Bryd vanen og nå dine mål figurer og skemaer by JP/Politikens Forlag

Krisen kan være den snublesten, der kan vække dig til fornyet livsenergi Finn Nørbygaard

G E N UM IDDE L B G – IN RIN O RA ND R ET UD B Y AR RE TTE AK UF T

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 21

FRI

IG VIL L

RI OR NG – T U ING E DB YTT N KONSEK VENS – E

R TO Y – S DB H JU L PE T ÆN D R I NG RET U CE R ED U

KO TT N S E K E VEN S–

K a pi tel 1

–

D ÆN

Hvad enten vi vil det eller ej, ændrer verden sig omkring os, og jeg kan love dig én ting – det kommer aldrig til at gå så langsomt, som det gør i dag. Forudsætningerne for, hvad vi kan og skal gøre for at nå de mål, vi sætter, og leve op til de krav, der stilles til os som kæreste eller ægtefælle, forældre, kollega, team, afdeling og virksomhed ændrer sig derfor også. Hvis du kunne gå tilbage i tiden – fem minutter, otte timer, en måned, eller ti, 20 eller 30 år, ville du så lave noget om i den måde, tingene foregik på i dit liv dengang? Det kan være på arbejdet, i dit familieliv, i din fritid eller i dine ferier osv. Hvis svarene ikke kommer let til dig, kan du komme i kontakt med din underbevidsthed og lettere få svarene ved at omformulere spørgsmålet til: ”Hvis jeg nu skal finde på nogle ting, jeg gerne ville have ændret i min fortid, hvad skulle det så være?” Hvis der nu dukker noget op, hvad er så grunden til, at du gerne ville ændre disse store eller små ting? Hvad kunne du have opnået i stedet? Kunne du have opnået noget mere eller noget andet? Eller kunne du have opnået det samme, bare hurtigere og uden omveje?

D ÆN S T

18/10/12 09.13

HVILKET UDVIKLINGSMØNSTER HVILKET UDVIKLINGSMØNSTER FØLGER VI? FØLGER VI

ERFARINGER

FORANDRINGSBEREDSKAB

A. Ved undfangelsen: Ingen vaner, ingen rutiner, intet `plejer´.

A. Ved undfangelsen: Ingen vaner, ingen rutiner, intet `plejer´. B. Søger nyt: Kan se bort fra gamle oplevelser, er innovativ, “Lad os prøve...”, forandringer er muligheder,

B. bruger Søger nyt: Kan se bort fra gamle oplevelser, er innovativ, ”Lad os prøve …”, foranerfaringer konstruktivt. dringer er muligheder, bruger erfaringer konstruktivt. C. Betænkelig: “Ikke alt nyt er godt...”, skal `hjælpes´ til at prøve. “Hvorfor ændre noget der virker...”.

C. Betænkelig: ”Ikke alt nyt er godt …”, skal `hjælpes´ til at prøve. ”Hvorfor ændre noget,modvilje, der virker …”. forandringer: “Det var bedre før i tiden”, “Det der går aldrig...”. D. Træghed, bekæmper D. Træghed, modvilje, bekæmper forandringer: før i sagde tiden”, ”Det der går E. Rigid, forandringer er en trussel: “Lad mig være...”, “Jeg ”Det er somvar jeg bedre er...”, “Hvad jeg...”. aldrig …”. E. Rigid, forandringer er en trussel: ”Lad mig være …”, ”Jeg er, som jeg er …”, ”Hvad sagde jeg …”.

Når vi ved, at forandringerne, privat og arbejdsmæssigt, kommer konstant og hurtigt, er det ikke længere nok at være ‘parat’. I dag er ægte sikkerhed at være innovativ og forandringsskabende. Ved at være den, der skaber forandringerne, har du mulighed for at komme et skridt foran – og blive der. I førnævnte virksomhed ser vi nu 200 medarbejdere og kolleger, der bobler af ideer og ofte endda må få tilgivelse for alt det, de har sat i gang, i stedet for at vente på tilladelse fra de fem i ledelsen. Og alle er glade!

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 30

Kapitel 1

18/10/12 09.13

mener, vi kan – er nok, eller om vi har flere resurser, talenter og muligheder, end vi er klar over? Vi er nemlig ikke ’bare som vi er’, og vi besidder alle et kæmpe, uudnyttet potentiale. Og i arbejdet med at tjekke, ændre og udvikle vores adfærd tager vi udgangspunkt i, at vi er styret og påvirket af en række faktorer, som alle har indflydelse på vores vaner. Lad os kort se på de vigtigste faktorer, der har indflydelse på vores adfærd.

Din baggrund: dit medfødte talent og miljøets påvirkning Din baggrund består dels af de talenter, som du har fået i genetisk gave af dine forældre, dels af omgivelsernes påvirkning i det miljø, der var omkring dig, fra du blev født – forældre, dine søskende, familien, pædagogerne, lærerne osv. Det er denne baggrund, som danner fundamentet for det, de fleste kalder for personligheden. Det er vores væremåde, hvordan vi ser og forholder os til hinanden og alt det, vi gør. Vi får ofte en vanemæssig opfattelse af, hvad vi kan – eller ikke kan – men spørgsmålet er, hvor gammel denne opfattelse af os selv er. Det er rigtigt, at vi har den personlighed og de talenter, vi nu engang har. Vores opgave er at udforske personligheden og talenterne, udnytte disse og eventuelt finde nye skjulte og uopdagede områder og styrker. Din samlede adfærd, der er afgørende for, hvad du opnår eller ikke opnår, kan du udvikle resten af dit liv.

IN D

RE P

RES

Y D RE

PRE

INDIVID

UND

MO T I

GGR

VER

BA TE

VAN E

EDE

TI O I SA

IGH

ORG AN

FÆR D

ADFÆRD

DI HOLD NE N VAN INGER – E ME N IN G ER

Kapitel 2

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 39

VÆR

DIE

18/10/12 09.13

Holdningers/vanemeningers indflydelse på handlinger og resultater Før

Resultat

”Kunder er besværlige.”

Dårlig eller ingen service, negativ påvirkning af image og reduceret mulighed for gensalg.

”Jeg tager min ægtefælle for givet.”

Manglende opmærksomhed, ensformighed, kedsomhed og skuffelse, den lette løsning.

”Andre har uret – jeg har ret/mit er godt – andres er skidt.”

Virker arrogant, lille selvindsigt, reduceret udvikling.

”Hvorfor rose medarbejderne – de får da løn …”

Middelmådige eller demotiverede medarbejdere.

”Det var bedre før i tiden.”

Holder fast i det gamle, ser forandringer som et problem, skaber negativ stemning.

”Jeg er, som jeg er.”

Lytter ikke, efterspørger ikke input. Modtager ikke andres input. Lever i fortiden. Ingen eller lille udvikling.

”Ser problemer og begrænsninger frem for muligheder.”

Negativt livssyn, går glip af de nye muligheder, dræner andre for energi, lille grad af initiativ.

”Vi har ikke brug for forandringer – det går jo fint.”

Selvtilfredshed og ”brandslukning”. Vi kan spørge: ”Hvor dårligt skal det gå, før du/I begynder at forandre eller justere?”

”Jeg er dybt uenig med ham, det har vi prøvet – gå væk.”

Virker arrogant, manglende ny viden, risikerer at gå glip af en ny indsigt, beslutter på løst grundlag.

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 52

Kapitel 2

18/10/12 09.13

Efter

Udbytte

”Kunder er vores vigtigste ressource.”

Forbedret service, indbydende attitude, ”We try harder” (AVIS), øget salg og mersalg.

”Jeg vil få min partner til at falde for mig igen og igen.”

Virker interesseret, tager ansvar, udvikler sig selv, større kærlighed, vil bevare forholdet.

”Jeg vil lære af andre – hvad er grunden til, at de har gjort netop sådan?”

To vindere. Der lyttes mere, når der kommer kritik. Personlig udvikling, nye muligheder.

”Alle har brug for anerkendelse, og der er altid noget at rose for – selv efter mange år.”

Motivation, arbejdsglæde, mere ros tilbage, lyst til at gøre mere.

”Nyt er også godt, lad os prøve. Variation er inspiration.”

Nye ideer, ser muligheder, udnytter fordele, er på forkant, er vågen og slår sovende konkurrenter.

”Jeg kan og vil altid lære nyt.”

Spørgende, lyttende, mindre forudsigelig. Udnyttelse af potentiale. Interessant.

”Hvad er mulighederne her?” ”Hvad skal vi være opmærksomme på?”

Idérigdom. Udvikler også frem for kun at tilpasse. Mere attraktiv person/virksomhed, når større mål – og/eller når det nemmere.

Vi kan altid blive bedre. Hvad kan vi gøre bedre? Vi skal tilskynde udvikling. Vi vil gå foran og skabe forandringer frem for blot at være parate.

På forkant, trendsætter, skaber, mere sikker virksomhed, bevarer stadig det gode – justerer og udvikler frivilligt.

”Jeg er dybt uenig med ham – ham må jeg lære at kende.”

Virker åben, mulighed for udvikling, komme af med egne synspunkter, to vindere.

Kapitel 2

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 53

18/10/12 09.13

Holdningers/vanemeningers indflydelse pĂĽ handlinger og resultater FĂ¸r

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 54

Resultat

Kapitel 2

18/10/12 09.13

Efter

Kapitel 2

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 55

Udbytte

18/10/12 09.13

tankekapacitet og koncentration, og det vil ofte tage længere tid at komme tilbage i den positive følelse.

Vores hjerne erindrer og genkalder oplevelser, vi tidligere har haft, blot den bliver mindet om ’oplevelsen’ med fx en melodi, en smag, en duft eller et billede. Når vi hører netop den melodi, fortæller hjernen os automatisk om vores største forelskelse, og når vi kommer ind i et lukket værelse, hvor der har stået æbler i et stykke tid, fortæller hjernen os pr. vane, at det var sådan, der duftede i mormors spisestue i Horsens. Den kan ikke lade være. Prøver vi bevidst at lære os selv ikke at tænke på dette minde, vil vi ofte ende i en situation, hvor vi kommer til at tænke: ”Hvad var det nu, jeg ikke skulle tænke på?” Og så er vi lige vidt. Hjernen giver os altså impulser om, hvordan vi tidligere har oplevet forskellige situationer, og ofte vil vi tro, at det samme vil være gældende igen. Dette har stor betydning for den dialog, vi har med os selv, om at tænke noget andet end det, der umiddelbart kommer til os – og vi skal være opmærksomme på, at selv om hjernen måske umiddelbart fortæller os det, er det ikke nødvendigvis den samme oplevelse, som vi har haft før.

Din bevidste – og ubevidste – brug af hjernen Vi bruger hele vores hjerne hele tiden, men kun 10-20 % af hjernen bruges bevidst. 80-90 % bruger vi ubevidst, så selv om man siger, at en Kapitel 3

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 59

18/10/12 09.13

Isbjergstankegangen Isbjerget er et godt billede på fordelingen mellem den bevidste og ubevidste brug af hjernen.

BEVIDST Umage Hvilket mål? Hvilke indsatser? Bevidst nærvær Planlægning Vurdere effekt? Fordybelse Evaluering Koncentreret

UBEVIDST Vaner Vi plejer ... Jeg er, som jeg er, Rutiner Rygmarvshandlinger Temperament Traditioner Ritualer Spontanitet Livsoptik Tage for givet ... Videre til det næste

Kapitel 3

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 61

18/10/12 09.13

IDÈ / INNOVATION

ØNSKEMÅL

MÅL / RESULTAT

IN SP IR IO AT N

Når vi skal i gang med dette arbejde, må vi spørge os selv, hvornår vi sidst fik et par nye gode ideer eller nye mål. Vi skal privat og på arbejdet træffe tusindvis af valg, og ofte kunne vi have truffet andre valg. Spørgsmålet er, hvor mange af vores valg der er bevidste, og hvor mange der er ubevidste, og dermed er, som vi har for vane at gøre. Spørgsmålet er ikke mindst, om de er værdifulde eller begrænsende for os?

Gennem tiderne har det altid været oprørerne og de revolutionære, der er løbet med alle pigerne, mens kongens soldater har stået og kedet sig og holdt vagt Scott Goodson, Strawberryfrog

Din livsoptik I det ubevidste område finder vi også ofte vores livsoptik, som er det perspektiv eller de ‘briller’, vi ser verden igennem. Det er, hvordan du ser tilværelsen, dig selv og andre mennesker. Din livsoptik er dine vanemeninger – holdningerne – dine mål og dine sande værdier – det, du vil. Vores livsoptik har indflydelse på, hvordan vi tilrettelægger vores tilværelse, forholdet til andre og hele vores væremåde.

Kapitel 3

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 63

18/10/12 09.13

HVAD KENDETEGNER DIN KOMFORTZONE?

Hvad kendetegner din komfortzone?

DIG

DET ENESTE KONSTANTE ER FORANDRINGEN

DIG

Hvordan vil du beskrive din komfortzone? Er din komfortzone begrænsende for, at du når dine mål, som i den øverste tegning, eller er den værdifuld, som i den nederste? Hvad skal der til, for at du kan udvide den? I hvilke situationer er den begrænsende/værdifuld? Kapitel 3

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 67

18/10/12 09.13

Fire hovedområder for vurdering af vaner Der findes fire overordnede områder, hvor vanerne har indflydelse.

FRITID

ARBEJDE

VANER

FAMILIE

PRIVAT / ALENE

Arbejdet Vores adfærd – handlinger, holdninger, færdigheder og tanker i forhold til vores kolleger, ledere, medarbejdere, direktion, andre afdelinger, produkter, kulturen, forandringer, arbejdstider, kunder, konkurrenter, opkøbte firmaer, måden at udføre vores job på, udnyttelsen af tiden osv. Familien De mønstre, vi er præget af, når vi er sammen med familien, herunder kone, mand, kæreste, ekspartnere, børn, delebørn, børnebørn, søskende, forældre, bedsteforældre, onkler, tanter osv. Fritid De mønstre, vi er præget af, når vi dyrker sport, en hobby eller en anden interesse – når vi er væk fra vores familie, men sammen med andre. Sport eller andre interesser, vi dyrker fælles med vores partner, hører hjemme i familieområdet. 74

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 74

Kapitel 4

18/10/12 09.13

Værdifulde vaner Vaner og vanemønstre, der hjælper dig til at opnå det, du vil – og det, du vil sammen med din familie, kollegaer eller andre – skal vurderes som værdifulde. I ordet ’værdifuld’ ligger noget meget stærkere og vigtigere, end at noget er ‘godt’. Visioner, drømme og mål

BEGRÆNSENDE

VÆRDIFULDE

VANER

NEUTRALE

Begrænsende vaner Vaner og vanemønstre, der forhindrer eller reducerer muligheden for at nå dit eller jeres mål, skal vurderes som begrænsende. Vanen kan være opstået bevidst eller ubevidst, og den begrænsende vane kan på et tidspunkt godt have været en værdifuld vane, der via for mange gentagelser og manglende justering er blevet begrænsende. Ordet begrænsende udtrykker en decideret forhindring for, at målet nås, og det er mere sigende og forståeligt end ‘dårlig’.

Vane er den magt, der lænker hunden til sit bræk Fra Samuel Becketts analyse af Prousts hovedværk På sporet af den tabte tid 76

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 76

Kapitel 4

18/10/12 09.13

Neutrale vaner Neutrale vaner er de vaner og vanemønstre, der ikke har nogen indflydelse på et givent mål, men som i forhold til andre mål godt kan være enten værdifulde eller begrænsende. Det betyder, at ikke alle vaner har indflydelse på alle forhold i livet, og at vi derfor ikke skal ændre alt på én gang, men vurdere de enkelte vaner og mønstre i forhold til de mål, vi ønsker at opnå. Vi har alle sammen tre kategorier af vaner. Men der er kun én, der er øverste ansvarlig for at vurdere netop dine vaner – nemlig dig selv. Alle – eller i hvert fald mange – har ganske sikkert en mening om dine vaner, men i sidste ende er det dit ansvar at vurdere vanerne og beslutte, om de er værdifulde, begrænsende eller neutrale for det, du vil – alene eller sammen med andre – og om der skal justeres i dem. Gør vi ikke selv dette i tide, sker det ofte, at vi før eller siden oplever en ‘hjulpet ændring’, hvor omgivelserne – vores kunder, lederen, medarbejderen, partneren eller lægen – tager beslutningen for os. Men da er det ofte for sent, og vores udbytte af vaneændringen er stærkt reduceret i forhold til, hvis vi selv tidligere havde foretaget en ‘frivillig ændring’.

Tre hovedgrupper af vaner Vores vaner og vanemønstre opdeles i tre områder: de fysiske, de følelsesmæssige og de tankemæssige. TANKEMÆSSIGE

VANER

FYSISKE Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 77

FØLELSESMÆSSIGE

18/10/12 09.13

Hvad kan udløse en følelse – og hvordan kan en følelse føles? Følelse

Hvordan følelsen mærkes

Hvad udløser følelsen?

Utryg

Sug i maven, slår øjne ned, tør i halsen, begrænsende tanker, rystende hænder, bævrende stemme, stille

Overraskelse, ikke forberedt godt nok, manglende selvtillid, farlig situation, ufarlig situation, vane

Dårlig indsats, begrænsende muligheder, mindre selvtillid, vi går til modangreb, vanetanke: ”Nu igen”, men også at vi bliver ekstra opmærksomme og kan opnå sympati fra andre

Glæde

Vi har positive tanker, gåsehud, smil om munden, indre ro, åbne arme, kan overskue mere

Andres tillid, et smil, behov der dækkes, en deadline der holdes, egen eller andres succes, forventninger der indfries, små ting, store ting, tryghed, selvtillid, vane

Lyst til mere, energi, selvtillid, bedre tanker, nye muligheder

Vrede

Uklare tanker, fysisk kraft, ude af kontrol, ser tingene fra én side, høj stemmeføring, envejskommunikation, dårlig lytning – til sig selv – til andre, ikke konstruktiv

Uklare forventninger, ikke indfriet aftale, handling der ikke giver mening – hos den ene part, for sen handling, manglende lytning, misforståelser, ingen kontakt med følelsen, vane

Vi viser vores standpunkt, indikerer vores grænse er nået, kan også være dårligt udgangspunkt, giver manglende respekt

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 80

Hvad følelsen kan medføre?

Kapitel 4

18/10/12 09.14

En bedre følelse kunne være

Kræver én eller flere af tankerne

Tryg, sikker

”Jeg kan” ”Jeg har også ret” ”Jeg tør” ”Jeg har forberedt mig” ”Hvad er værdifuldt at gøre?” ”Hvorfor føler jeg mig utryg?” ”Hvor har jeg før opnået succes?” ”Hvad er egentlig det værste som kan ske?” ”Hvis utryghedsfølelsen kommer, vil jeg udføre plan B” ”Bryd vanen – jeg gør det!”

Lykke

”Det her er godt nok” ”Hvad kunne jeg egentlig ønske mig mere?” ”Det er o.k. at være lykkelig” ”Jeg vil nyde det her og nu”, ”Få det til at vare ved” ”Det her er lykken” ”Det her er selve livet” ”Nyd det” ”Det varer ved” ”Bryd vanen – jeg gør det!”

Rolig, afventende, forståelse, overskud

”Hvad er min andel i det her?” ”Hvordan komme videre?”, ”Der er altid to sider af en sag?” ”Hvad mener Y?” ”Hvad vil jeg i virkeligheden opnå?” ”Er dette én af de kampe der er værd at kæmpe?” ”Har jeg ret?” ”Ville det være bedre at …?” ”Hvad gør jeg næste gang?” ”Bryd vanen – jeg gør det!”

Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 81

18/10/12 09.14

Hvad kan udløse en følelse – og hvordan kan en følelse føles? Følelse

Hvordan følelsen mærkes

Hvad udløser følelsen?

Hvad følelsen kan medføre?

‘Flygt’

Er stille, stopper ”jagten”, ukonstruktive tanker, ”Tak for i dag”, forlader emnet, forlader rummet, rart at komme væk, konfliktsky, tænker: ”Så vigtigt var det heller ikke”, ”Jeg vil væk”, ”Pinligt at fortsætte”

Pres, modstand, manglende tro, frygt, mål der ikke er vigtige nok, tilfredshed, vane, fare

Manglende eller reducerede resultater, at vi ikke når vores mål, at andre vinder – igen? Men også at vi kan opfattes som diplomatiske og behagelige personer, der kan se andre synspunkter og ikke altid skal have ret

Misundelse

Nedtrykt, indelukket, lav energi, tænker: ”Bare det var mig”, ”Typisk”, ”Havde jeg bare haft samme muligheder”, vil ikke stå ved følelsen, men også: ”Det vil jeg også”, ”Når han kan, kan jeg også”, kampgejst og motivation

Manglende selvansvar, manglende mål, urealistiske forventninger, utålmodighed, forkælet, vane

Negativ livsindstilling, mindre eller manglende resultater, manglende ægte glæde over andres succes, men kan også føre til lyst og energi til at gøre en ekstra indsats

Irritation

Fysisk varme, fysisk styrke, uro i kroppen, tænker uklart og ukonstruktivt, ser tingene fra én side, hævet stemme, grovere ordvalg, stiller få spørgsmål, lytter ikke, kort for hovedet, hidsig

Kort lunte, uklare forventninger, urealistiske forventninger, gentagelser, uklar kommunikation, at der ikke handles som forventet, at ’vi’ ikke selv tager det fulde ansvar, vi giver ”os selv lov”, travlhed, vane

Misforståelser, færre muligheder, at ”modpart” ikke lytter, dårligt image, sværere næste gang, hårdt for én selv, undren – men også mulighed for at vi får signaleret en grænse og irritationen kan hjælpe os til, at vi endelig får gjort ”det og det”

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 82

Kapitel 4

18/10/12 09.14

En bedre følelse kunne være

Kræver én eller flere af tankerne

Kæmp

”Jeg vil” ”Jeg har også ret” ”Jeg tør” ”Jeg har forberedt mig” ”Hvorfor får jeg flygtfølelsen?” ”Hvad kunne en bedre følelse være?” ”Hvad kan jeg opnå?” ”Hvad er egentlig det værste, som kan ske? ”Hvis flygtfølelsen kommer, vil jeg gøre X” ”Hvor har jeg før opnået succes?” ”Bryd vanen – jeg gør det!”

”Hvad kunne en bedre følelse være?” ”Det er o.k.” ”Hvad kan jeg lære af ”hende”?” ”Andres succes inspirerer mig” ”Jeg gør selv forskellen” ”Bryd vanen – jeg gør det!”

Rolig Overskud Overbærende

”Hvilken følelse har jeg i øjeblikket?” ”Hvad er grunden til at dette opstår (igen)?” ”Hvad er mit mål?” ”Hvad ville være en bedre følelse?” ”Hvad er min del af ansvaret for dette?” ”Hvordan forebygge at dette opstår igen?” ”Bryd vanen – jeg gør det!”

Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 83

18/10/12 09.14

SITUATION: DEN ENE PART HOLDER IKKE AFTALE

Situation: den ene part holder ikke aftale Modpart opfatter ikke følelse 1.

FØLELSE 1: SKUFFELSE A

IRRITATION

FØLELSE 2: VREDE VREDE

Følelser udvikler sig hurtigt, og én følelse kan hurtig blive afløst af en anden. Vi kan også have følelser, vi ikke ønsker – eller tør – lade andre se, og derfor udtrykker vi en anden følelse, som modparten umiddelbart vil reagere på, da han ikke kendte den ægte eller reelle første følelse. I eksemplet ovenfor er den ene part skuffet (følelse 1), men den anden part opfatter ikke, hvad der ligger bag skuffelsen, og bliver blot irriteret. Frem for at vedstå sig sin følelse forsøger den skuffede at undgå at blotte sig og få et nederlag og reagerer derfor med vrede (følelse 2). Det er den følelse, den anden vil reagere vanemæssigt på, medmindre hun har overskud, motivation og indsigt til at spørge ind til, om vreden er det egentlige problem.

Tankemæssige vaner Vores tanker har afgørende effekt på, hvad vi opnår i livet, og tankens kraft er ufattelig stor. Vi kan have positive eller negative tanker, for få eller for mange tanker, vi kan give os tid til at tænke nyt, eller vores tanker kan være præget af vanetænkning og tænkning i traditionelle baner. Tanker har indflydelse på vores følelser og vores fysiske handlinger, og i tankerne ligger den vigtigste nøgle til at bryde vanen og nå sine mål.

Jeg hader, når folk, jeg møder, har filtre og altså er forudindtagede. Det låser os, og det spærrer for vores udvikling Lars Dalgaard, iværksætter, der solgte sin virksomhed SuccessFactors til SAP for 19. mia. kr. Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 85

18/10/12 09.14

TANKE

VANER FYSISKE

FØLELSE

te, om vi vil ændre disse og målrettet oparbejde nye tanker, følelser og handlinger. Selv om man bare ønsker at ændre fx en fysisk vane, foregår selve ændringsarbejdet ofte i to eller måske alle tre vaneområder.

Tankernes indflydelse på vores følelser Tænker du på en positiv oplevelse – din sommerferie, da du fik jobbet foran alle andre, din første forelskelse, da dit barn tog sit første skridt, eller da du blev rost foran alle kollegerne på grund af de fremragende resultater, du og dit team havde opnået – vil du sandsynligvis mærke positive følelser strømme igennem dig og fysisk smile.

TANKER

FØLELSER

På samme måde vil det at tænke tilbage på en dårlig oplevelse kunne fremkalde negative følelser. Hvis du tænker på engang, du fik en bøde, eller kom hjem til et hus, hvor der havde været indbrud, på lederen, der ikke holdt sine aftaler, eller kollegaen, som du mener, bagtaler dig, vil Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 87

18/10/12 09.14

men spørgsmålet er, om netop den eller de følelser er de mest optimale i en given situation. Man kan bruge ’isbjergstankegangen’ til at anskueliggøre dette: Hvis vi skal styre eller påvirke vores følelser, kræver det, at ’vandstanden er lav’, så en stor del af isbjerget dermed er til at se.

