Benedikte. En kongelig prinsesse

Page 1

15 mm

163 mm

10

31,3 mm

10

163 mm

15 mm 15 mm

15 mm

ANNE S OFIE KRAGH ANNE SOFIE K R AG H

BENEDIKTE E N KO N G E L I G P R I N S E S S E

251 mm

251 mm

”D

en mest kongelige af mine døtre” kaldte Dronning Ingrid sin mellemste datter, Prinsesse Benedikte. Storesøster Dronning Margrethe er enig og tilføjer: ”Hendes hår sidder altid. Det tør ikke andet.” I 75 nedslagspunkter tegner Anne Sofie Kragh et portræt af den kongelige prinsesse. Her bidrager Prinsesse Benediktes to søstre, Dronning Margrethe og Dronning Anne-Marie, hendes tre børn samt nære venner, tidligere ansatte og repræsentanter for de mange protektioner til fortællingen om et liv, hvor pligten er gået forud for alt. Prinsesse Benedikte fortæller selv om opvæksten som den meget generte prinsesse, om livet med den bramfri Prins Richard i Berleburg, om monarkiets rolle og dets udfordringer, om sine protektioner og om forholdet til sin mobiltelefon. Prinsessen kommenterer desuden private og officielle billeder fotograferet gennem 75 år.

EN KONGELIG PRINSESSE

9 788740 051520

POLITIKENS FORLAG WWW.POLITIKENSFORLAG.DK

15 mm

15 mm 15 mm

163 mm

10

31,3 mm

10

163 mm

15 mm


2

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 2

08/03/2019 11.44


BENEDIKTE E N KO N G E L I G P R I N S E S S E

ANNE S OFIE K R AGH

P O L I T I KE NS FO R L AG 3

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 3

08/03/2019 11.44


4

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 4

08/03/2019 11.44


INDHOLD

1.

AURA

2.

SALUT TEN

10

3.

PRINSESSE BENEDIKTE OM PLIGTEN

12

4.

FAMILIEFOTO

18

5.

VELKOMST

20

6.

ÅRETS VARMESTE DAG

24

7.

VIL MORFAR DET?

27

8.

KALD DET BARE DOVEN

28

9.

ÆGGESNAP S

31

10.

SKÆBNEN

32

11.

NATKLUBBEN

34

1 2.

NUMMER TO

36

13.

DRONNING ANNE-MARIE

38

14.

CYKLEN

42

15.

BØH

45

16.

SPEJLBILLEDE

46

17.

TREND

49

18.

KONGELIG ETIKET TE

53

19.

PRINSESSE BENEDIKTE OM JETSET TET

56

20.

LIGE BØRN

58

21.

KOSTSKOLE

60

22.

KONFIRMATION

62

23.

AUDIENS HOS PAVEN

64

24.

HUSHOLDNINGSSKOLE

67

25.

UNGDOM

69

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 5

9

08/03/2019 11.44


26. PRINS 27.

GUSTAV

PRINSESSE ALEXANDRA

28. PRINSESSE 29.

NATHALIE

PRINSESSE BENEDIKTE OM BØRNEOPDRAGELSE PRINSESSEN SOM CHAUFFØR

102

AMERIKANSK PRESSE

108

KELLY

DET HVIDE HUS

36. BLUFÆRDIGHED 37.

88

104

34. GRACE 35.

83

MARGARET

32. PRINCESS 33.

79

90

30. FAMILIEN 31.

72

PRINS RICHARD

38. PRINSESSE

BENEDIKTE OM PRINS RICHARD

111 112 114 116 120

KINDDANS

123

40. ILDDÅBEN

124

39.

41.

FORLOVELSER

127

42. BRYLLUP

128

43. DEN

133

44. HR.

RØDE KJOLE

OG FRU RASMUSSEN

134

45.

MED TRÆSKO PÅ

138

46.

SVIGERMOR

141

47.

JAGT

143

48.

BERLEBURG

144

49.

PRINSEN OG PRINSESSEN

149

50.

STEMMELEJET

155

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 6

08/03/2019 11.44


51.

EN ARBEJDSDAG

156

52.

PROTEKTIONERNE

160

53.

PRINSESSE BENEDIKTE OM PROTEKTIONERNE

162

54.

PÅ ARBEJDE

164

55.

TALER

170

56.

OL 1972

172

57.

OMRINGET

176

58.

SØRGETØJ

177

59.

