A M I E K A U F M A N & J AY K R I S T O F F
”Jah …,” sagde hun. ”Jah hjælpe os.” Året er 2575, og to rivaliserende megakoncerner er i krig om planeten Kerenza, der er lidt mere end bare en is-dækket plet i udkanten af universet.
AMIE KAUFMAN
Den ene koncern, Beitech, angriber Kerenza, hvor den anden koncern udfører illegalt minearbejde på Beitechs område. Det er hensigten, at angrebet skal
er en internationalt anerkendt bestseller-
dræbe alle civile på planeten, men det lykkes en række mennesker at evakuere
forfatter. Hendes prisvindende ungdomsromaner
til andre planeter – heriblandt historiens to hovedpersoner, Kady og Ezra, hvis
er udgivet i flere end 25 lande. Amie Kaufman
kærlighedshistorie vi får fortalt, mens de prøver at finde rundt i konflikten
er vokset op i Australien og Irland og har studeret
mellem megakoncernerne og redde både sig selv og fremtiden for deres
historie, litteratur og jura. I dag bor hun i Melbourne
medborgere fra Kerenza. Deres problemer er dog kun lige begyndt – en
med sin mand, deres redningshund og et meget
dødbringende pest er brudt ud og muterer med skrækindjagende resultater.
stort privat bibliotek.
Flåden, der skulle beskytte dem, viser sig at være deres fjende, og ingen ved magten vil afsløre, hvad der reelt foregår.
J AY K R I S T O F F er en international bestseller-forfatter af science
Kady må hacke sig ind i et fintmasket net af informationer for at finde frem til sandheden, og det står hurtigt klart, at der kun er en, der kan hjælpe hende: Ezra, som hun havde svoret aldrig at tale til igen.
fiction og fantasy. Han voksede op i den anden mest isolerede hovedstad på Jorden, som han
Profet anmodede om bekræftelse. ”Hvad er det, du siger, AIDAN? Vil du have, at vi skyder på civile?” ”KARANTÆNEBRUD I GANG. KLASSE ALPHA ZERO SMITSTOF. ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.”
ILLUMINAE_FILERNE_01
tilbage at leve i. Han bor i Melbourne med verdens mest dovne Jack Russel-terrier og sin kone, der er
”Åh Gud …” sagde Carlin. ”KARANTÆNEBRUD I GANG. KLASSE ALPHA ZERO SMITSTOF. ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.” ”ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.” ”ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.”
flygtede fra ved først mulige lejlighed. Jay er over to meter høj og har cirka 13.030 dage
”MAJOR HAWKING, ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.” Så hørte jeg Frygtløs’ stemme på den åbne linje. Og så vidste jeg, at vi for alvor var på røven.
DA KADY SLÅR OP MED EZRA, TROR HUN, DET ER DET HÅRDESTE, HUN NOGENSINDE SKAL IGENNEM. SAMME DAG BLIVER HENDES PLANET INVADERET.
ILLUMINAE_FILERNE_01
Christopher Tovo
A MI E K A UFMA N & J AY K R I S TO FF
Illuminae er første del af en trilogi om sandhedens pris. Bogen er bygget op af hackede filer af dokumenter, interviews, aflytninger, journaler,
”ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.”
mails etc., der tilsammen udgør historien om den hemmelige krig mellem de to (sci-fi!) mega-koncerner.
både hemmelig agent og kung fu-snigmorder. Jay Kristoff tror ikke på happy endings.
Kort sagt: nt! g er brilla Denne bo s Goodread P O L I T I K E N S F O R L AG
politikensforlag.dk
ISBN 978-87-400-3228-4
POLITIKENS FORLAG
AMIE KAUFMAN & J AY K R I S TO F F
ILLUMINAE_FILERNE_01
POLITIKENS FORLAG
Illuminae Af Amie Kaufman og Jay Kristoff Oversat fra engelsk af Brian Christensen efter Illuminae Copyright © 2015 by Amie Kaufman and Jay Kristoff Copyright denne udgave © 2016 JP/Politikens Forlagshus A/S Published in agreement with Adam Literary, USA, represented by Ia Atterholm, Sweden. Ship insignia illustrations copyright © 2015 by Stuart Wade Ship blueprint and schematics copyright © 2015 by Meinert Hansen Movie poster illustration copyright © 2015 by Kristen Gudsnuk Jacket photograph and interior art copyright © 2015 by Shutterstock
Dette er et fiktionsværk. Navne, personer, steder og hændelser er enten opfundet til lejligheden af forfatteren eller anvendt fiktivt. Enhver lighed med virkelige personer, nulevende eller døde, virksomheder, begivenheder eller steder er tilfældig.
