Bryster skal hoppe når man hikker - Joof og Thisted

Page 1

Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen. Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt. Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser, og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige. Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde dele ud af arvesølvet.

Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen.

Forsidefoto: Les Kaner Bagsidefotos: private

HELLA JOOF & KAREN THISTED

HELLA JOOF (f. 1962) er uddannet på skuespillerskolen ved Odense teater i 1990. Siden instruktør af otte spillefilm, bl.a. En kort en lang, Oh Happy Day og All inclusive. Forfatter til Hellas ABC, Hellas Katekismus, almanakken Dage med mildhed, modgang og mirakler samt bestselleren Papmaché-reglen og børnebøgerne om Snitten & Kis.

Karen: Du er en Super Carla, Hella.

BRYSTER SKAL HOPPE NÅR MAN HIKKER

KAREN THISTED (f. 1946) er journalist og forfatter. Hun startede bl.a. Go’ morgen Danmark på TV 2 sammen med Michael Meyerheim, var chef for Danmarks længst producerede underholdningsprogram Eleva2ren, og har sammen med Suzanne Bjerrehuus vundet priser for fornyelse af tv-genren med Mormors Bordel. Hun har desuden skrevet en del bøger, bl.a. bestsellerne Det skal mærkes, at vi lever og erindringsbøgerne Så skal der leves og Hvis jeg døde nu døde jeg lykkelig.

HELLA

JOOF THISTED KAREN

BRYSTER SKAL HOPPE NÅR MAN HIKKER

POLITIKENS FORLAG

man er ikke rigtigt fattig, hvis man har en masse mennesker omkring sig, som siger: ”Jeg har noget spaghetti. Kan du komme med en dåse flåede tomater, for der er en, der tager en billig flaske vin med, og en, der har nogle krydderier.” Så er man med til en fest, og det eneste, man kom med, var tomater ...


BRYSTER SKAL HOPPE NÃ…R MAN HIKKER

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 1

25/09/2018 13.30


Hella Joof Karen Thisted

BRYSTER SKAL HOPPE NÃ…R MAN HIKKER

POLITIKENS FORLAG

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 3

25/09/2018 13.30


INDHOLD PROLOG: CRÉMANTEN SKAL FLYDE I DEJLIGE, LINDE STRØMME 8 JEG VILLE EGNE MIG RIGTIG GODT TIL AT HAVE EN FAR 16 En lille kort om gener og afrikanske bevægelser 36 HVIS ENS MOR IKKE ELSKER EN, VOKSER MAN ALDRIG UD 42 En lille kort om racisme og sure mulatter 58 NÅR ENS DATTER KIGGER PÅ EN MED KOLDE ØJNE 66 En lille kort om ”datterguillotinen” 84 SMÅ POTER, DER BLIVER STRAKT FREM 88 DER MÅ GODT VÆRE EN VÆRDIGHED I DET 104 En lille kort om Anne-Mette, brugsuddeleren, nye madrasser og varme senge 124 RYK EN BALLE, JEG TRÆNGER TIL AT TALE MED GUD 128 En lille kort om at være eller ikke at være ”one of the boys” 148

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 4

25/09/2018 13.30


SOM EN LILLE TING IMELLEM TÆNDERNE 154 VIL DU MED TIL EN FEST OG HAVE EN AMAGERHYLDE I HOVEDET? 170 En lille kort om mødet med Snit, en invitation til kys og om at slå op på en sms 180 DE BETROEDE TALENTER 186 En lille kort om retten til at gå i seng 206 SOM EN LILLE PIGE, DER ER BLEVET VÆK I MAGASIN 210 En lille kort om menneskerettigheder og den etiske fordring 224 BRYSTER SKAL HOPPE, NÅR MAN HIKKER 228 En lille kort om porno og kønsbehåring 242 BARE SMID MIG UD OVER ILLUM 246 EPILOG: JE NE REGRETTE RIEN 258

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 5

25/09/2018 13.30


Hella, 13 år med kat og bon-hår, 1975. Foto: privat

6

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 6

25/09/2018 13.30


Karen, 13 ĂĽr med hund og pagehĂĽr, 1959. Foto: privat

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 7

25/09/2018 13.30


PROLOG

CRÉMANTEN SKAL FLYDE I DEJLIGE, LINDE STRØMME

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 8

25/09/2018 13.30


KØBENHAVN, MAJ 2018. Karen Thisted og Hella Joof mødte hinanden i 2015, da de lavede en programserie til DR i forbindelse med 100-års jubilæet for kvindernes valgret. De kaldte serien 'Hella og Karen elsker mænd', og mens de kørte rundt i landet for at finde ud af, hvordan den danske mand havde det, kom de til at snakke om alt muligt andet også. Om deres døtre, om ulykkelighed, depression, Gud og kærligheden. Og de blev slet ikke færdige. Derfor bestemte de sig for at mødes nogle gange henover sommeren 2018 – for at snakke, blive klogere på hinanden og sig selv og måske give deres tanker og erfaringer videre til andre. Mænd, kvinder, unge og gamle. Det er håbet, da de sætter sig til rette i Karens lille lejlighed i indre by på en lun dag i maj.

