Vegetarisk Starter Kit

Udgivet af: Anima - foreningen for alle dyrs rettigheder

Der er mange gode grunde til at blive vegetar eller veganer. Vegetarer og veganere lever sundere, forurener mindre og vigtigst af alt -reducerer dyrs lidelse.

Vegetarer og veganere spiser ikke nogen former for dyr.

Veganere vælger også at boykotte æg og mælkeprodukter pga. de forhold, dyrene lever under i produktionen.

HvAD, hvorfor og hvordan?

Det vi spiser, sender et stærkt signal om vores etik og syn på verden. Ved ikke at købe kød, æg og mejeriprodukter foretager man en stærk manifestation mod dyremishandling, boykotter dyrefabrikker og støtter produktionen af dyrevenlig mad.

Det budskab, som du hermed sender til andre, hjælper til at skabe et mere humant samfund.

Som Martin Luther King sagde: Tiden er altid moden til at gøre det, som er rigtigt.

Tillykke!

Du er godt i gang med at træffe en af de bedste beslutninger for dig selv, dyrene og vores planet. I dette starter kit findes al den information, du kunne ønske dig om vegetarisme, fra ernæring og filosofi til opskrifter og produkter. Kort sagt alt det, du får brug for at vide, når du starter et spændende nyt kapitel som vegetar.

Beretningen om de moderne dyrefabrikker er en ubehagelig historie. Det er historien om, hvordan menneskelig egoisme og grådighed har reduceret dyr til at blive betragtet som maskiner og varer i de store industrilandbrug. Hvordan slutningen på historien skal være, er dog op til dig.

I modsætning til mange andre problemer vi som samfund ønsker at løse men ikke ved, hvad vi skal gøre ved, så kan alle være helte for dyrene -- ved ikke at spise dem.

Hver dansker spiser i gennemsnit 85 dyr hvert år. Det betyder, at en enkelt vegetar i løbet af sit liv redder tusinder af køer, grise, kyllinger, fisk og får fra et trøstesløst og lidelsesfuldt liv i dyrefabrikkerne.

Formand

Animas holdning: En resultatbaseret tilgang Som vegetarer er det ligeså vigtigt, hvad vi gør, som hvad vi ikke gør. Derfor forsøger vi at maksimere det gode, som vi kan gøre og ikke bare at undgå en liste ingredienser. I stedet for at bruge penge på at udskifte et par brugbare lædersko man købte, inden man blev vegetar, vil vi hellere give økonomisk støtte til at sprede vegetarisme fx ved at bruge penge på at trykke hæfter som dette.

Ikke bare hvad vi undgår På et tidspunkt vil du måske beslutte dig for at undgå alle animalske produkter. Men ser man godt nok efter, så er der små mængder animalske ingredienser i mange ting. F.eks i cykler (animalske fedtstoffer brugt i vulkanisering af gummidæk) og bøger (fiske- og benmel i lim til indbinding).

I sidste ende betyder det at leve med medfølelse ikke at undgå en liste med bestemte ingredienser.

Derfor understreger vi altid, at essensen i at være vegetar er at arbejde for at stoppe mishandling af dyr. Alle skridt fra at spise mindre kød til at være veganer er værdifulde.

At tale med andre Når en ny vegetar prøver at dele sin viden om dyrs forhold, bliver han eller hun ofte overrasket over, at familie og venner ikke blot

viser modvilje over for vegetarisme men også ofte reagerer med latterliggørelse eller vrede. Men for at ændre verden må vi lade den empati og medfølelse, som vi har for dyr, være stærkere end den smerte og vrede, som vi føler over den måde, de bliver udnyttet på.

Medmindre ikke-vegetarer respekterer og beundrer os (i modsætning til at finde os kolde og fordømmende), vil de ikke være særlig interesserede i vegetarisme.

I stedet for at forvente at andre skal forandre sig med det samme, så har vi brug for at være forstående og give alle tid til at overveje, hvad der egentlig sker i dyrefabrikker i et tempo, der passer til deres unikke situation. At brænde broer med vrede bekræfter kun det stereotype billede af vegetarer som værende fjendtlige ekstremister.

tips til nye

Det betyder ikke, at dyrs lidelser ikke skal tages alvorligt. Det er vigtigt, at man forklarer, hvad man føler. Så længe du viser respekt for andre, så vil dit eksempel på vegetarisme og den viden du deler være et forbillede, der kan inspirere andre til at blive vegetarer.

Vi vil gerne opmuntre folk til at læse hæftet ‘Du kan stoppe dyremishandling’ for at lære om dyrenes situation. Men du behøver ikke at være et omvandrende leksikon og kende alle fakta for at tale med andre om dyrenes forhold. Den mest enkle grund til at være vegetar kan være den vigtigste: “jeg ved, at jeg ikke ønsker at lide, og derfor ønsker jeg ikke at forårsage lidelse.”

Om at være vegetar Det vigtigste redskab, som du har i forsøget på at opnå retfærdighed, er dit positive og oprigtige eksempel. Ser man på langsigtede forandringer i samfundet, er det åbenlyst, at vi alle med vores eksempel, holdning og handling forandrer verden. At leve med medfølelse som vegetar er en bekræftelse på livet, en vej til tilfredsstillelse og glæde. Det er oplagt at tage disse positive sider af vegetarismen til sig og viderebringe dem til andre.

vegetarer 1 2 3

Læg vægt på det positive.

Fokuser på alle de nye madretter, som du opdager og ikke de ting, du ikke længere spiser. Mange vegetarer finder en helt ny verden af smag, når de går på opdagelse. (Se side 12-13 for delikate opskrifter).

Giv ikke op!

For nogen er det en hurtig beslutning at blive vegetar. For andre er det en proces med mange skridt. Bliv ikke frustreret, hvis du ikke kan tage alle disse skridt på en gang. Alle medfølende og dyrevenlige beslutninger, du træffer, sender et signal til dem omkring dig og til landbruget om, at du ikke støtter dyremishandling. Bliv ved med at spise mere vegetarisk ... du gør en forskel.

