til

midtvejsevalueringen. Jespers forskningsmæssige ind-

Tak til Marie Anna Svendsen for stor hjælp med

transskriptionsarbejdet samt hendes deltagelse ifm.

sigt i feltet har været til stor hjælp.

fokusgrupperne. Jeg har værdsat hendes medvirken i

planlægningen af fokusgrupperne med alt det praktiske

(KADK). Torben har været min mentor gennem hele

lige fra kaffe, sodavand, kringle og lakridspiber. Ikke

forløbet. Han har med sin skarphed og enorme erfa-

mindst gode faglige snakke om teori, kvalitativ metode

ring bevaret overblikket over projektforløbet. Han har

og transskription. Også tak til studentermedhjælperne

givet plads til at projektet har kunne finde sin vej. Han

Silke B. Rosendahl og Laura K. Dalsgaard for deres

har løbende givet mangfoldighed til ph.d.-studiet med

kæmpe hjælp med transskriptionsarbejdet. Tak til Aoi-

opfordringer til at skrive forskningsartikler, deltage i

fe Fahey (KEA) og Frederik Machholdt for hjælp med

internatonale konferencer, udlandsophold m.v. Jeg har

oversættelse af abstract. Tak til Line Kjær Frederiksen

lært, at man skal lade projektet vise vejen, og at man

(CINARK) for kvalitetssikringsarbejde.

ikke skal være bange for det banale. Samtidig har vi

haft mange gode snakke om arkitektur og meget andet.

Tak til gode med-ph.d.-studerende på KADK,

En særlig tak til min hovedvejleder Torben Dahl

CINARK og KEA. Speciel tak til Anne Beim (CINARK) og

Det har været en glæde hele vejen.

Ulrik Stylsvig Madsen (CINARK) fordi jeg har fået lov til

at dele lokale med Jer. Tak for en altid oprigtig interesse

Lars Vissing for hans kritiske øje på skrivningen. Tak til

i projektet samt imødekommenhed og hjælpsomhed.

Tina Stevns for scanning af bilag. Tak til Ronald Barkved

Tak for mange gode snakke med en faglig høj overlæg-

for korrekturlæsning og gode snakke om erfaringer fra

ger og i øvrigt mulighed for at vende verdens gang. Jeg

den almene sektor. Tak til Mai Johansson for kæmpe

har værdsat det daglige selskab og vores drøftelser, der

hjælp med afhandlingens layout. Tak til Ane Johansson

har bidraget til projektet. En særlig tak til Anne Beim

for kæmpe hjælp med korrekturarbejdet.

der tidligt i forløbet bakkede op om projektet og dets

forskningsmæssige relevans.

har været med på rejsen. I har altid været interesseret

Tak til familie og venner for deres opbakning. Tak til

Stor tak til Mai, Ane, Lau, Andreas og Emil fordi I alle

Også en særlig tak til Jesper Ole Jensen (SBi) som

og glædeligt lagt øre til mine rejsebeskrivelser. Afslut-

har været bivejleder på projektet. Jesper har især bidra-

ningsvis stor tak til Lene der har støttet op hele vejen,

get med en forskningsfaglig skarphed og faglige drøftel-

både i årene op til og undervejs. Det har været en uvur-

ser med forskningsmæssig tyngde. Han har undervejs

derlig støtte. 17

1. INDLEDNING

PROJEKTETS BAGGRUND PROJEKTETS FORMÅL HVEM ER BRUGERNE? DEN PERSONLIGE MOTIVATION PROJEKTETS AKTUALITET OG FAGLIGE RELEVANS PROJEKTETS AFGRÆNSNING FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN AFHANDLINGENS OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING

INDLEDNING AF PROJEKTET

PROJEKTETS BAGGRUND

Bæredygtighed er samfundsmæssigt på dagsordenen

en bæredygtig omstilling.

i byggeriet, og det er et udfordrende tema for myndig-

heder, bygherrer og arkitekter rundt omkring i verden.

typisk er anderledes i deres konstruktion end alminde-

Bygninger og brugerne forbruger energi og ressourcer,

ligt byggeri. Bæredygtigt byggeri kan være anderledes i

der skaber affald i stor skala, og vi er bundet op på de

forhold til opvarmning, udluftning, anvendte teknologier

aktuelle byggemetoder i forhold til ressource- og ener-

m.v. Det indebærer, at disse boliger også er anderle-

giforbrug, affaldsemissioner og miljømæssige skader.

des mht. den fornødne viden og håndtering af de drifts-

mæssige forhold.

Når vores bygninger er dårligt designet, efterlader

Udfordringerne er, at bæredygtige almene boliger

det en varig arv til den næste generation, der træk-

Det kan eksempelvis være problematisk, hvis bru-

ker negative sociale-, økonomiske- og miljømæssige

gerne i danske almene boliger ikke har det fornødne

bivirkninger med sig. Den komplekse og udfordrende

kendskab til funktionaliteten af byggeriets bæredygtige

dagsorden for bæredygtighed kræver grundlæggende

intentioner.

ændring i vores forståelse af naturen, formålet med

bygningerne, arkitekternes- og bygherrens rolle og ikke

målgruppe til den type byggeri derfor indebære et behov

mindst, hvilken rolle brugerne af bygningerne har.

for at informere og involvere borgerne (her beboerne),

Og samtidig kan valget af almindelige borgere som

Brugernes vaner, adfærd og livsstil i hverdagsprak-

således at intentionerne bag bæredygtighed kommer

sis er emner til diskussion som direkte konsekvens af

til at fungere. De indbyrdes relationer mellem beboere,

de miljømæssige udfordringer, Danmark og resten af

driftspersonale og driftsadministration er dermed sat på

verden står overfor. Det bliver med ét slag vores egen

en altafgørende prøve for at imødekomme principperne

kultur, der er omdrejningspunkt for debatten. Hvis vores

og intentionerne bag bæredygtigt byggeri. Denne pro-

egen kultur kan forandres, som en konsekvens af de

blemstilling er omdrejningspunktet i nærværende ph.d.-

miljømæssige problemer, vil det før eller siden influere

projekt.

på det arkitektoniske design som afspejling af vores kul-

På bæredygtighedsområdet er der foretaget en lang

turelle- og sociale værdier.

række evalueringer af alment byggeri ud fra kvantitative

For at imødekomme disse komplekse udfordringer

kriterier. Forståelse af de kvalitative værdiers betydning

har danske arkitekter og den almene sektor gennem

for brugernes velvære og trivsel er imidlertid også en

årene givet forskellige arkitektoniske bud på udformnin-

vigtig nøgle til at sikre en bygnings ressourceforbrug

gen af bæredygtige almene boliger for at imødekomme

gennem hele dens levetid. Det er vigtigt, at de bære-

dygtige tiltag forankres i brugernes hverdag, så der derved opstår et aktivt ejerskab til dem. Dette kræver bredere helhedsbetragtninger på bygninger og bebyggelser som del af en kulturel- og social kontekst og derfor også afprøvning af metoder til beskrivelse af brugernes kvalitative erfaringer med bæredygtigt byggeri.

PROJEKTETS FORMÅL

Formålet med dette ph.d.-studie er at beskrive brugernes erfaringer med bæredygtigheden i bæredygtige almene rækkehuse i Danmark. Projektet søger at indsamle kvalitativ viden, der kan kvalificere og beskrive de ”bløde” kvalitative erfaringer, så de som evaluering kan indgå på lige fod med kvantitative data.

For at sikre et samlet billede af en almen boligbe-

byggelses bæredygtighed, både i et aktuelt- og langtidsperspektiv, er det vigtigt, at de æstetiske, kulturelle og sociale kvaliteter vægtes lige så højt som eksempelvis dens byggetekniske egenskaber, dens økonomiske rentabilitet og dens beregnede og målte energiforbrug.

Dette projekts formål er derfor at bidrage med ny

viden, hvor både bygherrernes og arkitekternes vurderinger af brugernes erfaringer med bæredygtighed systematisk og fyldestgørende bliver analyseret og beskrevet og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.

HVEM ER BRUGERNE?

Brugerne i nærværende forskningsprojekt er defineret

som beboerne, driftspersonale og de ansatte i driftsad-

ministrationen. Beboerne

Beboerne er såkaldte ”almindelige” mennesker, der bor i bebyggelserne. Beboerne kaldes ofte for ”slutbrugerne”. Beboerne har som udgangspunkt ikke den fornødne viden og kompetencer til at håndtere de indarbejdede bæredygtige intentioner. Beboerne vil derfor være afhængige af at modtage information, inddragelse og erfaring for at opnå den ønskede adfærd m.v. i relation til ønsker for bæredygtigheden. Viden og information må derfor tilflyde beboerne fra henholdsvis driftsadministrationen og fra driftspersonalet. En involvering af beboerne er derfor en nødvendighed.

Beboerne kan på afdelingsmøder blive politisk valgt

ind i afdelingsbestyrelsen, der er en vigtig del af beboerdemokratiet i henhold til loven om almene boliger. Afdelingsbestyrelsen og afdelingsmøderne har mulighed for at godkende eller nedstemme forslag til ændringer og nyskabelser i afdelingens drift og udformning.

Som eksempel på det kan et bæredygtigt forslag

til renovering af en eksisterende bebyggelse med nye bæredygtige løsninger medføre en huslejestigning 1 Beboerne deltager i et beboerdemokratimøde.

samt en forhøjelse af den efterfølgende servicering -

behov for, at driftspersonalet får et kompetenceløft.

altså højere driftsomkostninger. Afdelingsbestyrelsen

og afdelingsmøderne kan derved, på demokratisk vis,

optaget af, hvordan bæredygtigheden fungerer efter

afgøre en eventuel implementering af nye bæredygtige

idriftsættelsen. Lige så vigtigt er det, at driftspersonalet

intentioner og eventuelle ændringer i beboernes hver-

er i stand til at ”gribe” bæredygtigheden. Projektet vil

dagspraksis.

undersøge denne brugergruppes erfaringer med bære-

Driftspersonale

Driftspersonalet, også kaldet ejendomsfunktionærer, er de, der varetager den daglige drifts og vedligeholdelse

Det er således vigtigt, at de byggefaglige parter er

dygtigheden. 3 Driftspersonale der varetager driftsmæssige opgaver.

af den specifikke almene boligbebyggelse. Driftspersonalet varetager endvidere den daglige kontakt med beboerne.

Det forudsættes implicit fra arkitekterne og andre

rådgivere, at driftspersonalet kan og vil gribe den fornødne viden om bæredygtigheden i den pågældende boligbebyggelse. Det er for arkitekturen og for bebyggelsen af væsentlig betydning, at arkitektens beslutninger bag bæredygtigheden håndteres rigtigt under driften.

Det vil derfor være afgørende for en vellykket hånd-

tering af den almene bebyggelse, at driftspersonalet har de fornødne kompetencer i relation til bygherrens programmering af intentioner til bæredygtighed og arkitektens projekterede bæredygtighed. Er der eksempelvis etableret nye teknologier i boligbyggeriet, vil der være

Driftsadministration

Boligselskabets driftsadministration er de, der varetager den overordnede administrering af de enkelte boligbebyggelser. Driftsadministrationen har det overordnede faglige ansvar i varetagelse af de drifts- og vedligeholdelsesmæssige opgaver af bygninger og udearealer i en specifik almen boligbebyggelse.

Driftsadministrationen består typisk af ansatte med

Ejendomsfunktionær der vedligeholder udearealer.

Administration der varetager drifts- og vedligeholdsmæssige opgaver.

en stor byggefaglig viden og sikrer en professionel

Observationerne gennem årene i driftsforhold, udvikling

håndtering i byggeriets faser - idé, projektering, udfø-

af boliger, den almene sektor samt undervisning i gen-

relse og drift. De ansatte er typisk: arkitekter, ingeniører,

standsfeltet ”bæredygtighed” og ”arkitektur” har resul-

bygningskonstruktører, energikonsulenter m.v. Disse

teret i ønsket om at undersøge og beskrive erfaringer fra

tekniske byggeadministrative brugere varetager kom-

de mennesker, der er involveret i eksisterende arkitektur

munikation og formidlingen af viden om de bæredyg-

med en intention om bæredygtighed. Formålet er, at

tige intentioner til driftspersonalet eksempelvis varme-

brugernes erfaringer kan bidrage med specifik og mere

mestre, ejendomsledere og viceværter.

generel viden, der kan benyttes fremadrettet på drifts-

og bygherreniveau samt arkitektpraksis i udviklingen af

Større almene boligselskaber har som regel denne

type fagpersoner ansat som intern byggerådgivning. Ikke alle almene boligselskaber har denne byggefaglige ekspertise ”in-house”. De vil typisk indgå en samarbejdsaftale om forretningsførelse med et større alment boligselskab, der har en driftsadministration i deres almene organisation.

DEN PERSONLIGE MOTIVATION

kommende almene bæredygtige boliger.

PROJEKTETS AKTUALITET OG FAGLIGE RELEVANS

Ifølge Jesper Ole Jensen fra Statens Byggeforsknings-

institut, er der meget forskellige erfaringer og forskellige vilkår for at inddrage bæredygtighed i driften i danske boligejendomme. Den største del er indtil videre sket

Gennem årelang erfaring som arkitekt og underviser,

indenfor den almene sektor. Men det er vanskeligt at

opstod idéen til dette forskningsprojekt. Der er flere

få de gode erfaringer på dagsordenen, når det gæl-

observationer og inspirationskilder, som tilsammen

der bygningsdrift. Årsagen er, at der ofte foregår en

danner baggrund for undren over, hvordan arkitekters

begrænset videnspredning.

bæredygtige intentioner i byggeri bliver modtaget af

brugerne.

afspejler den lokale kompetence, viden og ressourcer,

Det er et centralt, men ofte overset, område, som

Med erfaring som sagsleder i byggeadministrationen

der er tilknyttet driften. Der er derfor grund til at under-

i Boligselskabet AKB, har undertegnede observeret, at

søge dette nærmere, når bæredygtigheden skal vurde-

viden muligvis går tabt, når et byggeprojekt overdrages

res, når man skal få en forståelse for barriererne og for

fra byggeadministrationen til driftsadministrationen. Et

at udnytte potentialerne.

byggeprojekts viden (tavs viden) følger nemlig de men-

nesker, der har udviklet og bygget projektet, bl.a. byg-

diet af brugernes erfaringer med bæredygtighed i en

herren, arkitekten, ingeniørerne, sagslederen og entre-

dansk kontekst. Især har der manglet kvalitative inter-

prenørerne. Denne viden ligger gemt i sagsmapper

viewundersøgelser med fokus på beboere, driftsper-

omhandlende kommunikation, kontrakter, tegninger,

sonale og driftsadministrative i forhold til familievenlige

beskrivelser af drifts- og vedligeholdelsesmanualer m.v.

bæredygtige almene rækkehuse.

Undertegnede erfarede i den sammenhæng, at der ikke

var en formaliseret overdragelse af viden fra byggead-

relevans blev der afholdt møder med byggedirektør Rolf

ministrationen til driftsadministrationen.

Andersson (Boligselskabet KAB) og sekretariatsleder

Observationen medførte endvidere en undren over,

Olav Kirchhoff (AlmenNet under BL-Danmarks Almene

om de ansatte i driftsadministrationen har de fornødne

Boliger). Der var positiv opbakning fra begge parter, da

kompetencer i forhold til overdragelsen og håndterin-

projektets forskningsspørgsmål vil aktualisere en rele-

gen af intentionerne bag byggerierne. Denne observa-

vant problemstilling og vil have faglig relevans for den

tion har endvidere vagt nysgerrighed, i forhold til hvad

danske almene sektor og for medlemmerne af Almen-

der sker med den faglige viden, når et arkitektprojekt

Net.

Der har været en relativ lille opmærksomhed på stu-

For at sikre ph.d.-projektets aktualitet og faglige

bliver overdraget til driftspersonalet og til sidst beboerne. Denne viden i driftsfasen er en forudsætning for, at byggeriet oppebærer en rentabilitet i forhold til intentionerne. 23

PROJEKTETS AFGRÆNSNING

Projektet er afgrænset til at omfatte tre familievenlige og bæredygtige almene rækkehusbebyggelser i Danmark. Det er valgt, da der efterspørges ny brugernær viden indenfor den danske almene sektor. Derudover er rækkehuset, som typologi, valgt, fordi den almene sektor har eksisterende bæredygtigt rækkehusbyggeri som forsøgsbyggeri, der ikke har været renoveret eller ombygget efter ibrugtagning.

Dét, at bebyggelserne ikke har været renoveret og/

eller ombygget efter ibrugtagning, er valgt, fordi brugernes erfaringer søges indfanget ift. de oprindelige intentioner til bæredygtighed over tid.

De tre bebyggelser er beliggende i henholdsvis

Ikast, Lystrup og København. De tre cases er valgt, da de på hver sin måde repræsenterer forskellige principper og retninger indenfor bæredygtig arkitektur (økologi, passivhus standard og AlmenBolig+ med øget selvforvaltning).

Beboere, driftspersonale og driftsadministrative er

valgt som interviewpersoner fordi forskningsspørgsmålets genstandsfelt drejer sig om driftsmæssige problemstillinger ift. brugen af det bæredygtige byggeri.

Initiativtagere/bygherrer og arkitekter er udvalgt som

interviewpersoner, da der søges efter ny viden, som dels kan rammesætte brugernes erfaringer men også perspektivere resultaterne med henblik på reelt udviklingspotentiale.

FREMGANGSMÅDE FOR UNDERSØGELSEN

Projektets undersøgelsesdesign har en fænomenolo-

gisk videnskabsteoretisk tilgang. Som metode benyttes en kombination af dybde- og fokusgruppeinterviews med en åben og fænomenologisk tilgang. Der er udvalgt tre danske almene boligbebyggelser, der på hver sin vis repræsenterer forskellige tilgange til bæredygtighed.

AFHANDLINGENS OPBYGNING OG LÆSEVEJLEDNING

Afhandlingen falder i følgende syv kapitler:

Kapitel 1 - Indledning Kapitel 1 beskriver projektets baggrund, og- formål samt, hvem brugerne er. Derudover en der en beskrivelse af undertegnedes personlige motivation bag

ph.d.-projektet. Derudover undersøgelsens aktualitet og faglige relevans samt projektets afgrænsning.

Kapitel 2 - Begreber Kapitlet 2 har til formål at definere og afklare forskningsprojektets overordnede begreber. Formålet er at give læseren en forståelsesramme for de forudsætninger, der ligger til grund for forskningens spørgsmål. Det første afsnit ”Almene boliger – den danske model” definerer begrebet ”almene boliger” i en kronologisk historisk baggrundshistorie - lige fra grundlæggelsen af de første boligforeninger frem til nutidens almene boligbevægelse. Endvidere en redegørelse for de almene boligers boligsociale betydning i det danske velfærdssamfund. Der redegøres for de aktuelle interesseorganisationer, der samler den danske almene sektor i dag. Dernæst følger en begrebsafklaring af, hvad bæredygtige almene boliger er, efterfulgt af en kronologisk fremstilling af bæredygtighedens indflydelse på danske almene boligbyggeri fra begyndelsen af 1970’erne op til vores samtid. Afsnittet beskriver med eksempler forskellige konkurrerende logikker bag bæredygtig arkitektur og dets indflydelse på henholdsvis dansk arkitektpraksis, dansk arkitekturpolitik, den danske almene sektor og de danske almene boliger. Der gives samtidig en kronologisk historisk beskrivelse i udviklingen af dansk bæredygtig boligarkitektur - herunder inddragelse af forskningsprojektets tre udvalgte almene boligbebyggelser med hver deres forskellige afsæt som bæredygtige almene boliger. Introduktionen i de første to afsnit leder frem til projektets forskningsspørgsmål. Der redegøres her for det retningsgivende forskningsspørgsmål og for projektets nødvendige underspørgsmål. Kapitel 2 afrundes med en definition og redegørelse af begrebet ”Evaluering af bæredygtigt byggeri”. Der redegøres for, hvilken rolle evaluering af bæredygtigt byggeri spiller, herunder hvilken relevans kvalitativ evaluering af brugernes erfaringer med bæredygtigt byggeri har for brugerne selv, byggeriets partere og for forskningen. Kapitel 3 - Teori og metoder I teoriafsnittet beskrives den fænomenologiske viden-

skabsfilosofi, hvor Husserl’s fænomenologiske paradig-

anskues som et basismateriale, der leder hen til den

mes epistemologi bekender sig til emnerne: intentiona-

endelige Diskussion (kap. 5), Konklusion (kap. 6) og

litet, livsverden, epoché og essens. Ph.d.-projektets fænomenologiske perspektiv får samtidig indflydelse på de metodiske valg.

I metodeafsnittet beskrives valget af interview som

kvalitativ forskningsmetode, der knytter an til livsverden og måden at gå til fænomenerne. Der redegøres for en række valg i undersøgelsesdesignet bl.a. kvalitetskriterier og hvilke kriterier, der ligger til grund for valg af metodetrin, interviewpersoner og undersøgelsesrækkefølge.

Perspektivering (kap. 7).

Kapitel 5 - Diskussion Kapitel 5 søger at ”holde spejlet oppe” og være kritisk overfor eget materiale samt en kritisk diskussion, om der måtte være ”blinde vinkler”? Kapitlet diskuterer i den forbindelse undersøgelsens fundne resultater.

Afsnittet afrundes med en præsentation af undersøgel-

Kapitel 6 - Konklusion

sens tre cases.

Det konkluderende kapitel 6 har til formål at besvare

Kapitel 3 afsluttes med redegørelse for trufne valg

forskningsspørgsmålet og underspørgsmål. Kapitlet har

ifm. undersøgelsesteknik, transskription af interview

fokusering på resultaternes nytteværdi. Hvad er der

samt analysemetode efter den fænomenologiske tradi-

observeret, og hvilke konklusioner giver analysen, der

tion.

kan være vigtige både som generalisérbare udsagn på

Kapitel 4 - caseanalyser Kapitlet indeholder analyser af de tre cases, begyndende med case 1: ”Økohus 99”, Ikast, case 2: ”Lærkehaven III”, Lystrup og case 3: ”Grøndalsvænge”, København. Hvert casestudie er opbygget af en præsenterende,- beskrivende, - og analyserende del. Det præsenterende afsnit består af en kortere introduktion og en oplistning af projektets faktaoplysninger. I det beskrivende afsnit følger først en længere karakteristik af det princip, der ligger til grund for det bæredygtige bygningsdesign. Herefter beskrives projektets baggrundshistorie efterfulgt af en beskrivelse af de bagvedliggende intentioner, som henholdsvis initiativtager, bygherrer samt arkitekter har haft med projektet. Afsnittet afsluttes med en byggeteknisk bygningsbeskrivelse. Det analyserende afsnit indledes med en beskrivelse af interviewpersonerne og de processer, der er foregået i forbindelse med de foretagne interviews. I dette afsnit påbegyndes analyserne af empirien, hvor undertegnede ”træder ind på scenen” med analyse og fortolkning, der fører frem til hovedessenserne. Et hvert analyserende afsnit afrundes med en sammenfatning, hvor hovedessenserne kan genfindes. Sammenfatningen indeholder undertegnedes egne konklusioner med henblik på at besvare forskningens hoved- og underspørgsmål. Sammenfatningen kan

tværs af cases og som perspektivrige casespecifikke iagttagelser.

I valget af et lille antal cases med maksimum varia-

tion vil dataindsamlingen og dataanalysen indeholde to typer resultater: For det første give detaljerede beskrivelser af de specifikke cases, som kan dokumentere unikke træk ved den enkelte case. For det andet vise vigtige fælles mønstre på tværs af casene og få afgørende betydning (signifikans), fordi de opstår på baggrund af heterogenitet.

Valget af et lille antal cases med maksimum varia-

tion dokumenterer derfor variation og identificerer fælles mønstre.

Kapitel 7 - Perspektivering Det perspektiverende kapitel søger at vise betydningen af undersøgelsens resultater. Der er eksempler fra konklusionen, som perspektiveres ud fra. Det er præciseret, hvilke sammenhænge perspektiveringen gælder. Der bliver redegjort for, hvad betydningen og konsekvenserne af resultaterne bør være. Der er samtidig en angivelse af, hvordan de tre brugergrupper, bygherrer/ initiativtagere, arkitekter og undervisningspraksis fremadrettet bør forholde sig til resultaterne.

Noter Noter er samlet som slutnoter placeret efter Kapitel 7 - Perspektivering. Slutnoterne er struktureret kapitelvis. Det betyder, at notenummeringen er fortløbende pr. kapitel. Da slutnoterne til kapitel 4 bliver omfangsrige, er det af den årsag valgt at opdele notenummeringen fortløbende pr. case. Slutnotereferencer til litteratur, artikler og websites følger Chicago Citation Style: 16. Ed. For slutnotereferencer til afhandlingens egne bilag er anført bilagsnummer til digital mappestruktur i appendix (på USB-kort). I forbindelse med slutnotereferencer til bilag fra transskriptioner er det anførte bilagsnummer suppleret med anonymiseret information om interviewpersongruppe, anonymiseret kodning og tidsangivelse i transskription. Litteratur- og kildefortegnelse Litteratur- og referencelisten følger Chicago Citation Style: 16. Ed. Illustrationsfortegnelse Oversigten over anvendte illustrationer angiver dels et fortløbende figurnummer samt angivelse af copyright og kilde. Illustrationer lånt fra en website er angivet med internetsiden og med angivelse af dags dato, for hvornår illustrationen er lokaliseret på internettet.

Appendix Da bilagene i appendix har et stort omfang, er de ikke en del af den trykte afhandling. Alle bilagene foreligger i stedet digitalt på et USB-kort, der er placeret bagerst i nærværende afhandling. For at åbne USB-kortet vendes den hvide side opad og pres nedad med tommelfingeren i den inderste rille. Appendix har en digital mappestruktur fordelt på fem mapper. Bilagene indeholder forklaring på anonymiserede kodninger, interviewguides, transskription af interviewoptagelser samt mailkorrespondance ifm. godkendelse af transskriptioner. Endelig er der en mappe til diverse, eksempelvis datablade til teknisk udstyr. For god ordens skyld bør nævnes, at interviewpersonernes anonymitet opretholdes. Det betyder, at interviewpersonernes navne ikke publiceres til eller deles af andre end ph.d.-bedømmelsesudvalget, hovedvejleder, bivejleder samt til KADK’s forskningsadministration. For at respektere de etiske regler om anonymitet medfølger USB-kort med bilag derfor kun til ovennævnte.

2. BEGREBER

ALMENE BOLIGER - DEN DANSKE MODEL BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER FORSKNINGSSPØRGSMÅL EVALUERING AF BYGGERI

ALMENE BOLIGER - DEN DANSKE MODEL Dette afsnit vil indledningsvis give en historisk redegørelse bag beboerdemokratiet og udviklingen af de danske almene boliger, som vi kender i dag. Der redegøres for de bagvedliggende interesser i samfundet, som har skabt grundlaget for boliger med en overkommelig husleje. Afsnittet vil derudover belyse, hvilken position og medbestemmelse som beboerdemokratiet har i dag, på basis af en demokratiseringsproces der er foregået over de sidste 100 år.

Afsnittet vil problematisere, at også bæredygtighed er et anliggende for beboerdemokratiet. I udviklingen af

nye bæredygtige projekter fordrer en involvering af beboerdemokratiet, men har man i udviklingen af bæredygtige almene boliger fokus på brugernes behov? Har brugerne, som beboerdemokratiet lægger op til, været involverede undervejs?

BAGGRUND

Gennem mere end 150 år er det i Danmark lykkedes at opbygge en almen boligbevægelse baseret på beboernes egen indflydelse via beboerdemokratiet. En boligbevægelse, der har skabt gode, sunde og billige boliger til almindelige mennesker. Lad os gå tilbage i tiden for at få den historiske baggrund for boligbevægelsens opståen frem til i dag. Tilbage i 1853, hvor en koleraepidemi hærgede København, havde man for alvor fået øjnene op for faren ved tætbefolkede- og usunde boliger. Den begyndende industrialisering havde medført næsten en fordobling af indbyggertallet i perioden fra 1

1800 til 1860.

Det medførte, at København var presset sammen

bag voldene, og en københavnsk arbejder var derfor typisk henvist til at bo i slumkvarterne. Koleraen hærgede i flere omgange, og smitten nåede mange københavnere. Det stod klart, at der var en tydelig sammenhæng mellem sygdom og befolkningstæthed. Vilkårene var så forfærdelige, at det blev anledningen til den første filantropisk indsats på boligområdet, hvor velmenende læger og arkitekter tog initiativ til at foretage en foran2

dring.

Koleraepidemien tilskyndede således Lægeforenin-

gen at indsamle penge, for at hjælpe beboerne fra de værst udsatte kvarterer, med henblik på at lade opføre nye, sunde og billige almennyttige boliger udenfor 5 Boliger i Adelgade fra slutningen af 1800-tallet, København.

”Lægeforeningens Boliger” i København blev påbegyndt i 1853. Foreningen til Opførelse af sunde og billige Boliger for de ubemidlede Klasser. Arkitekt: M.G. Bindesbøll

Boligidéer til ”de arbejdende klasser” tegnet af arkitekt Henry Roberts i 1851.

Københavns volde. Det skete på filantropisk initiativ af

tektur, og foreningen gav efterfølgende inspiration til en

lægen Carl Emil Hornemann i samarbejde med arkitek-

række sociale boligprojekter i Danmark.

ten M. G. Bindesbøll. På deres foranledning opførtes ”Lægeforeningens Boliger” (også kaldet Brumleby) til gavn for de ubemidlede klasser.

Arbejderboligen

I perioden 1850-1900 blev en række arbejderboliger

”Lægeforeningens Boliger” var inspireret af den

opført i relation til produktionsvirksomheder i de større

engelske arkitekt Henry Roberts (1803-76). Et par år

danske byer. Arbejderboligerne, der dengang lå isoleret

før koleraepidemien i København præsenterede Henry

langt udenfor eksempelvis København, havde fokus på

Roberts, ved verdensudstillingen (1851) i London, idéer

funktionalitet og sundhed hos de fattige i Danmark. Et

til nye boligtyper, der skulle forbedre boligforholdende

eksempel er ”De Classenske Boliger” på Godthåbsvej

for ”de arbejdende klasser”. Henry Roberts’ idéer om

Frederiksberg. Disse arbejderboliger blev på filantropisk

sunde arbejderboliger blev beskrevet som nytænken-

vis tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede.

de mønsterboliger, der blev inspiration for Bindesbøll i

udformning af ”Lægeforeningens Boliger”. Boligerne var karakteriseret, ved at have gode dagslysforhold, naturlig ventilation, ordnede afløbsforhold, sundt drikkevand og hygiejniske retirader (en lille simpel bygning med toi5

let uden vandskyl).

Bebyggelsen rummede egen forsamlingssal, bade-

anstalt, børnehjem og brugsforening (købmandsforretning). Der var endvidere noget, som kunne minde

På foranledning og initiativ af Arbejderbevægelsen, Fagbevægelsen og personer med en social idealisme skabtes talrige sociale boligprojekter. Som eksempel herpå tog lægerne Carl Emil Hornemann og F. F. Ulrik i 1865 initiativ til stiftelsen af Arbejdernes Byggeforening blandt arbejderne på Burmeister & Wain, der dengang var Danmarks største skibsvært og førende dieselmotorproducent med hovedsæde på Christianshavn i 9 København.

om en selvstændig politimyndighed, en inspektør, der rådede over et antal pladsmænd. De skulle sikre ro og orden, og de havde myndighed til at smide de arbejderfamilier ud, som ikke kunne holde ”orden, renlighed, 6

fred og ro”.

”Lægeforeningens Boliger” kunne, efter datidens

målestok, tilbyde boliger, der var særdeles gode for de fattigste befolkningsgrupper i København. ”Lægeforeningens Boliger” står som forbillede i dansk boligarki-

Lægen F. F. Ulrik havde sin lægepraksis på Christianshavn, og det var derfor naturligt nok, at arbejderne på skibsværftet Burmeister & Wain, en af byens største arbejdspladser, i første omgang var målgruppen. Arbej-

dernes Byggeforening opførte i perioden 1873-1889 boligbebyggelsen ”Kartoffelrækkerne” på i alt 480 boliger, der var tegnet af arkitekt Frederik Bøttger - igen 10 efter engelsk forbillede. Den første lov om statslån til byggeri blev vedtaget i 1887, hvilket var katalysator for etableringen af flere danske boligforeninger. Flere af disse nyetablerede boligforeninger blev imidlertid hurtigt opløst, da prisstigninger på fast ejendom gjorde det fordelagtigt at indfri statslånene og sælge ejendommene til beboerne. Det medførte, at boligforeningens virke i realiteten ophørte. En længere periode var herefter præget af boligmangel i København, hvilket gav næring til det private boligmarked, der i en periode var så dominerende med en hektisk overproduktion af boligbyggeri til følge. I 1906 var der således 10.000 tomme lejligheder i København. Mange års overproduktionen i et privat spekulationsbyggeri bl.a. i brokvartererne i København førte til en bygge- og finanskrise, der i 1907-08 endte med krak i 11 både byggesektoren og i bankverdenen.

8 ”De Classenske Boliger” tegnet af arkitekt Vilhelm Tvede. Beliggende på Frederiksberg, opført 1866-80 (nu nedrevet).

”Kartoffelrækkerne” i København. Oprindelig Arbejdernes Byggeforening. Tegnet af arkitekt Frederik Christian Bøttger og Henrik Steffens Sibbern, opført 1873 -1889.

Fagbevægelsen og arbejderbevægelsen

Arbejdsløshed og boligmangel blandt arbejderne bragte

Fagbevægelsen og Arbejderbevægelsen på banen, og dette skabte fundamentet for den boligbevægelse, vi kender i dag. I 1912 blev Arbejdernes Andels-Boligforening (senere AAB) stiftet som det første almennyttige 12 boligselskab i Danmark. I 1913 stiftedes Arbejdernes Kooperative Byggeforening (AKB) på Frederiksholm Tegl- og Kalkværkets arealer i København. I de følgende år blev tilsvarende boligselskaber stiftet både i hovedstaden, og i resten af landet.

om en samfundsstabilisering gav anledning til, at de allerede etablerede boligforeninger i 1920 stiftede Fæl-

lesorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber. Den type boliger blev herefter betegnet som almennyttige boliger. Medstifterne var socialt forstående personer, herunder F. C. Boldsen (1877-1954), der var medlem af Boligkommissionen og samme år grundlagdes KAB - Københavns Almene Boligselskab. KAB er i dag Danmarks største almene boligselskab med admi15 nistration af ca. 50.000 lejemål.

11 Tegning af det første byggeri på Frederiksholm, København, Boligselskabet AKB.

På initiativ af det socialdemokratiske folketingsmedlem

Th. Stauning blev Boligkommissionen af 1916 nedsat. Boligkommissionen af 1916 fik senere betydning

for offentlig støtte til boligbyggeriet i Danmark. Netop muligheden for offentlig støtte til opførelse af almennyttige boliger, var i særdeleshed årsag til oprettelsen af tilsvarende boligforeninger i provinsen bl.a. Århus, 13

Esbjerg og Fredericia.

Tiden efter afslutningen af Første Verdenskrig (1914-

18) var præget af social uro og ændringer i Europa, der også påvirkede den politiske dagsorden i Danmark. Et af tidens presserende spørgsmål var det sønderjyske, som i 1920 fik sin (foreløbige) endelige afklaring.

Forinden samme år havde Påskekrisen, som følge af kongens egenrådige afskedigelse af Zahle-regeringen, skabt en tilstand af revolution, der i andre europæiske lande kunne give anledning til et decideret regimeskifte. En afsættelse af kongen skete ikke i Danmark, men tilstanden i landet gav social uro og en frygt for fremti14

den.

En god blanding af en social idealisme med ønsket

12 ”Bispetorv Annekset”, København.

De første almene rækkehuse

Fællesorganisationen af Almennyttige Danske Boligselskaber rettedes fokus på etablering af nye boliger og nye boligtyper. Danmarks første rækkehusprojekt er ”Bakkehusene” (1920-1921), der på mange måder er helt særligt i dansk bolighistorie. Bebyggelsen ”Bakkehusene” er KAB’s første boligbyggeri i København. Selskabet valgte, sammen med arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen, en ”lav stokbebyggelse”, der for den tid var et ganske utraditionelt valg. Arkitekterne havde især Henry Roberts’ rækkehuse som forbillede, men også bebyggelsen ”Nyboder” i København som inspiration. ”Nyboder” var oprindeligt beregnet som boliger for flådens mandskab - lige fra kommandøren, til bådsmanden og håndværkere på 16 Holmen. Med

grundlæggelsen

13 ”Nyboder” i København tegnet af arkitekt Hans van Steenwinkel den yngre (1631-1641).

”Bakkehusene”, der er inddelt i 2 x 6 rækker, består af

Boligerne formåede at kombinere det attraktive ved at

171 familieboliger i halvanden etage. Denne enkle form

have eget hus og have med fordelene ved at bo tæt

og nye måde at indrette boligen peger frem i tiden, og

sammen med andre. Indvendigt blev boligerne indret-

den funktionelle arkitektur er efterfølgende blevet kopie-

tet, så der kom lys og luft ind, hvilket ikke var en selv-

ret og videreudviklet i de danske almene boligbebyg-

følge i datidens københavnske lejligheder, der ofte var

gelser. Det var nyt, at alle boligerne havde egen have,

små, mørke og usunde. Dengang syntes københav-

hvilket gav mulighed for børnene at lege og de voksne

nerne, at arkitekturen var for enkel og spartansk i.f.t.

at anlægge egen køkkenhave.

de mere pyntede, historiskinspirerede byggerier, som

”Bakkehusene” i København opført af Boligselsskabet KAB. Bebyggelsen er tegnet af arkitekterne Ivar Bentsen og Thorkild Henningsen (1921-1923).

Ole Kirks Allé, Nakskov, Boligselskabet af 1944. Boligerne er opført i perioden 19441945, og er tegnet af arkitekt Adolph E. Hansen Ørnsholt.

man kendte fra tiden omkring 1900, men i dag er ”Bak-

der er stiftet af almene boligorganisationer og oprettet

kehusene” et af de mest eftertragtede boligområder i

ved lov. Formålet er at fremme det almene byggeris

København.

selvfinansiering. Byggeskadefonden etableres i 1986,

som en slags lovpligtig byggeskadeforsikring for det

I 1922, året efter ”Bakkehusenes” opførelse, opret-

tes Statens Boligfond efter forslag fra Boligkommissio-

nen med muligheder for at give lån til boligselskaber og kommuner. Fonden virker frem til 1927, hvor den efterfølgende nedlægges. Starten af 1930’erne var præget af omfattende ustabilitet og udbredt stagnation. En af modforanstaltningerne til krisen blev en bred politisk aftale om en ny lov om almene boliger. Først i 1933, i forbindelse med det såkaldte ”Kanslergadeforlig”, blev den almennyttige tanke bag de sociale boliger lovfæstet. Herefter var det kun godkendte boligforeninger og -selskaber, hvis midler alene blev anvendt til boligformål, der kunne få del i den offentlige støtte. Loven beskriver flere af de principper for almene boliger, som også er 19 gældende i Almenlejeloven den dag i dag.

støttede boligbyggeri.

16 ”Storgården” i København tegnet af arkitekterne Povl Baumann og Knud Hansen i 1935.

”Boligstøtteloven”

”Boligstøtteloven” fra 1938 gav støtte til byggeri for børnerige familier, og reguleringen af boligforeningerne blev udvidet med reglerne om byggefonde. I 1939 blev den første lov om byplanlægning og lov om sanering ved20

taget.

Bebyggelserne ”Storgården” (1935) og ”Rypar-

ken” (1931), begge tegnet af arkitekt Povl Bauman, viser almene byggerier med arkitektoniske kvaliteter. I ”Ryparken” stod landskabsarkitekt T. H. Sørensen for bebyggelsens landskabelige bearbejdning. De almene boligforeninger er dermed frontløbere i et fornemt sam21

arbejde mellem arkitekter og landskabsarkitekter.

I 1946 gav ”Boligstøtteloven” mulighed for statslån

til fast lav rente og huslejetilskud til mindrebemidledeog børnerige familier. Ministerium for byggeri og bolig-

væsen oprettes i 1947 (senere Boligministeriet).

17 ”Ryparken” på Østerbro i København er opført i 1933-1935 og tegnet af De Kooperative Arkitekter ved Povl Baumann, Edvard Heiberg, Karl Larsen og Frederik Wagner.

Grundejernes Investeringsfond,

Landsbyggefonden og Byggeskadefonden

I perioden 1954-1958 blev statslånet erstattet af kvadratmetertilskud. De første regler om beboerindflydelse

i boligselskaberne indførtes ved lov i 1958. Grundejer-

nes Investeringsfond og Landsbyggefonden blev stiftet i 1966. Landsbyggefonden er en selvejende institution, 18 Islevvænge opført i 1952 af Rødovre Almennyttige Boligselskab. Tegnet af arkitekt Arne Jacobsen.

19 Boligformer i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik 2009.

Den almene boligsektor i dag

Siden 1996 anvendes betegnelsen almene boliger,

marginaliseres, og der opstår nye særligt udsatte bolig-

en samlet betegnelse, der dækker over tre forskellige

og almene ungdomsboliger. Formålet med den almene boligpolitik er, at den skal understøtte en social sammenhængskraft, den enkeltes velfærd og fremme vækst samt konkurrencedygtighed i samfundet. Den almene boligsektor i Danmark er interessant på flere måder. Den rummer en femtedel af landets boliger, og giver bolig til næsten en million brugere. Brugerne har flertal i den demokratiske styring af over 23 en halv million boliger. Den almene boligsektor har derfor en vigtig rolle at spille på det danske boligmarked i løsningen af samfundets boligsociale opgave – dette til gavn for et bredt udsnit af befolkningen. Almene boliger opføres og drives af almene boligorganisationer, dog kan almene ældreboliger også opføres og drives af kommuner, regioner og selvejende institutioner. Der er i alt ca. 750 almene boligorganisationer med i alt ca. 7.700 afdelinger, som drives på et nonprofit-grundlag, og der er i alt ca. 550.000 almene boliger (sociale boliger), hvilket svarer til 19 pct. af den 24 samlede boligmasse i Danmark. Den almene boligsektor udgør hovedhjørnestenen i løsningen af de boligsociale opgaver i Danmark. Denne opgave kan imidlertid ikke løftes, hvis beboersammensætningen bliver for ensidig. En blanding af stærke og ressourcesvage grupper i de almene bebyggelser er således en forudsætning for, at bebyggelserne ikke

ningsgrupper med forskellig økonomisk formåen. Det

i stedet for almennyttige boliger. Almene boliger er boligtyper: almene familieboliger, almene ældreboliger

områder.

Den danske almene sektor skal derfor sikre et

varieret udbud af boliger, der er til at betale for befolksidstnævnte formål har også betydning i større byområder med stor boligefterspørgsel. Her kan den almene boligsektor være den eneste mulighed for, at befolkningsgrupper med mere beskedne lønindkomster kan 26

bosætte sig i de centrale byområder.

Almene boliger er omfattet af det støttede byggeri,

så både kommuner, Landsbyggefonden og boligselskabernes egne midler typisk indgår i et byggeprojekts projektøkonomi. Byggeadministrationen sikrer, at projektøkonomien løbende godkendes af henholdsvis afdelingsbestyrelsen, selskabets bestyrelse, kommunen, Landsbyggefonden m.v.

Byggeprojektet godkendes således af kommuner,

Landsbyggefonden og Boligforeningerne undervejs i byggeprojektets tidsplan. De tre stadier er først på projektforslags niveau (skema A), dernæst efter udbud (skema B) og afslutningsvis efter afleveringen af byggeriet (skema C).

I Danmark har forskellige regeringer haft en politisk

interesse i, at den almene sektor går forrest med forsøgsbyggeri for at understøtte en bæredygtig omstilling i boligbyggeriet. Dette for at opnå størst kvalitet til prisen og samtidig fremvise nye byggetekniske løsninger. Derudover for at skabe nye funktionelle kvaliteter bl.a. med fokus på tilgængelighed. Endeligt forsøger forsøgsbyg-

geriet at rette lyset mod reduktion af miljøbelastning.

fremadrettede servicering af brugerne i driftsfasen samt

viden om, hvorledes beboernes adfærd vil sikre optimal

Almene boligselskaber indgår derfor i udviklings-

samarbejdet med arkitekter for at afprøve principper

brug af boligerne.

med bl.a. økologisk-, energimæssigt-, og brugerinddra-

gende bæredygtigt forsøgsbyggeri. Den almene sektor

Fordelen er, at beboerdemokratiet faktisk kan lede en

går også i første række ved at eksperimentere med nye

boligafdeling, hvilket betyder, at beboerdemokratiet

temaer - herunder bæredygtige boliger.

som udgangspunkt er i stand til at ”gribe bæredygtig-

Beboerdemokratiet har både fordele og ulemper.

heden” i et bæredygtigt boligbyggeri. Beboerdemokratiet

Beboerdemokratiet er en helt fundamental del af den

bebyggelsen på det beboerdemokratiske niveau er for

almene sektor som boligbevægelse, og alle almene

ensidig. Ofte er beboerdemokratiet overrepræsenteret

boligorganisationer er styret af beboerdemokratiet. Det

af de ældre aldersgrupper med dansk oprindelse.

er affødt af ”Lov om almene boliger”, der giver ret til

selvbestemmelse over egne boliger og boligområde.

og beboere med anden etnisk oprindelse generelt ikke

Beboerne har flertalsrettigheder, dels i bestyrelsen

engagerer sig i beboerdemokratiet - hverken i afdelings-

for selve boligorganisationens selskabsbestyrelse og

bestyrelsesarbejdet eller i afdelingsmøderne.

hovedbestyrelse, men også på de øvrige beboerdemo-

kratiske niveauer som: afdelingsbestyrelsen, byggeud-

vendigvis er en fordel for miljøindsatsen, da de enkelte

En ulempe er, hvis beboersammensætningen i

En anden ulempe er endvidere, at yngre beboere

Erfaringerne viser, at beboerdemokratiet ikke nød-

valget o.s.v.

beboere typisk er mere interesserede i at holde huslejen

Beboerdemokratiet udmærker sig ved at være flet-

nede, fremfor at betale ekstra til miljøinitiativer. Bebo-

tet tæt sammen med hverdagslivets sociale sammen-

erne vægter at have så økonomisk billig administration

hænge og ved i høj grad af at leve af disse sammen-

af boligbebyggelsen som mulig.

hænge. Regulering, eller stimulering, af den beboerdemokratiske aktivitet må derfor tage højde for det sociale element; at der er mennesker, der søger, behøver eller værdsætter samvær og som udøver boligpolitisk aktivi-

20 Diagram der beskriver opbygningen af beboerdemokratiet.

tet.

Når der i en given almen boligafdeling skal byg-

ges, eller renoveres, nedsætter beboerdemokratiet et byggeudvalg - typisk med repræsentation fra afdelingsbestyrelsen, byggeadministrationen samt arkitekter, ingeniører m.v. Under hele projekteringsforløbet er byggeudvalget således repræsenteret ved en eller flere repræsentanter.

Driftsadministrationen kan ligeledes blive inddra-

get med deres viden undervejs i processen. De større almene boligselskaber har egne byggeadministrationer, de mindre har sjældent. Til gengæld benytter de sig af forretningsførelse hos de større selskaber.

Beboerdemokratiet er via byggeudvalget involve-

ret i hele processen fra byggeprogram, projektering, udførelse frem til drift. Byggeudvalget deltager i regelmæssige byggemøder, og beboerrepræsentanterne godkender løbende projektets økonomi og indhold. Boligselskabets projektleder, byggeadministration og driftsadministration har dermed en særlig viden om den 37

Det almene er endvidere karakteriseret ved at have stort

sen, da de efterfølgende varetager forvaltningen.

beboer ”gennemtræk”, hvilket medfører, at beboerne

ikke har ønske om langsigtede investeringer. Således

af ulemperne, at der ofte er et ”hul” mellem byggefasen

kan beboerdemokratiet ofte ses som en stopklods for

og driftsfasen, hvad angår overlevering og idriftsættelse.

Som byggeprocesserne er organiseret i dag, er en

bæredygtighed.

Entreprenører på et projekt vil typisk få rådgiverteamet

Det er derfor centralt at forstå, hvordan beboerde-

til at udarbejde en samlet drifts- og vedligeholdelses-

mokratiet fungerer, for at kunne gennemføre tiltag rettet

manual for den samlede boligbebyggelse, herunder en

mod en lokal bæredygtig omstilling. Der er eksempler

beskrivelse af hvordan serviceringen skal foregå for at

på, at direktionen og driftsadministrationen ønsker at

opretholde f.eks. intentioner om bæredygtighed.

gennemføre en række ændringer eller forbedringer,

som imidlertid ikke er blevet realiseret, da man i tilstræk-

deling til boligselskabets bygge- og driftsadministration.

kelig grad ikke har været opmærksom på, at det i sidste

Brugerne repræsenteret ved driftsadministration, drifts-

Manualerne overdrages ofte uden egentlig videns-

ende er beboerne, der bestemmer.

personale og beboere, får overdraget ansvaret, for at

imødekomme kravene til komplekse bæredygtige boli-

Ifølge Bygherreforeningen i Danmark, skal projekter i

den almene sektor have en designproces i tæt- og kre-

ger med f.eks. særlig teknologi, der kræver en særlig

ativ dialog med brugerne. Der skal foregå en gensidig

brugeradfærd m.v. Det betyder, at intentionerne med

forventningsafstemning og i fællesskab finde de bedste

bæredygtigheden i danske almene boliger ikke nødven-

helhedsløsninger. Det er derfor vigtigt, at bygherren, de

digvis kan indfries af brugerne.

bygningsansvarlige og brugerne er med i designproces21 Beboerdemokratiet.

23 Eksempel på hjemmeside fra Boligselskabet Bomidtvest beliggende i regionen Midt- og Vestjylland.

BL - Danmarks almene boliger

BL - Danmarks almene boliger er en interesse- og brancheorganisation for de almene boligorganisationer. BL varetager de politiske interesser og branchearbejde for administrative medarbejdere, beboervalgte og beboe34 re. BL’s demokratiske struktur hviler på i alt 11 kredse, som hvert andet år vælger en formand og en næstformand samt et antal kredsrepræsentanter. Formand og næstformand i kredsen indgår i BL’s bestyrelse, og kredsrepræsentanterne indgår i BL’s øverste myndighed, repræsentantskabet. Kredsenes rolle er at være valgforum for BL’s ledende organer, samt udgøre et boligpolitisk debatforum både i forhold til overordnede boligpolitiske spørgsmål og i forhold til den lokale boligpolitik i region og kommuner. Den enkelte kreds kan desuden være den lokale aftalepart ved indgåelse af boligpolitiske aftaler med de enkelte kommuner. BL’s bestyrelse er sammensat af formand og næstformand, kredsbestyrelsernes formænd og næstformænd samt fem medlemmer valgt blandt medlemmer/ administrationer med mere end 10.000 lejligheder og en medarbejderrepræsentant. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af BL’s anliggender og godkender budgettet for BL, herunder fastsætter bestyrelsens honorar, samt afskediger og ansætter medlemmer af BL’s direktion. BL varetager overenskomstforhandlinger på medlemmernes vegne, og denne kompetence er delegeret af bestyrelsen til et overenskomstudvalg. Resultatet af overenskomsterne skal godkendes i BL’s bestyrelse, medmindre de tidsmæssige forhold er sådan, at kompetencen til godkendelse uddelegeres til forretningsudvalget. Bestyrelsen træffer beslutninger om overordnede politiske- og strategiske indsatsområder for Danmarks almene boliger. Bestyrelsen udpeger medlemmer til eksterne bestyrelser, herunder Landsbyggefondens og Byggeskadefondens bestyrelse, samt udpeger medlemmer til udvalg som beskrevet nedenfor. Bestyrelsen sikrer, at der sker en regelmæssig orientering og -drøftelse af arbejdet i de fora, hvortil bestyrelsen har udpeget medlemmer. Det er repræsentantskabet, som vælger formand og næstformand. Formanden er fungerende formand for repræsentantskabet såvel som for bestyrelsen og forretningsudvalget, ligesom næstformanden er 22 Beboerdemokratisk proces - byggeprogram, projektering, udførelse og drift.

fungerende næstformand for repræsentantskabet såvel som for bestyrelsen og forretningsudvalget.

BL – Danmarks almene boliger varetager endvidere de overordnede områder for benchmarking i den almene boligsektor, hvilket kan forbedre kvaliteten overfor beboerne, arbejdsprocesser, ledelsesmæssige- og strukturelle forbedringer samt en øget effektivitet. Der kan eksempelvis være et politisk ønske om forbedringer i forhold til driftsmetoder og organisering, som følge af løbende lovreguleringer, der omfatter de almene bolig35 selskabers virke. BL – Danmarks almene boliger har en øget målsætning, om at Danmarks almene boliger bør gå i front med klimarigtige løsninger i forbindelse med nybyggeri og renovering. Der er således en overordnet målsætning, om at den almene sektor skal være kendetegnet ved at have en grøn profil i deres administration og grønne 36 budgetter, en ”Lokal Agenda 21” m.v. Dog er der i denne såkaldte ”kogebog” ikke et særligt fokus på bæredygtighed i forhold til benchmarking i den almene sektor. En årsag kan måske være, at Landsbyggefonden ikke direkte giver økonomisk støtte til bæredygtige boliger.

24 Kogebog til overordnet benchmarking i den almene boligsektor.

AlmenNet

AlmenNet er en selvstændig udviklingsforening for udviklingsorienterede boligorganisationer. AlmenNets primære målgruppe er for de administrative medarbejdere. AlmenNet laver kun brancherelateret udviklingsarbejde indenfor det almene byggeri, og de beskæftiger sig ikke med det politiske område. AlmenNet har sin egen bestyrelse, egen økonomi og eget medlemskon37 tingent. Brancheforeningen AlmenNet blev stiftet den 20. november 2007. Netværket er etableret i forlængelsen af Landsbyggefonden og Realdanias udviklingsinitiativ ”Fremtidssikring af ældre almene boligbebyggelser”. Efter en ansøgningsrunde i 2004 blev der udpeget cirka 20 moderniseringer af ældre almene boligafdelinger, som skulle være demonstrationsprojekter. AlmenNet blev projektets laboratorium, og ved projektperiodens udløb var der i de almene boligorganisationer bred til38 slutning til at videreføre AlmenNet ved egne kræfter. Netværket har til formål at udvikle gode løsninger i forhold til de udfordringer, der knytter sig til at fremtidssikre de almene boligafdelinger. Gennem fælles udvikling og -læring vil foreningen bidrage, til at de almene boliger også i fremtiden vil være attraktive på boligmarkedet og appellere til brede beboergrupper.

AFRUNDING

25 AlmenNets hjemmeside.

Foreningens medlemmer består af såkaldte ”udviklingsorienterede almene boligorganisationer”. AlmenNet har i dag 53 medlemsorganisationer, der tilsammen repræsenterer næsten 2/3 af alle almene boliger i Danmark. Medlemsorganisationerne spænder fra boligforeninger under 1000 boliger, til administrationsselskaber på et 39

halvt hundrede tusinde boliger.

Imellem BL og AlmenNet er der indgået en samar-

bejdsaftale, hvor BL, mod betaling, leverer sekretariatsbetjeningen til AlmenNet. Sekretariatet betjener AlmenNets bestyrelse, medlemmer og samarbejdspartnere 40

mm.

Hermed afrundes baggrundshistorien for udviklingen af

ved nybyggeri er selskabets bestyrelse, der repræsen-

de almene boliger og den danske boligmodel, som vi

terer beboerdemokratiet i udviklingen af nye projekter.

kender den i dag. Herunder hvilken vigtig rolle beboer-

Det er sjældent repræsenteret af slutbrugerne. Bliver

demokratiet spiller, når også et tema som bæredygtig-

brugerne og deres behov inddraget? Bliver brugerne

hed er på dagsorden. Problemstillingen i nærværende

fuldt ud inddraget i tæt dialog i udviklingen af nye bære-

ph.d.-projekt søger at belyse, at bæredygtighed er et

dygtige boligbebyggelser?

anliggende for beboerdemokratiet. Netop fordi bebo-

erne er så bredt repræsenteret, herunder også af res-

for bæredygtighed, kan man hævde, at man bør inte-

sourcesvage og beboere med anden etnisk baggrund,

ressere sig for netop denne problemstilling. Det fører

stiller det særlige krav til arkitekter og bygherrer i forhold

frem til næste afsnit, der dels definerer hvad bæredygtig

til brugernes inddragelse i ønsket om at få intentioner

arkitektur er, og dels beskriver den historiske baggrund

bag bæredygtighed til at lykkes. Sker denne brugerind-

for udviklingen af bæredygtige almene boliger i Dan-

dragelse i dag?

mark. Der vil være eksempler på alment boligbyggeri

med brugerinddragelse. Eksempler som kunne være til

Det er værd at notere, at det er beboerdemokratiet,

der bestemmer omfanget af bæredygtighed, men at det 40

Hvis beboerdemokratiet ofte ses som en stopklods

inspiration i fremadrettede projekter.

BÆREDYGTIGE ALMENE BOLIGER Dette afsnit vil indledningsvis definere begrebet bæredygtige almene boliger. Efterfølgende en redegørelse og baggrundshistorie, der tager sin begyndelse i starten af 1970’erne, for de principper, intentioner, overbevisninger og logikker, der kan ligge til grund for udformningen og udviklingen af bæredygtige almene boliger i Danmark.

Samtidig med beskrivelserne, vises eksempler på bæredygtigt byggeri, hvor også dette forskningsprojekts tre

udvalgte cases indskriver sig i udviklingen.

Afsnittet søger at belyse problemstillingen, ved at bæredygtighed er et anliggende for beboerdemokratiet, men

at projekter måske ikke indtænker beboerdemokratiet. På mange niveauer er rammesætningen, at brugerne skal involveres. Problemstillingen er, om arkitekter, ordregivere og bygherrer involverer brugerne i visionerne til nye bæredygtige boligbebyggelser.

BEGREBSDEFINITION

Begrebet bæredygtig betyder: ”noget som sikrer eller indebærer holdbare positive resultater, uden at ødelæg-

ge det foreliggende grundlag”. Begrebet bæredygtig er siden 1977 kendt fra dansk sprogbrug. Et eksempel

på bæredygtig kunne f.eks. være ”…alt i alt synes det

muligt at bygge en Øresundsbro, der både er økono41 misk og økologisk bæredygtig”. Begrebet en bæredygtig udvikling er en brug af Jordens resurser, der skaber balance mellem udnyttelse og beskyttelse, så vi ikke ødelægger vort livsgrundlag. En bæredygtig udvikling skal sikre menneskenes nuværende behov uden at forringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres. Der er en vis lighed til Irokeserføderationens filosofi i Nordamerika, hvor indianerstammerne før år 1600 pålagde høvdinge, at de altid skulle overveje virkningerne af deres handlinger for fremtidens efterkommere i syvende led. Bæredygtig udvikling blev defineret i BrundtlandKommissionens rapport (Our Common Future, 1987) eller på dansk kaldet Vores fælles fremtid. Bæredygtig udvikling blev overordnet her defineret som: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige genera42 tioners muligheder for at opfylde deres behov i fare.”

Bæredygtig udvikling er senere benyttet ved fastlæggelsen af den overordnede politik for udviklingen af fx landbrug, fiskeri, skovbrug og industri. Der appelleres dog ikke alene til de politiske beslutningstagere, men også til det enkelte menneske, om at bidrage til en bæredygtig udvikling gennem den daglige livsførelse. Ordet bæredygtighed er en afledning af ordet bæredygtig. Selvom ordet bæredygtighed flittigt anvendes i det danske sprog, så har ordet - ifølge den moderne danske ordbog - dog foreløbig ingen betydningsangi43 velse. Begrebet bæredygtig arkitektur er blandt arkitekter skabt ud af forskellige sociale interesser, baseret på forskellige fortolkninger af problemet og karakteriseret af ganske mange forskellige stier eller gangstier (pathways), der hver peger på bæredygtige løsninger. Arkitekternes mangfoldige syn på bæredygtig arkitektur er, ifølge Guy og Farmer, blevet en kampplads for de 44 såkaldte ”rigtige holdninger”. Det manifesterer sig som kunstneriske retninger og kulturelle bevægelser, med konkurrerende logikker bag bæredygtigheden. Arkitektens rolle og valg af bæredygtig logik bliver i den henseende central i designprocessen af bæredygtig arkitektur - således også gældende i 45 udviklingen af de danske almene boliger.

(FN & Mellemfolkeligt Samvirke 1988, 51) 41

BAGGRUND Økolandsbyer skyder frem

I slutningen af 1960’erne fik ungdomsoprøreret, som en protestbevægelse, indflydelse på boligbyggeriet i Danmark. Bevægelsen var antiautoritær, der udmærkede sig i boligbebyggelser, som var præget af eksperimen-

ter med spontant byggeri, hvor brugerne selv byggede 51

og bestemte.

27 Økosamfundet i Frøstrup.

Beboerne havde et tolerant og mangfoldigt livssyn med

26 Bæredygtig arkitektur er karakteriseret ved mange gangstier (pathways), der hver peger på forskellige bæredygtige løsninger.

Der eksisterer dermed ikke én fælles målsætning om

bæredygtigt byggeri for arkitektpraksis. I dette fravær argumenterer Simon Guy og Graham Farmer for, at arkitekterne i den brede sammenhæng søger at besvare bæredygtig arkitektur ud fra en række konkurrerende 47 logikker. Der er på ingen måde ”vandtætte skodder” mellem de enkelte logikker, men det kan, ifølge Simon Guy, måske bedre forstås som et flydende system af 48 indbyrdes forbundne værdier eller overbevisninger. Forskellige bevæggrunde har i dansk kontekst været med til at præge bæredygtighed bl.a. i danske planforhold, bæredygtige teknologier, infrastruktur, faci49 liteter, finansiering og sociale idealer. Udviklingen af bæredygtige almene boliger i Danmark har siden energikrisen i 1970´erne frem til i dag også været influeret af forskellige stier i dette flydende system af skiftende 50 logikker, værdier og overbevisninger. 46

global samhørighed og sociale fællesskaber i forhold til et økologisk såvel som spirituelt udgangspunkt. Pionererne var en gruppe unge mennesker, som ikke ville bo som sædvanen var på den tid, og som var besjælet af tanker om nærhed til basale livsfornødenheder, fællesskab om arbejde, opgaver og oplevelser, varsomhed 52

overfor naturen og antikapitalisme.

Energikrisen og den økonomiske tilbagegang i star-

ten af 70’erne gav grobund for en forandring i samfundet og i boligbyggeriet. Brugerne fik nye samlivsformer og skabte nye boligvaner samt ønske om medbestemmelse. Denne ”gør-det-selv” kultur fik efterhånden også interesse for økologi, som også gav sig til udtryk for bru53

gerne og for arkitekturen.

I begyndelsen af 1970’erne fik det økologiske byg-

geri opdrift ved etablering af økologiske landsbysamfund. Flere veluddannede bymennesker fandt sammen og etablerede sig i økosamfundene flere steder i Danmark. De første økologiske samfund i Danmark blev etableret bl.a. i Nordjylland, på Fyn, i Svendborg, på

”Konkyliehuset” i Økolandsbyen Fri og Fro beliggende i Odsherred.

Boligeksempel fra den økologiske landsby, Økosamfundet Dyssekilde i Thorup.

Djursland og på Langeland. Økolandsbyen ”Det Nye

og dominering af miljøet. Det økologiske samfund kan

Samfund” i Frøstrup, beliggende i Nordjylland, blev

derfor kun opnå den ”rette sandhed og selvrealisering”

etableret i 1970 som et storkollektiv, med det formål at

via et netværk af mennesker baseret på et ikke-hierar-

være rammen for en dansk udgave af den amerikanske

kisk socialt fællesskab.

”Woodstock-festival”. Beboerne havde et fælles filoso-

fisk grundsyn og søgte sammen i nye samfund for at

kunne være selvforsynende med fødevarer, og havde

føre idéerne om en ny livsførelse ud i livet. Det økologisk

en miljømæssig hensyntagen til energi, vand, spilde-

tankesæt retter sit fokus mod et mere helhedsorienteret

vand, affald, sunde materialer, fødevarer o.s.v. Bebyg-

De økologiske samfund havde ambitioner, om at

syn på økologi og en bæredygtig samfundsmodel.

gelserne vægtede alsidigheden i forskellige ”gør-det-

�� Simon Guy og Graham Farmer definerer denne til-

selv” boligtyper samt et socialt engagement med aktiv

gang til bæredygtig arkitektur som den ”Øko-Sociale Logik”. Den ”Øko-Sociale Logik” udvider dagsorden for bæredygtighed til at omfatte en politisk diskurs for den enkelte beboer med en bekymring over, at den egentlige årsag til den økologiske krise bunder i bredere sociale faktorer i samfundet. Afsættet kredser om symbolikken ved demokratiet som værende nøglen til et økologisk 55

samfund.

Kun gennem en model af fællesskab, der er skabt

til at tjene fælles behov og mål, hvor mennesker oplever ”sand frihed og selvrealisering” for derigennem at leve i harmoni med den naturlige verden. Social-økologer havde den overbevisning, at den ”menneskelige dominans og nedbrydning af naturen” udspringer af sociale mønstre i form af dominans og hierarki, hvor menneskers sociale livsmønstre udøver kontrol eller dominans 56

over andre.

Den miljømæssige og økologiske ødelæggelse

brugerinvolvering i de fælles aktiviteter. Det økologiske projekt skulle endvidere være økonomisk overkommen58 ligt for alle samfundslag. Ifølge Simon Guy og Graham Farmer, sigter den ”Øko-Sociale Logik” kun mod anvendelse af såkaldte ”demokratiske teknologier”, der modsat højteknologiske teknologier, er ejet, forstået, vedligeholdt og brugt af brugerne selv uden at være eksperter. Formsproget i den bæredygtige arkitektur havde en udpræget organisk form med en prioritering af den brugerdeltagende59 design-proces. Den øgede interesse for økosamfundene betød, at antallet i 1980 var på mere end 50 bofællesskaber og økolandsbysamfund i Danmark. Også i dag etableres 60 der stadigvæk nye økologiske landsbysamfund. Et eksempel på visionen omsat til et uafhængigt økosamfund i en urban kontekst er fuldt realiseret i ”Fristaden 61 Christiania” i København.

opfattedes som en form for menneskelig dominans, og jo mere hierarkisk og undertrykkende et samfund optræder, des større sandsynlighed er der for misbrug 43

Boligen var zoneopdelt og bygget af lette højisolerede elementer med isolerende skodder, der skulle lukkes om natten. Huset havde solfanger og vandlager til opbevaring af sommerens overskudsvarme. Princippet bag lavenergihusene var en tæt klimaskærm med en tyk isolering og vinduer med flere lag glas. Der etableres varmegenvinding med avanceret styring af varme 63

og ventilation.

”0-energihuset” blev hurtigt verdenskendt og var

opbygget efter dét, vi i dag kalder princippet til lavener-

gibyggeri. Efterfølgende blev der, med støtte fra Energiministeriet, opført yderligere seks forskellige lavenergihuse på Prøvevej 1-6 i Lyngby nord for København. Disse huse blev også verdenskendte, og almindelige 64 familier fik mulighed for at flytte ind i dem.

30 ”Fristaden Christiania” i København.

Danske boliger med tanke på energibesparelse

Boligbebyggelsen ”Gassenhaven” blev tegnet af arkitekten Palle Suensons Tegnestue i 1972. Bebyggelsen består af individuelle boliger med fælles stilleveje og torve samt grønne fællesarealer, der naturligt er indarbejdet i det omkringliggende landskab.

Boligerne er tegnet med en vis pragmatisme, og de

har med sine kompakte volumener en fornuftig udnyttelse af boligarealet. Boligerne er zoneopdelt med et større glasoverdækket rum, der ved hjælp af solens energi bidrager til opvarmningen. Glasoverdækningen skaber endvidere gode dagslys forhold og bidrager til 62

de øvrige arkitektoniske boligkvaliteter.

Projektet fremstår blandt de første eksempler på en

arkitektur, der som udgangspunkt hverken var tænkt økologisk eller egentligt ressourcebesparende, men alligevel indskriver sig som et fint dansk eksempel på en ressourcebesparende boligbebyggelse. Opdelingen af boligen i zoner og udnyttelse af passiv solenergi får senere indflydelse på de almene boliger.

Som følge af oliekrisen steg samtidig interessen, for

at bygge boliger der krævede mindre forbrug af energi. Et af Danmarks første lavenergiboliger, kaldet ”0-energihuset”, blev tegnet i 1974 af arkitekterne Knud Peter Harboe og Søren Koch i samarbejde med Institut for Husbygning ved DTU. Det var et moderne og usentimentalt arkitektonisk brud med et formsprog, hvor to kasser med vandret tag blev sammenkædet af en mellemliggende glasbygning.

31 ”Gassehaven” beliggende i Nærum nord for København tegnet af arkitekten Palle Suenson i 1972.

Økologisk Gør-Det-Selv byggeri

Siden energikrisen i starten af 1970’erne havde de økologiske græsrødder forsøgt at omsætte en bæredygtig tænkning til et arkitektonisk formsprog. Græsrøddernes bygningsmæssige svar har været baseret på det miljømæssige med en økologisk forankring. Det økologiske byggeri skabtes med indarbejdelse af ”naturlige” byggematerialer, genbrugsmaterialer og alternative bygningsformer. Arkitekterne valgte at bygge efter traditionelle byggemetoder med anvendelse af såkaldte ”rene” 65

byggematerialer på basis af simpel fremstilling.

32 ”0-energihuset” er tegnet af arkitekterne Knud Peter Harboe og Søren Kock i 1974. Huset er beliggende i Lyngby.

Ifølge Simon Guy og Graham Farmer definerer de

denne tilgang til bæredygtig arkitektur som den ”ØkoCentriske Logik”, der udspringer af en tro, på at løsningen på miljøspørgsmålet er funderet i en radikal gentænkning af værdier. En metafysisk holistisk diskurs med et syn på ”at komme tilbage til naturen” genereret 66

gennem det naturvidenskabelige paradigme.

Snit- og plantegning af ”0-energihuset” tegnet af arkitekterne Knud Peter Harboe og Søren Kock i 1974.

Bogen ”The Autonomous House” skrevet af arkitekterne Brenda og Robert Vale i 1975.

”Thump House”. Økologisk byggeri tegnet af arkitekt Mike Reynolds i 1972. Huset er beliggende i New Mexico, USA.

Bofællesskabet ”Sættedammen” i Hammersholt opført i perioden 1971-1973. Boligerne er tegnet af arkitekterne Theo Bjerg og Palle Dyreborg.

Den ”Øko-Centriske Logik” repræsenterer en arkitektur,

Ifølge arkitekt Nils-Ole Lund, repræsenterer ”tæt-lav”

der med en holistisk tænkning har til formål at have en

den åbne forms ideologi som et redskab for brugerens

opdragende effekt og bidrage til en særlig bo-kultur for

selvudfoldelse og forandring.

brugerne. Den fysiske udformning tvinger brugerne til at

forholde sig til f.eks. forbrugsvaner, opvarmningsmulig-

Køge er et af de første almene ”tæt-lav” boligbygge-

Bebyggelsen ”Tinggården 1” i Herfølge syd for

heder, genbrug og genanvendelighed. Der tilstræbes

rier i Danmark med brugerinddragelse i designproces-

en harmoni med naturen, ved at den individuelle økolo-

sen. Bebyggesen udspringer af en arkitektkonkurrence

giske bolig kan være selvforsynende med hensyn til sin

udskrevet af Boligministeriet i 1977. Arkitekturen udtryk-

egen energi- og ressourcebehov samt med genanven-

te en mere folkelig boligkultur end tidligere. Byggeriet er

delse af affald og regnvand.

Principperne til økologien var eksempelvis et øko-

logisk-

og selvforsynende design,

baseret på en

overbevisning om ”One Planet”, der vægter det globale ”holistiske”, hvor bygningsdesignet skulle være mod71

standsdygtig i forhold til klimaændringer.

Der søgtes gennem et selvforsynende byggeri at

bidrage med et så lille CO2-fodaftryk som muligt, sikret gennem stabilitet, integritet samt lokal- og global biodiversitet. Den ”Øko-Centriske Logik” er eksempelvis repræsenteret ved arkitekterne Brenda og Robert Vale 72

fra Storbritannien og Mike Reynold fra New Mexico.

Almene tæt-lav boliger - brugerinddragelse og socialt fællesskab

Op gennem 1970’erne og 1980’erne havde flere danske arkitekter en optagethed af, at almene boligbebyggelser skulle favne fællesskabet. Brugerne var blevet de centrale, og begrebet ”tæt-lav” opstod som et boligfælleskab, der tilgodeså det sociale fællesskab beboerne imellem. Det fælles afspejler sig i, at samtlige beboere skulle deltage i alle aktiviteter - lige fra byggeriets plan-

lægning til den efterfølgende forvaltning.

”Tinggården 1” beliggende i Herfølge. Almene boliger opført med fælleshuse, tegnet af Tegnestuen Vandkunsten, færdigbygget 1978.

inddelt i små overskuelige boliggrupper, der hver består af 12-15 boliger i varierende størrelse. Bebyggelsen har torvedannelser, stræder, familie- og fælleshuse samt grønne fællesarealer. Byggeriet er tegnet af Vandkunsten i et tæt samarbejde med de kommende beboere. Det var nyskabende, da der blev eksperimenteret med 74

beboerindflydelse i planlægningen af bebyggelsen.

Bag det tilsyneladende romantiske ydre skjuler der

sig, ifølge Tegnestuen Vandkunsten, en forenklet, elementbaseret byggeteknik samt et system af rumlige komponenter, som gør det muligt at tilbyde en stor fleksibilitet i valg af boligtype og sammensætning.

De individuelle boliger skulle afgive areal til fordel for

bebyggelsens fællesreal. Intentionen var at skabe en slags ”ad-hoc” arkitektur med fremhævelse af enkelte bygningselementer f.eks. altaner, trapper, skorstene, karnapper, udhuse m.v. Arkitekturen og bebyggelsen 75

skulle identificere beboernes behov.

Bebyggelsens åbne plan- og facadekompositioner

er fra arkitekternes side tiltænkt som en opfordring til

39 ”Tinggården 1”. Bebyggelse og landskab.

beboerne om at gøre deres indflydelse gældende. Byggeriet overgår, ifølge arkitekterne, til at være et billede 76

på brugerfrihed.

Almene

boligtype

rækkehuse

som

energibesparende

I 1980 udskrev Boligselskabet KAB en idékonkurrence om ”Fremtidens bolig”. KAB ønskede at opføre et mindre antal almene rækkehuse som et forsøgsbyggeri. Konkurrencens formål var at få forslag på fremtidige boligtyper med henblik på afprøvning af forslagene i mindre skala. Arkitekterne Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen havde givet deres bud på en boligtype, der ud fra et princip om zoneinddeling kunne reducere økonomi- og ressourceforbruget ved at 77

udnytte passiv solvarme.

Projektet er tænkt ud fra en tværfaglig helheds-

opfattelse med et særlig fokus på at kvalificere indeklimaet. Normalt tilstræbes der en ensartet udjævning af indeklimaet i de danske boliger. Med dette forsøgsprojekt ville arkitekterne arbejde med klimavariation som en særlig kvalitet for brugerne.

38 Facadeudsnit af ”Tinggården 1”.

40 ”Skriverhusene”. Snittegning i lavenergihus tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen, færdigbygget i 1982.

Boligerne er opdelt i tre zoner adskilt af isolerende skodder, hvilket gør det muligt at anvende boligen fleksibelt efter døgnets- og årets klima. Den nordvendte zone er højisoleret med små vinduer. Den midterste zone er et multianvendeligt opholdsrum, der er temporært opvarmet og har varmeakkumulerende byggematerialer.

41 Det zoneinddelte princip for den energibesparende boligtype. Plantegninger fra idékonkurrencen ”Fremtidens boligtype”, tegnet af arkitekterne Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen.

Den sydvendte zone er et uopvarmet glasoverdækket væksthus med ét lag glas. Væksthuset kan ventileres 78

og afskærmes med solgardiner.

Et karakteristisk træk er arkitekternes interesse for

brugerne. Boligerne skulle tilgodese en løbende udskift-

virkning på brugskvaliteten. Der var endvidere lagt vægt

ning af beboere og dermed også skiftende behov. Den

på en udstrakt brugerstyret regulering af indeklimaet

midterste zones multianvendelighed kunne benyttes til

mellem de enkelte zoner samt mellem ude og inde.

pladskrævende funktioner f.eks. værkstedsarbejde og

Brugerne kunne, alt efter ønske, selv ændre indeklimaet

større sammenkomster - en nytænkning i forhold til

med hensyn til temperatur, lys, luftbevægelse o.s.v.

en normalbolig. Endvidere giver den sydvendte zone,

væksthuset, beboerne en forlængelse af den sparsom-

rencen står, at dette almene boligprojekt er interessant,

me sommer i nærvær til planter, dyr og vand.

I dommerkomiteens betænkning fra arkitektkonkur-

da det viser nye veje i opfattelsen af boligen som en

Et af målene med boligeksperimentet var at afprøve,

organisme, der byder brugerne på oplevelser i form af

i hvilken udstrækning den zoneinddelte boligform fun-

variationer af termiske, akustiske og lysmæssige karak-

gerede i praksis, og hvorledes boligformen havde ind-

ter.

Brundtlands-kommissionens rapport om miljø og udvikling

I 1987 fremlagde FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling Brundtland-rapporten med overskriften

”Vores fælles fremtid”, hvor begrebet bæredygtighed 81

blev introduceret for første gang. Den globale bæredygtige udvikling er i sin essens:

”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige genera82 tioners muligheder for at opfylde deres behov i fare.” (FN & Mellemfolkeligt Samvirke 1988, 51) FN retter med Brundtlands-rapporten fokus på de globale fælles miljøproblemer med henblik på landenes regeringer, forretningsliv og ikke mindst på befolkningernes ændring af tankesæt mod øget global velfærd.

Rapportens miljø- og udviklingspolitik beskriver de glo-

Principsnit af ”Fremtidens boligtype”.

bale udfordringer, vi som menneskehed har. Brundtlands-rapporten beskriver principper for en bæredygtig lovgivning og beder politikerne om at forpligtige sig med disse internationale målsætninger med henblik på at skabe en fremadrettet bæredygtig fremtid.

Overordnet er der en målsætning om at stabilisere

det globale befolkningsantal og genskabelsen af en økonomisk vækst. Væksten skal have en øget kvalitet, så den tager afsæt i en sikring af de miljømæssige værdier, og den samtidig har en social ansvarlighed ved

43 Snittegning. Det zoneinddelte princip for den energibesparende boligtype.

44 ”Skriverhusene ”. Én rækkehusblok med seks almene boliger beliggende i Greve.

forbedringer af arbejde, mad, vand og sanitære forhold.

I rapporten er der et mål om at øge international samarbejde med gentænkning af de globale økonomiske forhold, og samtidig har målet fokus på bevaring og forbedring af de globale naturlige ressourcer. Netop ved at opnå sociale- og økonomiske mål således at økosystemer kan bevares og udtømningen af naturressourcer minimeres. Samtidig skal landene prioritere, at der investeres i færdigheder og øget viden til gavn for kommende generationer.

Opgaven med at skabe bæredygtige miljøer betyd-

er, at byggesektoren skal være i stand til og villige til at understøtte en forandrings- og omstillingsproces med bæredygtighed i vores bebyggede miljøer. De sektorspecifikke behov skal være modtagelige og støtte forskning, innovation og forsøg, der vil føre til et paradigme af omfattende integreret bæredygtig udvikling.

Det betyder, at hvis vi skal udvikle vores bebyggede

miljøer i overensstemmelse med Brundtland-kommissionens rapport, indebærer det en opmærksomhed og indsats mod økonomiske-, sociale- og miljømæssige løsninger, der er passende for samfundet, sammen med en forpligtelse til for eksempel bevarelse af ressourcerne, hensigtsmæssige investeringer, teknisk udvikling og institutionelle ændringer for derigennem at opfylde både de nuværende og fremtidige behov og ønsker. Den underliggende standard skal som minimum være spørgsmålet om, hvorvidt en udvikling understøtter eller ophæver almindeligt accepterede normer for harmonisk- og gavnlig forandring.

45 “Vores fælles fremtid”, Brundtlands-rapporten udgivet af FN i 1987.

”Agenda 21” og ”Aalborg Commitments/Aalborg Charteret”

På FN’s UNCED konference i Rio de Janeiro 1992

vedtages ”Agenda 21”, der beskriver en bæredygtig

udvikling udarbejdet af Kommissionen for Bæredygtig Udvikling. ”Agenda 21” har fokus på de lokale aktiviteter og -myndigheders deltagelse og samarbejde, hvilket har en afgørende rolle i målene for bæredygtig udvikling. Hver lokal myndighed bør indlede en dialog med sine medborgere, lokale organisationer og private virksomheder og vedtage en lokal ”Agenda 21”. Senest i 1996 bør de fleste lokale myndigheder i hvert land have indledt en rådførende proces med deres befolkninger og have opnået enighed om en lokal ”Agenda 21” for de lokale samfund. Rådføringsprocessen bør forøge hver husholdnings bevidsthed om spørgsmål om bæredygtig udvikling. Vedtagelsen af ”Agenda 21” får efterfølgende indflydelse på arkitekterne rundt omkring i verden. Ved UIA World Congress i Chicago 1993 udarbejde den globale arkitektsammenslutning, Union Internationale des Architects (UIA), en fælles forpligtelse i erklæringen om at understøtte bæredygtig arkitektur mod en bæredyg83 tig fremtid. I 1994 var Danmark vært for den internationale konference The European Suatainable Cities & Town Campaign med deltagelse af 80 europæiske byer og deres lokale myndigheder. Konferencen blev afsluttet med det såkaldte ”Aalborg Commitments”, også kaldet

46 Miljøministeriets Byøkologiske anbefalinger fra 1994.

”Aalborg Charteret”, hvor landene forpligtede sig til at iværksætte lokale ”Agenda 21-planer” samt udarbejde langsigtede handlingsplaner for bæredygtighed.

”Opgaverne er omfattende både socialt og teknisk, og vil kun kunne gennemføres ved en sammenkædning 87 med beboernes demokratiske organisering.”

Udvalget afgav i 1994 en betænkning, kaldet ”Byø-

kologiske Anbefalinger”, med tre hovedanbefalinger,

(Pedersen, P. B. & Dombernowsky, J. P. 1982, 50)

der skulle igangsætte en økologisk udvikling i Danmark. Anbefalingerne var 1) etablering af en byøkologisk til-

I 1987 afsatte det danske miljøministerium midler

skudsordning, 2) planlægning og gennemførelse af mel-

på finansloven til at fremme byøkologi. Miljøministe-

lem tre til fem større byøkologiske demonstrationspro-

riet udgiver selv publikationen ”Byøkologi” og henover

jekter og 3) etablering og drift af et nationalt byøkologisk

perioden 1988-90 udgiver Byggeriets Udviklingsråd tre

videns- og formidlingscenter.

eksempelsamlinger med temaet Økologi og byggeri.

”Aalborg Charteret” giver endvidere repræsentanter

fra lokaladministration og borgernes involvering i beslutningsprocesser skriver sig ind i en overordnet international ramme. Danmark er medunderskriver af ”Aalborg Charteret”, der søger at fremme den lokalforankrede 84

bæredygtighed.

” Vi forpligter os til at efterkomme mandatet i Agenda 21, som blev godkendt på Rio-topmødet, og at arbejde sammen med alle sektorer i vore lokalsamfund - borgere, virksomheder, interessegrupper - når vi udarbejder vore lokale Agenda 21-planer. Vi anerkender den opfordring, der er indeholdt i den Europæiske Unions femte miljøhandlingsprogram ”mod en bæredygtig udvikling” om at fordele ansvaret for gennemførelsen af programmet blandt alle sektorer i lokalsamfundet. Vort arbejde bygger derfor på samarbejde mellem alle parter. Vi vil sørge for, at alle borgere og interessegrupper har adgang til oplysninger, og kan deltage i alle lokale beslutninger. Vi vil benytte enhver lejlighed at undervise og informere om bæredygtighed både med henblik på befolkningen generelt, de valgte repræsentanter og 85 ansatte i lokaladministrationerne.” (European Commission 1994, d. I.3)

Byøkologi og brugerinddragelse

Begrebet byøkologi blev første gang beskrevet i tidsskriftet ”Blød By”, udgivet i 1982, som en reaktion på at alle skulle flytte ud på landet. Tankerne bag byøkologien var et forsøg på at overføre de landlige elementer ind i en urban kontekst. Udfordringerne var, hvorledes byøkologien politisk kunne inkorporeres i kommuneplan86

lægningen med brugernes mellemkost.

I Berlin viser den tyske arkitekt Frei Otto vejen med

byøkologien og eksperimenterede i 1989-1991 med

brugerinddragelse i hele designfasen af det økologiske koncept i boligbyggeriet ”Ökohaus-Corneliusstrasse”. Idéen var, at beboerne selv blev involverede i designprocessen, da forandringer af brugeres vaner og adfærd skal udspringe af beboerne selv. Arkitekterne og andre eksperter fik opgaven at være oplægsholdere ved informationsmøder med orientering om håndteringen af miljøforhold i bebyggelsen. Det var dog op til den enkelte familie selv at bestemme omfanget og karakteren af miljøindsatsen.

47 Tidsskriftet ”Blød By” fra 1982 med de første beskrivelser af byøkologi.

Byøkologi. ”Ökohaus-Corneliusstrasse” beliggende i Berlin tegnet af arkitekt Frei Otto.

Brugerinddragende proces. Byøkologi. ”Ökohaus-Corneliusstrasse” i samarbejde med arkitekten Frei Otto.

Derudover var ”gør-det-selv” en del af princippet, hvor

brugernes engagement var det centrale i Frei Ottos 89 byggekoncept, der med henvisning til Guy og Farmer 90 indskriver sig som den ”Øko-Sociale Logik”. Begreberne byøkologi og bæredygtighed havde gjort deres entré i den danske debat om fremtidens 91 byggeri og planlægning. I kombination med boligeksperimenterne fra Berlin fik det indflydelse på de danske byøkologiske boligprojekter, da der i 1992 blev taget hul på byfornyelsen på Ydre Vesterbro i København. Et af de særlige byøkologiske projekter med brugerinddragelse var ”Hedebygadekarréen”. Da myndighederne åbnede op for mulighederne for byfornyelse, etablerede beboerne i 1993 et brugerdrevent karreråd for at gennemføre byfornyelse af ”Hedebygadekarréen”, der året efter blev til en økologigruppe. Økologigruppen blev etableret i samarbejde med byfornyelsesselskabet SBS. Det var på økologigruppens foranledning, at idéer om at udvikle en økologisk karré med høns, køkkenhaver og fælleshus blev en realitet. Beboernes interesse og involvering for økologien gav idéer og diskussioner om at eksperimentere med sol92 fangere, vindmøller og alternativ bygningsisolering. Udviklingen tog fart, og i 1994 da planlægningen af byfornyelsen af ”Hedebygadekarréen” blev påbegyndt, kom det til at falde sammen med, at et udvalg under Miljøministeriet afgav betænkning om byøkologi med 93 følgende definition.

”Byøkologi betegner en særlig miljøindsats, der med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand og borgernes deltagelse søger at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets 94 ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold.” (Miljøministeriet 1994, 11) Det var beboere i ”Hedebygadekarréen”, der brændte for idéen om byøkologi, og som kunne se en idé i at bruge byøkologitanken som løftestang for den forestående byfornyelse af karréen. Derfor kunne definitionen af byøkologi ikke passe bedre i forhold til den situation, 95

som beboerne i ”Hedebygadekarréen” befandt sig i.

Samtidig med disse græsrodsaktiviteter blev der

på statsligt niveau sat et udviklingsprogram i værk for forsøgs- og udviklingsprojekter. Det var eksempelvis udviklingsprogramme, ”Projekt Renovering”, som var berammet til at løbe fra 1995 til 1997, men blev senere forlænget frem til 1999, dog fortsat inden for den oprin96

delige bevillingsramme på 165 mio. kr.

Hedebygadekarreen på Vesterbro i København er

et eksempel på en del af de landsdækkende byfornyelsesprojekter, der fik støttetilsagn som demonstrationsprojekt med fokus på friarealforbedring og byøkologi. Brugerne var fra begyndelsen af inddraget i processen. Beboerne har været organiseret med en styregruppe, en koordineringsgruppe, en gårdgruppe og et sekreta97

riat.

Hedebygadekarréen blev således i perioden 1998-

2003 omfattet af en gennemgribende byfornyelse med

50 Byfornyelsesprojekt beliggende i Dannebrogsgade 18, KĂ¸benhavn. Etageboligerne er tegnet af arkitekterne Lene Tranberg og Boje Lundgaard i1994.

en række delprojekter omfattende energi- og ressourcebevarende tiltag.

Energiforbruget er bl.a. forsøgt

nedbragt ved hjælp af solenergi. Glasfacader har integrerede solceller og -vægge til foropvarmning af ventilationsluft, plantevægge i køkkener, optimering af dagslysforhold med opsætning af spejle på bygningens tag. Bebyggelsen har endvidere fået bygget et nyt fælleshus til sociale arrangementer, vaskeri m.v. Hedebygadekaréprojektet fremstår stadigvæk som et af Danmarks mest omfattende bæredygtighedseksperimenter i en 99

den tætte by.

Økologien

rækkehuse

målrettes

fremtidens

almene

I 1995 udgiver Boligministeriet en byøkologisk handlingsplan med titlen ”Byøkologi - bygninger og boliger”. Handlingsplanen rummer både kortsigtede- og langsigtede mål for ministeriets virke inden for det byøkologiske område. Formålet med handlingsplanen var at fremme realiseringen af demonstrationsprojekter inden for det almene nybyggeri, som kunne fremvise økologiske løsninger, der kan tjene som modeller for det fremtidige byggeri.

I forlængelse af handlingsplanen udskriver By- og

Boligministeriet og KAB - Bygge- og Boligadministration i 1996 arkitektkonkurrencen ”Økohus 99”, med det formål at integrere kendte miljøvenlige økologiske byg100

geprincipper i moderne industrielt boligbyggeri.

51 Byøkologi og byfornyelse. Solceller og beplantning på gavlen i ”Hedebygadekarréen”, København.

Konkurrencen sigtede på en helt ny gennemtænkning

By- og Boligministeriet havde intentioner om, at erfa-

af almene rækkehuse på grundlag af økologiske- og

ringerne fra demonstrationsbyggerierne ”Økohus 99”

arkitektoniske betragtninger. By- og Boligministeriet

skulle danne grundlag for en systematisk opbygning

efterspurgte arkitekternes idéer i forhold til en bredere

af viden om de økologiske løsninger og indvirkning på

økologisk helhedsbetragtning f.eks. længere holdbar-

såvel tekniske som funktionelle forhold samt en regi-

hed, minimalkonstruktioner, et væsentligt lavere energiforbrug, formindsket vandforbrug, mindre affald og bedre indeklima.

strering af beboernes brug.

For at få brugernes erfaringer med den økologiske boligtype som ”Økohus 99” i Ikast repræsenterer, er bebyggelsen udvalgt som den første case og undersøgelse i nærværende ph.d.-projekt.

Århuskonventionen - miljø og borgerne

I 1998 underskrev Danmark Århuskonventionen, der trådte i kraft 2003. Århuskonventionen sikrer danske borgers miljørettigheder. Overordnet sikres borgernes ret til information, borgernes ret til deltagelse og borgernes ret til at klage på miljøområdet. 52 Program til arkitektkonkurrencen ”Økohus 99”.

Danske borgerne skal have indflydelse på, hvad der

besluttes. Derfor stiller Århuskonventionen krav, om at offentligheden inddrages i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet. Borgerne skal have mulighed for at klage over sager vedrørende lovgivningen om

Da ressourceforbruget i forbindelse med driften ofte

miljø, natur og planlægning samt ved miljømæssige

overstiger de ressourceforbrug, der knytter sig til de

sager. Det kan enten være at få prøvet en afgørelse ved

øvrige faser i bygningens livscyklus, ønskede By- og

en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ

Boligministeriet et alment boligbyggeri, der gennem

ved lov.

miljøstyret bygningsdrift kunne miniminere det driftsre-

laterede ressourceforbrug i en fornuftig balance mellem

få aktindsigt til miljøoplysninger samt regler om myndig-

101

Århuskonventionen giver borgerne mulighed for at

kvalitet, levetid og økonomi.

53 ”Økohus 99” i Ikast tegnet af Tegnestuen Vandkunsten, færdigopført 2000.

104

heders pligt til at stille miljøoplysninger til rådighed. Kun

energieffektive hightech løsninger i byggeriet.

gennem adgang til viden har borgerne en reel mulighed

for at deltage i demokratiet. Det er kun hvis borgerne

senteret ved arkitekterne Norman Foster, Richard

ved, hvorfor beslutningerne er truffet, eller ikke truffet,

Rogers, Nicholas Grimshaw og Michael Hopkins - end-

at de kan deltage i en dialog. Konventionen indeholder

videre den italienske arkitekt Renzo Piano og den tyske

endvidere en aktiv oplysningspligt til borgerne. Det er

arkitekt Thomas Herzog.

ikke kun at informere, når borgerne beder om informa-

tioner, men myndighederne skal selv tage initiativ til at få

eksperimenteret med at kombinere energitekniske løs-

spredt data og viden om miljø.

ninger med udnyttelse af passiv solvarme. Han tegner

Den ”Øko-Tekniske Logik” er måske bedst repræ-

Thomas Herzog har fra slutningen af 1970’erne

i perioden 1986-91 bl.a. et kollegie beliggende i Windberg og en to-familiebolig beliggende i Pullach ved München. Bygningen i Pullach har en optimal udnyttelse af dagslyset samt en udnyttelse af passiv sol105

varme som et miljømæssigt afsæt.

Byggeriets lange

og smalle bygningskrop giver sollyset mulighed for at nå helt ind i rummene. Det store tagudhæng beskytter facaderne mod vejr og vind og har, ifølge arkitekt Claus Bech-Danielsen, en miljømæssig effekt i sig selv (mindre vedligeholdelse og længere levetid). De forskellige miljøtemaer i forhold til byggematerialer og energioptimering

106

Århuskonventionen. Borgernes miljørettigheder fra Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside.

er sammentænkt.

Ifølge arkitekt Claus Bech-Danielsen er byggeriet

endvidere et godt eksempel på, at arkitekten har hentet inspiration fra det mere traditionelle boligbyggeri Økologisk byggeri med teknisk aptering

Den tyske arkitekt Thomas Herzog argumenterer for, at det er arkitektens rolle at professionalisere den bæredygtige tænkning ind i arkitekturen. Det er netop arkitekterne, der evner at omsætte de bæredygtige udfordringer i den rette kontekstuelle afkodning samt design af konstruktive løsninger og formdannelser således, at energiforbruget kan reduceres væsentligt uden tab af 102

komfort.

De økologiske tekniske løsninger spænder

vidt lige fra translucenteisolering, nye typer af glas og solafskærmning til intelligente facader, dobbelt-facader, 103

solcelletage og -facader.

Bæredygtigt byggeri med teknisk aptering define-

rer Guy og Farmer som den ”Øko-Tekniske Logik”. Den ”Øko-Tekniske Logik” udspringer af en teknisk rationel og politisk orienteret diskurs, der repræsenterer en tro på trinvise tekno-økonomiske forandringer, hvor videnskab i samspil med teknologier kan give løsningerne på de globale miljømæssige problemer. I praksis er idéerne karakteriseret ved at have et ”top-down” syn på miljømæssige forandringer, der sker ved hjælp af integrerede 56

og fra tidligere tiders boligindretning. Der er etableret læ-givende foranstaltninger omkring indgangsdøre og vindfang, hvilket mindsker træk og reducerer boligens energiforbrug. Skorstenens traditionelle placering midt i boligen er et andet eksempel, der også ses i de tidlige økologiske byggerier med en masseovn, der afgiver varme til de tilstødende rum. Fra den mere traditionelle køkkenindretning genfinder man det nordvendte fadebur og den isolerede ”høkasse”, der kan holde maden 107

varm og koge grøden færdig uden brug af energi. Bæredygtighed og arkitektstanden

Union Internationale des Architects (UIA) har i EU-regi etableret et internationalt projektteam til udvikling af praktiske metoder til gennemførelse af designstrategien ”Den bæredygtige By”. UIA har formuleret en målsætning, om at den menneskelige faktor også er relevant at inddrage i udviklingen af nye designmetoder for arkitektpraksis. Det antages i slutningen af 1990’erne, at alle arkitekter nu vil acceptere principperne om, at bygninger skal levere værdi til samfundet, miljøet og ikke mindst slutbrugeren.

108

55 Kollegium beliggende i Windberg, Tyskland. OpfĂ¸rt i perioden 1986-1991. Varmeabsorberende facade med translucent isolering og mobil solafskĂŚrmning. Arkitekt Thomas Herzog.

Akademisk Arkitektforenings vision om arkitektur og bæredygtighed fra 2009.

Rendering fra 1684 af arkitekt Marcus Vitrivius Pollio der præsenterer De Architectura for kejser Augustus.

Certificering af Passivhus Standard.

Architects´ Council of Europe (ACE) vedtog i 2009

Op gennem 1990’erne frem til 2001 havde arkitekter

deklarationen ”Architecture and Quality of Life”, hvor

bl.a. i Tyskland og Østrig også eksperimenteret i vide-

den europæiske arkitektsammenslutning forpligtigede

reudviklingen af lavenergihusene, nu med henblik på at

sig til at arbejde for bæredygtig arkitektur og for en 109

bæredygtig fremtid.

kunne bygge efter den tyske Passivhus Standard, der

Det fik indflydelse på den danske

var defineret, ved at bygningen uden hjælp fra vedva-

arkitektstand, hvor Akademisk Arkitektforening samme

rende energikilder maksimalt må benytte 15 kWh/m2 pr.

år udgav hæftet ”Arkitektur og Bæredygtighed”:

år til henholdsvis opvarmning og køling.

”Som Vitruvius ”Skønhed, brugbarhed og holdbarhed” i dag udgør de danske arkitekter fælles udgangspunkt i at løse opgaver i fremtiden vil de danske arkitekter inddrage ”Bæredygtighed” som en fuldt integreret parameter og lige i alle faser fra idéudvikling til gennemførelsen af alle typer opgaver i hele fagets bredde for at fore110 bygge og reagere på miljø- og klimaændringer.”

112

ved en Blower Door test når byggeriet er færdigbygget. For at opnå en certificering som Passivhus benyttes energiberegningsprogrammet PHPP, der er udviklet af Passivhaus Instituttet i Darmstadt. Denne beregningsmetode er dog kun et krav i Danmark, hvis man vil have 113

en bygning der er certificeret som et passivhus.

(Arkitektforeningen 2013, 2–3)

Der er endvidere krav til bygningens tæthed. Tæt-

heden må ikke overstige 0,6 m3/h/m3. Dette undersøges

I den almene sektor ville man også demonstrere,

at man kunne bygge bæredygtige almene boliger ved hjælp af Passivhus Standard. I slutningen af 2001 tager

Boligforeningen Ringgården i samarbejde med Dansk Almene lavenergiboliger efter passivhus standard

Center for Byøkologi initiativ til et internationalt samar-

Som tidligere omtalt på side 44, blev der i Danmark i

bejde med italienske, franske og portugisiske boligorga-

1997 opført og eksperimenteret med et 2. generations-

nisationer, kaldet SHE Sustainable Housing in Europe,

lavenergihus tegnet af arkitekterne Knud Peter Harboe

med henblik på at udskrive en international arkitektkon-

og Søren Koch. Det blev opført i samarbejde med Insti-

kurrence med fokus på netop bæredygtighed.

tut for Husbygning ved DTU. Intentionen var, at huset

skulle opføres uden etablering af avancerede teknolo-

114

Gennemførelsen af en international projektkonkur-

rence havde til formål at lade opføre bæredygtige boli-

gier, således at huset skulle nøjes med at få tilført energi

ger i de fire lande, der kunne vise de nyeste tendenser

udefra svarende til ca. 5.000 kWh. Det er på sin vis en

inden for bæredygtig boligarkitektur. Målsætningen for

videreudvikling af lavenergihuset, til det princip man

det danske projekt var, at det skulle være muligt at byg-

i dag stiller for at opfylde kravene til Passivhus Stan-

dard.

111

ge alment bæredygtigt boligbyggeri i langt større målestok i Danmark end tidligere. SHE-projektet fik tilsagn

fra EU’s 5. rammeprogram og åbnede op for opførelsen af bæredygtige demonstrationsprojekter i størrelsesor115

denen 50 boliger hvert sted.

merkomiteen bl.a. var begejstret for et rækkehusbyggeri efter den tyske Passivhus Standard i kombination 117

med et modernistisk arkitektonisk udtryk.

”Lærkehaven III” positionerer sig som bæredygtigt

byggeri ved at vælge to stier (pathways). Den første sti er den føromtalte ”Øko-Tekniske Logik”, der er karakteriseret, ved at have et top-down syn på miljømæssigeforandringer som sker ved hjælp af integrerede energi118

effektive hightechløsninger i byggeriet.

Projektet synes samtidig også at repræsentere den

”Øko-Æstetiske Logik”. Den ”Øko-Æstetiske Logik” flytter debatten om bæredygtigt byggeri med fokus på de arkitektoniske æstetiske værdier. Her spiller arkitekturen en metaforisk rolle som et ikonisk udtryk for samfundsmæssige værdier. Projekter ud fra den ”Øko-Æstetiske Logik” skal inspirere og formidle en identifikation af 119

naturen og den ikke-humane verden.

Den ”Øko-Æstetiske Logik” er måske bedst repræ-

senteret ved arkitekterne Frank Gehry, Santiago Calat120

rava, Future Systems, Arato Isosaki og SITE.

”Lærkehaven III” repræsenterer ikke et ekspres-

sivt formsprog, som hos arkitekterne Frank Gehry og Santiago Calatrava, men arkitektfirmaet SHL Architects vægter det æstetiske neo-modernistiske udtryk i samspil med energieffektiviteten. 59 Forsiden på dommerkomiteens betænkninger fra den internationale projektkonkurrence ”Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri” fra 2003.

Da Boligforeningen Ringgården derudover ønskede at opføre bæredygtige boliger i større skala end SHEprojektet gav mulighed for, udvikledes idéen om at supplere den danske del af SHE-projektet med yder-

”Lærkehaven III” blev det første større danske almene boligprojekt, der er projekteret som et lavenergibyggeri efter den tyske Passivhus Standard. For at få indsigt i brugernes erfaringer med denne tilgang til bæredygtigt byggeri er ”Lærkehaven III” udvalgt som den anden case til undersøgelse i nærværende ph.d.-projekt.

ligere 80 boliger. I samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund udskrives den største internationale boligarkitekturkonkurrence på dansk grund i nyere tid. Fonden Realdania gav tilsagn om medfinansiering, og de banede dermed vejen for opførelsen af den almene boligbebyggelse, ”Lærkehaven”, bestående af 130 boliger med høj arkitektonisk kvalitet og et stort bæredyg116

tigt indhold.

De vindende arkitektfirmaer blev henholdsvis det

tyske arkitektfirma Herzog + Partners og det danske arkitektfirma SHL Architects. Den ene af bebyggelserne tegnet af SHL Architects er ”Lærkehaven III”, hvor dom59

betød, at kommunerne løbende skulle udarbejde strategier for en bæredygtig udvikling i forhold til en ”Lokal 121

Agenda 21”.

Bæredygtige forandringer stimuleres blandt andet

gennem det lokale ”Agenda 21-arbejde” omfattende aktiviteter i kommunalt regi samt brugerdrevne aktiviteter i de lokale almene boligbebyggelser. Aktiviteterne vedrører for eksempel ressourceforbrug, affaldshåndtering og opfordring til en mere miljøvenlig adfærd i bru122

gernes hverdag.

61 Logo for ”Lokal Agenda 21”.

Det lokale ”Agenda 21-arbejde” skulle fortsat medvirke 60

til at opbygge en forståelse, for at bæredygtig udvikling

”Lærkehaven III” i Lystrup nord for Århus er et eksempel på en rækkehusbebyggelse bygget som lavenergibyggeri efter Passivhus Standard. Det er tegnet af arkitekterne SHL Architects og færdigopført 2010.

med, at der skal handles lokalt. Jo flere lokale aktive

må ses i et globalt- og langsigtet perspektiv samtidig borgere, desto flere borgere vil i dagligdagen handle for en mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at borgerne og kommunerne fortsat støtter hinanden og udbyg-

”Lokal Agenda 21” i de almene boligområder

ger rammer for og indhold af dette samarbejde.

konventionen” redegører, for at forudsætningerne for et

ning og viden om bæredygtige løsninger blandt andet

”Brundtland-rapporten”, ”Rio-deklarationen” og ”Århusbæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed, hvor befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund bør arbejde engageret, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Brugerens deltagelse i beslutninger om og gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig.

En måde at bevæge samfundet i en mere bæredyg-

tig retning skal findes med udgangspunkt i de lokale aktiviteter. Det er bl.a. i folks daglige liv og valg, at der skal komme forandringer, som kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.

I 2000 regulerede Folketinget ”Planloven”, hvilket

Det folkelige engagement støttes også med vejled-

fra grønne guider, naturvejledere samt miljø- og energikontorer rundt om i landet. Direkte samarbejde mellem NGO’er og virksomheder kan også bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger for eksempel miljøstyring, eller for virksomheders anvendelse af ny bioteknologi.

Erfaringer fra blandt andet helhedsorienteret byfor-

nyelse og kvarterløft viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale spørgsmål og -opgaver. Forudsætningerne for vellykket brugerdeltagelse er, at der er klare relationer i samarbejdet, at der opnås synlige resultater og at det er spændende at deltage. I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan bru123

gernes deltagelse sikres.

BO-VEST er et boligadministrationsselskab på

Københavns Vestegn, der ejes af de tre almene boli-

så lille et CO2 fodaftryk, som muligt. Hovedparametre

gorganisationer: Albertslund Boligselskab, Vridslø-

omfatter bl.a. livscyklusvurdering af byggematerialer,

selille Andelsboligforening og Tranemosegård. BO-

energiforbruget i bygningen, vandforbrug og genanven-

VEST administrerer ca. 10.000 boliger med bl.a.

delse.

bebyggelserne: ”Albertslund Syd”, ”Galgebakken”, ”Gadekæret” og ”Hyldespjældet.” I samarbejdet mellem BO-VEST og Albertslund Kommune har parterne udviklet en strategi for bæredygtig udvikling og -omstilling ved at inddrage brugerne i beslutningsprocesserne for at iværksætte en lokal ”Agenda 21”. Bæredygtighed og den tredelte forståelsesmodel

Både i samfundets debat og i byggebranchens egen forståelse indflettes den såkaldte ”tredelte forståelsesmodel” i forlængelse af Brundtland-kommissionens rapport mod en bæredygtig omstilling. Definitionen af

bæredygtighed bliver forenklet til tre størrelser: social

bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed - og omtales som den tredob124 belte bundlinje. Grundlæggende handler social bæredygtighed om at reducere sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os alle til at føle os godt tilpas og give livskvalitet. Hovedparametre omfatter bl.a. indeklima, brugerindflydelse, 125 adgangsforhold, arkitektur og kunst. Miljømæssig bæredygtighed handler grundlæggende om at bygge og renovere byer og bygninger med

126

Økonomisk bæredygtighed handler om at sikre langvarige økonomiske interesser og investering for byer og bygninger. Hovedparametre omfatter bl.a. byg127 ge- og driftsomkostninger, robusthed og fleksibilitet. Den tredobbelte bundlinje rækker vidt, og de økologiske ambitioner varierer meget, og retter også fokus på aspekter vedrørende transport, vandbevarelse og biodi128 versitet. Aktuelt lægges et betydelig fokus på bygningers energi- og miljømæssige ydeevne med specifikke centrale mål, der indebærer reduktion af de samlede CO2-udslip og omkostninger til energi. Identifikation og udvikling af mere bæredygtige materialer og -teknikker til byggekonstruktion der kan minimere spild og samtidig er ikke-forurenende, anerkendes som et vigtigt 129 aspekt af bæredygtig arkitektur. Den måde de tidligere og nuværende danske økosamfund anskuer en bæredygtig samfundsudvikling, minder på mange måder om Brundtlands-rapportens tredelte forståelsesmodel af bæredygtighedsbegrebet altså med en ligelig vægtning af miljømæssig bæredygtighed, social bæredygtighed og økonomisk bæredyg130 tighed. Den tredelte forståelsesmodel af bæredygtighed får direkte indflydelse, hvorpå måden bæredygtigt byggeri skal kunne certificeres i Danmark. 62 Den tredelte forståelsesmodel ud fra FN’s definition af bæredygtighed og en organisering af delelementerne af bæredygtighed.

AlmenBolig+

som

brugerinddragelse

almene

rækkehuse

Den almene sektor i Danmark har med engagement i Brundtland-kommissionens rapport haft en offentlig udvikling af bæredygtig arkitektur op gennem 1980’erne og 1990’erne, og var rettet mod afprøvning, godkendelse og institutionalisering af bæredygtigeteknologier 131

på baggrund af en omfattende offentlig finansiering.

Socialdemokratiets tidligere minister og kandidat

som overborgmester i København, Ritt Bjerregaard, lancerer i 2005 behovet for boliger i København, som ”almindelige mennesker” kan betale. Hun ville derfor i perioden 2006-2011 lade opføre 5.000 nye billige boliger i København. Den almene sektor med KAB for enden af bordet var med på at løse denne udfordring, men måtte sande, at et traditionelt alment nybyggeri havde alt for høje anskaffelses- og driftsomkostninger, til at kunne løse udfordringen - det måtte kalde på nye svar.

KAB tog udfordringen op og gentænkte byggepro-

cessen og -driften for at få prisen ned. Med støtte fra den almene forsøgspulje under Boligministeriet havde KAB i samarbejde med Boligforeningen 3B og Boligselskabet AKB udviklet idéen til konceptet AlmenBolig+.

Derudover skal driften varetages af beboerne selv for at nedbringe huslejen. Det betyder, at der til en AlmenBolig+ bebyggelse ikke er tilknyttet en vicevært til at varetage bebyggelsens drift og vedligeholdelse.

AlmenBolig+ konceptet åbner op, for at beboerne

selv kan have indflydelse på indretningen af køkkener og toiletter, så længe det gøres byggeteknisk rigtigt. Det er endvidere muligt for beboerne selv at disponere over ruminddelinger med opsætning af boligens indvendige vægge. Betingelsen for at komme i betragtning er, at beboerne forpligtiger sig til den daglige drift og at al kommunikation med KAB’s administrative driftsafdeling 133

hovedsageligt foregår digitalt.

En af intentionerne bag AlmenBolig+ var at nedbrin-

ge beboernes husleje med op til 30 %. Bebyggelserne ”Grøndalsvænge” og ”Signalgården” var de første færdigbyggede AlmenBolig+ projekter i 2011. ”Signalgården” er beliggende i den nye bydel, Ørestaden, på Amager i København. Bebyggelsen består af fire længer med et indre gårdrum. ”Grøndalsvænge” er beliggende i Københavns Nordvestkvarter og opført som en traditionel familievenlig rækkehusbebyggelse med sorte facadeplader, små fælles passager og private haver.

Et byggekoncept der åbner op for en nedbringelse af anskaffelsessummen ved hjælp af industrielle løsninger, hvor boligerne bygges af præfabrikerede rumstore ele132

menter.

AlmenBolig+ bygget af præfabrikerede rumstore elementer.

Bebyggelsen ”Signalgården” efter principperne om AlmenBoligPlus beliggende i København tegnet af ONV Arkitekter, færdigopført 2011.

65 Bebyggelsen ”Grøndalsvænge” efter principperne om AlmenBolig+ beliggende i København tegnet af ONV Arkitekter, færdigopført 2011.

”Grøndalsvænge” var et af de første AlmenBolig+

m.v. Certificeringen er et forsøg på at kunne vurdere

demonstrationsprojekter i Danmark. ”Grøndalsvænge”

bæredygtighed i byggeri bredere end blot kun ud fra et

blev opført efter det danske bygningsreglements 2015

energisynspunkt.

krav til lavenergibyggeri. Projektet har fra KAB’s side

hedsorienteret bæredygtighedsdefinition, der omfatter

ikke været lanceret som et bæredygtigt boligprojekt.

målsætning og evaluering af en lang række kriterier.

135

DGNB er således en bred og hel136

Men det at beboerne selv har skulle varetage drift- og vedligeholdelse, gør det interessant at undersøge den sociale dimension af bæredygtighed.

For at få brugernes erfaringer med denne type boliger er ”Grøndalsvænge” således udvalgt som den tredje og sidste case for undersøgelse i nærværende ph.d.-projekt.

DGNB-certificering af bæredygtigt byggeri - nu også for almene rækkehuse

I 2010 blev Green Buliding Council Denmark (GBC-DK) stiftet som en nonprofitorganisation af en fælles dansk byggebranche understøttet af Energistyrelsen. Formålet var at forbedre bæredygtigheden i både byggeri og det omgivende miljø ved at arbejde mod et fælles målbart DGNB-certificeringssystem, for at gøre bæredygtighed 134

kvantitativ målbar i dansk byggeri.

Det danske DGNB-certificeringssystem udspringer

66 DGNB, Dansk bæredygtighedscertificering af etageejendomme og rækkehuse.

af det tyske DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), grundlagt i 2007. Green Buliding Council Denmark administrerer den danske DGNB - et certificeringssystem, der er tilpasset de danske forhold med hensyn til dansk lovgivning, byggeskik, materialevalg

Disse kriterier til at evaluere bygningens bæredygtighed rummer miljømæssige-, økonomiske-, sociokulturelle-, funktionelle- og tekniske kvaliteter, der hver vægtes med 22,5 %. Endvidere proceskvalitet der vægtes med 63

Overordnede kriterier. DGNB-certificering af bæredygtighed i byggeri.

”Fasanvangen” opført i 2015 var et af de første DGNB-certificerede almene familieboliger i Danmark. Bebyggelsen er beliggende i Ishøj og administreres af Lejerbo.

10 % og endelig områdets kvalitet, der ikke indgår i den 137

samlede score, men alligevel vurderes.

tioner og ambitioner for byggesektoren i Norden. ”The

Samtlige krite-

Nordic Built Charter” har ambitioner om en bredere holi-

rier og underkriterier kan opnå point fra 0 til 100 % med

stisk tilgang til de bebyggede områder samt til energi,

en vægtningsfaktor på 1, 2 eller 3, afhængig af kriteriets

klima, økonomi og mennesker.

væsentlighed. Byggeri kan således opnå certificeringer-

138

139

Pilen peger mod, at relevante aktører fra hele Nor-

ne; plantin, guld, sølv eller bronze.

den på tværs af grænser og på tværs af hele værdikæ-

den i byggeriet, vil forpligte sig til de ti principper. ”The

Den første danske version af DGNB-certificeringen

var målrettet nye kontor- og erhvervsbyggerier. Først i 2014 lanceres DGNB-certificering gældende for etageejendomme samt rækkehuse. Dermed introduceres muligheden for en certificering af rækkehuse - herunder også bæredygtige almene rækkehuse.

Lejerbo har opført bebyggelsen ”Fasanvangen”

i 2015, og beboerne er flyttet ind i sommeren 2015. ”Fasanvangen”, beliggende i Ishøj, er præcertificeret til sølv efter DGNB-systemet for bæredygtigt byggeri. Fasanvangen er dermed et af de første almene rækkehuse, der er blevet DGNG-certificeret i Danmark.

”The Nordic Built Charter” - bæredygtige værdier i det almene

Nordic Built er et samarbejde, etableret af Nordisk Innovation under Nordisk Ministerråd, der på tværs af lande- og faggrænser har til formål at gøre Norden førende inden for bæredygtigt byggeri. Nordisk Ministerråd igangsatte i 2012 et ti punkts charter, ”The Nordic Built Charter”, som en offentlig erklæring om værdier, inten-

69 Klima- energi- og bygningsminister Martin Lidegaard på talerstolen ved Nordic Built møde. Billedsalen i Grundtvigs Hus hos KAB, 2012.

Nordic Built Charter” skal således være en platform for samarbejde vedrørende de fundamentale- og bære140

dygtige værdier i Norden.

71 Martin Lidegaard, klima,- energi- og bygningsminister, og Jesper Nygård, adm. direktør i KAB, deltog i Nordic Built mødet i 2012. 70 Hjemmeside for ”The Nordic Built Charter” under Nordisk Ministerråd.

De ti principper for Nordic Built Charter:

Fremtidens bæredygtige almene bolig

1. Er skabt til mennesker og fremmer livskvalitet.

dansk almen kontekst, udskrev Ministeriet for By, Bolig

2. Rykker grænserne for bæredygtighed

som følge af vores innovative tankegang og

høje vidensniveau.

3. Kombinere bylivet med naturens kvaliteter.

For at vise vigtigheden af bæredygtig tænkning i en og Landdistrikter i samarbejde med Danmarks Arkitektforening, december 2012, en arkitektkonkurrence om ”Fremtidens almene bolig”.

Konkurrencedeltagerne skulle komme med forslag

4. Opnå CO2-udledning på nul over byggeriets

på fremtidens bæredygtige almene bolig. Konkurren-

5. Er funktionelt, intelligent og æstetisk

Kolding og Lisbjerg ved Århus. Intentionerne var, at de

livscyklus.

tiltalende og bygger på det bedste fra den

nordiske designtradition.

ceområderne er beliggende i henholdsvis Seest ved

6. Er robust, slidstærk, fleksibel og tidløs - skabt

til at holde.

7. Bruger lokale ressourcer og er tilpasset de

lokale forhold.

8. Fremstilles og vedligeholdes via

partnerskaber, der bygger på gennemsigtige

samarbejdsaftaler på tværs af grænser og -fag.

9. Bruger koncepter, som er skalerbare og

bruges globalt.

til gode.

10. Kommer mennesker, erhvervslivet og miljøet 141

72 Konkurrenceprogram til ”Fremtidens bæredygtige almene bolig” fra 2013.

almene boliger skulle opfylde krav om at være attraktive

I dommerkomiteens betænkning fremhæves Tegnestu-

og prismæssigt konkurrencedygtige, samt at boligerne

en Vandkunstens boligprojekt som et forslag, der bry-

havde innovative løsninger i forhold til energireduktion,

der med den traditionelle modernistiske og abstrakte

142

reduktion af driftsudgifter samt klimatilpasning.

måde at tænke betonbyggeri til fordel for et mere folke-

ligt byggeri i træ. Der er endvidere et fokus på genbrug,

For at understøtte den bæredygtige dimension,

144

skærpede man kravene til forslagsstillerne, ved at

bygningernes patinering og beboerinddragelse.

boligerne skulle kunne PRE-certificeres efter den nye

DGNB-standard til bæredygtigt byggeri. I 2014 præ-

lige bæredygtige elementer – både ude, såvel som

senteres de to vindere af arkitektkonkurrencen – hen-

inde. Trækonstruktionerne kan bygges på stedet og er

holdsvis DISSING + WEITLING ARCHITECTURE og

opbygget som sandwichkonstruktioner af massivtræ

Tegnestuen Vandkunsten.

isoleret med papiruld. Der anvendes ikke malinger og

Der er en konsekvent brug af træ som væsent-

I Lisbjerg ved Århus skal Tegnestuen Vandkunsten

overfladebehandlinger for at minimere miljøpåvirkninger

projektere 40 almene boliger der, ifølge arkitekterne,

og vedligeholdelsesudgifter. Byggesystemet er demon-

repræsenterer bæredygtige almene boliger i bredeste

terbart, hvilket giver mulighed for ændringer over tid, så

forstand. Bebyggelsen skal således være økonomisk-,

boligerne kan tilpasses nye behov.

social- og miljømæssig bæredygtig i ordenens bredeste

betydning, og den skal kunne opføres og drives inden

tecture projektere en tæt-lav boligbebyggelse, der også

for den gældende økonomiske ramme samt øvrige

fokuserer på udstrakt brug af træ i et modulært bygge-

143

rammer for alment boligbyggeri.

