Husk lige hyggen by JP/Politikens Forlag

I mange år var Lindy Aldahl som mange andre danske mænd: Han dyrkede for lidt motion, røg for mange smøger, og salat var i hans verden mad for kaniner. Med deltagelsen i DR-successen ’Rigtige Mænd’ ændrede hans liv sig. Pludselig snuppede han maden fra kaninerne, smøgerne blev skoddet og naturen indtaget fra sadlen på hans mountainbike. Trods et sundt liv er Lindy Aldahl ingen sundhedsguru. Lindy har ingen smart uddannelse, men han ved, hvordan mange mænd tænker – mænd, der vil gøre meget for at slippe for at spise sund mad og få sved på panden.

Lindy Aldahl (f. 1976) er uddannet murer. I 2015 vandt han danskernes hjerter i DR-succesen ’Rigtige Mænd’. Siden har han deltaget i flere andre DR-produktioner, og han er blevet et af de helt store trækplastre på den danske foredragsscene. søren Frandsen (f. 1978) er uddannet

Husk lige hyggen er en fortælling om et helt normalt liv, hvor sundhed i lang tid kun handlede om at spille fodbold med drengene en gang om ugen og så drikke et glas vand i ny og næ. Lindy fortæller med sit berømte glimt i øjet og skæve smil om, hvordan han sammen med familien og vennerne har fundet vej til et sundere liv med færre skavanker og mere energi i hverdagen. Det er et sundere liv, som mænd – og kvinder – kan bruge som inspiration. Et liv, hvor der stadig er plads til hygge. Og en kold øl i godt selskab.

ISBN: 978-87-400-4966-4

Omslag: Marlene Diemar/imperiet Foto: © Casper Dalhoff

LINDY ALDAHL I SAMARBEJDE MED SØREN FRANDSEN

520,5 x 245,0mm

POLITIKENS FORLAG politikensforlag.dk

HYGGEN

journalist. Han har blandt andet skrevet bøgerne Træn som en vinder (2016) med Eskild Ebbesen, Ta’ dit liv tilbage (2017) med Gustav Salinas og Træn som en mand (2015) med Jacob Søndergaard. Søren Frandsen har været i verdenseliten i kajakroning, og i dag cykler han mountainbike, dyrker CrossFit og karate.

Siden ’Rigtige Mænd’ har Lindy Aldahl skiftet murerskeen ud med fyldte foredragssale over hele landet, hvor han fortæller sin version af et sundere liv i en tone, der får tilskuerne til at græde af grin. Bogen her er ingen løftet pegefinger. I stedet er det en ærlig beskrivelse af Lindys liv fortalt af Lindy selv til journalist Søren Frandsen.

LINDY ALDAHL HUSK

16771 / Husk_lige_hyggen_9788740049664.cover / 1_Single-sided / Single-sided / 10.10.2018. 12:32:47 / Black Cyan Magenta Yellow

520.5 x 245.0 mm

BLIV SUNDERE UDEN AT VÆRE FRELST POLITIKENS FORLAG

BLIV SUNDERE UDEN AT VÆRE FRELST LINDY ALDAHL

I SAMARBEJDE MED SØREN FRANDSEN

POLITIKENS FORLAG

INDHOLD

Mit liv, dine regler

Kapitel 1 Min rådne krop

Kapitel 2 Fodboldguden fra Støvring

Kapitel 3 Min fatter og mig

Kapitel 4 Huset med mahognivinduerne

Kapitel 5 Det kedelige kapitel

Kapitel 6 Sved på køleren

109

Kapitel 7 Kald det kærlighed

125

Kapitel 8 Drik øl

137

Kapitel 9 Alle udfordringerne

173

191

Tak

Hygge (navneord) Bøjning -n Udtale [ˈhygə] Når du har det dejligt, godt med dig selv. Ofte i selskab med din familie og kammerater. Hygge opstår gerne efter en god tur på mountainbiken i skoven, når du nyder en kold pilsner. Aldahls nudanske ordbog

