Velux

Page 1

INDE Arbejdet med at skære hul i taget foregår “i blinde” fra begge sider, til Jan og Jan skærer igennem undertaget og lader lyset strømme ind.

ER NYE TAGVINGDGUET ALTAN MED INDBY

Familien Andersens hul til himlen Ovenlysvinduer er gode i en ellers mørk stue. Men et ovenlysvindue, der ved et snuptag kan blive til en altan, er endnu bedre, syntes familien Andersen og skar hul i taget. Resten af installationen blev en del sværere end ventet, for puslespillet var bestemt ikke enkelt! 42

Af Bo Karlsen. Foto: Lasse Hansen. Tegning: Christian Raun

Gør Det Selv • 5/2005


Tænk og tegn alle detaljer

UDE Her er pointen: I vindueshullet monteres altanens gelændere, så man kan træde ud i det fri.

De udførlige vejledninger fra Velux burde få arbejdet til at køre på skinner, for elementerne passer perfekt sammen. Men der findes ikke en samlet vejledning for kombinationen af de tre elementer, der indgår i projektet hos familien Andersen. Man skal springe imellem – og parallelt arbejde med – de vejledninger, der følger med de adskillige pakker med inddækninger, som tilføjes vinduerne. Selv Henning Andersens erfarne venner søgte jævnligt i de mange papirer for at finde ud af, hvordan de greb ind i hinanden, og hvilken der var vigtigst. Den slags kan friste til blot at kæmpe sig frem på bedste beskub med krum hals, når overblikket glipper. Men man bevæger sig hastigt flere timer ud ad et galt spor, så følg i stedet disse råd:

■ Planlæg projektet så detaljeret, at du er sikker på, at usikre punkter kan løses, inden du går videre. Og husk, at taghældningen skal være 35-53 grader! ■ Luk alle pakninger op, og få styr på indholdet. ■ Læs alle vejledningerne. Fra start til slut og igen i sammenhæng – og tag dig tid til at få fod på, hvad de forvirrende bogstav- og talkombinationer står for. ■ Tegn omhyggelige skitser – med mål på alle placeringer og afstande. ■ Ret skitserne til, når virkeligheden ikke svarer til forventningerne, eller du øjner en chance for at forbedre. ■ Tag Velux med på råd. Få klar besked om, hvordan vejledningerne kombineres. Og byg så vidt muligt på et tidspunkt, hvor du kan ringe til Velux.

Henning Ander sens eget foto af aftenudsigt fra altanen.

FØR

EFTER

Stuen på første sal var mørk. Ideerne til en løsning var talrige – og det endte meget, meget lyst.

Lys, luft og lidt mere livsglæde. Henning Andersen nyder udsigten fra den forvandlede stue.

L

Gør Det Selv • 5/2005

Ved at sætte to vinduer ved siden af hinanden ville de gøre midten af stuen 40 centimeter bredere. Og de kunne træde lige ud gennem skråvæggen, blot ved at åbne den øverste del af vinduet. At de samtidig fik en udsigt, som lagde en ny dimension til huset, kom faktisk bag på Henning. Der skulle en solnedgang med naboens gamle fyrretræ som silhuet til at gøre ham opmærksom på, at verden udenfor var kommet nærmere.

Næste gang bliver det lettere Men lad det stå klart, før vi slår så meget som et søm i en bjælke: Det kræver sin gør det selv-mand at fjerne fire kvadratmeter af taget, genoprette styrken i konstruktionen, sætte nye vinduer i hullet og genopbygge tag og skråvægge.

Det var Henning Andersen forberedt på, og han havde indforskrevet et par venner med håndværkerbaggrund, Jan Elektriker og Jan Tømrer. Blot tanken om at skære sig gennem taget fik Henning til at ligge søvnløs, men det havde de to gange Jan helt styr på. Mindre styr havde de til gengæld på vejledningerne fra Velux. De er detaljerede, men somme tider svære at få overblik over. Standardbemærkningen fra Jan og Jan lød: “Næste gang bliver det meget lettere!” Men det her er altså historien om den første gang.

