Jan Johansson
Brugerinvolvering
- udvikling af bĂŚredygtighed i almene boliger
Brugerinvolvering - udvikling af bĂŚredygtighed i almene boliger
“Ørestad Plejecenter”. København.
Jan Johansson
Brugerinvolvering - udvikling af bĂŚredygtighed i almene boliger
© 2020 – Jan Johansson
Korrektur: Ane Hastrup-Johansson Layout og fotos: Jan Johansson ISBN 978-87-9997-440-5
Indhold
7 Introduktion 11 Brundtlandsrapporten 15 Agenda 21 og Ålborg Charteret 20 Århuskonventionen 24 Lokal Agenda 21 i de almene boligområder 31 Brugerinvolvering og byøkologi 38 Bæredygtighed - den tredelte forståelsesmodel 43 Undersøgelsen 46 57 65
Brugerinvolvering - Økohus 99 Brugerinvolvering - Lærkehaven III Brugerinvolvering - Grøndalsvænge
73
Brugerinvolvering - anbefalinger
76 Afrundning 78
Litteratur- og kildefortegnelse
“Ørestad Plejecenter”. København.
Introduktion
Bæredygtighed er samfundsmæssigt på dagsordenen i byggeriet, og det er et udfordrende tema for myndigheder, bygherrer og arkitekter rundt omkring i verden. Bygninger og brugerne forbruger energi og ressourcer, der skaber affald i stor skala, og vi er bundet op på de aktuelle byggemetoder i forhold til ressource- og energiforbrug, affaldsemissioner og miljømæssige skader.
Når vores bygninger er dårligt designet, efterlader det en varig arv
til den næste generation, der trækker negative sociale-, økonomiskeog miljømæssige bivirkninger med sig. Den komplekse og udfordrende dagsorden for bæredygtighed kræver grundlæggende ændring i vores forståelse af naturen, formålet med bygningerne, arkitekternes- og bygherrens rolle og ikke mindst, hvilken rolle brugerne af bygningerne har.
Brugernes vaner, adfærd og livsstil i hverdagspraksis er emner til
diskussion, som direkte konsekvens af de miljømæssige udfordringer Danmark og resten af verden står overfor. Det bliver med ét slag vores egen kultur, der er omdrejningspunkt for debatten. Hvis vores
7
egen kultur kan forandres, som en konsekvens af de miljømæssige problemer, vil det før eller siden influere på det arkitektoniske design som afspejling af vores kulturelle- og sociale værdier.
For at imødekomme disse komplekse udfordringer har danske
arkitekter og den almene sektor gennem årene givet forskellige arkitektoniske bud på udformningen af bæredygtige almene boliger for at imødekomme en bæredygtig omstilling.
Udfordringerne er, at bæredygtige almene boliger typisk er
anderledes i deres konstruktion end almindeligt byggeri. Bæredygtigt byggeri kan være anderledes i forhold til opvarmning, udluftning, anvendte teknologier m.v. Det indebærer, at disse boliger også er anderledes mht. den fornødne viden og håndtering af de driftsmæssige forhold.
Det kan eksempelvis være problematisk, hvis brugerne i danske
almene boliger ikke har det fornødne kendskab til funktionaliteten af byggeriets bæredygtige intentioner.
Og samtidig kan valget af almindelige borgere som målgruppe til
den type byggeri derfor indebære et behov for at informere og involvere borgerne (her beboerne), således at intentionerne bag bæredygtighed kommer til at fungere. De indbyrdes relationer mellem beboere, driftspersonale og driftsadministration er dermed sat på en altafgørende prøve for at imødekomme principperne og intentionerne bag bæredygtigt byggeri.
På bæredygtighedsområdet er der foretaget en lang række eva-
lueringer af alment byggeri ud fra kvantitative kriterier. Forståelse af de kvalitative værdiers betydning for brugernes velvære og trivsel
8
er imidlertid også en vigtig nøgle til at sikre en bygnings ressourceforbrug gennem hele dens levetid. Det er vigtigt, at de bæredygtige tiltag forankres i brugernes hverdag, så der derved opstår et aktivt ejerskab til dem.
Dette kræver bredere helhedsbetragtninger på bygninger og
bebyggelser som del af en kulturel- og social kontekst og derfor også afprøvning af metoder til beskrivelse af brugernes kvalitative erfaringer med bæredygtigt byggeri.
For at sikre et samlet billede af en almen boligbebyggelses bæredyg-
tighed, både i et aktuelt- og langtidsperspektiv, er det vigtigt, at de æstetiske, kulturelle og sociale kvaliteter vægtes lige så højt som eksempelvis
dens
byggetekniske
egenskaber,
dens
økonomiske
rentabilitet og dens beregnede og målte energiforbrug.
Denne bog søger derfor at bidrage med ny viden, hvor både bygher-
rernes og arkitekternes vurderinger af brugerenes erfaringer med bæredygtighed systematisk og fyldestgørende er blevet analyseret og beskrevet og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.
9
10
“Midtbyen”. Århus.
Brundtlandsrapporten
I 1987 fremlagde FN’s Kommission for Bæredygtig Udvikling Brundtland-rapporten med overskriften ”Vores fælles fremtid”, hvor begrebet bæredygtighed blev introduceret for første gang. Den globale bæredygtige udvikling er i sin essens:
”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare.” (FN & Mellemfolkeligt Samvirke, 1988)
FN retter med Brundtlandsrapporten fokus på de globale fælles miljøproblemer med henblik på landenes regeringer, forretningsliv og ikke mindst på befolkningernes ændring af tankesæt mod øget global velfærd. Rapportens miljø- og udviklingspolitik beskriver de globale udfordringer, vi som menneskehed har. Brundtlandsrapporten
11
beskriver principper for en bæredygtig lovgivning og beder politikerne om at forpligtige sig med disse internationale målsætninger med henblik på at skabe en fremadrettet bæredygtig fremtid.
Overordnet er der en målsætning om at stabilisere det globale
befolkningsantal og genskabelsen af en økonomisk vækst. Væksten skal have en øget kvalitet, så den tager afsæt i en sikring af de miljømæssige værdier, og den samtidig har en social ansvarlighed ved forbedringer af arbejde, mad, vand og sanitære forhold.
I rapporten er der et mål om at øge international samarbejde med
gentænkning af de globale økonomiske forhold, og samtidig har målet fokus på bevaring og forbedring af de globale naturlige ressourcer. Netop ved at opnå sociale- og økonomiske mål således at økosystemer kan bevares og udtømningen af naturressourcer minimeres. Samtidig skal landene prioritere, at der investeres i færdigheder og øget viden til gavn for kommende generationer.
Opgaven med at skabe bæredygtige miljøer betyder, at byggesek-
toren skal være i stand til og villige til at understøtte en forandringsog omstillingsproces med bæredygtighed i vores bebyggede miljøer. De sektorspecifikke behov skal være modtagelige og støtte forskning, innovation og forsøg, der vil føre til et paradigme af omfattende integreret bæredygtig udvikling.
Det betyder, at hvis vi skal udvikle vores bebyggede miljøer i over-
ensstemmelse med Brundtland-kommissionens rapport, indebærer det en opmærksomhed og indsats mod økonomiske-, sociale- og miljømæssige løsninger, der er passende for samfundet, sammen med en forpligtelse til for eksempel bevarelse af ressourcerne, hensigtsmæs-
12
sige investeringer, teknisk udvikling og institutionelle ændringer for derigennem at opfylde både de nuværende og fremtidige behov og ønsker. Den underliggende standard skal som minimum være spørgsmålet om, hvorvidt en udvikling understøtter eller ophæver almindeligt accepterede normer for harmonisk- og gavnlig forandring.
