BEVÆGELSE I VIBORG

KØBENHAVNS UNIVERSITET 2014 LANDSKABSARKITEKTUR OG BYDESIGN Dette bachelorprojekt er udarbejdet i forbindelse med et praktikforløb hos Bascon i Aarhus, i perioden fra den 10. februar til den 23. maj 2014.

Bachelorprojektet er udarbejdet sideløbende med praktikforløbet, og tager udgangspunkt i et konkret område i Viborg vestby, som vi har arbejdet med hos Bascon. Bachelorprojektet er den afsluttende opgave på 3. år af uddannelsen Landskabsarkitektur og bydesign, på Københavns Universitet, Science.

Afleveringsdato

23. maj 2014 Bevægelse i Viborg

Titel Tema Projektperiode Sidetal Oplag

Fysisk aktivitet i planlægning 10. februar 2014 - 23. maj 2014 88 5

Hovedvejleder

Niels Boje Groth

Praktikvejleder

Mads Peder Rasmussen Projekteringsansvarlig landskabsarkitekt mpr@bascon.dk Jens Hansen Holm, ghv268 Rasmus Cassøe, Projektleder rca@bascon.dk

Praktiksted

2

Bascon Åboulevarden 21 8000 Aarhus C

Birna Katrine Dahl, cml355

ABSTRACT

This Bachelor Thesis was prepared at a four months internship at Bascon , from February the 10th to May the 23rd, 2014. The Bachelor thesis was done alongside the internship and takes point of reference in a project area located in the western part of the city of Viborg. We have followed the developing process of the area through our internship at Bascon. The Bachelor Thesis is the final task in a three year program to achieve a bachelor degree in Landscape Architecture and Urban Design at the University of Copenhagen, Faculty of Science.

The basis of the project is a specific area in Viborg consisting of a football club called Viborgs Fodboldforening (VFF), an outdoor swimming bath called Vestbadet, and a small park called Bananparken. These three places are situated close to each other without being interconnected.

The thesis will suggest how to rethink an old traditionally defined sports ground like VVF’s football fields in its current state of mono functionality by connecting it to the surroundings and thereby inviting users to move through the area, even though they are not playing football.

As a result the design will stand as an example of how to implement a design based on sports and physical movement in a small scale and how this is done in the planning process. In addition the project will be implemented in a movement strategy at a bigger scale for the city of Viborg.

In advance of this design proposal the development of the role of sports in the society will be identified, as well as the new tendencies towards promoting sports and movement in urban planning. Subsequently we will investigate when and how these new tendencies have emerged within urban planning.

3

INDHOLD

A N A LY S E

02

PROJEKTOMRÅDET

03 4

6

Indledning

7

Metode

10

Indledning

12 Idrætspolitik - Historisk persepktiv

04

P R Æ S E N TAT I O N

Abstract

54

Visualisering

56

Plan

58

Princip snit

60

Idékatalog

62

Aktive forbindelser

64

Rekreative forbindelser

65

Referencer

66

Designkoncept

67

Stier

14

Stat, marked og civilsamfund

15

Sundhedsloven

16

WHO og Sundby Netværket

68

Løberuter

17

Den Sunde By

69

Landskab

18

Fonde

70

Banerne

20

Grønne områders betydning

71

Parkering og hegn

22

Bevægelse i alle planer

28

Delkonklusion

29

Problemformulering

74

Bevægelse i Viborg

75

Muligheder og begrænsninger

76

Strategi

77

Strategi for bydelene

79

Strategikort

80

Ruter

82

Refleksion

83

Kildehenvisning

32

Viborg

34

Kommunens vision

35

Den fysiske planlægning

05

S T R AT E G I

INTRODUKTION

01

3

38

Vestbyen

84

Litteraturliste

40

Projektområdet

85

Hjemmesider

40

Vision

85

Slideshows

42

Analyse

86

Illustrationsliste

44

Aktører

87

Bilag 1

46

Kommunens rolle

88

Bilag 2

46

Processen

50

Billeder fra projektområdet

5

INDLEDNING

Opgaven tager udgangspunkt i et konkret område i Viborg, bestående af Viborgs fodboldforenings baneanlæg, et friluftsbad og en mindre park.

Områderne støder op til hinanden men har ikke nogen fysisk sammenhæng.

Formålet med projektet er at tage et gammeldags defineret idrætsområde, som VVF’s baneanlæg er, i dets monofunktionalitet og nytænke det ved at åbne det op for andre former for bevægelse end fodbold. Projektet skal statuere et eksempel på hvordan man i lille skala kan implementere idræt og fysisk udfoldelse i planlægning.

Formålet er desuden at indtænke dette område i en større bevægelses strategi for Viborg.

Forudgående for projektforslaget, gennemgår vi udviklingen af idrættens rolle i samfundet og nutidens tendenser indenfor idræts- og aktivitetsfremmende planlægning og forsøger samtidig at belyse hvorfor og hvordan denne tendens inde for planlægning er opstået.

Introduktion

6

Analyse

Projektområdet

Præsentation

Bevægelsesstrategi

METODE

Projektets ambition er at vise et eksempel på hvordan man ved hjælp af planlægning kan opfordre til en øget fysisk adfærd i hverdagen.

F.eks. ved at omdanne et fast defineret område, så som et fodboldareal, således at det inviterer til mere uorganiseret sport og bevægelse i samspil med organiseret foreningsdrevent idræt.

Eller ved at implementere aktive transport korridorer i den infrastrukturelle planlægning.

Området i Viborg, som vi tager udgangspunkt i, er valgt på baggrund af Bascons deltagelse i projektet, hvilket har givet et unikt indblik i den indledende fase af et kommunalt igangsat byomdannelses projekt.

Vores arbejdsmetode har været præget af vores

Videns indsamling

Casestudier

praktikforløb og samarbejde med Bascon og vi har i den første og længste fase primært arbejdet med projektområdet i Viborg, hvor kortlægning, registrering og analyse af området har været dominerende i starten. Herefter arbejdede vi på indsamling af teknisk viden for området og borgerinddragelse, hvor vi holdt nogle opstarts møder, workshops og walk’n’talks (vandring og samtale i området).

Al viden indsamlet i forbindelse med projektet er siden blevet bearbejdet, først i forbindelse med Bascons tilknytning til projektet og siden i forbindelse med vores eget bachelor projekt.

Sideløbende med projektarbejdet i Viborg, har vi anskaffet os viden i form af litteratur omkring forskellige emner indenfor idræt, sundhed og

Problemstilling

Analyse

Borgerinddragelse

planlægning. Bl.a. kommunens og statens øgede fokus på sundhed i planlægningen, idrættens rolle i samfundet og kommunens nye ansvar efter at sundhedsloven blev lavet om i 2007.

Dette ansporede os til en række casestudier som undersøger hvordan sundhed og bevægelse bliver implementeret i den fysiske planlægning.

Den endelige fase var domineret af skitsering og ideudvikling af projektområdet og en bevægelsesstrategi for Viborg. Sideløbende arbejdede vi med at viderekommunikere vores indsamlede viden på området og fra byen, på en klar og forståelig måde, bl.a. i form af udarbejdelse af diagrammer og oversigts kort.

Skitsering

Projektering

Reflektion

7

8

01

INTRODUKTION

I det følgende afsnit belyses idrættens udvikling i samfundet samt forholdet mellem idrætsorganisationer og stat i et historisk oprids.

Gennem en belysning af Sundhedsloven og WHO’s sundhedsbegreb og herunder det danske Sund By Netværk, ligger vi fokus på en tendens i samfundet der viser, at fysisk aktivitet er blevet et stigende emne i byplanlægningen. Ved hjælp af eksempler fra udvalgte kommuner vises hvordan man idag arbejder med fysisk akivitet og bevægelse, både organisatorisk såvel som i det færdige plan.

9

INDLEDNING

13 %

BMI ≥ 25

47 %

Overvægt blandt den voksne befolkning i Danmark

BMI ≥ 30

Svær overvægt blandt hele befolkningen i Danmark (1)

Ifølge Sundhedsstyrelsen har fysisk aktivitet en positiv virkning på både fysiske og psykiske lidelser og ikke mindst en gavnlig effekt på sociale relationer. Derfor er det at være fysisk aktiv i fritiden vigtigt for alment velbefindende.

hvor kommunerne fik ansvaret for borgernes sundhed. Ved at skabe muligheder for spontan bevægelse og herved opfordre til motion, prøver kommunerne at komme de livstilssygdomme der udspringer af fysisk inaktivitet i forkøbet.

Hvis alle med en inaktiv livsstil i Danmark ville begynde at bevæge sig højaktivt, ville det afføde en produktionsgevinst på 47 mia. kr. i form af færre sygedage og en nettobesparelse i sundhedsvæsenet på ca. 14 mia. kr.

Før i tiden var idrætten primært foreningsbaseret og man fokuserede på at støtte og opretholde livet indenfor foreningerne, som en vigtig del af et socialt engagement og opdragelse.

I takt med at arbejde og transport er blevt mere eller mindre stillesiddende aktiviteter ses det, at svær overvægt bliver et stigende problem for folkesundheden.

Idag ses på kommune- og byplaner, at der er opstået et fokus på at skabe idræts- og bevægelsesmuligheder som en del af byrummene.

En analyse(2) af den voksne befolkning i Danmark fortæller, at hvis bare halvdelen af de fysisk inaktive ville begynde at bevæge sig moderat aktivt, ville det udover op til 4,6 vundne leveår, betyde 2,5 års undgået sygdom.

Der er altså ved at fokusere på optimeringen af fysiske udfoldelsesmuligheder, ikke kun en gevinst ift. at undgå menneskelige lidelser, men altså også ift. at nedsætte de finansielle byrder, der opstår, i forbindelse med følgesygdomme af fysisk inaktivitet.

En tese er, at dette fysiske bevægelsesfokus er opstået da sundhedsloven blev vedtaget i 2007

85% af befolkningen i danmark bor i byerne(3) og ud fra et folkesundhedsmæssigt perspektiv bør man derfor indrette byens rum således, at det er nemt, naturligt og tilgængeligt for alle at være fysisk aktive.

Fysisk inaktiv livsstil kan øge risiko for bl.a.:(4) > Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, triglycerid og blodtryk, overvægt, svær overvægt, insulinresistens og type II diabetes)

Sundhedsstyrelsen Anbefaler Daglig fysisk aktivitet

> Stress > Muskel- og skeletlidelser

Børn og unge:

mindst 60 min. om dagen

> Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft)

Voksne:

mindst 30 min. om dagen

> Psykiske lidelser (depression, angst og demens)

Ældre:

mindst 30 min. om dagen

> Osteoperose (knogleskørhed)

Overvægtige:

mindst 30 min. om dagen

10

11

IDRÆTSPOLITIK - HISTORISK PERSPEKTIV

1849

Stadfæstelse af grundloven og forenings - og forsamlingsfriheden

1864

De Danske Skytteforeninger opstår

1930

Lov om voksenundervisning vedtages og gymnastikundervisning bliver støtteberretiget

1937

Ny skolelov og krav om idrætsfaciliteter i tilknytning til skoler

Idrætten i Danmark har altid spillet en central rolle i samfundet og har været med til at skabe fundamentet for det velfærdsamfund vi har i dag. Idrætten har traditionelt set altid været mere eller mindre uafhængig af statens politiske indblanding, men dette billede har ændret sig over tid, hvor det indbyrdes forhold mellem stat, civilsamfund og det private har ændret sig markant, siden de første idrætsforeninger så dagens lys.

men ikke sportsklubberne, som opstod omkring byerne i samme periode. Staten spillede en meget lille rolle i forhold til det civile samfund og foreningerne var selvejede frivillige organisationer. Skytteforeningerne fik dog støtte, da det gavnede forsvaret af Danmark at opretholde disse foreninger. I 1896 opstod DIF (Dansk Idrætsforbund), men de modtog kun en beskeden støtte fra staten, i forhold til skytte– og gymnastikforeningerne.

I det følgende afsnit vil vi ud fra publikationen Dansk idrætspolitik kigge nærmere på, hvordan idrætten har udviklet sig i det danske samfund, samt hvilken indvirkning staten og kommunerne har haft på denne udvikling. Ved hjælp af en trekantsmodel, vil vi forsøge at kortlægge hvordan forholdet mellem civilsamfundet, det private og staten har ændret sig gennem tiden.

Mellemkrigstiden

Tiden før 1. Verdenskrig

De første idrætsforeninger opstod i 1800-tallet primært i form af skytte- og gymnastikforeninger. Disse foreninger opstod på baggrund af grundlovens vedtagelse i 1949 og den dertilhørende stadfæstede forenings– og forsamlingsfrihed. Friheden til at danne foreninger muliggjorde at danne foreninger uden statens intervention, og har skabt grundlaget for foreningslivet helt op til i dag. Staten støttede skytte– og gymnastikforeningerne,

12

1948

I 1932 tog staten et stort skridt mod den kommende velfærdstat ved vedtagelsen af en række love på det sociale område. Borgerne fik ret til faste ydelser ud fra almene retsprincipper.

Senere i 1937 vedtog staten en ny folkeskolelov som forpligtede kommunerne til at opføre idrætshaller og idrætsanlæg i forbindelse til skolerne. Anlæg som også skulle kunne benyttes af idrætsforeningerne.

I Mellemkrigstiden stod staten for meget lidt af den støtte der blev givet til idrætsforeningerne.

Derimod var mange kommuner aktive bidragsydere til foreningerne, hvilket resulterede i opførelsen af adskillige idræts– og halanlæg rundt om i landet.

Det var også i denne periode at DIF og DGI blev anerkendt af staten, og foreningerne kom så at

Vedtagelse af Tipsloven

1954

Vedtagelse af lov om ungdomsundervisning

sige i velfærdssamfundets tjeneste, i og med at de var med til at løfte en række sundhedsrelaterede opgaver for staten. Foreningerne fik gradvist mere statsstøtte i perioden, i form af støtte til almennyttige formål, men størstedelen af den økonomiske støtte kom fra private aktører.

Ofte stillede kommunerne en kommunal grund til rådighed til de private aktører, som stod for anlæggelse af idrætsfaciliteter og efterfølgende drift. Samtidig gav kommunerne økonomisk støtte til projektet, men det var de lokale private og frivillige aktører som tog initiativet.

Efterkrigstiden

Velfærdsstaten voksede i denne periode markant og den offentlige sektor var i stærk vækst. Det universielle princip, at alle borgere har ret til samme ydelse uanset indtægt, førte bl.a. til vedtagelsen af folkepensionen i 1956.

To love som havde stor betydning for den foreningsorganiserede idræt blev gennemført i denne periode: Tipsloven og Fritidsloven.

Tipsloven blev vedtaget i 1948 og sikrede økonomisk støtte til ”idrætslige formål” og ”kulturelle, velgørende, eller andre almennyttige formål”. Støtten finansieredes og bliver stadig finansieret, gennem indtægterne fra sportstipning. 50 procent af indtægterne går til gevinster og 15 procent af disse går til staten i afgifter, samt yderlige 15 procent af gevinster

1982

Vedtagelse af Eliteidrætsloven

1989

Afholdelse af Lotto opstår under Tipstjenesten

1994

Lokale - og anlægsfonden oprettes

over 200 kr. De resterende indtægter blev fordelt mellem landsidrætsorganisationerne, som efterfølgende selv stod for fordelingen af midlerne til foreningerne. Staten havde altså ikke, og har stadig ikke, indflydelse på størrelsen af beløberne eller fordelingen af disse. Loven har sikret at idrætsorganisationerne selv kan fordele midlerne indbyrdes og dermed holde statens indblanding på et minimum. Loven er sidenhen blevet revideret flere gange, til fordel for idrætsforeningerne, som hver gang har fået en større andel.

Kommunerne blev først forpligtet til at støtte foreningerne, da man indførte offentlig støtte til ungdomsskolerne og derigennem blev det muligt at opnå kommunal støtte til fritidsaktiviteter for unge. Senere blev det til en lov om ungdomsundervisning, som blev vedtaget i 1954, og som sikrede konkret støtte til ungdomsforeninger og ungdomsklubber.

Sigtet var at aktivere de unge, især i de små landsbysamfund, og skabe fælleskaber.

Den nye støtte til ungdomsforeningerne blev brugt som redskab til at øge den demokratiske kultur blandt unge mennesker og give dem noget at tage sig til. Staten havde altså for første gang et mål med støtten til foreningerne, nemlig at opdrage og beskæftige de unge. Fritidsloven blev vedtaget i 1968 og opfordrede kommunerne til

1996

Idrættens forskningsråd oprettes under Kulturministeriet

2001

Det nationale råd for folkesunhed oprettes

at oprette ”interessegrupper”, som skulle stable idrætsinitiativer på benene i lokalområder. Støtten omfattede løn til instruktører og brød dermed med frivillighedsprincippet i de etablerede foreninger.

Idrætsforeningerne var ikke tilfreds med støtteordningerne, som ifølge mange var administrativt besværlige og var for låste i forhold til hvem, støtten kunne gives til. Kommunerne indførte derfor mange steder en direkte støtte til idrætsforeningerne. Idrætsforeningerne ønskede fortsat at være selvstyrende institutioner, med egen råderet over den økonomiske støtte.

Idrætsfaciliteterne voksede op nede fra, ikke mindst pga. det store økonomiske opsving i 60’erne. Fritidsloven blev også et symbol på den voksende velstand i kommunerne og fritidspolitikken var derfor en vigtig brik i opbygningen af den kommunale velfærd.

70’erne til idag

Perioden fra 70’erne og op til nu, var præget af større statslig involvering i idrætten(5). Politikere satte i flere omgange betænkninger i gang vedr. idrættens rolle i samfundet og man oprettede en række statslige eller halvstatslige institutioner til at varetage statens interesser på idrætsområdet.

