Brugerinvolvering - Økohus 99

I programmeringsfasen indgik By- og Boligministeriet et samarbejde med KAB, idet KAB som forretningsfører skulle varetage hele udviklingsforløbet af ”Økohus 99”. KAB fik den overordnede opgave at styre projektet lige fra udvikling af arkitektkonkurrencen, til at finde den egnede byggegrund i Ikast og selve tilblivelsen af byggeriet.

Driftsadministrationen i Bomidtvest blev ikke involveret i beslutningsprocesserne, selvom der var tale om et særdeles komplekst- og innovativt boligbyggeri. Driftsadministrationen var hverken ivolveret i programmeringen, i dommerkomitéen eller i den øvrige designproces.

Driftsadministrationen ville gerne være en del af designprocessen på et tidligere tidspunkt i projektet i forhold til at få tilfredse beboere. Eksempelvis ville de have foreslået arkitekterne at tilføje redskabsskure til projektet, men designet var allerede blevet fastlagt. Driftsadministrationen var ikke del af en brugerdreven projektudvikling, men blot modtagere af et færdigudviklet boligprojekt.

Driftsadministrationen i Bomidtvest gik generelt ind for økologi og bæredygtighed. De så sig selv som medspillere i de øgede krav til mere bæredygtig ansvarlighed. Men vurderingen var på den anden side også, at betydningen af bygningsreglementets skærpede krav ikke kunne stå alene uden at driftsøkonomien samtidig hang sammen. Ifølge driftsadministrationen skulle bæredygtigheden, med andre ord, også kunne betale sig i driftsfasen. Set ud fra et driftsmæssigt synspunkt betyder det, at der skulle være en god balance mellem den meromkostning bæredygtige tiltag koster - f.eks. mere energivenlige vinduer eller mere isolering af tagkonstruktionen ift. den besparelse beboerne måtte opnå.

Der opstod hos driftsadministrationen en irritation over og oplevelse af, at KAB fik hele honoraret, hvorimod driftsadministrationen kun fik udfordringerne med sparerunderne (efter tilbudsfasen) og slagsmålene med entreprenøren om økonomien.

Driftsadministrationen og driftspersonalet ville gerne have været involveret i samarbejde med beboerne og arkitekterne i selve designprocessen. Driftspersonalet ville gerne have haft lejlighed til at komme med deres erfaringer fra hverdagens drift fra andre bebyggelser, som efterfølgende kunne gavne driften. Det kunne eksempelvis være, hvordan driftspersonalet lettere kunne få adgang til at skifte rør i det centrale teknikrum m.v.

Dét til trods, så driftsadministrationen ”Økohus 99” som et interessant projekt, som de gerne ville være med i udviklingen af. Driftspersonalet var ved bebyggelsens opstart meget interesseret i det økologiske koncept og var opsat på at efterleve de intentioner til bæredyg-

tighed, der lå bag.

Ifølge arkitekten har driftsadministrationen på ingen måde været ”sat uden for døren” i processen, og der blev ikke lavet aftaler udenom boligselskabet. Men, som arkitekten pointerer, har driftsadministrationen muligvis været nervøse for projektets realisering på vegne af sine kommende beboere, men samtidig syntes, det var spændende og har haft karakterstyrke nok til at realisere projektet alligevel. Det er samtidig arkitektens opfattelse, at Bomidtvest havde det vanskeligt med KAB’s forretningsførelse, idet de ikke i tilstrækkelig grad følte sig involveret i processen.

”Jeg tror måske ikke rigtigt, at de kunne finde ud af at sige fra over for KAB, og måske var de endda lidt bange for, at virke konservative i forhold til de avancerede københavnere. Men de havde jo selv meldt sig til det, så vi kunne jo ikke bare lave det om. Vi hang jo alle sammen på forslaget.” (Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

De nuværende beboerne er sikre på, at ejerskabet til projektet ville have været anderledes positivt, hvis de havde været med i udviklingen af projektet. En tidlig brugerinvolvering ville have givet et større ejerskab for bebyggelsen og de intentioner, der er tænkt fra arkitekternes side.

Med den brugererfaring mener bygherren, at man bør sikre sig at få de rette mennesker med den rette viden tidligt ind i designprocessen således, at man ikke udvikler noget, som man ikke kan bruge

bagefter.

På spørgsmålet om en ildsjæl er vigtigt for fastholdelsen af intentionerne bag bæredygtigheden, svarer arkitekten:

”Det er jo som regel i tilblivelsesprocessen, at det er væsentligt. Men driftspersonalets holdning i det hele taget er jo vigtigt, fordi det er jo med til at skabe historier om bebyggelsen. Der skal faktisk utroligt lidt til, så starter der en brokkekultur. Så er det altid noget med dem og os. Fordi det er boligselskabet, og det er skurken, og driftsfolkene, de er med midt imellem. De er klemt mellem beboerne og boligselskabet. Hver gang der er et eller andet, der ikke fungerer, så er det boligselskabets og arkitekternes skyld.”

(Arkitekt, Tegnestuen Vandkunsten)

Man kan argumentere for, at der har været en distancering mellem de administrative brugere og styringen af forretningsførelsen fra København. En distancering der har været ufrugtbart, specielt for modtagerne af et komplekst teknologisk byggeri.

Driftsadministrationen havde en pragmatisk tilgang til økologi og til et bæredygtigt projekt, så længe man kunne se sig selv og sin rolle i det. De ville oprigtigt gerne bidrage til projektets succes. Men driftsadministrationen var som fremtidige brugere ikke tilstrækkeligt involveret i hverken udviklingsprocessen eller arkitektkonkurrencen.

Driftsadministrationen skønnede endvidere, at de ikke i tilstrækkelig grad blev involveret i designprocesserne, så deres ønsker og krav kunne indgå i arkitektkonkurrenceprogrammet. Boligselskabets egne krav og ønsker

til ”Økohus 99” var enten uønsket eller tilsidesat. Boligselskabet fik dermed ikke det projekt, de selv drømte om at få. Det tolkes som om, at de administrative brugere var statister til en beslutningsproces, som blev styret fra København. Man kan argumentere for, at den manglende reelle involvering af brugerne undervejs i processen efterfølgende kan have medvirket et mindre projektejerskab.

Man kan argumentere for, at ”Økohus 99” burde have været udviklet på baggrund af fælles workshops med direkte brugerinvolvering, hvor både driftspersonale, driftsadministrationen samt beboerrepræsentanter (eventuelt fra andre lokale boligafdelinger) havde deltaget, for derigennem at komme til orde med deres krav, ønsker og erfaringer. Fraværet af brugerinvolvering fortolkes som driftsadministrationens distance til projektet.