Omslagsbearbejdning: Stine Trampe/Tramperiet Grafisk tilrettelægning: Stine Trampe/Tramperiet Bogen er trykt hos Nørhaven Printed in Denmark 2016 1.udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-400-3228-4 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Politikens Forlag Rådhuspladsen 37 DK-1785 København V Tlf.: 33470707 www.politikensforlag.dk
#illuminae
TIL NIC, DER ALTID FORTÆLLER DE BEDSTE HISTORIER, OG SOM BEGYNDTE DENNE HER
NOTAT TIL: Koncerndirektør Frobisher FRA: Ghost ID (#6755-4181-2584-1597-
987-610-377-FEJL- FEJL-FEJL …) OPRETTET: 29/1/76 EMNE: Alexander-sagsmappen
Her er så sagsmappen, der var tæt på at koste mig livet, direktør. Jeg vil ikke kede dig med detaljer om det store antal af plyndrede databaser, tilbagelagte lysår eller søde, snøftende forældreløse børn, som udarbejdelsen af den har medført – vores honorar afspejler i sig selv sværhedsgraden. Men det her snavs kan støves op, hvis man ved, hvor man skal lede. Dine oprydningshold var åbenbart ikke helt så grundige, som du godt kunne tænke dig, og din lille koncernkrig er ikke helt så hemmelig, som du havde håbet. Alle de oplysninger, som vi har kunnet grave frem om Kerenza-katastrofen, er her samlet i papirform. Hvor det har været muligt, er der vedlagt original dokumentation. Underholdningen begynder med ødelæggelsen af Kerenza-kolonien (for et år siden i dag) og fortsætter med en kronologisk gennemgang af begivenhederne om bord på rumhangarskibet Alexander og forskningsskibet Hypatia, så godt som vi nu har kunnet rekonstruere forløbet. Alle billed- og lyddata er vedlagt i original form sammen med udskrifter. Specielle typografiske og grafiske elementer er gengivet som i de originale filer. Kommentarer fra mit team er markeret med clipsikoner. Dele af det skriftlige materiale blev censureret af TA og måtte rekonstrueres af vores teknikere, men vulgært sprog er stadig bortcensureret i overensstemmelse med dine instrukser. Historien begynder ganske vist med, at flere tusinde mennesker mister livet, men Gud forbyde, at der optræder bandeord i den, ikke? Illuminae-gruppen I en tid kendetegnet ved altomfattende bedrag er det en revolutionær handling at sige sandheden. - George Orwell
1
/ 599
NOTAT TIL ORIENTERING:
Følgende er uddrag af afhøringer af Kady Grant og Ezra Mason, personerne, som denne sagsmappe omhandler. Afhøringerne blev foretaget kort efter
ALEX ANDER-78V
evakueringen af Kerenza
INDENRIGSMINISTERIET DEN TERRANSKE ALLIANCES SØVÆRN ALEX ANDER-FL ÅDEN
Oprettet: 30/1/75
Udspørger: Fortæl mig, hvad der skete i går. Kady Grant: Jeg var i skole, da det hele begyndte. Det her kommer til at lyde dumt, men jeg havde slået op med min kæreste om morgenen, og han sad i den anden ende af klasselokalet. Jeg kiggede ud ad vinduet og tænkte over, hvad jeg skulle sige til ham, da skibene kom flyvende over skolen, og alle vinduerne begyndte at ryste. Udspørger: Vidste du, at der var noget under opsejling? Kady Grant: Nej. En invasion er jo ikke den første tanke, der melder sig. Kerenza-kolonien var ikke ligefrem lovlig, men der var stadig trafik til og fra minen og behandlingsanlægget. Jeg gik ud fra, at det var et malmfragtskib, der fløj lidt for lavt, så jeg fortsatte bare med at gruble over, hvordan jeg skulle jorde min åndssvage ekskæreste. Udspørger: Hvornår blev du klar over, at der var en invasion i gang?
