TG tåregas #05 by Jens Guldborg

ie v r e t

n i l e Ped 4

0 r e m

som

”Vi var fandme nogle ﬂotte fyre!”

Appel om RESPEKT! Mie forlod sidste år elevrådet i protest

tåreg

Rouladet e

1 ÅR Læs også:

1.G A

Læs

alt om

FSLØ

din in

troug

RING

2.c’ studietur - Dr.med. Erik Schons tanter - Den Grå Mand med sidespejl Censur - Zandrav Ibisteen - Sex - Reklamekampagne - og meget meget mere

“

Se, det var dengang! Hvor himlen var blå og der var halm i træskoene. For da denne leder så dagens lys var tiden ikke nær dette Tåregas-eksemplars udgivelse. Næææ! For 25 år siden fandtes der også et ’Tåregas’ på TG. Dengang hed det Tanker og Guldkorn, men derudover var forskellene små til i dag – som de få rettelser i denne gamle leder så yndefuldt bekræfter. Jeg stikker dig skam ikke en plade. Læs mere indenbords! Arkæolog-redaktøren

“

tåregas

sommer 04

…TITTEBØH DEN RIGTIGE LEDER HI HI Leder Jeg kan huske jeg lå på græsset og kiggede på et meget nærgående egern, imens min rejsekammerat Rasmus skreg af smerte efter at have hoppet fra et træ i London. Men nok om min ferie…hvordan har du det? For velkommen til et, på alle måder, ét år gammelt Tåregas. Nu ved vi hvordan man spotter Den Grå Mand, hvordan man laver grimme håndtegn og hvordan I ‘putter’ reagerer når man præsenterer jer for det faktum at jeres intro-uge bliver et rent aktivitetshelvede der ville få BS til at trygle om et bungiejump og Svend Sved til endelig at bruge Rexona.

alle i andre med gallafest-mosaik og gensyn med gamle kendinge. Plus et stort feriekram til jer allesammen med et længe ventet pedel-interview, en gigantisk roulade-test, et interessant oplæg om elevrådets hestekræfter, arkæologiske udgravninger og mange små sære ting som atter en gang har forvildet sig ned i vores postspand.

op af dig. Hvis du blot én gang i livet har fået en ’diktat med nul fejl’….så kom til os og skriv med på bladet. Bidrag med hvad du nu lyster. Det skal dog ikke være nogen hemmelighed at vi for tiden og fremover spejder efter arvtagere til den vigtige rolle at holde Tåregas i kog, da eksamener en dag vil nærme sig uhyggeligt hurtigt og 3.g også snart er forbi for vores vedkommende (undertegnede og layouter), men hvem der har lysten og evnerne til at bikse med et designprogram og planlægge hvordan bladet skal forme sig selv og TG i fremtiden, ved kun I selv. Jeg håber at vi får jer at se til vores møder. Om blot for et beskedent bidrag til at starte med – som fx en festreportage eller et interview. VI ELSKER KREASTIVE MENNESKER! Derfor elsker vi alle på TG!

Og det er netop denne post-sluger som før sommerferien sultede. Denne postkasse som på redaktionens vegne savnede jeres skriblerier, og som vi nu håber at specielt de mange nye prægere, 1.gérne, vil bruge til at statemente deres holdning ud i elevklumpen på vores TG. Så brug da Tåregas! Også jer 2. og 3.gére! Vi er her sku’ kun Velkommen til alle de nye 1.gére for jer – og så fordi vi er nogle på med en artikel om hvad det redaktionen der har en ubendtlig føromtalte helvede vil byde på, til skelsættende hang til begejstring over ingenting. MEN hvis dette også bare krav- Hav haft en god sommerferie – det ler lidt har vi! Mvh Jens Guldborg, ansvarshavende dingl-dangl-redaktør

“Jeg vil også have et sidespejl lige som Den Grå Mand,” vræler redaktøren imens redaktionen prøver at stoppe det ned i halsen på ham.

Redaktionelt

I redaktionen:

Ansvarshavende chefredaktør: Jens Guldborg, 2.u Chefdesigner og cheﬂayouter: Rasmus Mark Pedersen, 2.c Skribenter: Nadja Lodberg, 2.u Zandrav Ibistenn Stine Speiermann, 3.x

Louise Anker, 3.x Rasmus Groth, 1.b Rasmus Mark Pedersen, 2.c Jens Guldborg, 2.u Mette, 3.b - 1974 RødeOstemis, 1.c Pustepøllen, 1.c

Mail:

redaktionen@taaregas.com

Tryk:

Starco Graﬁsk

Oplag:

550 eks.

Annoncer:

Kontakt vores annonceafdeling på mail annonce@taaregas.com eller telefonnummer 60100776. Antal gange ordkombinationen “Jens Guldborg” er nævnt i bladet: ALT FOR MANGE!

tåregas

Nyt sensationelt arkæologisk fund bringer fortiden til overﬂaden:

TANKER OG GULDKORN af Jens Guldborg For et stykke tid siden gik min mor i gemmerne på min opfordring. Frem fra støvet dukkede et sært og meget interessant fund frem fra hendes gymnasietid. Med over 30 år på bagen blev et blikfang med titlen ”Tanker og Guldkorn” alligevel præsenteret som var det spritnyt. Hvad vi stod med i hånden var hele tre vaskeægte eksemplarer af Tåregas som det så ud på TG i 1974-75, dengang hvor den kolde krig var på sit højdepunkt og kvindebevægelsen netop var blevet andet end en gangart. Dengang hvor trompeter sad om anklerne, Brian Mikkelsen kun var en bætte knejt og ekkoet fra Vietnam-krigen stadig lød. Dengang udgav eleverne på Tårnby Gymnasium nogle enkelte historiske blade – som måske skulle blive de første spæde skridt til Tåregas. Med store mål som kommunikation og trivsel for øje slog bladet pludselig et slag for eleverne. Og som du sikkert kunne fornemme i den autentiske leder, vi har bragt først i dette Tåregas (fra Tanter og Guldhorn nr. 3 pris ½ kr. – en titeljoke som det ene af bladene bærer) havde eleverne de samme problemer dengang som nu. I bladene ﬁndes mange underholdende ting som i overraskende grad viser hvad der foregik i dagligdagen på Tårnby Gymnasium. Bl.a. bringes der en hel del interesseartikler omkring miljøet og den generelle stemning på skolen. En større trivselsundersøgelse bliver sat i gang og den bragte

bl.a. frem i lyset at kun 38 % af eleverne syntes at forholdet til lærerne var ’godt’. Fedt! Og 31 % af drengene der syntes dårligt om frikvartersforholdene, mente at det var ’stenørkenernes’ skyld. Endda havde de fundet ud af at en af ﬂere årsager til manglende almen tilmelding til skolen, kunne være et rygte om ”at de ryger hash

banklån”. Af de lidt mere fornøjelige ting som dukker op i de brune sammenklipsede A4-arks-bundter er fx en bunke digte, horoskoper, siden med de to tanters brevkasse (denne måneds Erik Schon) og en spøjs tekst med titlen ”Kære hankøn der elsker at provokere”. Så er der også en rapport fra en skole i Sovjet og et opråb om 25 % mere i SU. Sange og rim optræder ofte, men om ’Barske børnerim for Gymnasieelever’ virkelig var så barske – må du læse mere om i næste nummer af Tåregas. Fremover vil vi nemlig bruge dette guldhorn af viden, til at give dig som læser vished om fortiden før 80’erne – du ved? Glæd dig bl.a. også til vores store test af trivslen på TG (det bliver meget alvorligt spændende at se hvad I synes om stenørkenerne, drenge!) og lidt ﬂere af de poetiske uddrag som fx dette: ”Hvad var det egentlig vi gik glip af, da vi blev fordrevet fra paradisets have? Vi blev ude af stand til at se f.eks. blomster. Se f.eks. en buket blomster stråle af deres eget indre lys, og næsten skælve”.