Sådan skærer du hul til vinduerne ...

ys. Luft. Plads. Udsigt. Glæde. Livskvalitet. Listen over gevinster nærmest eksploderede, da familien Andersen besluttede sig for at gøre førstesalen lysere. – Det mørke træ på skråvæggene må lysnes, var den ene begyndt. – Den lave vandrette del af loftet under hanebåndene skal væk, så vi kan se helt op i kippen, foreslog den anden. Og så skulle der et vindue mere i taget, blev de enige om. Men så tog tingene for alvor fart. For da Henning og Jeanne Andersen sad med kataloget fra Velux, faldt de for et højt vindue, der på sekunder kunne forvandles til en tagaltan. Og nu handlede det ikke længere bare om at skaffe mere lys. Nu handlede det også om at skaffe plads og luft.

www.goerdetselv.dk

43


Hullet i taget sikres med en udveksling

B1

1

A1

Skitser og vejledninger tjekkes, mens Henning kigger over skuldrene. Lysningens overside vil han gerne have til at flugte med vinduerne overfor, og de to venner regner ud, hvor højt selve vinduet så skal anbringes. Der skal være en hel sten under vinduet.

A3

A2

A4

Midlertidig støtte

150 X 150 mm veksel

B2

Styrken genoprettes med en udveksling Vinduespartiet er så bredt, at vi må skære to tagspær (A2 og A3) over. Men så snart vi begynder at skære i tagspærene, svækkes konstruktionen. Styrken genoprettes med en udveksling, hvor to veksler (B1 og B2) forbinder de nærmeste “overlevende” spær (A1 og A4). De afskårne spær skæres til og genanvendes i siderne af hullet til vinduet. Her vælger vi i den ene side at skrue det gamle spær fast direkte på det overlevende spær, mens vinduespartiets bredde afgør placeringen af det andet. VIGTIGT! Udvekslingen skal du få en tømrer eller bygningsingeniør til at beregne, så du er sikker på, at bjælker, beslag og skruer kan klare belastningerne.

4 Taget aflastes med en donkraft og kraftige bjælker, før vi så meget som tænker på at skære i spærene. Med et par solide søm sikres samlingen øverst.

Øverste veksel

Midlertidig støtte

7 I bunden skærer vi spæret over så lavt, at der bliver plads til nederste veksel. Planen er at hæve gulvet 10 cm i den forsvundne skunk, så ventilationsrøret bevares.

44

8 Spæret løsnes fra undertaget, før det kan tages ned. På ydersiden af folien er der sømmet afstandslister ned ad spærene, og vi vil gerne bevare undertaget lidt endnu.

9 Den øverste veksel sættes op med to kraftige sømbeslag i hver side. En bjælke på 75 x 150 mm var ifølge ingeniøren nok, men den lå trælasten ikke inde med, så Henning købte i stedet tømmer på 150 x 150 mm. Gør Det Selv •5/2005


Spærene her skal flyttes

2

3

Alle materialer pakkes ud, inden Jan og Jan går i gang inde i huset. For at få styr på størrelserne samles de fire elementer løst, mens monteringsvejledningerne afkodes, og de mange smådele sorteres.

5

Brædderne på skråvæggen fjernes. De søm, der holder dem fast på spærene, er dækket af lister, så vi skærer listerne igennem ud for de to spær, der bevares. Listerne vil dække samlingerne, når væggen igen bygges op, derfor er det smartest at starte her. Støvmaskerne findes frem, da vi fjerner dampspærren og når ind til isoleringen. Støvet fra mineralulden kradser og klør, og de gamle batts pakkes straks ind i plast.

6

Udefra fjernes tagstenene mellem de to spær, der bevares. Det sker fra et stillads – det er sikrest og hurtigst. Jan har markeret stedet indefra ved at stikke tommestokken ud gennem undertaget ved tagskægget.