2
/ 599
Kady Grant: Da alle sirenerne begyndte at hyle. Et eller andet kvikt hoved – vedkommende er sikkert død nu – slog alarm i rumhavnen. Defiant – vores WUC-forsvarsskib – havde sendt alarmmelding om, at fjendtligsindede skibe med kraftige våben var ankommet og … Udspørger: Hvorfra vidste du, at Defiant havde sendt alarmmelding? Kady Grant: Jeg er god til computere. Jeg ville vide, hvad der foregik i rumhavnen, så jeg undersøgte sagen. Udspørger: Og så rømmede I bygningen? Kady Grant: Du får det til at lyde mere organiseret, end det var. Udspørger: Hvordan var det da? Kady Grant: En dans på roser. Bortset fra skrigene og eksplosionerne. Udspørger: Hvordan slap du ud? Kady Grant: Jeg tænker lateralt. Udspørger: Hvilket vil sige, at du brugte din … Kady Grant: Hvilket vil sige, at jeg smadrede et vindue. Udspørger: Nåh ... Kady Grant: Jeg havde en bil holdende på parkeringspladsen. Jeg havde lånt min mors, fordi jeg ikke gad
3
/ 599
tage undergrundsbanen mit liv, at jeg havde på parkeringspladsen, metal susende ned fra
hjem sammen med ham. Det reddede en bil. Jeg så en af mine lærere og pludselig kom et stort stykke himlen, og …
Udspørger: Ja, frøken Grant? Kady Grant: Et kort øjeblik troede jeg, at jeg havde glemt mine nøgler på bordet i klasselokalet. Jeg skyndte mig at åbne tasken og hev tingene op af den – jeg vidste åbenbart, at jeg ikke ville få brug for nogen af dem igen. Er det ikke underligt? Så fandt jeg nøglerne på bunden af tasken og hoppede ind i bilen. Netop som jeg startede motoren, kiggede jeg ud ad vinduet, og der stod han og stirrede på mig. Jeg siger dig … Udspørger: Vent lige et øjeblik. Listen over overlevende er ved at blive opdateret. Hvad var det for et navn, du spurgte om? Kady Grant: Ezra Mason. Udspørger: Her har vi ham. Han er om bord på Alexander. Kady Grant: [Uhørligt.]
Udspørger: Er du klar til at fortsætte, hr. Mason? Ezra Mason: Ja, det går. Jeg har ondt i skulderen. Udspørger: Jeg får en sygepasser til at hente noget mere smertestillende. Hvad var det, du sagde om flugten fra skolen?
4
/ 599
Ezra Mason: Jeg har aldrig oplevet noget lignende. En vild forvirring af skrigende mennesker. Lærere, elever. Vi kendte jo hinanden. I en så isoleret koloni kender alle stort set hinanden. Men det var, som om alle bare gik fuldstændig i panik. Jeg kan huske, at jeg blev presset fremad af menneskemængden og undrede mig over, hvorfor gulvet i gangen føltes så blødt under mine støvler, så opdagede jeg, hvad det var, jeg gik på. Udspørger: Så hvordan slap du ud? Ezra Mason: Jeg er 1,96 høj og var forsvarsspiller på skolens geeball-hold. Engang ramte jeg en modstander så hårdt, at man var nødt til at identificere ham ved hjælp af en dna-prøve. Udspørger: Hvor tog du hen efter det første missilangreb? Ezra Mason: Alle begav sig mod undergrundsstationen, men jeg tænkte, at en blikdåse i en underjordisk tunnel var det sidste sted, man skulle befinde sig, når der blev smidt bomber, så … Udspørger: Et øjeblik. Havde I en undergrundsbane? Jeg troede, at jeres koloni var ulovlig? Ezra Mason: Hør nu her, min ven. Kerenza-minen har været i drift i tyve år uden at blive opdaget. Der boede hele familier der. Du ved godt, hvor langt vi er fra Kernen, ikke? Udspørger: Måske længere, end du tror … Ezra Mason: Hvad skal det sige?