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÃ&#x2020;RE FRELST

INDHOLD

MIT LIV, DINE REGLER Du kender dem sikkert: Sundhedsguruerne! Hvis ikke, så tillad mig hurtigt at fortælle, hvordan de ser ud og ikke mindst, hvordan de opfører sig. Kvinderne er tynde som siv. Mændene har store bøffer og vaskebræt. De har aldrig morgenhår. De har mange gange flotte uddannelser. Hvis ikke, pynter de sig bare med lånte fjer. De lyder enormt kloge, når de taler. De skælder ofte ud, når de skal fortælle, hvorfor alle andre end dem selv og deres følgere lever helt forkert. De aner intet om almindelige mennesker og vores hverdag med arbejde, børn, hus, have, familie, hund, venner, ferier, hygge … Sundhedsguruerne er nemlig ofte så kloge, at de presser helt vildt mærkelige ting ned i halsen … nej, det lyder helt forkert … sundhedsguruerne stiller urimelige krav til din sundhed, og opfylder du dem ikke, er du ikke sund. En uge må du ikke spise kulhydrater,

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

den næste må du ikke løbe en tur, og den tredje uge skal du drikke Grander-vand (faktisk aner jeg ikke, hvad Grander-vand er, men min medforfatter Søren har fortalt, at nogle mennesker mener, at vand har en hukommelse, og at den form for vand – altså Grander- vand – skulle være meget bedre end almindeligt vand. Det lyder godt nok som noget, der kan blive solgt meget af ovre i Kjøwenhavn). Sundhedsguruernes metoder er så avancerede, at de færreste mennesker kan følge reglerne i længere tid ad gangen. Efter et par uger falder man af sundhedshesten, og så kan man lige så godt spise endnu mere slik, bælle flere sodavanner og drikke et par ekstra bajere. Når man ikke kan følge guruens råd, kan det hele været lige meget. Sundhedsguruerne vil sikkert det bedste for os alle, men de skal tjene penge – det er der ikke noget galt ved – så de finder hele tiden på nye veje til »rigtig« sundhed. Guruerne banker os alle lige i sækken med dårlig samvittighed og løftede pegefingre. De er sgu’ så frelste, at det er til at blive træt af. Gab! Hånden på hjertet, der er ik’ møj guru over den her bog. Hvorfor ikke? Fordi jeg er som dig. Et helt almindeligt menneske med arbejde, kone, børn, hus, have, familie, hund, venner, ferier, hygge … Jeg ved godt, at du efter tre uger som discipel af en sundhedsguru dropper det »sunde« liv. Jeg ved det, for jeg har prøvet det selv. Mange gange. Bogen her er derfor ikke en frelst sundhedsbibel om den sande vej til et langt liv døbt i Grander-vand. Det er faktisk slet ikke en sundhedsbog i gængs forstand. Det er en bog om mit liv, mine fejltagelser og mine sejre, ikke mindst. Nogle vil måske kalde det for en biografi, så det gør vi. Men det bliver en lidt anderledes biografi. Den falder i to dele. I første del fortæller jeg om mit liv før min

MIT LIV, DINE REGLER

deltagelse i DR-succesen Rigtige Mænd. Det bliver skidesjovt! Så fortæller jeg lidt om min mad, og så bliver det virkelig kedeligt. Anden halvdel starter svagt ud med noget fakta om min træning. Puha, booooring. Så jeg lover, at du hen mod slutningen af bogen kommer til at grine igen. Lagde du mærke til ordet »min«? Det stod foran både »mad« og »træning«. Jeg fortæller dig nemlig på intet tidspunkt, hvordan du skal leve dit liv. I stedet fortæller jeg dig, hvordan jeg lever mit, og så kan du – forhåbentlig – finde inspiration i mine valg og fravalg. Mit liv handler ikke om millimeterdemokrati mellem træning og mad. Tværtimod handler mit sundhedsliv udelukkende om én ting: at hygge mig. Det vil jeg forklare meget mere om i resten af bogen. Ja, jeg skal jo ikke give dig alle mine guldkorn med det samme, vel? Inden vi går i gang med min vej til den sundere udgave af Lindy Aldahl, vil jeg skrive én ting, som jeg håber, at du vil tage til dig: Jeg fik en chance som deltager i Rigtige Mænd. Nu giver jeg chancen videre til dig. Om du griber den, kan jeg ikke bestemme. Og lad mig så fortælle dig, om dengang jeg fandt ud af, at min krop var rådden indvendig.