13
14
Ã…rhus Havn.
Agenda 21 og Ålborg Charteret
På FN’s UNCED konference i Rio de Janeiro 1992 vedtages Agenda 21, der beskriver en bæredygtig udvikling
udarbejdet af Kommis-
sionen for Bæredygtig Udvikling. Agenda 21 har fokus på de lokale aktiviteter og -myndigheders deltagelse og samarbejde, hvilket har en afgørende rolle i målene for bæredygtig udvikling.
Hver lokal myndighed bør indlede en dialog med sine medborge-
re, lokale organisationer og private virksomheder og vedtage en lokal Agenda 21. Senest i 1996 bør de fleste lokale myndigheder i hvert land have indledt en rådførende proces med deres befolkninger og have opnået enighed om en lokal Agenda 21 for de lokale samfund. Rådføringsprocessen bør forøge hver husholdnings bevidsthed om spørgsmål om bæredygtig udvikling.
Vedtagelsen af Agenda 21 får efterfølgende indflydelse på arkitek-
terne rundt omkring i verden. Ved UIA World Congress i Chicago 1993 udarbejde den globale arkitektsammenslutning, Union Internationale
des Architects (UIA), en fælles forpligtelse i erklæringen om at under-
15
støtte bæredygtig arkitektur mod en bæredygtig fremtid.
I 1994 var Danmark vært for den internationale konference The
European Suatainable Cities & Town Campaign med deltagelse af 80 europæiske byer og deres lokale myndigheder. Konferencen blev afsluttet med de såkaldte Aalborg Commitments, også kaldet Ålborg Charteret, hvor landene forpligtede sig til at iværksætte lokale Agenda 21-planer samt udarbejde langsigtede handlingsplaner for bæredygtighed.
Udvalget afgav i 1994 en betænkning, kaldet ”Byøkologiske Anbe-
falinger”, med tre hovedanbefalinger, der skulle igangsætte en økologisk udvikling i Danmark. Anbefalingerne var 1) etablering af en byøkologisk tilskudsordning, 2) planlægning og gennemførelse af mellem tre til fem større byøkologiske demonstrationsprojekter og 3) etablering og drift af et nationalt byøkologisk videns- og formidlingscenter.
Ålborg Charteret giver endvidere repræsentanter fra lokaladmi-
nistration og borgernes involvering i beslutningsprocesser skriver sig ind i en overordnet international ramme. Danmark er medunderskriver af Ålborg Charteret, der søger at fremme den lokalforankrede bæredygtighed.
” Vi forpligter os til at efterkomme mandatet i Agenda 21, som blev godkendt på Rio-topmødet, og at arbejde sammen med alle sektorer i vore lokalsamfund - borgere, virksomheder, interessegrupper når vi udarbejder vore lokale Agenda 21-planer. Vi anerkender den opfordring, der er indeholdt i den Europæiske Unions femte miljø-
16
Lundbyesgade. Ã…rhus.
17
18
“Margretheholm”. København.
handlingsprogram ”mod en bæredygtig udvikling” om at fordele ansvaret for gennemførelsen af programmet blandt alle sektorer i lokalsamfundet. Vort arbejde bygger derfor på samarbejde mellem alle parter. Vi vil sørge for, at alle borgere og interessegrupper har adgang til oplysninger, og kan deltage i alle lokale beslutninger. Vi vil benytte enhver lejlighed at undervise og informere om bæredygtighed både med henblik på befolkningen generelt, de valgte repræsentanter og ansatte i lokaladministrationerne.” (European Commission, 1994)
19
Århuskonventionen
I 1998 underskrev Danmark Århuskonventionen, der trådte i kraft 2003. Århuskonventionen sikrer danske borgers miljørettigheder. Overordnet sikres borgernes ret til information, borgernes ret til deltagelse og borgernes ret til at klage på miljøområdet.
Danske borgerne skal have indflydelse på, hvad der besluttes. Der-
for stiller Århuskonventionen krav, om at offentligheden inddrages i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet. Borgerne skal have mulighed for at klage over sager vedrørende lovgivningen om miljø, natur og planlægning samt ved miljømæssige sager. Det kan enten være at få prøvet en afgørelse ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ ved lov.
Århuskonventionen giver borgerne mulighed for at få aktindsigt til
miljøoplysninger samt regler om myndigheders pligt til at stille miljøoplysninger til rådighed. Kun gennem adgang til viden har borgerne en reel mulighed for at deltage i demokratiet. Det er kun hvis borgerne ved, hvorfor beslutningerne er truffet, eller ikke truffet, at de
20
Ã…rhus Havn.
21
kan deltage i en dialog. Konventionen indeholder endvidere en aktiv oplysningspligt til borgerne. Det er ikke kun at informere, nür borgerne beder om informationer, men myndighederne skal selv tage initiativ til at fü spredt data og viden om miljø.
22
“Margretheholm”. København.
23
Lokal Agenda 21 i de almene boligområder Brundtlandrapporten, Rio-deklarationen og Århuskonventionen redegører, for at forudsætningerne for et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed, hvor befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund bør arbejde engageret, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Brugerens involvering i beslutninger om og gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig.
En måde at bevæge samfundet i en mere bæredygtig retning skal
findes med udgangspunkt i de lokale aktiviteter. Det er bl.a. i folks daglige liv og valg, at der skal komme forandringer, som kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.
I 2000 regulerede Folketinget ”Planloven”, hvilket betød, at kom-
munerne løbende skal udarbejde strategier for en bæredygtig udvikling i forhold til en Lokal Agenda 21.
Bæredygtige forandringer stimuleres blandt andet gennem det
lokale ”Agenda 21-arbejde” omfattende aktiviteter i kommunalt regi
24
“Ceresbyen”. Århus.
25
26
“Midtbyen”. Århus.
samt brugerdrevne aktiviteter i de lokale almene boligbebyggelser. Aktiviteterne vedrører for eksempel ressourceforbrug, affaldshåndtering og opfordring til en mere miljøvenlig adfærd i brugernes hverdag.
Det lokale ”Agenda 21-arbejde” skal fortsat medvirke til at opbyg-
ge en forståelse, for at bæredygtig udvikling må ses i et globalt- og langsigtet perspektiv samtidig med, at der skal handles lokalt. Jo flere lokale aktive borgere, desto flere borgere vil i dagligdagen handle for en mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at borgerne og kommunerne fortsat støtter hinanden og udbygger rammer for og indhold af dette samarbejde.
Det folkelige engagement støttes også med vejledning og viden om
bæredygtige løsninger blandt andet fra grønne guider, naturvejledere samt miljø- og energikontorer rundt om i landet. Direkte samarbejde mellem NGO’er og virksomheder kan også bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger for eksempel miljøstyring, eller for virksomheders anvendelse af ny bioteknologi.
Erfaringer fra blandt andet helhedsorienteret byfornyelse og
kvarterløft viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale spørgsmål og -opgaver. Forudsætningerne for vellykket brugerinvolvering er, at der er klare relationer i samarbejdet, at der opnås synlige resultater og at det er spændende at deltage. I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan brugernes involvering sikres.
BO-VEST
er
et
boligadministrationsselskab
på
Københavns
Vestegn, der ejes af de tre almene boligorganisationer: Albertslund
27
28
“Århusgadekvarteret”. København.
Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening og Tranemosegård. BO-VEST administrerer ca. 10.000 boliger med bl.a. bebyggelserne: ”Albertslund Syd”, ”Galgebakken”, ”Gadekæret” og ”Hyldespjældet.” I samarbejdet mellem BO-VEST og Albertslund Kommune har parterne udviklet en strategi for bæredygtig udvikling og -omstilling ved at involvere brugerne i beslutningsprocesserne for at iværksætte en Lokal Agenda 21.
