Brugerinvolvering - Lærkehaven III

Da ”Lærkehaven III” blev idéudviklet, var det ikke med deltagelse af hverken driftspersonale, driftsadministration eller de nuværende beboere. Beboerne var repræsenteret via beboerrepræsentanterne fra hovedbestyrelsen. Bygherren pointerer, at disse beboerrepræsentanter er valgt til udviklingsarbejdet, da de har en lang erfaring fra boligforeningens øvrige byggerier samt en erfaring i udvikling af tidligere byggerier.

Driftspersonalet og driftsadministrationen så gerne, at de var blevet involveret, således at de driftsmæssige erfaringer kunne medtænkes i udviklingen af f.eks. udearealer samt valg af materialer. Også beboerne havde gerne set, at de var blevet involveret i udviklingsforløbet.

Som et eksempel på den manglende brugerinvolvering fremhæver de tre brugergrupper et udviklingsforløb, der til sidst endte med, at legepladsen i ”Lærkehaven III” ikke blev etableret. Det blev med et uheldigt udfald, som driftspersonalet hævder havde været undgået, hvis de var blevet involveret tidligere i forløbet. Den manglende lege-

plads tolkes som en metafor på, at brugerne er blevet overset i idéudviklingsprocessen.

Bygherren medgiver, at driftspersonalet med fordel havde været involveret i udviklingen af ”Lærkehaven III”. Men der er, ifølge bygherren, ikke den fornødne tid til at lave workshops, hvor brugerne bliver involveret, når nye projekter skal udvikles. Men der er, ifølge bygherren, som udgangspunkt intet til hinder for at arbejde mod en større brugerinvolvering, men det er op til brugerne selv at være opsøgende.

Der er enighed blandt de tre brugergrupper om, at de i fremtiden bør involveres tidligere, således at deres erfaringer kan indgå i designet af kommende byggerier. På den måde, forklarer driftspersonalet, ville de vide noget om, hvorfor arkitekturen og bebyggelsen ser ud som det gør, og de beslutninger der ligger bag. En større brugerinvolvering ville, ifølge driftsadministrationen, endvidere bidrage til et ejerskab af projektet, når det efterfølgende går i drift.

Driftsadministrationen foreslår, at repræsentanter med ansvar for det driftsmæssige med fordel kunne blive involveret i udviklingen af nye bæredygtige almene boliger. Det kunne eksempelvis være med én repræsentant fra driftsadministrationen og én repræsentant fra driftspersonalet. Disse repræsentanter kunne endvidere sidde med i dommerkomitéen. Driftspersonalet foreslår, at de fremadrettet bliver inviteret med i de relevante faser, hvor de kan bidrage med deres driftserfaringer, når nye bæredygtige boligprojekter udvikles.

Man kan med reference til både Ålborg Charteret, Århuskonventionen og Agenda 21 argumentere for, at brugerinvolvering af dels driftsadministrationen og driftspersonalet, men også af beboerne,

repræsenterer intentionen om social bæredygtighed, der understøtter brugerdeltagelse og samskabelse i beslutninger, som har indflydelse på brugeres lokale forhold. Man kan hævde, at den manglende brugerinvolvering gør, at brugerne føler sig overset, hvilket mindsker ejerskabet af projektet, og dermed gør det vanskeligt at få de bæredygtige intentioner med passivhus-projektet til at fungere.

Ringgårdens organisation har gennem nærværende undersøgelse rettet deres fokus på indsatsområder, der kan imødekomme en større brugerinddragelse. Boligforeningen har derfor undervejs i forskningsprojektet ændret procedurerne for udvikling af nye (bæredygtige) boligprojekter, således at kunne anvende driftserfaringer via involvering af driftspersonalet tidligere end før.

Ifølge driftsadministrationen har hovedbestyrelsen samtidig indset vigtigheden i at lære af de erfaringer, som driftspersonalet og driftsadministrationen har opsamlet gennem årene. På denne baggrund indgår repræsentanter fra driftspersonalet og driftsadministrationen nu i projektudviklingsteams i udviklingen af to nye boligprojekter ved Århus.

Det ene boligprojekt er beliggende i Århus ved Lisbjerg Bakke. Her er bebyggelsesplanen og de gode uderum bl.a. valgt på baggrund af brugernes driftsmæssige erfaringer. Samtidig er driftsadministrationen allerede med i dommerkomitéen i et andet projekt. Proceduren for udvikling af nye boligprojekter er dermed under forandring, hvor driftsadministrationen allerede indgår i processen umiddelbart efter, projektvinderne er fundet. Ifølge driftsadministrationen giver en tidligere involvering dels en større arbejdsglæde samt et større medejer

skab af projektet.