145

I Seest ved Kolding skal Dissing + Weitling Archi-

system af trækassetter, der både beklædes og isoleres med træ. I dommerkomiteens betænkning beskrives 73 Forslag på fremtidens bæredygtige almene boliger i Lisbjerg tegnet af Vandkunsten, 2014.

74 Fremtidens bæredygtige almene boliger i Seest fra arkitektkonkurrencen tegnet af DISSING + WEITLING ARCHITECTURE, 2014.

det som ”print dit hus”, hvor byggekomponenter produceres, samles og sættes op på stedet. Dette muliggør

Bæredygtigt byggeri og den almene forsøgspulje

I 2015 støtter Udlændinge,- Integrations- og Boligmi-

et utal af variationer og individuel tilpasning.

nisteriet, under den almene forsøgspulje, tre projek-

Bæredygtighedsprisen går til brugerne i det

Hvor det miljømæssige og økonomiske er veldefineret

I 2014 indstiftede KAB en ny pris – en bæredygtigheds-

”Social bæredygtighed i DGNB” søger at rette fokus på

146

ter under temaet Bæredygtige almene bebyggelser.

almene

i DGNB, er det sociale knap så defineret. Projektet

pris på 10.000 kroner, der gives til en boligorganisation,

de sociale- og menneskelige faktorer, der gør sig gæl-

afdeling eller gruppe af beboere i KAB-fællesskabet, som har gjort en særlig indsats for at fremme ressourcemæssig bæredygtighed. Prisen gik til Glostrup Ejendomsselskab for deres initiativ til at igangsætte en langsigtet bæredygtig indsats i et alment boligselskab - et projekt der både indeholder grønne tage og LAR.

dende i certificering af bæredygtigt byggeri. Projektet ønsker at nedbryde den silotænkning, som er mellem de fysiske- og sociale aspekter i byggeriet og derved skabe et praktisk grundlag, for at social bæredygtighed (forstået som det sociale liv) kan indtænkes i nybyggeri og større renoveringssager. Målet er, at den sociale bæredygtighed vil handle om både byggeprocessen, det arkitektoniske produkt samt livet i byggeriet efter afleveringen.

I det andet projekt, med arbejdstitlen ”Bæredygtige

vedligeholdelsesplaner”, er tanken, at vedligeholdelsesplanen skal udbygges med ”bløde parametre” (DGNBkriterier) med et langt tidsperspektiv. Derved vil projektet få beboerne til at tage ejerskab over vedligeholdelsesplanerne, da de også kommer til at indeholde mere langsigtede visioner og -ønsker for afdelingen. Projektet

75 Glostrup Ejendomsselskab modtog KAB’s Bæredygtighedspris i 2014.

ønsker at anvende DOMINIA’s BDB-metode, som er

jøagenter og kun samarbejder med rådgivere, der har

en opdeling af bæredygtighed i 10 dele/koncepter, der

erfaring- og interesse i bæredygtighed i byggeriet.

hver indeholder DGNB-kriterier.

Miljømæssigt er der bl.a. et forbud mod anvend-

Det sidste projekt, kaldet ”Dialogværktøj til projek-

else af sprøjtegifte i organisationens bebyggelser. Ind-

tering af bæredygtighed”, adresserer at DGNB-værktø-

køb af byggematerialer og inventar skal vurderes ud fra

jet har vist sig at være relevant at anvende i den almene

materialernes miljøpåvirkning. Samtidig skal materialer-

sektor, men samtidig kræver det højt teknisk vidensni-

ne kunne genbruges med henvisning til principperne for

veau at anvende. Dette gør det vanskeligt at anvende værktøjet i dialogen med driftspersonale og beboerdemokrater. Projektet skal derfor udvikle et værktøj, der omsætter DGNB-systemet til et sprog, som lægfolk forstår, så DGNB kan anvendes af alle parter i den demo147

kratiske proces i afdelingen.

vugge-til-vugge. Da Boligkontoret Fredericia repræsenterer ca. 5000 lejemål og samtidig er den største almene boligorganisation i Trekantsområdet (Vejle, Fredericia og Kolding), er der en forhåbning om, at man via sin størrelse, vil kunne forhandle sig til mængderabatter på indkøb af

Den almene forsøgspulje under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet.

Bæredygtighedspolitik gældende for Boligkontoret Fredericia godkendt af repræsentantskabet.

Bæredygtighedspolitik på organisationsplan i det

produkter og materialer, der er mere bæredygtige.

Ifølge BL-AlmenNet, er Boligkontoret Fredericia et af de

af de valg, boligorganisationen træffer i det daglige. Der

almene i dag

første almene boligorganisationer, hvor man indskriver

argumentereres derved for, at det ikke nødvendigvis bli-

bæredygtighed i organisationsplanen. Som en af de før-

Der er en øget bevidsthed ift. miljøpåvirkningerne og

ver dyrere at købe bæredygtigt. Der vælges samtidig

ste almene boligselskaber i Danmark godkender repræ-

produkter og materialer med en lang holdbarhed, som

hedspolitik med afsæt i ”Brundtland Rapportens” tredelte definition af bæredygtighed. Formålet er at være miljørigtig og bæredygtig, til glæde og gavn for miljøet og beboerne. Det betyder eksempelvis, at boligorganisationen kun anvender miljøvaredeklarerede byggematerialer, implementering af DGNB i byggeriet, udvikling af bæredygtig administration og -drift samt ansættelse af mil-

miljøet mindre. Der er endvidere oprettet et særligt digi-

sentantskabet, i perioden 2012-2015, en Bæredygtig-

er en billigere løsning i længden og samtidig påvirker talt forum, som har til formål at gå i dialog med beboerne for at fremme boligorganisationens bæredygtig148

hedspolitik og fremme såkaldte ”miljøagenter”.

Bæredygtighedspolitikker på organisationsplan i det

almene har dermed set dagens lys. Flere og flere danske almene boligorganisationer arbejder med implementering af deres egne bæredygtighedspolitikker, bæredyg-

tighedsstrategier samt rådgivning om bæredygtighed i den lokale boligafdeling. Dette er en udvikling der, formodentligt, gradvist vil få en afsmittende indvirkning og rodfæste de kommende år, i målsætningen om et mere bæredygtigt alment boligbyggeri og et mere bæredygtigt samfund.

78 Boligselskabet KAB retter på deres hjemmeside fokus på emnet med publikationen ”Bæredygtighed med fornuft”, 2014.

SAMMENFATNING

Hermed afrundes baggrundshistorien om det bæredygtige almene boligbyggeri i Danmark fra 1970’erne op til i dag.

Samtidig er de,tre udvalgte bebyggelser for denne

undersøgelse; ”Økohus 99” (Ikast), ”Lærkehaven III” (Lystrup) og ”Grøndalsvænge” (København), blevet beskrevet med hver deres særlige position som bæredygtige almene demonstrationsprojekter i en dansk kontekst. Hver bebyggelse har sit særlige fokus som bæredygtigt byggeri. De bidrager dermed hver som kritiske cases i udviklingen af det bæredygtige rækkehusbyggeri i Danmark.

Kapitel 2 belyser den problemstilling, at bæredyg-

tighed er et anliggende for beboerdemokratiet, men at byggeprojekter nok ikke i tilstrækkelig grad tager

hensyn til beboerdemokratiet.

Der er en fantastisk styrke i demokratiet, idet det

faktisk kan håndtere driften af store bebyggelser. Men om det er modent til nye udfordringer, er et væsentligt spørgsmål. Der har ikke været mangel på visioner i forhold til bæredygtighed i de danske almene boliger, men har man taget hensyn til brugerne? Der er to paralle verdener: èn hvor det går fantastisk godt med det beboerdemokratiske, og én hvor det går fantastisk i produktionen af bæredygtigt byggeri - men er disse to verdener forenelige? Har bæredygtige almene boliger fokus på brugernes behov?

Det fører frem til undersøgelsens forskningsspørgs-

mål.

FORSKNINGSSPØRGSMÅL

I forhold til den almene sektor, som er omdrejningspunktet for denne afhandling, er styrkerne i de danske almene boligforeninger og -selskaber netop muligheden for at skabe en bæredygtig drift i kraft af en stærk intern organisation og interne kompetencer.

Der er, ifølge danske undersøgelser om miljømæs-

sig bygningsdrift, et stærkt engagement i bæredygtige problemstillinger blandt administratorer, som har erfaring i forhold til at være driftsherre på både mange og

store enheder. Svaghederne er, at beboerne ofte har et

”Da byggerierne indirekte forudsætter, at beboerne ikke er særligt miljøinteresserede, medfører det også, at husene ikke må stille for store krav til brugerne. Beboerne skal kunne leve et ”almindeligt” liv i husene uden at behøve at vise særlig interesse i miljøteknologi og bæredygtig levevis. Spørgsmålet er, om dette fungerer uproblematisk, og i modsat fald, hvilke typer af problemer det indebærer, og hvordan man kan afhjælpe 151 dem.” (Jensen, J.O. et. al. 2010, 19)

lille ejerskab til bebyggelsen, og ofte har en kort tidshorisont i forhold til langsigtede investeringer, hvilket er en 149

Flere forhold kan være afgørende for, om danske alme-

forudsætning for bæredygtigt byggeri.

ne boligbebyggelser lever op til intentionerne, logik-

kerne, overbevisningerne og ideologierne der ligger bag

Almene boliger er stærkt styret af den efterspørgsel,

der er fra brugerne i den samme samlede organisation.

bæredygtig arkitektur. Netop de mange menneskellige

Almene boliger er kendetegnet ved en høj grad af pro-

faktorer kan være udslagsgivende. I undersøgelser af

fessionalisme i det meste af de interne driftsafdelinger.

eksempelvis brugernes elforbrug, viser det sig, at for-

Den almene boligsektor har, gennem en betydelig eks-

bruget er påvirket af beboernes involvering, vaner og

pertise, bedre betingelser for at gennemføre mål for

komfort.

bæredygtighed i deres bygningsdrift i forhold til andre

ejerskabskonstruktioner (privatejet og privat udlej-

sig tilsyneladende på en måde som rykker, ifølge Eliza-

150

De komplekse forhold ved hverdagspraksis ændrer

ning).

beth Shove, ved de etablerede teorier omkring forbrug,

teknologi og sociale forandringer.

Nærværende forskningsprojekt står på skuldrene af

152

tidligere evaluering af nyere bæredygtig arkitektur i Dan-

mark udført af Jensen, J. m.fl. (2010). I konklusionen

Gram-Hanssen, viser at beboerne der bor i samme

har følgende citat været til inspiration for nærværende

boligtype kan udvise et merforbrug af energi til opvarm-

forskningsprojekt:

ning med en faktor 3. Det vidner om den store betyd-

Resultater fra danske casestudier, udarbejdet af

ning, beboernes adfærd har på forbrug over for den fysiske boligudformning. Det betyder, at beboernes praksis er lige så vigtig som bygningsfysikken, når det kommer til energiforbrug i relation til opvarmning. Beboernes forbrug kan derfor kun i begrænset omfang for153

klares ud fra objektive karakteristika.

Elforbruget er gennemsnitlig størst, jo færre der bor

i boligen. Samtidig er der en tendens til, at jo større indkomst en familie har, des mere forbrug har den - bor man alene, er det en bombe under bæredygtigheden. Dét, at mange mennesker bor sammen, er ikke nødvendigvis bæredygtigt. Endvidere er der det forhold, at der er et øget antal elektroniske apparater i de enkelte 154

hjem i Danmark.

”Beboerne har mere kompleks adfærd, end arkitekterne der tegner dem kan forstille sig, de åbner vinduer, lader døre være åbne, genererer kropsvarme, holder tropiske 155 akvarier og installerer plasma tv-skærme”. (Janda, K.B. 2009, 18) 156

Ifølge forskerne Bennets og Bordass , bør bæredygtig arkitektur være simpelt, da det er såkaldte ”almindelige mennesker”, der skal bo i det. Forskerne har undersøgt forholdene mellem de ansatte, driftspersonalet, teknologier, bæredygtige tiltag m.v. De to forskere argumenterer for, at ved at undersøge processen fra tilblivelsen af bygningerne og hele vejen gennem driftsfasen, kan arkitekter indfange erfaringer i relation til både slutbrugerne og driftspersonalets brug af bygningen. Man får derved en beskrivelse af, hvilke intentioner der fungerer, og hvilke der med fordel kan forbedres.

Kvalitativ evaluering af byggeri kan endvidere bidra-

ge med værdifulde brugererfaringer, der kan benyttes i designprocessen af kommende byggerier, som almene boligselskaber udvikler. Arkitektpraksis kan tilsvarende anvende brugernes erfaringer i udviklingen af nye bæredygtige almene boliger, for dermed at stå på skulderene af succeser og fejltagelser.

Brugernes forbrug og adfærd - og heraf manglen-

de eller utilsigtede konsekvenser i forhold til intentionerne - må arkitekterne og andre fagspecialister ikke bruge som undskyldning, når bæredygtigt byggeri ikke fungerer. Det argumenterer Bordass og Leaman

157

langtidsholdbare bæredygtige løsninger skal imødekommes, argumenterer de to forskere for, at man må gå til opgaven med en ydmyg respektfuld tilgang til bru158 gerne. Mere viden om samspillet mellem beboerne, driftsadministration og driftspersonale er værdifuld viden, for dem der udvikler nye boligbyggeri og med efterfølgende 159 drift. Vi bør fokusere på bygningen som den bruges, så erfaringerne kan benyttes i designprocessen af kom160 mende byggerier. Grierson og Moultrie hævder, at vidensdeling fra resultater fra evaluering af bæredygtigt byggeri bl.a. er en måde at fremme ”best practice” for at undgå gentagelse af fejl begået fra tidligere byggerier. Kommende byggeri med intentioner om bæredygtighed bør være baseret på viden fra byggeforskningen med hensyn til, om indsatsområder i forhold til principper bag bæredygtigt byggeri blev opfyldt. Grierson og Moultrie pointerer, at her er beboere ofte de bedste dommere af bygninger 161 der kan bidrage med værdifuld feedback. Der er forskere, som argumenterer for, at kvantitativ evaluering af byggeri ikke kan stå alene, men bør suppleres med kvalitativ evaluering. Stevenson og Leaman hævder, at der er behov for udvikling af mere sofistikerede evalueringsstrategier i samspillet mellem de menneskelige faktorer og bygnin162 gers fysiske formåen. 163 Gram-Hanssen pointerer, at der er behov for mere kvalitativ forskning i beboernes forbrug, suppleret af 164 Stevenson, F. og Leaman, A. med ønsket om mere kvalitativ forskning i forhold til beboerforventninger, betydninger, opfattelser og adfærd. Ifølge Stylsvig Madsen og Beim, er der behov for nye metoder og ny viden med større fokus på processen samt med en synliggørelse af de kvalitative (bløde) 165 værdier, når eksisterende byggeri skal vurderes. ”Der er derfor behov for opbygning af en vidensbank og forskningsprojekter, hvor både eksperters vurderinger såvel som brugernes oplevelser af kvalitet og værdi bliver systematisk og fyldestgørende beskrevet, og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udvik166 lingsperspektiv.”

for, der

samtidig pointerer vigtigheden af, at brugernes adfærd

(Stylsvig Madsen, U. & Beim, A. 2015, 77)

skal forstås og påvirkes på en respektfuld måde. Hvis 71

Det er her, nærværende forskningsprojekt træder ind på

Nærværende forskningsspørgsmål og metodestrategi

scenen, med fokus på, om de bæredygtige intentioner

har til formål at undersøge en bredere helhedsvurde-

bag danske rækkehuse fungerer for brugerne. Det er

ring af bæredygtige almene boliger i Danmark. Dette for

først når byggeriet er taget i brug, at det skal vise, om

at kaste lys over om bæredygtigheden i bæredygtige

det lever op til de behov brugerne måtte have i forhold

almene rækkehuse fungerer for beboerne, driftsperso-

til de oprindelige intentioner - herunder også intention

nale og driftsadministrationen. Hermed afrundes afsnit-

om bæredygtighed.

tet, og der vil i næste afsnit blive redegjort for evaluering

af byggeri.

I nærværende forskningsprojekt søges der, med

en fænomenologisk tilgang at få mere viden om individers fælles erfaringer med fænomenet. Dette gennem

beskrivelser af brugernes erfaringer med intentionerne bag bæredygtige almene rækkehuse i Danmark. Der indsamles kvalitativ viden, som kan kvalificere og beskrive de kvalitative brugererfaringer, så disse data kan indgå på lige fod med kvantitative data. Brugerne er som tidligere omtalt på side 21-23 defineret som; beboerne, driftspersonale og driftsadministration, som værende dem der kan bidrage med værdifulde kvalitative tilbagemeldinger om idégrundlaget. Det fører frem til afhandlingens retningsgivende forskningsspørgsmål: Hovedspørgsmål:

Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration? Underspørgsmål:

Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?

EVALUERING AF BYGGERI Dette afsnit vil indledningsvis definere, hvad begrebet ”evaluering af byggeri” er. Dernæst udfoldes de kvalitative evalueringsmetoder, som nordiske byggeforskere har anvendt af socialt boligbyggeri i Norden. Afsnittet redegør for, hvilke skuldre nærværende ph.d.-projekt står på med afsæt i en kvalitativ metodetilgang. Afsnittet viser samtidig en positionering, hvor det er arkitekter, der foretager kvalitative evalueringer af byggeri.

Forskningsspørgsmålet adresserer, gennem kvalitativ evaluering, om bæredygtigheden fungerer for brugerne,

brugernes erfaringer og om erfaringerne kan anvendes fremadrettet til nyt byggeri. Afsnittet søger at belyse, hvilke fordele evaluering af byggeri har - både her og nu samt fremadrettet. Afsnittet problematiserer, når evalueringer ikke foretages, og når brugernes erfaringer ikke inddrages i evalueringen.

Problemstillingen indeholder derudover de barrierer og obstruktioner, der kan være i arkitektpraksis, når bære-

dygtigt byggeri idéudvikles, tegnes og efterfølgende evalueres. Afslutningsvis belyser problemstillingen/forskningsspørgsmålet, hvilken rolle ”evaluering af det bæredygtige byggeri” kan påvirke bæredygtigt byggeri. Dette redegørende afsnit om ”evaluering af byggeri” afrunder dermed kapitel 2 og fører frem til kapitel 3 ”Teori og metode”.

BEGREBSDEFINTION

Begrebet evaluering kommer fra det franske évaluer,

og/eller casestudie, der indbefatter besøg og studier

som betyder at vurdere. Begrebet blev indført i den

af virkelige bygninger i brug. Det kan i kvalitativ sam-

danske uddannelsesterminologi og er kendt i dansk

menhæng foregå ved at tale med virkelige mennesker

sammenhæng fra 1967.

- i denne sammenhæng brugerne. Denne form for

Evaluering betyder en ”systematisk faglig vurdering” af f.eks. en institutions formåen eller kvaliteten af et forløb. Evaluering er en måling, hvis resultater kan sættes i relation til andre målinger, normer eller kriterier. Grundlæggende kan man sige, at evaluering har to formål; Evaluering kan være grundlag for handling, og evaluering kan være udtryk for kontrol. Evaluering af byggeri er altså en systematisk videns indsamling, der derved forudsætter brug af en metode. Det kan enten være som kvantitativ- eller kvalitativ evaluering - eller en kombination af begge dele. Evaluering anvendes også inden for samfundsforskning med betegnelsen evalueringsforskning med vurderinger af indsatser ud fra bestemte kriterier. I Danmark udføres evalueringsforskning af samfundsvidenskabelige sektorforskningsinstitutter, universiteter og konsulentfirmaer samt af offentlige myndigheder. Indsatsområder hvor offentlige programmer og projekter med politiske bestræbelser inden for f.eks. social- og energipolitik, og indsatsområder i forhold til bæredygtighedsproblematikker med det formål at understøtte en national bæredygtig omstilling og lokal bæredygtig forankring. Evaluering af byggeri er hovedsageligt et feltarbejde

anvendt forskning definerer Colin Robson og Kieran 167 McCartan for ”Real-Word Research”.

BAGGRUND

”Post-Occupancy Evaluation” - 1980’erne

Evaluering af byggeri efter ibrugtagning går tilbage i 1980’erne og dækker over begrebet ”Post-Occupancy Evaluation” (POE). Ifølge Zimring, C. og Reizenstein, J. E., blev POE defineret som: ”Examinations of the effectiveness for human users of occupied design environ168 ments”. Preiser, Rabinowitz og White foreslår, at POE som evalueringsmetode kan gennemføres på henholdsvis indikativt-, investigativt- og diagnostisk niveau. De tre niveauer angiver forskellige processer, hvor bygninger systematisk og grundigt kan blive evalueret, efter de er blevet opført og har været i brug et stykke tid. POE kan give indsigt i følgerne af de tidligere designbeslutninger og den deraf følgende bygningsformåen. Denne viden kan ifølge Preiser, Rabinowitz og White give et solidt 169 grundlag for at skabe bedre bygninger i fremtiden. Problemer med bygningers manglende bæredyg-

tige formåen viser sig, trods arkitekters velmenende intentioner. Selvom man evaluerer byggeri, er der ikke garanti for, at byggeriet klarer sig godt i sig selv. Preiser, Rabinowitz og White argumenterer, at hvis arkitektpraksis har et tæt samarbejde med bygherren, en handlingsorientereret adfærd samt et højt fagligt ambitionsniveau, repræsenteres de færdigheder der kræves, for at udføre en bygningsevaluering og efterfølgende 170

indarbejde anbefalingerne.

Grierson og Moultri hævder, at POE er en metode,

der især retter fokus på det kvantitative, ved eksempelvis at analysere bygningens energi- og isoleringsmæssige præstationer i driftsfasen i forhold til bygningsdesignet. Sammenligning af resultaterne kan være en ret171

tesnor for fremtidige designstrategier.

Typisk benyttes bygningsevaluering i forhold til

bæredygtig arkitektur, for at kunne overvåge bygningens præstation i forhold til CO2-udledning samt ener-

gi- og vandforbrug. Grierson og Moultrie pointerer, at hvis bæredygtig arkitektur ikke altid præsenterer som forventet, kan det skyldes faktorer som; brug af nye teknologier, kontrol- og overvågningssystemer og ikke mindst den menneskelige faktor.

172

POE får kritik af bl.a. David Kernohan m.fl., da meto-

den for det første henvender sig til arkitekter og andre projekterende, bygningsforvaltere og pengestærke bestillere. For det andet er brugerne ikke tilgodeset. For det tredje er afrapporteringen svær tilgængelig for dem, 173

der burde have den største glæde af resultaterne.

Kritikken af POE som evalueringsmetode, deles af

arkitekterne Örjan Wikforss og Suzanne de Laval, da de anser behovet for brugernes deltagelse i evalueringen

Evaluering af byggeri - den nordiske tradition gennem 1990’erne

Ambrose og Paulsson skriver tilbage i 1990’erne, at nordisk evalueringsforskning især har været præget af

det praktiske fremfor det teoretiske. Forskningsresulta-

terne påpegede vigtigheden af dialog med brugerne og

forvaltningspersonalet, da brugerne har en type viden som fagspecialister kan anvende. Den praktiske tilgang bidrog tll øget brugerdeltagelse i nybyggede boligom175 råder. Ifølge Ambrose og Paulsson er brugernes oplevelser af deres omgivelser sammensat af erfaringer fra henholdsvis hverdagslivet, arbejde og fra relationerne med andre mennesker i bebyggelsen. Brugerne reagerer på forskellige måder i forhold til det bebyggede miljø, både fysisk, førelsesmæssigt og mentalt. Brugerne reagerer 176 også ubevidst i forhold til de mange påvirkninger. ”Brugerne opbygger en såkaldt ”tavs viden” om steder i bomiljøet - en ofte ikke-udtalt viden, som en direkte personlig betydning, og som skaber mening og understøtter deres handlinger. Fagspecialisters viden har en anden, teoretisk og objektiv karakter. Specialisters viden er baseret på en tilegnet systematik, som deles med andre fagfæller. Denne viden opbygges ved hjælp af abstraktioner i form at skrift, tale, billeder og modeller. Den distancerer sig fra det enkelte ”fænomen” og de personlige subjektive oplevelser. Specialisten skal kunne integrere sin viden om forskellige dele af miljøet og generalisere om forholdene uafhængigt af stedet. Derimod er brugernes viden om det sted, hvor de bor i 177 høj grad personlig og specifik.”

af bomiljøer. Wikforss og de Laval argumenterer for, at

(Ambrose, I. & Paulsson, J. 1996, 9)

POE-metoderne bør komplementeres med brugerind174

flydelse i forskellige udformninger.

Nærværende ph.d.-projekt anvender ikke POE som

metode eller metodedesign, men er inspireret af POE.

Der foreligger overvejelser for evalueringsforskerne i at finde og anvende egnede teknikker således, at brugernes viden efterfølgende også kan gøres tilgængelig og anvendelig for både fagspecialisterne og andre. Resultaterne skal kunne omsættes, så de er anvendelige for de fremadrettede tekniske- og politiske processer.

Ifølge Ambrose og Paulsson er der i den forbindelse

to væsentlige forhold, som gør sig gældende. Det første er, hvordan data indsamles, altså samspillet mellem

forskeren og brugerne. For det andet er, hvordan resultaterne formidles. 74

I forhold til dataindsamlingen, har forskningen erfaret

Gennem de sidste fire årtier har byggeforskere i Norden

det hensigtsmæssige i at bruge visse samfundsviden-

udviklet forskningstradition til evaluering af boliger og

skabelige forskningsmetoder som udgangspunkt f.eks.

boligbebyggelser. Arkitekturforskningen har bl.a. været

interview-, spørgeskema-, samtale-, og observations-

i regi af det tidligere Nordisk Byggeforsknings Samar-

teknikker. Gennem årene har der været en tendens til,

bejdsorgan og det nuværende Nordisk Samarbejde om

at evalueringer går i retningen af en mere direkte kon-

By og Boligforskning (NSBB).

takt mellem forskeren og brugerne, via dialog, hvor forskerens rolle er at hjælpe brugerne, til at forklare sin situation og vurderinger, frem for at brugerne skal svare på forskerens forudbestemte spørgsmål.

Og i forhold til formidlingen af resultaterne, påkalder

den sig en særligt afgørende opmærksomhed, der ofte er undervurderet i evalueringsprocessen. Når brugerne har større frihed til at udtrykke sig i indsamlingen af data, kan der samtidig også være god grund til at anvende en formidlingsform, som afspejler brugernes indflydelse og

deres rolle i evalueringen. Her kan eksempelvis resultaternes ægthed styrkes, og konkrete problemstillinger kan eksemplificeres ved hjælp af brugernes egne oplevelser og erfaringer. Både i Danmark og i resten af Norden har forskere med relation til byggeri udviklet forskellige fremgangsmåder og teknikker, som er velegnet til problembeskrivelse, analyse, erfaringsformidling og vurdering - bl.a. også til evaluering af danske almene boliger og -boligbebyggelser samt byområder. Metoderne har især været udviklet i forbindelse med evaluering af forsøgsbyggeri og statslige boligforbedringsprogrammer. Arbejdsmetoder til brug af evaluering af almene boliger og -boligbebyggelser kan have forskellige formål. Evaluering kan eksempelvis ses i en strategisk sammenhæng, som en proces og som intervention. Ved store offentligt støttede projekter og programmer er der fra starten et krav om evalueringsforskning i udarbejdelse af evalueringsrapporter. Inden for den danske almene sektor er det ikke ualmindeligt, at der ved større udviklings- og forsøgsprojekter inden for byggeri er krav om udarbejdelse af en eller flere evalueringsrapporter på det pågældende projekt. Den løbende udvikling af evalueringsmetoderne, i både Danmark og resten af Norden, er sket i takt med nye krav fra mange forskellige sider. Opdragsgiverne har dels stillet krav til, hvordan evalueringen skal udføres eksempelvis med brugerdeltagelse, samt stillet krav til brugbarheden af resultaterne i forhold konkrete initiati178 ver.

79 Forsiden ”Evaluering af boligbebyggelser i brug” udarbejdeet af Statens Byggeforskningsinstitut i 1990.

I Danmark har Ivor Ambrose, fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) tilbage i 1990´erne videreudviklet metoder til evaluering af boligbebyggelser med fokus

på helhedsvurderinger, hvor brugerne involveres som 179

aktive deltagere.

Ambrose har bl.a. arbejdet med metoden ”billedsor-

tering” og ”interviewteknik” til det formål at få viden om, hvordan enkeltpersoner bruger og opfatter det almene bomiljø. Seniorforsker Hedvig Vestergaard fra SBi har 75

gennem 1990´erne arbejdet med ”interview af nøgle-

tidligere og aktuelle bebyggede miljøer. Cold argumen-

personer” som evalueringsmetode i forhold til danske

terer for, at det er umuligt at udøve arkitektvirksomhed

180

almene boligbebyggelser.

uden at have indsigt i de mennesker, der anvender det

bebyggede miljø. Hun foreslår, at det burde være en

I Sverige har docent og arkitekt Jan Paulsson

eksempelvis forsket i beboernes behov og boligbebyg-

integreret del i opfølgningen af en hver projektopgave.

gelseskvaliteter. Arkitekt Sylvia Sundberg har arbejdet

med en ”gåtursmetodik”, hvor hun sammen med bru-

er et grundlæggende redskab for en livslang udvikling

gerne går en rundtur i boligbebyggelsen, hvilket giver

af arkitektfaget. Hun argumenterer for, at evalueringer,

brugerne mulighed for at registrere deres vurderinger

hvor man undersøger, hvordan brugerne oplever og

Cold pointerer endvidere, at arkitekturevaluering

Ulla Westerberg har rettet sit fokus på

anvender sit miljø, er helt uundværlige i efterprøvningen

spørgsmål til brugerne om de klimatiske forhold f.eks.

af utraditionelle løsninger for at finde deres positive-

af området.

181

182

sol- og vindforhold i svenske boligbebyggelser.

og negative sider. Birgit Cold mener, at det kan være

De svenske arkitekter Örjan Wikforss og Suzanne

nødvendigt at efterprøve kendte løsninger, samt finde

de Laval, har interesseret sig for at evaluere forsøgs-

eventuelle positive- og negative sider, som man ikke

byggerier i Sverige via brugernes erfaringer. Selvom

reflekterer over, fordi der er sket en gradvis tilpasning.

de omtalte eksperimenter er formuleret af praktikeren,

altså arkitekten, så hævder forskerne Wikforss og de

de på deres syn i forhold til det specifikke projekt, men

Laval, at der er behov for uvildige kvalitative beskrivel-

samtidig også på deres tidligere sammenlagte bom-

Ifølge Cold, er brugernes tilbagemeldinger beroen-

ser med resultaterne fra eksperimentet. Og eftersom et

mæssige erfaringer. Hun bemærker, at viden fra bruge-

boligeksperiment primært berører beboerne, har der fra

revalueringerne umiddelbart ikke kan fortælle, hvordan

de to forskere været en interesse i, hvordan man skulle

vi skal løse dagens- og fremtidens opgaver, men kan 187

evaluere boligområder, hvor der tages hensyn til bruger-

give os indsigt.

nes erfaringer. Ifølge Wikforss og de Laval er man nem-

183

Örjan Wikforss og Suzanne de Laval hævder, at Bir-

lig her direkte inde ved arkitekturforskningens kerne.

git Cold med ordet ”indsigt” antyder til, at de ”syste-

matisk opsamlede resultater” kan lagres til arkitekternes

I Finland har docent Timo Lounela bl.a. arbejdet med

evaluering af kvalitet og forvaltning i boligbebyggelser. Evalueringsmodellen er baseret på brugernes krav, set 239

med et psykologisk socialvidenskabeligt afsæt.

Også

arkitekt Hilkka Lehtonen har haft tanker om evaluering af kvalitet i psykologiske aspekter, så som følelser og hensigter, ud fra visuelle fremstillinger af projekter som bl.a. kendes fra arkitektpraksis bidrag til arkitektkonkur185

rencer.

Både den finske arkitekt Aija Staffans og den fin-

ske docent Pertti Vuorela har haft fokus på at evaluere bokvalitet med kvalitetsprofilmetoden, hvor man gennem evaluering bestræber sig på at forbedre allerede etablerede bomiljøer samt bomiljøer, der er under planlægning. Metoden er baseret på omfattende og relative evalueringer af kvaliteten. Det betyder, at man i beslutningsprocessen kan inddrage meget forskellige interessegrupper såsom beboere, forvaltningen, bygherrer 186

m.v.

I Norge har professor og arkitekt Birgit Cold fra

NTNU, gennem adskillige år, udviklet evalueringsmetoder baseret på de erfaringer, som brugerne har fra 76

erfaringskundskab og dermed komme til anvendelse i 188 bearbejdet form i designet af nye projekter. I Norge har arkitekt Grete Bull i mange år forsket inden for ”boliger til ældre og handicappede”. Bull har f.eks. udviklet evalueringsmetoder, hvor evaluering kan ses som en intervention med det formål at kunne tilbageføre erfaringerne fra brugerne. Grete Bull skriver, at erindrings- og læringsprocessen er den væsentligste del af evalueringen, men at forskningsresultaterne ofte er utilgængelige for udenforstående. Ifølge Bull, er evalueringer i en tilfredshedsmåling ofte baseret på interview med brugere eller ansatte. Resultaterne har i bedste fald en øjeblikkelig værdi, men samtidig kan resultaterne være problematiske at anvende, når brugerne eksempelvis er ældre- eller handicappede personer. Endvidere er det, ifølge Bull, værd at notere, at kritisk evaluering efterfølgende har en tendens til at blive underkommunikeret. En tilbageførelse af brugernes erfaringer sker ofte i form af ”data”, som omsættes til normer, regler og forskrifter og skal være gældende for den fremtidige

byggevirksomhed. Ifølge Grete Bull, har det en lille gen-

Bull mener, at problemet også kan skyldes formidlings-

nemslagskraft i fagmiljøerne inden for byggebranchen

formen af evalueringsresultaterne. Hun påpeger, at et

i Norge, og er nærmest blevet opfattet som ødelæg-

meget enkelt svar kan være, at det for arkitekter og

gende for de arkitektstuderendes udvikling på arkitekt-

andre planlæggere er unaturligt at arbejde med opdelte

skolen.

data, som repræsenterer løsrevne dele af tilværelsen.

Bull spørger derfor til, om det overhovedet er hen-

Derfor hævder Bull, at det gælder om at tilføre mere

sigtsmæssigt at overføre brugererfaringer fra hverdags-

helhedsrelaterede typologier, som man kan genkende

livet til en ukendt ny situation i praksis gennem data. For

og bruge som udgangspunkt for at generere nye løs-

selvom, som hun pointerer, der udvikles de mest træf-

ninger.

sikre metoder, må vi indse at det fysiske miljø formes

og opfattes i en kontinuerlig proces i samspil mellem

af, at ny viden sker gennem eksempelsamling og gen-

mange deltagere med forskellige perspektiver. Dem der

nem forbilleder. Svaret skulle derfor være at producere

skal skabe noget nyt bør selv erhverve erfaringer gen-

bedre og mere videnskabelige begrundede eksempler

nem praksis, og udvikle evnen til at kunne sætte sig ind

og forbilleder. Dette gennem kritisk evaluering af tvær-

i andres situation.

faglige forsøg og modeludvikling. I den forbindelse reg-

nes fuldskalaforsøg for helhedsrelaterede forbilleder

Arkitekt Grete Bull mener, at det vigtigste budskab,

er metoden til at undersøge og reflektere over egen praksis med underliggende ideologier, og blive mere bevidst om den kollektive proces som ligger bag et boligtiltag.

189

Grete Bull beskriver, at især arkitektfaget er præget

inden for områder, som vil formidle ny praksis.

”Man kan stille spørgsmål ved samsvar mellom intensjon og resultat. Men istedet fro å hevde at bygget bliver brukt galt, må en kunne spørre om det er intensjonen som det er noe i veien med. Derfor må vi heller spørre om løsningen er tilpasset brukerne. Relevansvurderin190 gen må få større plass i vurderingen af forsøksbygg.” (Bull, G. 1996, 158) Evaluering af danske almene boliger - 2000’erne

Evaluering af almene boliger har den åbenlyse fordel og tværfaglige relevans for de almene bygherrer, almene driftsherrer samt for en række professioner, eksempelvis arkitekter, ingeniører og bygningsansvarlige inden for drift- og vedligeholdelse. Evalueringen har også relevans for de ordregivere og øvrige partnere, som er iværksættere af projekter under det almene forsøgsbyggeri f.eks. Boligministeriet, Boligselskabernes Landsorganisation AlmenNet m.v. Evalueringsresultaterne har endvidere afsmittende virkning på de danske forskningsmiljøer og de danske byggefaglige uddannelser m.v.

Bygningsevaluering er endvidere en fordel for arki-

tektpraksis, som tegner de almene boliger, men også en fordel for den almene bygherre, da der på et oplyst grundlag gør det muligt at træffe beslutninger om bære80 Forsiden ”Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser” udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i 1996.

dygtige tiltag. Kvaliteten i de almene boligbyggerier bliver forbedret som konsekvens af, at den systematiske-

og omfattende evaluering sker ud fra troværdige kriterier ift. bygningers formåen. Dette giver dermed arkitekterne nemmere adgang til ny viden som ”designguide” for kommende bæredygtig boligbyggeri.

Bygninger er en grundlæggende ressource, der ofte

er liden forstået samt utilstrækkelig og urentabel i driftsfasen. Alligevel er bygningsdrift et område der, gennem årene, har udviklet sig for at integrere bygningsdesign med økonomi og funktionalitet. Almene boligselskaber og -foreninger har typisk egne driftsafdelinger, som varetager de væsentligste driftsfunktioner. De almene driftsafdelinger har fordele ved den løbende erfaringsopsamling ved evaluering af de forvaltede byggerier.

Når intentionerne i byggeriet samtidig også strate-

gisk skal efterkomme overordnede bæredygtige mål, er vigtigheden og bidrag af ny forskningsviden fra bygningsevaluering efter ibrugtagning åbenlys.

Det er blevet almindeligt, at offentlige- og private

ordregivere af evalueringer har et ønske om at vide mere om et alment boligområdes tilstand og funktion, eller større viden om brugernes krav til boligerne, udearealerne, driftsmæssig service og transport. Der er endvidere ønsker om at evaluere på effekten af gennemførte

ændringer i et alment boligmiljø eller virkningen af nye

Forsiden ”Metode til kvalitetsvurdering af alment boligbyggeri” udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i 2000.

økonomiske tiltag.

I Danmark varetages evaluering typisk af de statsli-

ge forskningsinstitutioner eller styrelser, der f.eks. evaluerer forsøgsbyggeri eller andet offentligt støttet byggeri. I slutningen af 1990’erne udgav Statens Byggeforskningsinstitut, på foranledning af Erhvervsfremmestyrelsen og By- og Boligministeriet, publikationen ”Metode til kvalitetsvurdering af almen boligbyggeri – Prøveeva191

luering af Hvidovrebo afd. 8”.

Beboernes tilfredshed blev kvantitativt undersøgt ved hjælp af et husstandsomdelt spørgeskema, følgebrev og frankeret svarkuvert. Spørgeskamaet havde to siders omfang. Beboerne blev bedt om at tage stilling til deres grad af tilfredshed med en række forhold vedrørende boligens indretning, standard og bebyggelsen 193

som helhed.

Prøveevalueringen var det første forsøg på at gen-

nemføre en samlet evaluering af forskellige egenskaber og kvaliteter på en ny almen boligbebyggelse. Bebyggelsen, beliggende nær København og færdigbygget i 1997, blev udvalgt da den blev anset for at repræsentere en normal og gennemsnitlig almen boligbebyggelse i Danmark. Evalueringen omfattede vurdering af følgende seks områder: byggeteknisk standard, lydteknisk standard, beboertilfredshed, miljø- og grønt regnskab, totaløkonomi og arkitektur. Der blev lagt vægt på kvan192

titative- og kvalitative egenskaber.

Erfaringerne og konklusionerne fra prøveevaluerin-

gen var i forhold til brugernes tilfredshed - som er denne

afhandlings fokus – og der var mange kommentarer af mere holdningsmæssig karakter. Det var tydeligt, at beboerne ikke var vant til at skulle tage stilling til arkitekturen. Men beboerne var interesseret i resultaterne og mente, at evalueringerne kunne bidrage i planlægning 194

af fremtidige byggerier.

På baggrund af erfaringerne fra prøveevalueringen

af den almene boligbebyggelse ”Hvidovrebo afd. 8” og erfaringerne op gennem 1990’erne fra en række øvrige evalueringer i Danmark og internationalt bevirkede det, at Statens Byggeforskningsinstitut i samarbejde med

ring af beboernes tilfredshed skal foretages kvantitativt, baseret på baggrund af et spørgeskema af 1-2 siders omfang. Spørgeskemaet er i store træk udformet tilsvarende det materiale, der blev brugt ved prøveevaluerin197

gen af bebyggelsen ”Hvidovrebo afd. 8”.

I 2003 udgav Statens Byggeforskningsinstitut, ved

arkitekt Anne Beim og civilingeniør Jesper Frøbert Jensen, en publikation baseret på en pilotundersøgelse vedrørende afprøvning af metoder til synliggørelse af almene boligbyggeris standard og kvalitet. Formålet var at definere hvilke ”byggeklodser”, der kunne anvendes til opbygningen af værktøjer/målestok til vurdering af standard og kvalitet i alment boligbyggeri. Endvidere var formålet, at på længere sigt styrke bygherrens planlæg-

198

Evaluering af ”Hvidovrebo afd. 8” dækker den samlede bebyggelse på de angivne seks områder.

By- og Boligministeriet i år 2000 udgav ”Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser”. Vejledningen var primært tilrettelagt med henblik på evaluering af almene boligbebyggelser, med det formål at have fokus på en hel-

hedsvurdering i stedet for disciplinorienteret faglig foku195 sering. Evalueringskonceptet i vejledningen var et redskab for bygherrer, beboere og byggeriets parter, og den havde til formål at opnå en mere generel anvendelse til at fastsætte og vurdere en almen boligbebyggelses 196 standard og kvalitet. Metodebeskrivelse for evalue-

ning af nye byggerier.

Evalueringskonceptet omfattede en helhedsorienteret evaluering af almene boliger bestående af to forskellige metoder. Der blev anvendt observationsmetoden og interviewundersøgelser. Der har i princippet været tale om deltagerobservation, hvor By- og Boligministeriet har deltaget i observationerne i felten. Observationerne blev gennemført åbent og direkte samt med interviewpersonernes accept. Interviewene blev gennemført struktureret, forstået på den måde, at forskningsaktiviteterne er gentaget og udført efter samme mønster. Ved gruppeinterviewene blev anvendt et fortrykt skema til registrering af beboernes interviewudsagn. Derudover blev benyttet fotoregistrering af de udvalgte almene 199 boligbyggerier.

83 ”Edderkoppespind” som synliggørelse af kvalitetsparametrene indsamlet fra interviewudsagnene med brugere, bygherrer, arkitekter m.v..

Anne Beim og Jesper Frøbert Jensen foreslår, at en synliggørelse af kvalitetsparametrene indsamlet fra interviewudsagnene med brugere, bygherrer, arkitekter m.v., med fordel kan illustreres ved hjælp af et ”edderkoppespind”. Beim og Frøbert Jensen beskriver, at fordelen ved at bruge diagramformen gør, at man i højere grad kan illustrere de forskellige interviewgruppers fokusområder som et samlet billede. Man vil samtidig være i bedre stand til at sammenligne gruppernes prio200

riteringer indbyrdes.

Dette helhedsorienterede evalueringskoncept blev

efterfølgende anvendt i forbindelse med evaluering af 17 almene forsøgsbyggerier. Erfaringerne med evalueringskonceptets hovedprincipper har, ifølge Kim Haugbølle, Anne Beim og Line Eriksen, som helhed vist at kunne anvendes som grundlag for helhedsorienterede evalueringer af standard og kvalitet af almene forsøgs201

byggerier.

Fordelene ved evaluering af byggeri

I den almene boligorganisation kan evaluering af byggeri give både fordele på både kort og lang sigt. Figur 84, udarbejdet af Stevenson og Leaman, viser fem typer af feedback fra opdragsgiverens begrundelse for at iværksætte byggeriet frem til idriftsættelsen som en livscyklus af en bygning. Den brede pil øverst er her vist som en lineær proces, men kan også blive vist som en spiral, der angiver, hvordan erfaringerne fra et projekt ideelt set bør videreføres til projekter i fremtiden. Bygningsevaluering passer ind i niveau 2 og 3, set i bagspejlet (Hind203

sight) og set fremadrettet (Foresight).

Niveauerne 1 - 3 bør også kunne bidrage til niveau

4 (Knowledge management), men der er sjældent opnået succes, på grund af opsplitningen af aktiviteterne til arkitekternes sub-specialer. Akademisk aktivitet er normalt på niveau 5 og 6, og dermed mere fjernt fra design- og ledelsesprocesser samt beslutninger, som 204

foregår på niveau 1 og 2.

84 Fem forskellige former for feedback fra evaluering af byggeri.

De øgede krav fra opdragsgivere, øgede krav fra prak-

Grierson og Moultrie har bemærkninger til, at arkitekter

sis og øgede krav til teknik og teknologier medfører, at

ofte refererer til eksemplariske bygninger som grund-

de enkelte byggeprojekter altid skal repræsentere og

lag for valgte bæredygtige løsninger. Faren ved at være

producere noget innovativt nyt. Bygningsevaluering

inspireret af nye bygningsdesign på basis af en bygning,

har også en ”insight” rolle, hvor ny viden kan anvendes

der ikke har været evalueret er, at der er risiko for, at fejl

205

208

direkte i driftsfasen.

kan gentages.

Fordelene på kort sigt er, at evaluering af byggeri

Eksemplarisk og præmieret bæredygtig arkitek-

øjeblikkeligt kan identificere positive- og negative sider

tur og bæredygtigt forsøgsbyggeri med øget fokus på

af almene bygningers formåen. Der kan, på baggrund

bæredygtige løsninger bliver, ifølge Grierson og Moul-

af resultaterne, udarbejdes konkrete handleanvisnin-

trie, uden udført evaluering benyttet som referencer i

ger for at løse konkrete driftsmæssige problemstillinger

programmeringen af nyt bygningsdesign. Evaluerings-

her og nu. Tilbagemeldingerne bidrager til at justere

resultater bør i stedet for være baseret på casestudier,

driftsbudgettet som opfølgning på de simulerede drifts-

hvor forskningsresultater angiver en hensigtsmæssig

omkostninger, der oprindeligt blev udarbejdet under

måde at fremme bæredygtigt bygningsdesign fremad-

designfasen.

rettet.

209

Ud fra evalueringer af en bygnings formåen, er der

Evaluering af bæredygtigt byggeri

en tendens til, at de bæredygtige byggerier underpræ-

Prisvindende bæredygtigt byggeri lever, ifølge Pearson,

sterer. Bordass og Leaman siger det på den måde, at

ikke altid op til forventningerne. Bygningerne er ikke

det er ikke fordi forskerne er urimeligt dystre, men det

nødvendigvis en guide for, at de gode intentioner om

er dét, de finder i virkeligheden. Der er selvfølgelig und-

bæredygtighed fungerer efter ibrugtagningen. En af

tagelser, enkelte mønstereksempler, men ofte er disse

ulemperne ved bæredygtigt byggeri er, at det vanskeligt

eksempler ikke fremhævet for det de kan præstere, så

at få nye teknologiske tiltag i byggeri til at fungere. En

de gode erfaringer forbliver derfor uoplyste.

anden ulempe er, at det sande billede af en bygnings

206

210

I følge Bordass og Leaman, bør forskere fremhæve

manglende formåen ofte skjules.

de gode resultater fra casestudier. De engelske forskere

Rigtig mange bygninger får præmieringer for at

foreslår, at vi skal lære af dét, som statistikere smider

være bæredygtige som en del af spind og benchmar-

ud, nemlig det ekstreme - det virkelig dårlige og det vir-

king. Det er ifølge Grierson og Moultrie værd at notere,

kelig gode.

at blot fordi byggerierne er præmierede med arkitek-

turpriser og hædrende anderkendelser, er det nødven-

som er skjult, eller som bliver taget for givet, når evalu-

digvis ikke ensbetydende med, at byggerierne dermed

ering af byggeri skal foretages. Ved kun at fokusere på

også præsterer godt i forhold til intentionerne, når bru-

kvantitative evalueringer slører det byggeriets kvalifika-

gerne har taget bygningen i brug. Og når resultaterne

tioner. Når evaluering af byggeri foretages, er det typisk

fra evalueringerne afslører fejl i bygningerne, betragtes

bygningernes effektivitet og ydeevne, som fokus rettes

det ikke som god reklame for hverken arkitekterne eller

mod. Prioriteten er her en vægtning på de kvantitative

207

bygningsejerne.

211

Der er mange andre bagvedliggende overvejelser,

aspekter af bygningers formåen.

David Grierson og Carolyn Mary Moultrie, fra afde-

lingen for arkitektur ved University of Strathclyde Glasgow, argumenterer for, at evaluering især er vigtig for bæredygtig arkitektur i overvågningen af, hvordan bygningen fungerer i form af energi- og vandforbrug og CO2-udledning. Bæredygtig arkitektur performer nemlig

ikke altid efter hensigten. Dette skyldes typisk en række faktorer som anvendelse af ny teknologi, kontrol- og overvågningssystemer og ikke mindst den menneskelige faktor. 81

212

Ifølge Strandeven et. al.,

kan de kvantitative undersø-

vede metoder. Byggesektoren er fodslæbende i forhold

gelser dog ikke stå alene. Kvalitative undersøgelser bør

til frembringelsen af bæredygtige helhedsbetragtninger,

også inddrages, med fokus på brugerne. For at kunne

og det er ikke nødvendigvis fra denne kant, at driverne

undersøge om intentionerne bag et byggeri fungerer,

til et mere gennemdyrket bæredygtigt bygget miljø vil

fremhæver de, at der mindst skal spørges om:

blive åbenbaret. Derimod vil samfunds- og markedsmæssige stigninger af energiomkostninger samt lov-

1) Hvor godt bliver brugernes funktionsmæssige

trække (pull). Grierson og Moultrie påpeger, at nuværende byggemetoder binder os til fremtidige mønstre af ressource- og energiforbrug, affald, emissioner og miljøskader. Dårligt designede bygninger efterlader en varig arv til den næste generation, hvilket medtager negative sociale-, økonomiske- og miljømæssige virkninger i hele byg217 ningernes livscyklus. Arkitekten står midt i manegen og skal jonglerer med energieffektivitet, miljøvenliglighed, funktionalitet, socialitet, brugere, holdbarhed og æstetik. Grierson og Moultrie hævder derfor, at det er afgørende, at arkitek216

behov opfyldt?

2) Hvordan er den miljømæssige formåen?

givning skubbe (push), hvis ikke etik og betydning kan

(normalt vedrørende energi- og vandeffektivitet)

3) Hvordan er den økonomiske rentabilitet? (om

intentionerne har været pengene værd, og

om der har været et investeringsafkast)

Overraskende nok, er det få moderne bygninger, der kan honorerer disse tre kategorier, påpeger Leaman, Stevenson og Bordass. Dét, at bygningerne ikke lever op til intentionerne, er ikke et udtryk for, at forskerne ser for dystert på tingene, men at de faktisk indfanger virkeligheden. Faktisk lever mange bygninger så dårligt op til intentionerne, at bygningsejerne er pinlige ved tanken 213

om at publicere resultaterne.

Det betyder samtidig, at arkitekter og andre byg-

ningsprofessionelle ikke har mulighed for at lære af andre professionelles tidligere fejltagelser. Mange evalueringer af byggerier, som underpræsterer i forhold til intentionerne, er overraskende nok ikke blevet publiceret. Evalueringsresultaterne fra højt profilerede byggerier forbliver desværre upublicerede, påpeger Leaman, Stevenson og Bordass.

Det medfører derfor, at de samme fejltagelser ube-

vidst bliver cementeret af de professionelle i driftsorganisationen, fordi de ikke ved bedre. Selvom målet ofte er at forbedre effektiviteten og ydeevnen af byggeriet, så argumenterer Leaman, Stevenson og Bordass for, at 214

resultatet ofte kan vise sig at blive det modsatte.

Følgevirkningerne af manglende publiceringer med-

fører, ifølge Short, Cook, og Lomas, at det er vanskeligt at få nye bygningskoncepter, herunder bæredygtigt 215

byggeri, til at fungere efter intentionerne.

Evaluering af byggeri og arkitektpraksis

Byggesektoren kan opfattes som en ”supertanker”, der er langsom til at reagere på den bæredygtige kurs og ændring i samfundet. Byggebranchen foretrækker, ifølge Grierson og Moultrie, hovedsageligt de gennemprø82

85 Evalueringsrapport af de almene forsøgsbyggerier ”Økohus 99”.

ten inkluderer viden, analyser og syntese af et helt nyt

gerierne er færdigbyggede og taget i brug. Bordass og

set up af sociale-, miljømæssige- og økonomiske mål,

Leaman pointerer, at det dermed bliver svært for arki-

med specifikke kriterier i samspil med det funktionelle

tektpraksis at løse de praktiske udfordringer med bære-

218

223

krav.

dygtighed.

Der stilles derved komplekse krav til arkitektpraksis,

Barriererne i nutidens arkitektpraksis synes, ifølge

med en omfattende forståelse af alle aspekter af bære-

Bordass og Leaman, at være manglende viden for

dygtighed. Arkitektpraksis må i den henseende profes-

manglende dokumentation fra erfaringer fra byggeri

sionelt kunne engagere sig i en bred vifte af discipliner

der er taget i brug. Der er øget krav til arkitektpraksis

og specialer. Samtidig stilles der, ifølge Bordass, Lea-

om mere omfattende viden om lovgivning, ny tekno-

man og Willis, også designkrav i forhold til brugernes

logi, materialer og miljødesign, for derigennem at kunne

219

rolle.

Bordass og Leaman påpeger, at brugernes rolle

også medfører krav til bygningsdriften.

220

Chris Twinn

224

engagere sig i den integrerede designproces.

En yderligere barriere i arkitektpraksis er, ifølge

argumenterer for, at man bør tage hensyn til brugernes

Grierson og Moultrie, manglende viden og bevis for,

rolle samt krav til bygningsdrift, for at kunne imødekom-

hvordan principperne bag bæredygtige bygninger fun-

me intentioner til bæredygtighedens såkaldte ”tredob-

gerer i den virkelige verden. At dele viden fra evaluerin-

221

belte bundlinje”.

ger af bæredygtige byggerier, er en vej til at promovere

Arkitektpraksis er endvidere udfordret ved, at den

”best practice and lessons learned”, for at undgå at de

ofte går fra et projekt til et andet projekt uden at kende

dårlige løsninger bliver gentaget. Her er beboerne ofte

til den iboende viden om bygningers formåen, pointerer

de bedste til at give feedback på byggerier.

Bordass og Leaman. Arkitekter forlader ofte projektet i

222

225

Leaman, Stevenson og Bordass argumenterer end-

samme øjeblik brugerne tager bygningen i brug.

videre for, at det med fordel kan gøres ved anvendelse

af dybdeinterviews af brugerne om særlige emner eller

Arkitektpraksis har, ifølge Bordass og Leaman, ikke

altid den fornødne viden om hvad der sker, når byg-

226

efter udvalgte ”nålestik”.

SAMMENFATNING

Hermed afsluttes det sidste afsnit om evaluering i byg-

geriet med beskrivelse af; evalueringsmetoder, den nordiske tradition, det bæredygtige byggeri og udfordringerne for nutidens arkitektpraksis. Der er blevet redegjort for, hvordan evaluering af byggeriet og resultaterne herfra kan fremme intentionerne bag bæredygtigt byggeri. Der er endvidere blevet redegjort for ph.d.-projektets forskningsspørgsmål, rettet mod en kvalitativ evaluering fra brugerne af bæredygtige almene boliger. Det leder nu frem til kapitel 3 med en gennemgang af de metodiske- og teorietiske valg for undersøgelserne. 83

3. TEORI OG METODER

VIDENSKABSTEORI MED ET FÆNOMENOLOGISK PERSPEKTIV METODOLOGI – UNDERSØGELSESDESIGN METODE – UNDERSØGELSESTEKNIK TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW ANALYSEMETODE – DEN FÆNOMENOLOGISKE TRADITION

VIDENSKABSTEORI MED ET FÆNOMENOLOGISK PERSPEKTIV Fænomenologisk filosofi

Problemstillingen i nærværende forskningsprojekt retter sit fokus på brugernes erfaringer med bæredygtighed i praksis. Fungerer bæredygtigheden for brugerne? Hvilke erfaringer har de med bæredygtigheden? Og kan brugernes erfaringer med fænomenet anvendes fremadrettet? Det problematiseres om bæredygtige almene boliger har fokus på brugernes behov? Blev brugerne inddraget i processen? Hvad er bæredygtighed for brugerne?

Hvordan kan man fordomsfrit indsamle erfaringer fra beboere, driftspersonale og personale i driftsafdelingen

i administrationen? I det følgende afsnit redegøres der for denne afhandlings videnskabsteoretiske afsæt med et fænomenologisk perspektiv, dets ontologi og epistemologi. Med et fænomenologisk perspektiv tilstræbes at opnå mere viden om et bestemt fænomen - herunder individers fælles erfaringer med fænomenet. Samtidig præciseres den tidlige fænomenologi.

VALG AF DET FÆNOMENOLOGISKE PERSPEKTIV

Ordet fænomen kommer af det græske ord phainome-

non, der betyder ”det, som viser sig, kommer til syne eller fremtræder for en bevidsthed” og logos, som betyder ”lære”. Fænomenologi er altså læren om det, der kommer til syne eller fremtræder for en bevidsthed. Fænomenologi betyder bogstaveligt talt en videnskab 1 om fænomenerne. Den tyske filosof Edmund Husserl (1859-1938) grundlægger i begyndelsen af det 20. århundrede fænomenologien som en teori og en særlig metode til at studere bevidsthedsfænomener. Det var, ifølge Husserl, en måde at undersøge erkendelsen ved at beskrive dét, 2 som viser sig for ens bevidsthed. I 1900-1901 udgav Husserl ”Logische Untersuchungen” I og II, der betrag3 tes som hans hovedværk fra denne periode. Husserl udviklede fænomenologien som en reaktion på dels positivismens videnskabssyn, dels tidens filosofiske strømninger. Fænomenologien stræbte, ifølge arkitekt Linn Mo, efter at gøre filosofien videnskabelig og samtidig lade den bevare sin selvstændighed i forhold til fagvidenskaberne. Mo beskriver at det, ifølge Husserl, er den fænomenologiske filosofis opgave at give en fordomsfri beskrivelse af dét, der fremtræder for 4 en bevidsthed. Fænomenologien førte, som Jacob Dahl Rendtorff

beskriver, til en filosofisk revolution, der i første halvdel af det 20. århundrede fik en væsentlig indflydelse på både tyske-, franske- og angelsaksiske videnskabsteoretikere indenfor humaniora, samfundsvidenskaberne og 5

naturvidenskab.

Martin Heidegger (1889-1976) og Maurice Mer-

leau-Ponty (1908-1961) var væsentlige filosoffer og samfundsteoretikere der tog afsæt i Husserls arbejder. Heidegger var elev af Husserl og overtog stillingen som professor i Freiburg efter Husserl. Jean-Paul Sartre (1905-1980) var inspirationskilde til Heideggers opta6

gethed af den eksistentielle fænomenologi.

Heidegger videreudviklede fænomenologien fra

Husserls optagethed af menneskers bevidsthed hen imod en optagethed af menneskers eksistentialistiske grundlag. Ifølge Kisten Hyldgaard hævdede Heidegger, at mennesker er i en umiddelbar, ureflekteret, praktisk, brugende og instrumental omgang med verden. Det vil sige, at mennesket altid har noget for med verden. Mennesket er handlende midt blandt tingene og er altid i færd med noget. Hyldgaard skriver om Heidegger om

det at være i verden: ”Mennesket er til, her og nu, i en

faktisk og konkret sammenhæng.” Både Merleau-Ponty og Emmanuel Lévinas (19061995) var vigtige for udvikling af fænomenologien i 7

Frankrig. Merleau-Ponty, der var Husserls elev , var grundlæggeren af den franske kropsfænomenologi, hvilket fik en væsentlig indflydelse inden for psykologien og erkendelsesteorien. Lévinas satte sit præg som en af de vigtigste etikere i forhold til de fænomenologiens 9

kropsfænomenologien.

”Der ligger i den fænomenologiske tilgang en betoning af arkitekturen som noget meget fundamentalt, fordi 17 den ikke blot udtrykker, men skaber vores verden.”

etiske forpligtigelser.

I de anglesaksiske lande nævnes Alfred Scütz,

(Nygaard, E. 2011, 191)

Peter L. Berger og Thomas Luckmann som teoretikere, der alle er influeret af den fænomenologiske tænkning.

I England er arkitekt og lektor Jonathan Hale ved Not-

Også i Danmark har fænomenologien stor indflydelse

tingham Universitet optaget af oplevelsen af arkitektu-

bl.a. i teologi og humaniora via filosoffen Knud Ejler

rens materialitet og dets tektonik. Hale sammenstiller

Løgstrup og efterfølgende også indenfor samfundsvi-

arkitektur og legemliggørelse med reference til Mer-

denskaberne.

leau-Pontys arbejde med kropsfænomenologi, og han

Den danske fænomenolog, filosof og professor Dan

argumenterer for kropsfænomenologiens position som

Zahavi ved Københavns Universitet har forsket i Hus-

inspiration for at undersøge nye muligheder i forbindel-

serls originale tekster ved det internationale center for

se med oplevelse af arkitektur.

fænomenologisk forskning beliggende i Leuven, Bel-

gien. Zahavis forskning i Husserls har givet internationalt

Husserls interesse for menneskets livsverden og deres

Den danske fænomenolog Dan Zahavi skriver, at

positioneret sig.

erfaringer med kulturelle-, sociale- og naturlige dimen-

sioner gør hans fænomenologiske erfaringsfilosofi rele-

Den fænomenologiske filosofi er, ifølge Linn Mo, en

erfaringsfilosofi der drejer sig om, hvordan vi som men-

vant i forhold til arkitektur:

nesker konstituerer virkeligheden.

Fænomenologi har præget arkitekturforskningen og

det arkitekturteoretiske felt. Arkitekt Erik Nygaard beskriver i bogen ”Arkitektur forstået - fænomenologisk” om den norske teoretiker Christian Nordberg-Schultz. Han var rundet af Heideggers filosofi, der forsøger at tænke fænomenologien ud fra menneskets eksistens og placering i den konkrete livsverden.

Dét som Heidegger kalder for væren. Dét at være i

verden og tage vare om den omsættes hos Nordberg-

Schultz til forestillingen om stedet, hvor arkitekturen er 14

en konkretisering af vores livsverden.

Også for den finske arkitekt og teoretiker Juhani Pal-

”Skønt Husserl ikke selv har skrevet noget nævneværdigt om arkitektur, er det relativt ligetil at gøre brug af hans overvejelser. For Husserl bør rummet kunne analyseres som en helhed som mennesker færdes, arbejder, og lever i. Derfor skal arkitekten heller ikke blot fokusere på spørgsmål vedrørende de tekniske produktionsaspekter, men bør vende sig imod og tage hensyn til livsverdens kulturelle, sociale og naturlige dimension. Uden en rodfæstning i livsverdenen risikerer arkitekturen at ende i den tomme æstetisering eller den gode teknificering. Det gode design må tilpasses det levede 19 rum, det må resonere med kroppens egen orden”.

lasmaa har fænomenologien været udgangspunktet for hans arkitekturforståelse. Inspirationen har især været

(Zahavi, D. 2006, 17)

fra Martin Heidegger, Maurice Merleau-Ponty og JeanPaul Satre. Pallasmaa er kritiker af den nye arkitekturs abstraktion og overfladiske karakter. Han efterlyser en arkitektur, der skaber sammenhæng mellem menneske 15

og natur samt mellem dagligliv og drømme.

Arkitekt Erik Nygaard beskriver, at arkitekturen, iføl-

ge Pallasmaa, skal tale til alle vores sanser og hele kroppen. Og da arkitekturen skal give os sanselige oplevelser via lyde, lugte, stoflighed m.m., trækker Juhani Pallasmaa ganske frit på Merleau-Ponty´s arbejde inden for

DET FÆNOMOLOGISKE PARADIGMES ONTOLOGI

Et videnskabsteoretisk perspektiv er en betegnelse for den grundlæggende forståelse af verden og det grundlæggende syn på erkendelse, som en teori bygger på.

Det betegnes som henholdsvis ontologi og epistemologi. 87

Ontologi er ”læren om det værende”. Ontologi er, som

I et fænomenologisk perspektiv falder interessen på

grundlæggende antagelser om virkelighedens beskaffenhed, vores verdenssyn, de antagelser vi har om verden, menneskesyn og genstandssyn. Hvordan anskuer vi den del af verden, som vi gør til vores genstandsfelt? Hvordan forstår vi den genstand som vi undersøger, hvad kendetegner den, hvilken indholdsmæssig substans tillægges den? Opererer vi ud fra en fast/lukket 21 ontologi eller med en flydende /åben ontologi?” Fænomenologien er, ifølge Rennison, sit eget paradigme. Det fænomenologiske paradigmes ontologi positionerer sig inden for eksistentialisme som værenssyn, hvor eksempelvis Heidegger tilskrives denne position. Virkeligheden er her, dét som mennesket lever eller oplever. Man kan sige, at der ikke er adgang til virkeligheden uden om vores særegne erkendelse, fortolkning 22 og oplevelse af den. Enhver genstands fremtrædelse er, ifølge Rennison, altid en fremtrædelse af noget for nogen. Virkeligheden består således af subjektive, relative stabile ”meningsprovinser” og altid-allerede eksisterende ”livsverdner”. Det vil sige perceptioner, værdier, motiver og følelser, der skaber menneskets væren-i-verden. Som Betina W. Rennison skriver: ”Mennesket eksistens skaber dens 23 essens.” Men hvor Heidegger, Merleau-Ponty og Satre var optaget af fænomenologi med især et ontologisk eksistentielt udgangspunkt, var det hos Husserl og den tidlige fænomenologi med et epistemologisk udgangspunkt. Den tidlige Husserl adskilte sig herfra ved en optagethed af at studere bevidsthedsfænomener med 24 det mål at undersøge erkendelsen. Nærværende forskningsprojekt bekender sig til den tidlige Husserls epistemologisk optagethed af at undersøge menneskets erkendelse, og beskrive deres erfaringer med fænomenerne.

aktører tillægger forskellige handlinger. Det er således

Betina W. Rennison fra Ålborg Universitet skriver: ”… de

DET FÆNOMOLOGISKE PARADIGMES EPISTEMOLOGI

Det fænomenologiske paradigmes epistemologi er ”læren om viden med de antagelser vi har om viden og hvordan viden er mulig”. Det fænomenologiske paradigmes epistemologi positionerer sig inden for subjekti-

visme som videnssyn. 88

de subjektive handlinger, og hvilken mening subjektive ikke et formål at identificere og forklare kausale sammenhænge, men ifølge Justensen og Mik-Meyer at for-

tolke, forstå og typificere subjektive meningsuniverser. Objektivismen og subjektivismen repræsenterer to unikke verdensanskuelser. Ifølge Sørensen m.fl. er objektivismen også kaldet for den empiriskanalytiske position, som sammenfatter teorier med målbare data fra virkeligheden. Subjektivismen betegnes derimod som den fortolkede position, som forudsætter, at forståelse af sociale handlingsforløb kan opnås ved at fortolke og sammenføje viden, der allerede findes i folks 26 bevidsthed. Grundlæggende repræsenterer fænomenologien et opgør med objektivismen, hvor sociologen Alfred Schutz (1899-1959) hævder: ”Strengt taget findes der ikke sådan noget som rene og skære kendsgerninger. Alle kendsgerninger er til at begynde med kendsgerninger, der er blevet udvalgt af vores bevidsthed (….). De 27 er således altid fortolkede kendsgerninger…..” Det er ikke muligt at forklare verden til bunds, men det betyder dermed ikke, at fænomenerne er konstruerede. De er, som Betina W. Rennison beskriver, virkelige som levede fænomener og er ikke-udskiftlige med andre fænomener. Den fænomenologiske epistemologi 28 nås via systematisk beskrivelse af subjektivet. Det foregår gennem et første-personsperspektiv med fyldige og rige beskrivelser af subjektets unikke og specifikke oplevelser og erfaringer med givne fænomener (thick descriptions). Det fænomenologiske paradigmes epistemologi belyser, hvordan ”levende” mennesker forstår og oplever den verden, de lever i og er 29 fælles om. Det kropslige subjekt anlægger et perspektiv, som genstanden fremtræder igennem. I modsætning til de objektive videnskaber er fænomenologien ikke interesseret i de enkelte genstandes indholdsmæssige beskaffenhed. Fænomenologien er f.eks. ikke interesseret i genstandes vægt, sjældenhed eller kemiske sammensætning, men i stedet for optaget af måden hvorpå de kommer til syne. Zahavi betoner, at det derfor er fremtrædelsesmåden i deres Wie (hvordan) snarere end i 30 deres Was (hvad). Ifølge Dan Zahavi præciserer Husserl, hvilke betin25

gelser der skal være opfyldt, for at fænomenologisk

givethed.

videnskabelig erkendelse kan foregå. Zahavi pointerer, at Husserl skelner mellem to typer af mulighedsbetingelser; På den ene side den ideale – objektive - og på den anden side den aprioriske - subjektive.

Intentionalitet

Intentionalitet betyder rettethed. I Husserls fænomenologi er en af hovedidéerne, at vores menneskelige

De objektive betingelser er fundamentale grundprin-

bevidsthed altid er intentionel. Det vil, ifølge Jacobsen,

cipper, strukturerer og love, der danner selve det aprio-

Brinkmand og Tanggaard, sige at vores bevidsthed altid

riske grundlag for en hvilken teori i det hele taget. Der-

er rettet mod noget. Det kan være rettet mod genstan-

udover skal de subjektive mulighedsbetingelser være

de, et formål, en idé, et begreb og så fremdeles.

tilstede. Det beskriver Husserl som de betingelser, der

skal være opfyldt, for at der i subjektiv forstand sker en

af forskellige slags fænomener fx en fysisk genstand, en

realiseret erkendelse. Det er samtidig en betingelse, at

geometrisk figur, et tal, et menneske, livet, tiden eller et

det erkendende subjekt skal kunne kende forskel mel-

kunstværk. Jacobsen, Brinkmand og Tanggaard beskri-

lem sandhed og falskhed, mellem gyldighed og ugyldig-

ver det således: ”Når vi tænker, tænker vi nødvendigvis

hed, faktum og væsen samt evidens og absurditet.

Zahavi præciserer, at Husserl ikke er interesseret i

faktiske eller kausale mulighedsbetingelser, men derimod de ideale og aprioriske. Han retter ikke sin interesse imod hvilke faktuelle psykologiske eller neurologiske betingelser, der skal være opfyldt, for at mennesket kan 34

erhverve sig erkendelse.

Husserl ønsker i stedet for at afdække de kognitive

kompetencer, som subjektet må råde over, hvis det overhovedet skal være muligt at kunne erhverve sig erkendelse. Dan Zahavi beskriver endvidere, at videnskabelig erkendelse fra Husserls perspektiv forudsætter idealitet. Og selvom det ikke er muligt at forene videnskabelig objektivitet med psykologisk begrundelse af logikken, kan paradokset være, at objektive sandheder erkendes i subjektive erkendelsesakter. Forholdet mellem den objektive realitet og den subjektive akt skal derfor udforskes og afklares for at nå til en nærmere 35

forståelse af erkendelsens mulighed.

Det er, ifølge Zahavi, værd at notere at Husserl var

kritisk over for psykologismen, der var en erkendelsesteoretisk- og relativistiskteori op til år 1900, med en tese om at erkendelse og logik er begrundet i den menneskelige psykologi. Husserl argumenterede for, at denne teori kun kunne overvindes ved at fremlægge alternative redegørelser for logikkens og objektivitetens

Vores bevidsthed tilstræber at give en karakteristik

på noget, og når vi sanser, er der et bestemt noget, der 38 sanses.” Tesen om intentionalitet beskrives som den subjektive side af menneskelivet. Jacobsen, Brinkmand og Tanggaard formulerer, at vi som menneske ikke kun registrerer hvilke egenskaber en genstand har, men vi fastlægger også, hvilke egenskaber en genstand af den pågældende type har. Vi vil altid opleve noget som 39 værende noget bestemt. Med henvisning til Husserl beskriver Dan Zahavi: ”Det intentionale subjekt kan kun tænkes som verdensrelateret, og omvendt kan vi kun give mening til verden i og med den forstås af subjek40 tet”. Jacobsen, Brinkmand og Tanggaard beskriver, at der, ifølge Husserl, altid er en sammenhørende relation mellem os mennesker og verden. Subjektet er os og objektet er verden. Da der altid er denne samhørende relation mellem subjekt og objekt, er intentionaliteten dét, der så at sige ophæver adskillelsen mellem subjekt 41 og objekt. Det er gennem intentionaliteten, at vi dermed kan få adgang til forskellige slags fænomener. Og vi kan herefter beskrive, hvordan disse fænomener har betydning ud fra vores bevidsthed som mennesker. Fænomenologi bliver en undersøgelse af, hvordan forskellige fæno42 mener præsenterer sig for vores bevidsthed.

status. Derfor skal man kunne forholde sig direkte til de ideale genstande selv, og ikke nøjes med tomme spe-

Livsverden

og udelukkende basere sine overvejelser på det, som

verden (die Lebenswelt) i forholdet mellem erfaring og virkelighed. Livsverden er simpelthen den konkrete verden, vi lever i. Den verden vi er fortrolige med i hverda-

kulative hypoteser. Kravet må være at gå til sagerne selv

rent faktisk viser sig. Vi skal forholde os til idealitet eller realitet i dens fremtrædelse eller dens erfaringsmæssige

Husserl fremhæver, ifølge Zahavi, betydningen af livs-

gen. Den vi sanser, bevæger os rundt i, fødes i, lever

Essens

og dør i. Det var således Husserls idé om den levede

I den fænomenologiske analyse, ifølge Brinkmann og

Hansen og Simonsen er livsverdenen den præ-viden-

nes væsen. Et fænomen viser sig via intentionalitet i sin essens. Essensen er, ifølge Husserl, ikke noget forskeren tilføjer gennem en egentlig efterfølgende fortolk50 ning. Jørgen Dehns siger, at fænomenologien kan anses som en nutidig rekonstruktion af den klassiske filosofis essentialisme. At tingene har essens, beskriver Dehs, som noget der kommer ud af en lang tradition. Dette med Platon som den centrale kilde hvor vi kan få kendskab til de individuelle ting gennem vores forståelse af 51 almindelige paradigmer. Denne tanke om tingens væsen betyder, ifølge Dehns, at de ikke er afhængige af vores for godt befindende, men står i forbindelse med den almennyttige sfære. Det der hos Platon i sidste instans defineres som idéen om det gode. Det er altså aldrig tilfældigt uden at være udtryk for en meningsfuld og grundlæggende 52 orden i verden. Dan Zahavi beskriver om analysen: ”I stedet for at være optaget af genstandene, skal vi reflektere over, tematisere og analysere bevidsthedsakterne, for deri53 gennem at få en forståelse af genstandene.” Disse filosofiske idéer er således grundlæggende i fænomenologien, både i forhold til hvordan man anskuer verden, men samtidig også vigtige for hvordan man vil undersøge noget videnskabeligt. Jacobsen, Brinkmand og Tanggaard argumenterer endvidere for, at vi derigennem – og i modsætning til de naturvidenskabelige tilgange – udelukkende kan forstå verden ved at inkludere det observerende subjekt i vores tænkning. Verden observerer ikke sig selv, og ”data” bliver ikke uden videre tilgængelige for videnskaben uden erfarende subjekters mellemkomst. Jacobsen, Brinkmand og Tanggaard skriver følgende: ”Fænomenologer insisterer på, at det mest videnskabelige udgangspunkt er at medtænke subjektivitetens medkontituerende rolle i den videnskabelige proces frem for at negligere den i objektivitetens navn. Og de insisterer samtidig på, at det er muligt at nå beskrivelser af erkendelsesakten, som ikke kun har subjektiv gyldighed, men er intersubjektiv valide. Frem for at fremstille hypoteser og teorier om verdenen må vi tage udgangspunkt i den verden, vi 54 lever i, og sætte vores egen forforståelse i parentes.”

erfaring, beskrevet og defineret som livsverden. Ifølge skabelige, præ-refleksive og taget-for-givne del af den 44

menneskelige erfaring.

Fænomenologen hjælper os til at kunne beskrive

menneskers konkrete hverdag og synliggør deres betydninger af den. Fænomenologien kræver, at videnskaben skal tilpasse sig den virkelige verden, som menneskerne lever i. Fænomenologien går således hånd i hånd med humanismen.

Ved at beskrive andre menneskers livsverden og ved

at gå ”direkte til tingene”, betyder det, ifølge Brinkmann og Tanggaard, at forskningen går bag om fordomme, stereotypier, sociale påvirkninger, kulturelle påvirkninger af det vi tager for givet i hverdagen og som kan have 45

betydning for, hvordan vi egentlig opfatter verdenen.

En livsverden er opbygget af en horisont af både tid

og rum, hvor tingene viser sig i deres konkrete meningsog erfaringsstrukturer. Jacob Dahl Rendorff udtrykker

det således: ”… samfund, historie og kultur udtrykker

en sådan rettethed, hvor bevidstheden aldrig er passiv for erfaringen, men medspiller med erfaringens bevidsthed en oprindelig meningssammenhæng, der bryder 46 modsætningen mellem subjekt og objekt.” Epoché

Når Husserl opererer med begrebet epoché eller reduk-

tion i fænomenologisk forstand, så betyder det, ifølge Brinkmann og Tanggaard, ”at lede tilbage”. Forskeren skal forholde sig åben og fordomsfri, hvilket gør det muligt at beskrive et fænomen, som det viser sig for 47 hans eller hendes egen bevidsthed. Reduktionen skal derfor ses som en reduktion af dommen, om hvorvidt et givent oplevelsesindhold eksisterer eller ej. Det skal filtrere for videnskabelige forforståelser og commonsense, således det er muligt at studere den rene bevidsthed. Epoché benævnes parentesreglen - ”at sætte parentes” om sine forforståelser 48 om fænomenet. Kvale og Brinkmann beskriver det som en fordomsfri beskrivelse af fænomenernes væsen. Man kan se det som fænomenologiens stræben efter at se bort for det, som andre videnskaber forudsætter om verden, for at 49 kunne studere den rene bevidsthed. 90

Tanggaard, er målet at finde essensen af fænomener-

SAMMENFATNING

Hermed afrundes beskrivelserne af videnskabsteori med et fænomenologisk perspektiv. Nærværende projekt arbejder ud fra et fænomenologisk perspektiv, hvilket har en række metodiske konsekvenser i forhold til projektets undersøgelsesstrategi. I det næste afsnit vil der blive redegjort for projektets undersøgelsesstrategi - også kaldet dets metodologi.

METODOLOGI - UNDERSØGELSESSTRATEGI Forskningens hovedspørgsmål har fokus på, om bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger fungerer for beboere, driftspersonale og personale i driftsafdelingen. Underspørgsmålene er dels hvad brugernes erfaringer er med bæredygtige almene boliger, samt hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Undersøgelsen sker med en fænomenologisk tilgang, som understøttes af en undersøgelsesstrategi, der søger at besvare forskningens hoved- og underspørgsmål gennem en række kvalitative metodevalg. Dette afsnit vil redegøre for de undersøgelsesstrategiske overvejelser og valg.

VALG AF FÆNOMENOLOGI SOM TILGANG TIL KVALITATIV FORSKNINGSMETODE

Fænomenologiens opgave beskrives af Rendtorff som

at gå ”til sagen selv” uden forudfattede meninger og teo55

rier. Justesen og Mik-Meyer påpeger, at ”sagen selv” ikke er den objektive, uafhængige forskningsgenstand,

cifikke svar. Clifford Geertz beskriver denne metodiske tilgang som værende et ideal om at opnå ”fyldige” eller 59

”rige” beskrivelser (thick descriptions).

men derimod den subjektive erfaring og meningstilskri56

velse i bestemte livsverdener.

Valget med at arbejde ud fra et fænomenologisk

perspektiv har en række metodiske konsekvenser. Det beskriver Justesen og Mik-Meyer og supplerer med, at der med fænomenologisk tilgang dermed er et ideal, om at forskeren er i stand til at leve sig ind i andres situation og livsverden. Empati og evnen til indlevelse bliver ofte fremhævet som en væsentlig egenskab ved den dygtige forsker. På trods af denne forskydning kan vægtningen af indlevelsesevne stadig ses som et krav for forskerneutralitet, da fænomenologien fordrer en fordomsfri tilgang til det område, som forskeren gør til 57

genstand for sin undersøgelse.

Valget af fænomenologi som tilgang til en kvalitativ

forskningsmetode giver som udgangspunkt en åben og fordomsfri mulighed for at indfange menneskers livsverdner. Denne tilgang får samtidig indvirkning på den metodiske forskningsmetode, hvor Steinar Kvale argumenterer for, at netop interview kan bidrage til problemstillingen med mange spontane, righoldige og spe-

VALG AF FÆNOMENOLOGI OG DETS KVALITETSKRITERIER Fælles kvalitetskriterier

Fænomenologien opererer med et sandhedskriterium, der, ifølge Justesen og Mik-Meyer, kan beskrives som kohærensteoretisk og erkendelsesteoretiske opfattelse.

Kohærens og konsistens er to begreber, der er fælles kvalitetskriterier for et veludført projekt - således også gældende for nærværende projekt som en fænomenologisk inspireret undersøgelse. Kohærens betyder ”sammenhæng”, hvor man i forhold til et projekt vurderer, om der er en logisk sammenhæng mellem undersøgelsens enkelte dele. Der bør således være en klar sammenhæng mellem forskningsspørgsmål, teori og 60 de metodiske valg. I nærværende projekt er en imødekommelse af kriterierne til kohærens søgt gennem en sammenhæng i mellem forskningsspørgsmål, teori- og metodevalg. Forskningsspørgsmålet retter sit fokus på, om bære-

dygtighed fungerer for beboere, driftspersonale og

delige. Validiteten ligger også i den måde resultaterne er

driftsadministration. En indfangning af brugernes erfa-

blevet fortolket. Blev forskeren styret af sin forforståelse,

ringer med bæredygtigheden og om disse erfaringer

eller har forskeren bare tolket resultaterne i dén retning,

kan anvendes fremadrettet i udviklingen af fremtidigt

som støtter forudindtagede idéer og fordomme?

alment bæredygtigt byggeri. Der er således en interesse

i disse brugeres livsverden, der med et fænomenologisk

perspektiv som teori undersøges via interview. Konsistens handler også om sammenhæng i et projekt, men mere præcist om der er en ensrettet sammenhæng i anvendelsen af begreber, metoder og teori. Anvendes det ensartet, eller anvendes det konsistent? Til konsistenskravet knytter der sig således et krav om præcision, og indbefatter eksempelvis at begreber er 61 klart defineret. Der er gennem afhandlingen tilstræbt en konsistens i anvendelsen af begreber, metoder og teori. Kapital 2 redegør for begrebet almene boliger, begrebet bæredygtig arkitektur samt begrebet evaluering af byggeri. Kapitel 3 redegør for koblingen mellem begreberne ift. en fænomenologisk tilgang og med interview som metode. Ligeledes gælder et andet fælles kvalitetskriterie kaldet transparens- eller gennemsigtigshedskriteriet. Med gennemsigtighed skal det være tydeligt, hvordan forskningsspørgsmålet bliver undersøgt, og hvorfor dataindsamlingsmetoden er valgt i forhold til andre metoder. Det samme gælder for valget af netop de interviewpersoner, som indgår i undersøgelsen samt valget af teori. Kriteriet for gennemsigtighed betyder, at de trufne valg skal fremgå og ikke mindst, hvorfor de er valgt. På den måde giver man læseren mulighed for at forholde sig 62 kritisk til projektets præmisser og resultater. Validitet

Validiteten (gyldigheden) handler om, i hvor høj grad de indsamlede data i nærværende projekt bidrager til at besvare forskningsspørgsmålet. Validiteten handler om at sikre sig, at man konkret undersøger det, som 63 man sætter sig for at undersøge. Validitet er endvidere relateret til dokumentationen og fortolkningen af data. Validiteten eller gyldigheden af data bestemmes af forholdet mellem forskningsspørgsmål, de indsamlede data og konklusionen. Målet er at opnå en høj validitet. Når man skal vurdere validiteten af nærværende undersøgelse må man kigge på, hvorvidt interviewpersonerne, der er benyttet til generering af data, er påli-

Man kan tale om både den interne- og den eksterne

validitet. Intern validitet henviser til om undersøgelsen har været udført stringent og systematisk. Ekstern validitet henviser til overvejelser i forhold til undersøgelsens dele dvs. teori, det filosofiske grundlag, forskningsdesign, interview, transskribering, analyse og afrapportering. Med hensyn til ekstern validitet kan man, ifølge Bente Halkier, spørge: ”Om undersøgelsens resultater er gyldige i andre sammenhænge? Kan resultaterne anvendes i praksis? Er vi blevet klogere? Har vi fået 64 ny viden? Den eksterne validitet refererer således til resultaternes generaliserbarhed. Kan man bruge resultaterne i andre kontekster? Siger de noget generelt?” Der er forskere i den kvalitative tradition, der afviser relevansen af begreberne validitet og reliabilitet og lancerer i stedet alternative kvalitetskriterier. Især forskere med radikal konstruktivistisk position afviser begrebet validitet med henvisning til, at forskningsgenstanden i sig selv er flydende, flertydig og aldrig er løsrevet fra 65 konteksten samt forskernes teoretiske perspektiv. Ifølge Justesen og Mik-Meyer hævder mange fænomenologer dog, at validitet og reliabilitet er væsentlige vurderingskriterier i forhold til fænomenologisk inspirerede undersøgelser - dog i det omfang at disse begreber omdefineres, så det passer til det fænomenologiske 66 perspektiv. En anden variant af validitet der ofte fremhæves i den fænomenologisk inspirerede forskning er, ifølge Justesen og Mik-Meyer, forestillingen om kommunikativ validering - herunder respondentvalidering. Kvale definerer kommunikativ validering som en ”efterprøvning af 67 vidensudsagn i dialog”. Det betyder, at resultater fra analysen, eller dele af den, præsenteres for de interviewpersoner, der har bidraget til det empiriske materiale, og derigennem er med til at validere analysens resultater. Kriteriet om kommunikativ validering, hævder Justesen og Mik-Meyer, er væsentligt og meningsfuldt for en fænomenologisk inspireret undersøgelse, da formålet ofte er at indhente beskrivelser af subjektivt forankrede erfaringer af bestemte fænomener i en subjektiv livsver93

denskontekst. På den baggrund bliver det meningsfuldt

bestående af tre metoder (mixed methodes approches)

at validere, om interviewpersonen subjektivt kan gen-

der, ifølge Barbour, Fern samt Halkier, kan triangulere

kende sig selv i de resultater, der fremstilles på bagrund

data og højne validiteten af undersøgelsens resultater.

af analysen.

Validitet og casestudier I forhold til casestudier kan validiteten ved casestudier, ifølge Helle Neergaard, styrkes i valget af flere cases. ”Ved at benytte et multiple case-design opnår man imidlertid en større ”tiltro” til resultatet. Multiple cases 69 styrker resultatets præcision, validitet og stabilitet.”

Der er i nærværende projekt således foretaget

bevidste valg, der søger at højne validiteten gennem triangulering anvendt ved 1: at benytte tre forskellige cases, 2: at benytte tre forskellige interviewmetoder, 3: at benytte tre forskellige brugergrupper og spørge ind til dem indbyrdes både ved dybdeinterviews og fokusgruppeinterviews samt 4: at forelægge brugernes delresultater for arkitekt og bygherre i den givne case for derigennem at få nye vinkler af fænomenerne.

(Neergaard, H. 2010, 21–22)

Kriteriet om kommunikativ validering bringes i spil

ved gennemførelse af fokusgruppeinterview (metodetrin 2), da dele af resultater fra analysen præsenteres for

Ifølge Bente Halkier, kan det være en god idé at kom-

de interviewpersoner, der har bidraget til det empiriske

binere flere forskellige metoder til dataproduktion i

materiale, og derigennem er med til at validere analy-

forskningshenseende. Endvidere kan man anvende

sens resultater.

dybde- og fokusgruppeinterviews som ligestillede former til empirisk dataproduktion. Halkier argumenterer for, at kombinationen af flere metoder kan fungere som triangulering, der kan bidrage til projektets validitet og 70

generaliserbarhed.

Reliabilitet

Bente Halkier pointerer, at reliabilitet (pålidelighed) handler, om at lave et ordenligt stykke arbejde så andre udefrakommende kan vurdere, om der er lavet et ordenligt 73

”Det vil sige, at de forskellige typer data om samme emne kan udgøre en slags check af hinandens pålidelighed. Siger folk nu det samme, når de er i en fokusgruppe, som når de bliver interviewet alene? Triangulering kan på denne måde højne validiteten af undersø71 gelsens resultater.”

stykke arbejde.

Ved anvendelse af kvalitative metoder er der, ifølge

Linn Mo, en tradition for, at man er omhyggelig med dokumentationen, skriftlige feltnotater, transskriptioner fra interviews og beskrivelse af fremgangsmåden. Materialet bliver stort og skal arkiveres separat, med en forventning om at forskeren skal være villig til at fremvise 74

det. (Halkier, B. 2008, 15)

Styrkelse af validiteten i nærværende projekt I nærværende projekt søges validiteten styrket i valget af både dybdeinterviews og fokusgruppeinterviews som ligestillede former til empirisk dataproduktion. Der er tilstræbt en gennemgående systematik fra planlægningen af interviews, udarbejdelse af interviewguides, gennemførelse af interviews, udarbejdelse af transskriptioner og analyse. I projektet er metodetriangulering tilstræbt i valget af metodekombinationerne semistruktureret dybdeinterview (metodetrin 1), semistruktureret fokusgruppeinterview (metodetrin 2) og struktureret dybdeinterview (metodetrin 3). Der er således tale om et metodedesign 94

På spørgsmålet om mulig reproducerbarhed og om

en anden forsker kunne gentage undersøgelsen og få samme resultater? Nej, siger Linn Mo, da forskeren der udfører kvalitative undersøgelser er en del af undersøgelsen og forskningsprocessen. Resultaterne er en

metatolkning af interviewpersonernes erfaring med 75 fænomenet. I brugen af kvalitative metoder begrænses muligheden for at efterprøve om virkeligheden konstrueres, så 76 vel om forskeren og at rapporten ”forfører” læseren. Derfor skal deltagerne til enhver tid kunne genkende sig i beskrivelsen, og både det indsamlede materiale samt analysemåden skal være tilgængelige for personer, der måtte stille sig skeptiske. For at højne reliabiliteten kan man bruge flere under-

søgelsesmetoder eller teorier. Jo større overensstemmelse der er mellem data fra forskellige kilder om det samme, jo større reliabilitet af data.

For at højne reliabiliteten i nærværende undersø-

gelse er samtlige optagne dybde- og fokusgruppeinterviews samt analyser blevet systematiseret. Derudover er alle interviewguides og transskriptioner fra alle interviews blevet systematiseret og disse er vedlagt som 77

bilag i nærværende afhandling.

I dette projekt er samtlige transskriptioner udar-

bejdet på baggrund af dybde- og fokusgruppeinterviews. Alle transskriptioner har været fremsendt pr. 78

mail til interviewpersonernes godkendelse. Af hensyn til systematikken, er der udarbejdet et oversigtsskema med interviewpersoner, kodninger, datoer for fremsendelse af transskriptionerne og datoer for transskriptionernes endelige godkendelse mv.

For at styrke nærværende forskningsprojektets reliabilitet, bliver der senere i dette kapitel og i kapitel 4 redegjort for hvilke interviewpersoner (anonymiseret), der indgår i undersøgelserne. Derudover hvilken kontekst undersøgelserne er foregået i. Der vil blive redegjort for, hvilke analytiske begreber der er anvendt, hvilke metoder der er benyttet til indsamlingen af empiri samt analysemetoder af data. Generaliserbarhed

Som tidligere nævnt udviklede Husserl fænomenologien som en reaktion på positivismens videnskabssyn. Blandt fænomenologer indebærer opgøret med den positivistiske arv ofte en revurdering af de klassiske 79

positivistiske kvalitetskriterier.

Fænomenologer er, ifølge Justesen og Mik-Meyer,

ofte interesseret i at beskrive det unikke og det konkrete. At skulle benytte kriteriet om generaliserbarhed, som det kendes fra realismen, virker meningsløst med et fænomenologisk udgangspunkt. Her er det ikke de generelle mønstre, der er interessante, men derimod en righoldig beskrivelse af de enkelte cases. Men det er dog muligt at omfortolke kravet om generaliserbarhed.

Kvale og Brinkmann fremhæver analytisk generalisering som grundlag for omfortolkning af kravet om generaliserbarhed: ”Analytisk generalisering indebærer en velovervejet bedømmelse af, i hvilken grad resultaterne fra én undersøgelse kan være vejledende for, hvad der kan ske i en anden situation. Den er baseret på en

analyse af ligheder og forskelle mellem de to situatio81 ner.” I forhold til generalisering af viden produceret fra en specifik interviewsituation, mener Kvale og Brinkmann, man bør spørge sig selv, om det kan overføres til andre relevante situationer. Som forsker må man for det første give righoldige specifikke beskrivelser, og for det andet kunne argumentere for generalisering ud fra resultaterne. Ud fra et fænomenologisk perspektiv vægter Kvale og Brinkmann fortolkning af muligheder for, at resulta82 terne kan være vejledende i andre tilfælde. Helle Neergaard pointerer, at kvantitative undersøgelser udvælges i en tilfældig- og statistisk repræsentativ stikprøve, som muliggør en generaliserbarhed (genkendelighed) på basis af stikprøvens repræsentativitet. Der er derfor behov for et større antal respondenter, så det kan godtgøres, at resultatet er repræsentativt. I modsætning er formålet ved kvalitative undersøgelser at tilvejebringe en informationsrigdom. Derfor udvælges informationsrige cases, hvor en generaliserbarhed er mulig på baggrund af analyser og vurderinger, der dan83 ner fælles mønstre. Det interessante i denne sammenhæng er, ifølge Neergaard, at antallet af interviewpersoner i kvalitative undersøgelser er meget lille, men hver udvalgt case bliver studeret intensivt og genererer ofte en stor mængde 84 detaljerede informationer. Det samme billede tegner sig i denne undersøgelse, hvor antallet af interviewpersoner er meget lille, men er studeret intensivt. I forhold til de gennemførte dybde- og fokusgruppeinterviews i ”Økohus 99”, ”Lærkehaven III” og ”Grøndalsvænge” har man at gøre med datamateriale, der er produceret via et relativt lille udvalg af interviewpersoner. Udvælgelsen af beboere, driftspersonale og personale fra driftsadministrationen er fremkommet ved hjælp af en selektiv udvælgelse. Derfor argumenterer Bente Halkier for, at mønstrene i udvalget repræsenterer kategorier i forhold til den kontekst, som udvalget udgør eksempler på. Man kan, ifølge Halkier, således tillade 85 sig at generalisere analytisk. Det er, ifølge Norlyk og Martinsen, vigtigt, at der tages hensyn til den kontekst, hvori fænomenet er undersøgt, når man overvejer, i hvilken grad resulta86 terne kan generaliseres. I nærværende undersøgelse kommer interviewpersoner fra byerne Ikast, Lystrup og København. Kulturelle forskelle og forskellige traditioner 95

tages med i overvejelserne i forhold til, hvilken grad ud fra resultaterne, der kan generaliseres.

Ifølge Dahlberg m.fl. vil essensen ikke kunne

udstrækkes til at gælde til alle tider og i alle sammenhænge, hvori fænomenet optræder. Resultaterne fra en fænomenologisk undersøgelse kan beskrives som typi87

ske for fænomenet. Med en fænomenologisk tilgang er der, ifølge Giorgi og Giorgi samt Dahlberg m.fl., således tale om en vis generalisérbarhed i forhold til typiske

træk. Med hensyn til casestudiet og dets generaliserbarhed betragter Bent Flyvbjerg det som en udbredt misforståelse, at man ikke kan generalisere alene på grundlag af én enkelt case. Flyvbjerg argumenterer for, at gereraliserbarheden af casestudier kan øges gennem en strategisk udvælgelse af cases og pointerer, at ét casestudie og dets generaliserbarhed videnskabeligt 89 kan bidrage ved ”eksemplets magt”. 88

VALG AF INTERVIEW SOM KVALITATIV FORSKNINGSMETODE

Det kvalitative interview er en forskningsmetode, eller nærmere en teknik, der giver privilegeret adgang til menneskers grundlæggende oplevelse af livsverden. Interviewet kan betragtes som et håndværk, en vidensproducerende aktivitet og som en social praksis. Den samtalebaserede erkendelsesproces er, ifølge Kvale og Brinkmann, intersubjektiv og social, idet den involverer intervieweren og interviewpersonen som fælles skabere 93

af viden.

Med en kvalitativ holdning og -metodisk tilgang ret-

tes fokus på hverdagspraksis, der samtidig er situeret og kulturel betinget. Brinkmann og Tangaard redegør for, at interviewet er blevet en almindelig måde at få viden om menneskers livssituation, meninger, holdninger og oplevelser. Den situeret tilgang indebærer refleksioner over den menneskelige tænkning, involvering, 94

Verifikation og falsifikation

Der er, ifølge Bent Flyvbjerg, flere misforståelser i forhold til casestudiet som forskningsmetode. Én af disse misforståelser er, at casestudiet har bias for verifikation, eller

med andre ord, har en tendens til at bekræfte forskerens forudindtagede meninger. Flyvbjerg argumenterer dog for, at det ikke blot er casestudiet som metode, der har bias for verifikation, men at det også gælder andre kvalitative metoder. Det er, ifølge Flyvbjerg, således ikke

verifikation, der karakteriserer casestudiet, men er i ste90 det for karakteriseret ved falsifikation. Et ofte refereret eksempel på denne falsifikationstest kaldes: ”alle svaner er hvide”. Flyvbjerg beskriver det på følgende måde, at man i det attende århundredes Europa gentagne gange havde observeret, at de svaner man havde set, alle var hvide. Derfor konkluderede man dengang, at ”alle svaner er hvide”. Det var en fejlagtig konklusion, da der på samme tid rent faktisk eksisterede sorte svaner, ikke i Europa, men i Australien og New Zealand. Konklusionen blev dermed falsifice91 ret. Flyvbjerg argumenterer således for, at casestudier er særdeles velegnet til at lokalisere såkaldte ”sorte svaner” og falsificere det allerede konkluderede, idet man ved denne metode netop går i dybden med det, der undersøges. Det, der tilsyneladende er ”hvidt”, viser sig 92 ofte ved nærmere eftersyn at være ”sort”. 96

viden, handlen og den måde vi forstår os selv på.

Ifølge Miles og Huberman er den kvalitative forsk-

ning konstrueret ved en intens kontakt med livsverden. Disse situationer er typiske ”banale” eller normale refleksioner af hverdagslivet hos individuelle brugere, brugergrupper, samfund og organisationer. Det er forskerens rolle at skaffe bredere helhedsvurderinger over undersøgelsens kontekst.

I nærværende forskningsprojekt er dybde- og fokus-

gruppeinterviews udvalgt som ligestillede former for den empiriske dataproduktion. Endvidere er valget af kvalitative interviews med et fænomenologisk perspektiv foretaget, da denne metode tilgodeser indfangning af

brugernes fænomener - det der viser sig - som indblik i brugernes livsverden i videnskabelig henseende.

Der er i valget af interview som kvalitativ forsknings-

metode endvidere valgt en induktiv tilgang til problemstillingen. For den empirisk-induktive metodetilgang er udgangspunktet, at man gennem empirien systematisk ser det samme fænomen, og derudaf kan sige noget generelt om fænomenet. Det betyder, at der i nærværende undersøgelse først har foregået en undersøgelse af empirien i den konkrete situation, og herudaf er der

forsøgt at udlede en generel sammenhæng eller møn-

stre. Med en kvalitativ- og metodisk tilgang rettes fokus på brugernes hverdagspraksis, der samtidig er situeret 96

og kulturel betinget. Interviewet er blevet en almindelig

interviewpersonen bringer uventede, men interessante,

måde at få viden om menneskers livssituation, menin-

emner på banen.

ger, erfaringer, holdninger og oplevelser. Den situeret til-

gang indebærer, ifølge Brinkmann og Tanggaard, reflek-

vieweren, ifølge Gillham, de samme åbne spørgsmål

sioner over den menneskelige tænkning, involvering,

til alle projektets interviewpersoner. Ønsket er at få alle

viden, handlen og den måde vi forstår os selv på.

101

I det semistrukturerede dybdeinterview stiller inter-

interviewpersonerne (her brugerne) til at reflektere over de samme spørgsmål, hvor man som interviewer sørger for at stille tilstrækkelig mange underspørgsmål til

VALG AF METODER, INTERVIEWPERSONER OG UNDERSØGELSESRÆKKEFØLGE

Grundlæggende gælder for dybdeinterviewet at

skal interviewes. Benny Karpatschof pointerer, at netop

Det semistrukturerede dybdeinterview

Forskningsprojektet vil søge efter brugernes erfaringer således, at der kan uddrages specifikke erfaringer med bæredygtighed i danske almene boligbebyggelser, men samtidig også uddrage generelle træk på tværs af projekterne. For at søge disse brugererfaringer vil dette forskningsprojekt benytte dybdeinterviewet som kvalitativ metode. Et dybdeinterview er en ganske speciel form for

samtale mellem to personer. Samtalen er speciel, fordi den har en ganske bestemt fordeling af rollerne: der er én, der stiller spørgsmål, og én der svarer. Den der svarer ligger inde med en viden, som den der spørger, er 98

interesseret i at få adgang til.

102

strækkelige svar.

skabe den første kontakt til den eller de personer, der

Metodetrin 1:

hovedspørgsmålene, hvor interviewpersonen giver util-

Der er krav til intervieweren om temaet og sensiti-

vitet til det. Det er dog i modstrid med dennes forudsætningsløse holdning. Der er derfor krav om en kva-

lificeret naivitet fra interviewerens side. Den viden der produceres konstrueres af selve samspillet i den særlige situation, der skabes mellem de to aktører. Et veludført forskningsinterview med en fænomenologisk-, åbenog fordomsfri tilgang kan være berigende for den, der bliver interviewet, som der derved kan få ny indsigt i sin

den personbundne betingelse for den kvalitative undersøgelsesform er betinget af at kunne skabe tillid og accept til interviewpersonen. Når kontakten er etableret, afhænger interviewet i væsentlig grad af interviewerens evne til empatisk lytte og stille spørgsmål, og følge op på spørgsmålene, så den interviewede føler sig 103

forstået og accepteret.

Kvale og Brinkmann argumenterer for, at det semi-

strukturerede dybdeinterview, ud fra et fænomenologisk inspireret perspektiv, søger at indhente beskrivelser af interviewpersonens livsverden, hvorefter en fortolkning af de beskrevne fænomener kan ske. Kvale og Brinkmann siger, at det semistrukturerede dybdeinterview nærmer sig en hverdagssamtale, men har som professionelt interview et formål, da det indebærer den særlige teknik, at det er semistruktureret, og dette medfører, at interviewet hverken er en åben hverdagssamtale eller et lukket spørgeskema. Interviewet udføres i overensstemmelse med spørgeguiden, og har et fast fokus på 104

temaet (her bæredygtighed).

Ved metodetrin 1 har det været relevant dels at

spørge ind til projektets hovedspørgsmål:

egen livssituation.

I det semistruktureret dybdeinterview forsøger man,

ifølge Kvale og Brinkmann, at forstå temaer (her fænomenet bæredygtighed) fra den daglige livsverden ud fra interviewpersonernes egne perspektiver.

100

Justesen og

Mik-Meyer beskriver, at det semistrukturerede dybdeinterview er defineret ved, at man som interviewer arbejder ud fra en interviewguide, hvor temaer og en række hovedspørgsmål er defineret på forhånd, men hvor der samtidig er plads til at afvige fra interviewguiden, i fald

”Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?” Men også spørge ind til underspørgsmålene:

”Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?”

Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner Det er vigtigt at forstå, at valget af fokusgruppeinterview (metodetrin 2), er med til at definere - eller om man vil - begrænse antallet af deltagende interviewpersoner i.f.m. de semistrukturerede dybdeinterviews (metodetrin 1). Antallet af interviewpersoner blandt beboerne er 3-6 deltagere. Antallet af interviewpersoner fra driftspersonalet er 1-2 deltagere. Det skal dog særligt bemærkes, at der i Grøndalsvænge (case 3), som en del af AlmenBolig+ konceptet, ikke forefindes lokalt driftspersonale. Derfor er antallet her nul. Antallet af interviewpersoner fra driftsadministrationen er 1-2 deltagere. Udvælgelseskriteriet har som udgangspunkt været, at samtlige udvalgte interviewpersoner der vælges blandt beboerne, driftspersonalet og driftsadministrationen, er de samme personer, som deltager ved både metodetrin 1 og 2.

Generelt er alle valgte interviewpersoner over 18 år. Udvælgelsen af interviewpersoner blandt driftsadministrationen er baseret ud fra udvælgelseskriterierne nøg-

lepersoner. Udvælgelsen af interviewpersoner blandt driftspersonalet er tilsvarende baseret på udvælgelseskriterierne nøglepersoner. Udvælgelsen af interviewpersoner blandt beboerne er baseret på ”sneboldudvælgelse” og ”kriteriebestemt”. Denne udvælgelsesmetode benyttes ofte hvor det kan være svært at identificere populationen, hvilket kan være vanskeligt i en almen 105 boligbebyggelse. I nærværende projekt blev der ved opstarten af hver case lokaliseret såkaldte ”informationsrige nøglepersoner” via boligselskabet (eller boligforeningens) administration, hvorfra ”snebolden kunne rulle”. Herefter blev udvalgte personer spurgt om: ”Hvem ved meget om...?” og ”Hvem skal jeg tale med om…?” Hovedkontakten i alle tre cases har været en henvisning

Brugergruppe – Driftsadministrative

Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2)

Brugergruppe Beboere

Udvælgelseskriterier: Snebold (3-(6))

Brugergruppe Driftspersonale

Udvælgelseskriterier: Nøglepersoner (1-2)

86 Metodetrin 1: Det semistrukturerede dybdeinterview. Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner.

til formanden for den pågældende afdelingsbestyrelse. Når der først er blevet henvist til en hovedkontaktperso-

nen, spørges: ”Hvem ellers kunne jeg snakke med?” og 106

”snebolden” vokser.

Ifølge Neergaard er den typiske ulempe ved sne-

boldsudvælgelsen at få etableret den første vigtige kontakt. Men er den første kontakt etableret, vil der sand107 synligvis efterfølgende ske en fortløbende proces. I nærværende undersøgelse viste denne ulempe sig også. Etablering af den første kontakt var vanskelig ved kontakt til Boligforeningen Ringgaarden (case 2). Det krævede tålmodighed med mailkorrespondancer over nogle måneder før en egentlig kontakt blev etableret via Boligforeningens administration. Det gik dog væsentlig hurtigere for Boligselskabet Bo-MidtVest (case 1) og Boligselskabet KAB (case 3). Ved case 1 blev der hurtigt responderet på mailkorrespondancen til administrationen i Boligselskabet BoMidtVest. Og i case 3 var hovedkontakten til Boligselskabet KAB’s Byggeafdeling allerede etableret forinden ph.d.-projektets påbegyndelse. Metodetrin 1 er designet som semistruktureret dybdeinterviews med individuel deltagelse af ansatte fra henholdsvis driftsadministration, driftspersonale og beboere. Der er via denne udvælgelse tilstræbt en triangulering ved de enkelte interviews ved en strategisk overvejelse, om at spørge indtil de tre brugergruppers indbyrdes relationer, erfaringer m.v. Denne ”interviewtekniske” strategi, er tiltænkt som en yderligere triangulering samt styrkelse af resultaternes validitet. De transskriberede data fra metodetrin 1 bliver efterfølgende analyseret gennem en iterativ proces. (Dette beskrives mere detaljeret på side 126-128.) Essensen afføder nye spørgsmål til brug i forbindelse med udarbejdelse af interviewguide og gennemførelse af metodetrin 2, som er baseret på semistruktureret fokusgruppeinterview. Kategorier og essenser fra metodetrin 1 ”afventer” enslydende eller sammenfaldende essenser og kategorier fra dataanalyserne fra metodetrin 2 og 3. Denne addering og koncentration af essenser og kategorier kan bidrage i styrkelse af validiteten samt til en vis generaliserbarhed.

Metodetrin 2:

Det semistrukturerede fokusgruppeinterview

Et fokusgruppeinterview er velegnet til udforskende undersøgelser på et nyt område, da livlige, kollektive ordvekslinger kan frembringe flere spontane ekspressive- og emotionelle synspunkter frem. Når det drejer sig om følsomme emner, kan gruppesamspillet gøre det lettere at udtrykke synspunkter, der sommetider kan 108

være svært tilgængelige.

Brug af fokusgrupper er værdifulde, når det drejer

sig om at undersøge hvad deltagerne tænker.

109

Folk

handler forskelligt, når de bliver sat i forskellige situationer. Og det er i sidste ende forskningsspørgsmålet, der afgør de grundlæggende vidensformer eller forskellige kontekstuelle typer af performance.

Det kvalitative fokusgruppeinterview er valgt, for at

kunne se på mønstre og generelle processer, kategorier og dynamikker hos brugergrupperne i de almene boligbebyggelser. Det er ud fra disse elementer, der kan 110

generaliseres.

Halkier fremhæver fokusgruppeinterviewet og situa-

tionens dobbelthed. Der sker på den ene side noget, som er specifikt og giver konkret viden om noget unikt, der ikke kan reproduceres. Og på den anden side, gennem de teoretiske begreber, udtrykker det typiske og trækker nogle genkendelige mønstre hen imod det generelle. Man kan sige, at teorien udvider abstraktionsniveauet ved at trække konkrete mønstre mod det abstrakte. Halkier argumenterer for, at fokusgruppein111

terviewet derved giver beretninger om handlinger.

Metodisk anskues det kvalitative fokusgruppeinter-

view som et udtryk for sociale handlinger i forskellige kontekster. I fokusgruppeinterviewet samles en række forskellige personer fra de specifikke boligbebyggelser, med ønsket om at bringe brugernes meninger i spil over for hinanden. Halkier påpeger, at fokusgruppeintervie112

wet giver beretninger om handlinger.

Helt praktisk betyder det, at fokusgrupper som

hovedregel ikke bør være for homogene, da man risikerer, at der ikke kommer nok interessant interaktion. Omvendt bør fokusgrupper heller ikke være alt for heterogene, da man risikerer, at der opstår konflikter, eller at 113

deltagerne ikke kan relatere sig til hinanden.

Fokusgruppeinterviewet, der godt kan udvikle sig

over et par timer, tager udgangspunkt i nogle problemstillinger og spørgsmål, deltagerne skal forholde sig til. 99

87 Fokusgruppeinterview fra case 1: ”Økohus 99”, Ikast. Deltagerne, pånær moderatoren, er sløret af hensyn til opretholdelsen af anonymitet.

Herefter holder intervieweren ofte blot diskussionen i

repræsentanter fra driftsadministrationen, driftsper-

gang og sørger for, at den holder sig til emnet. Formålet

sonale og beboere, som gruppe, kan have en åben

er at få et overblik over forskelle i synsvinkler og infor-

indbyrdes dialog om rækkehusenes og bebyggelsens

mationer.

bæredygtighed.

Ved metodetrin 2 har omdrejningspunktet været at

få interviewpersonerne til at drøfte og diskutere forskningens hovedspørgsmål: Fungerer bæredygtigheden

i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration? Men samtidig også en gennemgang af essenserne fra metodetrin 1, hvor fokusgruppedeltagerne i fællesskab drøfter relaterede emner, der understøtter underspørgsmålene angående: Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?” Under diskussionens udvikling skabes der en fornemmelse for, i hvor høj grad det er muligt at blive enige om en række grundlæggende forhold om brugererfaringer og bæredygtigheden, og i hvor høj grad uenigheder bunder i forskelle i informationer og synsvinkler. Fokus114 gruppen har ikke til mål at nå til enighed. Metodetrin 2 er valgt som et semistruktureret fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet er valgt så

100

Der etableres i hver case én fokusgruppe, som

består af repræsentanter fra alle brugergrupperne. Det betyder, at en fokusgruppe består af relevante ansatte fra både driftsadministrationen og driftspersonalet samt beboere. Ved at sætte brugerne sammen i en fokusgruppe åbner deltagerne samtidig op for deres egne livsverdner og kan sammen pege i retning af nye veje for bæredygtighed og byggeri.

Moderator ved fokusgruppeinterview Kvale og Brinkmann pointerer, at den åbne model egner sig godt, når fokusgruppen skal fungere som udforskende og dataproducerende. Moderatoren bør have en ikke-styrende interviewstil og ift. nærværende projekt sikre, at alles erfaringer i forhold til bæredygtighed kommer til orde. Moderatoren har endvidere den opgave at danne rammen for en eftergivende atmosfære, således at deltagerne har plads og rum til at udtrykke sine per115 sonlige- og modstridende synspunkter.

88 Fokusgruppeinterview fra case 2: Lærkehaven III, Lystrup. Deltagerne, pånær moderatoren, er sløret af hensyn til opretholdelsen af anonymitet.

Ifølge Brinkmann og Tanggaard skal moderatorens grundlæggende sørge for, at fokusgruppen er præget af en uformel atmosfære. Derudover anbefales, at moderatoren opfører sig uformelt både i sin egen 116

påklædning, men også i kropssprog og i samtalestil.

Moderatoren skal få deltagerne til at deltage aktivt

med gensidig relationer og samtaler. Moderatoren skal sikre, at deltagerne forholder sig til emnet - altså hvilke erfaringer de deltagende har til emnet samt fremadrettede muligheder for løsninger. Endelig skal moderatoren få deltagerne til at producere så varierede meninger og 117

erfaringer, som muligt.

Introduktionen ved fokusgruppeinterviewet Selve introduktionen er en særdeles vigtig parameter ved afholdelse af et fokusgruppeinterview. Moderatoren indleder mødet med en orientering om henholdsvis forskningsprojektets formål med en parallelitet til forskningsspørgsmålet. Moderator fortæller kort om, hvad et fokusgruppeinterview er, og hvad der forventes af deltagerne. I nærværende undersøgelse er den åbne model valgt og et valg om at moderatoren er lavt-moderere-

de. Ifølge Halkier skal moderatoren i lavt-modererede fokusgrupper i højere grad hjælpe gruppen til at hjælpe sig selv. En stor del af moderatorens arbejde ligger der118 for i introduktionen af interviewet. Det betyder, at deltagerne i nærværende projekt er blevet orienteret om vigtigheden af, at alles erfaringer er lige vigtige, at de skal fortælle så meget som muligt ud fra deres egne perspektiver. Valg af antal fokusgrupper I valget af antal fokusgrupper kan det, ifølge Halkier, variere fra projekt til projekt. Det hænger sammen med, hvilken rolle fokusgrupperne indgår som metodevalg i forhold til det øvrige forskningsdesign. Hvis eksempelvis fokusgrupperne fungerer som en opfølgningsmetode, 119 kan man typisk nøjes med et færre antal. I nærværende projekt fungerer fokusgrupperne som en opfølgningsmetode i forlængelse af forudgående individuelle dybdeinterviews, hvorfor der ”kun” er valgt tre fokusgrupper - ét fokusgruppeinterview for hver case.

101

89 Metodetrin 2: Det semistrukturerede fokuskruppeinterview. Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner.

Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner samt øvrige deltagere Det anbefalede antal deltagere i fokusgrupper kan, ifølge Bente Halkier, variere fra 3-12 deltagere inklusiv 120 den, der undersøger (moderator). Både Joanna Chrzanowska samt Kvale og Brinkmann fremhæver, at et fokusgruppeinterview kan bestå af 6-11 deltagere inklu121 siv moderatoren. Det er således almindeligt, at antallet af interviewpersoner i en fokusgruppe kan variere med en spændvidde fra 3-12 deltagere inkl. moderator. I dette projekt er valgt, at det totale antal deltagere som udgangspunkt varierer fra minimum 6 til maksimum 12 deltagere (inkl. 1 moderator og inkl. 1 studentermedhjælp). Det betyder, at for ”Økohus 99” (case 1) og ”Lærkehaven” (case 2) kan der således være 7-12 deltagere og

102

for ”Grøndalsvænge” 6-10 deltagere.

Udvælgelseskriteriet har som udgangspunkt været,

at samtlige udvalgte interviewpersoner der vælges blandt beboerne, driftspersonalet og driftsadministrationen ved metodetrin 1, er de samme der også deltager ved metodetrin 2 (se side 98-99).

Der er et ønske om at fokusgrupperne er sammen-

satte således, at interviewpersonerne blandes på tværs af køn, social baggrund og alder (alle er dog over 18 122

år).

Er der beboere, der er forhindret i at deltage, kan

andre beboere erstatte dem, der måtte være forhindret. Her benyttes stadigvæk ”sneboldudvælgelsen”, som tidligere beskrevet under metodetrin 1.

Dét at have en moderatorrolle ved et fokusgrup-

peinterview, er en anderledes rolle end som interviewer ved et individuelt dybdeinterview. Det skyldes, at

det er en anden og mere omfattende form for social

(metodetrin 1) og det semistrukturerede fokusgruppe-

aktion, der foregår. Ved valget af fokusgruppeinterviews

interview (metodetrin 2) afføder idéer til nye spørgsmål

i nærværende projekt er valgt, at undertegnede er del-

til brug i udarbejdelse af interviewguide og gennemfø-

tagende som moderator, derudover med deltagelse af

relse af de efterfølgende strukturerede dybdeinterviews

1 studentermedhjælp som efterfølgende skal transskri-

(metodetrin 3).

bere interviewoptagelsen.

sageligt valgt åbne spørgsmål, der kan pege fremad

Derudover er valgt, at antallet af resterende deltag-

ere i fokusgruppen maksimalt bør være på 10 deltager, således at det inkl. 1 moderator og 1 studentermedhjælp maksimalt kan blive 12 personer.