DIXIE

178

60. PRINSESSE

BENEDIKTE OM SPEJDERBEVÆGELSEN

180

61.

NEJ TIL ET KYS

183

62.

KARAKTERTRÆK

188

63.

FACADEN

192

64. DRONNING

MARGRETHE

194

UDKLÆDT

200

66. DIRIGENTEN

204

CIGARET TER

207

65.

67.

68. KONGEFAMILIEN

208

69.

TRE SØSTRE

2 19

70.

PRINSESSE BENEDIKTE OM DANMARK

230

71.

EN iPHONE 4

232

72.

PRINSESSE BENEDIKTE OM MONARKIET

235

73.

ROLLEMODEL

238

74.

P ORTRÆT TER

240

75.

AT TALE OM SIG SELV

245

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 7

08/03/2019 11.44


8

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 8

08/03/2019 11.44


1.

AURA

H

_

vis man kun måtte fremhæve én ting ved Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, skulle det være hendes aura. Den kan være svær at beskrive, men alle, der har mødt hen-

de, ved, hvordan den føles.

Nogle kalder det en meget kongelig udstråling, andre en stærk karisma,

men det dækker over det samme. Når Prinsesse Benedikte træder ind i et rum, er det, som om hun har hele institutionen, hele monarkiets mere end tusindårige historie, med sig ind over dørtrinnet. De urutinerede kan blive overvældede, nærmest slået bagover, første gang de skal hilse på Prinsessen, andre bliver bare imponerede. Men selv folk, der er kommet på Amalienborg hele deres liv, er bevidste om auraen. Det gjaldt også Dronning Ingrid. ”Den mest kongelige af mine døtre,” sagde hun om sin mellemste datter. Den kongelige udstråling tager altid til i styrke, når Prinsesse Benedikte opholder sig på Amalienborg, og er mere afdæmpet, når hun er hjemme i Berleburg. Den er et nyttigt redskab, når Prinsessen skal graduere afstanden til andre. Hvis hun føler, at folk er kommet lidt for tæt på hende, mærker de det hurtigt. Men hvis situationen er til det, skruer hun op for varmen, så folk føler sig trygge og velkomne. Prinsesse Benedikte findes i flere forskellige versioner. Men man glemmer aldrig, at hun er kongelig.

9

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 9

08/03/2019 11.44


2.

SALU T TEN

B

_

UM! BUM! BUM! Skuddene bragede ud over København, som det var kutyme, når der blev født en prins eller prinsesse. Men salutten kom for sent. Og fra en uventet kant. Danmark var besat af tyskerne, da Prinsesse Benedikte kom

til verden. Hæren og flåden var opløst, den sædvanlige salut fra Batteriet Sixtus var derfor udelukket, men modstandsgruppen Holger Danske havde planlagt deres helt egen salut. 27 trotylbomber, der hver vejede et par kilo, blev produceret i en lejlighed på Amager. Pulveret, der mindede om sukker, blev pakket ned i papæsker, der blev forseglet med klisterpapir. Trotyl smager afskyeligt bittert, kunne aktørerne konstatere, når de skulle slikke på klisterpapiret for at få det til at klæbe. Det var et møjsommeligt arbejde, og trotylen var spredt ud over hele lejligheden. I flere dage efter knasede det under fødderne. Så snart der var nyt fra hoffet, skulle bomberne smugles ind i Ørstedsparken i det indre København. Lunterne var i forskellige længder, så de ville blive affyret med det rette interval. Fra midten af april sad gruppen klar med de 27 bomber, et kort over bombernes placering i parken og et internt alarmsystem, der skulle sætte aktionen i gang, så snart Kronprinsessen havde født. ”Der er vel næppe nogen fødsel i Danmark, der er blevet afventet med så stor personlig interesse af så mange ikke-fædre som denne,” skrev Bob Ramsing og Gunnar Dyrberg i deres bog De illegale. Først 29. april sent om aftenen kom erklæringen fra hoffet: Hendes Kongelige Højhed, Kronprinsesse Ingrid nedkom Klokken 22,15 med en velskabt Datter. Mor og Barn befinder sig godt. Frederik VIII’s Palæ Amalienborg 29. April 1944.

