Brugerinvolvering og byøkologi

Begrebet byøkologi blev første gang beskrevet i tidsskriftet ”Blød By”, udgivet i 1982, som en reaktion på at alle skulle flytte ud på landet. Tankerne bag byøkologien var et forsøg på at overføre de landlige elementer ind i en urban kontekst. Udfordringerne er, hvorledes byøkologien politisk kan inkorporeres i kommuneplanlægningen med brugernes mellemkost.

”Opgaverne er omfattende både socialt og teknisk, og vil kun kunne gennemføres ved en sammenkædning med beboernes demokratiske organisering.”

(Pedersen & Dombernowsky, 1982)

I 1987 afsatte det danske miljøministerium midler på finansloven til at fremme byøkologi. Miljøministeriet udgiver selv publikationen ”Byøkologi” og over perioden 1988-90 udgiver Byggeriets Udviklings

råd tre eksempelsamlinger med temaet Økologi og byggeri.

I Berlin viser den tyske arkitekt Frei Otto vejen med byøkologien og eksperimenterede i 1989-1991 med brugerinvolvering i hele designfasen af det økologiske koncept i boligbyggeriet ”Ökohaus-Corneliusstrasse”.

Idéen var, at beboerne selv blev involverede i designprocessen, da forandringer af brugeres vaner og adfærd skal udspringe af beboerne selv. Arkitekterne og andre eksperter fik opgaven at være oplægsholdere ved informationsmøder med orientering om håndteringen af miljøforhold i bebyggelsen. Det var dog op til den enkelte familie selv at bestemme omfanget og karakteren af miljøindsatsen.

Derudover var ”gør-det-selv” en del af princippet, hvor brugernes engagement var det centrale i Frei Ottos byggekoncept, der med henvisning til Guy og Farmer indskriver sig som den ”Øko-Sociale Logik”.

Begreberne byøkologi og bæredygtighed havde gjort deres entré i den danske debat om fremtidens byggeri og planlægning. I kombination med boligeksperimenterne fra Berlin fik det indflydelse på de danske byøkologiske boligprojekter, da der i 1992 blev taget hul på byfornyelsen på Ydre Vesterbro i København. Et af de særlige byøkologiske projekter med brugerinddragelse var ”Hedebygadekarréen”.

Da myndighederne åbnede op for mulighederne for byfornyelse, etablerede beboerne i 1993 et brugerdrevent karréråd for at gennemføre byfornyelse af ”Hedebygadekarréen”, der året efter blev til en økologigruppe. Økologigruppen blev etableret i samarbejde med byfornyelsesselskabet SBS. Det var på økologigruppens foranledning, at idéer om at udvikle en økologisk karré med høns, køkkenhaver og

fælleshus blev en realitet. Beboernes interesse og involvering for økologien gav idéer og diskussioner om at eksperimentere med solfangere, vindmøller og alternativ bygningsisolering.

Udviklingen tog fart, og i 1994 da planlægningen af byfornyelsen af ”Hedebygadekarréen” blev påbegyndt, kom det til at falde sammen med, at et udvalg under Miljøministeriet afgav betænkning om byøkologi med følgende definition.

”Byøkologi betegner en særlig miljøindsats, der med udgangspunkt i et konkret byområdes miljøtilstand og borgernes deltagelse søger at fremme helhedsorienterede løsninger på problemstillinger knyttet til områdets ressourceforbrug, miljøbelastning og naturindhold.”

(Miljøministeriet, 1994)

Det var beboere i ”Hedebygadekarréen”, der brændte for idéen om byøkologi, og som kunne se en idé i at bruge byøkologitanken som løftestang for den forestående byfornyelse af karréen. Derfor kunne definitionen af byøkologi ikke passe bedre i forhold til den situation, som beboerne i ”Hedebygadekarréen” befandt sig i.

Samtidig med disse græsrodsaktiviteter blev der på statsligt niveau sat et udviklingsprogram i værk for forsøgs- og udviklingsprojekter. Det var eksempelvis udviklingsprogramme, ”Projekt Renovering”, som var berammet til at løbe fra 1995 til 1997, men blev senere forlænget frem til 1999, dog fortsat inden for den oprindelige bevillingsramme på 165 mio. kr.

Hedebygadekarreen på Vesterbro i København er et eksempel på en del af de landsdækkende byfornyelsesprojekter, der fik støttetilsagn som demonstrationsprojekt med fokus på friarealforbedring og byøkologi. Brugerne var fra begyndelsen af involveret i processen. Beboerne har været organiseret med en styregruppe, en koordineringsgruppe, en gårdgruppe og et sekretariat.

Hedebygadekarréen blev således i perioden 1998-2003 omfattet af en gennemgribende byfornyelse med en række delprojekter omfattende energi- og ressourcebevarende tiltag. Energiforbruget er bl.a. forsøgt nedbragt ved hjælp af solenergi. Glasfacader har integrerede solceller og -vægge til foropvarmning af ventilationsluft, plantevægge i køkkener, optimering af dagslysforhold med opsætning af spejle på bygningens tag. Bebyggelsen har endvidere fået bygget et nyt fælleshus til sociale arrangementer, vaskeri m.v.

Hedebygadekaréprojektet fremstår stadigvæk som et af Danmarks mest omfattende bæredygtighedseksperimenter i en den tætte by.