For at styrke erfaringsgrundlaget yderligere foreslår driftsadministrationen, at de som administrative medarbejdere kunne prøve at overnatte i en bolig inden indflytning. Det begrundes med, at det kunne være en sjov og anderledes måde at få et øget kendskab til arkitekturen, der samtidig kunne bidrage til medejerskabet af projektet. Det er en idé både bygherren og arkitekten bakker positivt op om.

AlmenNet har udgivet publikationen ”Den beboerdemokratiske proces 02 - fra skema A til skema C”, som en retningsgivende vejledning ift. brugerinvolvering i alle byggeriets faser. Publikationen definerer den indledende del af byggeriets fase som ”inddragelse i tegne og regne-fasen”. I denne fase pointeres det: ”(…)…at man skal være meget opmærksom på at skabe gode vilkår for samarbejdet og den fælles ansvarsfølelse for projektet. …(..).. Man risikerer altså let, at de aktive beboer bliver – eller føler sig – misforstået. Ligesom de inten tioner og værdier, der har ligget i projektet fra starten, bliver glemt.”

Selvom de overordnede beslutninger om boligprojektet er truffet, er der stadigvæk en række elementer, der skal udvikles i denne fase. Brugerinvolvering på dette stadie forklares ud fra vigtigheden i at afholde åbne workshops, hvor brugerne bl.a. kan være med til at udforme de fælles grønne områder og områdets legeplads.

Man kan argumentere for, at brugerne bør rustes til at deltage på lige fod med de professionelle. Driftspersonalets og driftsadministrationens erfaringer med beboernes hverdag og ønsker om det gode boligliv, bør udnyttes i udviklingen af boligselskabets kommende bæredygtige boligprojekter allerede fra idéfasen.

Man kan endvidere argumentere for, at brugerinvolvering kan styrke byggeriernes brugsmæssige kvaliteter, styrke brugernes ejerskab til bebyggelsen samt styrke den sociale bæredygtighed brugerne imellem. Der kunne med fordel foregå en systematisk registrering og erfaringsopsamling for alle de tre brugergrupper, som eksempelvis kunne opsamles til en slags ”erfarings-katalog” for hver brugergruppe.

Arkitekten giver udtryk for, at man bør involvere brugerne i en fremadrettet designproces. Det begrundes med, at man bør høre på brugernes erfaringer og rette en opmærksomhed på at udnytte brugernes praktiske erfaringer, så de kan indpasses i arkitekturen. Arkitekten mener, at de beboere der bør involveres i udviklingen af fremtidige bæredygtige boliger eksempelvis kunne være repræsentanter fra samme målgruppe rekrutteret, enten internt i egen boligorganisation eller eksternt fra anden boligorganisation.

Bygherren forklarer, at man ikke kan invitere beboerne med i idéfasen med den begrundelse, at man ikke har kendskab til de beboere, der skal bo i bebyggelsen, før byggeriet er bygget og klar til indflytning. Derfor udvikles nye bæredygtige boligprojekter i stedet for med deltagelse af beboerrepræsentanter fra hovedbestyrelsen. Man kan hævde, at der med denne løsning påhviler disse beboerrepræsentanter et særligt ansvar for at bidrage med beboerrelaterede erfaringer i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger. Samtidig bør man forvente, at disse beboerrepræsentanter dels er udviklingsorienterede, og på sin vis afspejler den beboergruppe, som et kommende byggeri er rettet mod.

Men man kan hævde, at det ikke nødvendigvis er hovedbestyrelsens beboerrepræsentanter, som er de bedste bidragsydere, når fremtidige bæredygtige boligbebyggelser udvikles. Det kan begrundes med, at beboerdemokratiet, ifølge Jensen, Kirkegaard og Pedersen, ofte er overrepræsenteret af de ældre aldersgrupper med dansk oprindelse. Der kan være en risiko for, at den beboerdemokratiske repræsentation er for ensidig og sjældent afspejler beboersammensætningen i den nye bebyggelse.

For at fremme brugerinvolveringen og den sociale bæredygtighed i idéfasen kunne man i udviklingen af fremtidige bæredygtige almene boliger invitere beboere, der afspejler beboersammensætningen i den nye bebyggelse. Det kunne eksempelvis være beboerrepræsentanter med erfaring fra at bo i et alment rækkehusbyggeri enten fra egen boligorganisation eller - som understøttet af arkitektens diskurs - eksternt fra anden boligorganisation.