Renée Toj Simonsen
RENÉE TOFT SIMONSEN (f. 1965) er uddannet psykolog i København og Aarhus. Har taget Den Danske Filmskoles masterclass i manuskriptskrivning. Forfatter til en stribe børnebøger om figurerne Karla (begyndende med Karlas Kabale, 2003), Tiberius Tudefjæs, Anthony Greenwood og Wilbur. Har skrevet romanerne Tirsdag formiddag (2007), Dømt til frihed (2010), bidraget til flere antologier, særligt om kvindeliv, bestyrer en brevkasse i Femina og har skrevet flere filmmanuskripter bl.a. Iqbal & den hemmelige opskrift og Iqbal & superchippen. Renée Toft Simonsen har modtaget en række priser for sit arbejde bl.a. Bog- og Papirbranchens børnebogspris. I efteråret 2014 udkom hendes selvbiografi, bestselleren Renée – At finde hjem, som hun skrev i samarbejde med journalisten Andreas Fugl Thøgersen.
Jeg er f*cking hot!
Psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen tager i denne bog læseren med på en personlig og følsom rejse i en kærlig hyldest til kvinden og sindets sårbare sider. Hun beskriver råt for usødet de følelsesmæssige rutsjeture, der præger årene i overgangsalderen, hvor hormonproduktionen falder, og nætterne er varme og urolige. Jeg er f*cking hot er en fortælling om at være midtvejs i livet og om at opleve forandring i stor hast. Børn, der flytter hjemmefra, skavanker, der sætter ind. Kroppen er i forfald, og hedeturene præger det almindelige livs eventyr med alt, hvad det også indebærer af smukke erkendelser og fornyet visdom.
Illustration, forside: Michael Baastrup Chang Bagsidefoto: Jakob Mark
2018019_F_Hot final smudscover.indd 1
For mig kom overgangsalderens gener som et chok. Ikke fordi jeg ikke vidste, at der var udfordringer forbundet med at blive ældre, jeg vidste bare ikke, at de ville vende op og ned på nat og dag, og at min krop på alle måder ville opleves forræderisk. Jeg havde selvfølgelig indimellem hørt lidt hist og pist fra kvinder, der var ældre end mig, og især lagt mærke til min mors blussende kinder, når vi alle var samlet, og rummet blev varmt, eller når vi dansede line-dance til julefrokosten, og ja, der har også været artikler i Femina og lidt i Ældre Sagen og den slags, men svedende kvinder i 50´erne er af en eller anden grund ikke så velrepræsenterede i medier, bøger og på film som så mange andre grupper.
POLITIKENSFORLAG.DK
En rejse i det indre landskab omkring de 50 år – og et forsvar for sårbarheden!
POLITIKENS FORLAG
Citat fra bogen
22/02/2018 11.17
Jeg er f*cking hot! af
Renée Toj Simonsen
POLITIKENS FORLAG
2018019_F_HOT final indhold.indd 3
22/02/2018 11.22
Prolog
Sårbarhed er ikke det samme som at være ked af det og trist eller turde græde, når andre ser det. Det er det også, men det er så meget mere. Sårbarhed er at turde vise sig for andre, sådan som man er, med fejl og mangler, uden at forstille sig, uden maske på. Sårbarhed er at turde afgive alt det, man ønsker at være, og være det, man er. Denne bog er blevet til i de sene nattetimer og er en rejse i det indre landskab, foretaget, mens jeg skiftevis svedte og rystede af kulde, drak te og røg hemmelige smøger på terrassen i måneskin. I begyndelsen var bogen ren frustration og strøtanker, men langsomt udviklede den sig til at blive en slags status over overgangsalderen og et løfte til mig selv om at give det, der fylder, den plads, det har brug for.
