Månedens kaffe for marts - Merli Vasquez

Page 1

MÅNEDENS KAFFE FRA

MERLI VASQUEZ PERU

MERLI VASQUEZ

Dybt i Perus Amazonas-region, nær landsbyen Lonya Grande, skal vi besøge Merli Vasquez - en ny og spirende kaffebonde.

Hun er en ung kvinde i start 30’erne, som er vokset op på en kaffegård. Hendes mor Elena dyrker kaffe i samme område, og begge er de medlem af kvindekooperativet KUSKA, som består af 42 landkvinder.

Merli er netop startet med at dyrke sin egen kaffe ved siden af sin mands mark. Denne måned skal vi smage én af hendes allerførste høste, og du kan godt glæde dig.

SORTEN CASTILLO

Denne kaffe er af sorten Castillo (en undersort af Arabica), som er en populær kaffesort i det nordlige Peru.

Castillotræet er produktivt og resistent overfor sygdomme, og så er vi helt vilde med smagen. Castillo rummer ofte søde noter som honning og kakao kombineret med florale og blomsteragtige dufte og smage. Det kan lyde som mange intense smage i en kop kaffe, men det hele er meget afdæmpet og giver en behagelig og ren smag.

Denne kaffe er ingen undtagelse, og vi har store forhåbninger til hendes fremtidige kaffer.

Lonya Grande - den „store“ by tæt på Merlis kaffegård

HVAD SYNES VI SELV?

Rasmus fra ØNSK fortæller om denne kaffe:

Jeg smagte første gang denne kaffe i den lille landsby Lonya Grande i Peru, sammen med Merli. Jeg havde tidligere på dagen fortalt, at jeg har en forkærlighed for netop denne Castillo-kaffesort, og hun tilbød mig at smage denne kaffe. Derefter var jeg ikke i tvivl om at det var en kaffe jeg måtte have med hjem.

Duften er kompleks og blomsteragtigt. Smagen er ren og blød, men også super kompleks! Jeg kommer til at tænke på frisk honning kombineret med en blomstersmag som jasmin. Dertil har kaffen en let friskhed som ananas.

Denne kaffe viser, i mine øjne, noget af det bedste og mest unikke ved Peru-kaffer.

KEND DIN KVÆRNINGSGRAD

Kværningsgraden er et udtryk for, hvor store stykker kaffebønnerne nedbrydes til. Det afgør, hvor stor en overflade af kaffen, der kommer i kontakt med vand, og hvor hurtigt kaffen ”ekstraheres”. Vi vil helst ramme et punkt, hvor kaffen hverken er under- eller overekstraheret, da det kan give dårlige bismage.

Underekstraheret kaffe er for groft malet eller brygget for hurtigt og vil have sure, eddike-agtige noter og mangle dybde og fylde. Overekstraheret kaffe, der er brygget for langsomt eller for fintmalet, vil have bitre og tørre noter, der kan smage lidt som kridt.

Det er derfor vigtigt, at arbejde med kværningsgraden i forhold til den bryggemetode, du bruger. Hvis vi bryder det ned i en skala fra 1 til 10, hvor 1 er som hvedemel og 10 er som kokos, så vil man kværne nogenlunde sådan her: Espresso (23). Aeropress (3-4). Filterkaffe (5-6). Chemex (7-8). Stempelkande (8-10).

Når det er sagt, så kan man også udnytte kværningsgraden til at fremhæve smagsnoter. Hvis man eksempelvis gerne vil have en mere syrlig kaffe, kan man indstille sin kværn til at kværne en anelse grovere end normalt. Hvis du gerne vil have lidt dybere noter, kan du kværne lidt finere.

10 TING DU KAN GENBRUGE DIN KAFFEGRUMS TIL

Vi danskere smider rigtigt meget kaffegrums ud hvert år. Men du kan faktisk bruge det til:

1. Gødning

2. At få fine, rene og lugtfrie hænder

3. Som lugtfjerner til eksempelvis sure sko

4. At lave en bodyscrub

5. At sige farvel til dræbersnegle og myrer

6. At fjerne hvepse

7. At rense potter og pander

8. At gøre kød mørt og smagfuldt

9. At fjerne lopper på hunden

10. At lokke orme til i haven.

Læs hele guiden her:

https://onsk.dk/10-ting-du-kan-brugekaffegrums-til/

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.