Sammen er sjovere At møde andre dyrevenner, der deler dine holdninger, kan hjælpe med at bekræfte dit valg om at stoppe med at spise dyr. At deltage i arrangementer til støtte for dyr, vegetariske foreningers sociale arrangementer og at tilmelde sig mailinglister og communities på nettet kan være en fantastisk måde at møde andre medfølende mennesker.

grøn mad

skridt for skridt Prøv at spise vegetarisk 3 dage om ugen de første to uger. Erstat et par ingredienser fra dine yndlingsretter for at gøre dem vegetariske.

Kan du ikke få nok spaghetti med kødsovs? Overdæng din yndlingspasta med tomatsovs og kom sauterede hvidløg, champignoner og peberfrugter i for et ekstra kick. Elsker du tacos med oksekød? Erstat oksekødet med tekstureret sojaprotein (se www.vegoland.dk for produktinformation) og guacamole i stedet for cremefraiche. Kom hakkede grøntsager samt løg og tomater på og voila! Du har nu en lækker ret, der bare venter på, at du tager den første bid. At lave simple erstatninger i dine yndlingsopskrifter er en nem måde at blive vant til at spise vegetarisk.

Prøv nu at lægge to ekstra dage til, så du er vegetar 5 dage om ugen i 2 uger.

Køb nogle nye produkter fra en helsekostforretning og bliv kreativ i køkkenet. Hvis du har brug for hjælp til at finde en delikat opskrift, så kig på vores hjemmeside, hvor der er links til opskriftsider med tusinder af gratis opskrifter. Hvis du foretrækker at spise ude, så prøv at besøg din yndlingsrestaurant og bestil en vegetarisk ret eller besøg en dyrevenlig restaurant og prøv noget nyt og spændende. Det har aldrig været nemmere og mere belejligt at nyde lækker vegetarisk mad.

Mange folk der stopper med at spise dyr oplever, at dette giver dem en ny dybde i deres forhold til alle levende væsner, når de ikke længere kun ses som en ressource til mad.

Nu har du næsten været vegetar i en hel måned. Tillykke! Ved at slutte din uge med yderligere to vegetariske dage, så har du klaret det! Giv dig selv et klap på skulderen. Du skaber en fantastisk positiv forandring for dyrene og dig selv!

mød dit kød

MALKEKØER

GRISE

FJERKRÆ

Konkurrencen om at producere kød, æg og mejeriprodukter så billigt som muligt har ført til, at landbruget betragter dyr som produkter og salgsvarer. Den globale tendens er, at smålandbrug erstattes af dyrefabrikker -- store lagerhaller, hvor dyr holdes indespærret i trange båse eller overfyldte stalde.

I Danmark opdrættes stort set alt fjerkræ i dyrefabrikker. Under de trange og stressende forhold hakker hønsene ofte på hinanden. For at undgå hakkeri skæres op til 2/3 af hønsenes næb af med en rødglødende kniv, hvilket medfører voldsomme smerter i ugevis.

Nogle høns er ikke i stand til at spise efter afnæbningen og sulter ihjel.

Dyrene står i deres egen afføring og dampene irriterer deres åndedrætsfunktion. Dette forårsager bl.a. øjeninfektioner og åbne sår. Kyllinger vokser i dag 250% hurtigere end for 40 år siden pga. intensiv avl. Dyrenes skeletter kan ikke følge med, og mange udvikler derfor deforme knogler med smerter og gangbesvær til følge.

Grise i dyrefabrikker lever på cementgulve i overfyldte stalde. Efter at have født fikseres søer i smalle båse, hvor de ikke kan vende sig om. En almindelig gris på 110 kg har kun 0,65m2 at bevæge sig på.

Ligesom kyllinger er grise avlet til at vokse så hurtigt og til en så enorm størrelse, at mange dårligt kan gå. Griseunger får fjernet tænder og halen klippet af.

Hangrise kastreres uden bedøvelse.

Dyrefabrikkerne er nødt til at gøre det, fordi grisene er så stressede og elendige, at de kæmper og bider hinanden, mens de bliver opdrættet til at dø. Grise slagtes efter få måneder, men alligevel er mange allerede syge og holdes kun i live med antibiotika.

En kos naturlige levealder er 20-25 år, men alligevel slagtes de, når de er 5-6 år gamle, fordi deres mælkeproduktion begynder at falde. Derfor er der en direkte sammenhæng mellem mælkeprodukter og slagtning af køer. Avl for at øge køers mælkeydelse har resulteret i, at dyrene udvikler mange smertefulde sygdomme, såsom lammelse og yverbetændelse.

Mellem hver malkeperiode gøres koen gravid, og kalven tages fra koen kort efter fødslen. Herefter goldes koen. Det vil sige, at man ikke malker koen, selvom den har mælk i sit yver. Agronom Mette Olaf Nielsen forklarer om goldning, at: “en højtydende malkeko skal stå med op til 25 kg mælk i yveret, som skal nedbrydes og reabsorberes i kroppen, hvilket må være meget smertefuldt.”

Landbrugsdyr er i realiteten ikke beskyttet af dyreværnsloven, og de fleste paragraffer omtaler ikke de mest almindelige arbejdsrutiner i landbruget. Dette gælder bl.a. kastration, afskæring af horn, afnæbning og halekupering, som ofte bliver udført uden bedøvelse.

I dyrefabrikkerne behøver landmænd ikke at behandle dyrene godt for at tjene penge. Bernhard Rollin, ph.d, forklarer, at ”det bedre kan betale sig at sætte et større antal fugle i hvert bur, selvom dyrene får det dårligere”.

Dyrene tager mere på, fordi de ikke har mulighed for at bevæge sig, og det betyder flere penge til landmanden. Samtidig lider dyrene pga. indespærrelsen. Rollins opsummerer logikken således: “Kyllinger er billige, bure er dyre.” I en artikel der anbefaler, at man reducerer pladsen fra 0,75 til 0,5 m2 pr. gris, skev landbrugsbladet National Hog Farmer: ”At sammenstuve grise betaler sig“.

Hvis slagterier havde glasvægge, VILLE ALLE VÆRE VEGETARER ...