Heraf kan bl.a. nævnes Team Danmark, Lokale– og Anlægsfonden, Idrættens Forskningsråd, Idrættens Analyseinstitut, Antidoping Danmark og Det

2005

2007

Antidoping Danmark og Idrættens Analyseinstitut oprettes

Vedtagelse af ny sundhedlov. Medfører nye ansvarsområder for kommunerne

Nationale Råd for Folkesundhed.

En betænkning om ”idrætten og friluftslivet” blev udgivet i 1976 og førte til nogle strukturelle ændringer i idrættens forhold til staten. Idrætten blev samlet og placeret under kulturministeriet.

Kontakten mellem idrætsorganisationerne og staten blev formaliseret ved oprettelsen af Idrættens Fællesråd og idræt blev fremover betragtet som en del af kulturlivet.

Den økonomiske krise i 70’erne førte til en ændring i statens prioriteringer og dette gik ud over idrætten i form af manglende nybyggeri og vedligeholdelse af idrætsfaciliteter. Den rundhåndede fritidslov, blev erstattet af folkeoplysningsloven i 1990, der pålagde kommunerne at stille faciliteter til rådighed for foreningerne og give aktivitetsstøtte til medlemmer under 25 år.

Første skridt staten tog mod eliteidrætten var ved oprettelsen af Team Danmark i 1984, som skulle professionalisere eliteidrætsudøvere og dermed øge chancerne for at vinde Guld til Danmark og på den måde profilere sporten i Danmark internationalt.

Ved vedtagelsen af en ny sundhedslov i 2007, fik kommunen ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse.

13

STAT, MARKED OG CIVILSAMFUND

ro n-p No fit Pro

Skoleidræt

fit

Foreningsidræt

Fo Ufo rmel rm el

Stat + Kommune

Offentligt Privat

Stat + Kommune

Stat + Kommune

Det civile samfund

Det civile samfund

Marked

Marked

Idræt på egen hånd

Fitnesscentre

Marked

Civilsamfund (Fri fortolkning efter L. Ottesen 2013)

Idrætspolitikken i dag

Samarbejdet mellem staten og idrætsforeningerne har traditionelt set begrænset sig til statsstøtte.

Støtten har varieret og blev gradvist øget efter 2. Verdenskrig, men generelt har staten set idrætsforeningerne som en del af det civile samfund. Et område man ikke blandede sig i.

Dette standpunkt har siden ændret sig.

Efter tipsloven og fritidsloven er blevet vedtaget, har man i højere grad ønsket at anvende idrætten som middel til at opnå politiske mål. I kraft af fritidsloven blev breddeidrætten, fra statslig side, betragtet som et middel til at bringe unge mennesker sammen i fælleskab om en aktivitet, og dermed give de unge en meningsfuld beskæftigelse i deres fritid.

Sidenhen er eliteidrætten kommet på det politiske program, samtidig med et øget fokus på sundhed og livsstilssygdomme. I regeringsgrundlaget fra 2001 ønsker den nye regering, at styrke

breddeidrætten ved at: ”… lægge stor vægt på at inddrage sport- og idrætsaktivt – herunder også den voksende selvorganiserede idræt og motion – når vi skal tackle problemer som integration, dårlig folkesundhed og ungdomskriminalitet.” (6) Denne målsætning har forplantet sig til kommunerne, som i højere grad end tidligere, formulerer brede forpligtende idrætspolitikker, der ofte sigter efter at øge sundheden hos borgerne. Det betyder at mange kommuner udnytter deres økonomiske magt over for idrætsforeningerne, til at få bragt deres politik ud i livet. Idrætsforeningernes autonomi og selvbestemmelse for hvad de bruger støtten til er således kommet under pres.

Markedet har fået en større indflydelse på idrætten, idet fx kommercielle fitnesscentre har oplevet en stor medlemstilgang i de senere år, især pga. den fleksibilitet det giver sammenlignet med at dyrke idræt i en forening, hvor man er

Udviklingen af kunder i fitnesscentre (7) Årstal Antallet af kunder i kommercielle fitnesscentre Kunder i private centre af befolkningen (pct.)

14

2006

2007

2008

2009

360.000

410.000

480.000

550.000

6,6

7,5

8,8

10

afhængig af faste dage og mødetider.

Man kan betragte idrættens rolle i samfundet ved hjælp af en trekantsmodel. I modellen befinder foreningsidrætten sig mellem marked, civilsamfund og stat. Foruden foreningsidrætten findes forskellige andre former for idræt.

I kommunalt og statsligt regi finder vi fx skoleidræt og eliteidræt. I civilsamfundet er det idræt på egen hånd, fx løb, skate, vandring, mountainbiking og cykling og inden for det private marked findes alle de kommercielle tilbud fx idrætscentre, crossfitcentre, yogacentre og personlige trænere.

Idrætsforeningerne er altid blevet set som en vigtig forudsætning i opretholdelsen af et stærkt civilsamfund, og foreningerne har med deres forpligtende fællesskaber og frivilligt arbejde, en demokratiserende og opdragende funktion i samfundet, som også medvirker til dannelsen af borgerne. Derfor har staten også interesse i at støtte foreningskulturen i Danmark fremover, samt udnytte de muligheder der er, for at forbinde medlemmerne med den politiske offentlighed.

Den kommercielle del af idrætten og den selvorganiserede idræt har vundet større indpas de senere år, og det giver nogle udfordringer for den foreningsdrevne idræt som skal finde nye veje, hvis de fortsat skal kunne tiltrække medlemmer.

SUNDHEDSLOVEN

Sundhedsloven afsnit 1, kapitel 1, § 3

- Regioner og kommuner er efter reglerne I denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet indsats vedrørende forebygglese og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient

Sundhedsloven

Sundhedsloven blev vedtaget 16. juni 2005 og trådte i kraft 1. januar 2007. Den blev etableret i forbindelse med strukturreformen, hvor en række opgaver indenfor sundhedsvæsenet overgik fra amterne til de nyetablerede regioner.

Kommunerne overtog hermed ansvaret for den borgerrettede og dele af den patientrettede forebyggelse, altså opgaver på sundhedsfremmeog forbyggelsesområdet.

Som et led i ansvarsområdet skal kommunerne søge at planlægge, dokumentere og evaluere forebyggelses indsatser. Det ses at især forebyggelse har fået en central rolle i nyere planlægning af byudvikling, og i samarbejdet på tværs af forvaltningerne.

Der findes i forbindelse med omlægningen af sundhedsloven en lang række rapporter med vejledninger fra sundhedsstyrelsen til kommunerne, der vejleder i hvordan man bedst muligt kan opfylde de nye krav.

I en DSI rapport fra 2006 (8) om evidens baseret sundhed i kommunerne, nævnes det, at der indefor fysisk aktivitet, ikke findes meget dokumentation for tiltag, der har en direkte effekt på det fysiske aktivitetsniveau, men at paletten af tiltag er bred indenfor feltet. En gennemgang af 11 tiltag har vist, at indsatser der opfordrer til gåture og aktivitet der ikke kræver brug af redskaber, har den største sandsynlighed for at føre til stigning i fysisk aktivitet.

Man pålægger altså kommunerne at gennemføre borgerrettet forebyggelse, men der er ingen konkrete krav i loven til, hvordan dette skal udføres. Kun de nationale og internationale netværks erfaringer og de forskellige sundhedsinstansers råd og vejledninger, hjælper kommunerne på vej.

Vores fornemmelse er, at der idag mangler evidens baseret teori på området, men at der i et fokus på samarbejde bliver skabt nogle gode muligheder for videns og erfarings udveksling mellem kommunerne, blandt andet ved hjælp af Sund By Netværket.

Det tyder på, at der i kommunerne bliver arbejdet mod at skabe sunde rammer og strukturel forebyggelse for den brede befolkningsmængde, og at der i den fysiske planlæging er en stigende tendens til at arbejde på et strategisk plan mellem byer og kommuner.

“Den borgerrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom opstår. Det handler først og fremmest om at undgå, at kommunens borgere bliver udsat for store risikofaktorer som tobak, fysisk inaktivitet, uhensigtsmæssig kost og alkohol. Her er det afgørende, at kommunen sikrer, at de rammer, som borgerne færdes i, gør den sunde adfær let. Det er også centralt, at kommunen sikrer, at der er mere målrettede tilbud til de borgere, som har behov for særlig støtte til at kunne ændre adfærd i en sundere retning.” (9)

Sundhedsloven § 119 - Kommunens borgerrettede forebyggelsopgaver stk. 1.

- Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelse af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for sund levevis stk. 2.

- Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne

15

WHO OG SUND BY NETVÆRK

Det brede sundhedsbegreb

Verdenssundheds organisationen WHO betegner sundhed som ikke bare fravær af sygdom og svaghed men også som en tilstand af mental, social og fysisk velbefindende. Dette kaldes også populært for det brede sundhedsbegreb. Begrebet har eksisteret i mere end 60 år og benyttes i stigende grad verden over.

I 1987 tilsluttede Horsens sig, som den første danske by, WHO’s internationale health city network (10). Netværket var et led i implementeringen af ”sundhed for alle strategien”, hvor der blev sat fokus på koblingen mellem sundhedspolitik og miljøpolitik Det danske Sund By Netværket blev etableret I 1991 på initiativ fra Horsens og Københavns kommuner, I alt 59 danske kommuner er idag en del af netværket som igen er en del af WHO’s European Healthy Cities Network med mere end 1400 byer fra 30 forskellige lande tilknyttet.

Dette netværk, der fungerer på tværs af medlemslandende, har tre hovedfunktioner; en politisk, en strategisk og en faglig funktion, der understøttes via informationsudvekslings-, overvågnings-, evaluerings-, og uddannelsesprocesser.

16

For at opfylde disse målsætninger skal hvert enkelt nationalt netværk aktivt søge at fremme de overordnede elementer I Sund By programmet: - Udvikling af sundhedsdeterminanter, social lighed i sundhed og princippet om sundhed for alle.

-Integration og fremme af europæiske og globale prioriteringer på folkesundhedsområdet.

- Opstilling af sundhed på byernes politiske og sociale dagsorden - og fremme af god forvaltning og integreret sundhedsplanlægning.

Sund By Netværket har desuden udviklet en strategi for årene 2013-2016, der fokuserer på fire indsatsområder, der primært drejer sig om at understøtte det danske folkesundhedsarbejde ved at skabe synergi mellem kommuner, regioner og nationale aktører på folkesundhedsområdet. Et af underpunkterne i strategien omhandler strukturel forebyggelse, vha. tydeliggørelse af rammer og muligheder, der kan arbejdes med lokalt. Herunder ligger bl.a. arbejde med forbud, afgifter og fysisk planlægning. Altså tiltag, der kan have direkte indflydelse på den brede befolkning og herunder sund byplanlægning.

WHO’s SUNDHEDSBEGREB - Et længere liv - lægge år til livet - Et sundere liv - lægge sundhed til livet - Et rigere liv - lægge liv til årene - Lighed i sundhed

DEN SUNDE BY - 11 parametrer der karakteriserer den sunde by > Ren og ufarlig luft > Adgang til rent drikkevand > Ren og renset jord > Gode kloakforhold og spildevandsrensning > Minimum af støj og lugtgener > Trafik og fritidsulykker minimeret gennem planlægning > Let adgang til fysisk aktivitet Kort afstand til grønne områder, veludviklede cykel- og stisystemer hvor fysisk aktivitet er mulig, åbne rum i byen hvor borgere i alle aldersgrupper på eget initiativ kan dyrke fysiske samværdsformer > God social kapital og sammenhængskraft i beboerområder og lokalsamfund Dette hjælpes bla. på vej af hensigstmæssig indrettelse af offentlige rum > Veludviklet borgerinddragelse Borgerinddragelse skaber ofte trivsel og tilfredshed, med bestemmelse over eget liv. Det bidrager desuden til at etablere social kapital og sammenhængskraft og avler et socialt ansvar for byen. > God byøkologi og energimæssig bæredygtighed > Æstetik

WHO’s sundhedsdifinition: – Sundhed er en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke kun fravær af sygdom (11)

17

FONDE

Ill.01

De fleste kommunale projekter støttes i den ene eller anden grad af ekstern kapital fra puljer og private fonde. En del af processen i at opføre/udføre nye aktivitets- og idrætsområder er en forudgående fonds-søgning. Indenfor idræt og bevægelse er der en lang række fonde man kan gribe fat i. Nogle af de større er bl.a. Lokale- og Anlægsfonden, Nordea Fonden, DBU, DGI, DIF og Kulturministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

Flere fonde har også konkrete kampagner der støtter helt målrettede temaer/projekter.

Bl.a. har Nordea fonden afsat 100 mio. kr. til kampagnen ’’Det gode Byliv’’, der fokuserer på projekter, som kan understøtte et mere inspirerende og aktivt hverdagsliv i byen ved at optimere de eksisterende ’’åndehuller’’ og byrum. Kampagnen skiller sig ud ved at invitere den brede mængde med i muligheden for udvikling af byen, da den i ansøgningsøjemed ikke bygger på færdigbearbejdede projekter, men på ’’den gode ide’’.

Incitamentet for denne slags konkrete fokusområder i fondsgivning, opstår muligvis ud fra et blik på hvilke problematikker og emner staten og samfundet har fokus på i den givne periode. Som eksempel kunne det være; bæredygtighed, midlertidighed, klimaforandringer, ’’Fra land til by’’, bæredygtig byudvikling og udkants Danmarks problematikker osv.

18

Mandag Morgen har desuden i 2012 udarbejdet en rapport ”Fonde kan forny Danmark”, hvori de gennem en række analyser af danske fonde giver et bud på fremtidens filantropi i Danmark.

hvilke projekter, der får og ikke får støtte, og i nogen grad også i hvilket fokus, der bliver uddelt penge og hermed også arbejdet indenfor i en given årrække.

Rapporten er bl.a. tilsigtet at give fundraisere en indsigt i hvilke trends og tendenser, der i fremtiden vil forventes bliver prioriteret i fondene og giver via ti eksperter bud på, hvordan fremtidige uddelinger kan investeres mest hensigtsmæssigt i det danske samfund.

Eksperterne peger overordnet set på fire samfundsordninger som fondenes investeringer bør målrettes:

Samarbejde mellem stat og privat fond

- Viden - Styrkelse af Danmarks videnskapital - Velfærd - Teste løsninger der kan forme fremtidens velfærdssystem - Vækst - Hjælpe til at finde svaret på Danmarks vækstproblem - Sundhed - Nytænkning af den danske sundhedsmodel I dag ses bl.a. et fokus på udviklingen af byrum, der interagerer med mennesker og opfordrer til idræt, aktivitet og blødere bevægelser.

Det vi gerne vil frem til er, at fondene i dag har en stor rolle i forhold til hvilken retninger udviklingen går, og hvilke initiativer, der bliver ud- og opført, da det i en vis grad dikterer

På baggrund af tips- og væddeløbsmidlerne ses også samarbejde mellem private fonde og ministerierne i uddeling af midler. Her benytter de sig af hinandens kompetencer og ekspertise til at vurdere i hvilken retning pengene skal gå og selvfølgelig også fordelen i at slå summene sammen.

Idræt for alle er et initiativ fra Kulturministeriet og Nordea Fonden der har til formål at fremme nyskabende ideer og tilbud der kan få flere folk til at dyrke idræt. Indsatsen strækker sig over en 3-årig periode og støtten går, på baggrund af ansøgninger, til udvalgte kommuner. I alt syv i det nuværende forløb fra 2013-2016.

Breddeidrætspuljen er på 20 millioner kroner.

Kommunerne bidrager selv med minimum 50 % egenfinansiering. Således vil initiativet støtte breddeidrætten med mindst 40 mio. kr.

Viborg var i perioden 2010-2012 en af de syv udvalgte kommuner. Ønsket er at fremme nye løsninger og samarbejde mellem kommunerne, samt at udvikle en vidensbank med eksempler fra støttede og evaluerede kommuneprojekter, til vejledning og inspiration for alle.

FAKTA Nordea Fonden -En erhvervsdrivende fond og som sådan en selvstændig juridisk enhed, uafhængig af stifteren.

Ill.02 Plug’n’play - Midlertidigt aktivitetsrum i Ørestaden. Udviklet af By og Havn, Københavns Kommune, DIF og Lokale- og Anlægsfonden.

Støttet af Nordea fonden og Lokale- og Anlægsfonden pga. dets kvaliteter for fysisk aktivering, udvikling af urbane byrum og midlertidighed.

Teen Town i Ulfborg, Holstebro kommune, er et uformelt og uforpligtende mødested til spontane aktiviteter. Det sætter fokus på unges aktivitets muligheder og evner til at organisere deres egne projekter. Desuden er der i projektet brugt store mobile enheder som er udviklet i samarbejde mellem Lokale- og Anlægsfonden og BSAA arkitekter. Modulerne er et led i at kunne forme sine egne rum og kan flyttes i samarbejde mellem 2-3 personer. Lokale- og Anlægsfonden har støttet projektet med 859.000 kr. Nøgleordene for støtten er faciliteter til mødesteder og selvorganiseret idræt på egne præmisser.

Navnefællesskabet med banken Nordea AB refererer til banken og fondens fælles historiske rødder i Sparekassen SDS. Siden fondens stiftelse er hovedparten af fondens egenkapital placeret i bankaktier, i dag aktier i Nordea AB. Nordea fonden støtter områder indenfor det de kalder ’’det gode liv’’ der har fire underpunkter; Sundhed, motion, natur og kultur. De foretrækker alment nyttige projekter og er som tideligere nævt den ene halvdel af breddeidrætspuljen.

Lokale- og Anlægsfonden

Ill.03

Ill.04

Multiplads ved Hedehusene. Parkeringspladsen foran Hedehushallen er omdannet til fælles plads for parkering og aktivitet. Pladsen danner mulighed for idræts udøvelse i flere former og skal være et kulturelt samlingspunkt for hele området. Lokale- og Anlægsfonden har støttet projektet med 1,7 mio med tanke om inovation og udnyttelse af ofte øde parkeringsområder.