BEVIDST

UBEVIDST

Med en ‘lavere vandstand’ bliver vi mere bevidste, for med vores tanker og vores fornuft har vi bedre mulighed for at styre og påvirke følelserne, før de opstår, som de plejer, og herigennem også påvirke vores fysiske reaktion. Vi er med andre ord foran. Vi ser os selv udefra og kan ad den vej øge vores viljes kraft og dermed søge at bryde vanen. Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 89

18/10/12 09.14

Følelsernes indflydelse på vores tanker Et speditionsfirma havde en stor og vigtig kunde, som, når han ringede, ofte virkede arrogant og talte ned til speditørerne. Samtalerne forløb ofte sådan her: Kunden: ”Hej det er Peter, jeg skal tale med Finn.” Speditøren: ”Finn er her desværre ikke, kan jeg …” Kunden afbrød: ”Så må du finde ham!” Speditøren havde flere gange knaldet røret på med ordene: ”Sådan skal du ikke tale til mig! Ring tilbage, når du har lært at tale ordentligt!” Dette mønster havde umærkeligt udviklet sig og var blevet accepteret internt, og kunden var til sidst ved at skifte speditør. I speditionsfirmaet drøftede man, om den dårlige kommunikation var kundens eller speditionsfirmaets problem. Man besluttede, at man på trods af kundens tone meget gerne ville bevare ham som kunde, og at det derfor var firmaets ansvar at løse kommunikationsproblemet. De løste problemet, ved at speditøren gjorde fire ting: 1) Ændrede grundholdning fra ’kunden er til for os’, til ’vi er til for kunden, og det er ham, der betaler vores løn’. Heri fandt han motivationen til: 2) At udvikle sig til at kunne mere, end han kunne før, og dermed bevare kunden, og: 3) At vurdere sine vanemønstre i disse samtaler og opstille mål for nye og mere værdifulde vanemønstre, og: 4) Træne dem.

TANKER

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 90

FØLELSER

Kapitel 4

18/10/12 09.14

For at belyse, hvordan andres vanemanuskripter er eller har været, vil vi se på en række situationer fra både privat- og arbejdslivet. For stærkt på motorvejen Forestil dig en situation, hvor du kører lidt for stærkt på motorvejen. Du er på vej hjem og taler i mobiltelefon med en ven. Du føler dig glad, griner og slapper af. Da du ser i bakspejlet, er det pludselig blevet ‘fyldt af politibil’. Sandsynligvis får du nu en følelse af utryghed og spekulerer på, hvor længe politibilen har været bag ved dig. ”Pokkers,” tænker du, smider mobiltelefonen fra dig, retter dig op i sædet, skruer ned for radioen og forsøger at sænke farten, uden at politiet opdager det. Måske er du også en af dem, der får dårlig samvittighed, bare du ser en politibil. Et eksempel på en reaktion, som kommer, uden at du tænker over det og beslutter det.

FØLELSE

VANEMANUSKRIPT

TANKER

FYSISKE HANDLINGER

Mødeindkaldelsen Lise, der er projektleder i et softwarefirma, fik af en kollega besked om, at hendes leder gerne ville se hende til møde om eftermiddagen næste dag. Han havde ikke tid til at tale med hende nu, men det skulle være inden månedsskiftet. Lise spurgte, om han havde sagt, hvad det 94

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 94

Kapitel 4

18/10/12 09.14

FØLELSE 1. Overraskelse 2. Utryg

PÅVIRKNING Kollegas besked om leders mødeindkaldelse.

VANEMANUSKRIPT

TANKER 1. Hvad mon det er? 2. Der er noget galt

FYSISKE HANDLING 1. Hvad drejer det sig om? Svaret udløser 2. Søger råd hos andre, som ikke kan svare – for kun én kan svare rigtigt, nemlig lederen.

sonalechef med, er, at jeg synes, det er vigtigt, at hun ved, hvad vi laver, og hvor god du er … Vi ville gerne holde samtalen her inden månedsskiftet, fordi din nye løn gælder fra i dag. Så vi ville tale med dig, inden du fik din lønseddel …” Det var, hvad lederen ville sige. Bagefter var Lise lykkelig for den ros og den lønforhøjelse, hun havde fået, men måtte også – lettet – sige: ”Hvor er det typisk mig at skabe så megen uro over ingenting.” Eksemplet viser et af de mange vanemanuskripter, som vi alle har. Og som vi hver især selv må vurdere, om er værdifulde, neutrale eller begrænsende. Kendetegnende for Lises eksempel er, at hun slet ikke er opmærksom på de tanker og følelser, der påvirker hende i de 24 timer, der går, fra hun får informationen om mødet, til det rent faktisk finder sted. Hun kunne have sparet alle sine bekymringer ved blot at kontakte lederen og spørge om, hvad mødet drejede sig om, og hun ville have fået det rigtige svar med det samme. Ser vi på lederen, har han måske også et begrænsende vanemanuskript. Han har sandsynligvis vænnet sig til at være leder og er ikke længere opmærksom på, hvilke signaler han sender, og på, hvilke han 96

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 96

Kapitel 4

18/10/12 09.14

som gjorde, at han svingede mellem at virke temmelig nervøs, for selvsikker, skråsikker og næsten arrogant. Han blev kort for hovedet, slog øjnene ned, overhørte signaler om køb, og han besvarede indvendinger med svar, der virkede som modangreb. De to direktører, der ikke før havde mødt Peter, undrede sig over, hvordan han kunne være kommet så langt i processen, og hvad logistikdirektøren og indkøbschefen dog havde set i ham og hans firma? FØLELSE 1. Sikker 2. Utryg

PÅVIRKNING 1.Inden mødet: Ingen påvirkning 2. Møder konkurrent og presses af nye mødedeltagere

VANEMANUSKRIPT

TANKER 1. Dem derhjemme. 2. Jeg gør som jeg plejer.

FYSISKE HANDLINGER 1. Dårlig forberedelse. 2. Mere af det samme.

Peters trykkeri fik ikke ‘den sikre ordre’, selv om de både pris- og leveringsmæssigt var konkurrencedygtige. Hans sikkerhedsfølelse inden mødet gjorde ham for sikker på, hvordan mødet ville gå, og han var derfor ikke tilstrækkelig ydmyg over for opgaven og situationen, som han havde glædet sig over resultatet af, længe før det var sikkert. Hans usikkerhedsfølelse – og hans manglende bevidsthed om den – og den fysiske reaktion, den skabte, gjorde udslaget. Han gav konkurrenten skylden for den tabte ordre og sagde, at de sandsynligvis havde dumpet prisen. Han gjorde intet for at kontakte banken og undersøge, hvad han kunne have gjort anderledes – han forblev ubevidst inkompetent og foretog ingen frivillige ændringer.

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 98

Kapitel 4

18/10/12 09.14

FØLELSE 1. Afmagt, frygt, `flygt´. 2. Vrede, `kæmp´.

PÅVIRKNING Kollega

VANEMANUSKRIPT

TANKER 1. Jeg er gal på den, har fejl. 2. Jeg må tage ansvar.

FYSISKE HANDLINGER 1. Tilpasser sig. 2. Tager kontakt, løber risiko.

Efterfølgende havde vi en samtale, hvor hun fortalte, at hun havde gjort op med sig selv, at hun ikke længere ville finde sig i, at en kollega skulle have lov til at påvirke og ødelægge hendes dage. Hun havde besluttet, at hun selv ville prøve at ordne sagen og først herefter inddrage sin leder, hvis det var nødvendigt. Pernille ringede derefter til sin kollega og bad om et møde. Kollegaen spurgte, hvad det drejede sig om, og Pernille svarede: ”Det drejer sig om os to.” Hun havde ændret sin indstilling fra ‘flygt’ til ‘kæmp’. Hun ville nu være mere årsag til, hvad der skete i hendes arbejdsliv, end være effekt af kollegaens handlinger. Hendes mål var at skabe en win-winsituation. Hun var spændt før mødet, men via sine fokuserede tanker fik hun styr på sin utryghed, og hun så langt flere muligheder end problemer i samtalen – hun følte, at hun havde alt at vinde og intet at tabe. Kollegaen var blevet overrasket, men tog det forbavsende pænt og var ked af, at hun blev opfattet sådan. Der var aldrig før nogen, der havde sagt sådan noget til hende, og de lagde en plan for, hvordan de sammen kunne ønske sig deres samarbejde skulle foregå.

100

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 100

Kapitel 4

18/10/12 09.14

deres udfordringer. De afsatte nu hver weekend tid til at tale sammen om alt det, de skulle og gerne ville 14 dage frem, både sammen og hver for sig. Dette gav dem begge overblik, og de kunne justere deres forventninger til hinanden. De aftalte, at de, når de fik en følelse af vrede eller utryghed, skulle tænke meget over deres reaktion og ikke bare ‘fare i flint’ og gå direkte fra følelse til fysisk handling uden om tanken, som ellers kunne ’styre’ handlingen. De skulle altså tænke over deres handling og sige, hvad de følte, efterfulgt af et spørgsmål, som kunne være: ”Har jeg grund til at have denne følelse?” De kom så langt, at de aftalte, at hvis et af børnene blev sygt netop den dag, hvor den ene havde et vigtigt møde, blev den anden hjemme – og omvendt. Deres børn var ikke mere syge end andre, men alene det i tide at få talt sammen om, hvad de skulle gøre, når de indimellem blev syge, at få drøftet målene og få talt om deres reaktionsmønstre, gjorde, at de nu fandt sammen i en helt anden ro, hvor de også i forhold til arbejdet kunne agere bedre og være mere på forkant. FØLELSE 1. Skuffelse, frustration, raseri. 2. Tryghed.

PÅVIRKNING Syge børn

VANEMANUSKRIPT

TANKER 1. Min arbejdskarriere er vigtigst. 2. Vores liv, familie og arbejdskarriere er vigtige for os begge to – alle fire.

FYSISKE HANDLINGER 1. Taler ikke om problemet, er på bagkant. 2. På forkant, forebygger, lytter, beslutter “hvad nu hvis”.

102

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 102

Kapitel 4

18/10/12 09.14

FØR SITUATION

I SITUATION / EKSEMPEL PÅ UDEFRAKOMMENDE PÅVIRKNING

EKSEMPEL PÅ

TANKE

HANDLING

Verbalt angreb

Ikke nu igen!

Påstande og gentagelse af samme argumenter, Attitude: Modangreb

Verbalt angreb

Hvad er grunden til at han angriber mig?

Det er jeg ked af, at du mener. Hvad er grunden? Attitude: Jeg vil lære af dig

Undgå verbalt angreb

Hvordan opnår vi to vindere?

Lytte, spørge, give og tage

Atitude: Forebygge. Hvad plejer at ske? Gøre noget andet. Sætte sig i den andens situation

Ligesom det ofte er ‘skrevet’ i vanemanuskriptet, hvad vi vil gøre om lidt, udgør de enkelte personers vanemanuskripter tilsammen en families, et teams, en afdelings, et firmas eller et helt lands vanemanuskripter. Og ofte er det svært for en større gruppe at se, hvad der måske er et begrænsende vanemanuskript – for alle gør jo det, de plejer, og føler det som normalt og sikkert. Vil man derfor ændre eller udvikle et vanemanuskript i fx firmaet, starter det med, at den enkelte medarbejder forstår og ændrer netop sin måde at gøre tingene på og ændrer sine vanemanuskripter. Spørgsmålet er, om vores vanemanuskripter er værdifulde, begrænsende eller neutrale. Hvilken betydning kunne det have, hvis du – før alle andre – kunne identificere, vurdere og evt. justere i dine vanemanuskripter – før du gjorde det, du pr. vane normalt ville gøre? Vi skal løbende vurdere, om vores vanemanuskripter er værdifulde, begrænsende eller neutrale i forhold til vores mål. Og er de ikke, som vi ønsker det, skal vi beslutte andre manuskripter og fremkalde disse. Udfor-

Kapitel 4

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 105

105

18/10/12 09.14

opsøge glæden og bruge tid og tanker på det og dem, der gør mig glad – og reducere den tid og de ting, der gør mig ked af det, vred og stresset. Glæden for arbejdet opstår ikke i arbejdstiden – kun Det er klart, at selve arbejdets indhold og ens kolleger har stor indflydelse på livsglæden, vi føler, når vi arbejder. Imidlertid spiller en række andre vaner og faktorer ind på vores livsglæde i arbejdstiden, som ikke direkte har noget med selve arbejdet at gøre. Ting, der foregår – eller ikke foregår – i vores private liv. Der kan fx være, hvem vi ser og omgås, vores sundhed, hvad vi spiser, hvordan vi bruger vores fritid, vores forhold til vores børn, vores økonomi, og om vi mærker kærlighed i vores liv. Det er klart, at halter det derhjemme med det ene eller andet, kan det være svært at opnå stor livsglæde i arbejdstiden, lige meget hvor fantastisk arbejdspladsen så end er. Nøjagtigt ligesom det er sværere at komme hjem og være den store glædesspreder efter en svær dag på arbejdet. Derfor skal vi have fokus på flere elementer i vores hele liv, også når du vurderer arbejdsglæden. Vurder i den nedenstående model, om der er områder, hvor du med fordel kunne indføre nye og mere værdifulde vaner, som vil hjælpe dig 5 4 3

