9 minute read

ØJNENE I FOKUS

ØJNENE

I FOKUS

Af Anne-Mette Bykær Lunde

DE MANGE VIPPEKONKURRENCER PÅ BEAUTY21 VIDNER OM, AT VIPPER OG ØJENOMGIVELSER STADIG ER I HØJ KURS. EN INTERESSE, DER OGSÅ AFSPEJLEDE SIG PÅ STANDENE, HVOR FLERE LEVERANDØRER GAV DERES BUD PÅ DE BEDSTE PRODUKTER TIL ØJENOMGIVELSERNE. ESTHETIQUE HAR TALT MED TRE FORSKELLIGE LEVERANDØRER TIL SMUKKE ØJNE OMKRING, HVAD DE MENER, VI BØR TÆNKE PÅ I FORHOLD TIL ØJENOMGIVELSER, BRYN OG VIPPER, OG HVAD DE FIK UD AF AT VÆRE MED PÅ BEAUTY21.

GUÉRI SKIN SCIENCE

Navnet Guéri betyder helbredelse på fransk, og hele idéen bag denne specialiserede hudplejeserie er, at støtte hudens egen helingsproces før og efter en øjenoperation. Med koncentreret ekstrakt fra hypenroseplanten, der indeholder de stærke antioxidanter A og C vitamin, kan øjencremerne fra Guéri SKIN SCIENCE stimulere collagen, cellenydannelsen og helingsprocessen i de sarte øjenomgivelser.

Guéris produkter er produceret i et dansk laboratorium på Mols med speciale i plantebaseret biokemi. Stifteren Karina Thomsen startede, efter 25 år som farmaceut i medicinalbranchen, Guéri SKIN SCIENCE i 2020, da hun selv oplevede et behov for effektive øjencremer til før- og efter øjenlågsoperationer. tet af min øjenlågsoperation. Jeg tog sagen i egen hånd og indledte et samarbejde med et dansk laboratorium på Mols om en specialiseret hudplejeserie, som både giver kirurgen en optimal hud at arbejde med og efterfølgende støtter hudens egen helingsproces”, fortæller Karina Thomsen.

Hvorfor huden omkring øjnene er så vigtig ”Hvis vi gerne vil se friske ud og have ekstra glæde af de påsatte vipper eller vippeløft er det vigtigt, vi plejer de sarte øjenomgivelser. Og det gælder uanset, hvor gammel du er. Forebyggelse er altid godt. Så brug en god creme hele vejen rundt i dine øjenomgivelser. Hvis du som jeg en dag skulle vælge en øjenoperation – hvad enten det er øjenlåg eller poser under øjnene du vil til livs, så sørg for at forberede huden og brug en behagelig kølende maske til dagene efter operationen”.

Sådan klarede jeg mig gennem corona ”Udfordringen ved opstarten med Guéri var, at Danmark lukkede ned (på grund af corona) for anden gang, umiddelbart før vores lancering. Alle klinikker og operationer gik i stå, så der gik lang tid, hvor der bare ikke skete noget. På en måde måtte vi starte lidt forfra igen, da landet åbnede op i foråret 2021. Vi havde heldigvis brugt tiden under corona på, at udvikle nye produkter, der kan gøre noget ekstra for huden. Eksempelvis vores nye lækre bodyserum, der holder på fugten og plejer og udglatter huden. Vores vision er, at produkterne skal kunne optimere din hud”.

Beauty21 en positiv oplevelse ”Det var vores første Beautymesse, men bestemt ikke den sidste. Jeg kom hjem fra Beauty21 med en rigtig god fornemmelse i maven. Mange positive tilbagemeldinger på vores produkter, og en masse spændende kontakter at følge op på. Den ros jeg fik for vores kvalitet, ingredienser, design og at det er dansk produceret, gav mig en masse gåpåmod. Mange kosmetologer udviste stor interesse for Guéri. De vil gerne kunne tilbyde deres kunder et godt produkt, der kan noget ekstra, og som er eksklusivt. Vi er helt sikkert med på Beauty22”.

KENNY ANKER BROW STUDIOS

De findes i mange former, farver, størrelser og strukturer og kan sammenlignes med det hår, du har på hovedet. Fra naturens side kan dine øjenbryn bestå af lange, stærke eller små, fine hår. Brynhår kan være krusede, glatte eller krøllede, men de fleste af os ønsker fleksible glatte øjenbryn, der indrammer ansigtet.

Kenny Anker åbnede sit første Brow Studio i 2016, hvor hans signaturbehandling Brow Lift hurtigt blev en favorit blandt kendisser og hippe Københavnere. Siden den første Brow Studio slog dørene op for fem år siden, er der nu tilføjet yderligere fem på listen. Kenny Anker lancerede desuden sin egen kollektion Kenny Brows, som er en serie af brynprodukter, der sælges hos omkring 100 forhandlere landet over.

Kan du fortælle lidt om Kenny Brows kollektionen ? ”I 2019 var jeg stoppet med selv, at lave behandlinger på grund af kronisk betændelse i min højre hånd, som følge af for meget pincetarbejde. Idet det er meget almindeligt at bruge makeup efter en behandling, begyndte jeg at se nærmere på, hvordan vi kunne optimere de produkter, vi selv benyttede os af. Vi havde fx brug for en bryngel, der var mere holdbar, og ikke lavede fnuller. Så vi har altså taget nogle eksisterende produkter, men optimeret og forfinet dem. Og nu er vi ude hos omkring 100 forretninger, der tæller alt fra kosmetologer, tøj- og livsstilsbutikker.

Hvad er de nyeste trends indenfor bryn? ”Der har været en forholdsvis lang periode med meget pjuskede opadstående, men samtidig også naturlige og velplejede bryn. Nu peger tendensen på de lidt smallere, mere formede bryn, der passer til ansigtet, og generelt er lidt mere diskrete og lyse. I Skandinavien er der en tendens til at farve brynene meget mørke, sådan at huden under brynene også tager farven til sig. Men kigger vi til USA er tendensen ikke, at farve brynene helt mørke, men i stedet blot, at markere dem med lidt makeup, så farven på den måde ser mere naturlig ud. Dine øjenbryn har en enorm stor betydning i forhold til at forme dit ansigt. Og man skal derfor altid vurdere den enkelte kundes bryn. Alle bryn er forskellige og ikke alle nye trends klæder alle”.

God eksponering på Beauty21 ”Det var første gang, jeg havde min egen stand på Beautymessen. Tidligere har jeg været der sammen med andre udstillere, og naturligvis også været på messen som gæst. Beauty21 var for mig super god kundepleje. Alle har savnet at mødes fysisk, og det er vigtigt at komme ud og få noget eksponering. Og så var det en fornøjelse, at kunne fremvise vores egne produkter og gaveæsker samt det nye franske mærke Apotcare, som vi har distributionsaftale på. Mange var glade for, at jeg gav små mini browbehandlinger. Men jeg savnede generelt nogle flere aktiviteter på messen, og kunne godt tænke mig, at det var et krav for alle at fremvise, hvad de tilbyder. Sælger du fx øjencremer, så tilbyd små øjenmassager med dine cremer eller er det neglelakker, så tag en negleteknikker med, der laver små behandlinger. Og så kunne jeg godt tænke mig, at høre flere oplæg om, hvordan du bedst sælger dine produkter i klinikken”.

JOLASH - EN LEG MED VIPPER

De mange pokaler, der prydede Jolash stand på Beauty21 vidnede om, at det hele ikke bare er for sjov. Det er også benhård konkurrence. Jolash havde til DM mesterskaberne en masse dygtige elever med og hev i alt fire guldmedaljer hjem. Jolash giver her deres bud på hvilke tendenser, der kommer til at gælde for vipper anno 2022.

