Krimimagasin - Politikens Forlag 2016

Politikens Forlag

Krimi 2016

magasin

LARS KEPLER J E S P E R ST E I N E VA M A R I A F R E D E N S B O R G A.J. KAZINSKI ELSEBETH EGHOLM ANNA GRUE T H O M A S R AT H S A C K ANNE-MARIE VEDSØ OLESEN E R I K VA L E U R C H R I ST I A N M Ø R K MORTEN SABROE L E O N O R A C H R I S T I N A S KO V JENS HENRIK JENSEN C A R S T E N N O R T O N O G M I K I M I S T R AT I ULRIK LANGEN ØBRO & TORNBJERG JUSSI ADLER-OLSEN

LEDER

Passion

for forbrydelser, straf, hævn og retfærdighed V

ladetsforlag.dk

ladetsforlag.dk

ladetsforlag.dk

ladetsforlag.dk

ladetsforlag.dk

i er mange, der deler en passion for spændingsli eraturen. For at læse om de dystre sider af samfundet og menneskesindet, om forbrydelser og straf, om hævn og retfærdighed. Gennem de seneste 15 år har vi krimielskere kunnet finde et fælles samlingspunkt, hvor vores passion har fået frit løb blandt ligesindede: den årlige krimimesse i Horsens. Det er her, spændingsforfa erne møder deres publikum, det er her, læserne hører om nye strømninger, tanker og idéer inden for genren, og det er her, forlagene med stolthed præsenterer de stærkeste kort, de har på hånden. Sådan er det også for os på Pojyllandspostensforlag.dk litikens Forlag. Lang tid i forvejen glæder vi os til at vise, hvad vi har bedrevet siden sidste gang, og for nu at sige det, som det er, så synes vi selv, at vi har klaret det rigtig godt. I år kan vi for eksempel bryste os af at jyllandspostensforlag.dk have det svenske forfa erpar bag Lars Kepler og deres fantastiske spændingsroman Playground med på messen, ligesom vi er stolte over at kunne præsentere de e års jyllandspostensforlag.dk modtager af boghandlernes prestigefyldte De Gyldne Laurbær, Jesper Stein, som mange vil kende for hans krimier om den hårdkogte og kompromisløse vicekriminaljyllandspostensforlag.dk kommissær Axel Steen. Ja, i det hele taget har vi en lang perlerække af de fremmeste spændingsforfa ere med her i Horsens.

ladetsforlag.dk

ladetsforlag.dk

På vegne af Politikens Forlag ønsker jeg alle en rigtig god messe.

Med venlig hilsen

Anne Christine Andersen, seniorredaktør

jyllandspostensforlag.dk

REDAKTION: ladetsforlag.dk

Deres popularitet kan blandt andet aflæses af nomineringen til Krimimessens nye publikumspris, hvor forfa erne fra Politikens Forlag er rigt repræsenteret. Og ingen af disse forfa ere – ingen! – er kommet sovende til den ære, det er at blive nomineret til prisen. Der ligger benhårdt arbejde til grund; mange timers tanker, research, plo egning, skrivning. Det er en proces, der a vinger den allerstørste respekt, og det må siges at være et privilegium at få lov at arbejde sammen med og udgive så dygtige forfa ere, som dem der udkommer på Politikens Forlag. Her i magasinet kan du læse meget mere om de enkelte forfattere, om den proces, de går igennem fra idé til færdig bog, om de udfordringer de støder på, når de sæ er sig til tastaturet og om de glæder, de oplever, når bøgerne udkommer og bliver modtaget af spændte læsere.

LAYOUT:

Camilla Wahlgreen Selina Mandal Larsen jyllandspostensforlag.dk Christina Ove Holm Magnus Thielsen Helle Skov Wacher Vicki Broue Meinertz For yderligere information Camilla Høy vedrørende vores titler skriv til: Tina Holm Mortensen presse@jppol.dk jyllandspostensforlag.dk

jyllandspostensforlag.dk

JP/POLITIKENS FORLAG RÅDHUSPLADSEN 37 1785 KØBENHAVN V TLF. 33 47 07 07 WWW.POLITIKENSFORLAG.DK

POLITIKENS FORLAG

KO N K U R R E N C E

Vind en iPad mini med

5

valgfri e-bøger

Kender du nyhedsbrevet fra Politikens Forlag, hvor du får nyheder om vores bøger og forfa ere? Hvis ikke, så skulle du tage at skrive dig op til det på vores hjemmeside. Så modtager du et nyhedsbrev i din indbakke hver fredag.

Og hvis du skriver dig op nu, er du ovenikøbet med i lodtrækningen om at vinde en iPad mini med 5 valgfri e-bøger fra Politikens Forlag.

Frit valg på alle hylder.

Gå ind på vores hjemmeside og meld dig til, eller scan QR-koden.

politikensforlag.dk/nyhedsbrev

Vinderen får direkte besked.

En blodprop i h inspiration til "Pla I

tusinder af år har folk, der er vendt tilbage fra døden, talt om fremmede steder og mørke vande – i Kina kaldes den anden side for ”de gule kilder”.

Netop den anden side, altså det, der venter os, når vi dør, har optaget det svenske forfa erpar Lars Kepler så meget, at de har skrevet thrilleren Playground om det.

Hovedpersonen i bogen, Jasmin Pascal-Anderson, leder en lille kommandogruppe under en NATO-indsats i det nordlige Kosovo. Gruppen falder i baghold, to af hendes mænd bliver dræbt, og Jasmin bliver selv så alvorligt såret af skud, at hendes hjerte står stille i næsten to minu er. Da hun kommer til bevidsthed igen på hospitalet, er hun overbevist om, at hun har set, hvad der venter os, når vi dør. Det er et uhyre voldeligt sted og meget farligere, end noget andet, hun har oplevet. Senere i bogen er Jasmin og hendes fem-årige søn involveret i en alvorlig bilulykke, og hendes søn bliver livsfarligt såret. Det stiller Jasmin i en uhyre vanskelig situation. Hun ved, at hendes søn ikke kan klare sig i det dødsrige, hun har oplevet, og hun må gøre op med sig selv, hvor tæt hun vil gå på døden for at redde ham.

En blodprop i hjertet

HVOR LAN GT VIL DU GÅ F O R AT R E DDE DIT B ARN?

”Vi fik ideen til fortællingen for nogle år siden, da Alexanders far fik foretaget en bypassoperation. Da han skulle vækkes af narkosen, fik han en blodprop i hjertet, og det stod stille i flere minu er. Da han vendte tilbage til livet, var han forandret. Lægen kaldte det en psykotisk konfusion – en form for psykose. Han fortalte, at han havde været et andet sted, et sted, som for ham, var den virkelige verden.

Han talte om store, mørke vande og skibe.

Han talte om, at Alexander netop havde besejret den japanske flåde og afgjort krigen.

Han var meget optaget af det. Der gik nogle uger, før det gik op for ham, at lægerne mente, han var psykotisk. Modvilligt lærte han sig at skelne mellem de to verdener og holdt op med at påstå, at Alexander havde besejret den japanske flåde”, fortæller Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril.

hjertet gav ayground" Da Alexanders far døde kort før jul i 2013, kom alt det han havde fortalt tilbage til forfa erparret. Tanken om den verden, han troede, han havde set, tanken om, at den måske virkelig er der, gav dem idéen til plo et i bogen. ”Med Playground følte vi, at vi havde fået en idé, som var stærk og unik, som vi var tvunget til at følge hele vejen, og vi tror, at læserne vil få en spændende og anderledes oplevelse. Forhåbentlig kan bogen også være en påmindelse om livets værdi, at det er nu, vi lever, og at lige netop dét er jo helt fantastisk”.

Den evige gåde Men hvad er det, der fascinerer Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril ved det, der venter, på den anden side af livet? ”Døden er på sin vis menneskehedens evige gåde. Døden er ubegribelig, og vi mennesker har altid forsøgt at forstå den. Men vores udgangspunkt i Playground er, at hvis vi mennesker virkelig kommer et sted hen e er døden, hvis vi fortsat er individer, så findes volden og ondskaben stadig”.

I arbejdet med at skrive Playground har Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril foretaget et omfa ende researcharbejde, som har lært dem, hvad der sker, når hjertet standser. De lærte også, at der findes et middel mod hjertearytmi, som man kan overdosere med og dermed fremkalde hjertestop. En viden, som de har brugt til elementer i bogen. ”Der findes videnskabelige teorier om, at hjernen reagerer med panik, når hjertet er på vej til at stoppe, hvilket fremkalder underlige billeder og oplevelser, som man ikke har en logisk forklaring på. En svensk professor og nobelprismodtager har fremlagt en teori om, at man går ind i en oplevelse af evigheden i dødsøjeblikket”, forklarer Alexandra Coelho Ahndoril.

Den nye roman Playground, skrevet af det svenske forfa erpar Lars Kepler alias Alexander Ahndoril og Alexandra Coelho Ahndoril, er en tempofyldt fortælling om, hvor tæt man tør gå på døden for at redde sit eget barn. Her fortæller forfatterparret, der har solgt fem millioner bøger verden over, om arbejdet og tankerne bag bogen. interview A F C H R I S T I N A O V E H O L M

Inspiration fra Terminator Personerne i Keplers bøger kommer altid let til dem, så snart de har fået en stærk idé til et plot. Det er som om, personerne fødes ud af plo et, forklarer de. ”Karakteren Jasmin fascinerede os lige fra det øjeblik, vi skabte hende. Det var interessant at skrive om en kvinde, som bliver tvunget til at blive soldat igen, på trods af at hun har fravalgt livet i uniform.

Det viser sig, at det er en stor fordel for Jasmin, at hun tidligere har været soldat”.

Ny Lisbeth Salander? ”Ha, ha ja, der er da visse ligheder. Lisbeth Salander er en fantastisk karakter og præcis som Jasmin, er hun stærk i sin overbevisning, samtidig med at hun er fuld af menneskelige svagheder og brister. Men faktisk tænkte vi en hel del på Sarah Connor i Terminator-filmene, da vi skrev. Folk mener, at Sarah Connor er gal, men hun bliver ved med at kæmpe, fordi hun ved, at hun har ret”.

Playground udkom i Sverige i oktober 2015 og har allerede solgt over 130.000 eksemplarer i hjemlandet. Ifølge Alexander og Alexandra har nogle af deres hardcore-fans, som bare vil have en god kriminalhistorie, haft det svært med Playground, men heldigvis, og som salgstallene viser, har de også mødt en stor skare læsere, der elsker den nye roman. ”De, som, uden fordomme, bare har kastet sig ind i bogen, har været vældigt positive og vil have mere i samme genre.

Forudsætningen er selvfølgelig, at man forstår, at bogen ikke er en traditionel krimi men et psykologisk drama. Gør man det, kommer man på en rejse, man ikke har været på tidligere, når man læser bogen. Men man skal være forberedt på at åbne sit sind for at kunne følge med”, slutter de.

OM FORFATTERNE Lars Kepler er et pseudonym for forfa erne Alexandra Coelho Ahndoril og Alexander Ahndoril. E er mere end fem millioner solgte bøger om den finsk-svenske politikommissær Joona Linna, kan deres mange læsere nu møde en helt ny side af den internationale bestsellerduo.

Prismodtager:

Vinder af

De Gyldne Laurbær

”Det er en pris, man kun kan drømme om” 2015 Forfa er Jesper Stein modtog i januar boghandlernes prestigefyldte pris, De Gyldne Laurbær, for krimien Aisha. Traditionen tro skete det som et overraskelsesstunt og med stor bevågenhed fra medierne. Vi fulgte i hælene på ham på dagen. interview A F C A M I L L A W A H L G R E E N

O

nsdag den 27. januar. Krimiforfa er Jesper Stein er stået op kl. 5.30 og snart på vej til DR Byen, hvor han skal give dagens første interview til P1 Morgen.

For under et døgn siden er han blevet overrasket af formandskabet for De Gyldne Laurbær med et hav af journalister og fotografer i halen.

De indhenter en uvidende Jesper Stein, da han er ved at forlade Den Sorte Diamant i København sammen med sin redaktør, Anne Christine Andersen, som han har spist frokost med. Boghandlerne i Danmark har stemt på årets bog. Steins krimi, Aisha, med vicepolitikommissær Axel Steen som hovedperson, har fået flest stemmer. ”Jeg er helt rystet! Jeg lagde godt mærke til, at her stod en masse mennesker, men tænkte ikke, det havde noget med mig at gøre, så jeg blev rigtig overrasket”, fortæller han senere til journalisten fra TV Avisen.

Fra Den Sorte Diamant går turen til Politikens Forlag, hvor samtlige medarbejdere er proppet ind på direktør Lene Juuls kontor sammen med noget, der ligner et flagudsalg og med masser af bobler i champagneglas. Hurraråbene kan høres helt ned på Rådhuspladsen, da Jesper Stein træder ind i rummet. Han når imidlertid ikke mange skåltaler. Der er bud e er ham fra medierne.

En pris man kun kan drømme om Inden længe sidder han i en kulisse i DRs A enshowet, som værten Ulla Essendrop

kalder for krimiforfa erhjørnet, med alt, hvad dertil hører af arkivskabe, opslagstavler og skrivemaskine. Ulla Essendrop vil gerne vide, hvordan det var at få nyheden om, at han havde fået De Gyldne Laurbær. ”Meget overvældende”, siger Jesper Stein. ”Det er en pris, man kun kan drømme om.

