2 minute read

Lokal Agenda 21 i de almene boligområder

Next Article
Undersøgelsen

Undersøgelsen

Brundtlandrapporten, Rio-deklarationen og Århuskonventionen redegører, for at forudsætningerne for et bæredygtigt samfund bygger på demokrati og åbenhed, hvor befolkningen deltager i beslutninger og tager ansvar. Alle dele af det danske samfund bør arbejde engageret, hvis bæredygtig udvikling skal føres ud i livet. Brugerens involvering i beslutninger om og gennemførelse af strategien for bæredygtig udvikling er væsentlig.

En måde at bevæge samfundet i en mere bæredygtig retning skal findes med udgangspunkt i de lokale aktiviteter. Det er bl.a. i folks daglige liv og valg, at der skal komme forandringer, som kan lede udviklingen i en bæredygtig retning.

Advertisement

I 2000 regulerede Folketinget ”Planloven”, hvilket betød, at kommunerne løbende skal udarbejde strategier for en bæredygtig udvikling i forhold til en Lokal Agenda 21.

Bæredygtige forandringer stimuleres blandt andet gennem det lokale ”Agenda 21-arbejde” omfattende aktiviteter i kommunalt regi

samt brugerdrevne aktiviteter i de lokale almene boligbebyggelser. Aktiviteterne vedrører for eksempel ressourceforbrug, affaldshåndtering og opfordring til en mere miljøvenlig adfærd i brugernes hverdag.

Det lokale ”Agenda 21-arbejde” skal fortsat medvirke til at opbygge en forståelse, for at bæredygtig udvikling må ses i et globalt- og langsigtet perspektiv samtidig med, at der skal handles lokalt. Jo flere lokale aktive borgere, desto flere borgere vil i dagligdagen handle for en mere bæredygtig udvikling. Det er vigtigt, at borgerne og kommunerne fortsat støtter hinanden og udbygger rammer for og indhold af dette samarbejde.

Det folkelige engagement støttes også med vejledning og viden om bæredygtige løsninger blandt andet fra grønne guider, naturvejledere samt miljø- og energikontorer rundt om i landet. Direkte samarbejde mellem NGO’er og virksomheder kan også bidrage til at udvikle bæredygtige løsninger for eksempel miljøstyring, eller for virksomheders anvendelse af ny bioteknologi.

Erfaringer fra blandt andet helhedsorienteret byfornyelse og kvarterløft viser, at det er muligt at engagere mange mennesker i lokale spørgsmål og -opgaver. Forudsætningerne for vellykket brugerinvolvering er, at der er klare relationer i samarbejdet, at der opnås synlige resultater og at det er spændende at deltage. I et videre perspektiv er det vigtigt at sætte fokus på, hvordan brugernes involvering sikres.

BO-VEST er et boligadministrationsselskab på Københavns Vestegn, der ejes af de tre almene boligorganisationer: Albertslund

Boligselskab, Vridsløselille Andelsboligforening og Tranemosegård. BO-VEST administrerer ca. 10.000 boliger med bl.a. bebyggelserne: ”Albertslund Syd”, ”Galgebakken”, ”Gadekæret” og ”Hyldespjældet.” I samarbejdet mellem BO-VEST og Albertslund Kommune har parterne udviklet en strategi for bæredygtig udvikling og -omstilling ved at involvere brugerne i beslutningsprocesserne for at iværksætte en Lokal Agenda 21.

This article is from: