Hvorfor må man ikke sige neger? by JP/Politikens Forlag

»Kære beboere omkring Stevns Klint: Vi er ikke sikre på, at svaret vil hue jer, men det viser sig, at I bor oven på en helt ubegribelig mængde gammelt lort og skeletter.«

➸

»I tusinder af år har indianerne i Sydamerika brugt planten stevia til at forsøde deres sure Mate-te. Derudover tyder forskning også på, at de med planten har behandlet symptomer, som minder om dem for type 2-diabetes.«

➸

»At bruge sæd som medicin – både udvendigt, men sandelig også som kosttilskud – har været praktiseret gennem årtier.«

➸

I denne bog har Videnskab.dk samlet 77 af de bedste spørgsmål fra de senere år i en perfekt gavebog til nysgerrige i alle aldre. Bogen er den tredje i rækken. Ligesom sine to populære forgængere, Hvorfor lugter mine egne prutter bedst? og Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?, klæder den dig på med sjov og forståelig viden, så du for eksempel kan kloge dig over for familie og venner om, hvordan et sort hul fungerer, eller hvordan man ﬁnder en nål i en høstak.

MÅ MAN IKKE SIGE NEGER ? Videnskabelige svar på små og store spørgsmål, du støder på til daglig

Hver dag lægger Videnskab.dk dagsordensættende nyheder og læseværdige historier fra videnskabens verden ud på nettet. Du kan uden problemer følge med – bare klik ind på Videnskab.dk, eller tilmeld dig vores gratis nyhedsbrev. Videnskab.dk skriver om alle typer forskning. I samfund, mennesker, dyr, teknologi, naturvidenskaber; intet ﬂyver under vores radar. Vi er et uafhængigt medie, der dækker videnskab ud fra de stærkeste journalistiske principper, og alt bliver læst igennem af forskerne selv, så du trygt kan stole på indholdet. På Videnskab.dk bliver du klogere, mens du bliver underholdt. Helt ligesom i denne bog, der bygger på vores brevkasse, Spørg Videnskaben, hvor læsere kan spørge om alt mellem himmel og jord. Du kan selv skrive ind – eller lægge vejen forbi og læse nogle af videnskabens mange svar på danskernes gode spørgsmål.

VIDENSKAB.DK

»Hvis man tænker på verdenspolitik, vil en stor del af verdens supermagt, USA, nærmest være kastet tilbage til Stenalderen, hvis vulkanen i Yellowstone går i udbrud. Det vil kunne mærkes på hele Jorden.«

Livet er fuldt af små og store spørgsmål. Denne bog giver dig videnskabelige svar på 77 af dem. Danskerne stiller hver eneste dag gode, ﬁnurlige og nogle gange provokerende spørgsmål til den populære brevkasse Spørg Videnskaben på Videnskab.dk. Svarene ﬁnder vi hos landets førende forskere inden for historie, søvn, dyr, astronomi, sygdomme, sprog og meget, meget mere.

HVORFOR MÅ MAN IKKE SIGE NEGER?

Citater

Hvorfor er der altid modvind på cykelstien? Hvor meget tager jeg på af 100 gram chokolade? Hvornår kommer den næste istid? Hvorfor har min prut en lyd? Hvorfor er homoseksuelle vilde med Melodi Grand Prix?

HVORFOR

»Det er det fjollede og pjattede, der er vigtigt i vores liv. Jeg tror egentlig ikke, der er forskel på voksne og børn, hvad det angår.« POLITIKENS FORLAG WWW.POLITIKENSFORLAG.DK POLITIKENS FORLAG

2016073_Videnskabs_Omslag.indd 1

23/06/2016 10.48

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 2

23/06/2016 10.38

HVORFOR

MÅ MAN IKKE SIGE NEGER ? videnskabelige svar på små og store spørgsmål, du støder på til daglig

POLITIKENS FORLAG

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 3

23/06/2016 10.38

INDHOLD

Verden har brug for spørgsmål .................................................................................................. 8 Hvorfor er der altid modvind på cykelstierne? .............................................................. 10 Er min hund racist? ............................................................................................................................. 12 Hvor ofte skal man gå i bad? ..................................................................................................... 14 Hvordan blev kridtlaget under Stevns Klint dannet? ................................................ 16 Må man slå en svensker med en pind? ............................................................................... 18 Hvorfor kan mine fingre huske pinkoden, når min hjerne ikke kan? ............ 21 Hvorfor er en boksering firkantet? .......................................................................................... 22 Hvorfor er homoseksuelle vilde med Melodi Grand Prix? ....................................... 23 Kan man gå gennem livet uden at blive forelsket?