10

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 10

08/03/2019 11.44


På det tidspunkt var alarmsystemet delvist gået ned. Opmærksomheden og agtpågivenheden var dalet, som dagene gik. Da gruppen endelig blev klar, konstaterede den, at det vrimlede med tyskere foran Ørstedsparken. Tre tyske køretøjer holdt parkeret ved Jarmers Plads få meter fra indgangen, og aktionen måtte udsættes et døgn. I løbet af den lange ventetid var seks af bomberne forsvundet. Fem af dem forsvandt, da en af grupperne formentlig blev arresteret. Den sjette blev konfiskeret af en provst. Det var et rent tilfælde, at gruppen endte med 21 bomber, hvilket er det korrekte antal skud ved kongelige fødsler, og ikke de 27, som gruppen troede. 30. april 1944, klokken 23, lige efter at rådhusklokkerne havde ringet, lød der 21 brag fra Ørstedsparken, og rundtomkring på murene blev der klistret plakater op: ”Kongesalutten har lydt trods underkuelse og gangstervælde.” Prinsesse Benedikte havde fået sin salut. Lidt forsinket, til gengæld kunne den høres over hele København, og glasskårene fra knuste ruder regnede ned over byen. Ved en pølsevogn uden for parken sad to ældre damer på jorden. Faldet omkuld af lutter forskrækkelse. En prinsesse var født. Hun fik navnet Prinsesse Benedikte Astrid Ingeborg Ingrid.

11

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 11

08/03/2019 11.44


3. PRINSESSE BENEDIKTE OM

PLIGTEN

V

_ ores forældre var meget bevidste om, at vi skulle have så normal en barndom som muligt. På et eller andet tidspunkt er det vel gået op for mig, at vi trods alt ikke var som vores klassekammerater, men jeg erindrer ikke noget bestemt tidspunkt

eller en konkret episode. Vi var selvfølgelig med ude på balkonen og vinke på min fars fødselsdag, og der var vi jo anderledes, men det var ikke sådan, at der kom bemærkninger om det næste dag i skolen. Det blev slet ikke nævnt, og derfor blev det heller ikke til en stor sag. Jeg kan dog huske, at der blev kigget på os, når vi var med ude at sejle med Dannebrog. ”Åh, der er de tre søde prinsesser.” Det kunne jeg faktisk ikke lide. Det lød så sukkersødt, og sådan ønskede vi ikke at være. Som barn vil man ikke være anderledes end de andre, og det ville vi heller ikke. Jeg tror, mine forældre var meget enige om opdragelsen, de diskuterede den i hvert fald aldrig foran os. Også der var de meget kloge. Mine forældre indså, at der skulle være mere åbenhed, end der havde været tidligere. Vi skulle værne om familien, men samtidig også give udtryk for, at vi var en familie med forældre og børn som alle andre. Den balance mestrede de på forbilledlig vis. De var meget opmærksomme på, at der ikke skulle gøres forskel på os tre søstre. Jeg kan specielt huske det i forbindelse med, at loven blev ændret i 1953 og Dronning Margrethe blev tronfølger. Vi skulle fotograferes i haven ved Fredensborg, og der var masser af fotografer. Vi havde fået nye kjoler, og solen skinnede. Også den dag havde vi ens kjoler på, og det var selvfølgelig helt bevidst. Vi skulle stadig være en søskendeflok på tre, og alt måtte ikke pludselig dreje sig om hende. Det tror jeg ikke, man havde set i generationen før, der var der mere ensidig fokus på tronfølgeren. Jeg var godt klar over, at der var sket et eller andet, men præcis hvad det