» Nu giver jeg chancen videre til dig. Om du griber den, kan jeg ikke bestemme.«

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

MIT LIV, DINE REGLER

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÃ&#x2020;RE FRELST

KAPITEL 1

MIN RÃ&#x2026;DNE KROP

Røgen fra smøgen rev behageligt i mine lunger. Et sidste hiv. Jeg smed skoddet fra mig, og med en øvet rygers erfaring tværede jeg de sidste gløder ud med skosålen. Det var min fødselsdag. 11. marts 2014 – jeg blev 38 år gammel. »Er du klar,« spurgte Anette, min bedre halvdel gennem … øhm … gennem lang tid mig. Jeg nikkede, og sammen gik vi ind gennem dørene til de under søgelser, der senere skulle vise, at min 38-årige krop var blevet pilrådden af at leve, hvad jeg dengang troede, var et helt almindeligt liv. Ok, stop lige en gang. Inden vi går videre, vil jeg fortælle dig, hvorfor jeg stod på parkeringspladsen i Aarhus. Vi spoler tiden et halvt år tilbage. Fra min plads bag trommerne havde jeg udsigt til hele festen. Uden at fornærme nogen kan jeg godt sige, at det grå guld havde kridtet skoene og dansede på livet løs til takten fra mine stikker, min fatters keyboard og hans stemme. Faktisk er det lidt unfair, at min fatter her bliver præsenteret som en biperson i min historie. Den mand har betydet så meget for mig, at han fortjener langt bedre. Jeg vender tilbage til ham senere. Fatter og jeg spiller dansktop. Vi hedder Peter og Lindy Aldahl – originalt navn, når jeg selv skal sige det – og som sædvanlig lagde vi huset ned. Jeg havde lagt telefonen fra mig på min gulvtamtam, og midt i et nummer begyndte den at vibrere. En sms.

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

Fra Anette. »Hej skat. Ring lige. Det er vigtigt!« Da sangens sidste tone klingede ud, sagde jeg til fatter. »Fatter, må jeg lige smutte på toilettet?« Han kiggede småirriteret på mig og nikkede. Fatter er ikke glad for tissepauser på jobbet, så jeg skyndte mig ud bagved og ringede op, inden han ombestemte sig. »Hvad så, skat. Hvad sker der?« »Hej skat, nu må du ikke blive sur.« Kender du det? Allerede ved første tone ved du, at din bedre halvdel er ude på noget. Og det er ikke nødvendigvis noget godt. »Skaa-aat, jeg har lige set i X-Factor, at DR søger mænd til et tv-program. Er det ikke noget for dig?« »Nej, det er i hvert fald ikke! Det ka’ du godt glemme!« »Nå, jeg har allerede sendt dem en mail.« Hvad svarer man så? Kampen var tabt, så jeg ringede af. Tilbage ved trommerne skumlede jeg videre, mens fatter nu gav den gas på harmonikaen. I takt med 4/4-rytmen begyndte tele fonen igen at brumme. Endnu et: »Hej skat. Ring lige.« Fatter skumlede, da jeg sagde, at jeg skulle tisse igen, men han spillede da videre, da jeg igen gik ud bag ved, tændte en smøg og ringede op.