9
2018019_F_HOT final indhold.indd 9
22/02/2018 11.22
Indhold Prolog 9 Indre varme 11 At bløde eller ikke at bløde 31 Negative tanker, depression eller bare øget sårbarhed? 47 Barndommens spøgelser 60 Cafe Noviembre 75 Sårbarhedens kraft 83 Vejen bliver skabt under din vandring 102 Perfektionismens hamsterhjul 129 Skam og damn you, Steve 146 Midaldrende kvinde, hvad nu? 159 At lytte ind 176 De fire arketyper og det travle ego 196 En gang mor – altid mor 212 Solsortens børn 232 En sommer-retræte 242 Overgangsalderens mågestel 259 Grimme sten 271 Vagn og Døden 289 Accept 298 Epilog 313
2018019_F_HOT final indhold.indd 7
22/02/2018 11.22
Indre varme
J
eg flår dynen af, trækker mig hastigt væk fra min elskede, mens jeg desperat leder efter et koldt sted på lagenet. Jeg finder et sted, lægger mig
fladt på ryggen med arme og ben let spredt. Som en engel i sneen stirrer jeg op i loftet, uden en trevl på kroppen, helt stille, mens natten svøber sig om mig, og det tynde lag sved, der dækker hele min krop, forsøger at få kropstemperaturen til at falde. Sveddråber løber mellem mine lår, i mine knæhaser, under mine bryster, ned ad ryggen, langs halsen og ved hårkanten. Min pude er drivvåd. Mit hjerte hamrer, og jeg mærker en let kvalme, mens min hjerne forsøger at berolige mig: Det går over om lidt … Jeg kigger rundt i soveværelset, grå skygger væver sig ind og ud af hinanden, jeg lytter til mandens regelmæssige søvntunge åndedræt, hunden, der giver sig i sin kurv, og nattens lyde i vores gamle lejlighed. Jeg kigger på uret, 3:49 – jeg kan lige så godt stå op!
Jeg er kommet i overgangsalderen, og jeg tror, ”det” for mit vedkommende begyndte, da jeg var omkring 48, men jeg kan ikke huske det nøjagtigt. Det var sådan en langsom og drøvtyggende forandring, ikke noget voldsomt eller pludseligt. Man kan sige, det kom snigende som en tyv om natten, for det var i mørket, jeg først opdagede, at der skete noget mærkeligt med min krop. Måske fordi jeg i modsætning til om dagen, hvor
11
2018019_F_HOT final indhold.indd 11
22/02/2018 11.22
jeg er i konstant bevægelse, om natten er i ro og har tid til at opleve og mærke efter. I det første stykke tid, inden min yderst regelmæssige menstruation blev uregelmæssig, blev hedeturene klaret ved at tage dynen af og på. En typisk nat forløb tilforladeligt: Jeg vågnede svedende. Kastede dynen til side, sov lidt mere. Vågnede, frysende som en lille hund, tog dynen på igen. Vågnede svedende, trak dynen af, faldt i søvn, vågnede frysende, dynen på igen, faldt hen ... Men så skal jeg ellers love for, at der kom skred i processen, og det, som kun var en let irritation i mit liv, forvandlede sig til mareridtsagtige tropenætter, i februar, hvor jeg ofte vågnede sidst på natten ude af stand til at falde i søvn igen. Så lå jeg der, pivvågen og ikke spor frisk. Jeg troede egentlig, jeg var afklaret omkring at blive ældre. De små grå hår, der begynder at titte frem, fedtet, der sætter sig, knæene, der knirker. Ha, jeg får da bare håret farvet, holder op med at spise chokoladeovertrukne trøfler og tager knæbeskyttere på, når jeg løber i skoven. Piece of cake, alderen skal ikke få mig ned med nakken. Alligevel oplevede jeg de forandringer, overgangsalderen medfører, som voldsomme. Grundlæggende var jeg jo ikke anderledes end dagen før, jeg havde bare fået det varmt, og så var det selvfølgelig både pinligt og ubehageligt, at sveden uden varsel kunne springe når som helst og hvor som helst. Men jeg var slet ikke forberedt på, at den indre varme kunne tage pippet fra mig i så høj grad, at jeg som en sindssyg poledanserinde fik trang til at smide tøjet
12
2018019_F_HOT final indhold.indd 12
22/02/2018 11.22