5
/ 599
Udspørger: Ikke noget. Undskyld. Udspørger: Du var ved at sige noget om undergrundsbanen? Ezra Mason: Nå ja. Kort fortalt turde jeg ikke vove mig derned, så jeg smuttede ud gennem nødudgangen og skyndte mig hen til parkeringspladsen. Det var måske ikke det smarteste, eftersom jeg ikke havde nogen bil. Jeg så mig omkring, og det regnede med skyts fra himlen, og jeg frøs, fordi chillfaktoren på Kerenza kan få det til føles som minus fyrre grader i dårligt vejr. Og dér var hun så. Udspørger: Hvem? Ezra Mason: Min ekskæreste, som havde slået op med mig cirka tre timer forinden. Så det var … akavet. Udspørger: Hvad gjorde du? Ezra Mason: Tja, jeg tænkte, at der var en rimelig stor risiko for, at hun bare ville køre mig over, hvis jeg stillede mig foran bilen, så jeg bankede på ruden og sagde noget i stil med ”Dejligt vejr til en køretur”, og i det samme blev det sydøstlige antimissilbatteri tilintetgjort af et missil, går jeg ud fra. Så måske skal du lige notere i din rapport, at den slags faktisk ikke stopper missiler. Udspørger: Så hun lod dig sætte dig ind i bilen? Ezra Mason: Ja, det gjorde hun. Jeg kan tænke mig, at hun ikke hadede mig så meget, at hun ville lade mig blive nakket af en BeiTech-mordpatrulje. Men hun tog sig tid til at tænke lidt over det.
6
/ 599
Udspørger: Hvordan vidste du, at BeiTech stod bag angrebet? Ezra Mason: Det mest afslørende var nok det kæmpestore BeiTech-logo på krigsskibet, der stod stille i luften over mig. Det var dukket frem mellem skyerne og udraderede resten af vores forsvars raketsiloer. Udspørger: Med ”krigsskib” mener du så BeiTech-slagskibet Lincoln? Ezra Mason: Ja, dem. De Basthuller. Hov, er det i orden, at jeg bander?
Udspørger: Hvad skete der så? Kady Grant: Vi drønede væk fra parkeringspladsen, som om vi var med i en biljagt. En eller anden idiot havde parkeret sin bil lige foran udgangen, men vores var terrængående, så vi vædrede den bare. Udspørger: Hvordan var situationen uden for skolen? Kady Grant: Der var en masse eksplosioner og mange døde. Civile, som arbejdede for et FUCKing mineselskab. Jeg mener bare: Lad os sige, at du er chef for en stor rumkoncern, okay? Du får nys om, at en af dine konkurrenter står bag ulovlig minedrift. Så hvad gør du? A: indberetter det til TA og griner, mens bøderne vælter ind? Eller B: sender en angrebsflåde af sted og udrydder samtlige mænd, kvinder og børn på planeten? Hvad pokker tænkte BeiTech på?
7
/ 599
Udspørger: Lige nu og her skal vi bare koncentrere os om, hvad der skete på Kerenza. Det bedste, vi kan gøre nu for at hjælpe, er at indsamle oplysninger om angrebet. Kady Grant: Jeg kan simpelthen ikke fatte det her. Udspørger: Frøken Grant … Kady Grant: Okay. Fint. Vi kørte ad hovedvejen, og Ezra tændte for radioen. Et kort øjeblik troede jeg, at idioten ledte efter det rigtige soundtrack eller sådan noget, men der var en ekstraudsendelse. Der blev sagt, at man skulle tage til rumhavnen, og at vores forskningsflåde ville sende rumfærger ned efter os.
Udspørger: Så I kørte mod rumhavnen? Ezra Mason: Ja. Jeg tændte for radioen for at finde noget musik til flugten, men der var en ekstraudsendelse, hvor folk fik besked på at tage til rumhavnen for at blive evakueret. Så det forsøgte vi. Men der var biler overalt, og en lastbil var væltet på vejen. Det var lige før, vi rullede rundt på taget, da Kady foretog en undvigemanøvre, og da jeg tilbød hende at køre … kaldte hun mig noget meget grimt. Udspørger: Jeg er med. Ezra Mason: Jeg kan gentage det, hvis det er, men … Udspørger: Det er ikke nødvendigt, hr. Mason.
