ANNONCE
ANNONCE
ET ANNONCE TILLÆG FRA TABLOID NORDIC UDARBEJDET FOR FØDEVARESTYRELSEN
MAD & SUNDHED EN AVIS OM SUNDE MADVANER
Foto: Jens Astrup
DE SKRUEDE NED FOR SUKKERET Foto: Jens Astrup
Det er ikke kun chokoladen og kagerne, der indeholder sukker - også mange fødevarer i vores
køle- og køkkenskabe er søde. Det konstaterede en familie, der prøvede at droppe sukkeret i en
uge. Men når først faldgruberne var spottet, og de sunde alternativer kom på banen både på spisebor-
SUND MAD ER GODT FOR PSYKET
FIND VEJ TIL DET DET SUNDE FULDKORN
Hvad enten Thomas Uhrskov befinder sig på pisten eller hjemme, lægger han stor vægt på at spise sundt. Det betyder især meget for psyken, mener han.
Et nyt logo er netop kommet på markedet - det skal hjælpe forbrugerne med at vælge de sundeste fuldkornsprodukter for eksempel brød, morgenmad og pasta.
> > SIDE
Distribueres sammen med Jyllands-Posten 2009-01-26
4
> > SIDE
6-7
det, ved computeren og tv’et, var det slet ikke så svært at skrue ned for sukkerforbruget. > > SIDE
12-13
FROST ER GODT At bruge frostvarer i maden, kan være en god og nem måde at nå op på seks om dagen.
> > SIDE
18
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
INDHOLD
MINISTEREN
Mad er kroppens brænstof Kroppen er som en motor - og jo bedre mad, du fylder den med, desto bedre fungerer den, mener skiguruen Thomas Uhrskov.
> > Side 4–5
Jagten på de gode fuld kornsprodukter
Jeg tager stilling – gør du?
Forbrugerne får nu hjælp af et logo til at finde vej til de bedste fuldkornsprodukter på hylderne. Følg en ekspert i jagten på det gode fuldkorn.
> > Side 6–7
Sund madpakke Seks om dagen kan også opnås ved at bruge frosne grønsager, som er nemme at opbevare og ofte velegnede til at bruge i madlavningen.
> > Side 14
Er det cornflakes, der vækker en tiger i os? Og vinder vi OL i håndbold, hvis vi spiser en ekstra chokolademad? Fristelserne er mange, når det handler om mad. Og det er ikke altid let at skulle sige nej til et stykke chokolade eller afholde sig fra at stikke hånden ned i slikskålen. Personligt har jeg særligt svært ved at holde mig fra p-tærter og skumbananer. Når først posen er åben, kræver det disciplin, overvindelse og beslutsomhed at lukke den igen.
”hyggedag”. Det er her vi sammen bager boller, spiser pandekager eller is. Men hygge er ikke nødvendigvis lig med popcorn og store slikposer. Faktisk spiser vi lige så tit sundt, når vi hygger. For det sunde smager også godt og kan være sjovt at tilberede. Hvis vi laver smoothies er mine piger meget fantasifulde, når vi skal beslutte, hvad der skal i. Og frugtspyd er både flotte, sunde og lidt søde, hvis jordbærrene er dyppet i chokolade.
ling til, om det er cornflakes eller havregryn, de lægger i indkøbskurven, eller om det er frysepizzaen eller posen med frosne grøntsager, de tager med hjem fra supermarkedets kølediske. Og tage stilling til om slik og sodavand hører sig hjemme i hverdagen eller weekenderne. Som minister skal jeg ikke blan de mig i, hvad folk vælger at spise. Det er ikke min opgave hver dag kl. 17 at stå i landets supermarkeder og lægge ”de rigtige” fødevarer ned i familiernes indkøbsvogne. De fleste ved godt selv, når de falder for fristelsen til at putte noget fedende eller direkte usundt i indkøbskurven. Men de gør det alligevel. Vi har alle brug for et lille frirum eller et lille kick engang imellem. Og den fornøjelse vil jeg ikke frarøve folk. Jeg vil ikke forbyde salg af basser eller lukke samtlige kiosker i landet. Der skal være plads til et stykke chokolade, noget slik eller en is engang imellem. Så længe man tager stilling til hvornår og hvor ofte.
I min optik handler det om at tage
De fleste ved også godt, at man
stilling. Familierne må hver dag tage stilling til, hvad de spiser. Tage stil-
ikke bliver en ny BS Christiansen, hvis dagens kost består af cola, chips
I min familie er lørdag den store
Smoothies frem for slik
Vi spiser en tredjedel af vores mad i løbet af dagen, og derfor er det vigtigt at sende børnene i skole med en sund madpakke. Find inspiration.
> > Side 16–17
og marsbar. Som BS siger, så har motoren brug for ordentlig brændstof for at kunne køre. Det samme gælder, når det handler om vores krop og hjerne. Vi har brug for en masse fuldkorn, frugt og grønt, hvis vi skal have energi til at komme igennem dagen. Derfor starter jeg altid dagen med en stor portion havregryn. For mig er det en god ballast til at komme igennem de ofte lange dage i ministeriet. Dårlige vaner er svære at ændre.
Men jeg tror på, at vi kan nå et godt stykke af vejen med information, frivillighed, flere sunde fristelser og ikke mindst en opfordring til at påtage sig et personligt ansvar for sin egen sundhed. Og jeg håber, at I her i tillægget kan finde inspiration og gode råd til, hvordan I kan leve sundere og hver dag tage stilling til den mad, I spiser.
Eva Kjer Hansen (V)
fødevareminister
> > OM FØDEVARESTYRELSEN
• Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Frosne grønsager velegnede i madlavningen Børn har det med at spise, hvad der bliver serveret - så hvorfor ikke prøve med grønsager og nødder i stedet for slik, sodavand og popcorn.
> > Side 18
Hovedkontoret i Mørkhøj ved København tager sig af udvikling, koordinering og regeldannelse på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med de veterinære forhold varetages af tre fødevareregioner. Alt om Kost Rejseholdet er blandt Fødevarestyrelsens medarbejdere i regionerne. • Fødevarestyrelsen er opdelt i en række fagkontorer. Kontoret for ernæring tager sig af opgaver vedrørende fremme af sunde kostvaner, herunder formidling af de otte kostråd. Kontoret tager sig også af lovgivningsopgaver, som fx knytter sig til kosttilskud, berigede fødevarer, anprisninger og næringsdeklarationer.
Spørgsmål om indholdet i artiklerne kan besvares af Nina Mourier i Fødevarestyrelsen Tlf: 33 95 60 00, Email: nimo@fvst.dk www.fvst.dk, www.altomkost.dk Fødevarestyrelsen er ikke ansvarlig for indholdet i annoncerne.
2 – MAD & SUNDHED
Produceret af: Tabloid Nordic Projektleder: Stefan Grevle Redaktør: Marianne Sommer Grafik: Johan Gåfvels, Jonas Karlsson Repro: Bildrepro Trykning: Dansk Avis-Tryk Information om annoncetillæg i Jyllands-Posten fås hos Stefan Grevle, 33 37 71 50
Besøg os på webben www.tabloidnordic.dk
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
MAD & SUNDHED – 3
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
LIVSSTIL
Thomas Uhrskov mærker tydeligt, at sund mad gør ham gladere og samtidig mere frisk fysisk. Derfor tøvede han ikke med at sige ja til at være én af ambassadørerne for det nye fuldkornsmærke. ■ Af Marianne Sommer
D
anskerne vil i fremtiden se Thomas Uhrskov i en anden sammenhæng, end når han snor sig ned af pisterne i tv’s bedste sendetid. Nemlig som én af de kendte personer, der støtter op om det nye fuldkornsmærke, som nu er at finde på mange produkter i supermarkederne og bagere landet over. Et mærke, som skal gøre det nemt for danskerne at vælge de sunde fuldkornsprodukter. Det har han blandt andet valgt at gøre, fordi budskabet med at spise sundt stemmer overens med hans egen og familiens overbevisning og levevis. ”Jeg sagde ja til at være med, fordi jeg godt kan lide idéen bag projektet - særligt da jeg fik at vide, at 96% procent af befolkningen ikke
får fuldkorn nok. Men det, der slog hovedet på sømmet var, da jeg var på ét af de bedste hoteller i Århus og blev opmærksom på, at det ikke var til at opdrive et eneste stykke groft brød. Der var kun hvidt brød,” fortæller Thomas Uhrskov fra sit eget køkken. Det er dog ikke kun på hoteller, han har undret sig over manglen på fuldkorn. Også når han tanker benzin, dukker tanken op. ”Det slår mig, at tankstationerne har travlt med at fortælle, hvor vigtigt det er for stemplerne i bilens motor at få en god olie, når hylderne samtidig vælter med hvidt sandwichbrød uden næring. I bedste fald er det luft med tilsætningsstoffer,” mener han. Han mener dog ikke, at budskabet, der skal få forbrugerne til at
vælge at putte sund mad i munden skal fokusere på, at de får et længere og bedre liv. Han mener, at det er for langsigtet til, at folk for alvor kan forholde sig til det, når de står foran hylderne i supermarkedet og skal vælge varer. Til gengæld synes han, at dén velvære, der manifesterer sig på den korte bane, er den bedste motivationsfaktor. ”Jeg kan simpelthen mærke det både fysisk og psykisk - på mit humør, min energi og min koncentration, når jeg spiser sundt. Og det samme afspejler sig hos min familie. Jo mindre sukker mine børn får, desto gladere er de”. Hellere lidt men godt Det er ikke noget nyt for Thomas Uhrskov, at have fokus på god mad. Allerede før han fik børn, prioriterede han at handle hos en bager med en god kvalitet brød, og derudover er han også blevet påvirket meget af madkulturen på de mange rejser, han har været på igennem tiden. Blandt
fuld af farvestoffer. Jeg mener, at børn for eksempel bør lære, hvordan rigtig god chokolade smager – mange vil blive overraskede,” siger Thomas Uhrskov, der har fået en forkærlighed for andre italienske retter. I haven har han bygget sin egen store pizza-ovn, som han med et smil på læben siger gør ham til Sjællands bedste pizzabager. Pizzaerne bliver lavet med spelt, durum- og rugmel og ’pyntet’ med gode råvarer. Der er meget gang i hjemmebageriet i løbet af sommeren, n å r familien med de tre børn er samlet, men ovnen bliver også tændt, når der er gæster. Engang bagte Thomas Uhrskov – med hjælp fra børn og voksne - omkring 90 pizzaer i løbet af et par timer i forbindelse med et skole-arrangement, som blev holdt hjemme i haven i Humlebæk. Det er dog ikke kun, når famile faren er hjemme, der bliver tænkt i sund mad. Det er også vigtigt at få noget sund mad indenbords, når han svinger sig ned af pisterne. For ham er det evident, at mennesket er som en maskine, som kræver godt brændstof for at yde sit bedste.