KAPITEL 1 - MIN RÅDNE KROP

» Nogle få gange i livet er det bare svært at se lækker ud på kommando.« »Hej skat, hvad nu?« Og igen tændte hun »stemmen«. »Skaa-aat, DR har svaret på din mail om tv-programmet fra før.« »Nå!« Jeg prøvede virkelig at være en mand og vise, at jeg overhovedet ikke var imponeret. »Ja, egentlig var det en fejl, at de efterlyste deltagere. De har nemlig lukket ned for flere tilmeldinger, men de synes, at dit billede og mail var så interessant, at de måtte vide mere. Så de har altså sendt dig et spørgeskema, hvor du skal svare på, hvad du spiser, hvad du arbejder med og en helt masse andre spørgsmål.« »Anette, jeg er på arbejde, og jeg skal ikke svare på noget spørgeskema.« »Jamen, det behøver du heller ikke. Vi har nemlig svaret på alle spørgsmålene for dig.«

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

Og så glemte jeg alt om de to samtaler, indtil jeg nogle måneder senere blev inviteret til casting. Her kommer et bette råd, hvis du skulle få lyst til at lave lidt tv. Vil du være noget inden for branchen, skal du udtale casting på den rigtige måde. Lav et »A«, som når du siger ’kaffe’, træk a’et langt ud og tal lidt nasalt som en kjøwenhavner. Prøv det en gang »caaaaasting«. Sådan. Da jeg satte mig ind i min bil og kørte fra Støvring syd over mod castingen i Aarhus, anede jeg stadig ikke, hvad programmet handlede om. Det var nu også fint nok, for jeg ville ikke være med. Sådan sagde jeg i hvert fald højt til mig selv, men inderst inde var jeg alligevel lidt nysgerrig. Vel fremme i Aarhus gik jeg ind i et lokale fyldt med mænd. De fleste var det, uhøflige århusianere ville kalde for fee’. Sådan så jeg dem nu ikke – de var jo bare håndværkere, magen til de folk, jeg arbejdede sammen med. Med det skrevet syntes jeg da klart, at jeg var i noget bedre stand end de fleste. Altså jeg er 170 centimeter høj og vejede 85 kg, men det var jo, fordi min krop var stærk af at arbejde med murerskeen. En caaaaster (det er hende, der koordinerer hele caaaastingen) forklarede, at vi en efter en skulle rejse os op, og så ville vi hver især få tre minutter til at fortælle om os selv. Derefter ville hun tale med produceren, og så ville et par stykker eller tre gå videre til næste runde. Næste runde? Pling! Med ét blev mit konkurrencegen aktiveret. Kan man vinde noget? Altså, det kan godt være, at jeg ikke anede, hvad programmet handlede om, og at jeg slet ikke gad være med, men udsigten til at vinde over de andre mænd … den udsigt var ikke at kimse ad. Så da det blev min tur, rejste jeg mig op og gav den hele armen.

KAPITEL 1 - MIN RÅDNE KROP

»Jeg er tyk. Jeg har store problemer med at binde mine sko – jeg bliver gasblå i ansigtet, når jeg bukker mig ned. Jeg har også lavet et par cd’er med fatter og været med i Top Charlie.« »Men så er du jo kendt. Så må du slet ikke være her,« sagde casteren. Hun hed for øvrigt Tina og var egentlig meget sød. Hun kendte helt åbenlyst ikke ret meget til hverken dansktop eller Peter og Lindy Aldahl. Jeg kiggede rundt på de andre mænd. »Hvis der er nogle, der har min cd, må I gerne række hånden op nu.« Ingen bevægelse og larmende tavshed. Tina kiggede i sine papirer. »Har du en motorcykel?« »Nej, men jeg har en Puch Maxi. Der hører også styrthjelm til.« Uden at prale kan jeg sige, at jeg var en af de mænd, der gik videre til næste runde. »Yes!« hviskede jeg til mig selv og knyttede næven, da Tina læste mit navn op. Jeg kneb øjnene sammen og kiggede triumferende rundt på alle de slagne mænd. Men kun et kort sekund, så gik det op for mig, at jeg jo egentlig slet ikke havde lyst til at være med i det dumme tv-program. Backstage (et andet smart tv-ord) mødte jeg programmets instruktør, Marianne, og producer, Camilla. Marianne bad mig om at tage