de underligste steder, og på, hvad det ville gøre ved mig konstant at få afbrudt min nattesøvn. Det gør noget ved et menneske at være vågen nat efter nat som nu, hvor jeg sidder i min vindueskarm og kigger ud i mørket. Med øjnene følger jeg de biler, der kører forbi nede på gaden, indtil deres røde baglygter forsvinder i det fjerne som aliens på vej mod nye kroppe, de kan snatche. Jeg ser regntunge gader, træer, der svajer let i vinden ovre i parken, unge mennesker på vej hjem fra fest i en by, der aldrig sover helt. Jeg har efterhånden haft mange lange, vågne nætter som denne, hvor jeg har forsøgt at arbejde, uden held. Hvor jeg har overvejet at begynde at ryge igen, så der ligesom ville være noget hyggeligt at stå op til. En lille lækker avec til min natte-te. Jeg har læst endeløse rækker af artikler og bøger, som jeg om morgenen ikke anede, hvad handlede om. Ligesom jeg, når dagen gryede, har måttet kæmpe mig igennem resten af døgnet i en tåge af permanent træthed på samme måde som, når man har små børn. Hvad er egentlig meningen med det her, hvorfor er jeg ikke blevet ordentlig advaret? Skal mit liv være et søvnløst helvede de næste to eller måske ti år? Selve tidsperspektivet er blevet væsentligt for mig, for ingen kan sige noget konkret om, hvor længe jeg skal holde ud. Tal med din mor, er der flere, der har foreslået; måden, menopausen manifesterer sig på, går ofte i arv. Jo tak, men min mor blev så proppet med hormoner, da hun var 40, efter at have mistet sin livmoder på grund af cyster, at hun ikke har nogen erindring om, hvornår hvad begyndte, og
13
2018019_F_HOT final indhold.indd 13
22/02/2018 11.22
2018019_F_HOT final indhold.indd 14
22/02/2018 11.22
hvad der var hvad. Da hun fik brystkræft som 65-årig, og hormontilførslen pludseligt stoppede, begyndte hun for alvor at svede tran, men det hjælper ligesom ikke mig i forudsigelser om, hvordan min egen overgangsalder kan tænke sig at løbe af stablen. For mig kom overgangsalderens gener som et chok. Ikke fordi jeg ikke vidste, at der var udfordringer forbundet med at blive ældre, jeg vidste bare ikke, at de ville vende op og ned på nat og dag, og at min krop på alle måder ville opleves forræderisk. Jeg havde selvfølgelig indimellem hørt lidt hist og pist fra kvinder, der var ældre end mig, og især lagt mærke til min mors blussende kinder, når vi alle var samlet, og rummet blev varmt, eller når vi dansede line-dance til julefrokosten, og ja, der har også været artikler i Femina og lidt i Ældre Sagen og den slags, men svedende kvinder i 50´erne er af en eller anden grund ikke så velrepræsenterede i medier, bøger og på film som så mange andre grupper. Desuden er det måske også sådan, at det først er, når man selv står midt i orkanens øje, at man forstår vindstyrkens kraft? Og lad mig indvie jer: Den burde have sit eget personlige navn, Gudrun, El Niño eller noget tredje voldsomt som enhver ordentlig storm med respekt for sig selv. Når vi går i overgangsalderen, falder produktionen af østrogen. I al sin enkelhed er det nøjagtig det, overgangsalderen går ud på. Problemet med det er, at det i høj grad er hormoner, der styrer det meste i vores krop. Derfor har et fald i produktionen af bare et enkelt hormon som østrogen
15
2018019_F_HOT final indhold.indd 15
22/02/2018 11.22
en enorm indvirkning på en lang række områder, ikke kun fysisk, men også psykisk. Listen over symptomer, der kan vise sig, er lang, meget længere, end jeg havde forestillet mig. Symptomerne kan være alt fra uregelmæssige blødninger, øget tendens til PMS, hedeture, indvendig uro og sitrende bevægelser i musklerne, brystspændinger, hovedpine/migræne, koncentrationsbesvær, mangel på overblik, tristhed og let til tårer, fordøjelsesbesvær, sure opstød, forstoppelse, øget luft i tarmene, oppustethed til ømhed og smerter i led og muskler, tendens til at miste balancen, forværring af eksisterende sygdomme herunder genopblussen af allergiske tilstande, ændring i kropsduft, øget svedmængde og svedlugt, vægtstigning eller vægtsvingninger, hårtab og forandring af hårstruktur, følelse af kriblen og krablen under huden, brændende fornemmelse i mund og på tunge, synsforstyrrelser, tørre øjne og ikke mindst søvnforstyrrelser, uro og tidlig opvågnen. Velkommen til en ny livsfase.
Ordet hormoner kommer af græsk og betyder at irritere, stimulere og sætte i gang, og ja, det øjeblik, overgangsalderen sætter ind, så irriteres man. Mildt sagt. Når jeg sidder her, spilvågen, alene i natten, og klokken kun er 4:00, kan jeg ikke lade være med at tænke på, om løsningen på alle mine problemer, inklusive søvnmangel, måske kan være at tilføre min krop det, den ikke længere selv producerer?