Nu kan vi skære igennem de to spær – de bærer kun den armerede plastfolie, der udgør undertaget. Snittet lægges så højt, at der bliver plads til den øverste veksel.

Øverste veksel

205

10

Nederste veksel

Gør Det Selv • 5/2005

11 Det andet fjernede spær sættes op mellem de to veksler. Her er det 205 cm fra det første – afstanden afgøres af bredden på det nye vinduesparti. Spæret skrues fast med beslagskruer i hjørnebeslag.

12

Sådan bygges lejet til vinduerne ...

Det ene fjernede spær flyttes helt ud til det bevarede spær og skrues fast i det, så en del af den tabte styrke genvindes. Først er den nederste veksel selvfølgelig også skruet fast i de bevarede spær.

Taglægter og afstandslisten skæres af lidt inden for den ramme, vinduerne skal ligge i. Så kan de siden blive skåret mere præcist af fra ydersiden. Undertaget fjernes – men ikke helt ud i kanterne af hullet; der skal være noget at folde op ad siderne for at sikre tætheden.

www.goerdetselv.dk

45


Afstandsliste (over undertaget)

Vinduet skal ligge på et skræddersyet leje Lægte, 40 x 50 mm – her hviler vinduet Vinduet Afstandsliste til isolering

Gammel lægte

Lysningspanel Brystningshøjde min. 110 cm.

1 Spær

Støtte til lysningspanel

For at skabe en ramme, som vinduerne kan ligge på, forsynes hullet mellem de to spær i siderne med planker på tværs i top og bund og en midterstolpe, som vi giver en lodret støttepind. Se tegning.

Tegningen, du ikke må springe over Der er så mange skæve vinkler og forskudte planer ved placeringen af vinduet, at du er nødt til at få en meget Veksel, omhyggelig skitse ned på papir, før du begynder at skære 150 x 150 mm dig vej ud gennem taget. Skitsen behøver ikke være målfast. Det afgørende er, at målene og linjerne er tænkt igennem og sat på papir. Årsagen er enkel: Det er meget, meget lettere, hurtigere og billigere at lave rettelser på papir end i virkeligheden. Du vil altid få brug for at justere skitsen, når du bryder Tømmer, 50 x 150 mm gennem skråvæg og tag og ser, hvor tagspær, taglægter – støtter lysningspanel og afstandslister sidder. Og ofte vil elkabler, vandrør eller som hos familien Andersen et ventilationsrør til varmegenindvindingen tale for ændringer.

2 Oversiden af rammen lægges i niveau med oversiden af tagspærene. Med korte stumper skåret ud af de fjernede taglægter fylder Jan her op mellem lægterne på det flyttede spær. Også afstandslisten genbruges.

3 Undertagets folie folder vi op på indersiden af rammen og hæfter fast med en klammepistol, inden den skæres til.

46

4 Også i top og bund sikrer Jan og Jan undertaget ved at folde folien op på indersiden af rammen – de sørgede netop for ikke at skære helt ud til hullets kanter, da de i første omgang skar sig vej ud gennem folien.

Gør Det Selv • 5/2005


Montering og inddækning

Støttebræt fjernes, når vinduesrammen er sat op

Spær

A3

1 Vinduet tages ud af karmen, inden beslagene skrues på (her nederste del af rammen). Nu monteres de beslag, vinduerne hviler på. Vejledningen fra Velux viser, hvor de skal sidde – monteringsvinklens flade skal flugte med det spor, der er malet rødt.

A2 Lægte Stykker af fjernet lægte

A4

A1

Vinduet skal have en plan ramme at ligge i Tagvinduerne lægges i en plan ramme, der flugter med lægternes overside. Det indvendige mål på rammen skal med nogle millimeters tolerance svare til vinduerne og den isolering og inddækning, du har valgt. Hvis du kan få Velux til at beregne målene ud fra de leverede elementer, er det en god sikkerhed at have i ryggen – du kan ikke regne med at finde et samlet mål for vinduespartiet i en enkelt af monteringsvejledningerne, der alle er tilpasset enkeltelementer. I siderne bygges rammen oven på de spær (A2 og A3), du har flyttet i forbindelse med udvekslingen. Små stykker af de fjernede lægter monteres ganske enkelt mellem spærene.