deroppe”. Et fantastisk engagement fra elevrådets side kan man tydeligt mærke efter en skimning af få af deres artikler. Jeg citerer fra en såkaldt ’Resolution’: ”Eleverne på Tårnby Gymnasium kan under ingen omstændigheder acceptere Tove Nielsens spareforslag angående uddannelsesstøttens overgang til statsgaranterede

Til sidst kan jeg kun opfordre jer der har forældre eller søskende med en fortid på TG, til at gå i de her famøse gemmer (ihh, har altid ønsket mig sådan et gemme) og hitte noget fortid frem – vi glæder os på redaktionen! jens@taaregas.com

sommer 04

Dr. Med. Erik Schons tanter

Putteservice

Dr. Med. Erik Schon Hvad denne herre i kittel ikke ved er ikke godt at vide! Den berømte tysker er oprejst til Tarm for at studere moderne lægevidenskab med speciale i 15-24-årige piger og heste. Og svare det kan han – i denne omgang dog vikarieret af hans tanter (der heldigvis er bedre til dansk).

tåregas

Mie gik sidste år ud af elevrådet noget et par måneder tidligere end ventet. Arbejdet var gjort færdigt og energien var ved at være brugt op men det var også en stiltiende protest over for de der skaber en negativ stemning omkring elevrådet. Nu er hende protest ikke så stiltiende længere, for her siger hun at hun savner

RESPEKT! højt. Jeg ville jo heller ikke kunne deltage i de sidste møder i år, fordi der er så mange andre ting, Mie Susanne Lilje 3.b. Vi kender der presser på” fortæller hun. hende alle sammen, os der gik her sidste år i hvert fald. Hende den Stort pres knapt så høje pige med det sorte Det store engagement kan dog hår. Hende der ikke er bange for også give problemer: ”Jeg har at statuere et eksempel i sig selv, desværre fået rodet mig ind i for når det kommer til hendes menin- mange udvalg og møder igennem ger og bestemt også gerne giver de tre år, som har gjort, at jeg til tider har været udtryk for dem, nødt til at sætte uden omsvøb vel undervisning og og mærket. Hun lektier til side var en af de få elever på Tårnby for at nå det Gymnasium der hele” siger Mie. konstant prøver Når hun mener at få alle os at folk ikke er andre til at delinteresseret tage arrangeret nok i deres i forbedringen skole, beder hun derfor af vores skole. ikke om et så Hun var selv stort arrangemedlem af utallige udvalg og ment som råd på førnævnte hendes eget. uddannelsessted, ”Jeg mener men nu er det slut. 3.g vel over- ikke at man skal have gymnasistået og engagementet blev etiden overstået, men nyde den taktfast trappet ned henmod i fulde drag og tage for sig af de eksamenerne. Derfor gav Mie muligheder, der er for at udvikle elevrådsformanden sin opsigelse og udfolde sig selv” udtaler Mie. et par måneder før planlagt. ”Jeg Desuden fortæller hun at f.eks. har haft det i tankerne i et stykke elevrådsmedlemskabet har givet tid, men det rigtige tidspunkt har hende en erfaring som timerne ikke været der før nu” udtaler Mie. ikke ville have kunnet. En erfarHun besluttede sig til at skille sig ing der uden tvivl kan bruges i det af med den store arbejdsbyrde, videre liv. for at kunne koncentrere sig om den nu overståede studentereksa- Det egentlige problem men. ”Man bliver træt af det hele Når det kommer til stykket er det efter tre år på skolebænken, selv egentlig ikke direkte elevers manom man prøver at holde hovedet glende deltagelse i deres skole af Nadja Lodberg

Man bliver træt af det hele efter tre år på skolebænken, selv om man prøver at holde hovedet højt.

tg Jeg synes det er super cool, at der er nogle elever, der gider at bruge så meget tid i skolen og i deres fritid på at gøre TG til en bedre skole for alle. Mie ser som et problem. Det er nærmere den manglende positivisme for dem der rent faktisk deltager. Om skolens sløve padder og elevernes manglende deltagelse siger hun: Egentlig er det mig ligegyldigt, indtil det begynder at gå ud over andre, fx elevrådet. Mie undrer sig over den udbredte negative stemning der er opstået overfor dem, der prøver at gøre en forskel for deres medelever, er det janteloven vi har fat i her? Hun savner ganske enkelt noget respekt overfor det deltagende folk. Pænt farvel Nogle har måske været af det indtryk at Mie er gået ud af elevrådet på grund af en intern krise, det er hermed afkræftet. ”Jeg synes det er super cool, at der er nogle elever, der gider at bruge så meget tid i skolen og i deres fritid på at gøre Tårnby Gymnasium til en bedre skole for alle” fortæller Mie. Hun mener at både elev- og klasseråd er vigtige organer, der gør skolen mere demokratisk. Og går ud af disse med tydelig stor respekt for deres medlemmer. Samtidig har hun dog en appel om en større respekt for de selv samme mennesker.

sommer 04

Jagter du sådan en?

Så husk at den eneste rigtige hue er en Seifert!

Ring for yderligere information: 33120297

tåregas

At stikke ﬁngrene i ting uden at få et rap over nallerne

TILBUD PÅ TG Kunstgruppen

Vores kunstgruppe styres af nogle kvindelige hænder med en kunstnerisk fortid ud over det sædvanlige krims krams i børnehaven, og samtidig med at være et af vores mest kreative steder på skolen gør disse menneskers kreationer glæde på det meste af skolen. I øjeblikket arbejdes der på et stort projekt som skal udsmykke den grå skole med lange farverige vægmallerier – et projekt mange elever har haft meget sjov med at deltage i. Udvalget er åbent for enhver der blot kan holde på en pensel – eller har en idé – så selv rektor burde kunne klare det. Snak med Victoria fra 3.c.

Elevrådet (E)

Som medlem af elevrådet bliver man en vigtig brik i beslutningsprocessen på TG. Elevrådsmedlemmerne (7 stk. samlet fra forskellige klassetrin) forpligter sig til at møde op til diverse møder dog for det meste en gang om ugen. Det er elevrådets opgave at kanalisere løsninger på elevers forespørgsler ud til forskellige råd og instanser på skolen, og samtidig at stå for enkelte projekter såsom en reklamekampagne, demonstrationer, anskaffelse af mindre elevønsker til skolen eller bevilling af penge til fx en basketturnering. En gang om året tager elevrådet og klasserådet på en arbejdsweekend, som et ﬂex i hverdagen, og mon ikke der også bliver plads til lidt spas. For at blive valgt til elevrådet skal man vælges i klasserådet. Rasmus fra 3.c hører gerne fra nysgerrige klasserådsmedlemmer.

