CMYK + MATTE KASCHE
110 mm
200 mm
„Du skriver ikke flere bøger om os, vel?“ „Nej, nej,“ siger jeg og krydser fingrene på ryggen. Nej, nej.
17,5 mm
To mænd forelsker sig hudløst og voldsomt en sommer, hvor solen skinner hele tiden. De etablerer sig som par i en flot lejlighed, de anskaffer sig en kat, for det har alle de andre par – dem med børn, sommerhus, bil – og de går ofte i Zoologisk Have, hvor de skiftes til at bestemme det dyr, de skal kigge mest på. Det er godt at gå rundt i Zoologisk Have sammen med dyrene. Det er knap så godt at gå rundt med hinanden i hånden på gaden, fordi gaden har en holdning til, hvem der må elske hvem. En nat bliver den ene mand overfaldet brutalt to gange, og overfaldet sætter en voldsom proces i gang for de to mænd, som er nødt til på en ny måde at tage både sig selv og hinanden alvorligt som kærester og mennesker. Det handler om at tage ansvar for sig selv og hinanden og om at blive voksen og elske på den måde, der for lige præcis de to er den rigtige kærlighed.
– UDDRAG FRA BOGEN
Tomas Lagermand Lundme (1973), forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner. POLITIKENS FORLAG F O R S I D E I LLU STRATI O N AF FO R FATTE R E N F OTO: M I C HAE L S Ø N D E R G AAR D O M S L AG :ALETTE B E RTE LS E N / ALETTE B.D K
POL_En rigtig kaerlighed_omslag_FINAL.indd 1
TOMAS LAGERMAND LUNDME EN RIGTIG KÆRLIGHED
Det er sommer. Ja, det er sådan, det er. Det er altid sommer, når man lige har mødt hinanden. Solen skinner, og lyset er gyldent. Huden får farve, og du tæller mine fregner. 34, 35, 36. Så mange har der ikke været i flere år. 65, 66, nej, det var birkes fra et rundstykke. Jeg er varm i kinderne. Dine kys er alle steder. Og de er gratis.
127 mm
127 mm
110 mm
TOMAS LAGERMAND LUNDME
PRESSEN SKREV OM
ALT ER MIT
HHHHHH – ALT FOR DAMERNE HHHHH – JYLL ANDS-POSTEN – POLITIKEN
„Tomas Lagermand Lundme skriver med humor og smerte.“ – BERLINGSKE
NÅR MAN FORVEKSLER KÆRLIGHED MED EN SAKS „Der er stadig benzin på hans vredes traktor. Og man er efterhånden kommet til at holde temmelig meget af dette væsen, som kan skabe lys af mørke og tro af trods.“ – POLITIKEN
HHHHH – BERLINGSKE JEG ER IKKE DIG
EN RIGTIG KÆRLIGHED ROMAN
„Lagermand Lundme bedriver her i Jeg er ikke dig en isbjergsteknik (ni tiendedele er skjult mellem linjerne), der næsten får Hemingway til at fremstå som en lidt sludrevorn kaffesøster.“ – POLITIKEN
DRENGEN MED STJERNEKASTER
„Sjældent er der skrevet så lyst og ukompliceret om kærlighed mellem mænd.“ – POLITIKEN
EN DRENG
„Tomas Lagermand Lundme bryder igennem med en intens og ordknap barndomsskildring, der blotlægger familieintimitetens incestuøse helvede.“ – INFORMATION „Det er ømt og nænsomt gjort.“ – EKSTRA BL ADET „Forfatteren har med sin indtrængende og overbevisende beskrivelse af et liv, der næsten knækkes i barndommen, gjort læseren til drengens fortrolige.“ – BT
FORHUD „Ingen tvivl om at her er et kæmpetalent på vej frem med det lange ben foran.“ – INFORMATION „Lagermand er fræk og modig.“ – POLITIKEN
POLITIKENS FORLAG
03/06/2019 10.30