Atletik til alle. Atletikanlæg ved Syddansk Universitet i Odense.

Støttet af Lokale- og Anlægsfonden med 4 mio. kr. Projektet er en del af Lokale- og Anlægsfondens arbejde med at udvikle de såkaldte specialanlæg. Et eksempel i hvordan klassiske monofunktionelle anlægstyper kan få et nyt og mere bredt aktivitetsliv.

Ill.05 Herning Fodbold Eksperimentarium. Er en ny måde at tænke Fodboldanlæg på, som tager udgangspunkt i tanken om at fodboldkunst udvikles gennem lyst og leg. Området er både tilegnet elitespillere og breddespiller samt almen brug og faciliteterne i området kan bruges både alene og i grupper. Projektet er udført i samarbejde med Team danmark og DBU og støttet af Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Herning Fremad. Støtten bygger på innovation og nytænkning af idræts- og uderum og forbedring af muligheder for flere bruger grupper.

-I forbindelse med fondens oprettelse i 1994 indskød DGI, DIF, DUF og Dansk firmaidræts forbund 140 mio, kr. som startkapital. Desuden modtager fonden hvert år omkring 80 mio. kr. af tipsmidlerne.

Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. 4 udpeget af kulturministeren og 5 udpeget af DGI, DIF, DUF, Dansk firmaidræts forbund og friluftsrådet. Kulturministeren udpeger formanden blandt bestyrelsen.

Bestyrelsen aflægger årligt beretning til kulturministeren, som godkender fondens budget og regnskab.

Fondens mål er at støtte projekter, der bygger på arkitektonisk kvalitet og fremtræder nyskabende i funktion og indhold. På idrætsområdet er især fornyelsen af den klassiske idrætshal i centrum, men også nye rammer for vandkultur, skøjteløb, idræt i byrum og landskab samt en bred skala af faciliteter for bløde bevægelsesformer står centralt i fondens udviklingsarbejde.

19

GRØNNE OMRÅDERS BETYDNING FOR FYSISK AKTIVITET

Grønne områder har en tiltrækningskraft på de fleste mennesker. Man søger ro, afslapning og fordybelse i en skov eller bruger den til fysisk udfoldelse som mountainbiking eller løb. Nogle bruger naturen i skoven til at observere fugle eller plukke svampe, mens andre går en tur eller spiser madpakken. Essensen er, at vi gerne bevæger os ud for at nyde naturen, og vi bruger den aktivt til fysisk udfoldelse og rekreativ fordybelse.

Tænker man naturen ind i et travlt byliv som kan forme byrum, strækninger og bevægelseskorridorer og planlægger man de grønne områder på en strategisk fornuftig måde i forhold til beboelse og bevægelsesadfærd, vil naturen blive en fast del af menneskers hverdag.

I stedet for at de grønne områder er isolerede steder man bevæger sig hen til, bliver de grønne områder selve infrastrukturen man bevæger sig ad i sin dagligdag. Det bliver så at sige det naturlige sunde valg, ganske enkelt fordi det er den letteste måde at bevæge sig igennem byen på.

I en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse for danskere mellem 18-80 år (12), tegner der sig et billede af, at de største hindringer for ophold i naturen er relateret til arbejde, tidspres i hverdagen og vejret.

Hvis de grønne områder virker som en alternativ rute til passiv transport, eller hvis parken er lige om hjørnet, har man større tilbøjelighed til at smutte igennem eller forbi på vej til arbejde, samt at udnytte områderne til at bevæge sig fra a til b.

20

Flere undersøgelser, både på nationalt og internationalt plan, viser at grønne områder har en gavnlig effekt på sindet (13) . I følge spørgeskema undersøgelsen, mener 93% af de adspurgte, at grønne områder i sig selv har betydning for deres humør og helbred. Desuden viste undersøgelsen at almindelige gå- og cykelture i grønne områder, samt bolignære udeaktiviteter såsom at solbade, lave havearbejde og hvile, er de mest populære udendørs aktiviteter.

I specialet ”Folkesundhedsvidenskabelig undersøgelse af bynære parker og grønne områders betydning for fysisk aktivitet” opsummeres resultaterne således:

”Populære aktiviteter i parker og grønne områder er gå- eller vandreture, cykling, løb eller jogging og idræts eller lege aktiviteter. Mænd, højt uddannede, de der har kort afstand til parker og grønne områder, og de der er fysisk aktive i fritiden er med større sandsynlighed fysisk aktive i parker og grønne områder. Positive parkoplevelser og en positiv vurdering af forskellige naturelementer har betydning for, om man er fysisk aktiv i parker og grønne områder.”(14) og ligeledes opsummeres deres konklusion:

”Parker og grønne områder anvendes i høj grad til fysisk aktivitet og kan med fordel indtænkes og bruges aktivt i kommuner og andre myndigheders arbejde med at fremme fysisk aktivitet.”

Deres konklusion bekræfter hvad mange andre undersøgelser også har påpeget, nemlig at der er en sammenhæng mellem mængden af grønne områder, adgangen til grønne områder og antallet af mennesker som bruger områderne til fysisk aktivitet.

Spredt urbanisering

En væsentlig hindring for adgangen til grønne områder er den stigende afhængighed af bil, som følge af spredt urbanisering.(15) Undersøgelser fra EU viser at biltransport er steget med næsten 150 % siden 1970.

Forstadsbebyggelser i yderområderne af byerne er et eksempel på, hvordan større områder planlægges til fordel for passiv transport, samtidig med at man mindsker adgangen til grønne områder.

BEVÆGELSE I ALLE PLANER - EKSEMPLER FRA FORGANGSKOMMUNER Idræt varetages som regel af kulturudvalget i de respektive kommuner. Det har dog vist sig at være en fordel at tænke idræt og bevægelse ind i den fysiske planlægning, samt på tværs af de forskellige forvaltninger i kommunen.

”Ring-stierne betragtes overordnet som forbindelsesled mellem vigtige funktioner i byen og naturen i og omkring Hillerød.

Langs Ring-stierne udvikles og placeres en række ’aktive spots’, som udformes med særlig fokus på leg og bevægelse. Det er intentionen at Ring-stierne skal bringe naturen og byen tættere sammen samt vise alle Hillerøds borgere, at det er sjovt at bevæge sig!” (16)

Derfor foreslog Breddeidrætsudvalget i 2009 (et udvalg bestående af repræsentanter for idrættens organisationer og institutioner, kommunerne, en række ministerier samt de kommercielle fitnesscentre), at der skulle indføres et lovkrav i planloven der sikrede en implementering af idræt og bevægelse i planlægningen. Det blev ikke gennemført, bl.a. pga. kommunernes modstand.

Efterfølgende har Lokale- og Anlægsfonden påbegyndt projektet ”Bevægelse i alle planer”, hvor man netop har forsøgt at implementere bevægelse og idræt i den fysiske planlægning. Fire kommuner deltog i projektet, Kolding, Brøndby, Hillerød og Tønder.

Hillerøds bevægelsesstrategi Ring-stier i Hillerød

Hillerød har igennem deres deltagelse i projektet ”Bevægelse i alle planer” formuleret en bevægelsesstrategi som bygger på en kortlægning af en række ring-stier omkring Hillerød. Ringstierne forbinder forskellige funktioner i byen, samt grønne områder. Samtidig er der planlagt en række aktive spots langs stierne, som skal aktivere borgerne og gøre det ”sjovt” at bevæge sig. Hver sti har sin egen signatur: Naturringen, Søringen og Byringen. Navnene angiver stiens karakter, fx går Naturringen igennem de bynære landskaber og Søringen går omkring søerne i midten af byen.

Hillerød kommune har i 2013 implementeret ringstierne i kommuneplanen.

Naturringen - Varierende belægning.

Forskellige naturoplevelser er styrken

Søringen - Aktiverende inventar

Byringen - Aktiv kant

Ill.06

22

Kløverstierne

De kan indeholde alt lige fra lokale natur– og kulturseværdigheder til forskellige former for bevægelsesrum. Hver sti bliver til i samarbejde med de lokale ildsjæle, som har et særligt kendskab til områdets seværdigheder og særlige kulturhistorie.

Koncept

Som ansøgende kommune har man mulighed for at få mindst 25.000 kr. til opstart af stierne.

Kløverstierne er et koncept, som er opstået og udviklet mellem DIF, DGI, Friluftsrådet, Dansk Firmaidræts forbund og 10 kommuner mellem 2010 og 2011. Projektet er støttet af Nordea fonden og Tips og Lotto midlerne.

Kløverstierne er et koncept, som bygger på fire stier af fire faste længder, med farvekoder som skiløjper – en grøn sti på 2,5 km, en blå på 5 km, en rød på 7,5 km og en sort på mindst 10 km. Til sammen skal stierne danne en længde på 25 km.

Stierne, som udspringer fra et centralt sted i byen, forbinder forskellige kulturelle og rekreative steder af interesse, såvel som steder der tilbyder nye former for bevægelse.

Stierne bliver også til i samarbejde med lokale private firmaer, som kan se en fordel i at være nævnt på ruten.

Afdelingen for Natur og Fritid i Frederiksberg kommunen har kørt et projekt kaldet Liv & Lys i Søndermarken på Frederiksberg .

Projektet er udviklet i samarbejde mellem Styrelsen for Slotte og Kulturejendomme, Lokale- og Anlægsfonden, Nordea Fonden og Frederiksberg Kommune.

Ill.08

Projektet arbejder med tre indsatserområder i den historiske have: kultur, natur og bevægelse.

En af hovedideerne var, at etablere en interaktiv motionsrute.

Ill.09

10 km

Ny interaktiv løberute i Søndermarken

Ill.07

5 km

Genkendelighed

7,5 km

Projektet er et eksempel på hvordan mange aktører står sammen om et projekt og hvordan projektet bliver til i et tværfagligt samarbejde mellem teknik og miljø, samt sundheds-, skole-, kultur- og fritidsforvaltningerne i kommunen.

2,5 km

Stierne skal leve op til en række krav for at sikre en genkendelighed på tværs af landet, bl.a. længde og skiltning.

Det er også et eksempel på fordelen ved at inddrage borgerne, og udnytte det lokale kendskab og forankringen de har til området.

Mange af landets kommuner har deltaget i projektet, som også har fået sin egen app.

Den interaktive løberute

Når du har passeret seks lygter, har du løbet 100 meter. Lygterne lyser i den hastighed, man vælger ved standeren, det gør det nemt at træne intervalløb. Man vælger selv, i hvilken hastighed man vil løbe når man starter sin tur ved en af de to standere, der står ved indgangene.

“For at animere til bevægelse i Søndermarken er der nu etableret en innovativ motionsrute på 2,5 km med indbygget interval belysning og digitale funktioner. Der er fire aktivitetspunkter i haven, forbundet med motionsruten. En oase, der indeholder små trampoliner og bøjler til træning, et vildnis, der har stubbe, stammer og net til balancetræning, en scene til alle former for træning på (17) bare fødder.”

23

København - En by i bevægelse

I 2005 udlagde Københavns kommune en tværsektoriel bevægelsesstrategi med det formål at gøre københavnerne mere fysisk aktive. Strategien havde et særligt fokus på fire målgrupper: børn, inaktive voksne, ældre og etniske minoriteter. Samtidig skulle strategien svare på den sundhedsmæssige sociale ulighed der eksisterer på tværs af bydele i kommunen.

En væsentlig del af strategien gik ud på at fremme de fysiske rammer i byen gennem planlægning.

Det lyder bl.a. således i strategien:

Formål - At fremme fysisk aktivitet blandt Københavns borgere

”De fysiske rammer i byen kan udformes, så de inspirerer borgerne til fysisk aktivitet og giver flere borgere muligheder for at være aktive. ...

Byens udendørs rum kan indrettes, så det giver flere muligheder for at være fysik aktiv, og de muligheder, der allerede eksisterer for fysisk aktivitet udendørs kan bruges af flere.” (18)

Viden

Muligheder

Handling

Kampagner både nationalt og lokalt. Oplysning til borgerne om anbefalinger for fysisk aktivitet.

Uddannelse/opkvalificering af faggrupper.

Fysiske rammer

Styrkelse af den

Inden- og udendørs faciliteter kan forbedres og invitere flere til fysisk aktivitet.

• Indre motivation

Strukturelle rammer

Københavns Kommune har i kraft af deres bevægelsesstrategi, anerkendt nødvendigheden af at arbejde på tværs af forvaltningerne i kommunen og at implementere sundhedsfremmende byrum og bevægelsesrum, samt andre planlægningsmæssige tiltag. Blandt disse tiltag finder vi etableringen af en motionsog oplevelsesrute igennem København kaldet Byens Grønne Puls.

Stavgang

24

Ill.10

Træningspavilioner

Politikker om fysisk aktivitet.

Politiske signaler og bevillinger. Fysisk aktivitet i læseplaner.

• Ydre motivation Aktiv borgerinddragelse.

Fokus på glæden ved bevægelse. Fokus på både individniveau og på gruppeniveau.

Indsatsområder - Operationalisering (18)

Ill.11

Trappetræning

Ill.12

Grønne løberuter

Ill.13

Rute 1 - Utterslev Mose - 14 km Rute 2 - Søruten - 6 km

Træningspavillion Parker på ruten

Bispebjerg Kirkegård Utterslev mose

Bispebjerg Hospital Lersøparken

Bellahøjhusene Superkilen Fælledparken Genforeningspladsen Startområde Rødkilde Park

Nørrebroparken

Byens Grønne Puls Som en del af strategien En By i Bevægelse, har kommunen udlagt to grønne oplevelses- og løberuter til både motionister og rekreative sjæle.

Ruten, som er afmærket på asfalten, går igennem mange af kommunens parker og idrætsområder, samt forbi Søerne og Utterslev Mose.

Langs ruten er der opstillet udendørs træningsredskaber, lige som at ruten gennemskærer forskellige byrum, som inviterer til bevægelse. En del af ruten følger desuden ”Den Grønne Cykelsti” som går på tværs af brokvarterene.

Assistentkirkegården

Dr. Louises Bro

25

København - Nørrebroparken

- Et punkt i ”Byens Grønne Puls.”

Parken er anlagt på det gamle Nørrebrostations areal, og de gamle bane legemer er udnyttet i forbindelse med ”De Grønne Cykelruter”, som er en række cykelstier, der er etableret på tværs af København. Formålet med ruterne er at få flere københavnere til at cykle, og giver mulighed for at færdes på stier, der er dedikeret til cyklister og ikke biler.

Parken rummer en ca. 3500 m2 stor legeplads med et tilhørende aktivitetshus. Legepladsen er bemandet i dagtimerne og tilbyder forskellige aktiviteter. Desuden findes en delvist overdækket skatebane, samt baner til basketball, volleyball, cykelpolo og fodbold.

I forbindelse med fornyelsen af Nørrebroparken i 2007, opstod fodboldklubben Nørrebro United med midler fra Beskæftigelsesog Integrationsforvaltningen, Kultur- og Fritidsforvaltningen, samt Nørrebro Park Kvarterløft.

Ill.14

Ill.15

Ill.16

Målet med klubben var at skabe en lokal forening, der tiltrak flerkulturelle og etnisk danske børn, med henblik på sundhedsmæssig, social og alment dannende udvikling hos børnene.

I parken findes store græsplæner, mindre hyggerum skærmet af med små volde, en byhave hvor der dyrkes grøntsager, blomster og urter på initiativ fra lokale beboere, store gamle træer og permanente grill faciliteter. Efter renoveringen i 2007, fik parken også et par markedshaller til store arrangementer, så som koncerter og kulturelle markedsdage, som er en årligt tilbagevendende begivenhed.

Nørrebroparken strækker sig som en lang kile på tværs af Nørrebro, og parken er en oplagt bevægelsesrute igennem området for både gangog cykeltrafik. Mange nyder de grønne områder, som bliver brugt i diverse sociale sammenhænge.

Parken er desuden forlænget af Superkilen, der har tilknytning til Nørrebrohallen, som indgår i kilen, med en lang række foreningsbaserede idrætstilbud.

Ill.17

Ill.18

Ill.19

26

Ballerup - Vision 2020

I forbindelse med udarbejdelsen af Ballerups kommuneplan 2007, har kommunen formuleret fire visioner mod 2020. Hver vision har et fokusområde; en af dem er visionen ”Grøn Puls – Sund Puls”. Visionen er blevet til i samarbejde med borgerne i kommunen, og fokuserer på sammenhængen mellem den grønne struktur i kommunen og borgernes sundhed.

Ballerup Kommune har et ambitiøst mål om at være ”Danmarks Sundeste Kommune.” Kommunen fremhæver bl.a. to indsatsområder, som skal medvirke til at nå målet:

• ”En klar idrætspolitisk strategi, der som ét af sine hovedformål har at sikre borgere – uanset forudsætninger – adgang til såvel formelle som mere uformelle og tilgængelige idræts- og fritidsanlæg og –muligheder.”

• ”Fysisk aktivitet udpeges som indsatsområde i den vedtagne sundhedspolitik og udmøntes i konkrete aktiviteter i Ballerup Kommunes Folkesundhedsprogram, hvor der blandt andet er fokus på etablering af sundhedsfremmende udemiljøer.” (19) Ballerups grønne struktur skal inddrages og aktiveres i strategien. Som det er formuleret i kommuneplanen:

”Disse indsatser skal den grønne hovedstruktur understøtte blandt andet via sammenhængende stinet, spændende byrum og tilgængelige grønne arealer i det åbne land for dermed at give borgerne nem adgang til muligheder for motion og fysisk udfoldelse i trygge og sikre omgivelser.” (19)

Ballerup Kommune har en klar målsætning om at aktivere borgerne, og anvender planlægning af grønne områder som et sundhedspolitisk værktøj, til at øge borgernes sundhed. Det skal ske ved at forbedre adgangen til de grønne områder, og lave spændende og aktiverende byrum, som gør det nemt at træffe et sundt valg.

