FAKTA OM
FACADER I ALMENE BEBYGGELSER
FR A 19 4 0 ’ ERNE OG 1950 ’ ERNE
FACADER Periodens almene boligbebyggelser har velordnede facadeinddelinger, hvor der er nøje overensstemmelse mellem facadens lodrette og vandrette linjer, og placeringen af vindues- og dørhuller er altid udført i fin indbyrdes balance, så facaderne er velproportionerede. De få, omhyggeligt bearbejdede detaljer som fx altaner fremhæver facadens flade. Der blev lagt vægt på enkelhed og nøje udformede detaljer. Efterkrigstidens materialemangel og meget stramme økonomi medførte, at facaderne – heldigvis – er udført som klassisk håndværk i dansk bygningskulturs fine tradition. MATERIALER OG DETALJER De fleste almene bebyggelser er opført i blankt, synligt, murværk. Tæt på bykernen brugte man oftest røde sten, der passede ind i bybilledet, mens der i randområderne mest blev brugt gule mursten. Det blanke murværk er en gammel dansk tradition, hvor selve forbandtet, det mønster murværket danner, og fugerne er lige så vigtige som murstenstypen. Fugerne og forbandtet er med til at give facaden dens stoflighed og særlige kendetegn. Murstenene varierer i smukke nuancer og danner en harmonisk, samlet og levende overflade. Der er murede stik over vinduerne, men fabriksfremstillede murstensoverliggere, ståltegl, ses også i den senere del af perioden. Nogle bebyggelser er opført med pudsede facadepartier, hvor det er den ensartede overflade, der giver den arkitektoniske effekt.
Pudsede facadepartier, her i en smuk terracotta, understreger gavlenes ubrudte flader.
Murværket er en særlig dansk byggetradition. Der blev brugt rigtig
Murede facader er meget holdbare og bliver kun smukkere med tiden.
mange murersvende og mange arbejdstimer på byggepladsen, når
Farvespillet er et af periodens særkender, som faktisk skyldes, at
etageboligernes yder- og indervægge skulle bygges.
der ikke var råd til at sortere ret mange sten fra.
VEDLIGEHOLDELSE Blankt murværk kan holde i mange år, hvis det holdes ved lige. Sætningsrevner skal repareres, så fugt ikke trænger ind og fører til dyre frostskader. Er murværket skadet, kan de skadede partier let ommures. Man skal være opmærksom på, at mursten og fugeudformning skal ligne det eksisterende murværk så meget som muligt. Man bør ikke overpudse eller male facader i blank mur, for så forsvinder de mange, gennemtænkte detaljer, der typisk er på en facade i blank mur. Facadens pudsede partier kræver mere vedligeholdelse end blankt murværk. En forkert overfladebehandling kan forårsage store skader. Undgå malinger, der er meget tætte. De kan give følgeskader som fugtophobning i muren, afskalning af malingen og i værste fald frostskader i murværket. Brug derfor diffusionsåbne malinger. FORNYELSE Hvis murværket er så skadet, at det er umuligt at bevare det, er det en mulighed at give bebyggelsen nye facader og samtidig efterisolere (se også afsnittet om energi nedenfor). Store facaderenoveringer eller tilføjelsen af nye »moderne« elementer som fx glasinddækninger af altanerne vil markant ændre bebyggelsens arkitektur. Sådanne indgreb kræver stor arkitektonisk indsigt, så facadernes oprindelige balance ikke ødelægges. Sørg derfor altid for at tilknytte en rådgiver til projektet i sådanne tilfælde.
UDFORDRINGER: Vigtige overvejelser, inden man går i gang med at udskifte eller renovere facaderne: • • •
•
•
Hvad er kendetegnene ved bebyggelsens facader, og hvordan bevares deres særpræg? Hvordan er facadens tilstand? Hvor omfattende er evt. revner, frostskader m.m.? Hvordan repareres eller vedligeholdes facaderne bedst muligt? Hvilket fugemateriale, puds osv. bør anvendes? Hvilke energihensyn bør man overveje, fx efterisolering af facaden? Hvilken indflydelse vil det få på bygningens arkitektoniske udtryk? Hvilken indflydelse har valgene på den fremtidige økonomi, fx huslejestigninger?