16
2018019_F_HOT final indhold.indd 16
22/02/2018 11.22
Noget i mig tøver, da jeg gennem mit liv har hørt så mange skrækhistorier om, hvad hormoner gør ved en kvindes krop. Min bedstemor fik hormonindsprøjtninger hos doktor Søholm i Sønder Felding en gang om måneden, fra hun var cirka 40, til hun døde af kræft som 75-årig. Min farmor, der også fik rigelig med hormoner, fik fjernet sin livmoder på grund af kræft og ja, min egen mor fik som sagt brystkræft og var aldrig i tvivl om, at det var de fordømte hormoner, der var skyld i det. Efter mange søvnløse nætter, hvor jeg havde læst endeløse rækker af artikler og bøger om hormoner, dem, der bliver tilbage, dem, der bliver væk, og dem, man kan købe sig til på apoteket, gik jeg op til min læge og bankede i bordet. ”Hit med hormonerne,” sagde jeg og fortalte ham, at jeg er en klog kvinde på 52, der nu har læst alt, hvad der er værd at vide om hormoner, og at hormoner i dag er meget anderledes, end de var ”i gamle dage”, dengang min mormor døde af dem! Jeg havde blandt andet læst, at det er en skrøne, at man får brystkræft af at tage hormoner, og at den forskning, der har ligget til grund for den antagelse, ikke har været grundig nok. Hormoner er signalstoffer, der udskilles fra forskellige kirtler i kroppen, som sendes rundt via blodbanerne, og som udløser forskellige reaktioner alt afhængig af mængden. Hormonbehandling kan helt kort beskrives som en måde at tilføre kvindens krop det ”stof” hun ikke længere selv producerer som følge af overgangsalderen. Der er som nævnt mange meninger om, hvorvidt det er en god ide med hormonbehandling. Grænserne er trukket skarpt op, hvor der på den ene
17
2018019_F_HOT final indhold.indd 17
22/02/2018 11.22
side står fortalere for hormoner: Tag dem glad og så mange, du lyster, det er slet ikke farligt. Og på den anden side dem, der er imod, og som mener, det er både forkert og unaturligt at tilføre kroppen noget, den ikke selv producerer, idet der selvfølgelig er en grund til, den ikke gør det. Nå ja, og så er der alle dem midtimellem, der synes, at det er helt o.k. at tage hormoner, men kun i en kort periode, eller som mener, man kun skal gøre det, hvis symptomerne på ens overgangsalder er så forfærdelige, at man virkelig ikke kan leve med det: Tag dem, hvis du er ved at drukne i din egen sved, og ellers hold ud. Der er også dem, der mener, man kan spise sig fra både hedeturene og sårbarheden eller i al fald tage de værste symptomer og spare en del på kleenex-udgifter ved en kostomlægning. Eller dem, der siger, at kuren eller lindringen ligger i helsekostforretningerne, og det eneste rigtige er at indtage præparater, naturen selv har født. Med andre ord er der ret stor diversitet i de gode og altid velmenende råd, og skal man lave en tilbundsgående research med egen krop som primær forsøgskanin, kan man nok få det meste af overgangsalderen til at gå med det – men hey, så har man da noget semi-fornuftigt at tage sig til, mens man sveder. Det var ikke besværligt at få hormonerne udleveret, så med tasken fyldt tog jeg flyet til Malaga. Jeg skulle ned i vores lejlighed for at arbejde og være helt alene. Det sidste er en disciplin, der på ingen måde er, og aldrig har været, en af mine spidskompetencer, men som kvinde på 52 er der bare ting, man skal kunne, basta og af sted med mig!
18
2018019_F_HOT final indhold.indd 18
22/02/2018 11.22
Min mand satte mig af i Billund, vi kyssede farvel, og jeg gik igennem paskontrollen. Jeg havde haft det lidt underligt i bilen på vej mod lufthavnen, men havde skubbet det væk igen. Vi var enige om, at det sikkert bare var rejsefeber. Jeg er heller ikke glad for at flyve. Ubehaget var nok en kombination af rejsefeber, angst for at flyve og uro over at skulle ankomme alene midt om natten, være alene i lejligheden, stå op dagen efter, alene. Jeg købte vand ved gaten, sippede til den kolde, klare væske, mens jeg funderede over, hvornår jeg skulle sætte det første hormonplaster på min bagdel, og så mærkede jeg en let kvalme. Jeg lænede mig tilbage i stolen, hvilede hovedet op ad væggen, og fik det langsomt værre og værre. Jeg nåede ikke helt ind på toilettet, før det kom op. På alle måder særdeles væmmeligt, som det er, når man bliver rigtig syg. Men jeg fik mig bugseret om bord på flyet, hvor jeg brugte alle kræfter på at holde sammen på mig selv og krydsede alt for, at hvad det end var, jeg var blevet dårlig af, så blev det i Billund. Jeg landede sent på aftenen i Malaga, slæbte mig ud i en taxa, hvor jeg udmattet kølede panden mod bilens vindue, mens byens smukke, bløde lys bød mig velkommen. Næste morgen var der kun en svag træthed tilbage og så en sær sårbarhed over at kunne blive overtaget af ”noget” så fuldstændigt. Det mindede mig om de hormoner, jeg havde i tasken. Om, at der også var noget andet, der havde invaderet mit liv, noget, som på sin helt egen måde også gjorde mig sårbar. Erkendelsen af sårbarhed er vanskelig for mange mennesker, jeg er ingen undtagelse. Jeg vil helst opfattes som stærk og kompetent, som en,