Selvom dyrene overlever industrilandbrugene og transporterne, bliver de alle slagtet i sidste ende -uanset om de er opdrættet i dyrefabrikker eller som fritgående dyr.

Mange stopper i landbruget, fordi de ikke kan holde dyrenes forhold ud. Her taler to tidligere arbejdere i landbruget ud:

Den hårdhændede behandling på industrilandbrugene, under transport og på slagterier skader mange dyr. F.eks. slagtes ca. 22 mio. grise årligt i Danmark, hvoraf ca. 8 mio. får sygdomsbemærkninger på slagteriet.

“Jeg har været med til at holde et får nede, mens det fik halsen skåret over. Det er en ulovlig slagtemetode, men jeg tror der er mange, som gør det. Men altså bare den oplevelse af at være med til virkelig at holde et dyr nede og mærke det kæmpe imod, og så at man skærer halsen over på det og bare ser det forbløde og dø og skrige -- det har sat sig fast ...

Dyreetisk råd bemærker, at “ved bedøvelse af slagtekyllinger og ænder forekommer det jævnligt, at dyr kommer op af bedøvelseskarret tilsyneladende ved fuld bevidsthed.“ Der er betydelig diskussion om, hvorvidt bedøvelse gør fuglene bevidstløse. Det er muligt, at stødet blot er en ”voldsom smertefuld oplevelse”.

Danske dyrlægers fagtidskrift beskriver, at bedøvelse af fjerkræ i elektrisk vandbad med efterfølgende automatisk overskæring af dyrenes hals er problematisk “... idet nogle af dyrene kan passere forbi uden at være ordentligt stukket, således at de ikke afbløder og dør, men vågner op, inden de nedsænkes i skolde-karret“. Således bliver dyr kogt levende.

Der skal meget til for, at man vover at springe af en lastbil i fart. Dette valg traf grisen Lily dog, da hun stod på en dyretransport med kurs mod slagteriet. En dyreven, der kørte i en bil bagved, så hvad der skete og besluttede sig for at sikre Lily et godt hjem.

Hun kom til dyrehjemmet Farm Sanctuary, og nu daser hun i solen og leger med de andre grise.

Jeg blev vegetar få uger efter og kommer aldrig til at spise kød igen. Hvis man har den viden, om hvad der foregår i landbruget, og man fortsætter med at spise kød, så har man ikke forstået hvad det er, der sker.

Hvor mange mon ville kunne se en ko eller gris i øjnene og dræbe den bagefter?”

- Jesper, 22 år

“Jeg har oplevet en fodermester der påstod, at det ikke gjorde ondt på grisene.

Han mente, at en gris hyler op, bare man kigger på den. Jeg har også set en so, der havde jokket på en smågris -- den lille gris havde åbent benbrud, den var kold og bange. Heller ikke her bliver de behandlet humant. Man bliver bedt om at tage dem i bagbenene og derefter svinge dem i gulvet, hvorved man knuser kraniet på dem, og DET foregår alle steder. Dyrene får ikke lov til at være dyr, de fungerer nærmest som en slags fødemaskiner for landmændene. Jeg kan fortælle om mange uhyrligheder fra bare én stald.”

- Lasse, 24 år

FILOSOFI

SPECIESISME OG DYRERET Hvad er rettigheder?

Som samfund anerkender vi basale menneskerettigheder i forhold til liv og krop. Vi betragter disse rettigheder som “umistelige”-- det vil sige, at ingen må tage dem fra os. Mennesker tildeles rettigheder over deres liv, fordi de fleste har en stærk vilje mod at dø og bliver bange, når deres liv trues. Mennesker tildeles rettigheder over deres egen krop, fordi de kan føle smerte, hvis deres krop lemlæstes, og frustration, hvis de spærres inde i længere tid.

Fordi vi som samfund forstår, hvor forfærdelig den slags lidelse er, prøver vi at beskytte os mod dem, som måske vil slå ihjel, lemlæste eller indespærre uden at tage hensyn til de fordele, som de kan opnå ved at gøre det.

SKAL DYR BESKYTTES?

HVIS DIN HUND SMAGTE SOM GRIS, VILLE DU SÅ SPISE DEN?

Baseret på almen fysiologi og adfærd kan man roligt sige, at hvirveldyr også oplever frygt, når deres liv trues, smerte, når deres krop lemlæstes og kedsomhed og frustration, når de spærres inde i længere tid. Hvorfor har dyr så ingen rettigheder?

Der er et skizofrent element i vores forhold til dyr, hvor følsomhed og brutalitet lever side om side. Halvdelen af de danske hunde får julegaver, mens grise, der er langt klogere end hunde, lever miserable liv og dør for at tilfredsstille noget så simpelt som vores smagsløg.

I forbindelse med spørgsmålet om man skal tage moralsk hensyn til dyr, skrev filosoffen Jeremy Bentham: “Spørgsmålet er ikke, kan de ræsonnere? Heller ikke kan de tale? Men derimod kan de lide?” (Fra ‘An Introduction to the Principles of Morals and Legislation’, 1789). For dem, der er i stand til at lide, er det graden af lidelse og ikke hvilken art, de tilhører, der burde være gældende. Ligeledes bør det gælde, at hvis et individ ønsker at leve, skal dets liv respekteres.

Er det rimeligt, at nogle dyr skal lide og dø, bare fordi de ikke er kæledyr?

Hvordan kan vi som moralske væsener retfærdiggøre at lade dyr lide, når alternativet er et så simpelt som at vælge vegetariske produkter i supermarkederne?

Dyr viser, at de værdsætter deres liv og frihed i deres kamp mod at blive spærret inde og slået ihjel. Det at frarøve dem liv og frihed gør dem fortræd på mange af de samme måder, som et menneske gøres fortræd, når det frarøves livet eller friheden.

Eftersom dyr kan føle smerte og har et stærkt ønske om at leve, skulle de så ikke også have basale rettigheder til deres liv og krop? Hvordan kan vi da som individer, der er i stand til at handle moralsk, retfærdiggøre udnyttelse og slagtning af dyr?