............................................. 27

Hvilke vikinger var mest barske: danske eller norske? ........................................ 28 Kan man blive syg af at gå uden for med vådt hår? ................................................ 31 Hvorfor er det svært at sige »stativ, stakit, kasket«? ............................................ 34 Hvad sker der, hvis supervulkanen i Yellowstone går i udbrud? ...................... 35 Er sæd en god rynkecreme? ........................................................................................................ 38 Hvordan vil evolutionen forme mennesker på Mars? ................................................ 39

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 4

23/06/2016 10.38

Hvorfor kan vi mærke, når nogen stirrer på os? .......................................................... 41 Er vi nu helt sikre på, at mennesket nedstammer fra aberne?.......................... 43 Skal cykellygten blinke eller lyse konstant? ................................................................... 47 Hvorfor tager det ene afsnit det andet, når jeg ser serier? ................................. 49 Hvornår kommer den næste istid? ......................................................................................... 50 Gør mikrobølgeovne maden mindre sund? ........................................................................ 53 Hvorfor er det så sjovt at smadre ting? .............................................................................. 56 Hvorfor har min prut en lyd? ....................................................................................................... 58 Hvordan laver muslingen sin flotte perle? ........................................................................ 60 Hvor meget tager jeg på, hvis jeg spiser 100 gram chokolade? ...................... 62 Hvorfor må man ikke sige neger? ............................................................................................ 63 Er det farligt at holde et nys inde? ........................................................................................ 66 Hvad er mest sandsynligt – at blive dræbt i et flystyrt eller af en flodhest? ....................................................................................................................................................... 67 Hvem vinder kampen mellem godt og ondt? .................................................................. 70 Skal man samle græsset op, når man slår sin plæne? .......................................... 71 Hvad er et #hashtag, og hvordan bruger man det rigtigt? ................................ 72 Kan hjernen løbe tør for plads? ................................................................................................. 74 Fungerer et sort hul som afløbet i et badekar? .......................................................... 76 Skal jeg holde pause med p-pillerne? ................................................................................. 78 Kan mennesker være skyld i jordskælv? ............................................................................ 81 Hvorfor tager sex så lang tid? .................................................................................................... 83

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 5

23/06/2016 10.38

Hvad skal man gøre, hvis man bliver angrebet af en ulv? ................................... 85 Hvad er den højest mulige temperatur? ............................................................................. 87 Hvorfor kalder vi det ’øl’? ............................................................................................................... 88 Hvorfor har geder firkantede pupiller? ................................................................................ 90 Stevia eller aspartam: Hvad er sundest? ............................................................................ 91 Hvordan bliver jeg verdens bedste til noget? ................................................................. 93 Kan man stole på en mentalundersøgelse? ..................................................................... 97 Hjælp! Hvorfor kravler min marmelade opad? .............................................................. 99 Hvordan blev viden spredt i gamle dage? ...................................................................... 100 Hvor lang tid kan man undlade at gå til tandlæge? ............................................ 102 Hvorfor er amerikanske ord så cool? ................................................................................. 103 Hvor stammer aprilsnar fra? ...................................................................................................... 106 Hvor langt kan det menneskelige øje se? ....................................................................... 108 Havet stiger: Kan man bygge et dige rundt om Danmark? ............................... 110 Hvad er ingenting? .............................................................................................................................. 113 Skabte Hitler noget som helst positivt? .............................................................................. 116 Kan man dø af at få en tændt brødrister i badekarret? ...................................... 119 Skal man skrue ned for radiatoren, når man lufter ud? ....................................... 121 Hvorfor hedder det Karlsvognen? ............................................................................................ 123 Hvordan finder man en nål i en høstak? .......................................................................... 124 Hvor er beviset for, at Jesus har levet? .............................................................................. 127 Hvorfor hæver man ikke bare Titanic? ............................................................................. 129