8
/ 599
Ezra Mason: Hr. Mason er min far. Og du har stadig ikke fortalt mig, hvorfor jeg ikke må tale med ham. Udspørger: Vi er nødt til at afhøre dig grundigt, inden du kan få kontakt med civile, hr. Mason. Jeg mener … Ezra. Ezra Mason: “Kontakt med civile”. Hey, han er altså min far. Jeres slags har da stadig fædre, ikke? Eller dyrkes alle mennesker i den mægtige Terranske Alliance i tanke nu om dage? Udspørger: Hvad med at du bare fortæller mig, hvad der så skete?. Ezra Mason: BeiTech bombede rumhavnen – det var, hvad der skete. De affyrede en håndfuld missiler og forvandlede den til et rygende hul i isen. Jeg spillede geeball med en af dem fra markpersonellet. Rob Flynn. Burton, vores nabo, arbejdede i karantæneafdelingen. Og så var der hende pigen, Jodie Kingston. Jeg havde kendt hende siden ottende klasse. Hun betjente rumhavnens kommunikationssystem. Hun var … Udspørger: Ezra? Ezra Mason: Wow. Det gik lige op for mig, at hun var den første pige, jeg kyssede …
Udspørger: Skal du lige have en pause? Kady Grant: Nej, jeg vil gerne have det her overstået. Nu da rumhavnen var udslettet, vidste vi ikke rigtig,
9
/ 599
hvor vi skulle tage hen. Det meste af tiden undveg vi bare eksplosioner. Jorden rystede, og først troede jeg, at det skyldtes missilangreb. Men så opdagede jeg, at eksplosionerne fik ishylden under koloniens fundament til at slå revner. Udspørger: Er du uddannet inden for geologi? Kady Grant: Jeg er sytten – selvfølgelig er jeg ikke det. Men der opstod revner i jorden, der var så store, at en bil kunne ryge derned. Og inden du spørger, hvordan jeg ved det, så så jeg en bil ryge ned i sådan en revne. Der sad børn på bagsædet. Udspørger: I kørte altså gennem byen, og hvad skete der så? Kady Grant: Ezra ville finde sin far. Han arbejdede på behandlingsanlægget, men jeg sagde til Ezra, at vi ikke ville kunne mase os igennem de mange mennesker, der strømmede ud derfra. Hans far er en kleppert, ligesom Ezra selv. Jeg fortalte ham, at de alle ville rømme anlægget sammen, og at vi måtte sætte vores lid til, at han holdt sig på benene. Hvis vi gik derind, risikerede vi, at bilen blev stjålet, og så ville vi være på den. Jeg så en kvinde hive en mand af en quad-bike og køre væk på den sammen med sit barn. Og jeg var vidne til, at en sikkerhedsvagt skød en mand, der forsøgte at sætte sig ind i hans bil. Vi ville ikke engang kunne nå frem til behandlingsanlægget. Jeg ville hente min mor og min kusine Asha i stedet. Min far var ikke på planeten – han arbejder for tiden på Springstation Heimdall – så der var kun mor og mig. Hun er patolog og forskede og arbejdede i lægecentret. Asha var under uddannelse der. Udspørger: Skal jeg tjekke, om din mors navn optræder
10
/ 599
på listerne? Kady Grant: Nej, hun slap væk. Hun er her på Hypatia. Jeg talte med hende før den her afhøring. Udspørger: Og hvad med din kusine? Kady Grant: Nej. Hun slap ikke væk. Udspørger: Det var trist. Kady Grant: Ja. Udspørger: Kunne Ezra se det fornuftige i det, du sagde? Prøvede I at finde din mor? Kady Grant: Vi havde tænkt os at prøve. Ezras mor er her ikke, så min havde lige brugt et år på at holde ham med mad. Jeg tror, at hun var den, som blev mest ked af, at vi slog op. Vi var på vej hen til hendes laboratorium, og på det tidspunkt vrimlede det med folk på gaderne. Nogle kørte i terrængående biler, andre på quad-bikes, og andre igen var til fods. Jorden sprækkede, og der brækkede store stykker af bygningerne, mens det her kæmpestore BeiTech-skib fløj rundt i luften og bombarderede vores forsvarsværn med missiler. Færger lettede med civile for at bringe dem i sikkerhed. Det larmede så meget, at jeg troede, det blødte ud af mine ører. Og oven i det så begyndte Ezra at kritisere min måde at køre på. Udspørger: Det er ikke til at forstå, hvorfor I slog op med hinanden. Kady Grant: Du skulle bare vide. Men for at vende til-
11
/ 599
bage til historien så var det på det tidspunkt, at halvdelen af biografkomplekset væltede ned over vores bil.
