Brugerinvolvering - Grøndalsvænge

Da ”Grøndalsvænge” blev idéudviklet, foregik det i et samarbejde med bygherren som nøgleperson med inddragelse af driftsadministrationen og én beboerrepræsentant fra selskabsbestyrelsen i AKB København.

Men selvom det, ifølge driftsadministrationen, har været en velfungerende brugerinvolvering, har KAB - som forretningsfører - ikke kunne tilbyde de kommende beboere den samme mulighed. Selvom beboerne generelt føler sig privilegeret ved have fået mulighed for at leje en almen bolig, burde KAB, ifølge beboerne, have involveret dem langt tidligere i designfasen af ”Grøndalsvænge”.

”Jeg kunne godt have ønsket, at vi var blevet involveret undervejs i forhold til, hvad man havde af drømme og ønsker om sådan et byg geri, ikke? Men også nu kunne man jo sagtens have brugt os.”

(Beboer, Grøndalsvænge)

Bygherren forklarer, at årsagen til at man ikke har mulighed for at inddrage beboerne i designfasen er, at beboerne først beslutter sig sent, om de ønsker at bosætte sig i en given bebyggelse. Bygherren hævder, at denne brugerinddragelse kun er relevant, når man kender de givne beboere lang tid forinden.

”Den her kan jeg godt svare på ret direkte, fordi det er rigtigt, vi har jo ikke udviklet projektet med en brugerinddragende projektproces, fordi vores erfaring er, at folk der bor til leje beslutter meget sent om de vil leje et konkret sted. Og derfor, der hvor det ville være rele vant at inddrage dem, ville være for lang tid i forvejen. Så vi har lavet konceptet ud fra vores erfaringer med de her næsten 100 års boligadministration.” (Bygherre, KAB)

Driftsadministrationen pointerer, at de inddrages i tværgående samarbejde med KAB’s byggeafdeling, så deres erfaringer kan inddrages ved videreudviklingen af AlmenBolig+. Det er eksempelvis erfaringerne vedrørende håndtering af fejl og mangler med henblik på at lave et system, der kan få drift og byggeri til at passe endnu mere sammen, dels af hensyn til beboerne, men også for at effektivisere driftsadministrationens ressourcer.

”Så har vi jo til gengæld lyttet til brugerne, nu når vi har tre års driftserfaring med de først byggerier og reflekterer lidt over, hvad kan vi gøre, og hvad kan vi ikke gøre. Så ja, man kan sige brugernes erfar inger kan anvendes og vil blive anvendt i designet af de kommende bygninger.” (Bygherre, KAB)

Man kan med reference til både Ålborg Charteret, Århuskonventionen og Agenda 21 argumentere for, at en brugerinvolvering med deltagelse af beboerne repræsenterer intentionen om social bæredygtighed.

Man kan hævde, at den manglende brugerinvolvering på beboerniveau kan medføre, at brugerne føler sig overset, hvilket kan blive en hæmmer ift. projektejerskabet og intentionerne. Man kan argumentere for, at brugerinddragelse som social bæredygtighed i idéfasen har været positivt for driftsadministrationen.

For at fremme brugerinvolveringen og den sociale bæredygtighed i idéfasen kunne man i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger invitere beboere, som afspejler beboersammensætningen, i den nye AlmenBolig+ bebyggelse. Det kunne eksempelvis være beboerrepræsentanter med erfaring fra at bo i et alment rækkehusbyggeri enten fra egen boligorganisation eller fra anden boligorganisation.

Bygherren ser positivt på, at man fremadrettet opretter et ”brugerpanel” bestående af driftsadministration og beboere, som et samarbejde mellem de øvrige eksisterende AlmenBolig+ afdelinger. Beboerrepræsentanter fra selskabsbestyrelsen i AKB København samt et

nedsat byggeudvalg bidrager med sine erfaringer, så brugernes erfaringer kan anvendes i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger.

For at imødekomme bygherrens kritik, kunne man med fordel fremadrettet invitere nye beboere med i idéfasen på et langt tidligere tidspunkt end KAB normalt praktiserer. Det kunne med fordel ske som en udbygning af den nuværende model, hvor beboerne på et tidligt tidspunkt blev inviteret til informationsmøder, der, ifølge driftsadministrationen, havde til hensigt at skabe forventninger og signalere, at der var noget særligt på spil. Informationsmøderne i KAB havde til hensigt at bidrage til en ejerskabs- og fællesskabsfølelse blandt beboerne.

Man kan argumentere for, at en tidligere beboerinvolvering kunne fremme ”gør-det-selv” princippet i AlmenBolig+ under idéfasen. Det kunne blive til et samarbejde med arkitekten, således at beboernes engagement blev det centrale eksempelvis med inspiration til Frei Ottos byggekoncept som tidligere beskrevet på side 32. Anvendelse af brugernes erfaringer kan med fordel således videreudvikles i idéfasen, med det formål at understøtte social bæredygtighed gennem en brugerinvolverende proces.