Festudvalget

En lille festlig forsamling hvis fornemste opgave er at gøre festerne på Tårnby Gymnasium lidt vildere. De står for det hele; for øl, musik og terpentiner, og er altid at ﬁnde tæt omringet af elever når der sælges billetter til næste gigantiske festivitas på TG. Det forlyder at de har det mægtigt skægt, men også at der kræves en utrolig koncentration når fadølsanlægget skal gøres klart og balloner og due

skal pynte skolen op til natteroderi. Få mere af vide til morgensamlingerne eller tal med pedellen Christian.

Klasserådet (Q)

Her mødes alle klasserepræsentanter én gang hver anden uge for at komme med nye forslag fra klasserne eller diskutere foreløbige nyheder og ændringer i elevernes interesse. Klasserådet består som sagt af én elev fra klasse, i alt 27, og hver især har lige så stor indﬂydelse som sin nabo. I klasserådet handler det om at tage ansvar for elevers ønsker og også vise en generel interesse for det hele. At informere sin klasse om løsninger, forslag m.m. er også en vigtig del af arbejdet, og det at være med kræver ikke nogen form for indsats udenfor skoletiden. Henvend dig til Rasmus fra 3.c.

Tåregas

Tårnby Gymnasiums elevblad der nu på 117 genoplivning kører for fuld knald. Det bliver uden sidestykke at være der det næste års tid – en plads på redaktionen er en plads på TG – og alle ﬂittige hjerner kan bruges. Så hvis der er en journalist i maven og en spørge-Jørgen i kraniet, så er man velkommen til at give sit bidrag med på et af Danmarks absolut bedste gymnasie-blade. Tjek morgensamlingerne eller tal med Jens fra 3.u.

Kantinehjælp

Har du en fremtid som ismand eller har du været Hüttemeier i et tidligere liv? Så er en smule frokostbetalt kantinehjælp måske sagen. For lidt håndtering af håndmadder og et heftigt salgsarbejde i vores allesammens ynglingskantine en sølle gang om ugen i et spisefrikvarter, kan du redde dig en gratis omgang frokost med desert. Selv undertegnede har slynget teboller og heksehyl over disken. Kantinedamerne er nogle rare af slagsen – så bare spørg.

sommer 04

FOR TG SPAS NEAREST MORGENSAMLING

Revyen

Tårnby Gymnasiums store Musical bliver ikke til noget i år, men tilgengæld er der nogen elever som vil prøve på at stable en revy på benene. Det kræver dog masiv opbakning både fra elever, lærere og ledelse, så derfor er det endnu uvist om projektet bliver gennemført. Men drama-interesserede bør helt sikkert følge med i Tåregas og på opslag på skolen. Snak med Victoria eller Rasmus fra 3.c.

Band og kor

TG har også deres helt eget kor og band. Så hvis du er lidt til den musikalske side, kan spille på et instrument eller sjunge en tone – så giv musiklærerne et praj, der er brug for dig! (koret søger speciﬁkt drenge for tiden). Tal med Kathrine Aggebo eller andre musiklærere. Vi glæder os til at høre fra jer!

tåregas

Den sidste studietur

Der er ikke flere på TG der kommer afsted på studietur. Derfor er det med et let smørret grin at vi kan præsentere en reportage fra en af de absolut sidste klasser der fik sig en gigantisk oplevelse og et godt sammenhold med hjem i bagagen. Til jer der aldrig kommer afsted: SUR RØV! af Vickie Hall Hvad kendetegner en god studietur? Er det druk? Gode diskoteker, barer eller lignende? For nogle ja, for andre er det kulturen i det nye land, sproget, det anderledes folkefærd og maden. For mit vedkommende var det også isen, der gjaldt for vi var jo alt andet lige kommet til det pragtfulde Rom i Italien, der rummer så meget historie, så megen kultur, varme og ikke mindst - danskerbaren Havannah! Det var flyveturen from hell, der kendetegnede starten på vores studietur, da vi efter at være mødt i Kastrup lufthavn kl. 07.00 mandag morgen (ukristeligt tidspunkt), hoppede på det første fly, kun for at lande to timer senere i Bruxelles hvor vi skulle sidde i de næste syv timer! Korttegning og forberedelse af diverse fremlæggelser var nogenlunde hvad vi fordrev tiden med i lufthavnen, som i øvrigt var den mindst ophidsende lufthavn jeg længe har oplevet. Vel ankommet til Rom, omkring 21.00, for de der ikke kan regne har det på dette tidspunkt taget os 12 timer at komme fra København til Rom. Ikke lige den mest geniale måde at gøre det på….? Men allerede i hotellets lobby kom den første MEGET dårlige nyhed. Vi måtte ikke være hjemme senere end 02.00, hvis vi overskred denne grænse så blev vi alle smidt ud fra hotellet. Dette udløste selvfølgelig et ramaskrig uden lige. Dermed var denne regel mere eller mindre ophævet, da forskellige personager fra 2.c

Kim (mf.) ser ud til at nyde Emilie (tv) og Cecilias nærvær. besluttede sig for at charmere sig epyjamas med morgenhår, med et ind på foyeren. kærligt smil på læben. Er man i Rom skal man nå meget, og især når man er i Rom med Solveig. Ordene “Tjep tjep de sidste!” lød igen og igen og når man når et punkt hvor man har vadet rundt i otte timer i Italiens hovedstad (dog med en gavmild frokostpause på tyve minutter), så bliver disse ord en reel pine.Bortset fra det, skal ikke et ondt ord lyde om Solveig, der var en perfekt lærer på turen. Altid parat - også midt om natten, til at stige ud fra sit værelse og dele bekymrede blikke ud til de der havde brug for det. Vi er nogle stykker der vil tænke tilbage på damen i den blå silk-

Det at være i udlandet med sine klassekammerater giver også anledning til en del komiske forsøg på at ytre sig på engelsk.Shabnam: (Efter at have modtaget en sprite fra stewarden, som ikke kan et ord dansk): “Undskyld, men there is paper in it!” Kenneth: (Også til en steward, der sagde nej til at Kenneth kunne få sin taske ind i et af bagagerummene): “Men, there is lot of place!” Taget i betragtning af at vi kun tilbragte tre hele dage i Rom nåede vi at se stort set alt hvad byen indeholder, og det selvom

tg en af dagene var en heldagsudﬂugt til en vingård, dertil hørende vinsmagning og ikke mindst dejlig frokost. Den danske klub Havannah, der lå ti minutters gang fra hotellet, blev det heldige sted, der havde glæden af 2.c. fra TG. Herinde blev gjort mange ting- dog ikke ting nogle allerede har set til festerne her på stedet. Nogle besvimede andre holdt sig til en hel aften fyldt med bodytequila.

sommer 04

havde bragt os til denne lufthavn, der i øvrigt ikke var blevet meget mere spændende end den havde været første gang. Nogle vil blive mærkede for livet. Måske mest af alt, de mennesker som stødte ind i os dernede. En uheldig pige lugtede forhåbentligt til sin shampo inden hun brugte den - en anonym person havde nemlig valgt at ligge en gave i ﬂasken. Jeg kan afsløre så meget som at den kommer ud analt, og som regel lander i et toilet.... I øvrigt går vores tanker også til de uheldige rengøringsdamer, som havde æren af at gøre 2.c’s værelser rene. Summa summarum kan anbefales både Rom, maden, isen, menneskerne (alle fra 2.c), lærerne og ikke mindst det pragtfulde hotel Aqurium!