Speciesisme

Speciesisme betyder, at man diskriminerer et individ på baggrund af den art, det tilhører og ikke behandler det efter de egenskaber, det har (såsom evnen til at lide). En speciesist synes ikke, at dyrs lidelse er vigtig alene af den grund, at de er dyr. Ligesom en racist mener, at mennesker af en bestemt race er mindre værd alene pga. deres hudfarve.

Speciesisme er diskrimination, men tankegangen er udbredt. At give rettigheder, afhængigt af hvilken art individer tilhører, er ligeså irrationelt som at basere rettigheder på hudfarve eller køn. Alle disse kategorier, ved vi i dag er genetisk bestemt. Så for at forsvare speciesisme må man kunne svare på følgende spørgsmål: Hvis rettigheder skulle gives på basis af gener, hvorfor skulle grænsen så trækkes ved arter (Homo Sapiens) og ikke ved race (europæer), orden (pattedyr) eller rige (hvirveldyr)?

Ligesom gener bestemmer øjenfarve, hudfarve osv., hvilke gener bestemmer så rettigheder?

Læs mere på om etik på www.anima.dk

Vil du læse mere om dyreetik?

Af litteratur kan anbefales: “Animal Liberation” af Peter Singer “The Case For Animal Rights” af Tom Regan “Unlocking the Cage” af Stephen Wise “Dominion” af Matthew Scully “Meat Market” af Eric Marcus

Du kan finde de fleste bøger på: www.animashop.dk og læse uddrag og anmeldelser i Animas artikelsektion på: www.anima.dk/artikler.htm

SPØRGSMÅL & SVAR

Lider planter ikke også?

Selvfølgelig kan planter reagere på stimuli i deres miljø. Men der findes ingen beviser for, at planter føler smerte.

Grøntsager besidder hverken perifære nerver, som kan registrere at der bliver skåret i dem, eller et centralnervesystem, som kan opsamle signaler og omsætte dem til en smertefølelse.

Hvis vi ikke spiser dyrene, vil de så ikke overbefolke jorden?

Vi slår ikke dyr ihjel og spiser dem for at redde dem fra at dø en naturlig død.

Vi opdrætter dyrene med det formål at dræbe og spise dem. De vil derfor ikke blive født til et liv med lidelse, når vi holder op med at opdrætte dem.

Andre dyr spiser hinanden.

Hvorfor må vi ikke spise dyrene?

Rovdyr i naturen dræber dyr af nødvendighed. Gjorde de ikke det, ville de ikke overleve. Vi dræber andre dyr som et bevidst valg, selvom vores kroppe på ingen måde behøver kød. Faktisk har mange undersøgelser vist, at en vegetarisk kost uden meget fedt er sundere end en kost, som indeholder mange animalske produkter.

Er vegetarisme ikke dyrt?

Der er intet, der nødvendigvis er dyrere i en vegetarisk livsstil (bønner og ris er billigere end bøf og gris). I mange fattige dele af verden lever befolkningen hovedsagligt vegetarisk, da dette er det billigste.

DU KAN ÆNDRE VERDEN

Du er et levende eksempel på, at folk forandrer sig, og at det nytter at påvirke andre mennesker.

Nogle er naturligvis mere modtagelige end andre, og der er ingen grund til at bruge kræfter på dem, som viser stor modstand. I stedet for at diskutere med din familie igen og igen, så brug tiden på at dele folderen ´Du kan stoppe dyremishandling´ ud på en skole. Her når du en masse unge, der stadig tænker frit og er villige til at lytte.

Der findes tusinder af mennesker, som lige nu er villige til at blive vegetarer, men aldrig har fået den information, som vil gøre udslaget. Det er disse mennesker, vi skal nå, i stedet for at bruge tid på dem, som ikke vil lytte.

Det er fint, at du ER vegetar, men fortæl ikke mig, hvad jeg skal gøre.

Forestil dig en person, der sagde, “Hvis du ikke vil tæve din hund, så er det fint, men fortæl ikke mig, at jeg ikke skal tæve min“. Vi har alle retten til at mene, hvad vi vil -- men ikke til at behandle andre, som vi vil -- særligt når det gælder de som er svagere end os selv. Hvis vi er ansvarlige for at skade andre, så har folk enhver ret til at bede os stoppe.

Hvad med frilands og økologiske kødprodukter?

En frilandsgris (gylt) skal have 0,75m2 udendørs areal. Friland er altså ofte ikke så frit endda. Således kommer økologiske slagtekyllinger født i vinterhalvåret typisk aldrig udendørs inden de køres til slagtning, hanekyllinger kasseres stadig i ægproducerende anlæg, hvor de dræbes ved at blive kastet i en stor blender, og frilandsgrise opvokser på betongulv, efter de er 8 uger gamle. De dyr, der opdrættes på kommercielle frilandslandbrug anses stadig som ting og varer, og derfor bliver de udsat for brutal håndtering, dyretransporter og slagtning.

“Tvivl aldrig på, at en lille gruppe af betænksomme og dedikerede mennesker kan forandre verden.

Det er i virkeligheden de eneste, som nogensinde har gjort det.”

- Margaret Mead

Mulighederne for at hjælpe dyr og skabe en mere human verden er utallige og begrænses kun af vores kreativitet.

Til højre står en række velafprøvede ideer til, hvordan du kan være med til at ændre verden .... et skridt ad gangen.

Hvis du kan afse bare 1 eller 2 timer om ugen, vil dit arbejde gøre en stor forskel og redde mange dyrs liv.

Vis fx andre, hvordan dyrene lever. Et billede siger mere end 1000 ord, og vi kan låne dig de film, du har brug for. Mail links til de film, der findes på vores side, til folk du kender eller post links på nettet.

Efterlad et spor af brochurer Gå aldrig forbi en opslagstavle uden at sætte et flyveblad op.

Efterlad materiale i venteværelser, caféer og andre steder, hvor folk har tid til at læse.

Uddel flyers Brug 1 time om ugen på at dele materialer ud.

Skriv læserbreve Følg med i din lokalavis og skriv læserbreve til den. Skriv fx om kyllinger til påske og grise til jul. Nævn gerne Anima og vores hjemmesider.

