Handlingsplan 2009 for LBR Århus og Samsø
Handlingssplan LBR ’09 | 1
Handlingsplan 2009 for LBR Århus og Samsø Kap 1.
Indledning Handlingsplan 2009 for Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø (herefter LBR eller rådet) beskriver, hvordan LBR vil udmønte de midler, de råder over i 2009. Midlerne skal udmøntes på en måde, så de understøtter og medvirker til, at Jobcenter Århus kan nå de mål, der er opstillet i Beskæftigelsesplan 2009 for hhv. Århus og Samsø. LBR lægger vægt på, at deres bidrag til at imødegå de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 2009 er at medvirke til at videreudvikle og supplere den lokale beskæftigelsesindsats. Det vil LBR primært gøre ved at støtte initiativer, som er stærke på innovation, samarbejde mellem relevante parter, effekt og vidensdeling. LBR vil endvidere prioritere initiativer, der bygger videre på eksisterende viden og erfaringer fra tidligere projekter, undersøgelser mv. samt initiativer med potentiale til at leve videre efter LBRs støtte ophører. LBR har været inddraget i udarbejdelsen af Beskæftigelsesplan 2009 og mener, at de udfordringer og mål, den beskriver, er relevante og vigtige. LBR har besluttet at have særligt fokus i 2009 på et udvalg af de udfordringer, der er beskrevet i planen (se kap. 2) og at understøtte indsatsen for at imødegå disse udfordringer ved at støtte initiativer indenfor tre nærmere definerede områder (se kap. 3).
KOLOFON
Tekst: Ea Nielsen, Ellen Pedersen og Merete Morrell Layout: Bjarne Gren Århus januar 2009
2 | Handlingsplan LBR ’09
Kap 2. Vigtigste udfordringer i 2009 Blandt de udfordringer der beskrives i Beskæftigelsesplan 2009, vil LBR specielt have fokus på følgende: • Forøgelse af arbejdsstyrken. Der er behov for at øge arbejdsstyrken og dermed sikre, at så mange borgere som muligt har en tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder også de grupper, som har behov for en særlig indsats. En øget arbejdsstyrke kan derfor opnås både ved støttet eller ustøttet beskæftigelse og ved midlertidig støtte, som sætter borgeren i stand til senere at opnå beskæftigelse. Der skal være særlig opmærksomhed rettet mod brancher med udbredt mangel på arbejdskraft eller med paradoksproblemer. Jobcenterets indsats for at synliggøre og formidle den arbejdskraft og de kompetencer, de ledige repræsenterer, overfor virksomhederne er vigtig. Desuden opfordrer LBR arbejdspladserne til løbende at opkvalificere deres medarbejdere og derigennem bidrage til at sikre det fremtidige udbud af arbejdskraft og kompetencer. • Nedbringelse af det langvarige sygefravær. Andelen af langvarige sygemeldinger er stigende, hvilket giver store udfordringer både menneskeligt og økonomisk. Ofte øges kompleksiteten i et sygdomsforløb, når det bliver langvarigt, f. eks. ved kombinationer af somatisk og psykisk sygdom samt psyko-/sociale problemer. LBR finder det særdeles vigtigt at arbejdspladser og andre relevante parter arbejder på at forebygge sygefravær. Endvidere ser LBR et behov for, at indsatsen overfor sygemeldte udvikles bl.a. via fokus på en tidlig, målrettet indsats med respekt for borgerens forudsætninger samt et godt samarbejde mellem sagsbehandlere, arbejdspladser og sundhedssystem herunder bl.a. de praktiserende læger. • Flere udsatte unge i uddannelse og job. Det er vigtigt at fastholde fokus på, at flere udsatte unge gennemfører en uddannelse og kommer i arbejde. Her gælder det bl.a. om at optimere samarbejdet mellem beskæftigelses- og socialsystemet og uddannelsesinstitutionerne. Et særligt fokus bør rettes mod det faktum, at et voksende antal unge får tilkendt førtidspension, heraf for størstepartens vedkommende med baggrund i psykiske og/eller sociale vanskeligheder. Der skal derfor fokus på udsatte unge under 30 år med psykiske, sociale eller kognitive funktionsnedsættelser og på, om der i nogle tilfælde kan være alternative muligheder til førtidspensionering. • Inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet. Undersøgelser viser, at beskæftigelsesfrekvensen for personer med handicap er lavere end for befolkningen som helhed. Samtidig er der i mange brancher stor mangel på kvalificeret arbejdskraft. LBR ser det som en vigtig opgave at sikre, at arbejdspladserne drager nytte af arbejdsressourcer og kompetencer også hos personer med handicap. LBR finder det vigtigt: at generere mere viden om årsagerne til den lavere beskæftigelsesfrekvens, at denne viden bliver gjort tilgængelig samt, at informationsniveauet om støttemulighederne ved ansættelse af handicappede øges.
Handlingssplan LBR ’09 | 3
Kap 3. Indsatsområder i 2009
For at understøtte udviklingen af en hensigtsmæssig og effektiv indsats på netop de områder, LBR har valgt at fokusere på i 2009, har LBR i efteråret 2008 indkaldt ansøgninger indenfor tre nærmere definerede temaer. Ansøgningerne er indkaldt via annoncering i pressen samt uddybende information og vejledning dels på LBRs hjemmeside, dels på et åbent informationsmøde. De tre temaer er beskrevet i afsnit 3.1. – 3.3. Udover de tre temaer, som LBR har indkaldt projekter under, er der i afsnit 3.4. beskrevet endnu et tema, som LBR vil have særligt fokus på i 2009, nemlig tilgængelighed og vidensdeling. Dette tema er tværgående sådan at forstå, at LBR ønsker tydelige elementer af tilgængelighed og vidensdeling i alle projekter og initiativer i øvrigt, som LBR står bag. Endnu et element, som LBR fortsat vil have fokus på i 2009 er integration af borgere med flygtninge- eller indvandrerbaggrund på arbejdsmarkedet. Når det ikke er nævnt som et selvstændigt tema, er det fordi LBR mener, at denne gruppe af borgere ikke nødvendigvis bør behandles særskilt, men naturligt bør indgå i projekter, som hører under de tre projekttemaer, som er beskrevet nedenfor.
4 | Handlingsplan LBR ’09
3.1 Nedbringelse af det langvarige sygefravær LBR vil i 2009 iværksætte særlige indsatser, som kan bidrage til en nedbringelse af det langvarige sygefravær. Rådet finder det vigtigt at have fokus på en tidlig og målrettet indsats, der så vidt muligt kan forebygge, at sygemeldinger trækker i langdrag. LBR vil prioritere initiativer med fokus på: • Afprøvning af mulighederne for og effekten af at arbejde med lettere tilgængelighed for borgere og virksomheder i forbindelse med sygdom/sygemelding, fx i form af udstationering af sagsbehandlere i relevante dele af sundhedsvæsenet. • Udvikling af forløb eller initiativer, der kan medvirke til at genintegrere borgere, der på grund af langtidssygdom har mistet kontakten med arbejdsmarkedet, bl.a. med inddragelse af relevant sundhedsfaglig ekspertise. • Udvikling af samarbejdet mellem myndighedsinstanser og konkrete private eller offentlige arbejdspladser. Størst prioritet har projekter, der foregår på offentlige arbejdspladser med et særligt højt sygefravær.
Handlingssplan LBR ’09 | 5
3.2 Flere udsatte unge i uddannelse og job LBR har udviklet en række projekter for unge med henblik på at sikre, at en større andel i fremtiden får en ungdomsuddannelse og kommer i job. Erfaringerne viser, at en stor andel af de unge, som i dag er uden for arbejdsmarked og uddannelsessystem, er alvorligt belastede: Kriminalitet, misbrug, svage skolekundskaber samt psykiske og sociale vanskeligheder går igen hos mange i målgruppen. Der er brug for en intensiv og individuelt tilpasset indsats, gerne med støtte fra frivilligsektoren, for at få disse unge ind på en bane, som kan føre til bedre livskvalitet og varig beskæftigelse. LBR prioriterer initiativer, som: • supplerer eventuelt mangelfulde skolekundskaber, • styrker de personlige og sociale kompetencer, som er nødvendige for at passe et job eller en uddannelse, • tilbyder et ’efterværn’ i kritiske overgangsperioder, fx i form af mentorstøtte, • sigter på forebyggelse af frafald fra ungdomsuddannelserne, • koordinerer en arbejds- og/eller uddannelsesrettet indsats med en relevant behandlingsindsats og/eller socialpædagogisk indsats, og kommer med bud på fremtidig koordination og arbejdsdeling mellem indsatserne.
6 | Handlingsplan LBR ’09
3.3 Inklusion af personer med handicap på arbejdsmarkedet LBR vil bidrage til inklusion af flere mennesker med handicap - dels på arbejdsmarkedet, dels i andre sektorer af samfundet, som er af beskæftigelsesmæssig betydning. Der er behov for overblik over, hvilke uddannelser og kompetencer, personer med handicap i Århus repræsenterer. Desuden mangler der viden om, hvilke personer med handicap, der har brug for en supplerende indsats, og hvilke der ’blot’ er jobsøgende. LBR støtter projekter, som øger beskæftigelsen for personer med handicap, herunder: • • • • •
Samarbejder med relevante interesseorganisationer Sætter fokus på overgangen fra uddannelse til beskæftigelse for personer med handicap Udvikler nye veje i kontakten mellem arbejdskraft og virksomheder (formidlingsarrangementer, rollemodeller, mentorer...) Opsamler alment anvendelig viden om målgruppen og videreformidler denne til relevante aktører Afdækker evt. barrierer for beskæftigelse hos hhv. handicappede og på arbejdspladser
Handlingssplan LBR ’09 | 7
3.4 Tilgængelighed og vidensdeling LBR prioriterer generelt tilgængelighed og vidensdeling højt. Dette vil blandt andet blive udmøntet i, at rådet fortsat vil sørge for, at de initiativer, de støtter, kan komme så mange som muligt til gode. Derfor vil LBR: •
Sørge for, at resultater og erfaringer fra LBR-støttede projekter bliver formidlet videre til relevante interessenter via pressen, LBRs hjemmeside, fagblade, nyhedsmails mv.
•
Understøtte erfaringsudvekslingsgrupper med deltagelse af projekter indenfor samme temaområder.
Endvidere vil LBR medvirke til en kvalificering af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og jobcenter herunder fx: •
En styrkelse af informationen fra jobcenter til virksomheder om mulighederne for at få hjælp ved ansættelse af personer med nedsat funktionsevne.
•
En styrkelse af dialogen og samarbejdet mellem arbejdspladserne og jobcentret bl.a. via gensidig afstemning og tilpasning af ydelser og forventninger.
8 | Handlingsplan LBR ’09
3.5 Samsø De overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er fælles for hhv. Århus og Samsø Kommune. Men rammebetingelserne er forskellige og vil ofte kræve forskellige tiltag. LBR vil iværksætte initiativer, som tager højde for dette. Og de vil understøtte fælles/parallelle udviklingsaktiviteter og erfaringsudveksling mellem Århus og Samsø, hvor det er hensigtsmæssigt. Forholdene på Samsø gør det hensigtsmæssigt og muligt at yde en mere differentieret indsats over for borgere og virksomheder med henblik på at sikre borgeren den korteste vej til job og målrettet faktisk konstaterede behov. LBR er opmærksom på, at der på Samsø er fokus på tidlig visitation, straks og vedholdende aktivering samt screening af misbrug og psykiske diagnoser. Den demografiske udvikling på Samsø giver herudover specielle udfordringer angående synliggørelse af ledige job, der ikke kan besættes, og mere overordnet angående behovet for at styrke informationsindsatsen på erhvervs-, beskæftigelses- og bosætningsområdet.
Handlingssplan LBR ’09 | 9
Kap 4. Projekter i 2009 LBR har allerede bevilget støtte til en del projekter, som begyndte før 2009, men afsluttes i eller efter 2009. Disse projekter vil LBR løbende følge op på. Flere af dem retter sig mod udsatte unge, flere mod integration af flygtninge- og indvandrere på arbejdsmarkedet, to retter sig mod sygefravær og to mod fastholdelse og kompetenceudvikling for medarbejdere med risiko for at falde ud af arbejdsmarkedet.
Projektnavn
Projektansvarlig
Indhold
Periode
Fra Kanten til Kernen
Kvickly Xtra, Viby
Social tillidsrepræsentant med fokus på forebyggelse af sygefravær m.m.
1/3 2008 - 31/12 2009
Platformen
Dansk Flygtningehjælp
Introduktions- og kompetenceforløb målrettet nyankomne flygtninge
15/2 2008 - 15/12 2009
Århus Erhvervsforskole 2
LO Århus og AOF Østjylland
Undervisningstilbud til udsatte 16-25 årige med mangelfulde skolekundskaber
15/2 2008- 31/12 2009
Rådgivning, støtte, efterværn (Blå Sted)
Det Blå Sted, Blå Kors
At skabe en bedre livskvalitet for udsatte borgere ved blandt andet at styrke deres personlige og sociale kompetencer
1/3 2008 - 31/12 2009
JUMP
Holmstrupgård
Aktivering og jobudslusning af psykisk sårbare unge
1/4 2008 - 31/3 2009
Hop i job
Kulturgyngen
Afklaringsforløb for FI kvinder med betydelige helbredsmæssige og /eller sociale problemer
1/2 2008 - 28/2 2009
IT efterværn
Kompetence-huset
Opkvalificerings- og jobudslusningsforløb for grupper af ledige med baggrund i IT branchen
1/3 2008 - 31/2 2009
Business Class
Gøglerproduktionsskolen
Vejledningstilbud for unge frafaldstruede elever på Købmandsskolen samt unge visiteret fra UU-vejledningen med interesse for handels- og kontor uddannelse
1/8 2008 - 30/6 2009
Fra kompetenceloft til kompetenceløft
FO Århus og Arbejdsmarkedskontoret Samsø
Kompetenceudvikling for ansatte i virksomheder på Samsø
1/4 2008 - 30/9 2009
Novum
Eductor for foreningen NOVUM
Jobsøgnings netværk for arbejdssøgende højtuddannede nydanskere.
1/5 2008 – 31/3 2009
Aktiv Smerte-håndtering
Sociallæge-institutionen, BEF
Rehabiliterings- og afklaringsforløb for sygemeldte med vedvarende smerteproblematikker
1/4 2008 - 31/3 2009
Når arbejdsdagen skal generobres
Jobcenter Syd
Opkvalificering, metodeudvikling og 1/8 2008 - 31/7 2010 vidensdeling for sygedagpenge sagsbehandlere med fokus på sygemeldte med diffuse lidelser.
10 | Handlingsplan LBR ’09
Projektnavn
Projektansvarlig
Indhold
Periode
Udvikling mod fælles værdier og mål, Jobcenteret
Jobcenter Århus
Frontpersonale, Job-center. Brugere af Jobcenter
1/10 2008 - 31/9 2010
Jobkollegiet
Randers Bo- og Erhvervstræning
Praktik, afprøvning og jobudslusning af unge udviklings-hæmmede, bl.a. i samarbejde med Dansk Supermarked.
1/1 2009 – 31/12 2009
Nye måder at møde nydanske unge på
Ungdommens Uddannelsesvejledning, Århus
Udbygning af rollemodelkorps med fokus på erhvervsuddannelserne, indsatsen målrettes nydanske unge
1/1 2009 – 30/6 2009
Shaqo Junior
Akantus A/S
Vejledningstilbud i City Vest til unge nydan-skere mellem 16 og 24 år (og familier/pårø-rende). Projektet hjælper deltagerne med at finde lære/praktikpladser, påbegynde uddannelse og støtter deltagerne i at holde fast i job/praktik/uddannelser.
1/2 2003 - 31/1 20311
USA – unge sindlidende arbejder
Sindslidendes Vilkår i samarbejde med Marselisborgcenteret
Et opkvalificerende beskæftigelsesforløb af cirka 6 måneders varighed med deltagelse af 40-50 udsatte unge, der er psykisk sårbare eller har en sindslidelse.
1/3 2008 – 28/2 2010
Karrierevejledning for unge med funktions-nedsættelse
Støttecenter for stunderende med funktionsnedsættelse, Århus Universitet
Støtte unge med funktions-nedsættelse i overgangen mellem uddannelse og job, bl.a. via metodeudvikling af vejledningsindsatsen.
1/4 2009 – 31/3 2011
Ungetilbudsportal
Den Sociale Højskole (VIA), Århus Universitet
Etablering af web-portal over de etablerede ungetilbud i Århus
Ventes igangsat primo 2008
Ungdomsvejledning om uddannelse og arbejde til flygtninge og indvandrere
Indvandrerradioen i Århus
En ugentlig radioudsendelse på arabisk med information om tilbuddene og mulighederne i det danske uddannelsessystem
15/12 2008 – 15/5 2009
Handlingssplan LBR ’09 | 11
FAKTABOKS Det lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø (LBR) rådgiver og understøtter Jobcenter Århus på områder, der kan forbedre og udvikle den lokale beskæftigelsesindsats for personer, som har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet. Rådet er også inddraget i udarbejdelsen af Jobcenter Århus’ (herunder Samsøs) årlige beskæftigelsesplaner. LBR modtager et tilskud fra staten til at understøtte sine aktiviteter. Ca. 10 mio. kr. fordeles årligt til finansiering af nyskabende, virksomhedsrettede initiativer til gavn for det lokale arbejdsmarked. Den forholdsvis store pulje gør det muligt at støtte smalle, men væsentlige projekter, som mindre kommuner ikke kan finde midler til. LBR Århus og Samsø arbejder derfor målrettet på at udbrede kendskabet til de projekter, man støtter, gennem hjemmeside, presse, fagblade og interesseorganisationernes bagland. Hvert år udarbejder LBR en handlingsplan inden for de overordnede rammer af beskæftigelsesplanen, hvor årets indsatsområder beskrives. Læs mere om de aktuelle indsatsområder og konkrete projekter på LBRs hjemmeside www.lbr-aarhus.dk. Det Lokale Beskæftigelsesråd er sammensat af repræsentanter fra DA, LO, FTF, AC, De Samvirkende Invalideorganisationer, De Praktiserende Lægers Organisation, Integrationsrådet i Århus og kommunalbestyrelserne. I 2009 er følgende medlemmer: Fra DA: Jens Jacob Troensegaard (næstformand), Martin Nielsen og Laila Rosendal. Fra LO: Viggo Thinggård (formand), Inge Jensen Pedersen og Jytte Hansen. Fra FTF: Per Vestersø Fra AC: Anna Maria Pålsson Fra DSI: Rikke Kastbjerg og Finn Amby Fra PLO: John Nelson Fra Integrationsrådet: Irina Poulsen Fra Samsø kommune: Frits Andersen Fra Århus Byråd: Gert Bjerregaard (næstformand)
Det Lokale Beskæftigelsesråd for Århus og Samsø Jægergården • Værkmestergade 15 • 8000 Århus C • tlf: 8940 2000
w w w. l b r-a a r h u s .d k
12 | Handlingsplan LBR ’09