Tendenser indenfor vipper ”Eyelash extensions er stadig en gren af branchen, der ikke er til at komme udenom. Teknikkerne bliver fortsat dygtigere, og det helt nye ’Eye Design’ er et variabelt look, hvor der leges med påsætning af vipperne. ’Kim Kardasian, Wet- og Whispy look’ kaldes trenden, og det vil sige, at der bliver sat lange ’spikes” lavet af sammenklaskede buketter, som tidligere var upopulære, indimellem de lidt kortere og mere naturlige vippevifter. På den måde opnås et lidt sjusket og vildt look, som ligner den fra ’Strip Lashes Looket’. ’Colour Lashes’ kommer også til at blive stort i 2022. Det bliver en leg med farver, hvor vi fx kommer til at se farvede vipper, der changere i farven, når du lukker øjnene. Brune vipper kommer også mere frem i 2022. Hvor det tidligere var mest sorte vipper, kommer vi til at se en tendens til, at de ældre kunder og dem der går uden makeup vælger brune vipper, der giver et mere blødt og naturligt look. Materialerne har forbedret sig markant de senere år, og derfor har flere vippeteknikere lyst til at kaste sig i noget nyt. ’Lash Lift’ vil fortsat være et populært valg og en mere naturlig måde at få intense vipper på uden, at man skal komme til en opfyldning”.

Masser af kundepleje på Beauty21 Vi har virkelig savnet den personlige kontakt med vores kunder her i corona-lockdown. Vores webshop gik i stå, da klinikkerne måtte holdes lukket. Det har været, og er fortsat meget hårde tider for mange. Så vi var meget glade for den fysiske kontakt og feedback fra vores kunder. Det giver en god værdi, at mødes ansigt til ansigt med dine kunder. Og så var det skønt endelig, at kunne sende vores dygtige vippepiger til DM i Eyelash Extentions – både i classic og volume samt Lash Art”.

Fremragende masker baseret på kraftfulde ingredienser, som opstrammer, plejer og styrker huden. Reducerer toxiner og beskytter mod de frie radikaler og tilføjer masser af fugt. Er fra VOESH og findes i Gold, Pearl og Black Diamant. Sælges i bokse med 10 stk.

PEDI IN A BOX DELUXE

Med den reneste og mest hygiejniske spa pedicure løsning kan du give dine kunder en luksuriøs oplevelse. Samtidig med er produkterne yderst nemme at anvende. Et kit består af fodbadesalt, sukkerskrub, fodmaske og en plejende massagecreme. Findes i flere duftvarianter samt med bobler og glimmer. Fra VOESH. Anti-age maske med Collagen fra VOESH. Det perfekte valg til din mani- og pedicure. Disse patentanmeldte masker er med en perforeret linje, som afrives før man udfører neglebehandlingen og skal også blive på i UV- lampen. Ved afslutningen af behandlingen trækkes maskerne over på ens egne hænder og man giver kunden en luksuriøs massage med den sidste Collagen emulsion.

REAL REBEL LUXURY LIP CARE

Er et nemt mersalg til dine kunder, da den sælger sig selv. Real Rebel fra Santhilea London er en multitasker, som opfylder den travle moderne kvindes behov. Læbestiften er designet til at understrege ens egen naturlige røde læbefarve og bliver farvekorrigeret ved at reagere på hudens pH-værdi. Real Rebel består blandt andet Bivoks, Jojoba Oil, Shea Butter og E-vitamin. Ingredienser, som er i stand til at trænge ind i læbeoverfladen og dermed beskytte mod miljøskader. Duften i Real Rebel er fra den Californiske essentiel Orange Oil, som giver en forfriskende boost.

COLLAGEN GLOVES & SOCKS

MANI IN A BOX

En simpel, men effektiv luksus spa manicure med rene og hygiejniske spa produkter. Hvert kit er individuelt pakket med den rette mængde og består af sukkerskrub, muddermaske og en plejende massagecreme. Fra VOESH.

GEL-OHH SPA PEDICURE

Fra AvryBeauty tilbydes Gel-Ohh Jelly Spa, som er den ultimative Spa-pedicure oplevelse ved hjælp af varme- og aromaterapi. En super behagelig spa-oplevelse, som lindrer trætte og ømme fødder. Med aromatiske planteingredienser, som forskønner pedi-spaoplevelsen. De findes i en Box med 30 stk. og de sælges også enkeltvis.

Se mere på: www.topclinicselected.dk

VELVET LUXE VEGAN BODY AND HAND CREME

Lækre cremer fra VOESH til dig som ønsker næring og fugt, som hurtig trænger ind i huden. Med blandt andet Shea Butter, Vitaminer, Kokos- nøddeolie, Jomfruolivenolie og Avocadoolie.

This article is from: