nogle af mine erfaringer i fortiden kan knytte tråde til nutidige debatter og dermed på deprimerende vis illustrere, at vi ikke er blevet klogere, muligvis faktisk en lille smule dummere, siden min familie landede i Danmark. Ingen direkte årsagssammenhæng, forhåbentlig! Men også for at pippe et ydmygt håb om, at hvis vi erkender vores kollektive dumhed og retter fokus det rigtige sted hen denne gang, behøver fremtiden ikke se spor sort ud. Mit ønske er at punktere myterne, kramme haderne og fokusere på det, der virker. Naboen, skolen, arbejdet, måltidet, familien. Vi har brug for hverdagsbilleder, ikke fjendebilleder. Så du har ikke købt en bog med de rigtige meninger, men med de gode råd. Både dem, jeg fik, og dem, jeg virkelig godt kunne have brugt. Uanset om du er i den familie, der prøver at finde vej i et nyt land, eller den nabo, der ønsker at hjælpe, men er i tvivl eller bange – så velkommen her. Abdel Aziz Mahmoud København, februar 2016.
Det skal blandt andet handle om mad og traditioner – og om, at man godt kan komme til jul, selvom man ikke spiser flæsk. Og at integration for nogle af os er en langvarig proces. 31 år skulle jeg være, før jeg stod i et dansk julekøkken.
10
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 10
12/02/16 13.51
Farvel til talismanen Januar 2015. Formanden for Grimhøj-moskéen i Aarhus sagde i en dokumentar på DR, at han håbede, IS vinder i Irak og Syrien, og at vi får en islamisk stat i verden. Stor debat i Danmark som altid, når en eller anden imam-tosse slår en skid. Mens debatten var på sit højeste herhjemme, var jeg på ferie i Dubai. Over morgenmaden hørte vi dansk radio og så frem til endnu en dag, hvor de største beslutninger efter alt at dømme ville kredse om valg af strand, restaurant og endnu en højest/længst/hurtigst-seværdighed. Men så kom de lige midt i yoghurten. Ordene, som især politikere (på alle fløje) har sagt så mange gange, at de efterhånden er blevet en sandhed, ingen ulejliger sig med at sætte spørgsmålstegn ved længere. Denne gang var det en studievært på P3, og jeg citerer frit: ”Jeg synes, det er irriterende, at almindelige muslimer ikke tager afstand fra sådan nogle udtalelser. Vi har brug for, at de moderate siger fra nu.”
En af de første kommentarer, jeg faldt over, da jeg ville læse mere om folks reaktioner på Grimhøj-tossen.
12
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 12
12/02/16 13.51
Jeg ved ikke, hvorfor ordene ramte mig så tungt denne gang. Men det gjorde de. Baff f! Her sad jeg på ferie i De Forenede Arabiske Emirater, hvor jeg i sin tid var blevet født under mine forældres flugt til Danmark, og fik en direkte opfordring fra en tidligere kollega i den danske statsradiofoni: Abdel, du har aldrig hørt om den her imam, men han er dit ansvar. En hurtig rundtur på nettet bekræftede mig i den udbredte holdning. Jeg kunne ikke bare smide mig ned på stranden uden at få det bearbejdet. Uden at få det ud. Så jeg gjorde det, som senere skulle vise sig at blive et fast reaktionsmønster for mig: Jeg skrev en Facebook-opdatering.
Omkring 100 likes skulle der normalt til, for at jeg syntes, bølgerne gik højt, men nu stak det helt af. Det kogte med opbakning og synspunkter og delinger. Og pludselig var der mails og telefonopkald og forsøg på direkte radiointerviews – det hele var så hektisk, at jeg glemte at stresse over, at jeg for første gang skulle i medi13
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 13
12/02/16 13.51
og det manglende juletræ i en boligforening i Kokkedal. Alt. Jeg gjorde det i Torvehallerne og i Amagercenteret i København, på Christiansborg, på gaden, på havnen. Til børn, pensionister, fiskere, politikere og ekspedienter. Overalt. Pointen var selvfølgelig at understrege det absurde i, at jeg som menigmand og alene på grund af min hudfarve eller religiøse baggrund skylder at forholde mig offentligt til andre menneskers galskab. Videoerne fik massiv opmærksomhed – og på DR2’s Facebook-side oplevede de en hidtil uset succes.
