Aldrig kun til pynt. Et søstermanifest by JP/Politikens Forlag

ANJA LEIGHTON (f. 2001) går i 2. g. på

17-ÅRIGE ANJA LEIGHTON stod

Det frie Gymnasium i København. Hun er født i USA og flyttede til Danmark som 9-årig sammen med sine forældre. Aldrig kun til pynt er Anjas første bog.

i efteråret 2018 modigt frem og fortalte om seksuelle krænkelser på gymnasier med puttemiddage og auditions hvor 3. g-drenge kræver, at 1. g-piger for eksempel fører en agurk ned i halsen eller giver lapdance til drengene.

METTE BENDER (f. 1962) er journalist og skriver om psykologi og samfund. Medforfatter til bøger som Smertefri (2018) og Fri for allergi (2018), forfatter til Mere end pap og bonus (2010) samt redaktør på bøger som Sluk (2017) af Imran Rashid og Brænd igennem (2016) af Lars Klingert.

Forsiden er inspireret af skulpturerne ”Angribende tyr” og "Frygtløs pige" fra Wall Street i New York. Statuen af pigen blev sat op i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts 2017 og blev hurtigt populær. Hun bliver af mange opfattet som et trodsigt symbol på kvinders rettigheder. Bagsidefoto: PETRA KLEIS

Puttemiddagene ser Anja Leighton som udtryk for en voldtægtsog drukkultur. En seksualisering – forstærket af kvindenedgørende pop og porno. En ’Se mig’-kultur med evig jagt på perfektion, likes og følgere. Antallet af piger med spiseforstyrrelser, stress og depression vokser, og i denne bog gør Anja op med det pres, unge kvinder lever under.

ANJA LEIGHTON �

METTE BENDER Jeg ved godt, at drenge har deres udfordringer som følge af den samme kønsstereotype kultur, men blandt deres største udfordringer er ikke, at de i hverdagen er under konstant risiko for at blive udsat for seksuelt grænseoverskridende adfærd og for eksempel at blive presset af piger til druk og sex.

Anja Leighton

et søstermanifest I samarbejde med Mette Bender

Med udgangspunkt i sit eget liv råber hun direkte til pigerne og beder dem tage kampen op! Piger må aldrig tro, at de er forkerte, for meget – eller at de skal holde deres kæft.

POLITIKENS FORLAG

”Så kan jeg jo høre, at du ikke går ind for ligestilling,” fortsatte min tidligere veninde. Og så tænkte jeg: ’Du ved slet, slet ikke, hvad ligestilling er.’ Og det er der rigtigt mange unge, der ikke gør.

ALDRIG KUN TIL PYNT – et søstermanifest

Anja Leighton

ALDRIG KUN

TIL PYNT – et søstermanifest I samarbejde med Mette Bender

POLITIKENS FORLAG

“In actual fact, the female function is to explore, discover, invent, solve problems, crack jokes, make music – all with love. In other words, create a magic world.” Valerie Solanas

INDH

HOLD Jeg er hende der Anja Hvorfor? Derfor! Den usynlige voldtægtskultur Skam dig Janteloven og pigerne Hvad hun ikke ved – har hun ondt af At være utilfreds og sige fra At elske sig selv og sine søstre Ting, jeg ville have sagt til 15-årige mig Tak

10 18 50 76 94 116 132 152 168 182

DU er aldrig bare til pynt. DU er så meget mere end et kønt ansigt og en lukket mund.

VI piger er programmeret til at tro, at vores værd hænger sammen med vores udseende og vores evne til at bøje af, tie stille og aldrig, aldrig være for meget.

MEN du er så meget mere værd, end du nogensinde har fået at vide.

DU skal ikke finde dig i noget. DU skal ikke bare acceptere den kultur, du lever i. DU skal ikke bare sige, at du bliver stærk af al den modstand, du møder.

VI skaber selv vores verden. VI skaber sammen vores fremtid. JEG ønsker, at unge piger vil sige: Hey søster, skal vi ikke være der for hinanden? Skal vi ikke hjælpe hinanden med at turde være os?