Alt i alt en god tur med mange uforudsete hændelser, lidt skænderier, masser af druk, en smule romantik, temmelig mange fremlæggelser, spændende OG kedelige bygninger, og før vi vidste af det var vi på vej hjem igen. Denne gang også med en ventetid i Bruxelles lufthavn -dog kun i fem timer. En nervepirrende ﬂyvetur, der for mit vedkommende blev til at mit liv passerede revy for mit indre blik, vickie@taaregas.com

Christina sover.

Drik alt hvad du kan torsdag 20-24 for kun 99 kr!

CHECK-IN

tåregas

t d i r e ar

m s d rø a.

b r kke

Rouladetest vol. one af Jens Guldborg Vores test – jeres roulader. Nu er det endelig sket. Tåregas satte sig for at samle en gruppe af fysisk og psykisk stærke mennesker til et alvorsord med det lille runde kalloriebomberør. Vi satte 11 toptunede jurymedlemmer i stævne, og tvivlen, spørgsmålene og Rene’s sult stillede sig hurtigt for døren. Hvad var dette for noget? Hvorfor hele seks af slagsen? Jo, det var en nødvendighed. For nu skulle denne lille test gerne sikre Tåregas’ læsere mod fremtidige rouladefejlkøb. Og så er rouladen desværre også et stærk forbigået prøveoffer. Det skulle blive godt at se hvad juryen mente om de seks roulader på pinebænken: Danevangs chokolade, bagerens, søsters hjemmelavede, DanCakes chokolade, Hindbær Rouladen fra Prima og den pro homemade… dadadadaaaaa! (rouladerne blev serveret som blindtest i den nævnte rækkefølge).

Signe stikkede forsigtigt til den første. Jeg var imponeret over den iver der sås ved den ene bordende; de greb på eget initiativ straks kniven og delte testens første offer ud. Hvad der videre sket var blot analyse og langsomme nip til en cremet lille chokoladet sag. Vurderingerne skulle vægtes på rouladens udseende, rumfang (fylde og ægte rouladeånd) og konsistens - samt selvfølgelig smagen. Sebastien gik til biddet, og det gjorde de ﬂeste andre også, men hos enkelte sporedes en svag dirren og en skepsis. For tør, for fedtet, for meget eller for lidt. Der var intet ord der ikke blev brugt og det stod allerede klart at juryen var en splittelse af dimensioner.

Den hemmelige rouladeagent deltog aktivt i prøvespisningen og eksemplar nr. to blev delt ud. ”Syntetisk”, ”ensformig” og ”dejlig korrekt” var nogle af de ting den ﬁk hæftet på sig. Jeg mente ikke at skovbærmarmelade burde være gråt – men smagen var godt nok god og dommerne var villige til hæmningsløs pointgivning.

Nummero 3! Udseende slagtede den, men wauu! Smagen var imponerende. En dejlig stemning bredte sig og antydede dens hjemmelavethed med sætninger som: ”svampet på den gode måde” og ”lige i øjet”. Emanuel Kant var henrykt om end med selvbeherskelse, mens testens fjerde roulade blev slynget ud på de spinkle paptallerkener.

Samtidig oparbejdedes en stigende skræk for huller i roulader i den ene ende af slagmarken. Pludselig den var der; hullet! Den straffedes, den blev beklaget. Den anden chokolade-roulade tabtes mentalt på gulvet og kun en udmærket smag holdt den oppe. Der er altså noget med de der choko-ruller! Nogle mente dog den var ”vammel” så vi røg straks videre til roulade nummer fem.

The Russian Roulade mente at denne hindbær wannabe ting ”skulle forbydes” og der blev både kommenteret med ”som en sten”, ”grum” og ”ﬁk endeskorpen”. Blikke ﬂakkede og Stefan Kage Griis tyede til sin indre kampgejst da den sidste magtanstrengelse satte sig vel tilrette foran ham.

sommer 04

Det var med fryd at se hvordan smukke bogstaver i kunsten at r**slikke slyngede ”TÅREGAS” langs kagen, men vi MÅTTE være objektive, så ordene gav ikke mere til skønheden – men det var ikke et problem. For både Martin og Katrine, én eller anden mangeårig ”DanCake-medarbejder” og alle vi andre måtte give fortabt til en dejlig smag og en lækker konsistens. ”Sukkeret havde en god effekt”, udtalte Katrine som en træners ofﬁcelle udmelding efter en hård og indædt match. Men her var der altså dæleme noget at snakke om – bare ærgerligt alle på det tidspunkt havde taget munden for fuld… SÅDAN! Nu er der ingen undskyldninger; ”do da rullados!” a. Danevang (chokolade) fra Melsted Minimarked b. Bagerens fra Blomstergårdens bageri

c. Søsters hjemmelavet fra Redaktørens køkken d. DanCake (ckokolade) fra Bilka e. Hindbærroulade fra Lanner

f. Pro homemade fra Annes køkken jens@taaregas.com

tåregas

Aktivitetshelvede-

Et putte-service flashback fra introugen af Jens Guldborg Det var torsdag den 14. august 2003. Rasmus Groth havde glemt udtrykket lektier og noget så grusomt husket på hvilken dag det var i dag. En bunke nye elever på Tårnby Gymnasium, ham selv medregnet, skulede mistænkeligt meget ud af vinduerne fra deres klippe-klistre-mareridt i de grå klasseværelser. Ene og alene – fanget med 27 skræmmende typer – tænkte introeleven Nadja Lodberg nok at hun nu måtte holde humøret højt. Med udsigt til en aflysning af dagens mission, et postfordelt bevægelses kaos af kæmpende elever, så aktivitetsdagen ikke ud til at blive meget andet end en fesen udgave af ’Singing in the rain’. Gilbert Sobota, en anden af de garvede med titlen introelev, viste bevidsthed om hvad der ventede med ordene: ”Efter modtagelsen af min introklasse dæmpede nervøsiteten sig, og man finder ud af at man har kontrol. Navneordet kontrol er i sig selv et stærkt navneord, som en introelev skal besidde”. Sikkerhed var tværtimod mere end hvad man kunne sige at de stakkels elever havde. Himlen ulmede af glemte ostemadder og buksevand, og der var blevet lovet ’plan B’ med to timers fællessang i festsalen hvis det ikke stoppede, så da låget lettede stormede omkring 270 kampklædte elever, 30 forhutlede introelever og en lille snes stopurs- og måtte-bevæbnede lærere ud i hvad der for en kort pause var spas, overskæg og hårdpumpede fyre ”der nok skulle vise hvad de duede til”, og fnisende tøser med stolte bannere…eller i hvert fald en form for

bannere… ”Pinde, træ og tape?” Vi tilskuere var knap så imponerede, men vi vidste at der var lagt kræfter og en slags fedt i at kreere vidunderbørnenes kampﬂag og et dertil hørende kampråb. Jeg mumlede noget med ”1.u – med styrke som en gnu”, men skød det hen…mon ikke folk havde glemt det her et år efter?