FRITID

ARBEJDE 4

2 3

-1

0 1 2

VIGTIGE TING DU UDSKYDER

FAMILIE/ PARTNER

INTERESSER

-2 -1

VENNER

-1

SUNDHED

-1

ØKONOMI

4 5

Kapitel 5

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 115

115

18/10/12 09.14

At bringe dig selv ind i nuet kan bl.a. ske ved, at du spørger dig selv om – eller siger/tænker – fx (Sæt kryds): Dem om det … Det vil jeg først tænke på på mandag Hvad dufter her af? Hvad er jeg glad for lige nu? Hvad mener den, jeg taler med, egentlig? Jeg er glad, fordi … Jeg slipper hermed kontrollen Nå, sådan kan man også se på det … Solen står også op i morgen Vi venter og ser …

Nærvær er fundamentet for glæde Uanset om du er på arbejde eller hjemme, er nærværet selve fundamentet for at føle glæde over de ting, du laver. Nærværet (også med dig selv) sikrer, at hver dag ikke bare bliver endnu en hektisk vanestyret dag, hvor man mere optræder, som var vi en mejetærsker, der kører derudad og æder sekunder, minutter, timer – liv – end et voksent, fornuftigt menneske, der faktisk også er her for at nyde livet. Når vi ønsker at øge nærværet – og dermed få øje på de ting, der er at glæde sig over – kan vi i hver af fire hovedområder (arbejde, familie, fritid og privat/alene), hvor vi bruger vores tid, stille os selv spørgsmål, der bryder de vante mønstre. Læs og vurder følgende eksempler på spørgsmål/udsagn/handlinger, du kan stille dig selv/sige til dig selv/gøre (sæt kryds ved dem, du føler passer til dig, din situation og dit liv lige nu):

118

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 118

Kapitel 5

18/10/12 09.14

Arbejde Andre vil lære mig ting Det er først på mandag Hvad gør mig glad lige nu? Hvad kan vi fejre i dag? Hvad skal gøre mig glad i morgen Hvem har ansvaret for at fejre? Hvor mange gode ting er sket i dag – større som bitte små? Jeg er god Jeg finder en parkeringsplads Jeg får også ideer Jeg har tid Jeg kan sige ”nej” og ”ja” – jeg styrer selv Jeg møder spændende mennesker Jeg spreder glæde

Du kan også fysisk (Kryds igen af): Gøre noget andet – lige meget hvad – bare noget andet Gå en tur Holde en pause i din ordstrøm Holde en pause, før du svarer Holde øjenkontakten Rejse dig fra stedet Rose chefen Rose eller give en positiv tilkendegivelse Røre, kramme personen eller give en high five Smile – og vise dine tænder

Kapitel 5

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 119

119

18/10/12 09.14

Det er ikke de store øjeblikke, der i virkeligheden tæller – det er de små glimt Carsten Islington

Familie Alle andre vil mig det godt Det bliver en god dag igen i dag Det lykkes helt sikkert Hvad jeg giver, kommer igen – det haster ikke Jeg elsker min familie Jeg elsker min mand/hustru Jeg elsker mine børn Jeg elsker mine forældre og søskende Jeg er åben Jeg giver kærlighed Jeg har tillid til dig Livet er let og lyst Positive energier strømmer imod mig og fylder mit sind Sikken en skøn dag

Du kan også fysisk (Kryds igen af): Gå en tur Lytte Røre Sidde på nye pladser Sige ’ja’ og gøre det, dine børn spørger dig om, om lidt Sige mere ’ja’ end ’nej Slukke fjernsynet Smile Spille høj musik Stille flere spørgsmål 120

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 120

Kapitel 5

18/10/12 09.14

Tage initiativ til en aktivitet – før partneren gør det Tage på stranden og spise – selv om det er lidt besværligt

Fritid Det bliver en god dag igen i dag Dette er livet Fri tid – er også tid til nye ting Hvad er vigtigt for mig lige nu? Hvad gør mig glad lige nu? Hvad nyt kan min fritid bruges til? Hvad vil jeg lære i dag? Hvem kan lære af mig? Jeg er en vinder Jeg får penge ind på kontoen Livet er skønt

Du kan også fysisk (Kryds igen af): Besøge en gammel ven – alene Gøre noget, du slet ikke plejer i din fritid Gå en anden vej Kun lave en aftale eller plan Kun stille spørgsmål – og lytte Spise sundt – og rose dig selv Starte på din drømmehobby Sætte mere tid af til fritid

Kapitel 5

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 121

121

18/10/12 09.14

Privat/alene Hvad er den positive status i mit liv? Hvad er jeg glad for lige nu? Hvad er vigtigt for mig lige nu? Hvad gør mig glad lige nu? Hvad kan jeg nå med det, jeg kan? Hvad kan jeg også opnå med ny viden? Hvad nyt kan min liv bruges til? Hvad skal være den glade status om et år? Hvad vil jeg lære i dag? Hvem kan lære af mig? Jeg er glad Livet er skønt

Du kan også fysisk (Kryds igen af): Danse Gøre noget for dig – noget godt Gå i biografen – alene Nyde det her Lave en liste over det, du er glad for Læse et kapitel i din bog Ringe og give en undskyldning – være den store, og få det ud af verden – alt sammen Råbe ”Jeg elsker mig” Råbe ”Jeg er så god” Smile til dig selv i spejlet Spille høj musik

122

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 122

Kapitel 5

18/10/12 09.14

oplevelse. Ingen tør efterhånden fejre noget (eller har glemt det) af frygt for at blive set på som lalleglad. Hvad gør du? 1) Du gør ingenting. Du ved, at du selv har et godt socialt netværk og får masser af glæde hjemmefra. ”Folk må også selv tage ansvar, det er jo deres liv.” 2) Du begynder at ’fejre’ små ting, for nogen må jo gøre noget. Så du laver ’high five, når noget lykkes, og sender en mail rundt til alle. 3) Du tager det op på næste møde og spørger, hvad andre synes. 4) Du forlader stedet, fordi du simpelthen ikke kan holde (den manglende) stemning ud Nu synes du, at du har været tålmodig nok. ”Utroligt, at der ikke er nogen, der gør noget.” 5) Du går til lederen og fortæller vedkommende om dine observationer og kommer med flere forslag til, hvad man kunne gøre – og lader det herefter være op til lederen. 6) Du taler med dine kolleger om, hvad de oplever, og om ”de synes, at det er godt nok, det her?” Vurder nu med baggrund i dine egne holdninger, vaner og jeres firmakultur, hvad du ville gøre, og begrund dit svar over for dig selv. Du kan naturligvis godt kombinere forskellige svarmuligheder og/eller også vælge helt andre løsninger. Der er ikke et universelt rigtigt svar på dilemmaet, men der er noget i en række situationer, der er rigtigt for dig at gøre. Ønsker du at øge din samlede livsglæde, har arbejdet sandsynligvis stor indflydelse på dette, og forandringen starter det med, at du sætter dig det som et mål og dernæst ser på dig selv og dine vanemønstre med nye øjne. Tager ansvar – og handler.

Kapitel 5

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 125

125

18/10/12 09.14

nu – og effekten og udbyttet har hver gang vist sig at være interessant og inspirerende, og jeg selv er altid blevet klogere. Emnerne kan være mange – måske kan du lade dig inspirere af listen nedenfor. Kryds dem af, som kunne være noget for dig eller jer at tale om. Hvad er det bedste, du har oplevet i dag? Hvad er det værste, du har oplevet i dag? Hvad vil du gerne opleve, inden du dør? Hvilken fremtid drømmer du om? Hvad er det bedste, jeg kunne gøre for dig, lige nu? Hvis du skulle have heddet noget andet, hvad skulle det så være? Hvad er det sjoveste, du har oplevet – i dag? Griner vi nok? Har du lært noget i dag? Hvad frygter du? Hvad gør dig utryg? Hvad gør dig tryg? Hvad mener du om politik? Hvad mener du om økologi? Hvad mener du om CO2-kvoter? Hvis du ikke var blevet det, du er, hvad ville du så være blevet? Hvad gør dig lykkelig? Hvad tror du sker efter livet? Hvad ville gøre dig rigtig glad, at jeg gjorde? Tror du på ånder og reinkarnation? Tror du, at man kan tankeoverføre? Hvad var du bange for som lille? Tror du på, at ting sker af en grund? – Hvorfor? Hvad er din (nye) yndlingsret? Hvad var den før? Hvad bliver din næste yndlingsret? Hvad har du udrettet i dit liv hidtil? Har du en sag, du kæmper for? Skal man have det? Hvad er du bedre til om 10 år? Med de mål og ønsker, du har lige nu, hvor længe har du så brug for at leve længere? 154

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 154

Kapitel 6

18/10/12 09.14

Hvad er din yndlingsblomst? Hvad ville du ændre i dit liv lige nu, hvis du kunne? Hvad er dine bedste minder fra din barndom? Hvad kan du bedst li’ ved mig? Hvad kan jeg allerbedst li’ ved dig? Hvad er din holdning til økologi? Hvad er din holdning til ristede løg? Skal vi have et projekt? Hvilken følelse kunne du tænke dig mere af? Hvilken følelse kunne du tænke dig mindre af – og hvad skal der til? Hvad ville du gøre, hvis du kunne alt – uden begrænsninger? Hvordan er vi som forældre? Hvad kan du påvirke? Hvad frygter du nu? Kan du huske, da vi mødte hinanden første gang? Hvad følte du? Synes du, jeg spørger for meget … ;-)?

Du beholder kun det, du giver væk Michael Beckwith

Kapitel 6

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 155

155

18/10/12 09.14

din situation. Du har et overordnet ansvar for dit eget liv. Hav øjnene åbne for, hvad du selv kan gøre, tag ansvar, medansvar – og hjælp også dine kolleger i organisationen. Stress Stress opstår helt naturligt, når vi vil yde noget ekstra, eller når vi kommer i en situation, hvor vi bliver presset, truet og/eller hvor kroppen og psyken opfatter, at vi er i decideret livsfare. Denne fare behøver nu om dage slet ikke at være en reel eksistentiel fare – for hvor tit er vi reelt i livsfare? Sjældent, men alligevel opfatter hjernen det sådan, fordi vi opfører os, som om det netop gælder liv og død, at rapporten bliver færdig i morgen, at vi når at sende mailen i dag, eller børnene bliver afleveret inden kl. 7.30. Helt grundlæggende er stress en reaktion, der hjælper os selv og menneskeheden til at overleve, fordi den sætter kroppen i et skærpet beredskab, hvorved vi i situationen får ekstra kræfter, tændte sanser og er klar til at kæmpe eller flygte. Den store udfordring er blot, hvis vi konstant går rundt med denne ’tændte krop’ med et hjerte, der slår hurtigere, forhøjet blodtryk og er fokuseret på givne farer. Dette kan kroppen ikke klare i længden, og vi bliver syge og går ned med stress. Dette stresser dig Når vi tænker på, hvad konsekvensen er, hvis vi ikke når ”det” til aftalt tid, begynder stresssituationen. Og hvis vi tænker over konsekvensen af en hændelse fra i går eller tidligere, er der også risiko for, at vi starter en unødig stressreaktion. Kender du til udsagn som: Det ender galt … Det er simpelthen ikke godt nok … Hvad nu hvis …? Hvad sagde jeg … Hvordan skal det gå? Jeg bliver fyret … Jeg er en dårlig far … 158

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 158

Kapitel 7

18/10/12 09.14

Jeg kan ikke klare det. Jeg når det aldrig … Jeg skal bare nå det … Jeg tænkte det nok … Til sommer bliver det bedre … Typisk mig … Tænk, hvis det bliver opdaget … ... så kender du sandsynligvis også til følelsen af stress, eller du kan finde noget af kimen til stress i de tanker og normer, der ligger bag hvert af disse udsagn. Dette stresser dig ikke Stresset bliver du ikke af at fokusere på den ting, du laver lige nu. Laver du en ting ad gangen, bliver du ikke stresset. Laver du en invitation til personalefesten, tænker over teksten og finder gode billeder fra sidste år frem, bliver du ikke stresset. Sidder du og ser en god film, du er opslugt af, eller sidder du foran brændeovnen med din kæreste og ser ind i flammerne, stresser dette dig heller ikke. Giver du dig tid til at se snefnuggene falde, høre solsorten, lugte til hyacinten, mærke solen varme din kind og smage ekstra godt på kaffen, bliver du ikke stresset. Holder du øjenkontakten i mere end et blink med kollegaen på gangen, så vedkommende mærker dit ægte smil, bliver du ikke stresset. Du er nærværende, til stede i nuet. Du har i dette øjeblik en sammenhæng imellem dine tanker, følelser og dine fysiske handlinger. Du er til stede i nuet, og jo mere vi kan udvide nuet og ”opholde” os der, jo mere kan vi reducere risikoen for stress. En ændret tankegang og heraf følgende ændrede reaktionsmønstre vil kunne medvirke til at udvide nuet. Ligeledes vil måden, vi planlægger og bruger tiden på, og antallet af gøremål have indflydelse på, om vi er bevidst til stede i nuet.