Hvad deler jeg ud & hvor får jeg fat i det?

Anima forsyner dig med alt det materiale, du kan bruge -- helt gratis.

Klik ind på materialesektionen på anima.dk og bestil det du skal bruge på 2 min.

Ligesom alle dyr, der udnyttes til kød, mælk og æg, bliver de slagtet efter meget kort tid i forhold til deres normale levealder.

HVORFOR SKULLE MENNESKER OFRE DERES BEKVEMMELIGHED FOR ET DYRS SKYLD? Vi hævder, at vi er moralske væsner, der ikke udelukkende handler for at tilfredsstille egoistiske impulser. Vi ønsker ikke at leve i et samfund, hvor mennesker uden begrænsninger gennemtvinger deres ønsker med magt, hvor den stærke kan udnytte de svage, hvis det er “belejligt” at gøre det.

Magt giver ikke ret.

anima.dk/materialer/materialer.htm

Find flere tips til at blive aktiv på forummet på anima2.dk - her kan du også finde andre aktive nær dig.

anima2.dk/forum

anima2/forum.dk Som nystartet vegetar dukker der tit mange nye spørgsmål op og dine venner og familie kommer sikkert også til at spørge dig om ting, du ikke lige har svar på. Frygt ikke - der er et godt svar til ethvert spørgsmål!

På siden anima2.dk/forum finder du Animas ungdomsforum - og med flere hundrede aktive brugere er det Danmarks største netværk for unge vegetarer og dyreretsaktivister.

Her kan du stille alle mulige (og umulige) spørgsmål og folk er altid flinke til at hjælpe med at finde svar på det du søger.

At blive vegetar kan være en stor omvæltning for ens familie og specielt for dine forældre, hvis du er ung. Men følger du vores råd, behøver det ikke give nogen konflikt.

Som faste brugere på forummet findes både en biolog og en ernæringsekspert, så du er også sikret solide svar hvis du har nogen, der falder inden for den kategori.

BESØG ANIMASHOP.DK På animashop.dk finder du flotte t-shirts, cool badges, hættetrøjer, opskriftshæfter, keyhangers, bøger og mange andre spændende ting.

Gør din holdning klar med et af de mange designs. Alt salg går til arbejdet for at hjælpe dyrene.

Dine forældrer er sikkert bekymrede for din sundhed, så det er vigtigt, at du beviser, at du kan tage ansvar for at spise fornuftigt og varieret.

Sæt dig ind i tingene, så vil du også blive taget alvorligt.

Du kan også hjælpe med at lave mad og købe ind, så andre i din familie også kan smage lækre vegetariske opskrifter, og dit valg om at følge en medfølende kost ikke giver ekstra arbejde. Er man villig til at gøre en indsats, vil andre respektere det. Samtidig er det også vigtigt at vise gensidig respekt.

Du kan læse mere om at tale med ikke-vegetarer på side 3.

Restauranter Næsten alle restauranter har i dag en eller flere vegetarretter på menukortet. I de større byer finder du også restauranter der specialiserer sig i vegetarisk mad. Selv dem, der ikke har, er som regel glade for at lave en spændende vegetarret til dig.

På hjemmesiden www.vegoland.dk kan du se et vegetarisk Danmarkskort.

vegoland.dk

forældre at tale med

Læs om andre unges erfaringer og få hjælp på Animas ungdomsforum, som du finder på adressen: www.anima2.dk/forum

opskriftsforum

Vidste du, at alle lande har deres helt egne spændende opskrifter?

Der er bogstaveligt talt tusinder af opskrifter at udforske som vegetar, så dine smagsløg behøver aldrig mere kede igen!

Vi har gjort det let at finde inspiration og inspirere andre med vores opskriftsforum på siden vegoland.dk Surf opskrifter helt enkelt og gratis og opret dig som bruger og del dine egne yndlingsopskrifter med alle de andre besøgende.

lækre opskrifter På disse sider finder du inspirerende opskrifter til et vegetarisk eventyr for dine smagsløg. At lave vegetarisk mad er et spørgsmål om vane, og vi giver dig her en forsmag på sundhed og spænding i køkkenet.

Her er der altid nye ingredienser at udforske og et arsenal af klassiske retter fra hele verden, som intet andet køkken kan hamle op med.

Hvis intet andet er nævnt, er opskrifterne beregnet til 4 pers.

pesto med PasTASKRUER

300 g nye kartofler (i terninger) 150 g grønne bønner (haricots verts), skåret i tredjedele

225 g broccolitoppe 375 g pastaskruer 2 tomater, i mindre stykker 25 g pinjekerner, ristet på panden i få min. uden fedtstof salt og friskkværnet peber Til pestoen (køb den evt. færdiglavet): 25 g friske basilikumblade, hakket 10 g friske mynteblade, hakket 2 fed hvidløg, presset 1 spsk dijonsennep 25 g pinjekerner 60 ml extra jomfru olivenolie saft fra 1/2 citron Lav pestoen: Purér basilikum, mynte, hvidløg, pinjekerner, olie og citronsaft i en blender. Krydr og sæt til side. Kog de nye kartofler i en gryde med salt (ca. 12 min.), til de er færdige, og damp bønner og broccoli i ca. 3 min. Kog pastaen i en stor gryde efter anvisning på pakken. Hæld vandet fra, men gem 1,5 dl af kogevandet. Kom dette vand og pastaen tilbage i gryden sammen med kartofler, bønner, broccoli, pesto og krydderier, og rør, indtil det er godt blandet. Varm over lav varme i 1-2 minutter og rør så tomaterne i.

Server med ristede pinjekerner.

HumMus

BØNNEBURRITOS

200 g udblødte, kogte kikærter eller 2 ds.

1 spsk tahin (sesamsmør) saften fra 1 citron 1-3 fed hvidløg

1 ds. kidneybønner (gerne i chilisauce), skyllede og afdryppede 1 ds. tomater 1 hakket rød peber

3 spsk (eller mere) olivenolie salt, spidskommen og evt. persille eller sesamfrø

1 tsk chilipulver 1 tsk hvidløgspulver, spidskommen og oregano tabascosauce, efter smag 4 tortillas Du kan peppe retten op med grøntsager såsom stegt squash, peberfrugt og majs.

