Sociallægeinstitutionens Virksomhedsplan 2008

Page 1

Virksomhedsbeskrivelse og -plan 2008

Sociallægeinstitutionen www.sociallaegeinstitutionen.dk

Århus Kommune | Social- og Beskæftigelsesforvaltningen | Sociallægeinstitutionen


Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Hvem er vi 2.1. Historik 2.2. Mission 2.3. Vision 2.4. Værdigrundlag 2.5. Dilemmaer i relation til opgaveløsninger i BEF 3. Virksomhedsbeskrivelse 3.1. Generelt og overordnet om Sociallægeinstitutionens ydelser 4. Virksomhedsmodel 4.1. Ressourcer 4.2. Organisering 4.3. Ydelser 4.3.1. De psykologiske ydelser 4.3.1.1. Generel præsentation af psykologernes arbejde 4.3.1.2. Indholdet i de psykologiske ydelser 4.3.2. De lægelige ydelser 4.3.2.1. Generelt om sociallægernes arbejde 4.3.2.2. Generelt om lægerne beskæftiget med misbrug og forsorg 4.3.2.3. De konkrete ydelser ved sociallæge 4.3.2.4. Ydelser på forsorgs- og misbrugsområdet 4.4. Effekt 5. Særlige indsatsområder/aktiviteter/udfordringer for 2008 6. Perspektivering og potentialer

3 4 5 6 7 8 8 10 10 12 12 15 16 16 16 18 22 22 24 24 27 29 30 35

KOLOFON

Layout: Bjarne Gren Fotos: Niels Jørn Lindgaard-Kjeldsen, Bjarne Gren m.fl. © Sociallægeinstitutionen juli 2008 2 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


1. Forord Denne virksomhedsbeskrivelse og -plan for 2008 er – ud over at være en plan som led i Udførerafdelingens samlede virksomhedsplansarbejde – udarbejdet som et led i en ”dynamisk oversigt” over Sociallægeinstitutionens samlede aktiviteter og vil løbende blive justeret i forhold til forandringer såvel internt som i institutionens omgivelser. De enkelte afsnit i denne virksomhedsbeskrivelse og –plan kan læses uafhængigt af hinanden og giver på forskellige niveauer og med forskellig detaljeringsgrad en belysning af de eksisterende aktiviteter i Sociallægeinstitutionen samt plan og mål hermed.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 3


2. Hvem er vi Sociallægeinstitutionen er Århus Kommunes konsulent- og udviklingsafdeling på det socialmedicinske, sundhedspsykologiske og socialpsykiatriske område. Afdelingen leverer ydelser til Århus Kommunes Social- og Beskæftigelsesforvaltning. Institutionens drift finansieres dels af et fast budget, dels af indtægtsdækket virksomhed. Institutionen ledes af en ledende socialoverlæge og beskæftiger primært læger og psykologer. Sociallægeinstitutionen leverer en række kerneydelser i form af socialmedicinske og psykologiske undersøgelser/ vurderinger af henviste borgere. Tillige ydes psykolog- og lægekonsulentbistand til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens sagsbehandlere. Sociallægeinstitutionen har endvidere lægeopgaver på området forsorg og afrusning samt varetager den lægefaglige behandling af stofmisbrugere. Sociallægeinstitutionen formidler sundhedsfaglig viden gennem rådgivning, konsultation og undervisning, ligesom der tilbydes supervision og coaching af processer/projekter.

4 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


2.1. Historik Sociallægeinstitutionen blev etableret i 1948. Ved etableringen var institutionens tilbud hovedsageligt rettet mod opgaver inden for familie-/børnearbejde og mod forsorgsområdet. Derudover blev der arbejdet med alkoholistbehandling, udvikling af revalideringstilbud samt udvikling af tværfagligt behandlingssamarbejde. Siden da har der gennem årene været forskellig vægtning af de varia af ydelser, som institutionen har tilbudt, afhængigt af behovene hos Sociallægeinstitutionens samarbejdspartnere, samt som en konsekvens af ændringer i lovgivningen og endelig på baggrund af politiske ønsker. Institutionen har gennem årene haft forskellig administrativ og organisatorisk forankring. Sociallægeinstitutionen har i en periode refereret til Familie- og Arbejdsmarkedsafdelingen. Senere sorterede Sociallægeinstitutionen direkte under beskæftigelseschefen, og nu refererer Sociallægeinstitutionen til udførerchefen i Udførerafdelingen, Beskæftigelsesforvaltningen. Den fremtrædende familieindsats, som Sociallægeinstitutionen havde tradition for at yde, blev ændret ved en byrådsbeslutning i 1991. Dette forandrede i udtalt grad Sociallægeinstitutionens arbejde, idet familiearbejdet blev udlagt til de på dette tidspunkt eksisterende 8 områdekontorer. Herefter blev Sociallægeinstitutionens funktion i familiearbejdet af mere overordnet karakter. Efter denne omlægning blev Sociallægeinstitutionens arbejdsområde i første omgang rettet mod pensionssager, om end tyngden i opgaverne efterhånden blev flyttet til sygedagpenge- og revalideringsområdet. I 1997 blev der i Sociallægeinstitutionen etableret en enhed kaldet Reva-Si, bemandet med læger og psykologer. Denne enhed havde – og har stadig - til opgave at bidrage til tidlig afklaring i sygedagpengesager. Et forsøgs- og udviklingsprojekt kaldet “Tilbage i arbejde” (TIA) blev i 2001 iværksat i Sociallægeinstitutionen. Projektets formål var revalidering af den målgruppe af sygemeldte, som havde komplicerede problemstillinger af overvejende psykisk og psykosocial karakter som hindring for at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Projektet blev som led i en besparelsesrunde nedlagt med udgangen af 2006. I 2004 iværksatte Sociallægeinstitutionen sit arbejde med gruppeforløb. Det første initiativ rettede sig mod borgere med en længerevarende sygemelding pga. depression. Senere er gruppeforløb rettet mod borgere med en længerevarende sygemelding pga. stress og gruppeforløb rettet mod borgere med en længerevarende sygemelding pga. smertetilstande føjet til.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 5


Revalideringsinstitutionerne (de tidligere amtslige jobcentre Syd og Nord, nu Arbejdsmarkedscenter Syd og Arbejdsmarkedscenter Nord) overgik fra 2007 som led i strukturreformen til Århus Kommune, og i den forbindelse overtog Sociallægeinstitutionen den lægelige betjening heraf. Endvidere overtog Sociallægeinstitutionen i 2007 den lægelige betjening af Århus Kommunes Center for Misbrugsbehandling samt den lægelige betjening af sygeafdelingen på Forsorgshjemmet Østervang. Sociallægeinstitutionen finansieres i dag i tiltagende omfang af indtægtsdækket virksomhed. Ydelserne i denne sammenhæng koncentrerer sig i særlig grad om lægelige og psykologiske undersøgelser og vurderinger, undervisning og supervision samt lægelig og psykologisk konsulentbistand tillige med coaching af projekter og aktiviteter.

2.2. Mission Sociallægeinstitutionen vil medvirke til at forbedre borgernes levevilkår og forbedre deres kapacitet til at leve et frugtbart liv som samfundsborger. I den sammenhæng skal Sociallægeinstitutionen medvirke til udvikling af metoder til at hjælpe borgeren tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet. Ved mødet med borgeren skal Sociallægeinstitutionen bidrage til borgerens egen indsigt i egne problemstillinger, begrænsninger, copingstrategier, ressourcer og interaktion med sin omverden og medvirke til, at borgerens videre forløb, både helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt, bliver så hensigtsmæssigt som muligt, set i relation til borgerens ressourcer og begrænsninger og set i relation til borgerens omgivelser. Institutionen skal bringe viden, helhed og kreativitet ind i de opgaver og processer, der er vitale i de systemer, hvor institutionen har sine aktiviteter. For de borgere, som befinder sig i feltet mellem social- og sundhedsvæsen, har Sociallægeinstitutionen en særlig forpligtelse til at agere som bindeled med henblik på at medvirke til en hensigtsmæssig indsats. Sociallægeinstitutionen vil bidrage til at opkvalificere myndighedens (kommunens/forvaltningens/sagsbehandlerens) beslutningsgrundlag, således at de bio-psyko-socio-kulturelle forhold, der har betydning for den enkelte borgers funktionsevne, sikres tilstrækkeligt belyst.

6 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


2.3. Vision Sociallægeinstitutionens vision er at være en naturlig, ligeværdig og uundværlig samarbejdspartner og et attraktivt tilbud til såvel alle kommunens forvaltninger som til virksomheder og organisationer uden for kommunalt regi. De borgere, som Sociallægeinstitutionen møder gennem sit virke, skal opleve en kontakt præget af tillid, respekt og engagement. Institutionen skal være en markant og ressourcestærk virksomhed i kraft af bl.a. stor fleksibililtet og høj faglig kvalitet og skal være frontløber i løsning af de bio-psyko-socio-kulturelle forhold, der har betydning for den enkelte borgers funktionsevne. Sociallægeinstitutionen skal spænde over en bred vifte af kompetencer, som kan bruges både i relation til valg af metode samt til beskrivelse og løsning af opgaver. Institutionen vil øge sin forskningsaktivitet inden for det bio-psyko-socio-kulturelle område med særlig fokus på rehabilitering og forebyggelse. Sociallægeinstitutionen skal søge større indflydelse på forhold, der har betydning for, at den rette rådgivning kan blive givet til de rette på rette tid og sted. Sociallægeinstitutionen skal være kendt som den gode og velfungerende arbejdsplads, hvor medarbejderne er glade for og stolte over at være ansat, og hvor alle har rige muligheder for faglig, social og personlig udvikling.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 7


2.4. Værdigrundlag I Sociallægeinstitutionens værdiopfattelse indgår: Faglighed – Som medarbejder i Sociallægeinstitutionen bringer man sin professionelle viden og erfaring i spil til gavn for borger og myndighed. Realitetssans – Med udgangspunkt i en fast forankring i det samfund, som institutionen og dens medarbejdere er en del af, skal Sociallægeinstitutionen til stadighed være bevidst om, hvad der foregår i det virkelige liv. Institutionen skal altid have opmærksomheden rettet mod det forhold, at alle arbejder med virkelige mennesker, virkelige problemer og reelle muligheder. Respekt – Menneskelig indsigt, indlevelse, deltagelse, evne til at lytte samt social forpligtelse – tillige med forståelse for nødvendighed af forventningsafstemning - skal kendetegne Sociallægeinstitutionens opfattelse af respekt. Ansvarlighed – Indsigt i dynamik og balance mellem mennesket på den ene side og tid og økonomiske ressourcer på den anden side er et af kendetegnene ved den menneskelige, sociale og samfundsmæssige ansvarlighed i Sociallægeinstitutionen. Beredvillighed – Opgaveløsning og udvikling skal i Sociallægeinstitutionen være karakteriseret ved parathed samt vilje til at være modig og turde gå nye veje. Motivation og engagement – At være i kontakt med Sociallægeinstitutionen eller have Sociallægeinstitutionen som arbejdsplads skal være motiverende og inspirerende samt give anledning til refleksion for såvel borger, medarbejder som samarbejdspartner. Opgaveløsning foregår med såvel hjerne som hjerte, og udvikling foregår gennem dialog.

2.5. Dilemmaer i relation til opgaveløsninger i BEF Der kan opstå en række dilemmaer og spændingsfelter, som giver institutionen som helhed samt den enkelte medarbejder særlige udfordringer i relation til det daglige arbejde i Beskæftigelsesforvaltningen:

>> 8 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


www.sociallaegeinstitutionen.dk

SociallÌgeinstitutionen ’08 | 9


3. Virksomhedsbeskrivelse 3.1. Generelt og overordnet om Sociallægeinstitutionens ydelser Sociallægeinstitutionens kerneydelser er konsulentydelser samt socialmedicinske og psykologiske undersøgelser og vurderinger, som primært leveres til Århus Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning inden for voksenområdet. Hovedrekvirenterne af Sociallægeinstitutionens ydelser er Job- og Ydelsescentrene, de 3 Arbejdsmarkedscentre, Virksomhedskonsulenterne og Virksomhedscentret, projekter under Beskæftigelsesforvaltningen samt forskellige afdelinger under Socialforvaltningen. Sociallægeinstitutionen beskriver og vurderer den givne borgers helbredsforhold, således at både fysiske, psykiske, sociale og i visse tilfælde også kulturelle forhold, der har betydning for borgerens funktionsevne, medinddrages. Formålet hermed er, at rekvirenten får kvalificeret sit handlings- og beslutningsgrundlag. På beskæftigelsesområdet løser Sociallægeinstitutionen primært opgaver inden for sygedagpenge-, revaliderings-, kontanthjælps-, pensions- og fleksjobområdet samt i mindre omfang inden for integrationsområdet. I Socialforvaltningen drejer det sig om konsulentydelser ved sociallæge til både centrale afdelinger og til forskellige afsnit i Socialcentrene, bl.a. specialrådgivningerne for voksne og familierådgivningerne. Det lægelige ansvar for en del af behandlingsarbejdet på forsorgs- og misbrugsområdet i Århus Kommune hører under Sociallægeinstitutionen. På stofmisbrugsområdet består opgaverne i diagnostik, udredning og behandling. På afrusningsenheden foregår udredning og behandling af borgere under indlæggelse samt konsultation for borgere indskrevne ved Forsorgshjemmet Østervang. Sociallægeinstitutionens psykiatere løser først og fremmest kliniske og konsultative opgaver inden for Socialforvaltningens driftsområder, dvs. opgaver inden for misbrugs- og socialpsykiatriområdet, voksenhandicapområdet og gruppen af udsatte unge. På beskæftigelsesområdet gennemfører psykiateren undersøgelser af henviste sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere som led i Beskæftigelsesforvaltningens afklaring af funktions- og arbejdsevne. I de seneste to år har Sociallægeinstitutionen på forskellig vis bidraget til arbejdsintegrering og afklaring af arbejdsevne i projekter og indsatser rettet mod flygtninge/indvandrer-gruppen. Dels indgår en læge, en psykolog og en antropolog i jobkonsulentindsatsen i den tværfaglige afklaringsindsats, dels indgår en psykolog i udredning og processtøtte med henblik på arbejdsmarkedstilknytning for flygtninge og indvandrere med stofmisbrug.

10 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Sociallæger og psykologer indgår i et tæt samarbejde i det særskilte tilbud ”Reva-Si” – en afklaring af sygedagpengemodtagere ved sygefravær - hvor sociallægelig og psykologisk konsultation, samtaleforløb, undersøgelse og vurdering bidrager til afklaring af sygedagpengemodtageres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Både læger og psykologer tilbyder samtaleforløb, hvis en borger med nedsat funktionsevne har behov for indsigt og støtte til håndtering af helbredsproblemer i forbindelse med tilbagevenden til uddannelsesforløb eller job, eller hvis rekvirenten er i tvivl om, hvorvidt borgeren fremover kan forsørge sig selv helt eller delvist. Sociallægeinstitutionens psykologer udbyder gruppeforløb for særlige målgrupper af sygemeldte borgere, når det er hensigtsmæssigt at arbejde i grupper med borgere med samme problematikker, og hvor deltagerne alle er på vej tilbage på arbejdsmarkedet. Sociallægeinstitutionens uddannelsesafdeling henvender sig primært til psykologer og læger, som beskæftiger sig med centrale vidensområder i det kliniske, sundhedspsykologiske, socialmedicinske og socialpsykiatriske arbejdsfelt på voksenområdet. Formålet er at opdatere psykologer og læger med den nyeste viden inden for de centrale vidensområder på voksenområdet. Hermed sikres faglig opkvalificering af Sociallægeinstitutionens egne medarbejdere. Læger og psykologer uden for Århus Kommune samt andre faggrupper med interesse inden for kursusemnerne kan tillige deltage i kursusforløbene. Både sociallæger og psykologer tilbyder undervisning med sundheds- og psykologfagligt indhold, dels som korte undervisningsforløb af f.eks. sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, dels som undervisning af kommunens medarbejdere. Psykologer og læger tilbyder desuden ydelser med coaching/supervision af kommunens egne ansatte samt ydelser til virksomheder og organisationer uden for kommunalt regi, fx for at forebygge den ansattes mistrivsel og et truende sygefravær. Sociallægeinstitutionens ledelse udfærdiger lejlighedsvis baggrundsnotater til Beskæftigelses- og Socialforvaltningens administrative og politiske ledelse både i enkeltsager og i forbindelse med planlægning af nuværende og fremtidig indsats over for forskellige målgrupper.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 11


4. Virksomhedsmodel 4.1. Ressourcer: Som det gælder for Århus Kommune overordnet, så har Sociallægeinstitutionen anvendt den såkaldte ROYE model (Ressourcer, Organisering, Ydelser, Effekt) som sin virksomhedsmodel. Sociallægeinstitutionen beskæftiger p.t. 17 læger, 11 psykologer, 1 antropolog + 4 sekretærer. Afdelingen ledes af en ledende socialoverlæge. Herudover består lægegruppen af 2 socialoverlæger, 1 psykiater samt 13 kommunallæger. Den ene socialoverlæge samt 2 kommunallæger varetager opgaver på misbrugsområdet, mens den anden overlæge, psykiateren samt de øvrige 11 kommunallæger er beskæftiget med opgaver på social- og beskæftigelsesområdet. Psykologgruppen består af en ledende psykolog samt10 øvrige psykologer. 2 af psykologerne er tilknyttet flygtninge/indvandrer jobkonsulent teamet (FIJ-teamet), hvor også afdelingens antropolog har sin tilknytning. De resterende 8 psykologer er beskæftiget henholdsvis med revalidering i Sociallægeinstitutionen (Reva-Si), henholdsvis med afdelingens indtægtsdækkede virksomheds opgaver (IDV-opgaver). Sociallægeinstitutionens sekretariat består af 1 hk-fuldmægtig, 1 overassistent, 2 assistenter + en lægesekretær. Psykologerne i Sociallægeinstitutionen har en statsanerkendt autorisation ved Socialministeriets Psykolognævn. Den ledende psykolog er specialist og supervisor i sundhedspsykologi. Desuden er 2 psykologer specialister henholdsvis i psykopatologi, henholdsvis i psykoterapi. Psykologerne i Sociallægeinstitutionen har alle en bred klinisk og arbejdsmæssig erfaring inden for basale områder af psykologien og centrale vidensområder i det sundhedspsykologiske, kliniske, psykoterapeutiske og socialmedicinske arbejdsfelt. Desuden har psykologerne i Sociallægeinstitutionen et stort kendskab til det sociale system, arbejdsmarkedets vilkår, revalideringsmæssige muligheder og sundhedsvæsenets behandlingstilbud. Sociallægeinstitutionens psykologers særlige kompetencer ligger inden for det sundhedspsykologiske, kliniske og socialmedicinske felt, idet de overordnet kan bidrage med at se på relationen mellem sundhed og sygdom. Psykologerne har en viden om de problemer, der er mellem mennesker og kravene i arbejdslivet, de kan vurdere menneskets funktionsevne og anvendelse af dets kompetencer. Der er etableret et uddannelsesmiljø i afdelingen, der giver de ansatte psykologer mulighed for at gennemføre en specialistuddannelse i henhold til Dansk Psykolog Forenings krav. Psykologernes videreuddannelse sigter på, at psykologen kan varetage opgaver på et specialiseret niveau. Der er tale om relevante specialer i forhold til Sociallægeinstitutionens 12 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


opgaver, og specialiseringen har samtidig den betydning, at institutionen på et mere formelt plan kan uddanne afdelingens øvrige psykologer, men også psykologer uden for Sociallægeinstitutionen. Dette er en medvirkende faktor for at kunne tiltrække kvalificeret og engageret psykologisk arbejdskraft. Lægegruppen i Sociallægeinstitutionen består af læger med speciale i samfundsmedicin, arbejdsmedicin og almen medicin samt læger under uddannelse til speciallæger i samfundsmedicin. Den ledende socialoverlæge er speciallæge i administrativ medicin og i samfundsmedicin, én overlæge er speciallæge i samfundsmedicin og i almen medicin, den tredje overlæge er speciallæge i almen medicin. Sociallægeinstitutionen er godkendt af Sundhedsstyrelsen som uddannelsesafdeling for læger under uddannelse til speciallæge i samfundsmedicin. Herudover er der et etableret uddannelsesmiljø i afdelingen, som varetager løbende uddannelse af alle ansatte læger. Sociallægerne i Sociallægeinstitutionen har særlige kompetencer inden for det socialmedicinske arbejdsfelt, som betyder, at sociallægernes lægefaglige viden bruges i en forvaltningsmæssig og socialfaglig sammensammenhæng. Sociallægerne tager udgangspunkt i den enkelte borgers funktionsevne og arbejder ressourceorienteret, således at der er fokus på, hvorledes den enkelte borgers funktionsevne kan forbedres. Lægerne har alle en solid klinisk lægelig uddannelse og erfaring, som danner grundlaget for den mere brede vurdering af helbredsforhold og funktionsevne. Sociallægerne anlægger et helhedssyn på årsager til og konsekvenser af sygdom, hvor sociale og psykiske forhold altid medinddrages. Herunder også arbejdsmæssige og kulturelle forhold, som kan have indflydelse på den enkelte borgers funktionsevne. Sociallægerne har et stort systemkendskab til den kommunale forvaltning og til sundhedsvæsenet generelt, herunder kendskab til de kommunale tilbud og sundhedsvæsenets behandlingstilbud. Som sociallæge har man desuden lovkendskab inden for det sociale og beskæftigelsesmæssige område. Sociallægerne er vant til at omsætte og bruge deres almen lægelige og socialmedicinske viden i tværfaglige sammenhænge. Inden for området forsorg og misbrug er der beskæftiget 1 socialoverlæge samt 2 sociallæger, én inden for forsorgsområdet og én inden for misbrugsområdet. Alle læger er speciallæger i almen medicin med lang erfaring som alment praktiserende læger. Den lægelige del af stofmisbrugsbehandlingen varetages i Center for Misbrugsbehandling, der er en driftsenhed under driftsområdet Forsorg og Misbrug i Socialforvaltningen. Sociallægen på forsorgsområdet er fast læge på ”Afrusningsenheden for Socialt Udsatte” på Forsorgshjemmet Østervang i Tranbjerg. Stillingsstrukturen inden for forsorgs- og misbrugsområdet er under forandring, idet der forventes en opnormering af området.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 13


Antropologen tilknyttet Sociallægeinstitutionen har en grundlæggende viden og bred erfaring med at arbejde med etnicitet, kulturmøder, sygdomskultur, kulturelle familiemønstre, social kontrol iblandt mennesker, religion og samfund. Desuden har antropologen erfaring med at kunne konkretisere, hvorledes disse kulturelle konstellationer er synlige i forskellige kulturelle kontekster, og hvordan de kan opleves for det enkelte individ, enten som en barriere eller en styrke i forhold til at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Sociallægeinstitutionens tilknyttede antropolog har særlige kompetencer inden for det sundhedskulturelle mønster og kan således overordnet bidrage med at beskrive relationen mellem samfund, sundhed, og kultur. Antropologen har en kulturel viden, som kan forklare forskellige kulturelle handlingsmønstre. Netop dette betyder, at antropologen er i stand til at transformere viden mellem to kulturer, så den giver mening for det enkelte individ og ikke mindst diverse sagsbehandlere og diverse konsulenter i forvaltningen og kommunen. Det administrative personale i Sociallægeinstitutionen består af hk’ere, der som grunduddannelse har enten en kommunal kontoruddannelse eller en lægesekretæruddannelse, og som alle har mange års erfaring med det kommunale system. Det administrative personale har det daglige, administrative overblik med bl.a. koordinerende opgaver, sagsstyring, økonomisstyring, personaleadministration, telefonservice og kvalitetssikring af det skriftlige arbejde. Alt i alt medvirker Sociallægeinstitutionens tværfaglige og specialiserede bemanding med et bredt erfaringsfelt til en dybdegående udredning af de fysiske, psykiske og sociale forhold hos mennesker, således at vi hermed kan anlægge et helhedssyn på helbred og funktionsevne.

14 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


4.2. Organisering Den daglige ledelse varetages af en ledelsesgruppe bestående af den ledende socialoverlæge, 2 overlæger, 1 ledende psykolog og 1 ledende administrativ medarbejder. Det overordnede ledelsesansvar med personale og budgetansvar ligger hos den ledende socialoverlæge. Ved ugentlige ledermøder sikres drift og udvikling af de ledelsesmæssige funktioner, herunder fastlæggelse og fordeling af ansvarsområder, arbejdstilrettelæggelse, udvikling af ydelser, den faglige profil m.m. Ledersupervision skal sikre et velfungerende samarbedje i ledelsesgruppen samt støtte udviklingen af lederskab. Den daglige sparring og sikring af kvaliteten i vores ydelser foregår ved fastlagt ugentlig mødeaktivitet for alle ansatte, intern undervisning og tæt opfølgning ved ansættelse af nye medarbejdere. Desuden indgår læger og psykologer i et fagligt netværk sammen med det øvrige sundhedsfaglige personale i Udførerafdelingen, hvilket bl.a. foregår ved mulighed for deltagelse i de forskellige afdelingers interne fagrelevante undervisning. Sociallægeinstitutionens læger, psykologer, antropolog og administrative personale tilbydes løbende både intern og ekstern supervision - monofagligt såvel som tværfagligt. Desuden er der fokus på uddannelse og deltagelse i nationale og internationale konferencer med henblik på opkvalificering og sikring af viden inden for centrale vidensområder på voksenområdet. Socialoverlægen for forsorg og misbrug har det overordnede faglige ansvar for den lægelige del af stofmisbrugsbehandlingen og behandlingen på Afrusningsenheden. Socialoverlægen for forsorg og misbrug refererer til den ledende socialoverlæge for Sociallægeinstitutionen. Der er tale om arbejdsfunktioner uden vagtforpligtigelse. Socialoverlægen for forsorg og misbrug indgår i et vist omfang i mødeaktivitet i Center for Misbrugsbehandling. Herudover er der etableret samarbejdsmøder på lederniveau mellem Sociallægeinstitutionen, driftsområdet forsorg og misbrug samt Center for Misbrugsbehandling. Tillige er etableret et fælles månedligt møde med Team for Misbrugspsykiatri, der varetager den psykiatriske udredning af en stor del af patienterne. Lægerne beskæftiget i forsorg og misbrug deltager i mødeaktivitet i Sociallægeinstitutionen i det omfang, det er muligt. Der gennemføres i Sociallægeinstitutionen medarbejdsudviklingssamtaler (MUS) en gang årligt. Formålet hermed er at sikre udvikling af medarbejderens personlige og faglige kompetencer i overensstemmelse med de udfordringer og krav, der stilles i forhold til afdelingens opgaveløsning og udvikling af ydelser.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 15


For lægernes og psykologernes vedkommende udarbejdes der månedsvis arbejdstidsplaner for at sikre den optimale arbejdstilrettelæggelse. I Sociallægeinstitutionens sekretariat står hk-fuldmægtigen for økonomistyring, personaleadministration samt diverse ad-hoc opgaver og fungerer desuden som sekretær for den ledende socialoverlæge. De øvrige sekretærer har hver især deres område (Reva-Si, psykologiske IDV-ydelser, lægelige IDV-ydelser), hvor de fungerer som tovholdere. Den enkelte sekretær kan dog løse almindelige sekretæropgaver inden for alle områder. Sekretariatet holder hver 14. dag sekretærmøde, hvor administrative problemstillinger drøftes. Det årlige tilbagevendende 2 dages seminar skal sikre fælles udgangspunkt og fælles retning for indsats og udvikling i institutionen og give mulighed for udveksling af tanker og ideer omkring Sociallægeinstitutionens arbejde.

4.3. Ydelser 4.3.1. De psykologiske ydelser Der vil i det følgende blive beskrevet dels en generel præsentation, dels en mere detaljeret præsentation af indholdet i de psykologfaglige ydelser. Der vil ofte være tale om enkeltstående psykologfaglige ydelser, men i en del tilfælde og især i forbindelse med det særskilte tilbud Reva-Si og i arbejdet med flygtninge-indvandrer-gruppen vil ydelserne ske i tæt samarbejde med afdelingens sociallæger og antropolog.

4.3.1.1. Generel præsentation af psykologernes arbejde Sociallægeinstitutionens psykologer tilbyder psykologiske ydelser inden for voksenområdet, ved behov for beskrivelser og vurderinger af bl.a. helbredsmæssige, sociale og psykologiske forhold som bidrag til kvalificering og optimering af rekvirentens handlings- og beslutningsgrundlag. De psykologiske ydelser kan rekvireres af kommunens sagsbehandlere og medarbejdere ved de 3 arbejdsmarkedscentre, Virksomhedskonsulenterne eller Virksomhedscenteret. Der er primært tale om opgaver inden for sygedagpenge-, revaliderings-, kontanthjælps-, pensions- og fleksjobområdet, men også personer, der er omfattet af integrationsloven, kan tilbydes forskellige ydelser. Som led i jobkonsulentindsatsen inden for flygtninge- og indvandrerområdet indgår en psykolog i en tværfaglig afklaring og udredning af henviste borgere med henblik på vurdering af funktionsevne og arbejdsevne. På Århus Kommunes Center for Misbrugsbehandling indgår en psykolog i udredning og processtøtte med henblik på arbejdsmarkedstilknytning for flygtninge og indvandrere med misbrug.

