Junior VM i Svæveflyvning Fra 1. december deltager 24 årige Simon Vejlin fra Svævethy i VM i svæveflyvning for Juniorer i Australien. Simon har fortalt om hvordan han fra at være pilot i en lille klub på Mors er endt i verdenseliten. Sydafrika Vejen mod eliten startede egentlig i påsken 2010 hvor Simon var på ferie med forældre og søster i Sydafrika. Et par år forinden havde Simon besluttet sig for at tage certifikat til svævefly, både hans far og søster også med i Svævethy og med 75 % af husstandens beboere som flyvere skulle de selvfølgelig også flyves dernede. Familien lejede et tosædet svævefly hos firmaet ”Soaring Safaris”. Simon og søster Ditte skiftedes til at flyve med far i instruktørsædet. Det blev til nogle dejlige dage med flyvning og nye bekendtskaber blev stiftet på kryds og tværs af landegrænser. Det resulterede også i et tilbud til Simon om at komme igen.
Figur 1. Der gøres klar til start på første tur til Sydafrika
” Efter 3 år i Gymnasiet, trængte jeg til et fjumreår og hvordan tilbringes sådan et bedre, end 5 måneder på en flyveplads i 30+ graders varme midt i Sydafrika, omgivet af løver, flyvere og udadvendte, rare mennesker fra hele verden? Nej, det svar havde jeg heller ikke og jeg valgte for en kort stund, at gøre min sport til mit erhverv. ”
Soaring Safaris er et firma, der udlejer fly til piloter fra hele verden. Det ejes af Dick Bradley der er en stor kanon inden for svæveflyvning. Med 52 års flyvning, ikke mindre end 5800 timer bag pinden og 6 verdensmesterskaber i bagagen er han en erfaren pilot. Med i alt 19 fly i firmaet havde Dick brug for medhjælpere og det var sådan at Simon kom med. Han fik lommepenge, kost, logi, og rådighed over bil samt et svævefly en del af tiden til gengæld for at hjælpe til. Da Simon så anden gang, i oktober 2011, ankom til Sydafrika, var der regionale mesterskaber nær Pretoria. Selvfølgelig skulle ”The Young Dane” lige vise fanen og hvordan gør man det bedre end at starte ud med en sejr i et tosædet svævefly med Dick i bagsædet? Efter konkurrencen blev det hurtigt hverdag for Soaring Safaris. En sæsonstart med besøg det franske juniornationalhold gav nok at se til. Det viste sig snart, at dette ikke ’bare’ var en flyveferie på 5 måneder med lidt arbejde hist og her, men en forretning der kørte 7 dage om ugen med en arbejdsdag fra 6.30-19.00, HVER dag. ”Du begynder at tænke hver dag du vågner: - åh nej, nu skinner solen igen- og - hvis jeg skal vaske en eneste flyver til, så kaster jeg op - hvilket egentlig er forbandet uforskammet, taget i betragtning af at det sner i lille Danmark – at tænke på det hjalp sommetider på det hele. ”
Figur 2; Medhjælper i Sydafrika – vingerne holdes vandret medens flyene kommer op i fart
”Vi var 2 assistenter - mig og en lille frisk gut, Esborne, som arbejdede på sin 4. sæson hos Soaring Safaris. Vi havde ansvaret for flyvepladsens daglige drift, det var alt lige fra
at slå græs, foretage reparationer på alverdens ting, vaske flyvere, hente piloter og fly med bil og trailer når de lande på marker ude i ”løveland” og til at være ballast under flyveture. ”
Figur 3; Esborn og Simon
”Efter 4 uger og 5 kg lettere kom fortjenesten i form af min første soloflyvning: Der går ikke mange minutter i luften inden du finder ud af, at svæveflyvning i Sydafrika er helt igennem fantastisk! Termikken er så kraftig at man ofte stiger 3-4 kilometer op på 10 minutter og mange hundrede kilometer fløjet med 140-150 km/t alene på termik (opadgående luftstrømme) er ikke uset. Personligt havde jeg ikke den store erfaring med at flyve langt og mine ture uden for Mors kunne tælles på 1 hånd. ”
Figur 4: Simon solo i Sydafrika