Spis frisk avocado til.

Kikærterne pureres sammen med alle ingredienserne i en blender/foodprocessor.

Vand tilsættes, til konsistensen er letflydende.

Bruges som pålæg, dip eller serveres med lidt olie på toppen til pitabrød eller fladbrød.

Tomatsuppe 6 friske tomater eller 2 ds. tomater 1 finthakket rød peberfrugt 1 stort finthakket løg 2-4 fed hvidløg chili og/eller paprika 5 dl bouillon salt og peber Løg, hvidløg, tomater og peberfrugt svitses i olie, sammen med chili og paprika. Bouillon tilsættes, og det koger i ca. en halv time.

Suppen blendes og serveres med brød. Tilsæt evt. soltørrede tomater.

GRØN ToFU WOK 1 pakke tofu naturel (300 g) champignoner porre peberfrugt broccoli courgette olivenolie soyasauce, salt og peber Skær tofuen i tern samt svampene og grøntsagerne i mindre stykker. Steg alt i en wok el. en stor stegepande i en del olie, indtil grøntsagerne er tilpas bløde (lad det ikke stå for længe!). Tilsæt soya, salt og peber, og server med ris.

Kom bønner, tomater, peberfrugt og krydderier i en gryde og bring i kog. Skru ned til medium varme og lad det simre uden låg i 5 min, rør indimellem. Flyt kasserollen fra varmen og mos bønnerne let med bagsiden af en træske, gaffel eller kartoffelmoser. Fordel saucen på de 4 tortillaer ved at lægge den i en stribe langs den ene side, lidt fra midten.

Tilsæt din yndlingspynt (salat, tomat, oliven, løg, avocado, frisk koriander, etc.) og rul tortillaen rundt om fyldet.

SpinatPizza 2 dl vand 25 g gær 1½ spsk olivenolie ½ tsk salt 2 dl grahamsmel ca. 3 dl hvedemel Fyld: 1 tomat 2 dl spinat 1 løg 1 peberfrugt 1 dl svampe Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt olie og salt. Ælt grahamsmel og det meste af hvedemelet i og sørg for, at dejen bliver smidig. Lad den hæve tildækket i ca. 30 min.

Udrul dejen og læg fyldet ovenpå. Bages i ca. 20 min. ved 220 grader. Strø basilikum el. oregano over.

LASAGNE 8 lasagneplader evt. rasp Tomatsauce: 200-300 g tofu (kan udelades) 2 revne gulerødder 250 g finthakkede champignoner 2 ds. hakkede tomater 1 stort finthakket løg 2 spsk olie, til stegning 2 fed hvidløg timian, oregano og basilikum salt og peber Evt. flere grøntsager, fx squash, aubergine, spinat og soltørret tomat Bechamelsauce: 3 dl sojamælk 2 spsk olie 25 g hvedemel 1/4 revet løg revet muskatnød 1 stykke gulerod timian 1 laurbærblad salt/peber Tomatsauce: Løg og hvidløg svitses i olien, tilsæt herefter smuldret tofu, champignon og gulerødder, som svitses i 5 min. Tomat tilsættes og saucen smages til med krydderier, salt og peber.

Chili Sin Carne 2 løg 2 peberfrugter 1 ds. kidneybønner i chilisauce 2 spsk olie 2 store fed hvidløg 1 spsk tomatpuré 2 tsk chilipulver 1 bouillonterning og salt Sautér løg og peberfrugt i olien i en kasserolle.

Tilsæt derefter bønner, hvidløg, tomatpuré, chilipulver, salt og bouillonterning. Lad det koge i 5 min. Andre grøntsager kan tilsættes efter smag.

Soja milkshake 250 ml sojamælk 1 banan skåret i stykker og derefter frosset 125 ml frossen frugt (prøv jordbær eller blåbær) 1 tsk ahornsirup (eller mere, efter smag) Kom alle ingredienser i en blender/food-processor og blend, indtil der ikke længere er store stykker frugt. Smag til med sirup.

Bechamelsauce: Varm sojamælken med løg, gulerod og timian og laurbærblad. Når blandingen koger, tag den af blusset, sæt låg på og lad den stå i 15 minutter. Si derefter mælken og gem den. Varm olie i en gryde og tilsæt mel. Rør over lav varme i et øjeblik, men lad ikke melet blive brunt. Tilsæt sojamælk lidt efter lidt og rør, indtil saucen bliver tyk. Kog saucen over lav varme i 5 min.

Fadet smøres med margarine, og der lægges skiftevis ét lag tomatsauce, lasagneplader og bechamelsauce i.

Der afsluttes med bechamelsauce. Slut evt. af med at drysse rasp på toppen.

Bages ved 225 grader i ca. 30 min.

NEM CHOKOLADEKAGE DEN BEDSTE CHOKOLADEMOUSSE 260 g silken tofu 1½ dl rørsukker 3/4 dl usødet kakaopulver 2 tsk vanilleessens/vanillesukker Hæld alle ingredienserne i en foodprocessor eller blender og rør, til blandingen er jævn, cremet og tyk. Smag evt. til med ekstra sukker/ vanillesukker. Afkøl i køleskab indtil servering.

3½ dl mel 2½ dl sukker 3 spsk kakao 2 tsk bagepulver 1 knivspids salt 4 spsk olie (gerne solsikke) 1 tsk vanille 1 spsk eddike ca. 2 dl vand Evt. 100 g hakkede valnødder De tørre ingredienser blandes i en skål. Tilsæt olie, eddike, vand og valnødder.

Hæld blandingen i en smurt kageform. Bag ved 175° C i ca. 35 min.

at være en

sund veganer

Af: Jack Norris, KlinisK Diætist

Introduktion: Om vegetarisk og vegansk kost Vegetarisme er sundt og beskytter mod mange af de sygdomme, som plager samfundet i dag.

Vegetarer lever i gennemsnit længere end kødspisere, da vegetarisme er en sundere livsstil.