16 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Ydelserne kan leveres på konsultativ basis eller ved udfærdigelse af nøjere definerede erklæringer og undersøgelser. Intervention i form af støttende samtaleforløb og gruppeforløb med borgere, der i forbindelse med et sygefraværsforløb har behov for indsigt og støtte i forbindelse med tilbagevenden til uddannelsesforløb eller job, tilbydes også. Undervisning og supervision af kommunens medarbejdere indgår tillige som et væsentligt element foruden deltagelse i korterevarende procesorienterede undervisningsforløb af eksempelvis sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Psykologerne indgår i et tæt tværfagligt samarbejde med afdelingens sociallæger i det særskilte tilbud ”Reva-Si - et afklaringstilbud ved sygefravær”. Reva-Si (Revalidering i Sociallægeinstitutionen) er et psykologisk og lægeligt afklaringstilbud til sygemeldte personer i Århus Kommune, hvor tilknytningen til arbejdsmarkedet kan være truet eller besværliggjort. Målgruppen til Reva-Si er primært personer, der har været sygemeldt i op til 18 uger og ikke oplagt kan forvente raskmelding og vende tilbage til arbejde eller a-kasse. Den overordnede ide med Reva-Si er at foretage en tidlig og hurtig indsats i komplicerede sygefraværsforløb. Det tværfaglige afklaringsforløb består i at undersøge, afklare og forstå den sygemeldtes problematik ud fra en bio/psyko/social og kulturel tilgang, samt afgøre den sygemeldtes prognose i forhold til den arbejdsmæssige fremtid ud fra den lidelse, pågældende har. Gennem et korterevarende samtaleforløb (3-5 samtaler) bibringes den sygemeldte en forståelse af egen sygdomssituation, herunder at forstå, hvorfor tilknytningen til arbejdsmarkedet kan være besværliggjort. Den sygemeldte støttes til at tage stilling til sit liv, så der kan lægges en fremadrettet erhvervsplan. Formålet med et Reva-Si forløb er at give en aktuel vurdering af funktionsevne og funktionsevnebegrænsning og hermed tilvejebringe et helhedsorienteret beslutningsgrundlag, således at kommunens sagsbehandler kan få lagt en fremadrettet handleplan. Reva-Si sikrer, at der sker en koordinering af den sociale, lægelige og psykologiske indsats med det formål at skabe konsensus omkring den sygemeldtes problemstilling samt at få implementeret handleplanen til gavn for den sygemeldte. Reva-Si tilbyder også en konsulentydelse ved Reva-Si Centerteam, hvor målgruppen fortsat er sygemeldte, men uden begrænsning i varigheden omkring sygefraværsforløbet. Hvert Reva-Si Centerteam består af en psykolog og en læge, som efter aftale kommer ud til sagsbehandleren i kommunens jobcentre. Reva-Si Centerteam tilbyder en afgrænset, tværfaglig afklaring i tæt samarbejde med sagsbehandler. Ydelsen kan foregå som drøftelse af en sag uden deltagelse af den sygemeldte; afklarende samtale med deltagelse af den sygemeldte og sagsbehandler; rundbordssamtale med deltagelse af den sygemeldte, sagsbehandler og diverse involverede samarbejdspartnere; mulighed for, at Reva-Si Centerteam tager kontakt til eksempelvis den sygemeldtes egen læge, behandlende psykolog eller andre samarbejdspartnere. Sagerne skal kunne afklares ved 1-2 kontakter. Der er mulighed for opfølgning senere i sygedagpengeforløbet. Efter afsluttet konsulentforløb skriver Reva-Si Centerteam et kort journalnotat til brug for det videre sagsforløb for den sygemeldte.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 17


Psykologerne varetager også opgaver med coaching/supervision af kommunens egne ansatte, når der kan være behov for et korterevarende samtaleforløb med det formål at forebygge den ansattes mistrivsel og sygefravær på arbejdspladsen. Supervision af psykologer, der har behov for opnåelse af autorisation eller en formaliseret specialistuddannelse, tilbydes såvel internt som eksternt.

4.3.1.2. Indholdet i de psykologiske ydelser Psykologiske undersøgelser Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens psykologer udarbejder undersøgelser med det formål at beskrive en borgers funktionsevne og arbejdsevne. Undersøgelserne giver en bred og grundig beskrivelse af en aktuel problemstilling og forholder sig til rekvirentens anmodning. Der skelnes mellem en revalideringspsykologisk undersøgelse og en neuropsykologisk undersøgelse. Begge undersøgelsestyper vil ved hjælp af interview og test have fokus på at vurdere borgerens personlighed, kognitive evner og måde at fungere på. En neuropsykologisk undersøgelse kan være påkrævet, når der er usikkerhed om, hvorvidt en borgers funktionsnedsættelse skyldes en organisk hjerneskade, en psykisk betinget årsag eller en blandingstilstand. Målsætning: Målsætningen med udarbejdelsen af en psykologisk undersøgelse er at optimere rekvirentens beslutningsgrundlag. En psykologisk undersøgelse vil altid give en beskrivelse af en borgers funktionsevne og arbejdsevne. Den vil desuden tage stilling til borgerens eventuelle muligheder for indplacering på arbejdsmarkedet, herunder muligt behov for revalidering og vurdering af behandlingsbehov og behandlingsmuligheder, herunder hvor behandlingsopgaven bedst skønnes løst. Psykologiske erklæringer Beskrivelse: Kortere psykologiske erklæringer og udtalelser kan rekvireres, når der er behov for oplysninger om bl.a. helbredsmæssige, sociale og psykologiske forhold, ved afklaring og bevilling af en række sociale ydelser. Der kan være tale om en sygedagpengesag, en revalideringssag e.l. Rammerne for at bestille kortere psykologiske erklæringer og udtalelser er fastlagt i ”Det socialt-psykologiske samarbejde”, udarbejdet i samarbejde mellem KL, Københavns og Frederiksberg kommuner og Dansk Psykolog Forening. Der kan rekvireres 3 typer af erklæringer: Attestation (PSYK 115) vedrørende påbegyndt behandlingsforløb. Psykologen vil videregive korte faktuelle oplysninger vedrørende et påbegyndt samtaleforløb. 18 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Attestation laves kun i forbindelse med et igangværende samtaleforløb. Psykologen vil kort give oplysning om årsagen til samtaleforløbet, hvor mange samtaler der har været gennemført, samt om borgeren profiterer af forløbet. Aktuel situation (PSYK 125) vedrørende et igangværende eller afsluttet samtaleforløb. Psykologen vil bygge sin vurdering på det kendskab, der i forvejen er til borgeren. Erklæringen vil indeholde korte faktuelle oplysninger og et skøn i forhold til de spørgsmål, som rekvirenten anmoder om at få besvaret. Dette kan være spørgsmål om borgerens ressourcer og potentialer til at deltage i f.eks. et uddannelsesforløb eller borgerens behov for behandling. Vurdering (PSYK 135) vedrørende et igangværende forløb, et afsluttet forløb eller et nyt forløb, hvor psykologen ikke på forhånd har kendskab til borgeren. Psykologen vil udfærdige en vurdering og her beskrive borgerens livssituation, funktionsmåde, funktionsevne, relevante årsagssammenhænge og mulige diagnoser og disses betydning for borgerens håndtering af problemer og krav. Om nødvendigt vil psykologen også tage stilling til et muligt behov for behandling. Målsætning: Formålet med udfærdigelsen af en kortere psykologisk erklæring er at give rekvirenten oplysninger om en borgers aktuelle helbredsmæssige, psykologiske og sociale status. Alt efter hvilken erklæring rekvirenten anmoder om, vil der kunne svares på de stillede spørgsmål. Uanset hvilken anmodning psykologen bliver bedt om at svare på, vil denne ikke udtale sig om konkrete sociale ydelser, men med sine besvarelser om eksempelvis borgerens funktionsevne bidrage til rekvirentens beslutningsgrundlag. Samtaleforløb hos psykolog: Beskrivelse: Psykologerne i Sociallægeinstitutionen tilbyder samtaleforløb af afklarende, støttende og vejledende karakter. Tilbuddet retter sig til voksne personer, som modtager en social ydelse, og som har behov for støtte til at afklare sig om fremtid og muligheder på arbejdsmarkedet. De henviste borgere kan f.eks. have symptomer på angst, depression og stressrelaterede lidelser; lettere personlighedsforstyrrelser; kroniske smerter og heraf funktionsbegrænsninger og vanskelighed ved at håndtere disse. Der kan også være tale om støtte i forbindelse med et igangværende arbejdsmarkedsrettet tiltag eller uddannelse. Målsætning: Formålet med at henvise en borger til et samtaleforløb er at udrede en konkret problemstilling samt afklare relevant intervention i forhold til problemstillingen. Psykologen vil interessere sig for borgerens oplevelsesverden og understøtte en proces, der bidrager til at påvirke og facilitere borgerens evne til problemløsning. Der kan eksempelvis være tale om eksponeringstræning. Jo højere grad af problemløsningsevne, jo mere vil angstniveauet sænkes og sætte borgeren i stand til at skabe positive ændringer i sit liv. www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 19


Samtaleforløb til Århus Kommunes egne ansatte: Beskrivelse: Psykologerne i Sociallægeinstitutionen tilbyder korterevarende samtaleforløb til Århus Kommunes egne ansatte, som er i en arbejdsmæssig krise og hermed mistrives i jobbet og kan være i risiko for en sygemelding. Psykologen har ved et samtaleforløb tavshedspligt, hvorfor en mulig kontakt til arbejdsgiver udelukkende kan ske med samtykke fra og i samarbejde med medarbejderen. Målsætning: Formålet med at tilbyde medarbejdere et korterevarende samtaleforløb med fokus på den jobmæssige tilknytning er dels at medvirke til medarbejderens egen afklaring af sin arbejdsmæssige situation, dels at forebygge længerevarende sygefravær og i stedet sikre mulig relevant intervention. Gruppeforløb: Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens psykologer tilbyder etablering af gruppeforløb i forhold til udvalgte problematikker. Tilbuddet gælder henviste borgere, som har behov for en social ydelse. Der eksisterer aktuelt 3 igangværende gruppeforløb: En gruppe for personer sygemeldt med depression, en gruppe for personer sygemeldt med stress og en gruppe for personer med længerevarende smerter. Målsætning: Formålet med at etablere gruppeforløb er overordnet at forbygge tilbagefald samt at få etableret en rehabiliterings- og genoptræningsproces. Med den professionelle støtte kan der via psykoedukation f.eks. skabes fastholdelse i motivation for at vende tilbage til arbejdsmarkedet og støtte til at håndtere forskellige sygdomstilstande. Gruppeforløbet kan have den fordel, at den enkelte kan få feedback fra de andre deltagere. Gruppeforløb for Århus Kommunes egne ansatte, medarbejdere fra private virksomheder, henviste borgere fra forsikringsselskaber m.m.: Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens psykologer tilbyder gruppeforløb for Århus Kommunes egne ansatte, medarbejdere fra private virksomheder eller fra forsikringsselskaber m.m., som lider af stressrelaterede tilstande og andre tilstande, der nedsætter funktionsevne og trivsel. Tilbuddet retter sig til personer, som på grund af belastninger er i en kronisk tilstand og derfor øger deres risiko for at udvikle fysiske og/eller psykiske sygdomme. Psykologen har tavshedspligt, og en mulig kontakt til arbejdsgiver vil udelukkende ske med samtykke fra og i samarbejde med deltageren.

20 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Målsætning: Formålet med gruppeforløbet er at yde hjælp til dem, som er ramt af ovennævnte tilstande, undgå følgesygdomme og forkorte sygemelding. Undervisning: Beskrivelse: Psykologerne i Sociallægeinstitutionen tilbyder undervisning i psykologiske og samfundsmedicinske emner for personalegrupper og klientgrupper. Det kan eksempelvis dreje sig om emner som belastningsreaktioner, personlighedsforstyrrelser, psykiatriske emner, assessment- og interventionsmetoder og sygdoms- og sundhedsforståelse. Målsætning: I forhold til personalegrupper skal undervisningen ses som et vigtigt element i en kvalifikationsproces med henblik på bl.a. at bidrage med den nyeste viden inden for et givent område samt bidrage til, at personalegruppen kan håndtere problemstillinger og dilemmaer med ofte svære klientgrupper. I forhold til borgere, som er i kontakt med det kommunale system, er formålet bl.a. at tilbyde livsbaseret undervisning/ procesforløb for at understøtte en proces med henblik på, at borgeren kan blive i stand til at håndtere sin aktuelle livssituation. Konsultation og supervision: Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens psykologer tilbyder konsultation, rådgivning og supervision til ansatte og personalegrupper i Århus Kommune. I enkelte tilfælde kan borgeren også deltage i konsultationen. Konsultationen kan typisk rette sig mod sagskonsultation eller proceskonsultation. I de tilfælde, hvor borgeren deltager i konsultationen, vil psykologen skrive et kort skriftligt notat, som sendes til den sagsbærende person. Målsætning: Formålet med den psykologiske konsultation/supervision af den sagsbærende person eller af en personalegruppe er at medvirke til at løse et aktuelt problem, som denne kan have i forhold til en borger, samt støtte rekvirentens evne til at løse lignende problemer fremover. Psykologisk-lægelig konsultation: Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens læger og psykologer tilbyder tværfaglig konsultation. Konsultation er en interaktionsproces mellem det tværfaglige team og rekvirenten (sagsbehandler/vejleder). I enkelte tilfælde kan borgeren også deltage i konsultationen. www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 21


Det tværfaglige team har specialviden omkring sundhedspsykologiske, kliniske og socialmedicinske problemstillinger. Rekvirenten kan bede teamet om hjælp vedrørende et aktuelt arbejdsproblem, som ligger inden for teamets videns- og kompetenceområde. I de tilfælde, hvor borgeren deltager i konsultationen, vil det tværfaglige team skrive et kort skriftligt notat, som sendes til den sagsbærende person. Målsætning: Formålet med et tværfagligt konsultativt team er i forhold til rekvirenten at medvirke til at løse et aktuelt problem, som denne kan have i forhold til en borgers problematik, samt støtte rekvirentens evne til at løse lignende problemer fremover. Supervision af psykologer: Beskrivelse: Psykologerne i Sociallægeinstitutionen tilbyder supervision til psykologer, som har behov for at opnå autorisation eller specialistgodkendelse. Der kan laves aftale om individuel supervision eller gruppesupervision. Sociallægeinstitutionens psykologer har spidskompetencer inden for bl.a. udarbejdelsen af psykologiske undersøgelser, psykologiske vurderinger og erklæringer, assessment og terapeutiske interventionsformer, revalideringspsykologiske problemstillinger, sundhedspsykologiske og samfundsmedicinske temaer, konsultation/supervision og tværfagligt samarbejde. Målsætning: Formålet med at tilbyde opkvalificerende supervision til andre psykologer er dels at medvirke til den mere formelle uddannelse af andre psykologer, dels at give supervisanden feedback på egen stil og medvirke til at, supervisanden fastholder og udvikler sine kvalifikationer og sit repertoire som psykolog/terapeut.

4.3.2. De lægelige ydelser Der vil i det følgende blive beskrevet dels en generel præsentation, dels en mere deltaljeret præsentation af indholdet i de lægefaglige ydelser. Der vil ofte være tale om enkeltstående lægefaglige ydelser, men i en del tilfælde og især i forbindelse med det særskilte tilbud Reva-Si og i arbejdet med flygtninge-indvandrer-gruppen vil ydelserne ske i tæt samarbejde med afdelingens psykologer og antropolog.

4.3.2.1. Generelt om sociallægernes arbejde Sociallægeinstitutionens læger leverer ydelser til mange forskellige rekvirenter inden for voksenområdet i Århus Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning. Overordnet er formålet med ydelserne at bidrage til kvalificering og optimering af rekvirentens handlings- og beslutningsgrundlag. 22 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Ydelserne, som leveres til Socialforvaltningens forsorgs- og stofmisbrugsområde, er beskrevet særskilt på side 27, og ydelserne, som leveres ved Sociallægeinstitutionens psykiater, er beskrevet på side 33. Grundlaget for sociallægernes arbejde er, at borgere med helbredsproblemer skal støttes til at opnå bedst mulig funktionsevne, dvs. mulighed for at deltage i arbejdslivet og andre selvvalgte aktiviteter. Sociallægernes lægefaglige uddannelse gør, at vi har kendskab til de kropslige (herunder også psykiatriske) funktioner. Vi forsøger på den baggrund at vurdere, om borgeren er relevant undersøgt og behandlet. En del af den sociallægelige indsats er at vejlede og korrigere for eventuelle misforståelser vedrørende helbred, behandling og skånebehov. Vi vurderer desuden altid, om personlige eller sociale forhold af betydning for funktionsevnen vil kunne påvirkes. Dette sker i tæt samarbejde med sagsbehandler/rekvirent af ydelsen, evt. også psykolog. Sociallægeinstitutionens læger leverer konsulenttimer til Beskæftigelses- og Socialforvaltningen over Sociallægeinstitutionens grundbudget. På Job- og Ydelsescentrene i Beskæftigelsesforvaltningen drejer det sig om konsulentydelser inden for sygedagpenge-, revaliderings-, kontanthjælps-, pensions- og fleksjobområdet samt i mindre omfang integrationsområdet. Opgaverne løses dels som konsulentbistand på enkeltsager direkte til sagsbehandler, dels ved, at sociallægen indgår som konsulent i forskellige socialmedicinske team på centrene. I Socialforvaltningen drejer det sig om konsulentydelser til både centrale afdelinger og til forskellige afsnit i socialcentrene, bl.a. specialrådgivningerne for voksne og familierådgivningerne. Der er indgået faste aftaler om sociallægeydelser til Århus Kommunes 3 arbejdsmarkedscentre. Det drejer sig dels om deltagelse i tværfaglige team og dels om konsultative ydelser i enkeltsager sammen med Arbejdsmarkedscentrenes medarbejdere. Herudover har sociallægerne samtaler og laver undersøgelser af borgere henvist til arbejdsmarkedscentrene. Undervisning/kortere procesorienterede undervisningsforløb af borgere og medarbejdere indgår også som en del af ydelserne til arbejdsmarkedscentrene. Sociallægerne leverer en række enkeltydelser til rekvirenter i Århus Kommune på indtægtsdækkede vilkår. Det drejer sig dels om de samme ydelser, som i dag leveres over grundbudgettet til Job- og Ydelsescentrene, dels om tre nye ydelser, hvor borgeren indkaldes til samtale med sociallæge. Se afsnittet nedenfor, hvor de enkelte ydelser er beskrevet hver for sig. Sociallægeinstitutionens læger underviser desuden i sundhedsrelaterede emner for både medarbejdere og borgere efter nærmere aftale med rekvirenten. Som led i jobkonsulentindsatsen indenfor F/I-området indgår en sociallæge i den tværfaglige afklaring og udredning af henviste borgere med henblik på vurdering af arbejdsevne. Sociallægerne indgår i et tæt samarbejde med afdelingens psykologer i det særskilte tilbud ”Reva-Si – afklaring af sygedagpengemodtagere ved sygefravær”, hvor sociallægelig og psykologisk konsultation, samtaleforløb, undersøgelse og vurdering bidrager til afklaring af sygedagpengemodtageres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet. Sociallægeinstitutionens læger indgår også i puljebetalte projekter inden for revalideringsområdet. Det drejer sig både om www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 23


projekter, der er forankret i Sociallægeinstitutionen, dvs. smerte- og depressionsprojekterne, og eksterne projekter i Århus Kommune, f.eks. rehabiliteringsprojektet på Århus Kommunes genoptræningscenter og projektet på AMC Syd for kvinder med diffuse smerter.

4.3.2.2. Generelt om lægerne beskæftiget med misbrug og forsorg Det lægelige arbejde med stofmisbrugere består i diagnostik, udredning og behandling. For at komme i medicinsk behandling for stofmisbrug skal der foreligge en lægelig diagnostisk afklaring, der bekræfter, at patienten er afhængig af opioider. Udredningen indeholder en vurdering af somatiske, psykiatriske/psykologiske og sociale faktorer. Sociale forhold både med hensyn til beskrivelse og eventuelle tiltag er dog den socialfaglige behandlers ansvar. Sundhedsstyrelsen udstikker bindende retningslinjer for den medicinske misbrugsbehandling. Retningslinierne dækker også udredning, kontrol og samarbejde/koordination med den socialfaglige del af behandlingen samt pligt til indrapportering til Sundhedsstyrelsen. Der lægges op til samarbejde på tværs af sektorerne. Overlægen for forsorg og misbrug har instruktionsbeføjelser i forhold til det sundhedsfaglige personale tilknyttet Center for Misbrugsbehandling og lægerne, der er ansat på området. Århusklinikken i Center for Misbrugsbehandling er omfattet af virksomhedsplanen for Socialforvaltningen, hvortil der henvises for mere detaljerede oplysninger om ydelsesmål m.m.

4.3.2.3. De konkrete ydelser ved sociallæge Konsultation med sagsbehandler/vejleder/jobkonsulent Beskrivelse: Ydelsen anvendes, når der er brug for sparring med sociallæge, og det forventes, at der kan skaffes et overblik på 10-15 min. Ydelsen er bl.a. velegnet, når rekvirenten ønsker hjælp til indhentning og fortolkning af helbredsmæssig og anden relevant dokumentation, og/eller sociallægen kan hjælpe med visitation til relevant indsats. Målsætning: Rekvirenten skal efter konsultationen være blevet klogere på et eller flere af følgende spørgsmål, som var anledning til anmodning om konsultation ved sociallæge: Hvad begrænser borgeren? Er det forventeligt, at der kan ske en bedring? Kan funktionsevnen fremmes? Vil der være følger, der påvirker funktionsevnen? Hvilke skånehensyn? Hvor længe kan det forventes at vare?

24 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Skriftlig sammenfatning af eksisterende sagsakter med vurdering Beskrivelse: Når tidsrammen for en konsultation ikke er tilstrækkelig (10–15 min.), kan det eksempelvis være hensigtsmæssigt at lade sociallægen udarbejde en skriftlig sammenfatning med vurdering. Sociallægen vil da gennemlæse sagsakterne og udfærdige en vurdering i henhold til det forespurgte. Målsætning: Sociallægen vil vurdere, hvad der kan konkluderes omkring borgerens funktionsevne ud fra den foreliggende sagsdokumentation. Endvidere vil sociallægen vurdere, om der bør indhentes yderligere informatio,n med henblik på videre sagsbehandling. Der tages stilling til, om det er muligt at forbedre funktionsevnen, f.eks. ved behandling eller indsats efter den sociale lovgivning, og hvilke arbejdsfunktioner borgeren forventes at kunne udføre. Der afsluttes med konklusion og vurdering i relation til det forespurgte. Samtale med sociallæge Beskrivelse: Sociallægen har en enkelt samtale med borgeren af op til en times varighed. Ved samtalen undersøges borgerens opfattelse af sin helbredsmæssige situation og omfanget af de helbredsmæssige problemer samt aktuelle funktionsevne. Ydelsen anvendes f.eks., hvis der er brug for stillingtagen til visitation til yderligere indsats, og er en hjælp til at få indkredset, hvilke problemstillinger - herunder helbredsmæssige - der skal tages højde for i den videre indsats. Målsætning: Rekvirenten modtager sociallægens vurdering af borgerens muligheder for at kunne øge sin funktionsevne. Sociallægen udarbejder et kort skriftligt notat. Socialmedicinsk undersøgelse Beskrivelse: Den socialmedicinske undersøgelse bruges, når rekvirenten har behov for et grundigt overblik over de helbredsmæssige forhold, der påvirker borgerens evne til at fungere. Undersøgelsen kan være relevant, når en borger sygemeldes, eller når det er klart, at helbredsmæssige problemer står i vejen for aktiv deltagelse i livet bredt forstået. Samtalen med borgeren kan vare op til 2 timer, og hvis det er relevant for det videre forløb, suppleres med en fysisk undersøgelse. Ved undersøgelsen samles op på den viden, der er om sygehistorien og behandlingen af de helbredsforhold, der aktuelt har betydning. Der er fokus på, hvad helbredssymptomerne betyder for den enkelte, og hvad borgeren selv kan gøre i forhold til øget deltagelse i (arbejds-)livet. Målsætning: Den socialmedicinske undersøgelse er en grundig undersøgelse af, hvad borgerens helbredsmæssige problemer betyder for borgerens evne til at fungere i dagligdagen og i arbejdslivet. Undersøgelsen sætter fokus på, hvilke muligheder der er for, at www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 25


borgerens funktionsevne kan forbedres. Sociallægen udarbejder en samlet vurdering af borgerens funktions- og arbejdsevne på kort og på langt sigt. Samtaleforløb om håndtering af helbredsmæssige problemer Beskrivelse: Hvis en borger har vanskeligt ved at håndtere helbredsmæssige problemer, tilbydes et samtaleforløb. Dette kan være relevant hos personer med mange helbredsproblemer, lav aktivitet, smerter, sygdomsbekymring eller diffuse symptomer præget af tristhed og træthed. De øvrige socialmedicinske ydelser kan danne grundlag for visitation til et samtaleforløb. Der arbejdes med åben, nysgerrig og anerkendende tilgang med fokus på at hjælpe borgeren til at få øje på handlemuligheder. Den første samtale vil vare ca. 1½ time og efterfølgende samtaler ca. 1 time. Der vil typisk være behov for 5 til 10 samtaler Målsætning: Formålet med ydelsen er at hjælpe borgeren til en hensigtsmæssig håndtering af de helbredsmæssige problemer, således at borgeren kan forbedre sin funktionsevne og om muligt fastholdes på arbejdsmarkedet. Samtaleforløbet afsluttes med et slutnotat til rekvirenten. Undervisning Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens læger tilbyder forskellige former for undervisning både hvad angår indhold og tilrettelæggelse, således at dette altid tilpasses den aktuelle målgruppes forudsætninger og behov. Indholdet vil være inden for emnerne sundhed, sygdom og arbejdsliv, f.eks. sygdomsopfattelser, sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse, at leve et aktivt liv på trods af sygdom, krop og psyke og meget mere. Der henvises til www.Sociallaegeinstitutionen.dk/ydelser ved sociallæge/undervisning. Formen kan være foredrag eller deltageraktiverende undervisning, hvor der lægges vægt på underviserens dialog med deltagerne og/eller deltagernes indbyrdes dialog. Målsætning: Målsætning for undervisningen afhænger af målgruppen og tilrettelægges ud fra rekvirentens ønsker. Når det drejer sig om undervisning for personalegrupper, kan denne være et led i en opkvalificering med tilegnelse af viden inden for et bestemt emne eller tilegnelse af færdigheder med henblik på at arbejde mere kvalificeret inden for et særligt arbejdsområde eller med særlige målgrupper. Når det drejer sig om undervisning af borgere, så kan formålet være at understøtte en proces, hvor borgeren i højere grad bliver i stand til at håndtere sine helbredsmæssige problemer og dermed at øge sin aktivitet og muligheder for at integreres/fastholdes på arbejdsmarkedet.

26 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Sociallæge-psykolog konsultation Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens læger og psykologer tilbyder tværfaglig konsultation. Konsultationen er en interaktionsproces mellem det tværfaglige team og rekvirenten (sagsbehandler/vejleder). I enkelte tilfælde kan borgeren også deltage i konsultationen. Det tværfaglige team har specialviden omkring sundhedspsykologiske, kliniske og socialmedicinske problemstillinger. Rekvirenten kan bede teamet om hjælp vedrørende et aktuelt arbejdsproblem, som ligger inden for teamets videns- og kompetenceområde. I de tilfælde, hvor borgeren deltager i konsultationen, vil det tværfaglige team skrive et kort skriftligt notat, som sendes til den sagsbærende person. Målsætning: Formålet med et tværfagligt konsultativt team er i forhold til rekvirenten at medvirke til at løse et aktuelt problem, som denne kan have i forhold til en borgerproblematik, samt støtte rekvirentens evne til at løse lignende problemer fremover.

4.3.2.4. Ydelser på forsorgs- og misbrugsområdet I modsætning til de øvrige lægelige funktioner, der varetages i Sociallægeinstitutionen, er der på forsorgs- og misbrugsområdet tale om behandlerfunktioner med et behandlingsmæssigt lægeligt ansvar. Stofmisbrugsbehandlingen: Beskrivelse: I Århus klinikken ved Center for Misbrugsbehandling behandles et stigende antal patienter for deres stofmisbrug. I april 2008 var antallet af patienter i såkaldt substitutionsbehandling (behandling med Metadon eller lignende medicin) 420. Kontakten med patienterne foregår ved samtaler, som typisk varer ½ time. Der er ofte en socialfaglig behandler med til samtalerne. Indimellem deltager også en pårørende, eventuelt en såkaldt bostøtte-person, personale fra lokalpsykiatri, personale fra forsorgshjem ved samtalerne. Ud over de direkte patientkontakter har lægerne mange kontakter med det socialfaglige personale med henblik på løsning af patientspecifikke problemer af meget varierende karakter. Ved daglige konferencer med deltagelse af det øvrige sundhedsfaglige personale gennemgås ”dagens patienter”, akutte problemstillinger og forespørgsler fra patienterne og fra behandlingsssystemet. Lægerne varetager tillige opgaver med kontakt til patientens egen praktiserende læge eller til psykiater om medicinsk behandling og kontrol. www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 27


Samtalerne med patienterne er præget af, at de tilhører en meget belastet og socialt udsat gruppe, hvor der er brug for tid, aktiv lytning og omsorg for at opnå den behandlingsalliance, der er nødvendig for at undgå frafald i behandlingen. Målsætning: Diagnostik, udredning og substitutionsbehandling af patienten afhængige af opioider. Århusklinikken i Center for Misbrugsbehandling er omfattet af virksomhedsplanen for Socialforvaltningen, hvortil der henvises for mere detaljerede oplysninger om ydelsesmål m.m. Alkoholmisbrugsbehandlingen: Beskrivelse: Afrusningsenheden på Østervang har 17 sengepladser beregnet til selvhjulpne alkoholikere med behov for afrusning. Sociallægen har ansvaret for udredning og behandling af patienterne under indlæggelsen. Derudover varetages en åben konsultation 2 gange om ugen for de øvrige beboere på Østervang, hvor lægen træder til i det omfang, der er et akut behov herfor, som patientens egen læge ikke kan opfylde. Patienterne på afrusningsenheden kommer for en stor dels vedkommende efter egen henvendelse, og deres hjemadresse er ikke begrænset til Århus Kommune. Til enheden er knyttet et tilbud om benzodiazepin-nedtrapning under indlæggelse af 3 til 4 og nu og da op til 6 ugers varighed. Lægen er tilknyttet dette forløb og forestår motiverende samtaler og medicinregulering. Herudover varetager lægen undervisningsopgaver, kommunikation med primære og sekundære sundhedssektor, udfærdiger henvisninger til psykiater og deltager i den mødestruktur, der findes på Østervang. Målsætning: Under helbredsmæssigt forsvarlige forhold at iværksætte og sikre den primære medicinske afrusning af alle klienter med akut afrusningsbehov og derefter så vidt muligt at anvise dem videre hjælp i det somatiske og/eller sociale behandlingssystem med henblik på at undgå tilbagefald og derved få bedret deres samlede sociale og helbredsmæssige situation. At sikre et indledende og kontrolleret medicinsk nedtrapningsforløb hos benzodiazepinafhængige klienter med henblik på at nedbringe deres benzodiazepinforbrug samt på længere sigt via egen læge eller den kommunale alkoholbehandling så vidt muligt at bringe forbruget helt til ophør.