jeg startede. Men mandag blev til tirsdag for den lille gruppe ’putter’ og tirsdags endeløse bekendtgørelser endte i en dragebådsregatta som aldrig skulle være set lignende. I store kapsejlads-både blev heat efter heat afgjort med den vildeste kampgejst. 1.p blev involveret i en større bestikkelsesskandale (som faktisk udviklede sig videre på aktivitetsdagen) og der var generel uro over et tilfældigt deltagende højniveau idrætshold, som gik hen og vandt dysten foran 1.y. De ﬂeste var dog godt oven vande, og med en angiveligt beruset dommer og en lærers opråb efter et nederlag om kvindelig gymnasielæreres fyring, var stemningen da også sat og modet højt efter en rystesammendag som denne.

Forud for traumers dag. Denne dag hvor utæmmede unge skulle ryste den værste vildskab af sig. Se dér gik dog stadigvæk en uge som ikke bare var en introuge til skolen – ”sådan laver man en måttekæde når man er gammel nok til at gå i gymnasiet! Lær det!”, men der gik en dages penge med nye bekendtskaber. For som Rasmus beskrev det: ”Jeg havde aldrig følt mig så alene – og det på trods af at jeg var sammen med to jeg kendte”, så var det vel en meget ny oplevelse for de ﬂeste – det var Fra onsdagens frygtelige fem det i hvert fald for mig dengang lektioner husker Rasmus værst den

rewind 2003

dobbelte fransk-lektion, men med lidt snak om den snarlige introfest kom glæden alligevel tilbage. Aktivitetsdagen blev målet, så tilbage dertil igen. Men flokken af elever var overvældende da skyerne trak væk. Der blev løbet, holdt og kastet, og ingen klasse var villig til at give op i skyggen af de mørke skyer. Rundt på græsplænen kastede krampeanfald sig rundt i en sportsrus uden lige. Aldrig havde jeg troet og håbet at måtte-kæden kunne blive SÅ drabelig en leg, men ak; skyerne varslede ’plan B’, og snart væltede regnen ned…men dér igen en vending. Op på cyklen, rundt med bolden og hiv i tovet. Dog kun for en kort stund, for som Nadja beskrev: ”regnen fik for alvor sat en stopper for løjerne”. Grædende elever modtog krisehjælp. Vandet silede ned i lårtykke stråler, det regnede også, og dommerne måtte se sig nødsaget til at aflyse enhver afgørelse i kampens

sommer 04

Frit efter: Gilbert Sobota, Rasmus Groth, Nadja Lodberg og Rasmus Mark Pedersen

hede. Men smil kom atter frem på putternes munde, da Salsastandard-dans og brætspil til folket underholdte mellem den endeløse række af nye bøger. Aftenens introfest blev et gilde aldrig set magen – hver en 1.g’er havde chancen for at danse med de dejlige lærere – og der blev godt nok hevet nogen paptallerkener indenbords. Men nu nærmer sig endnu en endnu vildere introfest, og jeg glæder mig altså bare! Og specielt til jer nye 1.g’ere: Velkommen for dælen, og ha’ det så sjovt!

Sidste års Introuge set i billeder

tåregas

”18 år?”, tænkte jeg. Og stadig ikke fjerten af den mindste forståelse for det eneste væsen der trodser mørke og savsmuld, det eneste dernede i kældre og i skumle skure hvis hemmeligheder vi endnu ikke kender nøglen til - det særprægede individ, så forskellig fra det almindelige menneske…

Pedellerne! - the interview af Jens Guldborg Og dog. Måske jeg havde fundet nøglen i min iver efter svar. Måske drejer dette interview sig slet ikke om verdensprofeti og billige serpentiner i Netto. Ikke med centrum i en til stadig agentvirksomhed af et håndværkerforetagende, og måske knap så besoffen som de ﬂeste i folkerens traumeår fantaserede så inderligt om, når det buldrede i kældergangene og en skægget skikkelse kom s l æ b e n d e med ”12x4”taglægter og raslede med en sømpose der sagtens kunne illudere glemte elevers tandsæt. Ventetiden er ovre; jeg har dælme sat mig for at få svar.

hjælpere til overpedel Kristian, nok var de bedste at snakke med – det var jo dem der lavede det meste. Flemming og Niels forklarede mig hvordan deres forskellige indsatsområder skaber hverdagen i kælderen og Niels svarede kækt på mit spørgsmål om deres fantastiske evne til at gemme sig – vi ser dem jo så sjældent – med ”har lige gået to timer og brændt ukrudt, men I var der jo ikke?”. De ordner ting og sager som når lyset går og stolen knirker, eller hvis noget skal have et søm, eller andet skal have olie. Det jeg dog var mest nysgerrig omkring var et umiddelbart svar på spørgsmålet om hvorvidt de var helt almindelige mennesker? På en skala fra 1-10 måtte det, ifølge Flemming, blive midtimellem. Men han måtte nok give mig ret i at folk der kan holde eleverne ud da er en smule specielle.

...folk ved jo ikke hvad vi bruger til at hænge et billede op med....

Ind i hulen Det startede alt sammen så lykkeligt. Jeg krøb forsigtigt ind i deres lille hule og placerede mig med en smule skepsis mellem to veltilfredse herrer i blåt arbejdstøj – hmm – usædvanligt velholdt og blåt. Vi kom på fornavn; Flemming og Niels (samt manglende Kristian), og de grinede behageligt muntert da de, som pedelmed-