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

trøjen af. Halloooooo, så kører det, tænkte jeg, men inden jeg nåede at posere, pegede hun på en stol. »Vil du tage plads, Lindi?« sagde hun. »Altså, jeg hedder altså LindY. Det står på min dåbsattest, og det er jeg altid blevet kaldt.« »Ok, Lindi. Det skal jeg nok huske.« Nå, jeg satte mig ned i stolen og forsøgte at finde den stilling, hvor jeg så mest sexet ud. Ind med maven, benene over kors. Nej, funkede ikke. Ind med maven, benene strakt frem. Heller ikke. Ind med maven igen, benene … intet hjalp. Nogle få gange i livet er det bare svært at se lækker ud på kommando. »Lindi?« Marianne kiggede spørgende på mig. »Kan du uddybe dit svar i spørgsmål fire?«

» Jeg kneb øjnene sammen og kiggede triumferende rundt på alle de slagne mænd.«

KAPITEL 1 - MIN RÅDNE KROP

»Marianne,« svarede jeg. »Der er intet i verden, jeg hellere vil, men det er desværre lidt svært for mig. Ser du, jeg ved slet ikke, hvad spørgsmål fire eller nogle af de andre spørgsmål handler om, for det er min kone, der har svaret på det hele. Men jeg har et spørgsmål til dig: Hvad handler programmet egentlig om?« En times tid senere sad jeg igen i bilen på hjem mod Støvring, hvor jeg igen (mere eller mindre forgæves) forsøgte at glemme alt om det dumme tv-program. Tiden gik, og jeg gik med, og et par måneder senere blev jeg ringet op og bedt om at komme retur til Aarhus. De ville gerne lave en bodyagetest på mig. En hvaffor en, tænkte jeg. Google viste sig at være min ven. I en bodyagetest får du målt en masse forskellige ting, der hænger sammen med din sundhed. Ryger du? Hvad er dit kondital? Hvad vejer du? Hvor stærk er du? Resultaterne bliver puttet ind i en computer, der så beregner din bodyage set i forhold til gennemsnittet. Er målingerne bedre end gennemsnittet for din alder, får du en lavere bodyage end din alder. Omvendt; er målingerne dårligere end gennemsnittet for din alder, får du en høj bodyage. Her er det så, at du skal have tungen lige i munden. Er du 40 år gammel og får målt din bodyage til 60 år, betyder det altså hverken, at du vil leve 20 år mindre, eller at du har en krop som en 60-årig. Testen viser blot, hvor sundt eller usundt du lever. Doktormanden, der skulle teste mig, havde heller ikke lyst til at fortælle, hvad programmet skulle handle om. »Hvad skal testen bruges til?« »Det er, så vi kan vurdere, hvor sund du er,« svarede lægen.

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

Jow jow, det svar fik jeg meget ud af. Testen var spændende, og til tider ligefrem sjov, og det gik op for mig, at jeg faktisk kunne lide at presse min krop. Med måde, naturligvis! Men alligevel gik der igen konkurrence i den. »Hvor god er jeg egentlig? Hvordan ligger jeg i forhold til de andre?« Svaret var hver gang det samme. »Lige nu er det ikke så vigtigt, Lindi. Nu skal vi prøve …,« og så videre til næste øvelse. Et par timer senere i selskab med instruktøren Marianne, lægen og en kameramand smuttede jeg ud i solskinnet igen. Jeg tændte en North State og nød smagen. Et par år tidligere var jeg skiftet fra Prince. Prinsen blev simpelthen lidt for krads, og fordi North State var mildere, kunne den jo heller ikke være så farlig. Efter en god fødselsdagsburger med fruen satte jeg igen snuden hjem mod Støvring. Det korte af det lange er, at jeg kom med i Rigtige Mænd sammen med Søren Smed, Jonas, Hammer og Palle. For de uindviede er Rigtige Mænd et tv-program, der bliver sendt på DR1. Jeg var med i første sæson, hvor ingen endnu vidste, hvad det handlede om. Senere er kommet flere sæsoner, hvor jeg også har været med. Rigtige Mænd ville tage fem jyske håndværkere, alle godt i stand, og lære dem at blive sunde. For at blive sunde skulle vi fem mænner gennem forskellige udfordringer. Hver gang så vi os selv som verdensmænd, men vi endte altid med at se halvdumme ud. Pissegodt tv! Men jeg foregriber historien.