Fødevarestyrelsen skriver om vegetarisk og vegansk kost: Videnskabelige undersøgelser tyder på, at vegetarmad nedsætter risikoen for kroniske sygdomme som fedme, hjerte-karsygdomme, forhøjet blodtryk, sukkersyge, visse former for kræft og nyrelidelser ...

Den amerikanske sammenslutning af diætister skriver om vegetarisme: En veltilrettelagt vegansk og laktoovo-vegetarisk kost er passende for alle stadier af livets cyklus, også under graviditet og amning. Tilstrækkeligt planlagt vegansk og lakto-ovo-vegetarisk kost dækker ernæringsmæssige behov hos spædbørn, børn og unge og fremmer normal vækst.

Uanset om man er kødspiser, vegetar eller veganer, er man nødt til at følge et par ernæringsmæssige retningslinjer, som har stor betydning for ens sundhed og velbefindende -- ikke mindst på længere sigt. Som vegetar og veganer er det fx vigtigt at spise nok kalorier, protein, calcium, D- og B12 - vitamin.

Kalorier: At indtage en passende mængde kalorier kan være en udfordring for en ny veganer. Et menneske, der spiser en almindelig vestlig kost, kender muligvis kun til veganske madvarer, der har et meget lavt indhold af kalorier (f.eks. salater, grøntsager, frugt). Hvis man kun spiser disse madvarer, bliver man sandsynligvis utilfreds og har lyst til at give op. Det eneste der kræves er dog, at

man finder en opskriftsamling på nettet eller låner en kogebog om vegansk mad, som giver viden og inspiration til ens nye madvaner.

Calcium: Fødevaredirektoratet anbefaler et indtag på 800-900 mg pr. dag for voksne og unge.

Protein: Nogle mennesker bekymrer sig om, hvordan en vegetarisk kost kan give os al den protein, som vi har brug for. Men som Fødevarestyrelsen skriver: “er [det] en udbredt misforståelse, at det er vanskeligt at få dækket sit behov for protein, hvis man spiser vegetarisk.”

Veganere, såvel som ikke-veganere, skal sikre sig at få et dagligt indtag af calcium og D-vitamin, da tilstedeværelse af D-vitamin er en forudsætning for, at calcium kan blive optaget i knoglerne. Fødevarestyrelsen skriver: “En vegansk kost kan udmærket dække kroppens behov for calcium, hvis kosten regelmæssigt indeholder fødevarer, der er rige på calcium.”

Faktum er, at du ikke behøver en doktorgrad i ernæring for at sammensætte en afbalanceret kost med vegetarisk mad. Man skal dagligt bruge 0,9 g protein/kg sund kropsvægt, så hvis du fx vejer 58 kg, skal du have ca. 52 g protein.

Man mente tidligere, at veganere var nødt til at kombinere særlige madvarer til hvert måltid for at få den rigtige balance af aminosyrer (proteins byggesten). Vi ved nu, at det ikke er tilfældet. Spiser man et tilstrækkeligt antal kalorier hver dag, hvoraf mange kommer fra plantebaserede fødevarer, som er rige på protein (se proteintabellen), får kroppen al den protein, den har brug for.

Imidlertid kan der godt være nogle veganere, som ikke får protein nok, men det kan man nemt lave om på ved at spise mere og vælge flere proteinrige fødevarer fra planteriget såsom bælgfrugter (bønner, linser, ærter mm.), nødder, kornprodukter, ris, sojaprodukter osv. fødevare Tofu Veg. pølse/burger Rugbrød Tekstureret sojaprotein Sojamælk Linser Jordnøddesmør Kikærter Havregryn Brune ris Hvide ris Fuldkornspasta

mængde 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g

protein (g) 14-20 10-30 6.5 50 3,5 25 25 20 13 8 6,8 12

Fødevare Sojamælk m. calcium Tofu* Figner, tørrede Sesamfrø Baked beans Hvide bønner (kogte) Broccoli (kogt) Mandler Grønkål Kikærter

Mængde 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g

Calcium (mg) 120 120-300 193 959 45 126 50 256 219 124

* Se på varefortegnelsen angående calcium-indhold

Det er fornuftigt fx at vælge sojamælk, som er tilsat calcium eller evt. tage et tilskud.

Sojamælk tilsat calcium indeholder ligeså meget calcium som komælk og desuden magnesium, som binder calcium til knoglerne.

Se ovenstående tabel for fødevarer med højt calciumindhold.

Nye studier har vist, at veganere har samme eller lidt mindre knogletæthed end ikke-veganere. Faktorer der kan sikre mod knogleskørhed er ● vægtbærende øvelser (fx løb, styrketræning) i løbet af hele ens liv (dette er en af de vigtigste ting) ● tilstrækkeligt indtag af calcium og D-vitamin, K-vitamin, protein og magnesium D-vitamin : D-vitamin kan være vigtigere end calcium for at sikre sunde knogler.

Vores kroppe danner selv vitaminet, når man opholder sig i solen. Mangel på D-vitamin i Danmark er ved at blive så stort et problem,

5 tips til sund ernæring 1. Spis rigeligt. Kalorierne skal komme fra forskellige grøntsager, bælgfrugter, kornsorter, frugter og fedt.

4. Sørg for at få tilstrækkeligt med calcium -- tag evt. et tilskud.

2. Tag et B12-vitamintilskud dagligt (hvis du er veganer eller spiser overvejende vegansk).

5. Hvis du er fysisk aktiv er det godt for din overordnede sundhed. Så gør let motion til en del af din hverdag.

3. Vær sikker på, at du får Omega-3 gennem din kost.

Steg din mad i rapsolie og spis en tsk hørfrøolie om dagen. at man har overvejet at tilsætte vitaminet til mel. D-vitamin er derfor også tilsat de fleste multivitaminpiller.

Jern: Den anbefalede dagsdosis er 9 mg for mænd og for kvinder, der ikke menstruerer.

Kvinder, som menstruerer, behøver 15 mg.

Vegetarer har ikke større sandsynlighed for at få jernmangel end ikke-vegetarer. C-vitamin gør det nemmere at optage jern, men skal spises ved samme måltid. Fx ved at drikke appelsinjuice sammen med cornflakes.