Og kaffe! Om de nogensinde havde set et fuldt afsnit af Beverly Hills? Flemming: ”Har ikke fjernsyn!”, men selv så hurtigt et svar kunne

måske betvivles, især da samtalen på mystisk vis, drejede sig ind på ukvemse ord fra elever hjulende ned ad kælderrampen? Niels tilføjede: ”Er næsten blevet kørt ned 5 gange på en dag!” Jeg måtte spørge: De siges at I altid har friske forsyninger i køleskabet...? Og der måtte Niels jo erkende at han da godt kunne lide en øl en gang imellem, men Flemming var udelukkende på soda-vognen – ”og kaffe!”, sagde han også. En rigtig bussemand En fortid med andet end savsmuld i håret, blev blottet da Flemming fortalte om sin tid som håndværkerpædagog på en efterskole på Fyn og som handicaphjælper, men at han jo havde været pedel i næsten 15 år var vigtigt at pointere. Niels viste sig at have været autolakerer i 35 år, men nok om det, for det næste svar var virkelig interessant. Jeg spurgte blot om hvor mange blondiner der skulle til for at skrue en pære i? Og efter ”det væ sku idt” og endt diskussion, blev facit vist på én – dog ”evt. med ﬂere plus én til at hjælpe pedellen...”, tilføjede Flemming og rankede ryggen lidt. Niels var meget enig. Flemming og Niels kunne godt huske deres egen pedel fra folkeren; autoritær og en rigtig bussemand og ved spørgsmålet om hvem der var mest rutineret med

tg en hammer; var de vist begge så begge endvidere havde en fortid lige gode at deres samtale plud- med dans. Som Flemming sagde: ”Vi var fandme selig drejede sig nogle ﬂotte ind på en tekst fyre!”, da det fra en sang af afslørede sig at Kim Larsen. Jeg barndommens var begejstret, og sportsdans Niels benægtede stadig krillede i hårdnakket at det maven. ”Wienvar en Kim-sang. KLIMAKS! ervals, tango, quickstep Wienervals, yes og lancier”, sir! udbrød Niels, Min glæde nåede uanede højder og jeg listede videre til min umidda de kort efter viste sig at de delbare undren over loftet der en

Du siger 210 højt og de fatter ikke en skid i Silvan.

sommer 04 gang før sommerferien næsten faldt ned på de kære elever. ”Vi aner ikke hvad det var”, sagde Flemming, men de måtte begge benægte at det var pedellernes årsfest der havde beskadiget skolens materiel. Silvan er skod Nye fakta kom undervejs til overﬂaden – som bl.a. dem at Flemming ikke reparerede sin bil, mens autolakérmeister-Niels selvfølgelig altid har gjort det. Og jeg smed endnu et spørgsmål af sted: Hvis nu jeg siger ”en klat

Niels (th.) står og smågriner af den hårdtarbejdende Flemming. (Foto: Jens Guldborg)

tåregas lim, 2 dl salmiakspiritus og en sømpistol, siger I så ”Det Leth’ ” eller ”det ka’ sku ordnes med mindre!”? Og der var sagen jo klar for knivskarpe Flemming svarede: ”Det vil det nok kunne, folk ved jo ikke hvad vi bruger til at hænge et billede op med fx.”. I samkvem blev de enige om at ”De umulige klarer vi straks, mirakler tager et kvarter”. Jeg spurgte herefter ud til deres Silvan forhold og de var begge, ifølge dem selv, overlegne håndværkere når de betrådte disse gulve. ”Du siger 2-10 højt og de fatter ikke en skid i Silvan”, sagde Flemming, ”de er lidt specielle og det kun fordi det billigt”. Næ, Karl F var der noget ved. Det var enstemmigt vedtaget ved det lille overrodede bord i pedelkælderen, at Metabo værktøj var det bedste – og det kan man købe hos Karl F! ”Jeg tror aldrig mine gør det Faktaboks

selvindkøb vil være det samme trækker begge haven frem for igen”, tænkte jeg i mit stille traktortræk (og gør lige opmærksind. som på 5 km TG-hæk der skal klippes) og så dyster pedeller sørme Skaijradio IKKE indbyrdes – her havde jeg Og Basserne faldt derefter for ellers håbet på en skæbnesvanger Lucky Luke – selvom begge ikke afsløring. gjorde det så meget i tegneserier, og mors fri- Respekt til et poolbord kadeller og Nu drejede samtalen sig mod en medister delte afslutning, men de måtte begge vandene og lige ud med deres frustrationer Flemming også over pigernes svinede toiletter og lide måtte vores allesammens tegneglæde tilføje at der ofte er noget med en der stuvet hvidkål elsker en anden. ”Bare de så ville nu heller ikke nøjedes med at skrive med fjumvar værst. relak”, sagde Flemming. ”Hvor tit Men én ting var sikkert efter 25 skifter i radiokanal?”, spurgte minutters mandehørmsselskab, jeg. Det måtte være sjældent, søm og skruer – det’ rart at være meeeen.....P3 var nu Flemming pedel – og her er to mænd der ynglings og Niels ku’ godt li’ ”Skai- bestemt ville yde respekt til et poolbord ved høvlebænken og en jradio”. Sandheder kom frem og der blev bar bag døren. klukket i skægget, for en pedel drømmer åbenbart om at vinde i jens@taaregas.com lotto (Niels) eller er for træt til at drømme (Flemming). De fore-

Bare de så ville nøjes med at skrive med fjumrelak.

SÅ FLINKE ER DE På tåregasredaktionen har vi modtaget følgende tak fra en ukendt elev: Jeg synes det er for dårligt at man ikke kan stille sin cykel uden at være bange for at folk låser den med en vejerlås! Jeg kom forleden ud til min cykel og så at rundt om mit baghjul var låst en vejerlås fast. Hvis ikke pedellen var på skolen ville jeg ikke kunne komme hjem fra skole. TAK PEDEL! Her er Niels i gang med en af de mange småting pedellerne bliver sat til i hverdangen (Foto: Rasmus Mark Pedersen)

Den Grå Mand

sommer 04

Sagaen om Den Grå Mand forsætter

Nu med sidespejl Putteservice

Beviset Rygter går at den grå mand har fået anskaffet sig et spejl. Jeg kunne gætte herfra og til efter vinterferien, men vælger i stedet at gætte på at han skal bruge det til at se bagud med. af Jens Guldborg Men altså ville jeg også bare gerne vide om dette nye påfund fra den mystiske herre, i tragiske blikkes skælven, nok bare er en sikkerhedsforanstaltning, når han dybt koncenteret gramser ﬂasker til sig på en højst udspekuleret måde. Ja, tjaa og hmm…..man kan jo kun gisne! At danse på cykel Vi har set ham, kommunikeret med ham, givet tomme ﬂasker og fuglefrø til ham. Vi har set ham grave svunde jernheste frem af buskadser og set ham gennem utydelige og usandsynligt snavsede mobilcam linser. Ej at forglemme de skarpe sving og den teknisk krævende cykelakrobatik blandt tonsende elever efter sidste time, som vi også har været

Den Grå Mand Han lurer overalt på grunden. Han er en ældre herre der samler flasker på en dejlig gammel cykel og så har adskillige førstehåndberetninger bragt ham i søgelyset i TG som alt fra CIA-agent til stakkelse forelsket. Følg med på kanalen – for det bliver ikke mindre spændende. så (u)heldige at overvære. Han er en mand der dog lister. Èn mand med en forkærlighed for det enkle, og så holder han sig en udmærket og tidsløs trend i såvel øvre som nedre beklædning. Nogen siger endda han er til lange måneskinsture på stranden. Luv! Jeg er personligt begyndt at holde meget af ham. Når han sådan PLUDSELIG kommer dansende forbi TG på sin slidte gamle spade af en krank-larmer. Det lettere sammebidte ansigt der skuer og slår ned som en Vendelboe efter en daler. Tror virkelig ikke på at den mand kan gøre nogen noget ondt. En dag så jeg ham med kurven fyldt og undrede mig samtidig over den nærmest uendelige og dybt mærkværdige flaskestrøm som åbenbart findes i området, men der kom han altså listende på sin jernbanesvellebrede cykelsaddel. Han hyggede sig. Om det er frost, slud eller sol – så hygger han sig altid, men her gik det måske egentlig op for mig hvad den mand virkelig står for.