”Det fedeste var at flyve min første rigtige opgave på egen hånd, oven i købet en 300 km trekant med en fart på 116 km/t. Med min begrænsede erfaring ville det selvfølgelig være en rigtig dårlig ide at lande ude, selv om der faktisk er fladt med masser af store marker. Det ville måske betyde ”stuearrest” resten af sæsonen. Det vil sige at hele turen foregik med iltmaske på, i 3-4 kilometers højde og det gik rigtig godt. Jeg havde undervurderet vejret. Efter halvdelen af turen erkendte jeg at det gik alt for langsomt. Det måtte der selvfølgelig gøres noget ved og lad mig sige det sådan, det var ikke nogen dårlig beslutning! Hjulpet af at vejret som regel er bedre nede syd for pladsen blev den sidste del fløjet med 138 km/t i vores lille en mands fly. Det endte med at blive en fantastisk flyvetur. ”
Figur 5: Diamantmine i Sydafrika
”De store drenge fik fløjet opgaver på 500 km med 140 km/t. Mine forældre var på besøg og dagen før havde min far fløjet 705 km så den dag var kun energi til en lille hyggeopgave på 2 timer og 47 minutter - 406 km med 147 km/t. Det er vist den hurtigste opgave der nogensinde er gennemført af en Svævethy pilot. ” Det blev til mange flere ture med Dick og andre toppiloter som rådgivere og Simon fik et helt specielt ”fjumreår” ”Det var spændende at være en del af en forretning som denne, hvor du arbejder i et team for at få det hele til at hænge sammen. Samtidig var en stor del af arbejdet også selvstændigt og det gav god erfaring at have i bagagen. Oven i hatten
mødte man mennesker fra verden over og alle var simpelthen så søde og så rare. Endelig var der det dejlige flyvevejr, som sagt fantastisk! ” Junior i Danmark Svæveflyvning er mange ting, nogle foretrækker at "hyggeflyve" lokalt, nogle foretrækker at flyve "stræk" rundt i landet på egen hånd og andre dyrker det som en intensiv sport og oplevelserne i Sydafrika gav Simon mod på det sidste. I modsætning til andre sportsgrene har elitepiloterne en meget stor alders spredning, det er en sport hvor man typisk bliver bedre med alderen og man er junior helt op til det år hvor man fylder 25 år. Der holdes konkurrencer for begyndere og juniorer. Simon fik efter hjemkomsten fra Sydafrika dispensation for at gå direkte med i Junior Danmarksmesterskaberne, med god grund skulle det vise sig, han fik brochemedaljen og en plads på Nationalholdet.
Figur 6: Far som Dansk oldboys mester, søn med sin første bronzemedalje
Senere er det blevet til meget mere og på i alt 4 konkurrencer i Danmark er det på 3 år blevet til 1 guld, 2 sølv og 1 bronze.
Figur 7: Simon gør klar til start under DM
Figur 8 Guldmedalje
Træning i Alperne I foråret 2014 blev situationen fra Sydafrika vendt på hovedet, nu var det Simon og de andre unge piloter fra Nationalholdet der trænede med Fransk assistance. Det samlede hold drog til Gap området, kend t fra Tour de France og besteg bjergene, ikke til fods, ikke på cykel, men i svævefly og på de bedste dage til mere end 5½ kilometers højde. Det blev til umådeligt flotte flyveture fra St Urban tæt ved middelhavskysten og helt op over Mont Blanc.
Figur 9: Nationalholdstræning i alperne
Kvalifikation og træning til VM i Australien I efteråret 2013 var Simon blevet en fast del af det Danske Juniorhold og selv om Svævethy har gode fly, så besluttede han sig til at købe halvpart i et fly. Han havde øjnet en chance for at kvalificere sig til det kommende Junior VM i svæveflyvning, solgte sin motorcykel og brugte pengene på flyet. Simon var desuden blevet annerkendt som Elitesportsudøver på Århus Universitet, med mulighed for at stække sin Ingeniøruddannelse. En helt igennem fantastisk ordning som gav mulighed for at sætte uddannelsen på halv kraft i et år, så der kunne blive tid til at satse på VM kvalifikation. 2014 bød på en rigtig flot sommer med fantastisk flyvevejr hvor Simon med det nye fly virkelig viste sit talent. Det blev til masser af flyvinger på mange timer og med tusindvis af kilometer over det flotte danske landskab, samt en enkelt afstikker til Sverige.