Anja Leighton Oktober 2018 9

JEG ER HENDE 10

DER ANJA 11

DET ER MIG, der er hende der feministen. Hende, der ikke ejer skam i livet og kæfter op om voldtægtskultur, selvom hun kun er 17 år. Det er mig, der tror, at jeg er nogen, og at jeg har lov til at sige, hvad jeg mener. Jeg har fået mulighed for at uddybe mine holdninger i denne bog. Jeg håber, at alle de piger, der ligesom jeg fornemmer, at der er noget galt med de krav, vi er underlagt, vil læse videre. Jeg håber også, at de piger, der tænker, at alt er fint – og at det jo bare er for sjov – vil læse, ligesom jeg ønsker, at drenge vil være åbne over for at høre på mig. Jeg håber, at I alle vil være med til at se nærmere på det pres, der hviler på os som unge mennesker, særligt på piger. Da jeg var 15 og netop begyndt i 1. g på Rungsted Gymnasium, var jeg med en veninde til audition og derefter puttemiddag hos 3. g-drengene fra skolen. Ved de lejligheder – men også før og efter – mærkede jeg den kønsdiskriminerende, ydmygende og uempatiske kultur, som optagelsesritualerne udspringer af. Jeg vil gå så langt som at kalde det kvindehad. Sådan oplevede jeg det. 13

Jeg gik med til det hele og sagde ikke fra. Tværtimod åd jeg det råt og gik ind på alle de præmisser, jeg mødte, selvom knuden i maven larmede. Med tiden begyndte min veninde og jeg at tale om det. Vi fortalte hinanden, hvordan vi havde det. Hvor bange og ydmygede vi følte os. Det hjalp. Vi blev stadig mere bevidste om, hvad der foregik. Da en anden pige i august 2018 modigt sagde i BT, at hendes klasse havde valgt at tage afstand fra arrangementet på hendes eget gymnasium, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Medierne bestemmer, hvilke emner og problemstillinger der bliver belyst for offentligheden, og hvilke der forbliver uforløste. Jeg skrev til BT om mine oplevelser, og derefter gik det stærkt. Jeg blev inviteret med i forskellige tv- og radioprogrammer, og min historie blev hørt. Mange kendte mig nu som pigen, der stod frem og kastede lys på de sexistiske og diskriminerende ’traditioner’, som indvielsesritualer for nye gymnasieelever flere steder er eskaleret til. 14

Det var en voldsom tur for mig, men jeg tog skridtet og er taknemmelig for, hvad alt dette har lært mig. Med denne bog ønsker jeg at uddybe og underbygge min oplevelse af, hvordan det er at være ung kvinde i dag. Jeg vil gerne dele mine tanker om, hvordan janteloven rammer os piger ekstra hårdt, og hvordan vi som piger er med til at shame hinanden. Jeg tegner et billede af den kultur, der omgiver os unge og – som jeg ser det – fortæller os piger, at vi er mindre værd. Jeg håber, at du – selvom du måske bliver provokeret – vil trække vejret en ekstra gang og lytte. Måske, bare måske, er der hoved og hale i det, hun siger, hende der Anja. Som piger har vi en fælles sag. Jeg håber, I vil mærke efter i maven og brystet og tjekke for de knuder, som krænkelse og skam kan sætte i os. Og at bogens fokus på unge kvinders udfordringer, kan hjælpe yngre læsere til at være bedre forberedt på ungdomslivet, end jeg var. Vi har også en fælles sag med alle de drenge, der ikke har lyst til at være drenge på den måde, som det kræves af dem. 15

Jo mere vi tĂ¸r se pĂĽ virkeligheden, jo mere magt har vi til selv at bestemme, hvem vi vil vĂŚre, og hvordan vi vil behandle hinanden.

HVORF DE 18

FOR? ERFOR! Jeg stod midt i en hestesko af 3. g-drenge. Jeg blev set pĂĽ som underholdning og eksisterede kun for at please, men det vidste jeg ikke. Tanken strejfede mig ikke, jeg ville bare godkendes og vĂŚre med. 19

ALLE HAVDE GÅET og summet over, hvornår listen mon kom. Hvem var blevet nomineret til audition forud for årets puttemiddag. Jeg var næsten lige startet i 1. g i 2016 på Rungsted Gymnasium, og i en time fandt vi ud af, at nu var sedlen sat op. I frikvarteret løb vi alle sammen ud og kiggede, og jeg og min veninde var på! Jeg blev ellevild. Anna og jeg hoppede og dansede: ”Nu begynder det, fandeme, yes, vi kom med.” ”High five, nu skal vi bare have det pissefedt, os to.” At stå på listen betød, at vi var udvalgt og på vej ind i eliten. Vi var blevet bedømt som nogle af de pæneste 1. g-piger. Udseendet er afgørende for, om man kommer på listen og til audition hos 3. g-drengene i håbet om at komme med til deres puttemiddag. Vores eneste værdi var altså i første omgang, hvordan vi så ud, men så langt tænkte vi ikke dengang. Vi vidste heller ikke, at vi senere skulle bevise vores værd på andre måder. Jeg spekulerede ikke et sekund på alle de piger, der ikke kom med, men jeg ved, at var det mig, ville jeg 21