Af samme forfatter: Forhud (roman, 1998) Nation Lisbeth (roman, 2001) Hanne Hundige (børnebog, 2001) Hanne Hundige og hundene (børnebog, 2002) En dreng (roman, 2002) Hanne Hundige og julen (børnebog, 2002) Hanne Hundige og sommerferien (børnebog, 2003) Randi og Bjarne (børnebog, 2004) Helge elg (børnebog, 2004) Umulige Jannik (børnebog, 2004) Drengen med stjernekaster (ungdomsroman, 2004) Jonas, Oscar og Peter Ø (børnebog, 2005) Monicas oprør i køkkenhaveklubben (børnebog, 2005) Tomandshånd (ungdomsroman, 2006) Albert og Alberte (børnebog, 2006) Fuglekonger (børnebog, 2006) Jeg tog dig op fra gulvet igen (digt, 2009) Fuglene er i vinduet (digte, 2010) Æblet. Stammen (brevroman, skrevet sammen med Erik Struve Hansen, 2011) A for abe og b for bavian (prosa, 2012) Jeg er ikke dig (prosa og tegning, 2013) Drengen der elskede MGP (børnebog, 2014) Rindal. 8 billeder (skuespil, 2015) Amager halshug (ungdomsroman, 2015) Fire teaterstykker for børn og unge (skuespil, 2015) Alt er mit (roman, 2016) Mig og min søster (børnebog, 2016) Når man forveksler kærlighed med en saks (ungdomsroman, 2016) Had mig, elsk mig (ungdomsroman, 2018) Historierne om Hanne Hundige (børnebog, 2019) Derudover har Lundme skrevet en lang række filmmanuskripter, tv-serier, radiohørespil, krimiføljetoner, dokudramaer og over 50 teaterstykker for børn, unge og voksne
En rigtig kærlighed.indd 2
04/06/2019 07.35
Tomas Lagermand Lundme
En rigtig kærlighed Roman
POLITIKENS FORLAG
En rigtig kærlighed.indd 3
04/06/2019 07.35
En rigtig kĂŚrlighed.indd 4
04/06/2019 07.35
Det første år
En rigtig kærlighed.indd 5
04/06/2019 07.35
En rigtig kĂŚrlighed.indd 6
04/06/2019 07.35
Vi ligger i din seng i dit kollektiv på Nørrebrogade. Solen skinner. Det gør den hele den sommer. “Skal vi ...?” “Hvad?” “Nej, ikke noget.” Vi bliver liggende. Om lidt skal vi noget andet. Men først skal vi det her. Dig og mig. * Vi siger ikke rigtig noget. Vi ligger der bare. Du smager af mig. Jeg smager af dig. Jeg drikker noget doven cola. “Skal vi gå lidt ud?” “Om lidt.” Ja, om lidt. Alting må vente. * Mit hår er farvet sort. Dit er afbleget. Ellers ville du se ud som en pakke med leverpostej. Det siger du. “Hvad?” “Leverpostej.” Du peger. Jeg ser på din hånd. Den rammer dit pandehår nu. 7
En rigtig kærlighed.indd 7
04/06/2019 07.35
Nå, nu er jeg med. Leverpostej, sagde du. Du taler jysk. Jeg skal vænne mig til det. Hver gang du siger noget, tager det lidt længere tid. Det er rart. Jeg lytter og tænker, du er en sang. En af de der langsomme sange, man hører i en bilradio, hvor det altid er sommer, og hvor lykken bor. “Nej, hvem har sovet i din seng?” spørger jeg. “Nej, hvem har sovet i din seng?” spørger du. Vi kender svaret. Først vil vi ikke sige det til nogen. Det må vente. Vi må bare være os to. Om lidt vil vi gå derud, hvor alle kan se os. Sammen. Om lidt. I morgen måske. Hvem har sovet i min seng? Dig, mig, os. * Solen skinner, og du tager solbriller på, fordi du er dig, og det er den måde, du kan afskærme dig mod verden på. Jeg tager solbriller på, fordi jeg ellers ville sidde og knibe øjnene sammen, og ingenting ville jeg kunne se. Slet ikke dig dér i solen. Vi er så forelskede den sommer, selvom vi slet ikke vil være det. “Kom,” siger du og trækker i mig. Kom, kom. Og jeg følger efter dig som den letteste ting at gøre i verden. Kom, kom. Og så kommer jeg. Igen og igen. *