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 6

23/06/2016 10.38

Hvorfor flyver fluerne i et særligt mønster? ................................................................... 131 Husker vi bedre, når vi tager noter? .................................................................................... 132 Hvorfor vil unge piger ligne Barbie? .................................................................................... 133 Hvad sker der, hvis nogen slukker for Solen? ............................................................... 135 Hvorfor bliver knive sløve i opvaskemaskinen? ............................................................ 137 Hvorfor er mænd i uniform så lækre? ................................................................................ 139 Tyfoner, cykloner, orkaner ... Hvad er forskellen? ....................................................... 141 Hvad er mest usundt: stoffer, alkohol eller cigaretter? ......................................... 143 Hvorfor parrer forskellige fuglearter sig ikke med hinanden? ......................... 144 Hvad er forskellen på flygtninge og migranter? ......................................................... 146 Hvorfor bliver jeg afslappet, når jeg trækker vejret dybt? ................................. 147 Hvorfor henter vi ikke rumskrot ned? .................................................................................. 149 Kan bakterier blive syge? .............................................................................................................. 151 Hvorfor kan man ikke skide uden at tisse? ................................................................... 152 Har embedsmænd mere magt end politikerne? ......................................................... 154 Kan Videnskab.dk forebygge demens? ............................................................................. 156 Findes der et 13. stjernetegn? .................................................................................................... 159 Går vitaminerne tabt, når vi blender eller presser frugt? .................................... 161 Hvordan vågner man bedst om morgenen? ................................................................... 163

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 7

23/06/2016 10.38

VERDEN HAR BRUG FO R S P Ø R G S M Å L

Uden spørgsmål kan vi ikke blive klogere, udvikle os eller gøre nye fantastiske opdagelser. Hver dag modtager Videnskab.dk i omegnen af 50-100 spørgsmål fra nysgerrige mænd, kvinder, unge og børn, der gerne vil vide, hvorfor vi bliver røde i hovedet, når vi bliver sure, hvornår vi finder liv i rummet, om stenen i baghaven mon stammer fra vikingetiden, eller om det er normalt, at hunden spiser andre dyrs efterladenskaber. Spørgsmål, der både kan være kæmpestore om, hvor vi alle sammen stammer fra, eller bittesmå og handle om, hvorvidt vi kan gøre bakterier syge, så de kan prøve, hvordan det er at have det dårligt. Fælles for alle spørgsmålene er, at ingen af dem er for dumme. Alle spørgsmål vækker til eftertanke. Sjovt nok er reaktionen fra de forskere, vi taler med, når vi graver efter de bedste svar, at spørgsmålene får dem til at tænke i helt nye baner i forhold til deres daglige arbejde. Når vi går i vores egen trummerum – om det så er som forsker i Amazonas’ frøer, som tømrer eller kontornusser i Danmark – har vi det med at se vores omgivelser gennem særlige briller. Men når vi stiller spørgsmål eller læser andre menneskers spørgsmål og forskernes kloge svar på dem, åbner sig en ny måde at se verden på, som næsten altid henrykker, får os til at grine, tænke, overveje eller handle lidt anderledes. Det er i den ånd, vi besvarer spørgsmål sendt ind til vores populære brevkasse, Spørg Videnskaben. Siden Videnskab.dk etablerede sig på internettet i 2008,