Udspørger: … Et øjeblik. Hvad? Ezra Mason: Jeg ved ikke, hvor længe jeg var bevidstløs. Da jeg vågnede, troede jeg, at himlen var dækket af spindelvæv. Men så gik det op for mig, at jeg kiggede ud ad den smadrede forrude, og at vi var begravet under en halv bygning. Bilen var smadret, Kady sad ved siden af mig med ansigtet smurt ind i blod, og jeg kunne ikke finde hendes puls. Så trak jeg hende ud af bilvraget og begyndte at give hende kunstigt åndedræt med mund til mund-metoden. Og så var det, at hun stak mig en. Udspørger: Slog hun dig? Ezra Mason: Jep, lige i smasken. Og det var et rigtig flot slag. Jeg ved ikke, hvorfor hun gjorde det. Hun troede vel, at jeg prøvede at kysse hende. Hun havde slået hovedet og vidste hverken op eller ned. Vi begyndte at råbe ad hinanden, men opdagede så, at himlen var fyldt med Cyclone-jagere. Så jeg gik ud fra, at kavaleriet var nået frem. Udspørger: Kunne I stadig se Lincoln? Ezra Mason: Nej. Men vi kunne se, at behandlingsanlægget var blevet ramt. Det var dækket af … ja, det ved jeg ikke rigtig. Det er svært at beskrive det. Det mindede om tåge, men var sort og gled langsomt gennem luften,
12
/ 599
som sirup. Det var ikke røg, men … noget andet. Udspørger: Du sagde, at din far arbejdede på anlægget, ikke? Ezra Mason: Ja. Så jeg ville selvfølgelig prøve at finde ham, mens Kady stadigvæk ville finde sin mor. Og gletsjeren sprækkede, og himlen brændte, og jeg syntes, at jeg kunne se BeiTech-landstyrker i det fjerne. Og så var det, at jeg sagde de famøse ord. .
Udspørger: Hvad sagde han? Kady Grant: Han sagde: ”Fandens til dag, du valgte at droppe mig på, Kades.”
Udspørger: … Sagde du virkelig det? Ezra Mason: Ja. Så brød helvede løs, og Kady råbte ad mig, og jeg råbte tilbage ad hende. Alt det, der havde hobet sig op i mig det sidste års tid, og som lå og ulmede lige under overfladen. Som at jeg elskede hende. Ja, jeg elsker hende stadigvæk, men hun havde det med at … Det var så åndssvagt. Verden var ved at gå under om ørerne på os, og så stod vi og skændtes om at søge optagelse på uni og om at forpligte os og alt muligt shit. Det lyder helt åndssvagt, ik’? Udspørger: Du er sytten, ikke? Ezra Mason: Næsten atten.
13
/ 599
Udspørger: Så lyder det meget plausibelt. Ezra Mason: Cool sagt, du, virkelig cool. Udspørger: Hvad skete der så? Ezra Mason: Så skred jeg. Hun sagde, at jeg var tosset, men jeg var bare … rasende. Og min far er den eneste, jeg har tilbage, så … ja, jeg løb hen mod behandlingsanlægget. Der var brændende biler og smadrede bygninger overalt. Jeg så en Cyclone brage ind i en husblok lige for øjnene af mig og kunne mærke varmen mod min hud. Jeg holdt mig foroverbøjet og forsøgte at komme hen til anlægget, men der var BT-styrker alle vegne. Store klepperter iført vinterkampuniform og bevæbnet med våben, som man kunne dræbe en glaciosaur med. Jeg havde ikke rigtig nogen plan, jeg ville bare finde min far. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle stille op, når jeg røg ind i den tåge, men det problem behøvede jeg ikke at bekymre mig om, viste det sig. Udspørger: Hvorfor ikke? Ezra Mason: Fordi de skød mig.
Udspørger: Skød de ham? Kady Grant: Jeg kunne heller ikke fatte det. De røvhuller burde have stillet sig om bag i køen, for det var ikke dem, der havde måttet finde sig i hans … Udspørger: Du sagde, at I var gået hver til sit på det tidspunkt. Hvordan fandt du af, at han var blevet skudt?
14
/ 599
Kady Grant: Jeg begav mig mod min mors laboratorium, men der var BeiTech-soldater længere fremme. Hangarskibe landede på jorden, og det væltede ud med soldater og terrængående køretøjer. Jeg havde fået en lille hjernerystelse, er jeg ret sikker på. Jeg ved i hvert fald, at jeg stoppede op for at kaste op på et tidspunkt. Jeg kunne se færger lande ved laboratorierne for at evakuere folk, så jeg håbede bare, at min mor var på vej om bord på en af dem. Jeg vidste, at jeg ikke kunne komme gennem byen og hen til hende. Jeg kunne ikke komme nogen vegne uden en bil. Så jeg stjal en fra nogle BeiTech-folk. Udspørger: Undskyld? Hvad gjorde du? Kady Grant: Der er mange, der undervurderer mig. Jeg tror, det er, fordi jeg er så lille. Udspørger: Ville de ikke have den tilbage? Kady Grant: Sikkert. De havde travlt med at springe for livet. Desuden var jeg god til at finde rundt i byens centrum – det var de ikke. Jeg tog nogle skarpe sving om til bagsiden af kulturcentret, så bildørene blev skrællet af. Men da jeg kom ud på den anden side, havde jeg rystet forfølgerne af mig. Vores folk havde ingen våben til at skyde efter mig med, og BeiTechs folk troede sikkert, at jeg var på deres hold. Udspørger: Hvad skete der så? Kady Grant: Jeg så den her beskidte sorte røgsky komme dalende fra himlen ned mod behandlingsanlægget, og jeg vidste, at det var der, Ezra befandt sig. Jeg har hørt, at det var en slags biologisk våben. Er det rigtigt?