••• Karen: Jeg synes lige, vi skal starte med at snakke om, hvorfor vi vil lave den her bog sammen. Hella: God idé. Karen: Jeg kan lægge ud med at sige, at det har jeg haft lyst til, lige siden vi lavede de tv-programmer. Vi havde det så sjovt, og når vi sad sammen i bilen, fik vi snakket om alt … i verden. Vores liv og vores dårligdomme … Hella: Jep – vores succeser og vores utilstrækkeligheder. Karen: Det tog ikke fem minutter, før vi var i gang med det. Hella: Og ved du hvad, Karen. Det var sådan en fornøjelse. For der er jo nogle år imellem os. Det var så dejligt, at du var lidt foran og havde prøvet ting. Hvor mange år er det? Du er …

9

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 9

25/09/2018 13.30


Karen: 72 år. Jeg er født i 1946. Hella: Og jeg i 1962. Så der er 14 år imellem os. Karen: Det er nu 16, Hella. Hella: 46 til 56 og seks mere til 62 – nå ja – 16 år. Ha ha. Matematik har aldrig været mit våben. Men altså, det er spændende, for du har trådt nogle stier – du har været i det der kvindeliv før mig – og i en anden generation. Det er jeg meget nysgerrig omkring, for I har jo været ude med den store machete og hugget jer vej gennem junglen, så vi andre kan gå nogenlunde fredeligt uden at snuble over en lian. I har ryddet nogle lysninger for os andre. Det vil jeg gerne have lov til at kvittere for, for jeg synes altid, at vi skælder ud på 68-generationen. Karen: Vi har heller ikke gjort alt godt. Slet ikke. Men det er rigtigt, vi har gjort noget for seksualiteten, for jeg kan godt sige dig, at det var et lukket land, da jeg var en 16-17 år. Dengang skulle man være en pæn pige i læggede nederdele og gå til dans, og man var en luder, hvis man havde noget med drenge at gøre – på den måde. I min by var der en pige, der kun hed Bolsje, fordi man vidste, at … Hella: … hun var et forsuttet bolsje. Hold nu op, hun hed simpelthen Bolsje? Karen: Ja, det var sådan noget med: ”Kommer Bolsje? Så må jeg ikke for min far og mor." Hella: Hvor er det råt, altså. Den var ikke gået i disse tider.

10

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 10

25/09/2018 13.30


Karen: Ja, tænk at hedde det sådan helt officielt. Hella: Hun ringede garanteret helt opgivende selv og sagde: ”Det er Bolsje.” Sikke en skæbne. Alt sådan noget skal jeg høre meget om. Og så er der det der med at være mødre. Det fylder så meget. For uanset hvor meget karriere man har haft, hvor mange penge, man har tjent eller tabt, uanset hvor meget, man har rodet rundt med alle mulige, så er det stadig min identitet som mor, der fylder mest i mit liv. Det er ikke noget, jeg har valgt. Sådan er det bare blevet. Karen: Også her. Hella: Og så vil jeg gerne … jeg er meget nysgerrig omkring det at have en far. Hvad det gør ved en pige at have en far. For her føler jeg mig lidt amputeret – og lidt forfordelt. Eller har gjort det. Karen: Det vil jeg gerne fortælle om. For jeg havde en virkelig dejlig og meget stærk far. Men jeg kan også godt sige, hvorfor jeg så gerne vil snakke med dig, Hella. Hella: Okay, jeg går lige ud og tisser. (Hella rejser sig og går ud af rummet). Men du kan bare snakke videre, jeg lader døren stå åben. Karen: Det gør du bare. Men altså … det, jeg ville sige … der er noget med dig, Hella. Du ser verden … og tilværelsen på en anden måde, end jeg har været vant til. Du har nogle andre løsninger, og der vil jeg suge til mig. Alt det der med universet og … Hella: … den guddommelige kraft. Ja, det vil jeg gerne snakke om – om Gud og alt det, der forbinder os. Selvom der er nogle,