En af mange reaktioner på Tag Afstand-videoerne, som blev set af flere end 300.000 danskere alene på de sociale medier.
15
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 15
12/02/16 13.51
Mit første debatindlæg i sommeren 2015 om livet som ikke-særlig muslim i Danmark.
til dette enkle og afgørende spørgsmål: Er jeg så alligevel ikke en del af jer? Mission not accomplished? Måske. I hvert fald smed jeg den væk. I løbet af det næste halve år stillede jeg op til hver en paneldebat, P1 og DR2 kunne stable på benene, kastede mig ind i samtlige Facebook-kampe og tweetede mig til en seneskedehindebetændelse, som muligvis er blevet kronisk. Det var, som om 30 års assimilationsiver havde hobet sig op og nu eksploderede med modsat fortegn ud af mine fingre. Der var åbnet for hanerne, og mine followers var tørstige som bare fanden. 17
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 17
12/02/16 13.51
1. Fundamentalister i Danmark (og alle andre steder). Ja, de findes, og ja, de er skøre i bøtten. De udgør et problem, som skal isoleres og håndteres. Mennesker, der prædiker had på baggrund af religion, skal imødegås med oplysning, lovgivning og alternativer. Ingen andre end fundamentalisterne selv er uenige i det.
2. Forestillingen om, at ikke-fundamentalister aktivt skal lægge afstand til dem og med krystalklare formuleringer stemple ind i det 21. århundrede. Hvornår har du som kristen sidst sagt: ”Jeg har det fint med kvindelige præster, og jeg bryder mig ikke om, at man dræber abortlæger?”
3. Det tavse flertal, som hverken er rabiate fundamentalister eller aktivt afstandtagende. Vores iver efter bare at få lov at passe os selv og vores kapløb for ikke at skille os ud fra mængden bed sig selv i røven til sidst. Det tavse flertal blev helt usynligt og på den måde de facto et mindretal. Men vi var der. Vi gik rundt i Middelfart og den slags steder, men I hørte kun om fundamentalisterne og ballademagerne på Nørrebro.
Punkt 1 har jeg ikke løsningen på, for jeg ved ikke særlig meget om fundamentalister ud over, at de findes og forstyrrer mig på min ferie. Punkt 2 er det, der provokerede mig til at gå i gang, når jeg nu alligevel var blevet forstyrret. Punkt 3 skal bogen her kompensere for. Lad mig prøve at forklare:
27
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 27
12/02/16 13.54
De usynlige usærlige Som skolet journalist kender man nyhedskriterierne, som en imam kender sin koran. Altså de fede imamer, ikke tosserne, der tror, Allah elsker bomber. En god historie indeholder VISAK: Væsentlighed, Identifikation, Sensation, Aktualitet og Konflikt. Derfor ved vi også godt, at det er en kedelig ikke-historie, at der IKKE har været et skoleskyderi i USA, og at der IKKE har været en terrortrussel på Københavns Hovedbanegård i dag. Hvis det var nyheder, ville det være genialt for beskæftigelsen i journaliststanden, men ret så røvsygt for nyhedsforbrugerne. Hov vent ... :
28
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 28
12/02/16 13.54
Ting, det var nemt at blive enige om i 80'erne på tværs af kultur og kulør Alt friturestegt er godt – både falafel og hud Brun er bedre end bleg Det danske vejr er skidt – på nær når det er godt
40
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 40
12/02/16 13.54
Danske typer: energisk intellektuel ambitiøs mülrettet kreativ introvert original konservativ liberal
66
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 66
12/02/16 14.06
Arabiske typer: Ballademager
Mønsterbryder
67
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 67
12/02/16 13.54
Der findes to slags udlændinge: Den arbejdsløse
– han er doven og er her kun for at nasse på systemet.
Den erhvervsaktive
– han er kommet for at tage vores arbejdspladser … og piger.
75
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 75
12/02/16 13.55
"Det skal kunne betale sig at arbejde" sådan så min mors plus/minus-liste ud
Fordele ved et fast job: Lære sprog og omgangsformer Noget at stå op til Fællesskab og faglig identitet Socialliv (Lis og Vera) Stolthed Tjene egne penge
Fordele ved kontanthjælp: ---
84
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 84
12/02/16 13.55
Kvikguide til gæstfrihed på dansk og arabisk Sammenskudsgilde:
Dansk: Ja tak. Du havde vel ikke tænkt, at jeg skulle stå for det hele? Arabisk: Nej tak. Du kan ikke li’ mine tolv retter, eller hvad?