15
/ 599
Udspørger: Det ved jeg ikke. Du sagde, at han blev skudt, så jeg går ud fra, at du fandt ham. Kady Grant: On var blevet pågrebet af en BeiTech-deling og blødte over det hele. Jeg fik noget af et chok, da jeg så det. Udspørger: Lykkedes det dig at få fat i ham igen? Kady Grant: Jeg … øh … Kan man blive retsforfulgt for noget, der fandt sted dernede? Udspørger: De nakkede en fjerdedel af mine folk. Der er ingen her, der begynder at flæbe, hvis du fortæller mig, at du gjorde det af med en flok BeiTech-soldater for at befri ham. Kady Grant: Jeg er som sagt ret lille, og der var masser af blod over det hele. Jeg tror, min fod gled, så jeg kom til at træde hårdt på speederen. Det var svært for mig at nå den, forstår du. Jeg kørte et par stykker af dem ned og standsede lige ved siden af Ezra. Udspørger: Og hvad gjorde han så? Kady Grant: Han sagde bare: ”Hej, Kades.” Han er godt nok en drømmefyr. Bilens døre var som sagt røget af, så det var nemt for ham at hoppe ind, og så drønede vi ellers af sted, som om vi prøvede at køre fra en snestorm. Vi så færger lande i udkanten af byen, og de var ikke forsynet med BeiTech-logoer, så vi tog chancen. Vi håbede, det var evakueringsfartøjer, som vores forskningsflåde havde sendt af sted.
16
/ 599
Udspørger: Og hvad skete der så? Ezra Mason: Jeg husker ikke så meget. Jeg pjattede vistnok med, at jeg lige blev nødt til at se hendes kørekort. For hun havde jo lige kørt en flok … Udspørger: Jeg er med. Ezra Mason: Okay. ”Jeg bløder,” sagde jeg, og så sagde hun: ”Hold din kæft. Jeg gider ikke tale med dig.” Så jeg koncentrerede mig bare om at holde mig i live. Der var blod overalt. Det gjorde så ondt, at jeg vist begyndte at grine. Måske var jeg ved at gå i chok. Kady råbte til mig, at jeg skulle trykke på såret, men det gjorde mindre ondt, hvis jeg lod være. Der fløj jagere rundt over os. Jeg kan huske, at jeg frøs. Og jeg husker, at jeg kiggede på Kady, der kørte, smurt ind i blod og med sne i håret og alt muligt. Jeg tror, jeg sagde til hende, at hun var smuk. Så blev alt sort.
Udspørger: Nåede I om bord på færgerne? Kady Grant: Næsten. Vi kørte i en BeiTech-bil nu, så jeg var nødt til at stå ud og slæbe Ezra over isen, så vores folk kunne se, at vi var civile. Nogle ansatte ved lægecentret var nået frem og fik de sårede om bord på deres færge, mens de øvrige kom om bord på de andre. Jeg skreg som en gal for at få nogen til at hjælpe mig med Ezra. Jeg aner ikke engang, hvordan jeg bar mig ad med at slæbe rundt på ham. Der kom hele tiden missiler susende og eksploderede omkring os, og der udbrød brand mange steder. Lægefolkene tænkte vel, at når jeg kunne råbe så højt, var jeg ikke kommet så alvorligt til skade, at jeg skulle med om bord på den færge, der evakuerede de sårede, så
17
/ 599
jeg måtte efterlade ham hos lægerne. Det var sådan, han endte på Alexander, mens jeg havnede på Hypatia. Udspørger: Du har været til stor hjælp. Så du, om nogen missiler ramte behandlingsanlægget? Kady Grant: Det tror jeg ikke. Jeg så kun den sorte sky. Men de kunne da ikke finde på at sprænge det i luften, vel? Jeg mener: Hvis BeiTech ville af med kolonien, ville de da bare have sladret til TA. De var tydeligvis selv ude efter den hermium, som vi udvandt, så de ville da ikke ødelægge deres eneste mulighed for at forarbejde den. Udspørger: Det nytter ikke noget at spekulere over, hvad deres hensigt var. Kady Grant: Hvis de indhenter os, kan vi måske spørge dem om det, inden de skyder os i smadder.