Data fra det semistrukturerede fokusgruppeinter-

view bliver efterfølgende analyseret gennem en iterativ

proces. En iterativ proces betyder her, at analyserne gentages, indtil resultaterne kan optræde selvstændigt i den enkelte case. Enslydende resultater ”lægger sig til” de tilsvarende ”afventende” resultater fra trin 1. Sammenkoblingen af enslydende resultater fra trin 1 og 2 bidrager til en yderligere styrkelse af validitet og mulig generaliserbarhed. Metodetrin 3:

Det strukturerede dybdeinterview

Et struktureret dybdeinterview bliver, af Justesen og Mik-Meyer, defineret ved, at intervieweren på forhånd har designet en interviewguide, der præcist angiver både spørgsmål og rækkefølgen af dem. I denne form for interview er det intervieweren, der er den styrende. Det strukturerede dybdeinterview kan såvel indeholde 123

åbne spørgsmål, som lukkede spørgsmål.

Essenserne fra de semistruktureret dybdeinterviews

I nærværende projekt er der i metodetrin 3 hoved-

med henvisning til forsknings underspørgsmål:

Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger? Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner I metodetrin 3 er det relevant at få lejlighed til at fremlægge brugernes erfaringer med bæredygtigheden (baseret på essenserne fra metodetrin 1 og 2), ved at interviewe de nøglepersoner der har været med til at træffe beslutningerne, der har ført frem til den almene boligbebyggelse. Her er arkitekten og bygherre som nøglepersoner, interessante at interviewe, da de på hver deres måde har bidraget med de oprindelige idéer og krav bag bæredygtighed i den pågældende bebyggelse. I metodetrin 3 er der ifm. de strukturerede dybdeinterview derfor valgt deltagelse af henholdsvis arkitekten og bygherren. For at komme så tæt på de nøglepersoner der har stået fadder til de oprindelige bæredygtige intentioner med byggerierne er mere specifikt udvalgt 1 nøgleperson (f.eks. sagsarkitekten) og 1 nøgleperson repræsentant fra bygherren (udvikleren).

90 Metodetrin 3: Det strukturerede dybdeinterview. Kriterier for udvælgelse af interviewpersoner.

103

VALG AF INTERVIEW SOM KVALITATIV FORSKNINGSMETODE OG DETS ETIK

skriptioner er efterfølgende fremsendt til godkendelse af

dersøgelse et moralsk foretagende. Samspillet mellem

yderligere, bliver de gjort opmærksomme på, at det

Som Kvale og Brinkmann pointerer, er en interviewunmennesker i forbindelse med en interviewundersøgelse påvirker interviewpersonerne, og resultaterne fra en interviewundersøgelse påvirker vores forståelse af menneskers vilkår. Derfor er interviewforskning fyldt med 124

moralske og etiske spørgsmål.

I nærværende forskningsprojekt er således opstået

en række etiske spørgsmål og således foretaget en række etiske valg, som har fået indflydelse på forskningens faser. Etiske spørgsmål beskrevet af henholdsvis Kvale, Brinkmann og Halkier har været til stor inspiration i tilegnelse af etisk forskningsadfærd.

125

Der er, ifølge

Brinkmann, fire etiske tommelfingerregler, der gælder i

den kvalitative forskning: informeret samtykke, fortrolig-

hed, konsekvenser og forskerrollen.

126

Informeret samtykke Der er undervejs i undersøgelsen indhentet interviewpersonernes informeret samtykke til at deltage i undersøgelsen. Alle interviewpersonerne er ved interviewstart klart blevet oplyst om formålet med projektet, og hvad interviewet skal anvendes til. Dette for at sikre en fortrolighed mellem interviewpersonerne og undertegnede, der samtidig tager hensyn til undersøgelsens mulige konsekvenser for interviewpersonerne. Fortrolighed For at skabe fortrolighed i form af anonymitet, er interviewpersonerne i starten af interview blevet informeret om, at interviewpersonernes anonymitet opretholdes i transskriptionen, da interviewpersonernes identitet sløres gennem anonyme kodninger. Endvidere sikres fortroligheden da interviewpersonerne oplyses om, at deres identiteter bliver anonymiseret i analysen og konklusionen gennem fællesbetegnelserne: driftsadministration, driftspersonale, beboere, bygherre og arkitekt. Interviewpersonerne er ved interviewstart blevet informeret om, at deres navne bliver anonymiseret, og at det udelukkende er studentermedhjælperne, som foretager transskriptionsarbejdet, som undertegnede undersøger, vejledere samt ph.d.- bedømmelsesudvalget, der får lejlighed til at se brugernes navne. Alle trans104

127

de enkelte interviewpersoner.

For at beskytte interviewpersonernes fortrolighed

udelukkende er i afhandlingens bilag, at interviewperso128

nernes navne optræder.

Disse bilag er ikke i afhand-

lingens trykte udgave, men forefindes udelukkende i digital form lagret på USB-kort, der kun fremsendes til medlemmerne af ph.d.-bedømmelsesudvalget. De digitalt lagrede bilag optræder således ikke i andre sammenhænge, f.eks. i de trykte eksemplarer af afhandlingen, der skal tilgå KADK’s forskningsbibliotek og KADK’s forskningsadministration.

Konsekvenser Det er i nærværende undersøgelse tilstræbt at forholde sig til de konsekvenser, en kvalitativ undersøgelse har. I den forbindelse er det ”mulige” konsekvenser, både hvad angår den mulige skade, det kan påføre deltagerne at deltage, og de fordele der kan forventes ved at deltage i undersøgelsen. Der er således tilstræbt at tilgodese det etiske princip om ”tilgodeseende” (beneficence), hvilket betyder, at man skal minimere risikoen for at skade en deltager. Ud fra et nytteetisk princip bør man, ifølge Brinkmann, endvidere tilstræbe, at summen af potentielle fordele for de deltagende og betydningen af den opnåede viden vejer tungere end risikoen for at skade de deltagende, hvilket berettiger en gennemførelse af undersøgelsen. Det medfører et ansvar som forsker, hvor der undervejs i de tre case-undersøgelser løbende er reflekteret over, om de eventuelle konsekvenser det måtte have for dels de personer der deltager, men også for den gruppe de deltagende repræsenterer (driftsadministration, driftspersonale, beboere, bygherre og arki129 tekt). Der er endvidere under selve interviewsituationerne taget hensyn til, at interviewpersonerne undervejs kan få personlige konsekvenser eksempelvis angst, stress eller aggressivitet. Der er etisk søgt en håndtering af sådanne opståede situationer samt refleksion over ikke at krænke interviewpersonens værdighed. Ved eksempelvis at have udvist aggressivitet har det betydet, at ”ømtålige” spørgsmål må springes over eller spørges ind til i en anden rækkefølge end planlagt. Det kan også, om nødvendigt, medvirke til at et interview må afkortes.

Forskerens rolle Det er værd at notere, at Kvale og Brinkmann henviser til, at forskerens rolle - forskerens integritet - er afgørende for at sikre god kvalitet i den videnskabelige viden og af de etiske beslutninger, der træffes i kvalitativ forsk130 ning. Moralsk ansvarlig forskningsadfærd er forbundet med dels forskerens moralske integritet samt sensitivitet og engagement i moralske spørgsmål. Ifølge Kvale og Brinkmann er betydningen af forskerens integritet øget i forbindelse med anvendelse af interview. Det skyldes, at intervieweren selv er det vigtigste redskab 131 ved indhentning af viden. Forskerens rolle er bundet op til en fortrolighed med værdispørgsmål, etiske retningslinjer og etiske teorier som vejledning og hjælp, når etik skal vejes op imod videnskabelige hensyn i en undersøgelse. Viden, erfaring, ærlighed og retfærdighed er her afgørende faktorer for forskerens integritet. De etiske krav til forskeren gælder også kravet om en streng overholdelse af den videnskabelige kvalitet af den viden, der fremlægges. Kvale og Brinkmann pointerer, at resultaterne er så nøjagtige og repræsentative, som muligt. Der er krav til forskeren om at kontrollere 132 validiteten af undersøgelsens resultater. I forhold til forskningens uafhængighed er forskerens rolle også at tage hensyn til det, der kan påvirke ”oppefra” og ”nedefra”. Det kan være fra projektets eksterne interessenter samt fra deltagerne i undersøgelsen. Der er i nærværende undersøgelse på den ene side eksempelvis repræsentanter fra almene driftsadministrationer, arkitekter og bygherrer, der kan påvirke ”oppefra”. På den anden side er der repræsentanter af driftspersonale og beboere, der kan påvirke ”nedefra”. På den ene side skal man som forsker identificere sig så meget med interviewpersonerne som muligt, men på den anden side samtidig opretholde en professionel afstand. Der skal således sondres over forskerens rolle i spændingsfeltet mellem professionel distance og per133 sonligt venskab.

VALG AF CASESTUDIET SOM KVALITATIV FORSKNINGSMETODE

Et casestudie er en undersøgelse af et konkret og

afgrænset tilfælde, hvor formålet er at opnå en detal-

jeret og praksisbaseret viden. Et casestudie beskrives,

af Robert Yin, som ”en empirisk baseret undersøgelse,

der udforsker et samtidigt fænomen i en tidsmæssig 134 sammenhæng”. Helle Neergaard siger, at fænomenerne er givne og en case (eller flere cases) gør det muligt at studere fæno135 menet (eller flere fænomener). Neergaard pointerer, at cases altid bør udvælges formålsbestemt - altså en ikke-tilfældig udvælgelse. Det vil sige, at udvælgelsen af en case bør være tæt forbundet med undersøgelsens formål. Der bør være en overensstemmelse mellem problemstillingen og de cases, der udvælges til at belyse 136 den. Kvalitative undersøgelser har typisk et dybdegående fokus på studiet af få cases, som er udvalgt til formålet. Til forskel fra kvantitative undersøgelser der typisk er afhængig af større stikprøver, og som er udvalgt tilfældigt. Da der er forskel på de to undersøgelsestyper, er 137 der dermed også forskel på udvælgelsesteknikkerne. Ved at vælge et lille antal cases med maksimum variation vil dataindsamlingen og dataanalysen, ifølge Neergaard, indeholde to typer resultater. For det første give detaljerede beskrivelser af de specifikke cases som kan dokumentere unikke træk ved den enkelte case. For det andet vise vigtige fælles mønstre på tværs af casene og få afgørende betydning (signifikans) fordi de opstår på baggrund af heterogenitet. Denne variant af caseudvælgelse dokumenterer altså variation og identi138 ficerer fælles mønstre. Bent Flyvbjerg henviser til, at et lille antal cases med maksimum variation medfører, at man som undersøger kan indhente information om betydningen af variation i forudsætningerne for processerne og for resultatet (fx gennem tre-fire cases der er meget forskellige på én 139 dimension).

105

91 De tre udvalgte cases placering i Danmark.

VALG OG PRÆSENTATION AF CASES

Nærværende projekt er afgrænset til at omfatte tre familievenlige almene rækkehusbebyggelser. Bebyggelserne er henholdsvis case 1: ”Økohus 99” (Ikast), case 2: ”Lærkehaven III” (Lystrup) og case 3: ”Grøndalsvænge” AlmenBoligPlus (København).

De udvalgte cases repræsenterer på hver sin måde

intentioner bag bæredygtighed i form af; lavenergi byg-

geri med økologiske tiltag, lavenergibyggeri efter Passivhus Standard og lavenergibyggeri med øget bruger-

forvaltning. Det er i en dansk kontekst tale om tre flagskibsprojekter, som alle enten er blevet præmierede, eller har fået hædrende omtale for deres innovative bidrag som bæredygtig arkitektur. Bebyggelserne er samtidig afgrænset til kun at omfatte såkaldt ”nybyggeri”. Det skal forstås på den måde, at selvom bebyggelserne kan være af ældre dato, har ingen af de udvalgte bebyggelser endnu været omfattet af gennemgribende renovering eller ombygning, der slører den oprindelige arkitek-

92 Case 1: ”Økohus 99”, Ikast.

106

Case 2: ”Lærkehaven III”, Lystrup.

Case 3: ”Grøndalsvænge”, København.

tur samt intentioner bag bæredygtighed.

De tre udvalgte cases er tidligere omtalt i kapitel 2

Case 2: ”Lærkehaven III”, Lystrup

”Lærkehaven III” ligger i Lystrup ca. 14 km nord for

i afsnittet om ”Bæredygtig arkitektur”. De er tidligere

Århus. Bebyggelsen er tegnet af Schmidt Hammer Las-

beskrevet som værende danske almene eksempler, der

sen Architects. I forhold til bæredygtighed er der tale

på forskellig vis indskriver sig som bæredygtig arkitektur

om højisolerede huse baseret på principperne om lav-

med forskellige (konkurrerende) logikker, overbevisnin-

energihuse efter det tyske Passivhus koncept.

ger og idelogier. Herunder følger således en kortfattet

præsentation af hver case, der følges op af mere detal-

gården og har et mindre krav til beboerinvolvering for at

jerede beskrivelser i kapitel 4.

få intentionerne til at fungere.

Case 1: ”Økohus 99”, Ikast

Case 3: ”Grøndalsvænge”, København

km til Århus. ”Økohus 99” er resultatet af en arkitekt-

grænsen til Frederiksberg Kommune. Rækkehusene

Case 1 er beliggende i Midtjylland i byen Ikast med 67 konkurrence, med opførelse af det man kunne kalde 1. generations lavenergi rækkehuse med økologiske tiltag. De typiske karakteristika i.f.t. bæredygtighed er det zoneopdelte hus med udnyttelse af passiv solvarme.

Bebyggelsen har rodzoneanlæg og vandkanaler,

der samtidig medvirker til boligernes afkøling. Rækkehusene er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og administreres af boligselskabet Bomidtvest. Intentionerne i

Bebyggelsen administreres af Boligselskabet Ring-

Case 3 er beliggende i Københavns nordvestkvarter på er en del af AlmenBolig+ konceptet udført af præfabrikerede rumstore elementer. Der er krav til en øget beboerinvolvering i forhold til drift- og vedligeholdelse af bebyggelsen, hvilket afspejler den sociale dimension ift. bæredygtighed.

”Grøndalsvænge”-bebyggelsen er endvidere opført

som lavenergibyggeri. Rækkehusene er tegnet af ONV Arkitekter og administreres af Boligselskabet KAB.

arkitekturen medfører en større grad af brugerinvolvering for at få intentionerne til at fungere.

Af de tre cases er ”Økohus 99” udvalgt som under-

søgelsens pilotprojekt til afprøvning af undersøgelsesstrategi og -teknik. Det er eksempelvis afprøvning af interviewsituationer i kombination af udvælgelsen af interviewpersoner blandt beboerne baseret på ”sneboldudvælgelse”.

107

KRITERIER FOR CASEUDVÆLGELSE

Ved henvendelse til Helle Neergaard fra Århus Univer-

mum variation. Udvælgelse af multiple cases med maksimum variation kan med henvisning til professor Helle Neergaard´s beskrivelse af udvælgelseskriterier til multiple cases med maksimum variation, være et ønske om at kunne dokumentere specifikke brugergruppers erfaringer fra de enkelte boligprojekter og samtidig iden140 tificere fælles mønstre. Ved at vælge et lille antal cases med maksimum variation, vil dataindsamlingen og dataanalysen, ifølge Neergaard, give to slags resultater. For det første give detaljerede beskrivelser som kan dokumentere unikke træk ved den enkelte case. For det andet identificere vigtige fælles mønstre på tværs af casene hvilket har afgørende betydning (signifikans), fordi de opstår på 141 baggrund af heterogenitet. Med henvisning til at ”identificere vigtige fælles mønstre” i de tre cases er følgende kriterier udvalgt:

projekt:

De tre casestudier er valgt ud fra kriteriet om maksi-

- danske bebyggelser - almene boligsektor - rækkehuse - familievenlige boliger - forsøgsbyggeri/innovativt - rækkehusene har ikke været renoveret efter ibrug-

tagning

- de samme typer brugergrupper der interviewes

(metodetrin 1)

- de samme typer brugergrupper der interviewes

(metodetrin 2)

- de samme typer af arkitektfaggrupper og bygher-

rer (metodetrin 3)

Med henvisning til at ”dokumentere unikke træk” i de tre cases er følgende kriterier udvalgt: - case 1 - bæredygtighed:

lavenergibyggeri (lidt) med økologiske tiltag (Ikast)

- case 2 - bæredygtighed:

lavenergibyggeri (meget) efter Passivhus Standard

(Lystrup)

- case 3 - bæredygtighed:

lavenergibyggeri (medium) med øget brugerforvalt-

ning (København)

- kultur/tradition (Ikast, Lystrup, København) 108

sitet skriver hun om udvælgelseskriteriet i nærværende

”Jeg vil sige, at der er tale om maksimum variation. Hvis man kan finde mønstre på tværs af stor variation, så har man en krog at hænge sin hat på, så at sige. Men for at kunne afgøre hvilke mønstre, som er vigtige, har man behov for at holde nogle faktorer konstante og varierer 142 på andre – hvilket jeg mener er hvad du gør.” (Bilag 5.5, Helle Neergaard i mail den 28. april 2016)

VALG AF KVALITATIVE FORSKNINGSMETODER - DETS STYRKER OG SVAGHEDER

De kvalitative metoder er i særdeleshed velegnet til forståelse af mening og processer i forhold til menneskers aktiviteter, og de genstande de omgives med. Den væsentligste styrke ved anvendelse af kvalitative forskningsmetoder ved arkitekturstudier er, ifølge arkitekturprofessor Linda Groat, at denne tilgang bidrager med værdifulde kvaliteter fra det virkelige liv og bosætning. Det er endvidere fleksibelt i sit design samt i procedurerne, hvilket undervejs tillader justeringer gennem forskningsprocessen, som også denne undersøgelse 143

har benyttet sig af.

Disse betydelige fordele har også svagheder. Ifølge

Groat kan man komme til at stå i den situation, at der i litteraturen er relativt få retningslinjer, som kan beskrive et forskningsforløb ”trin-for-trin”. Men selvom der ikke findes direkte vejledninger, er man som udøver særlig forpligtiget til at være omhyggelig og udvise eftertænk144

somhed gennem hele forskningsforløbet.

En anden, ikke uvæsentlig udfordring, er mængden

af ustrukturerede data, som en kvalitativ tilgang afføder, der efterfølgende skal kodes og analyseres. Det er er arbejdsopgave, som er særdeles tidskrævende. Linda Groat går så vidt som at sige, at det ikke er en overdrivelse, når forskere bruger adskillige år for at arbejde sig igennem de mange facetter af deres kvalitative data.

145

I denne undersøgelse har det genereret 1.200 siders data, hvilket understøtter beskrivelsen ift. tidsforbrug. Endvidere påpeger Linda Groat den udfordring, at der blandt forskere - der positionerer sig ud fra et mere rati-

onelt paradigme - hersker en mistænksomhed i forhold til ”troværdigheden” ved kvalitative data. Denne mistænksomhed eksisterer, selvom udøverne af kvalitative metoder har bestræbt sig på at vise, at kvalitativ forsk146

ning kan gøres systematisk.

109

METODE - UNDERSØGELSESTEKNIK I dette afsnit beskrives dels epoché, interviewteknik og etik i forbindelse med gennemførelse af interviews. Endvidere beskrives de valg, der er truffet gennem planlægningen af metodetrinnene 1, 2 og 3. Sidst i afsnittet beskrives valg af teknisk udstyr til optagelse af interview. Beskrivelser af processerne fra de enkelte interviews er ikke indeholdt i nærværende afsnit, men bliver udfoldet i kapitel 4.

VALG VED PLANLÆGNING AF INTERVIEW

Det har generelt været afgørende, at beboere, driftsper-

(f.eks. studerende) og kunne nemt indpasse interviewet

sonale, driftsadministrative, arkitekter og bygherrer selv

i forhold til normal arbejdstid, hvor andre ønskede at nå

har kunne vælge hvor, hvornår og hvad tid, de plan-

hjem efter normal arbejdstid.

lagte interviews skulle afholdes. Det var været ud fra en

intention om at skabe den bedste interviewsituation for

”Lærkehaven III” har f.eks. ønsket at blive interviewet

den enkelte interviewperson som muligt - på et belejligt

i bebyggelsens egne driftslokaler og i deres normale

tidspunkt, og på et sted hvor interviewpersonen kunne

arbejdstid. I Grøndalsvænge er der ikke et lokalt drifts-

føle sig til rette.

personale, hvorfor det semistrukturerede interview af

denne brugergruppe ikke er aktuelt.

I det følgende beskrives de tre valgte interviewmeto-

der og valg mht. planlægningen af interview. Metodetrin 1:

Det semistrukturerede dybdeinterview

I planlægningen af de semistrukturerede dybdeinterviews er den første henvendelse foregået via mail til driftsadministrationen hos enten Boligselskabet BoMidt, Boligforeningen Ringgården og Boligselskabet AKB (snowball). Den første fremsendte mail har beskrevet projektets problemstilling og ønske om at involvere de tre brugergrupper til interviews.

Nogle beboere havde ønsket, at interviewet skulle

foregå i eget hjem, hvor andre har ønsket at blive interviewet på et neutralt sted f.eks. i et fælleshus. Nogle havde ønsket, at det skulle foregå i løbet af dagen, mens andre ønskede det skulle foregå efter normal arbejdstid. Nogle beboere havde en fleksibel hverdag

110

Driftspersonalet i henholdsvis ”Økohus 99” og

De driftsadministrative har i alle tre cases ønsket,

at det semistrukturerede dybdeinterview skulle foregå i normal arbejdstid i deres respektive administrationslokaler.

I forhold til planlægning af strukturerede dybdeinter-

view med arkitekterne og bygherrerne, har interviewpersonerne haft forskellige ønsker om interviewsted f.eks. i eget hjem, på arbejdspladsen eller på KADK af praktiske hensyn.

Interviewguide I forbindelse med det semistrukturerede dybdeinterview er der udarbejdet en interviewguide som et ”konceptpapir”, der har til hensigt at åbne op for en mere dynamisk proces, end lineært opstillede spørgsmål ville gøre. Idéen har været, at interviewguiden skulle være på én A4-side, som dels skulle indeholde formelle dele samt

PHD, ALMENE BÆREDYGTIGE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS

Semi-strukturerede “Face-To-Face” spørgeguide Case: Frisenborgparken, Ikast Dato: Deltagernavn: Alder: Kodning: FR- _________________________________________________________________________________________________________________________ Kan du beskrive det for mig? Hvad skete der? Hvad gjorde du? Hvordan erindrer du det? Hvordan oplevede du det? Hvordan har du det med det? Hvordan reagerede du følelsesmæssigt på det, der skete? Hvad synes du om det? Hvordan opfatter du dette problem? Hvad skete der i den situation, du tale om? Hvad mener du om det, der skete? Hvordan bedømmer du det i dag? Hvordan mener du det skal være i fremtiden? _________________________________________________________________________________________________________________________ Introduktion: Jan Johansson, arkitekt, underviser ved konstruktøruddannelsen og phd-studerende ved Arkitektskolen, begge i Kbh. Formål: Formålet med undersøgelsen er at få erindringer som historiefortællinger fra brugergrupperne - (adm.drift, vicevært og beboere) i forskellige danske almene bæredygtige boligbebyggelser. Dette skal sikre et bedre opsamling af erfaringer fra ide, projekt, produkt og bruger - her og nu og i planlægning af fremtidige byggerier i Danmark. Optagelse: Med diktafon. Anonymitet: Erindringsinterview der optages > transskription - og bliver anonymiseret. Åbningsspørgsmål: Kan du fortælle mig noget om, hvordan du oplever det at bo i dette bæredygtige byggeri?

VED om bebyggelsens bæredygtighed (VIDEN) PRAKSIS DELTAGELSE i bebyggelsens og boligens bæredygtighedsprocesser

Specifikke Deltagelse: Din praktiske deltagelse i bæredygtighedsprocesserne >< fremtiden? Deltagelse i designfasen via beboerdemokratiet >< fremtiden? Dit ejerskab til projektet >< fremtiden? Dit forbrug ift. intention >< fremtiden? Gode + dårlige tiltag >< fremtiden? Høj - og lav teknologi >< fremtiden? Ønskelige fremtidige tiltag >< fremtiden? Fremtidssikring >< fremtiden? Oplever - Føler - Handler Driftsafdeling i adm. >< Vicevært >< Beboere Helten >< Skurken Specifikke Viden: Hvad ved du om bebyggelsens bæredygtighed >< fremtiden? Din informering om bæredygtighed >< fremtiden? Information om din adfærd >< fremtiden? Din motivation >< fremtiden? Din ambition >< fremtiden? De andres ambitionsniveau >< fremtiden? Læring mellem grupperne >< fremtiden? Vidensdeling >< fremtiden? Kompetence og uddannelse >< fremtiden?

Afslutning: Jeg fundet af (resume) ........................................................................Har du nogle supplerende spørgsmål?

JAN JOHANSSON

95 Eksempel på interviewguide til det semistrukturerede dybdeinterview. Case 1: ”Økohus 99”, Ikast.

111

stikord og illustrationer som hjælpende guide under

get med diktafon og efterfølgende transskriberet, hvor-

interviewet. Interviewguiden vægter tekst i kombination

efter interviewpersonen under analysen bliver anony-

147

med det visuelle.

miseret. Derudover informeres, at transskriptionen ikke

publiceres, hvorved anonymiteten opretholdes.

Øverst på interviewguiden er der gjort plads til føl-

gende faktuelle data; navn på case, dato, deltagernavn,

alder, kodning, adresse for interviewet, stilling og mail.

informationer, fortsætter interviewet med åbnings-

Dernæst er der det, som Brinkmann og Kvale definerer som briefing,

148

hvor der informeres om følgende

punkter; introduktion, formål, optagelse, anonymitet og åbningsspørgsmål.

Under introduktionen informeres om undersøgers

navn, uddannelse og profession. Formålet refererer til

Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?, samt til underspørgsmålene: Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? og Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger? Der bliver informeret om, at interviewet bliver optaforskningsspørgsmålets

hovedspørgsmål:

96 Beværtning i forbindelse med et fokusgruppeinterview.

Efter indhentning af de faktuelle data og generelle

spørgsmålet: ”Kan du fortælle mig noget om, hvordan

dine erfaringer er med de bæredygtige tiltag i bebyggelsen?” Som nævnt på side 88 bekender nærværende forskningsprojekt sig til den tidlige Husserls epistemologiske optagethed af at undersøge menneskets erkendelse og beskrive deres erfaringer med fænomenerne. Med åbningsspørgsmålet: ”Kan du fortælle mig noget om, hvordan dine erfaringer er med de bæredygtige tiltag i bebyggelsen?” er der, med en fænomenologisk tilgang, en optagethed i indfangningen af interviewpersonens erfaringer. Interviewguiden er herefter opdelt i følgende fire dele: 1.) Fremmere og/eller hæmmere af bæredygtighed i danske almene boliger? 2.) Viden om bebyggelsens

bæredygtighed, 3.) Det praktiske i bebyggelsens- og

som vedkommende har tænkt på eller spekuleret over

boligens bæredygtighedsprocessor og 4.) Specifik

under interviewet.

viden og specifik deltagelse i forhold til fremtiden?

Under ”fremmere og/eller hæmmere af bæredygtig-

hed i danske almene boliger?” er fortrykt følgende stik-

ord, hvis der under interviewet opstår et særligt behov for at inddrage særlige emner: arkitekturen, organisationen, EU-lovkrav, lyst, beboerkomfort, arkitekturfilosofi, økonomi, etik, motivation, andre brugere, kultur, FN-krav, ejerskab, branding af en almen boligafdeling, kommunikation (skriftlig, mail, sms, hjemmeside, APP, mundtlig), ildsjæle, angst, beslutningsprocessor, køn, politik (lokalt), brugerinvolvering, ideologi, vaner, beboerdemokratiet, sprog, samfundet, historiefortællingen, branding af kommunen, læring, ligegyldighed, boligselskabet, finansiering, flytte mønstre, tro (værdigrundlag), branding af boligselskabet, adfærd, viden og race. I forhold til at indfange hvad den interviewede ved om bæredygtigheden, er fortrykt en illustration af en trekant, hvor hver spids er repræsenteret af de tre brugergrupper; beboere, driftspersonale og driftsadministrative. Det er en anledning til at få information om, hvad den interviewede ved om bebyggelsens bæredygtighed (viden), og hvordan denne information er opnået. Næste punkt omhandler den praktiske deltagelse med en fortrykt ”cirkel” indeholdende tekst med værdibegreberne etik, politik og ideologi. Omkring ”cirklen” figurerer symboler (illustrationer og tekst) for arkitekten, hverdagslivet, arkitekturen, beboerdemokratiet og bæredygtighed. Det er en anledning til at få information om den interviewedes praktiske deltagelse i bebyggelsens og boligens bæredygtighedsprocesser (brugerinvolvering). Der er således søgt en klar distinktion mellem at indfange interviewpersonens viden og brugerinvolvering. Der er yderligere tilknyttet en række stikord som kan bringes i anvendelse i forhold til interviewpersonens specifikke viden og -deltagelse set i relation til fremtiden (se bilag 1.2 - 1.7; bilag 1.11 - 1.16; bilag 1.20 - 1.24) Ifølge Brinkmann og Kvale bør den indledende 149 briefing følges op med en debriefing. Nederst på interviewguiden er fortrykt Afslutning, hvor der rundes af med et kort resumé af interviewet og et afsluttende spørgsmål til interviewpersonen: ”Har du nogle supplerende spørgsmål?”, som giver interviewpersonen en ekstra mulighed for at bidrage med en problemstilling,

150

Metodetrin 2:

Det semistrukturerede fokusgruppeinterview

I planlægningen af det semistrukturerede fokusgruppeinterview har de inviterede deltagere et forhåndskendskab til undersøgelsen fra deres interviewdeltagelse i metodetrin 1. Deltagerne er i forlængelse af metodetrin 1 blevet informeret om planlægning af det semistrukturerede fokusgruppeinterview som opfølgning på metodetrin 1.

Planlægningen af de semistrukturerede fokusgrup-

peinterviews er dels foregået gennem direkte mailkorrespondance med de tre brugergrupper, men også som et samarbejde mellem driftsadministration, driftspersonale og beboere.

Interviewguide Interviewguiden til det semistrukturerede fokusgruppeinterview er udarbejdet med inspiration fra Bente 151 Halkier. Interviewguiden indledes med Velkomst og Information om undersøger og studentermedhjælper. Det følges op af Formål og Forløbet af mødet – hvad skal det handle om? Som tidligere beskrevet redegøres for formålet med reference til forskningens hoved- og underspørgsmål. Der bliver informeret om, at fokusgruppeinterviewet optages på digital diktafon, og at interviewet har en varighed af ca. 1,5 time. Det oplyses, at de eneste der ser transskriptionen er studentermedhjælpen, vejledere, bedømmelsesudvalget og undersøger. Transskriptionen mailes efterfølgende til interviewpersonernes godkendelse. Det oplyses, at interviewpersonerne bliver anonymiseret i ph.d.-afhandlingen. Der bliver, ligesom ved metodetrin 2, informeret om, at interviewet bliver optaget med diktafon. Interviewpersonen informeres om, at interviewet bliver optaget og transskriberet hvorefter interviewpersonen under analysen bliver anonymiseret. Derudover at transskriptionen ikke publiceres, hvorved anonymiteten opretholdes. Der bliver forklaret, hvad et fokusgruppeinterview er, for at hjælpe interviewpersonerne samt som rammesætning. Her er et eksempel fra interviewguiden ifm. fokusgruppeinterviewet case 3: ”Grøndalsvænge”: ”Dette interview er helt anderledes end det, man nor113

PHD, ALMENE BÆREDYGTIGE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS

Spørgeguide Case: Grøndalsvænge, Kbh. NV Dato: 9. juni 2015 Fokusgruppeinterview - åbent Sted: KEA, Campus Guldbergsgade 29N, Kbh. N Kodning: FGI-GV _________________________________________________________________________________________________________________________

Plan:

Information, velkomst (Jan) Først, tusind tak fordi I kunne komme...., studenterhjælp er Marie..., Jan er....

Formål og forløbet af mødet - hvad skal det handle om? (Jan) Forskningsprojektet formål, er at undersøge, dels om intentionerne bag bæredygtighed i danske almene rækkehuse fungerer for byggeadministration, driftspersonale og beboere, samt om erfaringerne fremadrettet kan anvendes for ordregivere og arkitekter Interviewet varer cirka 1 1/2 time. Det bliver optaget på diktafon. Marie, jeg, vejledere og censorer er de eneste der og ser transskriptionen. I phd-afhandlingen bliver I anonymiseret (citater og analyse). Transskriptionen fremsendes til jeres godkendelse.

Forklaring på hvad et fokusgruppe interview er? (Jan) Dette interview er helt anderledes end det, man normalt forbundet med at blive interviewet, hvor intervieweren stiller en masse spørgsmål hele tiden. Nu er det mest jer der skal snakke og diskutere med hinanden. Jeg har fem emner som jeg giver jer ét af gangen at snakke om. I kører selv diskussionen. Hvis den kører af sporet, hvis I løber tør for ting at sige, hvis ikke alle bliver hørt - så plejer én fra gruppen at gøre noget ved det, ellers skal jeg nok komme ind. Forestil jer, at det er ligesom at sidde hjemme hos én af jer til daglig og snakke over kaffen og teen. Jeg er først og fremmest interesseret i jeres egne erfaringer. Alle erfaringer er lige vigtige. Alle erfaringer er lige okay - der er IKKE rigtige og forkerte "svar". Introduktionsrunde (alle) Alle præsenterer sig (navn, alder, job, børn)

JAN JOHANSSON

97 Eksempel på to siders interviewguide til det semistrukturerede fokusgruppeinterview. Case 3: ”Grøndalsvænge”, København.

114

JAN JOHANSSON

Spørgsmål nr. 1 – (startspørgsmål) (social- og økonomisk bæredygtighed) Intentionen fra KAB har været, at Grøndalsvænge Almenbolig+ er en bebyggelse hvor beboerne selv varetager drift- og vedligeholdelse af bygninger og udearealer. Det er for at holde driftsomkostningerne og huslejen nede. Beboerdeltagelse i fællesskabet og egen indsatsen er en væsentlig grund til de lave huslejer. Det forudsætter dels viden drift- og vedligeholdelse af bygninger og udearealer, involvering samt gode naboskaber. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det? Spørgsmål nr. 2 (social bæredygtighed) Intentionen fra KAB har været, at Grøndalsvænge Almenbolig+ er en bebyggelse hvor beboerne selv varetager drift- og vedligeholdelse af bygninger så driftsomkostningerne og huslejen holdes nede. Der er ikke driftspersonale lokalt i bebyggelsen. Konceptet er, at kommunikation mellem boligorganisationen og beboeren foregår elektronisk via internettet. Beboerne afholder også selv beboermøder, skriver referater m.v. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det? Spørgsmål nr. 3 (miljømæssig bæredygtighed) Grøndalsvænge har fra KAB og arkitektfirmaet været en intention om at tegne og bygge lavenergiboliger energiklasse 1, hvor driftsomkostningerne og huslejen holdes nede. Byggeriet har bl.a. ekstra isolering i ydervægge, gulv og tag. Hver bolig har et komfort ventilationsanlæg. Det er el-drevet. Ved hjælp af ind- og udblæsning af luft, producerer og regulerer anlægget varme i boligen. Intentionen er, at hver familie derved får et lavt energi forbrug og et komfortabelt indeklima. Det forudsætter dels viden om ventilationsanlægget samt beboernes ønsker til indeklima og komfort. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det? Spørgsmål nr. 4 (social bæredygtighed) Boligerne er mellem 103 og 130 m2 og er på fabrik bygget som storrumsenheder. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderumskernen vægge, og intentionerne er at beboeren kan indrette sin bolig uden at skulle arbejde med hverken el og vvs. Intentionen er, at man kan flytte ind i boligerne ved blot at anvende møbler som ruminddelere. Man kan også selv etablere vægge eller bestille håndværkere til at klare opgaven. Der er intention om at beboerne kan indrette sin bolig efter egne ønsker og behov. Kunne I beskrive jeres erfaringer disse intentioner? Spørgsmål nr. 5 (social bæredygtighed) Intentionen fra KAB har været, at Grøndalsvænge Almenbolig+ er en bebyggelse hvor driftsomkostningerne og huslejen holdes nede. Der er derfor ikke etableret store grønne fællesarealer og et fælleshus. Der er i stedet for primært etableret private terrasser og haver. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det? Afslutning: Opsummering Har I afsluttende spørgsmål? Tak for jeres deltagelse.

Eksempel på to siders interviewguide til det semistrukturerede fokusgruppeinterview. Case 3: ”Grøndalsvænge”, København.

115

malt forbinder med at blive interviewet, hvor intervieweren stiller en masse spørgsmål hele tiden. Nu er det mest jer der skal snakke og diskutere med hinanden. I kører selv diskussionen. Hvis den kører af sporet, hvis I løber tør for ting at sige, hvis ikke alle bliver hørt - så plejer én fra gruppen at gøre noget ved det, ellers skal jeg nok komme ind. Forestil jer, at det er ligesom at sidde hjemme hos én af jer til daglig og snakke over kaffen og teen. Jeg er først og fremmest interesseret i jeres egne erfaringer. Alle erfaringer er lige vigtige. Alle erfaringer 152 er lige okay - der er IKKE rigtige og forkerte ”svar”.” Så følger en introduktionsrunde, hvor alle præsenterer sig med navn, alder, stilling og om man evt. har børn. Herefter orienteres der om, at der under fokusgruppeinterviewet vil blive præsenteret fem spørgsmål, som er baseret på analyserne og hovedessenserne fra de semistrukturerede dybdeinterviews (metodetrin 1). Her er et eksempel på fem spørgsmål fra interviewguiden ifm. fokusgruppeinterviewet case 3: ”Grøndalsvænge”:

Spørgsmål nr. 1 (startspørgsmål), (social- og økonomisk bæredygtighed): ”Intentionen fra KAB har været, at ”Grøndalsvænge Almenbolig+” er en bebyggelse, hvor beboerne selv varetager drift- og vedligeholdelse af bygninger og udearealer. Det er for at holde driftsomkostningerne og huslejen nede. Beboerdeltagelse i fællesskabet og egenindsatsen er en væsentlig grund til de lave huslejer. Det forudsætter dels viden om drift- og vedligeholdelse af bygninger og udearealer, involvering samt gode naboskaber. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det?”

Spørgsmål nr. 2 (social bæredygtighed): ”Intentionen fra KAB har været, at ”Grøndalsvænge Almenbolig+” er en bebyggelse, hvor beboerne selv varetager drift- og vedligeholdelse af bygninger, så driftsomkostningerne og huslejen holdes nede. Der er ikke driftspersonale lokalt i bebyggelsen. Konceptet er, at kommunikation mellem boligorganisationen og beboeren foregår elektronisk via internettet. Beboerne afholder også selv beboermøder, skriver referater m.v. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det?” Spørgsmål nr. 3 (miljømæssig bæredygtighed): 116

””Grøndalsvænge” har fra KAB og arkitektfirmaet været en intention om at tegne og bygge lavenergiboliger energiklasse 1, hvor driftsomkostningerne og huslejen holdes nede. Byggeriet har bl.a. ekstra isolering i ydervægge, gulv og tag. Hver bolig har et komfort ventilationsanlæg. Det er el-drevet. Ved hjælp af ind- og udblæsning af luft, producerer og regulerer anlægget varme i boligen. Intentionen er, at hver familie derved får et lavt energiforbrug og et komfortabelt indeklima. Det forudsætter dels viden om ventilationsanlægget samt beboernes ønsker til indeklima og komfort. Kunne I beskrive jeres erfaringer med det?” Spørgsmål nr. 4 (social bæredygtighed): ”Boligerne er mellem 103-130 m2 og er på fabrik bygget som storrumsenheder. Alle installationer er placeret i ydervæggene og baderummets vægge, og intentionerne er, at beboeren kan indrette sin bolig, uden at skulle arbejde med hverken el og vvs. Intentionen er, at man kan flytte ind i boligerne, ved blot at anvende møbler som ruminddelere. Man kan også selv etablere vægge eller bestille håndværkere til at klare opgaven. Der er intention om, at beboerne kan indrette deres bolig efter egne ønsker og behov. Kunne I beskrive jeres erfaringer disse intentioner?” Spørgsmål nr. 5 (social bæredygtighed) ”Intentionen fra KAB har været, at ”Grøndalsvænge” Almenbolig+ er en bebyggelse, hvor driftsomkostningerne og huslejen holdes nede. Der er derfor ikke etableret store grønne fællesarealer og et fælleshus. Der er i stedet for primært etableret private terrasser og haver. 153 Kunne I beskrive jeres erfaringer med det?” Interviewguiden afsluttes med en opsummering af interviewforløbet og en mulighed for interviewpersonerne at stille eventuelle spørgsmål, som de kunne have tænkt 154

på eller spekuleret over under interviewet.

Til sidst

afrundes interviewguiden med en tak for interviewpersonernes deltagelse. Metodetrin 3: Det strukturerede dybdeinterview

Planlægningen af de strukturerede dybdeinterviews er foregået gennem dels direkte mailkorrespondance med bygherrerne og arkitekterne, men også gennem personlig kontakt.

Både bygherrer og arkitekter har fået tilbud om

at få interviewguiden tilsendt (pr. mail) forinden gennemførelse af interviewet. Formålet med at fremsende spørgsmålene har dels været et ønske om at signalere en åbenhed i forskningen og ønske om at bidrage til interviewpersonernes egen forberedelse. Samtlige interviewpersoner benyttede sig af denne mulighed, selvom alle ikke fik det læst før interviewstart.

Interviewguide Essenserne fra analyserne fra metodetrin 1 og 2 ligger til grund for interviewguiden i metodetrin 3. I det følgende gennemgås den generelle opbygning af en interviewguide til benyttelse ved metodetrin 3. Øverst på interviewguiden er der gjort plads til følgende faktuelle data; navn på case, dato, deltagernavn, alder, kodning, adresse for interviewet, stilling og mail. Dernæst er der som Brinkmann og Kvale definerer som 155 briefing, hvor der informeres om følgende punkter; introduktion, formål, optagelse, anonymitet og åbningsspørgsmål. Under introduktionen informeres om undersøgers navn, uddannelse og profession. Formålet refererer til forskningsspørgsmålet hovedspørgsmål: ”Fungerer bæredygtigheden i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?” samt til underspørgsmålene: ”Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger?” og ”Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?” Der bliver informeret om, at interviewet bliver optaget med diktafon. Interviewpersonen informeres om, at interviewet bliver transskriberet, hvorefter interviewpersonen under analysen bliver anonymiseret. Derudover at transskriptionen ikke publiceres, hvorved anonymiteten opretholdes.

fordel både tidligere og aktuelt involvere beboerne og deres brugererfaringer i designet af kommende AlmenBolig+ byggerier. Kan brugernes erfaringer anvendes i designet af kommende byggerier? 2) I principperne for AlmenBolig+ er der pålagt afdelingsbestyrelsen en ret stor arbejdsmængde pga. den øgede selvforvaltning. Der er helt klart en større arbejdsbyrde på et bestyrelsesmedlem i en forening som ”Grøndalsvænge” end ift. en almindelig almen boligforening. Så selvom nye bestyrelsesmedlemmer i starten brænder for det - brænder de hurtigt ud. Kan brugernes erfaringer anvendes i designet af kommende byggerier? 3) Ifølge de engagerede beboere, er det vigtigt at alle påtager sig et ansvar for dét med at bo og vedligeholde, hvis bebyggelsen skal fungere efter intentionerne. Men der er desværre også mange beboere, som ikke har det fornødne ejerskab, hvilket udfordrer intentionerne bag AlmenBolig+ princippet. Der er blandt beboerne en bekymring for, at mange beboere ikke udfører disse drift- og vedligeholdelsesmæssige forpligtigelser. De frygter, at eksempelvis ventilationsanlæg vil gå helt i stykker, og det vil være svært at løfte bevisbyrden efterfølgende. Ifølge beboerne, er det for meget at forlange, at ”almindelige” beboere skal have forstand på så megen teknik. Kan man forlange, at ”almindelige” beboere skal have 156 forstand på så megen teknik?” I dette eksempel indeholder interviewguiden i alt 28 strukturerede spørgsmål, og har (ligesom i metodetrin

Herunder er eksempler på de første strukturerede spørgsmål ifm. ”Grøndalsvænge” (case 1):

Erfaringer med brugerinvolvering 1) ”KAB har ikke kunne tilbyde en brugerinddragende proces, der kunne give de kommende beboere mulighed for at påvirke disponeringen af boligerne og fællesarealerne. Så selvom beboerne generelt føler sig privilegeret ved at have ”vundet i lotteriet”, kunne KAB med

1) nederst fortrykt Afslutning, hvor der rundes af med

et kort resumé af interviewet og et afsluttende spørgsmålet til interviewpersonen: ”Har du nogle supplerende spørgsmål?” som, tidligere nævnt, giver interviewperso157 nen lejlighed til at bidrage med eventuelle spørgsmål.

117

PHD - "BÆREDYGTIGHED I DANSKE ALMENE BOLIGER - MED ET BRUGERFOKUS"

Spørgeguide til dybdeinterview: struktureret Case: Grøndalsvænge, Kbh. Dato: Deltagernavn: Alder: Kodning: DYI-GV- Optagelse finder sted: Stilling: Mail: _________________________________________________________________________________________________________________________ Introduktion: Jan Johansson, arkitekt, lektor ved Københavns Erhvervsakademi og ph.d.-studerende ved Arkitektskolen i Kbh. Formål: Formålet er at undersøge to ting. For det første, om intentionerne bag bæredygtighed i danske almene rækkehuse fungerer for driftsadministration, driftspersonale og beboere. For det andet om brugernes erfaringer kan anvendes af ordregiveren og arkitekten i designet af kommende byggerier. Optagelse: Med diktafon. Anonymitet: Interview optages > transskription - der bliver anonymiseret. Transparens: Transskriptionen fremsendes efterfølgende til interviewpersonens godkendelse.

Erfaringer med brugerinvolvering

1) KAB har ikke kunne tilbyde en brugerinddragende proces, der kunne give de kommende beboere mulighed for at påvirke

disponeringen af boligerne og fællesarealerne. Så selvom beboerne generelt føler sig privilegeret ved at have ”vundet i lotteriet”,

kunne KAB med fordel både tidligere og aktuelt involvere beboerne og deres brugererfaringer i designet af kommende AlmenBolig+ byggerier.

Kan brugernes erfaringer anvendes i designet af kommende byggerier? 2) I principperne for AlmenBolig+ er der pålagt afdelingsbestyrelsen en ret stor arbejdsmængde pga. den øgede selvforvaltning. Der

er helt klart en større arbejdsbyrde på et bestyrelsesmedlem i en forening som Grøndalsvænge end ift. en almindelig almen boligforening. Så selvom nye bestyrelsesmedlemmerne i starten brænder for det - brænder de hurtigt ud.

Kan brugernes erfaringer anvendes i designet af kommende byggerier?

3) Ifølge de engagerede beboere, er det vigtigt at alle påtager sig et ansvar for det med at bo og vedligeholde, hvis bebyggelsen skal

fungere efter intentionerne. Men der er desværre også mange beboere der ikke har det fornødne ejerskab, hvilket udfordrer

intentionerne bag AlmenBolig+ princippet. Der er blandt beboeren en bekymring for at mange beboere ikke udfører disse drift- og

vedligeholdelsesmæssige forpligtigelser. De frygter at eksempelvis ventilationsanlæg vil gå helt i stykker og det vil være svært at løfte

bevisbyrden efterfølgende. Ifølge beboerne, så det er for meget at forlange, at ”almindelige” beboere skal have forstand på så megen teknik:

Kan man forlange, at ”almindelige” beboere skal have forstand på så megen teknik?

Erfaringer med selv-forvaltning

4) For at opnå et rentabelt forbrug, kræver det at de forskellige tekniske anlæg m.v. er indstillet korrekt (mekaniske ventilation med

varmegenindvending, varmesystemet m.v.) Det er tilsyneladende små justeringer i anlæggene der er afgørende for at det fungerer

optimalt for at undgå større forbrugsregninger. Men flere beboerne får ekstraregninger da de ikke kan indstille anlæggende korrekt. Hvordan kan beboerne opnå et rentabelt forbrug?

5) Intentionen bag AlmenBolig+ er at beboerne skulle kunne spare op imod 30% ved den øgede brugerinvolvering og selvforvaltning.

Men den øgede selvforvaltning er svær at forvalte. Ikke alle beboere er lige gode til at bidrage til de fælles forpligtigelser. I en

erkendelse af at det ikke fungerer har valgt at afdelingen må betale sig fra mange af de driftsmæssige forpligtigelser ved indgåelse af forskellige serviceaftaler. Forpligtigelserne er f.eks. snerydning, rense tagrender, blikkenslager arbejde, elektrikerarbejde,

tømrerarbejde, skadeservice bureau m.v. I følge driftsadministrationen så er den øgede selvforvaltning som udgangspunkt væsentlig billigere end ved ansættelse af lokalt driftspersonale. Med samtidig anerkender driftsadministrationen at driftsudgifterne forøges.

Driftsadministrationen erkender, at KAB ikke kan gå ud og ”sælge” AlmenBolig+ princippet på, at beboerne kan spare op imod 30%, når de efterfølgende skal ud og indkøbe eksterne service- og rådgiverydelserne.

Kan du også anerkende det?

JAN JOHANSSON

99 Eksempel fra interviewguide til et struktureret dybdeinterview. Case 3: ”Grøndalsvænge”, København.

118

VALG VED GENNEMFØRELSE AF INTERVIEW

interview langt hen af vejen fortolkes ved gennemførelse

Epoché

undervejs. Endeligt er interviewet, ifølge Kvale, ”selv-

sætte sin forforståelse”. Jacobsen m.fl. foreslår, at man

der er indeholdt i sig selv, som ikke kræver yderligere

af interviewet. Egne fortolkninger forsøges verificeret

Epoché betyder i fænomenologisk forstand at ”tilsidemed en fænomenologisk inspireret tilgang til interview derfor også bør tilstræbe at tilsidesætte eller ”sætte parentes” om forskningsspørgsmålet i gennemførelsen af interviews, også selvom det kan være svært at praktisere i virkeligheden. Udfordringen er at kunne navigere mellem kendskabet til fænomenet, der på den ene side gør det muligt at stille relevante spørgsmål, og på den anden side en tilstræbt naivitet, hvor man ikke på for158

hånd dømmer eller kategoriserer givne udsagn.

Før gennemførelse af de udvalgte interviews i meto-

detrin 1-3 er der en opmærksomhed på at sætte egen forforståelse i parentes (epoché), for at kunne møde fænomenet med åbenhed. I denne forbindelse argumenterer Dalhberg m.fl. at udskifte vendingen ”at sætte parentes” med vendingen ”at tøjle”, for at understrege betydningen at være tøvende og vente på at fænome159

net viser sig og ikke konkludere for hurtigt.

For at imødekomme den fænomenologiske tilgang

til undersøgelserne har det som udgangspunkt været et ønskeligt ideal at kunne praktisere omtalte epochéproces ved de gennemførte interviews (metodetrin 1-3). Det har været et tilstræbt forsøg på at parkere egne associationer, meninger, erfaringer, fakta og biases for

kommunikerende” og kan derfor ses som en historie, 161

kommentarer og forklaringer. Det uformelle

Ifølge Brinkmann og Tanggaard skal moderatoren grundlæggende sørge for, at fokusgruppen er præget af en uformel atmosfære. Derudover anbefales, at moderatoren opfører sig uformelt både i sin egen påklædning 162

men også i kropssprog og i samtalestil.

Der er endvidere en række generelle overvejelser og

valg, som skal foretages, forinden et interview kan gennemføres. Det har i dette projekt primært været en stillingtagen til; stedet, lokalets temperatur, dets belysning samt indretning mht. bordopstilling, stoleopstilling, mad og drikke.

I forhold til stedet, har beboere, driftspersonale,

driftsadministrative, arkitekter, bygherrer og de driftsadministrative selv kunne vælge, hvilket sted et givent interview skulle foregå. Nogle ønskede, at det foregik i eget hjem, andre at det foregik på et ”neutralt” sted eller på arbejdspladsen.

Specielt gældende for fokusgruppeinterviewene

har det været planlagt, at de skulle gennemføres på, som Bente Halkier beskriver, et institutionelt ”neutralt” 163

ikke at lade det farve eller styre interviewet.

sted.

Interviewteknik og dets kvalitet

afholde interviewet på KEA, Campus.

senere skal danne rammen for den endelige menings-

om placeringen, har det ikke altid været muligt at forbe-

Interviewet er, ifølge Kvale, det rå datamateriale, som analyse. Kvaliteten af de gennemførte interviews, er afgørende for kvaliteten af analyserne, deres verificering og rapportering. Kvaliteten i gennemførelse af nærværende undersøgelse er inspireret af Kvale, der argumenterer for, at gennemførelsen af selve interviewet også er 160

en del af kvalitetssikringen.

Kvalitetskriterierne

ved

gennemførelses

I forhold til case 1 og 2 er det blevet afholdt i

bebyggelsernes fælleshus. I case 3 valgte deltagerne at

udvalgte interviews af brugerne, arkitekterne og bygherrerne, er omfanget af spontane, righoldige, specifikke og relevante svar. Jo kortere spørgsmål der stilles, des længere er svaret. Samtidig i hvilken grad man som interviewer forfølger og får afklaret meningen med relevante aspekter i svarene. Kvale pointerer, at det ideelle

Da interviewpersonerne har haft forskellige ønsker

rede en uformel atmosfære i det givne lokale. Men i de tilfælde hvor det har været muligt, er lokalet blevet ryddet op, og kort forinden afholdelse af interviewet blevet luftet ud - dels for at øge luft- og lugtkvaliteten samt give lokalet en svalende kølig temperatur. Der er endvidere sørget for, at den kunstige- og naturlige belysning i rummet har virket behagelig. Der er sørget for kaffe, te og kildevand.

For at imødekomme kravene til interviewerens ufor-

melle fremtræden er der generelt for hele undersøgelsen truffet et valg om at være iført en uformel og almindelig påklædning. Der har under interviewsituationen også været tænkt over at imødekomme kravene til et uformelt kropssprog og samtalestil. 119

Specielt for fokusgruppeinterview Halkier pointerer, at moderator, ligesom til en middag, skal være forberedt på en uformel snak med fokusgrup164 pedeltagerne, indtil de sidste deltagere er ankommet. I nærværende undersøgelse har der været truffet et valg om at afprøve den uformelle snak, forinden det givne fokusgruppeinterview for alvor gik i gang. I forhold til at skabe en uformel atmosfære ved fokusgruppeinterviews, påpeger Johanna Chrzanowska, at selv rummets indretning, stolenes siddehøjde og hvilke forfriskninger der bliver tilbudt, giver et signal til interviewpersonerne om, hvilke forventninger der er til 165 dem ved et fokusgruppeinterview. Stolenes placering om bordet kan påvirke udfaldet af det ønskede sociale samspil mellem moderator 166 og interviewpersonerne. Ifølge Brinkmann og Kvale øges kvaliteten af den viden, der produceres fra det kvalitative forskningsinterview, når det sociale samspil 167 fungerer mellem moderator og interviewpersonerne. Stoleopstillingen rundt om bordet blev derfor bevidst planlagt som en ”ligestilling” af alle deltagerne, således

at moderator, studentermedhjælpen og interviewpersonerne alle kunne se og høre hinanden i forventningen om at øge den sociale interaktion.

I forsøget på at skabe en uformel atmosfære er der

endvidere sørget for, at der på interviewbordet er dækket op med kopper, tallerkner, glas, servietter, kaffe, te, kildevand, kage og slik. Selv dét der serveres, kan virke som en ”icebreaker”. Ved fokusgruppemødet i Ikast (case 1) var der f.eks. en tallerken med lakridspiber, hvilket under interviewet gav anledning til flere muntre indslag fra interviewpersonerne.

VALG AF TEKNISK UDSTYR TIL OPTAGELSE AF INTERVIEW Transskription af en lydoptagelse til tekst er ofte forbundet med en række tekniske- og fortolkningsmæssige

problemer. Valget af transskription ift. den ordrette tale-

sprogsstil, påpeger Kvale og Brikmann, kan give udfordringer, da det fordrer, at man kan høre alle nuancerne. For at højne kvaliteten af indholdet i det transskriberede

100 Fokusgruppeinterview og bordopdækning. Navneskilte er sløret af hensyn til opretholdelsen af anonymitet.

120

datamateriale skal man have opmærksomhed på at anvende teknisk udstyr, der kan sikre høj akustisk kva168

litet.

Den gode akustiske kvalitet af det valgte tekniske

udstyr skal være anvendeligt både ved dybdeinterviews og ved fokusgruppeinterviews. Udfordringen ved et fokusgruppeinterview er bl.a. at skelne de forskellige stemmer fra hinanden. Der kan endvidere være interviewpersoner, der taler i munden på hinanden, hvilket sætter den efterfølgende transskriberingen på en ekstra prøve.

Det har derfor været afgørende at vælge teknisk

optageudstyr, som kunne tilgodese kravene ift. akustisk kvalitet, for derigennem at højne undersøgelsens kvalitet gennem interviewsituationen, transskription og analysefasen.

Digital diktafon Til gennemførelse af interviews er den digitale diktafon ”Olympus LS-14” valgt. Ifølge producentens beskrivelse og databeskrivelse er denne digitale diktafon velegnet til interviewsamtaler. Diktafonen er forsynet med tre mikrofoner, der kan opfange lyd fra høje til lave frekvenser. De to mikrofoner er retningsbestemte, og den sidste opfanger lyd på lavere frekvenser. Diktafonen kan opfange stereolyd i frekvensområdet 20 Hz til 20 kHz og optage 169 lydstyrker op til 130 dB SPL uden signalafskæring. ”Olympus LS-14” er endvidere forsynet med en Smart-indstilling, der automatisk justerer det optimale optageniveau uanset rummets akustik. Den kan optage interviewsamtaler tydeligt, da apparatet filtrerer frekvenser under 300 Hz, hvorved det kan fjerne baggrundsstøj som f.eks. klimaanlæg el.lign. Diktafonen har en integreret hukommelse på 4 GB, hvilket er nødvendigt ved længerevarende interviewsituationer f.eks. ved fokusgruppeinterviews, der i nogle tilfælde kan vare op til et 170 par timer.

101 Semistruktureret fokusgruppeinterview. Digital diktafon er placeret midt på bordet for at få så optimal optagelse som muligt.

TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW

VALG VED TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW Hvem skal transskribere?

173

Alle interviews om fænomenet bæredygtighed bliver

sourcer (penge) der er til rådighed.

transskriberet, og den skrevne tekst samt lydoptagelsen

udgør tilsammen det materiale, der gøres til genstand

tagne interviewes. Fordelen er, ifølge Kvale og Brink-

for den efterfølgende analyse. Kvale og Brinkmann

mann, at man derigennem får lejlighed til at lære om

fremhæver, at det ikke er ukompliceret at transskribere,

sin egen interviewstil. Det vil sige, at man under trans-

da der er tale om en fortolkningsproces, hvor forskel-

skriptionen til en vis grad husker eller vil komme i tanke

lene mellem det talte sprog og den skrevne tekst giver

om de sociale- og emotionelle aspekter af interviewsi-

anledning til praktiske- og principielle problemstillinger.

tuationen og påbegynder meningsanalysen af det, der

I den forbindelse diskuterer man ofte kvaliteten af et

interview, mens den kvalitative forskningslitteratur sjældent har samme opmærksomhed på kvaliteten af transskription. At transskribere betyder nemlig at transformere - at skifte fra én form til en anden. Set fra et sprogligt perspektiv er transskriptionerne oversættelser fra talesprog til skriftsprog, der for at sikre kvaliteten kræver en 171 række vurderinger og beslutninger undervejs. Som omtalt på side 92 fremhæver både Steinar Kvale og Clifford Geert, at indfangning af brugernes livsverdner, med interviewet som forskningsmetode, er kendetegnet ved at generere et særdeles omfangsrigt 172 datamateriale. Af denne grund bliver transskription af interviews både et spørgsmål om pålidelighed og tålmodighed for dem der skal transskribere, samt et spørgsmål om den fornødne tid og de fornødne res-

122

Der er fordele ved at transskribere sine egne fore-

bliver sagt. Ulempen er den tid det tager, selv at skulle 174

transskribere et særdeles omfangsrigt datamateriale.

Det ønskede omfang af interviewsamtaler er her

baseret på metodetrin 1, 2 og 3 gældende for case 1, 2 og 3. Omfanget af datamateriale til transskription ville, ifølge projektets hovedvejleder, båndlægge en uforholdsmæssigt stor del af ph.d.-studiets berammede tid. Det blev efter kyndig vejledning besluttet at fastholde undersøgelsesdesignet og lade transskriptionsarbejdet blive udført af studentermedhjælpere.

At kunne træffe netop dette valg hænger sammen

med en rummelig projektøkonomi, der har gjort det muligt at få hjælp til transskriptionsarbejdet.

I valget af hvem der skulle foretage transskriberin-

gen, har kravet til studentermedhjælperne været, at de skulle være indskrevet på universitetsstudier, hvor

interview som metode og transskription af interview var

processen, er der her valgt, at den transskriberede

en integreret del af uddannelsen. Dette krav til metode-

tekst fremstår så ”ægte” som muligt. Det betyder, at

kendskab er taget for at styrke kvaliteten af det transskriberede materiale.

Efter kyndig vedledning er valget faldet på at få

hjælp til transskribering fra studentermedhjælpere fra henholdsvis Europæisk Etnografi samt Antropologi ved Københavns Universitet. To studerende er tilknyttet etnografi, og én fra antropologi. I begyndelsen blev først to studerende tilknyttet projektet, og da én undervejs blev færdiguddannet, blev vedkommende erstattet med en ny studerende.

Tid og ressourcer har således også været en realitet

i forhold til transskribering i nærværende undersøgelse. Fordelen ved at få hjælp til transskriptionerne har været

der i nærværende undersøgelse transskriberes i ordret

talesprogsstil. Dette valg medfører, at transskriptionen f.eks. medtager …..”øh”, pauser, betoninger og følelsesudtryk f.eks. latter og suk. Dette valg er taget, uagtet den fænomenologiske analyse ikke har sit hovedfokus på detaljers særlige sproglighed eller detaljen i selve konversationen. Valget om at lade den transskriberede tekst fremstå så ”ægte som muligt” er hovedsageligt taget ud fra en fænomenologisk og fordomsfri tilgang, der gør det muligt at lade fænomenerne vise sig. Det er et valg taget i respekt for at lade interviewpersonernes udsagn være så ægte som muligt.

muligheden, for at kunne vælge et større antal cases og heraf gennemføre flere interviews og analyser. Ulempen er, som Kvale og Brinkmann beskriver, manglende læring om egen interviewstil samt meningsanalysen.

Selvom det på den ene side havde været optimalt,

selv at kunne foretage samtlige transskriptioner, havde det på den anden side udgjort et tidsmæssigt problem for én person at transskribere alle interviews i forhold til ph.d.-studiets tidsramme.

Der er, ifølge Kvale og Brinkmann, ikke en universal form eller kode for transskription af et forskningsinterview, men der er alligevel nogle standardvalg, som skal træffes. I valget af at flere forskellige studentermedhjælperne skulle transskribere interviewene, er det, som Kvale og Brinkmann pointerer, vigtigt at nedfælde retningslinjerne af valgte transskriptionsprocedure. Dette for at sikre en 175

vis stringens og de samme skriveprocedurer.

I nærværende projekt er der taget stilling om, at

udtagelser transskriberes ordret ”ord for ord”, med eventuelle hyppige gentagelser og registrering af ”øh” o.lign. I modstand fald ville det betyde, at studentermedhjælperne skulle omforme teksten til en mere for176

mel skriftsproglig stil.

Der er taget beslutning om anonymiserede kodnin-

ger, opsætningslayout m.v., som er blevet nedskrevet, videreformidlet og diskuteret gennem møder med studentermedhjælperne.

Reliabilitet, validitet og etik er tre begreber, der også er aktuelle i forhold til transskription af dette projekts interviews. I dette afsnit gennemgås reliabilitet, validitet og etik med aktualitet til nærværende projekt. Reliabilitet

Transskriptionsprocedure

TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW OG DETS RELIABILITET, VALIDITET OG ETIK

For ikke at lægge et ”filter” indover transskriptions-

Reliabiliteten ved en transskription handler om, at der er uoverensstemmelse mellem det sagte og det skrevne. Flere gennemlytninger er blevet foretaget af studentermedhjælperne for at fange eventuelle uoverensstemmelser, som kan skyldes en dårlig optagelseskvalitet, fejlhøring eller fejltolkninger af en passage.

Andre udfordringer er f.eks. hvornår en sætning

slutter? Er der en pause? Hører en bestemt pause til intervieweren, eller til interviewpersonen? Studentermedhjælperne har således gennemlyttet hver optagelse som en kontinuerlig proces, hvor der stepvist hørestransskriberes-”spoles-tilbage”-høres-transskriberes osv.

Derudover har der i analysefasen været en opmærk-

somhed på den fortolkningsproblematik, der allerede foregår, så snart tegnsætningen påbegyndes. Det skyldes, ifølge Kvale og Brinkmann, at tegnsætningsbegrebet passer til den skriftsproglige tradition, hvilket ikke er let at overføre til talesproget. Fortolkningsprocessen

123

er således allerede aktuel, når studentermedhjælperne

håndtering gennem den fænomenologiske analyse har,

skal sætte punktummer og kommaer i deres transskrip-

med reference til Kvale og Brinkmann, i den forstand

177

tion.

alle været nyttige i forhold til forskningsspørgsmålet og

sikring af transskriptionerne af to personer.

underspørgsmål. Interviewpersonernes fortrolighed bliver beskyttet dels gennem anonymitet af brugerne. Fortroligheden er samtidig en loyalitet over for brugernes mundtlige udsagn i den transskriberede tekst. Der er taget en beslutning om at anvende ordret talesprogsstil i transskriptionen, der fremsendes til verificering af interviewpersonerne. Den endelige verificering bidrager til 180 validiteten af hver konkret interviewtransskription.

Validitet

Etik

mere kompliceret at fastslå end at sikre deres reliabili-

Interviewpersonen kan berøre følsomme emner, hvorfor

tet. Er én transskription udarbejdet med en opsætning

det er vigtigt at beskytte interviewpersonen, de omtalte

For at styrke transskriptionernes reliabilitet yderlig-

ere, har der under analyseprocessen (analyse trin 1 og 2, se side 126-127) været en særlig opmærksomhed på at fange og tilrette eventuelle uoverensstemmelser, der måtte være i mellem den konkrete interviewoptagelse og transskription herfra. Der kan eksempelvis være byggetekniske udtryk, som er blevet transskriberet forkert. Der er således - om man vil - foregået en kvalitets-

Validiteten (gyldigheden) af interviewtransskriptioner er

179

En transskription indebærer en etisk problemstilling.

og/eller layout bedre for validiteten end en anden ver-

personer og institutioners fortrolighed.

sion? Kvale og Brinkmann argumenterer, at man på

spørgsmålet om transskriptionens validitet bør stille sig

Data er sikret i form af digital opbevaring, og identiteten

spørgsmålet: ”Hvilken transskription er nyttig til mine

forskningsspørgsmål?” Som tidligere beskrevet på side 93-94, bestemmes validiteten eller gyldigheden af data af forholdet mellem forskningsspørgsmål, de indsamlede data og konklusionen. I nærværende projekt er der med en fænomenologisk tilgang søgt at indfange beskrivelser ud fra forskningsspørgsmålet ift. at indfange brugernes erfaringer med fænomenet bæredygtighed. Det vil sige, at fremdrage essenserne gennem analyser af transskriptionerne, der igen opsummeres og afspejles i konklusionen. I forhold til validitet, har transskriptionerne været udført af tre forskellige studentermedhjælpere. Der har været de samme retningslinjer for transskription for alle tre, men alligevel har det været udført med nuancer i måden, hvorpå de enkelte hjælpere har transskriberet. Da case 1 var defineret som pilotprojet, blev der ift. transskriptionsarbejdet eksperimenteret med selve transskriptionslayoutet. De forskellige justeringer undervejs har bidraget til validiteten, men har på intet tidspunkt haft betydning for helhedsforståelsen, som er opnået gennem den iterative analyseproces (analyse trin 1) og de efterfølgende analysetrin frem til essensen (analyse trin 2-4). De udførte transskriptioners indhold og layout samt deres 178

124

181

Transskriptioner skal behandles med fortrolighed.

fra samtlige interviewpersoner er sløret vha. anonyme kodninger. Transskriptionerne bliver anonymiseret, og de bliver fremsendt til interviewpersonernes godkendelse. Interviewpersonerne får derved lejlighed for at komme med bemærkninger til transskriptionen før den endelige godkendelse. I fald der måtte være bemærkninger til en transskription, bliver det tilrettet og derefter på ny mailet til interviewpersonernes godkendelse.

Når transskriptionerne udarbejdes i henhold til

valget af ordret talesprogsstil og fremsendes til interviewpersonernes godkendelse, falder der typisk tilbagemeldinger om, at det fremstår usammenhængende og forvirret. Der er, ifølge Kvale og Brinkmann, sågar vrede fra krænkede interviewpersoner, der har svært ved at godkende materialet, ikke pga. det indholdsmæssige, men fordi de ikke vil fremstå som en person der: ”…(..) er på et lavere intellektuelt funktionsniveau.” 182

Man skal derfor have en opmærksomhed på, at

offentliggørelse af usammenhængende ordrette interviewudskrifter kan være præget af gentagelser, som kan medføre en uetisk stigmatisering af bestemte brugergrupper.

Der er undervejs gennem undersøgelsen søgt eti-

ske forbedringer for at imødekomme denne kritik. Det er dels foregået ved at gøre opmærksom på i den

medfølgende mailtekst, at teksten i transskriptionerne for nogle kan virke usammenhængende og forvirret, samt at der er naturlige forskelle mellem talesprog og skriftsproglig stil. Ved de senere interviews (case 2 og 3) er det forhold endvidere oplyst interviewpersonerne ved 183

begyndelsen og/eller i afslutningen af interviewet.

Anonymiteten af interviewpersonerne bliver af eti-

ske grunde opretholdt gennem alle undersøgelsesfaser. Transskriptionerne er kun kendt af forskeren og de studentermedhjælpere, der transskriberer. Transskriptionerne opbevares i digital form med adgangskoder (computer, ekstern harddisk, Dropbox), hvilket betyder, at andre interesserede ikke kan få adgang til at se materialet og dermed afsløre interviewpersonernes identitet.

Etik følger ligeledes i rapportering i forbindelse med

den trykte afhandling således, at interviewpersonernes anonymitet opretholdes. Transskriptionerne bliver ikke publiceret men udelukkende vedlagt den trykte afhandling, der tilgår forskningsadministrationen, vejlederne og ph.d.-bedømmelsesudvalget.

VALG AF TEKNISK UDSTYR TIL TRANSSKRIPTION AF INTERVIEW Software Softwareprogrammet f5 transkript version 3.0.1 (til Mac computer) er valgt, da det er specielt anvendeligt til transskription af interviews og videos. Det er beskrevet som standardprogram til videnskabelig transskription. Programmet er udviklet af tyskerne Dr. Dresing & Pehl og markedsføres gennem audiotranskription.de. Programmet downloades direkte til den computer, hvorfra 184 transskriptionen skal foretages. Ifølge studentermedhjælperne har f5 været et godt transskriptionsprogram. Det er eksempelvis en stor hjælp, at man kan bede programmet om at erstatte navne med koder. Derudover at man kan sænke hastigheden. En yderligere fordel er de automatiske tidsstempler, de er klikbare og betyder, at man let kunne komme tilbage i en optagelse for at genhøre en lydpassage. Programmet har givet mulighed for at danne egne forkortelser (substitutions). Man kan f.eks. skrive ”LIN” og selv ændre det til f.eks. kodningen ”FGI-GV-03-04”, i stedet for at skulle skrive hele kodningen hver gang, der

skiftes mellem interviewer og den interviewede.

Pedal Som supplement til transskriptionsprogrammet f5 er ”Science II foot” pedal valgt. Denne pedal er konvertibel med softwareprogrammet f5, og den kræver derfor ikke en særlig konfiguration. Fordelen ved at anvende pedal til programmet er, at man hurtigt kan starte og stoppe lyden, hvilket gør transskriptionsarbejdet hurtigere. Lyden kører kontinuerligt, når pedalen holdes nede. Når man slipper pedalen, stopper lyden. Holdes pedalen gentagende gange nede, ”spoler” den tilbage. Ifølge producenten er der en tidsbesparelse op til 30% ved at anvende en pedal til 185 transskriptionsarbejde. Hovedtelefon I tilknytning til softwareprogrammet f5 og pedalen Science II er valgt hovedtelefonen Sennheiser HD 239. Denne hovedtelefon har en frekvensgang mellem 16 – 23000 Hz og har et lydtryksniveau på 114 dB. Derudover har Sennheiser HD 239 den samlede harmoniske forvrængning og støj (THD) på under 0,5 %. Hovedtelefonerne indeholder såkaldte neodymium, magneter der, ifølge producenter, sikrer en maksimal ydeevne og high-fidelity lyd. Det gengiver lyd i stereo og er god til at 186 gengive lyddetaljer.

125

ANALYSEMETODE - DEN FÆNOMENOLOGISKE TRADITION

VALG AF FÆNOMENOLOGISKE ANALYSEMETODE

Den fænomenoligiske tilgang til det kvalitative forskningsinterview har som sit mål at undersøge interviewpersonernes livsverden. Det basale spørgsmål er, hvordan bestemte fænomener erfares af mennesker. Der søges at beskrive og forstå betydningen af centrale temaer i den interviewedes livsverden. Der er et sammenhængende hele mellem beskrivelse og fortolkning. Analysens formål er at nå frem til den dybeste kerne

(essensen) af et fænomen. Men som både Olsen og Kvale pointerer, påbegyn187 des analysefasen allerede under det første interview. Analysefasen afventer derfor ikke det transskriberede materiale. Den blev i nærværende undersøgelse allerede igangsat under den første interviewsamtale med fortsættelse gennem forskningsprocessen i en fortløbende egen erfaringsopsamling.

TRANSSKRIPTION OG DEN FÆNOMENOLOGISKE ANALYSEMETODE

Ifølge Dahlberg m.fl. er den fænomenologiske dataanalyse ikke en skematisk procedure men snarere en cirku-

krystalliserer sig.

Ifølge Tanggaard og Brinkmann var Giorgi og Giorgi

(2003) nogle af de første, der præciserede, hvordan

man kan arbejde med meningskondensering og essen-

ser af det, en interviewperson siger. Analysen er et deskriptivt fokus på de levede interaktioner. Analysen af data efter den fænomenologiske tradition blev introduceret af Giorgi og Giorgi og beskrives af forfatterne som en proces bestående af fire analyser med fokus på helhedsforståelsen, meningskon190 densering, kategorier og essenser. 189

Analysetrin 1: Helhedsforståelse

I analyse trin 1 er indtaget en fænomenologisk holdning og forsøgt at sætte forforståelsen i parentes og forholde sig fordomsfrit og åbent til den transskriberede tekst. Med denne tilgang gennemlæses transskriptionerne herefter flere gange med det formål at få en helheds191

forståelse.

Helhedsforståelsen er opnået, når man er i 192

stand til kort at referere tekstens indhold.

Analysetrin 2: Meningskondensering

Efter egen erfaring med nærværende pro-

I analyse trin 2 genlæses materialet fra begyndelsen.

lyseproces, hvor meningskondensering og essenserne

meningsenheder. Teksten blev herefter opdelt i velaf-

188

lær proces.

jekt kan det beskrives som en kontinuerlig iterativ ana-

126

Denne gang langsommere med henblik på at etablere 193

rundende helheder.

Teksten læses omhyggeligt igen-

nem, og hver gang indholdet ændres, markeres dette i teksten. Formålet er at gøre teksten håndtérbar, hvorfor

Analysetrin 4: Essenser

I analysetrin 4 afsluttes analysen ved, at fænomenets

det ikke nødvendigvis er afgørende, præcis hvor i tek-

forskellige konstituenter og deres indbyrdes relation

sten markeringerne sættes. Den efterfølgende læsning

beskrives. Konstituenterne er fænomenets bestandde-

retter sig, ifølge Norlyk og Martinsen, mod at få betyd-

le, der tilsammen danner fænomenets essens. Denne

ningen i den enkelte meningsenhed frem. Det betyder,

fase forudsætter en konstant bevægelse mellem helhe-

at der sættes ord på hver enkelt meningsenhed. Med

den og de enkelte dele i data. Den endelige beskrivelse

udgangspunkt i det aktuelle fænomen bør man stille sig

af essensen og dens konstituenter skal ideelt set base-

følgende spørgsmål: ”Hvad bliver sagt?”, ”Hvordan bli-

ver det sagt?”, ”Hvad er indholdet?” og især ”Hvad er 194 betydningen?”. Meningskondenseringen medfører, ifølge Kvale og Brinkmann, at de interviewedes udtrykte meninger trækkes sammen til kortere formuleringer. Hovedbetyd195 ninger af dét der er sagt omformuleres i få ord. Det omformulerede holdes på det konkrete- og interviewnære niveau. Kondensering reducerer teksten, men bevarer teksten i konteksten. Indholdet er en meningskondensering af teksten, mens betydning forudsætter en vis abstraktion. Når meningsenhederne skal beskrives, er det, ifølge Norlyk og Martinsen, vigtigt, at der ikke benyttes teoretiske termer, men forbliver i et dagligdags sprog for ikke at presse fænomenet ind i en teo196 retisk ramme.

I analyse trin 3 inddeles meningsenhederne i kategorier, der udtrykker fænomenets betydning. Dette er en midlertidig inddeling, der skal gøre det muligt at gennemskue, om f.eks. hvordan de enkelte kategorier relaterer sig til hinanden. Denne procedure er både kreativ og refleksiv, og de enkelte beskrivelser af meningsenhederne flyttes rundt, indtil de befinder sig i den rigtige 197

kategori.

På baggrund af de etablerede kategorier tegner der

sig en generel struktur i det fænomen, som personen har erfaret. Det sker gennem forskningsprocessen at finde det generelle i det konkrete via de fænomenologi198

ske redskaber.

Det er grundlæggende at forholde sig åbent til ana-

lysetrin 3, og om nødvendigt ændre i kategorierne indtil der er dannet et mønster, der beskriver det givne fænomen, som er i fokus. Man skal konkretisere, hvad der netop gør fænomenet særligt.

I formuleringen af essensen og konstituenterne er

det vigtigt at ramme et abstraktionsniveau, der passer til fænomenet, idet essensen skal afspejle fænomenet og dets kontekst. Essensen må altså ikke være så abstrakt, at den kan dække over alle fænomener, og omvendt skal abstraktionsniveauet ikke være så lavt, at 202

formuleringen af essensen fremstår som en banalitet.

VALG AF ANALYSETEKNIK

Der var et ønske om at lære en grundlæggende håndværksmæssig analysepraksis. Denne beslutning blev understøttet ved deltagelse på et ph.d.-kursus om ”Fokusgruppeinterviews” af Bente Halkier. Hun fortalte, at der ikke var krav om at benytte computerprogrammerne til transskription, og at hun selv praktiserede

Analysetrin 3: Kategorier

201

res på alle data (med relation til fænomenet).

199

Det er først på dette

tidspunkt, at man kan overskride subjektets (her inter200

viewpersonernes) egen sprogbrug.

analyserne manuelt med skriveredskab på udprintet papir. Bente Halkiers opbakning af den manuelle tilgang understøttede valget om at analysere transskriptionerne manuelt.

Den manuelle analyseteknik har været foretaget ved

hjælp af computeren (MacBook Pro 15”), hvor to Word dokumenter har været åbne på samme tid. Til venstre på computerskærmen analysedokumentet og til højre den aktuelle transskription.

Analyseteknikken har derefter været at kopiere

lange datastykker fra transskriptionen på højre side og indsætte dem i analysedokumentet. For hvert kopieret datastykke følger en unik kodning, som tidsmæssigt angiver, hvor i transskriptionen det er kopieret fra, og 203

som angiver den enkelte interviewperson.

På denne

måde har man til hver en tid kunne genfinde og validere, hvorfra og fra hvem et givent transskriberet udsagn er analyseret udfra. De unikke (og anonymiserede) kodninger har gennem analyseprocessen figureret gennem fodnoter i analysedokumentet, og figurerer i nærværende afhandling som noter efter et kapitel. 127

Når transskriptionen

skulle rykkes og flyttes rundt

Som tidligere nævnt på side 124-125, bør man af

(analysetrin 2-4) i World analysedokumentet, har den

etiske grunde have opmærksomhed på offentliggø-

unikke kodning altid ”fulgt med”. Når næste transskrip-

relse og rapportering af usammenhængende ordrette

tion skulle analyseres ”ind i eksisterende analyser”, har

interviewudskrifter. Udskrifterne kan være præget af

den unikke kodning altid indeholdt en information om,

gentagelser og anden usammenhængende stil, der

hvorfra og i hvilken transskription det måtte stamme fra,

kan bidrage til en uetisk stigmatisering af den enkelte

samt hvem udsagnet var fra. Gennem en kontinuerlig

interviewperson eller af bestemte brugergrupper. Der

iterativ analyseproces har denne systematiske analyseteknik således gjort det muligt at bevare overblikket over et omfangsrigt datamateriale. Beslutningen om at medtage de unikke kodninger i afhandlingens noter er taget, for at øge forskningens transperens og validering samt en synliggørelse af systematikken.

er derfor taget et etisk valg, om at der ved anvendelse af citater er tilladt en tilretning af subjektets (her interviewpersonernes) egen sprogbrug. Dette er understøttet af feedback fra eksterne bedømmere fra ph.d.-projekts midtvejsevaluering og fra øvrige kyndige vejledere.

Enkelte interviewpersoner har i denne undersøgelse

udtrykkeligt bedt om en supplerende godkendelsesprocedure ved eventuel anvendelse af citater. Der er end-

VALG AF DEN FÆNOMENOLOGISKE ANALYSEMETODE OG DETS ETIK

videre eksempler på, at interviewpersoner venligst har stillet casebaseret baggrundsmateriale til rådighed for analyseprocessen. Der er ligeledes udtrykkeligt blevet

I analysen af det transskriberede materiale er der taget

bedt om en ekstra godkendelse. Der er, valgt at tage

etisk stilling til, hvor dybtegående interviewene kan ana-

hensyn til disse anmodninger ud fra et gennemgående-

lyseres. Der er dermed taget stilling til, at der gennem

og formelt ønske om at opretholde undersøgelsens eti-

analysen ikke må dybdeanalyseres i et omfang, der på

ske niveau.

nogen måde kompromitterer den enkelte interviewper-

205

204

son.

SAMMENFATNING

Nærværende kapitel har redegjort for forskningsprojek-

ven og sætte parentes om sin forforståelse (epoché).

tets videnskabsteori, metodologi, metode, transskrip-

tion af interview samt projektets analysemetode.

kohærens, konsistens og transparens, hvilket er pro-

I det første afsnit gennemgås projektets bekendelse

jektets fælles kvalitetskriterier. Dette fulgt op af validitet,

til en videnskabsteori med et fænomenologisk perspek-

reliabilitet, generaliserbarhed, verifikation og falsifikation

tiv, samt en bekendelse til den tidlige Husserls episte-

som de specifikke kvalitetskriterier. Validiteten er søgt

mologiske optagethed af at undersøge menneskets

styrket i valget af både dybdeinterviews og fokusgrup-

erkendelse og beskrive deres erfaringer med fænome-

peinterviews som ligestillede former til empirisk datapro-

nerne. Kravet må være at gå til sagerne selv, og udeluk-

duktion. I valget af fænomenologi som tilgang til kvalita-

kende basere sine overvejelser på det som rent faktisk

tiv forskningsmetode kan man tillade sig at generalisere

viser sig. Man skal forholde sig til idealitet eller realitet i

analytisk, men der skal tages hensyn til den kontekst,

dens fremtrædelse eller dens erfaringsmæssige givet-

hvori fænomenet er undersøgt, når man overvejer, i hvil-

hed. Som undersøger skal man gå fordomsfrit til opga-

ken grad resultaterne kan generaliseres.

128

I andet afsnit om metodologi blev der redegjort for

Undersøgelsesstrategien er blevet beskrevet med

tes med en beskrivelse af valget om en manuel analy-

projektets

metodekombinationerne;

seteknik samt etiske valg for at undgå at kompromittere

det semistrukturerede dybdeinterview, det semistruk-

anvendelse

den enkelte interviewperson. Dermed afsluttes kapitlet

turerede fokusgruppeinterview og det strukturerede

3 om projektets teori og metoder, der leder hen til kapi-

dybdeinterview. Strategien for undersøgelsen er en

tel 4, som omhandler detaljerede beskrivelser og ana-

metodetriangulering, hvor metodekombinationerne kan

lyser af de tre cases fra henholdsvis Ikast, Lystrup og

triangulere data og højne validiteten af undersøgelsens

København.

resultater. Udvælgelseskriterier for interviewpersoner og cases er detaljeret beskrevet samt en beskrivelse af de fire etiske tommelfingerregler, der gælder i den kvalitative forskning; informeret samtykke, fortrolighed konsekvenser og forskerrollen.

I slutningen af andet afsnit beskrives casestudiet

som en empirisk baseret undersøgelse, der søger at udforske et samtidigt fænomen i en tidsmæssig sammenhæng. Endvidere er der en kort præsentation af de tre udvalgte cases, som på hver sin måde repræsenterer intentioner bag bæredygtighed i form af; lavenergi byggeri med økologiske tiltag, lavenergibyggeri efter Passivhus Standard og lavenergibyggeri med øget brugerforvaltning.

Det tredje afsnit omhandler metode- og valg af

undersøgelsesteknikkerne, der er foretaget i planlægningen af interview. Planlægningen omhandler de første henvendelser til det almene boligselskab eller boligforening, og hvordan kontakten skabes til brugerne, arkitekterne og bygherrerne. Samtidig beskrives struktureringen af de tre typer interviewguides, og hvilke valg der bør tages ved gennemførelsen af de enkelte interviews. Afsnittet beskriver endvidere, hvordan man sætter sin forforståelse i parentes ved gennemførelsen af interviews og samtidig sikre interviewkvaliteten – dette udført i en uformel atmosfære. Der bliver endvidere redegjort for valget af teknisk udstyr til gennemførelse af interviews.

Det fjerde afsnit omhandler transskription af inter-

view og valget af medhjælp til gennemførelse af dette projekt. Endvidere en gennemgang af transskriptionsprocedure hvor datamaterialets etik, validitet og reliabitlitet opretholdes. Fjerde afsnit afrundes med valg af teknisk udstyr til transskription.

Det femte afsnit behandler transskription og den

fænomenologiske analysemetode. Analysen af data efter den fænomenologiske tradition kan ses som en kontinuerlig iterativ analyseproces, hvor meningskondensering og esserne krystalliserer sig. Afsnittet afslut129

4. CASESTUDIER

CASE 1: ØKOHUS 99, IKAST CASE 2: LÆRKEHAVEN III, LYSTRUP CASE 3: GRØNDALSVÆNGE, KØBENHAVN

INTRODUKTION AF CASESTUDIER

Nærværende kapitel 4 - Casestudier omhandler den empiriske del, med udgangspunkt i projektets teoretiske- og metodiske udredninger. Empiriens slutmål er at besvare de stillede forskningsspørgsmål. For at imødekomme kriterierne til kohærens er det bestræbt at skabe en sammenhæng i mellem spørgsmål, teori og metoder.

Forskningsspørgsmålet retter sit fokus på, om bæredygtighed fungerer for beboere, driftspersonale og drifts-

administration. Brugernes erfaringer med bæredygtigheden indfanges, og der beskrives, om disse erfaringer kan anvendes fremadrettet i udviklingen af fremtidigt alment bæredygtigt byggeri.

Empirien er fra et fænomenologisk perspektiv tilvejebragt med afsæt i den tidlige Husserls epistemologiske

optagethed af at undersøge menneskets erkendelse og beskrive deres erfaringer med fænomenerne. Denne fænomenologiske tilgang er anvendt i indfangning af empirien gennem undersøgelsesteknik, kvalitetskriterier og analysemetode.

Der er til hvert casestudie anvendt metodekombinationerne; det semistrukturerede dybdeinterview, det semi-

strukturerede fokusgruppeinterview og det strukturerede dybdeinterview. Anvendelsen af denne undersøgelsesstrategi kan triangulere data og højne validiteten af undersøgelsens resultater.

Kapitel 4 omhandler de tre casestudier af henholdsvis case 1: Økohus 99, Ikast, case 2: Lærkehaven III, Lystrup

samt case 3: Grøndalsvænge, København. Hvert casestudie er struktureret efter et præsenterende-, beskrivendeog analyserende afsnit.

Det præsenterende afsnit består af en kortere introduktion og en oplistning af projektets faktaoplysninger.

I det beskrivende afsnit følger først en længere karakteristik af det princip, der lægger til grund for det bæredyg-

tige bygningsdesign. Herefter beskrives projektets baggrundshistorie efterfulgt af en beskrivelse af de bagvedliggende intentioner, som henholdsvis initiativtager, bygherrer samt arkitekter har haft med projektet. Afsnittet afsluttes med en byggeteknisk bygningsbeskrivelse.

Det analyserende afsnit indledes med en beskrivelse af interviewpersonerne og de processer, der er foregået

i forbindelse med de foretagne interviews. I dette afsnit påbegyndes analyserne af empirien, hvor undertegnede

”træder ind på scenen” med analyse og fortolkning, der fører frem til hovedessenserne. Hovedessenserne er kate-

goriseret kronologisk efter byggeriets anvendte faseinddelinger (programmeringsfasen, udbuds- og tilbudsfasen,

kontraheringsfasen osv.) Det er værd at bemærke, at en fase kan indeholde én eller flere hovedessenser afhængig af de givne ”fænomener der har vist sig”. Et hvert analyserende afsnit afrundes med en sammenfatning, hvor hovedessenserne kan genfindes. Sammenfatningen indeholder undertegnedes egne konklusioner med henblik på at besvare forskningens hoved- og underspørgsmål. Sammenfatningen kan anskues som et basismateriale, der leder hen til den endelige Diskussion (kap. 5), Konklusion (kap. 6) og Perspektivering (kap. 7).

133

Case 1 Økohus 99, Ikast

102 ”Økohus 99” i Ikast, tegnet af Tegnestuen Vandkunsten.

CASEPRÆSENTATION

INTRODUKTION

Case 1: ”Økohus 99” er beliggende i Midtjylland i byen Ikast 67 km vest for Århus. ”Økohus 99” er resultatet af en arkitektkonkurrence med opførelse af 1. generations lavenergi rækkehuse med økologiske tiltag. Rækkehusene er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten og administreres af boligselskabet Bomidtvest. Typiske bæredygtige karakteristika er det zoneopdelte hus med udnyttelse af passiv solvarme. Derudover har bebyggelsen økologiske tiltag på udearealerne i form af en regnvandsopsamlende sø med rodzoneanlæg og vandkanaler. Vandkanalerne er en integreret del af boligernes afkøling. For at få intentionerne bag arkitekturen til at fungere kræver det i høj grad brugerinvolvering.

Økologi som princip går tilbage til starten af 1970’erne, hvor de økologiske græsrødder forsøgte at omsætte

en bæredygtig tænkning til et arkitektonisk formsprog. Græsrøddernes bygningsmæssige svar har været baseret på den miljømæssige bæredygtighed med en økologisk forankring. Det økologiske byggeri vægtede indarbejdelsen af ”naturlige” byggematerialer, genbrugsmaterialer og alternative bygningsformer. Arkitekterne valgte at bygge efter 1

traditionelle byggemetoder med anvendelse af såkaldte ”rene” byggematerialer på basis af simpel fremstilling.

Simon Guy og Graham Farmer definerer denne tilgang til bæredygtig arkitektur som den ”Øko-Centriske Logik”,

der udspringer af en tro på, at løsningen på miljøspørgsmålet er funderet i en radikal gentænkning af værdier. Det er en metafysisk holistisk diskurs med et syn på ”at komme tilbage til naturen” genereret gennem det naturvidenska2

belige paradigme.

Den ”Øko-Centriske Logik” repræsenterer også en arkitektur, der med en holistisk tænkning har til formål at

have en opdragende effekt og bidrage til en særlig bo-kultur for brugerne. Den fysiske udformning tvinger brugerne 3

til at forholde sig til f.eks. forbrugsvaner, opvarmningsmuligheder, genbrug og genanvendelighed. Der tilstræbes en harmoni med naturen ved, at den individuelle økologiske bolig kan være selvforsynende med hensyn til sin eget 4

energi- og ressourcebehov samt med genanvendelse af affald og regnvand.

”Økohus 99” i Ikast er valgt til nærværende undersøgelse, da det, sammen med søsterprojekterne i Århus og

Kolding, repræsenterer de første almene boligbebyggelser i Danmark, der udspringer af en ministeriel satsning på

135

familievenlige rækkehuse efter det økologiske princip. Dette er ikke et afsæt for de øvrige to cases. Det er samtidig interessant at undersøge, om bæredygtigheden i et økologisk boligbyggeri fungerer for brugerne 15-18 år efter ibrugtagningen. Casen adskiller sig ift. de øvrige to cases, der begge er mellem 6 - 8 år gamle.

”Økohus 99” i Ikast adskiller sig fra de øvrige to cases ved at være baseret på lavenergi - primært med udnyttelse

af den passive solvarme. ”Økohus 99” har, til forskel for de øvrige to cases, fokus på de lavteknologiske løsninger i kombination med mere højteknologiske. Der stilles dermed øgede krav til brugernes aktive deltagelse for at få de bæredygtige intentioner til at fungere. ”Økohus 99” adskiller sig yderligere ved at være beliggende i den jyske provins i modsætning til især case 3, der er beliggende i København. Forskelligheden af boligernes beliggenhed, i hhv. provinsen og storbyen, nuancerer billedet af nærværende undersøgelses brugere.

FAKTA

Adresse:

Frisenborgparken 21-73, 152-198, 7430 Ikast

Initiativtager:

By- og Boligministeriet

Forretningsfører:

Boligselskabet KAB, København

Bygherre:

Boligselskabet BoMidtVest

Støttet af:

By- og Boligministeriets forsøgsordning, Ikast Kommune, Bomidtvest,

Boligselskabet KAB

Arkitekt:

Tegnestuen Vandkunsten

Ingeniør:

Dominia A/S

Konsulenter:

Transform, Dansk Rodzone Teknik Aps, Dansk Biomedicinsk Institut A/S

Bygherrerådgiver:

I-68 Rådgivende Ingeniørfirma K/S

Entreprenør:

H. Hoffmann & Sønner A/S

Opførelsesår:

1996 - 1998

Antal boliger:

Bygningsreglement:

BR 95

Boligtype:

Rækkehuse i to etager

Boligstørrelser:

68 m2, 96 m2, 112 m2

Fælleshus:

Beboere:

Børnefamilier, primært udearbejdende

Driftspersonale:

Ja, lokalt i bebyggelsen

Driftsadministration:

Ja, decentralt i Boligselskabet BoMidtVest’s hovedkontor i Ikast

Intention om bæredygtighed:

Økologi, lavenergi, større brugerinvolvering

Fraflytningsprocent:

28 %

136

103 ”Økohus 99” i Ikast, tegnet af Tegnestuen Vandkunsten.

CASEBESKRIVELSE

HISTORIE

I 1995 udgav By- og Boligministeriet en byøkologisk handlingsplan med titlen ”Byøkologi - bygninger og boliger”. Handlingsplanen rummede både kort- og langsigtede mål for ministeriets virke inden for det byøkologiske område. Formålet med handlingsplanen var at fremme realiseringen af demonstrationsprojekter inden for det almene nybyggeri, som kunne fremvise økologiske løsninger, der kunne tjene som modeller for det 5

fremtidige byggeri.

I forlængelse af handlingsplanen udskriver By- og

Boligministeriet og KAB - Bygge- og Boligadministration i 1996 arkitektkonkurrencen ”Økohus 99” med det formål at integrere kendte miljøvenlige og økologiske byg6

geprincipper i et moderne industrielt boligbyggeri. Byog Boligministeriets udskrivelse af arkitektkonkurrencen var et forsøg på at fremme den økologiske bæredygtige tænkning i Danmark, hvor en socialdemokratisk politik anvender almene bæredygtige boliger som løftestang og ambition for at understøtte dansk teknologi og eks7

portsinteresser.

By- og Boligministeriet havde dengang ansvaret for

dét, der normalt kaldes for forsøgsbyggeri eller udviklingsbyggeri. I slutningen af halvfjerdserne har det været en fast politik baseret på Byggeriets Udviklingsråd og Statens Byggeforskningsinstitut, at Boligministeriet skulle varetage den opgave at få gennemført udviklings-

138

byggerier i Danmark.

By- og Boligministeriet var interesseret i at benytte

arkitektkonkurrencen og de økologiske byggerier til at 9

gøre sig gældende internationalt. Arkitektkonkurrencen ”Økohus 99” og de opførte byggerier skulle dermed fremme dansk bæredygtig teknologi i international 10

sammenhæng. Samtidig var der en klar politisk interesse i at kunne markere, at hvis ministeriet gik foran med bæredygtigheden, kunne det potentielt inspirere 11

andre.

Der blev annonceret ud til de almene boligselskaber

og kommuner i Danmark, hvem der måtte være interesseret i et samarbejde. De kommuner der måtte have interesse i deltagelse af arkitektkonkurrencen forpligtigede sig til at stille et boligselskab og et grundareal til 12

rådighed.

By- og Boligministeriet havde overordnet intention

om, at dansk økologisk byggeri skulle medvirke til at stimulere den danske byggeeksport. Den daværende socialdemokratiske boligminister Ole Løvig Simonsen søsatte dermed Danmarks første flagskibsprojekt. Arkitekterne blev udfordret, med ønsket om at fremme det økologiske tankesæt ved en række forsøgs- og pilotprojekter, hvilket skulle markedsføre Danmark.

Arkitektkonkurrencen beder arkitektstanden om at

demonstrere, hvordan man forener det æstetiske- og

104 Det nyopførte ”Økohus 99” i Ikast.

opholdelsesrige rækkehus, der samtidig skal være vel-

forretningsførelsen varetages af KAB - Bygge og Boli-

fungerende og driftssikre. Endvidere hvordan samspil-

gadministration. De konkurrerende bedes om at udar-

let mellem arkitektur og det økologiske tankesæt kan

bejde besvarelsen på én og samme grund (konkurren-

bidrage som vejvisere for beboerne.

cearealet), men der er endvidere valgt tre andre arealer

til opførelse af demonstrationsprojekter.

Konkurrencen sigtede på en helt ny gennemtænk-

ning af almene rækkehuse på grundlag af økologiske-

Århus Kommune, Ikast Kommune, Kolding Kom-

og arkitektoniske betragtninger. By- og Boligministeriet

mune og Hvidebæk Kommune meldte sig som interes-

efterspurgte arkitekternes idéer, der kunne anskue en

serede. Hvidebæk Kommune trak sig efterfølgende.

kombination af økologiske helhedsbetragtninger f.eks.

Boligministeren besøgte borgmesteren i Ikast kommu-

længere holdbarhed, minimalkonstruktioner, et væsent-

ne. I forlængelse heraf stillede kommunen byens bedste

ligt lavere energiforbrug, formindsket vandforbrug, min-

grund til rådighed til projektet. Boligselskabet Bomidt-

dre affald og bedre indeklima.

vest var som udgangspunkt også med på idéen. Ikast

Arkitektkonkurrencen udskrives som en totalen-

Kommune kunne, ifølge bygherren, dermed - som lavt

treprisekonkurrence, og demonstrations-projekterne

hængende fugter - indskrive sig som en af de første

opføres som almennyttige boligbyggerier med lokale

Miljø-kommuner i Danmark.

boligforeninger/boligselskaber som bygherrer. Bygge-

Når Ikast Kommunes kommunalbestyrelse tager ini139

tiativet til at kaste sig ud i et økologisk rækkehusprojekt

høste besparelserne i driftsperioden.

af denne særlige karakter, sætter det dermed bæredyg-

tigheden i et kommunalt rampelys. Beslutningen om

materialer med en intention om, at højere omkostninger

at deltage i arkitektkonkurrencen skulle sætte skub til

i opførelsesfasen på længere sigt skulle blive udlignet

den lokale økologiske dagsorden og kunne muligvis,

ved besparelser i driften af bygningen. Derudover var

med langsomme step, påvirke holdningen til økologi og

det et krav, at de økologiske tiltag skulle være base-

bæredygtighed i lokalsamfundet i Ikast. Ét var sikkert;

ret på eksisterende teknologi. By- og Boligministeriet

Der var åbnet op for at anvende bedre og dyrere

alle var interesserede i at få den politiske gevinst.

lagde vægt på følgende kriterier i deres bedømmelse af

de indsendte forslag:

De deltagende projekter blev bedømt af en dom-

merkomité med deltagelse af daværende Boligminister, Ole Løvig Simonsen, samt repræsentanter fra Bygge-

- Arkitektur og økologi

og Boligstyrelsen, Miljø- og Energiministeriet, BUR-

- Helhedsbetragtninger

udvalget, SBI, Dansk Design Center, Den Kulturøkolo-

- Kvalitet, levetid og økonomi

giske Højskole, KAB og DAL.

- Brugermedvirken

- Erfaringsopsamling

Vinderne i Ikast og Århus er med et projekt tegnet af

Tegnestuen Vandkunsten. Arkitektfirmaet Nielsen, Nielsen og Nielsen vandt med et projekt til Kolding. Der blev

For både kommunen og bygherren var det et krav, at

efter konkurrencen indgået forpligtende samarbejde

økologiske- og ressourcebesparende tiltag var synlige

med henholdsvis Ikast Kommune, Århus Kommune og

således, at bebyggelsen kunne leve op til intentionerne

Kolding Kommune.

i konkurrenceprogrammet og fremstå som et demonstrationsprojekt med vægt på arkitektur, æstetik, kva-

INITIATIVTAGERENS INTENTIONER

litet og økologi.

De øgede anlægsudgifter skulle som intention mod-

By- og Boligministeriets intentioner var, at demonstra-

svares af besvarelser i driftsfasen og ved ressourcefor-

tionsprojekterne skulle vise eksempler på boligbyggeri

brug, således at boligudgifterne til husleje samt udgifter

med udviklingsmuligheder, hvor beboerne f.eks. aktivt

til forbrug af vand, varme og el ikke blev højere end i

inddrages i styringen af energiforbruget, håndteringen

traditionelt byggeri i området.

af affaldet, udviklingen af fælleslokaler og de fælles 20

friarealer.

Ønsket var endvidere, at beboernes hver-

dagsvaner og sociale liv kunne medvirke til en miljørigtig 21

drift af boligerne.

Intentionerne med konkurrencen var at få opført

danske almene boliger som demonstrationsprojekter, der bl.a. kunne vise, at arkitektur, æstetik og kvalitet kunne være naturlige og integrerede begreber i økologisk byggeri. Der var lagt an til, at boligbyggeri skulle baseres på helhedsbetragtninger med optimal udnyttelse af økologiske elementer.

Konkurrencebesvarelserne skulle ske på baggrund

af den viden og de erfaringer, der aktuelt var til rådighed i Danmark og internationalt. Intentionerne var at nedbringe ressourceforbruget i alment boligbyggeri. Der skulle endvidere indtænkes totaløkonomiske vurderinger, som formåede at gøre det økonomisk forsvarligt at øge anlægsudgifterne til gennemførelse af sådanne ressourcebesparende foranstaltninger for efterfølgende at 140

ARKITEKTENS INTENTIONER

te på ”fremtidens skorsten”. Installationerne ser-

viceres ved åbninger af skydelåger eller lemme på

”Vi forbereder festen for en bæredygtig tilværelse i frem24 tidens rækkehus”.

hængsler

Sådan beskriver Tegnestuen Vandkunsten deres tilgang

10. Mulighed for rig variation i flora og fauna, blandt

til bæredygtighed i besvarelsen af konkurrenceforslaget, der var vinderprojektet i Ikast. De økologiske rækkehuse var tænkt som boliger i to etager, bygget op omkring to nye innovative bygningskomponenter kaldet

8. Individuelle målere til vand, varme og el 9. Minimering af hårde belægninger på veje og stier

andet på grundlag af vandmiljøet, facadebeplant-

ning og nærheden til ”Økohus 99”

11. Fælleshus med vaskeri, samlingslokale og mulig-

hed for værkstedsaktiviteter

”solhuset” og ”Fremtidens skorsten”.

105

106

”Økohus 99”. Perspektiv af indgangsparti fra arkitektkonkurrenceforslaget tegnet af Tegnestuen Vandkunsten.

”Økohus 99”. Principsnit fra arkitektkonkurrenceforslaget der viser de bæredygtige teknologier. Tegnestuen Vandkunsten.

Basisprojektet indeholdt følgende økologiske og ressourcebesparende idéer: 1. Lav bygningsoverflade 2. Zoneinddeling af boligen med solhus mod syd

uden varmekilde, adskilt med glasfoldevæg fra

køkken og stue, der opvarmes med fjernvarme

3. Akkumulering af solvarme i tunge vægge og gulv i

solhus

4. Ekstra isolering i tag, gavle og nordfacade 5. Miljøvenlige materialer og overfladebehandlinger 6. Vandbesparende armaturer og -toiletter 7. Centralt placeret installationsskorsten med mini-

mering af rørrøringer og radiatorer ophængt direk-

”Vi ser det som en inspirerende mulighed at skulle bygge billigt. Det almennyttige byggeri har altid haft det særkende at det efterstræbte høj kvalitet, uden at fremstå prangende eller pralende. Beskedenhed kan være en dyd, og vi tror fortsat på at det enkle og billige kan være meget smukt. Det er et synspunkt som ligger dybt i vores nordiske kultur. Når dette er sagt, så må vi tilføje, at arbejdet med denne konkurrence viser at dagens rammebeløb er så lavt, at der dårligt nok kan bygges 26 efter det.” Boligselskabet Bomidtvest supplerer Tegnestuen Vandkunstens basisprojektet med følgende økologiske- og ressourcebesparende tiltag:

141

1. Individuelle solvarmeanlæg 2. Iøjnefaldende placering af display fra målere til

vand, varme og el

3. Varmeveksling og klimastyring i hver bolig 4. Højisolerede termoruder med en U-værdi på 0,9

W/m2K i ”solhusets” sydfacade

5. Indvendig sol-, lys- og indbliksafskærmning i solhus 6. Træ/alu vinduer og døre i nordfacade 7. Ændrede fabrikater og kvalitet på køkken, kogepla-

der, ovn og emhætte

8. Regnvandsopsamling med recirkulerende vandfor

løb med kanaler og adgangsbroer langs boligernes

sydfacade og nedsivningsbassin med rodzonean-

læg

Hædrende omtale ”Økohus 99” fik hædrende omtale af dommerkomitéen 29 og blev efterfølgende præmieret af Statens Kunstfond. Bebyggelsen beskrives, ifølge By- og Boligministeriets ”Bæredygtighed betaler sig - evaluering af Økøhus 99”, som værende et af de mest markante danske eksempler på miljøtilpasset design af almene boliger. Projektet er en del af en generel udviklingstendens i boligbyggeriet, der samtidig kan beskrives som værende et fyrtårnsprojekt, som har vist vejen og givet inspi30 ration til andre byggerier.

Boligforeningen Bomidtvest, der har mange års erfaringer med beboernes forventninger og krav til almene boliger i Ikast, fandt det derudover formålstjenstledigt at justere og supplere projektet inden for følgende tiltag: 1. Glittet betongulv i badeværelse ændres til gulv med

klinker

2. Betongulve i værelser ændres til 22 mm ludbe-

handlet fyrretræsgulve på strøer

3. Værelser suppleres med oplukkeligt vindue over

terrassedør

og suppleres med radiator ophængt på brystning

mod ”solhuset”

4. Radiatorer på ”fremtidens skorsten” i stue opdeles

5. Boligerne forsynes med garderobeskabe 6. Etablering af cykel- og redskabsskure samt

indhegninger til affaldssortering

7. Knust diabas som toplag på adkomstarealet og

Marius Petersen belægning ved ind- og udkørsel

8. Rør/brønd i jord og kanal/rør i ”skorsten” til svaling

fravælges på grund af for høj anlægsøkonomi og

tvivlsom nytteværdi. I stedet afsættes der plads i

”skorstenen” til et lavenergi køle/fryseskab

9. Anvendelse af regnvand til toiletskyld samt til vask

i fællesvaskeri fravælges på grund af uklare forhold

omkring krav til vandkvalitet og dårlig anlægs- og

driftsøkonomi

142

107 Principsnit af ”Fremtidens skorsten”.

BYGNINGSBESKRIVELSE

Bygningerne skaber en åbenhed mellem skulpturpar-

Bebyggelsesplanen Bebyggelsen består af 51 familievenlige rækkehuse i to etager udlagt som seks længer i en vifteform, der skaber en sammenhæng mellem adkomstarealet og de bagvedliggende parcelhuse og ”Økohus 99”. Hertil hører et fælleshus. De slanke bygningskroppe fremstår med deres sorte og glatte facader som et klart arkitektonisk udtryk. Facaderne repræsenterer både det lukkede og åbne. Mod nord fremstår facaderne nærmest lukkede med mindre åbninger, og mod syd består store skråtstillede glasfacader. Bebyggelsesplanen orienterer facaderne 31 optimalt i forhold til at kunne udnytte solvarme. Udformningen forbinder samtidig den eksisterende bebyggelse i øst med landskabsparken i vest. Bygningskroppenes snit fremhæver og synliggør et rytmisk forløb mod landskabsparken. Der er et ønske om at nedbryde anonymiteten ved at differentiere rummene mellem bygningerne. Endvidere skabes en indre sam32 menhæng i lokalplanens geometri.

en større træbeplantet og grusbelagt plads, der samti-

ken og de eksisterende bebyggelser. Adkomstarealet er digt danner rammerne for fælleshus, vaskeri, affaldsopsamling og parkering. Herfra er der et stisystem, som fører til de enkelte boligers haveindgange. Udearealerne mellem boligstokkene er opdelt med henholdsvise private haver ved boligernes sydlige hovedindgange og et fælles græsbevokset areal langs bygningernes nordside til ophold og leg. Fællesarealet indrettes endvidere til fælles havekompostering og grill m.v. Mod vest plantes læskabende trægrupper.

Rækkehusenes facader er optimalt orienteret i for-

hold til at udnytte passiv solvarme. Udformningen forbinder samtidig den eksisterende bebyggelse i øst med landskabsparken i vest. Bygningskroppenes snit fremhæver og synliggør et rytmisk forløb mod landskabsparken. Der er et ønske om at nedbryde anonymiteten ved at differentiere rummene mellem bygningerne. Endvidere skabes en indre sammenhæng i lokalplanens 33

geometri.

109 ”Økohus 99” i Ikast er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten færdigopført 2000.

108 Bebyggelsesplan over Økohus 99 i Ikast.

143

Der er afsat plads til henholdsvis nærlegepladser og beholdere til kompost på udearealerne mellem husene vest for bygningerne. Friarealerne er disponeret således, at beboerne selv kan tage arealerne i brug og videreudvikle dem til fælles formål bl.a. til etablering af legepladser.

På stierne mellem rækkehusblokkene blev projek-

teret med grus for at optimere lokal nedsivningen af regnvand. Det gav åbenbart problemer for beboerne og besøgende, herunder kørestolsbrugere, der efterføl34

gende blev ændret til en fast belægning.

”Økohus 99” har en såkaldt ”vandplan” der med

kanalbassiner opsamler regnvand fra hustagene, som herefter føres til et nedsivningsbassin og gadekær. De åbne vandkanaler ligger langs med de sydlige facader og indgår i boligernes klimaregulering.

Rodzoneanlæg Det udvendige rodzoneanlæg har vandkanaler, der løber langs bygningernes sydvendte facader. Vandet bidrager til boligernes naturlige ventilation med luftfugtet køling. Kanalerne er forbundet og munder ud i en lille sø syd for bebyggelsen. Vandet renses i rodzoneanlægget og pumpes tilbage op i den nordlige del af bebyggelsen, hvor det, via en vandtrappe, ledes tilbage i kanalsystemet. Der er etableret en tæt membran i kanalsystemet således, at der altid er vand i kanalsystemet. Søen derimod er udført med en stampet lermembran. Der er et overløb til det kommunale kloaksystem, i fald vandnedsivningen og fordampningen ikke kan modsvare tilgangen af regnvand. Rodzoneanlægget skal i øvrigt bidrage til et rigt dyreliv og give menneskelig oplevelser.

Byggeriet Bygningerne og boligerne er disponeret ud fra en målsætning om at minimere behovet for energitilførsel mest muligt. Arkitekturen er udformet med en enkelt velisoleret bygningskrop og har en sydvendt klimazone, hvor solvarmen akkumuleres i henholdsvis i betonvægge og i betongulve. Bebyggelsen er forsynet med henholdsvis el, vand og varme fra Ikast El- og Varmeværk. Der er individuel afregning af alle tre dele. Der findes to-, tre- og fire-rumsboliger i to etager. Af 144

110 ”Økohus 99”, Ikast. Vandkanal på sydsiden af rækkehusene.

111 Etageplaner af to-, tre, og fire-rums rækkehusboliger.

særlige arkitektoniske bygningselementer består hver bolig af et ”solhus” og ”fremtidens skorsten”. Boligerne

er opdelt i zoner, hvor ”solhuset” er én zone og en form for entre, trappe- og fordelingsrum. Solhuset er dobbelthøjt og kan betragtes som en havestue, der udelukkende opvarmes af solvarme og overskudsvarmen fra de øvrige rum. Temperaturen i rummet er derfor afhængig af årstidens vekslen. Køkken og stue er placeret på 1. sal, mens værelser, toilet og gang ligger i stueetagen.

Solhuset Solhuset er et væksthus udformet som et dobbelthøjt rum, der udadtil har en stor skråtstillede glasfacade, som vender mod syd. Det er udført af højisolerede termoglas med indgangsdør samt et lukket felt med solvarmeanlæg. I den modsatte side af rummet afgrænses de bagvedliggende rum af en tung blåmalet væg i stueplan, og på 1. sal af et oplukkeligt glasparti udført af ét lags glas. Solhuset er tiltænkt som et multifunktionelt rum med entre, havestue, væksthus, trapperum og fordelingsrum. Opvarmningen sker alene ved hjælp af passiv solvarme og varme fra boligens øvrige rum. Passiv solvarme er den samlede betegnelse for en række forskellige strategier og løsninger, der tilsammen gør det muligt at udnytte solindstrålingen til helt eller delvist at dække 35 en bygnings behov for opvarmning. Man betegner også passiv solvarme som bygningsintegreret solvarme. Udnyttelsen af passiv solvarme kan bl.a. være karakteriseret ved bygningernes og vinduernes orientering, vinduernes størrelse og opbygning, anvendelse af glasbygninger og overdækninger samt anvendelse af solvægge. Det er således materialevalget og udformning, der sikrer varmefordeling og oplagring – 36 også kaldet termisk masse. Bygningens elementære klimatiske funktioner kan opdeles i disse overordnede begreber eller krav; beskyttelse og vejrbestandighed, indeklima og energi samt klimaregulering. Beskyttelse og vejrbestandighed drejer sig om at holde vind, vand, fugt og nedbør ude (holdbarhed, vejrbestandighed og patinering). Indeklima og energi drejer sig om at holde på varmen og isolere mod kulden (termisk komfort og energihensyn). Og til sidst klimaregulering, der drejer sig om at åbne for og kunne regulere udsyn, lys, lyd og luft (indeklimaregule37 ring).

112 Rækkehusenes sydfacade.

Den zonedelte bygning med klimatisk bufferzone kaldet solhuset er væsentlig i det arkitektonisk udtryk, der samtidig er et væsentligt økologisk tiltag. Den klimatiske 38

bufferzone er en aktiv klimaregulering.

I den klimatiske bufferzone er intentionen, at den

skal bidrage med en varmelagering af solens varmeindstråling. Boligens store skråtstillede sydvendte facader generer varme fra solens stråler. Denne varme transporteres, via en varmeveksler, til de bagvedliggende rum i stueetagen.

Den klimatiske bufferzone består af rustikke beton-

gulve uden isolering og gulvvarme. Bufferzonen indeholder endvidere blåmalet betonvæg, der har til formål at optimere varmen fra solens stråler. Betonen i gulv og væg fungerer dermed som termisk masse. Denne akkumulerede varme fra den termiske masse kan herefter afgives til de bagvedliggende rum hen under aftenen, når temperaturen falder.

For at modvirke overophedning om sommeren er

der etableret solafskærmning, indre plantevækst samt afkøling ved indtag af kølig overfladeluft over kanalbassinet. Adgang til solhuset sker fra den lille private have og terrasse, der via en træbro, fører brugerne over kanalbassinet til hoveddøren.

Som et særligt arkitektonisk element har alle boli-

gerne en installationskerne (fremtidens skorsten), der er gennemgående i de to etager. Installationskernen har på den ene side en stabiliserende funktion men samtidig også en funktion, hvor alle installationerne er samlet. Installationerne er vand, varme, varmeveksler, aftræk, afløb, el, telefon- og hybridforbindelse. Ved hjælp af 145

113 Isometri af ”Fremtidens skorsten”.

skydelåger og lemme kan installationerne besigtiges og serviceres. Radiatorerne i stuen og i værelserne er placeret direkte på installationskernen. Derudover er der monteret synligt display fra målere for vand, varme og el.

Køkken og toilet Badeværelset har en bruseniche, der er beklædt med hvide fliser. Derudover er der hvid sanitet, spejl, lysarmatur, papirholder og håndklædekroge. Toilet, vask og bruser er monteret direkte på installationskernen. Køkkenet har skabe, hylder og skuffer, der er udført i birkefinér behandlet med klar lak. Køkkenbordet er belagt med en mørkegrå laminatplade. Det har kogesektioner, emhætte, indbygningsovn i rustfrit stål og plads til indbygning af et køle- og fryseskab. Materialer Der er anvendt rustikke byggematerialer som en intention om miljømæssig bæredygtighed. Råhuset har lejlighedsskel og indvendige vægge af betonelementer med tilslag af genbrugsbeton. Etageadskillelser og tag er udført af trækassetter. Ydervæggene er opbygget indefra med gipsplader, beton bagvæg, isolering og et træskelet beklædt med sorte Rockletplader. Sydfacaden består af termovinduer med en U-værdi på 0,9 W/m2 med mørkegrå aluminiumsprofiler. De udvendige døre og vinduer er udført som en kombination af træ og aluminium, med indvendige karme af fyrretræ behandlet med klar lak. Udvendigt består rammerne af aluminium, 146

114 ”Solhuset”. Solpanel (i midten) og regulerbar indvendig solafskærmning.

der er malet mørkegrå.