12

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 12

08/03/2019 11.44


indebar, var jeg ikke bevidst om på det tidspunkt. Mine forældre gjorde, hvad de kunne for at nedtone det og beskytte min storesøster. Hun var et meget følsomt barn, og tanken om, at der skulle ske noget, når min far ikke levede længere, var forfærdelig for hende. Hun var måske også den af os tre, der var tættest knyttet til far. Han var et meget varmt og kærligt menneske og ikke tilbageholdende med at give os og min mor kys og kram. Det tror jeg ikke, han havde set sin egen far gøre på den måde. Min farfar var meget privat og vældig streng. Der var meget officer over ham. Han havde fået sin militære uddannelse i hæren, mens min far og hans bror, Arveprins Knud, begge valgte at gå til marinen, der havde en lidt blødere tilgang til tingene. Det var en reaktion på min farfars disciplinære facon. Min far forgudede til gengæld sin mor, hun var blødere og mere altfavnende, og de stod hinanden meget nær. Min mor var lidt køligere end min far, selvom hun ikke på nogen måde var et køligt menneske. Danskere er i forhold til svenskere meget åbne og spontane, og den atmosfære fornemmede hun og tog til sig, selvom den var meget ulig den, hun kendte fra Sverige. Min mor har altid sagt, at det var i Danmark, hun lærte at smile, og var der noget, min far kunne, så var det at le, også af ting, man ikke havde drømt om, var morsomme. Hvis min far syntes, at situationen var til en latter, og gerne en høj latter for hans vedkommende, så lo han. Han fik min mor til at være meget mere åben og udadvendt. Til gengæld lærte hun ham at holde lidt på formerne. Somme tider skal de meget jordnære have en modpol, og min mor var en fantastisk modpol til min far. Han var en meget stor drillepind. Når vi indimellem fik ham til at underskrive vores karakterbøger, kunne han godt lide at lave sådan en glad mund i sin underskrift. Min mor sagde altid: ”Sådan kan du ikke gøre.” Men vi elskede det: ”Jo, far, gør det nu, gør det nu.” Når de var ude til noget officielt, kunne han finde på at lade, som om han ville underskrive med den glade mund for at se, hvordan min mor reagerede. Det er altid blevet sagt om min far, at han var en folkelig konge. Det er også rigtigt. Han kunne tale med alle, og jeg kan se meget af ham i Kronprinsen. Der er heller ingen tvivl om, at min far havde en kortere distance til folk, end min mor havde, men han brød sig ikke om, hvis folk blev for

13

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 13

08/03/2019 11.44


familiære. Hans grænse var lidt mere udvisket end min mors, og den afhang af situationen. Hvis han syntes, situationen var til det, kunne han godt være mere afslappet. Men han kunne også markere meget tydeligt, hvis han syntes, folk kom for tæt på. Jeg tror, at vi på flere måder fik en strengere opdragelse end vores jævnaldrende. Der var vel lidt mere konsekvens. Skolen skulle naturligvis passes, og min mor var striks med hensyn til sengetiderne. Der blev ikke givet ved dørene. Der var nogle faste rammer, der skulle respekteres, og det lå særligt min mor på sinde, at vi ikke måtte blive forvænte. Vores liv måtte ikke blive ekstravagant. Der var også den afgørende forskel på os og vores jævnaldrende, at vi ikke måtte gå ud alene. Som børn havde vi altid en barnepige med, når vi skulle nogen steder. Da vi blev ældre, var der chauffører, der kørte os rundt. Det var ikke sådan, at vi kunne gå ud ad porten og hen ad gaden alene. Det gjorde vi aldrig. Aldrig nogensinde. Jeg har ikke haft nogen vilde forestillinger om, hvad jeg gerne ville være, når jeg blev stor. Man håbede jo, at man en skønne dag fandt en mand, man ville være glad for. Det lyder måske højst mærkværdigt at sige i dag, men det var det ikke dengang. Og så blev vi opdraget til, at vi skulle gøre noget for vores land, for familien og institutionen. Der var mange af den slags ting, der ikke blev sat ord på. Det lå bare i luften, at vi skulle hjælpe vores forældre. Der var dog én sætning, der gik igen gennem hele vores barndom: ”Pligten frem for alt.” Det var min morfar, Kong Gustaf af Sveriges, valgsprog, og det har vi hørt mange gange. Hvis min storesøster og jeg taler om et eller andet, kan vi slutte med: ”Pligten frem for alt.” Den sidder lige på tungen. Uden at det skal være en frygtelig byrde, for det må det ikke være. Vores forældre havde også en fantastisk evne til at forstå, at ansvaret og pligten skulle være en positiv oplevelse for os. Mange af de officielle arrangementer fandt sted, når vi var på tur med Dannebrog om sommeren. Hvis vi sad og legede og måske hellere ville blive ombord frem for at møde op et sted og se pæne ud og opføre os pænt, gav vores far os en opgave. I al diskretion skulle vi se efter, om der var et