Det er folk, der har et lidenskabeligt forhold til bøger, der har stemt på min bog. Det er jeg selvfølgelig rigtig glad for. Det er en pris, man får af de mennesker, der skal sælge ens bøger.

De tror på dem, og de brænder for dem og har læst dem. At blive hædret af nogen som også sikrer, at man bliver læst, det er en stor ting”.

”Det er en meget rummelig genre, hvis man anerkender dens regler og dogmer. Der er nogen, der bliver slået ihjel. Der bliver begået en forbrydelse, og den skal opklares ”, svarer Jesper Stein, som også vægter betydningen af, at man i krimierne, kan komme rundt i mange miljøer, møde et stort persongalleri og have flere lag af politik og samfundskritik i en og samme bog.

”Min erfaring som journalist har jeg kunnet bruge meget i mine bøger”, siger Jesper Stein.

”Min hovedperson, vicepolitikommissær Axel Steen, er ikke samfundskritisk på et overordnet plan”, siger Jesper Stein, ”men han forholder sig til det dilemma, at vi i vores samfund på den ene side har utrolig meget brug for at vide, vi kan være trygge og sikre. Det skal politiet sørge for, ellers bliver vi meget bange.

Men når vi vil have det, så risikerer vi på den anden side, at staten får nogle beføjelser og kan begå nogle overgreb. Mine romaner handler meget om de udstrakte beføjelser, man giver til for eksempel e erretningstjenesten og hvilke omkostninger, det har for det enkelte individ”.

”De ti år jeg har været krimi- og retsreporter har givet mig en sikkerhed, som gør, at der er en masse ting, jeg ikke behøver researche.

Det ligger lige til højrebenet”.

Jesper Stein rammer sin seng e er midnat og har knapt nok nået at lukke øjnene, før han skal begynde, hvor han slap og på rundtur til mediernes morgenprogrammer.

Krimigenren er rummelig

Da er af en fucked up politimand

Jesper Stein slu er a enen i Kulturen på News, hvor værten Allan Silberbrandt bemærker, at det er andet år i træk en krimiforfa er får De Gyldne Laurbær og er nysgerrig e er at vide, hvad det er, krimigenren kan.

”Det er moderne, lidt hårdkogte storbykrimier med en noget anløben helt, som har mange af de karaktertræk, man kender fra den klassiske amerikanske noir li eratur. Kombineret med en moderne mands eksistentielle problemer,

I 19 Nyhederne på TV2 kalder Michael Kamber Jesper Stein for en forfa er af den hårdtslående slags med en fortid som reporter.

★★★★★★ Jyllands-Posten

★★★★★★ Dagbladenes Bureau

★★★★★ Nordjyske Sti stidende

★★★★★ Berlingske

❤❤❤❤❤ Politiken

★★★★★ Bogrummet.dk

med skilsmisse, delebørn, misbrug og kvartalsfødselsdage i folkeskolen. Alt sammen ting, jeg kender fra mit eget liv”, svarer Jesper Stein, da han i P1 Morgen bliver spurgt om, hvad det er for en slags krimier, han skriver.

På Københavns Hovedbanegård lander Jesper Stein i sofaen i TV2s Go’ Morgen Danmark. ”Du har en gang fortalt, at skriveblokering ikke er noget, du arbejder med. Du skal bare ud over stepperne og have ord ned på papiret. Alligevel har Aisha været sværere for dig at skrive end dine tre foregående krimier”, siger studieværten Louise Wolff. ”Jeg prøver at udfordre mig selv, hver gang jeg skal skrive en ny bog, og gøre nye ting”, svarer Jesper Stein. ”Denne gang har Axel Steens datter for eksempel fået sin egen stemme i bogen.

Hun har fået lov til at fortælle, hvordan det er at være ni år gammel og datter af en fucked up politimand og rabiat karrierejurist. Det er ikke altid så nemt. Det var en kæmpe udfordring for mig at skrive. Det er et helt andet sprog, end hos en voksen mand, der siger fuck på hver anden side”, siger Jesper Stein og afslører, at han

OM FORFATTEREN Jesper Stein er født i 1965 i Aarhus. Han har blandt andet arbejdet som politireporter og li eraturjournalist.

I dag er han fuldtidsforfa er. I 2012 udkom hans skønli erære debut Uro, som modtog Det Danske kriminalakademis Debutantpris; året e er udkom bind to, Bye Bye Blackbird, og i 2014 blev bind tre Akrash, udgivet. I 2015 udkom fjerde bind i serien Aisha, som han netop har modtaget De Gyldne Laurbær for. Bøgerne er solgt til udgivelse i Tyskland, Island, Norge, Holland, Italien, Tjekkiet, Frankrig og Sverige. De tre første bind i serien er solgt til filmatisering.

DE GYLDNE LAURBÆR Prisen uddeles af Foreningen De Gyldne Laurbær. Den uddeles en gang årligt baseret på afstemning fra samtlige danske boghandlere. Oprindelig bestod prisen i en guldnål med inskription, en overgang fulgte der en pengesum med, men i dag er det hovedsageligt en ærespris med en mindre boggave (2500 kr). Blandt de seneste års modtagere er Jussi Adler-Olsen, Helle Helle, Kim Leine, Anne-Cathrine Riebnitzsky og Sara Blædel.

har fået god hjælp af sine døtre på ni og nitten til at ramme den rigtige sprogtone.

Li eraturen som døråbner Hos Radio 24 Syv Morgen, vil de gerne vide, om det er Jesper Steins fortid som krimireporter, der har sat gang i hans karriere som krimiforfa er. Det er det ikke. Det er li eraturen. Jesper Stein er vokset op i et hjem med mange bøger og har altid læst meget – også krimier fra en meget tidlig alder. ”Li eraturen har altid været et rum, hvor jeg gerne ville ind og gøre noget”.

Inden Jesper Stein vender hjem til familien, lister han ind i Politikens Boghal på Rådhuspladsen. Finder en stol i sit yndlingshjørne, sæ er sig med Bruce Springsteen i ørerne og prøver at lade det synke ind, at den er god nok, han har fået De Gyldne Laurbær. Det er ikke længere bare en drøm.

Foto: Les Kaner

En moderne A F C A M I L L A WA H L G R E E N

Eva Maria Fredensborg har altid været fascineret af familiehemmeligheder og af, hvor langt familier vil gå for at holde på dem. I arbejdet med sin nye roman kom hun tilfældigt på sporet af en gåde i sin egen familie.

H

vis man beder forfa eren Eva Maria Fredensborg holde elevatortalen om sin nye roman, Det hvide mørke, svarer hun sådan her: ”Forfa eren og evolutionsbiologen Emma van der Klein opdager, at hendes farfar ikke er hendes farfar. Hun opdager også, at hendes far ikke vil have noget med sin biologiske far at gøre. Emma er overbevist om, at generne former vores liv, så selvfølgelig bliver hun nysgerrig. Hun drager til Sønderjylland for at finde sin rigtige farfar, og det viser sig, at han ikke er syg, som hun troede, men derimod varetægtsfængslet for drabet på sin bedste ven. Så starter jagten på svar, for hvad er farfaren for et menneske, og hvad skete der med vennen, som døde for 50 år siden”.

Eva Maria Fredensborg har taget hul på et helt nyt kapitel i sit forfa erskab. Tidligere har hun med succes undersøgt krimigenren. Denne gang karakteriserer hun sin roman som en moderne slægtsgåde. ”Jeg har altid været fascineret af familiehemmeligheder og af, hvor langt familier vil gå for at holde på dem. I bogen er der en gåde, min hovedperson simpelthen er nødt til at finde ud af, for det er noget, der handler om hendes familie og dens fortid. Så romanen er en slægtsgåde, hvor moderne genteknologi og udvikling også har central betydning for fortællingen”, siger Eva Maria Fredensborg.

I bogen vender det op og ned på Emmas selvbillede, da hun finder ud af, at hendes biologiske farfar er anklaget for mord. Hun er overbevist om, at arv er meget vigtigere end miljø. ”Så hun bliver stærkt i tvivl om, hvem hun selv er. Hun bærer jo rundt på en fjerdedel af sin farfars gener og han er varetægtsfængslet for mord. Troen på, at man ikke kan ændre på, hvem man grundlæggende er, bliver hun nødt til at genoverveje, når nu

Foto: Les Kaner

slægtsgåde det, der ligger i hendes kort, er dybt ubehageligt”, siger Eva Maria Fredensborg.

Fornemmelse for Sønderjylland Det hvide mørke foregår i Sønderjylland. Et område af Danmark, Eva Maria Fredensborg kun husker fra barndommens somre, da hun var feriebarn hos sin farmor. Men ligesom hun har ha lyst til at placere sin hovedperson Emma uden for hendes komfortzone, ville hun også gerne rykke sig selv og arbejdet som forfa er et nyt sted hen. Og det helt bogstaveligt. Handlingen i Eva Maria Fredensborgs tidligere romaner foregik i hendes egne nære omgivelser i Småland og på Sjælland. ”Af hensyn til bogens plot, skulle jeg finde et sted, der lå tilpas langt væk fra København. Jeg havde en fornemmelse af, at handlingen skulle foregå i Sønderjylland.

Og så blev det sådan, selv om det var vældig upraktisk, for jeg kan bedst lide at skrive i omgivelser, jeg kender godt”, siger Eva Maria Fredensborg.

For at lære Sønderjylland bedre at kende har Eva Maria Fredensborg været på adskillige besøg for at finde den helt rigtige location til bogens historie. Da hun kom til den lille by Visby, ikke langt fra Tønder, vidste hun med det samme, at hendes fornemmelse havde holdt stik.

Det var lige præcis sådan en by, hun havde tænkt sig, det skulle være. Blandt andet er den lokale Brugsen med i bogen, og den er det fiktive samlingspunkt for udveksling af masser af bysladder. Da Eva Maria Fredensborg gik på opdagelse i Visby, fandt hun en stor smuk forstbotanisk have med et lille sommerhus, der også er blevet et vigtigt omdrejningspunkt i historien.

Alle familier har en hemmelighed Eva Maria Fredensborg kan godt komme i tanke om flere hemmeligheder i sin egen familie. De har efterhånden fået karakter af anekdoter, som for eksempel

den om tip tip oldemoren, der blev gravid med præstens søn og måtte rejse fra Norge til Danmark.

På en af sine researchture i Sønderjylland stødte Eva Maria Fredensborg tilfældigt på en gådefuld historie om sin egen familie.

En slægtsforsker i Visby mente at kunne huske navnet Fredensborg fra de lokale optegnelser. E er tre minu er på sin iPad fandt slægtsforskeren ud af, at Eva Maria Fredensborgs bedsteforældre blev gi i Døstrup kirke den 14. marts 1921. ”Det anede jeg ikke. Kirken lå mindre end ti minu er fra, hvor vi sad. Jeg besøgte senere kirken. Lige da jeg trådte ind i det smukke kirkerum, slog det mig, at min farmor jo egentlig kun var 19 år, da hun blev gi med min farfar, der på det tidspunkt var hendes 48-årige gudfar. Min far, deres eneste barn, blev først født tre en år senere. Da var de fly et til Bornholm og min farmor var blevet jordemoder. Noget af en rejse dengang for en kvinde, der var af bondeslægt og blev sendt ud for at tjene, fra hun var syv år. Men hvad var der sket før mine bedsteforældre blev gi og e erfølgende inden min far blev født? Det får jeg aldrig svar på, men historien sæ er gang i min fantasi”, siger Eva Maria Fredensborg.

OM FORFATTEREN Eva Maria Fredensborg er født i 1969 i Härnösand, Sverige og har arbejdet som strategisk planner i reklamebranchen. I 2013 debuterede hun som forfa er med krimien Én gang morder, e erfulgt af Min mund er lukket (2014) og I blinde (2015). De tre krimier er tilsammen en færdig og afslu et trilogi, med persongalleriet Robert Strand, Asta Qvist og Carl Pedersen som hovedpersoner, og bøgerne er solgt til udgivelse i blandt andet Italien og Tyskland. Med Det hvide mørke tager forfa eren nu hul på et nyt kapitel i sit forfa erskab og en ny genre – den moderne slægtsgåde.

LÆS OGSÅ E VA M A R I A FREDENSB ORGS KRI MITRILOG I

”Et mesterligt plot og en stribe gode karakterer.”

Politiken

”En flot omgang Sveriges-krimi.”

Weekendavisen

★★★★ Berlingske

★★★★ Jyllands-Posten

”Smukt arbejde af den velskrivende Eva Maria Fredensborg.”

Weekendavisen

❤❤❤❤❤ Bognørden

★★★★ Berlingske

❤❤❤❤ Politiken

"Det er da for fedt

at blive venner med Jungs barnebarn" Den genfødte morder handler om reinkarnation. Den næste Bentzon-bog handler om drømmetydning, og dere er kommer et bind, der handler om mirakler. Mød de to forfa ere bag pseudonymet A.J. Kazinski, der altid udforsker ukendte begreber i deres bøger, fordi de synes, det er kedeligt kun at skrive om et mord og en opklaring. interview A F C H R I S T I N A O V E H O L M

”D

et mest spændende og fascinerende ved at være forfa er er, at man kan være nysgerrig på læsernes vegne. Man kan undersøge alle mulige interessante emner, som man ikke umiddelbart får mulighed for i så mange andre jobs. Og så møder man mennesker, som man slet, slet ikke havde regnet med”.