Kapitel 7

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 159

159

18/10/12 09.14

At du igen og igen ikke får sagt fra Din økonomiske situation Dårlig kultur på arbejdet Dårlig ledelse Dårlig mad Dårlig planlægning Ekskærester, mand/kone En kollega Fejltrin i fortiden For lidt søvn For mange aftaler For mange gøremål Forholdet til din bank Fralægning af ansvar Fremtidsudsigterne Hængepartier Intet budget Manglende eller forkert motion Manglende indre ro Manglende mening Manglende opdaterede og ægte målsætninger i livet Manglende overblik Manglende planlægning Manglende prioritering af, hvad der er vigtigt Manglende retning Medicin Mennesker, du ’skylder’ at ses Samfundspresset Tanker om, hvad folk måske siger om dig Stressorer kan variere stærkt fra person til person og er ofte blevet til usynlige (for os selv) vanemønstre, vi umærkeligt er gledet ind i, og er

164

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 164

Kapitel 7

18/10/12 09.14

du fx: ”Jamen, jeg er singlemor, faderen kan jeg ikke regne med, og hele min familie er i Jylland – så der er jo ikke noget at gøre”, så vil denne tankegang ikke bringe dig videre. du må i stedet tænke i nye baner – medmindre du vil bevare dit nuværende stressniveau, flytte tilbage til Jylland eller tror på, at der nok er nogen, der kommer og løser det hele for dig, hvilket jo også er en mulighed. det er dit liv, og du har lov til at drømme og sætte høje mål for det.

øVElsE: VuRDER DE FiRE hoVEDomRåDER På side 168 kan du på en 10-skala (talrækken) vurdere din nuværende situation på de fire områder. Vurder med en cirkel på skalaen, hvor 1 er lille/mindst og 10 meget/mest. denne øvelse har til formål at belyse de fire centrale faktorers indflydelse på dit stressniveau – dit nuværende og ønskelige niveau fremover. der kan også være andre områder, der spiller ind på dit stressniveau, fx din fysiske form, hvad vi spiser og drikker, søvn og tid på året, måneden etc. Vurder med en cirkel på skalaen. Eksempel: Nuværende situation: 1 2 3 4

Dit fremtidige ønskemål (Hvor skal cirklen sættes i fremtiden?) 1

A) Hensigten I hvor høj grad kan du se hensigten med det, du gør i dit liv – på arbejdet og/eller hjemme? 1

168

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 168

Ka pitel 7

18/10/12 09.14

Dit fremtidige ønskemål (Hvor skal cirklen sættes i fremtiden?) 1

Besvar nu: 1) Hvad i ’Hensigten’ har indflydelse på dit stressniveau – hvad vil du ændre? 2) Hvis du ønsker en ændring, hvad skal der så til, for at dette sker? (Mere information, andet jobindhold, nyt job, ting i privatlivet, spørge, få sagt fra etc.?) 3) Hvornår? 4) Hvem har ansvaret? B) Mængde og omfang Hvor stor er mængden og omfanget af arbejds-, familie-, fritids- og personlige opgaver/gøremål i dit liv? 1

Dit fremtidige ønskemål (Hvor skal cirklen sættes i fremtiden?) 1

Besvar nu: 1) Hvad konkret i ’Mængde og omfang’ har indflydelse på dit stressniveau – hvad vil du ændre? 2) Hvis du ønsker en ændring, hvad skal der så til, for at dette sker? (Færre/flere opgaver, større/mindre opgaver, ny hobby, nye venner, ud med mennesker, der spilder din tid, sige nej til x invitationer, uddelegere (også hjemme), mindre tv, mere sport etc.?) 3) Hvornår? 4) Hvem har ansvaret?

K a pi tel 7

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 169

169

18/10/12 09.14

C) Indflydelse Hvor stor er din indflydelse på mængden af opgaver/gøremål, prioriteringen af disse og tempoet, som de skal laves i/nås inden? (Husk at tage private gøremål med i vurderingen) 1

Dit fremtidige ønskemål (Hvor skal cirklen sættes i fremtiden?) 1

Besvar nu: 1) Hvad konkret i ’Indflydelse’ påvirker dit stressniveau – hvad vil du ændre? 2) Hvis du ønsker en ændring, hvad skal der så til, for at dette sker? (Større/mindre ansvar, bedre/anderledes planlægning, at du beder om mere indflydelse, at du får et andet image hos dem, der kan give dig indflydelse, at du ’tager’ indflydelse igennem din samlede adfærd i stedet for at vente på at ’få’ ansvaret etc.?) 3) Hvornår? 4) Hvem har ansvaret? D) Social støtte Hvor høj grad af social støtte har du fra forældre, søskende, familie, venner, babysittere og andre? 1

Dit fremtidige ønskemål (Hvor skal cirklen sættes i fremtiden?) 1

Besvar nu: 1) Hvad konkret i ’Social støtte’ påvirker dit stressniveau – hvad vil du ændre? 170

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 170

Ka pitel 7

18/10/12 09.14

2) Hvis du ønsker en ændring, hvad skal der så til, for at dette sker? (Tale med forældre, bedre kontakt til familien, hjælpe andre, udvide/udskifte i det sociale netværk etc.?) 3) Hvornår? 4) Hvem har ansvaret? Valg påvirker balancen Når vi træffer et valg, siger vi fysisk, mentalt eller handlemæssigt ’ja’ eller ’nej’ til en ting eller situation. Vi siger til eller fra. Valget medfører altid andre valg, ja, ligefrem en kædereaktion af valg, selv om vi slet ikke altid lægger mærke til det. Vores valg har enorm indflydelse på de muligheder, vi bliver stillet over for i livet, og på, om vi ser mulighederne, og ikke mindst på, om vi udnytter mulighederne eller ikke. I filmen Sliding Doors ser man, hvordan hovedpersonens liv ændrer sig totalt, fordi hun bliver forsinket et par sekunder og først når et tog nogle minutter senere end det, hun egentlig havde planlagt. Hun møder derfor andre mennesker, en anden kærlighed, andre trusler, oplevelser og må træffe andre livsvalg. Nogle ’valg’ i livet, vil vi sige, sker tilfældigt, og vi kan og bør nok heller ikke forvente at kunne planlægge og styre alt. Til gengæld bør vi være åbne for, hvad livet bringer af muligheder til os, og min erfaring er, at mange, både mennesker og arbejdspladser, kan blive langt bedre til at se ’guldet’, der ligger lige for deres fødder. Hver dag træffer vi hundredvis af valg. Nogle valg kan være bevidste, fx hvad vi skal spise i dag, om vi vil i teatret eller på stranden, eller hvilket tøj skal jeg have på på arbejdet? Andre vil være ubevidste valg, fx hvilken vej vi kører til arbejdet, at vi tager en kop kaffe til, eller om vi bliver lidt længere på arbejdet. Om valget er bevidst eller ubevidst, afhænger naturligvis af den enkelte person, og hvor vi er i vores liv netop nu. Slippe eller øge kontrollen? Hvad der er vigtigt for dig, kan kun du beslutte. Andre kan og vil givetvis også vurdere dig, og selv jeg som fremmed kan have en mening om det, du gør i dit liv, men i sidste ende er det dig, der vurderer og beslutter, hvad der skal gøres og ikke.

K a pi tel 7

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 171

171

18/10/12 09.14

Hav noget, du gør med hjertet peter langdal

Vi kan også have ting, vi skal gøre på arbejdet eller hjemme, som vi virkelig ikke kan li’ særlig godt, men som måske er meget værdifulde. Afhængig af person kunne det være at ordne bilag, ringe til en sur kunde, booke møder med nye kunder, give en undskyldning, spise mere salat, løbe en tur eller gå i seng i ordentlig tid. Hvad bruger du din tid på? Vi befinder os i fire områder, når vi løbende og ofte pr. automatik vælger, hvad vi skal bruge både vores mentale og fysiske energi på. I skemaet side 173 kan du vurdere, hvor du har mest tendens til at bruge din tid. KAN LIDE 5

VÆRDILØST -5

VÆRDIFULDT

B -5

KAN IKKE LIDE KILDE: FJ

Marker det felt, du mener, er typisk for dig at befinde dig i på arbejdet, med et ’A’. Marker herefter det felt, du mener, du befinder dig mest i i privatlivet, med et ’P’. K a pi tel 7

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 173

173

18/10/12 09.14

PLANLAGT 5

IKKE -5 GENNEMFØRT

GENNEMFØRT

B -5

IKKE PLANLAGT KILDE: FJ

og følelser netop i dette givne øjeblik. Derfor må vi også kontinuerligt vurdere, om disse er værdifulde eller værdiløse, fordi dette jo er vores ”mentale liv”, der har afgørende indflydelse på vores oplevelse af livskvalitet – eller det modsatte. Beskæftiger vi os mere med ting, vi kan li’, bliver vi bedre til at planlægge værdifulde opgaver og gøremål, og holder vi aftalerne med os selv, er vi godt på vej til at bryde vanen, reducere stress og fremover holde den fra døren. A) Planlagt og gennemført Når vi holder aftaler med os selv, giver det selvtillid, og vi viser os selv, at vi også kan holde aftaler med os selv. Det er ikke kun fysiske ting, vi kan planlægge – og gennemføre – men også hvad vi ønsker at tænke – eller ikke – samt hvilke følelser der skal præge os eller ikke. Desuden kan vi også planlægge ikke at have nogen planer. Planlægger vi værdifulde ting og får dem gennemført, vil det være stærkt medvirkende til at reducere stress.

K a pi tel 7

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 177

177

18/10/12 09.14

kun ligger de værdiløse og negative ting, mennesker, mad, rygter og oplevelser. De er ikke planlagt – og skal ikke gennemføres. Vurder nu: 1) I hvilket felt er det mest optimalt at befinde sig? 2) Hvad er konsekvensen/udbyttet af din nuværende fordeling? 3) I hvilket område ønsker du fremover at befinde dig mere? Sæt nyt ’A’ og ’P’! 4) Hvad skal der til for eventuelt at ændre dette? 5) Hvad ville udbyttet være?

C) Øvelse: Hvad er vigtigt, og hvad haster? Forestil dig, at du kommer på arbejde, og at der ligger fire arbejdsopgaver, som hver især tager lige lang tid at udføre. Vurder nu ud fra skemaet nedenfor, i hvilken rækkefølge du ville prioritere de fire opgaver. Sæt ‘1’ i det felt/den opgave, du ville løse først, og herefter ‘2’, ‘3’ i de næste og ‘4’ i den, du ville løse sidst.

HASTER

HASTER IKKE

K a pi tel 7

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 179

VIGTIG

IKKE VIGTIG

D 179

18/10/12 09.14

De afbrydelser, du vælger at foretage De ord, du vælger De pauser, du vælger at holde De virkemidler, du har valgt at benytte Den beklædning, du har valgt til situationen Den betoning, du vælger at lægge i det enkelte ord og den enkelte sætning Den eller de dufte, du har valgt at udsende Den gestikulereren, du vælger at forstærke dit budskab med Den goodwill eller badwill, du eller den organisation, du repræsenterer, har Den måde, du vælger at stå, sidde eller ligge på Den stemme, du vælger at tale med Det, du vælger at lytte til – eller ikke lytte til Det image, du eller den organisation, du repræsenterer, har Hastigheden, du har valgt at tale med Hvor hurtigt du vælger at svare, spørge eller sige noget Variationen, du vælger i din stemme

Kommunikation er alle de signaler, vi og modtageren sender. Alt påvirker vores kommunikation, og vi kan med fordel spørge os selv om, hvilke af disse vi bør udvikle hos os selv. Transaktionsanalyse Fundamentet i tankegangen er, at når vi kommunikerer – verbalt som nonverbalt – sender vi altid signaler fra en ud af fem mulige måder (egotilstande) at deltage i en samtale/kommunikation på. De fem ’egotilstande (også kaldet ’jeget’) er: • Forældretilstanden – delt i en 1) Kritiske forældre og en 2) Plejende forældre • 3) Voksentilstanden • Barnetilstanden – delt i en 4) Frit barn og en 5) Plejende forældre

196

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 196

Ka pitel 8

18/10/12 09.14

AFSENDER KRITISK FORÆLDRE

MODTAGER LINEÆR TRANSAKTION

PLEJENDE FORÆLDRE

KRITISK FORÆLDRE

RA TT

VOKSEN

KR YD

VOKSEN

TIO

PLEJENDE FORÆLDRE

FRIT BARN

TILPASSET BARN

det er bedst at have ’mest af’ afhænger af ens job og privatliv og den konkrete situation. Overvej undervejs, hvilken egotilstand du måske selv befinder dig mest i eller minder mest om dig selv. Sæt kryds for hvert udsagn, du kan genkende ved dig selv. Forældretilstanden Forældre-egotilstanden deles op i to, nemlig Kritiske forældre og Plejende forældre, og vi kan tale om, at vi sender signaler fra enten vores Kritiske forældre eller fra vores Plejende forældre, og når vi sender fra forældretilstanden, er det vores følelser, der styrer os. Kritiske forældre Vi kommunikerer og udsender signaler fra og modtager via vores Kritiske forældre-egotilstand, når vi: Belærer Bruger bandeord og kraftudtryk 198