MobilePay:
Dansk: Ja tak. Det skal da ikke være en belastning at få gæster! Arabisk: Nej tak. Siger du, jeg er fattig? 90
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 90
12/02/16 13.55
... og den korte version
Forskellen på muslimske og kristne højtider på et minut:
Jul
------ Ramadan Sult
Overspisning
(og dårlig ånde)
Fastelavn --- Lille Eid Fest (uden at faste)
Fest (efter en måneds faste)
Påske ----- Store Eid
Kyllinger og gækkebreve
Fest (uden at faste)
100
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 100
12/02/16 13.55
Beklager, Camre-dreng – jeg drømmer en gang imellem på arabisk. Så det er selvfølgelig fair nok, at jeg ikke slipper forbi dit tankepoliti og kommer med på listen.
Tres procent Godt så. Vi har efterhånden slået fast, at jeg som barn var opmærksom på ikke at skille mig ud fra mængden, og at det var et pres og en iver, der kom fra mig selv. Jeg kan ikke huske, at skolekammeraterne umotiveret har gjort mig opmærksom på min hudfarve eller baggrund på en bevidst negativ måde. For at såre eller drille
138
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 138
12/02/16 13.55
"Du taler virkelig flot dansk!". Ordene faldt efter en debat i Radio 24Syv, hvor Bertel Haarder og jeg begge havde været i panelet. Jeg blev så paf, at jeg simpelthen bare roste ham tilbage.
Hvad siger I så? Landets kirke- og kulturminister (i skrivende stund, i hvert fald, men der kan jo have været en rokade, når den her bog er udkommet) og tidligere integrations- og undervisningsminister. Manden, der elsker risengrød lige så højt, som min mor elsker risalamande. Så tror jeg vist godt, vi kan sætte flueben der! Men her kommer det paradoksale: Vi talte udelukkende arabisk derhjemme. Lige fra starten af vores liv i Danmark insisterede min mor på, at vi skulle tale vores eget sprog, så vi ikke mistede det. ”Stop! Vi er hjemme! Tal arabisk!”, kunne hun afbryde i en eller anden legesituation mellem min bror og mig. Til min store irritation. Jeg kan også huske en dag i haven, hvor min mor og nabo, Pia, stod ved hækken og snakkede stille og roligt – og på dansk. Pludselig gjorde vi et eller andet, vi ikke måtte, og mor slog fluks over i en stor svada arabisk skældud. Pia havde vist aldrig hørt noget så skørt og var ved at dø af grin, mens hun spurgte, hvorfor det pludselig skulle være på arabisk det hele. Fordi man ikke kan skælde ud på sine børn på dansk, forklarede min mor hende. Med andre ord: Når det er de store følelser, og det virkelig gælder, så virker det simpelthen kunstigt og komisk at tale et andet sprog end sit moders-
142
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 142
12/02/16 13.55
som folk forventer af mig: perkerdansk. Og jeg kan stadig godt blive i tvivl: Betyder hvor taler du flot dansk i virkeligheden, hvor er det flot, du taler dansk?
Noget så sjældent som et fysisk og maskinskrevet fanbrev. Jeg syntes, det var ret sjovt, så det hang på mit køleskab i et par år.