Sådan lyder det fra Jacob Weinreich og Anders Rønnow Klarlund, der er forfa erparret bag pseudonymet A.J. Kazinski, som er kendt for deres kriminalromaner med Niels Bentzon i hovedrollen.

I K S N I Z A.J. KA rlund

Rønnow Kla m for Anders ny do eu ps et er nreich. og Jacob Wei

Den seneste bog i serien, Den genfødte morder, udkom i maj 2015, og den næste bog, Drømmetyderens død, rammer det danske marked i august måned i år. ”Som research til vores næste bog, Drømmetyderens død, har vi blandt andet været i Schweiz for at besøge psykoanalytiker Carl Gustav Jungs hus ved Zürich-søen. Her fik vi en rundvisning i hans fantastiske hus med tårne, spir og masser af sale.

Huset er e er sigende bygget op som en model over det menneskelige sind. Og det bruger vi naturligvis som scene i bogen”, forklarer Anders Rønnow Klarlund.

Men rundvisningen i Jungs hus var mere end bare en rundvisning. De to forfa ere havde nemlig lavet en a ale med Jungs yngste barnebarn, som viste dem rundt og fortalte anekdoter fra Carl Gustav Jungs liv.

Foto: Bjarke Johansen

”Vi havde en spændende dag, hvor vi fik en lang snak om Jungs tilgang til drømmetydning og drømmeforståelse. Den viden er naturligvis vigtige brikker i bogen, og så er det bare for fedt at blive venner med Jungs

E BØGER D E T R E F Ø R ST N OM BENTZO

❤❤❤❤

★★★★★

Politiken

”... en helt forrygende krimi.”

★★★★

Dagbladenes Bureau

JydskeVestkysten

★★★★ Ekstra Bladet

”Hæsblæsende spænding ... Masser af tempo, drama og action.”

★★★★

Ekstra Bladet

Berlingske

barnebarn”, siger de to forfa ere under et interview på deres kontor i Kazinski Entertainment på Amager.

Et kig ind i drømmenes verden Anders og Jacob aflagde også besøg hos en psykiater på Jung Institu et i Zürich, hvor de søgte viden om Jungs arbejde med det “personlige ubevidste” og det “kollektive ubevidste”, hvilket spiller en afgørende rolle i deres kommende bog. ”I Drømmetyderens død bliver en psykolog og drømmetyder myrdet. Og Bentzon skal opklare mordet. Han finder ud af, at den myrdede drømmetyder havde nedskrevet en drøm, som en klient havde fortalt hende kort før, hun blev myrdet. En drøm om noget farligt og undertrykt. Det sender Bentzon ud i et større puslespil, hvor han dels med sin rationelle politi-tilgang forsøger at finde spor i sagen, dels bliver hvirvlet ind i et, for ham, ukendt univers, hvor det viser sig, at drømme har en langt større betydning, end han troede. Samtidig er Bentzons hustru Hannah blevet uhelbredeligt syg af kræ , og hun er tjekket ind på en selvmordsklinik i Schweiz. Men inden hun lægger sig til at dø, bliver hun en vigtig brik i opklaringsarbejdet om mordet på drømmetyderen”, forklarer Jacob Weinreich.

Researchen har ikke blot givet masser af stof til den næste bog, men også åbnet de to forfa eres øjne for, at drømme måske kan have en betydning for menneskers liv. ”Det første, vi sagde til psykiateren på Jung Institu et, var, at vi ikke tror på, at drømme har nogen som helst betydning”, siger Anders Rønnow Klarlund med et smil.

Psykiateren forklarede, hvordan drømme kan ses som meddelelser fra det ubevidste, og drømmetydning bruges som et redskab til at få indsigt heri. Og de to forfa ere blev

”... elegant og uhyggeligt spændende komponeret.”

mere imødekommende over for ideen om, at drømme kan have en betydning i livet.

FFFFFF Femina

❤❤❤❤❤ Politiken

★★★★★ Ekstra Bladet

Jacob om Anders:

”I mødet med psykiateren fik vi en viden om, hvordan drømme altid er et udtryk for en følelse. Det kan for eksempel være en frygt, en længsel, eller noget vi forsøger at skjule. Vi gik i gang med at læse en masse om Jung, Freud og psykoanalyse, så på vej hjem i flyet fra Zürich beslu ede vi at dele vores drømme med hinanden. Vi købte to røde stilehæ er, hvor vi skriver vores drømme i”, forklarer de.

”Anders har en umiddelbarhed i sig, som jeg misunder. E er et par måneder i Danmark får han udlængsel og skal ud at rejse. Han har store armbevægelser. Og han har lært mig, at alt kan lade sig gøre. Alle døre er til for at blive sparket ind. Og så kan Anders’ humør svinge fra det ene øjeblik til det andet. Han kan komme ind på kontoret om morgenen og sige, at han ikke har sovet en hel nat, fordi han har været rasende over et eller andet. Og minu et e er kan han bryde ud i la er og glæde over noget andet”.

Uhyggelig kulisse i Sarajevo

Anders om Jacob:

Turen gik også lige omkring en skihy e i de schweiziske alper og Sarajevo i Bosnien, inden de to herrer igen landede i Københavns Lu havn. I Sarajevo besøgte de den olympiske by og bobslædebanen på det olympiske bjerg Mount Trebevic. Den blev delvist ødelagt under krigen i 1995-1998 og står i dag som en forfalden, uhyggelig og dermed perfekt kulisse til en scene i Drømmetyderens død.

”Jacob er det mest dedikerede familiemenneske, jeg nogensinde har mødt. Jeg tror, han er den bedste far, der findes. Og så er Jacob et meget følsomt og sansende menneske.

Men han er også meget distræt. For Jacob som forfa er er det meget det indre univers, der er det drivende. Han tænker meget, og er nok den af os to, der hiver tingene ned og gør dem realiserbare, når jeg kører ud af en tangent”.

Kazinskis seneste roman, Den genfødte morder, handler om genfødsel. Den kommende bog handler altså om drømmetydning, og bogen dere er, som de allerede er ved at bygge skele et til, kommer til at handle om mirakler.

Er der altid et overnaturligt tema i jeres bøger? ”De ukendte sider af psyken fascinerer os begge to. Jacob tror ikke en skid på det overnaturlige, men det fascinerer ham at udforske det. Jeg tror, der er mere mellem himmel og jord, og vi er enige om, at man som læser skal have meget mere ud af vores bøger end bare at finde ud af, hvem morderen er. Man skal blive udfordret. Man skal blive klogere. Bøgerne skal give stof til e ertanke til læserens eget liv”, forklarer Anders Rønnow Klarlund.

Udkommer august 2016

Skæbner på yderste spids fascinerer Elsebeth Egholm er ikke færdig med at udforske krimigenren og de muligheder, den giver for både at underholde og vække til e ertanke. Hun skræller lagene af sine karakterer et for et, og det holder aldrig op med at fascinere hende. interview A F C A M I L L A W A H L G R E E N

★★★★★ Dagbladenes Bureau

★★★★★ Fyens Sti stidende

FFFFF

Femina

★★★★★ Nordjyske Sti stidende

❤❤❤❤❤ Krimifan

D

ødvægt er krimi og kærlighedshistorie i et. Dicte Svendsen bliver kastet ud i sit livs valg. Hun og hendes kæreste Bo ankommer til Malta sammen med fem af Bos fotoelever her i blandt den smukke og dygtige Natasha.

Midt i stormen kæntrer en flygtningebåd fra Libyen, og færgen forsøger at hjælpe de druknende afrikanere i sikkerhed. Mellem de kæmpende og de døde får Natasha øje på kontrasten: liget af en hvid kvinde.

Dicte og Natasha opsøger e erforsker Jack Spiteri på politistationen i Victoria. Han tager sagen alvorligt. Det gør hans chef ikke. Natasha og Bo kører ud sammen, men kommer ikke hjem igen. Natashas lig bliver fundet for foden af klipperne, men Bo er sporløst forsvundet.

Dicte er i chok. Men midt i sorgen og chokket, er hun også dybt tiltrukket af Jack Spiteri.

Sammen og hver for sig forsøger de at optrevle mysteriet om Natashas død og den hvide kvinde i bølgerne, mens e ersøgningen af Bo sæ es på turbo.

Højaktuelle temaer Dødvægt har et gennemgående tema om ulighed og om, hvor priviligerede vi er i den vestlige verden. Uligheden viser sig ved kontrasten mellem de afrikanske flygtninge, der dør i bølgerne, og det hvide lig, der bliver sat fokus på i e erforskningen. Den viser sig i, at Dicte kan rejse ud og være nysgerrig og opklare drab og forelske sig i en anden mand. Men hun har friheden til at rejse hjem

igen, når hun vil. Det er en luksus, som bl.a. afrikanerne i bogen ikke har.

Et andet tema handler om alt det, vi har med, og som udgør vores identitet og vores følelse af at høre til. Det viser sig i Dictes fascination af den Gozitanske kultur, hvor familie og religion spiller en stor rolle. Hjemme i Danmark har Dicte selv forkastet religionen, og hendes familieforhold er mildt sagt spegede. Det handler om, at naboens græs er grønnere.

Men det handler også om den proces, Dicte skal igennem for at indse, at idyl og lykkelige familier er lige så sjældne ude som hjemme.

Og endelig er et tredje tema korruption og afpresning, som måske er en fastere del af repertoiret sydpå end hos os i de mere retlinede nordeuropæiske områder. Jack Spiteri, som har været gi med en svensk kvinde, forsøger at holde sin sti ren. Men selv han har gjort sig sårbar ved at have et forhold til en kollegas kone, og da han modtager et afpresningsbrev, må han kæmpe sin helt egen kamp for at bevise over for sig selv, at han er bedre end som så.

Fra Aarhus til Gozo I Dødvægt har Egholm placeret Dicte på øen Gozo, fordi der skulle ske noget nyt. ”Jeg har hidtil hævdet, at detektiven fungerer bedst hjemme i sit eget miljø. Men på et tidspunkt opstår der nok også en nysgerrighed for at se, hvordan hun kunne klare sig ude på dybt vand”, fortæller Elsebeth Egholm. ”Dicte skulle helt derud, hvor hun ingen af de faste allierede har. Ingen Wagner. Ingen Anne

OM FORFATTEREN Elsebeth Egholm (f. 1960) debuterede i 1999 med De frie kvinders klub og har siden udgivet en lang række romaner. Første bind om Dicte Svendsen, Skjulte fejl og mangler, udkom i 2001, og Dødvægt er den 9. bog i serien.

Elsebeth Egholm er blandt Danmarks mest læste forfa ere, og hendes forfa erskab er solgt til udgivelse i flere lande, bl.a. Sverige, Norge, Holland, Italien, Frankrig og England.

og Ida Marie. Ingen Bo. Hun har kun sig selv, i en fremmed kultur og et land, hvor der er venstrekørsel, og hvor den ene by til forveksling ligner den anden. Europa, men dog så forskelligt i kultur fra vores hjørne af verden.

Oveni det hele, skulle hun også ryge ind i en forelskelse af dimensioner og derved stå i det evige dilemma: skal hun følge sit hjerte, eller skal hun følge fornu en og det, hun kender og holder af”.

Sceneski et har både gjort skriveprocessen sværere og nemmere for Elsebeth Egholm. ”Jeg tror aldrig, jeg har redigeret så kra igt og så gennemgribende som her. Det har været et frisk pust af inspiration for mig at sende Dicte til Gozo, men det er også nyt territorium. Jeg har kæmpet med det faktum, at hun er meget alene med sig selv i bogen. Det har heller ikke været let at skildre forelskelsen i Jack Spiteri og samtidig stadig holde fast i Dictes loyalitet over for og kærlighed til Bo. Og så har jeg som altid rodet mig ud i et plot, der har krævet al min koncentration og holden tungen lige i munden”, siger Elsebeth Egholm.

Dicte er aldrig helt lykkelig På mange måder ligner Dicte en helt almindelig moderne dansk kvinde med uddannelse, arbejde, skilsmisse, børn og venskaber og kæreste i sit liv. På den anden side er der også en ualmindelig del af Dicte: hendes

opvækst i et strengt Jehovas Vidner-hjem og det faktum, at hun har givet et spædbarn bort til adoption som sekstenårig. ”Der er altid en sten, der gnaver i Dictes sko; hun er aldrig helt lykkelig, men hun synker ikke ned i selvmedlidenhed, og hun opgiver ikke. Hun er en fighter, der kæmper for sandheden og for retfærdigheden i ofrenes og de svages tjeneste. I processen sæ er hun sig selv på spil, for det er helt derude på spidsen, at hun kan overdøve al den smerte, der er en del af hende”, siger Elsebeth Egholm om sin hovedperson.