19
2018019_F_HOT final indhold.indd 19
22/02/2018 11.22
der klarer hvad som helst og gerne på én gang: familien, arbejdet, huset, haven, modgang, sygdom og ja, overgangsalderen naturligvis. Ikke at sårbarhed i realiteten er en modsætning til styrke, vi er bare opdraget til at tro, det hænger sådan sammen. Jeg satte mig i vindueskarmen og kiggede ud på vores lille torv. Folk slentrede forbi, nogen stoppede, satte sig på cafeen, andre havde travlt. Jeg havde det fint igen og reflekterede over, hvorfor jeg ikke havde lyttet til min krop på vej til Billund? Hvorfor havde jeg slået ubehaget hen, bortforklaret det med alle mulige psykologiske årsagsforhold og attribueret det til alt muligt andet end det, det var – en slags forgiftning, som min krop ville af med. Hvorfor var det ikke o.k., at jeg havde det skidt? Kunne rejsen ikke have været afbrudt? Hvem ville have tabt, hvis jeg havde aflyst og ventet et par dage? Ville nogen sige, at jeg var en svækling og ikke turde tage af sted alligevel? Var jeg så en svækling? … og så videre, og så videre. Tankerne kørte i tæt trafik i mit hoved. Den ene efter den anden efter den tredje, som en motorvej i myldretid eller en bikube, hvor der i et væk flyver en bi ud og en ind, og hvor summen af summen synes sat på uendelig. Jeg nippede til min kaffe, åndede det sydlandske temperament ind og åbnede pakken med hormonplastre. Evo-Sequi hed de. Jeg pakkede indlægssedlen ud: Evo-Sequi-hormoner – Indlægssedlen –
20
2018019_F_HOT final indhold.indd 20
22/02/2018 11.22
Og så fik jeg ellers et chok. Der var bivirkninger nok til at slå et helt kontinent i gulvet. Allerførst stod der, at dette lægemiddel, som al anden medicin, kan give bivirkninger, men at det naturligvis ikke er alle, der får dem alle sammen, og så begyndte listen, som var opdelt i kategorier. Jeg gengiver den lige her, så vi kan få en komplet forståelse af, hvad det er for en virkelighed og et valg, vi møder, når vi står over for at skulle begynde sådan en hormonbehandling. Følgende sygdomme forekommer hyppigere hos kvinder, der får hormonbehandling: Brystkræft, unormal vækst af kræft i livmoderslimhinden (endometriehyperplasi eller endometriecancer), kræft i æggestokkene, veneblodpropper i ben eller lunger (venøs tromboemboli), hjertesygdom, slagtilfælde, sandsynligvis hukommelsestab ved start på hormonbehandling i alderen over 65 år. De hyppigste bivirkninger i kliniske forsøg med Evo-Sequi var reaktioner på applikationsstedet, hovedpine, smerter i brysterne og depression. Inklusive disse bivirkninger er følgende bivirkninger rapporteret i kliniske forsøg efter markedsføring af Evo-Sequi:
Man tror, det er løgn, men de næste bivirkninger er så de alvorlige af slagsen – altså de bivirkninger, der ikke er almindelige – de forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 behandlede.
21
2018019_F_HOT final indhold.indd 21
22/02/2018 11.22
Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Åndenød, smerter i brystet med udstråling til armen eller hals, voldsomme smerter i maven, lammelser, føleforstyrrelser, talebesvær, smertende og evt. hævede arme og ben pga. blodprop. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. Smertende og hævede arme og ben pga. blodprop. Kontakt straks læge eller skadestue. Ring evt. 112. (Ja, den med de hævede arme og
ben pga. blodprop gentager de faktisk lige efter hinanden). Lammelser, taleforstyrrelser, bevidstløshed pga. blodprop i hjernen eller hjerneblødning. Ring 112. Pludselige smerter i brystet, smerter ved vejrtrækning, hoste og åndenød pga. blodprop i lungen. Ring 112. Epilepsi. Pludselige, kraftige smerter i mellemgulvet eller under ribbenene på højre side pga. galdesten. Kontakt læge eller skadestue. Kræft i livmoderslimhinden (endometriecancer). Blæreformet udslæt og betændelse i huden, især på hænder og fødder samt i og omkring munden ledsaget af feber. Kontakt læge eller skadestue. Godartet svulst i brystet (ikke kræft).