14

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 14

08/03/2019 11.44


eller andet ved arrangementet, der ikke gik som planlagt. Sådan nogle små ting, som hvis den, der skulle holde en tale, ikke kunne finde sit manuskript. Min far var et meget præcist menneske, som så en masse detaljer. Hvis noget manglede på en uniform, så han det med det samme. Når arrangementet var slut, spurgte han, hvad vi havde set. Jeg fangede den slags detaljer med det samme, men jeg er ikke sikker på, at mine to søstre gjorde. Vi lærte at holde opmærksomheden, selvom det alt sammen måske ikke var lige morsomt. Fra jeg blev konfirmeret, kom jeg med visse steder, og efter jeg blev 18, kom jeg med til næsten alle officielle arrangementer. Det var en fin måde at blive sluset ind på. Man går i skole og lærer af sine forældre, og de var fantastiske forbilleder for os. Min mor sagde: ”Alting er ikke lige morsomt, men prøv nu at sætte et smil op og vær lidt interesseret i det, du ser, så bliver det også meget morsommere.” Det har hun så evigt ret i. Jeg tror, vi alle tre er dybt taknemmelige for, at det lykkedes vores forældre hundrede procent at få disse pligter og det ansvar, der følger med, til ikke at være en forfærdelig byrde, men noget glædeligt og et kæmpe privilegium. Det lyder måske lidt mærkeligt, men i dag er pligten en hobby for mig.

15

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 15

08/03/2019 11.44


16

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 16

08/03/2019 11.44


Erik Petersen/Ritzau/Scanpix

17

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 17

Grundlovsdag 1953 – dagen for ændring af tronfølgeloven. Det er Prinsesse Benedikte i midten.

08/03/2019 11.44


4.

FAMILIEFOTO

”D

_

er står jeg i midten, kalveknæet som jeg ved ikke hvad, mellem farmor og farfar. Jeg kan ikke huske meget om min farfar, Christian 10., for jeg var kun tre år, da han døde. Men det blev jo fortalt om ham, at han var lidt

streng. Min farmor, Dronning Alexandrine, som min far var meget knyttet til, døde i 1952. Der har jeg været otte år, så hende kan jeg huske bedre. Om sommeren det år hun døde, var mine forældre i Grønland, min mor var med en uge, min far var væk i længere tid, og derfor kom vi tre piger op til farmor på Marselisborg. Hun var jo så genert, og min mor var bekymret for, om jeg havde arvet hendes generthed. Min farmor voksede vist aldrig

Vittus Nielsen/Ritzau/Scanpix

fra sin, er jeg blevet fortalt.”

18

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 18

08/03/2019 11.44


Julefest pĂĽ Fredensborg Slot 1946.

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 19

08/03/2019 11.44


5.

VELKOMST

”D

_

et er min hånd, der tager fat i Dronning Anne-Marie. Vi er nede for at tage imod vores far, og han ved ikke, vi er der, så vi er meget spændte. Det var vældig stort. Han havde været i Grønland. Jeg tror kun, han var væk i én

måned, men det virkede, som om han havde været væk i uendeligt mange

Allan Moe/Ritzau/Scanpix

måneder.”

20

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 20

08/03/2019 11.44


2019007_BENEDIKTE_Content.indd 21

08/03/2019 11.44


22

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 22

08/03/2019 11.44


Dronning Ingrids fotosamling

Langeliniekajen august 1952.

2019007_BENEDIKTE_Content.indd 23

08/03/2019 11.44


15 mm

163 mm

10

31,3 mm

10

163 mm

15 mm 15 mm

15 mm

ANNE S OFIE KRAGH ANNE SOFIE K R AG H

BENEDIKTE E N KO N G E L I G P R I N S E S S E

251 mm

251 mm

”D

en mest kongelige af mine døtre” kaldte Dronning Ingrid sin mellemste datter, Prinsesse Benedikte. Storesøster Dronning Margrethe er enig og tilføjer: ”Hendes hår sidder altid. Det tør ikke andet.” I 75 nedslagspunkter tegner Anne Sofie Kragh et portræt af den kongelige prinsesse. Her bidrager Prinsesse Benediktes to søstre, Dronning Margrethe og Dronning Anne-Marie, hendes tre børn samt nære venner, tidligere ansatte og repræsentanter for de mange protektioner til fortællingen om et liv, hvor pligten er gået forud for alt. Prinsesse Benedikte fortæller selv om opvæksten som den meget generte prinsesse, om livet med den bramfri Prins Richard i Berleburg, om monarkiets rolle og dets udfordringer, om sine protektioner og om forholdet til sin mobiltelefon. Prinsessen kommenterer desuden private og officielle billeder fotograferet gennem 75 år.

EN KONGELIG PRINSESSE

9 788740 051520

POLITIKENS FORLAG WWW.POLITIKENSFORLAG.DK

15 mm

15 mm 15 mm

163 mm

10

31,3 mm

10

163 mm

15 mm


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.