Når menneskeskæbner blo es Krimigenren er den perfekte genre til både at underholde med en spændende historie og en gåde, som læserne kan gæ e med på – og samtidig dykke ned i noget substans, der handler om, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør, mener Elsebeth Egholm. ”Når nogen bliver puffet helt hen til kanten, møder vi deres sande karakter, og det fascinerer mig. Det gælder både for de politifok, der kæmper for at opklare forbrydelsen, for de pårørende, for vidner og for ofre og gerningsmænd. Jeg synes, jeg i krimigenren får en unik mulighed for at skrælle lagene af personerne et e er et, og det er vel egentlig det, der interesserer mig mest”.

U D VA L G T E BØGER I DICTE-S ERIEN

★★★★★★

★★★★★

FFFFF

Dagbladenes Bureau

Jyllands-Posten

Femina

★★★★★

FFFFF

★★★★★

Børsen

Femina

Nordjyske Sti stidende

★★★★★

★★★★★

★★★★★

Jyllands-Posten

Nordjyske Sti stidende

Fyns Amts Avis

Foto: Les Kaner

”Det er underholdning, det her.”

– POLITIKEN

anna grue

Udkommer juni 2016

Italiensvej ★★★★★

”... jeg elskede hvert minut af det.”

– LITTERATURSIDEN.DK

★★★★★

”Bogen er oplagt til sommerferielæsning …”

– FYENS STIFTSTIDENDE

★★★★★

”Fuldblods kærlighedsroman …

Sådan skal det gøres.”

– DAGBLADENES BUREAU

FFFF

”Vi vidste godt, at Anna Grue er knaldgod til at skrive krimier, men kærlighed kan hun også skrive om ..."

– FEMINA

OM FORFATTEREN Anna Grue debuterede i 2005 med spændingsromanen Noget for noget, der indbragte hende Det Danske Kriminalakademis diplom for fremragende debut. I 2007 udkom Dybt at falde, som er første bind i serien om Dan Sommerdahl. I juni 2016 udkommer bind 7, I lige linje.

★★★★ – JYLLANDS-POSTEN

Foto: Line Thit Klein

Forfatter og læser skal lege sig frem Anna Grue og hendes faste detektiv Dan Sommerdahl har været sammen siden 2007, hvor den første krimi om den skaldede detektiv udkom. Til sommer er den syvende bog på gaden, som indtil videre bærer arbejdstitlen I lige linje. interview A F H E L L E S K O V W A C H E R

D

et er en frisk, veloplagt og ikke mindst veltilfreds Anna Grue, der fortæller om sin nye bog, som er på gaden til juni. Alt kører på skinner, deadline for manuskript er overholdt, og hvad vigtigere er – det har endnu en gang været sjovt at skrive om mysterierne i Christianssund.

I I lige linje skal vi med den skaldede detektiv på plejehjem og i cykelklub – og på afstikker til den engelske universitetsby Oxford. En midaldrende cyklist bliver fundet død i en udgravning ved noget vejarbejde.

Tilsyneladende er det et trafikuheld, men da mandens ven et par måneder senere findes myrdet, er der noget, som tyder på, at der muligvis ligger noget mere bag.

Dan har brug for Anna Samtidig i Christianssund er Dan Sommerdahl fast beslu et på at finde sin far, som han aldrig har kendt. Dan er vokset op med og omgivet af kvinder: sin søster, sin mor, sin ekskone, og han har det i det hele taget bedst med kvinder.

Men hvad nu, hvis han havde ha en far, der var en del af hans opvækst? ”Det synes jeg kunne være interessant at afdække”, fortæller Anna Grue. ”Hvad gør det ved en mand, at han ikke har en faderfigur med sig? Dan Sommerdahl er ren fiktion, og som sådan har

han og jeg været ’sammen’ i syv bøger. Jeg vidste fra begyndelsen, at mine bøger om ham ikke bare er krimier, men også er bøger om en mand, der bliver voksen. Og det er han ved at blive nu”.

I den kommende bog er Dan blevet 51 år, men det har ikke været så let for ham at blive midaldrende. Han har det svært med pengene, han har det svært med jobbet, og han har det svært med kvinderne. Med andre ord møder vi Dan på nulpunktet og muligvis på vej ind i en depression, men der er håb, for som Anna Grue siger: ”Jeg tager mig pænt af Dan”.

Research i lokalområdet En af de store forandringer for Anna Grue i hendes skriveproces er, at hun faktisk aldrig har brudt sig synderligt om at researche på sine bøger. ”Jeg synes, at det kan hæmme kreativiteten, så for mig har det hidtil fungeret bedre at gæ e mig frem og så researche bage er. Da jeg skrev Italiensvej sidste år, var jeg nødt til at by e om på rækkefølgen og undersøge en masse først. Det blev jeg faktisk meget positivt overrasket over, kunne fungere så godt, så jeg tænkte, at det ville jeg forsøge i I lige linje også.

Det har givet nogle muligheder, jeg ikke ellers ville have fået øje på. Blandt andet har jeg været på besøg i Holbæk Cykelklub, og jeg tilbragte en hel dag på plejehjemmet Baeshøjgård i Vig, der spiller

en ikke uvæsentlig rolle i bogen her. Det viste sig at være en rigtig stor inspiration i processen”.

Blodigt og brutalt er ikke for mig Direkte adspurgt om, hvad det er, der fascinerer Anna Grue ved at skrive krimier, fremhæver hun legen mellem forfa er og læser. ”Det er en form for konkurrence eller et spil om, hvem der hurtigst gæ er puslespillet.

Som forfa er holder man den sidste brik, læseren skal bruge for at lægge det store puslespil. Men det skal være en rigtig brik.

En, som man har kunnet tænke sig frem til, og som har været synlig, hvis man som læser har vidst, hvor man skulle lede. Det ny er ikke noget at holde den manglende brik gemt og hive den frem i sidste scene – det er snyd”.

Dermed lægger hun sig smukt i den tradition, man især ser i de klassiske britiske whodunnit-krimier og i domestic noir. Et andet fællestræk er, at det for eksempel her ikke udpensles, hvordan liget er blevet maltrakteret. ”Min Dan Sommerdahl lægger sig op af traditionen fra Dorothy L. Sayers’ Lord Peter Wimsey og Agatha Christie’s Miss Marple.

Og jeg kan lide det på den hyggelige måde.

Jeg hører fra mange af mine læsere, at det, der tiltrækker dem ved mine bøger, er, at det ikke bliver for blodigt, brutalt og væmmeligt”, siger hun. ”Og politiprocedurer interesserer mig ikke en fløjtende fis, så det finder man stort set ikke mine krimier”.

Fra jæger til forfatter Thomas Rathsack er tidligere jægersoldat med erfaring fra en række af verdens brændpunkter, og han har modtaget den højeste amerikanske enhedsudmærkelse, Presidential Unit Citation, for sin indsats. I dag lever han som romanforfatter og har fået en regn af stjerner og roser efter sig. Her fortæller han om skiftet fra to forskellige verdener. interview A F H E L L E S K O V W A C H E R

Foto: Rune Wåhlin

OM FORFATTEREN Thomas Rathsack (f. 1967) er forfa er, foredragsholder og tidligere jægersoldat.

Derudover har Thomas arbejdet en årrække som sikkerhedskonsulent og programleder for en dansk minerydningsorganisation i Kaukasus, Afrika og Afghanistan. Hans selvbiografi, Jæger – i krig med eliten (2009) har solgt over 250.000 eksemplarer i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Bulgarien, USA og Tyskland. Thomas Rathsack har skrevet tre romaner om jægersoldaten, Michael Plessner samt ledelsesbogen Stærk under pres – Håndbog i High Performance (2015, m. Rune Wåhlin Andersen).

”A

t springe ud som forfa er har grundlæggende været meget, meget anderledes, end hvad jeg var vant til som soldat. Her arbejdede jeg i et team og var uløseligt forbundet med mine kammerater under træning og operationer. Som forfatter arbejder jeg stort set alene. Det er både godt og mindre godt. Godt fordi jeg elsker den frihed skriveprocessen og erhvervet som forfatter giver mig. Mindre godt fordi jeg ind imellem kan savne det intense nærvær med mine teamkammerater i militæret”, fortæller Thomas Rathsack. ”Derudover er det bare hårdt arbejde, og jeg lægger langt flere timer i mit arbejde nu, end jeg gjorde som soldat. En arbejdsuge på syv dage er normal, og jeg kan ikke huske hvornår, jeg sidst har holdt helt fri i en weekend – eller holdt ferie”.

Thomas Rathsack er med egne ord et udpræget B-menneske, der præsterer bedst om aftenen og natten. Dagen begynder oftest med en tur med hunden, herpå træning og så på kontoret, hvor arbejdsdagen er på mellem 8-12 timer afhængig af tidshorisont for deadline. ”Når jeg skriver, holder jeg kun pause, hvis jeg skal til kaffemaskinen i kælderen

eller ud med hunden igen. Det vigtigste for mig er, at jeg har arbejdsro, så der kommer et "Do not disturb"-skilt på kontordøren. Når jeg har dage, hvor jeg føler mig uinspireret og umotiveret til at skrive, redigerer jeg enten tidligere tekst, laver research eller snupper et træningspas”.

Ingen dikkedarer tiltrækker både mænd og kvinder Noget af det, der især har overrasket ham ved læsernes tilbagemeldinger, er, at bøgerne appellerer til rigtig mange kvinder. Romanernes plot og karakterer er meget maskuline og er uden dikkedarer eller følelsesmæssigt navlepilleri. ”Måske er det netop derfor så mange kvinder kan lide bøgerne – og ikke mindst hovedkarakteren, Michael Plessner? Som tidligere jægersoldat er han ikke just den bløde og eftergivende mand, men måske er det netop det, der tiltrækker? Måske er mange kvinder trætte af, at samfundets maskuline værdier bliver mere og mere udvandede”, siger Thomas Rathsack.

Bliv klogere på verden, mens du bliver underholdt Rathsack er en grundig mand, der er drevet af nysgerrighed, rejselyst og måske endda bekymring over, hvad vores verden kan blive udsat for.

soldat

★★★★★

”Arktisk noir af høj kvalitet ...

Det er på niveau med Tom Clancy.”

Jyllands-Posten

❤❤❤❤❤

★★★★

Politiken

”... fed underholdning.”

”... det er velskrevet underholdning i højt tempo.”

Krigeren.dk

Ekstra Bladet

”Thomas Rathsack er i forrygende thrillerform i sin tredje roman.”

L HAE I MIC D E N I N 3. BI -SER R E N S PLES

Weekendavisen

”Jeg skriver aldrig noget i mine bøger, som er urealistisk og ikke kunne foregå i virkeligheden. Min research er meget grundig, og jeg kan nemt bruge 3-4 måneder på det, inden jeg overhovedet kommer i gang med at skrive. For eksempel var jeg tre gange i Somalia i forbindelse med min anden roman, Sort Daggry, hvor terrororganisationen Al Shabab var et bærende element. På samme måde er biologisk terrorisme en del af plo et, og jeg brugte måneder på at interviewe forskere og biohackere. Til min seneste roman, Dødemandsbugten, var jeg i Grønland for at sæ e mig ordentligt ind i forholdene dér, og jeg har læst mange bøger om landet”.

Men det er ikke alt, man kan læse sig til.

E er bare en times ophold i Grønland gik det op for Thomas Rathsack, hvor upopulære danskerne er blandt mange deroppe. ”Der ses bestemt ikke med milde øjne på danskere, som mange grønlændere finder arrogante og nedladende. Det kom bag på mig, men hurtigt blev jeg klar over, at det kunne jeg naturligvis bruge i min roman. Og det er netop det, jeg håber, at mine romaner kan: De skal underholde læseren. Men de må også godt gøre dem klogere på de omgivelser, mine bøger foregår i”.

★★★★★

”Den mest spændende film denne anmelder længe har læst.”

Jyllands-posten

★★★★

”Rathsack kan skrive og levere en historie, der er troværdig og skræmmende ...”

Berlingske

★★★★★

”... forfa eren er simpelthen på hjemmebane.”

Børsen

★★★★

”En regulær spændingsroman … Hurtig og effektiv.”

Ekstra Bladet

Nogle gange er det OK at give en

lige højre

Et voldtægtsforsøg fik Anne-Marie Vedsø Olesen til at gøre op med rollen som den pæne pige.

Hun havde brug for at lære at slå fra sig og på den måde takle sin egen konfliktskyhed. Hun er nu aktuel med bogen Mordersken, som handler om heltinden Madeleine de Montdidier, der udvikler sig fra ydmyg hjælper ved Frankrigs hof til en dygtig lejemorder. interview A F V I C K I B R O U E M E I N E R T Z

E

n andenplads i en romankonkurrence overbeviste Anne-Marie Vedsø Olesen om, at hun skulle tage springet og blive forfa er på fuld tid. Det lå ellers ikke i kortene, selvom kultur og li eratur altid har fyldt meget i hendes barndomshjem i Søborg. Med en far, der var overlæge på Rigshospitalet, og en mor, der var tresproget korrespondent, blev der lagt vægt på, at hun fik en solid uddannelse – gerne en hardcore videnskabelig en.

Og det fik hun. Anne-Marie uddannede sig til læge og fik topkarakterer i alle fag, men selvom hun altid har elsket det videnskabelige, følte hun sig ikke hjemme. Hun brændte ikke for lægegerningen som sine medstuderende.