29
30
“Ceresbyen”. Århus.
Brugerinvolvering og byøkologi
Begrebet
byøkologi
blev
første
gang
beskrevet
i
tidsskriftet
”Blød By”, udgivet i 1982, som en reaktion på at alle skulle flytte ud på landet. Tankerne bag byøkologien var et forsøg på at overføre de landlige elementer ind i en urban kontekst. Udfordringerne er, hvorledes byøkologien politisk kan inkorporeres i kommuneplanlægningen med brugernes mellemkost.
”Opgaverne er omfattende både socialt og teknisk, og vil kun kunne gennemføres ved en sammenkædning med beboernes demokratiske organisering.” (Pedersen & Dombernowsky, 1982)
I 1987 afsatte det danske miljøministerium midler på finansloven til at fremme byøkologi. Miljøministeriet udgiver selv publikationen ”Byøkologi” og over perioden 1988-90 udgiver Byggeriets Udviklings-
31
råd tre eksempelsamlinger med temaet Økologi og byggeri.
I Berlin viser den tyske arkitekt Frei Otto vejen med byøkologien og
eksperimenterede i 1989-1991 med brugerinvolvering i hele designfasen af det økologiske koncept i boligbyggeriet ”Ökohaus-Corneliusstrasse”.
Idéen var, at beboerne selv blev involverede i designprocessen, da
forandringer af brugeres vaner og adfærd skal udspringe af beboerne selv. Arkitekterne og andre eksperter fik opgaven at være oplægsholdere ved informationsmøder med orientering om håndteringen af miljøforhold i bebyggelsen. Det var dog op til den enkelte familie selv at bestemme omfanget og karakteren af miljøindsatsen.
Derudover var ”gør-det-selv” en del af princippet, hvor brugernes
engagement var det centrale i Frei Ottos byggekoncept, der med henvisning til Guy og Farmer indskriver sig som den ”Øko-Sociale Logik”.
Begreberne byøkologi og bæredygtighed havde gjort deres entré
i den danske debat om fremtidens byggeri og planlægning. I kombination med boligeksperimenterne fra Berlin fik det indflydelse på de danske byøkologiske boligprojekter, da der i 1992 blev taget hul på byfornyelsen på Ydre Vesterbro i København. Et af de særlige byøkologiske projekter med brugerinddragelse var ”Hedebygadekarréen”.
Da myndighederne åbnede op for mulighederne for byfornyelse,
etablerede beboerne i 1993 et brugerdrevent karréråd for at gennemføre byfornyelse af ”Hedebygadekarréen”, der året efter blev til en økologigruppe. Økologigruppen blev etableret i samarbejde med byfornyelsesselskabet SBS. Det var på økologigruppens foranledning, at idéer om at udvikle en økologisk karré med høns, køkkenhaver og
32
Ã…rhus Havn.
33
34
“Havnestaden”. København.
fælleshus blev en realitet. Beboernes interesse og involvering for økologien gav idéer og diskussioner om at eksperimentere med solfangere, vindmøller og alternativ bygningsisolering.
Udviklingen tog fart, og i 1994 da planlægningen af byfornyelsen
af ”Hedebygadekarréen” blev påbegyndt, kom det til at falde sammen med, at et udvalg under Miljøministeriet afgav betænkning om byøkologi med følgende definition.
”Byøkologi betegner en særlig miljøindsats, der med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand og borgernes deltagelse søger at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold.” (Miljøministeriet, 1994) Det var beboere i ”Hedebygadekarréen”, der brændte for idéen om byøkologi, og som kunne se en idé i at bruge byøkologitanken som løftestang for den forestående byfornyelse af karréen. Derfor kunne definitionen af byøkologi ikke passe bedre i forhold til den situation, som beboerne i ”Hedebygadekarréen” befandt sig i.
Samtidig med disse græsrodsaktiviteter blev der på statsligt niveau
sat et udviklingsprogram i værk for forsøgs- og udviklingsprojekter. Det var eksempelvis udviklingsprogramme, ”Projekt Renovering”, som var berammet til at løbe fra 1995 til 1997, men blev senere forlænget frem til 1999, dog fortsat inden for den oprindelige bevillingsramme på 165 mio. kr.
35
Hedebygadekarreen på Vesterbro i København er et eksempel på
en del af de landsdækkende byfornyelsesprojekter, der fik støttetilsagn som demonstrationsprojekt med fokus på friarealforbedring og byøkologi. Brugerne var fra begyndelsen af involveret i processen. Beboerne har været organiseret med en styregruppe, en koordineringsgruppe, en gårdgruppe og et sekretariat.
Hedebygadekarréen blev således i perioden 1998-2003 omfattet
af en gennemgribende byfornyelse med en række delprojekter omfattende energi- og ressourcebevarende tiltag. Energiforbruget er bl.a. forsøgt nedbragt ved hjælp af solenergi. Glasfacader har integrerede solceller og -vægge til foropvarmning af ventilationsluft, plantevægge i køkkener, optimering af dagslysforhold med opsætning af spejle på bygningens tag. Bebyggelsen har endvidere fået bygget et nyt fælleshus til sociale arrangementer, vaskeri m.v.
Hedebygadekaréprojektet fremstår stadigvæk som et af Danmarks
mest omfattende bæredygtighedseksperimenter i en den tætte by.
36
“Arenakvarteret”. København.
37
Bæredygtighed - den tredelte forståelsesmodel Både i samfundets debat og i byggebranchens egen forståelse indflettes den såkaldte ”tredelte forståelsesmodel” i forlængelse af Brundtland-kommissionens rapport mod en bæredygtig omstilling. Definitionen af bæredygtighed bliver forenklet til tre størrelser: social
bæredygtighed, miljømæssig bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed - og omtales som den tredobbelte bundlinje.
Grundlæggende handler social bæredygtighed om at reducere
sygdom, sikre højere produktivitet og skabe hensigtsmæssige byer og bygninger, som får os alle til at føle os godt tilpas og give livskvalitet. Hovedparametre omfatter bl.a. indeklima, brugerindflydelse, adgangsforhold, arkitektur og kunst.
Miljømæssig bæredygtighed handler grundlæggende om at byg-
ge og renovere byer og bygninger med så lille et CO2-fodaftryk, som muligt. Hovedparametre omfatter bl.a. livscyklusvurdering af byggematerialer, energiforbruget i bygningen, vandforbrug og genanvendelse.
38
“Midtbyen”. Århus.
39
40
Ã…rhus Havn.
Økonomisk bæredygtighed handler om at sikre langvarige økon-
omiske interesser og investering for byer og bygninger. Hovedparametre omfatter bl.a. bygge- og driftsomkostninger, robusthed og fleksibilitet.
Den tredobbelte bundlinje rækker vidt, og de økologiske ambi-
tioner varierer meget, og retter også fokus på aspekter vedrørende transport, vandbevarelse og biodiversitet. Aktuelt lægges et betydelig fokus på bygningers energi- og miljømæssige ydeevne med specifikke centrale mål, der indebærer reduktion af de samlede CO2-udslip og omkostninger til energi. Identifikation og udvikling af mere bæredygtige materialer og -teknikker til byggekonstruktion der kan minimere spild og samtidig er ikke-forurenende, anerkendes som et vigtigt aspekt af bæredygtig arkitektur.
Den måde de tidligere og nuværende danske økosamfund anskuer
en bæredygtig samfundsudvikling, minder på mange måder om Brundtlands-rapportens tredelte forståelsesmodel af bæredygtighedsbegrebet - altså med en ligelig vægtning af miljømæssig bæredygtighed,
social bæredygtighed og økonomisk bæredygtighed. Den tredelte forståelsesmodel af bæredygtighed får direkte indflydelse, hvorpå måden bæredygtigt byggeri skal kunne certificeres i Danmark.