Ill.20

27

DELKONKLUSION I det forgående afsnit har vi forsøgt at opridse områder der vedrører en ny tendens inden for byplanlægning for sundhed og bevægelse, især ansporet af sundhedslovens ændring i 2007.

Loven betød, at kommunerne blev ansvarlige for sundhedsfremmende initiativer, samt det forebyggende arbejde vedrørende borgernes sundhed.

Vedtagelsen af Sundhedsloven har betydet at en række kommuner har implementeret brede sundhedspolitikker, som også berører planområdet i kommunerne. Det har været tydligt i de casestudier vi har foretaget, at en række kommuner arbejder med sundhed i planlægningen, og at det også har været på kommunernes planlægningsmæssige dagsorden før 2007. Det kan blandt andet bekræftes af Københavns Kommunes strategi ”En by i Bevægelse” fra 2005, der dog kan ses som en mulig følgevirkning af det begyndende arbejde med sundhedsloven i 2005, og hermed viser et stigende fokus på emnet. Dog har der i Danmark fra 1987 været fokus på World Heritage Organisation i forbindelse med Horsens tilknytning til organisationen og siden oprettelsen af Sund By Netværket i 1991, har der været et stigende medlemskab af kommuner i samarbejdet.

Sandsynligvis har det været med til at skabe et fokus på indsatsområderne for livstils- og miljøkonsekvenser.

Det øgede fokus på sundhed i planlægningen ses også hos de store fonde, som kommunerne i stigende grad søger i forbindelse med by omdannelse og planlægning for bevægelse.

Nordea fonden og Lokale- og Anlægsfonden er eksempler på fonde som støtter idrætten.

Især projektet ”Idræt for alle”, som er blevet til i et samarbejde mellem Nordea Fonden og Kulturministeriet bekræfter, at der også er et øget fokus fra statens side på at aktivere flere mennesker til at bevæge sig.

Det øgede fokus på sundhed hos befolkningen og de besparelser det vil føre med sig at øge sundheden, har ført til at kommunerne og staten prioriterer sundhedsfremmende projekter, og det viser sig i planlægningen af nye områder og byfornyelsesprojekter i kommunerne.

Der er mange faktorer som spiller ind, når det handler om at øge borgernes sundhed og vi har i det foregående afsnit, kun berørt nogle af disse faktorer. Vil man planlægge byerne så de opfordrer til mere bevægelse, vil man skulle inddrage væsentligt flere faktorer, ligesom at det vil være nødvendigt at arbejde tværsektorielt og på flere politiske niveauer.

Det politiske niveau Lovgivning

Værdier og normer i samfundet

Det fysiske miljø

mønstre for arealudnyttelse

Kultur

grønne områder

Socialt miljø

vejrforhold

Samfundsøkonomi

Skatter og afgifter

topografi

Holdninger

sociale relationer vand

social støtte

social lighed

Individuelle faktorer

overbevisning

transport indkomst

Motivation køn

bydesign

færdigheder

fysisk aktivitet

kultur

luft

alder Ill.21

At planlægge for fysisk aktivitet har mange aspekter og en lang række af disse må indtænkes i processen for at få succes med målet. Der er på tværs af lande og kulturer store forskelle på hvordan fysisk aktivitet er indarbejdet i folkeopfattelsen. Som eksempel kan Kina udpeges, hvor parker i byerne flere gange dagligt indtages af større grupper af mennesker i alle aldre, der udøver tai chi, yoga, kung fu og andre lignende kampsportsøvelser, som en naturlig rutine og pause i hverdagen. At bevæge sig fysisk i løbet af dagen, er altså en kulturel selvfølgelighed. Accepten af fysisk aktivitet som et pauseelement i hverdagen, er også mulig herhjemme, men det kræver opdragelse, ændring af kulturer og planlægning, både på offentligt og privat niveau.

28

PROBLEMFORMULERING Hvordan kan vi skabe et sammenhængede område i Viborg Vestby, som indbyder til fysisk aktivitet og bevægelse?

Hvordan kan dette område indpasses i en større bevægelses strategi for Viborg by?

29

30

02

A N A LY S E

I det følgende afsnit analyseres Viborgs struktur igennem en række kortanalyser. Kortanalyserne vil senere i opgaven være grundlaget for et forslag om en bevægelsesstrategi for Viborg. Udover at skabe et overblik over byen Viborg, skal afsnittet også belyse nogle af de politikker som Viborg kommune arbejder med. Politikker som hver især har indflydelse på kommunens arbejde med sundhed og fysisk bevægelse i planlægningen.

Afsnittet kommer derudover ind på Viborgs medlemskab af Sund By Netværket, og giver til sidst et konkret eksempel på et projekt i Viborg, hvor man med fordel kan tænke sundhed ind i planlægningen.

31

VIBORG 39000 38500

Indbyggere

38000

Viborg kommune Viborg by

94.333 38.261

37500 37000 36500 36000 35500 35000

40 Fordeling 60 %

34500 34000

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 Befolkningsudvikling Viborg by

(20)

Byen og kommunen Viborg Kommune ligger i Region Midtjylland og er med sine ca. 1.409 km2 (140.870 ha) Danmarks næststørste kommune. Til sammenligning måler Aarhus Kommune et areal på 468 km2 (46.800 ha).

Viborg er overordnet opdelt i en østlig og en vestlig del, adskilt af Søndersø og Nørresø og det er imellem disse to søer, ved den historiske bykerne, at byen i sin tid opstod. Viborg by er hovedby i kommunen og vil i fremtiden opleve en befolkningstilvækst på 15% svarende til 5.000

Kommunens opdeling af byen

(20)

flere indbyggere i 2018 (21). Kommunen har i kommuneplanen udlagt en række arealer til nye boligområder, som skal imødekomme behovet for 2.900 nye boliger.

Viborg er hovedby i Region Midtjylland og byen huser bl.a. Vestre Landsret og regionshospitalet.

navnet Vestbyen.

De større ringveje forbinder byen i en nordsydgående retning og gennemskæres på midten af en jernbane som kører mellem Aarhus og Thisted.

Ringvejene og jernbanen er medvirkende til at Viborg deles op i de forskellige kvartere.

Kommuneplanen opdeler byen i seks bydele: Midtbyen, den østlige del, den sydlige del, den sydvestlige del, den vestlige del og den nordvestlige del. Vi vil i vores designforslag arbejde med den nordvestlige del af byen, under

Af vigtige cykel- og gangstier kan nævnes Himmelandsstien som strækker sig hele vejen til Løgstør, Søruten som slutter ring om Søndersø og delvist Nørresø og Hærvejsruten, som er en national cykel- og gangrute, der har udgangspunkt i Viborg og ender i Padborg.

Hovedveje

Cykel- og gangstier Indre Ringevej

Vestre Ringvej

Himmerlandsstien Nordre Ringvej

(Vestbyen)

Øst

Mod Skive

Midtbyen

Vest

Jernebane

Bykerne

Sydvest

Hærvejsruten gangsti

Syd

Hærvejsruten cykelsti

32

Mod Aarhus

Landskab

Fredet Areal og Natura 2000

Landskabet i og omkring Viborg er præget af mange naturtyper fra ådalen i øst til hedesletten i vest og strandeng i nord ved Limfjorden. Den bynære natur består af kulturlandskab, skov, plantager, åer og søer. Byen har en række parker og rekreative områder, især omkring søerne og midtbyen.

Naturpark Undallslund Loldrup Sø

Margrethelund

Området sydøst for byen er udpeget til naturpark.

Store dele af området er fredet areal, pga. de mange fortidsfund der er gjort i området.

Naturparken indeholder også Natura 2000 arealer langs hele ådalen, som er beskyttet habitatområde jvf. EU’s habitatdirektiv, ligesom at området omkring Hald Sø også er fredet og underlagt Natura 2000.

Nørresø

Søndersø

Liseborg plantage

Randrup skov

Bruunshåb

Hedeplantage

Vedsø Langskov

Hald Sø

Idrætsfaciliteter Uddannelse

Vestervang skole Mercantec

Uddannelses- og idrætsfaciliteter Houlkær

VIA VFF-baner Stadion

Idrætshøjskole Liseborgcentret

Golfbane

Viborg har en række idrætområder, som skaber grønne lommer i byen. Områderne hænger ofte sammen med et uddannelsessted. De største områder ligger i vest, i form af VFF’s baneanlæg og i syd i form af Liseborgcentret.

Uddannelsesstedet Mercantec har desuden flere fodboldbaner på deres område. Der findes et atletikområde nord for Vestervang Skole.

I Houlkær i øst ligger der en række uddannelsesinstitutioner omkring hallen og et større idrætsområde. I sydøst ligger der en golfbane, samt en idrætshøjskole med tilhørende idrætsarealer.

33

KOMMUNENS VISION ”... vi vil skabe en sund og grøn kommune. Det gør vi ved en øget indsats for at forebygge livsstilssygdomme og fremme livskvaliteten. Det skal ske gennem en klart defineret sundhedspolitik og en aktiv indsats overfor virksomheder og foreninger, der ønsker at prioritere sundhedsindsatsen. Vi vil værne om naturen og et rent miljø til gavn for befolkningens sundhed og rekreative udfoldelsesmuligheder.” (22)

Under sloganet ”vilje, vækst og velfærd” vedtog Viborg Kommune i 2006 en ny vision for kommunen. Visionen opstiller seks mål som Viborg kommune skal arbejde hen imod. Blandt de seks mål finder man kommunens vision for en sund og grøn kommune.

Udover visionen har byrådet i Viborg Kommune vedtaget en række centrale politikker som på hver deres måde understøtter visionen om en sund og grøn kommune. De følgende politikker har alle til fælles at de beskæftiger sig med sundhedfremme igennem planlægningen.

Forebyggelses- og sundhedsfremmende politik - Tager udgangspunkt i sundhedslovens §119, der pålægger kommunen ansvaret for forebyggelse og sundhedsfremme. Et af hovedemnerne i politikken er ”sunhed på tværs”. Her ønsker kommunen at sprede de sundhedspolitiske mål til alle forvaltningerne i kommunen.

Man ønsker at, ”forebyggelse og sundhedsfremme bliver en naturlig del af Viborg Kommunes aktiviteter” og at, ”Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitikken skal føres ud i livet i et forpligtende samarbejde på tværs af forvaltningsområder”. (23)

Idrætspolitik

Cykelpolitik

Kommunens idrætspolitik beskæftiger sig med fem temaer: De frivillige ledere, breddeidræt, eliteidræt, særlige målgrupper og idrætsfaciliteter.

Under hvert tema opstilles en række mål og indsatsområder.

Inden for temaet idrætsfaciliteter, er målet bl.a. at:

Viborg Kommune ønsker at øge cyklismen i byen og derigennem øge folkesundheden. Det skal bl.a. ske ved at skabe et sammenhængende net af cykelstier i byen og øge trafiksikkerheden, som betragtes som værende en stor barriere for om folk cykler eller ej. Dette gælder især langs skoleveje og mellem arbejdsplads og bolig.

- Fremme en helhedsplanlægning, der eksempelvis resulterer i lokale centre for både idræt, kultur og øvrige borgeraktiviteter.

Med projektet ”Den Midtjydske Cykelstjerne” arbejder kommunen med at etablere en række cykelforbindelser til pendlere. Cykelforbindelserne samles ved banegården, deraf ordet ”stjerne”.

I fremtiden skal denne stjerne også indbefatte ringveje som forbinder byen på tværs.

- Tænke idræt og bevægelsesrum ind i planlægning og udvikling af byer og det åbne land.

- Gøre byrum og det åbne land tilgængeligt for det selvorganiserede idrætsliv.

Viborg Kommunens idrætspolitik spiller en stor rolle i den overordnede sundhedsfremmende politik, og kommunen satser på at ”have landets højeste aktivitetsprocent” og skal være en ”vaske ægte idrætskommune”.(24) Viborg modtog prisen ”Årets Idrætskommune” i 2011.

Viborg var i perioden 2010-2011 udnævt som en af breddeidrætskommunerne i forbindelse med Kulturministeriets og Nordea Fondens støtte “Idræt for alle”.

34

Natur- og parkpolitik Kommunens parkpolitik fokuserer bl.a. på naturens evne til at påvirke borgernes mentaleog fysiske sundhed. Kommunen har som mål at ”arbejde for, at alle borgere i byerne har under 300 m til et rekreativt grønt område.” og at ”sikre og udvikle aktivitetsfremmende tilbud, der kan motivere til et mere aktivt hverdagsliv.” (25)

DET GRØNNE Ø Viborg Kommune har som led i deres strategiske arbejde lanceret et udviklingsprojekt under PLAN09 om de bynære landskaber. Projektet søger at skabe et bedre grundlag for at planlægge på tværs af land og by. Forståelsesrammen, som også er konceptet for den fremtidige planlægning, består af to hovedgreb: En bynær grøn rekreativ cirkel s0m omkranser byen og et søbånd som strækker sig fra nordøst til sydvest igennem byen og landskabet.

Projektet opdeler de bynære landskaber i seks delområder og kortlægger værdierne i landskabet ud fra natur, kultur og rekreative hensyn. Derefter foreslås der en række planprincipper og initiativer som kan indgå i kommuneplanlægningen.

Med udgangspunkt i konceptet Det Grønne Ø, vil vi i det følgende designforslag, skabe en bevægelsesstrategi for Viborg.

Søbåndet

Den grønne ring

Sund By Netværket og den fysiske planlægning Viborg Kommune har været medlem af Sund By netværket siden 2008 og har i den forbindelse medvirket i et pilotprojekt sammen med to andre kommuner. Projektet omhandler implementering af en sundhedskonsekvensvurdering (SKV) forud for planlægningsopgaver. Diana Vig Lehmann er ansat som sundhedskonsulent i kommunen og er samtidig projektleder på projektet. Hun representerer Viborg Kommune i Sund By Netværket.

I vores interview med hende svarer hun til spørgsmålet om hvordan Viborg Kommune arbejder med sundhed i planlægningen: ”Der er i pilotafprøvningen etableret et fast samarbejde mellem Planafdelingen og den tværgående forebyggelsesfunktion om screening af alle lokalplaner og projekter i forhold til sundhedsfremmeparametre. Vores input bruges så vidt muligt proaktivt i den videre planlægning (færdiggørelse af planen).”

Diana Vig Legmann fremhæver et eksempel på en SKV screening i helhedsplanen for et nyt boligområde syd for Viborg (Arnbjerg), hvor ”et bredt bæredygtighedsbegreb har været omdrejningspunktet for udviklingen af planen.”

(26)

SKV har desuden været anvendt af flere kommuner i forlængelse af den - ifølge planloven - lovpligtige, strategiske miljøvurdering (SMV).

Figuren nederst til højre viser et eksempel på en række determinanter, som kan anvendes i screeningen i forbindelse med planlægning af et nyt område.

Sundhedskonsekvensvurdering (SKV) (27) Levevis/livsstil

Adgang til uddannelse, social- og sundhedsservice i lokalsamfundet

Kulturmiljøer og visuelt miljø

Sociale forhold

Lighed i sundhed

Trafikale forhold

Adgang til serviceydelser og faciliteter i lokalsamfundet

Natur, landskab, grøn struktur

Miljøpåvirkning/ forurening

35

03

PROJEKTOMRÅDET

I det følgende afsnit, vil vi arbejde med projektområdet i Viborg Vestby. Afsnittet analyserer Vestbyen og konteksten for projektområdet. Samtidig skal afsnittet også belyse forudsætningerne for projektet, efterfulgt af en strukturel analyse af nærområdet. Afsnittet vil desuden kortlægge aktørerne i projektet, med vægt på kommunens rolle, og til slut vil vi opsummere processen i projektet.

VESTBYEN

Projektområdet ligger i den vestlige del af Viborg. Vestbyen er et af byens store boligområder med både private parcelhuse og almen boligbebyggelse, skole, fritidsog ungdomsklub, ældrecenter, kirke og bydelscenter, samt et større erhvervsområde med lettere industri og handel. Vestbyen grænser desuden mod vest op til Undallslund Plantage, der udgør et stort rekreativ potentiale for bydelen.

Kommunens planer for Vestbyen Der er ifølge kommuneplanen ikke planlagt nogen boligudvikling i Vestbyen. Det påpeges i kommuneplanen, at ”bydelen er underforsynet med større rekreative grønne områder i nærheden af boligområderne,” samt at ”der mangler god tilgængelighed til de rekreative områder vest for bydelen.”

Viborg

Vestbyen

Projektområdet

Det er planlagt at udvide skovområderne nord for Ringvejen, primært for at beskytte drikkevandsinteresser, men samtidig kan denne udvidelse bidrage til de rekreative områder.

Kommuneplanen fastslår, at der fremover skal arbejdes for, at der sker en forbedring af tilgængligheden fra boligområder til nærrekreative områder vest og nord for bydelen.

Typologier og funktioner Vestbyen er præget af store boligområder, primært parcelhuse og alment boligbyggeri, adskilt af et større erhvervsområde. Området har to skoler: Vestervang Skole og Nordre Skole.

Bolig Erhverv Skole og uddannelse Ældrecenter og institution Klub, vestbadet, detail og kirke

38

Der findes desuden to uddannelsesinstitutioner: Mercantec og Viborg Katedralskole, samt en række ældrecentre og daginstitutioner.

Ved projektområdet ligger der udover VFF’s klublokaler og Vestbadet, en detailbutik og kirke, som udgører et mindre centrum i Vestbyen.

Skrikes plantage Neckelmanns plantage

Landskabet Bydelen ligger i tæt forbindelse til det åbne land og plantagerne. De mange plantager omkring Viborg stammer bl.a. fra den store tilplantning langs den jyske højderyg, der fandt sted mellem 1780 og 1860. Plantagerne er i dag et rekreativt område tæt på byen.

Undallslund plantage

Margrethelund plantage

Dyreskuepladsen

Derudover findes der en række parker og rekreative områder i bydelen bl.a.