Under træningen og Danmarksmesterskaberne dannede Simon team med en af de andre talenter, Frederik Nøddelund fra Vejle. Ud fra devisen ”Det er lige meget hvem af os der bliver nummer 2, bare vi bliver nummer 1 og 2” hjalp de 2 unge piloter hinanden under sommerens konkurrencer og de endte i toppen stort set hver eneste dag. I det super fine vejr havde Simon en lille fordel, han havde jo lært at flyve rigtig hurtigt i Sydafrika og han lå gennem det meste af den 11 dage lange konkurrence til at vinde. På sidste dagen af DM var Simon dog lidt uheldig med en dårlig start, han kom 20-30 km bagud og måtte samlet ”nøjes” med sølvmedalje, men det var jo fuldstændig ligegyldigt, målet var nået, de to unge piloter var blevet nr. 1 og 2, de havde begge kvalificeret sig til VM. I tilgift var der sponsor biletter fra British Airways til at de begge kunne drage til Australien i november og december 2014 for at træne til VM i 2015. Efteråret blev brugt til planlægning, det lykkedes begge piloter at bytte sig til fly i Australien og midt i november gik turen til Sidney, først med en uges slappe af og opleve hos Frederiks familie og herefter i lånt bil med fly på krigen, til Narromine på kanten af ørkenen 600 km vest for Sidney. Her mødtes de med ca. 30 andre unge piloter, dels unge australske talenter, unge piloter fra andre lande der var udtaget til VM og ældre, meget erfarne, lokale piloter der havde rolle som trænere. Nu gjaldt det om, gennem trænings konkurrence, at øve sig i at udnytte lidt specielle Australske vejrforhold, lære at flyve hurtigt under disse forhold og lære området at kende. Det blev som forventet igen til mange, gode flyveture højt oppe over den Australske ørken. Ilt maskerne skulle ofte i brug på grund af højden. Vejret endte med at blive meget omskifteligt, sågar med kraftige regnbyger samt støvstorme så på den måde blev det også en god forberedelse til det kommende VM. Med en blanding af individuel og teamflyvning viste ”the Young Danes” at de skal også kunne gøre sig gældende i verdenseliten, ikke helt i top, men absolut godkendt. Simon endte endog med at få konkurrencens sikkerhedspris for sin professionelle håndtering af flyet ved en landing i en meget svær vejrsituation. I 2015 blev ingeniørstudiet sat på fuld kraft igen, men alligevel blev det til en ny sølvmedalje under DM, denne gang under meget dårligere forhold end i 2014 så talentet for at klare sig i både godt og dårligt vejr er til stede. Simon er igen rejst til Australien for at forberede sig til VM. Konkurrencen løber fra 1-12 december. Flyet blev sammen med 16 andre fly fra det meste af Europa sendt afsted i container fra Holland allerede i september og nåede frem med bare en halv times forsinkelse den 30. oktober. Simon udtaler: ” jeg kun kan give alle unge min bedste anbefaling til selv at begive sig ud på eventyret. Der er udfordringer for piloter på alle niveauer og jeg vil garantere at det er mindst lige sjovt for alle. Så hvad venter du på? Kom ud af fjerene, lær at flyve og oplev en safari fra luften som du ikke finder magen til i hele verden! Følg forberedelserne og konkurrencen i Australien på:
http://www.australian-soaring-corowa.com/ http://jwgc2015.com/ https://www.facebook.com/jwgc2015# https://www.facebook.com/danishglidingteam/
Figur 10 Landing i Narromine den 6 december 2014, under en meget svær vejrsituation med støvstorme i området
Figur 11; Guld og sølvmedaljer fra 2014 konkurrencerne samt Sponsorgevinst fra Britisk Airways, en tur til Australien. Maskotten Hugo, i sin tid vundet i en tombola pü Vildsundmarkedet ser til.
Figur 12 Containere med i alt 17 fly vel ankommet i Australien