41
42
“Ceresbyen”. Århus.
Undersøgelsen
Anbefalingerne til udvikling af bæredygtighed i danske almene boliger er baseret på forskningsresultater fra undersøgelse af tre familievenlige og bæredygtige almene rækkehusbebyggelser i Danmark.
Det er i en dansk kontekst tale om tre flagskibsprojekter, som
alle enten er blevet præmierede, eller har fået hædrende omtale for deres innovative bidrag som bæredygtig arkitektur. Bebyggelserne er samtidig afgrænset til kun at omfatte såkaldt ”nybyggeri”. Det skal forstås på den måde, at selvom bebyggelserne kan være af ældre dato, har ingen af de udvalgte bebyggelser endnu været omfattet af gennemgribende renovering eller ombygning, der slører den oprindelige arkitektur samt intentioner bag bæredygtighed.
De tre bebyggelser er beliggende i henholdsvis Ikast (Økohus 99),
Lystrup (Lærkehaven III) og København (Grøndalsvænge). De tre bebyggelser repræsenterer på hver sin måde forskellige principper og retninger indenfor bæredygtig arkitektur (økologi, passivhus standard og AlmenBolig+ med øget selvforvaltning).
“Økohus 99” er beliggende i Midtjylland i byen Ikast med 67 km
43
til Århus. ”Økohus 99” er resultatet af en arkitektkonkurrence, med opførelse af det man kunne kalde 1. generations lavenergi rækkehuse med økologiske tiltag. De typiske karakteristika i forhold til bæredygtighed er det zoneopdelte hus med udnyttelse af passiv solvarme. Bebyggelsen har rodzoneanlæg og vandkanaler, der samtidig medvirker til boligernes afkøling. Intentionerne i arkitekturen medfører en større grad af brugerinvolvering for at få intentionerne til at fungere.
”Lærkehaven III” ligger i Lystrup ca. 14 km nord for Århus. I for-
hold til bæredygtighed er der tale om højisolerede huse baseret på principperne om lavenergihuse efter det tyske Passivhus koncept. “Lærkehaven III” har et mindre krav til beboerinvolvering for at få intentionerne til at fungere.
”Økohus 99”, Ikast
”Lærkehaven III”, Lystrup
”Grøndalsvænge”, København
”Grøndalsvænge” er beliggende i Københavns Nordvest-kvarter
på grænsen til Frederiksberg Kommune. Rækkehusene er en del af AlmenBolig+ konceptet udført af præfabrikerede rumstore elementer. Der er krav til en øget beboerinvolvering i forhold til drift- og vedligeholdelse af bebyggelsen, hvilket afspejler den sociale dimension i forhold til bæredygtighed. ”Grøndalsvænge”-bebyggelsen er endvidere opført som lavenergibyggeri.
44
Beboere, driftspersonale og driftsadministrative er valgt som inter-
viewpersoner, fordi undersøgelsen drejer sig om driftsmæssige problemstillinger i forhold til brugen af det bæredygtige byggeri.
Initiativtagere/bygherrer og arkitekter er udvalgt som interview-
personer, da der søges efter ny viden, som dels kan rammesætte brugernes erfaringer men også perspektivere resultaterne med henblik på reelt udviklingspotentiale.
Projektets undersøgelsesdesign har en fænomenologisk viden-
skabsteoretisk tilgang. Som metode benyttes en kombination af dybde- og fokusgruppeinterviews med en åben og fænomenologisk tilgang. I undersøgelsesdesignet er der anvendt en kombinationen af flere interviewmetoder, hvilket fungerer som triangulering, der kan bidrage til anbefalingernes validitet og generaliserbarhed.
Denne bog har fokusering på resultaternes nytteværdi. Hvad er der
observeret, og hvilke konklusioner giver analysen, der kan være vigtige både som generalisérbare udsagn på tværs af cases og som perspektivrige casespecifikke iagttagelser.
I valget af et lille antal cases med maksimum variation vil dataind-
samlingen og dataanalysen indeholde to typer resultater: For det første give detaljerede beskrivelser af de specifikke cases, som kan dokumentere unikke træk ved den enkelte case. For det andet vise vigtige fælles mønstre på tværs af casene og få afgørende betydning (signifikans), fordi de opstår på baggrund af heterogenitet.
Valget af et lille antal cases med maksimum variation dokumen-
terer derfor variation og identificerer fælles mønstre. Der fremkommer således generalisérbare anbefalinger, der er fundet gennem analyser på tværs af cases og perspektivrige casespecifikke iagttagelser.
45
Brugerinvolvering - Økohus 99
I
programmeringsfasen
indgik
By-
og
Boligministeriet
et
sam-
arbejde med KAB, idet KAB som forretningsfører skulle varetage hele udviklingsforløbet af ”Økohus 99”. KAB fik den overordnede opgave at styre projektet lige fra udvikling af arkitektkonkurrencen, til at finde den egnede byggegrund i Ikast og selve tilblivelsen af byggeriet.
Driftsadministrationen
beslutningsprocesserne,
i
Bomidtvest
selvom
der
blev
var
tale
ikke om
involveret et
i
særdeles
komplekst- og innovativt boligbyggeri. Driftsadministrationen var hverken ivolveret i programmeringen, i dommerkomitéen eller i den øvrige designproces.
Driftsadministrationen ville gerne være en del af designprocessen
på et tidligere tidspunkt i projektet i forhold til at få tilfredse beboere. Eksempelvis ville de have foreslået arkitekterne at tilføje redskabsskure til projektet, men designet var allerede blevet fastlagt. Driftsadministrationen var ikke del af en brugerdreven projektudvikling, men blot modtagere af et færdigudviklet boligprojekt.
46
Ã…rhus Havn.
47
48
“Århusgadekvarteret”. København.
Driftsadministrationen i Bomidtvest gik generelt ind for økologi
og bæredygtighed. De så sig selv som medspillere i de øgede krav til mere bæredygtig ansvarlighed. Men vurderingen var på den anden side også, at betydningen af bygningsreglementets skærpede krav ikke kunne stå alene uden at driftsøkonomien samtidig hang sammen. Ifølge driftsadministrationen skulle bæredygtigheden, med andre ord, også kunne betale sig i driftsfasen. Set ud fra et driftsmæssigt synspunkt betyder det, at der skulle være en god balance mellem den meromkostning bæredygtige tiltag koster - f.eks. mere energivenlige vinduer eller mere isolering af tagkonstruktionen ift. den besparelse beboerne måtte opnå.
Der opstod hos driftsadministrationen en irritation over og oplev-
else af, at KAB fik hele honoraret, hvorimod driftsadministrationen kun fik udfordringerne med sparerunderne (efter tilbudsfasen) og slagsmålene med entreprenøren om økonomien.
Driftsadministrationen og driftspersonalet ville gerne have været
involveret i samarbejde med beboerne og arkitekterne i selve designprocessen. Driftspersonalet ville gerne have haft lejlighed til at komme med deres erfaringer fra hverdagens drift fra andre bebyggelser, som efterfølgende kunne gavne driften. Det kunne eksempelvis være, hvordan driftspersonalet lettere kunne få adgang til at skifte rør i det centrale teknikrum m.v.
Dét til trods, så driftsadministrationen ”Økohus 99” som et interes-
sant projekt, som de gerne ville være med i udviklingen af. Driftspersonalet var ved bebyggelsens opstart meget interesseret i det økologiske koncept og var opsat på at efterleve de intentioner til bæredyg-
49
tighed, der lå bag.