Dyreskuepladsen og Digterparken, som er større grønne områder. De største rekreative værdier findes ved Nørresø og Plantagerne.

Den sydlige del af bydelen afgrænses af et grønt beplantningsbælte langs jernbanen og Himmerlandsstien.

Digterparken

Nørresø

Kirkegård

Borgvold

ej

v nds

Ve str eR

ing

ve j

rla Age

Rugh a

veve

æk

ve

j

ve ng Ri In dr e

ke b

ang

Kir

erv

Bydelen er afgrænset i nord af Nordre Ringvej og i vest af Vestre Ringvej. Vestre Ringvej er en omfartsvej som adskiller bydelen og plantagerne fysisk og visuelt i form af en støjvold langs vejen.

Bydelen er desuden adskilt af den Indre Ringvej som deler området i to.

Mod syd afgrænses bydelen af jernbanen og mod øst afgrænses den af Nørresø.

Ves t

Infrastruktur

vej

j

j

39

PROJEKTOMRÅDET Bananparken

Skalasammenligning

430 m

3 80 m

m

500

0m

25

3 50

m

Vestbadet

Samlet område VFF’s baner

Projektområdet

Dyreskuepladsen

Viborg Kirkegård

Projektområdet ligger centralt i Vestbyen og flankeres mod øst af Boligselskabet Viborgs afdeling 10 Vestervang. Projektområdet består af Viborg Kommune kommunale friluftsbad Vestbadet, Fodboldklubben VFFs træningsbaner og det kommunale parkområde Bananparken.

Området gennemskæres mod nord af Rughavevej, som er den primære adgangsvej til Vestbadet.

Mod vest grænser området op til en række parcelhuse på Mirabellevej, og mod syd grænser projektområdet op til Kirkebækvej, som er den centrale forbindelse til VFFs klub- og banefaciliteter.

Fodboldklubben VFF Der foregår en masse aktiviteter i området i dag, især på baneanlægget, hvor der både bliver spillet foreningsdrevet fodbold og selvorganiseret fodbold. Klubhuset i tilknytning til banerne er nedslidt, og der ønskes etableret et nyt klubhus.

Fodboldklubbens arealer er målrettet fodbold, og inviterer ikke til anden form for idræt eller bevægelse. Området er flere steder indhegnet og dermed svært tilgængeligt, hvilket også sender et signal om, at banerne kun er for klubbens medlemmer. VFF har også en professionel afdeling, hvis 1. hold ligger i Superligaen.

40

Borgervold

Tivoli, København

Vestbadet

Vision

Vestbadet er det eneste friluftsbad i Viborg og er velbesøgt primært i sommermånederne, når vejret er godt. Badet har dog også aktiviteter om vinteren i form af Sauna gus og vinterbadning.

Vestbadet ønsker ligeledes at udvide sine faciliteter, så anlægget også indeholder fitnesscenter og wellness. Vestbadet er ejet af kommunen og indhegnet af sikkerhedsmæssige åresager, samt fordi man skal betale for at komme ind.

Både fodboldklubben og Vestbadet er meget populært og understøtter idrætsdeltagelsen i bydelen, men de to steder mangler tilknytning til området, samt muligheden for at dyrke andre former for bevægelse.

Med afsæt i foreningsidrætten og områdets øvrige funktioner er der et stort potentiale for at skabe et særligt sted i Vestbyen, som kan invitere til sund og varieret brug for alle bydelens og byens øvrige borgere.

Bananparken Bananparken ligger nord for Rughavevej mellem Vestbadet, skolen, kirken og en børneinstitution. Parken bliver primært brugt som gennemgangsområde, især i form af trafik til og fra skole, samt som en ekstra bane af VFF. Der er mangel på siddemuligheder og funktioner i parken, hvilket også medvirker til, at den ikke bliver brugt i nogen særlig grad.

Visionen for projektet er at opgradere det samlede anlæg, så det ikke alene er funktionsog tidsvarende for foreningsidrætten, men så der også skabes et lokalt samlingssted for Vestbyen med en lokal identitet, som understøtter sammenhold og bevægelse på tværs af alder, kultur og interesser i området.

Visionen er således at aktivere bydelen og øge brugen af Vestbyens grønne oase, så den også rækker udover foreningsidrætten. Målet er, at man med idræt som fællesnævner aktiverer hele kvarteret, samtidig med, at der skabes et aktivt centrum for bydelens borgere.

VVF’s baner med Vestervang afd. 10 i bagrunden

1 VFF’s klubhus

8

Klubhuset på Kirkebækvej er nedslidt.

2 VFF’s kunstbaner Kunststofbanen muliggør fodboldtræning året rundt. Banen er i vinterhalvåret oplyst af store lysmaster.

3 Vestbadet Viborgs eneste friluftsbad er en stor attraktion på varme sommerdage og bliver i gennemsnit besøgt af mellem 15-17.000 mennesker på en sæson.

7

4 Bananparken Bananparken indgår som en grøn ressource i projektområdet. Parken består af en stor plæne omkranset af ”banan-formede” plantebede.

4

5 Vestervang afd. 10 Den almene boligbebyggelse ligger som nabo til projektområdet. Der er i dag ikke direkte adgang fra boligbebyggelsen til baneanlægget.

9 3

6 Parcelhusene

2

9 Kirken

5 Kir

ke b

æk

sve

Med den nye skolereform bliver der fokuseret på mere motion og bevægelse i skoletiden og dermed øges behovet for udendørs faciliteter, der understøtter dette.

j

1

8 Vestervang Skole

ve

Ves ter van g

Den nordlige del af den tidligere kommunale ungdomsskole rives ned, og der opføres en specialskole til børn med særlige behov, hvilket frigører et større areal.

vej

6 ej

7 Ungdomskolen

ave

Mir abe llev

Fra parcelhusene er der heller ikke direkte adgang til baneanlægget. Enkelte boliger er generet af støj og lys fra kunststofbanerne.

Rug h

j

Kirken fungerer som samlingssted for Vestbyens ældre, som dog savner udendørs faciliteter.

41

ANALYSE

Funktioner

Bevægelse

Adgangsveje

Parkering

Projektområdet flankeres mod øst af Boligselskabet Viborgs afd. 10 Vestervang. Mod syd og øst omkranses området af parcelhuse, mens man mod nord har kirke, institutioner, skole og bydelscenter placeret.

Områderne er i dag monofunktionelle og der findes ingen sammenhæng mellem de forskellige funktioner. Samtidig er især VFF’s anlæg meget lukket og utilgængeligt bl.a. pga. indhegnede baner.

Bevægelsen igennem området sker primært ad Kirkebækvej og Rughavevej, da der ikke findes et gennemgående stier på tværs af området.

Vestervang afd. 10 har et omfattende internt stisystem og der findes ligeledes en sti langs Mirabellevej frem til skolen.

Området er gennemskåret af to veje. I den nordlige ende af Rughavevej og i den sydlige ende af Kirkebækvej.

Der er netop blevet anlagt cykelsti på Kirkebækvej, men begge veje opleves som utrykke for de bløde trafikanter pga. af den gennemkørende biltrafik.

Området er forsynet med parkeringpladser ved hhv. klubhuset, Vestbadet og den gamle ungdomsskole. Der opleves trafikale problemer om sommeren, i Vestbadets spidsbelastningsperioder.

Den spredte parkering medvirker desuden til at begge veje andvendes som adgangsveje.

42

VFF’s klubhus

Mirabellevej

Kunststofbaner

Vestbadet

Vestervang afd. 10

VFF’s baner

Grænsen mellem banerne og vestervang afd. 10

Grænsen mellem Mirabellevej og banerne

VFF’s kunststofbane og klubhuset

Bananparken

Rughavevej

< Vestbadet Vestbadet

Teknik Café

Vestervang afd. 10 Babybassin

Kirken > ”Store Claus” (Bassin) Beachbane

Saunahus

VFF’s baneareal

Børnebassin ”Lille Claus” (Bassin)

Vandrutchebane > Beachbane

< billet, café, administration og omklædning

43

AKTØRER

Området har en række aktører med meget forskellige interesser og dagsordner. Hver aktør har sit eget unikke syn på området. Aktørerne har også vidt forskellige mål i forhold til, hvad de vil opnå ved at involvere sig i projektet. Nogle af aktørerne har en klar dagsorden og et klart mål de vil opnå ved at deltage. Andre ønsker blot, at området får et løft og tilbyder nye muligheder ud over den foreningsdrevne idræt.

Beboerne i Vestervang og Vestbyen Beboerne i Vestbyen og de umiddelbare naboer har en interesse i, at området bliver samlet og får tilføjet flere funktioner, dels fordi mange bruger byens rum til løb eller anden form for selvorganiseret idræt, men også fordi mange af områdets børn dyrker organiserede former for idræt i form af fodbold eller amr. fodbold på området.

Vestervang kirke ligger nord for Vestervang afd. 10. Kirken har en masse arrangementer, især for de ældre i området. Der holdes bl.a. eftermiddagsklub 1. onsdag i måneden og spiseaftener. Fysisk aktivitet er ikke en del af kirkens aktiviteter, men kirken savner bedre rammer for udendørs arrangementer.

Vestervang Skole Vestervang Skole ligger nord for projektområdet og er forbundet til Bananparken med en bilfri skolesti. Skolen har 655 elever. Der er et ønske fra skolens side, om at få mulighed for at benytte det nye områd i skolens frikvarterer, da skolen mangler et areal hvor børnene kan lege i de korte pauser. Behovet er der også pga. den nye skolereform, som stiller krav til mere bevægelse og motion i skolen. Det nye projektområde kan med fordel tænke skolens anvendelse af området ind i designet, fx til undervisning og bevægelse.

Vestervang afd. 10 Boligselskabet Viborg, afd. 10, er bygget i perioden 1963-65 og har 329 boliger bestående af 1,2,3,4 og 5 værelses lejligheder med ca. 530 beboere. Bygningerne består af 3 etagers blokke i gule mursten, og alle lejlighederne har lukkede altaner, som primært orienterer sig mod de grønne fællesarealer, der støder op til VFF’s fodboldbaner.

Beboerne engagerer sig i flere interne aktiviteter, bl.a. madklub en gang om ugen. De mangler dog et beboerhus med køkken, med plads til at lave mad sammen. Derfor kan et nyt sammenlagt klubhus og friluftsbad med fordel indeholde lokaler til beboerne i Vestervang.

Kirken 44

VFF og Viborg Bullets er begge organiserede frivillige foreninger, som varetager deres interesse inde for den organiserede idrætsform. De ønsker bedre faciliteter, eftersom de gamle faciliteter ikke er tilstrækkelige til klubbernes fremtidige behov. Dertil kommer, at VFF’s professionelle fodboldhold også træner på banerne og derfor skal have træningsfaciliteter, der afspejler den professionelle klubs behov.

VFF Viborg Fodbold Forening blev grundlagt i 1896 og har en amatørafdeling og en professionel afdeling. Det professionelle hold ligger i øjeblikket i den bedste danske række. Holdet er med til at markere Viborg som en by, hvor sporten er i højsædet og en væsentlig drivkraft i at skabe kommunens image som ”idrætskommune”.

VFF’s baneanlæg består af fire 11-mandsbaner, en kampbane og en 11-mands kunststofbane, med

Kirken Legeplads Grøn plæne

Udearealerne i afd. 10 Vestervang er adskilt fra VFF’s fodboldbaner af et levende hegn bestående af store trærækker samt et mindre buskads. Der er ingen stiforbindelser til fodboldanlægget i dag, og beboerne i Vestervang afd. 10 opfatter anlægget som kun til brug for foreningen VFF. Landskabet mellem husene består af grønne rum forbundet af et stort stisystem. Der findes en bakke ud til banearealet, som med fordel kan bruges, ligesom at den store grønne plæne i den nordlige del af området kan anvendes i højere grad end den bliver gjort idag.

Den organiserede idræt

Bakke

Rughavevej

Kirkebækvej

Vestervangvej

et mindre træningsområde, samt en improviseret bane i Bananparken, ved spidsbelastning af anlægget.

Kunststofbanen giver mulighed for udendørs træning året rundt. Højtsiddende lysmaster sikrer ordentlig belysning på banen i vinterhalvåret. Den øgede benyttelse af kunstgræsbanen medfører et generelt højere støj- og lysniveau, som er til gene for naboområderne med parcelhuse.

VFF vil gerne udvide deres banekapacitet, samt øge deres medlemstal. Samtidig er det nuværende klubhus nedslidt og utilstrækkelig.

VFF ønsker derfor et nyt klubhus og en udvidelse af kunststofbanen.

på Vestervang Skole. Derfor ønsker de også at være en del af det nye klubhus, samt at benytte de kommende banefaciliteter. Da amerikansk fodbold er et meget strategisk spil, er det mest interessant at iagttage, hvis det kan ses ”lidt fra oven”, hvor taktik og strategi er mest synlig.

Derfor vil en hævet opholdsmulighed for publikum i tilknytning til banen klart være at foretrække.

Vestbadet

Viborg Bullets

Viborg ligger langt fra havet og stranden og dette er nok grunden til, at Vestbadet stadig er populært og ikke har lidt samme skæbne, som mange andre friluftsbade rundt om i landet.

Vestbadet er velbesøgt om sommeren, og det er ikke kun beboere i Vestbyen, som benytter badet, men hele Viborg og opland.

Viborg Bullets er Viborgs eneste amerikanske fodboldklub. Klubben træner på atletikområdet nord for skolen. Klubben har i dag alt deres udstyr opbevaret i en container og klæder om

Vestbadet blev opbygget nedefra ved initiativ fra en lokal borger. Byggeriet blev støttet af naboer og borgere i Viborg, samt en håndfuld humanitære

Vestbadets areal Ekst. klubhus

organisationer. Sidenhen er det blevet udvidet flere gange, senest med en ny rutsjebane i 2005.

Vestbadet har netop undergået en mindre renovering, men bygningen er slidt og der er behov for mere plads. Samtidig ønsker Vestbadet at udvide sine funktioner til fx fitnesscenter eller wellness, som kan holde hjulene i gang i vinterperioden.

Ny placering af kunststofbaner

Vestbadets hus Nyt klubhus og lokaler til Vestbadet

Ekst. kunststofbane

Vestbadet og VFF idag

Flytning af baner og nyt klubhus og Vestbad

45

KOMMUNENS ROLLE

Sundhedspolitisk Derudover har kommunen en klar tværgående sundhedsfremmede politik og ikke mindst en

Skolereformen Sidst men ikke mindst har kommunen interesse i at skabe et område, som også tilgodeser Vestervang Skoles børn. Når den nye skolereform træder i kraft august i år, skal skoledagen gøres længere og mere varieret. I den sammenhæng indtænkes motion, samt nye læringsformer i den nye dagligdag. Der opstår derfor et behov for at også udearealerne i nærområdet kan understøtte motion og bevægelse for eleverne på alle alderstrin.

Kirken Vestbadet Vestervang skole

fit

Sociale Et beboerhus i det nye klubhus/vestbad vil også give mulighed for, at beboere i Vestervang afd. 10 får bedre faciliteter og bliver aktiveret, hvilket er med til at styrke integrationen og den boligsociale indsats for Vestervang som kommunen arbejder med i boligforeningen.

Stat + kommune

ro n-p No fit Pro

Økonomisk Vestbadet er kommunalt eget og der er nogle driftsmæssige fordele ved at slå Vestbadet sammen med klubhuset. Samtidig giver det mulighed for at drive et fitnesscenter eller wellness og dermed også tiltrække andre brugergrupper, som ikke dyrker foreningsidræt.

idrætspolitik som direkte sigter mod at ”Fremme en helhedsplanlægning, der eksempelvis resulterer i lokale centre for både idræt, kultur og øvrige borgeraktiviteter”.(24) Det nye multi hus, samt et samlet sammenhængende område svarer i høj grad på denne idrætspolitik, ved at skabe netop sådan et center. Samtidig vil et nyt center i Vestbyen skabe et lokalt samlingssted med en lokal identitet som understøtter sammenhold og bevægelse på tværs af alder, kultur og interesser i området.

For m Ufo el rm el

Kommunen har flere grunde til at involvere sig i projektet.

Offentligt Privat

VFF VIBORG BULLETS Evt. kommende fitnesscenter

Marked

Borgere i Vestbyen Boligforeningen

Civilsamfund

(Fri fortolkning efter L. Ottesen 2013)

PROCESSEN Viborg Kommune arbejder, i forbindelse med projektet i Vestbyen, tværsektorielt.

Primært: Kultur, Service og Event forvaltningen, Sundhed og Omsorg og Børn og Ungeafdelingen er involverede i projektet, men i forhold til igangsætning af aktiviteter, er forskellige ressourcepersoner og initiativer i de forskellige forvaltninger tænkt ind.

En talsperson fra Kultur, Service og Event, som er forankret i projektet udtaler i et annonymt interview med os, at de i hendes forvaltning ikke ville være i stand til selvstændigt at løfte formålet, der som hovedidé er at skabe et nyt samlingspunkt for bydelen. I forlængelse af formålet, er der forskellige politiske agendaer vedrørende mere fællesskab i bydelen, som bl.a. betyder at målet er at skabe rammer for bedre vilkår for “det gode liv”, især for de mennesker der bor i de almene boliger i Vestervang afd. 10.

Ved at arbejde tværsektorielt udnytter kommunen de muligheder der byder sig, når man planlægger for et nyt område og disse muligheder kan kun realiseres ved et samarbejde på tværs.

46

“Når vi alligevel bruger kroner på et anlæg, så kan vi, for en mindre investering få sundhed, læring og andet med i projektet. Vi tænker altså i en plusværdi.” (28) I processen har der været afholdt flere opstartsmøder med de forskellige afdelinger og interessenter og desuden borgermøder og workshops med både børn og voksne. Ideen har i disse processer været at forstå og kortlægge de forskellige interesser og ansvarsområder, og skabe en forståelse for helheden i projektet.