11

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 11

25/09/2018 13.30


der ser lidt trætte ud og synes, jeg er en gøgler med narrehat og rasler overbærende med deres Information. Men det er der ikke noget at gøre ved. For jeg ved noget om de ting. Og hvor ved jeg det fra? Det ved jeg, fordi jeg ved det! Kan du se mig herude i spejlet? Karen: Nej, men jeg kan høre dig. Hella: Okay, for jeg vil også sige en anden ting, og det er … at jeg altså ikke tror, den her samtale kommer til at bestå Becdel-testen, Karen. Karen: Hvad er det for en test? Hella: Jeg vasker lige fingre, så kommer jeg … Becdel-testen. Det er en, man bruger i filmbranchen (Hella kommer tilbage og sætter sig) … Man tester, hvor mange scener der er i en film, hvor to kvinder taler sammen – om noget andet end mænd. Det er forbavsende, så sjældent det sker, kan jeg godt sige dig. Karen: Den kommer vi ikke til at bestå, Hella. Hella: Nej, det gør vi nok ikke, Karen. For vi kommer til at tale virkelig meget om mænd. Karen: Og hvis jeg må sige noget … så er det altså heller ikke et kedeligt emne. Hella: Det er det ikke, for det har jo også præget os. Altså, det er en af de største markører for, om ens liv har været godt eller skidt, ikke? Kærligheden … om man er lykkedes på det område.

12

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 12

25/09/2018 13.30


Sammen på optagelse til tv-serien Hella og Karen elsker mænd, 2015. Foto: DR

Karen: Ja, også selvom man er en Super Carla. Det er du, Hella. Hella: Hvis jeg er det, så er du en Pippi Langstrømpe. Karen: Så det er en samtale mellem Pippi og Super Carla. Hella: Det kan kun gå godt. Men ved du hvorfor? Fordi vi også er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. Fordi … det har vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Sådan er det. Dem med de store armbevægelser og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der af og til er mest ulykkelige. Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde dele ud af arvesølvet, Hella.

13

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 13

25/09/2018 13.30


Hella: Af alt det flove og det forfærdelige. Jeg er fuldstændig enig. Ellers er der ingen, der får noget ud af det. Og det vil vi jo gerne, Karen. At damer og andre mennesker kan læse den her bog og genkende noget af det, vi snakker om. Det er altid sådan en trøst, når man genkender sig selv og alt sit kaos i andre. Så tænker man: 'Ah, jeg er ikke alene.' Det vil jeg gerne med den her bog. Karen: Skal vi gå i gang? Hella: Vi går i gang. Karen: Og når vi har snakket lidt, skal vi have et dejligt glas crémant. Hella: Det skal vi i hvert fald, Karen. Crémanten skal flyde i dejlige, linde strømme.

2018075_Hella og Karen indhold FINAL.indd 14

25/09/2018 13.30


Hella: Og du er Pippi Langstrømpe, Karen. Karen: Det her bliver en samtale mellem Super Carla og Pippi Langstrømpe. Det kan kun blive godt. Hella: Men ved du hvorfor? Fordi vi er Pippi og Super Carla med rigtig mange tårer i os. For det er vi jo, Karen. Vi har begge to været helt nede og spise op, og der er så meget gråd i os også. Dem med de store armbevægelser, og dem, der buldrer og råber højest, er jo også meget ofte dem, der er mest ulykkelige. Karen: Det er rigtigt. Og alt det skal vi i hvert fald også snakke om. Vi må turde dele ud af arvesølvet.

Kom med indenfor, når Hella Joof og Karen Thisted tager livet op til overvejelse i en sommerlang samtale. En åbenhjertig bog om det svære, men også fantastiske, morsomme, vigtige og finurlige i tilværelsen.

Forsidefoto: Les Kaner Bagsidefotos: private

HELLA JOOF & KAREN THISTED

HELLA JOOF (f. 1962) er uddannet på skuespillerskolen ved Odense teater i 1990. Siden instruktør af otte spillefilm, bl.a. En kort en lang, Oh Happy Day og All inclusive. Forfatter til Hellas ABC, Hellas Katekismus, almanakken Dage med mildhed, modgang og mirakler samt bestselleren Papmaché-reglen og børnebøgerne om Snitten & Kis.

Karen: Du er en Super Carla, Hella.

BRYSTER SKAL HOPPE NÅR MAN HIKKER

KAREN THISTED (f. 1946) er journalist og forfatter. Hun startede bl.a. Go’ morgen Danmark på TV 2 sammen med Michael Meyerheim, var chef for Danmarks længst producerede underholdningsprogram Eleva2ren, og har sammen med Suzanne Bjerrehuus vundet priser for fornyelse af tv-genren med Mormors Bordel. Hun har desuden skrevet en del bøger, bl.a. bestsellerne Det skal mærkes, at vi lever og erindringsbøgerne Så skal der leves og Hvis jeg døde nu døde jeg lykkelig.

HELLA

JOOF THISTED KAREN

BRYSTER SKAL HOPPE NÅR MAN HIKKER

POLITIKENS FORLAG

man er ikke rigtigt fattig, hvis man har en masse mennesker omkring sig, som siger: ”Jeg har noget spaghetti. Kan du komme med en dåse flåede tomater, for der er en, der tager en billig flaske vin med, og en, der har nogle krydderier.” Så er man med til en fest, og det eneste, man kom med, var tomater ...


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.