8
En rigtig kærlighed.indd 8
04/06/2019 07.35
Jeg sover i din seng. Du sover i min. Nej, sover gør vi nok ikke så meget den sommer. De dage, nej, de nætter, hvor vi ikke er sammen, vågner jeg og finder hår fra dig på min hovedpude. Det er ikke et eventyr. Det er heller ikke en forbrydelse. Du er ikke væk. Du er bare i din lejlighed, jeg er i min. Dine hår, de lange og lyse hår, som IKKE er leverpostejsfarvede, ligger på min pude som de der guldlok-ting. De lokker bare. Mig. Kom, kom, siger de. De IKKE-leverpostejsfarvede hår. * Det er sommer. Ja, det er sådan, det er. Det er altid sommer, når man lige har mødt hinanden. Solen skinner, og lyset er gyldent. Huden får farve, og du tæller mine fregner. 34, 35, 36. Så mange har der ikke været i flere år. 65, 66, nej, det var birkes fra et rundstykke. Jeg er varm i kinderne. Dine kys er alle steder. Og de er gratis. Ellers havde jeg ikke haft råd. Jeg er på SU. Det er kun dig, der har et arbejde. Sådan vil det være altid. Det er kun dig, der skal noget hver dag. Jeg bestemmer selv, fordi jeg siger, at jeg bestemmer selv. Det er noget, jeg har fra min tid i Ungdomshuset. Så lød det ikke så dårligt at være på bistand. Så var det noget, man selv bestemte. Du bestemmer selv, at du har et arbejde. Hej, hej, siger du engang imellem, og så er du væk 9
En rigtig kærlighed.indd 9
04/06/2019 07.35
i lang tid. Det er sådan at have et rigtigt arbejde. Man bliver væk fra hinanden. Så finder man sammen igen. Se, nu er du sådan en, som kommer hjem efter et møde og gerne vil have, vi elsker i din frokostpause. Det er også en måde at spise på. Man spiser hinanden i de pauser. Haps, haps. * Jeg spørger dig, om du vil filme mig, når jeg leger, jeg har et arbejde. “Nu?” “Ja, lige om lidt, når jeg ved, hvordan det hele bliver,” siger jeg. “Hvordan hvad bliver?” “Dianas begravelse,” svarer jeg. Jeg har aldrig været royal. Jeg kan bedst lide, når de kongelige dør. Du nikker. Det vil du rigtig gerne. Så står vi op og tager tøj på. Vi har en plan. Om et samarbejde. * Vi har næsten lige mødt hinanden. Det var midsommer. Jeg gik på Pan. Mig, der ellers aldrig går på Pan mere, fordi man altid kun møder mænd, man allerede har været i seng med. Sven, Carsten, Erik J., Erik H., Erik Brønshøj og Malte, blandt andre. Jeg havde Kat med. Altid var Kat og jeg sammen. “Skal vi ikke bare gå på Pan?” spurgte Kat tit. Jeg rystede på hovedet. 10
En rigtig kærlighed.indd 10
04/06/2019 07.35
Vi sad i hendes hjørnesofa og så noget i fjernsynet, der ikke var sjovt. Det var et program, hvor man kunne se, hvor klodsede alle amerikanere var. De indsendte deres hjemmevideoer, hvor de væltede rundt i baghaver, og ellers sad de på gynger, hvor snorene knækkede, fordi de havde ædt sig gennem seks, syv burgere inden. De havde alle sammen tøj på i meget kulørte farver, der havde det fællesprincip, at det kunne udvides. Hvis man var den mest klodsede, vandt man 100.000 dollars, og en vært, der hed Bob, kom hen og stod meget tæt på en, og han må have haft en virkelig mærkelig, nærmest