Århuskonventionen

I 1998 underskrev Danmark Århuskonventionen, der trådte i kraft 2003. Århuskonventionen sikrer danske borgers miljørettigheder. Overordnet sikres borgernes ret til information, borgernes ret til deltagelse og borgernes ret til at klage på miljøområdet.

Danske borgerne skal have indflydelse på, hvad der besluttes. Derfor stiller Århuskonventionen krav, om at offentligheden inddrages i planer, programmer og politikker vedrørende miljøet. Borgerne skal have mulighed for at klage over sager vedrørende lovgivningen om miljø, natur og planlægning samt ved miljømæssige sager. Det kan enten være at få prøvet en afgørelse ved en domstol eller et andet uafhængigt og upartisk organ ved lov.

Århuskonventionen giver borgerne mulighed for at få aktindsigt til miljøoplysninger samt regler om myndigheders pligt til at stille miljøoplysninger til rådighed. Kun gennem adgang til viden har borgerne en reel mulighed for at deltage i demokratiet. Det er kun hvis borgerne ved, hvorfor beslutningerne er truffet, eller ikke truffet, at de

kan deltage i en dialog. Konventionen indeholder endvidere en aktiv oplysningspligt til borgerne. Det er ikke kun at informere, når borgerne beder om informationer, men myndighederne skal selv tage initiativ til at få spredt data og viden om miljø.