have følt, at det var slut. Hvis jeg havde gået og håbet lidt og ikke rigtigt sagt det højt og så kigget på listen og ikke fundet mit navn, så havde jeg følt, at jeg var mindre værd, og gymnasiet ville have været en fiasko for mig. For det her var det, det drejede sig om. Dette var optagelsesproceduren til de bedste cirkler på gymnasiet. Jeg var kun 15 år og ville bare gerne være med. Nu to år efter tænker jeg, at vi i gruppen af piger i 1. g blev sat op imod hinanden fra day one. Der var en ubestemmelig og uudsagt snert af foragt i luften i forhold til alle dem, der ikke var kommet med. Samme aften tikkede en gruppebesked ind på Messenger: I er hermed inviteret til audition, mød op klokken 16 på Volden, og husk, det er tys-tys. Volden er lige ved siden af skolen, og vi måtte ikke blive set af lærerne eller rektoren på Rungsted Gymnasium, for så ville vi få rigtig meget ballade. Det her måtte slet ikke foregå på skolens område.

THE AUDITION En eftermiddag ugen efter mødte vi så op efter skole. Vi var 20-30 piger, og de fleste havde drukket sig rigtig fulde i forvejen og taget lækkert tøj på. Min veninde Anna og jeg havde været hurtigt hjemme og fået fat i en flaske vodka. Den drak vi sammen, og så tog vi hen på skolen igen. Jeg havde sorte, stramme, shiny jeans på og sådan en sort halterneck-trøje. Jeg havde givet den gas med makeup, og på det tidspunkt havde jeg langt, lyst hår. Anna havde også sorte, stramme jeans på og en lidt gennemsigtig skjorte. Alle vi 1. g-piger var som sagt rimelig fulde. Vi stod ude foran Volden på et græsareal – totalt forventningsfulde – og kiggede på hinanden og snakkede: ”Nej, hvad tror du, at vi skal? Hvornår kommer de? Hvad tror du, at de beder os om at gøre?” Jeg kunne høre dem derinde bag Volden, der var høj musik, de havde en soundbox med. Vi havde set videoer fra andre auditions og puttemiddage. På 23

YouTube ligger der vildt mange, så vi vidste lidt om, hvad der ville ske. Min venindes storebror havde sagt: ”I skal fucking glæde jer til at starte i gym. I kommer helt sikkert med til drengemiddag, og hvis I gør, er det fucking nice.” Jeg tror, at det var ham, der først gav os den tanke, at det gjaldt om at komme med. Det handlede om at være udvalgt af de drenge, som vi syntes, var de seje. Nu var cirka 25 piger valgt ud blandt omkring 150 piger i 1. g. Drengene kom ud og kaldte os ind to ad gangen. ”Dig og dig ... Kom med os.” Der var vist også nogle, der kom ind alene, men heldigvis ikke mig. Min veninde og jeg var nogle af de sidste, så vi ventede længe. Jeg havde drukket alt for meget og var helt oppe at køre. Det er altid min forsvarsmekanisme, hvis noget skræmmer mig eller gør mig utilpas. Så smiler jeg stort, taler endnu højere og giver den maks. gas. Måske var jeg bange for ikke at turde, så jeg hoppede rundt mellem pigerne og snakkede med min veninde Anna og spurgte pigerne: ”Arhh, er I klar?!” 24

ANJA LEIGHTON (f. 2001) går i 2. g. på

17-ÅRIGE ANJA LEIGHTON stod

Det frie Gymnasium i København. Hun er født i USA og flyttede til Danmark som 9-årig sammen med sine forældre. Aldrig kun til pynt er Anjas første bog.

ANJA LEIGHTON �

Anja Leighton

et søstermanifest I samarbejde med Mette Bender

Med udgangspunkt i sit eget liv råber hun direkte til pigerne og beder dem tage kampen op! Piger må aldrig tro, at de er forkerte, for meget – eller at de skal holde deres kæft.

POLITIKENS FORLAG