Talspersonen udtaler også, at der sideløbende med projektet, har været brugt flere ressourcer på særskilte møder, rekruttering til inddragelse og antal af borgermøder, end i tideligere udførte projekter fra afdelingen.

I forhold til fundraising, har det tværsektorielle arbejde også spillet en rolle, i og med at det har været muligt at søge støtte igennem andre kategorier, end det konkrete projekts. Bl.a. bliver der søgt midler med udgangspunkt i den bolig sociale vinkel på projektet. Desuden er der søgt støtte hos Nordea Fonden og Lokale- og Anlægsfonden, i forbindelse med kampagnen ”Idræt for Alle”.

Involverede i projektet Kultur, Service og Event Forvaltningen Plan afdelingen Det Boligsociale Fællessekretariet Børn og Unge Forvaltningen Erhverv og Udvikling Forebyggelses afdelingen

47

WORKSHOP OG BORGERINDDRAGELSE Spændende farverige og belyste stier

Workshop for Vestervang Skole 14 børn fra elevrådet på Vestervang skole deltog den 27. marts i en walk-n-talk workshop i området med efterfølgende idéudvikling og kreativ modelworkshop i Vestbadets lokaler.

Formålet med workshoppen var, udover at indsamle viden om området i dag samt ideer og ønsker for fremtiden, også at indlejre byens unge i projektet og desuden at skabe en kontakt mellem skolen og udviklingen af projektet, på et tidligt stadie.

Børnene blev inddelt i 3 grupper og herefter gik turen fra Vestervang Skole og ud i området. På turen stoppede grupperne op på udvalgte områder og reflekterede over, hvordan stederne fungerede i dag og hvilke ønsker, der kunne være for brugen af dem i fremtiden.

Efterfølgende samledes alle i Vestbadet, hvor de tre grupper behandlede hver deres emne; ”Et sted for alle”, ”Stier og forbindelser” og ”Rundt om banerne”.

Her blev der klippet, klistret, formet og diskuteret og resultatet blev tre modeller med fremtidige ønsker for opholds- og bevægelsesmuligheder for områderne. Der blev både arbejdet på et overordnet plan og helt ned i detaljen for udformninger og materialer af specifikt inventar.

Forhindringsbane, fitness

Multibane

Fuglerede gynger Skubbepuzzlespil

Klatrekuppel lavet af reb

Pruttebænk Hjertestarter Klatrevægge

M-station, Sjove hegn Overdækket læ bænk / tribune

48

”Bananparken er gennemgangsområde til Rema1000 i frikvarteret, men det må man ikke for lærerne.”

”Lav bedre forbindelser på tværs af området!”

”Flere aktiviteter, faciliteter og siddepladser. der skal være plads til at læse en bog, lufte hunden og lege fangeleg.”

”Et gennemsigtigt udkigstårn så pigerne kan sidde i tårnet og kigge på drenge der træner”

Workshop for beboere i området

Ide- og dialogworkshop

Udover workshoppen for børnene fra Vestervang Skole, blev der om aftenen afholdt en workshop, som henvendte sig til beboere med tilknytning til området. Otte borgere fra lokalområdet mødte op til mødet i Vestbadet. Gruppen gennemgik den samme rute med det samme fokus som børnene.

Efter vandreturen samledes gruppen i Vestbadets lokaler for i fælleskab at diskutere de muligheder og ideer, som var opstået på vandreturen. Ideerne blev nedskrevet på et kort, som gav et overblik over området.

De afholdte workshops viste, at der var stor interesse for området blandt både voksne og børn. Der var adskillige overvejelser der gik igen bl.a. ønsker om at skabe forbindelse mellem områderne, at opsætte forskelligt aktiverende inventar og at skabe nogle fælles opholdsmuligheder og mødesteder.

Den 7. april blev der afholdt en ide – og dialogworkshop på Vestervang Skole. Formålet med workshoppen var at sikre, at de nære naboer fik muligheden for at påvirke projektet.

Samtidig var det også målet, at orientere om projektet, samt at skabe interesse for projektet i lokalområdet.

Efter en hurtig aftensmad blev de overordnede rammer for projektet præsenteret, hvorefter deltagerne blev delt op i to grupper, med henblik på at diskutere tre temaer; ”Hvilke muligheder rummer området?” ”Hvordan gør vi området til et nyt, socialt samlingssted i Vestbyen?” ”Hvordan gør vi området til et nyt aktivt centrum i Vestbyen? – Også selvom man ikke spiller fodbold”.

De to grupper fik et kort hver, hvorpå de skulle tegne eller skrive deres ideer og ønsker for området. Der opstod en livlig diskussion og der blev præsenteret mange ideer og muligheder under hvert tema. Til sidst blev de to grupper samlet igen, og der blev i fælleskab samlet op på de mange indtryk. Der blev bl.a. talt om at skabe et fælles centrum for Vestbyen med et nyt multihus som omdrejningspunkt, og at skabe trygge forbindelser i området, evt. ved lukning af Rughavevej. Beskuerens rolle blev også diskuteret og vigtigheden af at have muligheder for ophold til at beskue aktivitet.

”Inddrag den store grønne plæne ved Vestervang afd. 10.”

”Amerikansk fodbold skal ses oppefra. Lav en tribune!”

”Området er mørkt.

Mere belysning!”

49

Lysmasterne til kunstsgrĂŚsbanen

Hegnet mellem fodboldbanerne og kunstgrĂŚsbanerne

Hegn ind til Vestbadet

Bakken ved Vestervang afd. 10

Skolestien langs Mirabellevej

Vestervang Skole

Skolestien krydser Rughavevej

Grill og Petanque i Vestervang afd. 10

KunstgrĂŚsbanen ligger direkte op ad husene

50

Skolestien

Hegn

Bøgetræer langs banerne

Kirken

Udsigt fra Vestervang

Vestbadet

Ungdomskolen rives ned

Banen ligger tæt på husene på Mirabellevej

Nedtrådt sti

51

04

P R Æ S E N T A T I O N

Den følgende præsentation er et bud på et nyt område i Vestbyen, som samler de tre funktioner: fodboldbanerne, Vestbadet og Bananparken, samtidig med at der skabes nye bevægelsesmuligheder for alle beboere i området.

Ud fra de forudgående forudsætninger og analyser, har vi forsøgt at skabe et designkoncept for området og samtidig tage højde for de mange drømme og ønsker, som der blev givet udtryk for i workshoppen.

Forslaget skal ses som et skitseforslag og ikke et færdigt projekt. Derfor har vi også udviklet et idekatalog, med forskellige former for aktiviteter, forbindelser, hegn og mødesteder som vi mener, kan medvirke og opfordre til mere bevægelse.

Projektet er et eksempel på hvordan man kan skabe et bevægelsesrum, som led i en større bevægelsesstrategi.

Tribune/bakke

Amerikansk fodboldbane

cykelparkering Vesbad + Klubhus

Skolehaver Flexfodbold

Café parkering m. “shared space”

Asfaltbakker

Multibane Skate og rulleskøjtebane

Vestervang Skole Byggefelt - ny special-skole

Parkering

N

Eksisterende legeplads

Rekreativ sti ophold, leg, tarzanbane og fitness

Bakke 11-mandsbane bakker og plantebede Vestervang afd.

10

Kunststofbane 11-mandsbane

Volley/basket

Terasse med ophold

11-mandsbane

Kunststofbane

Børnefodbold Aktiv sti - fodboldleg, trampoliner armgang,crossfit og udstrÌk

11- mands Opvisningsbane

PRINCIP SNIT

Villakvarter

Hæk

Grøn zone

Bakker

Sti

Trampoliner, balance og armgang

Sti

klatrevæg

58

hæk

grøn zone

bakker

sti

trampoliner,

sti

pu

KlatrevĂŚg som del af kant Pukkelfodbold

Sti Kant

Hegn Boldbaner

hegn

atrevĂŚg som del af kant

59

pukkelfodbold

sti kant

boldbaner

IDEKATALOG

Aktiviteter

Forbindelser Beach Volley

Løberuter

Trampoliner

Grønne forbindelser

Gymnastik/dans

Sjove forbindelser

Fodboldleg

Flexfodbold

Basket

Leg Outdoor crossfit

Klatrenet og tømrespring

Bevægelsesmøbler

Legepladser Klatretårn

60

Outdoor fitness

Hegn

Mødesteder

Hegn

Forbindelser

Leg

Mødesteder

Grønt hegn Klatrehegn Små rum

Lavt fodboldhegn

Fodboldhegn

Alsidigt hegn

Hullet hegn

Lege hegn

Overdækning

Sociale gynger

Bænke

61

AKTIV FORBINDELSE Træer, nye

Børnefodbold

Idræt og bevægelse

Den aktive hovedsti forløber fra Kirkebækvej i syd til Bananparken mod nord og krydser i den forbindelse Rughavevej. Stien har en central funktion i forhold til at forbinde træningsbanerne fra det nuværende baneanlæg og op til Bananparken, så de opfattes sammenhængende, og så adgangen mellem banerne er let tilgængelig.

Børnefodbold

Op

Stiforbindelsen tænkes som en ”aktiv” forbindelse, da hovedformålet med den særligt kobler sig til træning og sport. I tilknytning til stien anlægges der ”hotspots” som er pladser med en variation af funktioner og aktiviteter, som skaber rammer til leg, bevægelse, idræt og træning.

ho ld l

ang

sk

ant

Børnefodbold

Træer, nye

Aktiviteterne tænkes både at kunne fungere som træningsredskaber til fodboldspillerne, men også at kunne bruges til leg og bevægelse for børn og unge i området. Forslag til inventar og redskaber i aktivitetsbåndet tager bl.a. udgangspunkt i de ønsker og idéer, der udsprang af de indledende workshops, og der er bl.a. udfra dette foreslået etableret følgende funktioner:

Fodboldleg

Lø

be

ba

ne

Klatrevæg/boulder Trampolin, armgang, crossfit og udstræk

- Skater-/rulleskøjtebane - Bolder (klatring) - Balance, armgang, klatre og andre styrkeredskaber - Gynger - Pukkelfodbold - Trampolin - Multibane, fodboldleg, flexfodboldbane

Op

ho

ld

lan

gs

kan t

Pukkel-fodbold

Ill.22

erd

æk

nin g

Ny P-plads

Ov

I tilknytning til den aktive hovedforbindelse er der også tænkt opholdsmuligheder, særligt for publikum til opvisningskampe. En delvis overdækket opholdsplads kobler sig til kampbanen, og dertil er der anvist opholdspladser med bænke/siddeplinte langs forbindelsen i øvrigt.

N 1 : 1000

62

Amfi-teater

Legebakke med rutchebane

Skolehaver

Tribune/bakke

Parkeringsplads

Flexfodbold Ill.23 Fodboldleg

Viborg Bullets Multibane

Plantebede med frøbank Ill.24

Cykel p

Ill.25

Eks. Volleybane

CafeomrĂĽde

Ill.26

Beach Volley Terasse

Ill.27

N 1 : 1000

REKREATIV FORBINDELSE Den rekreative hovedsti kobler sig på de interne stiforbindelser i Vestervang afd. 10 og løber langs de eksiterende træer frem mod Vestbadet, så der opnåes en øst-vest gående forbindelse. Stien kobler sig til det nye klubhus ved Vestbadet i knudepunktet med opholdsområdet/terrasse hvor den også krydser den aktive stiforbindelse.

- Picniclund, et græsareal under frugttræer evt. med grill - Hængekøjer - Nærleg, legeredskaber for de mindre børn - Fitnessredskaber - Tarzanbane med udkigstårn - Opholdsarealer med bænke, sidde-/liggemøbler

Den rekreative sti har funktion af en oplevelsessti med et mere landskabeligt udtryk, hvor der etableres opholdsmuligheder, sidde-/liggemøbler, mindre bevægelsesaktiviteter og lign. Der er, som ved aktivitetsbåndet, også taget udgangspunkt i nogle af de ønsker og idéer, der fremkom ved de afholdte workshops og bl.a. foreslået følgende funktioner:

Til den rekreative forbindelse kobles også legeog udsigtsbakker, som evt. kan anlægges med overskudsjord fra baneanlægget.

Plantebede

Det åbne hegn

Plantebede

Tarzanbane med udsigtstårn Opholdslomme Plantebede Plantebede

Fitness

Picnic hængekøjer

Gynger Eks. legeplads

Grill

N 1 : 1000

REFERENCER

Ill.32 Ill.28

Ill.33

Ill.29

Ill.34

Ill.30

Ill.35

Ill.31

Ill.36

65

DESIGNKONCEPT

Ud fra analysen af området og en overvejelse af de mange udsagn og ønsker, som dukkede op på workshoppen, har vi udviklet følgende designkoncept for området:

”Lav bedre forbindelser på tværs af området!”

Luk vejen

66

Sammenlæg funktioner

Flyt banerne

”Flere aktiviteter, faciliteter og siddepladser. Der skal være plads til at læse en bog, lufte hunden og lege fangeleg.”

Skab nye forbindelser

Skab aktiviteter langs forbindelserne

STIER

Hovedsti

Sekundære stier

Aktiviteter langs stierne

Hovedstien er hovedgrebet i projektet og består af en rekreativ sti i øst-vestgående retning og en aktiv sti i nord-sydgående retning. Ideen er at stisystemet åbner området og inviterer bebeoerne indenfor. Den rekreative sti indbyder til ophold og mødested for områdets beboere, mens den aktive sti giver mulighed for nye former for bevægelse langs fodboldbanerne.

De sekundære stier rækker ud til omgivelserne og fungere som adgangsveje til skolen og Vestervang afd. 10. Stierne kan samtidig indgå i en række mindre “løbe loops” som giver mulighed for at løbe forskellige distancer rundt i området.

Langs stierne vil der være forskellige former for aktiviteter. I Bananparken, en multibane og skatebane som især henvender sig til unge mennesker i området og børnene fra Vestervang Skole.

Ved den rekreative sti er der plads til ophold og leg og mere stille aktiviteter.

Den aktive forbindelse indeholder ”aktivitetslommer” som skaber rammer til leg, bevægelse, idræt og træning. Aktiviteterne tænkes både at kunne fungere som træningsredskaber til fodboldspillerne, men også at kunne bruges til leg og bevægelse for børn og unge i området.

Hovedstien binder desuden området sammen på tværs af vejen og samler således de forskellige funktioner.

Stierne giver let adgang til området ved at de kobler sig på det eksisterende stinet.

Vestervang Skole

Bananparken Multibaner og Skatebaner

Kirken Parkour og fodboldleg

Rek rea t

iv s ti

Ophold og leg

Akt

iv s ti

Klubhuset og Vestbadet

Vestervang afd. 10

67

LØBERUTER

De nye stier ligger op til at kunne bruges som ”løbe-loops”. En række forskellige loops optegnes og afmærkes, så man let kan vælge den distance man vil løbe. Meningen med løberuterne er at de bliver en del af et større netværk af stier og løberuter, der rækker ud til forskellige rekreative områder, som fx plantagerne Undallslund og Margrethelund. Løberuterne skal også gå på tværs af Vestbyen, til plantagerne nord for byen, samt kobles til til den sydlige Himmerlandssti, som strækker sig langs jernbanen til centrum.

2000 m Rute Ulldalslund rute 6000m

1000 m

Til Nørresø og Søndersø Løbe-loops og omveje rundt om projektområdet

68

Nye løberuter i Vestbyen med udgangspunkt i Projektområdet

”Inddrag den store grønne plæne ved Vestervang afd. 10.”

LANDSKAB Beplantning

”Amerikansk fodbold skal ses oppefra. Lav en tribune!”

Alléen af træer, der afgrænser de nordligt beliggende boldbaner mod Vestervang udnyttes som rumdannende element omkring stien, og kan evt. indgå som en del af legeområdet med Tarzanbanen.

Desuden foreslåes det at der suppleres med lunde af træer både omkring opholdspladser, så der skabes læ- og skyggeområder, og særligt i den nye ”bufferzone” mellem Mirabellevej og banerne.

Bakker

Skolehaver bakkeanlæg (tribune)

Bede - Frøbank

Bede - Frøbank

Grøn bufferzone

Eksisterende større træer bør i videst mulige omfang bevares, da de er med til at definere rummet omkring det ellers store, flade areal som boldbanerne naturligt består af. Hække og buskads mellem træerne tænkes ryddet, så der er åbent for adgang fra Vestervangs friarealer til boldbanerne.

Enkelte solitær træer eller mindre grupper af træer på friarealerne i Vestervang er også med til at skabe rum og variation på de ellers store og bare græsarealer. For at skabe en større kontrast og dermed også variation i forhold til det trimmede græs på boldbanerne, kunne græsset på de større, grønne områder i Vestervang stå som enggræs.

I Bananparken får landskabet og beplantningen også en bearbejdning, dog tænkes parken stadig at skulle fungere som frø-bank for kommunen, som den gør i øjeblikket. Særlige info tavler omkring plantebede kan oplyse om frø-bankens formål og hvilke plantearter der forefindes - en slags ”mini-botanisk have”.

Plantebede Bakker Lund

I det nordvestlige område af Bananparken kunne der eventuelt laves et område/en plantage, hvor skolen kunne etablere små nyttehaver - også til brug for understøttende undervisning, som implementeres med den nye skolereform.

Bakker Bakken Udtynding af træer

For at kontrastere det flade græsareal, som fodboldbanerne udgør, foreslåes en række bakke-elementer placeret, særligt i tilknytning til den rekreative stiforbindelse. Bakkerne tænkes udnyttet både som et landskabeligt, rumdannende element, men også i forhold til leg, kælkebakker, særlig beplantning og som ”tribuner” hvorfra fodboldspillet kan iagttages.

Den eksisterende græsvold i Vestervang, i den sydøstlige del af området, foreslåes reguleret så den også i højere grad end i dag, inviterer til udfordrende leg, skaber udsyn til boldbanerne og evt. forhøjes så den kan udgøre en kælkebakke om vinteren.