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 198

Kapitel 8

18/10/12 09.14

Dømmer Er arrogante Er autoritære Er dominerende Formaner Har korslagte arme Har næsen i sky Hæver fingeren truende Hæver stemmen Ikke svarer Kontrollerer Er kritisk Lyder hård Moraliserer Postulerer Rynker brynene Siger: ”Husk nu altid …” Siger: ”Hvad sagde jeg …” Siger: ”Hvad vil andre ikke sige …?” Snerrer Stiller krav Taler ned

Måske er det ikke din hensigt at virke sådan, men på modtageren kan det alligevel virke, som om du sender netop fra Kritiske forældre. De ovennævnte eksempler kan i andre sammenhænge virke helt anderledes, da de samlede signaler, vi udsender, påvirkes af betoning, kropssprog, ordvalg, gestikuleren, talehastighed etc. En afsender og modtager, der begge er i Kritiske forældre, kan have en fin og uproblematisk lineær samtale. Den kunne fx lyde sådan: A: Synes du ikke, det er for dårligt med den nye regering? B: Jo, der sker ikke meget – hvilke af deres problemer tænker du specielt på? Kapitel 8

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 199

199

18/10/12 09.14

A: Ja, alle de der løftebrud. B: Ja, det er virkeligt dårligt. A: Det er ligesom med DSB. B: Ja, det er simpelthen også for dårligt – de kommer heller aldrig frem til tiden. A: Nej, tænk, hvis vi udførte vores job med samme præcision … etc. Ingen føler sig trådt på, man er på bølgelængde og udveksler i dette tilfælde kritiske synspunkter, men spørgsmålet er naturligvis, om det fører til noget nyt, noget konkret eller konstruktivt?

AFSENDER

MODTAGER

KRITISK FORÆLDRE

Det kan også være, at du har kørt for hurtigt på motorvejen og er blevet stoppet på motorvejen af en politibil. Du sidder i din egen bil med politibilen bag dig. Du leder febrilsk efter dit kørekort, tænker ”pokkers – hvor hurtigt mon jeg kørte” og er måske flov (Tilpasset barn). Du ser politimanden stige ud af sin bil og gå imod dig, du ser nu kun hans maveregion og en finger, der drejer rundt i luften og indikerer, at du skal rulle vinduet ned. Han siger: ”Ved De ikke, hvor hurtigt man må køre på motorvejen i Danmark …?” (Politimanden signalerer Kritiske forældre).

200

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 200

Kapitel 8

18/10/12 09.14

Plejende forældre Vi sender fra, og modtager via, den Plejende forældre-tilstand, når vi: Beroliger Beskytter Drager omsorg Er deltagende Forkæler Fører andres sag Har åbne arme Hjælper Knuser, kysser og krammer Roser Siger ”pas på”, ”lad mig”, ”nu skal jeg” (med venligt tonefald) Siger: ”Du skal ikke være bange” Spørger: ”Skal jeg hjælpe?” Smiler Tillader Trøster Yder fra hjertet Yder service Måske er det ikke din hensigt at virke sådan, men på modtageren kan det alligevel virke, som om du sender netop fra Plejende forældre. De ovennævnte eksempler kan i andre sammenhænge virke helt anderledes, da de samlede signaler, vi udsender, påvirkes af betoning, kropssprog, ordvalg, gestikuleren, talehastighed etc. En afsender og modtager, der begge er i Plejende forældre, kan have en fin og uproblematisk lineær samtale. Den kunne fx lyde sådan: A: Hvor er det skønt med alt det, I har forberedt. B: Ikke i forhold til det, I plejer at gøre. Det er da bare det mindste, vi kunne gøre – I er bare så skønne. A: Tak søde, men man bliver nu også som de mennesker, man omgås. B: Er der noget, jeg kan hjælpe med? Kapitel 8

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 201

201

18/10/12 09.14

A: Du må gerne tage vandet med ud – og se bare igen, hvor hjælpsom du er – tak. Ingen føler sig trådt på, man er på bølgelængde og udveksler i dette tilfælde positive og kærlige synspunkter – men spørgsmålet er naturligvis, om det fører til noget nyt, noget konkret eller konstruktivt? AFSENDER

MODTAGER

PLEJENDE FORÆLDRE

Det kan også være i flyveren på vej sydpå på ferie. Du har måske en ivrig dialog med din rejsefælle. I griner, laver sjov med hinanden og glæder jer – og hører ikke sikkerhedsanvisningerne i højttaleren (Vores Frie barn). Stewardessen kommer smilende og siger: ”Hvor er det dejligt med jeres gode humør (Plejende forældre). Vi letter om lidt, så I må gerne tage sikkerhedsbæltet på, så der ikke sker jer noget (Voksen). Er der ellers noget, I har brug for? (Plejende forældre). Voksentilstanden I Voksen-egotilstanden er det vores fornuft. der har styringen. Voksenegotilstanden er ikke opdelt i to, som forældre og barnetilstanden er. Når vi ønsker at træffe beslutninger – eller få andre til det – skal vi være i Voksen-egotilstand. Det er i Voksen-egotilstand, der træffes beslutninger. Vi sender fra og modtager via Voksen-egotilstand, når vi: Siger, at 1 + 1 = 2 Beregner konsekvenser Beslutter 202

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 202

Kapitel 8

18/10/12 09.14

Bevarer overblikket Diskuterer sagligt Er aktivt lyttende Er faktuelle Er følelseskolde Er humørforladte Er logiske Er rationelle og objektive Er rolige Er spørgende Har øjenkontakt Indsamler information Planlægger Prioriterer Siger: ”Lad os løse problemet” Spørger: ”Hvad er klokken?” Spørger: ”Hvem kom først?” Spørger: ”Hvordan åbner man?” Spørger: ”Vil du uddybe dette?” Stiller opklarende spørgsmål Søger alternativer Virker kedelige Vurderer Måske er det ikke din hensigt at virke sådan, men på modtageren kan det alligevel virke, som om du sender netop fra den Voksne egotilstand. De ovennævnte eksempler kan i andre sammenhænge virke helt anderledes, da de samlede signaler, vi udsender, som i de andre egotilstande påvirkes af betoning, kropssprog, ordvalg, gestikuleren, talehastighed etc. En afsender og modtager, der begge er i Voksne forældre, kan have en fin og uproblematisk lineær samtale. Den kunne fx lyde sådan: A: Hvornår har vi købt bilen? Kapitel 8

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 203

203

18/10/12 09.14

B: For fire år siden den 1. april. A: Så har vi stadig et års servicegaranti tilbage. A: Kan du huske, hvad bilen kostede? B: Ja, den kostede 366.450,00 kr. A: Var den brugt eller ny? B: Den var ny. A: Hvornår går færgen? B: Den går om 22 minutter. A: Hvad skal vi beslutte? Ingen føler sig trådt på, man er på bølgelængde og udveksler i dette tilfælde faktuelle og konkrete synspunkter. Men spørgsmålet er naAFSENDER

MODTAGER

VOKSEN

turligvis, om det er kedeligt i længden og måske endda humørforladt. Det kan også være, at du sidder i en it-undervisningssituation og spørger læreren: ”Hvordan får man pc’en til automatisk at tage en sikkerhedsbackup hver dag?” (Voksen egotilstand). Han svarer: ”Der går du ind i menu, vælger sikkerhed, vælger backup og vælger tid og trykker på ’gentag’” (Voksen egotilstand). Barnetilstanden I Barne-egotilstanden er vores følelser igen involveret og styrende. Barne-egotilstanden deles op i to dele, nemlig det Tilpassede barn og det Frie barn, og vi kan tale om, at vi sender signaler fra enten vores Tilpassede barn eller fra vores Frie barn.

204

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 204

Kapitel 8

18/10/12 09.14

Tilpasset barn Vi sender fra og modtager via den Tilpassede barn-egotilstand, når vi: Beder om lov Er bedrøvede Er hjælpsomme Er lydige Er selvkontrollerende Er stille Er underdanige Er velopdragne Finder os i ting Føjer os Ikke brokker os Retter os efter loven Siger: ”Hjælp mig …” Siger: ”Hvis du synes …” Siger: ”Må jeg …” Siger: ”Undskyld …” Slår blikket ned Smigrer Stiller os bagest i køen Surmuler Underkaster os regler Holder hastigheden Betaler regningen til tiden Måske er det ikke din hensigt at virke sådan, men på modtageren kan det alligevel virke, som om du sender netop fra det Tilpassede barn. De ovennævnte eksempler kan i andre sammenhænge virke helt anderledes, da de samlede signaler, vi udsender, som i de andre egotilstande påvirkes af betoning, kropssprog, ordvalg, gestikuleren, talehastighed etc. En afsender og modtager, der begge er i det Tilpassede barn, kan have en fin og uproblematisk lineær samtale. Den kunne fx lyde sådan: Kapitel 8

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 205

205

18/10/12 09.14

A: Jeg synes godt nok, at det er svært at lave denne rapport. B: Ja, det synes jeg også – og jeg er noget nervøs over, om det lykkes for mig. A: Det må du undskylde, det var ikke for at gøre dig nervøs. B: Ja, men det skal du slet ikke tænke på – må jeg spørge dig om en ting? A: Ja, gerne – men jeg ved jo ikke, om jeg kan svare. B: Det går nok, men tror du, vi kan tage en lille pause? A: Jeg ved ikke helt, hvad man plejer at gøre her, skal vi tage chancen? Ingen føler sig trådt på, man er på bølgelængde og udveksler i dette tilfælde synspunkter tilbageholdende, forsigtigt og overskrider ikke AFSENDER

MODTAGER

TILPASSET BARN

nogen nye grænser. Det kan også være, at du skal ud og spise, men kommer 20 minutter for sent, og de andre er ved at gå til bords. Du siger: ”Det er jeg virkelig ked af, og det må I undskylde.” (Tilpasset barn). Værten siger: ”Det skal du da ikke tænke på, der er også andre, der først lige er kommet – og Peter kommer først om en halv time – så pyt da med det.” (Plejende forældre). Det Frie barn-egotilstanden Vi sender fra og modtager via det Frie barn-egotilstanden, når vi: Bryder regler Er egoistiske 206

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 206

Kapitel 8

18/10/12 09.14

Er energiske Er fantasifulde Er glade Er hæmningsløse Er impulsive Er kreative Er muntre Er nysgerrige Er oprørske Er spontane Er ubetænksomme Er uhæmmet vrede Er uregerlige Fniser Griner Har det sjovt Klapper i hænderne Siger eller viser: ”Jeg vil drille …” Siger eller viser: ”Min er bedst …” Siger eller viser: ”Min er størst …” Siger: ”Cool …” eller andre nye, smarte ord Siger: ”Det er min …” Siger: ”Jeg har lyst til …” Siger: ”Jeg vil …” Siger: ”Jeg ville ønske …” Siger: ”Kender du den om …” Siger: ”Når jeg bliver stor …” Siger: ”Så vil jeg også …” Svarer igen Måske er det ikke din hensigt at virke sådan, men på modtageren kan det alligevel virke, som om du sender netop fra det Frie barn. De ovennævnte eksempler kan i andre sammenhænge virke helt anderledes, da de samlede signaler, vi udsender, som i de andre egotilstande påvirkes af betoning, kropssprog, ordvalg, gestikuleren, talehastighed etc. Kapitel 8

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 207

207

18/10/12 09.14

En afsender og modtager, der begge er i det Frie barn, kan have en fin og uproblematisk lineær samtale. Den kunne fx lyde sådan: A: Ved du godt, at der altid er to veje til en buffet? B: Ja, jeg nåede også laksen fra den anden side af bordet. A: Jeg tror, at der kun følger en vand med i prisen, men jeg ser lige, om jeg ikke kan få et par stykker ekstra. B: Super, eller hvad med tre? A: Jeg er simpelthen så god – jeg skaffede fire. B: Sejt, så er vi dem, der får mest for pengene i dag. B: Skal vi i øvrigt ikke gå lidt før i dag? A: Så er de andre også fri for at høre på vores snorken til foredraget …” Ingen af de to føler det upassende, man er på bølgelængde, har det muntert og udveksler i dette tilfælde ”frække” synspunkter, snyder lidt, blæser på, hvad man ”bør”. Men de to får måske ikke tænkt meget nyt, og for udenforstående vil det måske virke frækt og upassende. AFSENDER

MODTAGER

FRIT BARN

Det kan også være, at du står hos bageren om søndagen – pænt i kø (Tilpasset barn). Du holder nøje øje med din plads i køen, og at du ikke bliver snydt (Kritiske forældre). Pludselig er der en, der stiller sig ind foran dig og begynder at tale højt med kvinden foran dig, som han åbenbart kender (Frie barn). Du irriteres (Kritiske forældre) og tror, han vil springe over, men du tør ikke sige det højt (Tilpasset barn). Det viser sig, at han åbenbart er sammen med kvinden. På vej hjem griner du ad dig selv (Frie barn).