Vores spionfotograf var hurtig på aftrækkeren for at få dette billede som er det hidtil mest tydelige billede af Den Grå Mand verden har set. Noget større Det er jo hvad vi har tænkt og regeret over i snart 9 måneder på Tåregas-redaktionen. Mon han står for noget større og mere gyldent end en sølle CIA-agent eller cykeldateforærer? Nej, nu må det holde op med alle de spørgsmål, for faktisk er vi jo mange der ikke er i tvivl. Han er måske ikke subsistensløs, men uden de helt store efteruddannelsesplaner – måske. Måske blot nærmere en mand der har fundet en god fidus. Jep, en god fidus…..og nu også med sidespejl. Så jeg vil mene vi her har en ganske almindelig gud. Bevares, sådanne er ikke almindelige, men jeg tror nu jeg har ret når jeg siger: ”Længe leve den nye tro!”. Man bør nemlig ikke kimse af sådanne begreber som Den Grå Mand. I morgen ved vi jo ikke hvor han er! Og heller ikke om han virkelig afleverer flaskerne for pant, da min personlige teori er at han blot rydder op efter svinene (jævnfør Ud af busken, Tåregas september 03). Helt oprigtigt; der var én der ikke troede på mig da jeg sagde at hele historien om Den Grå Mand altså ikke var en fis i en hornlygte (sådan en hornlygte har jeg altid ønsket mig). Jamen har du da ingen tro, baby? Så tilbage har jeg kun at stille de uigenkaldeligt sidste spørgsmål: Er der et liv efter TG? For jeg tror på Den Grå Mand, gør du? jens@taaregas.com

tåregas

År 2104 e.Kr. af Zandrav Ibisteen Det var tilsyneladende en ganske tilforladelig dag på TG, kun 24 år efter det store genteknologiske gennembrud - og nu sås de saftigste frugter af arbejdet med det Humane Genom Projekt endelig! Den første generation af vellykkede genetisk forbedrede mennesker var kommet i gymnasiet, der ellers stadig lignede sig selv for 100 år siden, bortset fra at antallet af elektroniske kredsløb på stedet nu langt oversteg antallet af menneskelige hjerneceller. De forbedrede mennesker havde taget verden med storm; de var toppen af den menneskelige evolution - idet de af alle menneskelige egenskaber kun besad de ønskelige og eftertragtede. Således var de alle højt intelligente, stærke, sunde og smukke - nogle mere end andre, men alle langt bedre end de uforbedrede, de almindelige, dem som ikke havde gennemgået “førfødselsbehandlingen”, hvad enten det skyldes at deres forældre ikke havde haft mulighed, penge og/eller mod til det. De almindelige s skæbner var i den henseende stadig fange i de grumme tilfældigheders uretfærdige spil. Men på netop denne tilsyneladende almindelige forårsdag skete der noget yderst usædvanligt! Himlen lyste pludseligt op i et farverigt skær, og bulede nedad, da et rumskib fra en fremmed klode gennembrød stratosfæren og landede uskadt i skolegården med en sådan larm at det tiltrak alle elevernes opmærksomhed, og drog dem til vinduerne - de modigste helt til hovedindgangen. Rumskibets dør åbnede sig, og tea-

terrøgen strømmede udfra åbningen som i en dårlig science-ﬁction ﬁlm, hvorfor det selvfølgelig ikke kunne komme bag på nogen. Heller ingen viste tegn påoverraskelse da rumskibets passager trådte frem; for væsnet lignede netop det som eleverne havde forestillet sig: Det var en grøn ikke-humanoid med tre spinkle ben understøttende en

Magniﬁcientias teater) var blevet kaldt “et kunstnerisk udtryk for den fuldendte forståelse af den menneskelige natur”.

kubisk, metal glinsende krop med lange, tentakelagtige arme og et superelliptisk hoved med øjne placeret sådan at væsnet kunne se 360 grader omkring sig. Væsnet talte naturligvis engelsk og kommunikation kunne foregå uden videre problemer. For at undgå misforståelser, udvalgte eleverne to repræsentanter, der skulle forsøge at tale med rumvæsnet.

store tjeneste de gjorde kloden påmindede dem om deres enorme ansvar. - Hvis de nu kom til at fornærme væsnet, ville det så i vrede pulverisere TG med en foton-torpedo fra sit rumskib? Det var derfor en stor lettelse da rumvæsnet begyndte at tale i et godmodigt og venligt tonefald. Væsnet var interesseret i planetens dyreliv, det intelligente liv især, og ønskede at vide mere om de faktiske forhold på planeten. Albert replicerede straks med en komparativ analyse af de biologiske parametre s co evolutionære tendenser og historie. Magniﬁcientia redegjorde dernæst for den menneskelige civilisations strukturelle kendetegn og socioøkonomisk dialektik i nyere tid. Men til alles store overraskelse virkede væsnet ikke synderligt interesseret og begyndte tilmed at se søvnigt ud efter de første 45 minutter.

Det blev de to bedste blandt de forbedrede mennesker: Albert E. Ramanujan, der var verdensberømt for at have bevist Riemann-formodningen, og Magniﬁcientia, der var dobbelt så verdensberømt som Albert da hun ikke alene kunne Shakespeares samlede værker udenad, men også havde omskrevet dem og forbedret dem til det perfekte og fået dem opført på en række teatre, hvor de af alle de forbedrede mennesker (for det var kun de mest intelligente af de forbedrede som kunne forstå

Albert og Magniﬁcientia trådte frem så de stod i en afstand af 3 meter fra rumvæsnet, ingen af dem var særligt godt tilpas ved situationen, men tanken om den

Putteservice Zandrav Ibisteen En anonym kilde der leverer dugfrisk debat til Tåregas i form af meget moderne digtning, kontroversielle emner og spændende historier – altid med et twist af ironi og tabuafdækning. Efter tålmodigt at have lyttet til Albert og Magniﬁcientia, fortalte væsnet om sin rejse med en koloniseringsekspedition fra en fremmed planet omkring den nærtliggende s_erne Proxima Centauri til Solsystemets tredjeinderste planet. Væsnet og resten af dens artsfæller ønskede at bebo denne planet, hvis biosfære de kunne overleve i. I tilfælde af at der på planeten fandtes intelligent liv, ønskede de at indgå en aftale om fredelig sameksistens med disse livsformers ledere. Væsnet ville vide hvem disse ledere var. - “Det er os”, svarede Magniﬁcientia roligt. “Nej!” Blev der pludselig råbt bag dem, og der opstod uro blandt