2 Vindueskarmens nederste del lægges på plads i rammen og skrues fast gennem de runde huller i monteringsvinklerne, når den ligger helt vandret.

! RAMMEN SKAL UD

Støttebræt

Montering og inddækning I stedet for at sætte karmen op med den tunge vinduesramme i, kan du sætte vinduet i vippeposition, så vinduesrammen kan tages ud. Det er noget lettere.

3

Gør Det Selv • 5/2005

De to dele af karmen skydes sammen – de skal rettes til, så de ligger i præcis forlængelse af hinanden, og samles med hinanden, inden de gøres fast i deres leje.

5 Karmdelene fastlåses indbyrdes med et lille låsebeslag i hver side, en skrue og en monteringsvinkel mere ved samlingen. Det midlertidige støttebræt kan nu fjernes. www.goerdetselv.dk

Den øverste del af tagaltanens karm lægger Jan og Jan i med den tophængte vinduesramme siddende i, efter at monteringsbeslagene er skruet i karmen.

4

47


! HUSK STOPPENE Montering og inddækning Jan og Jan overså, at de to små gelænderstop skulle monteres så tidligt i forløbet. Det gav en del besvær, da flere dele måtte skilles ad igen for at få dem på plads.

6 Foroven fastgør vi karmen midlertidigt – vi vil stadig kunne justere placeringen, især når næste vinduesfag kommer til.

8 Den nederste vinduesramme sættes på plads og fastholdes midlertidigt med tynde stænger, der kan justeres i længden, så vinduet står helt lodret. Så lægges undertagskraven omkring vinduerne og tilsluttes undertaget.

7 Skydes gelændersiderne ind på karmen fra oven nu – når inddækningerne kommer på, er der ikke plads til det. Men husk først at skyde to små gelænderstop ind på skinnerne!

9 Vinduet skal nu sikres med inddækning – de mange stumper, der skal sikre, at vand ikke trænger ind. Der er møde om sagen, for vi skal selv kombinere indhold og vejledninger fra adskillige kasser.

10 Hvert lag bygges op nedefra, så vandet hele tiden vil løbe udad, når det løber fra en del over på den næste. Her er Jan i gang med de plisserede sidestykker af “undertaget”.

Toppen af tagstenene skæres af med en vinkelsliber.

11

12

13

Jan tilpasser undertagskraven ned mod lægterne og det eksisterende undertag.

Over vinduet foldes og samles undertagskraven og det eksisterende undertag i den medfølgende afvandingsrende. Delene holdes fast med specielle clips.

Næste “etage” i inddækningen er af aluminium og mere solidt. Forstykket presses omhyggeligt ned mod tagstenene.

48

Gør Det Selv • 5/2005


14

15

16

Siderenderne og mellemrenden lægges nu oven på lægterne og undertagskraven. Og så gælder det blot om at forsøge at bevare overblikket over vejledningerne!

Tagstenene i siderne skæres til, så der er 3 til 6 cm mellem sten og karm. De lægges op, efterhånden som de skæres til – forsøg at lægge dem, så bølgen passer ned i renden.

Kapslerne på vinduet beskytter selve vinduet og sørger for, at vandet bliver ledt ned i renderne langs vinduet og derfra ud på selve taget.

18 Når vinduet lukkes ned, glider gelænder og balustre op og lægger sig fladt langs karmen. Og de glade håndværkere kan tage fat på den indvendige side.

Se endnu mere på www. goerdetselv.dk Klik • Døre og vinduer Klik • Luk lyset ind gennem taget

17

Gør Det Selv • 5/2005

Sådan gør du indersiden af vinduerne færdig ...