Der er udført rustikke betongulve, galvaniserede

metalkæder, rækværker, ubehandlede skabslåger m.v. Gulvene i væksthuset og i depotrummet er håndglittet betonpudset gulve behandlet med støvbindemiddel. Badeværelset er belagt med grå klinker. Alle øvrige gulve er af fyrretræ behandlet med lud og sæbe. De indvendige vægge af beton og gipsplader er hvidmalede, pånær væggen ved trappen i solhuset, der er malet dybblå for at absorbere solens stråler. Trappen i ”solhuset” er udført af varmgalvaniseret stål, med trin af ludbehandlet fyrretræ.

115 ”Solhuset”. Blåmalet betonvæg, uisoleret beton gulv og galvaniseret metaltrappe med ubehandlede trætrin.

147

CASEANALYSER I dette afsnit påbegyndes analyserne af empirien. Her træder undertegnede ind ”på scenen” med analyse og fortolkning, der fører frem til hovedessenserne for ”Økohus 99”.

På baggrund af alle de fænomenologiske analyser fra metodetrin 1, 2 og 3 følger nu en kronologisk - og om

man vil ”logisk og narrativ” - beskrivelse af de fundne hovedessenser opdelt efter byggeriets faseinddeling. Faseindelingerne er markeret med grønne overskrifter. Denne kronologiske fremstilling af hovedessenser vil således være

styrende for opbygningen af analyseafsnittet, der afrundes med en sammenfatning. Analyseafsnittene i de øvrige to casestudier er opbygget på tilsvarende vis.

BESKRIVELSE AF PROCESSEN MED INTERVIEWPERSONERNE

Samarbejdet med brugerne i ”Økohus 99” er kommet i stand ved mailhenvendelse til driftsadministrationen i Boligselskabet Bomidtvest’s hovedadministration. I henvendelsen blev der tydeligt redegjort for forskningsspørgsmål, interviews, anonymitet m.v.

Hovedadministrationen udarbejdede og udsendte

efterfølgende en beboerinformation med beskrivelse af projektets forskningsdesign med to datoer, hvor undertegnede ville være i bebyggelsen for at foretage de semistrukturerede dybdeinterviewes (metodetrin 1).

Der blev ved første besøg i Ikast foretaget denne

type interview (metodetrin 1) med to nøglepersoner fra driftsadministrationen. Den første nøgleperson havde det overordnede driftsansvar i boligselskabet. Denne interviewperson havde tidligere repræsenteret Bomidtvest i projektsamarbejdet. Den anden nøgleperson varetog den administrative koordinering af boligafdelingernes driftsmæssige opgaver. Denne interviewperson havde direkte samarbejde med ”Økohus 99’s” driftspersonale. Interviews med begge nøglepersoner foregik i boligselskabets hovedkontor i Ikast.

Der blev endvidere foretaget samme type interviews

(metodetrin 1) med en driftspersonaleansat fra bebyggelsen. Denne nøgleperson varetog alle de drift- og vedligeholdelsesmæssige opgaver samt orientering

148

om byggeriet til beboerne ved indflytning, græsslåning, rensning af vandløb o.s.v. Interviewet blev foretaget i ”Økohus 99’s” centralt beliggende ejendomskontor.

Sluttelig blev der foretaget interviews (metodetrin

1) med tre beboere. Den første beboer var bebyggelsens afdelingsbestyrelsesformand og var ansat i ældreplejen. Denne interviewperson havde sammen med sin ægtefælle og børn boet i en af de store boliger lige fra bebyggelsens start. Den næste beboer var ansat i sundhedsvæsnet og havde boet med sin ægtefælle og små børn i ”Økohus 99” i et halvt år. De boede også i en af de store boligtyper. Den sidste beboer var udvikler af produkter til produktionsvirksomheder og boede alene i en af de små boligtyper. Denne interviewperson havde boet næsten et år i bebyggelsen. De tre beboerinterviews blev alle foretaget i beboernes egne hjem.

I samarbejde med en repræsentant fra driftsadmi-

nistrationen blev der nogle måneder efter første besøg i Ikast aftalt at afholde det semistrukturerede fokusgruppemøde (metodetrin 2) i bebyggelsens fælleshus. Til dette møde deltog de samme repræsentanter fra driftsadministrationen og den samme repræsentant fra driftspersonalet.

Derudover deltog i alt fem beboere, hvoraf afde-

lingsbestyrelsesformanden og produktudvikleren var

gengangere. De følgende næste to beboere havde henholdsvis job i detailhandlen og smedebranchen. De dannede par og havde boet i bebyggelsen et par måneder. Den femte og sidste havde job inden for serviceøkonomifaget og var nytilflytter.

Den sidste runde interviews var de strukturerede

dybdeinterviews (metodetrin 3). De blev foretaget med en tidligere bygherrerepræsentant fra det tidligere Byog Boligministerium. Denne nøgleperson havde været med til at omsætte og realisere den politiske handlingsplan med titlen ”Byøkologi - bygninger og boliger”. Interviewet blev foretaget på DTU.

Det sidste interview (metodetrin 3) blev foretaget

med en arkitekt fra Tegnestuen Vandkunsten. Denne nøgleperson havde haft en ledende rolle undervejs i projektets tilblivelse, lige fra idéer ifm. arkitektkonkurrencen og frem til realisering af bebyggelsen. Interviewet foregik på KADK.

149

PROGRAMMERINGSFASEN

BRUGERINDDRAGELSE SOM SOCIAL BÆREDYGTIGHED

I programmeringsfasen indgik By- og Boligministeriet et samarbejde med Boligselskabet KAB, idet KAB som forretningsfører skulle varetage hele udviklingsforløbet af ”Økohus 99”. Boligselskabet KAB fik den overordnede opgave at styre projektet lige fra udvikling af arkitektkonkurrencen, til at finde den egnede byggegrund i 39

Ikast og selve tilblivelsen af byggeriet.

Driftsadministrationen i Bomidtvest blev ikke inddra-

get i beslutningsprocesserne, selvom der var tale om et særdeles komplekst- og innovativt boligbyggeri. Driftsadministrationen var hverken inddraget i programmeringen, i dommerkomitéen eller i den øvrige designproces.

Driftsadministrationen ville gerne være en del af

designprocessen på et tidligere tidspunkt i projektet i forhold til at få tilfredse beboere. Eksempelvis ville de have foreslået arkitekterne at tilføje redskabsskure til projektet, men designet var allerede blevet fastlagt. Driftsadministrationen var ikke del af en brugerdreven projektudvikling, men blot modtagere af et færdigudvik40

let boligprojekt.

Driftsadministrationen i Bomidtvest gik generelt ind

for økologi og bæredygtighed. De så sig selv som medspillere i de øgede krav til mere bæredygtig ansvarlighed. Men vurderingen var på den anden side også, at betydningen af bygningsreglementets skærpede krav

150

ikke kunne stå alene uden at driftsøkonomien samtidig hang sammen. Ifølge driftsadministrationen skulle bæredygtigheden, med andre ord, også kunne betale 41

sig i driftsfasen.

Set ud fra et driftsmæssigt syns-

punkt betyder det, at der skulle være en god balance mellem den meromkostning bæredygtige tiltag koster f.eks. mere energivenlige vinduer eller mere isolering af tagkonstruktionen ift. den besparelse beboerne måtte opnå.

Der opstod hos driftsadministrationen en irritation

over og oplevelse af, at KAB fik hele honoraret, hvorimod driftsadministrationen kun fik udfordringerne med sparerunderne (efter tilbudsfasen) og slagsmålene med 42

entreprenøren om økonomien.

Driftsadministrationen og driftspersonalet ville gerne

have været involveret i samarbejde med beboerne og arkitekterne i selve designprocessen. Driftspersonalet ville gerne have haft lejlighed til at komme med deres erfaringer fra hverdagens drift fra andre bebyggelser, som efterfølgende kunne gavne driften. Det kunne eksempelvis være, hvordan driftspersonalet lettere kunne få adgang til at skifte rør i det centrale teknikrum 43

m.v.

Dét til trods, så driftsadministrationen ”Økohus 99”

som et interessant projekt, som de gerne ville være med

i udviklingen af. Driftspersonalet var ved bebyggelsens opstart meget interesseret i det økologiske koncept og var opsat på at efterleve de intentioner til bæredygtig44

hed, der lå bag.

Ifølge arkitekten har driftsadministrationen på ingen

måde været ”sat uden for døren” i processen, og der blev ikke lavet aftaler udenom boligselskabet.

Men,

som arkitekten pointerer, har driftsadministrationen muligvis været nervøse for projektets realisering på vegne af sine kommende beboere, men samtidig syntes, det var spændende og har haft karakterstyrke nok til at

”Det er jo som regel i tilblivelsesprocessen, at det er væsentligt. Men driftspersonalets holdning i det hele taget er jo vigtigt, fordi det er jo med til at skabe historier om bebyggelsen. Der skal faktisk utroligt lidt til, så starter der en brokkekultur. Så er det altid noget med dem og os. Fordi det er boligselskabet, og det er skurken, og driftsfolkene, de er med midt imellem. De er klemt mellem beboerne og boligselskabet. Hver gang der er et eller andet, der ikke fungerer, så er det boligselskabets 50 og arkitekternes skyld.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

realisere projektet alligevel. Det er samtidig arkitektens opfattelse, at Bomidtvest havde det vanskeligt med

Man kan argumentere for, at der har været en distan-

KAB’s forretningsførelse, idet de ikke i tilstrækkelig grad

cering mellem de administrative brugere og styringen af

følte sig involveret i processen.

forretningsførelsen fra København. En distancering der

”Jeg tror måske ikke rigtigt, at de kunne finde ud af at sige fra over for KAB, og måske var de endda lidt bange for, at virke konservative i forhold til de avancerede københavnere. Men de havde jo selv meldt sig til det, så vi kunne jo ikke bare lave det om. Vi hang jo alle sam47 men på forslaget.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

har været ufrugtbart, specielt for modtagerne af et komplekst teknologisk byggeri.

Driftsadministrationen havde en pragmatisk tilgang

til økologi og til et bæredygtigt projekt, så længe man kunne se sig selv og sin rolle i det. De ville oprigtigt gerne bidrage til projektets succes. Men driftsadministrationen var som fremtidige brugere ikke tilstrækkeligt involveret i hverken udviklingsprocessen eller arkitektkonkurrencen.

De nuværende beboerne er sikre på, at ejerskabet til

projektet ville have været anderledes positivt, hvis de

ikke i tilstrækkelig grad blev involveret i designproces-

havde været med i udviklingen af projektet. En tidlig

serne, så deres ønsker og krav kunne indgå i arkitekt-

brugerinddragelse ville have givet et større ejerskab for

konkurrenceprogrammet. Boligselskabets egne krav og

bebyggelsen og de intentioner, der er tænkt fra arkitek-

ønsker til ”Økohus 99” var enten uønsket eller tilside-

Driftsadministrationen skønnede endvidere, at de

ternes side.

sat. Boligselskabet fik dermed ikke det projekt, de selv

Med den brugererfaring mener bygherren, at man

drømte om at få. Det tolkes som om, at de administra-

bør sikre sig at få de rette mennesker med den rette

tive brugere var statister til en beslutningsproces, som

viden tidligt ind i designprocessen således, at man ikke

blev styret fra København. Man kan argumentere for, at

udvikler noget, som man ikke kan bruge bagefter.

den manglende reelle inddragelse af brugerne under-

vejs i processen efterfølgende kan have medvirket et

På spørgsmålet om en ildsjæl er vigtigt for fasthol-

delsen af intentionerne bag bæredygtigheden, svarer

mindre projektejerskab.

arkitekten:

Man kan argumentere for, at ”Økohus 99” burde

have været udviklet på baggrund af fælles workshops med direkte brugerinddragelse, hvor både driftspersonale, driftsadministrationen samt beboerrepræsentanter (eventuelt fra andre lokale boligafdelinger) havde deltaget, for derigennem at komme til orde med deres krav, ønsker og erfaringer. Fraværet af brugerinddragelse fortolkes som driftsadministrationens distance til projektet.

151

By- og Boligministeriet lagde vægt på brugermedvirken som kriterier i deres bedømmelse af de indsendte forslag til arkitektkonkurrencen. Paradokssalt nok medvirkede brugerne ikke i tilstrækkelig grad. Man kan argumentere for, at begrebet ”brugermedvirken” med reference til ”Agenda 21”, kan indskrive sig som social bæredygtighed. ”Agenda 21” foreskriver, at brugerne skal have medindflydelse på udviklingen af deres lokale område. Man kan derfor argumentere for, at brugerinddragelse er social bæredygtighed, der ikke fungerede optimalt i programmeringsfasen gældende for ”Økohus 99”.

152

KONTRAHERINGSFASEN

RAMMEBELØB OG AMBITIONER FOR BÆREDYGTIGHED

By- og Boligministeriets havde høje ambitioner og krav til økologisk ”State-of-the-art” teknologi i et alment boligbyggeri. Økonomisk skulle det kunne rummes indenfor statens fastsatte rammebeløb til alment boligbyggeri.

I arkitektkonkurrencens besvarelse havde By- og

Boligministeriet, ifølge Tegnestuen Vandkunsten, så høje ambitioner til bæredygtighed, at det var en vanskelig øvelse at leve op til kravene om ”state-of-the-art teknologi” i et alment boligbyggeri inden for det daværende rammebeløb. Vandkunstens bekymring blev efterfølgende bekræftet, da økonomien ikke kunne hol51

des inden for rammebeløbet efter afholdt licitation.

Det resulterede i flere sparerunder samt udarbej-

fra planlægning- og idéfasen. Bygherren tilføjer p.b.a. brugernes erfaringer, at man burde have inddraget driftsadministrationen fra Bomidtvest i dommerkomitéen. Endvidere burde man have involveret de lokale partere f.eks. de lokale politikere og ikke mindst brugerne i 56

Bomidtvest.

”I bagklogskabens lys, når man kommer med sådan et udviklingsinitiativ, er der mange faktorer, der spiller ind. Man kan jo ikke se bort fra, at der kan opstå en opfattelse af, at nu kommer de fra København med et eller andet sofistikeret, og det kan virke helt fremmed i sådan 57 et miljø dér, som ikke er blevet forberedt.”

delse af et ”sparekatalog”. Det reducerede samtidig de bæredygtige ambitioner.

var eksempelvis opsamling af regnvand til toiletskyl. Det var et tiltag, som driftspersonalet var ærgerlig over ikke blev realiseret, da de så det som en mulighed for 53

at spare på driftsudgifterne til vand. ”Sparekataloget” blev omdrejningspunktet for de efterfølgende forhandlinger (eller slagsmål) mellem driftsadministrationen og 54

entreprenøren.

(Sekretariatsmedarbejder, By- og Boligministeriet)

En af de bortsparede idéer

Hvis driftsadministrationen kunne gøre det hele om,

ville de gerne selv have stået for udviklingen af ”Økohus 99” med workshops og brugerinvolvering alllerede

Man kan argumentere for, at de politiske bæredygtige ambitioner var så høje, at projektøkonomien ikke kunne rummes inden for det daværende rammebeløb. En del af Vandkunstens intentioner om bæredygtighed blev, pga. rammebeløbet, derfor aldrig realiseret. Forretningsførelsen har tilsidesat en kritisk vurdering af de høje politiske ambitioner op imod, om det var realistisk at bygge alment inden for det fastsatte rammebeløb. Rammebeløbet kan blive en barriere for bæredygtigheden. 153

IDRIFTSÆTTELSESFASEN

OVERFØRELSE AF VIDEN OM BÆREDYGTIGHED

Ved overdragelsen af byggeriet fra entreprenøren til boligselskabet havde driftsadministrationen ikke fået information om, hvordan de skulle idriftsætte bebyggelsen mht. de bæredygtige tiltag. Den manglende information gav ikke den bedste motivation hos driftsadministrationen, eftersom driftsherren havde ansvaret 58

for bebyggelsen efter idriftsættelsen.

Der var eksempelvis ikke en overlevering af drifts-

og bygningsrelateret information om arkitekternes intentioner. Der var ingen informationer fra hverken KAB, entreprenøren, arkitekterne eller fra ingeniørerne. Driftsadministrationen var i realiteten overladt til sig selv i forhold til intentionerne og funktionaliteten bag bebyggelsens- og byggeriets økologiske tiltag. Driftsadmini59

strationen måtte selv sætte sig ind i projektet.

”For det vidste vi jo heller ikke noget om. Vi kunne bare se, at der var nogen facader mod syd, der var masser af glas i, og det kunne give nogle udfordringer. Og hvordan var det så, man så lige skulle stille varmen i huset, for at 60 man kunne få optimeret de forhold?” (Driftsadministrativ, Boligselskabet Bomidtvest)

De beboere som var de første, der flyttede ind i bebyggelsen var på samme vis overladt til sig selv uden information om, hvordan de bæredygtige tiltag skulle fungere i hverdagen.

Den manglende information fik en

negativ indflydelse på ejerskabet til projektet hos både 62

driftspersonale og beboere.

På opfordring fra Bomidtvest’s driftsadministration

blev bygherrerådgiveren kontaktet for at bede Tegnestuen Vandkunsten om at udarbejde en ”Beboerhåndbog”. Idéen om at lade en beboerhåndbog udarbejde, gav driftsadministrationen lejlighed til at indarbejde deres egne ønsker til beboerne i forhold til den fremti63

dige drift.

Boligselskabets driftsadministration modtog den

færdige beboerhåndbog som pragmatisk overdragelsesforretning, uden at Tegnestuen Vandkunsten orienterede driftsadministrationen om byggeriets mange økologiske tiltag.

Driftsadministrationens ønske om

at få udarbejdet en beboermanual tolkes parallelt også som et maskeret ”råb om hjælp” fra en driftsherre, der på samme vis også selv ønskede at få viden om bebyggelsens bæredygtige tiltag. Det blev dog aldrig ”råbt” tydeligt, eller højt nok, til at det gik op for hverken arkitekterne, bygherrerådgiveren eller KAB.

154

”Det kunne godt være, at der blev tabt noget dér, det kunne jeg godt forestille mig, at der gjorde faktisk også i forhold til de grundtanker, som Vandkunsten har 65 gjort.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet Bomidtvest) Som følge heraf kan brugerne, selv den dag i dag, have svært ved at leve op til intentionerne bag byggeriets 66

bæredygtighed.

Da Bomidtvest’s driftsadministration fik bebyggel-

sen overdraget, fulgte der tilsvarende ikke en overdragelse af den fornødne information om byggeriet sted. Boligselskabet skal, med andre ord, selv læse sig til, hvorledes de bæredygtige- og økologiske intentioner skal håndteres af henholdsvis driftsadministrationen, driftspersonalet og beboerne.

Den manglende viden om projektet hos boligsel-

skabets ansatte i driftsadministrationen fik negativ indvirkning på driftspersonalet, idet driftspersonalet blev ansvarlig for en videreformidling af information til beboerne på et uoplyst grundlag. Man kan argumentere for, at det blev en umulig mission, der i starten viste, at intentionerne bag bæredygtighed og økologi var på afveje.

Det tolkes som en distancering mellem driftsadmi-

nistrationen og projektets eksterne samarbejdspartnere (arkitekterne, bygherrerådgiveren og KAB). Det tolkes endvidere som om samarbejdspartnerne fraskriver sig ansvaret for at overdrage et så kompliceret byggeri i hænderne på brugerne.

Det ses som om, at samarbejdspartnerne ingen

forpligtigelser har i forhold til brugerne. Der er altså udtænkt en sindrigt byggeteknisk produkt, uden at der er en reel chance for, at de tre brugergrupper kan ”gribe” projektet. Skuffelsen hos driftsadministrationen over denne distancering tolkes som om, at driftsadministrationen er blevet ”efterladt alene på perronen” med problemerne.

Man kan argumentere for at arkitekternes inten-

tioner, der skal imødekomme bæredygtighed går tabt, på trods af at driftsadministrationen faktisk forsøger at være tro over for projektet. Man kan endvidere argumentere for, at denne manglende vidensdeling om de bæredygtige intentioner ved overdragelsen af byggeriet efterfølgende bliver en barriere for bæredygtigheden.

KULTUR, NARRATIVER OG BÆREDYGTIGHED

Da ”Økohus 99” blev sat i drift, var der ved indvielsen en stor lokal nysgerrighed med mange besøgende. Men beboerne var reelt ikke specielt interesserede i det økologiske koncept. Den bæredygtige arkitektur var ikke noget, der virkede appellerende på lokalsamfundet 67

i Ikast.

På samme tid blev der i Århus bygget et tilsvarende

”Økohus 99”-søsterprojekt i samarbejde med Boligforeningen Ringgården. Her stod beboerne i kø for at få en bolig med økologi som intention bag bæredygtighed. Her skulle beboerne fremsende en motiveret ansøgning, hvor de skulle fortælle, hvorfor de ønskede at bo i bebyggelsen. Beboerne blev forhåndskvalificeret gennem denne ansøgningsprocedure. Ringgården fik en særtilladelse fra ministeriet til at rekruttere beboere, som var særligt motiverede, frem for bare at tage dem 68

fra ventelisten.

I Ikast var det anderledes. Samtlige interesserede

der lod sig skrive op på ventelisten fik en bolig. Det var uagtet, om de var interesseret i det økologiske koncept eller ej. Beboere, som havde sagt ja til en bolig i Ikast, var muligvis ikke motiverede til at bo i den type byggeri. De kunne lige så vel have valgt at bo i et traditionelt byg69

geri. Der var i det hele taget få beboerne, der ret beset 70

havde oprigtig interesse i det økologiske projekt.

”De er anderledes struktureret de boliger dér, men jeg vil da tro, at en gennemsnitskøbenhavner ville ikke have noget imod at bo i dem. Ikast består stort set kun af parcelhuse og nogle enkelte meget traditionelle opgangshuse. Så, det er et fremmedelement. Men så frækt synes jeg heller ikke, det er. På den ene side af husene ligner det jo et drivhus, og det er det frække. Men på den anden side af huset ser det jo ret almindeligt ud. Der er tagudhæng og almindelige størrelse vinduer og sådan noget, men i Ikast-konteksten, der er 71 det super anderledes.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten) Kulturen i Ikast var langt mere orienteret mod det traditionelle byggeri.

Den manglende interesse for boli73

gerne medførte, at alle boligerne stod tomme. Boligselskabet lancerede derefter såkaldte ”imagemøder” for 74

at tiltrække beboere til bebyggelsen.

155

”Men det er måske også typisk for sådan nogle arkitekter. Vi synes det at bo, kan godt være noget, eller det bør måske være noget aktivt, man foretager sig. Den 75 holdning behøver ikke at være delt af alle mennesker.”

De mange tomme boliger i ”Økohus 99” var også noget den lokale presse fik fokus på. Pressen skrev eksempelvis om projektets manglende funktionalitet, at ikke 83

engang en ovnplade kunne være i vasken. Den lokale avis afslutter deres artikel om den nye bebyggelse med

(Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

reference til ”ørnen der ikke kunne flyve”.

Dét, at den lokale presse i Ikast genbrugte narrativet

Tegnestuen Vandkunsten var ikke inviteret til at del-

om ”ørnen der ikke kunne flyve”, kan tolkes som et nar-

tage ved ”imagemøderne”. Det var i stedet for ingeni-

rativ, der har fået indflydelse på de lokale folk i Ikast. Ved

ørfirmaet I-68, der varetog denne opgave.

På disse

indvielsen af byggeriet bar den lokale presse dermed

møder blev der bl.a. informeret om brugen af solfan-

til bålet med en historiefortælling om et prestigeprojekt,

geranlægget og optimering af energiforbruget i forhold

der havde svært ved at leve op til forventningerne.

til økonomisk rentabilitet.

Der var dog få fremmødte

beboere, da de ikke var overvældende interesseret i 78

Et andet narrativ som florerer er ”Øko-light”. I drifts-

administrationen har man den opfattelse, at man ikke

”imagemøderne”. Selv i dag er beboerne ikke særligt

fik det økologiske projekt, som man var stillet i udsigt.

interesseret i det økologiske projekt, men man ”børster

Rammebeløbet var årsagen til, at man ikke kunne

sin samvittighed”, ved at kunne sige, at man bor i et

honorerer de høje økologiske ambitioner.

bæredygtigt byggeri.

”Det var måske ikke det sted, man skulle lægge 50 stærkt fornyende almene boliger, fordi der er en meget traditionalistisk boligkultur i Ikast. Det er nok for fremmet 80 for stedet.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

”Meget vil afhænge af beboernes motivation. Hvordan er holdningen hos folk, der flytter ind i en almen bolig? Er der nogle af dem, som bare betragter det som et midlertidigt sted, fordi nu har de ikke kunnet finde et sted at bo? Kommunen har haft et ansvar for at anvise en bolig, og så har man anvist denne her bolig, og så går folk ikke voldsomt op i, hvad det er for en bolig, de har fået. I Aarhus gik det tilsyneladende bedre. Der var den almindelige opfattelse, at det var fordi, de havde 81 folk været mere motiverede for at flytte ind.” (Sekretariatsmedarbejder, By- og Boligministeriet) Udover kulturelle udfordringer er der også narrativer, der knytter an til ”Økohus 99”. Et af disse narrativer stam-

Driftsadmi-

nistrationen erfarede, at de blev overladt til sig selv.

Driftsadministrationens holdning til projektet tolkes

som ironisk distanceret med et afdæmpet ejerskab.

Driftsadministrationens skelen til narrativet ”ørnen der

ikke kunne flyve”, tolkes som et påvirkende narrativ, der på negativ vis påvirker driftsadministrationens afdæmpede interesse til det bæredygtige projekt. Man kan argumentere for, at sparerunder, manglende brugerinvolvering samt efterfølgende reducering af bygherrensog arkitekternes økologiske ambitioner har givet næring til øgenavnet ”Øko-light”. Ifølge arkitekten, kan de negative narrativiver medvirke og påvirke værdisætningen lokalt: ”Det kan jo sætte gang i en negativ spiral. Hvis folk ikke vil bo der ret længe, og der kommer stadig cirkulation af beboere, så kommer hyppigt nogen ind, som ikke ved, hvordan man skal bruge det, så bliver formidlingsopgaven endnu sværere, og man får måske også nogle, som er anviste, og dermed på en måde er tvunget til at bo i det, og de er slet ikke motiverede, og måske er de heller ikke særligt ressourcestærke på forskellige måder, så på den måde, så kan man jo driftsmæssigt få kørt en 86 bebyggelse i sænk”

mer, ifølge arkitekten, fra da skribenten Steen Jungersen harcelerede over, at ambitionerne ikke var høje nok fra konkurrencestillerens side. Steen Jungersen beskrev

derfor projektet som en ”ørneflugt med benene på jor-

den”.

156

(Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

”Jeg tror ikke, jeg havde gjort det på samme måde i dag i Ikast. Jeg tror, jeg ville have gjort et væsentligt større nummer ud af at aflæse de lokale kulturelle forhold, og det var jo noget, vi ignorerede dengang. Måske lidt arro87 gant.”

Som arkitekten og den tidligere bygherre ræsonnerer, har Ikast Kommune, i sin iver for at promovere den politiske kommunale bæredygtighedspolitik, ikke i tilstrækkelig grad afkodet lokalsamfundets manglende interesse i at bo i et avanceret bæredygtigt boligbyggeri.

(Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

Man kan derfor argumentere, at der var, og er, en

kulturkløft mellem såkaldte ”almindelige borgere” i Ikast og de politiske bæredygtige visioner fra ministeriet i

På baggrund af brugernes erfaringer, påpeger bygher-

København. Man kan hævde, at de lavthængende poli-

ren, at KAB undervejs i udviklingsprocessen burde have

tiske gevinster var de mest interessante.

været mere i kontakt lokalt i Ikast. Ikke mindst kontakt

til den lokale presse som muligvis havde været medvir-

kulturen i Ikast, understøtter ovenstående citater, at en

kende til, at der blev opbygget en fortælling, som kan

lokal kultur er en barriere for nytænkning af bæredygtige

vise sig at have været forvrænget.

Når bæredygtig arkitektur generelt ikke appellerer til

På baggrund af

almene boliger. Brugernes kulturelle barrierer, under-

brugernes erfaringer burde man, ifølge arkitekten, ikke

støttet af negative narrativer, kan gøre det vanskeligt at

have placeret et så anderledes bæredygtigt pilotprojekt

få et så avanceret bæredygtighedskoncept som ”Øko-

i byen Ikast:

hus 99” til at fungere efter hensigten.

”Dér hvor jeg synes det er gået galt, er, at vi ikke har været i stand til at læse situationen i Ikast, i forhold til hvad det var for et beboergrundlag. Hvad de mennesker er i stand til? hvad er deres interesser? hvad er deres livsstil? og hvad kan man forvente af dem? fordi det er jo samme opskrift i Ikast og Aarhus. Det var jo ikke nogen differentiering, heller ikke i programmet. Der stod ét ord i programmet om brugernes adfærd. Men der var fokus på at udfordre boligmønstre og boliglivsstil, fordi det kunne jo godt være, at det var fremtidens svar, at man skulle sparre energi på en måde, så det faktisk krævede lidt engagement fra beboerne i deres egen interesse, fordi det er dem, der skal betale reg89 ningen.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

”Det skal ikke være for utraditionelt. Der er en grænse for, hvor meget der kan forventes brugt efterfølgende. Man må prøve at sætte sig ind i folks situation. Altså hvor meget kan de nyttiggøre, når det kommer til styk90 ket.” (Sekretariatsmedarbejder, By- og Boligministeriet)

157

DRIFTSFASEN

INFORMATION OM BÆREDYGTIGHED

Beboerinformation om bæredygtighed De første beboere der flyttede ind i bebyggelsen fik udleveret en brugermanual - i daglig tale kaldet ”beboerhåndbogen”. Hensigten var, at den skulle lette forståelsen for beboerne i håndteringen af de bæredygtige 91 intentioner. Udleveringen af beboerhåndbogen blev droppet senere hen, da beboerne tilsyneladende ikke 92 læste den.

hus 99’s” søsterprojektet i Århus.

I driftsadministrationens bevidsthed er beboerhånd-

bogen i dag uploadet i digital form på boligselskabet Bomidtvest’s hjemmeside, men det er den rent faktisk ikke. I virkeligheden er beboerhåndbogen tilsyneladende ikke tilgængelig for beboerne nogen steder. Den forefindes udelukkende i papirudgave hos driftsadministrationen, hos driftspersonalet og hos meget få bebo97

ere.

”Vi var dem der har boet her længst, tror jeg. Men vi har 93 aldrig nogensinde læst den igennem.” (Beboer, Økohus 99)

I forhold til at der er gået mange år siden de før-

ste beboer flyttede ind i bebyggelsen, har driftsadministrationen dog ikke fulgt op på, om beboerne i virkeligheden får den tilstrækkelige viden om de økologiske 98

Paradoksalt nok blev beboerhåndbogen kun givet til de

intentioner. Essensen er, at afgørende information om

beboere, der flyttede ud til bebyggelsen lige efter indvi-

boligens bæredygtige tiltag er ustruktureret og i værste

elsen. Der blev i årenes løb ikke fulgt op med genoptryk

fald fraværende for beboerne.

af beboerhåndbogen til de efterfølgende nye beboere.

Den skriftlige information er nu overgået til mundt-

Orienteringsmøderne blev der heller ikke fulgt op på.

lig overlevering, hvilket har medført, at beboerne typisk

De hyppige fraflytninger har medført, at beboer-

kun får orienteringen én gang – nemlig når de flytter ind.

håndbøgerne flytter med. Men der er gennem årene

Men når beboerne flytter ind, er de ikke særligt moti-

ikke blevet genoptrykt nyt informationsmateriale. Af

verede, idet deres tanker er et helt andet sted, hvilket

samme årsag udleveres der heller ikke længere skriftligt

kan betyde, at de glemmer informationen igen. Man

informationsmateriale, der redegør for de bæredygtige

kan argumentere for, at den manglende information om

intentioner.

de bæredygtige tiltag til beboerne bliver en barriere for

bæredygtigheden.

I fravær af information er der eksempler på, at bebo-

erne har søgt information fra bl.a. hjemmesiden til ”Øko-

158

med fordel være input fra de børnefamilier, der har boet i bebyggelsen gennem flere år. Ifølge arkitekten, kan en kommende manual med fordel blive en del af drift- og 102

vedligeholdelsesmaterialet.

Man kan argumentere for, at der bør forelægge en

eller anden form for beboerinformation, der redegør for byggeriets bæredygtige intentioner. Men da beboerne sjældent læser i beboermanualer, kan man hævde, at en beboermanual ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at få intentioner om bæredygtighed til at fungere. Derfor kan behovet for at gentænke, hvordan information og viden om bæredygtig arkitektur tilflyder beboerne være tilstede.

116 ”Beboerhåndbogen” til ”Økohus 99”, Ikast.

Vandkunsten har i forbindelse med projektet udarbejdet

”Beboerhåndbog for Økohus”. Tegnestuen har ikke, før nærværende undersøgelse, haft kendskab til, at det fortsat var et problem for driftsadministration, driftspersonale og beboerne at få ”Økohus 99” til at fungere efter intentionerne. Arkitekten har ikke fået en henvendelse fra hverken Boligselskabet KAB eller fra Bomidtvest’s 101 driftsadministration. Det er i dag et klart beboerønske, at der udarbejdes en lille fin bog med beskrivelse af arkitektens tanker bag projektet og de praktiske dele suppleret med billeder. Bogen kunne være en indflytningsgave til de nye indflyttere men også til alle de eksisterende beboere. Bogen kunne være en historiefortælling om baggrunden for bebyggelsen og de bæredygtige intentioner samt brugernes erfaringer med, hvordan det er gået. Der kunne 100

Digital brugerinformation om bæredygtighed I mangel af beboerinformation foreslår beboerne, at man med fordel kunne sikre den fremtidige vidensdeling om boligernes bæredygtige intentioner i en kombination 103 af flere metoder. Beboerne foreslår eksempelvis, at der fremadrettet udarbejdes beboerinformation om de enkelte økologiske foranstaltninger beskrevet på en simpel måde med 104 hensyntagen til forskellige aldre, kulturer og sprog. I boligerne kunne der, ifølge beboerne fremadrettet opsættes tekst og illustrationer, der kunne hjælpe beboerne med at huske på, hvordan de skal håndtere de forskellige teknologier og bæredygtige intentioner. Det kunne eksempelvis være opsætning af forskellige QR-koder i boligen, hvor man med en smarttelefon kunne scanne og derved få tilført den fornødne viden. Her kunne man gennem videoklip, af f.eks. driftspersonalet eller fra andre beboere, få fortalt, hvordan de enkelte bæredygtige tiltag fungerer. Man kunne kalde 105 det en ”digital drifts- og vedligeholdelsesmanual”. Idéen understøttes af følgende udtalelse: ”Men det interessante ved en QR-kode er jo, hvis man kunne finde noget kommunikationsteknologi, som faktisk gjorde, at det var lettere at introducere noget, som ellers kunne have været problematisk. Så kunne det jo godt være, at man faktisk kunne bruge det som en slags løftestang til at indføre ny teknologi i boligen eller 106 nogle andre daglige mekanismer.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

159

117 Teknikrummet i ”Fremtidens skorsten”.

Ifølge bygherren ligger ansvaret hos boligforeningens driftsadministration dels at videreudvikle en digital beboerinformation, der kan være en letlæselig brochure, men samtidig også udvikle noget til kommunikativt 107

brug, f.eks. en mobiltelefon som beboerne foreslår.

Det tolkes som en gensidig interesse fra alle tre bru-

gergrupper at bidrage med en opdatering af information om bebyggelsen og de bæredygtige intentioner. Derudover er der en gensidig interesse i at søge nye interaktive- og digitale kommunikative løsninger om boligen samt de pågældende bæredygtige tiltag. Formålet er at gøre det nemmere for beboerne at få tilført viden om intentionerne bag bæredygtigheden. Det er nye løsningstiltag, der kan bidrage med at få bæredygtigheden til at fungere.

160

Informering om bæredygtighed Driftsadministrationen har fokus på, at driftspersonalets tid skal udnyttes optimalt til rene driftsmæssige opga108 ver. Driftspersonalet har også andre boligbebyggelser, der skal sørges for. Den manglende tid er årsag til, at driftspersonalet ikke prioriterer servicering af bebo109 erne. Driftsadministrationen foreslår, at der fremadrettet bør ansættes en “miljømedarbejder”, der kan motivere og rådgive beboerne i forhold til intentionerne bag arkitekturen. Det skulle etableres som et samarbejde med det lokale driftspersonale i et samspil mellem de bruger110 nære forhold og de sociale aktiviteter. En fremtidig “miljømedarbejder” kunne varetage det processuelle- og brugernære niveau, hvorimod driftspersonalet kunne varetage de mere tekniske forhold på bygningsniveau. Et fagligt samspil der på den ene side kunne forankre intentionerne bag bæredygtighed i projektet, og på den anden side kunne frigøre tid til driftspersonalet i forhold til at varetage de driftsmæs111 sige opgaver. Arkitekten påpeger, at det på den ene side umiddelbart lyder som en dyr løsning, hvis boligselskabet skulle ansætte en “miljømedarbejder”. Men på den anden side, når brugerne selv peger på denne løsning, og hvis ansættelsen af en “miljømedarbejder” kunne rette op på den nedadgående spiral, som ”Økohus 99” står i, kunne dét i sig selv være begrundelse for at afprøve det. Denne “miljømedarbejder” kunne have en rådgivende funktion, og samtidig varetage en tværgående funktion af de øvrige bæredygtige boligbebyggelser. Det, at brugerne selv har peget på denne løsning, kunne eventuelt 112 bidrage til ejerskabsfølelsen. Men bygherren påpeger, at man kunne forestille sig, at megen energi kunne spares ved, at brugerne ved mere om intentionerne bag byggerierne og måske samtidigt kunne nedsætte beboernes krav til komfort. Dette kunne styrkes ved oprettelse af en særlig miljøkonsu113 lentfunktion i boligforeningerne og boligselskaberne. En “miljømedarbejder” kunne involvere beboerne med intention om at nedbringe forbruget af vand, el eller 114 varme. Bygherren supplerer med idéen, om at der kunne foregå en synliggørelse af en række af de intentioner, der ligger bag bæredygtigheden. Det kunne eksempelvis være, at rækkehusblokkende indbyrdes konkurrere-

de om at have det mindste vandforbrug, energiforbrug,

Her kunne eksempelvis arkitekterne gennem fortlø-

elforbrug, affald eller lignende. ”Belønningen” kunne

bende informationsmøder orientere om intentionerne

være i form af et artefakt der synliggøres i bebyggelsen,

bag projektet og samtidig modtage brugererfaringer.

115

f.eks. at man hejste et grønt flag.

Brugernes erfaringer kunne dermed danne grundlaget

Driftspersonalet i danske almene boligbebyggelser

for eventuelle justeringer i det eksisterende projekt, men

har, ifølge Jensen, J.O. m.fl., ikke den fornødne tid til

også bidrage med vigtig viden i designet af fremtidige

at servicere beboerne. Årsagen er, at beboere typisk

bæredygtige almene boligprojekter.

vægter at have så økonomisk billig administration af boligbebyggelsen som mulig i forhold til driftsydelserne. Beboerne fokuserer typisk på driftsudgifterne og sjæl116

dent på besparelserne.

Jensen, J.O. m.fl. pointerer, at der ligger lokale ini-

tiativtagere og lokale ildsjæle bag god bæredygtig bygningsdrift i den almene sektor. Samtidig bør der ved god ejendomsdrift bidrages med vejledning i driftsforhold og 117

integration af miljømæssige forhold.

Selvom boligselskabets driftsadministration i dag

ikke udleverer beboerhåndbøger til de nye beboere, kan man argumentere for, at en håndbog ikke skal stå alene, men også bør omfatte en direkte involvering af brugerne. Her kunne en ”miljømedarbejderfunktion” være et fremtidigt bud på en måde at komme i mål med bæredygtigheden.

Det er derfor nødvendigt at skabe de fornødne res-

sourcer til at kunne ansætte en “miljømedarbejder”. Hvis beboerne sparer penge ved et nedsat forbrug, skal det stå mål med den meromkostning, der er ved at skulle ansætte en “miljømedarbejder”. Det kaldes for en ”parameterkorrelation”.

”SOLHUSET” SOM ET BÆREDYGTIGT ARKITEKTONISK ELEMENT

I ”Økohus 99” er den zoneopdelte bolig, som tidligere beskrevet på side 145, opdelt i to zoner. Den første zone er ”solhuset”, der genererer den passive solvarme. Den anden zone er ”modtagerne” af den akkumulerede passive varme. Denne zone består i stueplan af værelser, og på 1. sal køkken og stue.

Den blåmalede betonvæg i ”solhuset” bidrager med

passiv solvarme, da der akkumuleres varme ved solens direkte strålepåvirkning. Om aften frigives den akkumulerede varme fra den blåmalede betonvæg til de bag118

vedliggende værelser i stueplan.

På 1. sal transporteres den oplagrede varme fra

”solhuset” ind i stuen og køkken ved at åbne døren eller 119

de indvendige foldevinduer.

Men udover driftsperso-

nalet kender beboerne ikke til den blåmalede betonvægs funktionalitet.

Beboernes erfaringer med ”solhuset” er, at når det

er varmt udenfor, bliver der ophedet derinde, og når det 120

er koldt udenfor, bliver der tilsvarende koldt.

Om sommeren kan der f.eks. nemt blive 30 grader

inde i ”solhuset”. Hvis stuen og køkkenet på 1. sal skal være køligere, når beboerne kommer hjem fra arbejde, er det altafgørende, at det oplukkelige glasparti indtil ”solhuset” og døren til trappen holdes lukket i løbet af dagen, således at den akkumulerede varme forbliver i ”solhuset”. Hvis denne varmegenererende funktionalitet ikke bruges rigtigt, hvis døren og de indvendige glaspartier eksempelvis står åbne på de forkerte tidspunkter 118 Eksempel på en parameterkorrelation.

Man kan argumentere for, at en ny “miljømedarbejder” gennem brugerinvolvering kunne styrke det sociale fælleskab. Her kunne fælleshuset sættes i spil og få en opblomstring som omdrejningspunkt for vidensdeling.

af dagen, medfører det, at beboerne ikke kan holde ud 121

at opholde sig i køkkenet og stuen.

En af de bæredygtige intentioner var luftfugtet køling

af ”solhuset”. Denne naturlige ventilation var tænkt skulle ske via det køligere vand fra den udvendige vandka122

nal.

Intentionen var, at beboerne som naturlig venti-

lation skulle åbne det lille vindue i de sydvendte skråt-

161

stillede facader. Det var med henblik på at accelerere

ne naturlige ventilation et dejligt køligt indeklima. Men

skorstenseffekten og skabe hurtigere gennemstrøm-

beboerne kender dog ikke til selve funktionaliteten af

ning af frisk luft på tværs af boligen, netop for at undgå

vandkanalerne og koblingen til boligernes mulighed for

123

125

overophedning.

naturlig ventilering.

af ”solhuset” er en uundværlig kobling for selve funktio-

Placeringen af det lille oplukkelige vindue var fra

Kombinationen af denne afkøling

126

arkitektens hånd placeret lige over vandspejlet. Det

naliteten.

blev dog ændret i projekteringen og flyttet højere op,

da Bomidtvest var bange for at små børn kunne kravle

information om brugen og funktionaliteten af den natur-

124

ud af det og i værste fald drukne.

Man kan derfor argumentere for, at manglende

Man kan argumen-

lige ventilation ikke udnyttes optimalt grundet højere

tere for, at projektændringen, hvor vinduet tæt på vand-

placering. Det medvirker til et forringet indeklima, og

oversfalden blev rykket længere op, forringer en effektiv

dermed bliver manglende information om den naturlige

luftbefugtet køling som naturlig ventilation.

ventilation en barriere for den miljømæssige bæredyg-

tighed.

Grundet manglende information om de bæredyg-

tige tiltag har nogle beboere prøvet sig frem og erfaret,

at vandets lidt køligere fordampning via vinduet kan cir-

fungerer som entré og gennemgangsrum, når bebo-

”Solhuset” er hovedsageligt tænkt som et rum, der

kulere ind gennem boligen. Ifølge beboerne giver den-

erne, via den indvendige trappe skal til og fra de to 127

etager.

Men nogle beboere bruger ”solhuset” til en

anden funktion end tiltænkt, de benytter det f.eks. til kontor hele året. I vinterperioden har ”solhuset” dermed 128

119

sine begrænsninger i forhold til anvendelse.

”Økohus 99”, Ikast. Sydvendt facade med privat have.

En beboer bor eksempelvis i en den mindste bolig-

type og bruger ”solhuset” til kontor året rundt. Det er vanskeligt at holde varmen om vinteren, og derfor har beboeren sat en ekstra el-radiator op. Det medfører et højt elforbrug svarende til 150 kWh/m2. Det betyder et 129

tre gange så højt forbrug til el end estimeret.

Ifølge arkitekten er denne anvendelse af boligen i

modstrid med intentionerne og er decideret ”forkert” brug. Arkitekterne havde med ”Økohus 99” endvidere den intention om, at bebyggelsen kunne ændre beboernes vaner i et boligmønster. Når det var koldt udenfor, var tanken, at ”solhuset” kun var til kortvarige ophold, da man kun skulle benytte rummet, når man skulle fra 130

den ene etage til den anden.

Da det var vanskeligt for beboerne at regulere var-

men via dagslysindfaldet, blev der opsat regulerbare 131

gardiner indvendigt i ”solhusets” sydvendte facader.

Den mekaniske solafskærmning gav desværre problemer, f.eks. med teknik der ikke virkede ordentligt og gik i stykker, samt børn der fik fingrene i klemme ved den automatiske vindueslukning.

132

De store glaspartier

mod syd gav også indbliksgener, hvorfor flere beboere konstant har rullet den indvendige solafskærmning 133

ned.

”Hvis man åbner vindue, døre og foldevinduer på førstesalen i fyringssæsonen, så bruger man mere energi, end man ville gøre i et almindeligt hus. Hvor imod man kan spare rigtigt meget energi, hvis man har det lukket på de rigtige tidspunkter. Hvis man har fået en høj varmeregning, så finder man ud af hvorfor. Det kunne vi 134 jo godt have sagt på forhånd - været mere tydelige.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten) Det mekaniske ventilationssystem tilfører de køligere nordvendte værelser i stueetagen den akkumulerede varme fra ”solhuset”. Det er derfor vigtigt, at det mekaniske ventilationssystem enten er indstillet på ”sommerindstillingen” eller på ”vinter-indstillingen” afhængig af årstiden. Beboerne er samtidig opmærksomme på, at når det mekaniske ventilationssystem er tilsluttet, medfører det et øget elforbrug. For at spare på denne udgift 135

er der beboere, som slukker systemet.

”Det kan selvfølgelig ikke forhindre, at hvis man er på arbejde hele dagen og kommer hjem kl. fire en solskinsdag, så kan der være meget varmt. Man kan ikke have så store glasarealer, uden at der samtidig er mekanisk solafskærmning, og det er måske også en meget vidtgående foranstaltning. Det kunne jo være at nogen kunne finde ud at leve med det, men man må nok indrømme, at det stiller nogle krav. Man skal måske også læse vejrudsigten, hvis man skal være helt sikker, at der 136 ikke skal være for varmt, når man kommer hjem.”

120 ”Solhuset”. Indvendig solafskærmning med kædetræk.

(Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten) Det er, ifølge ”erfarne beboere”, nødvendigt at indarbejde nogle rutiner, hvor beboerne bruger ”solhuset”, når 137

årstiden er til det.

Man skal som familie være indstillet

på at leve sit liv i samspil med de bæredygtige inten138

tioner.

Man må tage bestik af årstidsvariationerne og

den daglige vejrudsigt, for at kunne bo tilfredsstillende 139

med ”solhuset”.

En af de væsentlige årsager til den store fraflytning

fra ”Økohus 99” er, at mange beboere ikke kunne finde 140

ud af at regulere varmen i ”solhuset”.

Beboere erfa-

rer, at regulering af temperaturen i boligen er særdeles vanskelig, og der efterspørges nogle ”redskaber” til at 141

håndtere denne problematik.

121 El-måler tilkoblet ”fremtidens skorsten” med ”sommer- og vinter”- indstillingerne til det mekaniske ventilationssystem.

163

Driftsadministrationen mener, det er værd at notere, at når man har med udlejning af alment boligbyggeri at gøre, bør byggeriet ikke være så komplekst for beboerne, som det er i ”Økohus 99”. Kompleksiteten med f.eks. selvregulerende varmestyring- og ventilation bør i stedet hovedsageligt styres automatisk. Ellers kommer det, ifølge driftsadministrationen, ikke til at fungere.

”Når man laver noget til udlejning, skal det simpelthen være noget, som der er nogen der skal regulere på. Det fungerer ikke, fordi det er ikke den type mennesker, vi får ind. Det skal kører af sig selv. Det skal være ”automatisk økologisk”. Ellers så dur det ikke, ikke de kunder 142 vi har i butikken.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet Bomidtvest) ”Solhusets” bæredygtige teknologier anvendes ofte uhensigtsmæssigt eller direkte forkert. Den varmeakkumulerende funktionalitet med de indvendige vinduer og døre bruges ofte forkert. Den naturlige ventilation med afkøling fra det udvendige vandelement benyttes tilfældigt.

Overophedning i boligen bliver dermed en væsentlig

problemstilling som følge af forkert brug. Forkert brug af ”solhuset” øger energiforbruget til opvarmning i vinterperioden, hvilket man kan argumentere for bidrager negativt til den miljømæssige bæredygtighed. En over-

122 ”Økohus 99”, Ikast. Det oplukkeligelige glasparti mellem stuen og ”solhuset” på 1. sal.

ophedning der forringer boligens indeklima og dermed beboernes velvære. Man kan argumentere for, at de bidrager negativt til den sociale dimension af bæredygtighed.

Man kan endvidere argumentere for, at utilstrække-

lig viden og information om ”solhusets” funktionalitet er årsag til, at beboerne ikke kan regulere boligens temperatur og indeklima. Man kan hævde, at omfanget og kompleksiteten af de bæredygtige tiltag har været for ambitiøst.

Det har ikke fungeret optimalt, at de bæredygtige

tiltag hovedsageligt har været baseret på lavteknologi, Man kan argumentere for, at det ikke skyldes teknologierne i sig selv, men kan tilskrives de lokale kulturelle barrierer, manglende tilstrømning af information samt manglende brugerinvolvering. Man kan argumentere for, at en større ”automatisering ville være en fordel for at imødekomme disse udfordringer. 164

DET FÆLLES OG DEN SOCIALE BÆREDYGTIGHED

Det er, ifølge brugerne, lykkedes at skabe et levende miljø på bebyggelsens fællesarealer. Tegnestuen Vandkunsten har bl.a. integreret rodzoneanlæg, vandkanaler, æbletræer, ribsbuske og stikkelsbærbuske i de fælles arealer. Beboerne snakker indbyrdes sammen og bebyggelsen angiver en ny måde at leve på. Ifølge beboerne er der miljø og velfærd ved at bo i ”Økohus 143

99”.

Vandkanalerne, der er en integreret del af rodzone-

anlægget, er noget som kommende beboere falder for første gang, de besøger bebyggelsen. Vandet i kanalerne tiltrækker dyreliv bl.a. fisk og ænder. Vandkanalerne

er et bæredygtigt tiltag, som beboerne værner om og 144

samtidig bruger meget tid på at snakke om.

”Altså det var da denne der med, at man kommer herud, og der er lys, der er luft. Og så er der denne der lille bæk, og der er dyreliv og ting og sager. Det var da det, 145 der var med til, at vi valgte det.” (Beboer, Økohus 99) 123 Cykelparkering og vandtrappe ved bebyggelsens hovedindgang. Vandtrappen forbinder vandkanalerne frem til en regnvandsopsamlingssø og rodzoneanlæg.

Vandkanalerne giver beboerne glæde i hverdagen, men de giver samtidig driftspersonalet nogle udfordringer. Bladene fra de omkringliggende bøgehække udgør nemlig et driftsmæssigt problem. Bladene tilstopper ristene i afløbene mellem de enkelte boligers vandkanal. Det medfører en manglende vandcirkulation og skaber oversvømmelser i bebyggelsen. Rodzoneanlægget har derved tilført en yderligere driftsopgave og en øget 146

driftsomkostning.

Men på trods af disse driftsmæssige udfordringer

med rodzoneanlægget, fungerer samspillet mellem landskab og arkitektur. Det bidrager med et rigt dyreog planteliv til beboernes velfærd, med nærhed til vandet og tiltrækning af fiske og fugle, med nærhed til træer hvor beboerne kan spise deres frugter. Rodzoneanlægget bidrager derudover med at se, føle og opleve årstidernes forvandling og variation gennem nærheden til 147

menneskets omgivelser.

Ved boligernes sydvendte indgangsparti tilbyder

med bøgehække til små private haver til hver enkelt 150

bolig.

Der er i dag idéer fra beboerne om at lave høj-

bede som ”fast inventar” således, at man på disse area151

ler har mulig for at dyrke egne grønsager.

På baggrund af brugernes erfaringer går arkitekten

et skridt videre og opfordrer til, at dét, der tidligere var udlagt til fællesareal, fremadrettet kunne inddrages i boligen, så beboerne kunne få mere udeareal til køk152

kenhaven samt et større privat råderum.

På den ene side kan man argumentere for, at det

går i mod arkitekternes intentioner, men omvendt kan man argumentere for, at beboerdemokratiet repræsenterer social bæredygtighed, hvor intentionerne angående fællesarealernes udnyttelse ikke bør stå i vejen for

landskabsplanen beboerne små private haver med bøgehække og vandkanaler. Beboerne værdsætter de landskabsmæssige elementer og finder dem hyggelige, 148

da de bidrager til det levende miljø.

Fællesarealerne på de nordvendte sider af bygnin-

gerne var oprindeligt tænkt til sociale aktiviteter i form af fælles ophold, leg og grill. I bebyggelsens begyndelse var der blandt beboerne stor interesse for idéen om beboerdemokrati og fællesskab. Der har tidligere været flere sociale arrangementer i bebyggelsen. Der blev dengang iværksat fællesspisninger og andre fælles sociale aktiviteter for beboerne. Men fællesarrangementerne og fællesskabet er dog lige så stille ebbet ud. Fællesskabet har i dag ikke længere beboernes store 149

interesse.

Den manglende interesse for de nordvendte fælles-

arealer til sociale aktiviteter medførte, at beboerne gennem beboerdemokratiet besluttede at opdele arealerne

124 Regnvandsopsamlingssø og rodzoneanlæg.

165

125 Fælles adgangssti med sydvendte små private indgangspartier med bøgehægge (til venstre) og de nyere nordvendte private haver (til højre).

brugernes medbestemmelse på deres lokalområde.

serede sig for det ”fælles projekt”, men også holdt

beboerne op på de bæredygtige intentioner.

Man kan argumentere for, at bebyggelses- og land-

skabsplanen i øvrigt bidrager positivt til den miljømæs-

sige- og sociale bæredygtighed. Landskabsplanen i

anvende fælleshuset samt arrangere sociale aktivite-

”Økohus 99” er en vellykket integration af bygninger,

ter.

landskab, beplantning, sø og vandkanaler.

se i beboerdemokratiet. Afdelingsmøder bliver faktisk

aflyst.

Fælleshuset skulle efter Tegnestuen Vandkunstens

I dag har beboerne ikke særlig stor interesse i at 153

Der er heller ikke et stort engagement i deltagel154

En af de væsentlige årsager til den store fraflyt-

intentioner være et væksthus, hvor beboere med ”grøn-

ning fra ”Økohus 99” er, ifølge alle brugerne, netop, at

ne fingre” kunne dyrke planter. Samtidig var intentionen,

fællesskabet ikke fungerer.

at fællesskabet skulle styrkes ved at anvende det som

et værksted, hvor beboerne kunne reparere biler, cykler

hus 99”. Nogle beboere bor der blot kortvarigt for at

eller knallerter.

have et bosted som springbræt til et alternativ. Nogle

bliver eksempelvis skilt og blot skal have en kortvarig

Tidligere havde bebyggelsen en ejendomsfunktio-

155

Der er en relativ stor udskiftning af beboere i ”Øko-

156

nær, der var optaget af de økologiske idéer og invol-

bolig.

verede sig med beboerne for at efterleve intentionerne.

Vedkommende var en ankerperson, som dels interes-

betingelser, som det havde tilbage fra bebyggelens

166

Fællesskabet har således ikke de samme gode

start. Man kan argumentere for, at en manglede ildsjæl kan have medført en afsmittende negativ virkning på ”fællesskabsånden”. I forbindelse med intentionerne for

”Set sådan i bagklogskaben der kan man sige, der burde være tænkt mere på, hvordan tingene ville komme til 161 at fungere efterfølgende i praksis.”

fælleshuset kan man argumentere for, at det kan blive vanskeligt at komme i mål, hvis der ikke er et ønske om

(Sekretariatsmedarbejder, By- og Boligministeriet)

at mødes til fællesspisninger, tøndeslagning, juletræsfest o.lign. Fælleshuset bliver dermed en bygning uden

Man kan således argumentere for, at årsagerne med-

formål.

virker en stor fraflytning af beboere, hvilket hæmmer

den sociale sammenhængskraft og bliver en barriere for

Repræsentanten fra By- og Boligministeriet påpe-

ger, at Bomidtvest har et medansvar for, at intentio-

bebyggelsens sociale bæredygtighed.

nerne med ”Økohus 99” ikke fungerer. De burde have

grebet ind undervejs og få rettet problemer baseret på

udfordringer med boligernes ophedning, manglende

brugernes erfaringer. Derudover rettes endvidere et

brugerinformation samt manglende interesse i bære-

ansvar på kommunalbestyrelsen, idet der er indført en

dygtige boliger. Man kan hævde, at beboerdemokratiet

udvidet dialog, som medfører, at kommunerne er blevet

kun fungerer, hvis der er den fornødne interesse, tid og

pålagt et hvis ansvar til at føre dialog med deres lokale

motivation til at bruge sin demokratiske ret.

Årsagerne til den store fraflytning skyldes bl.a.

157

boligorganisationer.

Ifølge arkitekten kan en stor fraflytning medføre en

ond spiral, hvor bebyggelsen bliver socialt stigmatiseret, fordi der bor en del beboere, som ikke har mange ressourcer, hvilket kan medføre, at mere ressourcestærke beboere ikke vil flytte dertil. Arkitekten fremhæver, at man fremadrettet bør vende denne negative spiral. Arkitekten begrunder fraflytningen med at ”Økohus 99” blev et alt for stort forsøgsbyggeri. Det burde have været 158

mindre i antal og i kompleksitet:

”Vi er i en omstillingsperiode, så skal der jo prøves nogle ting af, og man har jo nogle hypoteser. Det kan godt være, man skal prøve mere forsigtigt, hvis man vil undgå problemer, men så sker udviklingen måske også langsommere. Det der med ikke at skulle prøve det hele på én gang, det tror jeg måske i virkeligheden er én af de vigtigste lærere fra Økohus. Man skal måske ikke prøve så mange ting på én gang. Men her skulle det 159 helst være med fuld musik.”

126 Det store lokale i fælleshuset.

(Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

”Jeg tror måske noget af den lære, er blevet draget, at man skal ikke lave noget, som er så anderledes i så stor skala. Man skulle have lavet fem huse, og så skulle man have evalueret på dem. Så skulle man have skaleret det 160 op.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten) 167

127 Grusbelagts parkeringsarelar og stenbelagte stier i ”Økohus 99” med fælleshus (til venstre) og overdækket cykelparkering (til højre).

169

SYNLIGGØRELSE AF BÆREDYGTIGHED SOM ADFÆRDSREGULERING

det underordnet, om de havde et ekstremt højt energi-

forbrug i hverdagen, blev der centralt i boligerne place-

af beboernes energiforbrug som adfærdsregulerende

For at gøre beboerne bevidste om deres fjernvarmeret, på fremtidens skorsten, synlige fjernvarmemålerne. Hver gang beboerne i fremtiden ville passere fjernvarmemåleren, var selve synliggørelsen tænkt som en 162

adfærdsregulator af energiforbruget.

Driftsadministrationen satte sin lid til at bygherreråd-

giveren kunne holde styr på ”Økohus 99’s” overordnede forbrugsregnskaber i forhold til byggeriets mangeartede 163

teknologier.

Samtidig vidste driftsadministrationen, at

dette flagskibsprojekt ville vække stor opmærksomhed med fortløbende besøg af gæster fra branchen. Ikke mindst fordi driftsadministrationen således skulle være i stand til at svare på udefrakommende spørgsmål om, hvorledes forbrugstallene ville se ud i driftsfasen i for164

hold til intentionerne.

167

forbrug eller ej.

Man kan derfor argumentere at en synliggørelse

foranstaltning ikke har fungeret efter intentionen. Man kan hævde, at en synliggørelse af forbruget ikke kan stå alene i sig selv, men eksempelvis vil være afhængig af beboernes interesse, i at skulle regulere deres adfærd til fordel for miljømæssig bæredygtighed.

Ifølge persondataloven er det ikke lovligt at indhente

beboernes forbrugstal uden deres accept.

168

Det er der-

med, ikke uden tilladelse, retmæssigt muligt for hverken driftsadministration, driftspersonale, rådgivere eller andre at følge med i hverken energiforbrug, el-forbrug, fjervarmeforbrug eller lignede i de enkelte boliger i ”Økohus 99”. Der kan af samme grund ikke ”bare” evalueres på disse bæredygtige tiltag mht. forbrugstal, med mindre man ikke gør sig den ulejlighed at opfylde de lovmæssige krav. Der foregår derfor ”krumspring” for at komme uden om gældende lovgivning. Man kan argumentere for, at lovgivningen på dette område kan være en barriere for evalueringsarbejdet og erfaringsudvekslingen ift. bæredygtighed, når det drejer sig om beboernes forbrug.

128 ”Solhuset” i ”Økohus 99”, Ikast. Yderst til højre er der i ”fremtidens skorsten” placeret synlige forbrugsmålere.

Bygherrerådgiverne installerede programmer for at følge energiforbrugt i forhold til et normalforbrug.

165

Den

tidligere ejendomsfunktionær fulgte op på beboernes forbrug ved at indgå en aftale med forsyningsværkerne 166

om at få oplyst beboernes private forbrugstal.

Udlevering af beboernes forbrugstal var vist ikke helt

efter bogen, men hensigten var at følge med i bebyggelsens samlede forbrug. Derudover ville man påvirke beboernes forbrugsadfærd ved synliggørelse af forbrugskurver og løbende involvering. Forbrugstallene gav derudover et indblik i de boliger, hvor beboerne havde et ekstremt højt energiforbrug. Forbrugstallene redegjorde for forkert brug af de bæredygtige teknologier. Derudover viste det sig, at for nogle beboere var

170

129 El-måler placeret på væg i ”fremtidens skorsten”.

OMDANNELSE OG FORNYELSE VS. BÆREDYGTIGHED

og gør det muligt at demontere materialerne til genan-

strationen og beboerne, ikke tidssvarende længere. Det

set, så det kan bruges hele året. Beboerne erfarer, at

176

vendelse.

Som årene er gået, er rækkehusene, ifølge driftsadminigælder bl.a. i forhold til de energikrav, som både myndigheder og beboere har til den moderne bolig. Ønskerne og behovet for omdannelse og fornyelse af ”Økohus 99” gælder både ind- og udvendigt i boligerne, men det kan få indvirkning på intentionerne bag projektets bære169

dygtighed.

Beboerne kan, via de beboerdemokratiske regler,

ansøge driftsadministrationen om at ændre deres bolig. De fleste anmodninger bliver imødekommet. Driftsadministrationen har dog ikke det fulde overblik over mængden af individuelle boligomdannelser, idet flere 170

beboere gør det uden tilladelse.

Nogle beboere ønsker, at der udvendigt bliver

etableret en udvendig regnvandsopsamlingsbeholder, 171

således at man kan vande haven.

Det er et ønske

fra beboerne, at man i fremtiden kunne etablere solceller på tagene som en økonomisk fremtidssikring og styrkelse af bebyggelsens økonomiske bæredygtige 172

profil.

Man kan argumentere for, at det er nogle tiltag,

som søger at bidrage positivt i en mere miljømæssig bæredygtig retning.

Indvendigt i boligerne er brugerne generelt ikke

begejstret for de rå og ubearbejdede materialer og overflader. De erfares af brugerne som billige og spartanske. Brugerne er ikke begejstret for de rustikke betongulve, de rustikke krydsfinerpladelofter, de ubehandlede fyrretræsgulve og det rustikke køkken.

173

Beboerne giver i

dag udtryk for, at hvis ”Økohus 99” skal blive attraktiv, skal der ske ændringer væk fra de rustikke materialer og med en ny-indretning af boligerne i det hele taget.

174

Beboerne får derfor trang til at omdanne det rå

udtryk. Denne materialeholdning ses ikke kun som en udfordring for de kommende beboere i ”Økohus 99”, men også en barriere for bebyggelsens opretholdelse, da mange potentielle beboere ikke ønsker at flytte ind i 175

boliger, der ser sådan ud.

Der er, ifølge arkitekten, tale om en traditionel kultur

i Ikast, der møder en bevidst bæredygtig og utraditionel stillingtagen til en intention om, at ubehandlede materialer miljømæssigt bidrager til bæredygtighed. Ubehandlede materialer bidrager derudover til et godt indeklima,

Beboerne har flere ønsker til omdannelse af solhu-

solhuset er koldt om vinteren, og det kunne være en forbedring med mere energirigtige vinduer suppleret med 177

gulvvarme.

De store sydvendte glasfacader i solhuset har

ikke en tilstrækkelig isolerende virkning til at modvirke kuldenedfald. Dette, suppleret med de rå og rustikke betongulve uden gulvvarmeinstallationer, forstærker en fodkold oplevelse. Idéen var at etablere jordvarmeslanger gravet ned i friarealerne og koblet op som nye gulvvarmeslanger i solhusets eksisterende betongulve. Det skulle således gøre solhuset mere anvendeligt hele året og en mulighed for at nedbringe energiforbruget og var178

meregningen.

Der er endvidere et beboerønske om at male den

blå betonvæg, da den blå farve ikke falder i beboernes smag. Der er dog, indtil videre, defineret nogle retningslinjer med klausul om, at beboerne ikke må ændre på den blå farve, da den er en del af Vandkunstens bære179

dygtige idéer med den zone opdelte bolig.

Beboerne ønsker endvidere at omdanne solhuset

med udbygning af en ekstra hems eller etage, til fordel for en større stue. Det dobbelthøje rum i solhuset 180

anses af beboerne som værende ”spildplads”.

Ifølge

arkitekten har Vandkunsten bevidst prioriteret boligens rumlige herlighedsværdi af det dobbelthøje rum, men erkender samtidig, at beboerne nok prioriterer flere 181

boligkvadratmeter.

Ifølge arkitekten kan man diskutere, om beboer-

ne skal have lov til at lave ændringer af boligen f.eks. hemse i solhuset. Arkitekten understøtter, at beboerne får et større individuelt råderum, som tillader, at beboerne får lov til at ændre deres bolig efter egen smag og efter eget formål, hvilket kunne forøge ejerskabet til det 182

bæredygtige projekt.

”Men det er klart, at hvis tingene ikke fungerer, så har det den modsatte virkning. Der en balance mellem, hvilke gener vil vi have, mod at få nogle økologiske fordele. Folks opfattelse kan jo variere meget. Nogle vil gerne gå gennem ild og vand, hvis de kan gøre noget for mil183 jøet.” (Sekretariatsmedarbejder, By- og Boligministeriet) 171

På den ene side kan man argumentere for, at den

som defineret ved principperne bag den zoneopdelte

demokratiske ret til medbestemmelse af beboernes

bolig.

egen bolig og lokalområde indskriver sig som social

bæredygtighed. Samtidig tolkes ønsket om nye regn-

man samlet set hævde, at beboernes beboerdemokra-

vandsopsamlingsbeholdere og nye solceller som et

tiske beslutninger dermed vil afmontere de oprindelige

tegn og øget bevidsthed om at være mere bæredygtig.

tanker om den miljømæssige bæredygtige bolig i ”Øko-

hus 99”.

På den anden side, kan man kan argumentere for, at

Hvis disse boligomdannelser vil blive realiseret, kan

en række af de foreslåede boligomdannelser kan være en væsentlig barriere for intentionerne bag bæredygtigheden. Eksempelvis vil en udbygning af 1. salsplanet i solhuset samt en overmaling af den blå betonvæg gå direkte imod de principper, der ligger til grund for solhusets funktionalitet og hele idéen bag den zoneopdelte bolig.

Det har eksempelvis aldrig været en intention, at

solhuset skulle anvendes hele året som et almindeligt opholdsrum, kontor eller lignende. Etablering af gulvvarme og mere energivenlige vinduer i solhuset vil imødekomme ønsket om større brugbarhed af boligens kvadratmeter, men samtidig gå imod intentionen om at netop denne zone skulle udgøre den uisolerede del, 130 ”Økohus 99”, Ikast. Køkken på 1. sal. Køkkenelementer, gulve og vinduesrammer udført af ”rå” materialer.

SAMMENFATNING

Hermed afrundes analyserne og fortolkningerne, der

fører frem til hovedessenserne for ”Økohus 99”. Forsk-

brugerne i denne indledende fase.

Det er således ikke tilstrækkeligt blot at involvere

ningsprojektet rejser i sit hovedspørgsmål, om bære-

den lokale borgmester eller kommunalbestyrelse, men

dygtigheden fungerer i bæredygtige almene boliger

man bør sikre, at involveringen bliver langt bredere

for beboere, driftspersonale og

driftsadministration?

repræsenteret. De deltagende kan, udover bygherren,

Underspørgsmålene rejser dels, hvad brugernes erfa-

med fordel være repræsentanter for bygherrens drifts-

ringer er med bæredygtige almene boliger, og endeligt

administration. En bredere repræsentation af brugere i

hvordan brugernes erfaringer kan anvendes i udviklin-

programeringsfasen kan på længere sigt bidrage til pro-

gen af fremtidige bæredygtige almene boliger? I nær-

jektejerskabet og motivation hos brugerne, til få bære-

værende sammenfatning er undertegnede ”fortsat på

dygtigheden i det færdigbyggede bæredygtige almene

scenen” og vil tilkendegive egne konklusioner som svar

boligbyggeri til at fungere. En større grad af brugerind-

på forskningsspørgsmålet og dets underspørgsmål.

dragelse respekterer andre personers erfaringer som

Programmeringsfasen Indledningsvis har undertegnede argumenteret for, at begrebet ”brugerinvolvering” indskriver sig som social bæredygtighed. Social bæredygtighed er et element i den tredelte forståelsesmodel. Under programeringsfasen blev denne sociale bæredygtighed erfaret for utilstrækkelig - specielt fremhævet af de ansatte i driftsadministrationen. Brugerinvolvering som social bæredygtighed fungerede med andre ord ikke for denne brugergruppe. Det interessante i denne sammenhæng er, at arkitektkonkurrenceprogrammet specifikt havde fremhævet ønsket om ”brugermedvirken” som et fokusområde for ”Økohus 99”. Men det kom ikke til at fungere optimalt for brugerne i Bomidtvest. Undersøgelsens resultater sætter spørgsmålstegn ved den etablerede måde, som man programmerer og udskriver arkitektkonkurrence på i dag. Formodningen om at brugerinvolvering først skal forefalde efter arkitektprojektet er fundet, står ikke mål med brugernes opfattelse af hvad begrebet ”brugerinvolvering” dækker over. Brugernes involvering bør derfor medtænkes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger, således at alle relevante brugergrupper kan inkluderes i de beslutninger, der skal træffes i programeringsfasen. Det betyder, at brugerne, - herunder driftsadministrationen - fremadrettet bør have en reel indflydelse på den nedskrevne tekst i programmet, som danner basis for den efterfølgende arkitektkonkurrence. Initiativtagerne som f.eks. ministerier og forretningsførende selskaber bør have en særlig opmærksomhed på at involvere alle

værende et bidrag til udviklingen af nye projekter. Der anlægges dermed en bredere helhedsbetragtning ift. hvad bæredygtighed handler om med henvisning til den tredelte forståelsesmodel. Pointen er, at social bæredygtighed er ligeså vigtig en parameter i bæredygtigt alment boligbyggeri, såvel som den økonomiske- og den miljømæssige bæredygtighed.

Kontraheringsfasen By- og Boligministeriets ambitioner til økologisk boligbyggeri var højere, end rammebeløbet kunne honorere. Dette påpegede arkitekterne allerede i konkurrenceforslaget. I kontraheringfasen blev driftsadministrationen i Bomidtvest således en vigtig part i de økonomiske sparerunder med entreprenøren. Brugernes erfaringer var, at dele af økologien i projektet aldrig blev realiseret. Undersøgelsens resultater viser, at rammebeløbets økonomiske loft kan reducere kvaliteten eller reducere kompleksiteten ved alment bæredygtigt boligbyggeri. Det kan forklares ud fra, at bæredygtige almene boliger er dyrere at bygge end traditionelle almene boliger. Det kan blive på bekostning af f.eks. vedligeholdelsesvenlige byggematerialer, solceller o. lign. Sparekravene og billiggørelsen kan dermed være en barriere for at kunne bygge miljømæssigt- og økonomisk bæredygtigt. En løsning ville være at få politisk opbakning til at øge rammebeløbet i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. En anden løsning kunne være, at den almene sektor fik mulighed for at indgå i OPPlignende partnerskaber (Offentlig-Privat Partnerskab er en organisationsform, der anvendes til at løse offentlige 184 bygge- og anlægsopgaver), hvor et eksternt selskab

173

varetager opførelse og driften af byggeriet. Denne løs-

brugerinvolvering bidrager til endnu et negativt narra-

ning betyder, at man typisk kan bygge af bedre byg-

tiv. Undertegnede argumenterer endvidere for, at Ikast

gematerialer med færre vedligeholdelsesomkostninger.

Kommune ikke i tilstrækkelig grad havde afkodet en

Man kunne også pege på en tredje løsningsmodel, hvor

lokal kultur, der ikke havde ineresse i et bæredygtig

Landsbyggefonden i fremtiden med særlige finansie-

byggeri, men at de politiske lavthængende gevinster var

ringspuljer kunne støtte det almene boligbyggeri, spe-

mest interessante. Lokal traditionel kultur og negative

185

cielt rettet på at fremme bæredygtighed.

Idriftsættelsesfasen Ved idriftsættelsesfasen af ”Økohus 99” tilflød der ikke driftsadministrationen den fornødne viden og information om bebyggelsens bæredygtige tiltag. Undertegnede argumenterer for, at den manglende viden og information har været - og er fortsat - en barriere for at få bæredygtigheden til at fungere. Brugernes erfaringer bør anvendes for at imødekomme tilsvarende problemstillinger ved udvikling af fremtidige bæredygtige almene boliger. Der bør i idriftsættelsesfasen sikres, at projektets eksterne samarbejdspartnere (arkitekterne, bygherrerådgiveren, KAB´s forretningsførelse) overdrager den fornødne viden og information om bæredygtighed til driftsadministrationen men også til de øvrige to brugergrupper. Man kunne eksempelvis gennem tillægsydelser til rådgiver- og entreprisekontrakterne definere en ”overleveringsforretning” af den fornødne viden og information. Da der er tre forskellige brugergrupper, kunne man med fordel skræddersy tre forskellige programmer for overlevering af viden og information. Det kunne f.eks. afvikles som fortløbende overleveringer i takt med nyansættelser i driftsadministrationen og blandt driftspersonalet. Samtidig kunne man invitere beboerne til orienteringsmøder. Det kunne arrangeres med et vis tidsinterval afhængig af nytilkomne beboere. Orienteringsmøderne kunne være med deltagelse af projektrelaterede medarbejdere fra henholdsvis driftsadministrationen og driftspersonalet. Under idriftsættelsesfasen var der ikke den store interesse i Ikasts lokalsamfund for det eksperimentielle økologiske boligbyggeri. Den lokale kultur var mere orienteret mod det traditionelle boligbyggeri. Boligerne stod tomme, og der blev gjort forsøg gennem ”imagemøder” for at fremme interessen. Samtidig skrev pressen negative artikler om projektet, som ombyggede et negativt narrativ. Der argumenters for, at dels dette narrativ i kombination med sparrerunder og manglende 174

narrativer var, og er, barrierer for at få det bæredygtige projekt til at fungere.

Manglende projektejerskab hos driftsadministration

og driftspersonale bidrager til en projektdistancering, hvor myter og narrativer kan opstå. Der er tilsyneladende langt fra et boligselskab i Ikast til et ministerium i København. Man kan argumentere for, at det efterfølgende kan være vanskeligt at få aflivet disse negative narrativer. Man bør anvende brugernes erfaringer for at undgå samme fejl opstår, når fremtidige bæredygtige almene boliger skal udvikles.

Initiativtagere og forretningsfører bør tidligt i proces-

sen iværksætte grundige undersøgelser af de lokale forhold som afsæt for et eventuelt eksperimenterende projekt som ”Økohus 99”. Undersøgelserne er bl.a. beboergrundlaget, beboernes interesser, beboernes livsstil, beboernes forventningsafstemning til bæredygtighed, beboernes adfærd og beboernes boligmønstre. Et forslag til løsning er brugerdragelse på et tidligt tidspunkt for at modvirke, at narrativer og dårlig omtale kan opstå. En løsning kunne være, at en forretningsførelse med projektledelsesansvar, som i dette tilfælde var fra København (KAB), løbende bør være synlig lokalt i Ikast (Bomidtvest). Brugerne bør ikke blive overset gennem et asymmetrisk kultur- og områdebetinget magtforhold. Der bør i stedet for etableres en ligeværdig og inkluderende samarbejdsrelation før, under og efter idriftsættelsesfasen.

Driftsfasen I driftsfasen forefandtes der ikke et informationsmateriale om bebyggelsens intentioner om økologi og bæredygtighed. Driftsadministrationen får på egen foranledning udarbejdet et informationsmateriale via bygherrerådgiveren. Som årene er gået udleveres dette informationsmateriale ikke længere til beboerne. De tre brugergrupper bakker alle positivt op at få udarbejdet et nyt informationsmateriale. Der hævdes fra beboerne, at et nyt informativt materiale i kombination med nye digitale løsninger kunne bidrage til, at beboerne kan få

økologien og bæredygtigheden til at fungere. Under-

Brugernes erfaringer med bebyggelsens landskabsplan

tegnede mener, at brugerinformationen er en åbenlys

i driftsfasen tilbyder et levende miljø i form af forskellige

nødvendighed.

vandelementer, træer og dyreliv, hvilket fungerer posi-

Men samtidig er der undersøgelser der viser, at infor-

tivt ift. den miljømæssige- og sociale bæredygtighed.

mationsmaterialet og digitale løsninger ikke alene gør en

Men beboerne anvender ikke fællesarealerne til fælles

forskel. Så hvordan kan brugernes erfaringer anvendes

sociale aktiviteter. Beboerne er mere interesseret i at

i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?

opdele fællesarealerne til privat formål. Udlægningen

En løsning kunne være, at der allokeres flere ressour-

af fællesarealerne som social bæredygtighed fungerer

cer til involvering af brugerne. Man kunne få tilknyttet

dermed ikke.

en ”miljømedarbejder”, der kunne tage sig af det pro-

cessuelle brugerne imellem. Miljømedarbejderen kunne

til beboerdemokratiet og til de fælles sociale aktiviteter.

komme med gode råd, hjælp og vejledning til beboerne

Fælleshuset anvendes stort set ikke, der arrangeres

ift. de bæredygtige tanker for ”Økohus 99”. Samtidig

ikke fastelavnsfester, juletræsfester el.lign. Den sociale

argumenterer undertegnede for, at denne løsning kun-

dimension af bæredygtighed fungerer på det punkt ikke

ne styrke det sociale fællesskab. Endvidere kunne man

i ”Økohus 99”. Brugerne angiver, at der er en sammen-

forestille sig, at arkitekterne og andre rådgivere i sam-

hæng mellem den manglende sociale sammenhængs-

spil med ”miljømedarbejderen” fortløbende iværksatte

kraft og stor fraflytning (28 %). Undertegnede argumen-

orienteringsmøder f.eks. ved at give beboerne gode

terer for, at beboerdemokratiet kun fungerer, hvis bebo-

råd om besparelser på el-, vand- og varmeforbrug. På

erne har den fornødne interesse, tid og motivation.

den ene side kunne en ”miljømedarbejder bidrage til at

nå intentionerne med bæredygtigheden, men på den

udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?

anden side vil en ansættelse øge driftsomkostningerne.

For det første kan man med fordel genanvende de fysi-

Pointen er, at brugernes besparelserne skal stå mål

ske landskabelige disponeringer, det vil sige vandka-

med meromkostningen.

nalerne tæt ved rækkehusenes facader, vandtrappen,

regnvandsopsamlingssøen, frugttræer og det medføl-

I driftsfasen viser undersøgelsen, at beboerne ikke

Beboerne har i det hele taget en vigende opbakning

Så hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i

kender til teknologierne og funktionaliteten af den zone-

gende dyreliv, der følger med (fisk, ænder m.v.).

opdelte bolig. Beboerne anvender boligen forkert, hvil-

ket bl.a. fører til overophedning og dårligt indeklima.

ning være at overlade det til beboernes egen råderet.

Der er endvidere beboere, som anvender ”solhuset” til

En anden løsning kunne være at imødekomme bebo-

andet formål end tiltænkt, med øget energiforbrug til

ernes behov for privathed. Her kunne arkitekterne og

følge. Solhuset som bæredygtig arkitektonisk element

landskabsarkitekterne disponere, at der til hver bolig

fungerer grundlæggende ikke for beboerne.

hørte en lille privat og afskærmet have eller gårdhave.

Undersøgelsen viser vigtigheden af, at beboerne

Derudover at fællesarealerne ikke havde den størrelse

arbejder med rutiner i samspil med de klimatiske årstids-

som i ”Økohus 99” men langt mindre i areal - måske

variationer for at få den zoneopdelte bolig til at fungere.

blot med plads til en legeplads og nogle bænke.

Der er brugererfaringer, som med fordel kan anvendes

i udviklingen af fremtidige zoneopdelte almene boliger.

forbruget i driftsfasen som en regulering af beboernes

Der argumenteres for, at omfanget og kompleksiteten

adfærd for at fremme den miljømæssige bæredygtig-

af de lavteknologiske løsninger har været for ambitiøst.

hed. Men forbrugstallene viste, at boligernes bære-

En løsning kunne være, at man i nye projekter skal

dygtige teknologier blev forkert anvendt. Derudover

”automatisere” teknologierne forstået som en satsning

viser undersøgelsen, at persondatalovens beskyttelse

på mere højteknologi f.eks. klima- og temperaturstyret

af personfølsomme data gør det vanskeligt at få den

solafskærmning, temperaturstyring ift. åbning/lukning

fornødne information om beboernes forbrugstal. På

af indvendige glasparti mellem solhuset og stue/køkken

bagrund af driftsadministrationens erfaringer hævdes

samt temperaturstyring af åbning/lukning af syd- og

det, at synliggørelsen af forbrug ikke direkte kan påvise

nordvendte vinduer ift. ventilation.

at have haft den ønskede adfærdsregulerende effekt,

I forhold til de udlagte fællesarealer kunne en løs-

Der har været en intention om at synliggøre energi-

175

som skulle fremme den miljømæssige bæredygtighed.

omdanne solhuset til anvendelse hele året bl.a. med

etablering af gulvvarme.

Afslutningsvis er der under driftsfasen ønsker fra

beboerne til omdannelse og fornyelse af boligerne i

”Økohus 99”. Ønskerne går i retning af en fremtidssik-

udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger

ring af bebyggelsen, der kunne bidrage til mere økono-

kunne en løsning være at anvende en mere lempelig

misk- og miljømæssig bæredygtighed f.eks. integrering

materialeholdning, end den der er anvendt

af solceller samt etablering af lokale regnvandsopsam-

hus 99”. Et løsningsforslag kunne være at finde andre

lere. Med henvisning til hvordan brugernes erfaringer

måder i arkitekturen ift. at arbejde med akkumulering

her kan anvendes i udviklingen af fremtidige bæredyg-

af solens energi på eksempelvis med anvendelse af en

tige almene boliger, vil en tilskyndelse til mere bæredyg-

trompevæg.

tighed eksempelvis kunne animeres gennem en ”mil-

overveje en optimering af de brugbare boligkvadratme-

jømedarbejder”. Denne medarbejders funktion kunne

terne versus dobbelthøje rum.

inspirere beboerne til at videreudvikle nye bæredygtige

tiltag.

ernes demokratiske medbestemmelsesret til at kunne

Der er ønsker, som tilskynder en udskiftning af de

ændre den bæredygtige arkitektur understøtter en dis-

indvendige rustikke ubehandlede materialer og overfla-

kurs, der fremmer den sociale bæredygtighed. Men i

der med f.eks. traditionelt malede køkkenelementer og

fald beboernes ønsker realiseres fuldt ud, kan man på

trægulve i stedet for rå betongulve. Disse omdannel-

den anden side argumentere for, at det underminerer de

ser går imod arkitekternes idé om materialernes gen-

oprindelige tanker bag det økologiske og zoneopdelte

anvendelighed som bidrag til den miljømæssige bære-

almene rækkehus. Erfaringerne fra brugeres ønsker til

dygtighed, da de rå uisolerede betongulve i solhuset

boligomdannelser må man respektere, men fremstår

skal akkumulere og frigive varme. Disse omdannelser

som et dilemma i udviklingen af fremtidige bæredygtige

vil betyde, at arkitekternes idéer til miljømæssig bære-

almene boliger.

dygtighed ikke kommer til at fungere. Der er endvidere ønsker om at udbygge solhuset på 1. sal samt male den blå beton over. Samtidig ønsker beboerne at kunne

176

Med hensyn til at anvende brugernes erfaringer i

186

i ”Øko-

I et fremtidigt løsningsforslag kan man

På den ene side kan man argumentere for, at bebo-

177

Case 2 Lærkehaven III, Lystrup

131 ”Lærkehaven III” tegnet af SHL Architects.

CASEPRÆSENTATION

INTRODUKTION

”Lærkehaven III” er beliggende i byen Lystrup ca. 14 km nord for Århus og administreres af Boligforeningen Ringgården. Bebyggelsen er tegnet af Schmidt Hammer Lassen Architects og er resultatet af en international projektkonkurrence, med det formål at kunne vise de nyeste tendenser inden for bæredygtig boligarkitektur.

Typiske bæredygtige karakteristika er det højisolerede lavenergihus og repræsenterer den første større familie-

venlige almene rækkehusbebyggelse efter principperne til passivhus standarden. Kravene er, at boligerne, uden hjælp fra vedvarende energikilder, maksimalt må benytte 15 kWh/m2 pr. år til henholdsvis opvarmning og køling. 1

Derudover er der et krav til bygningens tæthed, der ikke må overstige 0,6 m3/h/m3.

Derudover har bebyggelsen på de grønne fællesarealer en regnvandsopsamlingssø med tilstødende vandka-

naler som yderligere miljømæssige bæredygtige tiltag. Det skal modvirke oversvømmelse og unødig belastning af kloaksystemet.

Passivhus standard som princip går tilbage til 1990’erne, hvor arkitekter bl.a. i Tyskland og Østrig eksperimen-

terede i videreudviklingen af lavenergihuset via en optimering af teknologiernes og bygningskonstruktionernes energieffektivitet for at imødekomme den miljømæssige bæredygtighed.

Simon Guy og Graham Farmer definerer denne tilgang til bæredygtig arkitektur som den ”Øko-Tekniske Logik”,

der er karakteriseret ved at have et top-down syn på miljømæssige forandringer, som sker ved hjælp af integrerede 2

energieffektive hightechløsninger i byggeriet.

Projektet repræsenterer også den ”Øko-Æstetiske Logik”, hvor bæredygtigt byggeri har fokus på de arkitektoni-

ske æstetiske værdier. Her spiller arkitekturen en metaforisk rolle som et ikonisk udtryk for samfundsmæssige vær3

dier. Projektet positionerer sig således ved at vælge især to bæredygtigheds stier (pathways) for det bæredygtige byggeri.

Byggeriet i Lystrup adskiller sig fra de øvrige to cases, da der forventes en mindre grad af brugerinvolvering for

at få intentionerne bag den bæredygtige arkitektur til at fungere. Bebyggelsen adskiller sig yderligere ved at være beliggende tæt på Århus, i modsætning til især case 3, der er beliggende i København.

179

FAKTA

Adresse:

Lærkehaven 3-65, 8520 Lystrup

Bygherre:

Boligforeningen Ringgården

Støttet af:

EU´s 5. rammeprogram ”Projekt Arkitektur & Bæredygtighed”,

Fonden Realdania

Arkitekt:

SHL Architects

Landskabsarkitekt:

Kirstine Jensens Tegnestue

Ingeniør:

Alectia

Entreprenør:

Ökologischer Holzbau Sellstedt (ÖHS)

Boligtype:

Rækkehuse i to etager

Opførelsesår:

2009 - 2010

Antal boliger:

Boligstørrelser:

100 m2, 110 m2

Byggesystem:

Træskellet af I-bjælker med træfiberisolering, facadepuds

Bygningsreglement::

BR 2010, men opført som lavenergiboliger i energiklasse 2015

passivhus standard

Ejerskab:

Almene lejeboliger

Beboere:

Børnefamilier, primært udearbejdende

Driftspersonale:

Ja, i bebyggelsen

Driftsadministration:

Ja, decentralt i Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor i Århus

Intention om bæredygtighed:

Lavenergibyggeri, mindre brugerinvolvering

Fraflytningsprocent:

180

132 ”Lærkehaven III” set fra sydøst.

CASEBESKRIVELSE

HISTORIE

Ringgården er den næstældste almene boligforening i Århus, der administrerer ca. 3.700 boliger. Ringgården har valgt at sætte bæredygtighed på dagsorden for

dansk boligbyggeri. På boligforeningens hjemmeside fremgår det at: ”.(..).. vi gør os bemærket ved at bygge

fornyende og bæredygtig boligarkitektur”.

133 Luftfoto af boligområdet i Lystrup. I baggrunden ses Kalø Vig v. Århus Bugt. I forgrunden ligger ”Lærkehaven I, II og III”.

181

Boligforeningen Ringgården var i perioden 2003-2009 med i det europæiske samarbejde Sustainable Housing

in Europe (SHE). Samarbejdet indbefattede otte almene boligorganisationer fra henholdsvis Italien, Frankrig, Portugal og Danmark. Til projektet var tilknyttet forskningsinstitutioner fra de respektive lande samt Grækenland. Formålet var at fremme hverdagspraksis og bæredygtighed i nye almene (social housing) boligprojekter i 5 Europa. SHE fik tilsagn fra EU’s 5. rammeprogram og omfattede opførelsen af bæredygtige demonstrationsprojekter i størrelsesordenen 50 boliger hvert sted. Målsætningen var at vise, at det er muligt i fremtiden at bygge bæredygtigt i langt større målestok, end tidligere. Boligforeningen Ringgården ønskede imidlertid at opføre bæredygtige boliger i større skala end SHEprojektet gav mulighed for. Boligforeningen fik, udover et større rammebeløb, endvidere tilskud fra SHE, samt medfinansiering fra Fonden Realdania. Således udvikledes idéen om at supplere den danske del af SHE-projektet med yderligere 80 boliger, og dermed opførtes i 6 alt 130 bæredygtige almene boliger. Århus Kommune havde en politisk interesse i en

135 Luftfoto af ”Lærkehaven I, II og III”.

182

134 Logo for SHE – Sustainable Housing in Europe.

bæredygtig profil. Både Århus Kommune og Boligforeningen Ringgårdens hovedbestyrelse er oprindelige engagerede i udviklingen af ”Lærkehaven” som en almen boligbebyggelse med intentioner om bæredyg8

tighed.

Den samlede bebyggelse skulle opføres på et 4 ha

stort areal beliggende i det åbne landskab ved Lystrup nord for Århus. Stig L. Andersson Landskabsarkitekter udarbejdede masterplanen, som skulle danne ramme for bebyggelsesplanen og den landskabelige disponering af konkurrenceområdet. Masterplanen definerede, at de 130 almene boliger skulle placeres i tre adskilte boligøer. Boligøerne skulle bestå af henholdsvis 40, 50

og 60 boliger med hvert sit tilhørende fælleshus.

arkitektur er forsøgt naturligt integreret.

I april 2003 udskrev Boligforeningen Ringgården

”Lærkehaven II” (afd. 34) blev vundet af SHL

i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund

Architects fra Danmark og er familievenlige rækkehuse

/ Akademisk Arkitektforening den internationale pro-

i ét plan. Her er det primære bæredygtighedsfokus et

jektkonkurrence ”Arkitektur & Bæredygtighed i dansk

boligbyggeri” med det formål at indhente forslag til udformningen af 130 bæredygtige almene boliger. Boligforeningen Ringgårdens ambitioner var at få udviklet almene boliger, der kombinerer bæredygtighed med høj arkitektonisk kvalitet. Boligforeningen Ringgården var repræsenteret i dommerkomitéen, der derudover bestod af personer fra hovedbestyrelsen, lægdommere, fagdommere fra Arkitektforeningen og FRI. Den tidligere boligminister Ole Løvig Simonsen var inviteret med som lægdom10 mer. De tre afdelinger blev udlagt som tre selvstændige rækkehusbebyggelser, hver med sin geometri og sit bæredygtighedsfokus. ”Lærkehaven I” (afd. 33) blev vundet af den tyske arkitekt Thomas Herzog og er tænkt som seniorboliger. Bæredygtighedsfokus er bl.a. form, orientering, materialer og konstruktive løsninger, hvor bæredygtighed og

fjernvarmekoncept med lavtemperatur i kombination 12

med kravene til lavenergiklasse 1 byggeri.

”Lærkehaven III” (afd. 35) blev også vundet af SHL

Architects også som familievenlige rækkehuse men i to plan. Her er bæredygtighedsfokus især form, æstetik, minimal overflade, lavenergibyggeri efter passivhus 13

standard samt brug af FSC certificeret træ.

”Lærkehave”-bebyggelsen har fået en faglig- og

politisk bevågenhed specielt det første år efter ibrugtagning. Der har været mange besøg af politikere og folketingspolitikere fra både ind-og udland samt arkitekter 14

og teknikere fra hele Norden.

136

137

Bebyggelsesplan over ”Lærkehaven I” (nederst), ”Lærkehaven II” (øverst til højre) og ”Lærkehaven III” (øverst til venstre).

”Lærkehaven III” som bostadsvindere. Forsiden af programmet ved NBO’s årskonference 2012.

”Lærkehaven III” er hædret med den nordiske NBO’s

eningen havde en intention om at opføre almene boli-

Bostadspris 2012. NBO (Nordiske kooperative og

ger med fokus på indeklima, energi og bæredygtighed

almennyttige bostadsorganisationer) er en nordisk sam-

uden at gå på kompromis med udformning af arkitektu-

menslutning af almene boligskaber, som BL er medlem

ren og fællesområderne.

af. Formålet var at skabe opmærksomhed om nybyg-

geriet inden for socialt boligbyggeri, som NBO’s med-

tektkonkurrencen skulle have et langt videre perspek-

Bygherrens intentioner var, at en international arki-

lemmer repræsenterer.

tiv

blev formuleret ud fra en helhedsorienteret definition af

Den nordiske jury var bl.a. repræsenteret af den

danske arkitekt og professor Claus Bech Danielsen fra

mht.

bæredygtighed.

Konkurrenceprogrammet

begrebet bæredygtighed. Heri indgår arkitektonisk kva-

København.

litet som en afgørende parameter på lige fod med miljø19 mæssig-, social- og totaløkonomisk bæredygtighed.

BYGHERRENS INTENTIONER

ARKITEKTENS INTENTIONER

boliger i Lystrup skulle være med en høj arkitektonisk

skabe æstetisk arkitektonisk kvalitet i kombination med

kvalitet. Konkurrencens overordnede formål var at få

at skabe nogle boliger, som beboerne kunne være gla-

demonstreret, at der er et stort sammenfald mellem de

de for at bo i over tid. Arkitekturen skulle være enkelt i sit

elementer, som skaber stærk, smuk og velfungerende

udtryk inspireret af dansk funktionalisme.

arkitektur, og de elementer der skaber en bæredyg-

tig arkitektur. Boligerne skulle gavne det globale miljø,

vægtning på, at der i boligerne blev etableret mekanisk

Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet 16

Det var bygherrens intention, at de bæredygtige almene

SHL Architects intentioner med ”Lærkehaven III” var at

Afsættet til bæredygtighed var lavenergi med en

beboernes livskvalitet og en sund totaløkonomi.

ventilation med varmegenvinding efter principperne til

passivhuse.

For Ringgården var målet med arkitektkonkurren-

cen at kombinere en oplevelsesrig arkitektur med den

Bebyggelsen består af kompakte og sammensatte

nyeste viden inden for bæredygtigt byggeri. Boligfor-

bygningsstrukturer, hvor alle boligerne markerer sig ved

138 Boligforeningen Ringgården modtager NBO’s Bostadspris i Oslo 2012. På billedet ses fra højre Kurt Eliasson (formand NBO), Palle Jørgensen (direktør Ringgården) og Christian Mariegaard (formand Ringgården).

184

139 Bebyggelsesplanen af ”Lærkehaven III” fra det oprindelige konkurrenceforslag.

140 Arkitektkonkurrenceforlaget til ”Lærkehaven III” udarbejdet af SHL Architects.

at have et tårnmotiv, som et arkitektonisk motiv. Rækkehusenes kompakthed refererer til energitemaet med en høj tæthed og en minimal bygningsoverflade. Alle boligerne havde endvidere egne private gårdhaver.

I dommerkomitéens betænkning fremgår det, at

rækkehusenes form og orientering er bestemt ud fra en kombination af solenergiorientering og gode dagslysforhold. Det er vægtet at skabe varierede bolignære udeopholdsrum. Om den markante arkitektur fremgår det endvidere af betænkningen:

”Det betragtes som en stor kvalitet, at bygningsudformningen klart signalerer arkitektur og ikke kun søger sym21 boler på bæredygtighed og økologi.” (DAL/AA 2003, 9)

141 Arkitektkonkurrenceforslaget til ”Lærkehaven III” udarbejdet af SHL Architects. Bæredygtighedstemaet er energi.

142

143

Arkitektkonkurrenceforslag udarbejdet af SHL Architects. Bæredygtighedsprincipper ift. sommerperioden.

Arkitektkonkurrenceforslag udarbejdet af SHL Architects. Bæredygtighedsprincipper ift. vinterperioden.

SHE definererede en række normer og krav som intention for bæredygtighed, herunder passivhus standard.

det første og p.t. den største almene boligbebyggelse i 24

Danmark, der er opført efter passivhus standard.

Arkitekternes intentioner var, at boligerne skulle opføres

efter passivhus standard, hvilket er en tysk klassifice-

overflade. Boligerne åbner sig med lodrette vinduesfor-

ring af bæredygtighed til lavenergibyggeri. Passivhus

mater, gennemlyste opholdsrum og hver med sit tårn,

konceptet er udviklet af den selvstændige forsknings-

der tilfører den dobbelthøje stue på 1. sal med sydsol.

virksomhed Passivhaus Institut i Darmstadt, Tyskland.

Hver rækkehusblok er kompakt disponeret med lille

Mod nord lukker bygningerne sig med smalle vin-

duesåbninger. Planløsningen er enkel; værelser er alle placeret mod vest, og man træder direkte ind i køk-

BYGNINGSBESKRIVELSE

kenalrummet. Små sydvendte gårde, afgrænset af min-

”Lærkehaven III” består af fire rækker med hver otte boli-

dre træskure, supplerer alrummet og knytter boligen til

ger. Alle boligerne er i to etager. Der findes to boligtyper

det lille gaderum.

på henholdsvis ca. 100 m og 110 m . Bebyggelsen er

Boligerne har alle et markant tårnmotiv med egne

144 ”Lærkehaven III” færdigbygget med fælleshus (nederst til højre).

186

145

146

”Lærkehaven III”. Plantegning af stueetagen. Boligtype A2.

”Lærkehaven III”. Plantegning af 1. sal. Boligtype A2.

passivhus standard (tidligere beskrevet på side 58-59) hvilket betyder, at hver bolig i Lærkehanen III maksimalt må benytte 15 kWh/m2 pr. år til henholdsvis opvarmning 27

og køling.

Til bebyggelsen er endvidere tilknyttet et fælleshus

til brug for beboerne ifm. beboermøder, fællesarrange-

147 Logo for ÖHS – Ökologischer Holzbau Sellstedt.

private gårdhaver. Rækkehusenes kompakthed refere-

menter m.v.

Byggeteknik

rer til energitemaet med en høj tæthed og en minimal

Ydervægskonstruktionen er udført af 400 mm I-bjælker

bygningsoverflade. De hvide skulpturelle bebyggelser

med 400 mm isolering med en lamdaværdi på 0,35.

står i skarp kontrast til landskabets grønne områder

Udadtil afsluttes det med 60 mm træfiberisolering og 10

med søer og åer.

mm puds. Indadtil afsluttes ydervæggen med 15 mm

OSB træplade og 12 mm gipsplade.

Byggeriet blev opført af det tyske entreprenørfirma

Ökologischer Holzbau Sellstedt (ÖHS). Entreprenørerne

har tidligere opført andre byggerier efter passivhus stan-

100 mm kileskåret isolering. Herefter endnu et lag tag-

dard i Tyskland.

pap på 22 mm OSB træplade. Herefter følger 400 mm

De bæredygtige tiltag er bl.a. højeffektiv isolering

I-bjælker med 400 mm isolering med en lamdaværdi på

og varmegenindvinding - dvs. ingen tilslutning af fjern-

0,35. Endelig dampspærre, forskalling og 12 mm gips-

varme. Rækkehusene er bygget efter principperne til

148 ”Lærkehaven III”. Tværsnit i bolig.

Tagkonstruktionen består udefra af to lag tagpap på

plade.

CASEANALYSER Dette afsnit indledes med en beskrivelse af processen med interviewpersonerne. Herefter følger, på samme vis som i case 1, en kronologisk analyse, der fører frem til hovedessenserne for ”Lærkehaven III”. Hovedessensernes faseopdelte kronologi er styrende for analyseafsnittets opbygning. Faserne er markeret med grønne overskrifter. Analyserne afrundes med en sammenfatning.

BESKRIVELSE AF PROCESSEN MED INTERVIEWPERSONERNE

Samarbejdet med brugerne i ”Lærkehaven III” er kommet i stand ved mailhenvendelse til drifts- og kommunikationsafdelingen i Boligforeningen Ringgården. I henvendelsen blev der tydeligt redegjort for forskningsspørgsmål, interviews, anonymitet m.v.

Efterfølgende blev der indgået en aftale med Ring-

gården om, at der kunne rettes direkte mailhenvendelse til henholdsvis bebyggelsens centralt placerede driftspersonale samt til afdelingsbestyrelsesformanden. I alle henvendelser blev der tydeligt redegjort for forskningsspørgsmål, interviews, anonymitet m.v. Der blev således indgået aftaler om deltagelse i rækken af interviews med brugerne i Lystrup.

Der blev ved første besøg i Lystrup foretaget semi-

strukturerede dybdeinterviews (metodetrin 1), som forløb over to dage. Det første interview var med den hovedansvarlige for driftspersonalet. Denne interviewperson havde ansvaret for driften af ”Lærkehaven III” samt ”Lærkehaven I” og ”Lærkehaven II”. Interviewet blev foretaget i ejendomskontoret.

Der blev efterfølgende foretaget interviews (meto-

detrin 1) med tre af bebyggelsens beboere. Den første beboer var bebyggelsens afdelingsbestyrelsesformand og var ansat i militæret. Interviewpersonen boede der med sin familie. Den næste boede i bebyggelsen med

188

sin ægtefælle og to små børn. Familien havde boet i ”Lærkehaven III” i et år og havde boet i to forskellige boliger. Den sidste beboer var udannet jurist og boede alene med sine to børn i teenagealderen. Denne interviewperson havde boet næsten et år i bebyggelsen. De tre semistrukturerede dybdeinterviews blev alle foretaget i beboernes egne hjem.

I samarbejde med en repræsentant fra drifts- og

kommunikationsadministrationen blev der et halvt år efter første besøg i Lystrup aftalt at foretage to semistrukturerede dybdeinterviews med nøglepersoner fra drifts- og kommunikationsadministrationen.

Den første nøgleperson der blev interviewet, havde

det direkte samarbejde med bebyggelsen brugere ift. udarbejdelse af brugervejledning og andet informationsmateriale. Den anden nøgleperson havde det overordnede driftsansvar og varetog den administrative koordinering af boligafdelingernes driftsmæssige opgaver. Interview med begge nøglepersoner foregik i boligforeningens hovedkontor i Århus.

I samarbejde med en repræsentant fra drifts- og

kommunikationsadministrationen var der i forlængelse af de to interviews med nøglepersonerne aftalt at afholde det semistrukturerede fokusgruppeinterview (metodetrin 2). Til dette interview deltog i alt otte personer.

149 Boligforeningen Ringgårdens hovedkontor i Århus.

Foruden undertegnede og studentermedhjælper deltog

Det sidste interview (metodetrin 3) blev foretaget med

de samme to repræsentanter fra drifts- og kommunika-

en arkitekt, der tidligere havde været ansat hos SHL

tionsadministrationen og den samme repræsentant fra

Architects. Denne nøgleperson havde haft en ledende

driftspersonalet.

rolle undervejs i projektets tilblivelse - lige fra idéer ift.

arkitektkonkurrencen og frem til realisering. Interviewet

Derudover deltog i alt tre beboere hvoraf salgsas-

sistenten og juristen var gengangere. Den tredje beboer var pensionist og havde tidligere boet i ”Lærkehaven I” og var senere hen flyttet til ”Lærkehaven III”.

I planlægningen af det semistrukturerede fokusgrup-

peinterviews har det, efter aftale med drifts- og kommunikationsadministrationen, været med en hensyntagen til at kunne gennemføre interviewet i beboernes lokalområde. Det var samtidig også driftspersonalets vante arbejdssted. Det semistrukturerede fokusgruppeinterviews blev efter aftale imellem de tre brugergrupper afholdt i fælleshuset, der er tilknyttet ”Lærkehaven III”.

Den sidste runde interviews var de strukturerede

dybdeinterviews (metodetrin 3). De blev foretaget med

foregik i arkitektens eget hjem.

Beskrivelse af beboersammensætningen Beboersammensætningen i denne afdeling er ret homogen. Et typisk forældrepar har begge et fuldtidsarbejde og har en uddannelsesbaggrund som f.eks. ingeniør, journalist o. lign. Der er samtidig kun få etniske beboere, hvorfor ”Lærkehaven III” repræsenterer en homogen og højtuddannet beboersammensætning, der føler et vis fællesskab. De unge børnefamilier søger socialt nogen 30 på deres egen alder. Driftsadministrationens erfaring er, at beboerne har de samme tanker og idéer samt 31 gerne vil den samme vej med bebyggelsen.

bygherren og arkitekten, omtrent et år efter metodetrin 2 blev afsluttet. Begge interviewpersoner var nøglepersoner. Den første nøgleperson var en bygherrerepræsentant fra Ringgården. Bygherren har været ankerperson i udviklingen af ”Lærkehaven III” og resten af ”Lærkeha29

ven”. Interviewet foregik i Ringgårdens hovedkontor i Århus.

189

150 Boligforeningen RinggĂĽrdens hovedkontor i Ă&#x2026;rhus.

190

IDÉFASEN

BRUGERINDDRAGELSE OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Da ”Lærkehaven” blev idéudviklet, var det ikke med del-

lave workshops, hvor brugerne bliver involveret, når nye

tagelse af hverken driftspersonale, driftsadministration

projekter skal udvikles. Men der er, ifølge bygherren,

eller de nuværende beboere. Beboerne var repræsen-

som udgangspunkt intet til hinder for at arbejde mod en

teret via beboerrepræsentanterne fra hovedbestyrelsen.

større brugerinvolvering, men det er op til brugerne selv

Bygherren pointerer, at disse beboerrepræsentanter er

at være opsøgende.

valgt til udviklingsarbejdet, da de har en lang erfaring

fra boligforeningens øvrige byggerier samt en erfaring i

de i fremtiden bør involveres tidligere, således at deres

Der er enighed blandt de tre brugergrupper om, at

udvikling af tidligere byggerier.

erfaringer kan indgå i designet af kommende bygge-

Driftspersonalet og driftsadministrationen så gerne,

rier. På den måde, forklarer driftspersonalet, ville de

at de var blevet involveret, således at de driftsmæssige

vide noget om, hvorfor arkitekturen og bebyggelsen ser

erfaringer kunne medtænkes i udviklingen af f.eks. ude-

ud som det gør, og de beslutninger der ligger bag.

arealer samt valg af materialer. Også beboerne havde

En større brugerinvolvering ville, ifølge driftsadministra-

gerne set, at de var blevet involveret i udviklingsforlø-

tionen, endvidere bidrage til et ejerskab af projektet, når

bet.

det efterfølgende går i drift.

Som et eksempel på den manglende brugerinvol-

Driftsadministrationen foreslår, at repræsentanter

vering fremhæver de tre brugergrupper et udviklings-

med ansvar for det driftsmæssige med fordel kunne

forløb, der til sidst endte med, at legepladsen i ”Lærke-

blive involveret i udviklingen af nye bæredygtige almene

haven III” ikke blev etableret. Det blev med et uheldigt

boliger. Det kunne eksempelvis være med én repræ-

udfald, som driftspersonalet hævder havde været und-

sentant fra driftsadministrationen og én repræsentant

gået, hvis de var blevet involveret tidligere i forløbet.

fra driftspersonalet. Disse repræsentanter kunne end-

Den manglende legeplads tolkes som en metafor på, at

videre sidde med i dommerkomitéen. Driftspersonalet

brugerne er blevet overset i idéudviklingsprocessen.

foreslår, at de fremadrettet bliver inviteret med i de rele-

Bygherren medgiver, at driftspersonalet med fordel 36

vante faser, hvor de kan bidrage med deres driftserfarin43

havde været involveret i udviklingen af ”Lærkehaven”.

ger, når nye bæredygtige boligprojekter udvikles.

Men der er, ifølge bygherren, ikke den fornødne tid til at

Man kan med reference til både ”Aalborg Commit-

191

ments”, ”Århuskonventionen” og ”Agenda 21” argumentere for, at brugerinddragelse af dels driftsadministrationen og driftspersonalet, men også af beboerne, repræsenterer intentionen om social bæredygtighed, der understøtter brugerdeltagelse og samskabelse i beslutninger, som har indflydelse på brugeres lokale forhold. Man kan hævde, at den manglende brugerinvolvering gør, at brugerne føler sig overset, hvilket mindsker ejerskabet af projektet, og dermed gør det vanskeligt at få de bæredygtige intentioner med passivhus-projektet til at fungere.

Ringgårdens organisation har gennem nærværende

undersøgelse rettet deres fokus på indsatsområder, der

151 Publikation fra AlmenNet der beskriver retningslinjerne for brugernes inddragelse i alle byggeriets faser.

kan imødekomme en større brugerinddragelse. Boligforeningen har derfor undervejs i forskningsprojektet ændret procedurerne for udvikling af nye (bæredygtige) boligprojekter, således at kunne anvende driftserfarin45

ger via involvering af driftspersonalet tidligere end før.

Ifølge driftsadministrationen har hovedbestyrelsen

samtidig indset vigtigheden i at lære af de erfaringer, som driftspersonalet og driftsadministrationen har opsamlet gennem årene. På denne baggrund indgår repræsentanter fra driftspersonalet og driftsadministrationen nu i projektudviklingsteams i udviklingen af to nye boligprojekter ved Århus.

Det ene boligprojekt er beliggende i Århus ved Lis-

bjerg Bakke. Her er bebyggelsesplanen og de gode uderum bl.a. valgt på baggrund af brugernes driftsmæssige erfaringer. Samtidig er driftsadministrationen allerede med i dommerkomitéen i et andet projekt. Proceduren for udvikling af nye boligprojekter er dermed under forandring, hvor driftsadministrationen allerede indgår i processen umiddelbart efter, projektvinderne er fundet. Ifølge driftsadministrationen giver en tidligere involvering dels en større arbejdsglæde samt et større 46

medejerskab af projektet.

For at styrke erfaringsgrundlaget yderligere foreslår

driftsadministrationen, at de som administrative medarbejdere kunne prøve at overnatte i en bolig inden indflytning. Det begrundes med, at det kunne være en sjov og anderledes måde at få et øget kendskab til arkitekturen, der samtidig kunne bidrage til medejerskabet af projektet. Det er en idé både bygherren og arkitekten bakker 47

positivt op om.

AlmenNet har udgivet publikationen ”Den beboer-

demokratiske proces 02 - fra skema A til skema C”, 192

som en retningsgivende vejledning ift. brugerinvolvering i alle byggeriets faser. Publikationen definerer den indledende del af byggeriets fase som ”inddragelse i tegne

og regne-fasen”. I denne fase pointeres det: ”(…)…at

man skal være meget opmærksom på at skabe gode vilkår for samarbejdet og den fælles ansvarsfølelse for projektet. …(..).. Man risikerer altså let, at de aktive beboer bliver – eller føler sig – misforstået. Ligesom de intentioner og værdier, der har ligget i projektet fra star48 ten, bliver glemt.” Selvom de overordnede beslutninger om boligprojektet er truffet, er der stadigvæk en række elementer, der skal udvikles i denne fase. Brugerinvolvering på dette stadie forklares ud fra vigtigheden i at afholde åbne workshops, hvor brugerne bl.a. kan være med til at udforme de fælles grønne områder og områdets 49 legeplads. Man kan argumentere for, at brugerne bør rustes til at deltage på lige fod med de professionelle. Driftspersonalets og driftsadministrationens erfaringer med beboernes hverdag og ønsker om det gode boligliv, bør udnyttes i udviklingen af boligselskabets kommende bæredygtige boligprojekter allerede fra idéfasen. Man kan endvidere argumentere for, at brugerinvolvering kan styrke byggeriernes brugsmæssige kvaliteter, styrke brugernes ejerskab til bebyggelsen samt styrke den sociale bæredygtighed brugerne imellem. Der kunne med fordel foregå en systematisk registrering og erfaringsopsamling for alle de tre brugergrupper, som eksempelvis kunne opsamles til en slags ”erfarings-katalog” for hver brugergruppe. Arkitekten giver udtryk for, at man bør involvere bru-

152 Brugerinddragelse i de indledende faser af byggeriet fra AlmeNet’s publikation. ”Den beboerdemokratiske proces 02 - fra skema A til skema C”.

gerne i en fremadrettet designproces. Det begrundes

i den nye bebyggelse.

med, at man bør høre på brugernes erfaringer og rette

en opmærksomhed på at udnytte brugernes praktiske

bæredygtighed i idéfasen kunne man i udviklingen af

For at fremme brugerinvolveringen og den sociale

erfaringer, så de kan indpasses i arkitekturen. Arkitek-

fremtidige bæredygtige almene boliger invitere bebo-

ten mener, at de beboere der bør involveres i udviklingen

ere, der afspejler beboersammensætningen i den nye

af fremtidige bæredygtige boliger eksempelvis kunne

bebyggelse. Det kunne eksempelvis være beboerre-

være repræsentanter fra samme målgruppe rekrutteret,

præsentanter med erfaring fra at bo i et alment række-

enten internt i egen boligorganisation eller eksternt fra

husbyggeri enten fra egen boligorganisation eller - som

anden boligorganisation.

understøttet af arkitektens diskurs - eksternt fra anden

boligorganisation.

Bygherren forklarer, at man ikke kan invitere bebo-

erne med i idéfasen med den begrundelse, at man ikke har kendskab til de beboere, der skal bo i bebyggelsen, før byggeriet er bygget og klar til indflytning. Derfor udvikles nye bæredygtige boligprojekter i stedet for med deltagelse af beboerrepræsentanter fra hovedbestyrelsen. Man kan hævde, at der med denne løsning påhviler disse beboerrepræsentanter et særligt ansvar for at bidrage med beboerrelaterede erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Samtidig bør man forvente, at disse beboerrepræsentanter dels er udviklingsorienterede, og på sin vis afspejler den beboergruppe, som et kommende byggeri er rettet mod.

Men man kan hævde, at det ikke nødvendigvis

er hovedbestyrelsens beboerrepræsentanter, som er de bedste bidragsydere, når fremtidige bæredygtige boligbebyggelser udvikles. Det kan begrundes med, at beboerdemokratiet, ifølge Jensen, Kirkegaard og Pedersen, ofte er overrepræsenteret af de ældre alders52

grupper med dansk oprindelse. Der kan være en risiko for, at den beboerdemokratiske repræsentation er for ensidig og sjældent afspejler beboersammensætningen 193

UDBUDS- OG TILBUDSFASEN

RAMMEBELØB OG AMBITIONER OM BÆREDYGTIGHED

SHL Architects havde i arkitektkonkurrenceprojektet en idé om, at ”Lærkehaven III” skulle være et bæredygtigt lavenergirækkehus, udført af mursten med facadepuds og murede havemure. Intentionen var endvidere, at hver bolig skulle have to badeværelser, en pejs med skorsten 53

samt en tagterrasse.

værende. De danske vinduesproducenter ville end ikke indgå i udviklingen af vinduer, der kunne tilgodese energikravene, som krævedes efter passivhus standard. Mange af de bydende vidste end ikke, hvad et hus efter passivhus standard var.56

Men det var samtidig den dyreste måde at bygge

almene rækkehuse på. Tegnestuens forslag var, ifølge arkitekten, tilsyneladende blevet for ambitiøst. Undervejs i konkurrenceforløbet blev SHL Architects vidende om, at økonomien i arkitektprojektet ikke kunne holde. På trods af økonomien valgte dommerkomitéen forslaget fra SHL Architects som vinderprojekt, ikke mindst på grund af bebyggelsens æstetik.

”Lærkehaven III” var omfattet af statens rammebe-

løb til nybyggeri svarende til ca. 15.000 kr. pr. m2 (rammebeløbet for provinsen). Boligforeningen var afhængig af at få landspolitisk velvilje til en forhøjelse af rammebeløbet for at nå de høje ambitioner til bæredygtighed. Ringgården fik ekstraordinært politisk opbakning og dermed lov til at hæve rammebeløbet for projekterne i ”Lærkehaven”.55

Byggevareproducenterne i Danmark havde på

daværende tidspunkt rigelig med byggeopgaver, så interessen for at give konkurrencedygtige tilbud var fra-

194

153 Arkitektkonkurrenceforslaget til ”Lærkehaven III” udarbejdet af SHL Architects.

Første udbudsrunde Efter den første udbudsrunde viste det sig, at ”Lærkehaven’s” arkitektkonkurrenceforslag var 30 % over 57 rammebeløbet. Travlhed og høje markedspriser i hele byggebranchen var medvirkende til, at Boligforeningen Ringgården var nødt til at spare i konkurrenceprojek58 tet. Det medførte flere sparerunder, hvor delelementer i rækkehusprojektet blev taget ud for at imødekomme rammebeløbets økonomiske krav. Både Ringgården og SHL Architects indså, at man måtte gå på kompromis med arkitekturen. SHL Architects tegnede et revideret forslag til, hvordan man kunne lave rækkehusene billigere. Flere af de oprindelige intentioner blev sparet væk bl.a. legepladsen, den individuelle tagterrasse, det ekstra badeværelse, de murede havemure, skorsten og pejsen. Indvendigt skulle der lægges billigere gulve. Det murede byggeri blev ændret til en trækonstruktion og pudset facadeisolering (populært kaldet dok-dok-arkitektur). De hvide havemure blev erstattet af lærketræs59 hegn. Anden udbudsrunde I anden udbudsrunde kom der, ifølge arkitekten, kun tilbud fra to danske totalentreprenører, men deres forslag

lignede slet ikke det, som arkitekterne havde tegnet.