»Når man køber gode råvarer, finder man ud af, hvor godt naturlig mad smager.«
Foto: Helle Schjønning
Fedt at leve sundt
Foto: Helle Schjønning
andet til Italien og Frankrig. Han understreger dog, at han på ingen måde er hellig hvad angår hans levevis. Efter en glad og lidt våd aften ude eller hjemme, kan der godt ryge både slik og fast food ned, og også i hverdagen kan han have svært ved at gå uden om chokolade. Motion er i perioder også mere teori end praksis. Men i det store hele, holder han linjen. Ikke mindst takket være sin kone, der er primus motor hvad angår sund madlavning. Menuen i hjemmet kan for eksempel stå på fiskefilletter eller laksekoteletter, salat, fuldkornspasta og taco-skaller med hjemmeslagtet lam. De fleste af råvarerne er økologiske – og valgt både ud fra den betragtning, at der er færre tilsætningsstoffer, men også på grund af dyrenes velfærd. ”Når man køber gode råvarer, finder man ud af, hvor godt naturlig mad smager. Og vi er kommet frem til, at vi ikke behøver så meget – så hellere spise lidt mindre og godt. For eksempel en super lækker skinke, ost eller pølse, som jeg i øvrigt altid tager med hjem, når jeg har været i Italien. Det samme gælder slik – hellere lidt og godt i stedet for en masse junk, som er
Thomas Uhrskov har bygget sin egen pizza-ovn i haven, hvor han bager pizzaer til både familien og gæsterne - med gode råvarer, naturligvis.
Lev sundt og spar på kosttilskuddene Hvis du spiser sundt og varieret, er der ingen grund til at tage alverdens kosttilskud. Det er dog ingen skade til at supplere kosten med et tilskud af D-vitamin om vinteren. ■ Af Marianne Sommer
H
vis du ellers spiser sundt og varieret, kan du godt spare på glassene kosttilskud ”Der er ingen grund til at supplere kosten med tilskud, hvis man spiser efter de otte kostråd, som i hovedtræk lyder, at man skal spise 4 – MAD & SUNDHED
grønt og frugt, fisk flere gange om ugen, fuldkorn og spare på sukker, fedt og salt. Kun om vinteren kan det være svært at få nok D-vitamin, derfor kan det være fornuftigt at spise en multivitaminpille om vinteren,” siger Trine Grønlund Nielsen, ernæringsfaglig m edarbejder i
Fødevarestyrelsen. Hun understreger dog, at for at leve sundt er det alfa omega, at kosten samtidig er varieret. Det er med andre ord ikke optimalt at spise havregryn til morgenmand, rugbrød til frokost og laks til aftensmad hver dag. Også selvom det er sundt. ”Når vi veksler imellem forskellige fødevarer, er vi sikre på at få så mange forskellige vitaminer og
andre gavnlige stoffer som muligt. Men er man for eksempel glad for havregryn, kan det være en idé at supplere det med forskellig frugt, en lille håndfuld nødder eller lidt rosiner,” siger Trine Grønlund Nielsen. Danskere, der alligevel spiser kosttilskud, skal dog ikke bekymre sig. Så længe man følger anvisningen på pakken, der det ikke skadeligt – højst spild af penge. Faktisk
spiser mere end halvdelen af alle danskere jævnligt et kosttilskud, og forbruget i de skandinaviske lande ligger i det hele taget højt sammenlignet med andre lande. Vi bliver kun overgået af nordamerikanerne. ”For de, der er i tvivl om de spiser sundt til at få dækket deres vitamin- og mineralbehov, gælder, at de godt kan spise et kosttilskud i form af en vitaminpille. Specielt for de kræsne. Man skal dog være
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Bo Johansen fra Johansens konditori, Gammel Kongevej på Frederiksberg, løb med titlen som bager af ’Danmarks bedste fuldkornsbrød’. De to andenpræmier gik til Christian Larsen fra Kirstens Konditori, Frederikssundsvej i Brønshøj (TV), og Tim Ibbitson fra Pompei på Saltgade i Ribe (TH). Opskrifterne på de tre brød – og mange andre – er sendt ud til alle landets bagere, så der er fuldkornsbrød med masser af smag over hele landet.
MASSER AF FULDKORN HOS BAGERNE De danske bager- og konditormestre har masser af fuldkornsbrød på hylderne. Både med og uden kerner.
N
DE 8 KOSTRÅD
Lever du efter kostrådene, vil kroppen få dækket behovet for vitaminer, mineraler og andre vigtige næringsstoffer. Du nedsætter risikoen for livsstils-sygdomme som hjertekar sygdomme, type 2 diabetes og kræft og forebygger, at du tager på i vægt. 1. Spis frugt og grønt hver dag – mindst 600 gram – fordelt på halvdelen frugt og halvdelen grønt
2. Spis fisk og fiskepålæg flere gange om ugen
3. Spis kartofler, ris eller pasta og fuldkornsbrød hver dag
4. Spar på sukker – især sodavand, slik og kager
5. Spar på fedt – især fra mejeri produkter og kød
6. Spis varieret og bevar normalvægten
7. Sluk tørsten i vand
8. Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen
år Fødevarestyrelsen anbefaler 75 gram fuldkorn pr dag til en voksen dansker, så er svarer det cirka til to skriver rugbrød. Og netop det gode fuldkornsfyldte rugbrød er bagermesterens speciale. – Netop det gode smagfulde rugbrød med masser af fyld har altid været et område, hvor den danske bager- og konditormester har kunnet levere en lækker vare, der både er velsmagende og sund. Intet slår jo smagen af et friskbagt rugbrød, siger formand for Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Ole Thorup Nielsen. BKD er en del af Fuldkornspartnerskabet og arrangerede i december en landsdækkende konkurrence, hvor de bedste fuldkornsopskrifter blev samlet i en receptbog, som alle medlemmer afv
BKD har kunnet gøre brug af i forbindelse med kampagnen – og fremover. – Vi skal hele tiden udvikle os som bagermestre. Derfor konkurrerer vi hele tiden med hinanden om at finde de bedste opskrifter på alt fra rugbrød til wienerbrød. I de kommende år vil branchen følge fuldkornskampagnen tæt og hele tiden komme med nye tiltag, der kan gøre det lækkert, velsmagende og anderledes at følge kostrådet om at indtage 75 gram fuldkorn om dagen, siger Ole Thorup Nielsen. Man kan læse mere om BKD, dets medlemmer og fuldkorn på www.bkd.dk.
www.bkd.dk
Sandwich med røget makrel og pesto 2 skiver ristet rugbrød · 50-75 g røget makrel · salat · 2 tsk grøn pesto · 1 forårsløg
opmærksom på at man ikke kan erstatte hele den gode effekt af at spise sundt, af en vitaminpille,” lyder det fra Trine Grønlund Nielsen. Kosttilskud for gravide, ældre og vegetar:
Nogle grupper bør dog altid supplere med et kosttilskud. Gravide og de, der planlægger at blive det, anbefales at tage folsyre, D-vitamin og jern. Og hvis de ikke spiser mælkprodukter, bør de også supplere med
kalcium. Også aldersgruppen over 65 år, anbefales at få lidt ekstra D-vitaminer. Og hvis de ikke spiser mælkeprodukter, anbefaler Fødevarestyrelsen også et kalciumtilskud.Plejehjemsbeboere anbefales at tage både kalcium og D-vitamin tilskud. Vegetarer og veganere bør også være særlige opmærksomme på, om de får nok af de anbefalede vitaminer og andre sunde stoffer, særligt jern, som findes i kød. De rådes til at sætte sig grundigt ind i, hvordan de får dækket deres behov.
Snit forårsløg i fine ringe. Bland forårsløg med pesto. Læg salat, forårsløg med pesto og makrel mellem 2 skiver af ristet rugbrød. Anden egnet fisk: Røget ørred, røget sild eller røget laks
Fisk 2 gange om ugen gennemføres med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet.
MAD & SUNDHED – 5
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
FULDKORNKAMPAGNE
Der dukker flere og flere sunde fuldkornsprodukter op på hylderne i supermarkederne konstaterer kampagneleder for det nye logo, Regitze Siggaard.
Find vej i junglen af fuldkornsprodukter Forbrugerne vil gerne spise fuldkorn, men det kan være svært at finde vej i junglen af produkter, der skilter med at være ’grove’. Det skal nyt fuldkornslogo hjælpe forbrugerne med. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Jens Astrup
D
et kan være en forvir- rugbrød og to deciliter havregryn,” rende affære at stå i fortæller kampagneleder Regitze supermarkedet foran Siggaard og tilføjer: hylderne med brød, ”Undersøgelser viser, at børn pasta eller morgenmad og skulle under 10 år og voksne over 60 år vælge de sunde, grove produkter. er de aldersgrupper, der får mest For kigger man på emballagen, fuldkorn, mens mange derimellem slynger producenterne om sig med halter bagud. Nogle går igennem ord som fiber, fuldkorn, rugflager en hel dag uden fuldkorn – de samt procentantal samtidig med, at får måske en bolle uden kerner til produkterne har navne som grov- morgenmad, en sandwich af hvidt stykker, grovkiks, fitness cornflakes brød til frokost og en pizza til afog fuldkornsnudler. Men nu behø- tensmad. Denne livsstil kan aflæver forbrugerne ses i salget af ikke længere at rugbrød og lade sig forvirre h a v r e g r y n, »Lige nu er det kun af hverken navder har væne, procenter seks procent af samtlige ret faldende eller andre tal i mange år i danskere, der får den i varedeklaramed, at mængde fuldkorn, som takt tionerne. Der er middelhavsvi anbefaler.» nemlig kommet bølgen er et nyt logo på slået ind over markedet, der os. Og det er gør det nemt at finde frem til de formålet, at kampagnen skal være ’grove’ fuldkornsvarer. Og sådan en med til at få danskerne til at være ledetråd, er der brug for. mere opmærksomme på at spise ”Lige nu er det kun seks procent mere fuldkorn. Samtidig arbejder af samtlige danskere, der får den vi på, at der kommer mere fuldkorn mængde fuldkorn, som vi anbe- i flere varetyper,” forklarer hun. faler. Nemlig 75 gram om dagen. Et hurtigt kig på hylderne i suDet svarer for eksempel til en skive permarkedet viser, at denne positi6 – MAD & SUNDHED
ve tendens allerede har manifesteret sig. På hylden med pasta findes et relativt stort udbud af fuldkorns pasta – både i skruer og bånd. Så det undrer kampagnelederen, at det grovkornede er svært at få øje på blandt det friske pasta – der ligger kun én pakke groft i køledisken. Fuldkornet har til gengæld fundet vej til de asiatiske retter i form af fuldkornsnudler, og står menuen på mexicansk, er det muligt at vælge fuldkorns tortilla frem for de almindelige lyse. Selv i færdigretter som for eksempel lasagnette findes også en grov udgave, og det er relativt nyt. Fuldkorn i flere varer
Et kig på morgenmadsprodukterne bringer også en tilfreds mine frem hos Regitze Siggaard. En pakke havrefras er kandidat til logoet, mens havregrynene er selvskrevne. Der er dog også andre produkter, der skilter med deres høje indhold af fuldkorn, men de bliver dømt ude på grund af deres høje sukkerindhold. Der må ikke være mere end 13 gram sukker for at morgenmadsprodukter kan blive ’godkendt’ til logoet. En pakke grovkiks, der ligger blandt småkager og chokoladekiks og skilter med at være fuld af fuldkorn, har heller ikke en chance på grund af det høje indhold af fedt og sukker - men er selvfølgelig et sundere valg
end mange af de andre produkter. På hylden med mel er der imidlertid mange muligheder for at vælge den gode, grovkornede løsning. Nogle vil måske undre sig over, at der kan være meget fuldkorn i mel, hvor kernerne jo ikke er hele. Og det er en udbredt misforståelse, forklarer Regitze Siggaard. ”Mange tror, at det kun er fuldkorn, hvis kornene er hele, men i virkeligheden betyder det bare, at man har brugt alle delene af kornet i produktet – nogle gange som et helt korn og andre som forarbejdet,” siger hun. Fidusen er, at det sunde ved at bruge hele kornet skyldes, at der er både B- og E-vitaminer, fibre og mineraler i skallen, kimen og laget under skallen. Frøhviden, som er inden i kornet, og som blandt andet bruges til hvidt brød, indeholder imidlertid ikke nær så mange næringsstoffer. Og det er den pointe,
danskerne nu skal blive mere bevidst om. Budskabet hjælpes på vej af både fødevaremyndighederne, sundhedsorganisationerne og producenterne, men også detailhandlen har taget meget vel imod logoet. Også bagerne er kommet med, og det er vigtigt, fordi omkring ca. en tredjedel af alt brød købes dér. ”Der vil blive sat en liste op hos bagerne, der viser, hvilke brød, der lever op til fuldkornslogoet. Visse steder vil det også være et logo på selve brødene i montren,” forklarer kampagnelederen, der er tilfreds med at se lang tids arbejde blive en realitet. Der er dog stadig masser af arbejde, der ligger og venter forude. Nemlig med at få flere producenter på banen med fuldkornsprodukter - og de lidt over fem millioner danskere, der ikke spiser nok fuldkorn, til at sætte tænderne i mere af det fremover.
Der findes kun et lille udvalg af friskt fuldkornspasta i køledisken, mens der er mange valgmuligheder på hylderne med det langtidsholdbare pasta.
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Nyt logo viser vej til det grovkornede Et nyt logo skal gøre forbrugerne opmærksomme på at vælge fuldkornsprodukter og samtidig gøre det nemt at finde frem til et sundere valg.
I
starten av januar blev et nyt logo introduceret på hylderne i fødevarebutikkerne og hos bagerne. Formålet er, at få danskerne til at være opmærksomme på at vælge fuldkorn, hvor de kan. Og når de står foran hylderne m e d pr o du k t e r, der skilter med at være grove, sk a l m ærket samtidig gøre det nemt at se, hvilke der rent fa ktisk også er fulde a f f u ld korn. Mærkerne med logoet og slogan’et ’Vælg fuldkorn først’ vil være at finde på blandt andet brød, pastaprodukter, ris og morgenmadsprodukter. ”Der findes for eksempel det, vi kalder luske-brød. Det er mørkt brød, som ser sundt og groft ud, men som i virkeligheden
HVAD ER FULDKORN?
Fuldkorn kan både være hele og forarbejdede kerner – for eksempel knækkede, skårne eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet er taget med – også skaldele og kim. Det er nemlig her, at de fleste fibre, vitaminer og mineraler sidder.
ikke er det. Her vil logoet guide forbrugeren til at træffe et sundere valg. Omvendt vil det gøre forbrugerne opmærksomme på, at de for eksempel ikke behøver at fravælge visse brødtyper, som er fulde af fuldkorn, men som ligner hvidt hvedebrød, fordi der er brugt hvede med meget lyse skaldele,” fortæller chefkonsulent i Fødevarestyrelsen Bente Stærk. Udgangspunktet for logoet er en rapport fra DTU-Fødevarei nstituttet. Konklusionen er, at danskere bør spise mindst 75 gram fuldkorn om dagen, hvilket kun omk ring fire procent gør på nuværende tidspunkt. Kræfterne bag projektet er et partnerskabssamarbejde mellem Føde va rest y relsen, mølleri- og bagerierhvervet og en række sundhedsorganisationer, og de håber nu på at få en positiv indflydelse på statistikken. Læs mere på www.fuldkorn.dk og se hvem der står bag kampagnen.
>>
Har en høj koncentration af mineraler, indeholder essentielle aminosyrer samt B-vitaminer.
Landbrugsraadet og 4H arrangerer hvert år Madskoler for børn og unge i skolernes sommerferie. Vind en uge på Madskole til dit skolebarn.
L
une lækkerier og smittende smil er garanteret, når frivillige instruktører, hver sommer står klar til at tage imod børn og unge, der har lyst til at bruge en uge af deres sommerferie på at lære kunsten at lave god og samtidig sund mad fra bunden. Der bliver også tid til at lege, tage på gårdbesøg og forberede en festaften for forældrene, så de kan smage børnenes mad. Madskolerne er et samarbejde mellem Landbrugsraadet og landbrugets børneog ungdomsorganisation 4H. Formålet
Sidste sommer deltog godt 1.200 børn i de 71 Madskoler.
med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde. Børnene følger på Madskolerne mindst ét produkt (f.eks. svin, okse, mælk, frugt eller grønt) hele vejen fra jord til mave. Børnene går fra Madskolen med værktøjer til at gøre varieret kost og sund livsstil til det naturlige valg. – En målrettet indsats henvendt til børn og unge er vigtig i bestræbelserne på at sikre og forbedre sundheden i Danmark, siger formand for Landbrugsraadets Udvalg for Fødevarer, Kost og Ernæring, Bent Juul Sørensen. Sidste sommer deltog godt 1.200 børn og 300 frivillige instruktører i de 71 Madskoler, der løb af stablen landet over. Har du lyst til at vide mere om Madskolerne 2009, kan du sende navn og adresse til madskoler@landbrug.dk og samtidig deltage i konkurrencen om 3 x en uges gratis ophold på en Madskole i sommerferien 2009. – Madskolerne er en investering i fremtidens sundhed. Dét man lærer i barndommen, tager man med sig ind i voksenlivet, siger Bent Juul Sørensen.
M
ålet med Madskolerne er at det skal være sjovt og motiverende, så børnene har lyst til at fortsætte de gode takter, når Madskolen slutter. Og hvem ved måske kommer de hjem med inspiration til forældrene.
SKAL/KLID
Indeholder hovedparten af kornets fibre.
KOMMENTARER FRA MADSKOLEBØRN Madskoler giver ny viden, nye oplevelser og nye opdagelser, her et udpluk af børnenes kommentarer på Madskolerne 2008: • ”Det er, som om man kan se på maden, når man rører i den, at den kommer til at smage godt” (sagt om dejæltning) • ”Jeg har absolut ikke fortrudt Madskolen” • ”Havregrød er et hit” • ”Har den ikke noget hjerte, hvordan bliver den så forelsket og får unger?” (sagt om makrel) Læs mere på www.madskoler.dk
KIM
Er rig på B- og E-vitaminer samt protein, sunde fedtstoffer og plantesteroler.
TAG PÅ MADSKOLE I SOMMERFERIEN
ALEURONLAG (KLID)
FRØHVIDE
Har et højt indhold af stivelse. Hvedemel er lavet af frøhviden.
Formålet med Madskolerne er at give børn og unge viden om sund kost og motion på en sjov, lærerig og aktiverende måde.
Illustration: Henning Dalhoff
www.landbrugsraadet.dk
MAD & SUNDHED – 7
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
VIDSTE DU, AT ... ... du kan teste dig selv
med de otte kostråd og få din egen sundhedsprofil på hjemmesiden www.altomkost.dk.
... det grønne nøglehulsmærke
... et stykke frugt eller en grønsag svarer til cirka 100 gram. 600 gram
er på vej til at blive indført i Danmark. Mærket fortæller forbrugerne hvilken vare, der er det sundeste valg inden for udvalgte produktgrupper. Nøglehulsmærket er et samarbejde mellem Danmark, Norge og Sverige. Det er allerede indført i Sverige og forventes at træde i kraft i Danmark i løbet af foråret 2009.
frugt og grønt er altså 6 om dagen. Det er godt at spise både frugter og grønsager – og spise mange forskellige slags. Forskerne mener at det er samspillet mellem vitaminer, mineraler og andre stoffer i frugt og grønt, der har en forebyggende effekt.
SUNDHED
Sundheds budskaber lyder skingert Danskerne synes ikke selv, at de er usunde, og samtidig ligger det til vores kultur, at hygge er lig med søde sager sodavand og alkohol. Derfor kan sundhedsbudskaberne lyde som en skinger stemme, der lige så godt kunne komme fra vores mor, mener sociolog Henrik Dahl. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Scanpix
H
an har på et tidspunkt sammenlignet ’6 om dagen’-kampagnens måde at kommunikere på med en ’irriterende og insisterende mor, der forsøger at opdrage på hele befolkningen’. Med andre ord en stemme man har lyst til at lukke af for – også selvom man inderst inde godt ved, at hun jo har ret. Manden bag sammenligningen er sociologen Henrik Dahl. Han nævner i samme åndedrag, at når det kommer til at få befolkningen til at leve sundere, er su nd hed smy nd ig he der ne oppe imod en opgave, der er utrolig svær at løse. Det skyldes primært, at det er så indgroet i
Dahl og tilføjer: ”Samtidig siger næsten alle, at de mener, at de bærer sig fornuftigt ad i forhold til kosten. Så man skal i virkeligheden bede folk om at forandre sig - uden at de synes, at de har brug for det eller har bedt om det, hvilket gør det til en stor udfordring ”.
danskernes kultur, at når der skal hygges, er det lig med slik, chips og alkohol. »Så man skal i Både når familien Sunde aler samlet alene, og virkeligheden bede ternativer når der er gæster bedste folk om at forandre Den på besøg. måde at ryk”Når vi har gæ- sig - uden at de synes, ke mennester, forventes det, at de har brug for det skers vaner at der er god mad på er, hvis de eller har bedt om det, gerne selv vil og vin, og når vi er hvilket gør det til en være et analene med familien, kan en skål det sted, end stor udfordring.» chips være katalyde er. For vi satoren for en rigtig hyggeaften. kan i bund og grund kun overtale Det betyder, at vi skal redefinere os selv til at leve sundere. Men måden at være sammen på, hvis uanset motivationen, så efterlyser vi skal ændre på vores mønstre sociologen nogle værktøjer, som inden for sundhed,” siger Henrik kan bruges til at ændre adfærd.
Nogle gode alternativer til at sidde omkring et bord og mæske sig i alverdens retter eller til at holde en børnefødselsdag, hvor lagkage og slikposer er omdrejningspunktet for samværet. ”For eksempel bor jeg selv ved siden af en skøjtebane og foreslog et år, at vi holdt en del af børnefødselsdagen på skøjter i stedet for at være indenfor. Børnene syntes, at det var rigtig sjovt, og samtidig følte jeg, at ’opgaven’ var løst på en rigtig god måde,” siger Henrik Dahl. Men når det er sagt, så mener sociologen, at de gode vaner allerede er i fuld gang med at brede sig i befolkningen. Så selvom den skingre stemme er irriterende, har den sin effekt. Vi vil bare hellere ledes på den sunde vej af nogle i vores netværk, som vi har tillid til, og som taler til vores samvittighed på en anden - og blidere - måde.
> > FEM ARKETYPER I FORHOLD TIL SUNDHED I forbindelse med en undersøgelse, som Henrik Dahl har foretaget for Mejeriforeningen, kom han frem til, at befolkningen i store træk kan opdeles i fem kategorier, hvad angår deres forhold til sund kost.
• Linedanserne
stiller høje krav til sundhedsværdien af alt, hvad de putter i munden og vil nødigt træde ved siden af og spise noget, der ikke er ’lødigt’.
• Bankmændene
investerer. De løber f.eks. fem kilometer og synes, at det så er i orden at tage sig nogle øl med vennerne om aftenen. Nogle gange er der overtræk på ’sundhedskontoen’, og nogle gange er den i plus.
• Tumlingerne er
overbeviste om, at kroppen nok skal fortælle, hvad den har brug for. Så hvis de spiser mange gulerødder i én periode og meget chokolade i en anden periode, er det fordi kroppen har bedt om det.
• Kamæleonerne mener, at kroppen tilpasser sig de fødevarer, man spiser – også selvom de er usunde.
• Lykkeridderne
tænker, at så længe, der ikke er nogen symptomer på sygdom, så er de i princippet sunde.
Henrik Dahl synes, at sundhedsbudskaberne godt kan være irriterende, men erkender samtidig, at de har en positiv effekt.
8 – MAD & SUNDHED
Alle fem grupper siger, at sundhed er vigtig for dem. Men af de fem grupper, er det i realiteten kun de to første, der gør noget aktivt for deres sundhed. De sidste tre grupper afspejler i virkeligheden blot en sofistikeret måde at være ligeglad på.
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
MAD & SUNDHED – 9
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
VIDSTE DU, AT ... ... sødemidler som aspartam giver en sød smag uden at give ekstra
Hverken børn eller voksne har brug for sportsdrikke
kalorier. Men sødemidler kan ikke umiddelbart anbefales. Jo oftere vi spiser og drikker madvarer med tilsat sukker eller sødemidler, jo mere vænner vi os til den søde smag. Meget sødt i barndommen kan præge vores spisevaner hele livet.
eller energibarer, hvis de træner meget. De indeholder mange kalorier af sukker eller fedt. Så hellere en grovbolle, et stykke frugt og masser af vand.
... hvis maden indeholder for mange tomme kalorier, så optager de pladsen for sundere madvarer, og der vil være en risiko for, at man ikke får dækket sit behov for vitaminer og mineraler.
SUKKERKAMPAGNE
Nej tak til is og slik, mormor Er du træt af, at et besøg hos bedsteforældrene betyder, at dine børn får dækket deres sukkerbehov for en måned, så bed dine forældre om hjælp til at give dine børn et sundere liv, lyder budskabet fra John Halse. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Jens Astrup
N
år børnene skal passes hos deres bedsteforældre, er der ofte også slik og is involveret i besøget. Måske også mere end, hvad du som forælder synes er godt for dine børn. Men at sige til dine forældre eller svigerforældre, at de skal skrue ned for de søde sager, kan samtidig være en udfordring. Måske har du allerede forsøgt og er blevet fejet af med et ’Vi vil jo så gerne forkæle dem’ eller lignende. Det er en problematik, som tidligere formand for Børns Vilkår,
John Halse godt kan nikke genkendende til. ”Forkælelse ligger jo næsten i bedsteforældrerollen, hvilket betyder, at når man er sammen med børnebørnene, så skal man have én på opleveren og rigtig hygge sig. Og hygge er jo efterhånden blevet synonymt med usunde spisevaner,” siger han og tilføjer: ”Men jeg er klar over, at det kan være svært at sige fra over for sine forældre – også selvom man er voksen. Der er dog en tendens til opbrud i den sammenhæng. Generelt er generationen med hjemmebo-
Det behøver ikke at være så svært at få bedsteforældrene til at skrue ned for sukkeret, når børnebørnene er på besøg, mener tidligere formand for Børns Vilkår, John Halse.
ende børn blevet bedre til at trække grænser i forhold til, hvad de synes deres forældre skal blande sig i med hensyn til opdragelse,” siger han. Bed om hjælp til sundheden
John Halse foreslår at gribe kampen imod sukkeret op på den måde, at man beder bedsteforældrene om hjælp i kampen mod de mange tomme kalorier. Sige til dem, at man har et projekt kørende derhjemme, som går ud på at skære ned på sukkeret for ikke at børnene skal blive overvægtige, og at man beder dem om at bakke op om det. Og for at hjælpe bedsteforældrene på vej, mener John Halse, at det er en god idé at fastlægge, hvor meget og måske også hvilken type slik, du som forælder synes er acceptabel. Budskabet kan for eksempel være, at det er i orden, at børnene får en halv liter cola i løbet af weekenden og en pose slik uden farvestoffer. ”Det er jo ikke formålet at opdrage børnene som asketer. Det er jo helt i orden at drikke lidt sodavand engang imellem – det er først et problem, når de drikker halvanden liter cola og spiser 1000 vingummibamser på en aften,” mener John Halse. Men hvad siger børnene til, at et besøg hos mormor og morfar ikke
længere betyder, at de kan hælde slik ned i en lang køre? ”Det kan godt være, at børnene slår sig i tøjret, når der ikke er guf på bordet, som der plejer at være. Men min erfaring er, at når der er gået et stykke tid, så accepterer de det. Særligt hvis bedsteforældrene siger, at det er forældrene, der har bestemt, at det skal være sådan. Og så er det også en god idé at tale med sine børn – inden de skal på besøg – om, at de ikke vil få så meget slik,” siger John Halse. Men hvad nu hvis der er flere børnebørn samlet hos deres bedsteforældre, som ik ke har samme holdning til sukkerforbruget? ”Børn kan ikke mestre forskelsbehandling, så søskende bliver indbyrdes nødt til at finde et fælles fodslag for deres børns sukkerforbrug, og her synes jeg, at spillereglerne bør være de samme som med rygning. Dem, der ikke har lyst til røg bestemmer. Så de, der ikke vil have sukker bestemmer niveauet – og der er jo ingen børn, der tager skade af ikke at få sukker. Slet ikke de, der får masser derhjemme,” slutter John Halse.
Vær go’ ved dig selv... Tun-dip - m ed mange 150 m
uligheder g tun i oli e 2-3 tsk. d ijonnaise 1 stk. sto r drueagu rk, fintha 70 g ryge kket ost 1 fed hvid løg, rives fint el. kn 30 g finth uses akket rød løg Salt og h vid peber, frisk fra k værn Alle ingre dienser m sammen o og smage ses grundigt s til med Anvende salt og pe s tu ber. 2 spsk. cr n i vand bør der tilsættes eme fraic he.
10 – MAD & SUNDHED
Fisk er godt i madlavningen og for dit helbred. Det anbefales, at man spiser mindst 2-300 gram fisk om ugen. Hos John West finder du et bredt udvalg af velsmagende fisk på dåse. Lige fra klassikere som tun og makrel til vildlaks fra Alaska.
Kan købes i BILKA og Føtex. Se flere anvendelsesmuligheder på johnwest.dk
Et annonce tillÌg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
FULDKORNSBRĂ˜D • FULDKORNSBRĂ˜D • FULDKORNSBRĂ˜D • FULDKORNSBRĂ˜D
Med Fuldkorn
O G RIG PÅ FIBRE Ciabatta Kernestykker med Fuldkorn er nye brød fra Kohberg. De har et lavt indhold af fedt, salt og sukker og et fiberindhold pü 9%. Samtidig indeholder de hele 37% fuldkorn, og lever dermed op til reglerne for det nye fuldkornsmÌrke - som en sund del af mültidet büde morgen, middag og aften. Alle Kohbergs produkter er bagt af mel uden strüforkortere - lÌs mere pü www.kohberg.dk
www.kohberg.dk
KOM OG HENT EN SUND STARTPAKKE!
vi gør mere for dig
6)4!-). 4!"%, 6) (!2 +)''%4
.‰2-%2% 0¹ $%4 35.$% /' 3+),4
'2Œ.43!'%2.% !$ 3% ) 4!"%,,%. (6/2 -!.'% 6)4!-).%2 -).%2!,%2 /' +/34&)"2% $% ).$%(/,$%2
)
%2' %. 4
. %.%2') 4%) /
+5 ,( 9$ 2 !