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 8

23/06/2016 10.38

har vi besvaret spørgsmål i hundredvis og modtaget mange tusinde flere. Faktisk er spørgsmålene fra vores læsere så mange, så forskellige og så interessante, at de ligefrem er blevet et emne for en forsker, der gerne vil undersøge nærmere, hvilke spørgsmål der er blevet stillet – ud fra den tanke, at de spørgsmål vi stiller alle mulige steder i sidste ende er med til at indrette samfundet. Videnskab.dk er det førende danske, journalistiske bindeled mellem forskerne og resten af danskerne. Vi sætter en stor ære i at være korrekte, informerende og underholdende på samme tid, for der er ingen grund til, at det skal være kedeligt at blive klogere. Det vil du forhåbentlig få øjnene op for, når du læser denne bog, og hvis du får lyst til at læse dig til meget mere vigtig, frisk og brugbar viden på www.videnskab.dk. Når du læser bogen, skal du have i baghovedet, at svarene er forkortede og findes i længere version på Videnskab.dk. Du skal også vide, at svaret var det bedste, der kunne gives på det tidspunkt, artiklen blev skrevet. Men videnskab udvikler sig hele tiden, og forskerne finder frem til nye teorier og fakta. Følg med på Videnskab.dk for at få det seneste nye indsigter – og husk, at du altid selv er velkommen til at stille dit eget spørgsmål ved at sende en mail til Spørg Videnskaben – sv@videnskab.dk. Rigtig god fornøjelse!

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 9

23/06/2016 10.38

K A N MAN GÅ GENNEM LIVET

U D E N AT B L I V E FO R E L S K E T ?

Forelskelse er lidt af et ideal. Singler drømmer om den, folk i parforhold drømmer sig tilbage til den. Og de forelskede – de er bare i en anden verden med deres fnisen og stirren hinanden dyyybt i øjnene. Det er alt sammen meget smukt og noget, de fleste stræber efter. Men hvad nu, hvis du aldrig har haft sommerfugle i maven på den der måde og aldrig har ligget og sniffet til den pude, kæresten har sovet med? Det har Inger overvejet. Hun spørger, om man kan gå igennem livet helt uden at blive ramt af Amors pil. Tiltrækningen, vi oplever mod et andet menneske, er ifølge evolutionspsykologien et fysiologisk grundvilkår. Alligevel kan man godt slippe for at forelske sig. »Hjerneforskere taler om, at vi ikke har en fri vilje, men at vi har veto-ret. Måske kan vi ikke undgå at opleve tiltrækning, men vi kan vælge at lade være at forfølge den,« forklarer Asger Neumann, klinisk psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet.

Sociologen: Utilfredse bliver forelskede

Ph.d. og lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet Poul Poder fortæller, at forelskelse inden for sociologien betragtes som en romantisk forestilling om en særlig attraktion og relation mellem to mennesker, der er særligt fremherskende i den vestlige verden. Den berømte sociolog Francesco Alberoni ser endda forelskelsen som en konsekvens af utilfredshed med den øvrig tilværelse. Ud fra Alberonis perspektiv er det muligt at gå gennem livet uden at forelske sig, hvis man er tilfreds med sin tilværelse. Men også ud fra et andet sociologisk perspektiv mener Poul Poder, at det kan lade sig gøre at undgå at forelske sig. »Selvom man er utilfreds med sin tilværelse, er det jo ikke sikkert, man møder og interagerer med en anden person i en grad, som udløser den omvæltende hengivelse, som er forelskelse,« forklarer Poul Poder.

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 27

23/06/2016 10.38

Filosoffen: Vil være en menneskelig sjældenhed

Anne Marie Pahuus er ph.d. i filosofi, og hun fortæller, at forelskelse hører til længslernes felt inden for filosofien. »Filosofien har længe før Freud opdaget, at mennesket ikke er et fornuftigt væsen med selvkontrol, men drevet af en søgen efter det, individet selv mangler, en søgen efter fuldkommenhed,« fortæller Anne Marie Pahuus. Forelskelsens almengyldighed betyder, at hun til gengæld ikke betragter det som usandsynligt, at man kan gå gennem livet uden at forelske sig. »At være så trofast mod den virkelighed, der ligger lige for, at man aldrig forestiller sig og længes efter en mere fuldkommen verden at smelte sammen med, ville jeg opfatte som en menneskelig sjældenhed. Selv i den rene kamp for overlevelse, som er en meget reduceret form for menneskeligt liv, må man forestille sig, at længslen – også i forelskelsens form – kan dukke op, i hvert fald i øjeblikke,« forklarer Anne Marie Pahuus.