Samtidig var tilbuddene 40 % over rammebeløbet, hvilket vanskeliggjorde at få arkitekturen, ambitioner om 61

bæredygtighed samt økonomi til at mødes.

Der havde forinden været diskussioner mellem SHL

Architects og Boligforeningen Ringgården om, hvorvidt projektet skulle ud i anden udbudsrunde, men det insisterede Ringgården på, at det skulle. Udfordringen var, at de danske byggevarefabrikanter ikke var forberedt på kravene til U-værdi og tæthed efter den tyske passiv standard. Bygherren måtte derfor lede efter en totalentreprenør i Tyskland, der havde erfaring med at bygge 62

efter denne standard.

De to udbuds- og tilbudsrunder ændrede dermed

de oprindelige intentioner bag projektets bæredygtighed. De forskellige sparerunder har, ifølge driftsadministrationen, ikke kun rationaliseret de arkitektoniske kvaliteter, men til en hvis grad også beskåret idéerne, 63

der skulle stimulere den sociale bæredygtighed.

Efter anden udbudsrunde gik ”Lærkehaven III”-

projektet mere eller mindre i stå. Hos SHL Architects var der samtidig ikke den store interesse i at fortsætte, da tegnestuen havde brugt uforholdsmæssigt mange 64

ressourcer på projektet. Ifølge bygherren, havde de tre bæredygtige boligprojekter i ”Lærkehaven I, II og

154 Rendering af ”Lærkehaven III” - nu med hegn af lærketræ i stedet for murede havemure.

195

III” kostet 12,5 mio. kr. i ekstraregninger, fordi man ikke 65

kunne få tingene til at hænge økonomisk sammen.

””Lærkehaven I” kostede 10 millioner kroner ekstra, og de to andre bebyggelser omkring 2,5 millioner kroner ekstra. Og for en lille boligorganisation, hvis egenkapital på det tidspunkt var omkring 50 millioner, var det et 66 ordentligt sug.” (Bygherre, Boligforeningen Ringgården)

blev bygget, var meget, meget høje og var umulige at realisere inden for det daværende rammebeløb, og vi forsøgte med hjælp fra vores kommune at få hævet 69 rammeløbet i årene ’03-’07.” (Bygherre, Boligforeningen Ringgården) Man kan argumentere for, at der er et paradoks i mellem den almene boligsektors høje bæredygtige ambitioner og rammebeløbets formåen. Man bør fremadrettet anvende disse erfaringer med en opmærksomhed

Når bygherren ønsker et rækkehusprojekt, hvor forskel-

rettet på rammebeløbets begrænsende og regulerende

lige teknologier skal implementeres, og energinormen

indflydelse på bl.a. materialernes livscyklus, vedligehold

samtidig skal overholdes, så koster det, ifølge arkitek-

og driftsomkostninger. Det er en problemstilling, der

ten, flere penge at udføre ordentlige bæredygtige alme-

med fordel kunne adresseres til drøftelse i BL, Almen-

ne boliger, der kan holde i årtier. Men ordentligt byggeri

Net, Bygherreforeningen, Landsbyggefonden og de

har også indflydelse på materialernes livscyklus, vedli-

politiske partier.

gehold og driftsomkostninger. Derfor mener arkitekten,

at rammebeløbet for alment boligbyggeri bør sættes

kan man pege på den almene sektors mulighed for

op, for at undgå at skulle benytte billige byggemate-

økonomisk grundkapitalstøtte via Landsbyggefonden til

rialer. Arkitekten pointerer, at et lavt rammebeløb er en

opførelsen af fremtidige bæredygtige almene boliger.

barriere for bæredygtigheden.

”Så havde vi selvfølgelig diskussionen, er det vores skyld eller hvis skyld er det. Det kan man jo altid diskutere. Jeg vil mene, at både vi, boligforeningen samt dommerkomiteen udmærket ved, hvad ting koster, men måske var det bare tidens meget u-gunstige konjunkturer, samt det i Danmark nye og u-prøvede passivhus68 koncept der gjorde udslaget.” (Arkitekt, SHL Architects) Det interessante i denne sammenhæng er, at BL Danmarks Almene Boliger har en målsætning om at gå forrest med klimarigtige løsninger ift. udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Men selvom Ringgården måtte spæde til med over én million kroner fra egenkapitalen og fik tilsagn om øget rammebeløb, kunne det bæredygtige projekt ikke stå mål med de danske markedspriser midt i 00´erne.

”Historien omkring det her projekt er ganske forfærdelig i virkeligheden, fordi på det tidspunkt havde vi i ’01 fået ny regering, der ikke ønskede alment boligbyggeri i landet, og det gav os en række meget, meget store problemer, fordi vores ambitioner med de tre boliggrupper, som er afdeling 35, Danmarks første passiv hus,

196

Som løsningsforslag på den finaniselle udfordring

IDRIFTSÆTTELSESFASEN

OVERFØRELSE AF VIDEN OM BÆREDYGTIGHED Driftsinformation om bæredygtighed Mekanisk ventilation med varmegenvinding er en væsentlig bæredygtig teknologi i ”Lærkehaven III”. Udfordringen ved idriftsættelsen var, at vejledningen om anlægget udelukkende var på tysk. Ifølge driftspersonalet, har de derfor måtte kommunikere med tyske virksomheder via telefon om teknikken angående den mekaniske ventilation med varmegenindvinding. Det var en udfordring, da driftspersonalet ikke forstod tysk - og slet ikke teknisk tysk. Det betød, at driftspersonalet ikke i tilstrækkelig grad kunne tilegne sig den fornødne viden om anlæggets funktionalitet. Konsekvensen har været, at driftspersonalet ikke har kunne forklare beboerne om 71 anlæggets funktionalitet. Da bebyggelsen var ny, blev der afholdt flere orienteringsmøder for beboerne. Møderne var med deltagelse af driftsadministrationen, arkitekten, ingeniøren, driftspersonalet og det danske firma, der servicerer var72 megenvindingsanlægget. Driftspersonalet måtte til stadighed vejledes af det danske firma, der servicerede varmegenvindingsan73 lægget i rækkehusene. Der blev derfor indgået en foreløbig 5-årig serviceaftale med firmaet, i det omfang driftspersonalet måtte have behov for ekstern teknisk

hjælp.

Beskrivelserne forelå kun på tysk, og det har, ifølge

driftsadministrationen, været en barriere for funktionaliteten af den mekaniske ventilation kunne komme til at fungere.

Man kan argumentere for, at der er en

sammenhæng i mellem driftspersonalets viden om de bæredygtige teknologier ift. deres manglende funktionalitet.

Ved udviklingen af fremtidige almene boliger, kan

man foreslå en løsningsmodel, hvor driftsinformationsmaterialet er oversat til dansk inden et byggeri når idriftsættelsesfasen. En mulig løsning kunne være, at bygherren fremadrettet stiller krav om, at al form for tilsvarende informationsmateriale skal foreligge på dansk, og at kravet er indskrevet i kontrakten med entreprenøren ved udviklingen af fremtidige (bæredygtige) almene boliger.

Beboerinformation om bæredygtighed Der blev ved idriftsættelsen ikke udleveret en dansk beboerinformation med en vejledning, der bl.a. kunne redegøre for, hvordan den mekaniske ventilation med varmegenvinding fungerede, og hvilken adfærd beboerne forventes have for at få den bæredygtige teknologi

197

til at fungere rigtigt.

En løsning kunne være en tillægsydelse fra projektets

Det er, ifølge beboerne, en mangel, da nye beboere

arkitekt og ingeniør ift. råd og vejledning om bæredyg-

som regel ikke får mere vejledning, end den de kan få

tigheden med reel involvering af de tre brugergrupper.

fra de andre beboere. Beboerne har derfor efterspurgt

Den umiddelbare fordel ved at anvende de samme råd-

en nem tilgængelig dansk oversættelse af vejlednin-

givere er, at de har den specifikke viden, der ligger til

gen.

grund bag projektets intention om bæredygtighed.

Ifølge arkitekten, burde driftspersonalet som mini-

I udviklingen af fremtidige almene boliger kunne

mum have haft en ordentlig introduktion til byggeri-

disse tillægsydelser med fordel indskrives i rådgiver-

ets bæredygtige tiltag ved idriftsættelsen. Endvidere

kontrakterne eksempelvis ift. hoved- og/eller fagentre-

burde der have været udleveret en vejledning skrevet

priser. De samme tillægsydelser kunne på tilsvarende

på dansk. Vejledningen burde f.eks. have redegjort for,

vis overgå, når totalentreprenøren overtager rådgiver-

hvad et passivhus er, hvordan man driftsøkonomisk

kontrakterne ved aftale om en totalentreprise. På denne

skal styre teknikken, hvor ofte man skal udskifte filtre i

måde sikrer man, at bygherren på vegne af de tre bru-

varmegenindvindingsanlægget o.s.v. Det hænger, ifølge

gergrupper, får en mere kvalificeret overførelse af viden

arkitekten, i høj grad sammen med, om den bæredyg-

til brugerne om bæredygtighed i idriftsættelsesfasen.

tige teknologi kan komme til at fungere efter intentio-

Som alternativ løsningsmodel kunne man foreslå,

nerne eller ej.

at bygherren tilkøbte tilsvarende brugerinvolverende

ydelser via en ”commissionering-proces”

Hvis der ikke er et krav om, at udenlandske vejled-

ninger er oversat til dansk, bliver det, ifølge arkitekten, 78

(eller ”nud-

ging”). Det kunne eksempelvis være gennem et eksternt

aldrig gjort. Det bliver sparet væk.

bygherrerådgivningsfirma med kompetencer og viden

Man kan argumentere for, at der har været en util-

om de driftsmæssige forhold i almene boliger (facilities

strækkelig overdragelse af viden om bæredygtigheden

management) i kombination med projektspecifik viden

ved idriftsættelsen af bæredygtigt boligbyggeri. Det har

om bæredygtighed.

ikke fungeret for hverken driftspersonalet eller beboerne. Konsekvensen har været, at brugerne selv har skulle finde ud af, hvordan bæredygtigheden i projektet skulle fungere. Arkitekten hævder, at brugernes erfarin79

ger viser, at vigtig viden er gået tabt.

Ifølge arkitekten, er en overdragelse af viden om

et projekt noget, der kræver økonomi og ressourcer. Oftest er det ikke arkitekten, der fungerer som rådgiver for brugerne ved overførelse af viden om bæredygtigheden ved idriftsættelsen. Det er typisk totalentreprenøren, der indsamler datamateriale om funktionaliteten af diverse anlæg, vedligehold, servicering o.s.v. Det samles herefter til en drifts- og vedligeholdelsesmanual, der overdrages til boligforeningens- eller boligselskabets 80

driftsadministration.

På baggrund af brugernes erfaringer foreslår drifts-

administrationen og arkitekten, at Boligforeningen Ringgården som bygherreorganisation fremadrettet stiller større krav til både totalentreprenører og rådgivere i forbindelse med overdragelse af nyopførte bæredygtige almene boliger. De større krav skal sikre en mere kvalificeret overførelse af viden til brugerne om bæredygtig81

hed i idriftsættelsesfasen. 198

DRIFTSFASEN

ARKITEKTURENS ÆSTETIK SOM SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Arkitekten fremhæver, at intentionen med arkitekturen ikke udelukkende handlede om et projekt, hvor beboer-

155 ”Lærkehaven III”. Arkitekturens æstetik.

ne skulle spare på energi. Intentionen bag bæredygtighed refererer i dette projekt til en tolkning af bæredygtig arkitektur, hvor arkitekturen ”skal give noget tilbage til beboerne”. Det uddybes ved, at æstetikken ses som en værdisætning i sig selv og en udlægning af ”det gode liv” - her defineret som et bidrag til den sociale bære83

dygtighed.

For arkitekten, er æstetikken i sig selv en dimension

af bæredygtighedsbegrebet. Hvis man som beboer er glad, når man kommer hjem til sin bolig - dels fordi den er flot udvendigt og rar indvendigt, både hvad angår materialer, og måden hvorpå rummene er disponeret 84

er det, ifølge arkitekten, også bæredygtighed.

Ifølge arkitekten er æstetikken i ”Lærkehaven III”

væsentlig anderledes ift. tidligere danske eksempler på bæredygtigt byggeri f.eks. med eksempler på økologiske huse med fokus på halmisolering, tykke ydervægge o.s.v. Arkitekten begrunder det med, at ”Lærkehaven III” er en ny måde at samtænke arkitektur, æstetik og teknologi på. Bygherren, arkitekten og dele af driftsadministrationen synes, at arkitekturen er æstetisk flot. Det fremhæves, at det netop var æstetikken, som dom85

merkomitéen faldt for i arkitektkonkurrenceforslaget.

199

”Lærkehaven III” tolkes med henvisning til Guy og Far-

nede med, at bæredygtig arkitektur også bør omhandle

mer at repræsentere den ”Øko-Æstetiske Logik”, hvor

begreberne brugbarhed og holdbarhed, for derigen-

bæredygtigt byggeri har fokus på de arkitektoniske

nem at fremme brugerens værdisætning af den sociale

æstetiske værdier.

bæredygtighed.

Beboernes erfaringer med arkitekturens æstetik er

dog meget forskellige. Nogle beboere er forbeholdne overfor arkitekturens æstetik og synes, det eksempelvis 87

ligner engelske fabriksbygninger eller ”skotøjsæsker”.

Andre beboere er positive for rækkehusenes æstetik.

Rækkehusenes arkitektoniske form står, ifølge

driftsadministrationen, ikke mål med funktionaliteten. Da eksempelvis tagterrasserne blev sparet væk, burde hele arkitekturens æstetik have været tilrettet den ændrede funktionalitet. Men, ifølge arkitekten, var dommerkomitéen interesseret i at beholde den arkitektoniske form, som bygningerne havde inden sparerunderne, blot for at beholde noget fra den oprindelige arkitektkonkur-

”Den arkitektoniske formgivningsproces er imidlertid ikke et spørgsmål om at opfatte bygninger som billeder, men handler om at behandle og begribe bygningen som en helhed og sætte den i forhold til stedet, omverden, sit formål, sin funktion og sin tid. Det æstetiske kan derfor ikke reduceres til et fritsvævende begreb, isoleret set giver det ingen mening. Kun i sammenhæng med funktion (brugbarhed), teknik (holdbarhed) og forholdet til omgivelserne og tid får den æstetiske dimension betydning og kan medvirke til, at en bygning bliver til 93 god arkitektur.” (Beim, A. et al. 2002, 9)

rence.

Driftsadministrationen i Boligforeningen Ringgården

Som en løsningsmodel for udvikling af den arkitektoni-

fremhæver, at de fremstår som et forbillede for andre

ske kvalitet i bæredygtige almene boliger kunne byg-

danske- og udenlandske boligselskaber. Det er posi-

herren - udover æstetikken - fremadrettet stille krav om

tivt, at andre ved, at Ringgården står for en bæredygtig

brugbarhed og holdbarhed i vægtningen af arkitekt-

tænkning til glæde for beboerne. Dele af driftsadmini-

konkurrencer. Man kunne for det første rette fokus på

strationen hævder, at ”Lærkehaven III” kan bruges som

anvendelse af byggematerialernes genanvendelse ift.

et godt eksempel på et dansk bæredygtigt alment ræk-

holdbarhed, for derigennem at kunne bidrage til mere

kehusbyggeri.

miljømæssig bæredygtighed.

Arkitektens valg af den ”Øko-Æstetiske Logik”, som

For det andet kunne man foreslå, at bygherren, i

den ene af to bæredygtigheds stier (pathways), deler

samarbejde med brugergrupperne, havde større fokus

vandene, samt i hvor høj grad æstetikken fremmer den

på boligernes brugbarhed, når nye byggerier skal udvik-

sociale bæredygtighed. Man kan argumentere for, at

les. Det kunne eksempelvis være med inddragelse af

den ”Øko-Æstetiske Logik”, med en optagethed af arki-

andre brugeres erfaringer fra forskningsbaseret evalu-

tekturens ikoniske udtryk som værdi der ”giver noget

ering af bæredygtigt boligbyggeri eksempelvis på bag-

tilbage til brugerne” i ”Lærkehaven III” som social bære-

grund af forskning fra (SBI, KADK, CINARK m.v.). Man

dygtighed, ikke kan stå alene.

kan argumentere for, at en større brugbarhed fremmer

den sociale bæredygtighed.

Man kan endvidere argumentere for, at arkitektonisk

kvalitet, herunder også arkitekturens æstetik, bør indgå

i udviklingen af fremtidige almene bæredygtige boliger.

sig, at bygherren i samarbejde med brugergrupperne

Den almene sektor har (som tidligere beskrevet i kapitel

inddrog forskningsbaseret erfaringer fra brugerne ift.

2) en historisk lang tradition for at inddrage dygtige arki-

udnyttelse af boligens etageplaner (f.eks. møblering,

tekter i udviklingen af alment boligbyggeri, med en lang

ganglinjer m.v.) samt erfaringer med anvendelse af tek-

række eksempler på alment boligbyggeri af høj arkitek-

nologier (f.eks. ventilationsanlæg, solafskærmning, var-

tonisk- og æstetisk kvalitet.

meanlæg, solceller m.v.)

Med henvisning til Vitruvius, arkitektforeningens

For det tredje kunne man eksempelvis forestille

For det fjerde kunne man pege på at inddrage vur-

vision til bæredygtighed samt nedenstående citat af

deringer fra både arkitekter og brugere mht. erfaringer

Beim m.fl., bør bæredygtige almene boliger være bun-

(og oplevelser) med danske almene boligers æstetik.

det op på mere end billeder. Det begrunder underteg-

Hvis denne undersøgelse ikke er gennemført, kunne det

200

være interessant at få den udført som forskningsbase-

har kostet beboerne uforholdsmæssig mange penge at

ret bidrag, hvor æstetikken kan understøtte den sociale

have kørende med en forkert indstilling.

bæredygtighed i udviklingen af bæredygtighed i danske

ske ventilation var tilsyneladende ikke indreguleret kor-

almene boliger.

rekt.

DEN BÆREDYGTIGE BOLIG EFTER PASSIVHUS STANDARD

100

Den mekani-

Da anlæggene ikke kunne opretholde en boligtem-

peratur på 20-21 grader, fik alle boligerne et stykke tid efter færdiggørelsen eftermonteret nye varmeflader. Det løste umiddelbart problemerne for de fleste boli-

Intentionen med et passivhus er primært, at byggeriet

ger, men der var stadigvæk indkøringsproblemer, som

er godt isoleret i ydervægge, gulve og tage. Varme-

man forsøgte at løse ved at ændre i anlæggets digi-

genanvendelse sker fra energi fra solen, mennesker og

tale programopsætning.

apparater i boligen. Dette i samspil med den udvendige

forventede energi som menneskerne (beboerne) kunne

101

En af årsagerne var, at den

solafskærmning. Intentionen med ”Lærkehaven III” er,

tilføre til et passivhus ikke passede overens med de

at den varme man som mennesker afgiver, kombineret

ingeniørmæssige beregninger. Nye data måtte derfor

med den energi, som husholdningens apparater afgiver

indprogrammeres.

ved eksempelvis madlavning og belysning, skal være

tilstrækkeligt til at varme boligen op.

Mekanisk ventilation med varmegenvinding Boligerne i ”Lærkehaven III” har en passiv klimaregulering bygget efter principperne til passiv standard, hvor den mekaniske ventilation med passiv varmegenvinding 96 er et væsentligt bæredygtigt tiltag. Anlægget producerer både varme til rumopvarmning og varmt brugsvand. Det opnås ved, at anlæggets krydsveksler suger koldt luft udefra og indblæser boligens opvarmede luft, der cirkulerer og genbruges. Intentionen er derfor, at beboerne i ”Lærkehaven III” ikke 97 skal lufte ud i boligen ved at åbne vinduer eller døre. Beboere erfarer, at anlægget ikke varmede, da der var noget galt med indstillingen. Driftspersonalet registrerede bl.a. fejl i anlæggenes termostater, hvilket medførte, at varmefladerne slog fra. Det medførte, at beboere har haft besøg af en tekniker fra Tyskland for at 98 reparere anlægget. Indtil videre har driftspersonalet registreret fem rækkehuse, hvor termostaten i den mekaniske ventilation med varmegenvinding var i stykker. I to rækkehuse kunne anlægget hverken producere varmt vand eller varme 99 til boligen. Det giver en særlig pibelyd fra anlægget, når det ikke fungerer. Nogle beboere erfarer dog, at pibelyden stadigvæk er der, selv efter teknikeren har været på besøg. Andre beboere erfarer, at teknikeren - ved besøg - har påpeget, at den mekaniske ventilation har været forkert indstillet, og der var tale om en fejl, hvilket

102

Den mekaniske ventilation med varmegenvinding

kan indstilles på henholdsvis en ”sommer-indstilling” eller en ”vinter-indstilling”. Men på trods af de to indstillingsmuligheder erfarer beboerne det vanskelige ved at 103

få ventilationsanlægget til at fungere optimalt.

Anlægget har endvidere fået eftermonteret en regu-

leringsknap med tre indstillinger. Men grundet tidligere indreguleringsproblematik er beboerne nu kørt trætte, 104

og de er holdt op med at regulere.

I sommerperioden fra april til oktober er beboernes

elforbrug lavt. I denne periode bruger beboerne stort set ingen energi til opvarmning.

105

Der kan den meka-

niske ventilation med passiv varmegenvinding blive helt slukket i løbet af dagen afhængig af solindfaldet, for 106

derefter at blive tændt igen.

Nogle beboere har den

mekaniske ventilation med passiv varmegenvinding helt slukket fra april til oktober måned. Når den mekaniske ventilation er slukket, kan den blive tændt igen, hvis temperaturen i boligen bliver 19 grader i boligen. Der tændes og slukkes således for systemet afhængig af 107

boligens indetemperatur.

Når den mekaniske ventilation står på ”sommer-

indstillingen”, producerer anlægget kun varmt vand. Beboerne har ved denne indstilling mulighed for at åbne 108

døre og vinduer for at få frisk luft.

Når der bliver over-

ophedet i boligen, udlufter nogle beboere ved at åbne hoveddøren mod nord.

109

Beboerne har et ønske om, at

dørene i boligen kan kippes for at få ekstra luft grundet 110

boligens overophedning.

Fire år inde i driftsperioden modtog beboerne en

teknisk brochure fra driftsadministrationen, der beskrev 201

en kølefunktion i det mekaniske ventilationsanlæg.

boligtemperatuen, hvis konsekvensen på den anden

Beboerne var positive overfor denne kølefunktion, men

side bliver, at både forældre og børn fryser.

de ville gerne have haft denne vigtige viden forelagt

langt tidligere. Beboerne var klar over, at anvendelsen

en varmepatron i den mekaniske ventilation, men det

af kølefunktionen ville forøge forbruget af elektricitet.

er, ifølge beboerne, ikke tilstrækkeligt til at holde var-

Men beboerne foretrak den komfort en køling af deres

men.

boliger gav, og de ville dermed selv bestemme, hvor

tra varme med supplement af stearinlys, olieradiatorer

højt deres energiforbrug skulle være, uagtet de øgede

eller elektriske varmeblæsere.

118

Om vinteren suppleres varmetilskuddet ved hjælp af

119

For at forbedre komforten tilfører beboerne eks120

111

udgifter.

Beboerne har erfaret, at de har et stort elforbrug i 112

vinterperioden.

Der er et overforbrug af el, som nogle

af beboerne ikke helt forstår. Derfor har driftspersonalet og leverandøren af varmesystemet været på besøg i boligen for at undersøge årsagen til den manglende 113

funktionalitet.

Varmeanlægget er som standard dimensioneret til

at give beboerne en boligtemperatur på mellem 22-23 grader. Anlægget indblæser luft udefra og det bevirker et ekstra elforbrug, hvis beboerne ønsker en højere boligtemperatur. Driftspersonalet har erfaring med, at beboerne dog gerne vil have det endnu varmere i boligerne, svarende til en boligtemperatur på 24-25 gra114

der.

Ifølge driftspersonalet kan det medføre mellem

1.000-2.000 kroner i ekstra årlige varmeomkostninger, 115

hvis beboerne skruer blot to grader op.

Det kan betyde, at beboerne vender sig til, at boli-

gerne generelt har en højere boligtemperatur, svarende til 24-25 grader i stedet for de 22-23 grader som varmegenindvindingsanlægget er dimensioneret til. Det medfører også, at temperaturforskellen mellem gulvoverfladen og rummets temperatur i stueetagen er så tilpas stor, at beboerne generelt erfarer det som fod116

koldt.

” Ja, og det var det, der var irriterende, fordi jeg vil ikke bo et sted, hvor at jeg fryser så meget som jeg frøs, så det var egentlig første gang, jeg sådan for alvor blev ked af at bor her, altså virkelig, hvor jeg tænkte, altså selvom jeg er så vildt glad for at bo her, så jeg kan ikke leve 117 med, at det er så koldt.” (Beboer, Lærkehaven III) Grundet de høje omkostninger til el, forsøger nogle beboere derfor at spare på elforbruget ved at nedsætte boligtemperaturen i vinterperioden. Men beboernes erfaringer er, at de på den ene side ikke kan nedsætte 202

156 ”Lærkehaven III”. Elmåler og sikringstavle placeret i depotrum under trappen fra stueetagen til 1. sal.

Ifølge bygherren og driftsadministrationen har hver husstand i ”Lærkehaven III” et gennemsnitlig forbrug til elektricitet mellem 4.650 – 5.000 kWh pr. år. Dette gennemsnitsforbrug er, ifølge bygherren, en smule mere 121

end Energistyrelsens gennemsnitstal for en familie.

Driftspersonalet har en opfattelse af, at beboerne

selv kan styre deres eget forbrug, og dermed også selv er herre over huslejeniveauet. Driftspersonalet hævder, at intentionen for driftsøkonomien for beboerne i princippet er god i nogle af boligerne, men virkeligheden viser sig at være en anden - der er nemlig stor forskel på forbruget af elektricitet. Driftsadministrationens og driftspersonalets erfaringer er nemlig, at det er dyrt i driftsomkostninger at have den mekaniske ventilation med 122

varmegenvinding kørende.

Driftsadministrationens erfaringer er, at den primære 123

driftsomkostning er udskiftning af filtre på anlæggene.

Ifølge bygherren, må udskiftning af filtre et par gange om året nødvendigvis også give beboerne en højere 124

husleje.

Beboere modtager elregninger for ekstra forbrug, som

- her repræsenteret ved den mekaniske ventilation med

indikerer et elforbrug, der ligger langt over gennemsnit-

varmegenindvinding - ikke har fungeret optimalt for

tet for en normal familie. Årsagen kan bl.a. være, at

beboerne.

nogle beboere registrerede driftsfejl i forhold til varme-

fladen i den mekaniske ventilation med passiv varme-

gående har givet beboerne en række problemer med

genvinding. Det medfører, at beboerne herefter får en

teknik, der ikke har fungeret, specielt i de første år inde

125

Brugernes erfaringer viser, at anlægget gennem-

stor ekstraregning, som de ikke er skyld i.

i driftsfasen.

En familie fik eksempelvis en årlig elregning på

15.000 kr. ved et normalt forbrug for to voksne og to mindre børn.

126

Driftsadministrationen anerkender, at 127

der er et voldsomt overforbrug af elektricitet.

For det første har anlæggene ikke været korrekt ind-

stillet, hvilket for beboerne har besværliggjort en regulering af boligernes indetemperatur. Der har været store

Familien

temperaturmæssige udsving i boligerne. Det har været

flyttede af den grund til en anden bolig i ”Lærkehaven

vanskeligt for beboerne at regulere varmen både om

III” og erfarede, at elforbruget faldt til 4.800 kr. pr. år.

128

sommeren og om vinteren.

Beboerne har dog opgivet at få driftsadministrationen til

at erkende, at det ikke er beboerne, der har et overfor-

korrekt indstillet have medvirket til, at beboerne uret-

129

brug, men at det skyldes systemfejl med anlægget.

”Ja, men der må jeg sige, når de snakker om vidensdeling, så må jeg så bare sige, at her der er i hvert fald en vidensdeling, der IKKE er gået fra driftsadministrationen og til direktøren. Det har jeg ikke hørt om, og nu har vi jo haft fem års syn, så vi har haft fem år i drift, og jeg har kun hørt om det den første vinter, og siden da er der ingen, der har fortalt mig om det. Så der er en kind130 hest…(..)….” (Bygherre, Boligforeningen Ringgården) Driftspersonalet har et ønske om at have kendskab til forbrugsmønstret af elektricitet hos beboerne. Det er ikke muligt i dag, da beboerne afregner individuelt med 131

energiselskaberne.

Samtidig er beboernes forbrugs132

tal beskyttet af persondataloven.

Boligforeningen

har tidligere udlovet tre flasker vin via lodtrækning, hvis beboerne ville oplyse deres forbrugstal, men kun 12 ud af 32 boligenheder deltog. Det vil, ifølge bygherren, kræve en lovændring at få alle beboerens forbrugstal.

133

For at imødekomme denne problemstilling kræver

det en lovændring, så beboernes private energiforbrugsdata er tilgængelige for boligforeningens driftsadministration. Man kan således hævde, at fordi boligforeningen ikke kan aflæse beboernes private energiforbrugsdata, medfører det, at man ikke kan påvise, at ”Lærkehaven III” - samlet set – har et lavt energiforbrug,

For det andet kan dét, at anlæggene ikke har været

mæssigt har fået højere energiforbrug og dermed også påført uretmæssige ekstraomkostninger.

For det tredje føler beboerne sig overset af bolig-

foreningens administration i deres kritik af anlæggenes svigtende funktionalitet, og dermed påførte ekstraomkostninger, som beboerne ikke selv har været skyld i.

For det fjerde har den hyppigere udskiftningsfre-

kvens af anlæggenes filtre forøget driftsomkostningerne og dermed forøget beboernes husleje.

For det femte er flere beboere kørt trætte af de opli-

stede problemstillinger, som den mekaniske ventilation med varmegenindvinding har medført. Flere beboerne overvejer på den baggrund at flytte fra ”Lærkehaven III”.

Varmefordelingsproblematik Beboerne har generelt erfaring med, at der er stor forskel på varmefordelingen mellem stueetagen og 1. sal. I stueetagen er der et dobbelthøjt rum ved køkken/spiserummet. Det åbner sig op til stuen på 1. sal. Den producerede varme fra varmegenvindingsanlægget stiger 134 opad, og ophobes øverst oppe i boligen. Det kan af samme grund være svært at opnå en behagelig overfladetemperatur på gulvet i køkkenet i stueetagen. Det skyldes, ifølge driftsadministrationen, at indblæsningen i køkken/spiserummet er placeret for højt, således at det er svært at presse varmen ned til 135 gulvoverfladen.

der opfylder målsætningen til lavenergihuse bygget efter passivhus standard.

Men brugererfaringerne viser, at bæredygtigheden 203

157 ”Lærkehaven III”. Køkken i stueetagen.

Samtidig er der ikke placeret en sugestuds oppe under

Arkitekten hævder, at der ikke eksisterer mange passiv-

loftet på 1. sal i det dobbelthøje rum, hvor al varmen

huse med dobbelthøje rum, hvilket understreger vigtig-

hober sig op. Den manglende sugestuds medfører, at

heden af undersøgelsens problemstilling for arkitekt- og

varmen ikke recirkuleres ned i stueetagen. Varmen for-

ingeniørpraksis, således at denne viden videreformid-

136

bliver oppe under i dobbelthøje rum.

138

les, så forkerte løsninger ikke bliver gentaget.

”…..(…) om sommeren er der nogle gange uLIdeligt ovenpå, altså VIRkelig varmt, og så om vinteren kan der rigtigt koldt nedenunder, men så er der stadigvæk varmt ovenpå. Det er svært at regulere og få en nogen137 lunde jævn temperatur året rundt.” (Beboer, Lærkehaven III) Man kan argumentere for, at det er en fejl i projekteringsfasen eller i udførelsesfasen. Men da varmen stiger op til 1. salen, kunne det være en forbedring at placere en sugestuds i dette område. Arkitekten påpeger, at teknikken bør gå hånd i hånd med formgivningen, men at beboerens erfaringer viser det modsatte, nemlig at teknikken arbejder imod formgivningen.

204

158 ”Lærkehaven III”. Snittegning af boligtype A2.

Arkitekten pointerer, at de bygningsprofessionelle nor-

samt en bedre driftsøkonomi.

malt ikke har fokus på hinandens arbejde. Det har altid

været et problem i den danske byggebranche, at de

af arkitektens diskurs, udbredes til rådgiverbranchen,

bygningsprofessionelle er isoleret om sit eget arbejdet.

når nye passivhuse udvikles. Erfaringer bør endvidere

Det burde afstemmes med hinanden, men det sker

tilgå entreprenører, der arbejder med passivhuse og

desværre ikke. Ifølge arkitekten er årsagen travlhed og

producenter af mekanisk ventilationsanlæg med varme-

139

For det tredje bør brugernes erfaringer, understøttet

manglende ressourcer.

genvinding. Brugererfaringerne kunne med fordel derfor

For det første kan brugernes erfaringer anvendes

tilgå AlmenNet, Bygherreforeningen, Arkitektforeningen

konkret i ”Lærkehaven III”. Bygherren bør rette henven-

og Ingeniørforeningen, således at denne viden videre-

delse til henholdsvis entreprenøren og rådgiverne mht.

formidles, så forkerte løsninger ikke bliver gentaget

en afklaring af ansvaret for den manglende sugestuds oppe under loftet i dobbelthøje rum samt den forkert placerede indblæsningsstuds i køkken/spiserummet.

For det andet skal begge dele udbedres, således at

boligernes ventilationsanlæg fremadrettet bedre kommer til at fungere for beboerne. Man kan forestille sig, at en tilretning vil bidrage med en bedre varmeregulering, en bedre indetemperatur i vinter- og sommerperioden

Dårlig luftkvalitet Det mekaniske ventilationsanlæg med passiv varmegenvinding har et filter monteret, der sørger for, at partikler udefra, f.eks. pollen, filtreres fra ved indsugnin140 gen. Det giver et indeklima, der er positivt i forhold til de beboere, der lider af allergier, støvallergi, astma m.v. Men for andre beboere giver boligernes tørre indeklima irritation i øjne og tørre slimhinder. For nogle beboere er udtørringen af slimhinderne mindsket, når filteret er blevet udskiftet, men for andre fortsætter slimhindernes 141 udtørring. Der er efterhånden beboere, der undlader at ændre på indstillingerne af varmegenvindingsanlægget i forhold til sommer- og vinterhalvåret. Det skyldes, at det er vanskeligt for nogle beboere at få anlægget til at fungere i det hele taget. Så hvis beboerne samtidig har haft problemer med slimhinderne, vælger nogle beboere, paradoksalt nok, at lade indstillingen være den samme året rundt, for dermed undgå at en justering af anlægget eventuelt vil forværre deres problemer med slimhin142 derne. Der er således beboere, som er blevet modvillige over for den mekaniske ventilation med varmegenvinding. De har udviklet en adfærd, der arbejder imod hensigten med teknologien. Man kan således hævde, at boligernes højisolerede bygningskomponenter i kombination med den højteknologi der er indarbejdet i passivhusene, kan blive en barriere for beboernes levede liv. Man kan argumentere for, at denne type boliger ikke repræsenterer en boværdi for de almene beboere, men nærmere for specifikke beboere, der har særlige behov til et særligt tørt indeklima. Man kan argumentere for, at boligerne i ”Lærkehaven III” bidrager med et tørt indeklima, hvilket kan være til gavn for de beboere, der lider af allergier, støvallergi, 159 ”Lærkehaven III”. Opholdsstuen på 1. sal med dobbeltdør til fransk. Åbning til tårnmotivets dobbelthøjt rum (øverst til venstre).

astma m.v. Omvendt så peger undersøgelsen på, at

plan til stuen på 1. sal. Det er, ifølge beboere, en stor

den mekaniske ventilation med varmegenvinding ikke

kvalitet mht. så meget dagslys, som vinduerne tilfører

fungerer optimalt for alle beboerne, da det ikke er alle,

boligen.

der lider af allergier, støvallergi, astma m.v. Det peger

på, at det tørre indeklima er en præmis, hvis man vil bo

indstråling. Ifølge driftsadministrationen har beboerne

i ”Lærkehaven III”.

svært ved at holde varmen ude af boligerne, hvis de

Ifølge Heerwangen, J. og Diamond, R.C. formes

ikke bruger solafskærmningen rigtigt. Ikke alle beboer-

bygningers energiforbrug af brugernes valg. Selvom

ne forstår vigtigheden af, at den udvendige solafskærm-

brugergrænsefladen mellem brugerne mødes med

ning skal køres ned i løbet af dagen for at holde varmen

intelligent og automatiserede systemer, er uventede

ude.

brugerhandlinger såsom ”kreativ tilpasning” eller direkte

sabotage af systemerne, hyppige. Denne form for bru-

vigtigt, at beboerne regulerer i forhold til de klimatiske

143

gerinterferens er kendt som ”coping”.

147

Men vinduerne bidrager også med varme fra solens

For at holde boligtemperaturen nede er det derfor

Latour definerer

forhold gennem året og ift. den enkelte dag. Ifølge

det som ”anti-programmer” , og ligesom Berker m.fl.

driftsadministrationen skal beboerne huske at lukke af

fremhæver Silverstone og Hirsch, at det kan resultere i

for solen, når de går på arbejde om morgenen, og åbne

144

145

en aktiv ”domesticering” af teknologierne.

op igen når de kommer hjem fra arbejde om eftermid-

dagen.

Brugererfaringerne fra ”Lærkehaven III” peger på,

148

at passivhusene med deres højisolerede bygnings-

konstruktion, høje tæthed og afhængighed af en tek-

regulere solafskærmningen i løbet af dagen afhængig

Hvis beboerne er hjemme, har de mulighed for at

nologi baseret på et mekanisk ventilationsanlæg med

af solindfaldet. Og da der samtidig også er et ønske,

varmegenvinding ikke bidrager positivt til alle beboer-

om at kunne kigge ud, må beboerne overveje, om de

nes bokvalitet, hvilket bliver en barriere for den sociale

vil have dagslys og høje indetemperaturer, eller benytte

bæredygtighed.

solafskærmningen for at få det køligere.

149

Der argumenteres for, at man i udviklingen af fremti-

Ved indflytning informerer driftspersonalet beboerne

dige almene bæredygtige boliger retter fokus på andre

om de udvendige solskodder på de sydlige facader og

stier (pathways) inden for den bæredygtige arkitektur.

vigtigheden af at følge med i, hvordan dagens vejr bliver.

Man kan hævde, at den ”Øko-tekniske Logik”, som

I modsat fald bliver boligen overophedet. Driftsperso-

”Lærkehaven III” repræsenterer, ikke er særlig bruger-

nalet har erfaring for, at boligerne kan akkumulere en

venlig.

boligtemperatur på op til 40 grader, hvis beboerne ikke

regulerer for solindfaldet.

Bordass og Leamann argumenterer for, at det er

150

vanskeligt at skulle diktere brugere til at gøre noget

bestemt. Forfatterne pointerer, at det som regel er vores

erne bruger solafskærmningen rigtigt for at holde solens

bygninger, der er diktatoriske, fordi de forbruger mere

energi væk, bliver der alligevel varmt indenfor. Om som-

energi end de behøver, bare for at være beboelige i det

meren bliver der stadigvæk overophedet på 1. salen.

hele taget. Ligesom Bordass og Leamann understøt-

Og når først boligen er blevet overophedet, forstærkes

ter undertegnede den diskurs, hvor man i udviklingen

varmen, når den udvendige solafskærmning på de sto-

af nyt byggeri bør programmeres og designes til større

re sydvendte vinduer er nedrullet. Hvis varmen først er

brugervenlighed samt til nem bygningsforvaltning. Det

kommet ind, kan den ikke komme ud igen, før bebo-

begrundes ud fra, at det på længere sigt giver mere

erne åbner de udvendige døre eller vinduer.

146

modstandsdygtig og bæredygtig arkitektur.

Store sydvendte vinduer, solafskærmning og boligens temperaturregulering Hvert rækkehus er karakteriseret af et stort vertikalt og slankt sydvendt vindue. Vinduesparti giver lys til det dobbelthøje rum, der strækker sig fra køkkenet i stue206

Udfordringen er, ifølge beboerne, at selvom bebo-

151

Om vinteren er det omvendt. Beboernes erfaringer

er, at de stadigvæk fryser i stueetagen selvom solafskærmningen er oppe for at få glæde af solens stråler. Om vinteren samles varmen oppe i det dobbelthøje rum på 1. sal, og forbliver dér. Det er svært at regulere en 152

jævn boligtemperatur året rundt.

Man kan således argumentere for, at der er flere fak-

torer, der gør det vanskeligt at bo i ”Lærkehaven III”. Der

en særlig adfærd for at bo i bebyggesen, for at kunne

er krav om, at beboerne har en særlig opmærksom-

få de bæredygtige intentioner til at fungere. Beboerne

hed på de årlige- og daglige klimatiske variationer for at

kan i princippet flytte ind i en bolig uden den store invol-

modvirke boligernes overophedning om sommeren eller

vering og orientering om de bæredygtige intentioner.

boligernes nedkøling om vinteren.

Ifølge driftsadministrationen skal beboerne - groft sagt -

kun tage stilling til, om de ønsker en boligtemperatur på

Man kan have en bemærkning om, hvorvidt det har

155

været hensigtsmæssigt at designe store sydvendte vin-

20, 21,5 eller 23 grader.

duer i netop en boligtype, der i forvejen er højisoleret.

er ”Lærkehaven III” en bebyggelse, som udgangspunkt

Man kan hævde, der er en sammenhæng imellem de

rent driftsmæssigt ikke kræver de store ressourcer.

store sydvendte vinduer og et uforholdsmæssigt stort

bidrag af varme fra solens stråler, end der er behov for

ikke har foregået en egentlig vidensdeling fra driftsad-

- specielt i sommerperioden.

ministrationen til driftspersonalet, hvad angår bebyg-

gelsens intentioner om bæredygtighed.

Omvendt kan det være, at de store sydvendte vin-

Ifølge driftsadministrationen 156

Det interessante i denne sammenhæng er, at der

157

Paradoksalt

duer og varmebidrag fra solens lavtstående solindstrå-

nok har driftsadministrationen dog ikke kendskab til, at

ling i vinterperioden ville være passende for boligens

driftspersonalet har deltaget i kurser om de bæredyg-

temperatur. Men her spiller samtidig den faktor ind, at

tige teknologier.

der ikke er placeret en sugestuds oppe under loftet på

1. sal i det dobbelthøje rum, hvor al varmen hober sig

informering om bebyggelsens bæredygtige tiltag, når

op. Den manglende sugestuds medfører, at varmen

nye beboerne flytter ind.

ikke recirkuleres ned i stueetagen. Varmen forbliver

terer driftspersonalet de nye beboere om den mekani-

derfor oppe under loftet i det dobbelthøje rum, hvilket

ske ventilation og boligens andre funktioner. Ved indflyt-

153

158

Det er herefter driftspersonalet, som har ansvaret for 159

På indflytningsdagen orien-

forstærker boligens kølighed.

ningen modtager de nye beboere en ”beboerhåndbog”

med information om brugererfaringer, kontaktoplysnin-

Undersøgelsens erfaringer kan anvendes, da bebo-

160

erne er villige til at flytte fra denne bæredygtige boligtype

ger, indstilling af varmesystemet m.v.

netop pga. boligernes overophedning om sommeren

eller nedkøling om vinteren. Man kan argumentere for,

strækkelig grad er blevet informeret af driftspersonalet

at brugernes erfaringer kan anvendes i udviklingen af

om boligernes funktionalitet. Nogle beboere har erfa-

fremtidige bæredygtige almene boliger så man, som

ring med, at informationen slet ikke er foregået.

Bordass og Leamann beskriver, designer til større bru-

beboere har endvidere erfaring med, at driftspersonalet

154

Der er erfaringer fra beboerne om, at de ikke i til-

161

Flere

gervenlighed.

ikke selv har den fornødne viden om f.eks. den mekani-

ske ventilation med varmegenindvinding og regnvands-

Passivhuse med højisolerede bygningskonstruktio-

162

ner og høj tæthed bidrager positivt til et lavt energifor-

opsamlingssøen.

brug. Man kan argumentere for, at det dermed bidrager

til den miljømæssige bæredygtighed – vel at bemærke

at rette henvendelse til boligforeningens direktion og/

hvis teknologierne fungerer for beboerne. Resultaterne

eller driftsadministrationen. Derudover har flere bebo-

af nærværende undersøgelse viser, at passivhuse med

erne først fået mere viden efter besøg af de teknikere,

højisolerede konstruktioner og høje tæthedskrav bidra-

der servicerer det mekaniske ventilationsanlæg.

ger negativt til beboernes trivsel. Samtidig fungerer tek-

nologien heller ikke for beboerne.

boligforeningen har en miljøpolitik og en miljøhandlings-

Nogle beboere har måtte supplere deres viden ved

163

Driftsadministrationen i Ringgården forklarer, at

plan, men der er for lidt tid til at omsætte den til virke164

EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE OM BÆREDYGTIGHED

lighed.

Der er ikke tilstrækkeligt med ressourcer til at

sikre, at beboerne får tilstrækkelig med viden og involvering bag boligprojektets intentioner om bæredygtig-

Driftsadministrationen hævder, at beboerne ikke skal

hed. Det er således vanskeligt at følge op på de bære-

have en særlig viden for at kunne bo i ”Lærkehaven III”.

dygtige intentioner for ”Lærkehaven III”, det begrundes

Man skal som beboer i ”Lærkehaven III” heller ikke have

af driftsadministrationen med, at Ringgården er en lille 207

boligforening, hvor fokus hovedsageligt er driftsoriente165

ret.

174

viden om teknologierne.

Fra de tidligere analyser kan

man ræsonnere en sammenhæng imellem et komplice-

Ifølge bygherren er ulempen ved at være en lille boli-

ret teknisk anlæg, hvor driftsvejledningen udelukkende

gorganisation, den, at der mangler ansatte, som kan

foreligger på udenlandsk, og hvor driftspersonalet og

166

formidle den fornødne viden til beboerne.

Samtidig

beboerne er blevet overladt til sig selv.

medfører den teknologiske udvikling, samt at flere af de

driftsmæssige opgaver bliver løst af Århus Kommune,

af fremtidige bæredygtige almene boliger ved at lade

at der bruges færre ressourcer på driftmæssige for-

driftspersonalet efter- og videreuddannes af eksem-

167

hold.

pelvis arkitekter, ingeniører eller andre relaterede råd-

”Problemet er, at vi kan bare ikke uddanne folk individuelt hver gang, de flytter ind. Det kan ikke lade sig gøre.” 168

Arkitekten pointerer, at det kræver en eller anden form for ejerskab hos beboerne, hvis man skal have en boligbebyggelse til at fungere efter intentionerne. Det betyder, at beboerne skal have en forståelse for, hvad det er for et slags hus, inden de flytter ind.

169

Brugerinfor-

mationen er, ifølge arkitekten, en vigtig parameter for at få intentionerne bag bæredygtigheden til at fungere i 170

”Lærkehaven III”.

Ifølge Jensen, J.O. m.fl. inddrager miljøstyret byg-

ningsdrift i hverdagspraksis både beboernes adfærd og brug af bygningen samt den generelle organisering af drift og vedligehold. Miljøindsatsen hænger sammen med den viden, de ressourcer, den organisering og den motivation, der er tilstede lokalt. Miljøstyret bygningsdrift handler om hård teknisk viden og forståelse for beboernes boligkultur og livsstil - hvis en af delene 171

mangler, kan det være svært at gennemføre.

”Det kræver en form for ejerskab, at du får at vide, at nu flytter du ind i sådan noget her. Det er et specielt hus, det skal man lære at kende for at kunne bo i. Sådan er 172 det altså.” (Arkitekt, SHL Architects) Det interessante i denne sammenhæng er modsætningsforholdet imellem, hvad driftsadministrationen forventer af viden, information og brugeradfærd ift. bebo173

ernes- og driftspersonalets erfaringer.

Man kan argumentere for, at der er en sammen-

hæng imellem den manglende funktionalitet af de bæredygtige teknologier og driftspersonalets manglende

208

givende virksomheder med viden indenfor området af passivhuse. Driftspersonalet og rådgiverne kunne som løsningsforslag løbende lære af allerede eksisterende passivhuse med mekanisk ventilation og varmegenvin-

(Bygherre, Boligforeningen Ringgården)

Brugernes erfaringer kunne anvendes i udviklingen

ding.

Driftsadministrationen foreslår, at der ansættes en

projektmedarbejder, som har tid til at understøtte den miljømæssige adfærd i de bæredygtige bebyggelser og hjælpe andre eksisterende bebyggelser på vej i samme retning. Projektmedarbejderen kunne støtte den tekniske afdeling og driftsadministrationen.

Det kunne, ifølge driftsadministrationen og arkitek-

ten, være en medarbejder, der kunne arbejde med den aktuelle bæredygtighedsprofil ude i boligafdelingerne i samspil med beboerne, og samtidig være med til at løfte den eksisterende boligmasse mod mere bæredyg175

tighed.

Driftsadministrationen, beboere og arkitekten fore-

slår, at man burde styrke boligforeningens udviklingsorganisation, administrative organisation og beboerdemokratiet. Der argumenteres for, at man med fordel kunne lære fra de boligafdelinger, hvor bæredygtighe176

den fungerer.

Arkitekten foreslår, at man med fordel

kunne bidrage med information og viden ift. hvilken adfærd, der forventes af beboerne for at kunne bo i en 177

bolig efter passivhus standard.

Man kan dermed argumentere for, at løsningsfor-

slaget om at fremme mere viden om bæredygtighed i en samlet boligorganisationen kan understøtte intentionerne for at få bæredygtigheden til at fungere. Man kan således adressere denne problemstilling og løsningsforslag til såvel Boligforeningen Ringgården, men også til BL og AlmenNet i udviklingen af nye bæredygtige boligbyggerier.

BÆREDYGTIGHED OG KOMMUNIKATION

at jo mere tilfreds du er ved at opholde dig i bygningen,

som ikke kontakter driftsadministrationen, når de regi-

Ifølge driftsadministrationen er der mange beboere, 178

strerer driftsproblemer ift. boligen.

Der er eksempelvis

monteret en lille alarmknap, som blinker, når et filter skal skiftes i det mekaniske ventilationsanlæg med varme179

genvinding.

Beboerne har mulighed for at skrive en mail eller

ringe via en servicetelefon til enten driftspersonalet eller driftsadministrationen, når der er problemer i forhold til driften. Men beboere har erfaret, at mailadressen fra Ringgårdens hjemmeside refererer til ”Lærkehaven II” 180

og ikke ”Lærkehaven III”.

Beboerne har endvidere via servicetelefon mulighed

for at komme i kontakt med driftspersonalet eller driftsadministrationen i alle af døgnets 24 timer. Nogle beboere erfarer dog først under nærværende undersøgelse 181

om muligheden for at ringe til denne servicetelefon.

Brugererfaringerne viser, at der er udfordringer

med kommunikationen, når der opstår driftsrelaterede problemer. Det er tydeligt, at driftsadministrationen er frustreret over, at beboerne ikke rettidigt henvender sig med de problemer, der opstår. Beboerne er frustrerede over besværligheder med de manglende tilbagemeldinger og lang responstid fra driftspersonalet.

Ifølge Bordass og Leaman vil brugerne af bygninger

gerne have kontrol, når tingene går galt. Behovet for kontrol har mindre betydning, hvis bygningerne fungerer efter intentionerne. Men hvis tingenge går galt, hvis der er for meget støj, eller hvis der er for varmt, har brugerne behov for at komme af med denne frustration. Det kan enten være med en henvendelse via helpdesk for at få en tilbagemelding fra driftsadministrationen, eller det kan være fysisk aktivering af en kontrolanordning. Så længe brugerne får en eller anden form for tilbagemel182

ding på deres problem, er de glade.

Bordass og Leaman refererer til undersøgelser

udført af sociologen Michael Marmon, der viste, at jo større responstiden var, des mindre tilfredse var brugerne. Hvis en bruger har et problem, bliver det så ordnet, eller bliver det ikke ordnet? Her kan en tilbagemelding ske på forskellig måde. Brugerne er meget mere tilfredse ved at være i en bygning, hvor de problemer, der måtte opstå, bliver afhjulpet, end i bygninger hvor det ikke sker. Der er også den sammenligning, der går på,

183

des længere tid ønsker du at opholde dig i bygningen.

Når driftspersonalet skal informere eller kommuni-

kere med alle beboerne på samme tid, er der i dag ikke mulighed for at skrive til dem digitalt. Kommunikation og information kan udelukkende foregå i form af udprintet 184

informationsmateriale, der husstandsomdeles.

Da en udførlig vejledning til den mekaniske venti-

lation ikke foreligger i beboerhåndbogen, har driftsadministrationen - som en ekstra service til beboerne oprettet en ”hotline” til det danske firma, der servicerer anlægget. Firmaet kan via telefonen guide beboerne i 185

brugen af anlægget.

De tre brugergrupper foreslår, at der fremadrettet

oprettes en digital platform for kommunikation, hvor brugerne kan dele sine erfaringer med et byggeri efter passivhus standard. Det kunne enten være via boligfor186

eningens hjemmeside, Facebook el.lign.

Beboerne foreslår endvidere, at der udarbejdes en

ny beboerhåndbog, som nye beboere kan få udleveret 187

ved indflytning.

Men, ifølge bygherren, vil der i stedet

for denne beboerhåndbog blive designet en hjemmeside, hvor beboerne kan få den fornødne information.

188

Det forklares ud fra, at man godt ved, at ikke alle

beboere læser i beboerhåndbøgerne, så man vil satse på den digitale platform i stedet for. Selvom det måske ville være optimalt med informationsmøder el.lign., når nye beboere flytter ind, vil det, ifølge bygherren, blive 189

vanskeligt at praktisere.

Samtidig påpeger arkitekten, at den skriftlige vejled-

ning til beboerne burde være udformet så simpelt som muligt, så brugerne ikke nærer modvilje mod at læse 190

den.

Men både driftsadministrationen og arkitekten

pointerer, at det ikke er tilstrækkeligt blot at udlevere en beboerhåndbog, der beskriver de bæredygtige intentioner, da mange beboere ikke læser den. Det skal følges 191

op af noget mere brugerinvolverende.

En ”beboerhåndbog”, der beskriver de bæredygtige

intentioner, er, ifølge Jensen J. O. m.fl., ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, for at sikre de bæredygtige intentioner 192

fungerer.

Bygherren hævder, at beboerne generelt ikke er

reelt interesserede i hverken informationsmøder, afdelingsmøder m.v. Derfor er der, ifølge bygherren, på den denne side et paradoks i, hvad beboerne ønsker sig 193

mere af, og på den anden side deres reelle interesse.

209

Brugernes erfaringer fra nærværende undersøgelse har rettet fokus på problemstillinger omkring information og bæredygtighed, der, ifølge bygherren, fremadrettet skal rettes fokus på med henblik på at forbedre brugerinfor194

mationen.

Man kan argumentere for, at problemer med mail-

adresser og utidssvarende kommunikationsveje ikke afspejler samtidens brugerkrav til digital information, -kommunikation og -vidensdeling for at imødekomme funktionaliteten af boligernes højteknologi.

I udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boli-

ger kan man for det første pege på en løsning, hvor man i idéfasen fik råd og vejledning via driftsrelaterede it-kommunikations-virksomheder for at sikre en digital information, -kommunikation og -vidensdeling rettet mod brugerne.

For det andet kan man foreslå, at de valgte løsnin-

ger til digital information, -kommunikation og -vidensdeling blev indskrevet som bygherrens krav - på et tidligt stadie – så rådgivere og entreprenører projekterede med de digitale kommunikationssystemer. Man kunne kvalitetsteste systemerne under udførelsesfasen, inden byggeriet blev idriftssat.

DET FÆLLES, DET PRIVATE OG BÆREDYGTIGHED Fællesarealer ”Lærkehavens” landskabelige bearbejdning blev udformet med inspiration fra den tyske bæredygtige bydel 195 Vauban ved Freiburg i Tyskland. Vauban har, ifølge driftsadministrationen, en fælles historie som en ny by, der hænger sammen med de grønne landskabelige tiltag, som bidrager med områdets sociale bæredygtig196 hed. Fællesarealerne i ”Lærkehaven” fik således forskellige terrænspring med høje og volde, der alle er beklædt med græs som står i relation til en regnvandsopsamlingssø med tilhørende vandkanaler. Regnvandsopsamlingssøen er et bæredygtigt tiltag, hvor regnvandet opsamles og forhindrer oversvømmelse af boligområdet ved kraftig regn, og at det ikke unødigt belaster klo197 aksystemet. Ifølge bygherren var landsskabsdesignet et helt bevidst bæredygtigt valg om at give børnefamilierne 198 varierede oplevelser gennem årstiderne. ”Vi synes, det er et meget, meget flot landskabeligt ele199 ment”. (Bygherre, Boligforeningen Ringgården)

160

210

Den bæredygtige bebyggelse Vauban beliggende i Freiburg, Tyskland.

Placering af regnvandsopsamlingssøen udgør dog et problem mht. tryghed og sikkerhed for beboerne. Forældrene foreslår, at søen bør afspærres af hensyn til børnenes sikkerhed.

200

Såvel bygherren som arkitekten

mener, at regnvandsopsamlingssøen er et landskabeligt element, der ikke skal indhegnes. Børnene skal i stedet 201

for lære, at vand er farligt.

De oprindelige intentioner med fællesarealerne var,

161 Luftfoto af ”Lærkehaven III” med regnvandsopsamlingssø.

at der skulle have været plantet mange træer, men det blev sparet væk, da det blev for dyrt.

202

Beboerne var

dog glade for de mange kirsebærtræer og buske på 162 ”Lærkehaven III” med vandkanaler der står i forbindelse med regnvandsopsamlingssøen.

211

203

de grønne fællesarealer.

Både beboere og driftsper-

sonale havde dog gerne set, at der også var plantet 204

lærketræer.

De grønne landskabelige kvaliteter og regnvands-

opsamlingssøen bliver, ifølge driftsadministrationen, ikke udnyttet optimalt, da landskabet ikke kan ses fra boligerne. Det forhindrer henholdsvis parkeringspladsen på den ene side, samt at boligerne er disponeret vinkelret til de landskabelige kvaliteter.

205

Regnvandet

opsamles i søen men anvendes ikke til genbrug, som 206

var den miljømæssige bæredygtige intention.

I designet af landskabsplanen er der, ifølge driftsper-

sonalet, ikke taget højde for en række driftsmæssige forhold mht. arealernes vedligeholdelse.

For det første kan de maskiner, driftspersona-

let benytter til eksempelvis snerydning ikke anvendes overalt. Det betyder, at driftspersonalet skal håndskovle 207

store dele af arealerne.

For det andet har landskabet stier og trappeforløb,

som udgør en udfordring, når det er vinter, og der skal 208

ryddes sne.

For det tredje er stierne beklædt med lærketræs-

brædder. Når det bliver vinter, bliver disse træstier glatte og udgør en faldrisiko. Ifølge driftspersonalet bliver der brugt mange ressourcer på vedligeholdelse af udearea164

163 ”Lærkehaven III”. Vandkanal og græsskråninger.

Lærketræshegn. Åbning til gårdhave og hegnet indgår i konstruktionen af skur.

rer, at driftspersonalet bruger uforholdsvis lang tid på at klippe store dele af bebyggelsens grønne områder med 211

almindelig græsslåmaskine.

Men ifølge bygherren er intentionen jo netop, at

bakkelandskabet med vildtvoksne flora netop ikke slås med de store maskiner men med andre redskaber til 212

pleje.

Arkitekten foreslår at beplante de skrående arealer

med planter, der ikke kræver vedligehold af driftspersolerne i ”Lærkehaven III” f.eks. til snerydning, køb af salt, 209

snevagter m.v.

Om sommeren er der også udfordringer. Voldene

har hældninger mod regnvandsopsamlingssøen og vandkanalerne, der gør det vanskelig at benytte en græsslåmaskine, når driftspersonalet arbejder sidden210

de.

Der er risiko for, at maskinen vælter, hvilket kan

have katastrofale følger for driftspersonalet. Det medfø212

nalet. Det kunne eksempelvis være lave planter og lidt mere vildtvoksende flora. I Vauban får beboerne lov til at selv at udvikle og lave en masse ting, f.eks. får de udleveret poser med frø, så de selv kan så på et lille stykke 213

jord, der er deres eget.

Nu er ”Lærkehaven III”, ifølge arkitekten, endt op

med at blive alt for velplejet. Arkitekten kunne ønske sig, at der i øvrigt kom lidt mere beplantning, som kunne

vokse op ad hegnene af lærketræ ved fællesstierne.

214

nistrationen, kræve, at viljen også var til stede på det

Ligesom bygherren, understøtter arkitekten en diskurs,

beboerdemokratiske niveau. Det bæredygtige koncept

hvor beboerne selv burde være med til at bestemme,

i Vauban deler vandene blandt beboerne. Det har noget

215

hvad der skal plantes.

at gøre med vores ”danske mentalitet”, hvad angår pri-

vathed og ordentlighed.

”Lærkehaven” har alle forudsætningerne med en

219

placering, der forholder sig flot til naturen og markerne

med udsigt over bugten. Det har, ifølge driftsadministra-

til, at det vildtvoksne- og bakkede terræn bliver udjæv-

tionen, alt det, som kunne give bebyggelsen en god

net til fordel for mere vejplejede grønne områder.

220

216

Bygherren erkender dilemmaet ift. brugernes ønske om

Ifølge driftsadministrationen bidrager bebyggelses-

ordentlighed og pænhed og intentionen om at mime

sammenhængende fortælling. Men den er udeblevet.

Bygherren hævder, at der blandt beboerne er idéer

221

planen for de tre bebyggelser i ”Lærkehaven” ikke, hvad

bebyggelsen i Vauban.

angår det sociale. Her kunne man f.eks. have ladet sig

inspirere af bebyggelsen Vauban ift. gradueringen af de

udvikles nye fællesområder i bæredygtige almene bolig-

217

Brugernes erfaringer kan anvendes, når der skal

private-, halvprivate- og offentlige udearealer.

bebyggelser.

”Lærkehaven” som helhed og dets fællesarealer

For det første kan man hævde, at man skal være

har ikke fået en fælles fortælling om fællesskab og den

varsom med at overføre udenlandsk inspiration direk-

sociale bæredygtighed. ”Lærkehaven” er, ifølge drifts-

te til danske forhold. Det kræver nemlig, at beboerne

administrationen og bygherren, blevet til ”tre byer i

byen”, hvor der var mere på færde i Vauban, end der er 218 blevet i ”Lærkehaven”. Hvis man skulle gøre det samme i ”Lærkehaven”, som man har gjort i Vauban, ville det, ifølge driftsadmi-

i Lystrup har den samme motivation og interesse i et bæredygtighedskoncept, for at intentionen kommer til at fungere. Resultaterne viser, at beboernes og driftspersonalets interesse for ordentlighed og pænhed står i kontrast med udviklernes (bygherren og arkitekten)

165 Bebyggelsen Vauban i Freiburg, Tyskland. Sammensmeltning af arkitektur og beplantning.

213

intentioner bag fællesarealerne.

været sjove - en succes der har haft positiv betydning

for det sociale fællesskab.

For det andet fungerer fællesarealernes landskabs-

mæssige udformning ikke for driftspersonalet ift. det

vedligeholdelsesmæssige. Udformningen besværliggør

beboertilslutningen har været tilstrækkelig til at kunne

deres arbejde med mere manuelt arbejde samt øgede

blive afviklet. Det skyldes, at kan det være svært at finde

driftsomkostninger. Stier udført af lærketræ bliver glatte

tid tilovers i hverdagen for en børnefamilie, når begge

i fugtigt vejr, hvorfor det ikke kan anbefales i udviklingen

forældre arbejder.

af nye bæredygtige bebyggelser. Hvis en stor græslås-

maskine vælter ned over en person, kan det have fatale

at der er en grænse for, hvor meget tid en børnefami-

livstruende konsekvenser. Erfaringerne peger på en

lierne har mulighed for at bruge på de fælles sociale

social bæredygtighed, som ikke fungerer for driftsper-

arrangementer. Man må således respektere, at børne-

sonalet.

familierne har meget at se til i hverdagen, hvor øvrige

arrangementer bliver af sekundær betydning.

For det tredje udgør vandelementerne en sikker-

Det er dog ikke alle fællesarrangementer, hvor

225

I forhold til fællesskabet viser beboernes erfaringer,

hedsrisiko for beboerne.

For det fjerde anbefales det således, at man desig-

fællesskab. For børnefamilierne opstår der et socialt

ner skråninger og volde med en hældning, som gør det

netværk mellem forældre gemmen deres deltagelse

muligt at anvende driftspersonalets maskiner.

i mødregrupper, børnenes vuggestue og børnehave.

Fællesskabet Der er bygget tre forskellige bebyggelser med tre forskellige bæredygtige intentioner i ”Lærkehaven”. Driftspersonalet synes, at det er vanskeligt at skulle forholde sig til tre forskellige bebyggelser og samtidig skulle 222 samarbejde med tre forskellige afdelingsbestyrelser. Derudover er det vanskeligt at få de tre boligafdelinger til at blive enige om sociale arrangementer på tværs af afdelingerne. Driftspersonalets vurdering er, at det 223 ikke kan lykkedes. Der er beboere, der kender hinanden fra tidligere, som er flyttet til ”Lærkehaven III”. Det betyder, at der opstår et naturligt socialt netværk. Der er, ifølge beboer224 ne i ”Lærkehaven III”, et generelt godt naboskab. Der iværksættes fællesarrangementer i løbet af året. Der er sociale arrangementer, som børnefamilierne synes har

Legepladsen er et sted for børnefamiliernes sociale

Ifølge beboerne er legepladsen et naturligt samlingspunkt, hvor børnefamilierne mødes. Beboerne erfarer, at legepladsen bliver brugt af beboerne på tværs af afdelingerne. Udover børnefamilierne i hele ”Lærkehaven” tiltrækker legepladsen børn og voksne fra det omkringliggende villakvarter. I sommerperioden mellem kl. 15.30 - 17.45 er der mellem 25-45 beboere og deres 226

børn ved legepladsen.

Men beboerne erfarer, at legepladsen er uhensigts-

mæssigt placeret på en tange imellem, hvor bilerne kører og parkerer. Trafikken med biler udgør et sikkerhedsproblem for børnene og samtidig et tryghedspro227

blem for forældrene.

Arkitekten understøtter beboerens bekymring og

kan også godt forstå, at beboerne er utrygge, da lege228

pladsen er uhensigtsmæssigt placeret.

Beboerne

foreslår vejbomme eller vejbump for at skabe tryghed 167

166 ”Lærkehaven III”. Lege- og parkeringsplads.

214

Fælleshuset i ”Lærkehaven III”. Fælleshuset har en stor terrasse og store vinduespartier ud imod vandkanalerne

234

og sikkerhed for børnene. Bygherren ser positivt på for-

et fælleshus.

slagene, men understreger, at beboerne selv skal finan-

i udviklingen af fremtidige almene boligbebyggelser.

229

Bygherren understøtter denne mulighed 235

siere de tryghedsskabende tiltag.

Beboerne foreslår, at der etableres et fælles red-

Beboerne foreslår, at man i udviklingen af fremtidi-

skabskur til de redskaber, som beboerne anskaffer indi-

ge almene boligbebyggelser placerer legepladser med

viduelt f.eks. græsplæneklipper og kantklipper. Derud-

bænke i midten af bebyggelsen, således at forældrene

over foreslår de et redskabsskur, som alle beboerne i

kan se børnene fra køkkenvinduet, når de f.eks. står og

”Lærkehaven III” havde nøgle til, hvor de selv kunne gå

230

laver mad.

hen og tage et redskab og stille den på plads igen efter

brug. Det er en idé, driftspersonalet bakker op om, da

Man bør ikke undervurdere betydningen af en lege-

236

plads for børnefamilierne, når man fremadrettet udvikler

det vil frigøre ressourcer til andre formål.

nye (bæredygtige) almene boligbebyggelser. Man kan

argumentere for, at legepladsen som repræsentation,

Ifølge arkitekten havde SHL Architects i deres oprin-

delige projektforslag indarbejdet et fælles værksted,

har en væsentlig social betydning og funktion i lokal-

men den blev sparet væk. Både bygherren og arkitek-

samfund. En legeplads repræsenterer social bæredyg-

ten understøtter beboernes forslag om et fælles red-

tighed, der i sin væsentlighed binder mennesker socialt

skabsskur - også for fællesskabet.

sammen til det omkringliggende lokalsamfund.

Fælleshuset Ifølge driftsadministrationen bruger beboerne deres 231 fælleshus til fællesaktiviteter. I starten blev fælleshu232 set ikke benyttet så ofte, men så blev prisen for at leje fælleshuset sat ned, og herefter blev det brugt mere 233 jævnligt. Da fælleshuset ikke benyttes så ofte, overvejer driftsadministrationen muligheden for at omdanne ”Lærkehavens” tre fælleshuse. Driftsadministrationen erfarer, at de med fordel kunne have undladt det ene fælleshus. Her kunne arealerne disponeres anderledes og mere helhedsorienteret. Man kunne eksempelvis erstatte et af fælleshusene med en god legeplads, og et af fælleshusene kunne blive ombygget til at rumme gæsteværelser. Der er beboere, der i valget af boligstørrelse kalkulerer med muligheden for, at gæster kunne overnatte i 168 En privat gårdhave i ”Lærkehaven III”.

237

Man kan hævde, at der er en sammenhæng imel-

lem, hvor ofte beboerne benytter fælleshuset og den lave lejepris. Samtidig er det vigtigt for beboerne, at de kan leje fælleshuset til overnattende gæster. Man kunne i udviklingen af fremtidige fælleshuse disponere med rum til sovende gæster. Endvidere kunne man i en del af fælleshuset disponere med plads til græsplæneklipper, kantklipper m.v., som beboerne selv havde ansvaret for.

Den private gårdhave ”Lærkehaven III” har private sydvendte gårdhaver. Beboerne er glade for den privathed, hvert enkelt ræk238 kehus tilbyder med egen gårdhave. Ifølge beboerne er rækkehusenes aflukkede gårdhave særdeles gode 239 og bliver flittigt brugt. Der er blevet lagt jord ud i haven med et ønske om, at den skal vokse til som en lille oase 240 suppleret med plantekrukker. Arkitekturen i ”Lærkehaven III” er samtidig en komprimeret bebyggelse. Der er lukkede gårdhaver og smalle stier mellem husstængerne. En af grundene til, at beboerne er glade for at bo i ”Lærkehaven III”, er det privatliv, de små lukkede gårdhaver giver. Beboerne kan ikke se, når folk går ude på stien, men de kan høre, når de snakker privat. Det er med til at skabe en hyggelig 241 atmosfære, der samtidig bidrager med tryghed. På en varm sommerdag er der lunt og dejligt på terrassen frem til kl. 15.30-16.00. Og selvom beboerne sidder i skygge på det tidspunkt, kan de sidde derude hele aftenen, indtil de går i seng. På en efterårsdag kan 242 temperaturen i gårdhaven komme op på 25 grader. Arkitekten har besøgt det færdige byggeri efter 215

ibrugtagning og synes, det er positivt, at beboerne er

haven har en tryghedsskabende funktion. Beboerne

glade for gårdhaverne. Gårdhaverne er beboernes fri-

kan samtidig selv bestemme, hvordan gårdhaven skal

sted, hvilket, pointerer arkitekten, er erfaringer, der bør

se ud. Man kan argumentere for, at de dele som bebo-

medtages i udviklingen af fremtidige bæredygtige boli-

erne værdsætter i bebyggelsen repræsenterer social

ger. Senest er gårdhavekonceptet anvendt i udviklingen

bæredygtighed.

243

af Ringgårdens nyeste boligbebyggelse.

Driftspersonalet har erfaringer med, at beboere har

driftsadministrationen, driftspersonalet og bygherren

244

ser på beboernes privathed. Det tolkes som, at de ser

et afgørende ønske om privathed med egen have.

Ifølge driftsadministrationen er privatheden i ”Lærkeha-

Omvendt er der en divergerende forskel hvorpå

beboernes privathed, som et udtryk for en asocial men-

ven III” et markant negativt træk, der socialt er ved at

talitet.

lukke om sig selv. Privathed er, ifølge driftsadministra-

245

Men uagtet at beboerne bor i en bebyggelse, der

tionen, blevet til lukkethed.

grundlæggende bygger på idéen om det sociale fælle-

skab, viser undersøgelsen, at beboerne i ”Lærkehaven

Brugernes erfaringer viser, at beboerne værdsætter

dét at kunne være private bag gårdhavens hegn. Gård-

169 Den sydvendte facade og den private gårdhave i ”Lærkehaven III”.

III” har modsatrettede behov.

SAMMENFATNING

Hermed afrundes analyserne og fortolkningerne, der

fase bliver overset, hvilket ikke er en uvæsentlig faktor

har ført frem til hovedessenserne for ”Lærkehaven III”.

ift., at bæredygtigheden efterfølgende skal have bebo-

Forskningsprojektet rejser sit hovedspørgsmål, om

ernes ejerskab og interesse for at komme til at fungere

bæredygtigheden fungerer i bæredygtige almene boli-

efter intentionerne.

ger for beboere, driftspersonale og driftsadministration? Underspørgsmålene rejser dels, hvad brugernes erfaringer er med bæredygtige almene boliger og endeligt, hvordan brugernes erfaringer kan anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger? I nærværende sammenfatning vil undertegnede tilkendegive egne konklusioner som svar på forskningsspørgsmålet og dets underspørgsmål.

Idéfasen Resultaterne fra undersøgelsen viser, at de tre brugergrupper ikke har været involveret i idéfasen, da ”Lærkehaven III” blev idéudviklet. Undertegnede har tidligere argumenteret for, at ”brugerinvolvering” - med reference til den tredelte forståelsesmodel - indskriver sig under den sociale bæredygtighed. Der argumenteres for, at brugerinvolveringen kan styrke byggeriernes brugsmæssige kvaliteter, styrke brugernes ejerskab til bebyggelsen samt styrke den sociale bæredygtighed brugerne imellem. Forskningsprojektet har for bygherren undervejs i processen synliggjort, at denne dimension af den sociale bæredygtighed ikke har fungeret for brugerne. Undersøgelsens delresultater har kunne bidrage til en forandringsproces, hvor repræsentanter fra driftspersonalet og driftsadministrationen fremadrettet bliver involveret i idéfasen, således at man kan udnytte deres driftserfaringer, når nye bæredygtige almene boliger udvikles. Der argumenteres for, at det ikke nødvendigvis er hovedbestyrelsens beboerrepræsentanter, der er de rigtige til at repræsentere beboerne, hvis de ikke har erfaringer med at bo i bæredygtige boliger. Undertegnede argumenterer for, at beboerne bør være bredere repræsenteret via en løsningsmodel, hvor beboere, der har boet i bæredygtige almene boliger, inviteres med i idéfasen. Her kunne beboernes erfaringer med fordel anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Man kan hævde, at denne løsning ville fremme den sociale bæredygtighed, da beboerne i denne

Udbuds- og tilbudsfasen Undersøgelsens resultater viser et paradoks imellem boligforeningens- og arkitekternes høje ambitioner til bæredygtige almene boliger overfor høje markedspriser og rammebeløbets formåen. Rammebeløbet fik gennem udbuds- og tilbudsfasen en begrænsende og regulerende indflydelse på udformningen af den bæredygtig arkitektur i ”Lærkehaven III”. Erfaringerne med rammebeløbets økonomiske begrænsninger udfordrer de bæredygtige almene boligers arkitektoniske kvaliteter, herunder bl.a. materialernes livscyklus samt vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Sparerunderne har ikke kun rationaliseret de arkitektoniske kvaliteter og den miljømæssige- og økonomiske bæredygtighed, men de har til en vis grad også beskåret idéerne, der skulle stimulere den sociale bæredygtighed. Rammebeløbets begrænsning af arkitektonisk kvalitet og bæredygtige helhedsløsninger kunne med fordel adresseres til BL, AlmenNet, Bygherreforeningen, Landsbyggefonden og de politiske partier, i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Idriftsættelsesfasen I idriftsættelsesfasen var informationsmaterialet om bebyggelsens bæredygtige teknologier utilstrækkeligt for både driftspersonalet og beboerne. Vejledningerne til driftspersonalet forelå kun på tysk, og beboerne måtte undvære informationsmateriale, der kunne redegøre for, hvordan den mekaniske ventilation med varmegenvinding fungerede, og hvilken adfærd beboerne forventes at have for at få den bæredygtige teknologi til at fungere efter hensigten. Ved udviklingen af fremtidige almene boliger kan man foreslå en løsningsmodel, hvor bygherren fremadrettet stiller krav om, at al form for tilsvarende informationsmateriale skal foreligge på dansk, og at kravet er indskrevet i kontrakten med entreprenøren ved udviklingen af fremtidige (bæredygtige) almene boliger. Der skal endvidere stilles større krav for at sikre en mere kvalifi-

217

ceret overførelse af viden til brugerne om bæredygtig-

fornødne kompetencer. De to brugergrupper bør kunne

hed i idriftsættelsesfasen.

rådgive beboerne mht. regulering af boligernes inde-

På baggrund af brugernes erfaringer kan man fore-

temperaturer, for derigennem at beboerne under drifts-

slå, at Ringgården, som bygherreorganisation, frem-

fasen kan oppebære et lavere energiforbrug. Løsningen

adrettet stiller større krav til både totalentreprenører og

burde bidrage til en større beboertilfredshed med færre

rådgivere i forbindelse med overdragelse af nyopførte

fraflytninger som konsekvens heraf. Man kan hævde, at

bæredygtige almene boliger. De brugerinvolverende

løsningsforslaget samlet set burde understøtte de tre

processer kunne forestås af f.eks. arkitekterne, inge-

dimensioner af bæredygtighed.

niørerne eller et bygherrerådgivningsfirma.

Driftsfasen For arkitekten var boligernes æstetik i sig selv en dimension af bæredygtighedsbegrebet. Undertegnede argumenterer for, at det med reference til Guy og Farmer indskriver sig som den ”Øko-Æstetiske Logik”, hvor arkitekturens æstetik og ikoniske udtryk som en værdi ”giver noget tilbage til brugerne” under driftsfasen. Brugernes erfaringer med æstetikken i ”Lærkehaven III” er ikke kun positive og har som social bæredygtighed ikke fungeret for dele af driftsadministrationen og beboerne. Undertegnede argumenterer for, at bebyggelsens æstetik derfor ikke kan stå alene. Udviklingen af bæredygtige almene boliger bør være bundet op på mere end billeder og have mere fokus på brugbarhed og holdbarhed, for derigennem at fremme brugerens værdisætning af den sociale bæredygtighed. Boligerne i ”Lærkehaven III” har mekanisk ventilation med passiv varmegenvinding som teknologisk tiltag for at fremme den miljømæssige bæredygtighed. Det har været vanskeligt for driftsadministrationen og driftspersonalet at servicere teknologien, og der har været øget driftsomkostninger forbundet med teknologien under driftsfasen. Der har været konstateret fejl i teknologien, det har været vanskeligt for beboerne at regulere teknologien ift. boligernes indetemperaturer med forhøjede forbrugsomkostninger til følge. Bæredygtigheden som helhedsbetragtning har ikke i tilstrækkelig grad fungeret for de tre brugergrupper. Beboerne er grundlæggende kørt trætte af de oplistede problemstillinger, som den mekaniske ventilation med varmegenindvinding har medført. Flere af beboerne overvejer på den baggrund at flytte fra Lærkehaven III. På spørgsmålet om hvordan man kan anvende brugernes erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger, bør man sikre, at driftsadministrationen og driftspersonalet har den fornødne viden og de 218

Brugernes erfaringer har vist, at en manglende

sugestuds i det dobbelthøje rum oppe under loftet på 1. sal medfører, at varmen ikke recirkuleres ned i stueetagen. Varmen forbliver dermed oppe under i det dobbelthøje rum, hvilket er medvirkende årsag til, at det er vanskeligt at regulere boligens temperatur. Brugernes erfaringer ville med fordel kunne anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. En løsning ville være, at den manglende sugestuds bliver etableret i alle boligerne. Man kan forestille sig, at denne tilretning kan bidrage med en bedre varmeregulering, en bedre indetemperatur i vinter- og sommerperioden samt en bedre driftsøkonomi i driftsfasen.

Passivhusene får et meget tørt indeklima. Indekli-

maet er positivt for de beboere, der lider af allergier, støvallergi, astma m.v. Men for de beboere der ikke lider af allergier, støvallergi, astma m.v., giver boligernes tørre indeklima irritation i øjne og udtørrede slimhinder. Der er beboere, som er blevet modvillige over for at bo i denne type boliger, og som har udviklet en adfærd, der arbejder imod hensigten med teknologien under driftsfasen. Bæredygtigheden fungerer dermed ikke for alle beboere. Man kan hævde, at brugernes erfaringer rejser spørgsmålet, om man i udviklingen af fremtidige almene passivhuse bør overveje, om denne bæredygtige boligtype udelukkende tilbydes beboere, der lider af allergier, støvallergi, astma m.v.

Boligerne i ”Lærkehaven III” har et stort sydvendt

vindue. Beboernes erfaringer viser, at de under driftsfasen skal regulere den udvendige solafskærmning, for at modvirke overophedning af boligerne om sommeren og nedkøling om vinteren. Man bør ved udviklingen af fremtidige boliger have en opmærksomhed på de krav, der stilles til beboerne mht. at regulere den udvendige solafskærmning ift. de årlige- og daglige klimatiske variationer, for at modvirke boligernes overophedning om sommeren eller boligernes nedkøling om vinteren. Her kunne man med fordel anbefale, at den udvendige

solafskærmning blev forbedret med en automatik, der

fællesarealerne kunne fremme den sociale bæredygtig-

dermed kunne reguleres ift. de årlige- og daglige klima-

hed i samspil med ”Lærkehaven I” og ”Lærkehaven II”.

tiske variationer.

Men denne tilgang til bæredygtighed har i driftsfasen

Beboernes erfaringer viser, at informeringen om de

ikke fungeret for hverken beboerne eller driftspersona-

bæredygtige tiltag er utilstrækkelig. Flere beboere har

let. Både beboerne og driftspersonalet vægter ordent-

erfaring med, at driftspersonalet ikke har den fornødne

lighed og velplejede fællesarealer. Beboerne vægter

viden ift. den mekaniske ventilation med varmegenind-

samtidig mere privathed og mindre socialt fællesskab

vinding og regnvandsopsamlingssøen. Årsagen tolkes

med de øvrige bebyggelser.

bl.a. til at have relation til, at driftsvejledningerne fore-

ligger på tysk. Anbefalingerne går på at lade driftsper-

sen er et sted for børnefamiliernes sociale fællesskab.

sonalet efter- og videreuddannes af eksempelvis arki-

Udover børnefamilierne i hele ”Lærkehaven” tiltrækker

tekter, ingeniører eller andre relaterede rådgivende virk-

legepladsen børn og voksne fra det omkringliggende

somheder med viden indenfor området af passivhuse i

villakvarter. Det er en social bæredygtighed, der er vel-

driftsfasen. Driftsadministrationen foreslår, at der i bolig-

fungerende. Man bør anvende erfaringer for at sikre

foreningen også med fordel kunne ansættes en projekt-

en centralt beliggende legeplads, når man i fremtiden

medarbejder, der i driftsfasen har tid til at understøtte

udvikler bæredygtige familievenlige almene boligbebyg-

den miljømæssige adfærd i de bæredygtige bebyggel-

gelser. Legepladsen bør placeres, så forældrene kan se

ser og hjælpe andre eksisterende bebyggelser på vej

børnene fra køkkenvinduet, når de f.eks. står og laver

i samme retning. Projektmedarbejderen kunne støtte

mad.

den tekniske afdeling og driftsadministrationen. Det er

erfaringer, der med fordel kan anvendes i udviklingen af

men det har ændret sig efter prisen for at leje fælles-

fremtidige bæredygtige almene boliger.

huset er blevet sat ned senere i driftsfasen. Når man

Brugererfaringerne viser, at der er udfordringer med

udvikler fælleshuse til fremtidige bæredygtige almene

kommunikationen, når der opstår driftsrelaterede pro-

boligbebyggelser, viser beboernes erfaringerne et

blemer. Forkerte kontaktinformationer er en del af for-

behov for, at der bør være mulighed for overnattende

klaringen. Det er tydeligt, at både driftsadministrationen

gæster. Der bør endvidere etableres et fælles redskabs-

og beboerne er gensidigt frustreret over manglende

skur til de redskaber, som beboerne anskaffer individu-

responstid.

elt f.eks. græsplæneklipper, kantklipper m.v. Det kunne

evt. disponeres som en del af fælleshuset.

De tre brugergrupper foreslår, at der fremadrettet

Legepladsen er dog en undtagelse. Legeplad-

Fælleshuset blev ikke benyttet så ofte af beboerne,

oprettes en digital platform for kommunikation, hvor

brugerne kan dele deres erfaringer med et byggeri efter

ne. Brugernes erfaringer viser, at beboerne værdsætter

De private gårdhaver er velfungerende for beboer-

passivhus standard. Det kunne enten være via bolig-

dét at kunne være private bag gårdhavens hegn. Gård-

foreningens hjemmeside, Facebook el.lign. under drifts-

haven har en tryghedsskabende funktion. Beboerne

fasen. I udviklingen af fremtidige bæredygtige almene

kan samtidig selv bestemme, hvordan gårdhaven skal

boliger kunne man for det første pege på en løsning

se ud. Man kan argumentere for, at det repræsenterer

hvor boligforeningen - allerede i idéfasen - fik råd og vej-

social bæredygtighed, som fungerer for beboerne. Bru-

ledning via driftsrelaterede it-kommunikations-virksom-

gernes erfaringer med de private gårdhaver kan med

heder for at sikre en digital information, -kommunikation

fordel anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige

og -vidensdeling rettet mod brugerne. For det andet bør

almene boliger for at fremme social bæredygtighed.

der udarbejdes en beboerhåndbog med en udførlig vejledning af den mekaniske ventilation.

Der har fra bygherren, driftsadministrationen og

arkitekten været et ønske om, at ”Lærkehaven III” på fællesarealerne skulle fremme den miljømæssige bæredygtighed med volde, stiforløb, vandkanaler, sø, vildtvoksne planter, græs m.v. Samtidig var intentionen, at 219

Case 3 Grøndalsvænge, København

170 ”Grøndalsvænge”, København.

CASEPRÆSENTATION

INTRODUKTION

”Grøndalsvænge” er beliggende i Københavns Kommunes Nordvestkvarter og administreres af Boligselskabet KAB. Bebyggelsen er tegnet af ONV arkitekter og er resultatet af én blandt flere forsøgsbyggerier opført efter AlmenBolig+ konceptet, der hovedsageligt kombinerer billiggørelse i produktion med selvforvaltning i drift og vedligeholdelse.

Typiske bæredygtige karakteristika er det højisolerede lavenergihus opført efter energiklasse 2020. Bygningerne

er opført med mekanisk ventilation med varmegenvinding. Derudover er beboernes ”Gør-Det-Selv” involvering i

henholdsvis boligens indretning, boligens drift- og vedligeholdelse samt bebyggelsens drift- og vedligeholdelse en repræsentation af social bæredygtighed.

“Grøndalsvænge” synes at repræsentere to retninger på samme tid. På den ene side den ”Øko-Tekniske Logik”

med fokus på byggeriet og energieffektivitet. På den anden side den ”Øko-Sociale Logik” med fokus på brugernes sociale dimension i form af ”Gør-Det-Selv” og involvering i de driftsmæssige forhold.

Byggeriet i København adskiller sig fra de øvrige to cases, da denne case ikke har lokalt driftspersonale ansat. I

denne case forventes dermed en større grad af brugerinvolvering for at få intentionerne bag den bæredygtige arkitektur til at fungere.

221

FAKTA

Adresse:

Jordbærvej 1 -165, 2400 København NV

Bygherre:

Boligselskabet AKB København

Forretningsfører:

Boligselskabet KAB

Støttet af:

Socialministeriet (Den almene forsøgspulje)

Arkitekt:

ONV arkitekter maa par

Landskabsarkitekt:

Algren og Bruun

Ingeniør:

Viggo Madsen A/S

Entreprenør:

Kodumaja A S

Opførelsesår:

2010 - 2012

Antal boliger:

Boligtype:

Rækkehuse i én, to og tre etager

Boligstørrelser:

103 m2, 107 m2, 110 m2, 130 m2

Fælleshus:

Byggesystem:

Lette præfabrikerede volumenelementer

Bygningsreglement:

BR 2015, men opført som lavenergiboliger i energiklasse 2020

Beboere:

Børnefamilier, primært udearbejdende, øget selvforvaltning

Driftspersonale:

Nej

Driftsadministration:

Ja, decentralt i Boligselskabet KAB’s hovedkontor i København

Intention om bæredygtighed:

Lavenergi

Fraflytningsprocent:

Under 1 procent

222

CASEBESKRIVELSE

HISTORIE

Tilbage i valgkampen om at blive Københavns nye

præfabrikeret modulbyggeri og samlebåndsteknik.

overborgmester lovede Ritt Bjerregaard i 2005 at bygge

5.000 boliger med en husleje på 5.000 kr. om måne-

Socialministeriet om økonomisk støtte til AlmenBolig+

den. Det skulle ske de kommende fem år. Men grundet

som forsøgsbyggeri. Samme år godkendte Socialmi-

de høje grundpriser i København, juridiske udfordringer

nisteriet ansøgningen og gav tilsagn om opførelsen af

og ikke mindst politiske uenigheder, blev kun ganske få

2.000 AlmenBolig+ boliger over en periode på 8 år. For-

I april 2007 ansøgte således Boligselskabet KAB

boliger opført efter denne målsætning.

søgsperioden løb til udgangen af 2016.

Op gennem 00´erne var der øget efterspørgsel på

Det videre udviklingsarbejde skete i et bredere

boliger, med høje priser på boligmarkedet som følge

alment regi i samarbejde med KAB, Boligforeningen 3B,

heraf. Et pres på byggesektoren med øgede byggeom-

Østjysk Bolig og Domea.dk. Samarbejdet resulterede i

kostninger betød, at det traditionelle almene nybyggeri

udskrivelse af en arkitektkonkurrence i 2009 og førte

var blevet meget dyrt - specielt i de større byer i Dan-

frem til realisering af bl.a. bebyggelsen ”Grøndalsvæn-

mark. De høje anskaffelses- og driftsudgifter medførte

ge” som et af de første AlmenBolig+ projekter i Køben-

et højt huslejeniveau til ugunst for mennesker med lav-

havn.

og mellemindkomster.

De nybyggede boliger kunne ikke honorere Ritt Bjer-

Boligselskabet KAB arbejdede videre med Ritt Bjer-

regaards huslejeniveau på 5.000 kr. om måneden, men

regaards tanker om en billiggørelse af de almene boliger

blev tilbudt til nye beboere for en husleje på omkring

og udviklede Almenbolig+ som et alment boligkoncept,

8.000 kr. pr. måned for en familielejlighed på 130 m2.

hvor formålet var at opføre moderne familieboliger til en

Boligerne blev opført som lavenergiboliger i energiklas-

rimelig husleje til helt almindelige familier.

se 2020 i en forventning om, at energiforbruget holdes

på et minimum.

Målgruppen var familier, der kunne og ville yde en

ekstra indsats, og som var indstillet på selv at indrette

deres bolig. AlmenBolig+ er arkitekttegnede boliger, der

gen af 2015, og i den anledning blev der i foråret 2016

masseproduceres, og derfor er billigere end traditionelt

afholdt en afslutningskonference med oplæg fra politike-

byggeri. En del af billiggørelsen er endvidere en grundig

re, boligselskaber og beboerdemokraterne. Der findes i

fælles planlægning, rammeudbud, masseproduktion,

dag AlmenBolig+ byggerier i København, Herlev, Køge,

Den samlede forsøgsperiode udløb med udgan6

223

171 KAB. Billedsalen i “Grundtvigs Hus”. Afslutningskonference for AlmenBolig+ med deltagelse af Udlændinge-, Integrations- og Boligminister Inger Støjberg (midtfor) og KAB’s administrerende direktør Jens Elmelund (til venstre).

Hvidovre og Århus. I løbet af 2013 var der omkring 770

forudsætning er dermed en øget selvforvaltning, hvor

AlmenBolig+ boliger, og endnu flere er under opførelse.

beboerne aktivt deltager i fællesskabet med fx hækklip-

I løbet af år 2016-2018 bliver der opført nye bebyggel-

ning, snerydning, rengøring af udearealer og deltagelse

ser i Frederikssund, Roskilde, Albertslund, København

i beboermøder. Det vil sige, at beboerne gennem den

og Hillerød.

øgede selvforvaltning selv er med til at holde huslejen nede.

BYGHERRENS INTENTIONER

Bygherrens motiver for deltagelse i AlmenBolig+ har været, at konceptet skulle udvide boligsortimentet i den almene sektor, hvor en blandet beboersammensætning kan virke som løftestang for udsatte boligområder. Bygherrens intentioner er at billiggøre alment boligbyggeri med op til 30 pct. gennem bl.a. industrialisering af byggeriet, klumpudbud af byggeriet, udvidet beboerdeltagelse i den daglige drift og mulighed for at beboerne selv kan færdigindrette boligen for egen regning.

Intentionen er, at beboerne i fællesskab skal vareta-

ge renholdelse og vedligeholdelse i boligafdelingen. En

224

Betingelsen for at komme i betragtning er, at bebo-

erne forpligtiger sig til den daglige drift, og at al kommunikation med KAB’s administrative driftsafdeling hoved8

sageligt foregår digitalt.

De bygherrer som har valgt at deltage i udviklingen

af AlmenBolig+ har samtidig en intention om, at billiggørelse og øget selvforvaltning kan tilbyde boliger, der kan tilpasses den enkeltes beboers behov. AlmenBolig+ konceptet åbner op for, at beboerne selv kan have indflydelse på indretningen af køkkener og toiletter, så længe det gøres byggeteknisk rigtigt.

Det er således muligt for beboerne selv at dispo-

nere over ruminddelinger med opsætning af boligens

172 Området for ”Grøndalsvænge” beliggende i Københavns nordvest kvarter.

indvendige vægge. Beboerne flytter dermed ind i storrumsboliger i tæt-lav bebyggelse med et badeværelse samt et basiskøkken, der giver frihed til at indrette boligen efter eget behov og økonomi. Beboerne får mulighed for at anvende en udvidet råderet, når de indretter og forbedrer boligen. Det betyder, at beboerne kan få op til ca. 240.000 kr. (2011-niveau) i godtgørelse ved fraflytning.

ARKITEKTENS INTENTIONER

”Grøndalsvænge” er disponeret med syv rækkehusblokke og 83 boliger. Blokkene er med gavlene orienteret i retningerne nordvest og sydøst. I den nordvestligste del af bebyggelsen er bilparkering samt affaldssortering. Tæt op ad bebyggelsen er to dagsinstitutioner.

Mod sydøst løber en cykel- og gangsti, der forbin-

der de syv boligblokke. Denne sti fungerer også som brandvej. Blokkene er disponeret som boliger i enten én-, to- eller tre-etager. Der er fire forskellige boligtyper, hvor de tre er med indgang fra stueetagen, og den

173 “Grøndalsvænge”. Illustration af AlmenBolig+ som to- og tre-etagers rækkehuse tegnet af ONV Arkitekter.

225

174 Bebyggelsesplan af ”Grøndalsvænge”.

fjerde er med indgang fra 1. sal. Alle boligerne har enten

Boligtype nr. 10 er på ca. 103 m2 og har adgang fra

egen have eller egen tagterrasse.

stueetagen. Det er en bolig i to etager med egen

adkomstside og have side.

Hver rækkehusblok har skiftevis en ankomst- og

en have side mod nordøst eller sydvest. Stier forbin-

der henholdsvis ankomstsituationen eller haveophold.

via en fælles altangang. Disse boliger har ikke en have

På indgangssiden er et mindre flisebelagt areal og et

men i stedet for egen tagterrasse.

græsareal med eternitbeklædt hegn til nabo. Her er der

mulighed for, at beboerne selv kan etablere et skur. På

adgang fra stueetagen. Det er en bolig i én etage med

havesiden er en flisebelagt terrasse og et græsareal.

egen adkomstside og have side.

Også her har beboerne selv mulighed for etablering af

et haveskur, der kan indarbejdes i det eternitbeklædte

stueetagen. Det er en bolig i tre etager med egen

hegn til nabo. Haverne er indrammet af en lav hæk.

adkomstside, egen have og egen tagterrasse.

efterfølgende transporteres til byggegrunden. Container-formatet og modulbredden på 4,45 meter er fastlagt ud fra, hvad der er muligt at transportere på en 9

lastbil. Facadematerialerne er vedligeholdelsesvenligt beklædt med sorte eternitplader, der er lette at bearbejde og montere.

Boligtype nr. 13 er på 130 m2 og har adgang fra

BYGNINGSBESKRIVELSE

Facader og tage Facaderne er opbygget af en præfabrikeret trækonstruktion, der er beklædt med mørkegrå fibercementplader. Tagene er beklædt med to lag tagpap med en svag hældning.

De forskellige modultyper er stablet i enten to- eller

tre etager. Enten over hinanden eller ved siden af hinanden. Hvert modul er grundlæggende disponeret med en central installationskerne, toilet og køkken. Derudover er der indvendig trappe til enten 1. eller 2 sal.

Disponeringen af de øvrige rum er op til beboerne selv, da de har mulighed for at etablere de indvendige skillevægge.

226

Boligtype nr. 12 er på 110 m2 og har niveaufri

Rækkehusene er disponeret som lette præfabri-

kerede volumenelementer, som udføres på fabrik, der

Boligtype nr. 11 er på ca. 107 m2 og har adkomst

175 Illustration af bebyggelsen ”Grøndalsvænge”.

Vinduer og udvendige døre Vinduer og udvendige døre er udført af sort pulverlakeret aluminium udvendigt og hvidmalet træ indvendigt. Terrasse- og havedørene er udført med indvendige greb med børnesikring uden lås. Vinduerne i gavlene åbner indad og har en et-grebs løsning.

176 Plantegning af boligtype nr. 10 på ca. 103 m2 med adgang fra stueetage. Boligen har egen have.

Indvendige vægge, døre og lofter De indvendige vægge er udført som træskelet konstruktion beklædt med gipsplader og filt, der hvidmales. Alle indvendige døre er hvidmalede og plane med hvide 11 plastik håndtag. Dørene har hvidmalede trækarme. Gulve og trapper Stue, værelser og opholdsrum er udført med gulve af lakeret egetræsparket. Boligernes indvendige trappe er udført med trin i samme egetræsparket. Trappernes håndlister er udført af rundjern, der er hvidmalet. Køkken Køkkenet er et standardkøkken med hvide låger og skuffer. Bordpladen er udført af hvid laminat. Der er køkkenvask med ét-grebs blandingsbatteri. Køkkenet har en emhætte, der er tilkoblet boligens ventilationsanlæg. Der er etableret el- og vandinstallationer forberedt for beboernes efterfølgende egen etablering af opvaskemaskine, vaskemaskine/tørretumbler, køleskab/fryser.

177 ”Grøndalsvænge”. To-etagers bolig med standardkøkken.

Bad- og toilet Toilettet er udført af hvid porcelæn med dobbeltskyl. Håndvasken er udført af hvid porcelæn med étgrebs blandingsbatteri. De indvendige vægge er beklædt med 15 x 15 cm hvide fliser. Der er termostatstyret gulvvarme.

Opvarmning Boligerne er opvarmet med fjernvarme. Stuen, køkkenet og værelser er etableret med termostatstyret gulvvarme. Ventilation Hver bolig har mekanisk ventilation med varmegenvinding. Hver bolig styrer deres eget ventilationsanlæg.

227

Vandinstallation Hver bolig har egen vandmåler, og der afregnes direkte med forsyningsselskabet. El, telefon, antenne, røgalarm Alle rum har lampeudtag ved loft og stikkontakter ved gulvene. Der er etableret en komplet antenneinstallation med ét stik pr. etage. Antenne er tilkoblet kabel-tv. Hver bolig har et teknikrum. Alle etager er forsynet med internt forbundne 230 V røgalarmer med batteribackup.

178 Snitperspektiv af boligtype nr. 10 på ca. 103 m2 med adgang fra stueetage. Boligen har egen have.

228

Terrasser Boliger med indgang fra stueplan har to terrasser, én på ankomstsiden og én på havesiden. Terrasserne er beklædt med mørkbejdset fyrretræ. Mod naboen er terrassen afskærmet med en væg i samme bredde som terrassen og beklædt med mørkegrå fibercement plader som på facaderne.

CASEANALYSER Dette afsnit indledes med en beskrivelse af processen med interviewpersonerne. Herefter følger, på samme vis som i case 1 og 2, en kronologisk analyse, der fører frem til hovedessenserne for “Grøndalsvænge”. Hovedessensernes

faseopdelte kronologi er også i denne case styrende for analyseafsnittets opbygning. Faserne er markeret med grønne overskrifter. Analyserne afrundes med en sammenfatning.

BESKRIVELSE AF PROCESSEN MED INTERVIEWPERSONERNE

Indledningsvis bør det fremhæves, at ”Grøndalsvænge”

administrationen blev udvalgt til deltagelse i metodetrin

adskiller sig fra de to øvrige cases, da AlmenBolig+

1 og 2.

konceptet ikke har lokalt driftspersonale tilknyttet. Den

funktion som driftspersonalet traditionelt varetager, er

om, at der kunne rettes direkte mailhenvendelse til afde-

en funktion, som beboerne selv skal varetage i sam-

lingsbestyrelsesformanden og andre beboere baseret

Efterfølgende blev der indgået en aftale med KAB

arbejde med driftsadministrationen. Der har således af

på ”sneboldudvælgelse”. I alle henvendelserne til bebo-

samme grund ikke været en proces, hvor driftspersona-

erne blev der tydeligt redegjort for forskningsspørgsmål,

let indgår som interviewpersoner i denne case.

interviews, anonymitet m.v.

Derudover bør det fremhæves, at der tidligt på

Der blev således indgået aftaler om deltagelse i

forskningsprojektets indledende stadie har været ret-

rækken af interviews med én driftsadministrativ og fire

tet henvendelse til en repræsentant fra KAB’s direktion

beboere i ”Grøndalsvænge”.

for at undersøge deres eventuelle interesse i at deltage

dels i selve undersøgelsen men også med ”Grøndals-

1) blev foretaget med nøglepersonen fra driftsadmi-

vænge” som mulig case. KAB responderede positivt -

nistrationen. Denne interviewperson havde ansvaret

både hvad angik projektets undersøgelsesfelt samt på

for driften af ”Grøndalsvænge”. Vedkommende havde

udvælgelsen af ”Grøndalsvænge” som case.

hovedansvaret for at følge op på beboernes henvendel-

Det første semistrukturerede interview (metodetrin

Samarbejdet med brugerne i ”Grøndalsvænge”

ser og spørgsmål ifm. bebyggelsens samt boligernes

er kommet i stand ved den første mailhenvendelse til

drift- og vedligeholdelsesopgaver. Interviewet blev fore-

driftsadministrationen i Boligselskabet KAB’s hovedad-

taget i normal arbejdstid i KAB’s hovedkontor i Køben-

ministration. I henvendelsen blev der tydeligt redegjort

havn.

for forskningsspørgsmål, interviews, anonymitet m.v.

Den første kontakt blev fulgt op af et opstartsmøde

detrin 1) med fire af bebyggelsens beboere. Den før-

med en chef og en medarbejder fra driftsadministratio-

ste beboer var bebyggelsens afdelingsbestyrelses-

nen. Der var en positiv interesse fra KAB om at deltage i

formand, og i det civile ansat som forretningsudvikler.

forskningsprojektet, og den rette nøgleperson fra drifts-

Interviewpersonen boede (boligtype nr. 13) der med sin

Der blev efterfølgende foretaget interviews (meto-

229

ægtefælle og deres to små børn.

Den anden beboer i interviewrækken var skoleud-

vikler og boede i bebyggelsen (boligtype nr. 13) med sin ægtefælle og to små børn.

Den tredje beboer var ansat som pædagogisk tov-

holder og boede (boligtype nr. 10) også med sin ægtefælle og to små børn.

Den fjerde og sidste beboer var ph.d.-studerende,

og boede (boligtype nr. 11) der med sin ægtefælle og havde ingen børn. De fire semistrukturerede dybdeinterviews blev alle foretaget i normal arbejdstid i beboernes egne hjem.

I samarbejde med interviewpersonerne fra driftsad-

ministrationen og fra beboerne blev det semistrukturerede fokusgruppemøde (metodetrin 2) planlagt via det internetbaserede planlægningskalendersystem ”Doodle”. Det semistrukturerede fokusgruppemøde blev gennemført et par måneder efter det sidste semistrukturerede dybdeinterview.

I planlægningen af det semistrukturerede fokus-

gruppeinterview var det på tale, at det kunne afholdes hjemme hos én af beboerne, inde i KAB’s administrationslokaler eller et andet ”neutralt sted”. Beboerne foreslog, at det semistrukturerede fokusgruppeinterview skulle foregå et ”neutralt sted”, hvorfor det blev gennemført i et mødelokale på KEA Campus, der er beliggende på Nørrebro i København.

Den sidste runde af interviews var de strukturerede

dybdeinterviews (metodetrin 3). De blev foretaget med bygherren og arkitekten, omtrent fire og fem måneder efter metodetrin 2 blev afsluttet. Begge interviewpersoner var nøglepersoner. Den første nøgleperson var en bygherrerepræsentant fra KAB. Bygherren har været ankerperson i udviklingen af ”Grøndalsvænge” og de grundlæggende intentioner med AlmenBolig+ konceptet. Interviewet foregik i KAB’s hovedkontor i København.

Det sidste interview (metodetrin 3) blev foretaget

med en arkitekt fra ONV Arkitekter. Denne nøgleperson havde haft en ledende rolle undervejs i projektets tilblivelse, lige fra idéer ifm. arkitektkonkurrencen og frem til realisering. Interviewet foregik på KADK i København.

230

Beskrivelse af beboersammensætningen Beboersammensætningen i ”Grøndalsvænge” er temmelig homogen, der hovedsageligt består af ressourcestærke og socialt velfungerende børnefamilier. Hovedvægten af beboerne er studerende samt akademikere og håndværkere med erhvervsarbejde. Der er kun få kontanthjælpsmodtagere og etniske familier (10%), hvilket, ifølge driftsadministrationen, er en typisk repræsentation i forhold til at bo alment i København. Driftsadministrationen erfarer, at den manglende diversitet bidrager til en fælles identitet og samtidig kan bidrage positivt i forebyggelsen af visse typer konflik12 ter.

IDÉFASEN

BRUGERINDDRAGELSE OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED

Da ”Grøndalsvænge” blev idéudviklet, foregik det i et samarbejde med bygherren som nøgleperson med inddragelse af driftsadministrationen og én beboerrepræ13

sentant fra selskabsbestyrelsen i AKB København.

Men selvom det, ifølge driftsadministrationen, har

været en velfungerende brugerinddragelse, har KAB ikke kunne tilbyde de kommende beboere den samme mulighed. Selvom beboerne generelt føler sig privilege-

”Den her kan jeg godt svare på ret direkte, fordi det er rigtigt, vi har jo ikke udviklet projektet med en brugerinddragende projektproces, fordi vores erfaring er, at folk der bor til leje beslutter meget sent om de vil leje et konkret sted. Og derfor, der hvor det ville være relevant at inddrage dem, ville være for lang tid i forvejen. Så vi har lavet konceptet ud fra vores erfaringer med de her 15 næsten 100 års boligadministration.”

ret ved have fået mulighed for at leje en almen bolig,

(Bygherre, Boligselskabet KAB)

burde KAB, ifølge beboerne, have involveret dem langt tidligere i designfasen af ”Grøndalsvænge”.

Driftsadministrationen pointerer, at de inddrages i tvær-

”Jeg kunne godt have ønsket, at vi var blevet involveret undervejs i forhold til, hvad man havde af drømme og ønsker om sådan et byggeri, ikke? Men også nu kunne 14 man jo sagtens have brugt os.” (Beboer, Grøndalsvænge)

gående samarbejde med KAB’s byggeafdeling, så

Bygherren forklarer, at årsagen til at man ikke har mulig-

også for at effektivisere driftsadministrationens ressour-

hed for at inddrage beboerne i designfasen er, at bebo-

deres erfaringer kan inddrages ved videreudviklingen af AlmenBolig+. Det er eksempelvis erfaringerne vedrørende håndtering af fejl og mangler med henblik på at lave et system, der kan få drift og byggeri til at passe endnu mere sammen, dels af hensyn til beboerne, men 16

cer.

erne først beslutter sig sent, om de ønsker at bosætte sig i en given bebyggelse. Bygherren hævder, at denne brugerinddragelse kun er relevant, når man kender de givne beboere lang tid forinden.

231

”Så har vi jo til gengæld lyttet til brugerne, nu når vi har tre års driftserfaring med de først byggerier og reflekterer lidt over, hvad kan vi gøre, og hvad kan vi ikke gøre. Så ja, man kan sige brugernes erfaringer kan anvendes og vil blive anvendt i designet af de kommende bygnin17 ger.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Man kan med reference til både ”Aalborg Commit18

ments”,

”Århuskonventionen”

og ”Agenda 21”

argumentere for, at en brugerinddragelse med deltagelse af beboerne repræsenterer intentionen om social bæredygtighed.

Man kan hævde, at den manglende brugerinvolve-

ring på beboerniveau kan medføre, at brugerne føler sig overset, hvilket kan blive en hæmmer ift. projektejerskabet og intentionerne. Man kan argumentere for, at brugerinddragelse som social bæredygtighed i idéfasen har været positivt for driftsadministrationen.

For at fremme brugerinvolveringen og den sociale

bæredygtighed i idéfasen kunne man i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger invitere beboere, som afspejler beboersammensætningen, i den nye AlmenBolig+ bebyggelse. Det kunne eksempelvis være beboerrepræsentanter med erfaring fra at bo i et alment rækkehusbyggeri enten fra egen boligorganisation eller fra anden boligorganisation.

Bygherren ser positivt på, at man fremadrettet

opretter et ”brugerpanel” bestående af driftsadministra-

232

tion og beboere, som et samarbejde mellem de øvrige eksisterende AlmenBolig+ afdelinger.

Beboerrepræ-

sentanter fra selskabsbestyrelsen i AKB København samt et nedsat byggeudvalg bidrager med sine erfaringer, så brugernes erfaringer kan anvendes i udviklingen 22

af fremtidige bæredygtige almene boliger.

For at imødekomme bygherrens kritik, kunne man

med fordel fremadrettet invitere nye beboere med i idéfasen på et langt tidligere tidspunkt end KAB normalt praktiserer. Det kunne med fordel ske som en udbygning af den nuværende model, hvor beboerne på et tidligt tidspunkt blev inviteret til informationsmøder, der, ifølge driftsadministrationen, havde til hensigt at skabe forventninger og signalere, at der var noget særligt på spil. Informationsmøderne i KAB havde til hensigt at bidrage til en ejerskabs- og fællesskabsfølelse blandt 23

beboerne.

Man kan argumentere for, at en tidligere beboer-

inddragelse kunne fremme ”gør-det-selv” princippet i AlmenBolig+ under idéfasen. Det kunne blive til et samarbejde med arkitekten, således at beboernes engagement blev det centrale eksempelvis med inspiration til Frei Ottos byggekoncept som tidligere beskrevet på side 51-52.

Anvendelse af brugernes erfaringer kan

med fordel således videreudvikles i idéfasen, med det formål at understøtte social bæredygtighed gennem den brugerinddragende proces.

DRIFTSFASEN

ØGET SELVFORVALTNING OG DEN SOCIALE BÆREDYGTIGHED

Fællesarealer og øget selvforvaltning Bygherrens intentioner bag ”Grøndalsvænge” er, at beboerne skal spare op imod 30% ved øget selvfor25 valtning. Beboerne har derfor indgået en kontrakt, hvor de pålægges ansvaret for drift- og vedligeholdelse ifm. beboernes egen bolig, de fælles udearealer samt mange af de økokomiske- og planlægningsmæssige arbejdsopgaver som traditionelt varetages af et lokalt 26 driftspersonale. I løbet af et kalenderår er beboerne således forpligtiget til at deltage i stivagter, blokvagter, fællesvagter og arbejdsdage. En stivagt er en turnusordning, hvor beboerne skal sørge for at feje den fælles havesti. Om sommeren skal man slå græsset og om vinteren feje sne og salte. Beboerne er eksempelvis pålagt at skulle rydde sne på hele Jordbærvej, men for en børnefamilie kl. 5.30 om morgen har det vist sig at være en umulig opgave. Stivagtssystemet fungerer derfor overordnet ikke for 27 beboerne. ”Ja, men det kan også give anledning til nabokonflikter, fordi hvem synes, hvad skal fejes hvornår? Hvornår skal der egentlig fejes? Så er det bedre at have en professionel til at sige, nu skal der fejes sne. Nu skal der sal28 tes.” (Beboer, Grøndalsvænge)

En blokvagt er en turnusordning, der er sat i system, hvor beboerne skal gå ca. 200 meter ned langs blokken

og fjerne affald én gang hver 3. eller 4. måned. En blokvagt indebærer, at repræsentanter fra hver boligblok går grundigere til værks med oprydning af de fælles udearealer rundt om boligblokken. Arbejdsopgaverne er bl.a. rensning af ristene, rengøring ved affaldsskurene, opsamling af affald og fejning rundt om egen boligblok. Beboernes erfaringer er, at ordningen kun fungerer i sommerhalvåret, men i vinterhalvåret fungerer 29 den ikke. Ved en fællesvagt mødes én repræsentant for hver boligblok én gang om måneden. Det svarer til, at hver familie typisk skal deltage i én årlig fællesvagt. Beboerne har udviklet et turnussystem, så den næste familie i turnus får en SMS tilsendt, når det er tid til at deltage i fællesvagten. Beboerne mødes foran fællesskuret og rydder op på de store fællesarealer, hvilket hovedsageligt er græsarealerne forenden af boligblokkene samt 30 parkeringspladsen.

233

”…(..)…vores fællesvagter er konstrueret sådan, at man sikrer, man mødes på tværs af boligblokkene, for netop at sige, jamen, vi vil gerne mødes og gøre ting sammen. Det er faktisk ret sjovt og mødes og lave et stykke 31 arbejde sammen i vores egen afdeling.” (Beboer, Grøndalsvænge) Endelig er der arbejdsdagene. Det er en årlig fælles arbejdsdag for alle lejemål. Men desværre dukker typisk

kun 10 ud af 83 lejemål op, når arbejdsdagene afholdes. Der er rigtig mange beboere, som ikke deltager i den fælles arbejdsdag, hvilket, ifølge beboerne, ikke er velfungerende. For de beboere, der deltager, betyder fællesarbejdet meget for det sociale samvær, og derfor er det af mindre betydning, at alle beboere ikke deltager 32

i fællesskabet.

Driftsadministrationen påpeger, at en bebyggelse

ikke må blive for stor, hvis den øgede selvforvaltning skal fungere. En boligbebyggelse efter AlmenBolig+ princippet må ikke blive over 100 boligenheder. Jo større den er, des nemmere er det for de uengagerede beboere at gemme sig i ”mængden” og springe over hvor gærdet er lavest. Selvom “Grøndalsvænge” ”kun” er på 84 boligenheder, er det, ifølge driftsadministrationen, i denne 33

sammenhæng forholdsvis stort.

Man kan argumentere for, at den øgede selvforvalt-

ning har været svær at håndtere, idet alle beboere ikke er lige gode til at bidrage til de fælles forpligtigelser. I denne erkendelse har boligafdelingen indgået forskellige eksterne serviceaftaler vedr. snerydning, rensning af tagrender, blikkenslagerarbejder, elektrikerarbejder, tømrerarbejder, tilkaldevagt gennem et skadeservice 34

bureau m.v.

”Og lige præcis balancen, det burde man sætte sig selv det spørgsmål en gang om året. Bruger vi uforholdsvis mange penge på eksterne leverandører i forhold til, hvad det ville koste at have en ejendomsfunktionær 35 ansat?” (Beboer, Grøndalsvænge) Man kan argumentere for, at de fælles arbejdsopgaver styrker den sociale dimension for de ressourcestærke familier. Man kan hævde, at det fremmer den sociale bæredygtighed. Omvendt viser brugernes erfaringer, at

234

beboerne på flere fronter udfordres af øget selvforvaltning.

Man kan endvidere hævde, at intentionen om at

kunne anvende beboernes lokale arbejdskraft i en lokal kontekst, i princippet kunne understøtte en økonomisk bæredygtig diskurs.

For det første fungerer den øgede selvforvaltning

hovedsageligt ikke i vinterperioden.

For det andet er arbejdsbyrden ulige fordelt og ofte

udført at den samme ressourcestærke beboergruppe. En stor andel af beboerne bidrager ikke til den øgede selvforvaltning af fællesarealerne. Selvom der i juridisk forstand er indgået en kontrakt med beboerne, eksisterer der i praksis ikke en kontrolfunktion, der træder i kraft og sikrer, at alle beboere bidrager i selvforvaltningen.

For det tredje kan en familie med små børn ikke

påtage sig akutte arbejdsopgaver ved eksempelvis snevejr. For en småbørnsfamilie vil det være urealistisk at skulle anvende den fornødne tid til akutopståede driftsproblemer. Man kan således ikke forvente, at en børnefamilie har tid til at være i en ”standby” position på samme vis, som et traditionelt driftspersonale i en tilkaldeordning, der akut kunne træde til ved oversvømmelser fra store regnmængder, eller når sneen falder.

Man kan argumentere for, at intentionerne om at

lade beboerne selv varetage drifts- og vedligeholdelsesopgaverne har været optimistisk. Der er perioder om sommeren, hvor den øgede selvforvaltning af fællesarealerne fungerer, men over et helt kalenderår kan man argumentere for, at bygherrens intention om øget selvforvaltning ikke fungerer for beboerne.

Ifølge driftsadministrationen var bygherrens inten-

tion, at øget selvforvaltning som udgangspunkt var væsentligt billigere end ved ansættelse af et lokalt driftspersonale. Men driftsadministrationen erfarer, at beboernes driftsudgifter faktisk er så høje, at KAB ikke med rette kan ”sælge” AlmenBolig+ princippet på, at beboerne kan spare op imod 30%, når de efterfølgende skal ud og indkøbe eksterne service- og rådgiverydelserne 36

for at få bebyggelsen til at fungere.

