De tidligste reklamer 1640: Skilte
4 februar 1746: Første trykte reklame i Danmark
1800-tallet: Industrialiseringen 1814: flere kunne læse = flere aviser 1864: 4% landbohjem har avis 1873: 25% landbohjem har avis
1879: Weber og Sørensen stiftes i Århus, som det første rigtige reklamebureau
Lokalehåndværksmestre i København opsætter kunstfærdigt udsmykkede skilte ved deres værksteder. Der blev kun gjort opmærksom på forhandleren ( dvs. hvor), og i ringere grad produkterne(de flotte skilte som eneste blikfang). Parykmager indrykker annonce i Københavns PostRytter no. 10. Annoncen henvendte sig til velstående og ikke mindst veluddannede – vægten var lagt på forhandler og produkt Industrialiseringen i løbet af det 19.årh. medførte at flere lærte at læse, og højkonjunkturen(gunstige kornpriser), at folk fik flere penge at købe for også landbo befolkningen. Det betyder, at reklamer kommer til at indgå som økonomisk supplement til aviser/magasiners overlevelse. Men var ikke det primære grundlag.
I løbet af 1800-tallet: De mange reklamer i bybilledet – efter amerikansk forbillede, hævdes at være til skade for befolkningen, og moralsk usømmeligt.
Datidens etiske debat tog sit udgangspunkt i de reklamer, der prægede bybilledet. Ligesom vor tids etiske debat tager sit naturlige udgangspunkt i de reklamer, der optræder i diverse medier.
1877: Eksempel: ”Lugtfri tørkoset”. Fokus på firma/produkt og forhandler
Annonceringen blev mere tydelig, men byggede stadig på et personrelateret afsenderforhold.
American Tobacco Company åbner filial
1901: Tobak i Danmark
1913: Første tobaksfabrik i Danmark Beliggende på Amager
1909: Eksempel: ”tobak” Fokus på produkt og firma
1920’erne: De første danske reklamefilm 20’erne og 30’erne: Den moderne reklames pioner år. 1925: Eksempel: ”Citroën”. Reklamen er firma og produktorienteret.
Startskuddet til en mere aggressiv markedsføring
Annonceringen begynder at blive mere og mere produktorienteret, set med nutidens øjne, der er livsstilsorienteret, er reklamens budskab helt grotesk.
Datidens store skuespillere optrådte(idolkneb) Nye produktionsmetoder får velfærdssamfundet til at tage form – større købekraft hos danskerne skaber grobund for langvarige forbrugsgoder.
1940 – 48: 2.verdenskrig
Krigen medfører stagnation, da der ikke var grund til at reklamere for varer, man ikke kunne skaffe.
1950’erne: Opgangstider
Marshall – hjælpen sætter skred i væksten i Europa.
1958 og fremefter: Industrien i vækst.
Beskæftigelsen stiger – flere penge til rådighed. Folk får råd til biler og eget hus.
Slutningen af 50’erne: Vækst, nedsættelse af arbejdstiden giver mere ferie og fritid = charterrejser med bus og fly. 1961: Bo bedre udkommer første gang. Eksempel: ”Safir elkomfur” Klar kønsopdeling
1959: Eksempel: ”Prinz - drømmebil”. Fokus ligger på produktet og den ændrede livsstil bilen giver.
60’erne: ”De glade 60’eres” kendetegn: Højkonjunktur, internationalisering og amerikanisering
Forbrugsmønstret ændrer sig, og efterspørgslen på forbrugsgoder stiger. Kvinderne kommer ud på arbejdsmarkedet. Stigende interesse for hjemmets indretning og bekvemmeligheder. Behov for elektriske hjælpemidler til kvinderne. Fokus på et behageligere liv.
Danmark går fra at være et mangelsamfund til et overflodssamfund, som det fremgår af reklamen for ”andenbilen” til kvinde i huset.
Fra 60’erne og frem til krisen i `72, var reklamebranchens gyldne år. Teenagere tjener selv deres penge og bruger dem til forbrug fx cola, jeans og fornøjelser.
Slutningen af 60’erne: Eksempel: ”North State”. Øget fokus på kvindens udseende og mindre fokus på produktet end tidligere. Reklamen skal ses som et opgør med opbruddet i kønsrollerne: kvinderne kunne og ville selv bestemme over eget liv: p-piller og fri abort
1970’erne: Krise og økonomisk stagnation
Reklamerne blev præget af fornuftsbetonede argumenter og nostalgi: ”De gode gamle dage”.
1974: Markedsføringsloven
Tiltagende reklameforbrug gjorde det nødvendigt at udstikke retningslinjer for, hvordan og hvor reklamer skulle udformes.
1975: ”Ligestilling” Eksempel: ”Lee Cooper”
1980’erne: ”Fattigfirserne” præges bl.a. af Yuppies, spekulation og pengemænd fx Claus Riskjær Pedersen. Fokus i reklamerne var den hurtige livsstil, og var meget individorienterede.
Det blev ”tilladt” at vise kvinders begær. Reklamen fra Lee sender seksuelle signaler vi under ingen omstændigheder ville tillade i dag.
Som reaktion på fattigfirserne opstod subkulturen: Young Urban Professionals = Yuppies, dvs. højtuddannede unge fra forstæderne. De var karriereorienterede og succesrige.
1988: TV2 starter
Vi får kommerciel (reklamefinansieret)TV for første gang i Danmark.
1990’erne: Nøgleordene blev individualisme, økologi og kernefamilien som statussymboler. Øget fokusering på børn.
Der reklameres som aldrig før for økologiske produkter. Man ønsker at tage vare på miljøet – af hensyn til de kommende generationer.
Børn som ny målgruppe
Reklamebranchen får øjnene op for den ”nye” magtfulde forbruger: børnene.
1995: Mulighed for opkobling til internettet i Danmark.
Internettet åbner for nye måder at købe ind og reklamere på.
”Millenium” – Det nye årtusinde: Nøgleordene er sundhed, økologi, miljøetik og børn.
2000: Gennemarbejde(dyre) reklamer med fokus på fx sundhed. Eksempel: ”ClearPlan”
Formidling af reklamer i dag præges af serieproducerede moderne eventyr. Fx DSB’s Harry, Sonofons Polle fra Snave, TDC’s bredbånds reklamer osv.
Reklamernes fokus ligger ofte på det at være/holde sig sund, slank, etisk korrekt, tid til karriere og børn til tiden. Det skyldes at vi i dag forbinder overblik og planlægning med at have styr på sit liv, og det er trendy i det 21.årh.