dæmonisk ånde, for hver gang han nærmede sig de uheldige, der måske vandt eller i det mindste kom på tv, flyttede alle hovederne sådan lidt ud af billedet. Vi åd pomfritter, Kat og jeg. Det var det eneste varme mad, vi kørte ned. Ellers var det bare flydende, helst noget med mange procenter. Vi havde mange ting, vi skulle flygte fra. Mange ting, vi helst skulle glemme meget hurtigt. Ellers blev det nemlig en meget lang aften. Det gjaldt også om at komme videre, komme ud i byen, inden Kat begyndte at trække i land og sige, at hun måske hellere ville sidde hjemme den aften i sin hjørnesofa og vente på, at prins Charming (fordi prins Charles allerede var optaget) kom forbi. “Skal vi ikke hellere gå på Floss?” spurgte jeg, fordi det sted var mere mig, selvom der ikke var mange, man kunne bolle med der. “Jeg gider ikke Floss,” sagde Kat. ”Min nye trøje kommer til at lugte af lort.” Jeg kiggede over på hende. Hun havde spist de sidste pomfritter. 11
En rigtig kærlighed.indd 11
04/06/2019 07.35
“Vi går på Pan,” sagde jeg så, og hun blev så glad, at hun kom til at smile. * “Kom,” sagde jeg, fordi vi skulle videre i teksten. Kat rejste sig op og tjekkede, at hun så billig ud på den der villige måde. Det gjorde hun. Ikke for billig, og heller ikke for villig, men tilpas gratis. Og så gik vi. Vi cyklede aldrig. Det ødelagde håret. * Jeg har alle dage været en partykiller. Det ligger nok til det der surmulende noget. Og det var uheldigt, for jeg kan egentlig godt lide at danse. Jeg kom for sent til punken, og jeg turde ikke rigtig bz, fordi jeg altid har været bange for fysisk vold og for at få en brosten i bærret. Jeg hang ud i Ungdomshuset på Jagtvej med alle de andre ‘voksne’, som var sure over, at de ikke var unge længere, og altid skulle hjem til forstæderne hver søndag for at vaske tøj og æde noget varm mad. I den kultur, den stamme, dansede man pogo. Man skubbede rundt til hinanden, indtil der altid var en eller anden, som væltede over i anlægget og ødelagde det hele, fordi Sorte-Martin, Gerd elle Morten HK ikke gad at ordne de elektriske forbindelser hele tiden, hvis det blev ved på den måde. Det gjorde det. Vi skubbede bare rundt til hinanden. Så kunne vi danse sådan længe uden at røre ved hinanden. Det der med at være helt tæt og spytte hinanden helt våde i 12
En rigtig kærlighed.indd 12
04/06/2019 07.35
ansigtet var sådan noget, vores forældre havde gjort, dengang de lod, som om de elskede hinanden i bofællesskaber, hvor man i bund og grund skulle dele alt, også kærligheden. Og da de begyndte på det, gik kærligheden i stumper og stykker, de begyndte at skændes om, hvem der havde bollet med Arne eller Annie, og dem, der havde det, måtte tage opvasken og vise noget mere ansvar. Og når det ansvar ikke var nok, måtte de flytte, for så ville de skilles, fordi kærligheden ikke kunne sådan noget. Deles. Og slet ikke med Arne og Annie. Kat og jeg kom ind på Pan. Det var torsdag. Næsten sommer. Og byen duftede af syrener og hormoner. De spillede Erasure. Det spillede de altid. Vi havde ikke råd til bajere, så vi stjal øl i baren fra dem, der gik på lokum. Jeg havde mit sorte hår, der godt nok kopierede