tilskuerne, da vedkommende, der havde råbt, voldsomt puffede sig frem igennem mængden. Til alles forbløffelse var det Ole. Almindelige, uforbedrede Ole, der vovede at modsætte sig Magnificientias ord. Det skabte sådan en vrede blandt de forberede, at de hurtigt rottede sig sammen og slog Ole ihjel inden han kunne nå at sige mere. Imens liget blev slæbt væk spurgte rumvæsnet til hvem det var, og Albert svarede ligegyldigt at det var et individ af arten Homo Sapiens Sapiens. Rumvæsnet så forundret ud og påpegede at det lignede Albert og Magnificientia, men dertil rystede Albert på hovedet og erklærede at de tilhørte arten Homo Automodificatus. Rumvæsnet nikkede forstående og spurgte så hvilken rolle Automodificatus havde. “Den dominerende art på planeten Tellus”, svarede Albert og Magnificientia samstemmigt. zandrav@taaregas.com

sommer 04

Kære Zandrav Ibisteen Da vi ikke aner hvem du er (men dog har brugt adskillige redaktionsmøder på at prøve at aflure det) bliver vi nødt til at kontakte dig gennem bladet. Først vil vi starte med at sige tusind tak for dine mange dejlige skriverier - bliv endelig ved med det. Dernæst så håber vi at vi behandler dine tekster sådan som du også selv ville have gjort det. Vi vil desuden høre om ikke det er muligt - nu når vi kan se at dine artikler er skrevet på computer - at aflevere artiklerne elektronisk - enten på diskette eller mail (aflevering@taaregas.com). Med kærlig hilsen Redaktionen Ps. Det ville også være en stor hjælp hvis du gad vedlægge nogle billeder til dine historier men ikke det krav da vi hidtil har kunnet finde ud af at sætte det op.

tåregas

Det er slemt hvis.... af Zandrav Ibisteen

Du har glemt din madpakke og heller ikke har nogen penge med til kantinen. Men det er direkte katastrofalt hvis Du til timen efter spisepausen skal til at tage dit penalhus op af tasken og opdager at det er væk og at din madpakke ligger i stedet for det. Hvorefter du pludselig ikke længere undrer dig over, at det du lige har spist smagte temmelig underligt. . .

Det er slemt hvis Du har glemt at lave dine lektier. Det er værre hvis Din lærer havde planlagt at afholde en uforberedt prøve i dagens lektie, som du ikke har læst. Men det er direkte katastrofalt hvis Du møder super velforberedt op og din lærer afslører sine ondsindede planer om en prøve, hvorefter du selvsikkert går over i auditoriet - Det er slemt hvis hvor du ﬁnder ud af at du har for- Du har aﬂeveret en opgave før beredt dig på en anden lektie. ferien, som du virkelig, virkelig har gjort meget ud af, og så ikke Det er slemt hvis får den tilbage igen efter ferien. Det er værre hvis Du er i dårligt humør. Det er værre hvis Du får opgaven tilbage, men lærDin sadistiske tysklærer er i dår- eren har valgt ikke at give karaligt humør. kter for den, som I ellers havde Men det er direkte katastrofalt troet. hvis Men det er direkte katastrofalt Den skydegale, motorsavssvin- hvis gende psykopat, som du går forbi Læreren ikke skriver karakter på hver morgen på vej til skole, er i opgaven, men skriver i stedet dårligt humør. uden du ved det - i sin lille sorte bog, at opgaven var elendig, og Det er slemt hvis at det fuldstændig ødelægger din Din lærer spørger dig om noget årskarakter. som du ikke ved. Det er værre hvis Din lærer spørger dig om noget Det er slemt hvis som du ikke ved - til eksamen. Du hader din lærer og har lyst til Men det er direkte katastrofalt at slå ham ihjel. hvis Det er værre hvis Hvis du er på vej til eksamen Du rent faktisk slår din lærer ihjel og møder en fra din klasse, der og havner i fængsel. spørger dig hvorfor du ikke kom Men det er direkte katastrofalt dagen før - hvor din eksamen rent hvis faktisk blev afholdt. Din lærer også hader dig og slår dig ihjel først. Det er slemt hvis Du er sulten og opdager at du har Det er slemt hvis glemt din madpakke. I skal lave gruppearbejde og du Det er værre hvis havner i en gruppe sammen med

klassens tumpe, så du bliver nød til at lave det hele selv. Det er værre hvis Idioten, udover at være dum, også lugter og er uudholdelig at være sammen med. Men det er direkte katastrofalt hvis Tumpen alligevel ikke var helt dum og tager al æren for dit arbejde ved fremlæggelsen af projektet for resten af klassen. Det er slemt hvis Dit fravær nærmer sig 10% Det er værre hvis Dit fravær nærmer sig 20% Men det er direkte katastrofalt hvis Hvis dit fravær ligger på 0% og dit gennemsnit efter studentereksamen er 5,9. Det er slemt hvis Kantinens mad smager dårligt. Det er værre hvis Kantinens mad smager rædselsfuldt og du har betalt mange penge for den. Men det er direkte katastrofalt hvis Kantinens mad smager så godt, at du sluger den på 30 sekunder og derfor ikke når at opdage, at nogen har puttet gift i den. Det er slemt hvis Du kommer for sent til time. Det er værre hvis Du kommer for sent til en eksamen. Men det er direkte katastrofalt hvis Hende, som du har lånt dine udførlige noter og rapporter til, kommer for sent og ikke når at aﬂevere dem tilbage, før at din eksamen, hvor du virkelig skulle

Undskyld undskyld undskyld, Zandrav! Vi mangler en af dine artikler! Dette opdagede vi først efter 22 timers arbejde 45 min inden trykkeriets deadline fredag morgen kl 8. Vi er kede af det (og trætte) men vi lover at den kommer i næste nummer. Grunden til at vi omtaler artiklen på forsiden er at den blev fortrykt i torsdag formiddag og er derfor ikke til at rette. Vi beklager fejlene. /red.

GALLAFESTEN 23

sommer 04

tåregas

28½ + motto

tg Her kommer en samling af de 28½ skønneste vitser vi har hørt i hele vores fantastiske lange lange liv. Før vi starter vil vi lige nævne at vi hverken er racister, hadder

folk ved navnene Lille Lise, Per og Brian så meget, eller samler på ølkapsler årgang 1962. Lille Lanker og Røde Cykel

sommer 04

tåregas

MODTAGET Putteservice Gæt et garn En konkurrence der trods enorm (!) deltagelse sidste år ikke er med i dette nummer. Hvem der denne gang var udstyret med mere nakkehår end hele den tjekkiske 2. division eller havde slugt sin farfars hårfremmer var ikke til at vide – men nu da vi ikke har haft håret i postkassen denne ferie – må der da være nogle nye 1.g’ere eller andre der kunne smugle os et billede af en elev (evt. sig selv) som ingen før har set ham/hende? Giv os en poster – så har vi lidt skæg til næste blad.

tg Her er et eksempel og en ide til egen underholdning i timen. Regler: Skift med at skrive et ord - til sidst dannes en vaske-ægte historie! Men men men.... husk at have et halvt øre med i undervisningen, ellers bliver I opdaget. Dette er på eget ansvar! Så kan I lær’ det! Mange Super-hilsner fra RødeOstemis & Pustepøllen, 1.c

sommer 04 Redaktionen har været nødt til at censurere det værste og mest underlødige af denne historie.

��

�

��