208

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 208

Kapitel 8

18/10/12 09.14

AFSENDER KRITISK FORÆLDRE

MODTAGER LINEÆR TRANSAKTION

PLEJENDE FORÆLDRE

VOKSEN

KRITISK FORÆLDRE PLEJENDE FORÆLDRE

B A

VOKSEN

FRIT BARN

TILPASSET BARN

Et andet eksempel på en lineær, men tværgående kommunikation kunne være: A: Jeg er simpelthen så nervøs for den eksamen – det går aldrig godt. (Fra Tilpasset barn til Plejende forældre) B: Det skal du ikke være, du klarer dig altid godt – og jeg skal nok hjælpe dig med forberedelsen (Fra Plejende forældre til Tilpasset barn). Krydsede transaktioner Med Krydsede transaktioner opstår der helt andre kommunikationsmæssige udfordringer, problemer og potentielle kriser. Se blot her: A: Ved du, hvor mine briller ligger? (Fra Voksen til Voksen) B: Hvorfor lægger du altid dine briller på steder, du ikke kan huske – du er sgu da snart 44 år (Fra Kritiske forældre til Tilpasset barn) Eller: A: Jeg har rigtigt lyst til en hyggelig aften hjemme, hvor det kun er os to (Plejende forældre til Plejende forældre)

210

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 210

Kapitel 8

18/10/12 09.14

AFSENDER

MODTAGER

KRITISK FORÆLDRE

PLEJENDE FORÆLDRE

VOKSEN

A B

FRIT BARN

TILPASSET BARN

AFSENDER

MODTAGER

KRITISK FORÆLDRE

PLEJENDE FORÆLDRE

VOKSEN

PLEJENDE FORÆLDRE

VOKSEN

FRIT BARN

TILPASSET BARN

B: Så ville det godt nok være fantastisk, hvis du fik lettet dig fra den sofa og ikke bare lå og så tv hele dagen – jeg bliver vanvittig af det (Fra Kritiske forældre til Tilpasset barn)

Kapitel 8

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 211

211

18/10/12 09.14

private og offentlige organisationer, virksomheder og deres afdelinger, team og ledergrupper. Kryds af, hvis der er nogle, som kunne inspirere dig eller svarer til dine/jeres mål. Arbejdslivet Jeg vil arbejde med mit eget image. Jeg vil fortælle min leder om mine karriereplaner og ønsker. Jeg vil give den undskyldning, som jeg skulle have givet for fire måneder siden. Jeg vil gribe mine medarbejdere i at gøre noget rigtigt – og rose dem. Jeg vil gøre karriere på arbejdet. Jeg vil holde mig tilbage på mødet i dag. Jeg vil køre tidligere hjem. Jeg vil lave min bedste præsentation. Jeg vil prioritere mere efter mine egne værdier. Jeg vil skabe en række kulturbærere i organisationen. Jeg vil spørge mine kolleger til råds. Jeg vil starte et firma. Jeg vil vinde den ordre i dag. Jeg vil være bedre til at modtage ros. Jeg vil øge min gennemslagskraft. Vi skal sælge mere til bestående kunder. Vi vil bryde konjunkturen. Vi vil forbedre vores produktivitet i forhold til sidste år. Vi vil fremstå som en stærk ledergruppe. Vi vil have det sjovere. Vi vil lytte bedre til vores kunder. Vi vil rekruttere ledere fra vores egen organisation. Vi vil rydde op. Vi ønsker at kikke fremad på ledermøderne. Vi ønsker at omsætte for 20 % mere. Vi ønsker at vinde frem for blot at overleve. Vi ønsker at vokse hurtigere end markedet – profitabelt. Vi ønsker at være en innovativ organisation. Vi ønsker at øge antallet af salgsbesøg pr. sælger til 2,4 pr. dag. 224

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 224

Kapitel 9

18/10/12 09.14

Vi ønsker en markedsandel på 35 %. Vi ønsker en vækst på 12 %. Vi ønsker i ledelsen at gennemgå og drøfte alle medarbejdere. Vi ønsker medarbejdere, som kommer med nye ideer. Vi ønsker, at alle medarbejdere som minimum opfatter hinanden som foretrukne eller som o.k. kolleger – aldrig som afskrevne kolleger. Vi ønsker, at alle planlægger, inden de går hjem. Vi ønsker, at medarbejderne har tillid til os. Vi ønsker, at medarbejderne skaber flere forandringer frem for at vente på, at de kommer. Vi ønsker, at medarbejderne skal føle sig trygge i deres stilling. Vi ønsker, at vi bliver én kultur, der føler ‘os’ – i stedet for to, der siger ‘vi’ og ‘dem’. Vi ønsker, at vores kunder er tilfredse – så tilfredse, at de køber igen og anbefaler os til andre. Vores værdier skal leve bedre. • Hvilke mål har du – eller vil du opstille – for arbejdslivet? Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: • • • •

Hvilket udbytte vil de enkelte ændringer give dig og/eller andre? Hvor lang tid tager det? Hvornår vil du starte/udføre ændringen? Hvem, mener du, har ansvaret for, at ændringen sker?

Familielivet Jeg vil ’singletaske’ – fordybe mig i én ting ad gangen. Jeg vil arbejde mindre. Jeg vil føle mere lykke og glæde – oftere. K a pi tel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 225

225

18/10/12 09.15

Jeg vil føler mindre vrede – og sjældnere. Jeg vil i dag tage mere initiativ. Jeg vil kende mine børns venner. Jeg vil lege med mine børn, når de har lyst. Jeg vil udnytte mit uudnyttede potentiale – mine talenter. Jeg vil være nærværende. Jeg vil være offline – mindre tilgængelig for omverdenen. Jeg vil ændre forholdet til mine forældre. Jeg ønsker, at det skal være rart for min kone at komme hjem. Jeg ønsker, at vi skal smile, når vi kører hjemmefra om morgenen. Vi vil ‘rense’ ud i vores omgangskreds. Vi vil bestille ferier i god tid. Vi vil dække bord om aftenen, så vi har tid om morgenen. Vi vil først se tv efter kl. 21.00. Vi vil få ryddet op på loftet. Vi vil grine mere. Vi vil gøre ting nu – og ikke udskyde. Vi vil gå mere ud. Vi vil have en kærestedag mindst én gang hver 14. dag. Vi vil have flere nye venner. Vi vil have rolige morgener. Vi vil holde familiemøde en gang om ugen. Vi vil ikke tale i telefon, når vi spiser. Vi vil kun handle ind én gang om ugen. Vi vil leve sundere. Vi vil lægge budget. Vi vil nyde livet nu – gøre ting. Vi vil overraske hinanden. Vi vil reducere stress. Vi vil respektere hinandens karrierer. Vi vil sige – og kysse – godnat i stedet for bare at gå i seng. Vi vil sige nej tak til flere invitationer. Vi vil sove mindre. Vi vil stoppe med at ryge. Vi vil stå op 30 minutter før. 226

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 226

Kapitel 9

18/10/12 09.15

Vi vil stå sammen imod verden – intet udefrakommende skal splitte os. Vi vil tænke positivt om hinanden. Vi vil være et forbillede for vores børn. Vi ønsker at få hinanden til at være trygge. Vi ønsker at stå sammen. Vi ønsker mere tid med børnene. Vi ønsker, at skilsmisse ikke er en mulighed. • Hvilke mål har – eller vil du opstille – for familielivet? Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: • • • •

Hvilket udbytte vil de enkelte ændringer give dig og/eller andre? Hvor lang tid tager det? Hvornår vil du starte/udføre ændringen? Hvem, mener du, har ansvaret for, at ændringen sker?

Fritid Jeg vil følge med og ikke hele tiden forsøge at styre. Jeg vil gøre noget for klubben. Jeg vil ikke tage min pc frem i min fritid. Jeg vil ikke vaske bil i weekenden. Jeg vil komme i god tid. Jeg vil prøve nye sportsgrene. Jeg vil på klubholdet. Jeg vil reducere mit handicap i golf med fire. Jeg vil slukke min mobil hele lørdagen. Jeg vil sætte mig selv mere i centrum. Jeg vil tænke på andet end arbejde. Jeg ønsker at bevare min fysiske form. K a pi tel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 227

227

18/10/12 09.15

Jeg ønsker, at min fritid skal være en støtte for mit øvrige liv. Vi vil dyrke en fritidsinteresse sammen. Vi vil indgå i humanitært arbejde. Vi vil kæmpe for en større sag. Vi ønsker ro og langsommelighed. • Hvilke mål har du – eller vil du opstille – for fritid? Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: • • • •

Hvilket udbytte vil de enkelte ændringer give dig og/eller andre? Hvor lang tid tager det? Hvornår vil du starte/udføre ændringen? Hvem, mener du, har ansvaret for, at ændringen sker?

Privatlivet – dine personlige mål Jeg vil aldrig tage min partner for givet. Jeg vil altid holde mine aftaler med mig selv. Jeg vil altid være ydmyg over for min eventuelle succes. Jeg vil begynde at male. Jeg vil finde andre mål i livet. Jeg vil finde mig i mere. Jeg vil finde mig i mindre. Jeg vil finde mine talenter. Jeg vil forbedre min privatøkonomi. Jeg vil forebygge mere end helbrede i mit parforhold. Jeg vil få min partner til at falde for mig igen og igen. Jeg vil giftes. Jeg vil glæde mig over det, jeg får – i stedet for at ærgre mig over det, jeg ikke får. Jeg vil gøre en forskel. 228

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 228

Ka pitel 9

18/10/12 09.15

Jeg vil have en familiekarriere. Jeg vil have jobbet til jobsamtalen i dag. Jeg vil holde hvad jeg lover. Jeg vil holde mig lidt tilbage til selskabet i aften. Jeg vil holde om min partner. Jeg vil holde, hvad jeg lover min partner – og love lidt mere. Jeg vil høre mere høj musik. Jeg vil kende mange venner. Jeg vil komme ud ad døren til tiden. Jeg vil leve i nuet. Jeg vil lære at lave god mad. Jeg vil lære et nyt sprog. Jeg vil mindst én gang om ugen tage en time før hjem, gøre rent og tænde fakler eller stearinlys. Jeg vil overraske positivt. Jeg vil planlægge en sportsaktivitet til hver anden dag. Jeg vil planlægge. Jeg vil rydde op i hængepartier. Jeg vil selv være med til at skabe festen i aften. Jeg vil sige ‘ja’ og ‘nej’ – bestemme mere. Jeg vil sige det til min frisør, hvis hun er for hurtig og dyr. Jeg vil sige fra, hvis jeg får dårlig eller kold mad på restauranten. Jeg vil sige min mening. Jeg vil sige sandheden. Jeg vil skilles. Jeg vil stryge mit tøj om aftenen. Jeg vil sætte mig nye mål. Jeg vil tage en uddannelse. Jeg vil tjekke mine vaner. Jeg vil tænke i muligheder frem for problemer. Jeg vil være glad. Jeg vil være mere diplomatisk. Jeg vil være mere modig. Jeg vil være mere spontan. Jeg vil være sammen med min kone resten af livet. Kapitel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 229

229

18/10/12 09.15

Jeg vil være tro. Jeg ønsker at blive gammel – mindst 96 år. Jeg ønsker at gøre noget andet, end jeg plejer. Jeg ønsker at have en hobby. Jeg ønsker at tabe mig syv kilo. Jeg ønsker at tage ansvar for vores lykke. Jeg ønsker at vinde min ”gamle” partner tilbage. Jeg ønsker at være mere romantisk. Jeg ønsker at øge min selvtillid. • Hvilke mål har du – eller vil du opstille – for privatlivet? Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: Mit/vores mål: • • • •

Hvilket udbytte vil de enkelte ændringer give dig og/eller andre? Hvor lang tid tager det? Hvornår vil du starte/udføre ændringen? Hvem, mener du, har ansvaret for, at ændringen sker?