69

BANERNE

VFF’s nye baneanlæg omlægges således at klubhuset flyttes til en ny placering tættere på Vestbadet. Det betyder at der frigives et større areal til en ny opvisningsbane. Samtidig rykkes og udvides den eksisterende kunstgræsbane længere øst på, hvorved der skabes en bufferzone til villakvarterene på Mirabellevej. Dette giver færre lyd- og lysgener fra banerne. Bufferzonen udnyttes til børnefodbold, som ikke er ligeså støjende.

Viborg Bullets får en fast bane stillet til rådighed i den omdannede Bananpark, med en dertilhørende tribune/bakke, således at spillet kan overskues oppefra. Der vil være mulighed for at sidde i læ langs hele den rekreative sti og derfra beskue banerne.

VFF’s nuværende banefordeling

70

Forslag til ny banefordeling

PARKERING

HEGN

Der foreslås tre arealer til parkering.

Parkeringspladsen i det sydvestlige hjørne placeres ud til Kirkebækvej og direkte forbindelse med aktivitetsstien. Der placeres parkering på grunden af det nuværende Vestbad, da Vestbadets funktioner flyttes til det nye multi hus.

Der lægges i projektet op til, at der minimeres i hegnene omkring banerne og tænkes i alternative udformninger, så hegnene enkelte steder kan have dobbelt-funktioner, eksempelvis som både afskærmning og klatreelement.

Dertil kommer der to nye parkeringspladser, til at forsyne Vestbadet og fodboldklubben i spidsbelastningsperioder. Én på den tomme grund hvor Ungdomsskolen lå og én på græsarealet over for kirken. Den sidste fungerer samtidig som parkeringsplads for Vestervang Kirkes brugere.

Ved at minimere indhegningen af banerne signalerer man også en større grad af åbenhed, og inviterer derved beboere i området indenfor i højere grad end i dag, hvor der er flere aflåste hegn omkring banerne.

Langs den aktive og rekreative hovedsti foreslåes en kantning, der tildels fungerer som afskærmning/bande mod fodboldbanerne, men også har funktion af et ”møbel” til ophold og leg.

Ill.37

Kanter Stierne udformes så de har en kant ind mod baneanlægget der fungerer som både et opholdsmøbel (sidde-/liggemøbler), et aktiv legeredskab (klatre, balance). Kanten varierer i højde og udtryk, så den signalerer brug og indtagelse til leg og ophold.

Kanten har desuden den funktion, at den markerer en klar afgrænsning af boldbanerne så man er bevidst om hvor der kan foregå boldspil og hvor man skal tage hensyn til dette.

Ill.38

Ill.39

Ny parkering

Hegn omkring boldbanerne

Ill.40

71

72

05

S T R A T E G I

Det følgende afsnit indeholder et forslag til en bevægelsesstrategi for Viborg. Ud fra en erkendelse af byens opdelte struktur, skal denne bevægelse begynde i hvert kvarter og sprede sig til resten af byen, via en indre og en ydre ringrute. En forudgående analyse påpeger nogle af de kvaliteter og begrænsninger, som allerede findes i Viborg, og som vi vil arbejde videre med. Til sidst præsenteres det samlede forslag, samt hvilken karaktere de nye stier og bevægelseskorridorer tænkes at have.

BEVÆGELSE I VIBORG

Viborg er en fragmenteret by. Den opdeles først og fremmest af de to søer; Nørre- og Søndresø.

Byen fragmenteres yderligere af de store industriområder, der blev udlagt i efterkrigstiden, som byen efterfølgende er vokset udenom og jernbanen der deler byen i to, på den vestlige side af søerne.

Omkring Viborg eksisterer et bredt bælte af forskellige fredede landskabstyper. Især den gamle ådal, der strækker sig på tværs af kommunen, er et smukt og artsrigt landskab, som bidrager til en del søer i området. Desuden omkranses byen af flere skove og plantager, samt eng- og hedelandskaber, der blander sig med det kultiverede marklandskab.

Naturbæltet holder på byen med sine store naturområder og bevirker, at den har et begrænset omfang at vokse i, men samtidig udgøres bæltet af en helt unik bynær natur med stor rekreativ værdi.

Søerne har også en stor værdi for byens borgere, og de bliver flittigt udnyttet til især roning, løbeture og gåture, men der mangler adgang til Nørresøs vestlige bred.

Hvor byen splittes på midten af de to søer, holdes den i udkanten sammen af det brede naturbælte.

Muligheder og begrænsninger

Viborg ligger helt unikt i landskabet og er omgivet af mange forskellige naturtyper, i umiddelbar nærhed af byen. Den bynære natur giver byens indbyggere muligheden for at bevæge sig i naturen i deres hverdag og bruge den til fysisk aktivitet, samt som et pusterum og mental pause fra hverdagslivet.

Men adgangen til naturen kan flere steder forbedres markant, ligesom at der også er potentialer for at skabe nye bevægelseskorridorer, som kan opfordre indbyggerne i Viborg til at bevæge sig op på cyklen eller ud på gåben, frem for at tage bilen.

Skovrejsning

Viborg Kommune har udpeget en række områder til positiv skovrejsning nord og nordøst for byen. Naturparken i sydøst friholdes for skov af landskabelige og geologiske hensyn.

Skovrejsningen vil i fremtiden skabe en endnu tydeligere grøn ring omkring Viborg, og planerne for de nye skovområder understøtter også visionen om Det grønne Ø.

74

Erhvervsområder og bymidten

I den vestlige del af byen findes der tre større erhvervsområder. Mest markant er det nordligste område, som kiler sig ned mellem to parcelhuskvarterer i Vestbyen.

Det andet erhvervsområde ligger i den vestlige del af byen, på hver side af jernbanen. Her findes en række erhverv- og detailhandel bl.a. Viborg Storcenter.

Det sidste erhvervsområde ligger syd for bymidten. Byrådet har vedtaget en helhedsplan for området, som skal belyse hvordan området bliver en ”levende, banebrydende og bæredygtig bydel og sammenhængen med omliggende byområder forbedres”. (29) Området kan derfor med fordel indpasses i en større bevægelsesstrategi for Viborg.

Vi vil så vidt muligt undgå at gennemskære erhvervsområderne i vores bevægelsesstrategi.

Bymidten behøves ikke at implementeres yderligere i en bevægelsesstrategi, da den allerede er i tæt forbindelse til Søerne og er koblet op på Himmerlandsstien.

Stierne

Viborg har nogen stedet et veludbygget cykel- og stisystem, men det kan forbedres markant andre steder. I øst er området forbundet af mange gode gang- og cykelstier, ofte i eget tracé uafhængigt de større veje, men i Vestbyen er der mangel på cykel- og gangstier.

Viborg er netop i gang med at færdigbygge Himmerlandstien; en cykel – og gangsti langs jernbanen. Stien skaber mulighed for at sammenkæde områderne på tværs af jernbanen, og det vil også være et led i bevægelsesstrategien, at udnytte dette potentiale. Stierne på kortet til højre, er et udtryk for de stisystemer vi vil arbejde videre med i den kommende strategi, og ikke et udtryk for det faktiske antal cykel- og gangstier i Viborg.

Muligheder og begrĂŚnsninger Skov Positiv skovrejsning ErhvervsomrĂĽde Bymidten Stier Vand

75

STRATEGI

Inderringen

Yderringen

Søerne deler byen op i to, men er samtidig en unik naturatraktion i Viborg som byens borgere mødes om. Derfor skal søerne åbnes hele vejen rundt for cykel- og gang bevægelse. Søerne skal være Viborgs omdrejningspunkt, og skal bruges til at binde byen sammen i stedet for at adskille den.

Dermed forsegles den Inderringen i Viborg, og der skabes et samlet stisystem omkring søerne til glæde for alle.

Naturbæltet som omkranser byen sammenkædes af en cykel- og gangsti således, at Viborg omgives af en ydre rekreativ ring, som giver nem adgang til naturbæltet. Samtidig giver den Yderringen bedre adgang til den kommende naturpark. Til glæde for alle borgere i byen.

De fire bydele

Byen deles op i fire dele; Vestbyen med projektområdet, Østbyen, Sydbyen og Naturparken. Der udvikles en strategi for hver bydel. Opdelingen sker på baggrund af de fysiske afgrænsninger, men også ud fra tanken om, at skabe lokalt ejerskab til projektet og sammenkæde kvarterene i den lille skala.

Vestbyen Østbyen

Sydbyen

Naturparken

Bevægelse De to ringe udnyttes til at samle byen, og danner dermed rammen om bevægeligheden i Viborg.

Det er målet at skabe nye bevægelseskorridorer i hver bydel, med udgangspunkt i lokale sportsområder og grønne områder. Hver korridor skal forbinde bydelen internt, samtidig med, at der skabes en forbindelse til Inder- og Yderringen.

76

STRATEGI FOR BYDELENE

Vestbyen

Østbyen

Kvarterstierne i Vestbyen tager udgangspunkt i projektområdet, og udnytter den oplagte forbindelse til Vestervang Skolen og området omkring. Herefter splittes den i to for at fange Yderringen i retning mod henholdsvis Undallslund og Loldrup Sø. Stien mod Loldrup Sø udnytter det grønne potentiale langs Dyrskuepladsen og å-kilen ud af byen.

På grund af byens frakmentering vil en bevægelses strategi give mest mening, hvis den tager udgangspunkt i de enkelte kvarterer. Vi fokuserer på, at aktiviteten skal opstå indefra og bevæge sig ud til de større ringe, der binder byen sammen og skaber den lange tur. For at imødekomme den lokale aktivitet, har vi indelt byen i fire kvarterer, som vi arbejder ud fra, med henblik på at skabe bevægelsesrum, der bindes sammen af bevægelseskorridorer. Projektet i Vestbyen ses her som et eksempel på et sådant bevægelsesrum.

I Østbyen skabes bevægelseskorridorerne på tværs af kvarteret. Den nordlige sti strækker sig gennem et grønt område, der grænser op til Nørresø. Den bevæger sig igennem et større skoleområde og et idrætsanlæg, der tænkes ind i bevægelsesrums karakteristikaet. Ideen er, at der med inspiration fra projektområdet i Vestbyen, udvikles et bredt favnende idrætsområde, der inviterer de omkringliggende skoler og beboere ind i det aktive rum.

Mod syd fanger Kvarterstien Himmerlandsstien, som er en nyudviklet cykel- og gangåre, der har direkte forbindelse til byens centrum, den sydlige del og Sønder Sø.

Den nordlige sti går igennem landskabet ved Landbrugsskolen og strækker sig mod den grønne kvardrant, hvor den fortsætter og skaber adgang til Naturparken.

Vestbyen

Østbyen Undallslund plantage

Loldrup Sø

Dyrskueplads

Vestervang Skole

Medieskolerne

Nørresø

Houlkær skolen

Gymnasie og HF

Nørresø

Houlkær Hallen og Idrætsområde

Yderringen

Projekt området Søndersø Asmildkloster Landbrugsskole

Mercantec

Søndersø Gymnastik og Idræts -højskolen

Natur parken

77

Sydbyen

Naturparken

I syd kvarteret planlægges et større erhversområde omlagt til bolig. Der skal i den forbindelse indtænkes et aktivt område imellem boligerne, i forlængelse af det nyudviklede aktivitetsområde langs banelegemerne ned til banegården. Bevæglesekorridoren vil tage udgangspunkt i Himmerlandsstien og aktivitetsområdet i det nye boligområde.

Den forbinder herefter området med halog idrætsområdet ved Finderuphøj og ender i det store Liseborg Idrætsanlæg, hvor den efterfølgende fører mod plantage- og skovområdet og forbindes til Yderringen.

Viborgs Grønne Kvadrant er et område der består af både kulturlandskab og fredede naturområder.

Desuden domineres området af et stort golfbane areal.

Stierne i dette område vil følge landskabets karakter og bære præg af at være primært rekreative stier. Den tværgående sti udspringer fra østbyens sydlige del og binder områderne sammen. Den ender, efter en smuk tur gennem skov, mark og våd eng, ud i den sydlige sti, der har direkte forbindelse med Yderringen.

Sydbyen

Naturparken

Forstbotanisk Have

By fornyelses område

Viborg Golfklub Søndersø

Finderuphøj Hallen /Skole

Liseborg Idræts Center

Søndersø

Sønæs Idrætsanlæg

Liseborg plantage

Randrup skov

Viborg Hedeplantage

78

Vintmølle Sø

HIMMERLANDSSTIEN KVARTERSTIER RINGSTIER

INDERRINGEN

YDERRINGEN

RUTER

Yderringen Rekreative ruter Aktiverende natur

80

Inderringen

Kvarterstierne

BevĂŚgelse Ophold Aktiverende inventar

StĂŚrk identitet Aktiverende kant

Ill.41

Ill.44

Ill.47

Ill.42

Ill.45

Ill.48

Ill.43

Ill.46

Ill.49

Yderringen Yderringen er den samlende ring, der løber i Viborgs bynære landskaber. Ruten vil forbinde de forskelligartede naturtyper omkring byen, og virke som den yderste cykel- og gang ringvej.

Yderringen er den lange rute, der tilbyder natur, rekreative muligheder og aktivitet som fx mountainbiking, løb og klatring.

Stien forventes ikke at have en ensartet belægning hele vejen rundt, da stien har sin kvalitet i kraft af sine varierende forløb. Dog forventes det, at den skal være sammenhængende og tilpasset gang og cykling i eget tracé, også hvor landskabet byder på marker og landeveje.

Inderringen Inderringen løber langs Nørre- og Søndersø og skal fungere, som det smukke alternativ at krydse byen i. Ringen er for så vidt allerede eksisterende, men skal åbnes langs Nørresø på den vestlige bred, ligesom den skal optimeres visse steder.

Langs stien knytter der sig allerede flere rekreative områder og idræts arealer, bl.a. Sønæs Idræts Anlæg, Gymnastik Hallen, Viborg roklub og Granadaskoven. Udover de eksisterende tilbud, anlægges nogle aktive opholds spots langs ruten.

Selve stien må, som i Yderringen, gerne fremstå forskelligt i sin karakter, men skal søge at være en primær vej for gang- og cykeltrafik.

Kvarterstierne Kvarterstierne fungerer som en slags bevægelseskorridorer imellem bevægelsesrum.

Stierne der strækker sig gennem byen, skal være karakteristiske i deres fremtoning og opfordre til hverdagsbrug. De har forbindelse til den lange rute (Yderringen) og den smukke rute i byen (Inderringen).

Stien forbinder udvalgte aktivitetsområder i byen, der skal optimeres i deres tilgængelighed og spontane tilbud til bevægelse. En slags aktive spots på vejen.

Ruten griber fat i nogle allerede eksisterende stiforbindelser. Bl.a. Himmerlandsstien, som sammenføres med Hervejscykelruten og fortsættes syd for banegården, så den forbindes med den sydlige bydel og Søndersø.

Der tilføjes aktive og urbane spots på ruten, så som parkour og skate tilbud.

81

REFLEKSION

Det er vores vurdering, at der i arbejdet med forebyggelse i form af motivering for bevægelse, er mange andre faktorer der skal tages højde for. Faktorer som der i denne rapport ikke er taget højde for, da opgaven i så fald ville blive for omfattende. Hvis man ønsker at skabe nye, sunde og bevægelsesfremmende områder, er det en fordel også at skabe et ejerskab til disse områder. Det indebærer at inddrage de lokale ildsjæle i området under opførelsen af projektet, for at skabe et ejerskab, og dermed sikre at der efterfølgende sker en udvikling og identitetsskabelse af området.

En forståelse for hvordan mennesker kortlægger og opfatter fysiske rum i deres bevidsthed, kunne også være en vigtig forudsætning for, at videreudvikle vores idrætsarealer og aktivitetsmønstre. Hvis man desuden vil få den brede befolkning til at bevæge sig, er det nødvendigt at overveje hvordan man opdrager, og ændrer på samfundskulturen og indarbejder fysiske rutiner i hverdagen, både på privat, institutionelt og samfundsmæssigt plan.

En anden væsentlig faktor, omhandler sammenhængen mellem manglende fysisk aktivitet og socioøkonomiske forhold i et område.

Adskillige undersøgelser, bl.a. fremhævet i publikationen ”Idræt i udsatte boligområder” påviser, at lavindkomstgrupper og socialt udsatte grupper, generelt dyrker mindre idræt end den gennemsnitlige del af befolkningen, ligesom det er sværere at motivere danske og især etniske kvinder til at deltage i en idrætskultur.

Denne problematik kunne være spændende at undersøge nærmere, og komme med et landskabsarkitekttonisk løsningsforslag til.

82

Igennem vores videns indsamling, har vi set, at der er mangel på evidensbaseret viden i forhold til virkemidler og analyser af allerede eksisterende tiltag i den fysiske planlægning. Det er vores opfattelse, at disse analyser bliver glemt eller sparet væk. Det er synd, da det ville give et godt grundlag for vejledning for kommuner og planlæggere. Dog ses det, at der er et stigende fokus på videns- og idédeling og på erfaringer der fremmer arbejdet på tværs af kommuner, områder, sektorer og lande.

Inde for selve planlægningen er der også emner, som vi kun har berørt delvist. Bl.a. kunne man fokusere på den nye skolereform, og de krav der stilles til fysisk bevægelse i skolen, og hvordan man implementerer disse krav i planlægningen af skolegårde, i nærområderne til skolerne og i en infrastruktur, der gør det muligt og sikkert for børn at bevæge sig uafhængigt af biler og forældre.

Derudover er sundhed ikke defineret af en fysisk aktiv livstil, men også af individets mentale velvære. Vi har berørt hvordan man igennem planlægning af grønne områder, kan styrke den mentale sundhed, men emnet kan undersøges dybere. Bl.a. andet i forhold til integration og det sociale netværk der opstår ifølge med aktivitet og idræt.

