Min erfaring er, at hvis jeg ikke bevæger mig, udfordrer mig selv, forlader min tryghed, gør ting jeg ikke har gjort før, så udvikler jeg mig ikke. Livet bliver statisk og livløst. Der skal bevægelse til. Handling giver forvandling.
Susse Wold
Bevægelse
bevægelse
Susse Wold, efteråret 2018.
Susse Wold
For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran ”Ordbutikken”. Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kroner. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske. Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været alt afgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse. En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder. Livet har givet mig mange fristende stikord og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden. Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer som har betydet noget for mig. Som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig, Udfordret mig. Været så grænseoverskridende at det har givet mig mod til at tage 10 år til.
ISBN: 978-87-400-2979-6
PO L IT IKEN S F O R L AG POL IT IKENS F ORL AG
POL_SUSSE_Bevaegelse_Dustjacket_174x251_R36_F100_B.indd All Pages
24/09/2018 15.40
BevĂŚgelse
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 1
08/10/2018 13.37
Susse Wold
Bevægelse
POLITIKENS FORLAG
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 3
08/10/2018 13.37
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 6
08/10/2018 13.37
Indhold
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 7
Bevægelse
13
Min enøjede helt
19
Ekko
27
Giv mig sindsro
39
Grace Jones, Pippi Langstrømpe og prins Henrik
53
Tidevandet
67
Tante Grøn, Tante Brun og Tante Lilla
83
Den Flyvende Kuffert
93
Vendepunktet
119
Shamanen og Madame Pele
131
Come forward
139
Mit knuste hjerte
151
Buddhamanden
161
Kejserens tårer
169
Døden findes ikke
191
Bedstemor med slaw i
199
Er det i dag, jeg skal dø?
215
Ud på kanten
223
Men størst af alt …
233
Regnbuen
245
Don’t leave the car!
253
Hokuspokus – mig selv i fokus
277
Tak
295
08/10/2018 13.37
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 8
08/10/2018 13.37
Nothing happens until something moves Albert Einstein
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 9
08/10/2018 13.37
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 10
08/10/2018 13.37
Bevægelse er en samling af øjeblikke, hvor jeg har indset noget væsentligt om mig selv og mit liv. Bogen er en fortælling om, hvad jeg har lært af de mennesker, jeg har mødt, og de ting, jeg har oplevet. I titlen ligger både den indre mening af ordet, hvor jeg bliver følelsesmæssigt berørt af de ting jeg møder, og den fysiske mening, hvor jeg bevæger mig ud i verden og oplever ting, som lærer mig noget om min egen mulighed for konstant forandring. Alvorlige og svære ting blander sig med oplevelser med humor og latter. Om jeg er i en sweat lodge på Hawaii, eller om jeg er til et AA-møde, om jeg mødes med min gamle 95-årige lærer i Svejbæk eller om jeg optræder med H.C. Andersen for kronprinsen af Japan, om jeg ligger på hjerteafdelingen på Riget, eller om jeg sidder fast i et mudderhul i Kenya omgivet af løver – alle oplevelserne har lært mig at se gaven i selv de mest umulige situationer. Jeg skal ikke gøre mig klog på, hvad der virker for andre. Men jeg kan med stor sikkerhed sige, at min egen nysgerrighed og fremdrift har givet mig langt flere oplevelser, end min angst og min skepsis ville have gjort. Jeg er blevet livsforelsket med årene. Susse Wold
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 11
08/10/2018 13.37
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 12
08/10/2018 13.37