Jernrige fødevarer Cornflakes Müsli Pistachenødder Cashewnødder Tofu Kikærter Tørrede abrikoser Spinat Sojakakao Kakaopulver

Mængde

jern (mg)

100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g 100 g

5,0 3,5 6,7 6,0 1,9 6,4 6,0 4,5 1,2 11

kun behøver at indtage en lillebitte mængde B12 med års mellemrum. Faktisk tager det mange år at opbygge sådanne lagre, hvor man indtager mere B12, end hvad der dækker ens daglige behov. Mange mennesker har ikke sådanne lagre. Problemet løses let ved at tage et tilskud. Når ikke-vegetarer spiser animalske produkter, så spiser de også dette vitamin, som dannes af bakterier i dyrs kroppe.

Essentielle Omega-3 fedtsyrer: Disse fedtsyrer er vigtige for at bevare et sundt hjerte og blodomløb - og det er vigtigt at have en pålidelig kilde i sin kost. Vegetarisk mad med omega-3 fedtsyrer er bl.a. valnødder, blendede hørfrø, hørfrøolie, hampeolie, rapsolie og tilskud. Den letteste måde at dække behovet er med 1 daglig tsk hørfrøolie. eller 1 spsk blendede hørfrø.

Det hænder, at personer der skifter til en vegetarisk kost ikke får dækket deres behov og konsulterer en professionel diætist for at lægge en kostplan. Taler du med din læge, er det vigtigt at vide, at de fleste læger har en ringe viden om ernæring (de undervises under 30 timer i emnet på hele lægestudiet).

Derfor er de ofte påvirkede af de samme fordomme om vegetarisme som alle andre.

Der er aldrig nogen ernæringsmæssig grund til at spise kød, hvilket verdens toneangivende diætister er enige om. Så råder din læge dig til det, skal du have en anden læge og diætists mening.

Se opdateringer om veganisme og sundhed

på: www.veganhealth.org

Den vegetariske kostcirkel er en let og hurtig måde til at danne sig et overblik over, hvordan man skal spise. Denne kostcirkel er bygget op om det, der kaldes de tre fødevaregrupper: kornprodukter, grøntsager/frugter, og bælgfrugter (fx bønner, linser og peanuts).

B12-vitamin: Veganere skal tage et simpelt vitamintilskud af aktivt B12 for at dække deres daglige behov. Tang og tempeh er ikke tilstrækkelige kilder til B12 Nogle fortalere for veganisme understreger, at mennesker kun har brug for små mængder af B12, og at det kan lagres i kroppen i årevis.

Det er rigtigt, at på det tidspunkt, hvor de bliver veganere, er der nogle mennesker, som har nok B12 lagret i deres lever til at forebygge alvorlig B12 mangel i mange år. Alligevel fejlfortolker folk ofte dette til at betyde, at man

Spis flest kornprodukter meget frugt og grønt, en del sojamælk/bønner og lidt olie, nødder og frø.

Foto: Pekka Koskenvoima

VEGETARISKE OG VEGANSKE BØRN Den amerikanske sammenslutning af diætister skriver om vegetarisme: En veltilrettelagt vegansk og laktoovo-vegetarisk kost er passende for alle stadier af livets cyklus, også under graviditet og amning.

Tilstrækkeligt planlagt vegansk og lakto-ovo-vegetarisk kost dækker ernæringsmæssige behov hos spædbørn, børn og unge og fremmer normal vækst.

Læger & diætister

Vegetarisme og veganisme kan altså sagtens være en del af hele din familie. Men det kræver som med alt andet, at du sætter dig ind i de ernæringsmæssige krav, der er til en sund kost.

Anima anbefaler bogen: Becoming Vegan: The Complete Guide to Adopting a Healthy PlantBased Diet - skrevet af Brenda Davis, R.D. Her finder du alle facts om ernæring for både vegetariske og veganske børn.

Afsender: Anima Carit Etlarsvej 10, kld 1814 Frederiksberg C

Hvorfor skulle jeg bekymre mig om dyrs lidelser, når så mange mennesker i verden lider?

Peter Singer skriver i Animal Liberation:

“Smerte er smerte, og vigtigheden af at forhindre unødvendig smerte og lidelse bliver ikke mindre, fordi det væsen der lider, ikke er medlem af vores art. Hvad ville vi mene om en, der sagde, at “hvide kommer før sorte”, og at fattigdom i Afrika derfor ikke var et lige så alvorligt problem som fattigdom i Europa?

De fleste fornuftige mennesker vil forhindre krig, racemæssig ulighed, fattigdom og arbejdsløshed, problemet er, at vi har prøvet at forhindre disse ting i mange år, og at vi nu er nødt til at indrømme, at vi i det store og hele ikke ved, hvordan vi skal gøre det.

Til sammenligning vil nedbringelse

af ikke-menneskelige dyrs lidelser forårsaget af mennesker være relativt let, så snart mennesket er parat til det.

I alle tilfælde bruges idéen om at “mennesker kommer først” oftere som en undskyldning for ikke at gøre noget for hverken menneskelige eller ikke-menneskelige dyr end som et ægte valg mellem uforenelige alternativer.

Sandheden er, at der ikke er nogen uforenelige interesser her, der er intet, der afholder dem, der ofrer tid og energi på menneskelige problemer, fra at være med til at boykotte produkter fra landbrugs-industriens grusomhed.

Det tager ikke længere tid at være vegetar end at spise kød fra dyr.

Faktisk burde de, der påstår at bekymre sig om menneskers velbefindende og bevarelse af vores miljø, blive vegetarer alene af den grund. De ville derved øge mængden af korn, der er til rådighed til at brødføde mennesker alle vegne, reducere forurening, spare vand og energi samt stoppe med at medvirke til rydningen af regnskoven.

Når ikke-vegetarer siger, at “mennesker kommer først”, kan jeg ikke lade være med at undre mig over, hvad det egentlig er, de gør for mennesker, som tvinger dem til at fortsætte støtten til den uøkonomiske og skånselsløse udnyttelse af landbrugsdyr.”

www.vegoland.dk