Hvor de andre studerende tog studiejobs på hospitalerne, fik Anne-Marie job på Det Kongelig Teater som kontrollør. Hun så alle opsætningerne, og da hun må e stoppe, for at hellige sig sin lægeturnus, gik det op for hende, at hendes fascination af kultur og kunst var mere end bare en hobby.

Følte sig spli et ”Jeg var meget spli et. Jeg ly ede stadig rigtig meget til, hvad andre mente, og da jeg kom ud med fantastiske karakterer på medicinstudiet, spændte det ben for mig. Både min far og en professor på patologisk afdeling syntes jeg skulle fortsæ e, så jeg valgte at gøre min turnus færdig. Men jeg savnede helt klart det kulturelle liv”.

Da Anne-Maries daværende mand fik job i Bruxelles, valgte Anne-Marie at tage med ham. Planen var, at hun skulle arbejde som læge i forskellige vikariater, og det gjorde hun

også i en kort periode. Men hun fik også tid til at mærke e er, hvad det var, hun virkelige brændte for, og hun begyndte at skrive på sin roman Dronningens dame, som dog først skulle udkomme 20 år senere.

til side? Jeg har ha brug for at forstå det og ikke mindst at ændre på de mekanismer, som gjorde, at det ikke forekom mig naturligt at kæmpe og slå tilbage”.

Hjemme i Danmark udskrev et dansk forlag en forfa erkonkurrence i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek. Emnet var middelalderen, hvilket ikke passede med den bog Anne-Marie havde skrevet, så hun lagde Dronningens dame til side og begyndte på en ny roman.

Den proces, fra at være passiv til at få styrken til at tage kontrollen over sin egen skæbne, er også temaet i Anne-Marie Vedsø Olesens tre seneste bøger, Dronningens dame, Bastarden og Mordersken, som tilsammen udgør trilogien om den unge kvinde Madeleine de Montdidier. Vi følger Madeleine de Montdidier i en periode over fem år, hvori hun udvikler sig fra at være en underdanig hofdame for Frankrigs dronning til i sidste bind at være en toptrænet morderske, der ikke lader sig kue af hverken mænd, titler eller magt.

”Da jeg fik en andenplads i den konkurrence, hvor mange allerede etablerede navne havde deltaget, var jeg overbevist. Det var forfa er, jeg skulle være.”

Overfald og udvikling Som hun sidder der i stolen – med rank ryg, et stærkt, passioneret udtryk i øjnene og udstråler styrke og ro, er det svært at forestille sig, at Anne-Marie Vedsø Olesen nogensinde har følt sig usikker og tvivlet på sig selv.

Men det har hun. Faktisk rigtig meget. Udover at tvivle på, om hun var på vej det rigtige sted hen uddannelsesmæssigt, var et voldtægtsforsøg, som Anne-Marie var ude for, da hun var yngre, også med til at få hende til at tvivle på de dyder, hun var vokset op med – nemlig at være pæn og autoritetstro. ”Jeg brugte meget tid på at tænke over, hvorfor jeg ikke slog igen dengang. Hvorfor kæmpede jeg ikke mere og lagde pænheden

Fra passiv til selvstændig kvinde

”For omkring tre år siden fik jeg lyst til at arbejde med min egen konfliktskyhed. Jeg ville af med mit ’pæn-pige-kompleks’, og jeg beslu ede derfor at starte til boksetræning.

Det var egentlig mest tænkt som en mentaløvelse. Jeg ville prøve at stå overfor en modstander og forsvare mig. Ikke kun med ord, men også fysisk. De første gange fik jeg et chok, hver gang vi skulle bokse mod hinanden. De slog jo på mig! Det var så bizart. Det er man jo ikke vant til. Som pige er man o est heller ikke er vant til at slå på andre. Og selvom jeg var en tomboy som barn, klatrede i træer og nægtede at gå med kjole, så har jeg ikke leget vilde slås-lege. Ret hurtigt gik det dog op for mig, at kampsport er et helt fantastisk redskab til at overvinde konfliktskyhed.

Jeg mærkede min egen selvtillid vokse i takt

med at min krop blev stærkere, og jeg lærte at lægge den pæne pige bag mig. Nogle gange er det faktisk ok at give en lige højre”, smiler Anne-Marie Vedsø Olesen.

”Den udvikling har jeg beskrevet i min bog.

Jeg har kunnet bruge mine egne erfaringer – man kan kalde det method-writing. Jeg har kunnet beskrive meget nøjagtigt, hvordan det føles at blive forsøgt voldtaget og føle sig fuldstændig hjælpeløs. Hvordan det føles at gennemgå meget hård fysisk træning - så hård, at man ikke har kræ er til at lø e sine arme og ikke kan vende sig i sengen, uden at hver en muskel gør ondt. Jeg ved også, hvordan det er at få en krop, der er stærk. Jeg ved, hvordan det er at tro på, at man kan forsvare sig selv. Jeg har aldrig ha det bedre. Hverken fysisk eller mentalt”.

Heltinder og ligestilling I romanen går hovedpersonen Madeleine de Montdidier fra at blive vurderet alene på sit køn og til at blive accepteret på lige fod med andre mordere, der er omkring hende.

”Jeg har med trilogien om Madeleine villet skabe en actionheltinde, som kan klare sig selv på lige fod med mændene i den tid, som hun lever i. Jeg har villet vise, at vi kvinder ikke skal være benovede over hverken mænd, mennesker med magt eller med høje titler. At der ligger en værdi i, hvem vi er og i vores evner. Og uden at afsløre for meget kan jeg sige, at Madeleine tvinges til at glemme alt om forfængelighed og udseende. Og at det fra at være en sorg bliver en befrielse for hende”.

Fokus på ligestilling Anne-Marie Vedsø Olesen er af den overbevisning, at man ikke skal spille på sin kvindelighed, når man vil gøre karriere. På den måde underminerer man den, man er. ”Hvis vi skal have ligestilling, skal vi ikke opnå det på grund af vores kvindelighed og udseende – hvis vi gør det, accepterer vi at blive mål for seksualisering, og det skal vi ikke”, siger hun.

OM FORFATTEREN Anne-Marie Vedsø Olesen er uddannet læge, men lever nu af at være forfa er. Hun bor i indre København sammen med anmelder og forfa er Jakob Levinsen. Anne-Marie debuterede med bogen Salernos sol i år 2000. Hun vandt i 1999 en andenplads i Det Kongelige Biblioteks konkurrence om at skrive en middelalderroman. Flere af Anne-Marie Vedsø Olesens romaner bevæger sig inden for fantasygenrens rammer, mens andre holder sig til faktuelle historiske begivenheder. Hendes seneste udgivelse, Mordersken, udkom 22. januar 2016. Bogen er sidste del i en trilogi. Hun er vild med både klassisk musik og heavy metal. Og hun bokser.

★★★★ Alt for damerne

★★★★ Berlingske

FFFFFF

Dagbladenes Bureau

Femina

★★★★★

★★★★★

Nordjyske Sti stidende

Dagbladenes Bureau

❤❤❤❤

★★★★

Politiken

Berlingske

❤❤❤❤ Politiken

”Vedsø Olesen har totalt styr på de historiske facts, som diskret danner par med den eventyrlige fortælling om en heltinde med hoved og hjerte på re e sted.”

Weekendavisen

Foto: Robin Skjoldborg

★★★★★

Erik Valeur

Det syvende barn

★★★★★★

”... en fremragende roman.”

Vejle Amts Folkeblad

★★★★★

“Det er bragende flot.”

Berlingske

★★★★★

“Det er en stort tænkt og smukt udført debut.”

Ekstra Bladet

★★★★★

Arrene fra barndommen

– og frygten for døden Logbog fra et livsforlis er sidste nye bog fra Erik Valeur. Det er en fabel, en samtidsfortælling og en thriller på én gang. Men mest af alt handler den om, at vi alle har vores sære tanker, hemmeligheder og frygt – og om hvad der sker, når de bliver synlige for os selv og for hinanden. interview A F H E L L E S K O V W A C H E R

Nordjyske Sti stidende

“Underholdende og spændende ... velskrevet og sprogligt fantasifuld ...”

Information

“En roman, der er så god, at man glæder sig til, man skal genlæse den.”

Weekendavisen

“Ha en af for det høje spændingsniveau og for Valeurs vilje til at se ind i mørket.”

Kristeligt Dagblad

”E

n god roman lukker læseren med ind i rum, som helt sikkert kan genkendes, men så alligevel ikke.

Der er genkendelige ting, og så er der ting, der er helt nye og mærkelige. Man er tryg, fordi man genkender noget – og nysgerrig, fordi der samtidig sker noget, man ikke aner, hvad er, og hvor fører hen. Som fører én videre og gør én nysgerrig e er at blive vist rundt”.

Sådan forklarer en af Danmarks mest anerkendte og prisvindende forfa ere Erik Valeur, hvordan han synes, en god roman skal skæres. Og det er lige præcis det, han har forsøgt at gøre med sin seneste bog.

Særheder holder vi for os selv

DR ROMANPRISEN

2012

WEEKENDAVISENS

LITTERATURPRIS

2011

”Det altoverskyggende tema i Logbog fra et livsforlis er barndommens hemmeligheder: Særheden, frygten, ensomheden – som vi alle på en eller anden måde har oplevet, og som vi tager med os som voksne, men skjuler så godt”, fortæller Erik Valeur. ”Jeg synes, det er vildt interessant, at voksne og børn lever i to meget forskellige verdener, sådan som jeg ser det. At vi vil gøre det så godt – som voksne og som forældre – og så alligevel overser vi o e vores børn. Vi ser ikke, hvad de går og døjer med, og de skjuler det for os, fordi de fornemmer, at vi ikke vil forstå det. Og når børnene en dag selv bliver voksne, så gentages mønstret”.

I romanen hvirvles netop nogle af disse barndomshemmeligheder op og sæ er en række mærkværdige hændelser i gang.

Bogens hovedperson er Viggo Larssen: ”Han er et sært barn og en sær voksen – og til sidst rejser han væk fra alting og fly er ind i et fyrtårn, omtrent ved verdens ende.

Jeg tror, at alle børn vokser op med nogle sære træk – og nogle hemmeligheder, som kun de kender. Og når vi selv bliver voksne, tager vi en del af de særheder med os. Jeg tror, at mennesker har et ’hemmeligt liv’; nogle træk og nogle tanker, som vi skjuler omhyggeligt, fordi vi fornemmer, at en afsløring af dem ville gøre os pinlige og anderledes i andres øjne. Den skyhed og de tanker ønskede jeg at udtrykke gennem drengen og manden Viggo Larssen”.

Fra sit eget barndomsland ”Nogle af Viggos tanker og oplevelser er taget fra mig selv. Han vokser op hos sin mor og bedsteforældre, men når han virkelig har brug for dem, overser de ham.

Når han får røde øjne af at ligge vågen om na en, drypper de hans øjne med borvand – og opdager derfor aldrig, hvad det er for nogle syner og drømme, der plager ham så he igt og gør ham så skrækslagen. Da jeg var barn, brugte min mor mange flasker borvand”, ler han. ”Som barn, var jeg indlagt på et hospital på halvøen Røsnæs i to år med en alvorlig ho esygdom. Da Viggo skulle fly e ud til verdens ende med sin angst og sin ensomhed, kendte jeg derfor allerede fyrtårnet på spidsen af næsset. Jeg tog derop igen og vandrede omkring i fyrskoven, indtil jeg havde fået placeret både ham og den

★★★★★ Dagbladenes Bureau

★★★★★ Nordjyske Sti stidende

★★★★★ Berlingske

★★★★★ Alt for damerne

★★★★★ JydskeVestkysten

kvinde, der opsøger ham med et mystisk, skæbnesvangert, budskab fra hans barndom. Kvarteret i Søborg, hvor Viggo vokser op, er mit eget barndomskvarter. Jeg boede i et lille rødt rækkehus over for en enorm gul villa med en meget brutal dreng, som vi alle sammen frygtede. I romanen bliver denne dreng statsminister i Danmark”.

Frygten for døden Et andet klart tema i Logbog fra et livsforlis er alderdom. I dag stuves vi af vejen og glemmes, helt konsekvent, mener Erik Valeur. ”Det samme gælder paradoksalt nok også døden, der omgiver os i mere og mere voldsom grad. Der er døde mennesker overalt omkring os, i alle nyhederne, i alle medier, i de fleste film og bøger. Døden er overalt.

Men det er de andres død, den fjerne død.

Den uvirkelige død, som vi kan holde på afstand. I den manøvre opstår tabuet omkring vores egen, helt personlige død. Dén taler

vi ikke om. Tværtimod. Store dele af nationen motionerer som gale og betaler enorme summer for alle de former for livsforlængelse, industrien tilbyder. I forsøget på at udskyde det uundgåelige. Det har jeg i romanen kædet sammen med hele den her managementog coaching-mani, der har plaget vores land og vores arbejdspladser i et årti. Alt skal være planlagt og målbart og alligevel i forandring.

Alt skal kontrolleres, effektiviseres og styres – benhårdt – og alligevel skal du selv, personligt, tilbyde grænseløs forandringsparathed og villighed til at vove dig ud i det komplet uvisse. Det er absurd”. ”I Danmark er der en tendens til, at vi alle sammen skal fremstå tjekkede og normale – og det lykkes altså ikke for Viggo. Og der er mange mennesker, det ikke lykkes for. Det er det rum, som jeg håber, at læseren vil kunne forstå og genkende”.