02
%.% 2' )).
&%$4 %. %2' )
• en fedtspion til udregning af energiprocenten pü fedt, kulhydrat eller protein.
pĂĽ menuen
&25'4%2.% /'
!- '2 02 +* $ ) /, $(
• en vitamintabel som viser, hvor stor en del af det anbefalede daglige behov for vitaminer og mineraler, der dÌkkes af de pügÌldende frugter og grøntsager.
Startpakken indeholder:
• en brochure med opskrifter og information om Minimum-serien, som er varer enten med lavt fedtindhold, lavt sukkerindhold eller højt fiberindhold.
• en brochure om markering pü hyldeforkanter for varer, der har et højt fiberindhold, lavt fedtindhold eller lavt sukkerindhold. Et valg af disse varer er et sundere valg.
MAD & SUNDHED – 11
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
VIDSTE DU, AT ... ... seks ud af ti børn
og unge spiser mere sukker end ønskeligt. Hovedkilderne til børns sukkerindtag er sodavand og saftevand (35 %), samt slik, chokolade og kage (46 %). Soda/saft
Slik/choklade/kage
Andet
...at for børn mellem 11 og 15 år er der om ugen kun plads til: • 1/2l sodavand eller saft • 75g slik • 35g choklade • 80g is • 20g popcorn • 50g kage
... honning også er
sukker, som bierne har udvundet af blomsternes nektar. Honning indeholder små mængder af vitaminer og mineraler, men det er så lidt, at det er uden betydning for sundheden. Honning skal derfor også regnes med til de tomme kalorier.
SUKKERKAMPAGNE
sukker i en uge En familie meldte sig til at droppe sukkeret i en uge, og det medførte en række aha-oplevelser. Blandt andet indvirkede afholdenheden positivt på humøret og koncentrationsevnen.
pigerne var lidt rastløse, da de kom hjem om eftermiddagen, hvor de var vant til at få lidt slik eller kage. Men de fik agurkeog gulerodsstave og dip, og det gled hurtigt ned sammen med noget knækbrød med kun en procent sukker.
K
Glad og naturlig træt
■ Af Marianne Sommer, Foto: Jens Astrup
anelsnegle, Marabou chokolade, popkorn plus pandekager. Og så er der lige pålægschokoladen, frugtyoghurten, sukker på havregrynene eller risengrøden og en sodavand i ny og næ. Jeg må tilstå med skam, at mad med sukker samt søde sager er et dagligt indslag derhjemme. Så vi er helt sikkert blandt de ca. 50% af danskerne, der spiser for meget i løbet af en uge. Det skal dog siges, at bortset fra det, så synes jeg ellers, at vi lever relativt sundt med smoothies og havregryn til morgenmad, rugbrød eller fuldkornspasta til frokost, tomater, gulerødder og agurker samt frugt hver dag. Og sodavand og saftevand hører kun til, når der er gæster. Men nu skulle sukkeret udfordres – og mine døtre Nicoline på 10 år og Camilla på 13 år var med på at prøve at sige ’nej tak’ til sukker i en uge. Inden vi startede, blev jeg briefet af Susanne Dunch fra Fødevarestyrelsen og må sige, at jeg var målløs over, hvor lidt sukker, det anbefales, at vi spiser om dagen. Samtidig var jeg overrasket over, hvor mange varer, der er sukker i, men følte, at jeg fik ret godt styr på det. Og så kastede vi os ud i en uge, der bød på flere aha-oplevelser. Den første dag tog jeg mig selv i at gå hen til skabet med slik indtil flere gange. Og jeg måtte også konstatere hver gang, at jeg egentlig ikke havde brug for det eller egentlig lyst til det – kald det vane eller kedsomhed. Det værste var dog at drikke the uden honning, som jeg plejer. For honning er lig med sukker. Nicoline syntes, at det var surt at undvære pålægschokoladen på bollen om morgenen og 12 – MAD & SUNDHED
De to efterfølgende dage fik Camilla og jeg knaldende hovedpine. Tankevækkende. For mit vedkommende måtte jeg tilskrive det ’abstinenser’ efter honningen og sukkeret – og med cirka otte kopper the om dagen, bliver det alligevel til noget. Og min teenage-datter har klart været den mest slikspisende af pigerne, så det var ikke så sært, at det ramte hende. Men midt i elendigheden måtte vi alle tre konstatere, at det allerede efter to dage var blevet mindre svært at gå uden om sukker. På fjerde dag kom Nicoline hjem og fortalte, at hun havde haft en matematikprøve, og at hun følte, at hun havde haft nemmere ved at koncentrere sig, end normalt. Hun mente også, at hun havde følt sig gladere i løbet af dagen. Man skulle tro, at hun havde læst om bivirkningerne ved ikke at spise sukker! På femtedagen ringede Nicoline fra skolen – en kammerat delte slik ud, og ville høre, om vi ikke kunne gøre en undtagelse. Jeg gav selvfølgelig grønt lys men sagde, at hun skulle lægge mærke til, hvordan hun ville få det efterfølgende. Og svaret kom senere – hun havde følt sig meget træt efter et stykke tid. Et godt eksempel på, at sukker får én op og køre for
en stund for derefter at efterlade kroppen drænet for energi – og mere træt end ved udgangspunktet. Jeg kunne ikke selv mærke noget særligt andet end, at jeg havde tabt mig lidt, og at jeg følte mig generelt mere veltilpas. Men en mærkbar ændring ved børnene var, at de pludselige var mere trætte om aftenen. Normalt er de ikke til at drive i seng. Men det gode var, at det var en naturlig træthed. De sidste to dage - fredag og lørdag gik fint – men det var uvant for børnene ikke at spise slik, når der skulle hygges foran fjernsynet. Men abemad med masser frugt og en sjat juice var en god ting, men fremover vil jeg nok også servere for eksempel tørret frugt. D e n s u kkerfri uge er nu slut – og én ting er sikker. For os alle tre har det sat fokus på, hvor meget sukker vi spiser – og også at det er nemt at sige nej – forudsat, at der er alternativer. Vindruer, bananer, nødder, tørret frugt, gulerodsstave og knækbrød er fint. Clouet er, at det bare skal være nemt tilgængeligt. Ligesom slikket. Camilla og Nicoline er helt indstillet på, at slik fra nu af kun hører til i weekenden – og ellers ved særlige lejligheder. Og det bliver ikke svært for mig – og heller ikke for pigerne, tyder det på. Her til formiddag tog Camilla en chokolade frem, som en klassekammerat havde delt ud, og som hun havde gemt. For nu var det endelig tid til at spise den. Men den ligger stadig på spisebordet flere timer senere. Hun har glemt alt om den og smuttet over til en veninde. Det var med 100% sikkerhed ikke sket for en uge siden.
»Den første dag tog jeg mig selv i at gå hen til skabet med slik indtil flere gange.»
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
sukkerknalder, en lille kakaomælk fem, en Guldbarre otte styks og en drikkeyoghurt indholder 16 sukkerknalder.
eksempel søde frugter. Rent sukker kaldes populært for tomme kalorier. Det indeholder kun energi (kalorier), i modsætning til en ananas eller en appelsin, som ud over deres naturlige sukkerindhold også indeholder vitaminer og mineraler.
Det skjulte sukker Det er ikke kun ved at spise karameller og drikke cola, at du får hældt meget sukker indenbords. Dine køkkenskabe bugner af varer med et højt sukkerindhold. En ekspert finder faldgruberne i køkkenet. ■ Af Marianne Sommer
D
et kan være rigtig svært at holde fingrene fra slikskålen, kagedåsen og sodavanden. Det viser statistikken med alt tydelighed. Faktisk får seks ud af ti børn for meget sukker, og kigger man på de voksnes sukkerindtag, kan det konstateres, at én ud af tre spiser for meget sødt. Konsekvensen ved at spise for meget sukker er, at det fylder og optager pladsen for den nærende mad, der er vigtig både for vores velbefindende men også for at undgå en række sygdomme – og overvægt. Særligt for børn er det vigtigt at have plads til det sunde, som de har brug for til at vokse. ”Men årsagen til det store sukkerindtag skyldes dog ikke kun kage, slik og sodavand. Der findes også en lange række varer, som mange ikke tænker over indeholder en del sukker. For eksempel Nutella, ketchup, syltetøj, visse brødprodukter, kiks - også de grove, mælkesnitter, honning, syltede rødbeder samt en lang række mejeriprodukter som for eksempel frugtyoghurt. Juice indeholder også sukker, men oftest er det rent frugtsukker samt nogle af vitaminerne fra frugten. Det betyder, at juice ikke tæller helt med i de ’seks om dagen i frugt- og grøntregnskabet – maksimalt én deciliter juice kan regnes med i den sammenhæng,” forklarer Susanne Dunch fra Fødevarestyrelsen.
Med alle de mange faldgruber er det forståeligt, at det kan være svært at overholde den anbefalede maks dosis, som nok vil overraske mange. For børn mellem 11 og 15 år er det plads til en halv liter saft eller sodavand, en håndfuld slik, lidt popcorn, choklade, slik og kage. Og nej. Det er ikke om dagen men om ugen. Derfor stiller myndighederne i en ny kampagne skarpt på sukkeret, og her er der kun tale om det hvide sukker. Ikke det sukker, der naturligt er i nogle madvarer som for eksempel frugt - det er en anden sag. For de indeholder også vitaminer og mineraler og mange andre sunde stoffer. Det samme gælder tørret frugt, som i øvrigt kan være rigtigt godt at servere i stedet for slik. Dog anbefales det ikke at være mere end maksimalt 30 gram om dagen. I første omgang sættes der fokus på, at børn og unge maksimalt bør drikke en halv liter sodavand eller saft om ugen. Men i det hele taget er det ønskværdigt, at der bliver skruet ned for sukkerindtaget, og her gælder det om at finde sunde alternativer. ”Jeg vil anbefale, at forældre forsøger at vænne deres børn fra, at alt skal smage sødt. Skift saftevanden ud med vand, for eksempel er tilsat appelsin, frosne bær eller krydderurter. Slikket og kagen kan erstattes af udskåret frugt, smoothies, agurkestave, gulerodsstave,” siger Susanne Dunch. Heldigvis er nogle allerede på rette vej. Det viser sig, at tallet for børns sukkerindtag har været faldende over de sidste par år – der er dog stadig lang vej igen.