Ifølge arkitekten har driftsadministrationen på ingen måde været
”sat uden for døren” i processen, og der blev ikke lavet aftaler udenom boligselskabet. Men, som arkitekten pointerer, har driftsadministrationen muligvis været nervøse for projektets realisering på vegne af sine kommende beboere, men samtidig syntes, det var spændende og har haft karakterstyrke nok til at realisere projektet alligevel. Det er samtidig arkitektens opfattelse, at Bomidtvest havde det vanskeligt med KAB’s forretningsførelse, idet de ikke i tilstrækkelig grad følte sig involveret i processen.
”Jeg tror måske ikke rigtigt, at de kunne finde ud af at sige fra over for KAB, og måske var de endda lidt bange for, at virke konservative i forhold til de avancerede københavnere. Men de havde jo selv meldt sig til det, så vi kunne jo ikke bare lave det om. Vi hang jo alle sammen på forslaget.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)
De nuværende beboerne er sikre på, at ejerskabet til projektet ville have været anderledes positivt, hvis de havde været med i udviklingen af projektet. En tidlig brugerinvolvering ville have givet et større ejerskab for bebyggelsen og de intentioner, der er tænkt fra arkitekternes side.
Med den brugererfaring mener bygherren, at man
bør sikre sig
at få de rette mennesker med den rette viden tidligt ind i designprocessen således, at man ikke udvikler noget, som man ikke kan bruge
50
“Midtbyen”. Århus.
51
52
Ã…rhus Havn.
bagefter.
På spørgsmålet om en ildsjæl er vigtigt for fastholdelsen af intentionerne
bag bæredygtigheden, svarer arkitekten:
”Det er jo som regel i tilblivelsesprocessen, at det er væsentligt. Men driftspersonalets holdning i det hele taget er jo vigtigt, fordi det er jo med til at skabe historier om bebyggelsen. Der skal faktisk utroligt lidt til, så starter der en brokkekultur. Så er det altid noget med dem og os. Fordi det er boligselskabet, og det er skurken, og driftsfolkene, de er med midt imellem. De er klemt mellem beboerne og boligselskabet. Hver gang der er et eller andet, der ikke fungerer, så er det boligselskabets og arkitekternes skyld.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)
Man kan argumentere for, at der har været en distancering mellem de administrative brugere og styringen af forretningsførelsen fra København. En distancering der har været ufrugtbart, specielt for modtagerne af et komplekst teknologisk byggeri.
Driftsadministrationen havde en pragmatisk tilgang til økologi og til et
bæredygtigt projekt, så længe man kunne se sig selv og sin rolle i det. De ville oprigtigt gerne bidrage til projektets succes. Men driftsadministrationen var som fremtidige brugere ikke tilstrækkeligt involveret i hverken udviklingsprocessen eller arkitektkonkurrencen.
Driftsadministrationen skønnede endvidere, at de ikke i tilstrækkelig grad
blev involveret i designprocesserne, så deres ønsker og krav kunne indgå i arkitektkonkurrenceprogrammet. Boligselskabets egne krav og ønsker
53
til ”Økohus 99” var enten uønsket eller tilsidesat. Boligselskabet fik dermed ikke det projekt, de selv drømte om at få. Det tolkes som om, at de administrative brugere var statister til en beslutningsproces, som blev styret fra København. Man kan argumentere for, at den manglende reelle involvering af brugerne undervejs i processen efterfølgende kan have medvirket et mindre projektejerskab.
Man kan argumentere for, at ”Økohus 99” burde have været
udviklet på baggrund af fælles workshops med direkte brugerinvolvering, hvor både driftspersonale, driftsadministrationen samt beboerrepræsentanter (eventuelt fra andre lokale boligafdelinger) havde deltaget, for derigennem at komme til orde med deres krav, ønsker og erfaringer. Fraværet af brugerinvolvering fortolkes som driftsadministrationens distance til projektet.
54
“Carlsberg Byen”. København.
55
56
“Århusgadekvarteret”. København.
Brugerinvolvering - Lærkehaven III
Da ”Lærkehaven III” blev idéudviklet, var det ikke med deltagelse af hverken driftspersonale, driftsadministration eller de nuværende beboere. Beboerne var repræsenteret via beboerrepræsentanterne fra hovedbestyrelsen. Bygherren pointerer, at disse beboerrepræsentanter er valgt til udviklingsarbejdet, da de har en lang erfaring fra boligforeningens øvrige byggerier samt en erfaring i udvikling af tidligere byggerier.
Driftspersonalet og driftsadministrationen så gerne, at de var blevet
involveret, således at de driftsmæssige erfaringer kunne medtænkes i udviklingen af f.eks. udearealer samt valg af materialer. Også beboerne havde gerne set, at de var blevet involveret i udviklingsforløbet.
Som et eksempel på den manglende brugerinvolvering fremhæver
de tre brugergrupper et udviklingsforløb, der til sidst endte med, at legepladsen i ”Lærkehaven III” ikke blev etableret. Det blev med et uheldigt udfald, som driftspersonalet hævder havde været undgået, hvis de var blevet involveret tidligere i forløbet. Den manglende lege-
57
plads tolkes som en metafor på, at brugerne er blevet overset i idéudviklingsprocessen.
Bygherren medgiver, at driftspersonalet med fordel havde været
involveret i udviklingen af ”Lærkehaven III”. Men der er, ifølge bygherren, ikke den fornødne tid til at lave workshops, hvor brugerne bliver involveret, når nye projekter skal udvikles. Men der er, ifølge bygherren, som udgangspunkt intet til hinder for at arbejde mod en større brugerinvolvering, men det er op til brugerne selv at være opsøgende.
Der er enighed blandt de tre brugergrupper om, at de i fremtiden
bør involveres tidligere, således at deres erfaringer kan indgå i designet af kommende byggerier. På den måde, forklarer driftspersonalet, ville de vide noget om, hvorfor arkitekturen og bebyggelsen ser ud som det gør, og de beslutninger der ligger bag. En større brugerinvolvering ville, ifølge driftsadministrationen, endvidere bidrage til et ejerskab af projektet, når det efterfølgende går i drift.
Driftsadministrationen foreslår, at repræsentanter med ansvar for
det driftsmæssige med fordel kunne blive involveret i udviklingen af nye bæredygtige almene boliger. Det kunne eksempelvis være med én repræsentant fra driftsadministrationen og én repræsentant fra driftspersonalet. Disse repræsentanter kunne endvidere sidde med i dommerkomitéen. Driftspersonalet foreslår, at de fremadrettet bliver inviteret med i de relevante faser, hvor de kan bidrage med deres driftserfaringer, når nye bæredygtige boligprojekter udvikles.
Man kan med reference til både Ålborg Charteret, Århuskonven-
tionen og Agenda 21 argumentere for, at brugerinvolvering af dels driftsadministrationen og driftspersonalet, men også af beboerne,
58
repræsenterer intentionen om social bæredygtighed, der understøtter brugerdeltagelse og samskabelse i beslutninger, som har indflydelse på brugeres lokale forhold. Man kan hævde, at den manglende brugerinvolvering gør, at brugerne føler sig overset, hvilket mindsker ejerskabet af projektet, og dermed gør det vanskeligt at få de bæredygtige intentioner med passivhus-projektet til at fungere.
Ringgårdens organisation har gennem nærværende undersøgelse
rettet deres fokus på indsatsområder, der kan imødekomme en større brugerinddragelse. Boligforeningen har derfor undervejs i forskningsprojektet ændret procedurerne for udvikling af nye (bæredygtige) boligprojekter, således at kunne anvende driftserfaringer via involvering af driftspersonalet tidligere end før.