Så hvordan skal man i det hele taget tage imod ros? Og hvordan i alverden kan du, kære etniske dansker, som jo for det meste bare vil det så godt, vide, om du træder mig over tæerne eller giver mig et klap på skulderen? Selvom jeg er rimeligt høj, kan der være overraskende kort afstand mellem de to ting, det erkender jeg. Og uanset alle de her lister og tips, så kommer det ned til én ting. Hvad er din intention? Masser af klunt og kejtethed kan tilgives, hvis du kommer fra et venligt sted. Jeg kan dog med sikkerhed sige, at der er én type ros, som alle muslimer uden undtagelse hader – nemlig sætningen: ”Men ikke dig! Du klarer det jo meget godt.” 147
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 147
12/02/16 13.55
Eller: ”Det er jo ikke JER, vi taler om. I er fanTAStiske.” Hader, hader og bliver ked af. Murad beskrev det meget præcist en aften, da vi talte om det – at den sætning netop gør os til de enkeltstående tilfælde, vi ikke er. Den ros og de gode intentioner, du helt sikkert har, overskygges langt af din uvidenhed om og disrespekt for det store flertal, der er
Hvornår er det i orden at ... ... spørge oprigtigt interesseret og nysgerrigt til religion og baggrund? Altid ... spørge forudindtaget og dømmende til religion og baggrund? Aldrig 148
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 148
12/02/16 13.55
Morgenen efter folketingsvalget d. 18. juni 2015 sad jeg i fitnesscenteret og så folks kommentarer på de sociale medier oven på valgresultatet. Folk, der truede med at udvandre fra landet. Andre, der kaldte deres medborgere for racister. Mange bedrøvede og harske kommentarer. Endnu en gang forstod jeg ikke helt, hvorfor et par procenter, der flyttes rundt, kunne afstedkomme så mange reaktioner. Regnede folk virkelig med, at deres dagligdag ville ændre sig markant nu? Var der grund til alle de unuancerede dundertaler? Så jeg forfattede hurtigt mine umiddelbare tanker, inden jeg hoppede tilbage på løbebåndet. Denne kommentar skulle vise sig at blive blandt mine absolut mest populære på de sociale medier.
ste med arabisk baggrund og især muslimerne. Ikke som en voldsomt dramatisk overgang, men ord på ord og hændelse på hændelse mærkede vi en gradvis forværring af synet på os. Egentlig 157
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 157
12/02/16 13.56
age troubles. Nogle gange er det dem udenfor, der har mest travlt med at sætte mærkater på og sætte en frygt i alle andre. For det viste sig, at vi ikke først og fremmest var jøde og muslim, men journalist og kilde. Det viste sig i øvrigt også, at nogle af de mennesker, der var i Krystalgade, var taget derind efter at have læst min opdatering. De kom hen og krammede uden tøven og klappede min lillebror på skulderen. Og næste morgen sad han i Radio 24syv og fortalte om, hvorfor han valgte at bruge sin fødselsdag på den måde. Det var en god oplevelse for ham, tror jeg, og storebror var stolt. Men ambivalensen er altid med på sidelinjen – for hvor ville jeg dog ønske for ham og for alle andre, at vi bare kunne have ædt os tykke i lagkage på Lærkevej.
168
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 168
12/02/16 13.56
Gode råd, hvis du vil ind på diskotek Hvide danskere: Kast ikke op på dørmanden Husk ID
Brune danskere: Stop med at være brun Husk ID
175
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 175
12/02/16 13.56
sædvanligt tænkte jeg mest på dem, der ventede på mig, og hvor irriterende det måtte være. Sandsynligvis fordi jeg ikke var terrorist. Terrorister tænker nok mere på, om deres bombevæske i endetarmen bliver opdaget. Det var også lige i årene efter World Trade, tænker du så. Folk slapper mere af nu. Niks. Det her er for eksempel fra 2014:
Mange ting undrer mig ved de lufthavnsafhøringer. Jeg er helt med på truslen efter 2001, og jeg ved ret beset ikke, hvor mange terrorangreb man har undgået med den her hysteriske og racistiske (ej, dét sagde han bare ikke!) praksis. Men det er sgu under179
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 179
12/02/16 13.56
ofre. Altid græde lidt højere på tv. Altid strække armene lidt mere opgivende mod himlen. Fortæller du om en forfærdelig situation i verden, får du tilbage: Jamen, hvad så med palæstinenserne!? Ved du godt, hvad de går igennem? Offerkortet. Måske bryder jeg mig bare ikke selv om det. Og hvorfor så eksperimentere med fætter-racismekort og risikere at blive afvist og udfordret? Hvorfor ikke bare køre den hjem med spas og dansker-style? Måske er det det, jeg gør ...? Jeg er nok den dårligste til at bedømme det selv. (Og ro på, jeg ved godt, at palæstinensere igen og igen bliver ignoreret og behandlet elendigt. Og besættelsesmagt. Og tostatsløsning – yes yes). Under alle omstændigheder: En dag tog jeg en beslutning om, at det ikke længere var nok at joke med internethaderne. Det 187
2016031_Abdel Aziz_Indhold.indd 187
12/02/16 13.56