KAPITEL 1 - MIN RÅDNE KROP

» Da jeg skulle ned ad trappen igen, var jeg sikker på, at mine ben var gået i stykker.« På en dejlig forårsdag blev vi alle samlet i Marselisborg Skov lige syd for Aarhus. Vi havde kort mødt hinanden tidligere, så vi begyndte hurtigt at fortælle røverhistorier, mens Jonas, Hammer og jeg pulsede smøger, som gjaldt det vores liv. Pludselig ud af det blå kom en mystisk mand løbende; Jacob Søndergaard, mine herrer og damer. Som vores træner og coach skulle Jacob lære os, hvordan vi kunne skifte gear fra usund til sund. God fornøjelse med det! At jeg kalder Jacob mystisk, må endelig ikke misforstås. Jeg holder meget af Jacob, og han ved en hulens masse om kroppen og træning, og han har mange interessante ideer om begge dele. Jacob har lært mig meget, men det ændrer ikke ved, at han satme er mystisk. Først og fremmest, fordi han havde påtaget sig opgaven med at gøre os sunde, men også fordi han ikke bruger en plæneklipper til at ordne sin græsplæne. Nej, han bruger en le. En le? Hvilket århundrede tror han, vi lever i? Han ejer heller ingen bil. I stedet tager han cyklen overalt, hvilket kan gøre ture til Jylland ganske besværlige. Specielt, fordi han heller ikke tror på, at cykelgear gør noget godt for kroppen. Alle hans cykler – også hans mountain bike – er derfor singlespeeds. De kan gøre ondt at træde op af bakk’ern, skulle jeg hilse og sige.

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

Fra første øjekast kunne ingen af os lide ham. Han var alt det, som vi fem mænd ikke var: En sundhedsapostel med sixpack, V-formet ryg og fast numse. Føj! Han var sikkert også god til at danse. Jacob hev os med ud på en løbetur, og da vi stoppede ved bunden af den store trappe i skoven, vidste jeg, hvad klokken var slået: Vi skulle op ad trappen hurtigst muligt. Inde i mig selv gnækkede jeg hånligt. Så kneb jeg øjnene sammen, og som da Ørnen fra Herning tjekkede Indurain ud på bjerget i Tour de France i 1996, så jeg mine konkurrenter an. Hammer og Søren Smed var store mænd med store maver. Ikke noget problem! For pokker, jeg spillede jo bold hver onsdag, og jeg arbejdede hårdt som murer. Det var nok. Jeg kunne slå dem, og jeg vidste det. Jonas og Palle derimod, kunne blive sværere, måtte jeg nødtvungent indrømme, men igen vidste jeg, at jeg kunne blæse op og ned ad de trapper så let som ingenting. Den senere ydmygelse skulle gøre mig så meget klogere. Selv om jeg har spillet masser af fodbold, havde jeg åbenbart aldrig tidligere prøvet at have mælkesyre i kroppen, og da jeg skulle ned fra toppen af trappen igen, var jeg sikker på, at mine ben var gået i stykker. De rystede og gav efter under mig, så med panisk angst for at falde hagede jeg mig fast i gelænderet. Hvilket bare fik hr. Søndergaard til at brøle: »Lindi, kan du så slippe det gelænder!« Jeg kunne have dræbt ham, men han fortsatte: »Skal jeg komme med en smøg til dig?« Da jeg kom tilbage til foden af trappen fra helvede, var jeg færdig. Helt færdig. Jeg var jo blevet nummer sjok. Min første indskydelse var, at jeg var ked af det. Hurtigt gik det op for mig, at det ikke passede: Jeg var vred og skidesur på mig selv. Inde i mit hoved