OM FORFATTEREN Erik Valeur, f. 1955, dansk forfa er, journalist og mediekommentator.

Blandt andet på Berlingske Tidende, Politiken, Jyllands-Posten, Information og DR. Han har to gange sammen med kollegaer modtaget journalisternes Cavlingpris. Det syvende barn (2011) var Erik Valeurs debutroman, som han fik en række priser for, bl.a.

Debutantprisen, Weekendavisens Li eraturpris, DR Romanprisen og Glasnøglen for bedste nordiske spændingsroman. Logbog fra et livsforlis udkom i 2015. De to romaner er solgt til en lang række lande.

Foto: Les Kaner

Morgenkaffe med udsigt til New Yorks havn

Christian Mørks roman Drengen ingen kunne finde, der udkom i e eråret 2015, blev af anmelderne blandt andet omtalt som så uhyggelig, at man ikke kan være i sin krop! Og så blændende godt skrevet, at man ikke kan lægge bogen fra sig. Det er en eventyragtig historie, der hele tiden spidser til og holder læseren i spænding indtil de allersidste sider. Her fortæller forfa eren om sit liv i New York og sit arbejde med bøgerne.

Q&A A F C H R I S T I N A O V E H O L M

E FFFFF

”Uha, så uhyggeligt, at man ikke kan være i sin krop!”

Femina

★★★★★ Bogrummet.dk

★★★★★ Ekstra Bladet

n dreng har tegnet en høj, tynd mand i en lang skødefrakke, og nu er drengen forsvundet i Vermonts endeløse skove.

Andre i området har set den samme høje mand dukke op, lige før folk blev hjemsøgt af dødelige uheld. Og ude fra skoven har nogen holdt øje med dem længe. Så kort kan handlingen i Drengen ingen kunne finde beskrives. Christian Mørk har selv gået i skole i den amerikanske delstat Vermont, hvor romanen foregår. Skolen lå i et skovområde med gravsten fra revolutionskrigen, der var sunket halvt ned i jorden. Hér blev de første spirer til bogen lagt.

Hvad er Drengen ingen kunne finde for en bog? ”Det er en af den slags klassiske historier, jeg fik fortalt ved lejrbålet på mit lille hippie-universitet i den afsides bondestat. Her hørte vi om de hvileløse vandringsmænd, som strejfede omkring på landevejene, og om folk, der var forsvundet få meter fra deres gårde for aldrig siden at vise sig igen igen”.

Hvordan vil du betegne dit forfa erskab genremæssigt? ”Den er svær. Folk har betegnet mig som en, der skriver “eventyrthrillere”, og det gør jeg vel også. Men samtidig har jeg også skrevet mysterier, familiedramaer og historiske romaner, så jeg kan ikke helt sæ es i bås. Jeg skriver hver gang den roman, der passer til det sted, hvor jeg nu engang befinder mig.

Såvel geografisk som mentalt mentalt”.

Hvornår beslu ede du at blive forfa er? ”Jeg tror, det begyndte for mig, da jeg var kommet halvvejs ind i den historie, der senere skulle blive til Skyggernes hav. Jeg

havde skrevet ca. 100 sider i hånden og var ked af mit job som journalist, sådan virkelig helt modløs. Og da bladet så tilbød mig en stilling i Europa som plaster på såret, takkede jeg nej, fordi jeg vidste, jeg var nødt til at skrive romanen færdig. Min redaktør sagde ved den anledning: Af alle de beslutninger, du har taget, er denne her ikke en af de klogeste”.

Hvordan begyndte du? ”Langsomt. Jeg vil sige, det tog mig mindst seks år at få en roman igennem. Jeg slæbte to færdigskrevne manuskripter e er mig i årevis, før nogen gad læse eller antage dem. Dér kan man godt begynde at tvivle på sin egen formåen, tør jeg love. Jeg tog en masse bijobs, mens jeg hver dag skrev et nyt brev til enten en li erær agent eller et forlag”.

Hvordan vil du betegne dit forfa erskabs liv gennem årene? ”Som et stort, stort privilegium. Jeg havde ærligt talt ikke troet, at jeg ville få lov til at lave det, jeg holder allermest af. De tidlige år uden succes var svære, men er det ikke altid sådan? Gennem årene synes jeg, det har været svært at holde igen og give plads og tid til nye ideer, fordi de er kommet til mig så hurtigt. Jeg vil nok altid skrive mere og hurtigere, fordi jeg kom så forholdsvis sent i gang”.

Hvordan er det at være afhængig af anmeldelser og e erfølgende salgstal? ”Her er kun ét at gøre som forfa er: Lad være med at se på salgstallene, og få en anden til at skimme anmeldelserne først, så du ikke bliver for ked af det. Rent økonomisk er der også kun ét at gøre: Skriv. Det er dit

arbejde. Og mangler du penge, så tag et job ved siden af, som jeg gjorde i de første seks år. Andet er der ikke at sige til det”.

Kan du beskrive din hverdag som forfa er? ”Jeg Jeg står forholdsvis tidligt op, med mindre jeg har siddet sent oppe og skrevet.

Ud af vinduet kigger jeg altid på havnen, mens jeg laver min kaffe. Jeg bor i en bygning, der førhen var et gammelt hotel, så lejlighederne er ikke så store, men sindssygt hyggelige. På havnen kan jeg se lastekranerne, og længere ude i bugten blinker Verrazano-broen, der leder ud i Atlanterhavet. Hele New Yorks havn ligger åben for mine øjne, mens jeg drikker den stærke kaffe og vågner lidt.

Så retter jeg den tekst til, jeg skrev dagen forinden, og går derefter i gang med at skrive et kapitel til. Som regel skriver jeg det, jeg kalder “en scene” om dagen, hvilket vil sige enten et kapitel eller en afsluttet dramatisk scene. Det gør jeg, til jeg er færdig, og det er jeg som regel ved 18-tiden. Så går jeg eller cykler en tur rundt om i Brooklyn, op og ned ad de små gader med murermesterhuse i brune sten, før jeg sætter mig et sted og tager mine sider op af lommen, som jeg har printet ud og taget med mig. Så læser jeg hele molevitten højt for mig selv for at høre, hvor det skurrer, og retter til med blyant. Derefter kan det være, jeg tager ned og får en enkelt cocktail på yndlingsbaren, inden jeg tager hjem og får lidt mad. Måske har jeg en middagsaftale. På vejen i toget noterer jeg et par ting til morgendagens kapitel. Jeg holder meget af min hverdag.”

OM FORFATTEREN Christian Mørk, (f. 1966) er født på Frederiksberg og fly ede som ung til New York, hvor han blev uddannet som journalist og siden har boet, kun afbrudt af en periode i Los Angeles, hvor han fungerede som journalist på avisen Variety og som filmproducent på Warner Bros. Pictures. Han har desuden skrevet kulturstof for New York Times. Ud over hans seneste roman Drengen ingen kunne finde (2015) omfa er Mørks forfa erskab bl.a. også De ti herskere (2006), Darling Jim (2007), Skyggernes hav (2008), De forhadte (2013) og trilogien Kejserens port (2009), Jaguarens da er (2010) og Den åbne grav (2011).

Foto: Les Kaner

De onde og de svigefulde

sider er de sjoveste at spille ud Morten Sabroe udgav sidste år romanen Drengen der løb med Gud. Her fortæller han om sin fascination for det mørke i mennesker og sin evne til at leve sig ind i sine romaners karakterer. interview A F C A M I L L A H Ø Y

M

ed Drengen der løb med Gud har forfa eren Morten Sabroe med egne ord skabt et mørkt eventyr. Det har han, fordi han er tiltrukket af det uhyggelige – af menneskets mørke sider.

”Drengen der løb med Gud får den samme langsomme, grundige uhygge til at rejse sig som hos King, så man ikke tør holde op med at læse.”

Weekendavisen

★★★★★ JydskeVestkysten

★★★★★ Dagbladenes Bureau

★★★★★ Alt for damerne

”De fleste af os ved godt, at alle rummer muligheder for mord, vold og henre elser, og en stor del af vores tid går med at holde vores tilbøjeligheder i stram snor. I min tid som journalist har jeg nok likvideret de første hundrede på tryk. Det bliver jeg nødt til at se i øjnene”, siger han.

Drengen der løb med Gud handler om en dreng, der bliver fundet død i en klø e er et vildt stormvejr. En kvinde ser ham og vækker ham til live ved at slå sin kny ede næve mod hans bryst. Drengen vågner op på hospitalet, han har mistet sin hukommelse. Et billede af en pige hjemsøger ham. Hun har grønne øjne. Hun står under vand. Der kommer bobler ud af hendes mund. Drengens fornemmelse af, at han har gjort hende fortræd, vokser sig stærkere og stærkere.

Inspirationen Morten Sabroe samler hele tiden på oplevelser, som han bruger helt eller delvist i sine bøger. For tre-fire år siden kom hans 88-årige svigerfar kørende på Amtsvejen tæt ved Hundested. En bil med en pensioneret politiinspektør kørte ud fra en sidevej og torpederede ham. Hans bil rullede flere gange rundt og endte på siden i grø en.

Den 88-årige fik sparket bildøren op og steg ud af bilen smurt ind i blod. ”Jeg vidste, at jeg en dag ville bruge det i en roman. Jeg skulle have ham til at hævne sig på den mest uforsonlige måde. Episoden ligger en tredjedel inde i bogen, og så har min underbevidsthed bygget en historie om

gengældelse op omkring den”, siger Sabroe.

Det er drengen Viktor Hugo, der fortæller historien. Ham, som Morten Sabroe har transformeret sine egne tanker og følelser ind i. ”Det er forfa erens enorme privilegium at kunne leve sig ind i sine figurer, som en skuespiller gør det. Ellers ville det godt nok være et røvsygt og uudholdeligt arbejde at være forfa er, hvis ikke man kunne tage forskellige roller på sig”, siger han.

Begynder i øverste venstre hjørne Når Morten Sabroe begynder at skrive en roman, har han ingen plan, sådan som mange andre krimiforfa ere o e har det. I Drengen der løb med Gud har han drengen, der er hovedperson, og Sabroe ved, han er teenager, og at han løber fra noget, han ikke kan bære at se i øjnene. Og så har han en parallelhistorie om en mand, der hævner sig. ”Så begynder jeg i øverste venstre hjørne ligesom mange andre forfa ere, der lader historien komme af sig selv. På den måde bliver arbejdet som en opdagelsesrejse, hvor forfa eren selv ikke ved, hvad der venter om det næste hjørne”.

OM FORFATTEREN Morten Sabroe (f. 1947). Journalist og forfa er. Har skrevet for ski ende dagblade, bl.a. Information og Politiken, inden han blev fuldtidsforfa er.

Morten Sabroes to selvbiografiske bestsellere Sidste tog (1996) og Du som er i Himlen (2007) blev samlet i bogen Så længe jeg skriver i 2009, hvor han også udgav en mailkorrespondance med Jørgen Leth, Det er derfor de knepper så meget i de e land.

Foto: Petra Kleis

”Forfatterne drak sig fulde i over skrivero”

frustration

Lige nu sidder Leonora Christina Skov i et hus i Indien og skriver på sin næste roman. Her fortæller hun fascinerende historier om sin research og skriveperiode under tilblivelsen af den seneste bog fra hendes hånd Hvor intet bryder vinden.

Q&A A F C H R I S T I N A O V E H O L M

Hvad er det for en roman, du har skrevet? ”Hvor intet bryder vinden er en samtidsthriller inspireret af de klassiske mysterier og et portræt af syv meget forskellige mennesker – en rejseskribent, en du ekspert og en krimiforfa er, blandt andre – der bliver tvunget til at se deres fortrængninger i øjnene. Romanen har et krimiplot, men sproget er li erært, og nedenunder er der en større historie om besæ else, udny else og personligt ansvar”.

Hvor har du hentet din inspiration til bogen? ”Den første inspiration til Hvor intet bryder vinden fik jeg den måned i 2011, hvor jeg boede og skrev på Hawthornden Castle i Skotland sammen med seks andre forfattere fra hele verden. Der var hverken mobilsignal eller internetforbindelse. Til gengæld var udsigten præget af græssende hjorte.

E er få dage drak forfa erne sig fulde i frustration over al den skrivero. Der var råbescener over middagen, en tog tidligt hjem, andre forsøgte at få deres mobile internet til at fungere ved at stille sig op på en nærliggende høj og hoppe, og en mandlig forfa er holdt enetale om Proust over morgenmaden hver morgen. E er tre uger tænkte jeg: Hvis han forsvinder sporløst fra slo et, vil ingen lede e er ham”.

Fortæl om nogle af de andre karakterer ”På slo et var der også en forfa er, der var medfølgende hustru i Schweiz. Hver aften

nævnte hun alle de sider, hun havde skrevet i dag (sjældent under ti), og alle de kilometer, hun havde løbet, og når de andre nævnte problemerne med deres børn, associerede hun frit til sit fantastiske forhold til sine døtre og sit lykkelige ægteskab. Jeg begyndte at forestille mig, at hun løj helt vildt og kom til at tænke på Agatha Christies mysterieroman And Then There Were None/En af os er morderen, hvor otte mennesker med urent mel i posen bliver inviteret ud på en øde ø og mister livet én efter én”.