Robert Smiths på en måde, men mest af alt lignede Limahls i en mørk udgave. Jeg havde det med at se ud som et Bravo-blad. Kat sagde, at vi skulle stille os der i baren. Så det gjorde vi. Hun fandt øl. Mens vi stod der, kunne vi overskue det hele. Bag os skrålede Jimmy Somerville. Hirzen var dj. Vi sagde, at vi ville høre Bronski Beat, nu da Hirzen alligevel havde gang i Jimmy. Kat sagde også, at hvis Hirzen ikke satte det på nu, begyndte hun at strippe. Så skyndte Hirzen sig at gøre, som hun sagde. Kat har altid haft sine principper, og hun kunne tæve alle mænd på tre sekunder, der ikke var fan af Blur. 13
En rigtig kærlighed.indd 13
04/06/2019 07.35
Vi dansede på den uheldige måde, Kat og jeg. Hun var også fra Vordingborg. Jeg var fra Amager. Vi var så vrede. Og når vi blev fulde, blev vi vredere. Det så godt ud på fotos. Virkeligheden var noget andet. Man fik bare en masse blå mærker. Ind i væggen, ned på gulvet. Op, ned. Vi skubbede bare rundt på hinanden. Jeg tænkte hele tiden, at mine hænder skulle røre der, hvor der var stof eller garn. Jeg ville ikke røre hud. Det har jeg aldrig været vild med. Kun hvis man skal bolle. * Så skete det. “Se,” sagde Kat. “Hvad?” råbte jeg, fordi Jimmy trods alt overdøvede Kat. “Ham der fra børnetime er her.” Hun pegede. “Jesper Klein?” “Nej, ham der, der er inde i tv nu.” Jeg vendte mig om. Og der stod du. Solbrændt. Afbleget. Og med masser af penge til fadøl. * Det nemmeste, når man møder én, som man skal blive forelsket i, er at undgå vedkommende. Spille kostbar. Eller spille noget, man ikke rigtig ved, hvad er, men som man selv synes er en meget, meget vigtig rolle. Jeg stod der bare uden noget manuskript. 14
En rigtig kærlighed.indd 14
04/06/2019 07.35
Og der stod du i dit tynde, smarte og ret kulørte sommertøj. Jeg skubbede Kat ind i dig. En gang. Så en til. Du væltede ikke. En tredje gang røg Kat gennem lokalet, hen over dansegulvet. Hun faldt ind i din ryg. Det sagde en lyd. Så vendte du dig om og kiggede på mig. Pas på dine blå øjne, sang Tøsedrengene på en lp hos min mormor. Og her stod jeg. Tøsedrengen. Og kunne ikke skubbe til noget mere, fordi Kat var gået i baren for at stjæle øl fra de lesbiske. Hirzen skiftede musik. Jeg kan ikke huske til hvad. Kan bare huske, det lød mærkeligt. Som osterejer, man kommer til at sætte sig i. Den der lyd af noget, der er skrøbeligt (majsmel) og knaser på den samme måde, som små kaniner gør det, hvis man kommer til at give dem for meget kærlighed, inden deres rygsøjler kan klare det. Den lyd var det. Og så lyden af sommer. Og af dig. Og af de der blå, blå øjne. Nu gik jeg lige efter dem. De øjne, de der blå øjne, skulle danse med mig. Og ikke kun på pogo-måden. De skulle nemlig helt ned at ligge, og det helst et sted, hvor de blev liggende. De blå øjne og jeg skulle helst ende på en madras. De blå øjnes eller min. Det var lige meget. Bare vi kunne blive liggende der i lang tid. *
15
En rigtig kærlighed.indd 15
04/06/2019 07.35