1 Bevægelse Månen lyser lige ind i ansigtet på mig, da jeg vågner. Jeg sætter fødderne ud på gulvet og er et øjeblik ikke helt klar over, hvor jeg er. Men så mærker jeg varmen, som stadig sidder i bambusgulvet, og da jeg går ud på terrassen og ser ud over havet, falder alle ting på plads. Jeg er på Hawaii, hvor jeg lige er ankommet. Det vil sige: hvor jeg er landet, ankommet er jeg ikke rigtig. Det er, som om min sjæl stadig er på vej, og jeg forstår den gamle indianer, som for første gang var ude at flyve. Da han ankom til sit bestemmelsessted, satte han sig på en bænk uden for lufthavnen. Der sad han i tre dage. Han havde bevæget sig op i luften i en sølvfugl, som nu var landet og havde sat ham af. Men det var gået så hurtigt, at han ikke havde nået at få sin sjæl med. Derfor sad han der og ventede på, at den skulle ankomme. Tre dage har jeg nu ikke i sinde at vente, så mens lyset langsomt kommer frem, tager jeg shorts og en T-shirt på, tager løbeskoene i hånden og lister ud ad døren. Det er stadig halvmørkt, da jeg starter min tur rundt om Diamond Head-vulkanen. Luften er kølig og klar, og for hvert trin jeg tager, ændrer himlen farve. Lyset kommer langsomt frem gennem de rosa skyer. For ti år siden gik jeg den samme tur her sammen med min søn, Christian. Han boede hos os en lille måneds tid, mens han sad og arbejdede. Selv sad jeg og skrev på min bog Fremkaldt. Min tro på, om jeg kunne fuldføre den, var ret blafrende. Når jeg var mest tvivlende, gik jeg nede i strandkanten og ledte efter sten med hul i. Fandt jeg nogle, tog jeg dem op og gemte dem. På Hawaii betyder en sten med hul i lykke og håb. Man kan se lyset igennem den, og jeg bestemte 13
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 13
08/10/2018 13.37
Når jeg begiver mig ud på min daglige morgenvandring for at se solen stå op, ser Diamond Head-vulkanen sådan ud.
Da jeg skrev Fremkaldt, var Christian på besøg. Her læser jeg for ham det kapitel, jeg skrev om hans far. 14
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 14
08/10/2018 13.37
mig for, at hvis den bog nogensinde blev en realitet, ville jeg forære alle, som havde været med i bogprocessen, en sådan sten. For et menneske, som hele sit liv har befundet sig i nuets teater, hvor tæppet går ned efter sidste opførelse, og hvor ord, tanker og følelser forsvinder ud i den blå luft – eller ind i erindringen hos nogle få – er det en stor udfordring selv at frembringe ord. Jeg har altid beundret folk, der ved noget om det, de foretager sig. Selv var jeg nu i gang med noget, jeg i virkeligheden ikke vidste noget om, og det var ret skræmmende. Jeg havde helt mistet troen og min energi, og mit humør var på nulpunktet den januardag, da Christian og jeg gik turen rundt om vulkanen. Mange havde advaret mig imod selv at skrive, og jeg husker, at jeg sagde til Christian, at jeg nok alligevel skulle have haft en professionel skribent, som kunne have guidet mig. Da vi var halvt rundt om vulkanen, standsede vi oppe på en bakke med udsigt ud over det endeløse blå Stillehav. Her er rejst et mindesmærke for flyveren Amelia Earhart. En ret enkel sten med en firkantet plade i kobber. Amelia Earhart var den første kvindelige pilot, som – solo – i 1935 fløj de 18 timer fra Hawaii til Californien. Vi stod stille et øjeblik og så på stenen. Pludselig sagde Christian: ”Ved du, hvad Amelia Earhart sagde?” Jeg rystede på hovedet. “Hun sagde: ‘Lad være med at afbryde nogen, som er i gang med at gøre noget, du tror er umuligt.’ Når hun kunne flyve alene over Stillehavet på 18 timer, kan du også skrive din bog færdig uden co-pilot.” Han fik ret, og jeg gennemførte at flyve gennem 375 sider, som endte med at blive en udgivelse. Og hvad så nu? Jeg stod stille og så ud over Stillehavet, hvor bølgerne bevægede sig ind mod kysten med stor kraft. Jeg så op mod solen, som nu var 15
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 15
08/10/2018 13.37
Dette våbenskjold tegnede Christian til mig i 1982, da han var 16 år. Det indeholder et tårn af styrke, som jeg altid har brug for. Til venstre ser man Fugl Fønix, der rejser sig af asken. Et godt symbol at have i sit våbenskjold. Til højre mit monogram og under det tre hjerter. Kærlighed er altid det vigtigste.