Maks. ½ liter sodavan d eller saft om ugen
www.maksenhalvliter.dk
... at det rene sukker ikke indeholder vitaminer og mineraler, som ellers findes i for
... en sodavand indeholder 25
Danske børn og unge får alt for mange tomme kalorier fra so davand og saft. Derfor lancerer Fødevare styrelsen og Sundheds styrelsen kampagnen ”maks 1/2 liter sodavand eller saft om ugen”.
Læs fup og fakta om sodavand og saft og meget mere på www.maksenhalvliter.dk
VIND
• Et vandvittigt familieophold i DGI-byen.
• En klassetur eller
et bedsteforældre/ barnebarn årskort til Experimentarium.
Læs mere om det flydende sukkerindtag på www.maksenhalvliter.dk
>>
Så meget sukker må vi spise om dagen Mænd Bedre koncentrationsevne, bedre humør og mere naturlig træthed var nogle af de ting, som Nicoline og Camilla Sager kunne mærke, da de droppede sukkeret i en uge.
Kvinder 1417 årige 1013 årige 69 årige 23 årige 70 gram
55 gram
65 gram
55 gram
45 gram
30 gram MAD & SUNDHED – 13
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
SKOLEMAD
Tips til madpakken H jernen kan nogle gange komme på overarbejde, når man skal finde på, hvad børnene skal have med i madpakken. Men med lidt opfindsomhed kan du lave en både varieret og velsmagende frokost – det gælder naturligvis også, hvis du skal smøre madpakke til dig selv. Rugbrød og pålæg kan være en god og sund løsning, men du kan også bruge resterne fra middagen
– eller lave lidt ekstra, som du kan lægge i madpakken: • Ris eller pasta til en salat • Råkost • Kylling • Frikadelle og hakkebøf • Fiskefrikadelle • Fiskefilet • Paté • Pizza • Kogte grønsager • Humus • Tærte
Fyld eventuelt et pitabrød med nogle af resterne. Hvorfor er madpakken vigtig?
Cirka 1/3 af vores daglige kost bliver dækket, mens vi er i skole eller på arbejde. Derfor er madpakken og mellemmåltider utroligt vigtige. Spiser du sundt og varieret i løbet af dagen, gavner det dit helbred og velbefindende. Du får mere energi og bedre koncentrationsevne. Og lettere ved at holde vægten.
En sund madpakke består af: Grønt - gnavegrønt, salat eller pålæg Brød - helst rugbrød eller groft brød Pålæg - kød, ost eller æg Fisk - mindst en slags fiskepålæg Frugt – det friske og søde
Skolemad i fremtiden
Fødevarestyrelsen arbejder for, at børnene får serveret sund mad i skolerne. Igennem det sidste år er ernæringsanbefalingerne blevet testet og kommenteret af børn, kantineledere på skoler og firmaer, der leverer skolemad. Den nye udgave finder du på www.altomkost.dk
>>
HUSK DE TRE F’ER, HVIS DU VIL SPISE SUNDT FULDKORN, FULDKORN OG FULDKORN Forskningsresultater viser, at det er sundt at spise fuldkorn. Når du vælger at spise knækbrød bagt på fuldkorn, får du mange af de vitaminer og mineraler, der kan være med til at forhindre sukkersyge, hjerte-sygdomme og kræft. Og så får du endda lettere ved at holde vægten. For undersøgelser viser, at fuldkorn mætter godt og derfor spiser man ganske enkelt mindre. Det virker måske overflødigt, at vi så har 14 forskellige knækbrød med minimum 60 % fuldkorn – men vi synes, du skal have noget at vælge i mellem. Velbekomme!
WASA ER MED I FULDKORNSPARTNERSKABET
14 – MAD & SUNDHED
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
MAD & SUNDHED – 15
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
UNGDOM
Sund hygge til pyjamas-party’et Der findes mange gode alternativer til slik, kage og sodavand, som giver børnene den samme fornemmelse af hygge. Og børnene vil sandsynligvis ikke savne det søde, når de i stedet får smoothies, frugt og nødder. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Jens Astrup
P
opcorn, kage og slik samt sodavand er ofte hvad der bliver serveret, når børnene holder fødselsdag eller holder pyjamas-party og sleep-overs. Men det behøver ikke at udvikle sig til et slikorgie – for det er muligt at finde sunde alternativer, der frembringer samme hyggefornemmelse som slik, og som ikke får børnene til at rynke på næsen. ”Når teenagere eller tweens (som er aldersgruppen mellem 8-12 årige, red.) er sammen, kan de godt lide, at for eksempel dele en pakke chips eller en pose slik, mens de sidder og snakker. Og samme fornemmelse kan man frembringe ved for eksempel at servere en skål med nødder, d adler, f igner, bananer, abrikoser og rosiner, ” mener Maria Haukrogh fra Fødevarestyrlesen. At stille en skål med gulerødder og agurker, som kan dyppes
i dressing med krydderurter, humus eller guacamole falder som regel også i god jord. Ligesom smoothies er et hit blandt mange unge. Den kan laves med både bær, æbler, bananer og tilsat juice og yoghurt naturel, hvilket kan give nogle festlige farver. Og sætter man en paraply eller et sjovt sugerør i, vil børnene næppe bede om cola i stedet.. ”Faktisk handler det ofte om tilgængelighed. Vi har det alle med at spise, hvad der serveres eller hvad der er tilgængeligt – og det gælder både børn og voksne. Så hvis kantinen på jobbet for eksempel byder på bananer og sund mad frem for slik og hotdogs, så er det, hvad vi spiser,” fortæller Maria Haugkrogh. Så næste gang, du får børnenes kammerater på besøg, så se hvad de siger, hvis du kredser om dem med grønsager, dip, nødder og smoothies – mon ikke det falder i god jord. Det er ihvertilfælde et forsøg værd.
Snackpose
Der var ingen brok fra hverken Asta Nørgaard, Luca Miceli, Kristoffer Rafn, da de fik serveret smoothies, gulerødder, agurker og guacamole i stedet for sodavand og chips til deres videoaften. Tværtimod.
Myslibomber
(4 stk.)
Du skal bruge: • 50 g forskellige nødder og kerner fx mandler, valnødder, cashewnødder, græskarkerner og solsikkekerner. • 50 g tørrede frugter fx abrikoser, tranebær, figner, dadler og rosiner. • 50 g små friske frugter fx vindruer, kirsebær.
(12 stk.)
Du skal bruge: • 50 g frugtrulle, fx figenpålæg eller nøddemix. • 50 g grov mysli, med grovvalsede havregryn og fx rosiner, nødder m.m. (ikke honningristet eller med chokolade). • 50 g tørret frugt, fx daddel og abrikoser.
Sådan skal du gøre: 1. Hak de tørrede frugter og ælt det hele godt sammen med fingrene. 2. Del massen og form 12 små kugler. Tip: Myslikuglerne kan rulles i kokos, kakao, nøddeflager eller kan overtrækkes med mørk chokolade.
“Økologisk er godt” Naturprodukt fuld af historie Allerede 600 år før vor tidsregning opdagede Aztekerne og Mayerne kakaobønnens fantastiske egenskaber. De brugte den som betalingsmiddel og lod den indgå i religiøse ceremonier og helsegivende medicin. Mayaerne ristede kakaobønnerne og blandede dem til en drik med chili, vanille og majs, som de kaldte "Chokolatl", gudernes drik.
I dag forbinder mange forbrugere den mørke chokolade med nydelse. Smagen er koncentreret, elegant bitter og har en lang eftersmag i munden, hvilket skyldes at den mørke chokolade har det højeste indehold af det rene kakaosmør sammenlignet med de lysere sorter, som er tilsat mælkepulver og vegatabilske fedstoffer.
Økologisk, mørk chokolade med 70% kakao Hos Økoladen bruger vi selvfølgelig økologisk chokolade uden tilsætningsstoffer til alle vores chokoladeprodukter. Det meste af vores mørke chokolade, f.eks. i Chok-O-Blok, indeholder 70% kakao. Vi anvender udelukkende økologisk chokolade, fordi vi ikke vil byde vores kunder på pesticidrester. Vi synes også, at det er mest fair for de bønder, der dyrker kakaoplanterne, at de ikke bliver udsat for sprøjtegifte.
Håndlavet dansk øko-kvalitet www.oekoladen.dk
16 – MAD & SUNDHED
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Det behøver ikke at være kedeligt at drikke vand. Det kan for eksempel peppes lidt op med isterninger med frugt, mynte eller skræller fra en agurk.
Pep vandet op Der findes mange muligheder for at peppe vandet op, så det bliver nemmere at få hældt mere af det indenbords. Både i sig selv og børnene. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Jens Astrup
V
and, vand og atter vand. Vi ved godt, at det er sundt at drikke masser af det i stedet for eksempelvis vin og sodavand. Men hvis du synes, at det godt kan være lidt kedeligt at stille en kande på bordet af den gennemsigtige væske, er der råd for det. Der er selvfølgelig klassikeren med citronskiven, men også forskellige krydderurter som for eksempel citronmelisse eller mynte kan give god smag. Eksotiske frugter som stjernefrugter eller granatæbler kan se flotte ud og give lidt
Smoothie
smag, ligesom også frosne bær kan. Problemet er dog, at de kan blive lidt smattede. Men hvis de lægges i en bakke med is, ser det flot ud, når man sætter kanden på bordet. Et skvæt appelsinsaft eller eventuelt skræller fra en agurk kan også se indbydende ud. Og så er der alternativet med kildevand og danskvand med og uden citrus. Og det er langt hen ad vejen et godt valg. Danskvand er klart bedre end sodavand, fordi det ikke indeholder sukker. Og det feder heller ikke. Men kulsyren påvirker overfladen på tanden, så der er større risiko for at få caries. Derimod findes der ingen dokumentation for, at kildevand skulle være hverken værre eller bedre end vand fra hanen. Så hvis man vælger at investere i dyre f lasker vand, handler det om identitet og overbevisning.
(4 glas.)
Du skal bruge: • 470 g friske sommerbær eller drænet frugtcocktail fra dåse i egen saft. • ½ banan. • 1 dl yoghurt naturel. • 1 dl appelsin juice. • 2 spsk. citronsaft. • 8 isterninger.