Efter den svada kom jeg så endelig til den rubrik, der hed: Ikke alvorlige bivirkninger! Hvor det blev anført, at de følgende bivirkninger er meget almindelige og forekommer hos flere end 1 ud af 10 behandlede med hormonet (med andre ord, de følgende bivirkninger er der en stor risiko for at få, hvis man vælger hormonbehandling): Rødme, kløe, udslæt og reaktion på applikationsstedet.
22
2018019_F_HOT final indhold.indd 22
22/02/2018 11.22
Og så var der de almindelige bivirkninger, som forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 behandlede: Depression, søvnløshed, humørsvingninger, nervøsitet, migræne, hovedpine, blodtryksstigning, mavesmerter, mave-tarm-besvær, diarré, luftafgang fra tarmen, kvalme, kløe, udslæt, smerter i leddene, rygsmerter, muskelsmerter, brystsmerter, menstruationssmerter, længere og/eller kraftigere menstruationer, menstruationsforstyrrelser, smerter, hævelse på grund af vand i kroppen (ødem). Tal med lægen. Utilpashed, vægtøgning. Ikke almindelige bivirkninger, forekommer hos mellem 1-10 ud af 1000 behandlede: Svamp i skeden, overfølsomhed, inklusive mathed, udslæt og kløe, nedsat sexlyst, øget sexlyst, svimmelhed, prikkende fornemmelser i huden, koncentrationsbesvær, hjertebanken, brystforstørrelse, øget vækst i livmoderslimhinden, uregelmæssig blødning, træthed. Bivirkninger, hvor hyppigheden ikke er kendt: Stemningsskift, oppustethed.
Sluttelig var der indberettet følgende bivirkninger til Sundhedsstyrelsen som følge af andre lægemidler til hormonbehandling: Sygdom i galdeblæren, forskellige hudsygdomme: Misfarvning af huden, især i ansigtet eller på halsen (kloasma). Smertefulde rødlige knuder i huden (knuderosen – erythema nodosum). Udslæt med kokardelignende røde felter eller sår (erythema multiforme).
23
2018019_F_HOT final indhold.indd 23
22/02/2018 11.22
Og ja – hvis du får noget af det ovenstående, eller andre endnu ukendte bivirkninger, så indberet det straks til Sundhedsstyrelsen, they want to know! Jeg kiggede ud over torvet, kirkedøren overfor stod åben. De fleste af dem, der gik ind og ud af den gamle kirke, Iglesias de los Martires, var ældre, smukt klædte kvinder og mænd i den aldersgruppe, hvor mange stadig tror på gud. Ikke som ungdommen, der for de flestes vedkommende har fundet andre Guder, mange desværre i eget spejlbillede. Det er ikke deres skyld. Vi har sovet i timen og glemt at give dem andre værdier med, inden de flytter hjemmefra. En smuk spansk kvinde snublede over det høje dørtrin, fordi hun havde travlt med at lede efter en mønt, hun kunne give tiggeren ved indgangen. Jeg tænkte på, om hun skulle ind og spørge Herren om en tjeneste eller bare bede om tilgivelse for noget, hun havde gjort. Det sidste er en af de ting, jeg holder meget af ved den katolske kirke. Man kan altid marchere direkte ind fra gaden og få øjeblikkelig syndsforladelse hos en skriftefader, det, synes jeg, er smukt, rummeligt og anvendeligt. Jeg kiggede ned på pakken med hormonplastre, og pludselig kunne jeg mærke i hele kroppen, at jeg ikke skulle den vej. Her sad jeg, 52 år, svedende, på vej ind i overgangsalderen med 100 km i timen. Men det var MIN overgangsalder, og den eneste mulighed, jeg fik for at opleve den i det her liv, var, hvis jeg sagde ja tak til den. Så det gjorde jeg lige der i vinduet med Malagas travle liv foran mig. Af flere grunde: Alle de bivirkninger skræmte livet af mig. Og pludselig følte jeg, at jeg havde brug for at give mig selv lov til at mærke alt det, der skete i min krop
24
2018019_F_HOT final indhold.indd 24
22/02/2018 11.22
2018019_F_HOT final indhold.indd 25
22/02/2018 11.22
og mit sind! Jeg oplevede en modstand mod at få det, som var så meget en del af min livscyklus, til at gå væk med en pille eller et plaster. Sidst, men ikke mindst, vidste jeg også inderst inde, at den måde, jeg havde affejet mig selv på, da jeg havde kvalme før flyveturen, skulle være slut. Tiden var kommet til at lytte til min krop, uanset hvor upassende dens beskeder måtte være! Så hvad er det, jeg har valgt til, når jeg går igennem overgangsalderen uden at blive behandlet for den? Overgangsalderen, menopausen eller klimakteriet – den tid i en kvindes liv, som Anne Marie Helger kalder et rendezvous med en