Hvordan får du styr på manuskriptet? ”Jeg har et uendeligt antal lister og skemaer kørende, mens jeg skriver, så jeg er sikker på, at den underliggende historie hænger sammen. Det allervigtigste for mig er stemmerne. Når jeg kan høre, hvordan mine personer taler, kender jeg dem godt nok til at kunne skrive om dem. Det tog mig halvandet år at skrive førsteudkastet til Hvor intet bryder vinden og næsten et år at gennemskrive og redigere manuskriptet. Jeg gennemskriver i hånden, i margin af de udprintede udkast, indføjer rettelserne, printer igen og fortsætter. Alt i alt var romanen igennem mindst ti gennemskrivninger, før min redaktør fik lov at læse med, og derefter arbejdede jeg videre med hendes forslag og skar en del sider. Det sidste punktum satte jeg i Paris i november 2014”.

Foto: Sofie Amalie Klougart

OM FORFATTEREN Leonora Christina Skov (f. 1976) er uddannet i li eraturvidenskab og arbejder som skønli erær forfa er og li eraturanmelder ved Weekendavisen.

Hun debuterede med romanen Rygsvømmeren i 2003. I 2012 udkom romanen Førsteelskeren og i 2015 romanen Hvor intet bryder vinden.

❤❤❤❤❤❤ Li eratursiden.dk

❤❤❤❤❤ Politiken

★★★★★ Fyens Sti stidende

”Jeg arbejder mig fremad, som når man springer fra sten til sten over en å" Forfa eren Jens Henrik Jensen slog igennem i 1997 med romanen Kællingen i Kraków. Siden da er det blevet til en stribe af bestsellere, og til e eråret rammer hans 10. bog butikkerne. Det er tredje bind i serien om Danmarks højest dekorerede soldat nogensinde, krigsveteranen Niels Oxen. Her fortæller Jens Henrik Jensen om inspirationen til serien om Niels Oxen og hans tanker om krimigenren generelt. interview A F V I C K I B R O U E M E I N E R T Z

”M

in hovedperson, krigsveteranen Niels Oxen, er i virkeligheden født ud af fascination, undren og ønsket om at gå mod strømmen”, fortæller Jens Henrik Jensen. ”Jeg har altid ha en vis fascination af det at være soldat. Det er et stykke reelt håndværk, der er så fjernt fra andre menneskers job. I sin yderste konsekvens er det et blodigt og livsfarligt stykke arbejde udført af nogen, som er så almindelige, at de er i fagforening og sagtens kunne være min nabo, men alligevel så ualmindelige, at de kan fungere i det undervejs. Og jeg kan samtidig godt blive forundret over, at der slet og ret er nogen, der vælger krig som deres uddannelse”.

Ud til livets kant

OM FORFATTEREN Jens Henrik Jensen, 52 år, forfa er og journalist. Har to drenge på fire og seks år, bosat på landet nær Horsens.

Jens Henrik Jensen har rejst over store dele af verden. Han nærer en stor passion for Spanien og de gamle spanske kulturlande i Sydamerika.

Fritidsinteresserne er naturen, film, bøger, lystfiskeri og fodbold.

”Nogle soldater kommer ud for, at livet bliver levet på den yderste kant i perioder. De kan stille sig selv spørgsmålet, når de står op: Overlever jeg dagen? Og det er netop turen ud til livets kant og tilbage igen, der betyder, at hér taler vi om personer med tyngde og indre liv, der kan forme en stærk hovedperson i en roman. Jeg ville gerne udfordre mig selv med en hovedperson, der ikke skulle være journalist, ikke politikommissær, ikke retsmediciner.

Det skulle i stedet være en krigsveteran med en tung bagage, plantet i en traditionel krimi/ thriller. Og det blev Niels Oxen”, fortæller Jens Henrik Jensen.

Når Niels Oxen lider af pos raumatisk stress, er det også for indirekte at skildre det gode i ham. ”At noget har været så grufuldt, at han ikke har kunnet skubbe det af sig. At han er et reflekterende menneske. Så selv om det gør livet tungt for ham, så er det i mine øjne med til at gøre ham sympatisk”, forklarer Jens Henrik Jensen.

Ansvar for Niels Oxens skæbne Jens Henrik Jensen bliver o e spurgt om, hvornår Oxen bliver ordentligt rask. Om han ikke snart får en ny hund, og om han da for pokker ikke skal være kæreste med Margrethe Franck. ”Spørgsmålene afspejler en stor – og dejlig – interesse for Niels Oxen, næsten som var han en levende person derude.

Men i virkeligheden kender jeg ikke svarene præcist. Jeg ved bare, at tingene nødvendigvis må udvikle sig langsomt for Oxen. Ellers er det ingen troværdig historie. For traumer forsvinder ikke med et fingerknips. Hvis de da forsvinder”.

Komplekse og troværdige plots Det er den almindelige samfundsinteresse, som gør en krimi ekstra nærværende, mener Jens Henrik Jensen. Den har han med fra sin uddannelse som journalist.

T R E D J E B I N D I OX E N - S E R I E N KO M M E R I E F T E R Å R E T 2 0 1 6

Bind 3 i Oxen-serien bliver det endelige opgør med magteliten Danehof. Oxen indser, at der ikke findes noget alternativ til at kæmpe. Det samme gælder for Margrethe Franck, der har oplevet en voldsom personlig nedtur.

”Dertil tror jeg, at jeg er ret habil til at udtænke komplekse og troværdige plots.

Men jeg er til gengæld også meget længe om det”, fortæller han. ”Jeg forsøger at være dynamisk. Både sprogligt og i opbygning. Jeg kan lide, at handlingen føres fremad i pænt tempo.

Endelig holder jeg mig meget for øje, at spændingen skal være der, næsten konstant. Enten i konkret form eller mere underliggende, så læseren fornemmer, at der er noget, der sitrer. Der skal simpelthen være nerve”, forklarer Jens Henrik Jensen.

En fodfejl kan være katastrofal I modsætning til nogle kolleger, der har hele manuskriptet klappet og klart før skrivningen begynder, så har Jens Henrik kun tegnet de store linjer. ”Jeg arbejder mig fremad, akkurat som man springer fra sten til sten over en å.

Men der er nødt til at være et jerngreb om selve plo et og dets indre logik. Dertil bruger jeg et kæmpe whiteboard på mit kontor. Så tegner jeg cirkler og streger og forbinder dem med pile, sæ er gule huskesedler på og meget andet. At lave en fodfejl eller huske forkert i min genre kan blive nok så katastrofalt. Både for mig.

Og for min ven, Niels Oxen”, slu er Jens Henrik Jensen.

★★★★★★

”Der er næppe nogensinde skrevet en dansk spændingsroman, som holder det niveau, Jens Henrik Jensen præsterer med De hængte hunde.”

Horsens Folkeblad

★★★★ JydskeVestkysten

”Hæsblæsende og actionfyldt” Weekendavisen

❤❤❤❤❤

”… spændingen er fuldkommen sublim, det her er guf for de kræsne.”

Krimifan

★★★★

”… en morderisk velturneret krimi, som man glæder sig til at læse fortsæ elsen af.”

Berlingske

★★★★

”Fornem spænding, velskrevet og gennemresearchet.”

Nordjyske Sti stidende

Foto: Red Star

Eks-rocker tager bladet fra munden Eks-rockerpræsident Mick Sørensen er hovedperson i den nye rockerbog Bad Standing, som igennem interview med de to forfa ere, Miki Mistrati og Carsten Norton, giver et sjældent indblik i livet i en lukket verden, hvor tavshed er guld og tale i yderste konsekvens afregnes med døden.

Q&A A F C A M I L L A W A H L G R E E N

Hvad skal vi med endnu en bog om rockere? ”Hovedpersonens historie adskiller sig væsentligt fra dem, vi kender fra andre bøger om rockere. Det er os bekendt første gang, at en dansker med baggrund som præsident i to forskellige rockerklubber står frem i offentligheden e er at have forladt miljøet.

Og den historie, han fortæller er alt andet end forherligende”. ”Mick Sørensen var indtil for nylig højt placeret i det nordiske rockerhierarki. Som tidligere Outlaws- og Bandidos-præsident har han nu valgt at bryde reglen om ikke at tale om sin kriminalitet i offentligheden.

Hvorfor gør han det? det?” ”Så afgjort en bog, man læser med interesse. Forfa erne lover »en anden og mere upoleret historie end normalt«, og det lø e holder de.”

Weekendavisen

”Mick har været tæt på at betale den ultimative pris e er 35 år med kriminalitet og stofmisbrug. Det er hans erklærede mål at advare især unge om at vælge en kriminel løbebane i bande- eller rockermiljøet”.

Hvordan kan vi være sikre på, at det Mick fortæller er sandt? ”Vi har e erprøvet hans udsagn på adskillige af hinanden uafhængige kilder i form af både

BAD STANDING – En eks-rockerpræsident bryder tavsheden Hvordan er det at være præsident i en af verdens største rockerklubber? Hvordan tjener man penge til luksusbiler, luksusliv, Harley’er og kilovis af narko? Hvor stærkt er bikernes broderskab egentligt? Og hvor effektivt er det danske exitprogram, når det virkelig gælder?

For første gang nogen sinde giver en dansk eks-rockerpræsident et unikt indblik i livet

i en hermetisk lukket verden. I denne bog fortæller Mick om det vilde liv og bagsiden af vesten med de dyrekøbte rygmærker. Om årtier med vold, afpresning, narkokriminalitet, våbenhandel, narkomisbrug og den nære familie, der også må bøde. Og om den regning for livet som toprocker, der i værste fald vil koste ham livet.

personer, dokumenter, andre bøger om rockere osv. Vi har ikke taget Mick i at lyve”.

Hvad har været det sværeste for jer ved at arbejde med bogen? ”Det er i sagens natur besværligt at have en hovedperson, der lever under jorden og derfor hyppigt ski er adresse og telefonnummer. Derudover har det til tider været svært at få andre i tale. Både om Mick og rockermiljøet i det hele taget”.

I kommer helt ind til kernen af et lukket og hemmeligt miljø – er I ikke bange for, at I nu ved for meget? ”Mick giver et meget detaljeret billede af rockermiljøet, men han har helt fra begyndelsen gjort det klart, at han ikke ønsker at hænge andre end sig selv ud”.

OM FORFATTERNE Carsten Norton er cand.mag. forfa er og ledende redaktør på Ekstra Bladets kriminalredaktion.

Miki Mistrati er journalist, instruktør og forfatter samt ledende redaktør på Ekstra Bladet.

Danmarkshistoriens

mest berømte

tyv

Ulrik Langens bog Tyven handler om Niels Heidenreich, der i 1802 stjal og omsmeltede guldhornene. Det er en historie om overlevelse, gæld, guld, pantelånere, fængsler, falskmøntnere, opfindere, ære, selviscenesæ else og meget andet, der er med til at tegne et billede af danmarkshistoriens mest berømte tyv. interview A F V I C K I B R O U E M E I N E R T Z

H

vordan kan et menneske for egen vindings skyld finde på at stjæle og tilintetgøre en fuldstændig uforlignelig kulturskat? Hvordan kan man være så kynisk og egoistisk? Det var det spørgsmål, Ulrik Langen stillede sig selv, da han stødte på historien om manden, der stjal guldhornene. Og det var årsagen til, at han sa e sig for at undersøge hvem han var – og skrive en bog om ham. ”Under min research stødte jeg på forskellige spor, der viste, at guldhornstyvens liv og skæbne var fuld af drama, modsætninger og overraskelser. Historien er derfor meget mere end bare en historie om en mand og et tyveri. Det er en historie om fa igdom, håb, misbrugte talenter, kriminalitet og ikke mindst om et barsk fængselsliv, der får nutidens fængsler til at ligne fritidsklubber”, fortæller Ulrik Langen.

Detaljerne har givet historien liv E er de flo e anmeldelser at dømme er det lykkedes rigtig godt for Langen at genskabe de historiske rum og miljøer, som guldhornstyven levede og agerede i. ”En af de ting, jeg for eksempel har brugt lang tid på, har været at finde materiale om fængslet, han levede i. Hvordan var det indre et? Hvordan var de daglige rutiner?

Hvilke konflikter fandtes mellem fangerne.

Det er detaljerne i Rigsarkivets kildemateriale, der giver min egen fremstilling liv og nuancer”, fortæller Ulrik Langen.

Som en anden krimiforfa er har Langen tænkt over, hvordan han skulle disponere stoffet og bygge sin tekst op. ”Men i de e tilfælde var den virkelige historie faktisk så nervepirrende, at den ikke behøvede hjælp af spændingskurver og cliff-hangers”, fortæller han.

Ulrik Langen har modtaget Den Fagli erære Pris 2015 for Tyven. Prisen er en formidlingspris, der gives til forfa ere, der formår at viderebringe kompliceret materiale til et bredt publikum.

VINDER AF Dansk Forfa erforenings Fagli erære Pris 2015

Det danske Kriminalakademis jurys diplom 2016

★★★★★ Berlingske

❤❤❤❤❤ Politiken

★★★★★ Jyllands-Posten

”Jeg blev meget overrasket og ikke mindst glad og stolt. Men det bekræ er mig i, at historiebøger sagtens kan være fagligt velgrundede og spændende som en krimi på én og samme tid”, fortæller Ulrik Langen.