Sådan skal du gøre: 1. Skyl og rens bærrene eller hæld saften fra frugten på dåse. 2. Put det hele i en blender, og blend godt til det har en god konsistens. 3. Smag til – evt. med en smule honning eller sirup. 4. Server i glas med sugerør og frugtpynt.
SPIS GODT OG LEV SUNDT Olivado’s koldpressede Avocado olie har et højt indhold af vitamin E og indeholder monoumættede fedtsyrer, betacaroten og plantesteroler. Olivado’s Avocado olie har også et væsentligt højere røgpunkt, 225 grader C, end olivenolie, hvorfor den er fremragende at stege i. Og ifølge Jamie Oliver er Avocado olie den mest alsidige olie, man kan have i sit køkken
Torskerogns-frikadeller i pitabrød 200 g færdig fiskefars · ½ dåse torskerogn · ½ dl frisk, hakket dild · 1 spsk mælk · 1 tsk citronsaft · 1 pitabrød · rucola · tomat · agurk · rødløg Rør fiskefars og torskerogn sammen. Tilsæt dild, mælk og citronsaft, og steg frikadellerne (12 stk.) ved jævn varme i ca. 8 min. Læg 1-2 afkølede frikadeller i et pitabrød sammen med rucola, tomat, agurk og rødløg. Anden egnet fisk: Alm. fiskefrikadeller, røget ørred eller tun på dåse
www. Fisk 2 gange om ugen gennemføres med støtte fra Den Europæiske Fiskerifond og Fødevareministeriet.
MAD & SUNDHED – 17
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
FROSTVARER
Seks om dagen – direkte fra fryseren I en travl hverdag kan det være svært at finde tid og overskud til at snitte grønsager og frugt. Her kan frostvarerne være en god og nem måde at få tilstrækkeligt af de sunde råvarer. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Jens Astrup
D
et er næppe gået hen over hovedet på nogen her i landet, at vi bør spise 600 gram frugt og grønt om dagen for at undgå overvægt og mindske risikoen for at få kræft, hjerte-karsygdomme, fedme og diabetes 2. Men selvom intentionen om at leve sundt er til stede, kan det være svært at leve op til den i praksis. Det kræver nemlig tid og overskud at snitte salat og grønsager til aftensmaden og skrælle gulerødder eller skære frugt, som kan gøre det mere attraktivt for både børn
og voksne at vælge det sunde. Så er det nemmere at koge en gang pasta med kødsovs eller servere en takeaway pizza. Men der findes også et andet og bedre alternativ - nemlig frostvarer. De kan nemt opbevares, er lige ved hånden, er nemme at tilberede, fordi de allerede er renset og skåret, og samtidig er de sunde. ”Helt generelt kan man sige, at når man fryser grønsager ned, så nedsættes den naturlige forældelsesproces og mange fibre, mineraler, vitaminer og næringsstoffer beva-
res,” forklarer kok og forstander er indholdet i frostposen det sunpå Suhrs Husholdningsskole, Lars deste. Og netop ærter, mener Lars Sonne-Hansen. Sonne-Hansen, er blandt de bedst Og jo kortere tid, der går fra høst egnede frostvarer, man kan bruge i til frost, jo bedre. For eksempel madlavningen. falder indholdet af ”Udfordringen C-vitamin i friske familierne er Når man for ærter med cirka en at bruge de frosne fryser tredjedel allerede grønsager, hvor de to dage efter høstgrønsager ned, oplever mindst tab ning. De dybfrosne i konsistens og i så nedsættes beholder derimod smag. Umiddelbart størstedelen af viden naturlige synes jeg, at ærter, taminindholdet, majs, bønner, spiforældelses fordi der er kort tid nat og også grøn- og proces” fra plukning til dybrosenkål egner sig frost. Det betyder, bedst. Men andre at hvis valget står mellem at købe grønsager kan også bruges i retter, frosne ærter og friske ærter, der er hvor den naturlige konsistens alligeblevet transporteret fra Spanien, så vel ikke bevares – som i for eksempel
ratatouille, spinattærte, porretærte, lasagne og gullasch. Det kan også være godt at bruge frostvarer i for eksempel en wok-ret, hvor der alligevel tilsættes kokosmælk. Og hvad angår frugt og bær, gælder samme princip. Efter min mening egner de sig bedst i for eksempel kager, smoothies og syltetøj, hvor konsistensen på råvarerne alligevel ikke skal være i deres naturlige form,” siger kokken, der gerne så flere forskellige varianter i supermarkedets frysere. Og dette ønske står firmaet Ardo, klar til at indfri – Ardo har flere produkter på trapperne, som skal gøre livet lettere for danskerne. ” Vi arbejder på at lave grovere udskæringer af grønsager, som er nemme at smide i ovnen og kan stå og klare sig selv. Derudover har vi også nogle grillede grønsager på vej fra Spanien. Men vi har erfaring for, at danskerne er meget traditionsbundne, så det tager sin tid, før de tager produkterne til sig – så det gælder om at have lidt tålmodighed. Også ude i butikkerne,” fortæller markedschef Lars Olsen fra Ardo. Sådan bør grønsagerne behandles
Det er ikke alle grønsager, der egner sig lige godt til at blive frosset ned og brugt i maden, mener kok og forstander for Suhrs Husholdningsskole, Lars Sonne-Hansen. Men for eksempel er bønner meget velegnede.
Grønsager, der koges eller steges, skal ikke have for længe, da det går ud over både smag og vitaminindhold. Det bedste er faktisk at dampe, og det gøres ved at hælde vand i gryden, der lige dækker bunden (en halv deciliter er ofte nok), og lade grønsagerne stå lidt længere tid, end hvis de skulle være kogt. Jo sprødere grønsager, jo mere smag og vitaminer. Grønne grønsager bør dampes uden låg på – for ikke at reducere syreindholdet og dermed blandt andet ødelægge farven. Andre grønsager bør dampes under låg.
VIND Den gode hverdagsmad
Den gode hverdagsmad 18 – MAD & SUNDHED
Her er fire almindelige mennesker. Hvem spiser hvad: . Hotdog . Kartoffelmad . Æggekage . Tarteletter Svar på www.kost.dk, og deltag i konkurrencen om Den gode hverdagsmad til dig og din familie...
1 kost&ernæringsforbundet
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Grønne bønner i tomatsovs med kyllingefilet (4 personer) Bønner i tomatsovs Ingredienser • 1 hakket løg (100 g) • 1 fed hakket hvidløg • 1/2 spsk olivenolie • 1 ds. flåede hakkede tomater (400 g) • 2 kviste timian eller • 1/2 tsk tørret timian • Salt og friskkværnet peber • 400 g frosne haricots verts/grønne bønner Fremgangsmåde Svits løg og hvidløg i olie. Tilsæt de hakkede tomater, timian, salt og peber. Lad tomatsovsen koge ca. 5 min. Tilsæt de frosne bønner og lad det hele koge ved svag varme i yderligere 5 min. Smag retten til.
Stegt kyllingefilet Ingredienser • 2-3 stk. kyllingefilet (300 - 400 g) • 10 g smør • Salt og friskkværnet peber Fremgangsmåde Steg kyllingefileterne på en pande i smørret ca. 6-8 min. på hver side, til kødet er gennemstegt. Kødet er gennemstegt, når kødsaften er klar og gennemsigtig, og kødet ikke længere er rødt. Drys det med salt og peber.
>>
NEMMERE AT VÆLGE SUNDT FDB har forpremiere på Nøglehulsmærket.
S
und mad står højt på dagsordenen. Alligevel kan det være en udfordring at få den sunde mad ind i en travl hverdag. Der er masser at varer at vælge imellem, men hvilke er egentlig de bedste? – Det kan være svært at nde ud af, svarer udviklingskonsulent hos FDB, Tine Ørnebjerg Pedersen. Hun er projektleder på det fælles nordiske Nøglehulsmærke, som har forpremiere i de selvstændige brugsforeninger og i Coops butikker lige nu.
Alt frugt og grønt – Ordningen gælder 25 basisvarer så som mælk, yoghurt, ost, pasta og brød og mærket kommer kun på de produkter, der enten har et stort indhold af bre og fuldkorn eller et lavt indhold af fedt, sukker og salt, forklarer Tine. Mærket gælder både for produkter, som fra naturens side opfylder kriterierne
- f.eks. kan alt frugt og grønt nøglehulsmærkes, men det gælder også for produkter, som i fremstillingsprocessen er taget under kærlig behandling for f.eks. at nedsætte sukkerindholdet, som det er tilfældet for morgenmadsprodukter. En håndsrækning – Med tiden kan vi forhåbentlig nde Nøglehullet i alle fødevarebutikker, men for FDB falder det helt naturligt, at vi går forrest med at introducere mærket, fortæller Tine og forklarer at som ansvarlig ejer af Danmarks største dagligvareforretning, er det deres ansvar, at forbrugerne hurtigt kan træffe et sundt valg. – Nøglehulsmærket gør det også nemmere, når tiden er knap. Det findes nemlig også på færdigretter, dybfrostvarer og morgenmadsprodukter, fortæller Tine, der er overbevist om, at det vil være en håndsrækning til de travle kunder, der gerne vil det bedste for dem selv og deres familier.
Opskrift: Kirsten Høeg Fogt
giøglehullet udg FDB har i forbindelse med Nøg til ion irat insp r give g der te, f hæf f opskrifts vet ett op sund og lækker aftensmad.