H V I L K E V I K I N G E R VA R M E S T

BARSKE: DANSKE ELLER NORSKE? Hvis der er noget, der binder os skandinaver sammen, er det stoltheden over, hvor barske vores forfædre var: Bredskuldrede, mjødstive mænd med mider i skægget og død i øjnene, der plyndrede og voldtog, som var det en tur i parken. To af vores skandinaviske læsere føler dog ikke det fælles historiske bånd. De er kærester – den ene er dansker, den anden er nordmand – og for at begrave stridsøksen og genfinde husfreden vil de én gang for alle have et svar på, hvem der var mest ’badass’: Danske eller norske vikinger? Vi spænder hjelmen og søsætter en undersøgelse af de skandinaviske krigeres triumfer på slagmarken for over 1.000 år siden. For at være fair over for begge folkefærd har vi både taget kontakt til en norsk og en dansk forsker, der har studeret vikingetiden.

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 28

23/06/2016 10.38

Den danske forsker Søren Michael Sindbæk, lektor i historie ved Aarhus Universitet, starter med at vise storsind. Han giver de norske vikinger æren for at have været mest modige til søs. »Det var især dem, der sejlede over Atlanterhavet og bosatte sig på Island, Grønland og Færøerne. Det har været ualmindeligt farligt at sejle på noget af det værste farvand i verden uden landkending, hvor man ikke har andet end solen og stjernerne at tage pejling af. Det er altså noget andet end at sejle sydpå langs kontinentet. Det var en kæmpebedrift,« siger han. Den betragtning er den norske professor ved Kulturhistorisk Museum i Oslo, Dagfinn Skre, ret så enig i. Så når det kommer til at være barsk på havet, tager nordmændene stikket. Lad kobjælderne lyde: 1-0 til Norge.

Sværdene svingede på Seinen

Men hvad med erobringer? Vikingerne besøgte England for første gang i slutningen af 700-tallet, hvor de plyndrede et kloster. Derefter blev øen mod vest det foretrukne sted at sætte kursen mod. I løbet af 800-tallet erobrede vikingerne store dele af England og bosatte sig. Særligt den nordøstlige del af England var populær at slå sig ned i. Dette område blev senere kendt som Danelagen, der betyder dansk lov. Efter de krigeriske togter og erobringer i 800-tallet fulgte en mere fredelig periode, hvor skandinaviske bosættere integrerede sig i den engelske kultur. I slutningen af 900-tallet og op igennem 1000-tallet blev freden afløst af tiltagende vikingeangreb, der til sidst resulterede i, at vikingerne erobrede hele England i 1016. Søren Michael Sindbæk mener, at det hovedsageligt var danske vikinger, der stod bag sejrene på de engelske slagmarker. »Det er temmelig sikkert. Både da Danelagen blev erobret i 800-tallet og gjort til et vikingekongedømme, og da hele England blev erobret i 1000-tallet.« Dagfinn Skre medgiver, at det hovedsageligt var danske vikinger, der gjorde hele England til et vikingekongedømme i 1000-tallet. Han indskyder dog, at det ikke er helt så entydigt, at danske vikinger stod bag togterne i 800-tallet.

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 29

23/06/2016 10.38

»Det er vanskeligt at pege på, hvilke vikinger der erobrede Danelagen i 800-tallet. Men det er ganske rigtigt, at det var danske konger, der var mest aktive, da England blev erobret i 1000-tallet,« siger han. Alt taget i betragtning må man konkludere, at de danske vikinger tager stikket for erobringen af England. Lad klaphatten blafre! Der er udlignet. 1-1.