Ifølge driftsadministrationen har hovedbestyrelsen samtidig indset
vigtigheden i at lære af de erfaringer, som driftspersonalet og driftsadministrationen har opsamlet gennem årene. På denne baggrund indgår repræsentanter fra driftspersonalet og driftsadministrationen nu i projektudviklingsteams i udviklingen af to nye boligprojekter ved Århus.
Det ene boligprojekt er beliggende i Århus ved Lisbjerg Bakke. Her
er bebyggelsesplanen og de gode uderum bl.a. valgt på baggrund af brugernes driftsmæssige erfaringer. Samtidig er driftsadministrationen allerede med i dommerkomitéen i et andet projekt. Proceduren for udvikling af nye boligprojekter er dermed under forandring, hvor driftsadministrationen allerede indgår i processen umiddelbart efter, projektvinderne er fundet. Ifølge driftsadministrationen giver en tidligere involvering dels en større arbejdsglæde samt et større medejer-
59
“Ceresbyen”. Århus.
skab af projektet.
For at styrke erfaringsgrundlaget yderligere foreslår driftsad-
ministrationen, at de som administrative medarbejdere kunne prøve at overnatte i en bolig inden indflytning. Det begrundes med, at det kunne være en sjov og anderledes måde at få et øget kendskab til arkitekturen, der samtidig kunne bidrage til medejerskabet af projektet. Det er en idé både bygherren og arkitekten bakker positivt op om.
AlmenNet har udgivet publikationen ”Den beboerdemokratiske
proces 02 - fra skema A til skema C”, som en retningsgivende vejledning ift. brugerinvolvering i alle byggeriets faser. Publikationen definerer den indledende del af byggeriets fase som ”inddragelse i tegne og regne-fasen”. I denne fase pointeres det: ”(…)…at man skal være
meget opmærksom på at skabe gode vilkår for samarbejdet og den fælles ansvarsfølelse for projektet. …(..).. Man risikerer altså let, at de aktive beboer bliver – eller føler sig – misforstået. Ligesom de intentioner og værdier, der har ligget i projektet fra starten, bliver glemt.” Selvom de overordnede beslutninger om boligprojektet er truffet, er der stadigvæk en række elementer, der skal udvikles i denne fase. Brugerinvolvering på dette stadie forklares ud fra vigtigheden i at afholde åbne workshops, hvor brugerne bl.a. kan være med til at udforme de fælles grønne områder og områdets legeplads.
Man kan argumentere for, at brugerne bør rustes til at deltage på
lige fod med de professionelle. Driftspersonalets og driftsadministrationens erfaringer med beboernes hverdag og ønsker om det gode boligliv, bør udnyttes i udviklingen af boligselskabets kommende bæredygtige boligprojekter allerede fra idéfasen.
61
Man kan endvidere argumentere for, at brugerinvolvering kan
styrke byggeriernes brugsmæssige kvaliteter, styrke brugernes ejerskab til bebyggelsen samt styrke den sociale bæredygtighed brugerne imellem. Der kunne med fordel foregå en systematisk registrering og erfaringsopsamling for alle de tre brugergrupper, som eksempelvis kunne opsamles til en slags ”erfarings-katalog” for hver brugergruppe.
Arkitekten giver udtryk for, at man bør involvere brugerne i en
fremadrettet designproces. Det begrundes med, at man bør høre på brugernes erfaringer og rette en opmærksomhed på at udnytte brugernes praktiske erfaringer, så de kan indpasses i arkitekturen. Arkitekten mener, at de beboere der bør involveres i udviklingen af fremtidige bæredygtige boliger eksempelvis kunne være repræsentanter fra samme målgruppe rekrutteret, enten internt i egen boligorganisation eller eksternt fra anden boligorganisation.
Bygherren forklarer, at man ikke kan invitere beboerne med i idé-
fasen med den begrundelse, at man ikke har kendskab til de beboere, der skal bo i bebyggelsen, før byggeriet er bygget og klar til indflytning. Derfor udvikles nye bæredygtige boligprojekter i stedet for med deltagelse af beboerrepræsentanter fra hovedbestyrelsen. Man kan hævde, at der med denne løsning påhviler disse beboerrepræsentanter et særligt ansvar for at bidrage med beboerrelaterede erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Samtidig bør man forvente, at disse beboerrepræsentanter dels er udviklingsorienterede, og på sin vis afspejler den beboergruppe, som et kommende byggeri er rettet mod.
62
Men man kan hævde, at det ikke nødvendigvis er hovedbestyr-
elsens beboerrepræsentanter, som er de bedste bidragsydere, når fremtidige bæredygtige boligbebyggelser udvikles. Det kan begrundes med, at beboerdemokratiet, ifølge Jensen, Kirkegaard og Pedersen, ofte er overrepræsenteret af de ældre aldersgrupper med dansk oprindelse. Der kan være en risiko for, at den beboerdemokratiske repræsentation er for ensidig og sjældent afspejler beboersammensætningen i den nye bebyggelse.
For at fremme brugerinvolveringen og den sociale bæredygtighed
i idéfasen kunne man i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger invitere beboere, der afspejler beboersammensætningen i den nye bebyggelse. Det kunne eksempelvis være beboerrepræsentanter med erfaring fra at bo i et alment rækkehusbyggeri enten fra egen boligorganisation eller - som understøttet af arkitektens diskurs eksternt fra anden boligorganisation.
63
64
“Århusgadekvarteret”. København.
Brugerinvolvering - Grøndalsvænge
Da ”Grøndalsvænge” blev idéudviklet, foregik det i et samarbejde med bygherren som nøgleperson med inddragelse af driftsadministrationen og én beboerrepræsentant fra selskabsbestyrelsen i AKB København.
Men selvom det, ifølge driftsadministrationen, har været en vel-
fungerende brugerinvolvering, har KAB - som forretningsfører - ikke kunne tilbyde de kommende beboere den samme mulighed. Selvom beboerne generelt føler sig privilegeret ved have fået mulighed for at leje en almen bolig, burde KAB, ifølge beboerne, have involveret dem langt tidligere i designfasen af ”Grøndalsvænge”.
”Jeg kunne godt have ønsket, at vi var blevet involveret undervejs i forhold til, hvad man havde af drømme og ønsker om sådan et byggeri, ikke? Men også nu kunne man jo sagtens have brugt os.” (Beboer, Grøndalsvænge)
65
Ã…rhus Havn.
Bygherren forklarer, at årsagen til at man ikke har mulighed for at inddrage beboerne i designfasen er, at beboerne først beslutter sig sent, om de ønsker at bosætte sig i en given bebyggelse. Bygherren hævder, at denne brugerinddragelse kun er relevant, når man kender de givne beboere lang tid forinden.
”Den her kan jeg godt svare på ret direkte, fordi det er rigtigt, vi har jo ikke udviklet projektet med en brugerinddragende projektproces, fordi vores erfaring er, at folk der bor til leje beslutter meget sent om de vil leje et konkret sted. Og derfor, der hvor det ville være relevant at inddrage dem, ville være for lang tid i forvejen. Så vi har lavet konceptet ud fra vores erfaringer med de her næsten 100 års boligadministration.” (Bygherre, KAB)
Driftsadministrationen pointerer, at de inddrages i tværgående samarbejde med KAB’s byggeafdeling, så deres erfaringer kan inddrages ved videreudviklingen af AlmenBolig+. Det er eksempelvis erfaringerne vedrørende håndtering af fejl og mangler med henblik på at lave et system, der kan få drift og byggeri til at passe endnu mere sammen, dels af hensyn til beboerne, men også for at effektivisere driftsadministrationens ressourcer.