At arbejde med rum der er interaktive i form af mobile redskaber og rumopdelere, og hvordan det kan være med til at lade brugerne definere et område, ville også have været et spændende

emne at begive sig ind på. Men vores fokus har været at kortlægge hvad vi umiddelbart syntes har en effekt og et potentiale i forhold til at styrke den fysiske sundhed, og at arbejde ud fra det på et strategisk og idémæssigt plan. Derfor valgte vi, at vores fokus primært skulle være på den fysiske planlægning.

KILDEHENVISNING

(1)

Den nationale sundhedsprofil, Sundhedstyrelsen, 2010

(24)

Idrætspolitik, Viborg Kommune

(2)

Potentielle sundhedsøkonomiske konsekvenser ved øget fysisk aktivitet I den voksne befolkning - Syddansk Universitet, 2005

(25)

Natur- og Parkpolitik, Viborg Kommune

(26)

Interview med Diana Vig Lehmann, se bilag 1

(3)

Jørgensen, F., J., et al., 2009

(27)

Sund By Netværket, Sundhedskonsekvensvurdering i danske kommuner og regioner, 2010

(4)

Sundhedstyrelsen (28)

(5)

Ibsen, B., Eichberg, H, 2006

Interview med Talsperson fra Kultur, Service og Event Forvaltningen, se bilag 2

(6)

Regeringsgrundlag, Vækst, velfærd – fornyelse, statsministeriet, 2001

(7)

Kirkegaard, K., L., Østerlund, K., 2010

(29)

http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/ Kommune-og-lokalplanlaegning/Udviklingsprojekter/ Viborg-Baneby/Helhedsplanen

(8)

DSI, Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne – dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet, 2006

(9)

Citat: Rådgivning fra sundhedsstyrelsen - Borgerrettet forebyggelse i kommunen, 2006

(10)

Jørgensen, F., J., et al., 2009

(11)

Jørgensen, F., J., et al., 2009

(12)

Hansen, B., K., Nielsen, S., T., 2005

(13)

(14)

Edwards, P., Tsouros, A., 2006

(15)

Edwards, P., Tsouros, A., 2006

(16)

Ring-stier i Hillerød, Strategiprogram, 2012

(17)

http://www.frederiksberg.dk/da/By-og-kultur/Byens-rum/Liv-og-Lys-i- Soendermarken.aspx

(18)

Københavns kommunes strategi ”En by i bevægelse”, 2005

(19)

Kommuneplan, Ballerup, 2009

(20)

Danmarks Statestik

(21)

Kommuneplan 2013-2025, Viborg Kommune, 2013

(22)

Viborg Kommune Vision, 2011

(23)

Forebyggelses- og sundhedsfremmende politik, Viborg Kommune

Toftager, M., Christensen, E., M., 2007

83

LITTERATURLISTE

• Andersen, B., R., Aktiverende arkitektur og byplanlægning, Center for Idræt og Arkitektur, udgivet af Danmarks Idræts-Forbund, Indenrigs- og socialministeriet, aug. 2009 • Andersen, Rasmus B., Aktiverende arkitektur og byplanlægning, Center for idræt og arkitektur, 2009 • DSI, Evidensbaseret forebyggelse i kommunerne – dokumentation af effekt og omkostningseffektivitet, 2006 • Cowi, Borgerrettet forebyggelse i kommunerne – Status og udfordringer, Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen 2006 • Cowi, Forslag til grundlæggende indsatser i den borgerrettede forebyggelse og sundhedsfremme i kommunerne, Kommunernes Landsforening, 2009 • Edwards, P., Tsouros, A., Fysisk aktivitet og aktiv livsstil i byer Kommunernes rolle, Oversættelse: Benedicte Wern, Regional Office for Europe of the World Health Organization, 2006 • Foster, C., Hillsdon, M., et al., Interventions that use the environment to encourage physical activity – Evidence review, National Institute for Health and Clinical Excellence, sep. 2006 • Friis, L. T., Wagner, Ulrik, 1. udgave, Grundbog i idrætssociologi, 1. oplag, 2011 • Hansen, B., K., Nielsen, S., T., Natur og grønne områderforebygger stress, Skov og Landskab, aug. 2005 • Ibsen, B., Eichberg, H., Dansk idrætspolitik - Mellem frivillighed og statslig styring, Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, april 2006 • Ibsen, Bjarne et tal, Idræt i udsatte boligområder, kulturministeriet, 2012 • Jørgensen, F., J., Kjøller, M., Toftager, M., Den sunde by - Dokumentation af de faktorer, som påvirker sundhed i den tætte by og forstaden som led i udvikling af bæredygtig planlægning, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, jan. 2009 • Kaya Roessler, K., Arkitekturspykologi – Idrætsrum som med- og modspiller, Lokale – og anlægsfonden, 2003 • Kirkegaard, K., L., Østerlund, K., Fitnesskultur mellem forening og forretning - Aktive fitnessudøveres træningsmotiver, tilfredshed og selvvurderede sundhed, Delrapport 5 - i projektet ‘Sundhed for millioner’, Idrættens Analyseinstitut, 2010 • Kulturministeriet, Idræt for alle – Breddeidrætsudvalgets rapport – konklusioner og forslag, Kulturministeriet, marts 2009 • Lokale – og anlægsfonden, Tribune 20. udgave, april 2014 • Mandag Morgen, Fonde kan forny Danmark, 2012

84

• Niras, Evaluering af bevægelse i alle planer, Udgivet for Lokale- og anlægsfonden, 2011 • Schultz Information, Udviklingstendenser 2014,Puljeguiden, 2014 • Sundhedsstyrelsen, Danskernes Sundhed – Den nationale sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen, 2013 • Sundhedsstyrelsen, Effekt af interventioner som inddrager omgivelserne til at fremme fysisk aktivitet – Et kommenteret resume, Center for forebyggelse, juni 2007 • Sundhedsstyrelsen, Evidens i forebyggelse, Sundhedsstyrelsen, 2007 • Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen – en vejledning i til sundhedslovens § 119, stk. 1 og 2, Sundhedsstyrelsen, 2007 • Sundhedsstyrelsen, Forebyggelsespakke – fysisk aktivitet, Sundhedsstyrelsen, 2012 • Sundhedsstyrelsen, Fysisk aktivitet og evidens – Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv., Sundhedsstyrelsen, 2006 • Sund By Netværket, Sundhedskonsekvensvurdering i danske kommuner og regioner, 2010 • Svendsen, G., L. H., Det store halbyggeri, fra publikationen Fortid og Nutid, sep. 2013, s. 186-20 • Toftager, M., Christensen, E., M., Græsset skal betrædes – En folkesundhedsvidenskabelig undersøgelse af bynære parker og grønne områders betydning for fysisk aktivitet, Institut for folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, 2007

HJEMMESIDER

SLIDESHOWS

• http://sund-by-net.dk/om-netvaerket/strategi_2013_2016

Ottesen, L., Idræt- og velfærdspolitik – introduktion til modulet, Institut for Idræt, Københavns Universitet, Blok 2, 2013

• http://nordeafonden.dk/ • http://www.realdania.dk/ • http://www.loa-fonden.dk/ • http://realdania.dk/filantropiske-programmer/rum-for-alle/et-godt-ogaktivt-liv • http://www.karch.dk/cia • www.kk.dk/byensgroennepuls • http://viborg.dk/ • http://kommune.viborg.dk/Borger/Byggeri,-bolig-og-flytning/Kommune-oglokalplanlaegning/Kommuneplan • http://kommune.viborg.dk/Om-kommunen • http://sund-by-net.dk/ • http://www.holstebro.dk/Default.aspx • http://kulturministeriet.dk/ • http://www.toender.dk/Nyheder/Pressemeddelelser/Nyt-sundhedsprojektskal-fremme-bevaegelse-i-alle-planer-.aspx • http://naturstyrelsen.dk/ • http://kort.plansystem.dk/ • http://www.friluftsraadet.dk/ • http://www.mbbl.dk/ • www.krak.dk • www.maps.google.com • http://internet.miljoeportal.dk/Sider/Forside.aspx • http://act-a.dk/

85

ILLUSTRATIONSLISTE

Ill.01

Kulturministeriets hjemmeside

Ill.30 Svanemølleparken i Svenstrup, Foto: Bascon

Ill.02 Teen town, Foto: Holstebro kommune

Ill.31

Svanemølleparken i Svenstrup, Foto: Bascon

Ill.03

Ill.32

Svanemølleparken i Svenstrup, Foto: Bascon

Ill.04 Foto: Rune Johansen, Magasinet tribune, lokale og anlægsfonden

Ill.33

Svanemølleparken i Svenstrup, Foto: Bascon

Ill.05 Herning fodbold eksperimentarium, Foto: Outsider

Ill.34 Nørrebroparken, Foto: Jens drejer

Ill.06 Ring-stier i Hillerød, Strategiprogram, 2012

Ill.35 Søndermarken fitness, famfit.dk

Ill.07 Kløverstier, Foto: Nordea Fonden

Ill.36 Søndermarken fitness, Foto: Claus Ib

Ill.08 Søndermarken løb og standere, Foto: Nils Meilvang

Ill.37

Ill.09 Søndermarken løb og standere, Foto: Nils Meilvang

Ill.38 Herning fodbold eksperimentarium, Foto:

herningfodboldeksperimentarium.dk

Multiplads v. Hedehusene, Foto: Bjørn Armbjørn

Ill.10

Stavgang, Foto: Ørestad stavgængere

Ill.11

Trænings pavillon, Foto: Ballerup kommune

Ill.12

Trappetræning, Foto: Aarhus atletik og motion

Ill.13

Grønne løberuter, Utterslev mose, Foto: Jens Drejer

Ill.14

Skatebane, Foto: Mattia Lullini

Ill.15

Nørrebroparken grill, Foto: Tor Birk Trads

Ill.16

Nørrebroparken basket, Foto: Tor Birk Trads

Ill.17

Mål hund, Foto: Linda Henriksen

Ill.18

Gynge, Foto: Jens drejer

Ill.19

Legeplads Fly, Foto: Hans Schou

Ill.20 Ballerup skulptur, Foto: Christian Giersing Ill.21

En bearbejdelse af, Dahlgren G. “The need for intersectoral action for health”, 1994

Ill.22

Lemvig skatepark, Foto: Mads Krabbe Fotografi

Ill.23

Carlsberg, Foto: Lokale- og anlægsfonden

Ill.24 Nicolas Beetsplein Holland, Foto: NL Architects Ill.25 Mariaparken i vejle, Foto: Bascon Ill.26 Playspot ved sletten skole, Foto: Peter Holst Arkitektur og Landskab Ill.27

Superkilen, Foto: Linda Kummel

Ill.28 Svanemølleparken i Svenstrup, Foto: Bascon Ill.29 Svanemølleparken i Svenstrup, Foto: Bascon

86

Prags Boulevard, Foto: Katherine Idziorek

Ill.39 Bijlmerpark, holland, Foto: Landezine magasin Ill.40 Normand Park London, Foto: Tim Soar, Mark Thomas Ill.41

Skovsti, Foto: Pernille Sarup

Ill.42 Træning i Søndermarken, Foto: Kent Hald Ill.43 Klatrende børn, Foto: Go monkey klatrepark Ill.44 Nørrebro Byhave, Foto: Mia Helmer Jensen Ill.45 Bordtennis Sønder Boulevard, Foto: Anja Berth Ill.46 Bøljebænken KBH, Foto: Malene Skøtt Müller Ill.47 Superkilen rød cykelsti, Foto: Birgitte Kjær Ill.48 Grøn cykelsti KBH, Foto: Schul Landskabsarkitekter Ill.49 Gang- og cykelbro Aarhus, Foto: Kim Clausen De øvrige billeder er vores egne Ortofotos er rekvireret fra http://internet.miljoeportal.dk, samt stillet til rådighed af Viborg Kommune

BILAG 1

Interview med Diana Vig Lehmann, Sundhedskonsulent og Sundby Netværks kordinator, Viborg Kommune 1. Hvad består dit arbejde i indenfor Sund By Netværket og i Viborg kommune?

Jeg arbejder som konsulent bredt med sundhedsfremme og forebyggelse – primært på strategisk niveau og i samarbejde med en række forskellige driftsområder om implementering af vedtagne strategier og projekter vedr. forebyggelse og sundhedsfremme. Samtidig er jeg Viborg Kommunes Sund By koordinator og fungerer som bindeled mellem kommunen og netværket. Pt. er jeg projektleder på et udviklingsprojekt i regi af Sund By Netværket som hedder Sundhedskonsekvensvurdering i danske kommuner og regioner – hvor Viborg Kommune er en af i alt 3 pilotkommuner.

2. Arbejder Viborg Kommune med sundhed indenfor byplanlægning? Hvordan?

ingspunktet for udviklingen af planen.

4. Er der sket en ændring i Viborgs kommuneplanlægning siden kommunen blev medlem af Sund By Netværket i 2008?

Ud over deltagelsen i det konkrete projekt har jeg ikke viden om dette. Spørgsmålet skal måske stilles til planområdet? Men generelt har sundhed og især rammerne for fysisk aktivitet været meget i fokus de senere år – også på planområdet, og vores planlæggere i Viborg Kommune har været gode til at gribe denne tendens. (Dette var nok også sket uden indblanding fra Sund By Netværket eller sundhedsområdet).

5. Ved du om der findes en infrastrukturel strategi for cyklister og fodgængere i kommunen?

Kontakt Lene Jensby i Trafik og Veje, Viborg Kommune – hun kan svare mere uddybende på dette.

Jeg mener, der findes en strategisk beslutning om at man gerne vil have flere til at transportere sig aktivt og dermed fremme cyklisme.

Via deltagelse i ovennævnte projekt i regi af Sund

By Netværket. Der er i pilotafprøvningen etableret et fast samarbejde mellem Planafdelingen og den tværgående forebyggelsesfunktion om screening af alle lokalplaner og projekter i forhold til sundhedsfremmeparametre. Vores input bruges så vidt muligt proaktivt i den videre planlægning (færdiggørelse af planen).

3. Findes der nogle eksempler på dette (eks. strategier eller udførte projekter)?

Vi har de seneste 1½ år bidraget til en lang række lokalplaner og også til en helhedsplan for et nyt boligområde syd for Viborg (Arnbjerg), hvor et bredt bæredygtighedsbegreb har været omdrejn-

87

BILAG 2

Interview med talsperson fra Kultur, Service & Events, Viborg Kommune

3. Er der blevet arbejdet tværsektorielt i forbindelse med projektet?

1. Hvem deltog i opstartsmødet den 11 marts?

Styregruppe: Ole Brandt Pedersen, Kultur, Service & Events (Formand) Karl Johan Legaard, Plan Karen Zacho, Det Boligsociale Fællessekretariat Jørgen Kaack, Børn & Unge Morten Jensen, VFF Arne Augustinussen, VFF

Ja, Sundhed og Omsorg og Børn og Unge afdelingerne er involveret i projektet og i forhold til igangsætning af aktiviteter er forskellige ressourcepersoner/initiativer i de forskellige forvaltninger tænkt ind.

Projektgruppe: Ida Uhrenholt, Erhverv og Udvikling Diana Vig Lehmann, Forebyggelse Rasmus Trangbæk Kjærsgaard, Plan Kristina Winther Larsen, Det Boligsociale Fællessekretariat Morten Møller Jensen, Vestbadet Arne Augustinussen, VFF

Vores formål med projektet er at skabe et nyt samlingspunkt i Viborg Vestby. Under det ligger forskellige politiske agendaer om at få mere fællesskab i bydelen og at det medfører, at de personer der bor i afd. 10 får bedre vilkår for det gode liv.

2. Hvad var formålet med netop denne gruppe?

Opstartsmødet var ikke et egentlig opstartsmøde for Viborg Kommune og de projektdeltagere, der er med i SVF. Det var et opstartsmøde, som Bascon havde beskrevet i deres tilbud og derfor fungerede det egentlig mest som et opstartsmøde med rådgiveren, således de fik input fra de forskellige involverede.

88

4. Har du/i haft en politisk agenda /vision /strategi i forhold til projekt forløbet? (hvis ja uddyb gerne)

5.Har du/i haft en politisk agenda /vision /strategi i forhold til at samarbejde på tværs af forvaltninger? (hvis ja uddyb gerne) I vores forvaltning alene kan vi ikke løfte formålet og selvstændigt kan man lidt groft sige, at det ikke er vores bord. Når vi gør det alligevel, er det fordi et nyt anlæg giver nogle muligheder i området, men de kan kun realiseres ved at samarbejde på tværs. Man kan sige, at vi tænker i en plusværdi, når vi alligevel bruger kroner på et anlæg, så kan vi for en mindre investering få sundhed, læring og andet med i projektet.

6. Kender du til sund by netværket og er der erfaringer fra netværket der har haft indflydelse på processen / projektet?

Ja, Viborg Kommune er en del af sund by netværket og jeg deltager selv i temagruppen om kost og fysisk aktivitet. Jeg vurderer ikke, at konkrete erfaringer fra netværket har haft indflydelse på processen i vores projekt.

7. Har i på nogen måde i den politiske proces arbejdet anderledes eller innovativt i forhold til andre/tideligere projekter? hvis ja, hvordan og hvorfor?

Ikke i den politiske proces. Måske er det noget andet end det I spørger ind til. Selve den politiske proces kører som vanligt, men i inddragelsen af beboerne i området har vi brug flere ressourcer.

Jeg synes ikke, at selve vores processer med inddragelse har været mere innovative, men vi har brug flere ressourcer på særskilte møder, rekruttering til inddragelse og antallet af ”borgermøder”.

8. Er der ifølge med projektet blevet søgt fondsmidler fra andre kategorier end idræt og bevægelse? Eksempelvis i forhold til forbedring af almene boligforhold, implementering af skolereformen eller lignende.?

Ikke på nuværende tidspunkt, men det er forventeligt, at den boligsociale vinkel vil kunne bruges i fundraisingen.