”Hvis de (beboerne) overhovedet ikke vil gøre noget selv, så kan vi heller ikke gå ud og sige, at det er billigere boliger - andet end måden de bygger dem på så 37 er billigere end traditionelt byggeri.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet KAB) Intentionen om at netop børnefamilier havde den fornødne tid, de fornødne kompetencer og den fornødne motivation til at oppebære en driftsbesparelse på op imod 30% har således været uopnåelig.

Egen bolig og øget selvforvaltning Beboerne skal udover den øgede selvforvaltning af fællesarealerne også selvforvalte drift- og vedligeholdelsesopgaver af egen bolig. Der er f.eks. årligt eftersyn af ventilationsanlægget, to gange årligt eftertjek af sikkerhedsventilen, købe og skifte filtre to gange årligt i ventilationsanlægget, omskifte fra sommerposition til 38 vinterposition o.s.v. Derudover skal de vedligeholde 39 træværket med olie, vaske vinduer, vaske altanen mv. Nogle beboere varetager arbejdsopgaverne selv, mens andre har valgt at betale sig fra denne driftsmæs40 sige forpligtigelse. Der er blandt beboerne en stadigvæk stigende frustration over og utilfredshed med, at det typisk er de ressourcesvage familier og beboere med lavere uddannelsesniveau, der fravælger de driftsmæssige forpligtigelser af egen bolig. Beboerne erfarer, at det p.t. ikke får konsekvenser, hvis de ikke løfter deres vedligeholdelsesforpligtigelse. De ansvarlige beboere frygter, at det kan vende tilbage som en økonomisk boomerang for afdelingen. Det er ikke udgifter man ser lige nu men måske først om fem år, hvor skaderne er så store til f.eks. udskiftning af byggematerialer, udskiftning af tekniske anlæg, bekæmpelse af skimmelsvamp m.v. Derfor ser afdelingsbestyrelsen sig nødtvunget til at håndhæve det og indføre en form for kontrolfunktion af de 41 ”ikke ansvarlige” beboere.

Ifølge de engagerede beboere, er det vigtigt, at alle påtager sig et ansvar for at bo og vedligeholde, hvis bebyggelsen skal fungere efter intentionerne om øget 43

selvforvaltning. Men der er desværre mange beboere, som ikke har det fornødne ejerskab, hvilket udfordrer 44

intentionerne bag AlmenBolig+ princippet.

Ifølge bygherren, er det de ressourcesvage beboere

i KAB’s andre ejendomme, der har den tungeste konsekvens af, at beboerne enten sparer på varmen eller lader være med at lufte ud, med skimmelsvampangreb til følge. Den risiko er også til stede i “Grøndalsvænge”, men, ifølge bygherren, har man for det første til gode at se dem, der bor i lejemålene være i stand til at ødelægge boligerne så meget, at det bliver for dyrt for den næste lejer eller for afdelingen. Hvis det alligevel måtte ske, kan moderorganisationens dispositionsfond og en arbejdskapital hjælpe økonomisk i det omfang, man finder det relevant. For det andet gør det sig gældende, at for de ressourcesvage familier der er kommet ind via boligsocialhenvisning, forpligter kommunen sig til istandsættelsesudgifterne ved fraflytning. Men bygherren påpeger dog, at man stadigvæk kan få ressourcesvage familier ind i “Grøndalsvænge” via den almindelige venteliste. Der er ingen garanti for, at der ikke kan 45

komme økonomiske udfordringer på sigt.

Der er blandt beboerne en bekymring om, at mange

beboere ikke udfører disse drift- og vedligeholdelsesmæssige forpligtigelser. De frygter, at eksempelvis ventilationsanlæg vil gå helt i stykker, og det vil være svært at løfte bevisbyrden efterfølgende. Ifølge beboerne, er det for meget at forlange, at ”almindelige” beboere skal 46

have forstand på så megen teknik.

Der er samtidig

ingen garanti for, at de driftsmæssige forpligtigelser bli47

ver gjort. Afdelingsbestyrelsen er klar over, at det kan være en ”tikkende bombe” i form af ekstraregninger, der vil blive pålagt afdelingen, hvis ventilationsanlæg og 48

andet går i stykker pga. manglende vedligeholdelse.

”Der er ikke nogen i bestyrelsen, der gider at være politimand. Vi kan jo samtidig også se fra andre AlmenBolig+ afdelinger, at der er de nået ud til det punkt allerede nu, 42 hvor at de bliver nødt til at føre kontrol.” (Beboer, Grøndalsvænge)

235

”Det vil sige, at man sidder som bestyrelse og har ikke rigtig nogen føling med, hvor meget der bliver gjort. Noget vi er opmærksomme på nu, er, at vi er jo 83 boliger, og vi har en lokal leverandør, der skaffer filtre til vores ventilationsanlæg. Han siger, at der er omkring 60 personer, der køber. Det vil sige, at der er 23, som ikke køber. Det vil sige, at de skifter ikke deres ventilationsfiltre, og det kan jo betyde, at anlæggets levetid forringes og en masse andre ting. Og hvordan griber man det an 49 som bestyrelse? Eller som nabo?” (Beboer, Grøndalsvænge) Som konsekvens af nogle beboeres manglende involvering i de driftsmæssige forpligtigelser har afdelingsbestyrelsen eksempelvis indkøbt ventilationsfiltre til alle lejemål. Det er en driftsomkostning, som hvert enkelt lejemål skal bekoste udover den normale husleje. Denne udgift pålægges fremadrettet huslejeopkrævningen for samtlige beboere. Der er således ingen undskyld50

ning for ikke at skifte filtret i egen bolig.

”….(..) ambitionen har jo været, og det ved vi så ikke om, det kunne jo godt antydes, at vi ikke har helt lykkes med det, at det vi sætter ind i boligen er beregnet på, at Hr. og Fru. Danmark selv skal kunne klare alle de daglige operationer. Og det er klart, at hvis vi får sat et anlæg ind, som kræver langt større indsigt for overhovedet at få det til at fungere, så har vi ikke leveret på den parameter, men visionen er stadigvæk, at det vi sætter 52 ind er så simpelt, at det kan man selv stå med.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) I AlmenBolig+ er der en forventning om, at beboerne selv skal tage ansvaret for ualmindelig megen teknik, de 53

reelt ikke kan få til at fungere. Beboerne er bekymrede for, at de som lægmænd ift. den øgede selvforvaltning 54

af de tekniske installationer, gør mere skade end gavn.

Der er en anerkendelse fra bygherren om, at man som beboer kan være en smule fremmedgjort i forhold til al den teknik, man selv har ansvaret for skal fungere i hverdagen. 236

hos de ressourcestærke beboere over de ressourcesvage beboere, der lader stå til ift. den øgede selvforvaltning af egen bolig. Man kan hævde, at det udfordrer bygherrens intentionerne bag den øgede selvforvaltning.

De ressourcestærke beboere er bekymrede over, at

de ressourcesvage beboeres ”laden stå til” på sigt vil betyde, at boligerne bliver i så dårlig tilstand, at de skal renoveres, ombygges el.lign. Hvis det scenario bliver en realitet, er de ressourcestærke beboere bekymrede over den økonomiske byrde udbedringen af disse misvedligeholdte boliger vil påføre afdelingsfællesskabet.

Man kan argumentere for, at de ressourcestærke

beboeres erfaringer påpeger manglen af en administrativ kontrollerende- og, ikke mindst, sanktionerende funktion ift. de beboere, der lader stå til.

Man kan hævde, at der er en vis ansvarsfraskrivelse

fra boligselskabets side ved blot at pålægge de øvrige beboere dette ansvar, med en henvisning til reglerne

”Hvis vi ikke tror på, at vores beboere kan klare det her, så skal man have nogle andre til at servicere det her, og 51 det er astronomisk dyrt.” (Beboer, Grøndalsvænge)

Undersøgelsen viser, at der er en stigende bekymring

om beboernes øgede selvforvaltning. Man kan således argumentere for, at det er en social bæredygtighed, der ikke fungerer for beboerne i ”Grøndalsvænge”.

”Mini-viceværter” og øget selvforvaltning Beboerne har taget initiativ til at uddanne to-tre ”semisuperbrugere” til hver boligblok som en slags ”miniviceværter”. Hensigten var, at disse beboere bl.a. skulle udarbejde driftsvejledninger, svare på spørgsmål om funktionaliteten af f.eks. varmeanlægget, løbende aflæ56 se beboernes forbrug m.v. Det er værd at notere, at beboerne faktisk påtager sig den ansvarsfulde rolle som selvforvaltere ved at have en intention om at uddanne ”mini-viceværter” i bebyggelsen. Man kan argumentere for, at idéen om ”miniviceværterne” er en intention om at understøtte den sociale bæredygtighed. ”Vi nedsatte et udvalg, der hed superbrugerne. Problemet var, at de ikke kunne få den nødvendige viden fra KAB, fordi KAB kunne ikke selv finde ud af det. Så vores superbrugere, det udvalg, blev aldrig rigtig særlig godt. De kom aldrig ud og blev aldrig eksperter på udstyret.” 57

(Beboer, Grøndalsvænge)

Men disse såkaldte ”mini-viceværter” kom ikke til at

Afdelingsbestyrelsesarbejdet

fungere, da KAB, ifølge beboerne, ikke selv havde den

væsentlig større i en forening som “Grøndalsvænge” ift.

fornødne viden om de tekniske installationer. Da afdelin-

en almindelig almen boligforening. Der var i begyndel-

gen ikke selv kunne håndtere denne del, har driftsadmi-

sen en stor udskiftning i afdelingsbestyrelsen i ”Grøn-

nistrationen i stedet for måtte indgå eksterne serviceaf-

dalsvænge”. Årsagerne til udskiftningerne skyldes

taler, for at kontrollere om de tekniske anlæg i boligerne

opgavens omfang; f.eks. at få etableret sig som afde-

er,

ifølge

beboerne,

fungerer.

lingsbestyrelse, defineringen af selvbestemmelse og

Det paradoksale er, at boligselskabet ikke har haft

etablering af kommunikationsvejene. Selvom nye besty-

tilstrækkelig viden om boligernes teknologier, og derfor

relsesmedlemmer i begyndelsen brænder for intentio-

har de ikke understøttet idéen om øget selvforvaltning

nerne - brænder de hurtigt ud.

i form af ”mini-viceværterne”. Man kan hævde, at det har underminiret en idé, der kunne have understøttet bebyggelsens sociale diskurs for bæredygtighed.

Afdelingsbestyrelsesarbejdet og den øgede selvforvaltning Den øgede selvforvaltning gælder også for afdelingsbestyrelsen, der skal varetage de funktioner, som et driftspersonale traditionelt skulle varetage; f.eks. bygningsdelskort med beskrivelser af bygningsdelene, rekvirering af håndværkere, konteringer, langtidsplaner 59 og regnskab. Der er rigtig mange beboere, der er engageret i at få intentionerne om øget selvforvaltning til at fungere i “Grøndalsvænge”. Afdelingsbestyrelsen og de forskellige udvalg fremhæves som værende ildsjælene, der er med til at drive det sociale værk, som bidrager til, at ”Grøndalsvænge” - rent socialt - bliver en stærk kon60 stellation. Det er afdelingsbestyrelsen der skal varetage de økonomiske transaktioner. Der er driftsmæssige omkostninger, som driftsadministrationen afholder, og andre driftsomkostninger som afdelingsbestyrelsen selv skal afholde. Omkostninger ved indvendig vedligeholdelse og -skader skal beboerne selv afholde; f.eks. hvis beboernes egen vaskemaskine går i stykker. Beboerne rekvirerer selv håndværkere for at få udbedret skader og sender efterfølgende fakturaen til henholdsvis driftsadministrationen eller afdelingsbestyrelsen. Det nye er, at afdelingsbestyrelsen og beboerne også selv skal kontere alle driftsmæssige fakturaer i et digitalt betalingssystem. For afdelingsbestyrelsen og beboerne er det uoverskueligt med de forskellige driftsfakturaer, der figurerer på kryds og tværs - efter beboernes erfaring i et ikke-gennemtænkt administra61 tivt system.

”Det er dem (afdelingsbestyrelsen), vi bruger til at præge beboeradfærden. Hvis de ved, hvad der skal til at vedligeholde og gøre dem bevidste om, hvordan vi kører 63 tingene, så er det jo vores driftspersonale.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet KAB) KAB har udarbejdet et ydelseskatalog, i fald afdelingsbestyrelsen ønsker rådgivning af driftsadministratio64

nen. Ifølge bygherren, kan beboerne i ”Grøndalsvænge” til hver en tid kontakte driftsadministrationen, men det koster 1.000 kr. i timen.

”Det er en enorm god regulator på, hvor meget man egentlig skal bede sin administration om. Så behøver man ikke at have en inspektør siddende til et møde aften ud og aften ind, fordi man ved at sådan et aftenmøde kommer til at koste 5.000 kr. Og det er jo en fuldstændig tåbelig måde at bruge penge på. Det er en enorm god måde at tune beboerdemokratiet på. Vi håber jo, at 65 det kan have en effekt ind i vores bestående.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Bygherren hævder, at når afdelingsbestyrelsesformanden brænder ud, er det p.g.a. den rolle som ”politimand”, man får tildelt, når beboere med en grænseoverskridende adfærd f.eks. hører høj musik og roder.

”Og det er man jo ikke, fordi at man kan lide at være politimand. Det er man, fordi man er glad for sit områ67 de.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Bygherren erfarer, at beboerne ved indflytning er tilfredse med den lave husleje. Hvis beboerne ønsker øget

237

komfort gennem serviceydelser, kan de købe sig til det.

medlemmerne hurtigt ud, hvorfor der fremadrettet må

Bygherren anerkender, at man har ”solgt” beboerdemo-

arbejdes på nye løsningsmodeller for at sikre beboerde-

kratiet en dogme-model, der kræver en dogme-adfærd,

mokratiets- og den sociale sammenhængskraft.

som er funderet på beboernes vilje og lyst.

”Men jeg kunne godt se for mig, at vi nytænkte afdelingsbestyrelsesbegrebet, så vi gik fra at være den her kontrol myndighed til at have langt mere fokus på at 69 være én, der prøver at arbejde med trivsel.” (Bygherre, Boligselskabet KAB)

”….(..)…pludselig, så er det jo konflikterne der fylder, fordi de fylder mentalt meget. Så det at have en anden holdning til det er i hvert fald en af lærerstykkerne på 70 det her.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) På den ene side kan man med reference til ”Aalborg Commitments”, ”Århuskonventionen” og ”Agenda 21” hævde, at den øgede selvforvaltning gennem afdelingsbestyrelsesarbejdet har styrket den sociale bæredygtighed. På den anden side brænder afdelingsbestyrelses-

238

179 Producentens vejledning til varmesystemet.

INFORMATION OM BÆREDYGTIGHED

Bag AlmenBolig+ princippet er al information om boligerne tilgængeligt på en digital platform via KAB’s hjemmeside. På denne digitale platform er der samlet over 30 forskellige drifts- og vedligeholdelsesvejledninger vedrørende ”Grøndalsvænge”: f.eks. gulvvejledning til vedligehold, terrassevejledning til vedligehold, ventilationsanlæg, etablering af skillevægge og varmeanlæg.

Intentionen er, at beboerne selv tager ansvar for at

læse dette digitale informationsmateriale, således at de er i stand til at leve op til den indgåede kontrakt om, at de selv skal bestræbe sig på at forstå det drifts- og vedligeholdelsesmæssige i deres egne boliger og i bebyggelsen i øvrigt.

Driftsadministrationen har således ikke i den for-

stand en forpligtigelse til at ”klæde beboerne på” ift. boligernes funktionalitet og intentioner om lavenergi som miljømæssig bæredygtighed o.s.v.

Der er mange beboere, som ikke har den fornødne tekniske indsigt. Varmeanlægget erfares som værende temmelig kompliceret. Vejledningerne om hvordan det skal fungere og drives, erfares af beboerne som værende for komplekse og svære at sætte sig ind i. Driftsadministrationen anerkender, at varmeanlægget er temmelig kompliceret, og der er mange vejledninger, som er teknisk tunge og kan være svære for beboerne af forstå. Driftsadministrationen erfarer, at de reelt ikke ved, om beboerne læser og forstår informationsmaterialet på den digitale platform. De foreslår, at man fremadrettet tænker på en smartere bygningsdrift med anvendelse af ny mobiltelefonteknologi (driftsapp), der kan give bebo71

erne information om de årlige driftsforpligtigelser.

Ifølge bygherren, er det en problemstilling, som skal

adresseres til driftsadministrationen - men der er plads til forbedring. Det skal, ifølge bygherren, fremadrettet gøres mere intuitivt for beboerne at finde relevant digital informationsmateriale vedrørende drift- og vedligeholdelse af ”Grøndalsvænge”. Det digitale materiale bør, ifølge bygherren, gøres lettere forståeligt for beboerne. 72

Der ligger en opgave gemt, som skal løses kollektivt.

Brugererfaringerne viser, at blot fordi informations-

materialet er gjort digitalt tilgængeligt, er det ikke ensbetydende med, at man rent faktisk også har kommunikeret noget til beboerne. Selvom intentionen med den digitale informationsplatform skulle skabe åbenhed og god kommunikation til beboerne, kan man argumentere for, at det modsatte kan være tilfældet.

Intentionen om at alle beboerne læser og forstår det

digitale drifts- og vedligeholdelsesmateriale, kan man hævde, har været for optimistisk.

En forkert brug af lavenergiboligernes teknologier

kan som konsekvens få en negativ indvirkning på bygningskonstruktioner, indeklima m.v. Det kan således blive en hæmmer af den miljømæssige bæredygtighed.

Man kunne med fordel foreslå at understøtte drifts-

administrationens- og bygherrens forslag, om at informationsmaterialet fremadrettet gøres mere brugervenligt. Det kunne eksempelvis suppleres med mere brugerinvolverende processer, i tråd med beboernes forsøg på lancering af ”mini-viceværter” bistået af intern- eller ekstern faglig ekspertise.

DEN BÆREDYGTIGE LAVENERGIBOLIG Lette præfabrikerede volumenelementer og mekanisk ventilation med varmegenvinding “Grøndalsvænge” er en bebyggelse, der er designet efter bygningsreglementets 2020-krav til lavenergibyggeri. De højisolerede bæredygtige lavenergiboliger er bygget af lette præfabrikerede volumenelementer i kombination af et mekanisk ventilationssystem med varmegenvinding. Intentionen er, at kombinationen af en højisoleret bygningskonstruktion og et teknisk ventilationsanlæg skal bidrage til at reducere omkostningerne til varme og dermed reducere CO2-udslippet. Ifølge både beboerne og driftsadministrationen, er lavenergiboligerne i “Grøndalsvænge” en god repræsentation for miljømæssig 73 bæredygtighed. Boligerne er bygget af lette præfabrikerede volumenelementer, der i sin hovedkonstruktion hovedsageligt er baseret på såkaldte ”lette” konstruktionselementer (træ, gips/metalprofiler). Efter montering på byggepladsen bliver de lette præfabrikerede volumenelementer beklædt med en facadebeklædning (eternitplade). Placeringen af store vinduer i facaderne bidrager med meget dagslys, men lukker samtidig også varme 74 ind i boligen fra solens stråler. For at regulere for varmen har boligerne etagehøje hulplader, der skal fungere som udvendig solafskærmning. Beboerne benytter den udvendige facade-hulplade eller deres gardiner som solafskærmning. Gardinerne benyttes specielt om sommeren, når beboerne eksempelvis skal spise indenfor. Det er udmærket for at minimere indbliksgenerne, men det reducerer, ifølge beboerne, ikke boligernes overop75 hedning. Boligernes overophedning gør det svært for bebo76 erne at opholde sig i boligerne i sommerhalvåret. De store glasarealer i facaderne øger overophedningen. Beboerne som bor i boliger, der har et ovenlysvindue over trappen, åbner dette ovenlysvindue for at skabe gennemtræk for at komme af med boligens overskudsvarme. Udfordringen er, at når beboerne har opsat ekstra vægge efter ”gør-det-selv” princippet, kan man ikke 77 komme af med overskudsvarmen i soveværelset. Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenindvinding er uden en kølefunktion. Det kan således være svært at opretholde en kølighed, når beboerne 239

180 “Grøndalsvænge”. Digitale drifts- og vedligeholdelsesdokumenter uploadet på internettet.

240

241

skal sove. I sommerhalvåret erfarer beboerne, at de højisolerede boliger bliver overophedet. En erfaring driftsadministrationen deler. Anlægget varmer, ifølge bebo-

”Der er flere beboere, som har fået meget store regninger, fordi tilbageløbsvandet har været for varmt, fordi 85 det simpelthen ikke har været indstillet korrekt.”

erne, faktisk luften en lille smule op – også om somme-

(Beboer, Grøndalsvænge)

ren. Da boligen i forvejen er overophedet, forværrer det 78

mekaniske ventilationsanlæg indeklimaet yderligere.

”…(..)….vi har jo ustyrlige varme lejligheder.”

Ifølge bygherren, er årsagerne til de manglende energibesparelser - beklageligvis - en kombination af de tek-

niske anlæg og den rette beboeradfærd. Konceptuelt er

(Beboer, Grøndalsvænge) Arkitekten pointerer, at træhuse bliver varme om sommeren. Kombinationen af ”Grøndalsvænges” højisolerede boliger med tagpap på taget gør, at solens stråler bidrager til boligernes overophedning. Den mekaniske ventilation med varmegenvinding burde, ifølge arkitek80

ten, modvirke overophedningsproblematikken.

For at modvirke den akkumulerede varme om som-

meren har ca. 30 familier købt et såkaldt ”sommerkryds” til den mekaniske ventilation med varmegenindvinding. Et ”sommerkryds” har ikke en decideret kølefunktion men kan blot sikre, at anlægget ikke genererer yderligere varme til boligen. Monteringen er dog, ifølge beboerne, særdeles besværligt og tungt arbejde, som fordrer, at man er flere der hjælper til, når ”sommer- og vinterkrydset” monteres for sæsonen. Beboerne foreslår, at etablere et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenindvinding med kølende funktion i designet af 81

kommende byggerier.

For at opnå et rentabelt forbrug kræver det, at de

forskellige tekniske anlæg er indstillet korrekt f.eks. den mekaniske ventilation med varmegenvinding og varmesystemet. Det er tilsyneladende blot små justeringer i anlæggene, der er altafgørende, om teknikken fungerer optimalt for at undgå større forbrugsregninger. Men flere af beboerne får ekstraregninger, da de ikke kan indstille 82

anlæggene korrekt.

Beboerne har generelt erfaringer med dårlig luftkva-

litet der giver beboerne meget udtørrede slimhinder og hænder. Men beboerne vænner sig til det tørre indeklima over tid. Den mekaniske ventilation med varmegenvinding var tilsyneladende ikke indreguleret ordentligt fra begyndelsen, og det har medført dårlig luftkvalitet.

Tre år inde i driftsfasen er det stadigvæk et problem og kræver endnu en indregulering i alle boligerne i ”Grøn84

dalsvænge”.

242

anlæggene i orden, men der er ingen tvivl om, at leverandørerne skal levere de tekniske anlæg, og rådgiverne skal indregulere dem korrekt. Samtidig er nogle fabrikanter ret optimistiske i forhold til deres produkter, og bygherren erkender, at de tekniske anlæg i AlmenBolig+ 86

“Grøndalsvænge” muligvis er en ”lille Volkswagen”.

”Der er en rigtig stor dimension af beboeradfærd i det, som er den sværeste opgave. For selvfølgelig skal vi have de tekniske anlæg til at fungere også, de skal være korrekt indstillet. Og der er altså også en øvelse i det. Det er forbløffende, som det er lykkes vores leverandører at lave noget skrammel ikke hver gang men hver 87 gang.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Bygherren erkender, at man fremadrettet bør ”mande sig op” over for beboerne, når AlmenBolig+ bebyggelser, såsom “Grøndalsvænge”, skal overgå til driftsfasen. Det er nødvendigt for at opnå en højere grad af fejlfri88

hed.

Ifølge Leaman og Bordass, opnår man en større

brugertilfredshed jo større kontekstuafhængig arkitek89

turen er, og jo mere ukompliceret teknologien er. Leaman og Bordass argumenterer for, at man fremmer brugertilfredsheden, jo mindre den teknologiske kompleksitet er, og jo mindre teknologien kræver af driftsmæssig årvågenhed (figur 182).

Derudover at man fremmer

brugertilfredsheden, jo mere kontekstuafhængig arkitekturen er, i kombination med beboernes mulighed for selv at kunne regulere arkitekturens teknologier, for derigennem at kunne justere boligens indeklima (figur 91

183).

Brugernes erfaringer viser, at boligerne og de tek-

niske anlæg har givet beboerne en række problemer med en overophedningsproblematik samt et tørt indeklima med udtørring af slimhinder og hænder, der ikke har fungeret for beboerne. Det understøtter ikke den

181

182

Strategier for bedre brugertilfredshed. Grundlæggende programmeringsstrategier.

Strategier for bedre brugertilfredshed. Fire stratetiske krav til optimal bygningsydeevne.

sociale bæredygtighed.

et tørt indeklima, hvor beboernes slimhinder og hænder

udtørrer. Man kan argumentere for, at mennesket bør

Brugererfaringerne viser, at den mekaniske ventila-

tion med varmegenindvinding ikke har fungeret optimalt

komme før teknikken.

for beboerne. Intentionen om at kombinere en højiso-

leret bygningskonstruktion med et teknisk ventilations-

vanskeligt at skulle diktere brugere til at gøre noget

anlæg har ikke reduceret omkostningerne til varme og

bestemt. Forfatterne pointerer, at det som regel er vores

dermed ikke reduceret CO2-udslippet. Det har ikke i

bygninger, der er diktatoriske, fordi de forbruger mere

tilstrækkelig grad bidraget positivt til en miljømæssig

energi end de behøver bare for at være beboelige i det

bæredygtighed.

hele taget.

Det mekaniske ventilationssystem med varmegen-

vinding har ikke været korrekt indstillet, hvilket kan have påført beboerne uretmæssige ekstraomkostninger.

Svær tilgængelighed til teknologierne er en hæm-

mer af den sociale bæredygtighed.

Beboerne er utilfredse og bekymrede for selvfor-

valtningen af teknologierne. Det understøtter ikke den sociale bæredygtighed.

Man kan således argumentere for, at arkitekturen

i ”Grøndalsvænge” er afhængig af en overkompliceret teknologi. Derudover har man ikke formindsket den påkrævede driftsmæssige overvågenhed af boligernes tekniske anlæg. Man har tværtimod, gennem beboernes øgede selvforvaltning, overladt driften af den komplicerede teknologi til beboernes egnen overvågning, med energispild til følge.

Man kan argumentere for, at boligernes højisolerede

bygningskomponenter i kombination med den højteknologi, der er indarbejdet i ”Grøndalsvænge”, kan blive en barriere for beboernes levede liv. Man kan argumentere for, at denne type lavenergiboliger ikke bør diktere

Bordass og Leaman argumenterer for, at det er

Bordass og Leaman understreger vigtigheden af,

at brugernes adfærd skal forstås og påvirkes på en respektfuld måde. Hvis langtidsholdbare bæredygtige

løsninger skal fremmes, bør man må gå til opgaven 93 med en ydmyg respektfuld tilgang til brugerne. Ligesom Bordass og Leaman understøtter undertegnede en diskurs, hvor man i udviklingen af nyt byggeri bør programmere og designe til større brugervenlighed. Det begrundes ud fra, at det på længere sigt giver mere modstandsdygtig (resilient) og bæredygtig 94 arkitektur. Ifølge Ulrik Stylsvig Madsen, Anne Beim et al., er de arkitektoniske muligheder og begrænsninger ved anvendelsen af lette præfabrikerede volumenelementer styret af økonomiske- og teknologiske rammer og begrænsninger. Stylsvig Madsen, Beim et al. påpeger, at der - også ift. en kontekstuel tilpasning - således fortsat er behov for udvikling af præfabrikationsteknologier og udvikling af arkitektoniske idéer, som kan skubbe til 95 grænserne for anvendelse. For at imødekomme et behov i retning af en mere

243

modstandsdygtig og bæredygtig arkitektur, kunne et

godt indeklima i boligerne. Det bidrager samtidig til et

forslag være at lade sig inspirere af samspillet mellem

lydmæssigt godt indeklima til de tilstødende boliger,

bygningskonstruktion og bygningsintegrerede løsninger,

hvilket understøtter det gode naboskab. Man kan såle-

som kendes fra den traditionelle klimatilpassede arki-

des hævde, at de højisolerede boliger derved bidrager

tektur. Målet i udviklingen af fremtidens danske almene

til den sociale bæredygtighed.

boliger kunne være at sammenkæde kontekstafhængige parametre som brugernes ”elementære livsvilkår” og ”intelligent udnyttelse af naturens ressourcer og de 96

givne klimatiske betingelser.

”Set ud fra en ressourcemæssig og klimatisk betragtning, kan eksempler fra denne bygningskultur være en fantastisk kilde til inspiration, også for nutidens komplicerede, højteknologiske og mere energi- og ressource97 krævende byggeri.” (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 33) Man kan argumentere for, at de lette præfabrikerede volumenelementer i ”Grøndalsvænge” til en vis grad repræsenterer en kontekstuafhængig arkitektur i kombination med anvendelse af højteknologi. Man kan hævde, at udviklingen af en klimatilpasset kontekstuafhængig arkitektur ift. et tempereret kystklima, som det danske,

vil udfordre den industrialiserede præfa-

brikation, hvis løsningerne for fremtidens AlmenBolig+ projekter skal produceres gennem præfabrikation. Det interessante i denne sammenhæng er, om det fremadrettet kan imødekomme brugernes behov og samtidig fremme den miljømæssige, - økonomiske og sociale bæredygtighed i danske almene boliger.

Lyd De højisolerede boliger reducerer lydtransmissionen imellem boliger, der står ”skulder ved skulder”. Det erfares af beboerne og driftsadministrationen som værende et lydmæssigt godt indeklima. Ifølge bygherren, er nabostøj generelt den altovervejende kilde til konflikter i KAB fællesskabet. Dét, at de præfabrikerede boligbokse reducerer lydtransmissionen, og dermed nabostøj, er, ifølge bygherren, en fantastisk kvalitet. Man får, ifølge arkitekten, samtidig reduceret lydtransmission og etableret et brandskel i konstruktionsopbygningen af 99 modulerne. Man kan argumentere for, at den højisolerede bygningskonstruktion bidrager positivt til et lydmæssigt

244

TILGÆNGELIGHED, SIKKERHED, TRYGHED OG SOCIAL BÆREDYGTIGHED Boligen i tre etager og tilgængelighed Boligerne i ”Grøndalsvænge” findes som fire forskellige typer. En af typerne er ca. 130 m2 med adgang fra stueplan, fordelt på tre etager. Beboerne erfarer, at det levede liv hovedsageligt foregår i de to nederste etager. Den øverste etage benyttes ikke i tilstrækkeligt omfang, når man er en børnefamilie. En bolig i tre etager er, ifølge beboerne, upraktisk, når man har børn. Det er nemlig kun få beboere, der f.eks. har deres opholdsstue placeret på 2. sal. Ifølge beboerne, kunne arealet på 2. sal med fordel have været anvendt bedre, hvis boligarealet 100 var blevet fordelt på de to nederste etager. Fordelen ved de store boliger på 130 m2 er, at boligernes størrelse gør det muligt for en familie at blive boende, selvom børnene bliver større. Men det til trods, erfarer driftsadministrationen, at når familien får mere end to børn, begynder de at overveje at flytte til noget 101 større. Bygherren forklarer, at boligernes størrelse, som man i det almene definerer ”boligarealet”, er bundet af rammerne for lån. ”Grøndalsvænge” har man fået dispensation til at forøge boligarealet. Hvis boligstørrelserne i ”Grøndalsvænge” ikke kan honorere beboernes 102 krav, må de, ifølge bygherren, flytte. Ifølge bygherren, er man klar over, at en bolig i tre etager er upraktisk, men da boligselskabet samtidig har et krav om at bygge tæt i byområderne, er det billigst at 103 bygge rækkehuse, der går op til tre etager. Beboerne er positive over de store boliger med de mange boligkvadratmeter. Men for familier, der bor i en bolig i tre etager, fungerer det ikke. Det levede liv som børnefamilie foregår i de to nederste etager. Man kan således argumentere for, at boligernes manglende funktionalitet repræsenterer en social bæredygtighed, der ikke fungerer.

183 Snitperspektiv af boligtype nr. 13 på ca. 130 m2 med indgang fra stueetage.

Man kan hævde, at bygherrens argument for at bygge

For beboerne udgør boligernes indvendige trapper et

en bolig til en børnefamilie i tre etager, er den økono-

sikkerhedsproblem, fordi børnene falder ned af dem.

miske interesse i projektets billiggørelse - dette for at

Denne problemstilling gør forældrene utrygge. For at

imødekomme kravet om at bygge billige almene boliger.

imødekomme denne problemstilling har beboerne i fæl-

Man kunne, med afsæt i brugernes erfaringer

lesskab videreudviklet et sikkerhedssystem produceret

og bygherrens interesse i billiggørelse, videreudvikle

af IKEA. Der bliver tilføjet nogle ekstra lister, så det pas-

AlmenBolig+ med det formål at tilgodese begge parter.

ser med boligernes interne trapper.

En løsning kan være en afdækning af erfaringerne

endvidere måtte påsætte skridsikkert bånd på trappe-

fra andre AlmenBolig+ projekter, hvor boligmodulerne

trinnene, for at minimere at børn og voksne falder ned

er i to etager. Man kunne udvide opsamlingen med erfa-

af trappen.

ringer fra andre boligprojekter i Danmark og udlandet, der på tilsvarende vis har bygget boligprojekter med lette præfabrikerede volumenelementer.

Man kan endvidere argumentere for, at målet kan

105

Beboerne har

106

”Og vi snakker om børnevenlige boliger - så tager vi ikke 107 trappen med.” (Beboer, Grøndalsvænge)

være at udvikle en kombination af de præfabrikerede moduler i én- og to etager, som fortsat kan produceres med samme standard og prisniveau, for derigennem at pege på løsninger, der kan fremme den sociale bæredygtighed i fremtidige almene boliger.

Indvendige trapper og tilgængelighed Ifølge bygherren, har alt for mange huse uskønne interne trapper udført af klodsede trækonstruktioner. De trapper, som arkitekten har tegnet til ”Grøndalsvænge”, er, ifølge bygherren, elegant-, skarpt- og præcist design, som et smukt møbel, der tilfører arkitektoniske kvaliteter 104 til boligen.

”Og hvis man har små børn, der skal op og ned af sådan nogle sindssyge trapper, som i øvrigt har været 108 nærmest livsfarlige.” (Beboer, Grøndalsvænge) Der er andre udfordringer med trapperne. Der er skarpe kanter med et hul i trappevæggen som, ifølge beboerne, er æstetisk flot, men som udgør en sikkerhedsrisiko, da børnene enten kan hænge fast i hullet eller falde længere ned på trappen. Der er efterfølgende blevet sat

245

tremmer op i dette hul. Nederst på trappen kan mindre børn falde. Derudover kan et mindre barn glide ud mel109

lem trappetrinnene og hænge fast med sit hoved.

I forhold til at man skulle have trappen til at fylde så lidt som muligt, er der flere, der er faldet ned af trapperne, fordi at trinnene simpelthen er for smalle nogle steder.” 110

(Beboer, Grøndalsvænge)

”Det har præcis været nogle af de der ting, som har været paradoksale i forhold til, at man tilrettelægger et byggeri til børnefamilier, og så er der simpelthen nogle helt standard sikkerhedsmæssige ting, der ikke er i 111 orden.” (Beboer, Grøndalsvænge) Men da boligerne er udført iht. bygningsreglementet, er der, ifølge bygherren, ikke noget at komme efter. Hvis beboerne ønsker en ekstra børnesikring, må de selv etablere disse midlertidige prisbillige sikkerhedsforan112

staltninger fra IKEA.

Bygherren forklarer det ud fra, at trapper i et ræk-

kehus er en præmis som en del af rækkehusets natur. Beboerne må benytte sig af de sikkerhedssystemer, der er behov for, i den periode de har små børn. Sikkerhedssystemerne fjernes derefter, når børnene bliver 113

større.

Men de indvendige trapper i ”Grøndalsvænge”

184 Indvendig trappe i stueetage med børnesikring.

er, ifølge beboerne, ikke børnevenlige. Forældrene er utrygge på børnenes vegne, da de indvendige trapper udgør en sikkerhedsrisiko, der ikke giver gode gangforhold for forældre og børn.

Ifølge Green Buliding Council Denmark, indskriver tilgængelighed, sikkerhed og tryghed sig som social 114 bæredygtighed. I SBi-anvisning 261 redegøres der for de krav, der gælder, så rækkehuse lever op til krav om tilgængelighed. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der ift. BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til. I SBi-anvisning 261 kapitel 3.4 ”Er trapper sikre og gangvenlige” står følgende:

246

185 Trapper og tilgængelighed ift. bygningsreglementet, almenboligloven og som almene bebyggelse. Fra SBi-ansvisning 261 ”Tilgængelige sammenbyggede boliger - indledende spørgsmål.”

”Der bør sørges for, at sikkerheden på eventuelle trapper i de enkelte boliger bliver god nok. Fx bør trinene være dybe nok til, at hele foden kan støtte på dem, når man går nedad, og håndlister være nemme at gribe fat i for både børn og voksne – og gerne placeret i begge 115 sider.” (Ginnerup, S. & Sigbrand, L. 2015, kap. 3.4)

værelserne og løsne fire skruer med en skruemaskine for at få adgang til filtret. Det erfares både af beboerne og af driftsadministrationen som særdeles besværligt. Det anbefales, at man i designet af kommende byggeri117

er forbedrer adgangen til disse tekniske installationer.

Bygherren anerkender, at det burde have været

designet bedre, hvilket man fremadrettet har adresseret med henblik på at opnå en bedre og mere simpel 118

tilgængelighed ift. drift.

Ligesom beboerne, fremhæver bygherren det uhen-

sigtsmæssige i en manglende tilgængelighed til de tekniske installationer. Man kan derfor argumentere for, at den manglende tilgængelighed er en hæmmer af den sociale bæredygtighed, da beboerne selv er pålagt de driftsmæssige opgaver, der kræver adgang til de tekniske installationer.

”GØR-DET-SELV” OG OMDANNELSE SOM SOCIAL BÆREDYGTIGHED

I AlmenBolig+ princippet er der relativt frie muligheder

186 Illustrationen viser den problemstilling, som ovennævnte citat beskriver; at trappetrinenes dybde kan være gode at gå op ad, men vanskelige at gå ned ad.

for beboerne at forbedre boligen. Ifølge beboerne, har

Man kunne med afsæt i brugernes erfaringer overveje

erne kan eksempelvis vælge at opsætte andre køkke-

stort set alle benyttet sig af denne mulighed for at lave en eller anden form for forbedring på deres bolig. Bebo-

andre kombinationsmuligheder i de boligtyper, hvor indvendige trapper indgår. Man bør tilstræbe at kommende AlmenBolig+ projekter opfylder tilgængelighedskravet jf. SBi-anvisning 261. En løsning kunne eksempelvis være anvendelse af treløbstrappen med hjørnereposer, men man bør også undersøge andre trappeløsninger.

116

Man kan argumentere for, at det dermed kan imødekomme brugernes erfaringer for at fremme tilgængelighed og dermed den sociale bæredygtighed.

Tekniske installationer og tilgængelighed Det mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding skal løbende vedligeholdes. Beboerne skal selv rense filtre, skifte filtre, rense ventilationsroterblade m.v. Når det er tid at rense filtret, giver anlægget eksempelvis en ”alarm-bib-lyd”. Beboerne skal herefter skaffe sig adgang til installationerne via et nedsænket loft på et af

ner, forandre badeværelset, etablere et ekstra bade187 Boligtype 13. Møbleringsforslag og forslag til placering af indvendige skillevægge i treværelsesbolig.

værelse eller opsætte ekstra indvendige vægge. Det spænder lige fra de funktionelle forbedringer til de mere 119

luksusbetonede forbedringer.

ONV Arkitekter har udarbejdet mulige forslag til

etablering af skillevægge. Dette fleksible system giver beboerne en frihed til på egen hånd at disponere rum efter familiens behov, hvilket mange beboere har benyttet sig af. Nogle beboere bygger væggene selv mens andre får hjælp - typisk fra familien. Grundlæggende erfarer beboerne, at denne indbyggede fleksibilitet er velfungerende, selvom de kreative udfoldelsesmuligheder dog er begrænsede. Beboerne forklarer det ud fra, at resultatet bliver nogle temmelig smalle børneværelser på knap to meter i bredden, med de indretningsmæssige begrænsninger det giver. Det kan fungere så længe børnene er små, men når de bliver teenagere, vil det, ifølge beboerne, ikke fungere. Det vil, ifølge beboerne, 120

være årsag til at flytte.

Dét, at beboerne selv kan påvirke boligens rumdis-

ponering ved at skulle tegne forskellige forslag, at diskutere forslagene med naboen, at besøge andre beboere for at se deres løsninger og til sidst at bygge de indvendige skillevægge, erfarer beboerne som værende sjovt, og det bibringer værdi og forøger fællesskabet.

121

Der har dog vist sig at være nogle uforudsete pro-

blemer ved etablering af de nye vægge. Man har ikke været opmærksom på, at den mekaniske ventilation også skulle fungere i de nyetablerede værelser. KAB’s driftsadministration har efterfølgende måtte sikre, at der kunne etableres nye synlige ventilationsrør koblet til den eksisterende mekaniske ventilation. En byggeteknisk løsning med synlige rør erfares af beboerne som værende klodset og uskøn. Samtidig medfører opdelingen, ifølge beboerne, at hvert lille værelse blot har én stikkontakt, og når man skal tænde for lyset inde i værelserne, skal man ud i gangen forenden af trappen. Det er løsninger, som ikke fungerer for beboerne. Ifølge bygherren, er det problemstillinger, der ikke har været gennemtænkt, som er blevet forbedret i den ”anden

188 Gangareal på 1. sal. Ventilationsrør etableret ifm. beboernes etablering af indvendige skillevægge.

tingene, refunderes de investerede penge i forbindelse med flytteafregningen. Driftsadministrationen har erfaret, at intentionen om at skabe ejerskab hos beboerne fungerer. Der er med andre ord tale om, at beboerne har en udvidet råderet, og det giver dem mulighed for at præge deres bolig. Hos brugerne er denne råderet værdiskabende og bidrager til et øget ejerskab. Beboerne har generelt et stort fællesskab og ejerskab til deres 123

”personificerede” bolig.

122

generation” af AlmenBolig+.

Beboerne kan inddele boligens rum efter de behov,

familien måtte have. De kan også vælge at opsætte et andet og dyrere køkken, og kontinuerligt afskrive investeringen over 20 år. Boligens investeringer og nutidsværdi vurderes af en uafhængig valuar ved fraflytning. Hvis beboerne har lavet forbedringer og passet på 248

”Så er der den sociale bæredygtighed, som i realiteten ikke var en del af konceptet som sådan, da det blev tænkt rent byggeteknisk og alt mulig andet, men det har bare vist sig, at der er en ekstremt stor social bære124 dygtighed i det.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet KAB)

189

190

Genbrugsvinduer brugt som indvendig skillevæg.

Værelse på 1. sal. Ventilationsrør etableret ifm. beboernes etablering af indvendige skillevægge.

En erfaring er også, at de nye vægge og døre skal være lydisolerede, da det modsatte ikke fungerer.

125

bredder – til gengæld er det mere ”tetris” i sin opbyg-

Bebo-

ning, så naborækkehuset har en nedre- og øvre etage,

erne foreslår, at man i designet af kommende byggerier

der fletter sig ind over hinanden. Med denne måde at

kunne overveje at gøre modulet en halv meter bredere,

kombinere modulerne på, vil man, ifølge bygherren, øge

vel vidende at AlmenBolig+ er designet efter størrelsen

bredden, der eksempelvis gør det muligt at etablere et

på en container. Ifølge beboerne, er en god container-

større kammer.

størrelse til AlmenBolig+ ikke ensbetydende med, at

126

127

Med henvisning til Simon Guy og Graham Farmer

størrelserne er gode for den menneskelige skala.

kan man argumentere for, at beboernes mulighed for

Ifølge bygherren, kunne man fremadrettet gøre boli-

medindflydelse gennem ”gør-det-selv” i driftsfasen ind-

gerne bredere og mindre dybe. Det vil nok også give en

skriver sig som en andel af den ”Øko-Sociale Logik”

bedre bolig i forhold til proportionering af dagslysindfald. Udfordringen er, at det er vanskeligt at lave en rationel udnyttelse af byggegrunden. Det vil medføre, at man er nødsaget til at bygge rækkehusblokkene tæt op af hinanden. Bygherren pointerer, at Vandkunsten har tegnet et AlmenBolig+ rækkehusprojekt, der har smallere

med en prioritering af den brugerdeltagende-design-

proces - nu også i driftsfasen. Ifølge beboerne, blev AlmenBolig+ ikke lanceret som et bæredygtigt projekt, selvom den sociale bæredygtighed er et af de bærende principper i AlmenBo129 lig+. Man kan hævde, at bygherrens intention om 128

249

”gør-det-selv” i driftsfasen er social bæredygtighed, som fungerer for beboerne og driftsadministration.

Man kan endvidere argumentere for, at begrebet

”gør-det-selv”, med reference til ”Agenda 21”, kan indskrive sig som social bæredygtighed. ”Agenda 21” definerer, at brugerne skal have medindflydelse på udviklingen af deres lokale område, hvilket man kan hævde er gældende, når beboerne tilbydes medindflydelse i egen bolig.

Ifølge beboerne, er selve fleksibiliteten relativ, da

ændringerne i boligen til et vis omfang bliver stationære og dermed ikke fleksible i forhold til de næste lejere, der 130

flytter ind.

Bygherren påpeger, at det er muligt for nye

lejere at demontere vægge, toiletter eller lignede etableret af forrige lejere. Det er op til beboerne selv at træffe beslutning om de økonomisk vil ofre, hvad der skal til for 131

en eventuel demontering.

Man kan argumentere for, at beboere der flytter

ind som de første har således en særlig mulighed for at præge boligen og et særligt incitament, da de kan få det investerede beløb refunderet ved fraflytning. Man kan endvidere hævde, at bygherrens intention om at skabe billige boliger reelt kun imødekommes for de første lejere, idet huslejen efter moderniseringer øges for de efterfølgende lejere.

De nye lejere kan naturligvis forny, forandre eller for-

bedre boligen efter egne ønsker, men det vil blot forøge huslejen yderligere, idet de nye lejere må acceptere det huslejeniveau, som de forrige lejere har efterladt. Ifølge beboerne, kommer de nye lejere således i realiteten til at måtte ”leve med” de ”forbedringer”, som de forrige 132

lejere har valgt.

Årsagen er, at det vil blive for dyrt at

demontere og ændre på ny.

Man kan argumentere for, at de første lejeres mulig-

hed for godtgørelse ved fraflytning vil akkumulere en huslejestigning for nye lejere. På sigt er der risiko for, at denne stigning vil udgøre en barriere bag intentionerne om at tilbyde billige almene boliger.

Introduktionen af ”gør-det-selv” i driftsfasen som

fremmer af brugernes sociale bæredygtighed kan paradoksalt nok - underminere bygherrens intentioner om at tilbyde billige almene boliger i ”Grøndalsvænge”.

250

KOMMUNIKATION, OMFORDELING OG BÆREDYGTIGHED Kommunikation og driftsproblemer Et af principperne for AlmenBolig+ er, at KAB i lejekontrakterne har indskrevet, at beboerne skal være villige til at kommunikere digitalt med driftsadministrationen. Driftsadministrationen kommunikerer hovedsageligt med beboerne via mail og telefon men også via traditionelle breve f.eks. i forbindelse med varsling af husle133 jestigninger. Alle beboerhenvendelser skal som udgangspunkt først rettes til afdelingsbestyrelsen, der herefter videreformidler til driftsadministrationen. Beboerne erfarer dog, at denne kommunikationsprocedure er uklar for134 midlet til beboerne. Der er de såkaldte ”retfærdighedssøgende akademikere”, som tager initiativ til at undersøge alt, hvad der skal vides, og om alt går rigtig til. De læser og kommunikerer ofte med driftsadministrationen. Disse ildsjæle høster samtidig stor opbakning fra de øvrige beboere 135 for deres engagement. Når beboerne henvender sig til driftsadministrationen, har de erfaring for, at responstiden er meget lang. Det giver frustration hos beboerne. Denne frustration medvirker, at beboerne ”spammer” driftsadministrationen direkte. Ifølge beboerne, har mængden af beboerhenvendelser nok belastet driftsadministrationen. Dette i kombination med at der i “Grøndalsvænge” er rigtig mange engagerede beboere, der sætter sig ind i sagerne og følger op, når noget ikke lever op til forventningerne. Beboerne efterspørger et større kommunika136 tionsansvar fra driftsadministrationen. Beboerne påpeger dog, at responstiden fra driftsadministrationen ved akutte tilfælde er lang. Det erfares som særdeles frustrerende, at afdelingsbestyrelsen ikke har den ønskede kontrol over situationen. For at få mere kontrol overvejer afdelingsbestyrelsen, at der fremadrettet indgås en serviceaftale med et ekstern skadeservice 137 bureau til varetagelse den slags akutte situationer. Det har hovedsageligt været udfordringer i kommunikationsprocessen mellem bygherrerådgiver, en udenlandsk entreprenør og rådgiver i håndteringen af mange fejl og mangler. Derudover har problemerne været størst i kommunikationen og processerne mellem beboere og driftsadministration uden en understøttende funktion fra

lokalt driftspersonale. De manglende kommunikations-

strationen kommunikerer dog ikke med beboerne via

procedurer er, ifølge driftsadministrationen, resultatet af

Facebook, men de opfordrer nye beboere at tilmelde

138

at være et af de første AlmenBolig+ byggerier.

” …(..)…måske skal man overveje, at lige når byggeriet står færdigt, så skal der være lidt flere folk til at tage imod de informationer - eller den kommunikation - der 139 kommer fra beboerne - og respondere på det.” (Beboer, Grøndalsvænge) Ifølge arkitekten, har KAB ikke været tilstrækkelig klædt på til at varetage driften af “Grøndalsvænge”. Det er blevet overladt til beboerne, som herefter selv har måtte 140

finde ud af det.

Beboerne i ”Grøndalsvænge” er frustrerede over en

uforholdsmæssig lang responstid, når de retter henvendelse til driftsadministrationen pr. mail. Ifølge Bordass og Leaman, er der en sammenhæng imellem brugernes tilfredshed og responstiden, idet brugerne af bygninger 141

gerne vil have kontrol, når tingene går galt.

Man kan argumentere for, at kommunikationen imel-

lem de to brugergrupper ikke har været velfungerende. Det har bidraget til utilfredshed blandt beboerne. Man kan hævde, at idet beboerne ikke har en direkte fysisk kommunikation med et driftspersonale, som i en traditionel almen boligbebyggelse, udfordrer AlmenBolig+ konceptet med en overordnet intention om, at driftsproblemer i den bæredygtige lavenergibolig kan løses via digital kommunikation til en driftsadministration. Den lange responstid efterlader beboerne med uløste driftsmæssige problemer, som på sigt kan få negativ afsmittende virkning på funktionaliteten af den bæredygtige almene lavenergibolig.

143

sig Facebook-gruppen.

Beboerne erfarer, at Facebook er en hurtigere kom-

munikationsform, i stedet for man først skal sende en mail til bestyrelsen, som derefter eftersender mailen til driftsadministrationen. Beboerne erfarer samtidigt, at Facebook er et frirum til at kommunikere uden driftsadministrationens medvirken. Der har eksempelvis været megen intern beboerkommunikation ift. problemstillingerne med den mekaniske ventilation, 1-årsgennemgange for fejl og mangler o.s.v. Men, ifølge beboerne, ville det ikke være passende, hvis driftsadministrationen var en del af dette interne kommunikationsforum, hvor 144

beboerne bl.a. deler deres frustrationer.

Hvis man er på Facebook, får man, ifølge beboerne,

meget viden fra fællesskabet, og i modsatfald er man 145

helt klart afkoblet.

”Kommunikation er egentlig rigtig væsentlig i det her. Hvis vi formår at kommunikere ordentlig ud til beboerne, så er der egentlig ikke utilfredshed. Der er større tilfredshed både for os og for driften og for bygherre og for entreprenør og sådan set også beboere. Så det er ikke altid et spørgsmål om at løse alt, men det er et spørgsmål om at fortælle om, hvorfor tingene blev løst, og hvorfor de ikke blev løst. Det er en meget væsentlig 146 erfaring.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet KAB) Facebook er også et socialt digitalt medie, hvor beboerne har oprettet Facebook-grupper med forskellige udvalg f.eks. ”event-udvalget”, ”barselsgrupper” der arrangerer fælles arbejdsdage, sommerfester, fastelavn 147

Kommunikation, omfordeling og fællesgørelse KAB’s internethjemmeside har også en chatfunktion, men den bliver ikke i tilstrækkeligt omfang anvendt af beboerne. Beboerne anvender i stedet for ”Facebook”, hvor man, ifølge beboerne, altid kan få hjælp fra andre beboere mht. det drifts- og vedligeholdelsesmæssige, 142 fælles indkøb af f.eks. hårde hvidevarer m.v. Der er som regel en hurtig responstid, hvor der, ifølge beboerne, altid er flere, der responderer på et givent spørgsmål. Beboerne har således gode erfaringer med Facebook som kommunikationsplatform. Driftsadmini-

og olympiade.

Facebook-gruppen har en byttecentral af brugt bør148

netøj, barnevogne m.v.

Toke Haunstrup Christensen

fra Statens Byggeforskningsinstitut påpeger, at hvis de materielle goder deles af beboerne, vil det kræve færre ressourcer og mindre energi til at producere nye. Samtidig kan denne form for digital deleøkonomi bidrage til mindre miljøbelastning, idet man kan forlænge et pro149

dukts levetid.

På den måde undgår en beboer i ”Grøndalsvænge”

at købe et helt nyt produkt. Det defineres som omforde-

ling (redistribution), hvilket ikke er et nyt fænomen, men

251

156

den internetbaserede løsning har gjort det enklere at

til følge.

forære eller bytte brugte ting væk. En digital byttecentral

som ”Grøndalsvænge” ”gør det muligt at kommunikere

hurtigt og effektivt med fremmede inden, for såvel som 150 uden, for ens lokalområde”. Som Haunstrup Christensen pointerer, er miljøgevinsten størst for de produkter, hvor den primære belastning ligger i produktionen og/eller bortskaffelsen af produktet i modsætning til selve anvendelsen af produktet. Produkter, hvor den primære belastning ligger i produktionen, er f.eks. mobiltelefoner, barnevogne, 151 børnecykler, tøj, bøger mv.

”Faktisk er deleøkonomi rigtigt, rigtigt veludviklet inde i sådan en afdeling. Det er jo rigtigt spændende også at sige, jamen hvordan er naboskabet, fællesskabet og alt sådan noget affødt af deleøkonomi-tanker. Så hele denne positive spiral, der tror vi også, at Facebook er 152 en væsentlig faktor.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet KAB) Her florerer eksempelvis tilbud på varetagelse af forskellige driftsmæssige opgaver f.eks. snerydning, oliering af træværk, salg af filtre til den mekaniske ventilation og udlån af værktøj. Beboerne uploader fotos af hverdagslivet i ”Grøndalsvænge”, hvor børnene render rundt og leger osv. Det er, ifølge beboerne, dér hvor Facebook bliver anvendt konstruktivt og med til at forstærke nabo153

skabet.

Ifølge arkitekten, bidrager Facebook positivt til

beboerne og giver en god start i fællesskabet. Interaktionen omkring deleøkonomi og informationsdeling kan, ifølge arkitekten, kun lade sig gøre, fordi beboerne er særdeles hurtige til at kommunikere med hinanden via Facebook. Uden Facebook kunne det, ifølge arkitekten, 154

blive svært for beboerne.

mængde foregår via Facebook, efterlader det (typisk de 157

ressourcesvage) familier med et problem.

En anden udfordring er, at der på Facebook-grup-

pen lægges fotos af beboere, der har smidt et eller andet, eller som ikke har ryddet op efter sig. På den måde bliver Facebook ikke den mest konstruktive kommunikationsplatform, når man ”offentligt” hænger andre 158

beboere ud på nettet.

Beboerne har på beboermøder drøftet, om det

er formålstjenligt at kommunikationen skal foregå via Facebook. Et stort flertal af beboerne har besluttet, at kommunikation på Facebook ikke er vejen frem, når driftsmæssige problemer skal løses. I stedet for impulsivt at kaste sig til tasterne for at skrive på Facebook opfordrer afdelingsbestyrelsen i stedet for, at man i stedet for fysisk kontakter sin nabo, genbo, eller lign. for at 159

finde en holdbar løsning.

Man kan argumentere for, at beboernes utilfredshed

ifm. lang responstid ved henvendelse til driftsadministrationen har medført, at beboerne har fundet alternative løsninger. Beboerne har påtaget sig den øgede selvforvaltning, hvor Facebook sikrer en hurtig responstid på driftsmæssige problemer. Dét, at beboerne har påtaget sig denne løsning, kan man hævde, understøtter bygherrens intention om øget selvforvaltning.

Ligesom Toke Haunstrup fremhæver, kan man

argumentere for, at deleøkonomi har et potentiale for mere effektiv udnyttelse af ressourcerne gennem deling. Haunstrup pointerer, at deleordninger, som vi kender det fra f.eks. lån af bøger på biblioteket, indskriver sig

som begrebet fællesgørelse, hvor den internetbaserede kommunikation effektivt og hurtigt skaber kontakt mellem ”udlånere” og ”lånere”. Fællesgørelse tilbyder nye

”Facebook er jo deres fælleshus. Det er sådan set hel155 digt nok, at de har Facebook. Rigtigt heldigt.” (Arkitekt, ONV Arkitekter) Facebook benyttes også til remindere. Eksempelvis når frosten sætter ind, skal beboerne huske, at varmeanlægget skal stå på ”vinterindstillingen”, således at rørene ikke udvider sig og sprænger med vandskade

252

Udfordringen er, at de ressourcesvage familier typisk

ikke er på Facebook. Og da en stor kommunikations-

måder for mennesker at dele og mødes - selv mellem fremmede der ikke kender hinanden.

Man kan således argumentere for, at et lokalt inter-

netbaseret kommunikationsinitiativ understøtter en lokal forankret bæredygtig udvikling. Selvom ”Grøndalsvænge”, som udgangspunkt, ikke har været lanceret som et bæredygtigt boligprojekt,

160

viser brugernes erfaringer,

at bebyggelsen er karakteriseret ved mange gangstier (pathways), der hver peger på forskellige bæredygtige løsninger, som understøtter den økonomiske- miljø-

mæssige- og sociale bæredygtighed.

båd, og de har en gensidig interesse i at huslejeniveauet

Udfordringen er dog, at det ikke er alle beboere, der

ikke løber løbsk. Beboerne tvinges tidligt i forløbet til

er på Facebook. Man kan hævde, at konsekvensen kan

at tage et medansvar og tage stilling til, hvordan man

blive, at disse beboere bliver frakoblet vigtig viden, fra-

kan påvirke boligafdelingens samlede driftsøkonomi -

koblet omfordelingen og frakoblet fællesgørelsen. Man

og som følge heraf dermed også det enkelte lejemåls

kan endvidere hævde, at denne beboergruppe dermed

driftsøkonomi.

udfordrer den økonomiske-, miljømæssige- og sociale

bæredygtighed.

lesskabet til begge sider. I hverdagen er der et socialt

162

Boligerne i bebyggelsen orienterer sig mod fæl-

fællesskab med ens naboer og de øvrige på kryds og

DET FÆLLES, DET PRIVATE OG DEN SOCIALE BÆREDYGTIGHED Fællesskabet Der er generelt tale om et velfungerende socialt fællesskab i hverdagen i “Grøndalsvænge”. Ifølge beboerne, er bebyggelsens relative overkommelige størrelse en vigtig parameter for fællesskabets succes. Der er mange beboere, som har behov for det sociale fællesskab med de andre børn og voksne. Det fælles ansvar for driften er afgørende element for, at der i det hele taget opstår noget socialt. Det velfungerende naboskab er i høj grad medvirkende til, at beboerne ikke uden videre flytter til en anden - og måske mere attraktiv - boligtype internt i bebyggelsen. Naboskabet vægter højt hos beboerne og nogle får private venner. Driftsadministrationen tilskriver det tidlige introduktionsforløb som bidrag 161 til det efterfølgende beboerkendskab. Fællesskabet mellem beboerne er samtidig bundet op på et økonomisk fællesskab. Beboerne er i samme

tværs - både i egen boligblok og den overfor. Det varierer lidt afhængig af årstiden. I sommerperioden benyttes havesiden mere, og der er socialt fællesskab med 163

naboerne og med dem, der bor i blokken overfor.

For nogle beboere er fællesskabet størst, hvor ind-

gangspartierne er, men for andre er det baghaven, der fungerer bedst. Beboernes gode erfaringer med Fæl-

lesvagten er, at man dén ene gang om året er fælles om driftsmæssigt arbejde sammen med beboere fra de andre boligblokke - beboere man ellers normalt ikke ville 164 se. Om sommeren er der liv mellem husene og i de små haver. Der er et meget aktivt socialt liv for både børn og 165 voksne, som beboerne nyder at tage del af. Mange af de børn, der bor i “Grøndalsvænge”, går samtidig i de tilstødende daginstitutioner. Når vejret er godt, er der en bevægelse af børn og forældre fra daginstitutionerne til boligerne. Den korte afstand kan nemt tage en times tid, fordi man møder andre beboere og børn fra bebyggelsen. Bebyggelsen har en række brugerdrevne udvalg,

191 “Grøndalsvænge”. Den fælles indgangssti.

253

192 Fælles udearealer.

som arrangerer forskellige sociale arrangementer. Der er fællesklubber for forskellige interessegrupper f.eks. barselsklubben og Vandværkets Venner. Der afholdes sommerfester, fødselsdage, fastelavn, olympiade, sommerfester o.s.v. Udvalgene er, ifølge beboerne, med til at forstærke fællesskabet og båndene beboerne i mel166

lem.

Ifølge beboerne, er der rigtig mange af bebyggel-

sens beboere, som gerne vil deltage i fællesskabet. Det erfares, ifølge beboerne, som værende særdeles succesfuldt. Det sociale fællesskab erfares som et overlap af en masse ”små cirkler”, ”mellemstore cirkler” og de ”store cirkler”, der er med til at sammenbinde fælles167

skabet. 254

Beboerne definerer fællesskabet som social

168

bæredygtighed.

”Fra vores synspunkt, var tanken faktisk ikke så meget fællesskabstanken. Selvfølgelig var der det her med, at man skulle være fælles om at lave noget vedligehold, men den oplevelse, vi har fået efterfølgende i forhold til det fællesskab, og den sociale dimension, er egentlig 169 også noget, der har overrasket os.” (Driftsadministrativ, Boligselskabet KAB) Mange af de fælles mødeaktiviteter afholdes også i beboernes egne boliger. Bestyrelsesmøderne afholdes f.eks. som en turnusordning hjemme hos hver af

170

de syv bestyrelsesmedlemmer.

Driftsadministrationen

dre økonomisk bufferbeløb til rådighed, når afdelingen

har erfaring med, at beboerne - i mangel af et fælles-

startes op. Så kan afdelingens beboere selv indkøbe

hus - benytter sig af lokalområdets muligheder. Det kan

lidt værktøj til at bygge skure el.lign. Dét, at lade bebo-

enten være i de nærliggende daginstitutioner, hvor der

erne skabe noget selv, hævder bygherren, vil styrke fæl-

om eftermiddagen er tomme ledige lokaler til rådighed.

lesskabet blandt beboerne i fald, der er en kultur, som

Det kan også være på en nærliggende cafe.

171

Dét, at

176

understøtter det.

beboerne bruger de ressourcer, der allerede er til rådig-

hed, er, ifølge bygherren, meget smukt:

er der, ifølge bygherren, overvejelser omkring etablering

”I de fleste kommuner er der en villighed til at bringe deres lokale institutioner i spil. Når man skal holde afdelingsbestyrelsesmøde, behøver man jo ikke have afdelingsbestyrelsens kontor. Så kan man jo holde det hjemme hos Birger, og så næste gang hjemme hos Vera, og så skal der altid være hjemmebagt kage osv. Så drikker man et glas vin bagefter, og så bliver det en social ople172 velse, hvori man møder hinanden.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Beboerne er dog utilfredse med, at bebyggelsen ikke har et større fællesareal samt ikke har et fælles beboerhus. Beboerne har et stort ønske om et stationært fælles beboerhus til større arrangementer, fællesspisninger og for at bevare den tætte sammenhørighed. I dag benytter afdelingen nogle store telte i sommerhalvåret til at holde forskellige fælles arrangementer f.eks. afdelingsmøder og sommerfester. Men teltene bliver slået op på et græsareal, der ikke tilhører bebyggelsen “Grøndalsvænge”. Nogle beboerne har på den baggrund dannet foreningen ”Vandværkets Venner”, der har til formål at overtale Københavns Kommune (der ejer vandværket) til at finansiere en renovering af vandværket til et fælles 173

beboerhus for “Grøndalsvænge”.

Et fælleshus er, ifølge driftsadministrationen og

bygherren, kvadratmeter, der ikke genererer indtægt. 174

Et fælleshus er meget dyrt at bygge og dyrt i driften.

En forøgelse af driftsomkostningerne (og dermed huslejen) ville, ifølge beboerne, omvendt medføre, at mange beboere ikke havde råd til at blive boende. Nogle beboere vil gerne undvære en ekstra omkostning taget i betragtning af, hvor få gange beboerne nok reelt vil

I designet af kommende AlmenBolig+ bebyggelser,

af nogle primitive fysiske rammer som en ny form for fælleshus. Det kunne være en simpel uisoleret konstruktion, der er billig at anlægge og realistisk for beboerne at selvforvalte. Det kunne eksempelvis være en slags lade eller drivhus med en muret gavl suppleret med en pejs. Etablering af et primitivt fælleshus vil, ifølge bygherren, være en fremadrettet løsning, hvor boligselskabet er parat til forøge huslejen. Men, ifølge bygherren, skal man stadigvæk være opmærksom på, at det er en fornuftig husleje, der er en vigtig succesparameter i beboernes valg af bolig efter AlmenBolig+ princippet.

177

Man kan hævde, at det sociale samspil mellem

bebyggelsens disponering af egne haver og beboersammensætning som børnefamilier bidrager til en social bæredygtighed.

Man kan hævde, at fraværet af et fælleshus - para-

doksalt nok - faktisk bidrager til en anden social dimension, idet beboerne har fundet alternative løsninger, når flere beboere skulle mødes på samme tid. Netop dét, at beboerne enten har holdt møderne privat hos hinanden eller benyttet de ledige lokaler i lokalområdet (caféer eller ledige lokaler i daginstitutionerne), tolkes som en styrkelse af den sociale bæredygtighed. Den sociale bæredygtighed i ”Grøndalsvænge” har således fået ”fangarme” ud til det omgivende lokalmiljø.

Man kan således argumentere for, at beboernes

fællesskab uden et fælleshus inddrager lokalmiljøet, som positivt bidrager til en bredere social dimension af bæredygtighedsbegrebet. Beboernes forslag om etablering af et fælleshus kan i værste fald medføre, at bebyggelsen social lukker om sig selv og dermed tolkes som værende en hæmmer for den eksisterende lokalforankrede sociale sammenhængskraft.

175

benytte beboerhuset.

Ifølge bygherren, kunne man i designet af kommen-

de AlmenBolig+ bebyggelser sikre, at alle ”fælles ting” på forhånd ikke er færdiggjort. Der kunne være et min-

255

Tæthed og privathed Ifølge bygherren, kalder man AlmenBolig+ princippet for ”tæt-tæt-lav” i modsætning til den tidligere betegnelse ”tæt-lav”. ”Tæt-tæt-lav” er anden tolkning af princip178 perne for rækkehuset i en bymæssig kontekst. Hvis man, ifølge bygherren, ønsker at bo i byen, skal man nok i fremtiden indstille sig på at bo på et mindre boligareal. Man skal således justere sine forventninger, idet man bor på mindre plads, men til gengæld får man 179 lov til at bo et attraktivt sted i byen. Ifølge bygherren, har vi ændret vores behov for boligareal til bylivskvalitet, hvor urbaniteten er vigtigere end boligens fysiske kvali180 tet. ”Small Living bliver en del af vilkårene fremadrettet i 181 storbyen.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Boligblokkene ligger indbyrdes så tæt, at de skygger for solen til de små haver. Det betyder eksempelvis, at der for flere haver er morgensol, og den forsvinder ca. kl. 12. Den manglende sol medfører, at haven bliver sumpet, og det er svært at få noget til at gro. Både hækken og græsset har svært ved at gro, og det bliver en mosplæne. Det efterladte byggeaffald i jorden gør det ikke bedre. Bebyggelsesplanen gør, at der er nogle få boliger, som får mere sollys til haverne. Haverne erfares endvidere også som værende for små og uden privatliv for beboerne. Alt i alt fungerer de små haver ikke særligt 182

godt for langt de fleste beboere.

”Hvis man vælger at lægge sig nede i sin have og sole sig, så er der ikke noget privatliv i den have. Man har virkelig ikke noget privatliv, og man kan høre alt, hvad 183 der sker inde hos de ti andre.” (Beboer, Grøndalsvænge)

”AlmenBolig+ er ikke et rigidt system. Det er et situati184 onsbestemt design, vi laver.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Ifølge bygherren, har boligerne i “Grøndalsvænge” et lille uderum orienteret til begge sider af bygningen. Bygningerne er orienteret med en øst- og en vest facade,

256

så der vil i løbet af dagen være tidspunkter med sollys i haven. Flere boligtyper har endvidere tagterrasser uden skyggedannelse, som kompensation for den manglende sol i de små haver. Det er muligt, at konsekvensen af den manglende sol medfører våde og sumpede 185

haver.

Tætheden af boligblokkene i kombination med de

store glaspartier udgør også et problem mht. privatheden. Vinduernes størrelse og placering betyder, at beboerne ikke kan undgå at se ind i hinandens boliger ved almindelig hverdagsbrug. Beboerne erfarer, at man aldrig er alene. Man kan faktisk se de andre beboers livsførelse igennem vinduerne i op til fem boligblokke.

Beboerne har endvidere ikke noget privatliv i haver-

ne. Alle kan følge med i, hvad hinanden gør både ude og inde. For nogle bliver det en vane, og er del af princippet med at bo i AlmenBolig+. Andre er irriteret over at skulle være så eksponeret. Indbliksgenerne bliver intimiderende og decideret stressende. Indbliksgenerne er en årsag til, at beboerne kunne finde på at flytte fra 186

bebyggelsen.

”I 60’erne var der en boligudbygningsstrategi i den almene sektor, som gik ud på, at folk gerne vil have et hus, der ligger på jorden, men de vil også gerne have privathed. Og så fik vi skabt gårdhavehuset, som er privathedens syntese. Og som jo er en fantastisk bolig, hvor du ikke bliver stresset, fordi du kan gå inde i din bolig, og der er ingen, der kan se dig, og du kan gå ud i haven i bar røv, og der er ingen, der kan se dig. Til gengæld er de mærkelige at gå rundt i de bebyggelser, fordi de er fuldstændig tomme. Er der overhovedet nogen her? Og hvor jeg synes, den kvalitet vi får med de her lidt åbne stræder, hvor man kan se ind i køkkenet, gør, at man har en langt bedre tryghed. Vi mennesker er sociale væsner . Vi har brug for at vide, at der er nogen omkring os, men derfor har vi også brug for at kunne trække os tilbage i hulen, så der ikke kan blive kigget på 187 os, og den har vi så måske ikke leveret godt nok på.” (Bygherre, Boligselskabet KAB)

”Man kan hævde, der er tale om et dilemma. På den ene side at et iboende ønske blandt beboerne om at kunne følge med i hvad de andre beboere foretager sig. Hvad snakker de om? Hvad skal de have at spise? På den anden side har beboerne samtidig et ønske om privathed, hvor man kan oppebære en vis privathed. Så hvordan oppebærer man beboernes behov for privathed og fællesskab på samme tid? Det interessante er, at det er et ægte dilemma, fordi begge dele har sine 188 positive- og negative sider.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) Ifølge bygherren, er tætheden rækkehusene imellem det kompromis, der ligger i AlmenBolig+ princippet og 189

dét at få muligheden for en have i København.

Men

bygherren anerkender, at de store vinduer med genererende indbliksgener er dårligt bygningsdesign, der tidligere burde være adresseret til arkitekten. I designet af kommende byggerier vil bygherren medtage denne 190

kritik.

Beboerne foreslår, at man i designet af kommende

AlmenBolig+ byggerier undlader vinduer helt ned til gulv. Man kunne i stedet for etablere en brystning for derigennem minimere indbliksgenerne. Derudover foreslår beboerne, at man forøger boligblokkens indbyrdes afstand med 5 meter for at mindske indbliksgenerne i 191

boligerne.

Ifølge bygherren og arkitekten er idéen med bryst-

ninger god. Denne idé kunne man, ifølge arkitekten, med fordel have arbejdet med flere steder i ”Grøndalsvænge”. Bygherren pointerer, at man fremadrettet vil forsøge at arbejde med forskydninger af vinduerne og etablering af brystninger. Det vil samtidig også blive et 192

valg af arkitektur.

Der er beboerutilfredshed med indbliksgener i boli193

gen og haverne, hvilket går ud over privatheden.

Der

er beboerutilfredshed med fugtige og skyggefulde haver uden optimale solforhold. Man kan argumentere for, at beboerne umiddelbart ikke kan anvende hverken deres boliger og haver på samme måde som ved traditionelle

det formålstjenlige i valget ”tæt-tæt-lav” som princip.

Det er værd at notere, at ”Grøndalsvænge” tilbyder

beboerne en lang række bomæssige kvaliteter, man kender fra traditionelt rækkehusbebyggelser. Man kan hævde, at bygherrensog arkitektens intentioner har været mange - og til en vis grad modsatrettede.

Man kunne forstille sig, at man i fremtidige Almen-

Bolig+ projekter med fordel kunne arbejde mere intenst med rækkehusenes indbyrdes forskydninger, facadeåbningernes forskydninger, analyse af sigtelinjer og skyggediagrammer for derigennem at imødekomme beboernes kritik ift. indbliksgener og manglende privathed.

En løsning kunne endvidere være, at bebyggel-

sesplanenerne fremadrettet ikke har en så høj udnyttelsesgrad men større indbyrdes afstand mellem rækkehusblokkene. Det er en løsning, der går imod de overordnede intentioner med AlmenBolig+ konceptet, men argumentet for det imødekommer beboernes kritik mht. intimiderende indbliksgener, manglende privathed og lyst til at flytte fra bebyggelsen af samme årsag. Man kan hævde, det er en løsning, som bidrager til større brugertilfredshed og social bæredygtighed.

Den fælles altangang Bebyggelsen har to forskellige boligtyper. Boligerne med de små haver og boligerne der har indgang fra en fælles altangang. Kommunikationen og sammenholdet beboerne indbyrdes erfares, ifølge beboerne, som værende generelt større mellem de beboere, der har de private haver i forhold til de beboere, der bor ud til en 194 altangang på 1. sal. Ifølge arkitekten, er fordelen ved de små haver, at beboerne har sit eget indhegnede areal, der inviterer til ophold og social aktivitet. Her kan beboerne passe sig selv. Beboerne kan uforbeholdent tage en snak med naboerne samtidig med, at man er inde på sit eget areal. På altangangen har man, ifølge arkitekten og bygherren, ikke nogen steder, der inviterer til ophold og 195 interaktion med naboerne.

rækkehuse.

Man kan argumentere for, at bebyggelsens udnyttel-

sesgrad har været optimeret på bekostning af bomæssige kvaliteter. Hvis man vælger at bygge så tæt som i ”Grøndalsvænge”, så rykker brugerens erfaringer ved

257

193 Den fælles altangang med glasværn på 1. sal på en tre etagers rækkehusblok.

Den fælles altangang og opgangshusene er, ifølge både arkitekten og bygherren, ikke en optimal måde at skabe

Ifølge bygherren, vil man gerne fremadrettet udvikle den såkaldte ”vandrette relation”. Bygherren foreslår, at man

Altangangen inviterer

fremadrettet bør udvikle ”adgangsterrassen”, som er

ikke til ophold. Altangangen bliver en transportvej, hvor

kendetegnet af to ting: Den ene er, at den er så dyb,

beboerne alt for hurtigt kommer ind i sin egen lejlig-

at der er en zone, man som beboer kan ”erobre” som

hed. Der når ikke at blive en grund til at samtale med

et semi-privat for-areal. Det andet er, at den bør ligge i

196

relationer beboerne imellem.

197

naboerne.

Den klassiske altangang har derudover en

solsiden, så den indbyder til ophold. Ifølge bygherren, er

svaghed, idet man kommer til at gå for tæt op ad de

det en problemstilling, man vil tage med sig med henblik

andre beboeres vinduer, hvilket gør, at beboerne sætter

på at skabe bedre adgangsstrategier i designet af kom-

persienner op. Det går ud over boligens gennemlyst-

mende byggerier.

hed. Hvis man i stedet for kan få folk et par meter væk

fra vinduerne, føler beboerne, at de har mere privathed,

ne” beliggende i Hvidovre, som en AlmenBolig+ bebyg-

og derved undgår man persiennerne, så kan det, ifølge

gelse med en fælles ”adkomst-altan” der deles af to

198

bygherren, veksles til en kvalitet. 258

199

Både bygherren og arkitekten referer til ”Langhuse-

200

boliger.

194

195

Snitperspektiv af boligtype nr. 11 på ca. 107 m2 med adgang fra fælles altangang. Boligen har privat tagterrasse.

Plantegning af boligtype 11 på ca. 107 m2 med adgang fra fælles altangang på 1. sal. Boligen har privat tagterrasse på 2. sal.

196 Tre-etagers rækkehus. Den fælles altangang med glasværn på 1. sal.

”Det er så en østvendt altan, så der kan man drikke sin morgenkaffe. På den anden side har man en vestvendt altan, så der kan man drikke sin eftermiddagskaffe. Det kunne være interessant, at finde ud af, hvordan er den relation? For bevarer de jo formegentlig åbenheden. De har ingen grund til at sætte persienner for osv. Det er en 201 semi-privat zone.” (Bygherre, Boligselskabet KAB) ”Det er en anden måde at gøre det på, for så er der kun to boliger, der deler en. Det er en anden måde at gøre 202 det på. Det er nok bedre rent socialt.” (Arkitekt, ONV Arkitekter) Bygherren kender endvidere eksempler på rækkehusprojekter fra Tyskland, hvor den fælles ”adkomst-altan” eller ”adgangsterrasse” er tilført forskellige tiltag, som f.eks. en sandkasse der er med til at give en helt anden 203

tur end ved en traditionel altangang.

Man kan således hævde, at den fælles altangang i

”Grøndalsvænge” ikke har fået de sociale fordele som eksempelvis boligerne med egen have har givet. De fælles altangange ligger med deres nordøstlige orientering i skyggesiden i løbet af dagen. Det animerer ikke 259

til ophold for beboerne. Derudover er bredden ikke tilstrækkelig, så beboerne kan møblere den og dermed indbyde til social fællesskab.

Man kan argumentere for, at den fælles altangang

ikke har bidraget positivt til den sociale bæredygtighed. Undertegnede understøtter arkitektens og bygherrens forslag til forbedringer, som kan højne den sociale bæredygtighed ved design af fælles altangange i kommende almene boliger.

197 Fælles trappe til den fælles altangang på 1. sal.

SAMMENFATNING

fasen. KAB har udarbejdet et ydelseskatalog, i fald

har ført frem til hovedessenserne for ”Grøndalsvænge”.

nistrationen. Prisniveauet for ydelserne er årsag til, at

Hermed afrundes analyserne og fortolkningerne, der

afdelingsbestyrelsen ønsker rådgivning af driftsadmi-

Forskningsprojektet rejser sit hovedspørgsmål, om

afdelingsbestyrelsen, på vegne af beboerne, fravælger

bæredygtigheden fungerer i bæredygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration? Underspørgsmålene rejser dels, hvad brugernes erfaringer er med bæredygtige almene boliger og endeligt, hvordan brugernes erfaringer kan anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger? I nærværende sammenfatning vil undertegnede tilkendegive egne konklusioner som svar på forskningsspørgsmålet og dets underspørgsmål.

Idéfasen Der har foregået en brugerinddragende proces med inddragelse af driftsadministrationen under idéfasen, da ”Grøndalsvænge” som AlmenBolig+ koncept blev udviklet. Beboerne i bebyggelsen har ikke været involveret i udviklingsprocessen, men beboernes ”stemme” var igennem beboerrepræsentation fra selskabsbestyrelsen i AKB. Beboere så gerne, at de var blevet inviteret med til idéfasen, således at de kunne bidrage med deres idéer, drømme og ønsker for det gode boliv i ”Grøndalsvænge”. Der argumenteres for, at brugerinddragelse indskriver sig som en social bæredygtighed, der ikke har fungeret for beboerne i idéfasen. Der foreslås, at man med fordel kan anvende brugererfaringerne i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger med henblik på en styrkelse af den brugerinddragende proces for nye kommende beboere. Argumentet er, at brugerinddragelse på beboerniveau styrker projektejerskabet, fællesskabet samt den sociale bæredygtighed. Bygherren understøtter, at man fremadrettet opretter et ”brugerpanel” bestående af driftsadministration og beboere som et samarbejde mellem de øvrige eksisterende AlmenBolig+ afdelinger, der kan tilføre brugernes erfaringer til idéfasen for kommende AlmenBolig+ projekter. Driftsfasen Bygherrens grundlæggende intention bag AlmenBolig+ konceptet påfører beboerne en øget selvforvaltning af de drifts- og vedligeholdelsesmæssige opgaver i drifts-

rådgivningen. Det høje prisniveau for driftsadministrationens rådgivning tolkes som en kalkulerende faktor, der indirekte presser beboerne til at fravælge hjælp, som eksempelvis kan underminere idéerne bag boligernes teknologier og dermed den miljømæssige bæredygtighed. Det paradoksale er, at driftsadministrationen ikke har den fornødne viden bl.a. ift. boligernes teknologier, hvilket medfører, at beboerdemokratiet er afhængig af indkøb af eksterne service- og rådgiverydelserne for at få bebyggelsen til at fungere.

Der er overordnet intention om, at den øgede selv-

forvaltning i AlmenBolig+ kan give beboerne en driftsbesparelse på op imod 30%. Der argumenteres for, at den øgede selvforvaltning har fungeret, især for de ressourcestærke beboere, hvad angår den sociale bæredygtighed. Men den øgede selvforvaltning har ikke fungeret ift. at opnå en driftsbesparelse på op imod 30% i driftsfasen. Erfaringerne viser, at selv de ressourcestærke børnefamilier hverken har den fornødne tid, kompetencer og motivation til at imødekomme kravet om øget selvforvaltning. Den tilsigtede besparelse er dermed udeblevet.

Brugernes erfaringer viser endvidere, at en stor

andel af de ressourcesvage beboere ikke bidrager til den øgede selvforvaltning af fællesarealer og egen bolig. Erfaringerne viser en bekymring for de eventuelle økonomiske konsekvenser en udbedring af misvedligeholdte boliger vil påføre afdelingsfællesskabet.

Den øgede selvforvaltning gælder også for afde-

lingsbestyrelsen, der skal varetage de funktioner, som et driftspersonale traditionelt skulle varetage. Der bliver på den ene side argumenteret for, at beboernes øgede indflydelse på deres lokalområde bidrager til den sociale bæredygtighed, og på den anden side brænder afdelingsbestyrelsesmedlemmerne hurtigt ud. Derudover ønsker afdelingsbestyrelsesmedlemmerne ikke at optræde som politimænd over for de øvrige beboere.

Hvis afdelingsbestyrelsens rolle i fremtiden ikke

omdefineres i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger, kan man hævde, at det over tid kan underminere intentionen om, at man kan påføre beboerne den store arbejdsbyrde, det indebærer. Der fore261

slås, at man med fordel kan anvende brugererfaringerne

teknisk ventilationsanlæg har ikke reduceret omkostnin-

i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger,

gerne til varme og dermed reducere CO2-udslippet. Det

hvor der arbejdes på nye løsningsmodeller for at sikre

har ikke i tilstrækkelig grad bidraget positivt til en miljø-

beboerdemokratiets- og den fortsatte sociale bæredyg-

mæssig bæredygtighed i driftsfasen.

tighed og sammenhængskraft i driftsfasen.

Det påpeges, at den mekaniske ventilationssystem

Når man opsummerer brugernes erfaringer med

med varmegenvinding ikke været korrekt indstillet, hvil-

den øgede selvforvaltning, kan man argumentere for, at

ket kan have påført beboerne uretmæssige ekstraom-

denne løsning bidrager til den sociale bæredygtighed.

kostninger. Samtidig giver kombinationen af konstruk-

Men hvad angår økonomi, fornødne tid, kompetencer

tion og teknologi dårlig luftkvalitet, der giver beboerne

og motivation, viser brugererfaringerne, at det er van-

meget udtørrede slimhinder og hænder. Der er en svær

skeligt at få intentionen til at fungere. Man kunne ved

tilgængelighed til teknologierne. Beboerne er utilfredse

udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger

og bekymrede for selvforvaltningen af teknologierne.

med fordel ”beholde det bedste”, som understøtter den

Disse brugererfaringer understøtter ikke den sociale

sociale bæredygtighed, og konsekvent udlicitere de

bæredygtighed i driftsfasen.

øvrige arbejdsopgaver til et professionelt privat drifts-

og vedligeholdelsesselskab. Man kan hævde, at kom-

afhængig af en overkompliceret teknologi. Derudover

mende beboere i AlmenBolig+ således vil kende de

har man ikke formindsket den påkrævede driftsmæs-

økonomiske vilkår for drifts- og vedligeholdelse samt

sige overvågenhed af boligernes tekniske anlæg. Der

rette deres arbejdsfokus på de opgaver, som understøt-

argumenters for, at man gennem beboernes øgede

ter den sociale bæredygtighed.

selvforvaltning har overladt driften af den komplicerede

Bag AlmenBolig+ princippet er al information om

teknologi til beboernes egen overvågning med ener-

boligerne tilgængeligligt på en digitalplatform via KAB’s

gispild til følge. Disse brugererfaringer understøtter ikke

hjemmeside. Intentionen er, at beboerne selv tager

den miljømæssige bæredygtighed.

ansvar for at læse dette digitale informationsmateriale,

således at de selv er i stand til at leve op til den øgede

brikerede volumenelementer i ”Grøndalsvænge” til en

selvforvaltning i driftsfasen af deres egne boliger mv.

vis grad repræsenterer en kontekstuafhængig arkitek-

Brugererfaringerne viser, at blot fordi informations-

tur i kombination med anvendelse af højteknologi. Man

materialet er gjort digitalt tilgængeligt, er det ikke ens-

kunne i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene

betydende med, at man rent faktisk også har kommu-

boliger med fordel anvende brugernes erfaringer for at

nikeret noget til beboerne. Selvom intentionen med den

fremme brugertilfredsheden ved at gøre arkitekturen

digitale informationsplatform skulle skabe åbenhed og

mere kontekstuafhængig i kombination med at give

god kommunikation til beboerne, argumenteres der for,

beboerne mulighed for selv at regulere arkitekturens

at er det modsatte faktisk kan være tilfældet. Der fore-

teknologier, for derigennem at kunne justere boligens

slås, at det digitale informationsmateriale gøres lettere

indeklima gennem driftsfasen.

forståeligt for beboerne i udviklingen af fremtidige bære-

dygtige almene boliger. Det kunne eksempelvis supple-

boliger kunne være at sammenkæde kontekstafhængi-

res med mere brugerinvolverende processer bistået af

ge parametre som brugernes ”elementære livsvilkår” og

intern- eller ekstern faglig ekspertise.

”intelligent udnyttelse af naturens ressourcer og de giv-

Intentionen er, at kombinationen af en højisole-

ne klimatiske betingelser”. Der argumenters således for,

ret bygningskonstruktion kombineret med et teknisk

at det kunne understøtte langtidsholdbare bæredygtige

ventilationsanlæg skal bidrage til at reducere omkost-

løsninger. Argumentet for det er, at det på længere sigt

ningerne til varme og dermed reducere CO2-udslippet

giver mere modstandsdygtig (resilient) og bæredygtig

gennem driftsfasen. Brugererfaringerne viser, at den

arkitektur.

mekaniske ventilation med varmegenindvinding ikke

har fungeret optimalt for beboerne. Intentionen om at

etager. Brugererfaringerne er, at det upraktisk når man

kombinere en højisoleret bygningskonstruktion med et

har børn, da det levede liv hovedsageligt foregår i de to

262

Der argumenteres såedes for, at arkitekturen er

Der er blevet argumenteret for, at de lette præfa-

Målet i udviklingen af fremtidens danske almene

Der er boligtyper i ”Grøndalsvænge” fordelt på tre

nederste etager. Samtidig viser brugernes erfaringer, at

imødekommes for de første lejere, idet huslejen efter

indvendige trapper, der forbinder etagerne i flere etager,

moderniseringer øges for de efterfølgende lejere. De

ikke er børnevenlige, udgør en sikkerhedsrisiko samt

første lejeres mulighed for godtgørelse ved fraflytning vil

gør forældrene utrygge. Begge dele understøtter ikke

akkumulere en huslejestigning for nye lejere, med risiko

den sociale bæredygtighed i driftsfasen.

på sigt for at udgøre en barriere bag principperne om

Det hævdes, at bygherrens argument for at bygge

at kunne tilbyde billige almene boliger. Denne problem-

en bolig til en børnefamilie i tre etager er den økono-

stilling bør adresseres til bygherren ved udviklingen af

miske interesse i projektets billiggørelse for at imøde-

fremtidige bæredygtige almene boliger, således at ”gør-

komme kravet om at bygge billige almene boliger. Man

det-selv” i driftsfasen, som fremmer af brugeres sociale

kunne, med afsæt i brugerens erfaringer og bygherrens

bæredygtighed, ikke underminerer de almene boligsel-

interesse i billiggørelse, videreudvikle AlmenBolig+ som

skabers fremadrettede muligheder for at tilbyde billige

fremtidige bæredygtige almene boliger ved en afdæk-

boliger gennem AlmenBolig+.

ning af erfaringerne fra andre AlmenBolig+ projekter,

hvor boligmodulerne er i to etager. Man kunne udvide

skal være villige til at kommunikere digitalt med drifts-

opsamlingen med erfaringer fra andre boligprojekter i

administrationen. Men erfaringerne påpeger dels kom-

Danmark og udlandet, der på tilsvarende vis har bygget

munikationsproblemer, og at driftsadministrationen ikke

boligprojekter med lette præfabrikerede volumenele-

har været tilstrækkelig klædt på til at kunne varetage

menter. Argumentet er, at målet kan være at udvikle en

driften af “Grøndalsvænge”. Det er blevet en problem-

kombination af de præfabrikerede moduler i én- og to

stilling, der har været overladt til beboerne. Det tolkes

etager, som fortsat kan produceres med samme stan-

som en social bæredygtighed, der ikke har fungeret for

dard og prisniveau for derigennem at pege på løsninger,

beboerne i driftsfasen.

der kan fremme den sociale bæredygtighed i fremtidige

almene boliger i driftsfasen.

fysisk kommunikation med et driftspersonale som i en

Endnu et princip bag AlmenBolig+ er, at beboerne

Der hævdes, at idet at beboerne ikke har en direkte

I AlmenBolig+ princippet har beboerne frihed til at

traditionel almen boligbebyggelse, udfordrer AlmenBo-

indrette egen bolig. De kan vælge at opsætte andre

lig+ konceptet med en overordnet intention om at drifts-

køkkener, forandre badeværelset, etablere et ekstra

problemer i den bæredygtige lavenergibolig kan løses

badeværelse eller opsætte ekstra indvendige vægge.

via digital kommunikation til en driftsadministration. Den

Grundlæggende erfarer beboerne, at denne indbyg-

lange responstid efterlader beboerne med uløste drifts-

gede fleksibilitet er velfungerende, selvom de kreative

mæssige problemer som på sigt kan få negativ afsmit-

udfoldelsesmuligheder dog er begrænsede. Der argu-

tende virkning på funktionaliteten af den bæredygtige

menteres for, at beboernes mulighed for medindflydelse

almene lavenergibolig. Det tolkes som en hæmmer af

gennem ”gør-det-selv” i driftsfasen indskriver sig som

den miljømæssige bæredygtighed der ikke har fungeret

den ”Øko-Sociale Logik” med en prioritering af den bru-

for beboerne i driftsfasen.

gerdeltagende-design-proces. Det er et ”gør-det-selv”

princip, der giver beboerne værdi samt øget et fælles-

man, ifølge beboerne, altid kan få hjælp fra andre bebo-

skab, hvilket er parametre, der understøtter den sociale

ere mht. det drifts- og vedligeholdelsesmæssige, fælles

bæredygtighed gennem driftsfasen.

indkøb af f.eks. hårde hvidevarer m.v. Beboerne erfa-

Beboerne anvender i stedet for Facebook, hvor

Brugernes erfaringer viser dog at selve fleksibilite-

rer, at Facebook er en hurtigere kommunikationsform.

ten er relativ, da ændringerne i boligen til et vis omfang

Facebook er også et socialt digitalt medie, hvor bebo-

bliver stationære og dermed ikke fleksible i forhold til

erne har oprettet Facebook-grupper med forskellige

de næste lejere, der flytter ind. Der argumenteres for,

udvalg samt en byttecentral af brugt børnetøj, barne-

at de beboere der flytter ind som de første, har således

vogne m.v. Der argumenters for, at Facebook derved

en særlig mulighed for at præge boligen og et særligt

bidrager til fællesskabet, fællesgørelsen, deleøkonomi

incitament, da de kan få det investerede beløb refun-

og omfordeling.

deret ved fraflytning. Der bliver hævdet, at bygherre-

rens intentionen om at skabe billige boliger reelt kun

baseret kommunikationsinitiativ understøtter en lokal

Der er blevet argumenteret for, at et lokalt internet-

263

forankret bæredygtig udvikling. Det påpeges, at bru-

bredere social dimension af bæredygtighedsbegrebet.

gernes erfaringer viser, at bebyggelsen er karakterise-

Beboernes forslag om etablering af et fælleshus kan i

ret ved mange gangstier (pathways), der hver peger på

værste fald medføre, at bebyggelsen social lukker om

forskellige bæredygtige løsninger, som understøtter den

sig selv, og dermed tolkes som værende en hæmmer

økonomiske- miljømæssige- og sociale bæredygtighed.

for den eksisterende lokalforankrede sociale sammen-

Disse positive erfaringer bør medtages i udviklingen af

hængskraft.

fremtidige bæredygtige almene boliger.

Bebyggelsen har to forskellige boligtyper. Boliger

Men udfordringen er, at det typisk er de ressour-

med små haver, og boliger der har indgang fra en fælles

cesvage beboere, der ikke er på Facebook. Man bør

altangang. Der er beboerutilfredshed med indbliksgener

anvende brugerenes erfaringer i udviklingen af fremti-

i boligen og haverne, hvilket går ud over privatheden.

dige bæredygtige almene boliger, så disse beboergrup-

Erfaringer peger på, at haverne er fugtige og skygge-

per ikke bliver frakoblet vigtig viden, fællesskabet, fæl-

fulde uden optimale solforhold. Der argumenteres for,

lesgørelsen, deleøkonomi og omfordeling. Det hævdes,

at bebyggelsens udnyttelsesgrad har været optimeret

at en frakobling af de ressourcesvage beboere dermed

på bekostning af bomæssige kvaliteter. Brugernes erfa-

udfordrer den økonomiske- miljømæssige- og sociale

ringer rykker således ved det formålstjenstelige i valget

bæredygtighed i driftsfasen for kommende almene

”tæt-tæt-lav” som princip med en forestilling om, at

bæredygtige boligprojekter.

dette bebyggelsesmæssige greb udgør en kvalitet for

beboerne i driftsfasen.

Der foreslås, at man med fordel kan anvende bru-

gererfaringerne i udviklingen af fremtidige bæredygtige

almene, hvor der arbejdes på nye løsningsmodeller for

tidige bæredygtige AlmenBolig+ projekter med fordel

at sikre de ressourcesvage beboers tilkobling til fælles-

kunne arbejde mere intenst med rækkehusenes indbyr-

skabet og den afgørende viden om lavenergiboligen

des forskydninger, facadeåbningernes forskydninger,

under driftsfasen. En løsning kunne være, at der blev

analyse af sigtelinjer og skyggediagrammer for derigen-

indgået et samarbejde med en boligsocial medarbejder,

nem at imødekomme beboernes kritik ift. indbliksgener

som gennem en inddragende proces kunne inspirere

og manglende privathed. Det er en social bæredygtig-

og understøtte denne beboergruppes sociale sammen-

hed, der ikke har fungeret for beboerne. Det foreslås

hængskraft og derigennem fremme det helhedsoriente-

endvidere, at bebyggelsesplanerne fremadrettet ikke

rede bæredygtighedsbegreb i driftsfasen.

har en så høj udnyttelsesgrad med større indbyrdes

Afslutningsvis er der tale om et velfungerende socialt

afstand mellem rækkehusblokkene. Det er en løsning,

fællesskab i hverdagen. Det fælles ansvar for driften er

der går imod de overordnede intentioner med Almen-

afgørende elementer for, at der i det hele taget opstår

Bolig+ konceptet. Men det understøtter beboernes

noget socialt. Naboskabet vægter højt hos beboerne,

erfaringer ift. intimiderende indbliksgener og manglende

og nogle får private venner. Beboerne definerer fælles-

privathed. Det hævdes, at kunne bidrage med større

skabet som social bæredygtighed. Der bliver således

brugertilfredshed og dermed fremmer den sociale

hævdet, at det sociale samspil mellem bebyggelsens

bæredygtighed.

disponering af egne haver og beboersammensætning

som børnefamilier bidrager til en social bæredygtighed,

sociale fordele som boligerne med egne haver. Der er

der har fungeret for beboerne i driftsfasen.

ikke nogle steder, som inviterer til ophold og interaktion

Beboerne er dog utilfredse med, at bebyggelsen

naboerne imellem. Man kan argumentere for, at den

ikke har et fælles beboerhus. Derfor har beboerne fun-

fælles altangang ikke har bidraget positivt til den sociale

det alternative løsninger ved møder privat hos hinanden

bæredygtighed for beboerne i driftsfasen. Der argu-

eller benyttet de ledige lokaler i lokalområdet. Der argu-

menteres for, at man med fordel kan anvende bruger-

menteres, at den sociale bæredygtighed således har

nes erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige

fået ”fangarme” ud til det omgivende lokalmiljø. Argu-

almene boliger med henblik på udvikling af ”adgangs-

mentet er, at beboernes fællesskab, uden et fælles-

terrassen”. Kommende fælles altangange bør være ori-

hus, inddrager lokalmiljøet, som positivt bidrager til en

enteret til solsiden og samtidig være så dyb med en

264

Man kunne forstille sig, at man i udviklingen af frem-

Boligerne med den fælles altangang har ikke fået de

zone, som beboerne kan ”erobre” til et semi-privat forareal. Det hævdes at være et forslag, der fremadrettet kan fremme den sociale bæredygtighed i driftsfasen. Overodnet set er der, med AlmenBolig+, igangsat en ny dagsorden, hvor resultaterne tydeligt viser, at der er dele i den plan, som ikke er faldet på plads. Derfor bør planen revurderes som boligkoncept, når konceptet hvilket - åbenbart - er en nødvendighed for at skabe almene billige boliger i Danmark.

265

5. DISKUSSION

DISKUSSION AF PROJEKTETS RESULTATER

DISKUSSION AF PROJEKTETS RESULTATER Nærværende diskuterende kapitel indeholder en diskussion af projektets resultater. Kapitlet har til hensigt at ”holde spejlet oppe” og være kritisk overfor sit eget materiale. Er ”blinde vinkler” når man skal være ”djævlens advokat”?

BRUGERINVOLVERING

Undersøgelsens resultater viser en manglende involve-

hævde, at brugerinvolvering ville bidrage til projektejer-

ring af beboere, driftspersonale og driftsadministration,

skabet hos brugerne, hvilket betyder, at de påtager sig

når bæredygtige almene boliger programmeres og idé-

et medansvar for de trufne beslutninger. Brugerne skal

udvikles. De tre brugergrupper ser gerne, at de tidligt

dermed stå til ansvar for såvel de gode samt de min-

bliver involveret, således at de kan bidrage med deres

dre gode beslutninger for f.eks. beboerne, når man når

driftserfaringer samt idéer, drømme og ønsker for det

til driftsfasen. Brugernes medansvar kan samtidig lette

gode boliv. Formodningen om at brugerinvolvering først

ansvarsbyrden fra bygherren og rådgivernes skuldre,

skal foregå, efter vinderen af en arkitektkonkurrence er

når intentionerne bag bæredygtigeden ikke fungerer

fundet, står ikke mål med brugernes opfattelse af, hvad

som forudsat.

begrebet ”brugerinvolvering” dækker over. Fraværet af

involvering erfares derfor for utilstrækkeligt og fremstår

”Århuskonventionen” og ”Aalborg Charteret” beskri-

som en dimension af bæredygtighed, der ikke har fun-

ves forudsætningerne, for at et bæredygtigt samfund

geret for brugerne.

bygger på demokrati og åbenhed, hvor befolkningen

I ”Brundtland-rapporten” , ”Rio-deklarationen” , 67

Hvorfor skulle man inddrage brugerne? På den ene

deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det

side ville det være hurtigere, nemmere og billigere for

danske samfund bør arbejde engageret, hvis bæredyg-

en bygherre at fravælge brugernes involvering. Man

tig udvikling skal føres ud i livet. Brugerens deltagelse

ville på den ene side mene, at bygherren og boligor-

i beslutninger om, og gennemførelse af, strategien for

ganisationen hurtigere kunne komme i gang med at

bæredygtig udvikling er væsentlig. Det er en måde at

bygge projektet og samtidig spare tid og penge. Ved

bevæge samfundet i en mere bæredygtig retning, der

at fravælge en brugerinvolvering kunne bygherren og

skal findes med udgangspunkt i de lokale aktiviteter.

boligorganisationen slippe for ”besværet” med en lang

Det er bl.a. i borgernes daglige liv og -valg, at der skal

række møder, workshops, moderator, opfølgning m.v.

komme forandringer, som kan lede udviklingen i en

for derved at spare penge og tid til gavn for projektet.

bæredygtig retning.

Men man kan på den anden side mene, at brugerin-

I 2000 regulerede Folketinget ”Planloven”, hvilket

volvering grundlæggende handler om respekt for andre

betød, at kommunerne løbende skal udarbejde stra-

menneskers medbestemmelsesret. Derudover kan man

tegier for en bæredygtig udvikling i forhold til en Lokal

268

Agenda 21. Det lokale ”Agenda 21-arbejde” skal fort-

Omvendt kan man på den anden side, hævde at beslut-

sat medvirke til at opbygge en forståelse, for at bære-

ningsprocesserne er blevet for distanceret ift. de reelle

dygtig udvikling må ses i et globalt- og langsigtet per-

brugere og deres idéer, drømme og ønsker for det

spektiv, samtidig med at der skal handles lokalt.

gode boliv.

Undertegnede mener, at hvis man skal tage

”Brundtlands-rapportens”

tredelte

Der er, ifølge sekretariatsmedarbejderen fra By- og

forståelsesmodel

Boligministeriet i case 1, indført en udvidet dialog, som

af bæredygtighedsbegrebet til trone, bør der være en

medfører, at kommunerne er blevet pålagt et vis ansvar

ligelig vægtning af miljømæssig bæredygtighed, social

bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed, hvor brugerinddragelse, som social bæredygtighed, også gælder på lokalt bebyggelsesniveau, når nye bæredygtige almene boliger udvikles. Derudover mener undertegnede med henvisning 71 72 til ”Brundtland-rapporten” , ”Rio-deklarationen” , 73 74 ”Århuskonventionen” , ”Aalborg Charteret” samt 75 ”Planloven” i forhold til en ”Lokal Agenda 21”, at bygherrerne bør respektere og acceptere nødvendigheden af brugerinvolverende processer med deltagelse af driftsadministration, driftspersonale og beboere, på trods af argumentationen om manglende tid. Målet må trods alt være at bygge bæredygtige almene boliger, der fungerer for brugerne og gavner bæredygtigheden. I forhold til beboernes ”stemme” har den været repræsenteret gennem enten den lokale kommunalbestyrelse, hovedbestyrelsens beboerrepræsentanter eller af selskabsbestyrelsens beboerrepræsentation. Der argumenteres for, at det ikke er tilstrækkeligt blot at involvere de valgte bestyrelsesmedlemmer, hvis de ikke har erfaringer med at bo i bæredygtige boliger. Der peges derfor på, at beboerne bør være bredere repræsenteret, hvor beboere der har boet i bæredygtige almene boliger og deres erfaringer med fordel anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. En bredere repræsentation af brugere kan på længere sigt bidrage til projektejerskabet og motivation hos brugerne til at få bæredygtigheden i det færdigbyggede bæredygtige almene boligbyggeri til at fungere. På den ene side kan man ikke entydigt påstå, at ”beboerens stemme” ikke har været repræsenteret i udviklingsprocessen, da beboerne, netop gennem beboerdemokratiet, er repræsenteret gennem en hovedbestyrelse eller selskabsbestyrelse. Man kan endvidere hævde, at den lokale kommunalbestyrelse, som repræsentanter for beboerne i Ikast Kommune, derved repræsenterer ”beboerens stemme”, når nye almene boligbyggerier udvikles. 70

til at føre dialog med deres lokale boligorganisationer.

Lotte Jensen et al.

og Lars A. Engberg

påpe-

ger, at det er en ulempe, hvis beboersammensætningen på det beboerdemokratiske niveau er for ensidig, idet beboerdemokratiet ofte er overrepræsenteret af de ældre aldersgrupper med dansk oprindelse. En anden ulempe er endvidere, at yngre beboere og beboere med anden etnisk oprindelse generelt ikke engagerer sig i beboerdemokratiet - hverken i afdelingsbestyrelsesar79

bejdet eller i afdelingsmøderne.

Med henvisning til Lotte Jensen et al. og Lars A. 81

Engberg

er det, ifølge undertegnede, derfor ikke til-

strækkeligt, at kommende beboere blot repræsenteres gennem en hovedbestyrelse, selskabsbestyrelse eller kommunalbestyrelse. Der bør være et fokus på, at de tre brugergrupper tidligt bliver involveret i samarbejdet med kommunen og boligorganisationen, således at de kan bidrage med deres driftserfaringer samt idéer, drømme og ønsker for det gode boliv. Undertegnede mener, at hvis man skal bevæge samfundet i en mere bæredygtig retning skal det findes med udgangspunkt i de lokale aktiviteter på bebyggelsesniveau.

Resultaterne viser, at en bredere repræsentation af

brugere, der inddrages under udviklingsprocessen, på længere sigt kan bidrage til projektejerskabet og motivation hos brugerne. Projektejerskab og motivation vil grundbetingelser for at få bæredygtigheden i det færdigbyggede bæredygtige almene boligbyggeri til at fungere.

Hvornår er det så relevant at inddrage brugerne?

Man kan på den ene side sige, at det kun er relevant at inddrage driftspersonalet og driftsadministrationen tidligt i processen. Man ville her kunne drage fordel af deres driftserfaringer, når nye bæredygtige boligprojekter udvikles. Man kunne undlade inddrage beboerne i processen, da man alligevel ikke ved hvilke beboere, der flytter ind. Omvendt kan man på den anden side ikke forvente, at driftspersonalet, driftsadministrationen og bygherren kender til idéer, drømme og ønsker for det 269

gode boliv. Det er idéer, drømme og ønsker, som bedst

projektejerskabet og motivation hos brugerne for at

bringes ind på programmeringsfasen, hvis det skal have

få bæredygtigheden i det færdigbyggede bæredyg-

en relevans for beboerne.

tige almene boligbyggeri til at fungere. Undertegnede

Hvor skulle brugerinddragelsen foregå? På den ene

mener, at en større grad af brugerinddragelse respek-

side kunne man forstille sig, at en brugerinddragelse,

terer andre menneskers erfaringer som værende et

med afholdelse af møderne lokalt i Ikast, kunne under-

bidrag til udviklingen af nye projekter. Der kunne der-

støtte, at driftsadministrationen følte, at de var blevet

med anlægges en bredere helhedsbetragtning ift., hvad

”set og hørt”. Det antages at signalere en seriøsitet

bæredygtighed handler om med henvisning til bære-

overfor brugerne, hvis ”dem” fra København tog ”helt” til

dygtighedens tredelte forståelsesmodel.

Ikast. Dét, at ”dem fra hovedstaden” gerne ”ofrede” den

at social bæredygtighed er ligeså vigtig en parameter

fornødne tid på at tage ”helt” over til ”dem i provisen”.

i bæredygtigt alment boligbyggeri, såvel som den øko-

nomiske- og miljømæssige bæredygtighed.

At imødekomme brugerne på dette punkt, kan

Pointen er,

understøtte deres projektejerskab og motivation. Men

på den anden side ville det betyde, at det forretnings-

udover minimere mytedannelse, negative narrativer,

førende boligselskab f.eks. i case 1 skulle rejse ”helt” til

fremme kommunikationen samt øge viden og informa-

Ikast, når man skulle mødes. Afstanden mellem Køben-

tion. For hvad nytter det at springe brugerinvolveringen

havn og Ikast ville givetvis også udgøre en barriere i sig

over, hvis brugerne derefter føler sig overset og mind-

selv grundet den lange rejsetid.

sker ejerskabet af projektet? Hvad er glæden ved at

Ifølge Jesper Ole Jensen et al.

Ved at inddrage de tre brugergrupper kan man der-

er det centralt at

bygge et alment bæredygtig boligbyggeri, hvis det ikke

forstå, hvordan beboerdemokratiet fungerer, for at

fungerer for hverken brugerne eller gavner bæredygtig-

kunne gennemføre tiltag rettet mod en lokal bæredyg-

heden?

tig omstilling. Der er eksempler på, at direktionen og driftsadministrationen ønsker at gennemføre en række ændringer eller forbedringer, som imidlertid ikke er blevet realiseret, da man ikke i tilstrækkelig grad har været opmærksom på, at det i sidste ende er beboerne, der 83

bestemmer.

Derudover har AlmenNet udgivet publikationen

”Den beboerdemokratiske proces 02 - fra skema A til 84

skema C”

som en retningsgivende vejledning ift. bru-

gerinvolvering i alle byggeriets faser. Publikationen definerer den indledende del af byggeriets fase som ”inddragelse i tegne- og regne-fasen”. I denne fase pointeres det: ”(…)…at man skal være meget opmærksom

på at skabe gode vilkår for samarbejdet og den fælles ansvarsfølelse for projektet. …(..).. Man risikerer altså let, at de aktive beboere bliver – eller føler sig – misforstået. Ligesom de intentioner og værdier, der har ligget 85 i projektet fra starten, bliver glemt.” Undertegnede mener, at der på den ene side er et paradoks i, at AlmenNet, på vegne af de almene boligorganisationer i Danmark, pointerer vigtigheden af en tidlig brugerinvolvering, når det ikke praktiseres i virkeligheden. Der er samtidig den sondring, at en bredere repræsentation af brugere på længere sigt kan bidrage til 270

RAMMEBELØBET

Undersøgelsens resultater viser forskelle mellem ini87

tiativtagernes , bygherrernes og arkitekternes 89

ambitioner

høje

til bæredygtighed overfor rammebeløbets 90

økonomiske loft.

Er statens rammebeløb ikke en faktor, som alle

almene boligselskaber i Danmark må leve med – uagtet ønske om bæredygtighed?

På den ene side er der et statsligt fastlagt loft for,

hvor meget et alment boligbyggeri må koste pr. kvadratmeter. Men på den anden side står det statslige fastsatte rammebeløb ikke mål med de ofte (velmente) politiske målsætninger, boligorganisatoriske strategier eller arkitektoniske ambitioner om at imødekomme en mere bæredygtig omstilling gennem det almene boligbyggeri.

Begrundelserne for, at det er vanskeligt at holde sig

indenfor rammebeløbets økonomiske loft er, at bæredygtige almene boliger er dyrere at bygge end traditionelle almene boliger.

På trods af ekstraordinære for-

højelser af rammebeløbet har byggerierne stadigvæk 92

ikke stået mål med ambitionerne. Årsagerne har bl.a. 93

været et for ambitiøst arkitektkonkurrenceprogram, for

høje markedspriser (case 2), for høj teknologisk kom95

også er en barriere ift. implementering af rentabel drift 101

pleksitet samt anvendelse af nye byggematerialer.

i byggeriet.

mebeløbet ift. denne driftsmæssige parameter, udgør

Såkaldte ”sparerunder” er således blevet et alminde-

Undersøgelsen påpeger dermed, at ram-

ligt efterspil under udbuds-, tilbuds- og kontraheringsfa-

en barriere for selv et traditionelt alment boligbyggeri.

serne for at imødekomme rammebeløbets økonomiske

loft.

Undertegnede vurderer, at rammebeløbets øko-

Men ”sparerunder” kan således medvirke til en

nomiske begrænsninger udfordrer de bæredygtige

reducering af de bæredygtige tiltag. ”Sparerunderne”

almene boligers arkitektoniske kvaliteter herunder bl.a.

har ikke kun rationaliseret de arkitektoniske kvaliteter

materialernes livscyklus samt vedligeholdelses- og

og den miljømæssige- og økonomiske bæredygtighed,

driftsomkostninger. Undertegnede hælder til, at statens

de har til en vis grad også beskåret idéerne, der skulle

interesse for den kortsigtede billiggørelse står overfor

stimulere den sociale bæredygtighed.

dyrere men mere langtidsholdbart og bæredygtigt byg-

En undersøgelse fra Teknologirådet, vedr. miljørigtigt

geri. Rammebeløbets kortsigtede økonomiske gevinst

byggeri, viser, at rammebeløbet er svært eller næsten

kan derved blive en barriere for den bæredygtige-, øko-

umuligt at holde, hvis der skal bygges miljømæssigt.

nomiske- og miljømæssige diskurs men også hæmme

den tilsigtede sociale bæredygtighed.

Er det fordi almene bæredygtige boliger er dyrere at

opføre end andre boliger? På den ene side viser resulta-

terne fra nærværende undersøgelse, at rammebeløbets

ne bæredygtige boliger, hvis det bliver på bekostning

Hvorfor skal man bygge eksperimenterende alme-

økonomiske loft har en begrænsende og regulerende

af robuste byggematerialer, der ikke kan klare sig ift.

indflydelse på udformningen af to cases. Enten er dele

det danske klima? Hvad ville glæden være at bygge et

af de bæredygtige tiltag aldrig blevet realiseret (case 1

alment bæredygtig boligbyggeri, hvis det går ud over

og 2), eller også har det været på bekostning af robuste

de arkitektoniske kvaliteter herunder bl.a. materialernes

byggematerialer, der gør sig godt ift. det danske klima

livscyklus samt vedligeholdelses- og driftsomkostnin-

(case 2). Der er en antagelse om, at rammebeløbets

ger. Gavner rammebeløbet bæredygtigheden?

økonomiske begrænsninger udfordrer de bæredygtige almene boligers arkitektoniske kvaliteter herunder bl.a. materialernes livscyklus samt vedligeholdelses- og driftsomkostninger.

På den ene anden side kan man argumentere for,

at bæredygtigheden i sig selv ikke bør koste mere end andre boliger. Den almene sektor har en historisk lang tradition for at inddrage dygtige arkitekter i udviklingen af alment boligbyggeri med en lang række fine eksempler på alment boligbyggeri af høj arkitektonisk- og æstetisk kvalitet, der ikke har været omkostningstun99

ge at opføre. Målet må, med det afsæt, være, at der bygges et velgennemtænkt og velbearbejdet grundlag, hvor der fortsat kan bygges indenfor rammebeløbet med arkitektonisk- og bæredygtig kvalitet. For at imødekomme denne udfordring kunne arkitekterne fravælge den teknologikske kompleksitet og i stedet for lade sig inspirere af samspillet mellem bygningskonstruktion og bygningsintegrerede løsninger, som kendes fra den 100

traditionelle klimatilpassede arkitektur.

I en rapport udarbejdet af Torben Damgaard og Pia

Bruun Eriksen fra Syddansk Universitet, retter forfatterne fokus på at rammebeløbets strukturelle opbygning

VIDEN OG INFORMATION

Der er typiske træk for case 1, 2 og 3, hvor den fornødne viden og information om bebyggelsernes bæredygtige tiltag ikke er blevet videregivet til beboerne, driftsadministrationen eller driftspersonalet på en måde, der har understøttet intentionerne bag bæredygtigheden (case 3 med den variation at der ikke er et driftspersonale).

Resultaterne viser, at årsagerne bl.a. har været

manglende overdragelse af informationer og viden, manglende motivation,

102

manglende tid

103

104

informationsmaterialet kun forelå på tysk, 105

tionsmaterialet ikke eksisterer 106

ret,

samt at

at informa-

eller er for komplice-

eller at beboerne ikke læser informationsmateria-

let, selvom det foreligger.

107

Der er blevet argumenteret

for, at manglende viden og information har været en barriere for at få intentionerne bag bæredygtigheden til at fungere for brugerne.

Men kan man overhovedet forudsætte, at alle bebo-

erne læser informationsmaterialet for at få den fornødne viden om det bæredygtige projekt? På den ene side kan man argumentere for, at det bør være beboernes egen 271

forpligtigelse af tilegne sig den fornødne viden og infor-

årsag til, at driftspersonalet ikke prioriterer service-

mation om bebyggelsernes bæredygtige tiltag. Bære-

ring af beboerne.

dygtige boliger har bl.a. forskellige teknologier, hvilket

“boligsocial-miljømedarbejder”, der kan motivere og

betyder, at beboerne ikke kan undlade at læse og forstå

rådgive beboerne i forhold til intentionerne bag arkitek-

informationsmaterialet, med mindre det vil få negative

turen. Det skulle etableres som et samarbejde med det

konsekvenser ift. et forringet indeklima, øget energifor-

lokale driftspersonale i et samspil mellem de brugernæ-

brug m.v.

re forhold og de sociale aktiviteter.

113

Der peges på ansættelse af en

114

Men på den anden side er beboersammensætnin-

Hvorfor foreslå ansættelse af en “boligsocial-mil-

gen i almene boliger netop karakteriseret ved at repræ-

jømedarbejder”? Burde det ikke bare være som i en

sentere både ressourcestærke- og ressourcesvage

traditionel bolig? Er ansættelse af en “boligsocial-miljø-

beboere. Ud fra den forudsætning kan man således

medarbejder” ikke en dyr løsning? På den ene side ville

ikke forudsætte, at alle beboerne læser og forstår et

ansættelse af en “boligsocial-miljømedarbejder” være

informationsmateriale. Man kan heller ikke forudsætte,

en økonomisk dyr løsning, der vil øge driftsomkostnin-

at alle beboere nødvendigvis har den fornødne motiva-

gerne. Man kan hævde, at det vil blive en yderligere

tion eller interesse for det bæredygtige projekt.