Du gik ud i baren. Jeg gik efter. Kat gjorde noget med øjnene, som sagde, at hun havde neglet tre fadøl fra tre kvinder i Helly Hansen-jakker, der nu gik rundt og ledte efter dem. “Har du taget min øl?” spurgte de Sven. “Er det dig, der har taget min fadbamse?” spurgte de Carsten. “Har du drukket min øl, mens jeg pissede?” spurgte de en af Hirzens venner, som sagde, at det var en, der hed Randi, som havde gjort det. Du stod der med din egen øl. Kat og jeg delte det, hun havde bøffet. Hirzen spillede Lars H.U.G. Det var et jyllandsøjeblik. Lars og dig. Jeg så på dig. Kat nev mig i armen. Og det var ikke en drøm. Det var virkelighed. Du stod der med en lille dreng, som du helt sikkert havde mødt i Gyngemosen. En praktikant af en eller anden art. Sådan nogen, man altid har omkring sig, hvis man laver fjernsyn. Jeg så direkte på dig nu. Og du kiggede på mig. Blå, blå øjne. Det er nok det eneste, vi nogensinde har haft tilfælles. Men det vidste vi ikke. Ikke dengang. Vi stod der bare og gloede på hinanden, mens Kat drak øllerne og sagde et eller andet om, at hun ville gå op på tredje sal og tjekke, om Randi havde købt noget mere, som vi kunne drikke for hende. Så smilede du til mig. 16
En rigtig kærlighed.indd 16
04/06/2019 07.35
Ja, du viste tænder. Og jeg gjorde det samme og rakte min ene hånd bagud, greb ud efter noget, som lå i baren, og kastede det gennem rummet. Og ramte. For første og sidste gang i hele mit liv havde jeg en slags boldøje. Det var mit øjeblik som sportsstjerne. Den der, hvor jeg ligesom kom glidende i et lokale og overtog rummet, og min usikkerhed var der ingen, der opdagede, fordi jeg bare strålede som en elektrisk højfjeldssol. Bang, sagde det. Da jeg ramte dig. Med en appelsin. * “Av,” sagde du. “Hov,” sagde jeg. Ikke til dig. Til Kat. Og så på mine hænder. De var de skyldige. “Han kommer,” sagde Kat. Hun flyttede sig. Og så stod du der. “Her.” Jeg tog appelsinen. “Du tabte noget.” Så spillede Hirzen Lis Sørensen i et remix af ham den kiksede fra Rockers By Choice. Beatet var elektrisk. “Skal vi danse?” spurgte du. Kat så på mig. Vi havde regler om den slags. Først og fremmest dansede vi jo ikke. Og slet ikke til Lis Sørensen. På ingen måde. Og så mere eller mindre offentligt. 17
En rigtig kærlighed.indd 17
04/06/2019 07.35
Vi dansede. Kat blev skuffet. Hun gik hjem, fordi Randi på tredje heller ikke købte mere. Du tog mig i armen. Jeg rørte ved din albue. Der, hvor der ikke er noget andet end hud. Det skete en gang. Og så en gang til. Og en gang mere. Når ting sker flere gange efter hinanden, holder det op med at være tilfældigheder. Så bliver det handlinger, man gør med vilje. * Det var juni. Det var midsommer. Det var den dag, hvor urterne var stærkest. Kræfterne i naturen var på sit højeste. Hvis man troede på den slags. Noget begynder et sted. Et helt andet sted. Sådan er det, når to mennesker mødes. Man begynder et nyt sted og skaber en historie sammen. Det vidste jeg ikke. Jeg var lige blevet 24 år og gik med dig hen over Dronning Louises Bro. Jeg så på den der høne, som lægger æg, og du tog mig i hånden og sagde, at du boede her, og jeg havde sagt, at jeg boede på Enghavevej, og det var jo i den helt anden ende af byen. Du ville sige, at vi skulle ses igen. Hvis jeg altså ville det. Men alt det kunne jeg ikke høre, fordi du kyssede mig.