Spørg dine omgivelser På det tidspunkt, hvor vi begynder at søge efter nye mål, er vi begrænset af vores manglende evne til at se tingene fra andre sider, end vi plejer, og til at se os selv udefra. Deraf følger hjemmeblindheden. Det er én af grundene til, at professionelle virksomheder løbende gennemfører markedsundersøgelser for at få nye input til, om de er på rette spor. Ofte gennemfører også ledere 360º-test, hvor deres leder, medarbejdere og øvrige kolleger udtaler sig om dem, for at få deres input til, hvordan de virker, og for at modtage forslag til forbedringer. Som enkeltpersoner, team, afdelinger, ledergrupper kan vi også med stor fordel spørge vores omgivelser – mand/kone, kæreste, en god 230

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 230

Ka pitel 9

18/10/12 09.15

Hvordan arbejder man med sit image I arbejdet med at opstille mål er imagemål et område, som kan vise sig at have større indflydelse, end vi selv umiddelbart tror. Ikke alene vil du have udbyttet af dit bedre image, men også alle de indsatser, der skal til for at udvikle imaget, vil hjælpe dig til at bryde vanen. Målet er naturligvis alle de muligheder, vi kan opnå ved, at andre har netop denne positive oplevelse af os, men målet er ikke kun dette. Lige så vigtige som det endelige resultat er alle samtalerne, overvejelserne, diskussionerne og handlingerne, som fører dig og jer mod målet. Enhver mand, kone, partner, single, klub, medarbejder, leder, ledergruppe, topledelse, virksomhed, organisation, skole, børnehave osv. vil have stort udbytte af som et af sine mål at tage det totale ansvar for deres eget image og arbejde struktureret med det. Sørg for, at der er sammenhæng imellem jeres hovedmål og imagemål. Og sørg for, at der er sammenhæng imellem jeres imagemål og virkeligheden, så vil I sandsynligvis vinde i længden. IMAGE

SYMPATI

TILLID

GOODWILL

Strukturen i imagearbejdet, både privat og på arbejdet, bør være: 1) Opstil de hovedmål, som du ønsker at opnå. 2) Beskriv det image, som vil hjælpe dig til at nå dette hovedmål. Dette er nu din nye imagemålsætning. Vær ambitiøs. 238

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 238

Ka pitel 9

18/10/12 09.15

denne motivation er central og skal gøre, at du ikke kan lade være med at handle i det endelige opgør med at reducere begrænsende vaner og indføre nye, værdifulde vaner. du skal skelne mellem, hvad der er mål, og hvad der er midler i processen, og når du har opnået dine første vanebrydermål, vil disse nu blive et middel til at opnå nye vanebrydermål. Skriv alle dine mål ned – både store og små – i Vanebryderskemaet på side 244-245, så du altid kan finde dem og holde dit fokus.

BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL – HANDLINGSSKEMA Ved at nå hovedmålet opnår jeg dette overliggende Vanebrydermål:

Målsætning Vanebrydermål

Jeg ønsker at være sundere, kunne overkomme mere, blive mindst 96 år og være sammen med min familie længe

Prioritering Planlægning Delhandling Delmål Målopnåelse

Opstille mål Færdiggøre handlingsplanen

Samtale med læge Delhandling/mål

Planlægge sport Programmere til hver anden dag mig selv Gennemføre det Tabe mig x kilo planlagte LægeLøbende måle opfølgning Hovedmål fremskridt Købe løbeudstyr Delhandling/mål og lægge ruter Delhandling/mål Blødt punkt Delhandling/mål (hvad forhindrer dig?)

Delhandling/mål 23.02.2013

28.02.2013

02.03.2013

04.03.2013 Hver dag 01.06.2013 – og hver dag – og 14.04.2013

Der opstilles evt. underskema til hvert punkt Beslutning

K a pi tel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 241

fokusering

fastholdelse

opnåelse

241

18/10/12 09.15

bryd vanen og nå dine mål – handlingsskema

Målsætning Vanebrydermål Prioritering Planlægning Delhandling Delmål Målopnåelse

Delhandling/mål

Delhandling/mål / 200

/ 200

Der opstilles evt. underskema til hvert punkt Beslutning 242

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 242

fokusering Kapitel 9

18/10/12 09.15

Ved at nå hovedmålet opnår jeg dette overliggende Vanebrydermål:

” ”

Hovedmål Delhandling/mål

Delhandling/mål

Blødt punkt

/ 200

fastholdelse Kapitel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 243

/ 200

opnåelse 243

18/10/12 09.15

Vanebryderskema Hvad ønsker jeg at opnå?

244

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 244

Hvad er grunden til, at jeg ønsker dette?

Hvordan skal målet nås? Hvilke tanker, følelser, fysiske handlinger? – se handlingsplan

Ka pitel 9

18/10/12 09.15

Hvornår skal hvad gøres – inden for: 1 time

Kapitel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 245

2 dage

8 dage

21 dage

60 dage

245

18/10/12 09.15

Fra ”Hvad skal vi lave?” til ”Hvad skal vi opnå?” Traditionel ”Hvad skal vi lave?”

Bryd vanen ”Hvad vil vi opnå?”

Tænke nyt ”Hvad skal vi gøre for at opnå det?”

Hygge os

Jeg ønsker at få lyset tilbage i min kones øjne

Jeg vil overraske min kone med en romantisk picnic i Dyrehaven

Ingenting eller så lidt som muligt

At have det sjovt

At høre mine gamle Beatles-plader højt

Slappe af

Komme i bedre form

Jeg vil spise og drikke sundt i weekenden, som jeg også gør i løbet af ugen

Vi har to aftaler

At komme tættere på mine børn

Vi tager tidligt hjem Vi spørger børnene, hvad de har af ønsker til en god weekend

Være i haven

En rolig weekend uden stress

Jeg vil gøre rapporten til ledelsen færdig, inden jeg går hjem fredag, og ikke tænde min pc i weekenden

Udfyld selv disse felter

Kapitel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 249

249

18/10/12 09.15

vanetanker. Du skal derfor udvikle ubevidste tanker til at komme med netop de forslag, som hjælper bevidste tanker med at bryde de begrænsende vanemanuskripter og udvikle nye værdifulde vanemanuskripter, så du når dine mål. Når underbevidstheden automatisk giver bevidstheden forslag til, hvad vi skal tænke og gøre i forskellige situationer, skal vi altså give vores underbevidsthed nye forslag til, hvilke signaler den skal sende til vores bevidsthed.

POSITIVE TANKER

BEGRÆNSENDE SELVPROGRAMMERING

BEGRÆNSENDE TANKER

POSITIV SELVPROGRAMMERING BEVIDSTE FORSLAG

UBEVIDST

Kapitel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 255

UBEVIDSTE FORSLAG

255

18/10/12 09.15

Fra hovedmål til vanebrydermål og fra vanebrydermål til selvprogrammeringsmål HOVEDMÅL

VANEBRYDERMÅL

Vi vil fremstå som en stærk ledergruppe

Vi ønsker, at der lyttes til os, og at vi har medarbejdernes tillid

Vi vil indføre værdifulde vaner i afdelingen

Vi ønsker, at vores værdier lever for at bevare dygtige medarbejdere og tiltrække nye

Jeg ønsker mere tid med familien

Jeg vil lære min familie at kende og være noget for dem

Vi vil sove mindre

Vi ønsker at udleve vores drømme – frem for bare at drømme

Jeg vil tabe mig

Jeg ønsker at være sundere, kunne overkomme mere, blive gammel og være sammen med min familie længe

Jeg vil være mindre stresset

Jeg ønsker at være til stede i nuet og opnå mere livsglæde

Jeg vil lære spansk

Jeg vil udvide min horisont og få nye muligheder

Jeg vil være mere positiv

Jeg ønsker at være glad, sprede glæde og få glæde

258

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 258

Kapitel 9

18/10/12 09.15

SELVPROGRAMMERINGSMÅL Vi er enige, medarbejderne har tillid til os

Vores værdier lever, dygtige medarbejdere søger job hos os

Jeg kender min familie, jeg er noget for min familie

Jeg behøver lidt søvn, jeg er frisk, jeg gør x, som betyder noget for mig

Jeg er sund, jeg lever længe, jeg er sammen med min familie

Jeg har overskud, jeg er på forkant, jeg er glad

Jeg har mange muligheder, jeg taler spansk

Jeg er glad, jeg glæder andre, jeg får mange smil

Kapitel 9

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 259

259

18/10/12 09.15

der ringer, i mine øjne blot er et tilbud, man får, men ikke noget, man nødvendigvis skal sige ja til. Jeg spurgte ham derefter, om han sagde ja til alt, hvad han bliver tilbudt, og han svarede tøvende ”Nej da”. Jeg spurgte, hvad det var, der var så vigtigt, at telefonen absolut skulle tages midt i den hyggelige middag, som havde været planlagt længe, som de havde brugt tid og penge på, og som vi alle havde set frem til. Han svarede vagt, at det plejede de at gøre, og det kunne da også være, at der var sket noget med hans forældre. Mit svar til det var, at det lød meget smukt, men på den anden side også betød, at de risikerede at blive forstyrret i 365 aftenmåltider, fordi hans mor og far ringede. Mit næste spørgsmål var, om Lars’ forældre i virkeligheden altid kunne få fat i ham døgnet rundt, hvis der nu ‘skulle ske noget’? ”Det vil det vel,” svarede han. Til sidst spurgte jeg, hvad de gjorde, hvis de var i biografen, på museum eller i teatret. Lars svarede tøvende: ”Ikke noget, for det har vi ikke haft tid til længe …”

FØLELSE 1. Utryg 2. Tryg 3. Usikker

PÅVIRKNING Telefonen ringer midt i maden

VANEMANUSKRIPT

TANKE 1. “Tag telefonen” 2. Nysgerrig 3. Jeg kan ikke tillade mig at afslutte

FYSISKE HANDLING 1. Tager telefonen 2. Samtale 3. Taler videre Kapitel 10

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 265

265

18/10/12 09.15

BRYD VANEN OG NÅ DINE MÅL – HANDLINGSSKEMA Målsætning

Ved at nå hovedmålet opnår jeg dette overliggende vanebrydermål:

Vanebrydermål Prioritering

Jeg ønsker at være tilstede i nuet og opnå mere livsglæde

Planlægning Delhandling Delmål Målopnåelse

Opstille mål Færdiggøre handlingsplanen

Samtale med leder og partner, inspiration, accept og uddelegering

Færdiggøre projekt X, og opgave Y

Delhandling/mål

Korttidsplanlægning + prioritering hver dag Delhandling/mål

Søge feedback fra omgivelser + evt. nyt mål vedr. stress

Mindre stress Hovedmål

Delhandling/mål

Delhandling/mål 02.11.2013

10.11.2013

21.11.2013

Inden jeg tager hjem

10.12.2013

Skal kunne mærkes fra senest 1.12.2013

Der opstilles evt. underskema til hvert punkt Beslutning

fokusering

fastholdelse

opnåelse

Man kan sige, at jo flere der har indflydelse på din tid, og jo flere der kalder på netop din hjælp både hjemme og privat, jo dygtigere og jo mere opmærksom skal du være på også at holde dine egne mål og planer for øje. Ikke fordi du skal nå enten det ene eller andet. Ved at nå virksomhedens mål skal du nå dine egne mål – og ved at nå dine egne mål skal vi nå virksomhedens mål. Du skal altså både blæse og have mel i munden. Vi må overveje, om vores hjem eller liv har udviklet sig til en serviceorganisation eller et callcenter, og fra at sætte os selv nederst i vores eget opmærksomhedshierarki skal vi nu til at sætte os selv øverst på listen. Denne bog hedder Bryd vanen og nå dine mål, og ikke ”Bryd vanen og nå andres mål”. Målet med at bryde vaner er, at du skal nå dine mål i harmoni med omgivelsernes mål, og når du når dine mål og delmål, bliver du i stand til at give endnu mere til din omverden, være endnu mere inspirerende, spændende og god, og er det ikke også på tide, at du giver dig selv den opmærksomhed, du vel egentlig fortjener? 274

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 274

Kapitel 10

18/10/12 09.15

Bryd vanen Dine mĂĽl og visioner

Normal udvikling

Vane tilbagefald

Vane tilbagefald Handling

Vanefokus

Kapitel 11

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 289

Handling

Vanefokus

Handling

Vanefokus

Tid

289

18/10/12 09.15

VaneMANUSKRIPT FØLELSE

VANEMANUSKRIPT

PÅVIRKNING

TANKER

FYSISKE HANDLINGER

MÅL

SELVHYPNOSE DIG

PLAN

Når du kombinerer dit mål med din plan og med din selvhypnose, når du ser mulighederne frem for problemerne og tager det første skridt – så kan du alt. Kapitel 12

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 295

295

18/10/12 09.15

Værktøjer

Målsætning Vanebrydermål Prioritering Planlægning Delhandling Delmål Målopnåelse

Delhandling/mål

Delhandling/mål / 200

/ 200

Der opstilles evt. underskema til hvert punkt Beslutning 296

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 296

fokusering Kapitel 12

18/10/12 09.15

Ved at nå hovedmålet opnår jeg dette overliggende Vanebrydermål:

” ”

Hovedmål Delhandling/mål

Delhandling/mål

Blødt punkt

/ 200

fastholdelse Kapitel 12

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 297

/ 200

opnåelse 297

18/10/12 09.15

Vanebryderskema Hvad ønsker jeg at opnå?

298

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 298

Hvad er grunden til, at jeg ønsker dette?

Hvordan skal målet nås? Hvilke tanker, følelser, fysiske handlinger? – se handlingsplan

Ka pi tel 12

18/10/12 09.15

Hvornår skal hvad gøres – inden for: 1 time

Kapitel 12

BrydVanen_153x228_bog_OK.indd 299

2 dage

8 dage

21 dage

60 dage

299

18/10/12 09.15