økonomisk byrde for beboerne. På den ene side kunne

Ifølge Jesper Ole Jensen et al.,

108

er udfordringerne

en ”boligsocial-miljømedarbejder” bidrage til at nå inten-

med bæredygtigt byggeri, at det typisk er anderledes i

tionerne med bæredygtigheden. Hvis beboerne på den

sin konstruktion end almindeligt byggeri. Bæredygtigt

ene side sparer penge ved et nedsat forbrug, skal det

byggeri kan derfor være anderledes i forhold til opvarm-

på den anden side stå mål med meromkostningen ved

ning, udluftning, anvendte teknologier m.v. Det indebæ-

ansættelse af en “boligsocial-miljømedarbejder”.

rer, at disse boliger er anderledes mht. den fornødne

viden og håndtering af de driftsmæssige forhold.

109

Det interessante i denne sammenhæng viser para-

dokset med en ”parameterkorrelation”, hvor brugernes

Det kan således være problematisk, hvis brugerne ikke

besparelser skal stå mål med meromkostningen.

har det fornødne kendskab til funktionaliteten af byg-

geriets bæredygtige intentioner.

110

Driftspersonalet i danske almene boligbebyggelser

Jesper Ole Jensen

har, ifølge Jensen, J.O. et al., ikke den fornødne tid til

et. al argumenterer for, at miljøindsatsen hænger sam-

at servicere beboerne. Årsagen er, at beboerne typisk

men med den viden, de ressourcer, den organisering

vægter at have så økonomisk billig administration af

og den motivation, der er tilstede lokalt. Miljøstyret byg-

boligbebyggelsen som mulig i forhold til driftsydelserne.

ningsdrift handler om hård teknisk viden og forståelse

Beboerne fokuserer typisk på driftsudgifterne og sjæl-

for beboernes boligkultur og livsstil - hvis en af delene

dent på besparelserne.

111

115

mangler, kan det være svært at gennemføre.

gernes rolle også medfører krav til bygningsdriften.

Undertegnede mener, at nærværende undersøgel-

ses resultater understøtter tidligere resultater af Jesper 102

Ole Jensen et al.,

Omvendt pointerer Bordass og Leaman, at bru116

Chris Twinn argumenterer for, at man bør tage hensyn

der viser en sammenhæng mellem

til brugernes rolle samt krav til bygningsdrift for at kunne

brugerens manglende viden og information som barri-

imødekomme intentioner om helhedsorienteret tilgang

ere for at få intentionerne bag bæredygtigheden til at

til bæredygtighed.

fungere for brugerne. Hvordan kan det være, at afgø-

rende informationsmateriale ikke er oversat til dansk?

lokale initiativtagere og -ildsjæle bag god bæredygtig

Eller hvis informationsmaterialet ikke længere udleveres

bygningsdrift i den almene sektor. Samtidig bør der ved

til beboerne?

god ejendomsdrift bidrages med vejledning i driftsfor-

hold og integration af miljømæssige forhold.

Der tegner sig et billede af manglende rettidig omhu

117

Jensen, J.O. et al.

118

argumenterer for, at der ligger

119

ved implementering af den fornødne viden og infor-

mation, når kompliceret bæredygtigt alment boligbyg-

om et bæredygtigt alment boligprojekt noget, der kræ-

geri overdrages til beboerne, driftsadministrationen eller

ver økonomi og ressourcer. Oftest er det ikke arkitekten,

driftspersonalet.

der fungerer som rådgiver for brugerne ved overførelse

af viden om bæredygtigheden ved idriftsættelsen. Det

272

Undersøgelserne viser, at manglende tid bl.a. er

Ifølge arkitekten i case 2, er en overdragelse af viden

er typisk totalentreprenøren, der indsamler datamate-

kulturelle udfordringer opstod to negative narrativer om

riale om funktionaliteten af diverse anlæg, vedligehold,

bebyggelsen.

servicering o.s.v. Det samles herefter til en drifts- og

vedligeholdelsesmanual, der overdrages til boligforenin-

Kjeld Hansen, der harcelerede over, at ambitionerne til

120

gens- eller boligselskabets driftsadministration.

”Økohus 99” ikke var høje nok fra konkurrencestillerens

Undertegnede understøtter, ligesom Bordass og 121

Leaman,

122

Chris Twinn

123

og Jensen, J.O. et al. ,

at god ejendomsdrift bør bidrages med vejledning i driftsforhold samt integration af viden og information om boligernes bæredygtige tiltag. Ligesom arkitekten fra case 2

124

fremhæver undertegnede nødvendighe-

den af, at det kræver økonomi og ressourcer for at få bæredygtigt byggeri til at fungere. Men hvordan kan det være, at bygherren ikke har fokus på denne problemstilling? Hvordan kan man være optaget af at optimere det driftsmæssige forhold i den almene sektor, når man tilsidesætter de grundlæggende vilkår til overførelse og implementering af viden og informationer på brugerniveau?

Brugernes erfaringer bør derfor anvendes for at imø-

dekomme tilsvarende problemstillinger ved udvikling af fremtidige bæredygtige almene boliger. Men hvordan sikrer bygherrer, at den fornødne viden og information tilgår beboerne, driftspersonelset og driftsadministrationen?

Det første narrativ stammer fra en anmeldelse af

Kan bygherrer forudsætte, at entreprenører, arkitek-

ter, ingeniører og andre rådgivere sikrer en professionel ”overleveringsforretning” af den fornødne viden og information til driftspersonalet og driftsadministrationen? Kan man forudsætte, at alle beboere har interesse og motivation til at få intentionerne bag bæredygtigheden til at fungere i almene boliger? Og hvorfor kræver det så meget af de tre brugergrupper mht. til informering for at få bæredygtigt alment boligbyggeri til at fungere? Er det

virkelig bæredygtigt?

NARRATIVER OG LOKAL KONTEKST

Under idriftsættelsen af specifikt case 1 var der ikke den store interesse i lokalsamfundet for det nye eksperimentielle bæredygtige boligbyggeri og den moderne arkitektur. Den lokale kultur i Ikast var langt mere orienteret mod det traditionelle boligbyggeri, hvilket medførte, at boligerne i begyndelsen stod tomme. Boligorganisationen iværksatte forsøg gennem ”imagemøder” for at fremme lokalsamfundets interesse. Udover de lokale

side og beskrev projektet gennem metaforen ”ørneflugt

med benene på jorden”. De mange tomme boliger i case 1 var samtidig også noget, den lokale presse fik fokus på og skrev om projektets manglende funktionalitet, bl.a. at der ikke var plads til en ovnplade i vasken. Den lokale avis afslutter deres artikel med det andet narrativ ”ørnen der ikke kunne flyve” som en omskrivning af det første narrativ ”ørneflugt med benene på jorden”. Den lokale presse bar dermed til bålet med en metafor og et narrativ om et bæredygtigt prestigeprojekt, der havde svært ved at leve op til forventningerne. Det tredje narrativ er ”Øko-light”. Det handler om, at man i driftsadministrationen havde den opfattelse, at man ikke fik det bæredygtige almene boligprojekt, som man var stillet i udsigt. Årsagerne var bl.a., at rammebeløbet ikke kunne honorere initiativtagernes- og arkitekternes høje bæredygtige ambitioner, at driftsadministrationen ikke havde været involveret i programmeringsog idéfasen samt at entreprenørerne og rådgiverne ikke havde ”overleveret” projektets fornødne viden og information om de bæredygtige tiltag. Driftsadministrationen mener således, at de har ”fået stukket projektet ned i halsen” og efterfølgende ”var blevet efterladt på perronen” med alle problemerne. Der er blevet argumenteret for, at de negative narrativer har været hæmmer for den miljømæssige- og sociale bæredygtighed. Var den negative omtale af anmelderen og af den lokale presse berettiget? På den ene side var det oplagt, at et så anderledes boligprojekt ville få pressens særlige opmærksomhed set i lyset af dets nytænkende måde, som beboerne skulle bo på. Det er måske ikke så underligt, at den gængse borger i Ikast ville være skeptisk ved at skulle bo i den nye eksperimenterende bebyggelse. Det er derfor naturligt, at det mødte kritik. Problemet var, at det forretningsførende selskab ikke fulgte op på pressens kritik. Omvendt kan man sige, at Ikast med ”Økohus 99” kom på forkant med den nye bæredygtige boligarkitektur i Danmark. Projektet appellerede til mennesker i 125

273

lokalområdet, der ikke ønskede at bo traditionelt, og det

Som arkitekten og den tidligere bygherre ræsonnerer,

ville dermed give positive tilkendegivelser.

havde Ikast Kommune, i sin iver for at promovere den

Var projektet for uambitiøst, som Kjeld Hansen

politiske kommunale bæredygtighedspolitik, ikke i til-

skriver i artiklen ”Ørneflugt med benene på jorden”? I

strækkelig grad afkodet lokalsamfundets manglende

forhold til omfanget af bæredygtige tiltag kan man nok

interesse for at bo i et avanceret bæredygtigt boligbyg-

som fag-specialist på området altid have ønsket sig

geri.

endnu mere økologi,

126

128

Arkitekten påpeger, at man nok var en smule

ift. hvad der har været økono-

arrogant ift. den lokale kontekst i Ikast. Man ville have

misk muligt at realisere. Det er tænkeligt, at kritikken

grebet sagen anderledes an i dag og gjort væsentligt

ikke var berettiget, idet case 1, i en dansk kontekst, har

mere ud af at aflæse de lokale kulturelle forhold.

markeret sig som værende et væsentligt og banebry-

dende økologisk boligprojekt.

KAB undervejs i udviklingsprocessen burde have været

mere i kontakt med borgerne lokalt i Ikast.

Hvorfor opstod metaforen og narrativet ”Øko-light”?

129

Sekretariatsmedarbejderen argumenterer for, at 130

Ikke mindst

På den ene side var boligorganisationen og driftsadmi-

kontakt til den lokale presse hvilket muligvis var medvir-

nistrationen uden indflydelse under programmeringen

kende til, at der blev opbygget en fortælling, som kan

og idéudviklingen af case 1. Der var samtidigt sparer-

vise sig at have været forvrænget.

under, hvor bæredygtige tiltag aldrig blev etableret, da

projektøkonomien ikke kunne overholde rammebelø-

et nytænkende økologisk projekt, der ville sætte Ikast

bets forhøjede økonomiske loft. Man kan hævde, at de

på ”landkortet” som en arkitektonisk,- politisk og øko-

økologiske tiltag blev reduceret. Men på den anden side

logisk manifestation. Omvendt vurderes projektet ikke

indeholder bebyggelsen betydelige bæredygtige tiltag

at være så ekstravagant og eksperimenterende i dets

set i lyset af rammerne for et alment boligbyggeri. Det er

arkitektur. Arkitekturen rummer en vis pragmatisme, der

således ikke rimeligt at ”trække projektet ned”, da ræk-

bør kunne indpasses i en lokal kontekst som Ikast.

kehusene i deres disponering lever op til grundidéerne

bag den zoneopdelte bolig.

det er, når ”hovedstaden” og ”provinsen” har et uhen-

Man kan på den ene side argumentere for, at bolig-

sigtsmæssigt samarbejde. Undertegnede mener, det er

foreningens manglende indflydelse på projektet bidrog

ærgerligt, hvis de gode intentioner om at skubbe til en

til narrativet ”Øko-light”. På den anden side skyldtes

131

Undertegnede mener, at et byggeri som case 1 var

Undersøgelsens resultater viser, hvor komplekst

bæredytige udvikling strander på basis af manglende

den manglende brugerinvolvering fra initiativtagerens,

brugerinvolvering med mytedannelse og negative nar-

det forretningsførende boligselskab og fra kommunes

rativer til følge.

side muligvis manglende viden om, hvilken negativ

betydning det har for brugerne ikke at blive ”set og hørt”

medarbejderen og arkitekten, at man fremadrettet bør

på det rette tidspunkt.

have respekt for den lokale kontekst og gøre sit ”hjem-

mearbejde” ved at for-undersøge de lokale kulturelle

Var det den rette beslutning at placere case 1 i

Undertegnede understøtter, ligesom sekretariats-

132

Ikast? På den ene side er Ikast præget af en traditio-

forhold, interesser m.v.

nel kultur, hvorfor det var dristigt at placere et så eks-

perimenterende bæredygtigt boligprojekt som case 1 i

håndterer pressen professionelt.

Derudover bør man have en politik for, hvordan man

Ikast. I By- og Boligministeriet vidste man, at interessen afhang af beboernes motivation.

127

Byggeriet har

virket fremmed på lokalsamfundet i Ikast, hvad angår arkitekturens æstetik, byggematerialer og funktionalitet. Kommunen burde forinden have undersøgt, om der var en opbakning til et så anderledes projekt i lokalsamfundet. På den anden side; hvis man skal understøtte den bæredygtige omstilling i hele Danmark, skal man som kommune turde satse på nytænkning – ikke kun i de større byer, men også i provinsen. 274

ÆSTETIK

For arkitekten var boligernes æstetik specifikt i case 2 i sig selv en dimension af bæredygtighedsbegrebet. Arkitekten fremhæver, at intentionen med arkitekturen derfor ikke udelukkende handlede om et lavenergibyggeri, hvor beboerne skulle spare på energi. Intentionen bag bæredygtighed refererer i dette projekt til en tolkning af bæredygtig arkitektur, hvor arkitekturen ”skal give noget

tilbage til beboerne”. Det uddybes ved, at æstetikken

digt kan pege på, at æstetikken i sig selv ikke kan stå

ses som en værdisætning i sig selv og en udlægning

alene som social bæredygtighed, der fungerer for bru-

af ”det gode liv” - her defineret som et bidrag til den

gerne.

sociale bæredygtighed.

De tre brugergruppers erfaringer med æstetikken i

137

I arkitektforeningens vision til bæredygtighed

med henvisning til Beim m.fl.

138

beskrives, at arkitektur

case 2 er dog meget varieret. Få beboere og dele af

bør være bundet op på mere end billeder. Det pointe-

driftsadministrationen mener, at arkitekturen i case 2 er

res, at arkitektur, udover æstetikken, også bør indbe-

æstetisk flot. Det fremhæves, at det netop var æstetikken, som dommerkomitéen faldt for i arkitektkonkurrenceforslaget. Brugerne forklarer det ud fra, at rækkehusene er flotte, og at de fremstår som et forbillede for andre danske- og udenlandske boligselskaber som et godt eksempel på et dansk bæredygtigt alment rækkehusbyggeri. Andre brugere mener, at arkitekturen er uskøn, og at den arkitektoniske form ikke står mål med funktionaliteten. Der er blevet argumenteret for, at en optagethed af arkitekturens ikoniske udtryk ”giver noget tilbage til brugerne” ikke entydigt kan pege på, at æstetikken i sig selv ikke kan stå alene som social bæredygtighed, der fungerer for brugerne. 133 Case 2 tolkes, med henvisning til Guy og Farmer, at repræsentere den ”Øko-Æstetiske Logik”, hvor bæredygtigt byggeri har fokus på de arkitektoniske æstetiske værdier. På den ene side deler arkitektens valg af den ”Øko-Æstetiske Logik” vandene blandt arkitekter, i hvor høj grad æstetikken i sig selv bidrager til den sociale bæredygtighed. Omvendt skal bygherren vel ikke bevidst bygge almene bæredygtige rækkehuse uden arkitektonisk kvalitet med fokus på æstetikken? Er det ikke blot en modetrend at vægte æstetikken så højt? På den ene side har man gennem tiderne, blandt arkitekter, haft forskellige vægtninger ift. arkitekturens tre ”ben”; ”skønhed, brugbarhed og holdbarhed”. Under modernismen i 1920’erne var arkitekterne 134 eksempelvis optaget af boligen og brugbarheden , op gennem 1940’erne var der fokus på holdbarheden og 135 den traditionelle byggeteknik, og i 1990’erne var man 136 fascineret af det billedmæssige formsprog. Det er måske ikke så opsigtsvækkende, at arkitekterne i case 2 tager afsæt i det æstetiske formsprog, men det interessante i denne sammenhæng er, når det fremhæves, at æstetikken i sig selv er fremmer af den sociale bæredygtighed. På den anden side viser resultaterne, at en optagethed af arkitekturens ikoniske udtryk som ”giver noget tilbage til brugerne” ikke enty-

fatte begreberne brugbarhed og holdbarhed.

Undertegnede mener, at case 2 repræsenterer den

”Øko-Æstetiske Logik” som et tidstypisk billede på arkitekturens vægtning af skønhed.

Men resultaterne viser forskellige erfaringer med

æstetikken, der ikke entydigt kan pege på, at æstetikken i sig selv ikke kan stå alene som social bæredygtighed, der fungerer for brugerne. Det begrundes med, at bæredygtig arkitektur også bør omhandle begreberne

brugbarhed og holdbarhed, for derigennem at fremme brugerens værdisætning af den sociale bæredygtig139 hed. Undertegnede understøtter, ligesom arkitektforenin140 141 gens vision til bæredygtighed og Beim m.fl., diskursen for en bredere helhedsforståelse af arkitekturrens tre ”ben” - skønhed, brugbarhed og holdbarhed. Den danske tradition for almene rækkehusbebyggelser viser gode eksempler, hvor den sociale bæredygtighed trives på trods af en mere pragmatisk tilgang det æstetiske eksempelvis ”Lægeforeningens Boliger” af arkitekt M.B. 142 Bindelsbøll, ”Skriverhusene” af arkitekt Boje Lundga143 ard et. al. samt ”Tinggården 1” tegnet af Tegnestuen 144 Vandkunsten. Målet må være, at arkitekter får et bredere kendskab til brugernes erfaringer med arkitektur. Hvordan påvirker æstetikken beboerne? Hvordan er brugerens oplevelse af arkitektur? Hvordan kan man opfylde brugernes behov på det punkt? Det peger på nye undersøgelser for at få ny viden.

TEKNOLOGI

Der tegner sig et mønster på tværs af case 1, 2 og 3 ift. implementering af komplicerede bygningsintegrerede teknologier, som har til hensigt at sikre beboerne et godt indeklima og fremme miljømæssig- og social bæredygtighed. Resultaterne viser en sammenhæng mellem overkompliceret teknologi, der miljømæssigteller socialt bæredygtigt ikke har fungeret for de tre bru275

147

gergrupper gennem driftsfasen.

ukompliceret teknologien er.

Leaman og Bordass

Årsagerne har bl.a. været, at beboerne, driftsperso-

argumenterer for, at man fremmer brugertilfredsheden,

nalet og driftsadministrationen ikke kender til teknolo-

jo mindre den teknologiske kompleksitet er, og jo min-

gierne og funktionaliteten, at der har været konstateret

dre teknologien kræver af driftsmæssig årvågenhed.

fejl i teknologien, at teknologierne ikke har været korrekt

Derudover fremhæver de engelske forskere, at bruger-

145

indstillet ved idriftsættelsen

148

samt, at beboerne bruger

tilfredsheden øges, jo mere kontekstuafhængig arki-

teknologierne forkert. Følgevirkningerne er bl.a. et øget

tekturen er, i kombination med beboernes mulighed

energiforbrug, hvilket kan have påført beboerne uret-

for selv at kunne regulere arkitekturens teknologier for

146

149

mæssige ekstraomkostninger under driftsfasen.

derigennem at kunne justere boligens indeklima.

Hvis driftsadministrationen på den ene side ikke har

Det er muligt, at bygherren ikke har kendskab til,

fået overleveret den fornødne viden og information om

at brugernes manglende kendskab til teknologierne er

teknologierne (f.eks. fra entreprenørerne, rådgiverne

en hæmmer af den miljømæssige- og sociale bæredyg-

el.lign.), kan man på den anden side sige, at de ikke

tighed. Omvendt mener undertegnede, at bygherren,

har forudsætninger for at videregive knowhow til drift-

på vegne af de tre brugergrupper, har det overordnede

spersonalet. Det betyder for driftspersonalet, at hvis de

ansvar, for at en almen rækkehusbebyggelse er velfun-

ikke kan få basal viden om teknologierne fra driftsad-

gerende - også mht. teknologiproblematikken. Det bør

ministrationen, er de afhængige af at få faglig indsigt

derfor være bygherren, der finder løsninger på denne

udenfor boligorganisationen (f.eks. ekstern servicebe-

problemstilling. Kunne man rette henvendelse til rådgi-

søg, telefonisk kontakt til leverandørerne el.lign.). Ende-

verne, entreprenørerne m.v.? Bør bygherren ikke inte-

lig er beboerne afhængige af at få viden og indsigt fra

ressere sig mere for en reel løsning af de brugernære

enten driftspersonalet eller driftsadministrationen. Hvis

problemer?

beboerne ikke kan få den fornødne baggrundsviden

fra en af de to brugergrupper, er de afhængige af at få

nologierne har ikke været korrekt indstillet ved idriftsæt-

faglig indsigt fra anden side (f.eks. internettet, naboen,

telsen.

venner, familie).

ret bygningskonstruktion og -teknologi følgevirkninger

Der har været konstateret fejl i teknologien, og tek150

Derudover giver kombinationen af en højisole-

Man kan på den ene side hævde, at de tre bru-

i form af dårligt indeklima f.eks. overophedning, tørt

gergrupper selv har et ansvar for, at der tilflyder dem

indeklima med irritation i øjne, udtørrede slimhinder eller

tilstrækkelig forkundskab. De kunne godt være mere

udtørring af hænder. Der er endvidere et fælles mønster,

insisterende internt i boligorganisationen og i relation

hvor beboerne, på baggrund af de overnævnte årsager,

til byggeriets eksterne partnere for at få den fornødne

flytter fra bebyggelserne.

forkundskab, der kræves for at drifte og bo i de bære-

dygtige rækkehuse.

er beboere, grundet modvillige, som har udviklet en

adfærd, der arbejder imod teknologierne.

Man kan på den anden side hævde, at resultaterne

Derudover har følgevirkningerne været, at der 151

Driftsadmi-

grundlæggende viser svigt mht., at boligorganisationer-

nistrationen i case 1 mener, det er værd at notere, at

ne sikrer, at beboerne, driftspersonalet og driftsadmi-

når man har med udlejning af alment boligbyggeri at

nistrationen får tilstrækkelig kendskab til teknologierne

gøre, bør byggeriet ikke være så komplekst for bebo-

i de bæredygtige byggerier. På den anden side viser

erne, som det er i ”Økohus 99”. Kompleksiteten med

det en undervurdering af, hvilken negativ indvirkning

f.eks. selvregulerende varmestyring- og ventilation bør i

brugernes manglende basisviden får på den miljømæs-

stedet hovedsageligt styres automatisk. Ellers kommer

sige- og sociale bæredygtighed. Man kan argumentere

det, ifølge driftsadministrationen, ikke til at fungere.

for, at teknologi, arkitektur og bæredygtighed er afhæn-

Bordass og Leaman mener, det er vanskeligt at skulle

gige af hinanden som forbudne kar. Det peger samtidig

diktere brugere til at gøre noget bestemt. Forfatterne

på, at teknologierne er blevet så overkomplicerede og

pointerer, at det som regel er vores bygninger, der er

uanvendelige for såkaldte ”almindelige” brugere.

diktatoriske, da de forbruger mere energi, end de behø-

ver, bare for at være beboelige i det hele taget.

Ifølge Leaman og Bordass, opnår man en større bru-

gertilfredshed jo større kontekstuafhængig og jo mere 276

152

153

På den ene side påfører fejl og forkert indstilling af

teknologierne beboerne ekstraomkostninger, frustratio-

udnyttelse af naturens ressourcer og de givne klimati-

ner og dårligt indeklima. Fejlene påfører driftspersona-

ske betingelser”.

let og driftsadministrationen frustrationer samt uforud-

sete driftsomkostninger til ekstern service, udskiftning

bygningers energiforbrug af brugernes valg. Selvom

af filtre, større driftsmæssig årvågenhed m.v. Fejl og

brugergrænsefladen mellem brugerne mødes med

fejlindstilling i teknologierne må man på den anden side

intelligent og automatiserede systemer, er uventede

adressere til leverandørerne, idet bygherrerne må for-

brugerhandlinger, såsom ”kreativ tilpasning” eller direk-

vente at få en fejlfri teknologi, som der er betalt for. For-

te sabotage af systemerne, hyppige. Denne form for

ket indstilling af teknologierne skal adresseres til både

brugerinterferens er kendt som ”coping”.

156

Ifølge Heerwangen, J. og Diamond, R.C., formes

157

Latour defi-

158

entreprenørerne og de rådgivende ingeniører, da det er

nerer det som ”anti-programmer” , og på samme vis

deres ansvarsområde.

som Berker m.fl. fremhæver Silverstone og Hirsch, at

det kan resultere i en aktiv ”domesticering” af teknologi-

Driftsadministration, driftspersonale, og bygher-

159

rer peger på, at teknologiernes manglende funktona-

erne.

litet skyldes beboernes adfærd og forkert brug. Det

er på den ene side rigtigt, at der blandt beboerne er

tegnede den diskurs, hvor man i udviklingen af nyt

nogle, som bruger teknologierne forkert. Men på den

byggeri bør programmere og designe til større bruger-

anden side er det en forenklet årsagsforklaring. Under-

venlighed samt til nemmere bygningsforvaltning. Det

søgelsens resultater tegner i stedet et billede af andre

begrundes med, at en større brugertilfredshed på læn-

og forskelligartede bevæggrunde, der har umuliggjort

gere sigt bidrager til en mere modstandsdygtig arkitek-

beboernes korrekte brug af teknologierne. Årsagerne

tur og dermed bidrager til en mere bæredygtig arkitek-

har hovedsageligt været manglende viden og infor-

tur.

mation, manglende brugerinvolvering samt mangelfuld

kommunikation. Og hvis én eller flere af disse dele har

kehusbyggerier er påvirket af leverandørens trang til at

været fraværende, kan beboerne som konsekvens have

sælge deres produkter under dække af ”bæredygtig-

mistet motivationen ift. teknologien, med forkert adfærd

hed”. Hvem siger, at bæredygtigt byggeri eksempelvis

og brug til følge.

skal have mekanisk ventilation med varmegenvinding?

Slutbrugernes adfærd, brug af teknologier, og heraf

Hvem siger, at man skal have en så overkompliceret

manglende eller utilsigtede konsekvenser i forhold til

teknologi, som gør det vanskeligt at anvende i praksis?

intentionerne, må arkitekter og andre fagspecialister

Hvornår siger bygherrerne fra?

Ligesom Bordass og Leaman understøtter under-

160

Der er samtidig en bekymring for, at danske ræk-

ikke bruge som undskyldning, når bæredygtigt byggeri ikke fungerer. Det argumenterer Bordass og Leaman 154

for, der samtidig pointerer vigtigheden af, at bruger-

nes adfærd skal forstås og påvirkes på en respektfuld måde. Hvis langtidsholdbare bæredygtige løsninger skal imødekommes, argumenterer de to forskere for, at man må gå til opgaven med en ydmyg respektfuld 155

tilgang til slutbrugerne.

For at imødekomme et behov i retning af en mere

modstandsdygtig og bæredygtig arkitektur, kunne man, som arkitekt Peter Sørensen beskriver i bogen ”Klima og arkitektur”, lade sig inspirere af samspillet mellem bygningskonstruktion og bygningsintegrerede løsninger, som kendes fra den traditionelle klimatilpassede arkitektur. Målet i udviklingen af fremtidens danske bæredygtige almene boliger kunne være at sammenkæde brugernes ”elementære livsvilkår” og ”intelligent

SYNLIGGØRELSE OG ADFÆRD

I case 1 har der specifikt været en intention om at bevidstgøre beboerne om deres energiforbrug. Det er sket gennem synliggørelse af energimålere til fordel for miljømæssig bæredygtighed. Synliggørelsen var tænkt som en adfærdsregulator af beboernes energiforbrug. Men forbrugstallene viste, at den adfærdsregulerende foranstaltning ikke har fungeret efter intentionen. Synliggørelse af energiforbrug er således specifikt i case 1 ikke en løsningmodel, der har fungeret med henblik på at fremme den miljømæssige bæredygtighed.

Der er endvidere blevet hævdet, at en synliggørelse

af forbruget ikke kan stå alene, da resultaterne viser en sammenhæng imellem beboernes energiforbrug er afhængig af beboernes interesser, beboernes motiva-

277

tion, beboernes livsstil, beboernes forventningsafstem-

Resultater fra danske casestudier, udarbejdet af Gram-

ning til bæredygtighed, beboernes adfærd, beboernes

Hanssen, viser, at beboerne, der bor i samme bolig-

boligmønstre samt beboernes ønske om komfort.

type, kan udvise et merforbrug af energi til opvarmning

På den ene side begrunder driftsadministrationen,

med en faktor 3. Det vidner om den store betydning,

driftspersonale og rådgivere, at årsagen, hvorfor den

beboernes adfærd har på forbrug overfor den fysiske

adfærdsregulerende foranstaltning er udeblevet, skyl-

boligudformning. Det betyder, at beboernes praksis er

des, at teknologier er blevet anvendt forkert af bebo-

lige så vigtig som bygningsfysikken, når det kommer til

erne.

energiforbrug i relation til opvarmning. Beboernes for-

brug kan derfor kun i begrænset omfang forklares ud

Men på den anden side kan der modargumente-

164

res, med henvisning til nærværende undersøgelses

fra objektive karakteristika.

hovedessenser, at denne forklaring ikke udelukkende

kan pålægges beboerne. Derimod bør parametre, som

leve et ”almindeligt” liv i deres boliger uden at behøve

eksempelvis beboernes manglende viden og informa-

at vise særlig interesse i miljøteknologi og bæredygtig

tion ift. de bygningsintegrerede teknologier samt bebo-

levevis.

ernes manglende brugerinvolvering, inddrages i konklu-

ændrer sig tilsyneladende på en måde som, ifølge Eli-

sionerne.

zabeth Shove, rykker ved de etablerede teorier omkring

forbrug, teknologi og sociale forandringer.

AlmenNet har udgivet publikationen ”Synliggørelse

af energiforbruget i almene boliger – 4 forsøg med syn-

Ifølge Jesper Ole Jensen et al., ønsker beboerne at

165

De komplekse forhold ved hverdagspraksis

166

167

Med henvisning til Kirsten Gram-Hanssen , Jesper 168

169

liggørelse af energiforbruget”. Formålet har gennem fire

Ole Jensen et al.,

testforsøg været at påvirke beboernes adfærd gennem

nærværende undersøgelses resultater, er undertegne-

synliggørelse af energiforbruget, og om man ad den vej

des vurdering og foreløbige konklusion, at der er en høj

kan motivere beboerne til at mindske deres eget ener-

grad af kompleksitet ift. brugerrelaterede forhold, som

161

Christian Kierkegaard

samt til

giforbrug.

har indvirkning på beboernes adfærd med henblik på at

mindske deres energiforbrug.

Ifølge Kierkegaard, har man erfaret, at beboernes

energiadfærd er indlejret i nogle historiske-, kulturelle-,

Det betyder ikke, at staten, styrelser, boligorganisa-

materielle- og økonomiske strukturer. Beboerne ser

tioner, rådgivere m.fl. ikke kan tilskynde med tiltag, der

ikke sig selv som energiforbrugere, og derfor er det en

har til formål at fremme den miljømæssige bæredygtig-

forudsætning for succes, at man vælger nogle meto-

hed, men man bør samtidig have den respekt for bebo-

der, der tager udgangspunkt i mennesket og dets inter-

ernes egne valg og ønske om levevis.

aktion med omverdenen. For at ændre på beboernes

energiadfærd er det således nødvendigt at forstå ener-

mere for den miljømæssige bæredygtighed? Hvordan

giadfærd, og hvad der driver beboerne til at agere, som

kan vi mindske de danske almene beboeres energifor-

de gør. Energi er et skjult- og medieret forbrug, som

brug? Hvordan ”belønner” man beboerne ved et mindre

er indlejret i hverdagens handlinger og rutiner. Der er

energiforbrug? Kan man tjekke, om beboernes energi-

således flere komponenter, der spiller ind på den måde,

forbrug er faldende?

Det peger på et paradoks; hvordan kan vi så gøre

162

man agerer og forbruger energi på.

Ifølge Christian Kierkegaard, viser erfaringerne, at

man i en bredere forstand bør undersøge effekten af et teknologisk tiltag for at forstå energiadfærd og mekanismerne bag den, som f.eks. komfort, økonomiske besparelser, tryghed og generel tilfredshed med boligen. Af den årsag er meget energiforbrug usynligt, bagvedliggende og ikke så symbolsk ladet som så meget andet forbrug. Det er derfor ikke altid nok at påvirke beboernes holdninger, værdier og viden for at opnå 163

adfærdsændringer. 278

TILGÆNGELIGHED, SIKKERHED OG TRYGHED

Af de tre udvalgte cases er der en specifik iagttagelse i case 3, hvor man har valgt at bygge boligmoduler til børnefamilier i tre etager. Årsagen til at man har valgt at bygge en bolig til en børnefamilie af præfabrikerede moduler i tre etager, er den økonomiske interesse i projektets billiggørelse for at imødekomme kravet om at bygge billige almene boliger i byområderne.

Men for beboerne er en bolig i tre etager ikke en

løsning, der ift. tilgængelighed fungerer for en børnefamilie. Beboerne begrunder det med, at det levede liv hovedsageligt foregår i de to nederste etager, og den tredje etage er en upraktisk løsning, når man har børn. Samtidig viser brugernes erfaringer, at de indvendige trapper, der forbinder etagerne, ikke erfares som børnevenlige, da de er for stejle, især når man går ned ad dem. Trapperne udgør således en sikkerhedsrisiko og gør forældrene utrygge.

Der er argumenteret for, at den treetagers boligtype

samt de stejle trappeløsninger ikke imødekommer brugernes ønske om tilgængelighed, sikkerhed og tryghed. Der er således argumenteret for, at boligernes manglende tilgængelighed, sikkerhed og tryghed repræsenterer en social bæredygtighed, der ikke fungerer for beboerne under driftsfasen.

Bygherren er klar over, at en bolig i tre etager er en

upraktisk løsning, men at trapper i et rækkehus er en præmis som en del af rækkehusets natur. Derudover er boligernes udformning myndighedsgodkendt.

Ifølge Green Building Council Denmark, indskriver

tilgængelighed, sikkerhed og tryghed sig som social 170

bæredygtighed.

Det fordrer således, at indvendige

trapper i boligen er gode at gå på, og de bør ikke udgøre en sikkerhedsrisiko for at undgå utryghed.

171

I SBi-anvisning 261

angives, hvordan rådgiverne

sikrer, at almene rækkehuse (sammenhængende boliger) lever op til krav om tilgængelighed, både hvad angår bygningsreglementet (BR10), og hvad angår almenboligloven. Anvisningen gælder også for bygninger udført efter BR15, da der ift. BR10 ikke er ændret i bestemmelserne, som anvisningen knytter sig til.

Undertegnede mener, at indvendige trapper i alme172

ne boliger bør overholde SBi-anvisning 216 , for derigennem at brugerne sikres de bedste indvendige trapper, der samtidig gør det muligt at imødekomme Green Building Council Denmark’s

173

krav om tilgængelighed,

sikkerhed og tryghed ift. social bæredygtighed. Er det muligt at finde trappeløsninger, som kan tilgodese både bygherrens ønske om boligernes billiggørelse og beboernes ønske om sikre trapper? Hvilken glæde har man af at producere og bygge almene boliger med trappeløsninger, som gør beboerne unødige utrygge?

KOMMUNIKATION

Der tegner sig et billede af typiske træk mellem case 2 og 3, hvor den tværgående kommunikation ikke har fungeret imellem driftsadministrationen, driftspersonalet og beboerne, når der opstår problemer i driftsfasen.

Årsagerne til den dårlige kommunikation skyldes en

utilfredshed over lange responstider fra driftspersonaletog driftsadministrationen. Samtidig erfarer beboerne, at de har forkerte kontaktinformationer til driftspersonalet.

Derudover er årsagerne; at driftspersonalet og

driftsadministrationen har for travlt med andre opgaver end at besvare beboermails, at driftspersonalet og driftsadministrationen ikke har haft tilstrækkelig baggrundsviden til at kunne besvare spørgsmål vedrørende driftsproblemer ifm. teknologierne, at beboerne ikke har en direkte kommunikation med et driftspersonale (case 3) samt manglende kommunikation med de ressourcesvage beboere.

Utilstrækkelig kommunikation tolkes som en social

bæredygtighed, der ikke har fungeret for de tre brugergrupper gennem driftsfasen. Det tolkes endvidere som værende en hæmmer af den miljømæssige bæredygtighed.

På den ene side har driftspersonalet og driftsad-

ministrationen andre arbejdsopgaver end at tage sig af henvendelser fra beboerne. Resultaterne viser, at driftspersonalet er blevet presset på tid for at klare flere og flere drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Derfor står beboerhenvendelserne ikke først for.

Det er på den anden side en opvejning af, hvor lang

tid der bør gå, inden en henvendelse får et svar. For lange responstider efterlader de tre brugergrupper med utilfredshed og uløste driftsmæssige problemer, som på sigt kan få negativ afsmittende virkning på funktionaliteten af de bæredygtige almene lavenergiboliger.

Der er endvidere, blandt brugerne, en utilfredshed

over forældede og langsommelige kommunikationsformer, der f.eks. kun kan foregå gennem trykt informationsmateriale, som enten skal husstandsomdeles eller bringes ud med posten. Endelig er der utilfredshed med et intranet uden effektiv online chat-funktion. En online chat-funktion ville på den ene side sikre en hurtig responstid. Omvendt ville det på den anden side kræve øgede ressourcer.

Ifølge Bordass og Leaman, vil brugerne af bygninger

279

gerne have kontrol, når tingene går galt. Behovet for

svar fra driftspersonalet har øget beboerutilfredsheden.

kontrol har mindre betydning, hvis bygningerne fungerer

Man kan mene, at beboerne burde have gjort opmærk-

efter intentionerne. Men hvis tingenge går galt, hvis der

som på denne fejl overfor boligselskabets administra-

er for meget støj, eller hvis der er for varmt, har bruger-

tion.

ne behov for at komme af med denne frustration. Det

kan enten være med en henvendelse via helpdesk for at

nikation. Det har på den anden side medført, at bebo-

få en tilbagemelding fra driftsadministrationen, eller det

erne f.eks. i case 3, har grebet til egne løsninger med

kan være fysisk aktivering af en kontrolanordning. Så

anvendelse af Facebook som internetbaseret kommu-

længe brugerne får en eller anden form for tilbagemel-

nikationsplatform. Beboerne erfarer, at Facebook er en

174

Der er også positive sider ved den digitale kommu-

ding på deres problem, er de tilfredse.

hurtigere kommunikationsform, når der opstår proble-

Bordass og Leaman refererer til undersøgelser,

mer i driftsfasen. Facebook sikrer en hurtig responstid

udført af sociologen Michael Marmon, der viste, at jo

på driftsmæssige problemer. Der er argumenteret for,

større responstiden var, des mindre tilfredse var bruger-

at beboernes utilfredshed, ifm. lang responstid ved

ne. Hvis en bruger har et problem, bliver det så ordnet,

henvendelse til driftsadministrationen, har medført, at

eller bliver det ikke ordnet? Her kan en tilbagemelding

beboerne har fundet alternative løsninger.

ske på forskellig måde. Brugerne er meget mere tilfred-

se ved at være i en bygning, hvor de problemer, der

få hjælp fra andre beboere mht. det drifts- og vedlige-

måtte opstå, bliver afhjulpet, end i bygninger hvor det

holdelsesmæssige, fælles indkøb af f.eks. hårde hvide-

ikke sker. Der er også den sammenligning, der går på,

varer m.v. Det negative er på den anden side, at der

at jo mere større brugertilfredsheden er, des længere tid

på Facebook lægges fotos af beboere, der har smidt

175

Det positive er på den ene side, at beboerne kan

ønsker slutbrugerne at opholde sig i en bygning.

et eller andet, eller ikke har ryddet op efter sig. På den

Undertegnede understøtter Bordass og Leaman

måde bliver Facebook ikke den mest konstruktive kom-

samt Michael Marmon’s diskurs, hvor enhver henven-

munikationsplatform, når man ”offentligt” hænger andre

delse bør have en så kort responstid som muligt for at

beboere ud på nettet. Det er et eksempel på, når Face-

sikre en så høj slutbrugertilfredshed som muligt. Udfor-

book bliver anvendt destruktivt, hvilket ikke er vejen

dringen er; hvordan? Skal der være et par tidspunkter i

frem, når driftsmæssige problemer skal løses. Derud-

løbet af ugen, hvor beboerne kan henvende sig i bebyg-

over er der en yderligere udfordring, idet de ressour-

gelsens driftskontor? Kan, eller skal, man kunne regu-

cesvage beboere typisk ikke er på Facebook. Og da

lere digitale henvendelser? Kan man anvende en digital

en stor kommunikationsmængde foregår via Facebook,

online chat-funktion? Ville en ekstra servicemedarbejder

efterlader det de ressourcesvage beboere et problem

på stedet være løsningen?

ift. driftsmæssige problemer.

Undertegnede mener, at driftspersonalets og drifts-

Facebook-gruppen har en byttecentral af brugt bør176

administrationens manglende tid til beboerne og deres

netøj, barnevogne m.v.

Toke Haunstrup Christensen

henvendelser er en uløst problemstilling, der hæmmer

fra Statens Byggeforskningsinstitut påpeger, at hvis de

den sociale- og miljømæssige bæredygtighed.

materielle goder deles af beboerne, vil det kræve færre

Driftspersonalets og driftsadministrationens mang-

ressourcer og mindre energi til at producere nye. Sam-

lende viden og information ift. teknologi er en problem-

tidig kan denne form for digital deleøkonomi bidrage til

stilling, der tidligere er redegjort for. Udfordringen er, når

mindre miljøbelastning, idet man kan forlænge et pro-

boligorganisationen ikke har sikret sig, at driftspersona-

dukts levetid.

let og driftsadministrationen har fået den fornødne bag-

grundsviden om teknologierne. Det bliver en stopklods

at købe et helt nyt produkt. Det defineres som omforde-

i kommunikationen med beboerne, hvilket øger beboe-

ling (redistribution), hvilket ikke er et nyt fænomen, men

rutilfredsheden.

den internetbaserede løsning har gjort det enklere at

forære eller bytte brugte ting væk. En digital byttecentral

Der har været eksempler på, at boligorganisationens

hjemmeside ikke har fungeret korrekt, når beboerne har rettet henvendelse til driftspersonalet. De udeblevne 280

177

På den måde undgår en beboer i ”Grøndalsvænge”

som ”Grøndalsvænge” ”gør det muligt at kommunikere

hurtigt og effektivt med fremmede inden, for såvel som

uden, for ens lokalområde”. Som Haunstrup Christensen pointerer, er miljøgevinsten størst for de produkter, hvor den primære belastning ligger i produktionen og/eller bortskaffelsen af produktet i modsætning til selve anvendelsen af produktet. Produkter, hvor den primære belastning ligger i produktionen, er f.eks. mobiltelefoner, barnevogne, børnecykler, tøj og bøger. Toke Haunstrup Christensen argumenterer for, at deleøkonomi har et potentiale for mere effektiv udnyttelse af ressourcerne. Der pointeres, at deleordninger indskriver sig som begrebet fællesgørelse, hvor den internetbaserede kommunikation effektivt og hurtigt skaber kontakt mellem ”udlånere” og ”lånere”. Fællesgørelse tilbyder nye måder for mennesker at dele og mødes selv 179 mellem fremmede, der ikke kender hinanden. Ifølge arkitekten, bidrager Facebook positivt til beboerne og giver en god start i fællesskabet. Interaktionen omkring deleøkonomi og informationsdeling kan, ifølge arkitekten, kun lade sig gøre, fordi beboerne er særdeles hurtige til at kommunikere med hinanden via Facebook. Uden Facebook kunne det, ifølge arkitekten, 180 blive svært for beboerne. Undertegnede mener, at et lokalt internetbaseret kommunikationsinitiativ understøtter en lokal forankret bæredygtig udvikling. Selvom ”Grøndalsvænge”, som udgangspunkt, ikke har været lanceret som et bære181 dygtigt boligprojekt, viser brugernes erfaringer, at bebyggelsen er karakteriseret ved mange gangstier (pathways), der hver peger på forskellige bæredygtige løsninger, som understøtter den økonomiske-, miljømæssige- og sociale bæredygtighed. 178

for- og baghaver afskærmet af hække eller hegn.

Specifikt i case 1 er det lykkedes at skabe et leven-

de miljø på bebyggelsens fællesarealer. Arkitekterne har bl.a. integreret rodzoneanlæg, vandkanaler, æbletræer, ribsbuske og stikkelsbærbuske i de fælles arealer. Beboerne snakker indbyrdes sammen, og bebyggelsen angiver en ny måde at leve på. Ifølge beboerne, er der miljø og velfærd ved at bo i case 1. Bebyggelsens fællesarealer repræsenterer især en velfungerende miljømæssige bæredygtighed.

I case 2 er legepladsen et sted, hvor børnefamilier-

nes sociale fællesskab er velfungerende. Legepladsen tiltrækker børn og voksne fra det omkringliggende villakvarter og repræsenterer dermed en velfungerende social bæredygtighed med ”fangarme” til det omkringliggende lokalsamfund.

De private gårdhaver i case 2 er velfungerende for

beboerne. Beboerne værdsætter dét at kunne være private bag gårdhavens hegn. Gårdhaven har en tryghedsskabende funktion, men beboerne så gerne, at der var større afstand mellem rækkehusene for at mindske indbliksgenerne til den private gårdhave. Der er argumenteret for, at den private gårdhave overordnet repræsenterer social bæredygtighed, som er velfungerende for beboerne.

Men i landskabsbearbejdningen i case 2 er der

ikke taget højde for en række driftsmæssige forhold mht. arealernes vedligeholdelse. Årsagerne er bl.a., at maskiner ikke kan anvendes overalt samt at stier og trappeforløb er vanskelige at vedligeholde. Endvidere har volde hældninger mod regnvandsopsamlingssøen og vandkanalerne, der gør det vanskeligt at benytte en græsslåmaskine, hvis driftspersonalet arbejder siddende. Der er risiko for, at maskinen vælter, hvilket kan have

FÆLLESSKAB OG PRIVATHED

I case 1 og 2 er der, gennem bebyggelsernes landskabsdisponering og rækkehusenes disponering, etableret fælles- og private opholdsarealer for at imødekomme fællesskabet og privatheden for beboerne samt fremme den sociale- og miljømæssige bæredygtighed.

Der er blevet etableret fællesarealer med eksempel-

vis volde, stiforløb, grillpladser, vandkanaler, regnvandsopsamlingssø,

vildtvoksne

planter,

rodzoneanlæg,

græsarealer, fælles altangange og fælleshuse. Privatheden er, for alle tre cases, forsøgt imødekommet gennem etablering af enten private tagterrasser eller private små

katastrofale følger for driftspersonalet. Det medfører, at driftspersonalet bruger uforholdsvis lang tid på at vedligeholde fællesarealer både i sommer- og vinterperioden.

Både beboerne og driftspersonalet i case 2 væg-

ter samtidig ordentlighed og velplejede fællesarealer. Beboerne savner udsyn fra boligerne til de fælles udearealer. Forældrene er utrygge med hensyn til børnenes sikkerhed ift. regnvandsopsamlingssøen, biltrafik m.v. Beboerne anvender ikke fællesarealerne til fælles sociale aktiviteter, og for driftspersonalet giver det ekstra arbejdsbyrder samt udfordrer deres sikkerhed. Der 281

er således argumenteret for, at ovennævnte repræsen-

element for, at der i det hele taget opstår noget socialt.

terer en social bæredygtighed, som ikke fungerer for

Naboskabet vægter højt hos beboerne, og nogle får pri-

driftspersonalet og beboerne.

vate venner.

Der er fælles mønstre mellem case 1 og 2 med hen-

Bebyggelsen har en række brugerdrevne udvalg,

syn til beboernes vigende opbakning til beboerdemo-

der arrangerer forskellige sociale arrangementer. Der

kratiet og til de fælles sociale aktiviteter. Fælleshusene

er fællesklubber for forskellige interessegrupper f.eks.

anvendes stort set ikke, der arrangeres ikke fastelavns-

barselsklubben og Vandværkets Venner. Der afholdes

fester, juletræsfester el.lign. Den sociale dimension af

sommerfester, fødselsdage, fastelavn, olympiade, som-

bæredygtighed fungerer ikke på det punkt i de to cases.

merfester o.s.v. Udvalgene er, ifølge beboerne, med til

Der er blevet argumenteret for, at beboerne ikke har den

at forstærke fællesskabet og båndene beboerne imel-

fornødne interesse, tid og motivation. Generelt vægter

lem.

beboerne i case 1 og 2 privatheden fremfor fælleska-

bet. Beboerne i begge bebyggelser er mere optaget af

beboere, som gerne vil deltage i fællesskabet. Det

mulighederne for omdannelse af fællesarealerne til pri-

erfares, ifølge beboerne, som værende særdeles suc-

vat formål. Udlægningen af fællesarealerne, som under-

cesfuldt. Det sociale fællesskab erfares som et overlap

støtning af en social bæredygtighed, har ikke fungeret

af en masse ”små cirkler”, ”mellemstore cirkler” og de

efter hensigten.

”store cirkler”, der er med til at sammenbinde fælles-

Ifølge beboerne, er der mange af bebyggelsens

I forhold til fællesskabet viser beboernes erfaringer,

skabet. Beboerne i case 3 har ikke et fælles beboerhus,

at der er en grænse for, hvor meget tid en børnefami-

derfor har beboerne fundet alternative løsninger, hvor

lierne har mulighed for at bruge på de fælles sociale

de mødes privat hos hinanden eller benytter de ledige

arrangementer. Man må således respektere, at børne-

lokaler i lokalområdet. Der argumenteres for, at den

familierne har meget at se til i hverdagen, hvor øvrige

sociale bæredygtighed - af nød - således har fået ”fang-

arrangementer bliver af sekundær betydning. Brugerne

arme” ud til det omgivende lokalmiljø. Argumentet er,

angiver, at der er en sammenhæng mellem den mang-

at beboernes fællesskab uden et fælleshus inddrager

lende sociale sammenhængskraft og stor fraflytning.

lokalmiljøet, som positivt bidrager til en bredere social

Der er argumenteret for, at fællesskabet er en social

dimension af bæredygtighedsbegrebet. Der argumen-

bæredygtighed, der ikke har fungeret for beboerne.

teres for, at fællesskabet, specifikt i case 3, indskriver

sig som social bæredygtighed, der fungerer for beboere

Case 3 har en høj udnyttelsesgrad af det bebygge-

de areal med lille indbyrdes afstand mellem rækkehus-

og driftsadministrationen i driftsfasen.

blokkene, og hvor fællesarealerne er presset ned til et

minimum. Der er beboerutilfredshed med indbliksgener

af de gode dele ved bebyggelsernes landskabsdispo-

i boligen og haverne, hvilket går ud over privatheden.

neringerne, der har imødekommet fællesskabet og pri-

Erfaringer peger på, at haverne er fugtige og skygge-

vatheden for beboerne bl.a. et levende miljø, de små

fulde uden optimale solforhold. Der argumenteres for, at

private haver og legepladsen. Det fremmer den sociale-

bebyggelsens udnyttelsesgrad har været optimeret på

og miljømæssige bæredygtighed.

bekostning af bomæssige kvaliteter.

Boligerne med den fælles altangang har ikke har

ret for at imødekomme beboernes demokratiske ret til

fået de sociale fordele som boligerne med egen have.

medbestemmelse over andelen af de fælles- og private

Der er ikke nogle steder, som inviterer til ophold og

arealer. Det fremmer den sociale bæredygtighed.

interaktion naboerne imellem. Man kan argumentere for,

at den fælles altangang ikke har bidraget positivt til den

nes udnyttelsesgrad ift. manglende privathed. Kan man

sociale bæredygtighed for beboerne i driftsfasen.

imødekomme både privathed og høj udnyttelsesgrad?

Til forskel fra case 1 og 2 er der specifikt for case

Kan man tage hensyn til driftspersonalets maskiner i

3 tale om et velfungerende socialt fællesskab i hverda-

landsskabsplanlægningen, således arbejdsulykker und-

gen. Årsagen til det velfungerende sociale fællesskab

gås?

skyldes det fælles ansvar for driften som et afgørende

282

Undertegnede mener, at man bør lade sig inspirere

Derudover kan man udvide beboernes egen råde-

Omvendt skal man være opmærksom på arealer-

Etablering af fælleshuse kan være en god idé, hvis

man samtidig sikrer, at det opfylder beboernes behov.

optræde som politimænd overfor de øvrige beboere.

ØGET SELVFORVALTNING

En specifik iagttagelse i case 3 er, at bygherrens grundlæggende intention bag AlmenBolig+ konceptet påhviler beboerne en øget selvforvaltning af de drifts- og vedligeholdelsesmæssige opgaver i driftsfasen.

Der er overordnet intention om, at den øgede selv-

forvaltning i AlmenBolig+ kan give beboerne en driftsbesparelse på op imod 30%. Der hævdes af undertegnede, at den øgede selvforvaltning, som udgangspunkt, kan understøtte en økonomisk-, miljømæssig- og social bæredygtighed.

På den ene side er den øgede selvforvaltning en

kontraktmæssig præmis for alle beboere i AlemenBolig+. Det vil sige, at alle beboerne skal bidrage til den øgede selvforvaltning. På den anden side har den øgede selvforvaltning især fungeret for de ressourcestærke beboere. Det peger på, at øget selvforvaltning har bidraget positivt, hvad angår den sociale bæredygtighed. På den anden side viser resultaterne, at en stor andel af de ressourcesvage beboere ikke bidrager til den øgede selvforvaltning af fællesarealer og egen bolig. Der er en bekymring blandt beboerne for de eventuelle økonomiske konsekvenser, som en udbedring af misvedligeholdte boliger vil påføre afdelingsfællesskabet.

Det paradoksale er, at driftsadministrationen ikke

har den fornødne viden bl.a. ift. boligernes teknologier, hvilket medfører, at beboerdemokratiet er afhængig af indkøb af eksterne service- og rådgiverydelser for at få bebyggelsen til at fungere. Den øgede selvforvaltning har ikke fungeret ift. at opnå en driftsbesparelse på op imod 30% i driftsfasen. Erfaringerne viser, at selv de ressourcestærke børnefamilier hverken har den fornødne tid, kompetencer og motivation til at imødekomme kravet om øget selvforvaltning. Den tilsigtede besparelse er dermed udeblevet.

Den øgede selvforvaltning gælder også for afde-

lingsbestyrelsen, der skal varetage de funktioner, som et driftspersonale traditionelt skulle varetage. Der bliver på den ene side argumenteret for, at beboernes øgede indflydelse på deres lokalområde bidrager til den sociale bæredygtighed, men på den anden side brænder afdelingsbestyrelsesmedlemmerne hurtigt ud. Derudover ønsker afdelingsbestyrelsesmedlemmerne ikke at

Ifølge Jesper Ole Jensen et al.

182

er det centralt

at forstå, hvordan beboerdemokratiet fungerer for at kunne gennemføre tiltag rettet mod en lokal bæredygtig omstilling. Jensen et al. påpeger, at der er eksempler på, at direktionen og driftsadministrationen ønsker at gennemføre en række ændringer eller forbedringer, som imidlertid ikke er blevet realiseret, da man i tilstrækkelig grad ikke har været opmærksom på, at det i sidste ende er beboerne, der bestemmer om det kommer til at fungere.

Undertegnede vurderer, at den øgede selvforvalt-

ning, som udgangspunkt, kan understøtte en økonomisk-, miljømæssig- og social bæredygtighed. Ligesom 183

Jesper Ole Jensen et al. , understøtter undertegnede, at man skal være påpasselig med at gennemføre så tilpas store ændringer, da det i sidste ende er beboerne, der bestemmer om det kommer til at fungere.

Hvorfor har man behov for at nedbryde en årelang

erfaring med at drifte almene boligbebyggelser? Hvorfor skal almene boliger mime ejerboligformen? Har eksperimentet med øget forvaltning ikke været for vidtgående? Skal afdelingsbestyrelsen være politimænd? Hvor blev den økonomiske besparelse på 30 % af?

OMDANNELSE

Der tegner sig på tværs af de tre cases et mønster, af at beboerne benytter deres demokratiske ret til at kunne omdanne deres lokalområde og indvendigt i deres egne boliger. Der er blevet argumenteret for, at beboernes demokratiske medbestemmelsesret ift. beboernes egne boliger og deres lokalområde indskriver sig som social bæredygtighed. Omvendt kan beboernes beslutninger til omdannelse gå imod intentionerne om miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed.

Der er fælles mønstre mellem case 1 og 2, hvor

beboerne har omdannet de fælles udearealer til små private for- og baghaver. Årsagerne til omdannelsen er, at beboerne har erfaringer med, at fællesarealerne bl.a. ikke anvendes til fællesgrill-arrangementer, og at det vildtvoksne- og bakkede terræn ønskes udjævnet til fordel for mere vejplejede grønne områder. Det er fælles træk, der går imod arkitektens idéer om, at fællesarealer skal forfremme den sociale- og miljømæssige bæredygtighed. 283

Driftsadministrationen i case 1 godkender typisk bebo-

191

192

ventionen” , ”Aalborg Charteret” 193

og ”Planlovens”

ernes ansøgninger ift. omdannelser i boligerne. Flere

Lokal Agenda 21,

beboere har således benyttet muligheden til omdan-

bestemmelsesret til at kunne ændre den bæredygtige

at beboernes demokratiske med-

nelse af de rå betongulve i “solhuset” med gulvvarme,

arkitektur understøtter en diskurs, der fremmer den

isolering og trægulve. På den ene side kan man godt

sociale bæredygtighed.

forstå, at beboerne ønsker en varmere gulvflade i ”sol-

huset”, men det går på den anden side direkte imod

på den anden side argumentere for, at det, som i til-

intentionen om de rå betongulve som en varmeakku-

fældet med case 1, underminerer de oprindelige tanker

mulerende foranstaltning i den zoneopdelte bolig.

bag det økologiske og zoneopdelte almene rækkehus.

I fald beboernes ønsker realiseres fuldt ud, kan man

Der er specifikt i case 1 forslag til nye omdannelser,

Erfaringerne fra brugeres ønsker til boligomdannelser

som går på udskiftning af de indvendige rustikke ube-

må man respektere, men fremstår som et dilemma i

handlede materialer og -overflader til eksempelvis tradi-

udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger.

tionelle malede køkkenelementer. Man kan på den ene

side godt forstå et behov for fornyelse, men omvendt

case 3 et forsøg på at formalisere beboernes mulighed

går det imod arkitekteks idéer om rå indvendige ube-

for omdannelse af beboernes egen bolig. I AlmenBolig+

handlede naturmaterialer, der skulle fremme den miljø-

princippet er der frihed for beboerne til at indrette egen

mæssige- og sociale bæredygtighed.

bolig. De kan vælge at opsætte andre køkkener, foran-

dre badeværelset, etablere et ekstra badeværelse eller

Der er endvidere forslag om overmaling af den blå

Begrebet ”fleksibilitet” og ”gør-det-selv” er specifikt i

varmeakkumulerende betonvæg i “solhuset”. På den

opsætte ekstra indvendige vægge.

ene side kan man godt forstå, at denne farvemæt-

tede betonvæg kan være et markant træk i rummet.

for omdannelse er velfungerende, selvom de kreative

Omvendt, hvis den overmales, går det direkte imod

udfoldelsesmuligheder dog er begrænset ift. et præfa-

intentionen, om at den blå farve forøger den varmeak-

brikeret modulbyggeri. Der argumenteres for, at beboer-

kumulerende foranstaltning i den zoneopdelte bolig.

nes mulighed for medindflydelse gennem ”gør-det-selv”

Der er endvidere forslag til at omdanne ”solhuset”

i driftsfasen indskriver sig som den ”Øko-Sociale Logik”

med en hems eller ekstra etage på 1. sal. Det er et for-

med en prioritering af den brugerdeltagende-design-

slag man på den ene side godt kan forstå ift. beboer-

proces. De formaliserede muligheder for omdannelse

nes ønske om større udnyttelse af det dobbelthøje rum

giver beboerne værdi samt øget fællesskab, hvilket

som anvendeligt boligareal. På den anden side går det-

understøtter den sociale bæredygtige diskurs gennem

te forslag også direkte imod intentionen om udnyttelse

driftsfasen.

af skorstenseffekten ifm. naturlig ventilation, krydsventi-

lation og den zoneopdelte bolig.

boligen til et vis omfang bliver stationære og dermed

ikke fleksible i forhold til de næste lejere, der flytter ind.

Følgevirkningerne af omdannelserne vil dermed

Grundlæggende erfarer beboerne, at muligheden

Brugernes erfaringer viser dog, at ændringerne i

opløse arkitektens grundlæggende idéer bag den zone-

opdelte- og bæredygtige almene bolig som fremmer af

ste, har således en særlig mulighed for at præge boli-

miljømæssig bæredygtighed.

gen og et særligt incitament, da de kan få det investe-

184

Ifølge ”Brundtland-rapporten” , ”Rio-deklaratio185

186

Pointen er, at de beboere der flytter ind som de før-

rede beløb refunderet ved fraflytning.

nen” , ”Århuskonventionen” , ”Aalborg Charteret”

187

og ”Planloven” i forhold til en Lokal Agenda 21,

188

om at skabe billige boliger, reelt kun imødekommes for

ønsker man at stimulere de brugernære beslutninger så

de første lejere, idet huslejen efter omdannelserne øges

lokalt som muligt. Det betyder, at bygherrerne, driftsad-

for de efterfølgende lejere. De første lejeres mulighed

ministration m.v. bør respektere og acceptere nødven-

for godtgørelse ved fraflytning vil akkumulere en hus-

digheden af beboernes mulighed for omdannelse for

lejestigning for nye lejere, med risiko på sigt at blive en

derigennem at fremme den sociale bæredygtighed.

barriere bag boligselskabet målsætning om at kunne

tilbyde billige almene boliger.

Undertegnede mener, med henvisning til ”Brundt189

190

land-rapporten” , ”Rio-deklarationen” , ”Århuskon284

Undertegnede mener, at bygherrerens intentionen

285

6. KONKLUSION

HOVEDPOINTER OG ANBEFALINGER

HOVEDPOINTER OG ANBEFALINGER Dette konkluderende kapitel 6 har til formål at besvare forskningsspørgsmålet og underspørgsmål. Kapitlet har en fokusering på en nytteværdi. Hvad er der observeret, og hvilke konklusioner giver analysen, der kan være vigtige både som generalisérbare udsagn på tværs af cases og som perspektivrige casespecifikke iagttagelser.

I valget af et lille antal cases med maksimum variation vil dataindsamlingen og dataanalysen, ifølge Helle Neer-

gaard indeholde to typer resultater. For det første give detaljerede beskrivelser af de specifikke cases, som kan dokumentere unikke træk ved den enkelte case. For det andet vise vigtige fælles mønstre på tværs af casene og få afgørende betydning (signifikans), fordi de opstår på baggrund af heterogenitet. Valget af et lille antal cases med maksimum variation dokumenterer derfor variation og identificerer fælles mønstre.

Dette konkluderende kapitel indeholder således generalisérbare udsagn på tværs af cases og perspektivrige

casespecifikke iagttagelser opsummeret gennem følgende tolv hovedpointer (hovedessenser).

BRUGERINVOLVERING

På tværs af de tre cases tegner der sig et mønster af

Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de tre bruger-

en manglende involvering af beboere, driftspersonale

grupper involveres gennem alle af projektets udviklings-

og driftsadministration, når bæredygtige almene boliger

og beslutningsprocesser - også med repræsentation af

programmeres og idéudvikles. I forhold til beboernes

nye kommende beboerne. Det betyder, at de tre bru-

”stemme” har den været repræsenteret gennem enten

gergrupper fremadrettet bl.a. bør have en reel indfly-

den lokale kommunalbestyrelse, hovedbestyrelsens

delse på den nedskrevne tekst i programmeringsfasen,

beboerrepræsentanter eller af selskabsbestyrelsens

som danner basis for den efterfølgende arkitektkonkur-

beboerrepræsentation.

rence, involvering i idéfasen der kan få indflydelse på

Den manglende brugerinvolvering viser vigtige fæl-

arkitekturen, involvering i kontraheringsfasen hvor bl.a.

les mønstre på tværs af casene og kan få afgørende

de økonomiske beslutninger træffes, involvering i idrift-

betydning (signifikans), fordi de opstår på baggrund af

sættelsesfasen med overlevering af viden og informa-

heterogenitet.

tion samt involvering i driftsfasen med den fortløbende

erfaringsudveksling.

Der foreslås, at man med fordel kan anvende bru-

gererfaringerne i udviklingen af fremtidige bæredygtige

almene boliger med henblik på en styrkelse af den bru-

me den sociale bæredygtighed, hvilket er en væsentlig

gerinddragende proces. Argumentet er, at en større

faktor ift., at intentionen bag et projekts bæredygtighed

grad af brugerinddragelse respekterer andre menne-

efterfølgende skal have beboernes ejerskab og interes-

skers erfaringer som værende et bidrag til udviklingen af

se for at komme til at fungere efter intentionerne.

nye projekter. Derudover at en tidlig brugerinddragelse

kan styrke projektejerskabet, fællesskabet samt den

ment i den tredelte forståelsesmodel, indskriver sig som

sociale bæredygtighed.

social bæredygtighed. Pointen er, at social bæredygtig-

Initiativtagerne, bygherrer og forretningsførende

hed er ligeså vigtig en parameter i bæredygtigt alment

selskaber bør have en særlig opmærksomhed på at

boligbyggeri såvel som den økonomiske- og miljømæs-

involvere alle brugerne eksempelvis via et ”brugerpa-

sige bæredygtighed. Gennem større brugerinvolvering

nel”. En tidlig brugerinvolvering skal således anvende

anlægges der således en bredere helhedsbetragtning

driftsadministrationens- og driftspersonalets erfaringer

med afsæt i en diskurs, hvor den sociale bæredygtig-

samt respektere beboernes idéer, drømme og ønsker

hed understøtter den tredelte forståelsesmodel.

for deres boliger. 288

Det hævdes, at denne brugerinvolvering kan frem-

Der argumenteres for, at brugerinvolvering, som ele-

RAMMEBELØBET

og information viser således vigtige fælles mønstre på

I case 1 og 2 er der fælles træk, hvor initiativtagernes, bygherrernes

arkitekternes

høje

ambitioner

til bæredygtige almene boliger har været højere, end rammebeløbet kunne honorere. På trods af ekstraordinær forhøjelse af rammebeløbet, har de opnåede resultater stadigvæk ikke stået mål med de høje ambitioner.

Undertegnede understøtter resultaterne fra nær-

værende undersøgelse med en antagelse om, at rammebeløbets økonomiske begrænsninger udfordrer de bæredygtige almene boligers arkitektoniske kvaliteter herunder bl.a. materialernes livscyklus samt vedligeholdelses- og driftsomkostninger. Undertegnede understøtter, at billiggørelsen derved kan blive en barriere for den bæredygtige økonomiske- og miljømæssige diskurs men også hæmme den tilsigtede sociale bæredygtighed.

En løsning kunne være at få politisk opbakning til

at øge rammebeløbet i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. En anden løsningsmodel kunne være, at den almene sektor fik mulighed for at indgå i Offentlig-Privat Partnerskab, hvor et eksternt selskab varetager opførelse og driften af byggeriet. Denne løsning betyder, at man typisk kan bygge af bedre byggematerialer med færre vedligeholdelsesomkostninger. En tredje løsning kunne være, at Landsbyggefonden i fremtiden med særlige finansieringspuljer kunne støtte det almene boligbyggeri specielt rettet på at fremme den helhedsorienterede bæredygtighed.

Rammebeløbets begrænsning af arkitektonisk kva-

litet og bæredygtige helhedsløsninger kunne således med fordel adresseres til eksempelvis BL, AlmenNet, Bygherreforeningen, Landsbyggefonden og de politiske partier i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger.

VIDEN OG INFORMATION

Der er fælles typiske træk for case 1, 2 og 3, hvor den fornødne viden og information om bebyggelsernes bæredygtige tiltag ikke er blevet videregivet til beboerne, driftsadministrationen eller driftspersonalet på en måde, der har kunne understøtte intentionerne bag bæredygtigheden (case 3 med den variation at der ikke er et driftspersonale). Brugernes manglende viden

tværs af casene og kan dermed få afgørende betydning (signifikans), fordi de opstår på baggrund af heterogenitet.

Der foreslås for det første en løsningsmodel, hvor

der udarbejdes et nyt informationsmateriale, som gøres let forståeligt for beboerne - både som bog og i digitalt format, der eksempelvis kan tilgås med Smartphone.

For det andet foreslås der at udvikle nye interaktive-

og digitale kommunikative løsninger om boligen samt de pågældende bæredygtige tiltag. Formålet er at gøre det nemmere for beboerne at få tilført viden om intentionerne bag bæredygtigheden. Det er nye løsningstiltag, hvor beboerne med en Smartphone ”scanner” QRkoder, der er placeret på relevante steder i boligen for at få mere viden og information, som kan bidrage med at få bæredygtigheden til at fungere i driftsfasen.

QR-koden kunne eksempelvis være linket op til

boligorganisationens hjemmeside eller uploadet som et YouTube-klip. I klippet kunne der være ansatte fra driftspersonalet eller fra driftsadministrationen, som tonede frem og eksempelvis informerede om den rette indstilling af en given teknologi.

Der foreslås for det tredje at lade driftspersonalet få

tilført den fornødne viden og information ved hjælp af eksempelvis arkitekter, ingeniører eller andre relaterede rådgivende virksomheder med viden indenfor området, der kan understøtte den ønskede intention bag rækkehusenes bæredygtighed. Det bør i idriftsættelsesfasen sikres gennem eksterne samarbejdspartnere (arkitekterne, bygherrerådgiveren og bygherrens forretningsførelse), som over tid kan uddanne og dermed overføre den fornødne viden og information om bæredygtighed til driftsadministrationen og driftspersonalet.

Men det samme gælder også for beboerne. Man

kunne, for det fjerde, eksempelvis supplere beboernes viden og informationsniveau gennem brugerinvolverende processer bistået af intern- eller ekstern faglig ekspertise. Blot fordi informationsmaterialet er trykt eller gjort digitalt tilgængeligt, er det ikke ensbetydende med, at driftsadministrationen rent faktisk også har sikret sig en videns- og informationsoverførelse til beboerne.

Der kunne eksempelvis allokeres flere ressour-

cer til en involvering af brugerne. Man kunne for det femte derfor foreslå, at bebyggelsen fik tilknyttet en ”boligsocial-miljømedarbejder”, der i driftsfasen har tid 289

til at understøtte beboernes adfærd for at fremme den

henholdsvis driftsadministrationen og driftspersonalet.

miljømæssige bæredygtige diskurs. En ”boligsocial-mil-

Argumentet for anvendelse af brugernes erfaringer er,

jømedarbejder” kunne støtte den tekniske afdeling og

at et fremadrettet øget samspil mellem bygherrerne,

driftsadministrationen samt tage sig af det processuelle

brugerne, entreprenørerne og rådgiverne understøtter

brugerne imellem. Den ”boligsociale-miljømedarbejder”

den miljømæssige- og sociale bæredygtighed.

kunne med fordel også have en tværgående funktion, således at den processuelle hjælp tilflød andre almene boligbebyggelser.

Denne

”boligsociale-miljømedarbejder”

kunne

NARRATIVER OG LOKAL KONTEKST

Under idriftsættelsen af specifikt case 1 var der ikke den

bidrage med gode råd, hjælp og vejledning til beboerne

store interesse i lokalsamfundet for det nye eksperimen-

ift. rækkehusenes bæredygtige tiltag. Argumentet er, at

tielle bæredygtige boligbyggeri og den moderne arki-

denne løsning kunne styrke det sociale fællesskab. End-

tektur. Der er blevet argumenteret for, at man ikke kan

videre kunne man forestille sig, at arkitekterne og andre

se bort fra, at negative narrativer har det med at vokse

rådgivere, i samspil med en ”boligsocial-miljømedarbej-

sig store. Endvidere at de negative narrativer i case 1

der”, fortløbende iværksatte orienteringsmøder f.eks.

har haft en medvirkende rolle i forhold til, at den miljø-

ved at give beboerne gode råd om besparelser på el-,

mæssige- og sociale bæredygtighed ikke har fungeret

vand- og varmeforbrug. På den ene side kunne denne

efter hensigten.

løsning understøtte intentionerne med bæredygtig-

heden, men på den anden side vil en ansættelse øge

til et ministerium i København. Lokal traditionel kultur og

driftsomkostningerne. Pointen er, at brugernes bespa-

negative narrativer kan således blive barrierer for den

relser skal stå mål med meromkostningen.

sociale- og miljømæssige bæredygtige diskurs. Pointen

Der er tilsyneladende langt fra et boligselskab i Ikast

For det sjette kunne bygherrerne, eksempelvis gen-

er, at brugerne ikke bør blive overset gennem et asym-

nem Bygherreforeningen, fremadrettet stille krav om,

metrisk kultur- og kontekstbetinget magtforhold. Der

at al form for informationsmateriale skal foreligge på

bør i stedet rettes opmærksomhed på etablering af en

dansk, og at dette krav er indskrevet i entreprisekon-

ligeværdig og inkluderende samarbejdsrelation mellem

trakten. Derudover kunne bygherreforeningen fremad-

forretningsførelsen og den lokale boligorganisation.

rettet stille større krav til både entreprenører og rådgive-

re for at sikre en mere kvalificeret overførelse af viden og

undgå samme fejl opstår, når fremtidige bæredygtige

information i idriftsættelsesfasen til de tre brugergrup-

almene boliger skal udvikles. Man kunne for det første

per vedrørende de bæredygtige teknologier m.v.

pege på en løsning, hvor initiativtagere og forretningsfø-

Det kunne eksempelvis være gennem tillægsydelser

rere, tidligt i processen, iværksætte grundige undersø-

i rådgiver- og entreprisekontrakterne, der definerer ret-

gelser af den lokale kontekst, som afsæt for et eventuelt

ningslinjer og krav for en professionel ”overleveringsfor-

eksperimenterende projekt som case 1.

retning” af den fornødne viden og information. Det er

værd at notere, at de tre brugergrupper i den forbindel-

rere undersøge beboergrundlaget, beboernes interes-

se kan have forskellige videns- og informationsbehov,

ser, beboernes livsstil, de tre brugergruppers forvent-

hvorfor man med fordel kunne skræddersy tre forskelli-

ningsafstemning til bæredygtighed, beboernes adfærd

ge programmer for at imødekomme en brugerfokuseret

samt beboernes boligmønstre.

overlevering. Det kunne f.eks. afvikles som fortløbende

”overleveringer” i takt med nye ansættelser i driftsadmi-

ningsførere sikre, at der bliver etableret en brugerin-

nistrationen og blandt driftspersonalet. Samtidig kunne

volvering tidligt i processen for at modvirke eventuelle

man invitere beboerne til fortløbende informationsmø-

mytedannelser.

der i takt med, at nye beboere flytter til. Dette kunne

arrangeres med et tidsinterval afhængig af nytilkomne

arkitekturanmeldernes samt pressens eventuelle nega-

beboere. Informationsmøderne kunne endvidere være i

tive omtale af et eksperimenterende byggeri og dets

samarbejde og med deltagelse af nøglepersonerne fra

efterfølgende negative indflydelse på brugerne og den

290

Man bør derfor anvende brugernes erfaringer, for at

For det andet kunne initiativtagere og forretningsfø-

For det andet tredje bør initiativtagere og forret-

Derudover bør man for det fjerde ikke undervurdere

lokale kontekst. Boligorganisationerne bør have en stra-

sig, at bygherren i samarbejde med brugergrupperne,

tegi ift. håndtering af pressen og anmeldelser.

inddrog forskningsbaseret erfaringer fra brugerne ift. udnyttelse af boligens etageplaner (f.eks. møblering og

ÆSTETIK

ganglinjer) samt erfaringer med anvendelse af teknologier (f.eks. ventilationsanlæg, solafskærmning, varmeanlæg og solceller).

For det fjerde kunne man pege på at inddrage vur-

deringer fra både arkitekter og brugere mht. erfaringer (og oplevelser) med danske almene boligers æstetik.

bæredygtighed refererer i dette projekt til en tolkning af bæredygtig arkitektur, hvor arkitekturen ”skal give noget tilbage til beboerne”. Det uddybes ved, at æstetikken ses som en værdisætning i sig selv og en udlægning af ”det gode liv” - her defineret som et bidrag til den sociale bæredygtighed.

Den almene sektor har en historisk lang tradition for

at inddrage dygtige arkitekter i udviklingen af alment boligbyggeri med en lang række eksempler på alment boligbyggeri af høj arkitektonisk- og æstetisk kvalitet. Men bæredygtige almene boliger bør være bundet op på mere end billeder. Det begrundes med, at bæredygtig arkitektur også bør omhandle begreberne brugbar-

hed og holdbarhed for derigennem at fremme brugerens værdisætning af den sociale bæredygtighed. Der er blevet argumenteret for, at arkitektonisk kvalitet, herunder også arkitekturens æstetik, bør indgå i udviklingen af fremtidige almene bæredygtige boliger. Som en løsningsmodel for udvikling af den arkitektoniske kvalitet i bæredygtige almene boliger, kunne bygherren med fordel, udover æstetikken, fremadrettet stille krav om brugbarhed og holdbarhed i vægtningen af arkitektkonkurrencer. Man kunne for det første rette fokus på anvendelse af byggematerialernes genanvendelse ift. holdbarhed for derigennem at kunne bidrage til mere miljømæssig bæredygtighed. For det andet kunne man foreslå, at bygherren, i samarbejde med brugergrupperne, havde større fokus på boligernes brugbarhed, når nye byggerier skal udvikles. Det kunne eksempelvis være med inddragelse af andre brugeres erfaringer fra forskningsbaseret evaluering af bæredygtigt boligbyggeri eksempelvis på baggrund af forskning fra SBI, KADK og CINARK. Man kan argumentere for, at en større brugbarhed fremmer den sociale bæredygtighed. For det tredje kunne man eksempelvis forestille

TEKNOLOGI

Der er ligheder i case 1, 2 og 3 ift. implementering af komplicerede bygningsintegrerede teknologier, som har til hensigt at sikre beboerne et godt indeklima. Det har samtidig til hensigt at fremme den miljømæssige- og sociale bæredygtighed. Der argumenteres for, at omfanget og kompleksiteten af de lavteknologiske løsninger har været for ambitiøst. Bæredygtigheden fungerer dermed ikke for beboerne, driftspersonalet og driftsadministrationen.

Resultaterne viser, at arkitekturen er afhængig af en

overkompliceret teknologi, hvor brugernes signifikante resultater viser en sammenhæng, der hverken har understøttet den planlagte miljømæssige- eller sociale bæredygtighed i driftsfasen.

Resultaterne peger på vigtigheden af, at beboerne

arbejder med rutiner i samspil med de klimatiske årstidsvariationer for at få boligernes indeklima til at fungere.

Man kunne med fordel undersøge brugernes ”ele-

mentære livsvilkår” sammenkædet med en ”direkte afhængighed af en intelligent udnyttelse af naturens ressourcer og de givne klimatiske betingelser” som kontekstafhængige parametre ved udviklingen af fremtidens danske almene bæredygtige boliger.

Man kunne i udviklingen af fremtidige bæredygtige

almene boliger med fordel anvende brugernes erfaringer for at fremme brugertilfredsheden ved eksempelvis at gøre teknologierne mere kontekstuafhængige, hvad angår bygningsintegrerede teknologier og dets afhængighed af en given lavenergibygningskonstruktion.

Man kan anbefale, at der anvendes enklere arkitek-

toniske- og teknologiske løsninger med større mulighed for beboernes individuelle regulering af boligens indeklima. Pointen er, at udformningen af bæredygtige almene 291

boliger bør gå ”hånd-i-hånd” med brugertilfredsheden.

medmindre man ikke gør sig den ulejlighed at opfylde

Her kunne mere enkle arkitektoniske- og teknologiske

de lovmæssige krav. Dette signifikante fællestræk bør

løsninger med fordel være et bidrag mod en mere mod-

medtages, når der udvikles nye bæredygtige almene

standsdygtig arkitektur (resilient) og dermed en mere

boliger, således at man undgår, at der foregår ”krum-

brugerorienteret bæredygtig arkitektur.

spring” for at komme uden om gældende lovgivning. Der er argumenteret for, at lovgivningen på dette områ-

SYNLIGGØRELSE OG ADFÆRD

de i modsat fald kan blive en barriere for evalueringsarbejdet og erfaringsudvekslingen ift. den miljømæssige

I case 1 har der specifikt været en intention om at

bæredygtighed.

bevidstgøre beboerne om deres energiforbrug. Det er

sket gennem synliggørelse af energimålere til fordel for

grad af kompleksitet ift. brugerrelaterede forhold, som

miljømæssig bæredygtighed. Synliggørelsen var tænkt

har indvirkning på beboerne adfærd med henblik på at

som en adfærdsregulator af beboernes energiforbrug.

mindske deres energiforbrug. Man bør samtidig have

Men forbrugstallene viste, at den adfærdsregulerende

respekt for beboernes egne valg og ønske om leve-

foranstaltning ikke har fungeret efter intentionen. Synlig-

vis, der ikke nødvendiges fremmer den miljømæssige

gørelse af energiforbrug er således, specifikt i case 1,

bæredygtighed. Det peger samtidig på et paradoks;

ikke en løsningmodel, der har fungeret med henblik på

hvis man ikke formår at mindske de danske almene

at fremme den miljømæssige bæredygtighed.

beboeres energiforbrug, hvordan er det så muligt at

fremme den miljømæssige bæredygtighed?

En løsningsmodel kunne eksempelvis være, at

Afslutningsvis må man konkludere, at der er en høj

megen energi kunne spares ved, at brugerne vidste mere om intentionerne bag byggerierne og måske samtidigt kunne nedsætte beboernes krav til komfort. Dette kunne styrkes ved oprettelse af en særlig miljøkonsu-

TILGÆNGELIGHED, SIKKERHED OG TRYGHED

Af de tre udvalgte cases er der en specifik iagttagelse

lentfunktion i boligforeningerne og boligselskaberne. En

i case 3, hvor man har valgt at bygge boligmoduler til

“boligsocial-miljømedarbejder” kunne involvere bebo-

børnefamilier i tre etager. Årsagen til at man har valgt

erne med intention om at nedbringe forbruget af vand,

at bygge en bolig til en børnefamilie af præfabrikerede

el eller varme.

moduler i tre etager, er den økonomiske interesse i pro-

jektets billiggørelse for at imødekomme kravet om at

Der kunne foregå en større information og reel syn-

liggørelse af de intentioner, der ligger bag bæredygtig-

bygge billige almene boliger i byområderne.

heden.

Man kunne endvidere foreslå, at rækkehusblokkene

samt de stejle trappeløsninger ikke imødekommer bru-

indbyrdes konkurrerede om at have det mindste vand-

gernes ønske om tilgængelighed, sikkerhed og tryghed.

forbrug, energiforbrug, elforbrug, affald el.lign. ”Beløn-

Der er således argumenteret for, at boligernes manglen-

ningen” kunne være i form af et artefakt, der synliggøres

de tilgængelighed, sikkerhed og tryghed repræsenterer

i bebyggelsen, f.eks. at man hejste et grønt flag.

en social bæredygtighed, der ikke fungerer for bebo-

erne under driftsfasen.

I forhold til registrering af beboernes energiforbrug

Der er argumenteret for, at den treetagers boligtype

er der typiske træk på tværs af case 1, 2 og 3, hvor

Man kunne, med afsæt i brugernes krav om bedre

det, ifølge persondataloven, ikke er lovligt at indhente

tilgængelighed og bygherrens interesse i billiggørelse,

beboernes forbrugstal uden deres accept. Det er der-

videreudvikle AlmenBolig+ konceptet, med det formål

med ikke, uden tilladelse, retmæssigt muligt for hverken

at videreudvikle trappeløsninger der både er gode at gå

driftsadministration, driftspersonale eller rådgivere at

på og samtidig kan indpasses i modulbyggeriet.

følge med i hverken energiforbrug, elforbrug, fjervarme-

forbrug el.lign. i de enkelte boliger.

peløsninger fra andre AlmenBolig+ projekter for at

Det anbefales, at afdække erfaringerne med trap-

Der er argumenteret for, at driftsadministration, drift-

imødekomme tilgængelighedskravet jf. SBi-anvisning

spersonale og rådgivere af denne årsag ikke ”bare” kan

261. Man kunne udvide opsamlingen med erfaringer

evaluere på disse bæredygtige tiltag mht. forbrugstal,

fra andre boligprojekter i Danmark og udlandet, der på

292

tilsvarende vis har bygget boligprojekter med lette præ-

Facebook er et socialt kommunikationsmedie, hvor

fabrikerede volumenelementer.

beboerne specifikt i case 3 har oprettet Facebook-

En løsning kunne eksempelvis være anvendelse af

grupper med forskellige udvalg samt en byttecentral

treløbstrappen med hjørnereposer, men også andre

af brugt børnetøj, barnevogne m.v. Der er blevet argu-

trappeløsninger kunne være interessante at undersøge.

menteret for, at det virtuelle Facebook-fællesskab der-

For at opsummere er der blevet argumenteret for en

ved bidrager til det fysiske fællesskab, fællesgørelsen,

fortsat udvikling af de præfabrikerede moduler i én- og

deleøkonomi og omfordeling. Det er, når Facebook bli-

to etager, så de kan produceres med samme standard

ver anvendt konstruktivt, hvilket understøtter den socia-

og prisniveau for derigennem at pege på løsninger, der

le bæredygtighed.

kan fremme tilgængelighed, sikkerhed og tryghed som

social bæredygtighed i driftsfasen.

typisk ikke er på Facebook. Konsekvensen kan blive,

Udfordringen er dog, at de ressourcesvage beboere

at disse beboere bliver frakoblet vigtig viden, frakoblet

KOMMUNIKATION

omfordelingen og frakoblet fællesgørelsen. Det hævdes, at de ressourcesvage beboere dermed udfordrer

Der tegner sig et billede af typiske træk mellem case

den økonomiske-, miljømæssige- og sociale bæredyg-

2 og 3, hvor den tværgående kommunikation ikke har

tighed. Det er et fokusområde, man bør adressere til

fungeret imellem driftsadministrationen, driftspersonalet

bygherren og boligorganisationen i udviklingen af kom-

og beboerne, når der opstår problemer i driftsfasen.

mende almene bæredygtige boligprojekter.

I udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boli-

Der er således argumenteret for, at et lokalt inter-

ger kunne man for det første anbefale en løsning, hvor

netbaseret kommunikationsinitiativ understøtter en lokal

boligforeningen - allerede i idéfasen - fik råd og vejled-

forankret bæredygtig udvikling. Selvom case 3 som

ning via driftsrelaterede it-kommunikations-virksom-

udgangspunkt ikke har været lanceret som et bæredyg-

heder for at sikre en digital kommunikation rettet mod

tigt boligprojekt, viser brugernes erfaringer, at bebyggel-

brugerne.

sen er karakteriseret ved mange gangstier (pathways),

For det andet kunne man fremadrettet oprette en

der hver peger på forskellige bæredygtige løsninger,

digital platform for kommunikation, hvor brugerne kan

hvor også kommunikation understøtter den økonomi-

dele deres erfaringer under driftsfasen. Det kunne enten

ske-, miljømæssige- og sociale bæredygtighed.

være via boligforeningens hjemmeside, Facebook el.lign.

For det tredje kan man anbefale, at beboerne fysisk

kontakter sin nabo, genbo el.lign. for at finde en farbar

FÆLLESSKAB OG PRIVATHED

I case 1 og 2 er der, gennem bebyggelsernes land-

løsning ift. driftsmæssige problemer, i stedet for at man

skabsdisponering og rækkehusenes disponering, etab-

”offentligt” hænger andre beboere ud på Facebook.

leret fælles- og private opholdsarealer for at imøde-

For det fjerde foreslås, at man med fordel kan anven-

komme fællesskabet og privatheden for beboerne samt

de brugererfaringerne i udviklingen af fremtidige bære-

fremme den sociale- og miljømæssige bæredygtighed.

dygtige almene boliger, hvor der arbejdes på nye løs-

ningsmodeller for at sikre de ressourcesvage beboers

ringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene

tilkobling til kommunikationsfællesskabet og den afgø-

boliger, med henblik på at lade sig inspirere af de land-

rende viden om boligen under driftsfasen. En løsning

skabelige disponeringer og kvaliteter fra case 1. I denne

kunne være, at der blev indgået et samarbejde med en

case er det lykkedes at skabe et levende miljø i form af

boligsocial medarbejder, der gennem en inddragende

forskellige vandelementer, træer og dyreliv, hvilket fun-

proces kunne inspirere og understøtte denne beboer-

gerer positivt ift. den miljømæssige- og sociale bære-

gruppes sociale sammenhængskraft med tilkobling og

dygtighed.

anvendelse af det fælles sociale medie - for derigennem

at fremme den samlede bebyggelses tredelte forståel-

fremadrettet ikke har en så høj udnyttelsesgrad, men at

sesmodel af bæredygtighedsbegrebet i driftsfasen.

der etableres større indbyrdes afstand mellem række-

Det peger på, at man kan anvende brugernes erfa-

For det andet foreslås, at bebyggelsesplanerne

293

husblokkene. Det vil imødekomme beboernes indbliksgener og beboernes behov for privathed, og dermed opnås social bæredygtighed.

For det tredje kan man med fordel etablere små pri-

vate og afskærmede gårdhaver for derigennem at imødekomme beboernes behov for privathed, og dermed opnås social bæredygtighed.

For det fjerde kunne man arbejde mere intenst med

rækkehusenes indbyrdes forskydninger, facadeåbningernes forskydninger, analyse af sigtelinjer og skyggediagrammer for derigennem at imødekomme beboernes kritik ift. indbliksgener og manglende privathed. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

For det femte bør der tages højde for de maskiner,

som driftspersonalet arbejder med, når fællesarealer skal plejes for at imødekomme driftspersonalets arbejdsrutiner og arbejdssikkerhed. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

For det sjette kunne en løsning være at overlade

fællesarealerne til beboernes egen råderet for at imødekomme beboernes demokratiske ret til medbestemmelse over andelen af de fælles- og private arealer. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

For det syvende bør kommende almene boliger

med fælles altangange være orienteret til solsiden og samtidig være så dyb med en for zone, som beboerne kan ”erobre” som et semi-privat forareal. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

For det ottende bør man sikre etablering af en cen-

tralt beliggende legeplads med flere bænke til forældrene. Legepladsen bør placeres, så forældrene kan holde øje med børnene fra køkkenvinduet, når de f.eks. står og laver mad. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

For det niende bør der, ved etablering af fælleshuse,

sikres mulighed for overnatning af gæster. Lejen af fælleshuset bør endvidere være så tilstrækkelig lav for at sikre, at fælleshuset ikke står ubenyttet hen. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

For det tiende kan man med fordel etablere et fælles

redskabskur til de redskaber, som beboerne anskaffer individuelt f.eks. græsplæneklipper og kantklipper. Det kunne evt. disponeres som en del af fælleshuset. Det kan understøtte den sociale bæredygtighed.

ØGET SELVFORVALTNING

Hvad angår beboernes driftsøkonomi, fornødne tid til driftsmæssige opgaver, viden og information samt motivation, viser brugererfaringerne fra case 3, at det er vanskeligt at få intentionen om øget selvforvaltning til at fungere. Det har således været vanskeligt at understøtte den økonomiske- og miljømæssige bæredygtighed. Resultaterne viser, at den sociale bæredygtighed kun er understøttet i begrænset omfang.

viceydelser.

Afdelingsbestyrelsens rolle bør i fremtiden omdefi-

neres således, at medlemmerne ikke skal fungere som ”politimænd” og gratis ”driftspersonale”, ellers kan den nuværende struktur underminere de overordnede idéer ift. øget selvforvaltning.

Manglende professionel drift- og vedligeholdelse

kan over tid vise sig at få økonomiske konsekvenser, som en udbedring af eventuelle misvedligeholdte boliger vil påføre afdelingsfællesskabet.

Man kunne ved udviklingen af fremtidige bære-

dygtige almene boliger med fordel ”beholde det bedste”, som understøtter den sociale bæredygtighed og konsekvent udlicitere de øvrige arbejdsopgaver til et professionelt privat drifts- og vedligeholdelsesselskab. Man kan hævde, at kommende beboere i AlmenBolig+ boligprojekter således vil kende de økonomiske vilkår for drift- og vedligeholdelse. Det foreslås, at beboerne med denne løsning kan rette deres arbejdsfokus på de opgaver, der positivt understøtter den sociale bæredygtighed.

OMDANNELSE

Der tegner sig på tværs af de tre cases et mønster af, at beboerne benytter deres demokratiske ret til at kunne omdanne deres lokalområde og indvendigt i deres egne boliger. Der er blevet argumenteret for, at beboernes demokratiske medbestemmelsesret ift. beboernes egne boliger og deres lokalområde indskriver sig som social bæredygtighed. Omvendt kan beboernes beslutninger til omdannelse gå imod intentionerne om miljømæssig-, økonomisk- og social bæredygtighed.

294

Den lovede besparelse på 30 % er udeblevet, da

beboerne tilkøber driftsydelserne gennem eksterne ser-

Der er fælles mønstre mellem case 1 og 2, hvor

beboerne har omdannet de fælles udearealer til små private for- og baghaver. Der er specifikt i case 1 forslag til omdannelser, som går på udskiftning af de indvendige rustikke ubehandlede materialer og -overflader til eksempelvis traditionelle malede køkkenelementer. Eller omdanne ”solhuset” til et andet formål end tiltænkt mht. den bæredygtige zoneopdelte bolig.

Der argumenteres afslutningsvis for en fortsat

opretholdelse af beboernes medbestemmelsesret ift. omdannelser i deres lokalområde og indvendigt i deres egne boliger som en diskurs, der fremmer den sociale bæredygtighed. Omvendt fremstår beboernes medbestemmelsesret som et dilemma, da det kan underminere de oprindelige tanker bag bæredygtige almene boliger.

Begrebet ”fleksibilitet” og ”gør-det-selv” er specifikt i

case 3 et forsøg på at formalisere beboernes mulighed for omdannelse af beboernes egen bolig. I AlmenBolig+ princippet er der frihed til, at beboerne kan indrette egen bolig. Beboerne kan vælge at opsætte andre køkkener, forandre badeværelset, etablere et ekstra badeværelse eller opsætte ekstra indvendige vægge.

Brugernes erfaringer viser dog, at selve fleksibilite-

ten er relativ, da ændringerne i boligen til et vis omfang bliver stationære og dermed ikke fleksible i forhold til de næste lejere, der flytter ind.

Der argumenteres for, at de beboere, der flytter ind

som de første, har således en særlig mulighed for at præge boligen og et særligt incitament, da de kan få det investerede beløb refunderet ved fraflytning. Der bliver hævdet, at bygherrens intentionen om at skabe billige boliger reelt kun imødekommes for de første lejere, idet huslejen efter moderniseringer øges for de efterføl-

SAMMENFATNING

Hermed opsamles det konkluderende kapitel som en besvarelse på afhandlingens retningsgivende forskningsspørgsmål: Fungerer bæredygtigheden i bære-

dygtige almene boliger for beboere, driftspersonale og driftsadministration?, samt underspørgsmålene: Hvad er brugernes erfaringer med bæredygtige almene boliger? og Hvordan kan brugernes erfaringer anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger?. Som besvarelse på det første og andet forskningsspørgsmål har hovedpointerne vist både unikke træk ved den enkelte case og fælles mønstre på tværs af casene. Det gælder såvel, hvor bæredygtigheden i de bæredygtige almene boliger har fungeret for beboerne, driftspersonalet og driftsadministrationen, som hvor det ikke har fungeret. Det konkluderende kapitel har vist vigtige fælles mønstre på tværs af casene, der er signifikante, fordi de er opstået på baggrund af heterogenitet. Til trods for bebyggelsernes forskelligheder er der generalisérbare udsagn på tværs af casene samt perskektivrige casespecifikke iagttagelser til bæredygtigheden, der alligevel er signifikante. Som besvarelse på det tredje forskningspørgsmål har konklusionen peget på en række anbefalinger til, hvordan brugernes erfaringer med fordel kan anvendes og vise vejen i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Afrundingen af dette konkluderende kapitel fører således frem til det næste, og sidste, perspektiverende kapitel 7. Det perspektiverende kapitel vil overveje, hvordan resultaterne kan ”bringes ud i verden” som en nytteværdi for det omgivende samfund.

gende lejere. De første lejeres mulighed for godtgørelse ved fraflytning vil akkumulere en huslejestigning for nye lejere, med risiko på sigt for at udgøre en barriere bag principperne om at kunne tilbyde billige almene boliger.

Denne problemstilling bør adresseres til bygherren

ved udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger, således at ”gør-det-selv” i driftsfasen, som fremmer af brugeres sociale bæredygtighed, ikke underminerer de almene boligselskabers fremadrettede muligheder for at tilbyde billige boliger gennem AlmenBolig+.

295

7. PERSPEKTIVERING

PERSPEKTIVERENDE OVERVEJELSER

PERSPEKTIVERENDE OVERVEJELSER Formålet med perspektiveringen er at gøre opmærksom på, hvordan undersøgelsens resultater har nytteværdi og relevans. Derudover at sætte hovedresultaterne ind i en større faglig og samfundsmæssig sammenhæng. Endelig at pege på hvad der fremover kan gøres og undersøges i forhold til brugere, bæredygtighed og arkitektur.

DEN ALMENE SEKTOR

Indledningsvis kan man med fordel adressere en lang

ge nye danske almene bæredygtige boliger med øget

række af resultaternes praksisnære og anvendelseori-

arkitektonisk kvalitet ift. brugbarhed, holdbarhed og

enterede relevans for den almene sektor. Den almene

æstetik samt skabe øget værdi for brugerne. En højere

sektor har en lang traditionsrig historie med at bygge

anskaffelsesøkonomi rammesætter bedre helhedsløs-

billige boliger af en høj arkitektonisk kvalitet med værdi

ninger og imødekommer bæredygtigheden med en

for dets brugere og omgivende samfund. Overordnet

langtidsholdbar (resilient) almen boligarkitektur.

har resultaterne i nærværende undersøgelse bidraget til

en mere helhedsorienteret forståelse af de komplekse

fordel adresseres til eksempelvis BL, AlmenNet, Byg-

parametre og processer, der gør sig gældende ift. bru-

herreforeningen, Landsbyggefonden og de danske

gere, bæredygtighed og dansk almen boligarkitektur.

politiske partier i udviklingen af fremtidige bæredygtige

Resultaterne viser især, hvilken afsmittende virkning

almene boliger.

social bæredygtighed har på den miljømæssige- og

økonomiske bæredygtighed, når bæredygtighed ikke

om, at al form for informationsmateriale skal foreligge

fungerer i praksis.

på dansk, og at dette krav er indskrevet i entreprise-

Rammebeløbets begrænsning kan således med

De almene bygherrer bør fremadrettet stille krav

Til en start peger resultaterne på et paradoks imel-

kontrakten. Derudover kunne Bygherreforeningen frem-

lem den almene boligsektors høje bæredygtige ambi-

adrettet stille større krav til både entreprenører og rådgi-

tioner og rammebeløbets begrænsende og regulerende

vere, når byggeri afleveres. Det skal sikre en mere kva-

indflydelse bl.a. ift. bygningsmaterialernes livscyklus,

lificeret overførelse af viden og information til bygherren

vedligeholdelse og driftsomkostninger. Sparerunder, for

og brugerne mht. de bæredygtige teknologier o. lign.

at imødekomme rammebeløbet, har ikke kun rationali-

Det kunne eksempelvis være gennem tillægsydelser i

seret de arkitektoniske kvaliteter og den miljømæssige-

rådgiver- og entreprisekontrakterne, der definerer ret-

og økonomiske bæredygtighed, men de har til en vis

ningslinjer og krav for en professionel ”overleveringsfor-

grad også beskåret idéerne, der skulle stimulere den

retning” af den fornødne viden og information. Det skal

sociale bæredygtighed.

understøtte den sociale-, miljømæssige- og økonomi-

ske bæredygtighed.

Pointen er, at disse parter med fordel kan udvikle

nye finansieringsmodeller samt øge rammebeløbet,

hvilket fremadrettet ville gøre det gør det muligt at byg-

uddannelse, sætte større krav til brugerinvolvering og

298

Den almene sektor bør rette fokus på mere videre-

forbedre kommunikationsformerne. De almene bygher-

nes interesse, motivation og værdiskabelse ift. bære-

rer bør sætte større krav til entreprenørerne og rådgi-

dygtighed.

verne, når byggeri overleveres. Overkompliceret tekno-

logi samt brugernes manglende viden og information er

resultater efterbearbejdes med henblik på den prak-

afgørende parametre, hvorfor bæredygtigheden i bære-

sisnære og anvendelsesorienterede relevans, der ræk-

dygtige almene boliger ikke fungerer i dag.

ker ud til medlemmerne af Bygherreforeningen, BL og

Bygherrerne bør, i samarbejde med rådgiverne,

AlmenNet - herunder undersøgelsens tre brugergrup-

forundersøge den lokale kontekst med henblik på, om

per. Formålet er, at brugernes erfaringer anvendes i

beboernes behov bliver imødekommet, når nye bære-

udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger

dygtige almene boliger skal udvikles. Bygherrerne og

med fokus på værdiskabelsen ift. den sociale bæredyg-

rådgiverne kan bygge mere brugervenlige boligbebyg-

tighed.

gelser, hvis man involverer kommende beboere, hvad

angår deres ønsker om fællesskab og privathed, tilgæn-

klusioner vil have en faglig relevans og værdiskabende

gelighed, sikkerhed og tryghed, omdannelse, viden og

rækkevidde for den danske almene sektor, Bygherrefor-

information samt teknologi og kommunikation. Bruger-

eningen og Arkitektforeningen (AA) . Derfor foreslås det,

nes erfaringer bør fremadrettet anvendes i øget samspil

at afhandlingen efterbearbejdes og gøres operationel

mellem bygherrerne, brugerne, entreprenørerne og råd-

med fokus på formidlingens nytteværdi i et udviklings-

giverne for at understøtte den miljømæssige- og sociale

perspektiv med Bygherreforeningen, BL, AlmenNet,

bæredygtighed.

Boligselskaber/Boligforeninger samt Center for Indu-

Derudover kunne man pege på, at afhandlingens

En efterbearbejdning af afhandlingens hovedkon-

striel Arkitektur ved Kunstakademiets Arkitektskole i

FORSKNINGSSEKTOREN

Resultaterne peger på manglende viden om de almene boligers funktionalitet og brugbarhed set ud fra de almene beboernes behov. Emnerne kan mere specifikt opdeles i følgende tre kategorier: 1. Boligens møblering og beboernes behov, 2. Tilgængelighed, sikkerhed og tryghed og beboernes behov samt 3. Dagslysåbninger og beboernes behov. En styrkelse af dette forskningsområde har til formål at fremme den sociale bæredygtighed som nyttig viden for eksempelvis arkitekter med interesse i udviklingen af almene boliger. Det kunne eksempelvis være et forskningsområde for Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) ved Aalborg Universitet København (AAU CPH) evt. i samarbejde med Center for Industriel Arkitektur ved Kunstakademiets Arkitektskole i København (KADK/CINARK).

Nærværende undersøgelse har haft fokus på ”Øko-

hus 99” i Ikast, men der eksisterer også en ”Økohus 99”-bebyggelse i Århus tegnet af de samme arkitekter efter de samme principper og arkitektur. Som nyt forskningsemne kunne man undersøge ”Økohus 99” i Århus med henblik på en komparativ undersøgelse af bruger-

København (KADK/CINARK) som centrale samarbejdspartnere.

Denne nye publikation ville, i relation til Green Buil-

ding Council Denmark (DK-GBC), bidrage til en videreudvikling af certificeringsproblematikken (DGNB Denmark) mht. proces, kultur og den sociale bæredygtighed.

Dette ph.d.-projekts tidlige metodologi og metode

har været beskrevet i konferenceartikler og været præsenteret ved følgende internationale sammenhænge; Architectural Technologi (ICAT),

European Network

for Housing Research (ENHR), The Nordic Urban and 4

Housing Research Network (NSBB) samt Sustaina5

ble Building Conference Series (SB). Som opfølgning kunne afhandlingens endelige resultater, metodologi og metode, med fordel blive præsenteret og publiceret ved de forstående konferencer.

Derudover kunne resultaterne nationalt blive fagligt

aktualiseret med publicering af en artikel til de danske arkitekters fagtidsskrift ”Arkitekten” samt internationalt fagligt aktualiseret med en artikel til det engelske fagtidsskrift ”Building Research & Information” (BRI).

nes erfaringer med bæredygtigheden de to bebyggelser imellem. Målet kunne være at undersøge typiske træk og fælles mønstre i provinsen vs. storbyen mht. bruger299

UDDANNELSESSEKTOREN

turen. Det kunne foregå i samarbejde med det lokale

understreger nødvendigheden for omsætning af ny

nære forhold og de sociale aktiviteter.

Samspillet imellem bæredygtig arkitektur og brugerne viden i de fagrelevante danske uddannelser med fokus på arkitektur. Man kunne med fordel fremadrettet tilrettelægge undervisningsforløb om brugere, bæredygtighed og arkitektur på fagrelevante uddannelser såsom Arkitektskolen i Aarhus (AAA), Kunstakademiets Arkitektskole i København (KADK) bachelor- og kandidatuddannelserne i Arkitektur ved Aalborg Universitet (AAU) samt på bachelor- og kandidatuddannelserne ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Uddannelserne kunne med fordel vægte mere humanistisk viden om drift og brugen af byggeri.

Resultater fra nærværende undersøgelse peger på

driftspersonale i et samspil mellem teknologi, bruger

For at imødekomme behovet for fagpersoner, der

kunne varetage denne tværgående funktion, kan man forestille sig, at de danske bygningskonstruktøruddannelser fremadrettet programtillægger en proffessionsretning med et speciale, der kunne supplere de studerendes sociale- og brugernære kompetencer. Man kunne derudover udbyde denne specialisering som en overbygning ifm. efter- og videreuddannelse udbudt dels som en diplomuddannelse f.eks. på Københavns Erhvervsakademi (KEA KOMPETENCE) og udbudt gennem efteruddannelseskurser ved Akademisk Arkitektforening (AA).

den praksisnære og anvendelsesorienterede relevans for arkitektpraksis. Forskningsresultaternes hovedpointer kunne eksempelvis opsplittes i en række kursusmoduler udbudt som efteruddannelse ved Akademisk Arkitektforening (AA).

Man kunne understøtte uddannelsernes videns-

grundlag på de driftsrelaterede uddannelser f.eks. Facilities Management-retningen ved de danske bygningskonstruktøruddannelser samt på videreuddannelsen med specialisering i Facilities Management (CFM) udbudt ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

Nærværende ph.d.-projekts genstandsfeltfelt har,

i regi af Nordic Built, afstedkommet et fælles udviklingsprojekt i samarbejde med Konstruktørforeningen i Danmark, Chalmers tekniska högskola, Senter for ejendomsudvikling og -forvaltning ved Norges teknisknaturvitenskapelige universitet (NTNU), professionshøjskolen VIA University College i Horsens (DK) samt Københavns Erhvervsakademi (KEA). Formålet med samarbejdet er bl.a. at styrke evidensbaseret forskning indenfor Facilities Management og styrke bæredygtighedsbegrebet i undervisningen i relation til Facilities Management. Forskningsresultaterne fra nærværende afhandling vil mht. formålene bidrage med ny viden i denne skandinaviske kontekst.

Resultaterne fra undersøgelserne viser, at manglen-

de tid bl.a. er årsag til, at driftspersonalet ikke prioriterer servicering af beboerne. Der peges på ansættelse af en “boligsocial-miljømedarbejder”, der kan motivere og rådgive beboerne i forhold til intentionerne bag arkitek-

300

AFRUNDING

Hermed afrundes de perspektiverende overvejelser mht. resultaternes relevans og nytteværdi i en større faglig- og samfundsmæssig sammenhæng. Kapitlet har endvidere angivet en række forslag på, hvad der fremover kan gøres og undersøges for at bringe afhandlingens resultater videre ”med så meget godt i vente”. Afrundingen af det perspektiverende kapitel 7 er samtidig en afrunding og afslutning af nærværende ph.d.afhandling med titlen ”Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus”.