18
En rigtig kærlighed.indd 18
04/06/2019 07.35
CMYK + MATTE KASCHE
110 mm
200 mm
„Du skriver ikke flere bøger om os, vel?“ „Nej, nej,“ siger jeg og krydser fingrene på ryggen. Nej, nej.
17,5 mm
To mænd forelsker sig hudløst og voldsomt en sommer, hvor solen skinner hele tiden. De etablerer sig som par i en flot lejlighed, de anskaffer sig en kat, for det har alle de andre par – dem med børn, sommerhus, bil – og de går ofte i Zoologisk Have, hvor de skiftes til at bestemme det dyr, de skal kigge mest på. Det er godt at gå rundt i Zoologisk Have sammen med dyrene. Det er knap så godt at gå rundt med hinanden i hånden på gaden, fordi gaden har en holdning til, hvem der må elske hvem. En nat bliver den ene mand overfaldet brutalt to gange, og overfaldet sætter en voldsom proces i gang for de to mænd, som er nødt til på en ny måde at tage både sig selv og hinanden alvorligt som kærester og mennesker. Det handler om at tage ansvar for sig selv og hinanden og om at blive voksen og elske på den måde, der for lige præcis de to er den rigtige kærlighed.
– UDDRAG FRA BOGEN
Tomas Lagermand Lundme (1973), forfatter, dramatiker, manuskriptforfatter og billedkunstner. POLITIKENS FORLAG F O R S I D E I LLU STRATI O N AF FO R FATTE R E N F OTO: M I C HAE L S Ø N D E R G AAR D O M S L AG :ALETTE B E RTE LS E N / ALETTE B.D K
POL_En rigtig kaerlighed_omslag_FINAL.indd 1
TOMAS LAGERMAND LUNDME EN RIGTIG KÆRLIGHED
Det er sommer. Ja, det er sådan, det er. Det er altid sommer, når man lige har mødt hinanden. Solen skinner, og lyset er gyldent. Huden får farve, og du tæller mine fregner. 34, 35, 36. Så mange har der ikke været i flere år. 65, 66, nej, det var birkes fra et rundstykke. Jeg er varm i kinderne. Dine kys er alle steder. Og de er gratis.
127 mm
127 mm
110 mm
TOMAS LAGERMAND LUNDME
PRESSEN SKREV OM
ALT ER MIT
HHHHHH – ALT FOR DAMERNE HHHHH – JYLL ANDS-POSTEN – POLITIKEN
„Tomas Lagermand Lundme skriver med humor og smerte.“ – BERLINGSKE
NÅR MAN FORVEKSLER KÆRLIGHED MED EN SAKS „Der er stadig benzin på hans vredes traktor. Og man er efterhånden kommet til at holde temmelig meget af dette væsen, som kan skabe lys af mørke og tro af trods.“ – POLITIKEN
HHHHH – BERLINGSKE JEG ER IKKE DIG
EN RIGTIG KÆRLIGHED ROMAN
„Lagermand Lundme bedriver her i Jeg er ikke dig en isbjergsteknik (ni tiendedele er skjult mellem linjerne), der næsten får Hemingway til at fremstå som en lidt sludrevorn kaffesøster.“ – POLITIKEN
DRENGEN MED STJERNEKASTER
„Sjældent er der skrevet så lyst og ukompliceret om kærlighed mellem mænd.“ – POLITIKEN
EN DRENG
„Tomas Lagermand Lundme bryder igennem med en intens og ordknap barndomsskildring, der blotlægger familieintimitetens incestuøse helvede.“ – INFORMATION „Det er ømt og nænsomt gjort.“ – EKSTRA BL ADET „Forfatteren har med sin indtrængende og overbevisende beskrivelse af et liv, der næsten knækkes i barndommen, gjort læseren til drengens fortrolige.“ – BT
FORHUD „Ingen tvivl om at her er et kæmpetalent på vej frem med det lange ben foran.“ – INFORMATION „Lagermand er fræk og modig.“ – POLITIKEN
POLITIKENS FORLAG
03/06/2019 10.30