28 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


4.4. Effekt Effekten af Sociallægeinstitutionens samlede indsats skal udmunde i løbende opkvalificering af myndighedens (kommunens/ forvaltningens/sagsbehandlerens) og borgerens beslutningsgrundlag i bio-psyko-socio-kulturelle spørgsmål og forhold, der har betydning for den enkelte borgers funktionsevne. Samtidig skal afklaring fremme borgerens mulighed for udnyttelse eller bedring af funktionsevne og dermed medvirke til bl.a. at bringe borgeren nærmere arbejdsmarkedet. Udførerafdelingen har overordnet ønsket, at der skal ske ”standardisering og kvalitetssikring af dokumentationen af indsats og resultater”. Som et led heri har man i Udførerafdelingen iværksat et såkaldt indikatorprojekt, i forbindelse med hvilket der skal udvikles redskaber, som gør det muligt at måle og dokumentere effekten (funktionsfremgang) på ellers svært målbare områder. Sociallægeinstitutionen bidrager til dette projekt. Endvidere pågår der i Udførerafdelingen et arbejde med at udvikle et koncept for brugertilfredsundersøgelser, som skal sikre, at borgernes oplevelse af Udførerafdelingens samlede tilbud afdækkes og synliggøres samt indgår i planlægningen af fremtidige tilbud. Også til dette projekt bidrager Sociallægeinstitutionen. Sociallægeinstitutionen udsendte i foråret 2007 som et led i vurderingen af kvalitet og behov for og udviklingen af en række ydelser et spørgeskema til alle afdelinger på de fire job- og ydelsescentre. Svarene viste, at der var en overordnet tilfredshed med Sociallægeinstitutionens ydelser. Undersøgelsen afspejlede især centerlægefunktionen, og det blev vurderet bl.a., at centerlægekonsultationen fremmer sagsgangen og bedrer beslutningsgrundlaget. Reva-Si, der er et tilbud til sygedagpengemodtagere, anvendes af op mod to tredjedele af sagsbehandlerne på området. Sagsbehandlerne gav udtryk for generel tilfredshed med kvaliteten i tilbudet. Det blev dog påpeget, at der kunne være for lang ventetid og for lange sagsgange. Om mulighed for måling af effekt skal i øvrigt pointeres, at jo mere målrettet Sociallægeinstitutionen kan komme til at arbejde med borgerne og deres situation - dvs. jo mere indflydelse institutionen har på udvælgelse af tilbud til borgerne, f.eks. ved deltagelse i visitation, og jo tidligere institutionen bliver inddraget - jo større mulighed er der for, at indsatsen ”rykker”. Deltagelse i visitation og mulighed for tidlig indsats har Sociallægeinstitutionen ikke væsentlig indflydelse på i dag. For at kunne analysere og konkludere på indsatsen skal der være et tilstrækkeligt datagrundlag. Det er institutionens håb, at det igangværende arbejde med bl.a. identificering af relevante indikatorer vil bedre dette grundlag. Sociallægeinstitutionen vil løbende foretage undersøgelser med henblik på at monitorere kvalitet i ydelserne og behov for udvikling og justering. www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 29


5. Særlige indsatsområder/aktiviteter/udfordringer for 2008 Følgende aktiviteter er genstand for særlig opmærksomhed i Sociallægeinstitutionen i 2008. Sundhedsteamet i jobkonsulentindsatsen for flygtninge og indvandrere: Beskrivelse: Som led i regeringens bestræbelser på at få flygtninge/indvandrere på starthjælp og kontanthjælp i ordinær beskæftigelse er der bevilliget ekstraordinære midler fra Beskæftigelsesministeriet til anvendelse over en 4-årig periode. I Århus Kommune er der ansat ca. 34 ekstra jobkonsulenter. Blandt disse er der ansat en antropolog, en psykolog og en sociallæge, og disse 3 personer udgør et sundhedsfagligt team, som er forankret i Sociallægeinstitutionen. Sundhedsteamet bistår de øvrige jobkonsulenter og træder til, når borgerne oplever vanskeligheder ved arbejdsprøvning. Teamet hjælper den enkelte jobkonsulent med at synliggøre borgerens forskellige barrierer for at opnå eller fastholde kontakt med arbejdsmarkedet. Borgerne, der indgår i projektet, oplever ofte tiltagende problemer af psykisk, fysisk eller kulturel art, som kan vise sig som barriere i forhold til arbejdsmarkedet. Det sundhedsfaglige team involveres, når jobkonsulent og borger sammen skønner, at teamets faglige viden kan hjælpe borgeren i bestræbelserne på at opnå kontakt med arbejdsmarkedet. Teamet samtaler med borger og jobkonsulent, de aktuelle problemstillinger undersøges, belyses, og der rådgives om, hvorledes disse kan håndteres. Sundhedsteamet kontakter – i henhold til fornødent samtykke - borgerens egen læge, når det er formålstjenligt. Det tilstræbes, at det sundhedsfaglige team bliver inddraget, inden en borger ”ser sig nødsaget til” sygemelding. Da teamet står til rådighed for jobkonsulenterne 37 timer ugentligt, kan der ske en hurtig og håndholdt indsats. Dette skulle sikre en relevant og effektiv støtte til den enkelte borger. Målsætning Sundhedsteamet skal hjælpe Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune ved JFI-jobkonsulenterne, med at afklare hvilke kulturelle og helbredsmæssige barrierer, der skal tages i betragtning, når en borger skal opnå kontakt til arbejdsmarkedet, eller hvilke forhold der gør sig gældende hvis dette ikke lykkes. Forløb hos psykologen på CFM: Beskrivelse: Tilbuddet retter sig mod flygtninge og indvandrere med misbrug. Psykologen på Center for Misbrugsbehandling tilbyder samtaleforløb af afklarende og støttende karakter i forhold placering på arbejdsmarkedet og i forhold til misbruget. Sideløbende med samtaleforløbet pågår der et samarbejde mellem borger og psykolog med henblik på at finde egnet arbejdsplads (praktikplads, løntilskudsjob eller ordinært job). Målsætning: Formålet med at henvise en borger til et samtaleforløb er at afklare misbrugets omfang og evt. motivere til misbrugsbehandling og i den sammenhæng forestå en afklaring af, hvilke ressourcer og barrierer borgeren har i forhold til arbejdsmarkedet. 30 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Uddannelsesafdeling: Beskrivelse: Sociallægeinstitutionen har i 2008 etableret Uddannelsesafdelingen. Uddannelsesafdelingen henvender sig primært til psykologer og læger, som beskæftiger sig med centrale vidensområder i det kliniske, sundhedspsykologiske, socialmedicinske og socialpsykiatriske arbejdsfelt på voksenområdet.

Målsætning: Der arrangeres 2-4 kurser om året. Formålet er at opdatere psykologer og læger med den nyeste viden inden for de centrale vidensområder på voksenområdet. Hermed sikres faglig opkvalificering af Sociallægeinstitutionens egne medarbejdere. Kurserne vil fortrinsvis henvende sig til psykologer og læger i og uden for Århus Kommune, men andre faggrupper med interesse inden for kursusemnerne vil kunne blive optaget. Mindst 1 af kurserne vil årligt blive arrangeret, således at det lever op til Dansk Psykolog Forenings krav til psykologers specialistuddannelse inden for voksenområdet. Forebyggelse af tilbagefald og udstødelse fra arbejdsmarkedet på grund af depression: Beskrivelse: Projektet ”Depression og arbejde – forebyggelse af tilbagefald og udstødelse” er et tilbud til borgere i Århus Kommune, som er sygemeldt pga. depression. Projektet løber over 2½ år og består af 8 gruppeforløb ledet af 2 psykologer, 16 x 2 timer med 9 deltagere pr. gruppe. Der er samtidig tilknyttet en virksomhedskonsulent, som iværksætter arbejdsprøvning ud fra den enkeltes forudsætninger. I gruppeforløbet arbejdes med psykologiske redskaber til at tackle sygdommen, psykiske belastninger og forebyggelse af tilbagefald. Der er særlig fokus på håndtering af arbejds-relaterede problematikker. Endvidere benyttes en psykoedukativ tilgang. Et centralt element er deltagernes gensidige forståelse og støtte. I projektet indgår en detaljeret evaluering og dokumentation af effekten. Sagsbehandlere fra kommunens sygedagpengeopfølgning kan henvise til projektet. Projektet finansieres af midler fra Forebyggelsesfonden og løber fra januar 2008 til juli 2010. Tilbuddet er udviklet af psykologer i Sociallægeinstitutionen. Projektet er et led i Sociallægeinstitutionens udvikling af relevante og evidensbaserede borgerrettede tilbud. I projektet kombineres den traditionelle arbejdsmarkedsorienterede indsats i form af arbejdsprøvning med en nyskabelse i form af en psykologfaglig indsats med henblik på forebyggelse, rehabilitering og genoptræning. Samtidig indeholder projektet en afprøvning af nye samarbejdsformer på tværs af kommunale afdelinger. Målsætning: Formålet er at støtte og styrke den sygemeldte i sin proces omkring afklaring af funktionsniveauet og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Forventningen er, at dette kan bidrage til bedring af funktionsniveauet og forebyggelse og reduktion af tilbagefald. Hensigten er endvidere, at tilbuddet herigennem kan medvirke til et færre antal sygedage og en højere grad af arbejdsmarkedstilknytning.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 31