NOTER

1. INDLEDNING 1

(Bech-Danielsen, C. 2005, 14) (Jensen, J. O. et al. 2012, 99–100) 3 (Jensen, J. O. et al. 2010, 21) 4 (Jensen, J. O. et al. 2008, 19–20) 5 (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 185–186) 2

2. BEGREBER 1

(Jørgensen, L. B. 1985, 68–72) ibid. 3 ibid. 4 (Curl, J. S. 1983, 72–87) 5 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 22–39) (Salicath, N. 1987, 22) (Jørgensen, L. B. 1985, 68–72) 6 (Larsen, J. 2011, 62–63) 7 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 22–39) (Salicath, N. 1987, 22) (Jørgensen, L. B. 1985, 68–72) 8 (Jørgensen, L. B. 1985, 71–72) 9 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 22–39) (Jørgensen, L. B. 1985, 71–72) 10 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 22–39) (Jørgensen, L. B. 1985, 72–76) 11 (Federspiel, S. & Hartvig Jacobsen, S. 2007, 19) (Salicath, N. 1987, 22) 12 (Salicath, N. 1987, 22) 13 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 22–39) 14 (Knudsen, G. & Nue Møller, J. 2008, 16) 15 (Knudsen, G. & Nue Møller, J. 2008, 8–12) 16 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 40) (Jørgensen, L. B. 1985, 67) 17 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 40) 18 ibid. 19 (Salicath, N. 1987, 22) (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 2015, kap. 1–17) 20 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 39) 21 (Bech-Danielsen, C. 2013a, 10) 22 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 67) (Landsbyggefonden. 2016, afs. 1–11) 23 (Skov, A. & Center for Bolig og Velfærd. 2010, 93) 24 (Danmarks Statistik. 2010, 10) 25 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2015, afs. 1–3) 2

301

28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 27

ibid. (Danmark og Byggepolitisk Task Force. 2000, 59–62) (Rogaczewska, N. A., Lønne, R. & Friis Sørensen, K., 2014, 14) (Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D. O. 1999, 135) (Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D. O. 1999, 132) (Skov, A. & Center for Bolig og Velfærd. 2010, 92–95) (Engberg, L. A. & Haugbølle, K. 2005, 3206–3216) (Jensen, J. O. et al. 2008, 13) (Jensen, J. O. et al. 2008, 31) (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe & InnoBYG. 2013, 45) (AlmenNet. 2016, afs. 1–4) (Landsbyggefonden. 2008, 9) (Boligselskabernes Landsforening. 2009,14) (AlmenNet. 2016, afs. 1–4) (Davidsen, H. & Bertelsen, N. 2013, 5–9) (AlmenNet. 2016, afs. 1–4) ibid. (Det Danske Sprog- og Litterturselskab & MV-Nordic. 2016a, afs. 1–1a) (FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988, 51) (Det Danske Sprog- og Litterturselskab & MV-Nordic. 2016b, kol. 1) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 146) (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 624–631) (Jencks, C. & Kropf, K. 2005, 133–168) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 140–148) (Bech-Danielsen, C. 2013b, 1–4) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 140–148) (Jensen, J. O. et al. 2012, 94) (Gram-Hanssen, K. & Jensen, J. 2005, 165–183) (Jensen, J. & Gram-Hanssen, K. 2007, 146–58) (Lund, N. O. 2008, 264–269) (Jensen, J. O. et al. 2014, 226–227) (Lund, N. O. 2008, 264–269) (Jensen, O. M. 1985, 49–60) (Jensen, J. O, Jensen, O. M. & Gram-Hanssen, G. 2014, 81–82) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 145) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 145–146) ibid. (Jensen, J. O. et al. 2014, 81–83) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 146) (Jensen, J. O. et al. 2014, 81–84) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 146) (Larsen, L. & Sørensen, P. et al. 2006, 16–17) (Beim, A. et al. 2002, 46–47) (Nygaard, E. 1999, 131) (Jensen, J. O. et al. 2014, 76–77) (Beim, A. et al. 2002, 10–11) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 142–43) (Beim, A. et al. 2002, 10–11) (Vale, B & Vale, R. 1975, 5–26) (Van der Ryn, S. & Cowan, S. 1996, 82–103) (Vale, B. & Vale, R. 1991, 15–42) (Roaf, S., Chrichton, D. & Nicol, F. 2004, 1–31) (Desai, P. 2009, kap. 10–11) (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 626) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–43) (Lund, N. O. 2008, 264–270) (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 120–123) (Lund, N. O. 2008, 269–273) (Lund, N. O. 2008, 264–270) (Vandkunsten. 2015, 1–8) (Arkitekten. 1981, 122–127) (Lundgaard, B., Aude, B., Rotne G. & Sørensen P. 1981, 135) (Larsen, L. & Sørensen, P. et al. 2006, 19–21) (Lundgaard, B., Aude, B., Rotne G. & Sørensen P. 1981, 135) (Arkitekten. 1981, 122–127) (Jensen, J. O. et al. 2014, 82) (FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988, 51) (“UIA / Declaration of Interdependence for a Sustainable Future”. 2016, afs. 1–8)

302

86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99

(European Commission. 1994, d. I.3) ibid. (Pedersen, P. B. & Dombernowsky, J. P. 1982, 49–50) (Pedersen, P. B. & Dombernowsky, J. P. 1982, 50) (Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger. 2016, afs. 1) (Østergaard, B. S. et al. 2001, 30) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 145) (Jensen, O. M. et al. 2004, 6) ibid. ibid. (Miljøministeriet. 1994, 11) (Jensen, O. M. et al. 2004, 6) ibid. (Snoager Sloth, L. 1999, 1) (Kleis, B. 2013, 98–99) ibid. 100 (Dinesen, J. et al. 2001, 2) 101 (Udenrigsministeriet. 2003, par. 1–22) 102 (Bech-Danielsen. 2005, 9) 103 (Larsen, L. & Sørensen, P. et al. 2006, 62–63) (Beim, A. et al. 2002, 52–53) 104 (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–42) 105 (Bech-Danielsen, C. 1999, afs. 3) 106 bid. 107 bid. 108 (Brophy, V. & Lewis, J. O. 1999, 1) 109 (Architects´ Council of Europe. 2009, 5–19) 110 (Arkitektforeningen. 2013, 2–3) 111 (Jensen, J. O. et al. 2014, 76–77) 112 (Jensen, J. O. et al. 2014, 76–77) (Beim, A. & Sánchez Vibæk, K. 2013, 210–216) 113 (Energitjenesten. 2016, afs. 4) 114 (DAL/AA. 2003, 2) 115 ibid. 116 ibid. 117 ibid. 118 (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–142) 119 ibid. 120 ibid. 121 (Miljøministeriet. 2009, kap. 6a) 122 (Miljøstyrelsen. 2001, kap. 17) 123 ibid. 124 (Grierson, D. 2011, 50) 125 (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe & InnoBYG. 2016, 14–17) 126 ibid. 127 ibid. 128 (Grierson, D. 2011, 50) 129 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 623) 130 (Jensen, J. O. et al. 2014, 81) 131 (Jensen, J. O. et al. 2012, 94) 132 (KAB. 2016, 12–19) 133 (KAB. 2016, 24–25) 134 (Green Building Council Denmark. 2014, 9–13) 135 (Jensen, J. O. et al. 2014, 94) 136 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Kolding Kommune og Lejerbo, Århus Kommune og AL2Bolig. 2013, 21) 137 (Schipull Kauschen, J. 2014,129) 138 (Green Building Council Denmark. 2014, 9–13) 139 (Nordic Built. 2013, 1–5) 140 ibid. 141 (Arkitekten. 2014, 34) 85

303

142

(Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, Kolding Kommune og Lejerbo, Aarhus Kommune og AL2Bolig. 2013, kap. 1–8) (Arkitektforeningen. 2014,1) 144 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2014, 26–33) 145 ibid. 146 (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2014, 18–25) 147 (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 2016, 3) 148 (Boligkontoret Fredericia. 2015, 2–4) 149 (Nielsen, S. B., Jensen, P. A. & Jensen J. O. 2012, 12) 150 (Nielsen, S. B., Jensen, P. A. & Jensen J. O. 2012, 13) 151 (Jensen, J. O. et al. 2010, 19) 152 (Shove, E. 2003, 1–20) 153 (Gram-Hanssen, K. 2011, par. 4) 154 (Gram-Hanssen, K. 2013, 1–9) 155 (Janda, K. B. 2009, 18) 156 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 34:44–36:22) 157 ibid. 158 ibid. 159 (Leaman, A., Stevenson, F., & Bordass, B. 2010, 575) 160 (Stevenson, F. & Leaman, A. 2010, 571) 161 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 632) 162 (Stevenson, F. & Leaman, A. 2010, 571) 163 (Gram-Hanssen, K. 2011, 2.3) 164 (Stevenson, F. & Leaman, A. 2010, 440) 165 (Stylsvig Madsen, U. & Beim, A. 2015, 74–78) 166 (Stylsvig Madsen, U. & Beim, A. 2015, 77) 167 (Kernohan, D. et al. 1992, 126) 168 (Zimring, C. M. & Reizenstein, J. E. 1980, 429–450) 169 (Preiser, W. F. E. 1988, 3) 170 (Preiser, W. F. E. 1988, 29) 171 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 631) 172 ibid. 173 (Kernohan, D. et al. 1992, 126) 174 (Wikforss, Ö. & de Laval, S. 1996, 46) 175 (Ambrose, I. & Paulsson. J. 1996, 8–9) 176 (Ambrose, I. & Paulsson. J. 1996, 9) 177 ibid. 178 (Ambrose, I. & Paulsson. J.1996, 7–8) 179 (Ambrose, I. 1996, 83–96) 180 (Vestergaard, H. 1996, 117–128) 181 (Sundberg, S. 1996, 97–115) 182 (Westerberg, U. 1996, 63–76) 183 (Wikforss, Ö. & de Laval, S. 1996, 36–52) 184 (Lounela, T. 1996, 15) 185 (Lehtonen, H. 1996, 77–82) 186 (Staffans, A., Vuorela, M. & Vuorela, P. 1996, 25) 187 (Cold, B. 1989, 15) 188 (Wikforss, Ö. & de Laval, S. 1996, 38) 189 (Bull, G. 1996, 155–158) 190 (Bull, G. 1996, 158) 191 (Beim, A., Brandt, E., Gottschalk, G. et al. 2000, 4–56) 192 ibid. 193 (Bertelsen, N.H. et al. 2001, 45–46) 194 (Bertelsen, N.H. et al. 2001, 35) 195 (Beim, A., Brandt, E., Gottschalk, G. et al. 2000, 3) 196 ibid. 197 (Beim, A., Brandt, E., Gottschalk, G. et al. 2000, 47–50) 198 (Beim, A., Clausen, L. et al. 2000, 7) 199 (Frøbert Jensen, J. & Beim, A. 2003, 42–47) 143

304

200

(Frøbert Jensen, J. & Beim, A. 2003, 28) (Haugbølle, K., Beim, A. & Eriksen, L. 2003, 3–5) 202 (Leaman, A., Stevenson, F., & Bordass, B. 2010, 568) 203 (Stevenson, F. & Leaman, A. 2010, 567) 204 ibid. 205 (Nevill, G. 2007, 32–37) 206 (Pearson, A. 2007, 32–38) 207 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 631–632) 208 ibid. 209 ibid. 210 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013b, 24:53–27:58) 211 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013b, 41:30–41:57) 212 (Strandeven, M. et al. 1998, 37–41) 213 (Leaman, A., Stevenson, F., & Bordass, B. 2010, 565) 214 ibid. 215 (Short, C. A., Cook, M., & Lomas, K. J. 2009, 1–30) 216 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 624) 217 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 623–624) 218 ibid. 219 (Bordass, B. Leaman, A & Willis, S. 1994, 1–8) 220 (Leaman, A. & Bordass, B. 1993, 4-14) (Bordass, W. & Leaman, A. 1997, 148–157) 221 (Twinn, C. 2012, 128) 222 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013a, 5) 223 ibid. 224 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013a, 1–7) 225 (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 623) 226 (Leaman, A., Stevenson, F., & Bordass, B. 2010, 570) 201

3. TEORI OG METODER 1

3 4 5 6 7 8 9 2

10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28

(Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 185–186) ibid. (Husserl, E. 1900a) (Husserl, E. 1900b) (Mo, L. 2003, 57–59) (Rendtorff, J. D. 2003, 278) ibid. (Hyldgaard, K. 2007, 21) (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 187) (Rendtorff, J. D. 2003, 278) ibid. (Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2016, 1) (Mo, L. 2003, 57) (Nygaard, E. 2011, 184–186) ibid. (Nygaard, E. 2011, 190) ibid. (Nygaard, E. 2011, 191) (Hale, J. 2013, 34–36) (Zahavi, D. 2006, 17) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 13) (Rennison, B. W. 2015, 6) (Rennison, B. W. 2015, 8) ibid. (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 185–186) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 13) (Sørensen, A., Langergaard, L.L. & Barlebo Rasmussen, S. 2006, 118) (Schutz, A. 2005, 24) (Rennison, B. W. 2015, 25)

305

29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 83 84 85 86

ibid. (Zahavi, D. 2006, 11) (Zahavi, D. 2001b, 20) ibid. ibid. (Zahavi, D. 2001a, 21) ibid. ibid. (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 187) ibid. ibid. (Zahavi, D. 2001b, 21–23) (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 187) ibid. (Zahavi, D. 2006, 13) (Hansen, F & Simonsen, K. 2004, 66–67) (Brinkmann, S. & Tanggaard, L. 2010, 188) (Rendtorff, J. D. 2003, 278–281) (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 188) ibid. (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 45) (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 189–190) (Dehs, J. 2011, 409) ibid. (Zahavi, D. 2001a, 22) (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 190) (Rendtorff, J. D. 2003, 279–281) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 26) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 25) (Kvale, S. 1997b, 149) (Rennison, B. W. 2015, 25) (Geertz, C. 1973, 3–30) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 38) ibid. (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 39) (Halkier, B. 2013, 109) ibid. (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 41–42) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 47) (Kvale, S. 1997, 239) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 47–48) (Neergaard, H. 2010, 21–22) (Fern, E. F. 2001, 176–179) (Halkier, B. 2008, 15) (Halkier, B. 2008, 15) (Barbour, R. 2007, 44–47) (Halkier, B. 2008, 15–18) (Fern, E. F. 2001, 176–79) (Halkier, B. 2008, 111) (Mo, L. 2003, 70) (Mo, L. 2003, 68–69) (Mo, L. 2003, 70) Bilag 1.2–1.27; Bilag 2.1–2.28 Bilag 3.1–3.41 (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 46) ibid. (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 289) (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 288–90) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 47) (Neergaard, H. 2010, 11–12) ibid. (Halkier, B. 2008, 111–112) (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 73)

306

(Dahlberg, K., Dahlberg, H. & Nyström M. 2008, kap. 6) (Dahlberg, K., Dahlberg, H. & Nyström M. 2008, kap. 6) (Giorgi, A. & Giorgi, B. 2003, 243–273) 89 (Flyvbjerg, B. 2010b, 463–473) (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 290–292) 90 (Flyvbjerg, B. 2010a, 480) 91 (Flyvbjerg, B. 2010a, 472) 92 ibid. 93 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009) 94 (Brinkmann, S. & Tanggaard, L. 2010, 24–28) 95 (Miles, M. B. & Huberman, A. M. 1994, 6) 96 (Lucas, R. 2016, 11–12) 97 (Brinkmann, S. & Tanggaard, L. 2010, 24–28) 98 (Rasmussen, E., Østergaard, P. & Andersen, H. 2010, 99) 99 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 44–50) 100 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 45–50) 101 (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 55–56) 102 (Gillham, B. 2005, 70) 103 (Karpatschof, B. 2010, 422–423) 104 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 45–50) 105 (Neergaard, H. 2010, 36) 106 ibid. 107 ibid. 108 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 170) 109 (Barbour, R. 2007, 38) 110 (Halkier, B. 2013) 111 ibid. 112 ibid. 113 (Bloor, M. et al., 2001, 20) 114 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 170) 115 ibid. 116 (Halkier, B. 2010, 127) 117 ibid. 118 (Halkier, B. 2008, 60) 119 (Halkier, B. 2008, 34–36) 120 (Halkier, B. 2008, 33–35) 121 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 170) 122 (Halkier, B. 2010, 27–29) 123 (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 56) 124 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 80) 125 (Kvale, S. & Brinkmann, S 2009, 79–98) (Halkier, B. 2010, 63–64) (Brinkmann, S. 2010, 429–445) 126 (Brinkmann, S. 2010, 443–445) 127 Bilag 3.1–3.41 128 Bilag 1.1–1.27 129 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 92–93) 130 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 93–95) 131 ibid. 132 ibid. 133 ibid. 134 (Yin, R. K. 1989, 23) 135 (Neergaard, H. 2010, 17) 136 (Neergaard, H. 2010, 11–12) 137 ibid. 138 (Neergaard, H. 2010, 30–31) 139 (Flyvbjerg, B. 2010, 473–478) 140 (Neergaard, H. 2010, 21–26) 141 (Neergaard, H. 2010, 30–31) 142 Bilag 5.5 143 (Groat, L. & Wang, D. 2002, 199) 144 ibid. 88

307

145

ibid. ibid. 147 Bilag 1.2–1.7; Bilag 1.11–1.16; Bilag 1.20–1.24 148 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 149) 149 ibid. 150 ibid. 151 (Halkier, B. 2008, 54) 152 Bilag 1.8; Bilag 1.17; Bilag 1.25 153 Bilag 1.25 154 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 149) 155 ibid. 156 Bilag 1.25 157 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 149) 158 (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 200–203) 159 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 72) 160 (Kvale, S. 1997, 148–149) 161 ibid. 162 (Halkier, B. 2010, 127) 163 (Halkier, B. 2008, 36) 164 (Halkier, B. 2008, 51) 165 (Chrzanowska, J. 2002, 94) 166 ibid. 167 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 100) 168 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202–203) 169 Bilag 5.6 170 Bilag 5.6 171 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 199–200) 172 (Kvale, S. 1997, 149) (Rennison, B. W. 2015, 25) (Geertz, C. 1973, 3–30) 173 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202); Bilag 5.14 174 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202); Bilag 5.11–5.13 175 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202–206); Bilag 5.10 176 ibid. 177 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 206–207) 178 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 207–210) 179 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009,186–187) 180 Bilag 3.1–3.41; Bilag 4.1–4.10 181 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 207–210) 182 ibid. 183 ibid. 184 Bilag 5.9 185 Bilag 5.8 186 Bilag 5.7 187 (Olsen, H. 2002, 152) (Kvale, S. 1997, 148–49) 188 (Dahlberg, K., Dahlberg, H., & Nyström M. 2008, kap. 4) 189 (Brinkmann, S. & Tanggard, L. 2010, 51) 190 (Giorgi, A. & Giorgi, B. 2003, 243–273) 191 (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 196–197) 192 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 72) 193 (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 196–197) 194 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 72) 195 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 227–228) 196 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 72) 197 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 73) 198 (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 196–197) 199 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 73) 200 (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 196–197) 201 (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 73) 202 ibid. 146

308

203

Billag 1.1 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 80) 205 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 209–210) 204

4. CASESTUDIER CASE 1: ØKOHUS 99, IKAST 1 2 3 4 5

6 7 8 9 10

11 12 13

15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 14

(Beim, A. et al. 2002, 10–11) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 142–143) (Beim, A. et al. 2002, 10–11) (Vale, B. & Vale, R. 1975, 5–26) Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:26-1#); Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:07:34-4#) (Dinesen, J. et al. 2001, 2) Driftsadministrativ (DYI-FR-01-03: #00:50:18-8#); Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:10:11-1#) Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:07:34-4#) Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:03:47-4#) Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:22:18-7#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:22:35-0#) Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:04:38-7#) Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:03:38-1#) (By- og Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration. 1996, 5) (Arkitekten. 1996, 2); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:03:38-1#) Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:00:23-4#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:49:11-0#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:37:39-7#); Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:07:34-4#); Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:09:37-0#) Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:30:52-4#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:10:30-7#) (Arkitekten. 1996, 2) ibid. (By- og Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration. 1996, 4) (Arkitekten. 1996, 3) (Rosenberg Bendsen, J. og Engell, H. 2012, 140) (By- og Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration. 1996, 4) (Tegnestuen Vandkunsten. 1996a, 1) (Dinesen, J. et al. 1999, 26) (Tegnestuen Vandkunsten. 1996a, 5) (Dinesen, J. et al. 1999, 27) ibid. (Dinesen og By- og Boligministeriet 1999, 46–47; Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:19:28-4#) (Dinesen, J. et al. 2001, 2) (Tegnestuen Vandkunsten. 1996b, 1-5) (Beim, A. et al. 2002, 22–23) ibid. (Tegnestuen Vandkunsten. 1996b, 1-5) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:15:40-4#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:16:28-8#) (Sørensen, P. 2003, 47–51) (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 58–73) ibid. ibid. (Albjerg et al. 2008, 21) Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:07:34-4#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:37:39-7#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:07:09-3#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:09:12-7#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:51:25-2#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:37:39-7#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:09:12-7#) Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:19:16-8#) Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:05:52-7#) Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:12:16-6#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:12:58-1#) Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:11:33-9#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:11:40-5#);

309

Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:11:45-1#) Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:10:17-7#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:10:52-1#) 48 Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:06:42-4#) 49 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:37:39-6#) 50 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:48:55-6#) 51 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:10:10-8#); (Tegnestuen Vandkunsten. 1996a, 5) 52 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:23:23-8#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:15-7#) 53 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:06:49-9#) 54 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:09:56-1#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:02:55-7#) 55 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:34:16-0#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:34:16-0#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:35:16-1#) 56 Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:10:55-7#); Bilag 2.8 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:12:57-4#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:10:15-3#) 57 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:09:37-5#) 58 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:11:47-8#) 59 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:54:45-1#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:55:13-3#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:55:22-5#) 60 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:11:47-8#) 61 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:05:52-7#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:05:48-4#) 62 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:43:46-8#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:44:00-5#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:44:37-6#) 63 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:37:39-7#) 64 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:45:07-2#) 65 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:44:46-4#) 66 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:45:07-2#) 67 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:04:46-2#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:20:24-9#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:34:39-8#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:35:34-2#) 68 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:04:56-7#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:15-7#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:21:26-4#) 69 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:04:56-7#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:15-7#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:21:26-4#) 70 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:05:52-7#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:05:48-4#) 71 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:07:26-6#) 72 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:04:46-2#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:20:24-9#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:34:39-8#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:35:34-2#) 73 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:25:46-9#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:10:26-5#) 74 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:04:46-2#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:20:24-9#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:20:24-9#) 75 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:25:41-1#) 76 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:04:46-2#) 77 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:05:19-1#) 78 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:05:48-4#) 79 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #01:05:54-0#) 80 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:04:56-7#) 81 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:15-7#) 82 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:09:05-0#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:09:41-9#) 83 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:22:22-0#) 84 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:23:02-0#) 85 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:12:36-6#) 86 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:44:58-3#) 87 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #01:03:04-0#) 88 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:14:51-0#) 89 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:28:00-9#) 90 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:20:06-0#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:20:36-9#) 91 Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #00:21:12-4#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:19:24-4#) 92 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:10:08-2#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:16:41-4#) 47

310

95 96 97 98 99

Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:19:24-4#) Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:14:18-5#) Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:00:50-3#;) Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:01:26-7#) Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:01:10-5#) Bilag 5.3; Bilag 5.4; Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:37:39-7#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:39:23-8#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:02:33-0#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:17:40-5#) Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #00:21:12-4#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:19:24-4#) 100 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:14:08-2#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:15:13-3#) 101 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01:#00:15:13-3#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:16:00-0#) 102 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #00:33:36-9#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #00:34:06-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:11:17-0#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:15:13-3#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:15:11-3#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:12:11-6#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #00:09:04-8#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:20:04-9#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:18:54-7#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:15:59-3#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:11:42-0#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #00:33:36-9#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:21:51-1#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:21:59-9#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:34:10-8#) 103 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #00:36:33-9#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:35:55-8#) 104 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:35:33-3#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:35:24-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:34:32-9#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #00:22:04-4#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-04: #00:22:00-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:34:32-9#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:11:54-4#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:12:45-2#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:13:13-9#) 105 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:35:33-3#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:35:24-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:34:32-9#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #00:22:04-4#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-04: #00:22:00-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:34:32-9#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:11:54-4#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:12:45-2#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:13:13-9#) 106 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:53:14-2#) 107 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:17:07-8#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:17:36-4#) 108 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:36:19-8#) 109 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:15:06-3#) 110 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:35:57-1#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:36:09-9#) 111 ibid. 112 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:50:48-7#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:51:51-7#) 113 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:27:55-4#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:31:51-5#) 114 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:31:05-4#) 115 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:30:17-9#) 116 (Jensen, J.O. et al. 2008, 11–12) 117 (Jensen, J.O. et al. 2008, 77–81) 118 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:28:12-5#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:01:03-8#) 119 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:01:03-8#) 120 Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:01:12-0#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05:#00:54:38-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:21-1#) 121 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:27:16-7#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:01:03-8#) 122 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:08:13-4#) 123 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:22:56-4#) 124 Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #00:47:01-1#) 125 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:08:13-4#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:46:15-9#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:46:17-3#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #00:46:22-9#); Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #00:47:01-1#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:46:39-5#) 126 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:20:36-2#) 127 Bilag 2.4 Beboer DYI-FR-03-01: #00:00:39-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:29:02-1#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:28:06-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:32-0#) 128 Bilag 2.4 Beboer DYI-FR-03-01: #00:00:39-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:29:02-1#); 94

311

Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:28:06-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:32-0#) Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:29:02-1#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:28:06-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:32-0#) 130 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:22:56-4#) 131 Bilag 2.2 Driftspersonale (DYI-FR-01-02: #00:06:42-4#) 132 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:28:00-9#) 133 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:16:36-7#) 134 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:18:48-1#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:19:25-2#) 135 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:27:16-7#) 136 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:22:56-4#) 137 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:29:00-7#) 138 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:31:57-0#) 139 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:27:16-7#) 140 Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:01:50-6#); Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:02:21-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:27:16-7#); Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:36:47-0#) 141 Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:01:13-7#); Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:00:59-2#) 142 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:20:22-0#) 143 Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#) 144 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #01:13:16-2#) 145 ibid. 146 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:19:25-8#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:08:34-5#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:48:00-8#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:19:16-8#) 147 Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#) 148 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:50:44-8#); Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#) 149 Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:37:31-4#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:37:43-5#) 150 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:50:44-8#); Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#) 151 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:50:44-8#) 152 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:46:54-9#) 153 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:19:25-8#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:08:34-5#) 154 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:09:48-5#) 155 Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:01:50-6#); Bilag 2.5 Beboer (DYI-FR-03-02: #00:02:21-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:27:16-7#); Bilag 2.7 Driftsadministrativ (FGI-FR-01-02: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-5#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:27-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #01:19:25-8#); Bilag 2.7 Driftspersonale (FGI-FR-02-01: #01:19:30-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #01:20:20-2#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:36:47-0#) 156 Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:06:15-9#) 157 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:24:20-8#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:24:41-5#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:24:51-5#) 158 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:45:57-3#) 159 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:28:00-9#) 160 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:55:36-7#) 129

312

161

Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:32:59-8#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:33:54-1#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:34:39-0#) 162 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:02:54-6#) 163 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:27:20-2#) 164 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:27:20-2#) 165 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:14:14-7#) 166 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:12:36-6#) 167 ibid. 168 (Justitsministeriet. 2000, kap. 1–19) 169 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:20:25-8#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:26:23-5#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:49:15-4#) 170 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:20:35-2#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:20:25-8#) 171 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:49:15-4#) 172 Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:26:23-5#) 173 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:03:19-2#) 174 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:20:00-5#); Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:29:13-5#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:18:35-5#); Driftsadministrativ (DYI-FR-03-01: #00:29:36-9#) 175 Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:03:19-2#) 176 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:42:11-1#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:44:26-0#) 177 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05:#00:54:38-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:21-1#) 178 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:48:06-8#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05: #00:48:07-3#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05:#00:54:38-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:21-1#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:00:39-6#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:29:02-1#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-03: #00:28:06-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:32-0#); Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-05:#00:54:38-4#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:05:21-1#) 179 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-06: #00:51:41-6#) 180 Bilag 2.7 Beboer (FGI-FR-03-01: #00:54:42-4#) 181 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:41:38-7#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:40:07-0#) 182 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:48:01-0#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:47:26-5#) 183 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:05:21-5#) 184 (Bygningsstyrelsen. 2016, afs. 1–11) 185 (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 2015, kap. 6) (Boligselskabernes Landsforening. 2009,14) 186 (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 70)

4. CASESTUDIER CASE 2: LÆRKEHAVEN III, LYSTRUP 1

3 4 5 6 7 8 9 2

(Jensen, J. et al. 2014, 76–77) (Beim, A. & Sánchez Vibæk, K. 2013, 210–16) (Energitjenesten. 2016, afsnit 4) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–42) ibid. (Boligforeningen Ringgården. 2016, afsnit 1–5) (Jørgensen, P. 2010, 3–18) (Akademisk Arkitektforening. 2003, 2) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:44:58-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:03:19-6#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:04:25-9#) Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:32:18-9#) Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:17:34-7#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:29:50-0#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:32:18-9#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:31:02-9#) (DAL/AA. 2003, 28) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:16:03-7#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:01:19-7#) (Boligforeningen Ringgården. 2012, 4–5); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:04:46-0#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:07:34-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:08:53-5#) (Boligforeningen Ringgården. 2012, 5–6); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:04:46-0#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:07:34-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:08:53-5#) ibid.

313

Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:17:34-7#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:18:22-7#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:18:31-9#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:18:51-7#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:39:00-2#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:39:32-8#) 15 (Boligselskabernes Landsforening. 2016, afs. 6) 16 (NBO Housing Nordic. 2012, 4) 17 (Akademisk Arkitektforening. 2003, 2) 18 (Akademisk Arkitektforening. 2003, 2); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:01:19-7#) 19 ibid. 20 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:13:07-5#) 21 (DAL/AA. 2003, 9) 22 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 156) 23 (Jensen, J. et al. 2014, 76–77) 24 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:16:59-9#) 25 (GIS Århus. 2014, sektion 12) 26 Bilag 2.19 Arkitekt (LH35-05-01: #00:53:59-2#) 27 (Jensen, J. et al. 2014, 76–77) 28 Arkitekt (LH35-05-01: #00:53:59-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:53:59-2#) 29 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:02:48-6#) 30 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:59:40-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:10:39-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:10:56-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:11:15-4#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:09:46-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:31:46-6#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:32:17-9#) 31 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:26:42-2#) 32 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:32:57-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:33:10-3#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:28:45-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:42-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:54-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:30:03-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:31:16-7#) 33 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:37:56-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:32:20-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:45:35-9#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:45:17-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:32:57-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:33:10-3#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:28:45-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:42-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:54-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:30:03-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:31:16-7#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:18:50-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:18:19-7#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:29:27-7#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01:#00:07:28-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:19:30-0#) 34 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:38:29-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:25:51-5#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:03:45-8#) 35 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:40:35-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:39:37-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:40:19-4#) 36 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:46:39-1#) 37 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:30:24-4#) 38 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:32:57-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:33:10-3#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:28:45-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:42-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:54-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:30:03-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:31:16-7#) 39 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:32:20-2#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:32:21-8#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:32:21-8#) 40 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:37:16-3#) 41 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:36:37-8#) 42 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:35:49-9#) 43 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:37:56-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:32:20-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:45:35-9#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:45:17-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:32:57-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:33:10-3#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:28:45-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:42-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:29:54-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:30:03-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:31:16-7#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:18:50-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:18:19-7#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:29:27-7#);

314

45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78

Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01:#00:07:28-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:19:30-0#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:32:27-6#) Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:18:57-9#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:48:13-4#) Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:22:51-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:23:01-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:24:12-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:24:12-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:24:19-0#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:18:20-1#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:37:38-1#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:37:16-3#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:42:36-8#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:42:43-6#) (AlmenNet. 2008, 15) (AlmenNet. 2008, 16) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:34:39-3#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:35:32-2#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:46:43-1#) (Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D.O. 1999, 135) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:10:55-1#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:35:51-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:35:58-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:15-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:22-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:23-4#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:04:59-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:11:55-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:43:11-5#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:41:59-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:42:36-5#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:43:11-5#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:43:25-4#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:13:07-5#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:03:47-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:35:51-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:35:58-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:15-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:22-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:23-4#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:04:59-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:11:55-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:38:40-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:06:21-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:12:49-4#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:39:09-8#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:18:52-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:06:01-0#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:20:33-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:21:55-1#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:18:52-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:20:18-2#) Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:18:29-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:18:40-8#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:18:51-7#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:39:32-7#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:18:52-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#) ibid. Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:39:32-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:40:48-6#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:10:55-1#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:02:48-6#) (Boligselskabernes Landsforening. 2009, 13–14) (Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 2015, kap. 14) Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:19:01-1#); Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:17:09-8#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:17:38-6#); Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:17:26-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:51:04-6#) Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:17:22-8#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:17:28-3#) Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:13:34-7#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:17:28-3#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:17:43-8#) Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:20:26-5#) Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:07:18-0#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:07:52-9#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:17:15-1#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:46:43-1#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:57:15-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:41:38-6#)

315

81 82 83 84 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95

Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:44:55-3#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:42:34-8#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:43:14-6#) Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:18:40-3#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:42:15-9#) (Værdiskabende Byggeproces & Realdania. 2013, 8) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:15:59-5#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:15:50-9#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:30:25-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:32:41-0#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:38:58-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:32:30-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:32:35-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:38:25-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:33:09-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:38:18-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:34:26-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:34:43-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:21:55-1#) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–42) Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:25:44-8#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:26:59-9#) Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:18:21-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:18:32-1#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:18:32-4#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:17:13-3#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:00:35-9#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:25:44-8#) Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:08:14-9#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:08:46-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:09:10-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:16:26-5#) Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:43:26-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:44:26-0#) Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:33:27-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:33:49-0#) (Arkitektforeningen. 2013, 2–3) (Beim, A. et al. 2002, 9) (Beim, A. et al. 2002, 9, afs. 1-6) Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:06:53-7#) Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:05:00-7#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:07:25-7#) 96 (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 21) (Albjerg et al. 2008, 21) 97 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:05:53-7#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:08:59-1#) 98 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:26:24-8#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:31:20-7#) 99 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:32:15-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:33:12-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:04:45-0#) 100 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:32:15-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:33:12-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:04:45-0#) 101 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:02:42-1#) 102 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #00:38:38-3#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:39:18-8#) 103 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #00:22:38-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:22:38-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:39:46-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:23:53-6#) 104 Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:06:06-5#) 105 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:05:00-7#) 106 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:22:47-0#) 107 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:23:54-9#) 108 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:24:50-2#) 109 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:25:34-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:26:24-8#) 110 Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:25:03-4#) 111 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:41:55-0#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:43:00-1#) 112 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:11:56-3#) 113 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:13:06-6#) 114 Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:24:42-3#) 115 Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:26:38-3#) 116 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:28:37-4#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:03:33-5#) 117 Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:05:03-6#) 118 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:12:47-6#) 119 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:05:00-7#) 120 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:08:05-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:12:06-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:27:09-0#) 121 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:16:18-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:12:06-5#) 122 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:04:51-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:05:03-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:04:42-8#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:12:50-2#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:21:59-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:07:25-7#) 123 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:04:51-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:05:03-2#); 80

316

Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:04:42-8#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:19:02-2#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:59:38-6#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:59:54-8#) 125 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:37:32-8#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #00:38:04-7#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:21:25-9#) 126 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #00:30:59-6#) 127 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:46:03-0#) 128 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #00:30:06-4#) 129 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:42:54-7#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #00:37:59-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:44:18-3#) 130 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:04:37-6#) 131 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #00:44:25-0#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:44:44-6#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:42:36-9#) 132 (Justitsministeriet. 2000, kap. 1–19) 133 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:18:51-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:19:36-5#) 134 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:07:54-3#) 135 ibid. 136 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:01:34-7#) 137 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:03:21-0#) 138 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:03:21-1#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:04:16-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:04:19-8#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:04:31-8#) 139 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:05:15-1#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:05:52-7#) 140 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:05:00-7#) 141 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:28:09-0#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:08:19-2#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:07:41-9#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:59:54-8#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:28:49-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:28:49-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:29:46-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:08:59-1#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: 00:03:39-6#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:14:13-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:08:27-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:08:27-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:07:41-9#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:08:27-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:28:45-4#) 142 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:11:07-7#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:42:54-7#) 143 (Heerwagen, J. & Diamond, R.C. 1992, 83–90) 144 (Latour, B. 1992, 309–326) 145 (Berker, T., Hartmann, M., Punie, Y. & Ward, K. 2005, kap. 1-12) (Silverstone, R. & Hirsch, E. 1992, del. 2) 146 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 34:44–36:22) 147 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:26:30-9#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:26:54-8#) 148 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:16:50-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:16:17-2#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:15:220#) 149 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00: 23:27-1#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:03:21-0#) 150 Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:04:40-8#) 151 Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: 00:03:39-6#); Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:07:04-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:16:04-8#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:15:57-7#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:03:21-0#) 152 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:03:21-0#); Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:05:50-8#); Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:07:44-8#) 153 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:01:34-7#) 154 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 34:44–36:22) 155 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:06:08-7#) 156 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:04:29-9#) 157 Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:16:40-1#) 158 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:32:07-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:32:40-0#) 159 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:04:07-5#) 160 Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01:#00:17:55-4#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:17:02-5#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:17:15-1#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:04:09-7#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:18:41-5#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:06:30-6#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:06:13-7#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:22:42-5#) 161 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:04:07-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:05:14-8#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:05:31-2#) 124

317

162

Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:08:27-5#) Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:04:09-7#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:03:36-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:04:09-7#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:06:54-0#) 164 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:29:48-8#) 165 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:30:32-8#) 166 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:48:13-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:48:53-6#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:49:01-3#) 167 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:30:50-4#) 168 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:52:49-8#) 169 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:50:07-1#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:51:56-1#) 170 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:48:12-5#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:47:41-5#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:48:04-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:48:32-2#) 171 (Jensen, J.O. et al. 2008, 8) 172 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:46:25-6#) 173 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:29:42-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:29:48-8#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:07:41-9#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:13:11-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:38:04-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:38:35-0#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #00:40:09-8#) 174 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:39:59-0#) 175 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:13:09-6#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:28:58-4#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:27:54-6#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:28:20-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:55:52-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:56:18-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:33:44-9#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:34:12-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:34:18-3#) 176 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:34:24-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:30:32-8#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:31:48-1#) 177 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01:#00:55:52-7#) 178 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:36:41-6#) 179 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:34:40-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:37:25-6#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:34:14-1#) 180 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:14:10-3#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:14:17-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:14:19-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:16:13-2#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:16:22-2#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:15:57-9#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:14:08-2#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:14:04-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:16:11-2#); Beboer (FGI-LH35-02-01: #01:16:31-3#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:16:57-3#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:16:57-7#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:16:07-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:14:16-9#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:16:13-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:16:16-7#) 181 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:57:52-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #00:57:53-8#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #00:58:05-6#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:57:57-2#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:57:03-3#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:56:32-8#) 182 (Bordass, B. & Leaman, A 2013c, 28:20â&#x20AC;&#x201C;29:34) 183 (Leaman, A. & Bordass, B. 1999, 10) 184 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:14:45-6#) 185 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:14:08-2#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:14:04-7#) 186 Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:20:29-6#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:15:18-3#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:15:53-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:35:02-4#) 187 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:35:02-4#) 188 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:51:04-6#) 189 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:51:04-6#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:52:49-8#) 190 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:45:41-3#) 191 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:29:33-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:48:55-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:52:49-8#) 192 (Jensen, J. O. et al. 2012, 100) 193 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:38:52-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:39:03-3#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:39:29-7#) 194 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:42:55-7#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:42:56-6#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:43:17-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:43:21-3#); 163

318

Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:58:10-1#) Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:55-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:21:05-2#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:21:26-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:49:39-3#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:50:07-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:55-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:21:05-2#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:21:26-7#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:49:39-3#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:50:07-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:14:55-0#) 196 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:15:12-3#) 197 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:05:14-8#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #00:05:31-2#) 198 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:29:07-0#) 199 ibid. 200 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:03:24-1#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:19:36-9#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:26:02-3#) 201 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:31:17-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:32:33-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:26:37-3#) 202 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:42:14-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:42:22-0#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:42:24-9#) 203 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:40:43-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:41:03-4#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:41:06-9#) 204 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:40:48-9#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:40:53-5#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:40:53-7#) 205 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:16:08-7#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:16:24-4#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:16:20-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:16:56-1#) 206 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:37:39-6#) 207 Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:00:17-0#) 208 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:29:27-7#) 209 Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:01:45-5#) 210 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:31:27-6#) 211 ibid. 212 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:35:08-5#) 213 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:19:38-7#) 214 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:35:51-2#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:35:58-4#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:28:25-0#) 215 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:36:30-8#) 216 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:26:07-0#) 217 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:15:44-9#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:15:56-8#) 218 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:19:38-7#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:13:52-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:14:44-5#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:15:30-2#) 219 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:19:52-9#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:12-4#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:17-6#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:05-9#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:20-2#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:20:37-4#) 220 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:29:53-7#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:30:12-6#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:30:11-7#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:33:07-2#) 221 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:34:58-4#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:34:59-5#) 222 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:22:16-5#) 223 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:22:36-6#) 224 Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:22:31-3#) 225 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:20:30-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:20:37-8#); Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:14:59-3#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:21:05-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:20:48-3#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:09:46-5#) 226 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:23:34-7#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:00:00-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #01:01:30-6#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:23:10-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:23:18-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:23:28-8#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:23:31-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:00:21-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:01:38-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:19:02-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:32:23-9#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:01:18-1#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:28:06-1#) 227 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-01: #01:03:59-8#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:19:36-9#); 195

319

Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:00:21-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:01:38-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:19:02-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:32:23-9#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:01:18-1#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:28:06-1#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:01:18-1#) 228 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:30:53-8#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:31:01-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:30:20-9#) 229 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:01:59-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:02:13-7#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:27:15-6#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:28:48-2#) 230 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:03:24-1#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:43:05-1#) 231 Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:30:30-4) 232 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:05:45-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:06:14-6#); Bilag 2.15 Beboer (DYI-LH35-03-02: #00:09:46-5#) 233 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:06:28-7#) 234 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:06:10-4#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:07:09-1#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #01:09:13-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:09:33-6#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #01:09:31-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-02: #01:09:51-7#); Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #01:08:39-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:07:18-7#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:07:53-1#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:07:18-7#) 235 Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:41:22-3#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:42:25-8#) 236 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:30:32-5#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:30:30-9#) 237 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:37:58-0#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #01:37:24-9#) 238 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:24:56-9#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:25:31-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:23:39-3#) 239 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:24:34-3#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:24:34-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:25:31-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:25:41-7#) 240 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:25:41-7#) 241 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:25:10-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-03: #01:24:59-0#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:25:02-6#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:26:08-9#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:28:45-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:29:00-1#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:16:12-3#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:15:51-4#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:27:32-8#) 242 Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #01:26:08-9#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:28:45-1#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:29:00-1#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:16:12-3#; Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:15:51-4#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:27:32-8#) 243 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:23:39-3#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:37:33-1#) 244 Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:16:08-6#); Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #00:00:17-0#); Bilag 2.11 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-01: #00:29:47-8#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:26:42-0#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:25:44-8#) 245 Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:11:38-8#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:12:05-5#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:13:38-7#)

4. CASESTUDIER CASE 3: GRØNDALSVÆNGE, KØBENHAVN 1

(Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–146) (KAB. 2016, 7) 3 (KAB. 2016, 9) (Jensen, J.O. & Friis, F. 2011, 3) 4 ibid. 5 (KAB. 2016, 9) 6 (Jensen, J.O. & Stensgaard, A.G. 2016, 6) 7 (KAB & Boligforeningen 3B. 2013, 4) 8 (KAB. 2016, 24–25) 9 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:13:28-2#) 10 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:19:46-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:18:59-0#) 11 (Boligselskabet KAB. 2012, 18) 2

320

14 15 16

17 18

19 20

21 22

29 30 28

Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:45:12-9#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:45:25-3#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:45:50-6#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:35:25-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:35:35-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:36:02-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:36:19-3#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:35:41-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:54:47-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:54:50-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:55:01-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:55:24-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:11:37-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:32:22-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:33:57-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:15:50-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:15:56-2#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:16:17-5#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:17:27-6#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:17:01-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:17:49-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:16:05-2#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:55:27-1#) Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:01:23-3#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:17:01-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:17:49-6#) Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:01:23-3#) (European Commission. 1994, d. I.3) (Udenrigsministeriet. 2003, par. 1–22) (Miljøstyrelsen. 2001, kap. 17); (Miljøministeriet. 2009, kap. 6a) Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:02:38-8#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:03:11-0#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:16:05-2#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:46:29-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:45:53-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:46:14-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:30:20-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:11:37-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:11:54-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:54-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:59-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:54-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:10:39-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:04:44-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:10:39-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:10:57-1#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:13:31-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:15:06-7#) (Østergaard, B.S. et al. 2001, 30) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:03:30-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:04:38-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:05:02-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:05:16-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:09:49-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:10:03-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:10:09-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:52:49-4#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:11:22-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:12:07-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:02:42-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:23:10-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:26:02-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:39:10-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:24:24-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:24:50-0#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:38:15-7#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:41:11-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:43:00-8#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:06:25-2#): Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:03:30-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:22:16-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:46:29-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:45:53-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:46:14-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:30:20-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:11:37-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:11:54-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:54-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:59-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:54-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:10:39-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:04:44-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:10:39-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:10:57-1#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:13:31-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:15:06-7#) Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:11:22-9#) Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:11:06-5#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:05:16-2#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:05:44-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:06:17-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:05:57-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:06:22-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:06:29-4#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:06:48-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:10:09-9#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:04:12-9#) Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:06:48-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:07:26-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:07:30-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:09:16-9#);

321

44 45 46 47 48 49 50 51 43

Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:09:26-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:10:25-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:10:39-1#) Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:10:39-1#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:02:37-3#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:03:30-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:04:20-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:20:50-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:20:50-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:21:08-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:21:18-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:05:24-7#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:55:53-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:56:14-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:57:10-1#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:34:58-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:35:27-9#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:03:30-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:04:38-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:05:02-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:05:16-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:09:49-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:10:03-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:10:09-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:52:49-4#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:11:22-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:12:07-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:02:42-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:23:10-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:26:02-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:39:10-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:24:24-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:24:50-0#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:38:15-7#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:41:11-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:43:00-8#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:08:56-7#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:08:45-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:08:54-3#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:08:57-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:10:59-1#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:24:17-3#; Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:39:10-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:04:09-7#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:41:11-6#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:04:09-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:04:48-4#) Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:19:11-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:19:03-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:19:29-3#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:08:38-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:09:25-0#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:06:28-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:06:39-4#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:12:49-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:08:38-1#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:06:44-3#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:06:56-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:12:58-4#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:12:28-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:20:50-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:22:05-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:54:46-4#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:05:10-4#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:05:32-9#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:07:26-9#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:08:10-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:13:24-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:34:58-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:19:57-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:20:02-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:20:03-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:20:04-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:19:55-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:20:11-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:20:14-2#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:38:15-7#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:21:19-8#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:11:00-8#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:43:30-6#) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:12:28-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:19:55-0#) Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:23:57-4#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:27:27-4#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:28:02-1#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:18:39-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:19:00-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:38:07-1#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:19:03-1#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:43-5#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:12:55-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:16:59-0#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:19:03-1#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:20:02-1#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:22:48-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:23:05-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:23:27-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:47:59-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:08:31-5#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:10:59-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:38:24-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:39:06-2#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:16:38-5#)

322

Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:08:03-3#) Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:03:51-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:04:06-6#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:04:07-1#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:50-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:33-3#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:43-9#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:40:29-0#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:43:00-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:43:08-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:43:13-2#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:45:29-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:45:41-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:45:46-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:07-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:10-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:13-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:14-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:19-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:29-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:34-7#) 54 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:42:38-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:42:47-4#) 55 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:09:26-4#) 56 Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:03:51-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:04:06-6#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:04:07-1#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:50-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:33-3#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:43-9#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:40:29-0#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:43:00-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:43:08-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:43:13-2#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:45:29-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:45:41-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:45:46-2#) 57 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:18:13-0#) 58 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:18:13-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:44:52-8#) 59 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:59:23-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:53-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:38-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:15-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:01:24-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:02:37-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:02:38-6#) 60 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:28:05-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:27:40-5#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:34:41-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:34:40-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:30:40-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:33:02-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:46:12-9#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:46:44-2#) 61 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:37:56-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:38:07-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:38:13-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:38:39-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:38:56-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:43:31-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:38:39-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:39:16-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:39:10-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:35-3#) 62 Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:12:26-2#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:13:24-5#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:13:36-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:55:24-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:35:10-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:40:29-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:59:28-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:59:30-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:28:13-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #01:00:03-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #01:02:20-7#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:25:14-8#) 63 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:00:07-4#) 64 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:59:23-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:53-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:38-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:58:15-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:01:24-1#) 65 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:34:42-2#) 66 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:04:11-5#) 67 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:06:17-6#) 68 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:18:01-1#) 69 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:04:11-5#) 70 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:06:56-9#) 71 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:08-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:35-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:39-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:29-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:43-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:48-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:53-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:21:48-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:22:30-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:43-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:35-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:39-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:29-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:43-8#); 53

323

78 79 80 81 82 83 84 85 77

Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:48-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:53-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:43-5#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:12:55-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:16:59-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:27:17-9#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:14:56-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:17:09-8#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:17:12-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:04-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:23-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:29-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:26:57-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:29-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:19:26-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:20:29-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:54:34-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:07:41-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:24-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:28-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:31-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:47-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:36:27-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:39:59-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:40:15-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:09:06-7#) Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:36:54-4#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:37:20-2#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:41:23-2#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:41:41-2#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:41:42-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:22:30-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:26:39-3#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:27:12-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:44:00-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:32:22-5#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:43:07-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:43:22-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:43:57-7#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:44:25-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:44:35-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:34:02-7#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:20:42-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:21:01-7#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:22:01-3#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:45:09-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:45:28-0#) Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:12:00-0#) Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:45:09-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:45:28-0#) Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:09:31-3#) Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:16:03-2#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:42:02-3#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:42:40-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:42:41-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:42:47-8#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:09:31-3#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:09:47-3#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:10:09-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:10:55-7#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:11:12-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:11:47-3#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:13:43-9#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:22:31-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:22:39-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:22:42-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:23:51-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:46:30-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:47:32-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:43:30-9#) Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:03:51-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:04:06-6#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:04:07-1#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:50-8#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:33-3#); Bilag 2.23 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:14:43-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:40:29-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:43:00-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:43:08-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:43:13-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:45:29-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:45:41-3#); Bilag 2.24 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:45:46-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:07-5#); Bilag 2.24 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:10-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:13-5#); Bilag 2.24 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:14-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:19-7#); Bilag 2.24 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:29-6#); Bilag 2.24Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:34-7#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:40:32-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:40:58-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:41:06-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:19:11-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:25:21-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:25:34-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:30:29-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:30:40-0#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:42:57-6#) Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:40:32-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:40:58-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:41:06-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:19:11-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:25:21-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:25:34-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:30:29-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:30:40-0#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:42:57-6#) Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:46:19-7#)

324

Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:12:09-4#); Bilag 2.25 Bygherre DYI-GV-04-01: #00:16:09-2#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:42:57-6#) 87 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:15:14-3#) 88 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:15:42-8#) 89 (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 1–10) 90 (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 2) 91 (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 5) 92 (Bordass, B. & Leaman, A 2013c, 34:44–36:22) 93 ibid. 94 ibid. 95 (Stylsvig Madsen, U., Beim, A. & Beck, T. 2012, 264) 96 (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 33–51) 97 Ibid. 98 (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 19) 99 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:08:44-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:44:00-1#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:49:15-7#) 100 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:28:39-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:20:47-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:21:14-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:22:04-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:28:13-0#) 101 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:26:40-8#) 102 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:53:20-0#) 103 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:50:46-2#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:50:51-4#) 104 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:15:10-0#) 105 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:51:29-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:27:47-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:28:13-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:52:19-5#) 106 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:55:12-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:28:13-0#) 107 Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:52:38-8#) 108 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:51:19-3#) 109 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:52:11-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:52:42-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:53:20-2#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:53:25-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:49:56-5#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:52:19-5#) 110 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:54:23-0#) 111 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:52:25-8#) 112 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:16:43-3#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:17:04-6#) 113 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:14:24-7#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:17:42-5#) 114 (Green Building Council Denmark. 2014, 14) 115 (Ginnerup, S. & Sigbrand, L. 2015, kap. 3.4) 116 (Hovmand, U. A. 2004, 113–15) 117 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:37:15-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:37:24-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:37:28-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:37:59-2#); Bilag 2.26 Beboerc (FGI-GV-03-04: #00:37:58-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:38:03-8#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:38:15-7#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:38:15-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:42:17-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:42:38-4#) 118 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:13:37-9#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:13:49-7#) 119 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:29:24-2#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:29:07-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:29:22-2#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:31:05-1#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:31:25-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:44:54-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:45:24-1#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:12:18-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:59:30-0#) 120 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:29:10-7#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:12:00-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:53:00-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:53:34-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:54:34-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:54:47-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:55:10-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:51:32-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:51:42-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:51:53-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:52:12-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:52:14-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:52:18-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:52:45-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:52:52-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:52:51-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:54:10-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:54:37-4#);

325

Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:54:49-1#) Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:00:11-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:00:17-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:00:20-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:00:25-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:00:36-9#) 122 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:59:38-8#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:00:02-5#) 123 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:23:37-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:23:51-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:27:35-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:28:15-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:28:15-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:28:52-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:29:29-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:29:33-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:30:00-1#) 124 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:32:22-5#) 125 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:52:51-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:54:00-1#) 126 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:51:32-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:51:42-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:51:53-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:52:12-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:52:14-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:52:18-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:52:45-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:52:52-5#) 127 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:56:22-4#) 128 (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 145â&#x20AC;&#x201C;146) 129 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:16:48-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:06-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:07:06-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:07:45-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:08:16-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:08:33-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:15:34-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:15:37-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:15:40-1#) 130 Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:54:04- 4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:54:15-7#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:54:30-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:54:52-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:55:16-3#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04 #00:56:14-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:51:23-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:51:27-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:53:40-4#) 131 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:00:25-4#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:02:45-9#) 132 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:31:25-3#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: 00:32:27-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:31:53-7#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:45:10-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:46:51-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:46:59-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:47:13-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:13:36-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:30:55-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:54:55-8#) 133 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:09:24-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:24:52-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:02:22-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:02:42-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:10:58-3#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:11:56-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:15:36-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:15:54-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:33:51-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:48:23-3#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:48:32-5#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:48:35-3#) 134 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:02:42-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:04:20-9#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:30:58-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:31:44-2#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:32:14-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:32:50-8#) 135 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:28:13-8#) 136 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:26:28-9#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:27:19-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:27:25-3#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:27:40-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:28:13-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:43:49-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:45:02-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:10:25-2#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:50:39-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:16:24-8#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:16:37-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:08:10-2#) 137 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:52:49-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:51:06-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:41:20-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:41:49-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:34:08-8#) 138 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:05:21-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:05:36-5#; Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:06:22-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:08:58-7#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:33:18-4#) 139 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:44:42-1#) 140 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:25:51-4#) 121

326

141

(Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 28:20â&#x20AC;&#x201C;29:34); (Leaman, A. & Bordass, B. 1999, 10) Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:09:24-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:20:06-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:23:32-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:09:47-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:14:54-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:29:19-1#) 143 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:09:24-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:20:06-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:23:32-2#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:09:47-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:14:54-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:29:19-1#) 144 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:10:39-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:35:07-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:35:20-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:10:04-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:10:37-4#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:48:24-0#) 145 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:23:32-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:24:25-8#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:35:49-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:36:07-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:12:47-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:11:41-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:11:56-0#) 146 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:09:18-0#) 147 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:11:19-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:11:44-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:34:41-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:18:13-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:46:44-2#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:37:00-4#) 148 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:12-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:25-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:28-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:09:59-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:13:08-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:11:00-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:15:31-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:15:36-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:12:13-6#) 149 (Christensen, T. H. 2015,1) 150 ibid. 151 ibid. 152 Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:49:21-9#) 153 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:14:39-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:13:08-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:35:39-7#) 154 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:17-6#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:55-6#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:24:09-6#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:55-6#) 155 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:17-6#) 156 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:10:58-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:20:16-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:19:29-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:24:38-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:26:24-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:20:14-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:29-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:34-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:47:36-8#) 157 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:10:58-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:20:16-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:19:29-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:24:38-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:26:24-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:20:14-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:29-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:46:34-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:47:36-8#) 158 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:13:08-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:11:00-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:50:09-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:49:55-0#) 159 ibid. 160 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:12:28-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:46:12-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:27:35-2#); Bilag 2.21 Beboer DYI-GV-03-01: #00:16:48-6#; Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:06-6#) 161 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:24:48-7#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:59:17-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:35:11-2#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:25:07-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:10:20-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:35:14-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:35:25-6#); Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:13:31-4#) 162 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:10:39-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:15:37-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:15:42-6#) 163 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:15:16-2#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:15:23-9#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:15:27-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:15:28-1#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:38:44-9#) 164 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:15:58-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:38:21-3#); 142

327

Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:09:26-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:40:33-8#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:40:42-9#) 165 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:25:07-0#) 166 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:12-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:25-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:28-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:09:59-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:13:08-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:11:00-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:11:19-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:11:44-4#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:34:41-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:18:13-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:46:44-2#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:14:39-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:13:08-0#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:35:39-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:37:00-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:14:54-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:12:36-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:50:08-5#) 167 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:37:48-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:16:02-9#) 168 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:16:32-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:12:02-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:12:58-9#) 169 Bilag 2.26 Driftsadministrativ (FGI-GV-01-01: #00:09:07-8#) 170 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:37:27-3#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:37:32-9#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:37:32-9#) 171 Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:50:38-4#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:51:23-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:53:39-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:11:27-6) 172 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:32:09-7#) 173 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:56:50-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:57:00-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:57:14-2#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:58:51-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:59:06-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:38:55-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:39:14-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:07:50-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:07:50-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:15:31-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:16:02-4#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:47:07-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:50:30-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:51:51-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:10:26-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:10:57-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:11:07-9#) 174 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:29:48-3#) 175 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:39:43-0#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:51:51-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:53:23-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:15:34-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:15:37-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:15:40-1#) 176 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:33:32-4#) 177 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:29:48-3#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:30:22-1#) 178 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:04:06-9#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:05:28-0#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:07:03-1#) 179 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:53:20-0#) 180 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:54:39-0#) 181 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:53:20-0#) 182 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:31:46-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:31:56-2#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:32:20-5#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:32:23-7#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:34:48-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:35:01-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:35:26-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:04:14-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:12:14-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:10:03-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:12:15-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:12:25-5#) 183 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:12:15-0#) 184 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:18:22-7#) 185 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:04:06-9#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:05:28-0#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:07:03-1#) 186 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:33:12-3#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:45:07-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:45:33-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:45:39-7#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:46:06-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:45:49-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:33:18-9#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:36:19-4#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:36:25-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:37:57-3#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:38:33-4#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:40:04-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:08:33-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:09:01-8#);

328

Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:05:51-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:06:08-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:06:13-9#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:06:15-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:06:15-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:06:15-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:06:19-9#) 187 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:08:10-4#) 188 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:10:35-1#) 189 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:04:06-9#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:05:28-0#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:07:03-1#) 190 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:07:41-4#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:08:08-8#) 191 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:34:02-7#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:34:30-6#) 192 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:11:26-7#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:11:10-2#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:12:38-0#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:07:41-4#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #01:08:08-8#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:12:41-5#) 193 Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:34:02-7#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:34:30-6#) 194 Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:00:41-1#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:00:56-4#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:01:02-7#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:01:10-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #01:01:12-2#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:01:18-5#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #01:01:43-0#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #01:01:48-4#) 195 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:30:11-7#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:31:10-5#) 196 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:38:15-0#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:30:11-7#) 197 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:30:11-7#) 198 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:40:06-6#); Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:40:18-1#) 199 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:38:15-0#) 200 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:40:44-5#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:32:59-4#) 201 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:41:00-6#) 202 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:32:59-4#) 203 Bilag 2.27 Bygherre (DYI-GV-04-01: #00:41:54-8#)

5. DISKUSSION 1

3 4 5 6 7 8 9 2

12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 11

(Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 45–50) (Rasmussen, E., Østergaard, P. & Andersen, H. 2010, 99) (Barbour, R. 2007, 44–47) (Halkier, B. 2008, 15-18) (Fern, E. F. 2001, 176–79) (Barbour, R. 2007, 38) Halkier, B. 2013, 2) (Fern, E. F. 2001, 176–79) (Halkier, B. 2008, 15) (Groat, L. & Wang, D. 2002, 199) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 56) (Fern, E. F. 2001, 176–79) (Halkier, B. 2008, 15) (Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010, 200–203) (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 72) (Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008, 72) ibid. Bilag 5.2 Bilag 5.2 Bilag 2.5 Bilag 2.14 Bilag 2.13 ibid. (Neergaard, H. 2010, 17) (Neergaard, H. 2010, 11–12) (Neergaard, H. 2010, 21–26) (Neergaard, H. 2010, 30–31) (Neergaard, H. 2010, 21–22) ibid. Bilag 5.14

329

29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56 57 58 59 60 61 62 63 64 65 66 67 68 69 70 71 72 73 74 75 76 77 78 79 80 81 82 28

(Flyvbjerg, B. 2010b, 463–73) (Kvale S. & Brinkmann S. 2009, 290–292) (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 146) (Grierson, D. & Moultrie, C. 2011, 624–631) (Neergaard, H. 2010, 11–12) ibid. (Groat, L. & Wang, D. 2002, 199) ibid. Bilag 2.28 Bilag 2.8–2.9; Bilag 2.22–2.23 Bilag 2.23 Bilag 2.1–2.28 (Kvale, S. 1997b, 149) (Rennison, B.W. 2015, 25) (Geertz, C. 1973, 3–30) (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202) ibid. ibid. (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202–206) Bilag 1.1 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 202) Bilag 5.11–5.13 Bilag 5.9; Bilag 5.13 Bilag 5.12 Bilag 5.12 Bilag 5.11 Bilag 5.11 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 207–210) Bilag 1.1 Bilag 2.1–2.28 Bilag 3.1–3.41 Bilag 4.1–4.11 (Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009, 207–210) ibid. Bilag 3.40–3.41 Bilag 3.36; Bilag 3.40–3.41 Bilag 1.1 (Dahlberg, K., Dahlberg, H., & Nyström M. 2008, kap. 4) (Giorgi, A. & Giorgi, B. 2003, 243–73) (Kvale, S. 1997, 73) (Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010, 47–48) (FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988, 51) (United Nations Environment Programme. 1992, princip 1–27) (Udenrigsministeriet. 2003, artikel 6–8) (European Commission 1994, d. I.3) (Miljøministeriet 2009, kap. 6a) (Miljøstyrelsen. 2001, afsnit 8–14) (Jensen, J. et al. 2014, 81) (FN & Mellemfolkeligt Samvirke 1988, 51) (United Nations Environment Programme. 1992, princip 1–27) (Udenrigsministeriet. 2003, artikel 6–8) (European Commission. 1994, d. I.3) (Miljøministeriet. 2009, kap. 6a) (Miljøstyrelsen. 2001, afsnit 8–14) Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:24:20-8#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:24:41-5#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:24:51-5#) (Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D.O. 1999, 132) (Engberg, L. A. 2010, 92–95) (Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D.O. 1999, 132) (Engberg, L. A.. 2010, 92–95) (Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D.O. 1999, 132) (Engberg, L. A. 2010, 92–95) (Jensen, J.O. et al. 2008, 31)

330

85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99

ibid. (AlmenNet. 2008, 15) ibid. (Grierson, D. 2011, 50) (Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger. 2016, afs. 1) (Miljøministeriet. 1994, 11) (Dinesen, J. et al. 2001, 2) (Arkitektforeningen. 2013, 2–3) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:10:55-1#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:23:23-8#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:15-7#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:10:10-8#); (Tegnestuen Vandkunsten. 1996a, 5) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:02:48-6#) (By- og Boligministeriet og KAB Bygge- og Boligadministration. 1996, 4) (DAL/AA. 2003, 2) Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:20:32-7#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:03:47-2#); Bilag 2.18 Bygherre (DYI-LH35-04-01: #00:03:46-0#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:20:22-0#) (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 2); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:45:57-3#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:39:32-9#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:40:48-6#) Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:10:55-1#) Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:10:10-8#); (Tegnestuen Vandkunsten. 1996a, 5) Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:08:14-9#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:08:46-1#); Bilag 2.12 Driftsadministrativ (DYI-LH35-01-02: #00:09:10-6#); Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #00:16:26-5#) (Teknologi-Rådet. 2008, 1) (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 40) (Larsen, L. & Sørensen, P. et al. 2006, 16–17) (Beim, A. et al. 2002, 46–47) 100 (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 33) 101 (Damgaard, T. & Bruun Erichsen, P. 2009, 31) 102 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:11:47-8#) 103 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:15:06-3#) 104 Bilag 2.17 Driftspersonale (FGI-LH35-02-01: #01:19:01-1#); Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:17:09-8#); Bilag 2.13 Driftspersonale (LH35-02-01: #00:17:38-6#); Bilag 2.13 Driftspersonale (DYI-LH35-02-01: #00:17:26-4#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:05:52-7#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:05:48-4#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:11:47-8#) 105 Bilag 5.3; Bilag 5.4; Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:37:39-7#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:39:23-8#); Bilag 2.4 Beboer (DYI-FR-03-01: #00:02:33-0#); Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:00:50-3#;) Bilag 2.6 Beboer (DYI-FR-03-03: #00:01:26-7#) 106 Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:08-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:35-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:39-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:29-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:43-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:48-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:53-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:21:48-1#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:22:30-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:43-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:35-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:32:39-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:29-4#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:43-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:48-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:33:53-6#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:15:43-5#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:12:55-8#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:16:59-0#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:27:17-9#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:14:56-0#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:17:09-8#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:17:12-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:04-7#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:23-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:29-6#); Bilag 2.24 Beboer (DYI-GV-03-03: #00:26:57-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:18:29-6#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:19:26-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:20:29-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:54:34-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:07:41-2#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:24-3#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:28-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:31-1#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:08:47-6#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-04: #00:36:27-3#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-02: #00:39:59-8#); Bilag 2.26 Beboer (FGI-GV-03-03: #00:40:15-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:09:06-7#) 107 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:10:08-2#); Bilag 2.1 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-01: #00:16:41-4#) 108 (Jensen, J. et al. 2012, 99–100) 109 ibid. 110 (Jensen, J. et al. 2010, 21) 84

331

111

(Jensen, J.O. et al. 2008, 8) (Jensen, J. et al. 2012, 99–100) (Jensen, J. et al. 2010, 21) (Jensen, J.O. et al. 2008, 8) 113 Bilag 2.3 Driftspersonale (DYI-FR-02-01: #00:15:06-3#) 114 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:35:57-1#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:36:09-9#) 115 (Jensen, J.O. et al. 2008, 11–12) 116 (Leaman, A. & Bordass, B. 1993, 4–14) (Bordass, W. & Leaman, A. 1997, 148–157) 117 (Twinn, C. 2012, 128) 118 (Jensen, J.O. et al. 2008, 77–81) 119 ibid. 120 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:43:14-6#) 121 (Leaman, A. & Bordass, B. 1993, 4–14) (Bordass, W. & Leaman, A. 1997, 148–157) 122 (Twinn, C. 2012, 128) 123 (Jensen, J.O. et al. 2008, 77–81) 124 Bilag 2.19 Arkitekt (DYI-LH35-05-01: #01:43:14-6#) 125 (Hansen, K. 1997, 6–8) 126 ibid. 127 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:02:15-7#) 128 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:30:52-4#); Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:10:30-7#); 129 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:28:00-9#); Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #01:03:04-0#) 130 Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:20:06-0#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:20:36-9#) 131 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #00:28:00-9#); Bilag 2.9 Sekretariatsmedarbejder (DYI-FR-04-01: #00:14:51-0#) 132 Bilag 2.10 Arkitekt (DYI-FR-05-01: #01:03:04-0#) 133 (Guy, S. & Farmer, G. 2001, 141–42) 134 (Jørgensen, L. B. 1985, 132) 135 (Nielsen, H. 1941, 10) 136 (Tietz, J. 2008, 101–105) 137 (Arkitektforeningen. 2013, 2–3) 138 (Beim, A. et al. 2002, 9) 139 ibid. 140 (Arkitektforeningen. 2013, 2–3) 141 (Beim, A. et al. 2002, 9) 142 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 22–39 (Salicath, N. 1987, 22) (Jørgensen, L. B. 1985, 68–72) 143 (Arkitekten 1981, 122–27) (Lundgaard, B., Aude, B., Rotne G. & Sørensen P. 1981, 135) 144 (Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012, 120–23) (Lund, N. O. 2008, 269–73) 145 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:32:15-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:33:12-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:04:45-0#) 146 Bilag 2.14 Beboer (DYI-LH35-03-01: #00:13:06-6#) 147 (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 1–10) 148 (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 2) 149 (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 5) 150 Bilag 2.17 Driftsadministrativ (FGI-LH35-01-01: #00:32:15-2#); Bilag 2.17 Beboer (FGI-LH35-03-04: #00:33:12-5#); Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:04:45-0#) 151 Bilag 2.16 Beboer (DYI-LH35-03-03: #00:06:06-5#) 152 Bilag 2.2 Driftsadministrativ (DYI-FR-01-02: #00:20:22-0#) 153 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 34:44–36:22) 154 ibid. 155 ibid. 156 (Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008, 33–51) 157 (Heerwagen, J. & Diamond, R.C. 1992, 83–90) 158 (Latour, B. 1992, 309–326) 159 (Berker, T., Hartmann, M., Punie, Y. & Ward, K. 2005, kap. 1–12) (Silverstone, R. & Hirsch, E. 1992, del. 2) 160 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 34:44–36:22) 161 (Kierkegaard, C. 2014, 6–8) 162 ibid. 163 ibid. 164 (Gram-Hanssen, K. 2011, par. 4) 165 (Jensen, J. et al. 2010, 19) 112

332

166

(Shove, E. 2003, 1–20) (Gram-Hanssen, K. 2011, par. 4) 168 (Jensen, J. et al. 2010, 19) 169 (Kierkegaard, C. 2014, 6–8) 170 (Green Building Council Denmark. 2014, 14) 171 (Ginnerup, S. & Sigbrand, L. 2015, kap. 3.4) 172 ibid. 173 (Green Building Council Denmark. 2014, 14) 174 (Bordass, B. & Leaman, A. 2013c, 28:20–29:34) 175 (Leaman, A. & Bordass, B. 1999, 10) (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, 1–10) 176 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:12-1#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:25-6#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:07:28-8#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:09:59-5#); Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:13:08-0#); Bilag 2.22 Beboer (DYI-GV-03-02: #00:11:00-8#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:15:31-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:15:36-5#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #01:12:13-6#) 177 (Christensen,T. H. 2015,1) 178 ibid. 179 ibid. 180 Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:17-6#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:55-6#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:24:09-6#); Bilag 2.28 Arkitekt (DYI-GV-05-01: #00:23:55-6#) 181 Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:12:28-6#); Bilag 2.25 Beboer (DYI-GV-03-04: #00:46:12-9#); Bilag 2.20 Driftsadministrativ (DYI-GV-01-01: #00:27:35-2#); Bilag 2.21 Beboer DYI-GV-03-01: #00:16:48-6#; Bilag 2.21 Beboer (DYI-GV-03-01: #00:17:06-6#) 182 (Jensen, J.O. et al. 2008, 31) 183 ibid. 184 (FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988, 51) 185 (United Nations Environment Programme. 1992, princip 1–27) 186 (Udenrigsministeriet. 2003, artikel 6–8) 187 (European Commission. 1994, d. I.3) 188 (Miljøministeriet. 2009, kap. 6a) (Miljøstyrelsen. 2001, afsnit 8–14) 189 (FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988, 51) 190 (United Nations Environment Programme. 1992, princip 1–27) 191 (Udenrigsministeriet. 2003, artikel 6–8) 192 (European Commission. 1994, d. I.3) 193 (Miljøministeriet. 2009, kap. 6a) (Miljøstyrelsen. 2001, afsnit 8–14) 167

6. KONKLUSION 1

(Ginnerup, S. & S. Sigbrand, L. 2015, kap. 3.4)

7. PERSPEKTIVERING 1

3 4 5 2

(Stylsvig Madsen, U. & Beim, A. 2015, 4–5) (Johansson, J. 2013a, 185–223) (Johansson, J. 2013b, 1–18) (Johansson, J. 2013c, 251–258) (Johansson, J. 2013d, 253–260)

333

LITTERATUR- OG KILDEFORTEGNELSE

Akademisk Arkitektforening. 2003. “International projektkonkurrence, ‘Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri’”, Dommerkomitéens betænkning. AlmenNet. 2008. AlmenVejledning C3: Beboerdemokratisk proces 02 Fra skema A til skema C. AlmenNet. 2016. “Om AlmenNet. En netværksforening for udvikling og fremtidssikring af almene boligområder.” http://almennet.dk/om-almennet/ (lokaliseret 03.10.2016). Ambrose, I. 1996. “Beboernes opfattelse af bomiljøet: hvordan skal man forklare det?” I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Ambrose, I. & Paulsson J. 1996. “Bolig- og bebyggelsesevaluering i Norden”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Ambrose, I. 1990. Evaluering af boligbebyggelser i brug: helhedsvurderinger med brugerne som aktive deltagere. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Architects´ Council of Europe. 2009. “Architecture and Quality of Life ACE Declaration on Architecture and Sustainability.” http://www.ace-cae.eu/uploads/tx_jidocumentsview/DeclarationESAEN.pdf (lokaliseret 19.10.2016). Arkitekten. 1981. “KAB´s konkurrence om fremtidens boligbyggeri” 83(6). Arkitekten. 1996. “Økohus 99 - Indbudt konkurrence om økologisk byggeri”. Arkitekten - Konkurrencetillæg 18/19. København: Arkitektens Forlag. Arkitekten. 2014. “Nordic Built Challenge”. Arkitekten 116(01):34-35. Arkitektens Forlag og Forlaget Modtryk. 1982. Blød by 20-21. Arkitektens Forlag og Forlaget Modtryk. Arkitektforeningen. 2013. “Vision & Strategi | Arkitektforeningen”. http://arkitektforeningen.dk/agenda/arkitektur-baeredygtighed/vision-strategi (lokaliseret 04.06.2013). Arkitektforeningen. 2014. “Fremtidens bæredygtige almene bolig”. https://arkitektforeningen.dk/konkurrence/fremtidens-baeredygtige-almene-bolig (lokaliseret 07.05.2016). Barbour, R. 2007. Doing focus groups. The sage qualitative research kit. Thousand Oaks, CA: Sage Publications. Baron, N. 2011. “Bæredygtighed i praksis”. Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie 297:3-86. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet. Bech-Danielsen, C. 1999. “Arkitekten i det økologiske felt — sbi.dk” 8. http://www.sbi.dk/arkitektur/beredygtighed/arkitektur-og-beredygtighed-artikelsamling/arkitekten-i-det-okologiske-felt (lokaliseret 10.03.2014). Bech-Danielsen, C. 2005. Ecological reflections in architecture: architectural design of the place, the space and the interface. Copenhagen: Danish Architectural Press. Bech-Danielsen, C. 2013a. “Almene bebyggelser som omdrejningspunkt for udvikling af dansk arkitektur”. Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig: Åben Konkurrence. 2013-2014. Demonstrationsbyggerier Seest/Lisbjerg. Program August 2013:10-16. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Bech-Danielsen, C. 2013b. “Sustainability - abstract ideals on concrete housing architecture”. APNHR2013 Proceedings. University of Malaya.

334

Beim, A. et al. 2000. Evaluering af kvalitet i boligbebyggelser - vejledning for byggeriets parter. København: By- og Boligministeriet. Beim, A. et al. 2002. Økologi og arkitektonisk kvalitet. København: Arkitektskolens Forlag. Beim, A. & Sánchez Vibæk, K. 2013. “The Construction of Affordable Low-Energy Prefabricated Housing”. In The Design and Construction of High Performance Homes: Building Envelopes, Renewable Energies and Integrated Practice, (eds) Trubiano, F. Abingdon: Routledge. Berker, T. et al. 2005. Domestication of Media and Technology. London: Open University Press. Bertelsen, N. H. et al. 2001. “Metode til kvalitetsvurdering af alment boligbyggeri: prøveevaluering af Hvidovrebo afd. 8”. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Bloor, M. et al. 2001. Focus Groups in Social Research. London: Sage. Boligforeningen Ringgården. 2012. “Lærkehaven - Sustainabiliti in a human scale”. Aarhus: Boligforeningen Ringgården. Boligforeningen Ringgården. 2016. http://www.bf-ringgaarden.dk/om-os.aspx (lokaliseret 07.11.2016). Boligkontoret Fredericia. 2015. “Bæredygtighed”. https://www.boligfa.dk/Content/ufboligfaDk/files/BF%20B%C3%A6redygtighed%202016%20v4.pdf (lokaliseret 22.02.2016). Boligministeriet, & KAB Bygge- og Boligadministration. 1996. “Økohus99 Konkurrence”. Boligministeriet & KAB Bygge- og Boligadministration. Boligselskabernes Landsforening. 2009. Danmarks almene boliger - et ordentligt tilbud på boligmarkedet. Målsætninger for 2010-2014. Boligselskabernes Landsforening. 2016. “0716 - NBOs Bostadspris 2016”. https://bl.dk/bl-informerer/2016/2/0716-nbos-bostadspris-2016/ (lokaliseret 21.10.2016). Boligselskabet KAB. 2012. “Grøndalsvænge Allé - 83 nye lejemål - Almenbolig+”. Boligselskabet KAB. Bordass, B. Leaman, A. & Willis, S. 1994. “Control Strategies for Building Services: the role of the user”. Conference. Buildings and Environment Conference, BRE. Bordass, B. & Leaman, A. 2013a. “A new professionalism: remedy or fantasy?”. Building Research & Information, Routledge, 41(1):1–7. Bordass, B. & Leaman, A. 2013b. Part 1: Building Performance: The Bigger Picture. Building professionals and the challenge of sustainability. http://www.youtube.com/watch?v=GHMJnFZhudw&feature=youtube_gdata_player (lokaliseret 14.11.2014). Bordass, B. & Leaman, A. 2013c. Part 2: Building Performance: The Bigger Picture. Building professionals and the challenge of sustainability. https://www.youtube.com/watch?v=92L0IDGWi3U (lokaliseret 26.10.2016). Bordass, W. & Leaman, A. 1997. “Design for manageability”. Building Research & Information 25(3):148–157. Brinkmann, S. 2010. “Etik i en kvalitativ verden”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) Brinkmann, S. & Tanggaard, L. København: Hans Reitzels Forlag. Brinkmann, S. & Tanggaard, L. 2010. “Interviewet: Samtalen som forskningsmetode”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) Brinkmann, S. & Tanggard, L. København: Hans Reitzels Forlag. Brophy, V. & Lewis, J. O. 1999. A green Vitruvius: principles and practice of sustainable architectural design. London: James & James. Bull, G. 1996. “Evaluering af forsøksbygg med ny virksomhet”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Bygherreforeningen, Viegand Maagøe & InnoBYG. 2013. Hvidbog om Bæredygtighed i byggeriet. Bygningsstyrelsen. 2016. “Offentligt-Privat Partnerskab”. http://www.bygst.dk/viden-om/samarbejds-og-organisationsformer/offentligt-privat-partnerskab/?AspxAutoDetectCookieSup port=1 (lokaliseret 22.10.2016). Christensen, T. H. 2015. “Nyt Fokus - Er deleøkonomi vejen til bæredygtighed?”. Nyt Fokus (5):18. http://nytfokus.nu/nummer-5/er-deleoekonomi-vejen-til-baeredygtighed/ (lokaliseret 20.10.2016). Chrzanowska, J. 2002. Interviewing groups and individuals in qualitative market research. Thousands Oaks, CA:Sage. Cold, B. 1989. Arkitekturevaluering i teori og praksis. NTH Trondheim. Curl, J.S. 1983. The life and work of Henry Roberts, 1803-1876: the evangelical conscience and the campaign for model housing and healthy nations. Chichester, Sussex: Phillimore. Dahl, T. & Friis Møller, W. et al. 2008. Klima og arkitektur. København: Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag. Dahlberg, K., Dahlberg, H. & Nyström, M. 2008. Reflective Lifeworld Research. Lund: Studenterlitteratur. DAL/AA. 2003. “Arkitektur og bæredygtighed i dansk boligbyggeri”. Dommerkommitéens betænkning. Damgaard, T. & Erichsen, P. B. 2009. “Implementering af drift i byggeri”. Syddansk Universitet. Danmark & Byggepolitisk Task Force. 2000. Byggeriets fremtid: fra tradition til innovation : redegørelse fra Byggepolitisk Task Force, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet. København: By- og Boligministeriet : Erhvervsfremmestyrelsen. Danmarks Statistik. 2010. Danmark i tal 2010. København. Davidsen, H. & Bertelsen, N. 2013. SBI 2014:02 - Etablering af AlmenNet 2004-2009: Udredning om forløb og resultater af Realdanias udviklingsprogram “Fremtidssikring af ældre almene bebyggelser”. Dehs, J. 2011. “Arkitektur och fenomenologi”. I Arkitektur Teoriernas Historia, (red.) Caldenby, C & Nygaard, E., 407-427. Stockholm: Forskningsrådet Formas.

335

Desai, P. 2009. One Planet Communities: A real-life guide to sustainable living. John Wiley & Sons Ltd. Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, & MV-Nordic. 2016a. “Bæredygtig”. http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=b%C3%A6redygtig (lokaliseret 30.10.2016). Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, & MV-Nordic. 2016b. “Bæredygtighed.” Http://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=b%C3%A6redygtighed (lokaliseret 10.03.2016). Dinesen, J. et al. 2001. “Bæredygtigt byggeri betaler sig - evaluering af ØKOHUS 99”. http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=12537&reprid=0&iarkiv=1 (lokaliseret 07.11.2016). Dinesen, J. et al. 1999. Økohus 99: Ikast og Århus : vurdering af bebyggelsernes miljømæssige status og totaløkonomi på indflytningstidspunktet. København: By- og Boligministeriet. Dirckinck-Holmfeld, K. 1994. Økologisk byggeri i Danmark = Danish ecological building. Denmark: Arkitektens forlag. Duffy, F. & Rabeneck, A. 2013. “Professionalism and architects in the 21st century”. Building Research & Information 41(1):115–122. Energitjenesten. 2016. “Forbrugerguide: Kravene til passivhuset.” http://www.energitjenesten.dk/organisationen.html (lokaliseret 22.10.2016). Engberg, L. A. 2010. “Forny den almene boligsektor”. Bolig og velfærd: 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger, (red.) Palabra, A. S, 92-95. København: Center for Bolig og Velfærd. Engberg, L. A. & Haugbølle, K. 2005. “Sustainable Management in Danish social Housing?”. The 2005 World Sustainable Building Conference Proceedings. Tokyo: SB05 Tokyo. European Commission. 1994. “Aalborg charteret”. Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer. Federspiel, S. & Hartvig Jacobsen, S. 2007. AKB 1913-2006 Bolligselskabet AKB s.m.b.a. - historen om et boligselskab. Boligselskabet AKB s.m.b.a & KAB s.m.b.a. Fern, E. F. 2001. Advanced Focus Group Research. London: Sage. Flyvbjerg, B. 2010. “Fem misforståelser om casestudiet”. I Kvalitative metoder, (red.) Brinkmann, S & Tanggaard, L. København: Hans Reitzels Forlag. FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988. Vores fælles fremtid: Brundtland kommissionens rapport om miljø og udvikling. København. Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger. 2016. “Byøkologiens historie i Danmark.” http://www.fbbb.dk/By%C3%B8kologiens%20historie%20i%20Danmark (lokaliseret 10.03.2016). Frøbert Jensen, J. & Beim, A. 2003. Synliggørelse af kvalitet i boligbyggeri: En pilotundersøgelse af forskellige aktørers opfattelse af standard og kvalitet i boligbyggeriet. Hørsholm: By og Byg. Geertz, C. 1973. The Interpretation of Cultures: Selected Essays. New York: NY: Basic Books. Gillham, B. 2005. Research Interviewing. The range of techniques. Berkshire: Open University Press. Ginnerup, S. & Sigbrand, L. 2015. “Tilgængelige sammenbyggede boliger - indledende spørgsmål”. Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet København SBi-anvisninger. http://anvisninger.dk/anvisninger/Pages/261-Tilgaengelige-sammenbyggede-boliger-indledende-spoergsmaal-1.aspx#/3- Boligens-indretning/3-4-Er-trapper-sikre-og-gangvenlige (lokaliseret 22.10.2016). Giorgi, A. & Giorgi, B. 2003. “The Descriptive Phenomenological Psychological Method”. I Qualitative Research in Psychology - Expanding perspectives in methodology and design, (red.) Paul M. Camic. Washington. DC: American Psychological Association. GIS Aarhus. 2014. “Arkitekturguide - Lærkehaven 1-65, Lystrup Boligbebyggelse”. http://gis.aarhus.dk/arkitektur_web/SCHMIDT_HAMMER_LASSEN.htm (lokaliseret 11.05.2014) Gram-Hanssen, K. 2011. “Households’ energy use – which is the more important: efficient technologies or user practices?” Energy End-Use Efficiency Issues (EEE). Sverige. Gram-Hanssen, K. 2012. “Centrale forskningsspørgsmål i forbindelse med fremtidens udvikling af bæredygtige boligområder konklusioner fra Center for Boligforsknings arbejdsgruppe”. Boligseminar. Sankt Helene Kursuscenter, Tisvildeleje. Gram-Hanssen, K. 2013. “Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter”. Konference. 28.01.2013. Center for Design, Innovation og Bæredygtig Omstilling (DIST), Aalborg Universitet København (AAU CPH). Gram-Hanssen, K. & Jensen, J. 2005. Green buildings in Denmark: from radical ecology to consumer oriented market approaches? I S. Guy & S. Moore (Eds.). Sustainable Architectures: Cultures and Natures in Europe and North America. New York: Spoon Press. Green Building Council Denmark. 2013. “Miniguide til DGNB”. Green Building Council Denmark. Green Building Council Denmark. 2014. DGNB System Denmark. Dansk bæredygtighedscertificering. Kategori: Etageejendomme og rækkehuse. Grierson, D. 2011. “Architectural Design Principles and Processes for Sustainability”. CIC START Online:50–58. Grierson, D. & Moultrie, C. 2011. “Architectural Design Principles and Processes for Sustainability: Towards a Typology of Sustainable Building Design”. Design Principles and Practices: An International Journal 5(4):623–634. Groat, L. & Wang, D. 2002. Architectural research methods. New York: J. Wiley. Guy, S. 2010. “Fluid architectures: ecologies of hybrid urbanism”. I Technonatures: Environments, Technologies, Space and Pla- ces in the Twenty-first Century, (red.) White, D. F. & Wilbert, C., 215–238. Canada: Wilfred Laurier University Press.

336

Guy, S. & Farmer, G. 2001. “Reinterpreting Sustainable Architecture: The Place of Technology”. Journal of Architectural Education 54(3):140–148. Hale, J. 2013. “Critical phenomenology: architecture and embodiment.” Architecture and Ideas. Halkier, B. 2008. Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Halkier, B. 2010. “Fokusgrupper”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) Brinkmann, S. & Tanggaard, L. København: Hans Reitzels Forlag. Halkier, B. 2013. “Fokusgruppeinterview som forskningsredskab”. Ph.d.-kursus. 14.-15.11. 2013. PowerPoint præsentation nr. 1. Roskilde Universitets Center - CBIT. Hansen, F. & Simonsen, K. 2004. Geografiens videnskabsteori: en introducerende diskussion. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Hansen, K. 1997. “Ørneflugt med benene på jorden”. Teknologidebat (3):6-8. Hartung, A. 1999. “Økohus 99 er klar til test.” Ingeniøren web-avis. Haugbølle, K., Beim, A. & Eriksen, L. K. 2003. Erfaringer med evaluering af standard og kvalitet. Erhvervs- og Boligstyrelsen. Heerwagen, J. & Diamond, R.C. 1992. “‘Adaptations and coping: occupant response to discomfort in energy efficient buildings’, in American Council for an Energy Efficient Economy (Ed.)”. Efficiency in Buildings 10:83–90. Hovmand, U. A. 2004. Illustreret Byggeordbog. Birkerød: Huset Hovmand. Husserl, E. 1900a. Logishe Untersuchungen I. Den Haag: Martin Nijhoff, Husserliana: E Holenstein. Husserl. 1900b. Logishe Untersuchungen II. Den Haag: Martin Nijhoff, Husserliana XIX/1-2: E Holenstein. Hyldgaard, K. 2007. “Martin Heidegger”. I Filosofi & Arkitektur, (red.) Thau, C. København: Kunstakademiets Arkitektskole. Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010. “Fænomenologi”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) Brinkmann, S. & Tanggaard, L., 185-205. København: Hans Reitzel Forlag. Janda, K. B. 2009. “Buildings don’t use energy, people do”. In C.M.H. Demers and A. Potvin (eds): Proceedings of the 26th International Conference on Passive and Low Energy Architecture (PLEA), 9–14. University of Laval Press, Quebec City, QC. Jencks, C. & Kropf, K. (red). 2005. Theories and Manifestoes of Contemporary Architecture. Chichester: John Wiley & Sons. Jensen, J.O. & Gram-Hanssen, K. 2007. “Ecological modernisation of sustainable building: a Danish perspective.” Building Research and Information 36(2):146–158. Jensen, J. O., Jensen, O. M. & Gram-Hanssen, G. 2014. “Omstilling til bæredygtigt byggeri”. I Bæredygtigt omstilling af bolig og byggeri, (red.) Holm, J. et al. Frederiksberg: Bogforlaget Frydenlund. Jensen, J. O. et al. 2008. “Miljøstyret bygningsdrift i danske boligejendomme - under forskellige ejerformer”. SBi 2008:15. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, J.O. et al. 2010. “Innovation i nyere bæredygtigt byggeri”. Innovation i nyere bæredygtige bygninger - notat til workshop i Dansk Ingeniørforening. SBI, Aalborg Universitet og DTU København. Jensen, J.O. et al. 2012. “Has social sustainability left the building?: The resent conceptualisation of ‘sustainability’ in Danish buildings.” Sustainability: Science, Practice & Policy, 8(1):94-105. Jensen, J.O. et al. 2014. Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri. http://www.saxo.com/dk/baeredygtig-omstilling-af-bolig-og-byggeri_jesper-holm-bent-soendergaard-inger-stauning-og-jes per-ole-jensen-red_indbundet_9788771183139 (lokaliseret 11.05.2014). Jensen, J. O. & Friis, F. 2011. “Evaluering af AlmenBolig+ konceptets 1. fase: Ny-industrialisering, økonomi og tværkommunalt samarbejde.” Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, J. O. & Stensgaard, A. G. 2016. “Evaluering af AlmenBolig+”. SBi 2016:7. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. http://www.sbi.dk/boligforhold/boligpolitik/evaluering-af-almenbolig/evaluering-af-almenbolig (lokaliseret 27.10.2016). Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D. O. 1999. “Beboerdemokrati og forvaltning i den almene boligsektor. Idealer og praksis”. SBi 1999:322. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, O. M. 1985. Lokalsamfund: selvforvaltning og fysisk planlægning. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, O. M. et al. 2004. Hedebygadekarréen: et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Johansson, J. 2013a. ”Sustainable Housing – The User Focus”. ICAT2013 Proceedings. The University of Sheffield. Johansson, J. 2013b. ”Sustainable Housing – The User Focus”. ENHR2013 Proceedings. Rovira i Virlili University. Johansson, J. 2013c. ”Sustainability in Danish Social Housing – The User Focus”. NSBB2013 Proceedings. Danish Building Research Institute – Aalborg University Copenhagen. Johansson, J. 2013d. ”Sustainable Housing – The User Focus”. SB13 Proceedings. University of Minho, IST – Tecnico of Lisbon University & iiSBE Portugal. Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010. Kvalitative Metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Justitsministeriet. 2000. Persondataloven - Lov om behandling af personoplysninger. Lov nr. 429. 31. maj 2000. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=828 (lokaliseret 05.11.2016) Jørgensen, L. B. 1985. Enfamiliehuset. Danmarks arkitektur 1. København: Gyldendal. Jørgensen, P. 2010. “Lærkehaven Lystrup, Sustainable Housing in Europe”. Nordisk bærekraft - treet som fremtidens inspirator 3. og 4. juni 2010 i Bergen, Norge.

337

http://docplayer.dk/4521356-Laerkehaven-lystrup-sustainable-housing-in-europe-nordisk-baerekraft-treet-som-fremtidens- inspirator-3-og-4-juni-2010-i-bergen.html (lokaliseret 27.11.2016). KAB. 2016. AlmenBolig+. Historien om nytænkning af det almene boligbyggeri. København: KAB. KAB & Boligforeningen 3B. 2013. “AlmenBolig+. Familieboliger. Seniorboliger. Energiklasse 2020. God plads, høj kvalitet, rimlig leje - endnu flere lavenergiboliger på vej”. KAB & Boligforeningen 3B. Karpatschof, B. 2010. “Den kvalitative undersøgelsesforms særlige kvaliteter”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) S. Brinkmann & L. Tanggaard. København: Hans Reitzel Forlag. Kernohan, D. et al. 1992. User Participation in Building Design and Management. Butterworth Architecture. Princeton: Architectural Press. Kierkegaard, C. 2014. “Synliggørelse af energiforbruget i almene boliger”. AlmenNet. http://almennet.dk/media/24008/synliggoerelse-af-energiforbruget-i-almene-boliger-1-udgave-2014_endelig.pdf (lokaliseret 19.11.2016). Kleis, B. 2013. Byfornyelsesatlas DK2. København: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Knudsen, G. & Nue Møller, J. 2008. Mellem borgerskab og boligfolk - Historen om KAB 1920-2006. København: KAB. Kvale, S. 1997. InterView: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009. InterView: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel Forlag. Landsbyggefonden. 2008. Kogebog til overordnet benchmarking i den almene boligsektor. Landsbyggefonden. Landsbyggefonden. 2016. “Om LBF”. https://www.lbf.dk/om-lbf/ (lokaliseret 10.03.2016). Larsen, J. 2011. Gamle København: flere historier og fotos fra en svunden tid. København: Gyldendal. Larsen, L. & Sørensen, P. et al. 2006. RENARCH: sustainable buildings. Copenhagen: Royal Danish Academy of Fine Arts, School of Architecture. Latour, B. 1992. “Where Are the Missing Masses? The Sociology of a Few Mundane Artifacts”. In Shaping Technology/Building Society, (Eds). Bijker, W. E. & Law, J, 309-326. Cambridge: MIT Press. Leaman, A. & Bordass, B. 1993. “Building Design, Complexity and Manageability”. Facilities 11(9):16-27. Leaman, A. & Bordass. B. 1997. “Strategies for Better Occupant Satisfaction”. Fifth Indoor Air Quality Conference. London. Leaman, A. & Bordass, B. 1999. “Productivity in Buildings: the Killer Variables”. Building Research & Information 27(1):4–19. Leaman, A., Stevenson, F. & Bordass, B. 2010. “Building evaluation: practice and principles”. Building Research & Information, Routledge 38(5): 564–77. Lehtonen, H. 1996. “Tankar omkring utvärdering av bostadsområden”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Lounela, T. 1996. “Fastighetsförvaltningens kvalitet ur produktutvecklingssynspunkt”. I Metoder til evaluering af boliger og bolig bebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Lucas, R. 2016. Research Methods for Architecture. London: Laurence King Publishing Ltd. Lund, N. O. 2008. Nordisk arkitektur. Copenhagen: Arkitektens Forlag. Lundgaard, B. et al. 1981. “En energibesparende boligtype”. Arkitekten 89(6):134-136. København: Arkitektens Forlag. Miles, M. B. & Huberman, A. M. 1994. Qualitative Data Analysis: An Expanded Sourcebook. Thousand Oaks: SAGE Publishing. Miljøministeriet. 1994. Departementet, Landsplanafdelingen 6. kontor. Betænkning fra Det Rådgivende udvalg om byøkologi: Byøkologiske anbefalinger. København: Miljøministeriet. Miljøministeriet. 2009. Planloven - Bekendtgørelse af lov om planlægning. Lov nr. 937. 24. september 2009. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=127131#K6a (lokaliseret 06.11.2016). Miljøstyrelsen. 2001. “Danmarks strategi for bæredygtig udvikling. Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21”. http://www.statensnet.dk/pligtarkiv/fremvis.pl?vaerkid=13352&reprid=0&filid=29&iarkiv=1 (lokaliseret 06.11.2016). Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2015. “Generelt om almene boliger.” http://www.mbbl.dk/bolig/almene-boliger/generelt-om-almene-boliger (lokaliseret 27.10.2015). Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. 2014. Dommerbetænkning. Fremtidens bæredygtige almene bolig. København: Arkitektforeningen. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter et al. 2013. “Fremtidens Bæredygtige Almene Bolig. Åben Konkurrence 2013-2014”. København: Arkitektforeningen. Mo, L. 2003. Vitenskapsfilosofi for arkitekter. Oslo: Kolofon. NBO Housing Nordic. 2012. “NBOs Bostadspris 2012. NBOs årskonferens i Oslo den 30-31 augusti 2012”. http://www.nbo.nu/bdh_filearea/Oslo2012/folder.pdf (lokaliseret 06.11.2016). Neergaard, H. 2010. Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Nevill, G. 2007. “So how are you doing?”. Building Services – CIBSE Journal, 32–37. Nielsen, H. 1941. Bygmesterbogen. Odense: Skandinavisk Bogforlag. Nielsen, S. B., Jensen, P. A. & Jensen J. O. 2012. “The strategic facilities management organisation in housing: Implication for sustainable facilities management.” International Journal of Facility Management 3(1):1–15. Nordic Built. 2013. “The Charter - Nordic Built by Nordic Innovation”.

338

http://www.nordicinnovation.org/Documents/Nordic%20Built%20documents/charter_DK.pdf (lokaliseret 06.11.2016). Norlyk, A. & Martinsen, B. 2008. “Fænomenologi som forskningsmetode”. Sygeplejersken 13:70–73. Nygaard, E. 1999. “Økologisk byggeri er blevet realpolitik”. Arkitektur DK 3:130–161; 183–184 Nygaard, E. 2011. Arkitektur forstået. København: Bogværket. Olsen, H. 2002. “Kvaler eller kvalitet? En evaluering af danske kvalitative interviewundersøgelser.” Nordisk Psykologi 54(2):145–172. Pearson, A. 2007. “Laban Dance Studio: a disappointing performance.” Building Services Journal 6:32–38. Pedersen, P. B. & Dombernowsky, J. P. 1982. “By-Økologi”. Blød By:20–21. Preiser, W. F. E. 1988. Post-occupancy evaluation. New York: Van Nostrand Reinhold. Rasmussen, E., Østergaard, P. & Andersen, H. 2010. Samfundsvidenskabelige metoder: en introduktion. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Rendtorff, J. D. 2003. “Fænomenologien og dens betydning”. I Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer, (red.) Fuglsang, L. & Bitsch Olsen, P. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Rennison, B. W. 2015. “Videnskabsteoretisk paradigme, teoretisk perspektiv og metodisk fremgangsmåde”. Præsentation. Aalborg Universitet. http://www.slideshare.net/BRennison/videnskabsteori-teori-og-metode-rennison (lokaliseret 17.11.2015). Roaf, S., Chrichton, D. & Nicol, F. 2004. Adapting buildings and cities for climate change: a 21st century survival guide. Oxford: Architectural Press. Robson, C. & McCartan, K. 2016. Real World Research. Storbritanien: Wiley. Rogaczewska, N. A., Lønne, R. & Friis Sørensen, K. (red.). 2014. At huse alle / How to House. Århus: BL - Danmarks Almene Boliger. Rosenberg Bendsen, J. & Engell, H. 2012. Danmarks almene boliger. København: BL - Danmarks Almene Boliger og Dansk Arkitektur Center. Salicath, N. 1987. Danish social housing corporations. Copenhagen: Cooperative Building Industry. Sassi, P. 2006. Strategies for sustainable architecture. London;New York: Taylor & Francis. Schipull Kauschen, J. 2014. “Bæredygtige systemleverencer ved renovering. Ressourcer. Økologi. Nødvendighed.” København: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering - Arkitektskolen. Schutz, A. 2005. Hverdagslivets sociologi. København: Hans Reitzels Forlag. Short, C. A., Cook, M. & Lomas, K. J. 2009. “Delivery and performance of low-energy ventilation and cooling strategy”. Building Research & Information 37(1):1–30. Shove, E. 2003. Comfort, Cleanliness and Convenience the Social Organization of Normality. Oxford, England; New York: Berg. http://site.ebrary.com/id/10060563 (lokaliseret 30.05.2013). Silverstone, R. & Hirsch, E. 1992. Consuming Technologies: Media and Information in Domestic Spaces. London: Routledge. Skov, A. & Center for Bolig og Velfærd. 2010. Bolig og velfærd: 27 forskningsprojekter om danskerne og deres boliger. København: Center for Bolig og Velfærd. Snoager Sloth, L. 1999. “Byøkologisk demonstrationsprojekt i Hedebygade-karréen på Vesterbro.” Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi 4. http://www.fbbb.dk/By%C3%B8kologisk%20demonstrationsprojekt%20i%20Hedebygade-karreen%20p%C3%A5%20 Vesterbro (lokaliseret 06.11.2016). Staffans, A., Vuorela, M. & Vuorela, P. 1996. “Att evaluera boendekvalitet”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Stevenson, F. & Leaman, A. 2010. “Evaluation housing performance in relation to human behavior: new challenges.” Building Research & Information 38(5):437–441. Strandeven, M. et al. 1998. “Probe 14: Elizabeth Fly Building”. Building Services Journal:37–41. Stylsvig Madsen, U. & Beim, A. 2015. Værdiskabelse i bygningsrenovering - En minianalyse af udvalgte koncepter for vurdering af egenskaber og kvaliteter i byggeri. København: CINARK - Center for Industriel Arkitektur / KADK, Akademisk Arkitektforening og Bygherreforeningen. Stylsvig Madsen, U. et al. 2012. At bygge med øje for fremtiden: visioner i det industrialiserede boligbyggeri 1970-2011. København: CINARK og Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag. Sundberg, S. 1996. “Gåtur i Skogshöjden. Inledande del i utvärderingen av en trädgårdsstad i Trollhättan.” I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Sørensen, A., Langergaard, L.L. & Barlebo Rasmussen, S. 2006. Viden, videnskab og virkelighed. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Sørensen, P. 2003. “Facadens klimatiske funktion”. I Facaden: teori og praksis, (red.) Dahl, T. et al. København: Kunstakademiets Arkitektskole. Tegnestuen Vandkunsten. 1996a. “Økohus i Ikast - Generel beskrivelse”. Lånt af Boligselskabet Bomidtvest.

339

Tegnestuen Vandkunsten. 1996b. “Økohus 99, Ikast, Skitseprojekt til skema A”. Lånt af Boligselskabet Bomidtvest. Teknologi-Rådet. 2008. “Afstemningsresultater”. http://www.tekno.dk/pdf/projekter/p08_miljoebyg/p08_miljoebyg_afstemningsresultater.pdf (lokaliseret 13.11.2016). Tietz, J. 2008. Den moderne arkitekturs historie. Kina: h.f. ullmann. Twinn, C. 2012. “Professionalism, sustainability and the public interest: what next?”. Building Research & Information 41(1):123–28. Uddannelses- og Forskningsministeriet. 2016. “Dan Zahavi”. http://ufm.dk/forskning-og-innovation/forskningsformidling/eliteforsk/prismodtagere/prismodtagere-2007/dan-zahavi (lokaliseret 10.03.2016). Udenrigsministeriet. 2003. Århuskonventionen (Retsregel). https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=22991 (lokaliseret 06.11.2016). Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 2015. Almenboligloven. LBK nr. 1278 18. november 2015. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=173468 (lokaliseret 06.11.2016). Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. 2016. “Indlæg til AlmenNets hjemmeside. 7,3 mio. kr. til effektivisering og bæredygtighed i det almene byggeri.” http://denalmeneforsoegspulje.dk/media/251366/projekter_st_ttet_af_den_almene_fors_gspulje_2015.pdf. (lokaliseret 06.11.2016). “UIA / Declaration of Interdependence for a Sustainable Future”. 2016. http://www.uia.archi/en/ressources/7629#.WCA-8VsuohQ (lokaliseret 07.11.2016). United Nations Environment Programme. 1992. “Rio Declaration on Environment and Development”. http://www.unep.org/documents.multilingual/default.asp?documentid=78&articleid=1163 (lokaliseret 13.11.2016). Vale, B & Vale, R. 1975. The autonomous house: design and planning for self-sufficiency. London: Thames and Hudson. Vale, B. & Vale, R. 1991. Green architecture: design for a sustainable future. London: Thames & Hudson. Van der Ryn, S. & Cowan, S. 1996. Ecological design. Washington, D.C: Island Press. Vandkunsten. 2015. “Beskrivelse af Tinggården 1, Herfølge.” http://www.vandkunsten.com/dk/Projekter/Projekt/Beskrivelse/tingg%C3%A5rden-1/120-8.p. (lokaliseret 27.10.2015). Vestergaard, H. 1996. “Interview med nøglepersoner”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Vitruvius P. & Smith, T. G. 2003. Vitruvius on Architecture. New York: Monacelli Press. Værdiskabende Byggeproces & Realdania. 2013. “Commissioning-processen”. København. Westerberg, U. 1996. “Boendeförhållanden och Bostadsplanering”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. “Why the buildings of the future will be shaped by ... you”. 2015. http://www.ted.com/talks/marc_kushner_why_the_buildings_of_the_future_will_be_shaped_by_you (lokaliseret 06.11.2016). Wikforss, Ö. & de Laval, S. 1996. “Bostadsutvärderinger - några kritiska synspunkter”. I Metoder til evaluering af boliger og boligbebyggelser: en antologi, (red.) Ambrose, I. & Paulsson, J. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Yin, R. K. 1989. Case Study Resarch - Design and Methodes. Thousand Oaks: Sage Publication. Zahavi, D. 2001a. Husserls fænomenologi. København: Gyldendal. Zahavi, D. 2001b. “Hvad er filosofisk fænomenologi?” I Københavnerfænomenologien. Bisat eller genfødt?, (red.) Hansen, I. R. & Karpatschof, B. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Zahavi, D. 2006. “Edmund Husserl”. I Filosofi & arkitektur i det 20. århundrede, (red.) Thau. C. København: Kunstakademiets Arkitektskole. Zimring, C. M. & Reizenstein, J. E. 1980. “Post-Occupancy Evaluation: An overview”. Environment and Behaviour 12(4): 429-450. Østergaard, B. S. et al. 2001. Byens bolig - rum i tiden. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut ; Kunstakademiets Arkitektskole.

340

ILLUSTRATIONSFORTEGNELSE

Omslag: Mai Johansson Figur 1: © Boligkontoret Danmark Kilde: http://www.bdk.dk/media/22865196/repraesentantskabsmoedet-2016.jpg (lokaliseret 28.11.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligkontoret Danmark. Figur 2: © Lejerbo og Jacob Nielsen Kilde: lejerbo.dk (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Jacob Nielsen. Figur 3: © Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Kilde: https://www.ug.dk/sites/default/files/styles/ug3_large/public/ejendomsfunktionaer652.jpg?itok=nSUbSOPQ (lokaliseret 30.09.2016) Figur 4: © Lejerbo og Jacob Nielsen Kilde: lejerbo.dk (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Jacob Nielsen. Figur 5: © Det Kongelige Bibliotek Kilde: (Knudsen, G. & Nue Møller, J. 2008, 18) Figur 6: © Heine Sand Kilde: http://billedkunst.meloni.dk/images/phocagallery/Hus/thumbs/phoca_thumb_l_fc77002aa278f34b620447e01ceeebde.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Heine Sand. Figur 7: © The Bodleian Library, University of Oxford Kilde: http://www.jamesstevenscurl.com/the-life-and-work-of-henry-roberts-1803-76-architect-the-evangel (lokaliseret 30.09.2016)

341

Figur 8: © Kunstakademiets Bibliotek Kilde: https://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/5/5d/De_Classenske_Boliger_1866_by_Em._B%C3%A6rentzen_%26_ Co.jpg/250px-De_Classenske_Boliger_1866_by_Em._B%C3%A6rentzen_%26_Co.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 9: © Husejerforeningen ved Øster Farigmagsgade Kilde: http://kartoffelraekkerne.dk/arkiv-pictres/index.php?sfpg=KmFiaWxkMi5qcGcqKmltYWdlZm9ybSoqY2ZmMmZlODUxZmV iZTJlYWMyYWRkNzE5NDdhYzRmNmU (lokaliseret 30.10.2015) Gengivet med tilladelse fra Husejerforeningen ved Øster Farigmagsgade. Figur 10: © Henrik Schurmann Kllde: https://s-media-cache-ak0.pinimg.com/736x/10/89/c8/1089c880c890494ba8719b2057501339.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Henrik Schurmann. Figur 11: © Boligselskabet AKB København Kilde: (Federspiel, S. & Hartvig Jacobsen, S. 2007, 16) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 12: © Boligselskabet KAB Foto: Susanne Grenaae Kilde: (Knudsen, G. & Nue Møller, J. 2008, 9) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 13: © Wikimedia Kilde: https://commons.wikimedia.org/wiki/File:Nyboder_NO.jpg (lokaliseret 28.11.2016) Figur 14: © Boligselskabet KAB Kilde: http://www.kab-bolig.dk/Files/Billeder/Afdelingsbilleder/0101-1_3.JPG (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 15: © Nordiske Medier Kilde: https://f.nordiskemedier.dk/2k2jab4or4uf9aib.jpg (lokaliseret 28.11.2016) Figur 16: © Per Munkgaard Thorsen Kilde: http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning-Storg%C3%A5rden-257 (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra KADK Bibliotek. Figur 17: © Andelsboligforeningen Ryparken Kilde: http://ryparken.dk/galleri/ryparken-fra-luften#ad-image-13 (lokaliseret 30.09.2016) Figur 18: © Ann Priestley Kilde: https://www.flickr.com/photos/annindk/25936972040/in/photolist-96N87u-FvXLa7-FMUniC-F1PwzV-FMUocb-8aNbQK-3 eBBg-3eBzS-FW5mAR-5y3Ehp-P3oAV-FW5oXK-FvXLAN-wzvCpF-pD9RBJ-3eBAJ-wzvShk-xwZ3LF-wznP6Y-xeLQmU/ (lokaliseret 28.11.2016)

342

Figur 19: © Danmarks Statistik Kilde: http://www.dst.dk/Site/Dst/Udgivelser/GetPubFile.aspx?id=14847&sid=dkital (lokaliseret 03.10.2016) Figur 20: © Boligforeningen Ringgården Kilde: http://www.bf-ringgaarden.dk/media/68500/diagram_beboerdemokrati_649x891.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 21: © BO-VEST Kilde: http://www.bo-vest.dk/sitecore/content/EBog/BO-VEST/~/media/Images/Ebog/Rettede%20Billeder/Beboerdemokrati% 20jpg.ashx?db=master (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra BO-VEST. Figur 22: © AlmenNet Kilde: (AlmenNet 2008, 15) Gengivet med tilladelse fra AlmenNet. Figur 23: © Boligselskabet Bomidtvest Kilde: bomidtvest.dk (lokaliseret 14.01.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet Bomidtvest. Figur 24: © Landsbyggefonden Kilde: (Landsbyggefonden 2008, forsiden) Gengivet med tilladelse fra Landsbyggefonden. Figur 25: © AlmenNet Kilde: almennet.dk (lokaliseret 03.02.2016) Gengivet med tilladelse fra AlmenNet. Figur 26: Kilde: http://1.bp.blogspot.com/-WOx-3VdxjXg/TX5xr8t3hKI/AAAAAAAAFgs/7mw1MyMID8Q/s1600/many+paths.JPG (lokaliseret 30.09.2016) Figur 27: © Scanpix Kilde: http://b.bimg.dk/node-images/328/3/2200x/3328487-thy.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Scanpix. Figur 28: © Landsforeningen for Økosamfund Kilde: http://okosamfund.dk/wp-content/uploads/Orange-Konkylie.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Landsforeningen for Økosamfund. Figur 29: © Økosamfundet Dyssekilde Kilde: dysekilde.dk (lokaliseret 27.10.2015) Figur 30: © Michael Paldan Kilde: http://minby.dk/city-avisen/wp-content/uploads/2015/10/cav140423Christiania-ARKIV-MP.jpg (lokaliseret 28.11.2016) Gengivet med tilladelse fra Michael Paldan.

343

Figur 31: © Grundejerforeningen Gassehaven Kilde: http://www.gassehaven.dk/ (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Grundejerforeningen Gassehaven. Figur 32: © Arkitektens Forlag Kilde: (Nygaard, E. 1999, 132) Figur 33: © Knud Peter Harboe og Søren Kock Kilde: (Arkitektur 1999, 132) Figur 34: © Thames and Hudson Kilde: (Vale, B & Vale, R. 1975, forsiden) Figur 35: © Elon University, North Carolina, USA Kilde: http://blogs.elon.edu/gst336/files/2014/06/Garbage-Warrior.png (lokaliseret 30.09.2016) Figur 36: © Theo Bjerg og Palle Dyreborg Kilde: http://3.bp.blogspot.com/-enfuNpYsnKw/T1ziVJ8M3dI/AAAAAAAACXM/njwmA7iLmqU/s1600/saettedammen.bmp (lokaliseret 30.09.2016) Figur 37: © Vandkunsten Kilde: http://www.vandkunsten.com/public_site/webroot/cache/project/tinggaarden_01.jpg (lokaliseret 05.02.2015) Gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 38: © Vandkunsten Kilde: http://www.vandkunsten.com/public_site/webroot/cache/project/tinggaarden_01.jpg (lokaliseret 05.02.2015) Gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 39: © Kulturministeriet, Slots- og Kulturstyrelsen Kilde: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/uploads/images/editions/tinggaarden/320x213__cropped.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 40: © Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen Kilde: (Larsen, L. et al. 2006, 20) Gengivet med tilladelse fra Peter Sørensen. Figur 41: © Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen Kilde: (Lundgaard, B., Aude, B., Rotne G. & Sørensen P. 1981, 134) Gengivet med tilladelse fra Peter Sørensen. Figur 42: © Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen Kilde: (Lundgaard, B., Aude, B., Rotne G. & Sørensen P. 1981, 135) Gengivet med tilladelse fra Peter Sørensen. Figur 43: © Boje Lundgaard, Bente Aude, Georg Rotne og Peter Sørensen Kilde: (Lundgaard, B., Aude, B., Rotne G. & Sørensen P. 1981, 134) Gengivet med tilladelse fra Peter Sørensen.

344

Figur 44: © Boligselskabet KAB Kilde: http://www.kab-bolig.dk/boligsoegende/soeg-bolig/afdelingsvisning/afdeling-skriverhusene.aspx?View=Images (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 45: © Mellemfolkeligt Samvirke Kilde: (FN og Mellemfolkeligt Samvirke 1988, forsiden) Figur 46: © Miljøministeriet Kilde: http://www.fbbb.dk/Files/Billeder/Om_byokologi_litteraturlister_Byokologi_og_baeredy_Byokologiske_anbf.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 47: © Arkitektens Forlag og Forlaget Modtryk Kilde: (Arkitektens Forlag & Forlaget Modtryk 1982, forsiden) Figur 48: © Claus Bech-Danielsen Kilde: http://www.sbi.dk/sbi_images/old_images/image_4186.json.0.bin (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Claus Bech-Danielsen. Figur 49: © Solidar Architekten & Ingenieure Kilde: http://www.solidar-architekten.de/projekte/baugemeinschaft/solidar-oekohaus-berlin.html (lokaliseret 30.09.2016) Figur 50: © Andreas Trier Mørch Kilde: http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning-Dannebrogsgade-18-280 (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra KADK Bibliotek. Figur 51: © Nina Baron Kilde: (Baron, N. 2011, fig. 1) Gengivet med tilladelse fra Nina Baron. Figur 52: © By- og Boligministeriet Kilde: (Boligministeriet & KAB Bygge- og Boligadministration 1996, forsiden) Figur 53: © Dansk Byøkologi Kilde: http://www.danskbyokologi.dk/files/projects/197/72dpi_Roll2019.jpg (lokaliseret 09.02.2016) Figur 54: © Miljø- og Fødevareministeriet Kilde: http://mst.dk/borger/miljoerettigheder/miljoerettigheder-i-danmark/ (lokaliseret 04.10.2016) Figur 55: © Klaus Kinold Kilde: http://www.kalksandstein.de/ks_ost/binaries/content/72344/thumb_2_kloster-windberg330.jpg (lokaliseret 30.09.2016)

345

Figur 56: © Akademisk Arkitektforening Kilde: (Arkitektforeningen 2013, forsiden) Figur 57: © Sébastien Le Clerc Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Vitruvius#/media/File:Vitruvius.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 58: © Passivhaus Institut Kilde: http://www.passiv.de/de/03_zertifizierung/02_zertifizierung_gebaeude/05_hausplakette/img/plakette_de.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Passivhaus Institut. Figur 59: © Danske Arkitekters Landsforbund / Akademisk Arkitektforening Kilde: (Akademisk Arkitektforening 2003, forsiden) Figur 60: © Boligforeningen Ringgården Kilde: (Boligforeningen Ringgården 2012, forsiden) Gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 61: © Miljøministeriet Kilde: https://www.slagelse.dk/CropUp/slagelsepageslide/media/990798/Agenda-21-logo.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 62: © Bygherreforeningen Kilde: (Bygherreforeningen, Viegand Maagøe & innobyg 2013, 9) Gengivet med tilladelse fra Bygherreforeningen. Figur 63: © Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Kilde: http://www.denalmeneforsoegspulje.dk/media/155637/ab_-7_web.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 64: © Building Supply Kilde: http://f.building-supply.dk/2evmhw91nmp5v8sb.jpg (lokaliseret 02.02.2016) Figur 65: © Boligselskabet KAB Kilde: https://www.kab-bolig.dk/Files/Billeder/KAB_bolig_arkiv/Nyheder/KABnyt/2015/4.%20marts/ Kort-Nyt-Gr%C3%B8ndalsv%C3%A6nge-besk.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 66: © Green Building Council Denmark Kilde: (Green Building Council Denmark 2014, forsiden) Gengivet med tilladelse fra Green Building Council Denmark. Figur 67: © Green Building Council Denmark Kilde: (Green Building Council Denmark 2013, 8) Gengivet med tilladelse fra Green Building Council Denmark.

346

Figur 68: © Lejerbo og Kia Hartelius Kilde: http://www.lejerbo.dk/da/om-lejerbo/produkter-og-ydelser/byggeri/koncepter/baeredygtighed/fasanvangen#.VtsJhilnghQ (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Kia Hartelius. Figur 69: © Boligselskabet KAB Kilde: http://www.kab-bolig.dk/files/billeder/Nyhedsbrev/2012/KABnyt%203.%20oktober%202012/Nordic3.gif (lokaliseret 03.02.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 70: © Nordisk Samarbejde - norden.org Kilde: http://www.nordicinnovation.org/nordicbuilt/the-nordic-built-charter/ (lokaliseret 30.09.2016) Figur 71: : © Boligselskabet KAB Kilde: http://www.kab-bolig.dk/files/billeder/Nyhedsbrev/2012/KABnyt%203.%20oktober%202012/Nordic1.gif (lokaliseret 03.02.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 72: © Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter Kilde: (Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter et al. 2013, forsiden) Figur 73: © Vandkunsten Kilde: https://bl.dk/media/716518/vandkunsten_lisbjerg_480.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 74: © DISSING + WEITLING ARCHITECTURE Kilde: https://issuu.com/aa_udstillinger/docs/140611102159-d109227dd4cd4871a3d629b5e4438384/1?e=2800514/8216933 (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra DISSING + WEITLING ARCHITECTURE. Figur 75: © Boligselskabet KAB Kilde: http://www.kab-bolig.dk/Files/Billeder/KAB_bolig_arkiv/KAB-bolig/Om_KAB/Aarsberetning/Aarsberetning%202014/4%20 B%C3%A6redygtighed/kab_prismodtagere_20140520_00066.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 76: © Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet Kilde: http://www.denalmeneforsoegspulje.dk/nyheder/vindere-af-fremtidens-baeredygtige-almene-bolig.aspx (lokaliseret 30.09.2016) Figur 77: © Boligkontoret Fredericia Kilde: https://www.boligfa.dk/Content/ufboligfaDk/files/BF%20B%C3%A6redygtighed%202016%20v4.pdf (lokaliseret 05.04.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligkontoret Fredericia. Figur 78: © Boligselskabet KAB Kilde: https://www.kab-bolig.dk/forside-kab-bedre-boliger-for-alle/servicemenu/tryksager/aarsmagasiner/aarsmagasin-2014/ baeredygtighed-giver-billigere-boliger.aspx (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB.

347

Figur 79: © SBI Kilde: (Ambrose, I. 1990, forsiden) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 80: © SBI Kilde: (Ambrose, I & Paulsson. J. 1996) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 81: © SBI Kilde: (Bertelsen, H. et al. 2001, forsiden) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 82: © SBI Kilde: (Bertelsen, H. et al. 2001, 9) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 83: © SBI Kilde: (Frøbert Jensen, J. & Beim, A. 2003, fig. 14) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 84: © Leaman, A., Stevenson, F., og Bordass, B Kilde: (Leaman, A., Stevenson, F., & Bordass, B. 2010, 568) Gengivet med tilladelse fra Adrian Leaman. Figur 85: © By- og Boligministeriet Kilde: (Dinesen, J. et al. 2001) Figur 86: Illustration: Jan Johansson Figur 87-88: Fotos: Marie Anna Svendsen Figur 89-91: Illustrationer: Jan Johansson Figur 92: © Boligselskabet Bomidtvest Kilde: http://www.bomidtvest.dk/beboer/find-din-afdeling/info.aspx?key=3_696 (lokaliseret 05.10.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet Bomidtvest. Figur 93: © Olav Langenkamp Kilde: http://www.langenkamp.dk/Projects/?nav=p&pid=21&page=0 (lokaliseret 19.03.2017) Gengivet med tilladelse fra Olav Langenkamp. . Figur 94: © Boligselskabet KAB Kilde: https://www.kab-bolig.dk/boligsoegende/boligformer/almenbolig/groendalsvaenge-alle-i-kbh-nv.aspx (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 95: Interviewguide: Jan Johansson Figur 96: Foto: Marie Anna Svendsen

348

Figur 97-99: Interviewguides: Jan Johansson Figur 100-101: Fotos: Marie Anna Svendsen Figur 102: Foto: Jan Johansson Figur 103: © Boligselskabet Bomidtvest Kilde: http://www.bomidtvest.dk/beboer/find-din-afdeling/info.aspx?key=3_696 (lokaliseret 29.11.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet Bomidtvest. Figur 104: © Thomas og Poul Pedersen Kilde: http://www.detail-online.com/inspiration/sites/inspiration_detail_de/uploads/imagesResized/projects/780_2013072511210 51a19566f5e9884ab3359f8ab47d64e30d68335c9.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 105: © Vandkunsten Venligst udlånt af Boligselskabet Bomidtvest og gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 106-107: © Vandkunsten Kilde: (Tegnestuen Vandkunsten 1996, 4) Venligst udlånt af Boligselskabet Bomidtvest og gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 108: © Vandkunsten Kilde: (Nygaard, E. 1999, 149) Venligst udlånt af Boligselskabet Bomidtvest og gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 109: © Boligselskabet Bomidtvest Kilde: http://www.bomidtvest.dk/beboer/find-din-afdeling/info.aspx?key=3_696 (lokaliseret 05.10.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet Bomidtvest. Figur 110: Foto: Jan Johansson Figur 111: © Vandkunsten Kilde: (Arkitektur 1999, 150) Venligst udlånt af Boligselskabet Bomidtvest og gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 112: © Boligselskabet Bomidtvest Kilde: http://www.bomidtvest.dk/beboer/find-din-afdeling/info.aspx?key=3_696 (lokaliseret 29.11.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet Bomidtvest. Figur 113: © Vandkunsten Kilde: (Arkitekten 1996, 5) Venligst udlånt af Boligselskabet Bomidtvest og gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 114-115: Fotos: Jan Johansson

349

Figur 116: © Vandkunsten Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Vandkunsten. Figur 117: Foto: Jan Johansson Figur 118: Illustration: Jan Johansson Figur 119-122: Fotos: Jan Johansson Figur 123: © FBBB - Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger. Kilde: http://www.fbbb.dk/Files/Billeder/Om_byokologi_Artikler_Landskabsark_Atwell5.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Figur 124: © SBI Kilde: http://www.sbi.dk/sbi_images/old_images/12.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 125-126: Fotos: Jan Johansson Figur 127: © Boligselskabet Bomidtvest Kilde: http://www.bomidtvest.dk/beboer/find-din-afdeling/info.aspx?key=3_696 (lokaliseret 05.10.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet Bomidtvest. Figur 128-132: Fotos: Jan Johansson Figur 133: © Boligforeningen Ringgården Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 134: © SHE Kilde: (Federabitazione Europe- Confcooperative. 2009, 1) https://app.box.com/shared/myd8apd750 (lokaliseret 30.09.2016) Figur 135-136: © Boligforeningen Ringgården Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 137: © NBO Kilde: (NBO Housing Nordic 2012, 1) Gengivet med tilladelse fra NBO. Figur 138: © Boligforeningen Ringgården Kilde: https://www.bf-ringgaarden.dk/media/34506/NBO_palle_258x230.jpg (lokaliseret 30.09.2016) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården.

350

Figur 139-143: © SHL Architects Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra tidligere arkitekt hos SHL Architects. Figur 144: © Boligforeningen Ringgården Kilde: http://inspirationskatalog.dk/media/1551/6.jpg?width=596&height=325&mode=crop (lokaliseret 30.09.2016) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 145-146: © Boligforeningen Ringgården Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 147: © ÖHS Kilde: http://www.oehs.de/wp-content/themes/oehs/img/logo.png (lokaliseret 30.09.2016) Figur 148: © Boligforeningen Ringgården Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 149-150: Fotos: Jan Johansson Figur 151: © AlmenNet Kilde: (AlmenNet 2008, forsiden) Gengivet med tilladelse fra AlmenNet. Figur 152: © AlmenNet Kilde: (AlmenNet 2008, 15) Gengivet med tilladelse fra AlmenNet. Figur 153-154: © SHL Architects Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra tidligere arkitekt hos SHL Architects. Figur 155-157: Fotos: Jan Johansson Figur 158: © SHL Architects Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 159: Foto: Jan Johansson Figur 160: © Steve Melia Kilde: http://www.stevemelia.co.uk/images/cfareas/Vauban%2010029.JPG (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Steve Melia. Figur 161: © Boligforeningen Ringgården Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården.

351

Figur 162: © FBBB - Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger Kilde: http://www.bæredygtigebygninger.dk/media/2099/36-l%C3%A6rkehaven-afd-35_3.jpg?width=1600&height=900&mode= max (lokaliseret 30.09.2016) Figur 163-164: Fotos: Jan Johansson Figur 165: © dpa Picture-Alliance GmbH Kilde: http://img.welt.de/img/deutschland/crop102006624/448693377-ci3x2l-w900/ks-Vauban-DW-Politik-Freiburg.jp (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Scanpix. Figur 166-168: Fotos: Jan Johansson Figur 169: © Boligforeningen Ringgården Kilde: http://www.bf-ringgaarden.dk/imageGen.ashx?image=/media/109495/54_laerkeh_3.jpg&width=655&height=436&pad=tr ue (lokaliseret 30.09.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligforeningen Ringgården. Figur 170-171: Fotos: Jan Johansson Figur 172: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 4) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 173: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 17) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 174: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 6) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 175: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 5) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 176: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 9) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 177: Foto: Jan Johansson Figur 178: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 8) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 179: © Boligselskabet KAB og Metro Therm Kilde: https://www.kab-bolig.dk/Files/Filer/KAB_bolig/Beboere/Beboerinfo/1000/1072/1072-1_Producentens_vejledning_til_varmesystemet.pdf (lokaliseret 05.10.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB.

352

Figur 180: © Boligselskabet KAB Kilde: https://www.kab-bolig.dk/boligsoegende/soeg-bolig/afdelingsvisning/afdeling-groendalsvaenge.aspx?View=Documents&F indName=1072&Sort=Lastname&ASC=true (lokaliseret 12.10.2015) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 181: © Leaman, A. og Bordass, B Kilde: (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, fig. 2) Gengivet med tilladelse fra Adrian Leaman. Figur 182: © Leaman, A. og Bordass, B Kilde: (Leaman, A. & Bordass, B. 1997, fig. 4) Gengivet med tilladelse fra Adrian Leaman. Figur 183: © Boligselskabet KAB Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 14) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 184: Foto: Jan Johansson Figur 185: © SBI Kilde: http://anvisninger.dk/anvisninger/Pages/261-Tilgaengelige-sammenbyggede-boliger-indledende-spoergsmaal-1.aspx#/3Boligens-indretning/3-4-Er-trapper-sikre-og-gangvenlige (lokaliseret 22.10.2016) Gengivet med tilladelse fra SBI, Aalborg Universitet København. Figur 186: © Torben Dahl Kilde: Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Torben Dahl. Figur 187: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 15) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 188-190: Fotos: Jan Johansson Figur 191: © Boligselskabet KAB Kilde: https://www.kab-bolig.dk/Files/Billeder/Afdelingsbilleder/1072-1_7.JPG (lokaliseret 06.10.2016) Gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 192-193: Fotos: Jan Johansson Figur 194: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 10) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 195: © Boligselskabet KAB og ONV Arkitekter Kilde: (Boligselskabet KAB 2012, 11) Venligst udlånt og gengivet med tilladelse fra Boligselskabet KAB. Figur 196-197: Fotos: Jan Johansson

353

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering Arkitektskolen