KAPITEL 1 - MIN RÅDNE KROP

kunne jeg slet ikke forstå, at Søren Smed og Hammer – to mænd med store dunke – begge løb fra mig. Konkurrencemennesket i mig vred sig over ydmygelsen. Det blev værre endnu, da Jacob sagde til mig: »Vi skal arbejde sammen som et hold, så det nytter ikke noget, at vi skal vente på hinanden hele tiden. Så du får en simpel opgave: Kvit smøgerne, eller hop tilbage til bilen.« Puha, det var et svært valg, men mændene var klar på at hjælpe. Smeden var så sød, at han var klar til at droppe rygepauserne – og det endda, selv om han ikke ryger – mens Jonas også ville stoppe, hvis jeg gjorde det. Jeg var for træt til at kunne sige noget, så jeg nikkede bare og gav hånd til Jacob. Inde i mig selv tænkte jeg, at jeg da bare ville ryge, når jeg ikke var sammen med de andre. Den dumme Jacob Søndergaard skulle da ikke bestemme, om jeg måtte tage mig en smøg i ny og næ. Desværre for mig og mit ego fortsatte elendighederne. Efter løbeturen tog vi op på en gammel skole, hvor vi fik et hurtigt bad. Tiltrængt, skulle jeg hilse at sige. Herefter linede Jacob os alle op på rad og række, så han kunne give os resultatet af vores bodyagetest. Og så faldt den. Bomben. Min bodyagetest viste, at jeg levede så usundt, at min bodyage var 52 år. Min første indskydelse var, at lægerne måtte have lavet en

HUSK LIGE HYGGEN - BLIV SUNDERE UDEN AF VÆRE FRELST

fejl. 52 år, hold nu op. Hvis tallet havde været 42, ville jeg have kunnet forstå det. Bagerst i mit hoved sad en lille murer og slog på en sten med sin ske. Efter et par minutter lyttede jeg til ham. For helt allerinderst inde vidste jeg godt, at jeg ikke levede sundt, men det var svært at forstå. Når jeg stod ved siden af tykke mænd som Smeden og Hammer, kunne jeg jo se, at jeg stadig var forholdsvis slank i forhold til dem. Jeg levede godt nok, sagde jeg til mig selv. Jeg levede fint. Det er ok. Når først du siger »Det er ok« til dig selv, bliver det farligt. Så er du så sat med fast arbejde og forpligtelser, at du mange gange glemmer at passe på dig selv. Helt lige som mig. Når jeg i dag, næsten fem år senere, ser tilbage, blev den bodyagetest min redning. Havde tallet være 42 år, tvivler jeg på, at jeg ville have gjort noget ved tingene. I stedet ville jeg nok have trukket på skuldrene og sagt: »Jamen, det er fint nok. Det er godt nok. Det er ok!« I stedet sad jeg en times tid senere endnu en gang i min bil på vej hjem fra Aarhus på E45 og bankede mig selv i hovedet. Tanker i permanent rundkørsel og selvlede kan åbenbart føre til mange gode ting, for da jeg kørte ind i indkørslen hjemme i Støvring, blinkede en sætning igen og igen: »Det skal satme være løwn!«

» Det skal satme være løwn!«

KAPITEL 1 - MIN RÅDNE KROP

ISBN: 978-87-400-4966-4

LINDY ALDAHL I SAMARBEJDE MED SØREN FRANDSEN

520,5 x 245,0mm

POLITIKENS FORLAG politikensforlag.dk

HYGGEN

LINDY ALDAHL HUSK

16771 / Husk_lige_hyggen_9788740049664.cover / 1_Single-sided / Single-sided / 10.10.2018. 12:32:47 / Black Cyan Magenta Yellow

520.5 x 245.0 mm

BLIV SUNDERE UDEN AT VÆRE FRELST POLITIKENS FORLAG