Udspørger: Der er lige én ting til, hr. Mason. Ezra Mason: Kunne det blandt andet være de smertestillende midler, som du lovede mig? Udspørger: Listen over sårede og døde er blevet opdateret. Jeg har desværre dårligt nyt om din far.
18
/ 599
A M I E K A U F M A N & J AY K R I S T O F F
”Jah …,” sagde hun. ”Jah hjælpe os.” Året er 2575, og to rivaliserende megakoncerner er i krig om planeten Kerenza, der er lidt mere end bare en is-dækket plet i udkanten af universet.
AMIE KAUFMAN
Den ene koncern, Beitech, angriber Kerenza, hvor den anden koncern udfører illegalt minearbejde på Beitechs område. Det er hensigten, at angrebet skal
er en internationalt anerkendt bestseller-
dræbe alle civile på planeten, men det lykkes en række mennesker at evakuere
forfatter. Hendes prisvindende ungdomsromaner
til andre planeter – heriblandt historiens to hovedpersoner, Kady og Ezra, hvis
er udgivet i flere end 25 lande. Amie Kaufman
kærlighedshistorie vi får fortalt, mens de prøver at finde rundt i konflikten
er vokset op i Australien og Irland og har studeret
mellem megakoncernerne og redde både sig selv og fremtiden for deres
historie, litteratur og jura. I dag bor hun i Melbourne
medborgere fra Kerenza. Deres problemer er dog kun lige begyndt – en
med sin mand, deres redningshund og et meget
dødbringende pest er brudt ud og muterer med skrækindjagende resultater.
stort privat bibliotek.
Flåden, der skulle beskytte dem, viser sig at være deres fjende, og ingen ved magten vil afsløre, hvad der reelt foregår.
J AY K R I S T O F F er en international bestseller-forfatter af science
Kady må hacke sig ind i et fintmasket net af informationer for at finde frem til sandheden, og det står hurtigt klart, at der kun er en, der kan hjælpe hende: Ezra, som hun havde svoret aldrig at tale til igen.
fiction og fantasy. Han voksede op i den anden mest isolerede hovedstad på Jorden, som han
Profet anmodede om bekræftelse. ”Hvad er det, du siger, AIDAN? Vil du have, at vi skyder på civile?” ”KARANTÆNEBRUD I GANG. KLASSE ALPHA ZERO SMITSTOF. ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.”
ILLUMINAE_FILERNE_01
tilbage at leve i. Han bor i Melbourne med verdens mest dovne Jack Russel-terrier og sin kone, der er
”Åh Gud …” sagde Carlin. ”KARANTÆNEBRUD I GANG. KLASSE ALPHA ZERO SMITSTOF. ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.” ”ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.” ”ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.”
flygtede fra ved først mulige lejlighed. Jay er over to meter høj og har cirka 13.030 dage
”MAJOR HAWKING, ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.” Så hørte jeg Frygtløs’ stemme på den åbne linje. Og så vidste jeg, at vi for alvor var på røven.
DA KADY SLÅR OP MED EZRA, TROR HUN, DET ER DET HÅRDESTE, HUN NOGENSINDE SKAL IGENNEM. SAMME DAG BLIVER HENDES PLANET INVADERET.
ILLUMINAE_FILERNE_01
Christopher Tovo
A MI E K A UFMA N & J AY K R I S TO FF
Illuminae er første del af en trilogi om sandhedens pris. Bogen er bygget op af hackede filer af dokumenter, interviews, aflytninger, journaler,
”ANGRIB OG TILINTETGØR OSPREY-GRUPPE. BEKRÆFT MELDING.”
mails etc., der tilsammen udgør historien om den hemmelige krig mellem de to (sci-fi!) mega-koncerner.
både hemmelig agent og kung fu-snigmorder. Jay Kristoff tror ikke på happy endings.
Kort sagt: nt! g er brilla Denne bo s Goodread P O L I T I K E N S F O R L AG
politikensforlag.dk
ISBN 978-87-400-3228-4
POLITIKENS FORLAG