selvkanoniseret, opreklameret, førtidskremeret, krakeleret, krøllet, knogleskør, knastør klimakterie-makrel, er i realiteten ”bare” en tidsmæssigt afgrænset fase i et kvindeliv på samme måde som for eksempel ungdomstiden, hvor vi fyrer den af til fester med en joint i den ene hånd og en flaske vodka i den anden, eller den tid i vores liv, hvor vi har hjemmeboende børn. Det, der er anderledes med overgangsalderen, er, at vi kvinder skal tage stilling til, hvorvidt det, som sker med vores krop, når hedeturen rammer, enten er noget naturligt, som vi skal give plads, eller noget vi skal gå i krig med. Det finder jeg i grunden besynderligt. Er jeg syg, fordi jeg sveder virkelig meget og kommer til at græde hver gang, jeg ser min smukke mor blive rørt eller berørt, eller i upassende situationer og endda sammen med mine børn? Er jeg syg, fordi jeg ikke kan sove om natten og indimellem føler mig som en zombie. Eller fordi jeg ikke længere kan tåle at drikke alkohol uden at blive svimmel eller spise en marsbar, uden den øjeblikkeligt transformerer sig til deller på mine hofter?
26
2018019_F_HOT final indhold.indd 26
22/02/2018 11.22
Sådan ser vi jo ikke på det at være ung på Roskilde Festival eller at blive mor og stifte familie. Sådan tolker vi det ikke, når vi kommer usikre ud på arbejdsmarkedet for første gang, eller når vi efter en del år med ligusterhæk i forstaden bliver skilt fra ham den kedelige, der sidder i sofaen og hygger sig med en fadbamse og en fodboldkamp, og skynder os tilbage til byen. Nej, de faser er naturlige, de er en del af livet, og vi skal lære at navigere i det morads af følelser, der naturligt følger i kølvandet på alle de erfaringer, der knytter sig til de livsfaser. Med menopausen er det anderledes, den kan man få piller og plaster for.
Jeg tænder lyset på badeværelset, huset sover tungt. Jeg kigger mig i spejlet og ser de fine linjer i mit ansigt, og et par lettere mørke poser under øjnene. Der har været en del urolige nætter den sidste uges tid. Mellem mine bryn sidder to dybe furer; de ligner togskinner. Jeg mærker ikke kun min alder i skelettet og leddene. Jeg ser den også tydeligt i mit ansigt og på min krop. At blive gammel er der ingen, der gider. At føle sig gammel taler man ikke højt om, før man er over 80, og det allerværste synes at være at komme til at se gammel ud! Sidstnævnte er vel efterhånden på linje med at indrømme nederlag over for selve livet. Det er, som om der er sket en dramatisk ændring i vores holdning til at komme til at se gammel ud. Jeg husker ikke, at min bløde, dellede farmor nogensinde sagde et ondt ord om sin krop, eller at hun stillede sig
27
2018019_F_HOT final indhold.indd 27
22/02/2018 11.22
på vægten og sukkede over det tal, den viste. Jeg husker hende tværtimod altid bringe kage til både eftermiddags- og aftenkaffen og endda selv tage et stykke med stor fornøjelse. I dag har plastikkirurgerne kronede dage, vi strømmer til botox-klinikkerne som rotter efter fængeren, får skåret fedtet af i flager, løftet øjenlåg, glattet rynker og indsat nye lækre og spændstige ungpigebryster, og udsagn som ”Du ser hamrende godt ud – af din alder”, bliver anset for et kompliment. Som Madonna sagde i sin fantastiske tale, da hun modtog Billboards award for Woman of the year: “If you’re a girl, you have to play the game. You’re allowed to be pretty and cute and sexy. But don’t act too smart. Don’t have an opinion that’s out of line with the status quo. You are allowed to be objectified by men and dress like a slut, but don’t own your sluttiness. And do not, I repeat do not, share your own sexual fantasies with the world. Be what men want you to be, but more importantly, be what women feel comfortable with you being around other men. And finally, do not age. Because to age is a sin. Uanset hvordan vi vælger at anskue det at blive ældre, så er det et faktum, at vi, det øjeblik vi går i overgangsalderen, træder ind i et kvindelandskab, der forandrer vores liv for bestandig. Og stensikkert er det, at når sveden springer, er det for altid slut med at være et fødedygtigt sexobjekt. Som sådan er vi fra små blevet opdraget til, at det at være fertile og ikke mindst sexede er selve livets mening og kvindens eksistensberettigelse, så når vi ikke længere er værdifulde på de parametre – hvad er vi så?
