Berettermodellen
En kortfilm varer mellem 5 – 15 minutter. Bliver den meget længere vil den minde mere om novelle- eller spillefilmen, der har flere sidehistorier. Kortfilmen er ofte opbygget over berettermodellen.
Berettermodellen er udviklet af den svenske medieforsker Ola Olsson til at kortlægge plottet i spændings- og krimigenren. Den er især velegnet til analyse af fil, spændingsromaner og krimier. Berettermodellen kan opdeles i følgende syv faser:
Anslaget: Anslaget er fortællingens begyndelse. Hér præsenteres den grundlæggende konflikt på en interessant måde for at vække læserens interesse. Fx in medias res
Præsentationen: Hér introduceres fortællingens hovedpersoner og deres forudsætninger.
Uddybningen: Uddybningen tager fat på konflikten, hér skildres bevæggrunde og motiver for den videre handling.
The point of no return: Hér er historiens anden krog, der skal fastholde læseren, som bed på anslaget. I dette vendepunkt er der ingen vej tilbage for historiens personer.
Konfliktoptrapning: Nu intensiveres spændingen, og der optræder hyppigere sammenstød mellem aktørerne.
Klimaks:
Konfliktløsningen finder sted hér – med positivt eller negativt udfald for hovedpersonen. Konflikten bringes til dens løsning.
Udtoning: Som en krølle på historien får vi et efterspil, hvor læseren får mulighed til at trække vejret og et lille indblik i en mulig fortsættelse.