Aktiv smertehåndtering: Beskrivelse: Projektet er finansieret af Forebyggelsesfonden og løber over 1 år fra 1.3.2008. Indsatsen er rettet mod borgere med smerter, der påvirker evnen til at fungere i dagligdagen. Kommunale sagsbehandlere og praktiserende læger kan henvise til projektet. Indsatsen tager udgangspunkt i en visitationssamtale med læge og psykolog, hvorefter borgeren kan deltage i forskellige moduler. Forløbet tilrettelægges individuelt efter vurdering af, hvad der kan forebygge forværring af smerterne, øge funktionsevnen og evnen til at håndtere smerterne hensigtsmæssigt. Modulerne er: 1. Undersøgelse ved sociallæge. Lægen har mulighed for at drøfte problemstillingen med et specialistteam bestående af bl.a. speciallæger og psykolog; 2. Fysioterapeutisk træningsforløb; 3. Kropsorienteret forløb med samtaler og øvelser ved fysioterapeut; 4. Gruppeforløb med smertehåndtering ved psykolog og læge; 5. Jobkonsulentindsats. Man kan deltage i ét eller flere moduler efter behov, og forløbet er koordineret af enten læge eller psykolog. Målsætning: I løbet af en projektperiode ønsker vi at opbygge og afprøve en tværfaglig koordineret indsats, der udnytter den eksisterende viden om, hvorledes smertetilstande bedst håndteres. Målet er at kunne give den rette indsats på det rette tidspunkt, og at den enkelte derved bliver bedre til at håndtere sine smerter og opnå størst mulig funktionsevne også i forhold til arbejdsmarkedet. Det er håbet, at der i projekt-perioden kan opbygges en modulbaseret indsats og udvikles samarbejde og koordinering mellem forskellige sektorer. Nye samtaleydelser ved sociallæge: Beskrivelse: Sociallægeinstitutionens læger har siden udgangen af 2007 tilbudt 3 ydelser, hvor sociallægen, gennem samtale og evt. undersøgelse af henviste borgere, foretager en vurdering af borgerens funktionsevne og muligheder for at forbedre denne. Samtalerne lægger vægt på, at borgeren sammen med sociallægen reflekterer over, om han/hun kan blive bedre til at håndtere sine helbredsmæssige problemer. Sociallægen vil vurdere, om der er tiltag i henholdsvis sundhedsvæsenet og/eller i den kommunale sociale og beskæftigelsesmæssige indsats eller andre tiltag, som bør sættes i værk. Sociallægen får ved samtale med borgeren dels mulighed for at undersøge borgerens perspektiv og dels mulighed for at vurdere borgerens ressourcer til at komme videre i tilværelsen på trods af sygdom og andre livsomstændigheder, som nedsætter funktionsevnen. Sammen med de sociale og helbredsmæssige sagsdokumenter giver det sociallægen et solidt grundlag for at foretage en helhedsvurdering af borgerens funktionsevne og muligheder for at forbedre denne. Ved alle tre ydelser udfærdiger sociallægen skriftligt materiale, som tilsendes borger og sagsbehandler. Ydelserne – ’Samtale ved sociallæge’, ’Socialmedicinsk undersøgelse’ og ’Samtaleforløb om håndtering af helbredsmæssige problemer’ - samt henvisningsvejledning er nærmere beskrevet på www.Sociallaegeinstitutionen.dk/ydelser ved sociallæge.

32 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Målsætning: Sagsbehandleren skal, efter henvisning af en borger til en af samtaleydelserne ved en sociallæge, have fået en brugbar helhedsvurdering af de væsentlige forhold, som har betydning for kommunens videre sagsbehandling. Borgeren, som henvises til en af samtaleydelserne ved en sociallæge, skal i videst muligt omfang mærke, at han/hun er blevet forstået og skal opleve, at han/hun har fået en indsigt i mulighederne for at forbedre sin aktive deltagelse i arbejdslivet/livet som helhed. Den psykiatriske kompetence i relation til Socialforvaltningen: Beskrivelse: Psykiateren foretager psykiatriske speciallægeundersøgelser og vurderinger inden for forsorgs- og misbrugsområdet, socialpsykiatrien, voksen-handicapområdet og gruppen af udsatte unge. Herunder vurderinger af psykiatrisk behandlingsbehov i samarbejde med behandlingspsykiatrien og praktiserende læger. Der foretages konsultation og supervision af medarbejdere inden for forsorgs- og misbrugsområdet, socialpsykiatrien, voksen-handicapområdet og gruppen af udsatte unge. Psykiateren leverer undervisning inden for det psykiatriske fagområde til samarbejdspartnere. Målsætning: Psykiateren skal bistå Socialforvaltningens driftsområder med psykiatrisk speciallægeekspertise og fremme samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, praktiserende læger og øvrige samarbejdspartnere. Den psykiatriske kompetence i relation til Beskæftigelsesforvaltningen: Beskrivelse: Psykiateren foretager psykiatriske speciallægeundersøgelser og vurderinger i forbindelse med afklaring af behandlingsbehov, ressourcer og arbejdsevne hos henviste sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Der bidrages med psykiatrisk speciallægeekspertise i forbindelse med etablering og udbud af nye ydelser i Sociallægeinstitutionen. Psykiateren leverer undervisning inden for det psykiatriske fagområde til samarbejdspartnere med flere. Målsætning: Psykiateren skal bistå Beskæftigelsesforvaltningen med psykiatriske vurderinger i forbindelse med afklaring af behandlingsbehov, ressourcer og arbejdsevne hos henviste sygedagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Indsats på området misbrug og forsorg: Beskrivelse: Området forsorg og misbrug bærer fortsat præg af at være en nytilkommen del af Sociallægeinstitutionens opgaveportefølje. Opgaven har vist sig mere omfattende end først antaget. Organisatoriske forhold, som har indflydelse på mulighederne for udførelsen af opgaven inden for stofmisbrugsområdet, forventes belyst inden for første del af 2008. www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 33


Alkoholområdet har ved årsskiftet fået ændret psykiatribetjeningen, der nu udgår fra Sociallægeinstitutionen. En ny vejledning om lægeindsats er på vej fra Sundhedsstyrelsen. Vejledningen præciserer den lægelige involvering og det lægelige ansvar på en række områder for de patienter, der er i substitutionsbehandling. Der er tale om minimumskrav, og de enkelte kommuner har således mulighed for at etablere mere omfattende tilbud. Fra Sundhedsstyrelsen lægges op til, at læger gradvist skal involveres i diagnosticering og behandling af en større del af helbredsproblemer, som knytter sig til et misbrug. For øjeblikket er der udelukkende pligt til at involvere læger i behandlingen af stofmisbrugere, hvor der er behov for substitutionsbehandling i forbindelse med brug af opioider (morfin og morfinlignende stoffer). Sociallægeinstitutionen peger på en helhedsorienteret indsats for stofmisbrugere med fokus på samarbejdet mellem institutionens læger og det socialfaglige personale samt det primære og sekundære sundhedsvæsen. Målsætning: Misbrugerne får et lægefagligt tilbud af høj kvalitet. Øget kvalitet i det lægelige tilbud til misbrugere. Udarbejdelse af undervisningsplaner for det øvrige personale og færdiggørelse af skriftlige vejledninger. Afklaring af organisatoriske og kompetencemæssige udfordringer og afklaring af sikkerhedsmæssige problemer. Etablering af nye samarbejdsformer med den primære og sekundære sundhedssektor, dels ad elektronisk vej, dels ved fælles undervisnings- og mødeaktivitet. Implementering af ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen om lægeindsatsen. Udarbejdelse af lokale retningslinier for heroin injektionsklinik, som forventes at skulle etableres i 2009. Specialistteam: Beskrivelse: I løbet af 2008 vil Sociallægeinstitutionen etablere et specialistteam, som kan tilbyde hurtig og tværfaglig udredning på specialistniveau. Kommunale sagsbehandlere kan henvise til tilbuddet, som vil foretage en hurtig og tværfaglig udredning, hvor relevante specialister inddrages. Det drejer sig om socialmedicinsk speciallæge, psykolog, psykiater, reumatolog og muligvis anæstesiolog (smerteproblemer) samt antropolog (ved etniske og kulturrelaterede problemer). Målgruppen er borgere på offentlig forsørgelse med diffuse sygdomme og symptomer. Borgere, som sundhedsvæsenet erfaringsmæssigt har vanskeligt ved at diagnosticere og hjælpe. Målsætning: Formålet med specialistteamet er at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet ved at fremskynde tidspunktet for helbredsmæssig afklaring samt at give henviste borgere nogle redskaber til at håndtere helbredsproblemer, så deres funktionsevne bedres.

34 | Sociallægeinstitutionen ’08

www.sociallaegeinstitutionen.dk


6. Perspektivering og potentialer Det er Sociallægeinstitutionens ønske fremover at være en større del af den strategiske tænkning hvad angår tackling af Århus Kommunes sundhedsfaglige udfordringer, herunder at bidrage til belysning af de bio-psyko-socio-kulturelle forhold, der har betydning for den enkelte borgers funktionsevne og rehabilitering. Sociallægeinstitutionens tværfaglige kompetencer bør i højere grad udnyttes også i forebyggelsesindsatser på tværs af forvaltninger og magistrater. Et fremtidigt fokus for udvidelse af Sociallægeinstitutionens arbejdsområde retter sig mod arbejdsfastholdelse og forebyggelse af langtidssygefravær, herunder for kommunens egne medarbejdere og for virksomheder og organisationer uden for det kommunale regi. Særlige udredningstilbud og hjælp til aktiv håndtering af funktionsnedsættende tilstande skal fylde mere i Sociallægeinstitutionens ydelsesportefølje. Eksisterende eksempler er ”smertegruppe-forløbet”, ”det udvidede depressions-forløb” og tilbuddet om kursusforløb for ”stress håndtering og sygefraværs forebyggelse”. Rehabiliteringsprojektet på Århus kommunes genoptræningscenter, hvor der sker en koordinering imellem sygedagpengeopfølgning og genoptræning, er et andet eksempel. Et tilbud om en hurtig og tværfaglig udredning på sundhedsfagligt specialistniveau til borgere, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er truet på grund af helbredsbetinget funktionsnedsættelse, bliver snarligt søsat i form af Sociallægeinstitutionens ”specialist-team” og er et andet godt eksempel på en længe ønsket ydelsesudvikling. Om end Sociallægeinstitutionen satser på fornyelse af aktiviteterne, så vil de dog fortsat alle have samme omdrejningspunkt: Afklaring af funktionsniveau og formidling af værktøjer til borgeren m.h.p. bedret funktion eller opnåelse af højere kompetencer på eksisterende funktionsniveau. For flere af Sociallægeinstitutionens opgaver vil i øvrigt gælde, at institutionen i højere grad fremover vil forsøge at dokumentere resultatet af indsatsen. Det er en svær øvelse, idet Sociallægeinstitutionen jo ofte bidrager med mindre og alene afklarende delelementer af en større aktivitet omkring borgeren, og idet der er tale om ”måling” af overvejende kvalitative parametre. En succes for denne dokumentationsindsats kræver i øvrigt særlig vilje fra forvaltningernes side til at afsætte ressourcer bl.a. til registrering og indhentning af ”data” samt analyse og evaluering af disse. Et sådant dokumentationsarbejde vil tillige skabe basis for den forskningsaktivitet, som Sociallægeinstitutionen ønsker at øge inden for det bio-psyko-socio-kulturelle område med særlig fokus på rehabilitering.

www.sociallaegeinstitutionen.dk

Sociallægeinstitutionen ’08 | 35


Sociallægeinstitutionen Jægergården Værkmestergade 15 8000 Århus C Tlf.: 8940 2000

www.sociallaegeinstitutionen.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.