OVERORDNEDE ANBEFALINGER: •
•
• •
Søg information om bebyggelsens arkitektur og få hjælp fra en bevaringskyndig rådgiver til at træffe de rette og langtidsholdbare valg. Vær tro mod facadens oprindelige materialer – der er lagt stor omhu og mange arbejdstimer i udførelsen fra begyndelsen. Få hjælp af en rådgiver til at udfærdige en vedligeholdelsesplan. Søg rådgivning, også arkitektonisk, hvis facaden skal energioptimeres, så resultatet respekterer bygningens grundlæggende arkitektur.
Øverst: Murstenens »bløde« overflade er med til at give bebyggelsernes facader deres helt særlige liv. Fugerne har stor betydning, her en tilbagetrukket fuge, der giver en tydelig reliefvirkning. Nederst: Mønstermurværk, hvor gule og røde sten danner en særlig struktur, ses også.
ENERGI Ydervægge kan efterisoleres indvendigt eller udvendigt. Er ydervæggen opført som hulmur, kan indblæsning af isolering i ydermurens hulrum også være en mulighed. Indvendig isolering vil reducere lejlighedernes nettoareal. På grund af kuldebroer ved etagedæk, altaner osv. vil effekten af isoleringen også være ganske begrænset, med mindre der træffes ekstraordinære og meget dyre foranstaltninger. Rent energiteknisk er udvendig isolering den bedste løsning, men giver ud fra en økonomisk betragtning kun mening, hvis facaden er i så dårlig stand, at den står foran en bekostelig istandsættelse. I særlige tilfælde kan et arkitektonisk løft være tiltrængt og give beboerne nye oplevelser, men der er stor risiko for, at den enkelte bebyggelse og kvarteret som helhed kan blive markant arkitektonisk forringet. Alt for ofte ses eksempler på udvendig isolering, der har frataget bygningen dens særkende, og hvor facadens gennemarbejdede detaljering er forsvundet. Hulmursisolering kan være en god løsning, hvis ydervæggen står i blank mur og hulrummet er tilstrækkeligt stort. Da hulmursisolering som enhver anden form for isolering medfører ændringer i en bygnings fugtbalance, kan metoden ikke anbefales til bygninger, der er pudsede og malede. Her er der stor risiko for, at puds og maling vil blive ødelagt af ophobet fugt i murværket, der efterfølgende kan give problemer med fx skimmelsvamp indvendigt. Mange af periodens bebyggelser er opmuret i såkaldt krydsforbandt, hvor murstenene i hvert andet skifte er forbundet med det bag ved liggende murværk. Det giver murværket styrke, men efterlader kun meget lidt hulrum til isolering. Som regel vil det derfor bedre kunne betale sig at søge varmeregningen reduceret på anden vis, fx gennem tætning af fuger omkring vinduer og døre, efterisolering af taget og forbedring af bygningens tekniske installationer.
UDDYBENDE INFORMATION OM FACADER: BYGNINGSFACADER: • www.byg-erfa.dk/bygningsfacader MURVÆRK: • www.byg-erfa.dk/murvaerkskonstruktioner • www.byg-erfa.dk/murvaerksoverflader • TEGL 28: Fuger i murværk. MURO, Murerfagets Oplysningsråd. 1999. • SBI-anvisning 177: Facadefuger. Udformning og materialer. Hans Zachariassen, Anthon Brandt og Alice Kjær. 1993. • SBI-rapport 223: Murværk. Materialer og egenskaber. Henry Høffding Knutsson.1992. EFTERISOLERING: • SBI-anvisning 221: Efterisolering af etageboliger. Jørgen Munch-Andersen. 2008. ENERGIRENOVERING, TÆTHED OG LUFTSKIFTE: • www.byg-erfa.dk/energi-indeklima SKIMMEL OG FUGT: • www.byg-erfa.dk/skimmel-fugt LÆS MERE PÅ: • www.bygningskultur.dk
Herover: Reparation af skadet murværk: Fugerne skal have samme farve som oprindeligt – ellers kan reparationen ses mange år efter. Til venstre: Et af periodens svage punkter er de høje og dårligt isolerede gavle. Ved en efterisolering er der bygget en ny mur uden på gavlen, men den nye tilføjelse ses tydeligt. Det er yderst vigtigt at vælge en mursten, der kommer så tæt på den eksisterende som muligt. En god løsning kan være at genbruge murstenene fra den eksisterende gavl og blande dem med nye.