16
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 16
08/10/2018 13.37
stået op, og her bevægede skyerne sig hen over himlen og skiftede form hele tiden. Hvide fugle fløj i cirkler og så ud, som om de bar himlen på ryggen. Alting bevægede sig. Skulle jeg så bare blive stående? Jeg trampede videre rundt om vulkanen, som ikke mere er i udbrud. I millioner af år har den har født landet uden om sig, men nu er den i ro. Det har været godt at blive Fremkaldt, men et fast billede er ikke levende. I et univers, som hele tiden bevæger sig, er der ikke noget, som er statisk. Derfor er bevægelse og forandring så vigtig, og man bliver altid belønnet med ny viden og udvikling. Nogle siger, at man skal holde op, mens legen er god. Hvorfor det? Hvorfor skulle legen pludselig blive dårlig? Selvfølgelig er der en risiko for, at tingene, man vover sig ud i, ikke lykkes, men som Karen Blixen siger: ”Man kan ikke lave en omelet uden at slå æg i stykker.” Nu har jeg levet i 80 år, så nu må jeg da have mod til at være ligeglad med, hvad andre mener og siger. Jeg har bestemt mig til i de sidste år af mit liv at gøre lige det, jeg har lyst til, bare det ikke skader andre. Min fremtid bliver måske ikke så lang. Men tid er liv, og livet bor i hjertet.
17
2018078_Susse_Bevaegelse_CONTENT_170x245.indd 17
08/10/2018 13.37
Min erfaring er, at hvis jeg ikke bevæger mig, udfordrer mig selv, forlader min tryghed, gør ting jeg ikke har gjort før, så udvikler jeg mig ikke. Livet bliver statisk og livløst. Der skal bevægelse til. Handling giver forvandling.
Susse Wold
Bevægelse
bevægelse
Susse Wold, efteråret 2018.
Susse Wold
For nogen år siden gik jeg inde i byen gennem Kattesundet. Her stod jeg pludselig foran ”Ordbutikken”. Jeg gik derind og købte ordet BEVÆGELSE for 500 kroner. Det blev skrevet på et silkebånd og lagt i en flot smykkeæske. Tosset? Måske, men ordet har i mange år inspireret mig, og bevægelse har været alt afgørende for udviklingen i mit liv. Det er det, som har bragt viden og refleksion ind i min tilværelse. En bevægelse kommer ikke ud af ingenting. Der skal tilføres energi. Nogen skal starte bevægelsen. Nemlig mig. I livet, som i en teaterforestilling, gælder det om at passe på, når ens stikord falder. Livet har givet mig mange fristende stikord og jeg har svaret på mange af dem. Derfor har jeg lært og oplevet så meget ved at bevæge mig rundt i verden. Det vil jeg gerne fortælle om. Jeg vil også fortælle om mine indre rejser, og hvad jeg har lært af dem. I bogen standser jeg på nogle af stationerne i mit livstog. De stationer som har betydet noget for mig. Som har bevæget mig. Som har puffet mig videre i min udvikling. Som har berørt mig. Underholdt mig, Udfordret mig. Været så grænseoverskridende at det har givet mig mod til at tage 10 år til.
ISBN: 978-87-400-2979-6
PO L IT IKEN S F O R L AG POL IT IKENS F ORL AG
POL_SUSSE_Bevaegelse_Dustjacket_174x251_R36_F100_B.indd All Pages
24/09/2018 15.40