67
”Så har vi jo til gengæld lyttet til brugerne, nu når vi har tre års driftserfaring med de først byggerier og reflekterer lidt over, hvad kan vi gøre, og hvad kan vi ikke gøre. Så ja, man kan sige brugernes erfaringer kan anvendes og vil blive anvendt i designet af de kommende bygninger.” (Bygherre, KAB)
Man kan med reference til både Ålborg Charteret, Århuskonventionen og Agenda 21 argumentere for, at en brugerinvolvering med deltagelse af beboerne repræsenterer intentionen om social bæredygtighed.
Man kan hævde, at den manglende brugerinvolvering på beboer-
niveau kan medføre, at brugerne føler sig overset, hvilket kan blive en hæmmer ift. projektejerskabet og intentionerne. Man kan argumentere for, at brugerinddragelse som social bæredygtighed i idéfasen har været positivt for driftsadministrationen.
For at fremme brugerinvolveringen og den sociale bæredygtighed
i idéfasen kunne man i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger invitere beboere, som afspejler beboersammensætningen, i den nye AlmenBolig+ bebyggelse. Det kunne eksempelvis være beboerrepræsentanter med erfaring fra at bo i et alment rækkehusbyggeri enten fra egen boligorganisation eller fra anden boligorganisation.
Bygherren ser positivt på, at man fremadrettet opretter et ”bruger-
panel” bestående af driftsadministration og beboere, som et samarbejde mellem de øvrige eksisterende AlmenBolig+ afdelinger. Beboerrepræsentanter fra selskabsbestyrelsen i AKB København samt et
68
“Sluseholmen”. København.
69
70
“Margretheholm”. København.
nedsat byggeudvalg bidrager med sine erfaringer, så brugernes erfaringer kan anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger.
For at imødekomme bygherrens kritik, kunne man med fordel fre-
madrettet invitere nye beboere med i idéfasen på et langt tidligere tidspunkt end KAB normalt praktiserer. Det kunne med fordel ske som en udbygning af den nuværende model, hvor beboerne på et tidligt tidspunkt blev inviteret til informationsmøder, der, ifølge driftsadministrationen,
havde
til
hensigt
at
skabe
forventninger
og
signalere, at der var noget særligt på spil. Informationsmøderne i KAB havde til hensigt at bidrage til en ejerskabs- og fællesskabsfølelse blandt beboerne.
Man kan argumentere for, at en tidligere beboerinvolvering kunne
fremme ”gør-det-selv” princippet i AlmenBolig+ under idéfasen. Det kunne blive til et samarbejde med arkitekten, således at beboernes engagement blev det centrale eksempelvis med inspiration til Frei Ottos byggekoncept som tidligere beskrevet på side 32. Anvendelse af brugernes erfaringer kan med fordel således videreudvikles i idéfasen, med det formål at understøtte social bæredygtighed gennem en brugerinvolverende proces.
71
72
Ã…rhus Havn.
Brugerinvolvering - anbefalinger På tværs af de tre cases tegner der sig et mønster af en manglende involvering af beboere, driftspersonale og driftsadministration, når bæredygtige almene boliger programmeres og idéudvikles. I forhold til beboernes ”stemme” har den været repræsenteret gennem enten den lokale kommunalbestyrelse, hovedbestyrelsens beboerrepræsentanter eller af selskabsbestyrelsens beboerrepræsentation.
Den manglende brugerinvolvering viser vigtige fælles mønstre på
tværs af casene og kan få afgørende betydning (signifikans), fordi de opstår på baggrund af heterogenitet.
Der foreslås, at man med fordel kan anvende brugererfaringerne i
udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger med henblik på en styrkelse af den brugerinddragende proces. Argumentet er, at en større grad af brugerinvolvering respekterer andre menneskers erfaringer som værende et bidrag til udviklingen af nye projekter. Derudover at en tidlig brugerinddragelse kan styrke projektejerskabet, fællesskabet samt den sociale bæredygtighed.
Initiativtagerne, bygherrer og forretningsførende selskaber bør
73
have en særlig opmærksomhed på at involvere alle brugerne eksempelvis via et ”brugerpanel”. En tidlig brugerinvolvering skal således anvende driftsadministrationens- og driftspersonalets erfaringer samt respektere beboernes idéer, drømme og ønsker for deres boliger.
Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at de tre brugergrupper invol-
veres gennem alle af projektets udviklings- og beslutningsprocesser også med repræsentation af nye kommende beboerne. Det betyder, at de tre brugergrupper fremadrettet bl.a. bør have en reel indflydelse på den nedskrevne tekst i programmeringsfasen, som danner basis for den efterfølgende arkitektkonkurrence, involvering i idéfasen der kan få indflydelse på arkitekturen, involvering i kontraheringsfasen hvor bl.a. de økonomiske beslutninger træffes, involvering i idriftsættelsesfasen med overlevering af viden og information samt involvering i driftsfasen med den fortløbende erfaringsudveksling.
Brugerinvolvering kan fremme den sociale bæredygtighed, hvilket
er en væsentlig faktor i forhold til, at intentionen bag et projekts bæredygtighed efterfølgende skal have beboernes ejerskab og interesse for at komme til at fungere efter intentionerne.
Som element i den tredelte forståelsesmodel, indskriver brugerin-
volvering sig som social bæredygtighed. Pointen er, at social bæredygtighed er ligeså vigtig en parameter i bæredygtigt alment boligbyggeri såvel som den økonomiske- og miljømæssige bæredygtighed. Gennem større brugerinvolvering anlægges der således en bredere helhedsbetragtning med afsæt i en diskurs, hvor den sociale bæredygtighed understøtter den tredelte forståelsesmodel.
74
“Havneholmen”. København.
75
Afrunding
Den almene sektor har en lang traditionsrig historie med at bygge billige boliger af en høj arkitektonisk kvalitet med værdi for dets brugere og omgivende samfund.
Man vil således med fordel kunne adressere en lang række af resul-
taternes praksisnære og anvendelseorienterede relevans for både arkitekter og den almene sektor.
Resultaterne viser især, hvilken afsmittende virkning social bære-
dygtighed har på den miljømæssige- og økonomiske bæredygtighed, når bæredygtighed ikke fungerer i praksis.
Overordnet peger forskningsresultaterne i retning af en mere hel-
hedsorienteret forståelse af de komplekse parametre og processer, der gør sig gældende i forhold til brugere, bæredygtighed og dansk almen boligarkitektur.
76
Ã…rhus Havn.
77
Litteratur - og kildefortegnelse AlmenNet. 2008. AlmenVejledning C3: Beboerdemokratisk proces 02 Fra skema A til skema C. Bech-Danielsen, C. 2005. Ecological reflections in architecture: architectural design of the place,the space and the interface. Copenhagen: Danish Architectural Press. Brinkmann, S. & Tanggaard, L. 2010. “Interviewet: Samtalen som forskningsmetode”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) Brinkmann, S. & Tanggard, L. København: Hans Reitzels Forlag. Dehs, J. 2011. “Arkitektur och fenomenologi”. I Arkitektur Teoriernas Historia, (red.) Caldenby, C & Nygaard, E., 407-427. Stockholm: Forskningsrådet Formas. European Commission. 1994. “Aalborg charteret”. Den Europæiske Konference om Bæredygtige Byer. FN & Mellemfolkeligt Samvirke. 1988. Vores fælles fremtid: Brundtland kommissionens rapport om miljø og udvikling. København. Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger. 2016. “Byøkologiens historie i Danmark.” Guy, S. & Farmer, G. 2001. “Reinterpreting Sustainable Architecture: The Place of Technology”. Journal of Architectural Education 54(3):140–148. Hale, J. 2013. “Critical phenomenology: architecture and embodiment.” Architecture and Ideas. Halkier, B. 2008. Fokusgrupper. Frederiksberg: Samfundslitteratur. Husserl, E. 1900a. Logishe Untersuchungen I. Den Haag: Martin Nijhoff, Husserliana: E Holenstein. Husserl, E. 1900b. Logishe Untersuchungen II. Den Haag: Martin Nijhoff, Husserliana XIX/1-2: E Holenstein. Jacobsen, B., Tanggard, L. & Brinkmann, S. 2010. “Fænomenologi”. I Kvalitative metoder - en grundbog, (red.) Brinkmann, S. & Tanggaard, L., 185-205. København: Hans Reitzel Forlag. Jensen, J. O. et al. 2008. “Miljøstyret bygningsdrift i danske boligejendomme - under forskellige ejerformer”. SBi 2008:15. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, J.O. et al. 2012. “Has social sustainability left the building?: The resent conceptualisation of ‘sustainability’ in Danish buildings.” Sustainability: Science, Practice & Policy, 8(1):94105. Jensen, J.O. et al. 2014. Bæredygtig omstilling af bolig og byggeri. Frederiksberg: Frydenlund Academic.