28
2018019_F_HOT final indhold.indd 28
22/02/2018 11.22
For mig faldt det at komme i overgangsalderen sammen med, at mine unger begyndte at flyve fra reden, og derfor blev det store og afgørende spørgsmål også: Hvis jeg ikke er en fødedygtig kvinde klar til at stille min krop til disposition for videreførelse af slægten, og hvis jeg heller ikke længere er mor, hvad er jeg så? Da jeg landede i Billund igen, var der noget i mig, der var forandret. Jeg kan ikke forklare det anderledes, end at beslutningen om at acceptere det, som var, gav mig en indre ro, en form for afklaring og dermed en oplevelse af styrke. Ved at se kærligt på det, som sker med min krop, uden at ønske at få det til at gå væk, siger jeg ja til det, som allerede er her, og dermed siger jeg også ja til, at sårbarheden gerne må findes og være til stede hos mig. Jeg tror, det er første gang i mit liv, jeg er så bevidst om en indre proces, imens den foregår, og jeg tror, det er overgangsalderen, der åbner for det. Det er i al fald sådan, jeg oplever det. Et ja til hele mig bærer et ja til sårbarheden i sig.
29
2018019_F_HOT final indhold.indd 29
22/02/2018 11.22
2018019_F_HOT final indhold.indd 30
22/02/2018 11.22
Renée Toj Simonsen
RENÉE TOFT SIMONSEN (f. 1965) er uddannet psykolog i København og Aarhus. Har taget Den Danske Filmskoles masterclass i manuskriptskrivning. Forfatter til en stribe børnebøger om figurerne Karla (begyndende med Karlas Kabale, 2003), Tiberius Tudefjæs, Anthony Greenwood og Wilbur. Har skrevet romanerne Tirsdag formiddag (2007), Dømt til frihed (2010), bidraget til flere antologier, særligt om kvindeliv, bestyrer en brevkasse i Femina og har skrevet flere filmmanuskripter bl.a. Iqbal & den hemmelige opskrift og Iqbal & superchippen. Renée Toft Simonsen har modtaget en række priser for sit arbejde bl.a. Bog- og Papirbranchens børnebogspris. I efteråret 2014 udkom hendes selvbiografi, bestselleren Renée – At finde hjem, som hun skrev i samarbejde med journalisten Andreas Fugl Thøgersen.
Jeg er f*cking hot!
Psykolog og forfatter Renée Toft Simonsen tager i denne bog læseren med på en personlig og følsom rejse i en kærlig hyldest til kvinden og sindets sårbare sider. Hun beskriver råt for usødet de følelsesmæssige rutsjeture, der præger årene i overgangsalderen, hvor hormonproduktionen falder, og nætterne er varme og urolige. Jeg er f*cking hot er en fortælling om at være midtvejs i livet og om at opleve forandring i stor hast. Børn, der flytter hjemmefra, skavanker, der sætter ind. Kroppen er i forfald, og hedeturene præger det almindelige livs eventyr med alt, hvad det også indebærer af smukke erkendelser og fornyet visdom.
Illustration, forside: Michael Baastrup Chang Bagsidefoto: Jakob Mark
2018019_F_Hot final smudscover.indd 1
For mig kom overgangsalderens gener som et chok. Ikke fordi jeg ikke vidste, at der var udfordringer forbundet med at blive ældre, jeg vidste bare ikke, at de ville vende op og ned på nat og dag, og at min krop på alle måder ville opleves forræderisk. Jeg havde selvfølgelig indimellem hørt lidt hist og pist fra kvinder, der var ældre end mig, og især lagt mærke til min mors blussende kinder, når vi alle var samlet, og rummet blev varmt, eller når vi dansede line-dance til julefrokosten, og ja, der har også været artikler i Femina og lidt i Ældre Sagen og den slags, men svedende kvinder i 50´erne er af en eller anden grund ikke så velrepræsenterede i medier, bøger og på film som så mange andre grupper.
POLITIKENSFORLAG.DK
En rejse i det indre landskab omkring de 50 år – og et forsvar for sårbarheden!
POLITIKENS FORLAG
Citat fra bogen
22/02/2018 11.17