Ragnesminde | Vallensbæk Torvevej 9 Tlf (+45) 39 47 00 00 www.fdb.dk
MAD & SUNDHED – 19
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Sundt skal være godt Ernæringsekspert Bente Nissen Lundsgaard gør en indsats for at vise danskerne, at sund mad kan smage godt og være nem at tilberede. Senest med en ny kogebog. ■ Af Marianne Sommer, Foto: Bjarke Ørsted
S Med sin bog "Sund og slank mad - for hele familien" vil forfatteren gerne inspirere familier til at lave sund mad, der smager godt og samtidig er nem at lave.
und mad skal smage godt – ellers nytter det ikke noget at sige til folk, at de skal spise sundt.” Sådan lyder budskabet fra Bente Nissen Lundsgaard, der er uddannet ernærings- og husholdningsøkonom og har arbejdet med ernæring i snart 20 år. Og i sin dagligdag som madskribent, foredragsholder og kogebogsforfatter gør hun en indsats for at leve op til sit statement. Senest med udgivelsen af kogebogen ’Sund og Slank – Mad for hele familien’. Her kan læseren finde et bredt udvalg af nemt tilgæn-
Susanne Volquartz Direktør i Hjerteforeningen
gelige retter, som de trygt kan kaste sig ud i, uden at skulle tænke på, om de overholder fedtprocenter, eller om maden lever op til kostrådene. For det har forfatteren taget højde for. Men det er ikke nødvendigt med en kogebog for at gå i gang med at forbedre maden, mener forfatteren. Små justeringer kan også gøre det. ”Hvis man for eksempel bruger kød med en fedtprocent på maksimalt ti og vælger magre mælkeprodukter, er man allerede et stykke vej. Derudover er det naturligvis vigtigt at variere sin kost og spise mad
med mange kostfibre. Både for sundhedens og smagens skyld. Et godt råd er at tænke i farver – jo mere variation i farverne på frugt og grønt desto flere forskellige næringsstoffer,” siger eksperten. Hun glæder sig over at konstatere, at danskerne er begyndt at spise mere frugt og grønt men kunne dog godt ønske sig, at flere fik øjnene op for de mange rodfrugter og typer kål, som der lige nu er sæson for og derfor heller ikke er så dyrt. Bogen ”Sund og slank – Mad for hele familien” af Bente Nissen Lundsgaard koster 249 kroner og kan bl.a. købes i boghandleren og på www. saxo.com
>>
din sundhed, Motion giver pote for ition og om nd ko er, uanset din ald tion før. mo du aldrig har dyrket mbineret ko n tio mo Regelmæssig rygning en med sund kost og ing rtehje for en iko nedsæt ter ris kan og gt eli karsygdomme betyd år. ge illi sk ad d me liv forlænge dit e. nd gy be at Det er aldrig for sent
støt g o a k il B i j ø t s t r o p s K øb k samarbejde med r indgået et strategis Hjer teforeningen ha vidsthed om en at skabe større be mm sa r fo on Oz t ke spor tsmær udviklet kollektioner alle. Sammen har de r fo n tio mo af n de vigtighe og interesser, der til alle aldre, former ing dn læ ek tsb or sp af til hverdag ilien Danmark handler sælges dér, hvor fam nge produkter Ved køb af et af de ma – i supermarkederne. bejde med Hjer teforeningens ar du r tte stø en ion kt i kolle karsygdomme. forebyggelse af hjerte og g lin nd ha be e dr be fra Ozon. værdi af 260.000 kr. I 2008 blev støtten en
20 – MAD & SUNDHED
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Koncentreret velvære
Nyt sho t
Cultura ProBio® er lille og effektiv. Bare et shot om dagen hjælper med at holde maven sund. Den indeholder nemlig en høj koncentration af 3 probiotiske bakterier og fibre, der sammen styrker mavens balance og giver en god mavefornemmelse. Og eftersom 70% af dit immunforsvar sidder i mave- og tarmsystemet, kan det være en god idé at tage hånd om mavens velvære. Som det mest naturlige er Cultura ProBio® også økologisk og tager dermed hensyn til både dig og dine omgivelser.
3 probiotiske bakterier Højt fiberindhold Økologisk
Læs mere om Cultura ProBio®s gode egenskaber på www.arla.dk/probio
MAD & SUNDHED – 21
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
NYE BRØD FRA SCHULSTAD SKAL FÅ FORBRUGERNE TIL AT SPISE MERE FULDKORN Hvedeboller og sandwichbrød med masser af kerner - og rugbrød med endnu mere fuldkorn er blandt nyhederne.
K
un seks procent af danskerne får den mængde fuldkorn de har brug for. Et fact der hurtigt fik overbevist Schulstad om at de skulle være med i den nye Fuldkornskampagne, der med en effektiv mærkningsordning gør det lettere at vælge sundt. – Som markedsleder på rugbrød har Schulstad allerede en stærk sundhedsprofil, og det er naturligt for os at være med til at prøve at gøre danskernes kostvaner sundere. 27 af vores brød har fået fuldkornsmærket, fortæller Jette Ramgaard der er salgs- og marketingdirektør i Schulstad. Lantmännen Schulstad har med stor succes introduceret en række nye sunde rugbrød og hvedebrød i 2008 - og det ny fuldkornsmærke falder fint i tråd med den udvikling, der er i gang i virksomheden. Smagen er afgørende – Nyhederne og satsningen på sundhed har
givet varemærket Schulstad Levebrød en vækst på 10% i 2008. Levebrød har en klar sundhedsprofil, i det brødene indeholder max. 2% fedt og min. 8% kostfibre - og har et højt indhold af fuldkorn. Forbrugerne har taget produkterne til sig, fordi smagen også er i
Fuldkornene holder dig mæt længere, og det giver en bedre optagelse af næringsstofferne.” top, forklarer Lars Hollesen, der er markedsudviklingschef for Lantmännen Schulstad. – Der er mange, som gerne vil spise sundt - men fødevarer fravælges, hvis de ikke smager godt. Ved at udvikle sunde brød, som også er velsmagende, prøver vi at gøre det attraktivt for forbrugerne at spise sundt. – Når man anvender fuldkornsmel og hele kerner bruger man hele kornet - det vil sige også skaldelene, hvor de sunde fibre, vitaminer og mineraler sidder.
75 gram fuldkorn om dagen Det nye fuldkornsmærke som blandt andet Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen står bag, er netop introduceret. Kampagnens anbefaling lyder på at man skal spise 75 gram fuldkorn per dag - hvilket er blevet en del at de officielle kostråd. Det er vigtigt at få den anbefalede mængde fuldkorn om dagen, da det holder maven i gang. Fuldkornene holder dig mæt længere, og det giver en bedre optagelse af næringsstofferne, fordi det tager længere tid, og det giver et mere stabilt blodsukker. 3 skiver rugbrød er nok For at få lov til at anvende Fuldkornmærket skal brød indeholde minimum 30 gram fuldkorn per 100 gram færdigt brød. De 75 gram Fuldkorn om dagen svarer til f. eks. 3 skiver Levebrød Fuldkornsgrov eller fem skiver Levebrød Multikernesandwich. 4 nyheder med Fuldkornsmærke – Vi har taget imod udfordringen med åbne arme hos Lantmännen Schulstad. De fleste af vores rugbrød indeholder allerede store
Lantmännen Schulstad | Tlf (+45) 36 39 71 00 | www.schulstad.dk
22 – MAD & SUNDHED
mængder fuldkorn, men vi har øget mængden af fuldkornshvede og rug i en række boller og sandwichprodukter så de kan få fuldkornsmærket, fortæller Lars Hollesen. Og for at sætte yderligere tryk på udviklingen, har Schulstad den 5. januar introduceret fire nye typer Levebrød, som alle vil blive solgt med det ny Fuldkornsmærke trykt på pakken. Et nyt fuldkornsrugbrød, to nye boller og et sandwichbrød.
Jette Ramgaard (salgs- og marketingdirektør i Schulstad) og Lars Hollesen (markedsudviklingschef for Lantmännen Schulstad).
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
VI HAR LÆST VAREDEKLARATIONEN FOR DIG Det skal være nemt at leve sundt. Derfor finder du Nøglehullet på et stort udvalg af madvarer hos Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen og Dagli’/LokalBrugsen. Nøglehullet er et officielt ernæringsmærke, som opsummerer næringsdeklarationen og angiver, at den vare, du står med i hånden, overholder fornuftige ernæringskriterier for indholdet af fedt, sukker, salt og fibre.
Hos Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen og Dagli’/LokalBrugsen findes Nøglehullet inden for mejeriprodukter, kødvarer, fisk og fjerkræ, pålæg, færdigretter, brød, morgenmadsprodukter samt alt frugt og grønt, naturligvis. Og der kommer hele tiden nye varer til.
Når du handler hos Kvickly, Kvickly xtra, SuperBrugsen og Nøglehullet stammer fra Sverige, hvor det har eksisteret Dagli’/LokalBrugsen, er det derfor ikke en videnskab at leve som en frivillig mærkningsordning siden 1989, og det udvides sundt. Vores hylder bugner af alt det, der gør livet let og lækkert – og med Nøglehullet er det lige til at gå til. nu til en fælles ordning for hele Norden.
et sundere valg
18551_Nøglehullet_250x355.indd 1
MAD & SUNDHED – 23 1/14/09 9:57:12 AM
Et annonce tillæg fra Tabloid Nordic udarbejdet for Fødevarestyrelsen
Vi tænker ikke kun over hvad vi spiser Vi forsker i det I dagligdagen skal vi kunne regne med at maden smager godt, og at den er sund og sikker. Vi vil også gerne kunne stole på, at den er produceret på en måde, der ikke unødig belaster miljøet eller de mennesker, der producerer den. Vejen fra råvare til færdigt måltid er kompleks. Den går fra landmand, fisker, dambruger, fødevareproducent via forarbejdning og distribution til detailhandel, kantine eller restaurant. Og i alle led i kæden skal den høje standard holdes. Produktionsdyrene skal have det godt, og produktionen skal foregå på en miljømæssigt forsvarlig måde. Ingredienser og råvarer skal være sunde og af høj kvalitet. Maden skal kunne holde sig både i butikken og hjemme i køleskabet. Alt sammen samtidig med at der udvikles nye opskrifter, produkter og processer. På DTU er vi med hele vejen. Vi står i spidsen for Danmarks største center for fødevareforskning, uddannelse og myndighedsrådgivning. Et center, hvor mere end 1000 forskere og studerende fra ti institutter samarbejder på tværs af
www.dtu.dk/centre/fooddtu 24 – MAD & SUNDHED
traditionelle faggrænser om at sikre god ernæring, sundhed og trivsel samt forbrugernes adgang til kvalitetsfødevarer. De bioteknologiske processer og matematiske modeller, mange forbinder med DTU, er dele af fødevareproduktionen. Men den omfatter også viden om, hvordan de enkelte molekyler i maden spiller sammen med vores fordøjelsessystem og påvirker vores sundhed, og hvordan man kan udvikle nye processer, produkter og produktionssystemer, der tilgodeser arbejdsmiljø, dyrevelfærd og økonomi. Da vi råder over så mange forskellige fagområder, har vi et overblik over og viden om fødevarernes færd hele vejen gennem fødevareproduktionen. DTU – det bliver til noget