Nordboerne sloges indbyrdes

For endeligt at finde ud af, hvilket folkefærd der tager sejren, må vi selvfølgelig kigge på de indbyrdes krige, som de danske og norske vikinger udkæmpede. Søren Michael Sindbæk fortæller, at danskerne havde overtaget gennem det meste af vikingetiden: »I løbet af 900-tallet er der nogle meget livlige krige mellem danske og norske vikinger. Danske konger formår at erobre dele af det sydlige Norge og beholder det helt frem til slutningen af vikingetiden.« Søren Michael Sindbæk fortæller yderligere, at meget tyder på, at hele Norge blev underlagt den danske konges magt i Harald Blåtands tid, men denne del af historien er mere usikker. Sikkert er det dog, at nordmændene gik i offensiven i slutningen af vikingetiden. »I 1000-tallet vender magtbalancen. Den norske vikingekonge Harald Hårderåde sparker danskerne ud af det sydlige Norge og er meget tæt på at erobre Danmark efterfølgende,« siger han. Selvom Hårderåde var tæt på at erobre Danmark, lægger Dagfinn Skre hovedet på blokken og indrømmer, at danske vikinger var stærkest i de indbyrdes stridigheder. »Man kan sige, at danske konger fra tid til anden styrede områder, som senere blev en del af kongeriget Norge, men norske konger styrede ikke i Danmark,« siger han. Dannebrog kan ikke blafre meget vildere. Vores vikinger var de mest barske!

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 30

23/06/2016 10.38

K A N M A N D Ø A F AT FÅ

E N TÆ N D T B R Ø D R I S T E R I BADEKARRET? »I film ser man, at en tændt brødrister i et fyldt badekar henretter staklen, der sidder og gasser den. Men er det overhovedet muligt?« spørger Morgan Green. Tja, angiveligt er det nok bare at tabe en mobil i badekarret. I hvert fald rapporterede flere aviser i 2015, at en 24-årig russisk kvinde døde efter at have tabt sin iPhone i sit badekar, mens den var ved at blive ladt op. For at få styr på Fakta og tekniske forklaringer ringer vi til Joachim Holbøll, der er vicecenterleder på DTU Elektro. Kan man myrde et menneske ved at smide en brødrister eller et andet elektrisk apparat ned i badet? »Det er faktisk ikke helt nemt. For det første må der ikke være en fejlstrømsafbryder, altså en HFI- eller HPFI-afbryder, i boligen, og det er der jo i langt de fleste,« svarer Joachim Holbøll og fortsætter: »For det andet kan det næsten kun lade sig gøre, hvis vandet kun får kontakt til den ene leder, den der kaldes fasen. Det kan ske, hvis den anden leder, nullederen, enten er afbrudt, eller hvis vandet på grund af apparatets konstruktion ikke kommer i kontakt med nullederen.« »Hvis begge ledninger, altså både fase og nul, kommer ned i badekarret, vil det meste af strømmen gå direkte imellem lederne. Kun en lille del af strømmen vil gå igennem badevandet og dermed igennem kroppen.« Strømmen tager vejen med mindst modstand, oftest den korteste, så den vil hellere gå fra den ene til den anden ledning og skabe en kortslutning inde i apparatet, end den vil gå gennem en menneskekrop. »Det er naturligvis stadig en farlig situation, da der trods alt går en elektrisk strøm igennem kroppen, men har man skumle planer om mord, skal man vælge en mere sikker metode,« lyder det fra Joachim Holbøll. »Hvis nullederen er afbrudt, og faselederen kommer ned i vandet, så er det til gengæld rigtig farligt. Hvis det kun er faselederen, man smider ned i badekarret,

119

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 119

23/06/2016 10.38

120

2016073_Videnskabsbog_Indhold.indd 120

23/06/2016 10.38

»Kære beboere omkring Stevns Klint: Vi er ikke sikre på, at svaret vil hue jer, men det viser sig, at I bor oven på en helt ubegribelig mængde gammelt lort og skeletter.«

➸

»At bruge sæd som medicin – både udvendigt, men sandelig også som kosttilskud – har været praktiseret gennem årtier.«

➸

MÅ MAN IKKE SIGE NEGER ? Videnskabelige svar på små og store spørgsmål, du støder på til daglig

VIDENSKAB.DK

HVORFOR MÅ MAN IKKE SIGE NEGER?

Citater

HVORFOR

2016073_Videnskabs_Omslag.indd 1

23/06/2016 10.48