Gelænderet afrunder den udvendige montering. Mens Jan gør selve gelænderet fast i et beslag øverst på vinduesrammen, justerer Henning balustrene til lodret. Til sidst skæres gelænderet af i den rette længde, og enderne proppes af. Justeringsmulighederne betyder, at gelænderet kan tilpasses taghældninger fra 35 til 53 grader.

www.goerdetselv.dk

49


Det indvendige færdiggøres Brystningshøjde minimum 110 cm

Spær

1 Fantasien skal i sving, når nichen bygges. Vi skal skabe et skelet, som lysninger og vægge kan anbringes på. Ofte kan gulvet forlænges ud i nichen, men på grund af et ventilationsrør hæver vi det et trin.

Lysningspanel

Dampspærre Lægteskelet

Ventilationsrør

Isolering

Dampspærre

Forhøjning af gulvet

Isolering og paneler skal på plads. Det vil altid være individuelt, hvordan de indvendige lysninger m.v. skal klares. Hos familien Andersen udgør et ventilationsrør på gulvet (tidligere i skunken) en udfordring. Løsningen bliver en lille forhøjning af gulvet, som samtidig sikrer en optimal udsigt. Tilbage er blot at bygge et lægteskelet til isoleringen, fylde mineraluld i hulrummene, lægge en dampspærre og beklæde det hele med paneler. I dette tilfælde er lysningspanelerne lavet af krydsfinér. Lysningspanelerne kan også købes færdige hos Velux.

Det har vi brugt

TIPS

1 Velux Cabrio tagaltan med sidelys Fås i klarlak og hvid. Den hvide er cirka 2000 kroner dyrere.

Pæne samlinger Jan må dele lysningspanelerne i siderne i to dele, fordi pladen ikke er stor nok. For at få en glat overgang skruer han en stump plade på bagsiden af den ene del, så de to dele kan samles med den som underlag. På den måde ligger de to plader plant i forhold til hinanden, og Jan undgår en kedelig og afslørende kant i samlingen. Er der alligevel en kant, kan du evt. fuge ud inden maling.

Pris: 30.000 kr. inkl. inddækninger. Materialer til lægter, isolering, undertagskrave, gulv m.v.: Pris: Cirka 2400 kroner. Her kan du få tagaltanen: Velux Danmark A/S, tlf. 45 16 45 16 oplyser nærmeste forhandler. www.velux.dk.

50

5 De sidste hulrum fyldes med mineraluld eller anden isolering. Mineralulden her skæres lidt på overmål, så den holder sig selv på plads og blokerer for luftstrømme.

7 Lysningspanelerne skæres ud af en 12 mm krydsfinérplade, så de også dækker af ind mod skunken. Det lille trin op i nichen er blevet fremhævet med en 30 mm limtræsplade af mahogni. Gør Det Selv • 5/2005


2 De nye vægge isoleres på linje med resten af taget. Her ses klart de tre planker, der skal bære det hævede gulv. OBS! Gulvet må kun hæves, så brystningshøjden er minimum 110 cm. Det er et lovkrav!

3 Fugen rundt om vindueskarmene fyldes og tætnes med isoleringsmateriale. Her er Henning ved at trykke en skumliste fra Velux på plads i fugen.

4 Med afstandklodser korrigerer Jan og Jan skelettet, så det flugter helt præcist med de spor i karmen, som lysningspanelerne anbringes i, vandret foroven, lodret i øvrigt.

6 Dampspærren skal forhindre indeluften i at trænge ud i isoleringen, hvor den kan kondensere. Den klæbes fast i sporet til lysningen og klemmes tæt til væggen.

8

Klap op og klap ud – Henning Andersen og Jan Elektriker nyder udsigten fra den nye altan efter endt arbejde. Det var noget mere kompliceret, end de regnede med.

Midtersprossen dækkes af, først fra siderne og til sidst med en plade på forsiden, så Jan undgår pladekanter ud mod rummet. Kanterne ud mod skunk og skråvægge dækkes af med lister. Nu skal der bare males. Gør Det Selv • 5/2005

www.goerdetselv.dk

51


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.