78
Jensen, L., Kirkegaard, O. & Pedersen D. O. 1999. “Beboerdemokrati og forvaltning i den almene boligsektor. Idealer og praksis”. SBi 1999:322. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut. Jensen, O. M. et al. 2004. Hedebygadekarréen: et byøkologisk forsøgs- og demonstrationsprojekt. København: Statens Byggeforskningsinstitut, Erhvervs- og Boligstyrelsen. Johansson, J. 2020. Anbefalinger til udvikling af bæredygtighed i almene boliger. København: Forlaget BoD. Johansson, J. 2017. Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus. Ph.d.- afhandling. København: Det Kongelige Danske Kunstakademiets Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Johansson, J. 2013a. ”Sustainable Housing – The User Focus”. ICAT2013 Proceedings. The University of Sheffield. Johansson, J. 2013b. ”Sustainable Housing – The User Focus”. ENHR2013 Proceedings. Rovira i Virlili University. Johansson, J. 2013c. Sustainability in Danish Social Housing – The User Focus. NSBB2013 Proceedings. Danish Building Research Institute – Aalborg University Copenhagen. Johansson, J. 2013d. ”Sustainable Housing – The User Focus”. SB13 Proceedings. University of Minho, IST – Tecnico of Lisbon University & iiSBE Portugal. Justesen, L. & Mik-Meyer, N. 2010. Kvalitative Metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Kleis, B. 2013. Byfornyelsesatlas DK2. København: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Kvale, S. & Brinkmann, S. 2009. InterView: introduktion til et håndværk. København: Hans Reitzel Forlag. Miljøministeriet. 1994. Departementet, Landsplanafdelingen 6. kontor. Betænkning fra Det Rådgivende udvalg om byøkologi: Byøkologiske anbefalinger. København: Miljøministeriet. Miljøstyrelsen. 2001. “Danmarks strategi for bæredygtig udvikling. Offentlighedens deltagelse og Lokal Agenda 21”. Pedersen, P. B. & Dombernowsky, J. P. 1982. “By-Økologi”. Blød By:20-21. Rendtorff, J. D. 2003. “Fænomenologien og dens betydning”. I Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: på tværs af fagkulturer og paradigmer, (red.) Fuglsang, L. & Bitsch Olsen, P. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Snoager Sloth, L. 1999. “Byøkologisk demonstrationsprojekt i Hedebygade-karréen på Vesterbro.” Medlemsblad for Foreningen Dansk Byøkologi 4. Udenrigsministeriet. 2003. Århuskonventionen (Retsregel). “UIA / Declaration of Interdependence for a Sustainable Future”. 2016. Zahavi, D. 2001b. “Hvad er filosofisk fænomenologi?” I Københavnerfænomenologien. Bisat eller genfødt?, (red.) Hansen, I. R. & Karpatschof, B. København: Danmarks Pædagogiske Universitet. Zahavi, D. 2006. “Edmund Husserl”. I Filosofi & arkitektur i det 20. århundrede, (red.) Thau. C. København: Kunstakademiets Arkitektskole. Østergaard, B. S. et al. 2001. Byens bolig - rum i tiden. Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut; Kunstakademiets Arkitektskole.
79
Jan Johansson (f.1963) er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i København. Jan Johansson er freelance underviser, forsker og formidler med speciale i bæredygtig arkitektur. Han har skrevet Ph.d.-afhandlingen “Bæredygtighed i danske almene boliger - med et brugerfokus”. Han har været ansat på tegnestuer, og arbejdet som projektleder, bygherrerådgiver og projektudvikler. Jan Johansson har i en lang årrække været lektor ved Forskning & Innovation og underviser på bygninskonstruktøruddannelsen hos KEA-Københavns Erhvervsakademi. Han har i internationale sammenhænge været gæstelærer ved arkitektskolen i Milano og ved workshops om bæredygtig arkitektur i bl.a. Rom, Jerusalem, Milano, og København. Jan Johansson fik i 2017 tildelt ph.d. graden i arkitektur ved Kunstakademiets Arkitektskole. Han er medlem af formandskabet af lektorbedømmere udpeget af Uddannelses- og Forskningsministeriet. I nordisk regi har han deltaget i flere Nordic Built programmer i samarbejde med øvrige nordiske forskningsinstitutioner. Forskningen i bæredygtig arkitektur har givet anledning til foredrag for danske virksomheder og ved internationale konferencer i England, Spanien, Italien, Portugal, Norge og Danmark. Jan Johansson har modtaget legater fra EU - Smart Energy Regions, Cost Action, STSM, EU - Erasmus, Staff Mobility Teaching, Margot & Thorvald Dreyers Fond og Lemvigh-Müller Fonden. “Brugerinvolvering - udvikling af bæredygtighed i almene boliger” er udgivet i forlængelse af bøgerne “Anbefalinger til udvikling af bæredygtighed i almene boliger” og “Evaluering og arkitektur - brugere, interview, analyse og fænomenologi” af samme forfatter. Jan Johansson kan kontaktes på mail@janjohansson.dk i forbindelse med foredrag og rådgivning i forbindelse med udvikling af bæredygtige tiltag i det bebyggede miljø med fokus på brugerne i alment byggeri, andelsboliger, seniorfælleskaber m.v.
80
BRUGERINVOLVERING - udvikling af bæredygtighed i almene boliger Idéen med bogen er at fremme bæredygtighed i udvikling af nye almene boligbebyggelser på bagrund af brugernes erfaringer. Problemstillingen er, at vellykket bæredygtighed er et anliggende for brugerne, og at arkitekter, ordregivere og bygherrer ikke i tilstrækkelig grad har det for øje, når nye bæredygtige boligbebyggelser skal udvikles.
Bogen søger derfor at bidrage med ny viden, hvor både bygherrernes og arkitek-
ternes vurderinger af brugerenes erfaringer med bæredygtighed systematisk og fyldestgørende er blevet analyseret og beskrevet og dermed gjort operationel i både et vurderings- og udviklingsperspektiv.
Bogen er blevet til i forlængelse af ph.d.- afhandlingen med titlen ”Bæredygtighed
i danske almene boliger - med et brugerfokus”. På den baggrund tager bogen afsæt i redigerede dele af afhandlingen, hvor indholdet hovedsageligt er rettet til brug for arkitekter, bygherrer, AlmenNet og andre beslutningstagere, herunder beboere, driftspersonale og ansatte i driftsadministrationer.
Derudover vil bogens anbefalinger kunne være til inspiration for studerende ved
arkitektstudiet, bygningskonstruktøruddannelsen, ingeniørstudiet og beslægtede uddannelser.