OM FORFATTEREN Ulrik Langen, ph.d. og professor i historie ved Københavns Universitet. Forfa er til Revolutionens skygger. Franske emigranter og andre folk i København 1789-1914 (2005), Den afmægtige – en biografi om Christian 7. (2008), sammen med Peter Henningsen Hundemordet i Vimmelska et – og andre fortællinger fra 1700-tallets København (2010), der blev kåret som Årets historiske bog samme år, Det sorteste hjerte. Historien om et dybt fald i enevældens København (2012) og Tyven – den utrolige historie om manden, der stjal guldhornene (2015), der ligeledes er nomineret til titlen som Årets historiske bog. Ulrik Langen har tidligere været vært i DR's Historiequizzen.

Foto: Les Kaner

VIDSTE DU AT ...

VIDSTE DU AT : ... fremmede mennesker har det med at betro sig til Eva Maria Fredensborg. En gang gav hun en dame et li under en snestorm, og damen havde dårligt nået at spænde sikkerhedsselen, før hun begyndte at fortælle om de stridigheder, der havde spli et hele hendes familie ad.

VIDSTE DU AT ULRIK LANGEN: ... holder meget af randsyede sko og skipperlabskovs. De første har han en del af, det andet får han alt for sjældent.

TYV?

... Eva Maria har svært ved at finde på navne til karaktererne i sine bøger. Da hun skulle skrive I blinde fik hun lov at bruge navnene på en masse af Krimimessens gæster.

Foto: Les Kaner

ske Æreshånd... blev Årets Østjy pris, hun virkelig værker i 2015 – en n netop gerne hu di for er, værdsæ værker. nd vil være en god hå

... altid er lige nervøs hver gang, han begynder på en ny bog. Som Ib Michael en gang sagde til ham: “Det bliver ikke mindre e erhånden”. Og han fik ret.

mælk.

... drypper øjnene, når han har set 3½ timers streaming-tv eller DVD i træk .

... aldrig laver mad. Der er kun hummus, gulerødder og grøntsagsjuice i køleskabet, når han skriver, for så er han nødt til at gå ud for at få mad.

VIDSTE DU AT ERIK VALEUR: ... har prøvet at e erleve ’Rifbjerg-doktrinen’: ”Du skal skrive hver dag – mindst fire timer”. Og at han beundrer en sådan pligtopfyldenhed, men spekulerer på, hvorvidt Rifbjerg selv klarede det. ... også har prøvet at e erleve skønli eratur-doktrinen fra P1. ”Hvis du på nogen måde kommer i nærheden af noget spændingsagtigt, så ryk straks vognen på din gamle Remington-skrivemaskine tilbage til start – og start for guds skyld forfra på din roman”.

... læste en Agatha Christie-krimi første gang som tiårig og slugte hele serien på kort tid. Hun er stadig kæmpefan af den klassiske, britiske puslespilskrimi.

VIDSTE DU AT:

VIDSTE DU AT JUSSI ADLER-OLSEN: ... øver sig på at drikke kaffe uden

VIDSTE DU AT ANNA GRUE:

... aldrig har set en gyserfilm – medmindre de første tyve minu er af Poltergeist tæller med. Hun får simpelthen mareridt, når noget bliver for uhyggeligt.

VIDSTE DU AT LM: ELSEBETH EGHO

VIDSTE DU AT CHRISTIAN MØRK:

Foto: Les Kaner

... Alexander (den ene halvedel af La rs Kepler) ikke kan lide at bruge en bæ rbar computer. Nå r han rejser, arbejd er han altid på papir . Han har derfor ald rig problemer med at huske at sæ e ’fl ight mode’ til. ... Alexandra (den anden halvdel af Lars Kepler) altid har en periode i skriv eprocessen, hvor hun lider af marer idt.

Mareridtene slu er ikke, før bogen er færdig.

VIDSTE DU AT LEONORA CHRISTINA SKOV: ... havde 160 pennevenner fra hele verden, da hun voksede op, og at hun kommunikerede med dem gennem fine, håndskrevne breve.

VIDSTE DU AT MORTEN SABROE: ... ikke kan undvære træbrike er. Der skal træbrike er i ovnen i hans skrivehy e fra september til maj. Det giver mange træbrike er. De er billigst i Jem og Fix. Jem og Fix er the shit, ifølge Morten.

KENDER DU VORES HOVEDPERSONER? SÅ VED DU MÅSKE AT ...

Foto: Bjark e Johansen

VIDSTE DU AT: ... Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich i perioder er bange for at blive for tykke. Derfor starter de altid den første dag e er jule– og sommerferien med at tjekke, om de hver især stadig kan klemme sig ind mellem de to bogreoler på kontoret. Sidder man fast (eller endnu værre: ikke kan komme derind) ryger man direkte på kur. ... alkohol nok er det emne (ud over bøgerne), de bruger mest tid på at tale om. Et tilsyneladende uudtømmeligt emne for de to.

VIDSTE DU AT:

.. Axel Steen som helt nyuddannet betjent deltog i gadekampene 18. maj 1993 og skød og sårede en demonstrant, som han senere blev en slags venner med.

OM ERIK VALEURS KARAKTERER ... Erik Valeurs hovedperson ski er navn fra Marie til Malin imellem de to romaner – Det syvende barn og Logbog fra et livsforlis? Dog er hun den samme, meget sære og skrappe person i begge bøger.

...Hannah (næsten) findes i virkeligheden. Hun hedder Anja C. Andersen og er astrofysiker på Niels Bohr Institu et i København. Anders og Jacob taler altid med Anja, inden de går i gang med en ny bog.

OM ULRIK LANGENS TYVEN ... Heidenreich, manden der stjal guldhornene, voksede op i Foulum, hvor Apple i disse tider er ved at indre e en stor afdeling. ... Heidenreich under et klassisk flugtforsøg fra fængslet på Christianshavn firede sig ned fra fjerde sal ved hjælp af sammenbundne lagner.

... Marie/Malin fødes som grim, mørk og kroget, men ender høj, lys og smuk. En lille vraltende duknakkede ælling, der ender som en hvid, langhalset, glatpoleret svane.

OM JUSSI ADLER-OLSENS KARAKTERER ... Assad i løbet af 28 dage kan gro et skæg, der kommer til ligne Jesper Nøddesbo's. ... Carl havde en død hermelin under sin seng, indtil hans mor smed den ud.

Hele huset stank.

... Jespr Stein er blevet kørt rundt i Los Angeles af sit idol Michael Connelly og har besøgt alle de virkelige Harry Bosch-locations. ... Nils Malmros’ film Skønheden og udyret fra 1983 er optaget i Jesper Steins barndomshjem. Forfa eren selv lå syg med influenza på sit ungdomsværelse, mens Line Arlien-Søborg sprang ud af vinduet 15 gange.

OM A.J. KAZINSKI ... det var Anders Rønnow Klarlund der opfandt Niels Bentzon. Bentzon optræder i to af Anders' tidlige film, hvor han bliver spillet af henholdsvis Ole Ernst og Jesper Langberg.

OM JESPER STEINS HOVEDPERSON ... Axel Steen er meget glad for stærk mad særligt den indiske ret vindaloo, som består af svin i en voldsom stærk sovs.

OM LARS KEPLERS JASMIN ... den første version Lars Kepler skrev af Playground hed Spirit. Der var Jasmin en teenager, som trænede karate med verdensmesteren Ramon. ... det våben, som Jasmin bærer på opgaven i Kosovo, er et maskingevær, som hedder M240 B. Våbenet vejer 12,5 kilo; er 1,3 meter langt og kan affyre 950 skud i minu et.

VIDSTE DU AT Ø OLESEN: ANNE-MARIE VEDS og har ar... er uddannet læge tolog med at pa m so år et t jde be obducere lig.

Foto: Les Kaner

t stående, når ... altid har en masko . Til Morderhun skriver en roman fra Game of rk Sta a Ary t sken var de Thrones.

OM ELSEBETH EGHOLMS DICTE ... hun har et lille ar ved læben, fordi hun blev bidt af en hund som barn. ... Dicte bor i forfa erens gamle hus i Kasted ved Aarhus.

OM EVA MARIA FREDENSBORGS HOVEDPERSON: ... Emma van der Klein er Situs Inversus, hvilket betyder, hendes hjerte sidder i højre side; blindtarm og lever i venstre. ... Emma er et udpræget fredselskende menneske, men indimellem fantaserer hun om at forgi e Sissel-Jo Gazan, som skrev Dinosaurens fjer …

Hvad er det, der får et menneske til at

slå ihjel?

Vindere af

Martha Prisen 2015

Forfa erparret Øbro og Tornbjerg er snart aktuelle med femte bog i serien om Katrine Wraa. Deres overordnede mål er en undersøgelse af ondskabens væsen og et forsøg på at forstå, hvad det er, der driver mennesker til at gøre hinanden ondt. interview A F V I C K I B R O U E M E I N E R T Z

H

ovedpersonen i Øbro og Tornbjergs krimiserie, Katrine Wraa, var uddannet krisepsykolog, da de begyndte at arbejde med hende som karakter. Jeane e Øbro og Ole Tornbjerg interesserede sig begge for at undersøge, hvordan mennesker reagerer på chok og traumer, og hvordan man bedst kan hjælpe folk i krise. ”E erhånden tog vores krimiunivers form og da vi på et tidspunkt var i England, opdagede vi, hvor spændende et felt kriminalpsykologien er”, fortæller Jeane e og Ole og fortsæ er: ”Vi valgte derfor at lade Katrine Wraa være kriminalpsykolog i stedet og lod hende være uddannet i England, da det er her, man kan læse hendes fag, Forensic Psychology”. ”Katrine Wraa var ret skeptisk, da hun blev headhuntet af drabschefen ved Københavns Politi. Hun havde arbejdet en del år i England på store sager, så udsigten til at fly e til Danmark med den meget

FFFFF

★★★★★

★★★★★

Fyens Sti stidende

Dagbladenes Bureau

★★★★

FFFFF

★★★★★

Femina

Børsen

★★★★★

❤❤❤❤

Magasinet Liv

Politiken

Femina

Fyens Sti stidendee

★★★★ Alt for damerne

Foto: Morten Holtum

lag.dk

lag.dk

lag.dk

lag.dk

lag.dk

lag.dk

lag.dk

Ole Tornbjerg lave kriminalitet virkede ikke så tillokkende.

Omvendt ville hun få fuld metodefrihed, hvilket hun savnede i England”, fortæller forfa erne. ”Nu hvor hun har været i Danmark nogle år, er der e erspørgsel e er hendes viden, og hun er begyndt at undervise på politiskolen. Hun har må et revidere sit syn på, at det skulle være kedeligt at arbejde i Danmark – tværtimod har vi sendt hende på nogle meget krævende og komplicerede sager”.

Ondskabens væsen

”Men så sker der jo altid det, at tingene begynder at ændre sig, når vi skriver. Vi diskuterer ændringer og korrigerer løbende tavlen, indtil første udgave af bogen ligger klar”.

Konflikter på tre niveauer Hvis en bog skal være velfungerende og give en tilfredsstillende læseoplevelse, er det parrets mening, at den skal have konflikter på tre niveauer: Indre konflikter hos karaktererne, konflikter mellem karaktererne, og så skal der være konflikt på det samfundsmæssige plan.

”På det indre og det personlige plan arbejEn af de ting forfa erparret har til fælles der vi meget med karakterernes barndom med deres hovedperson er, at de interesog personlighedsudvikling, og hvordan serer sig for, hvilke vilkår og begivenheder i traumatiske hændelser i barndommen kan et menneskes opvækst og liv, der får vedgive karakteren såvel voldsomme indre kommende til at slå ihjel. Og arbejdet med konflikter som konflikter i forhold til andre det psykologiske stof har endda grebet så mennesker”, fortæller de. meget om sig, at Jeane e har valgt at udjyllandspostensforlag.dk danne sig som psykoterapeut.

På det samfundsmæssige plan undersøger parret mange forskellige emner. ”Særligt inden vi går i gang med en ny bog, læser vi store mængder fagli eratur inden”Djævlens ansigt giver et indblik i organisefor områder som psykologi, retspsykologi, ret kriminalitet, Evas sidste nat handler om kriminologi, retsmedicin og viktimologi. jyllandspostensforlag.dk Putins Rusland, mens Det norske job både Derfor sæ er vi fremover endnu mere fokus handler om, hvordan hårdkogte kriminelle på menneskets psykologi, vi vil undersøge de mørkeste afkroge af menneskesindet og kan komme ud af kriminalitet, og om det internationale samarbejde om at bekæmpe afsporede menneskers evne til at finde retnarkosmugling”, siger Ole Tornbjerg. færdiggørende strategier for de handlinger, jyllandspostensforlag.dk de udfører”, fortæller Jeane e Øbro.

OM FORFATTERNE Jeane e Øbro er uddannet jordemoder og Research er utrolig vigtigt for Ole og Jeaer under uddannelse som psykoterapeut. ne e, der begge bliver meget inspirerede jyllandspostensforlag.dk af at komme ud at tale med folk. To af Ole Tornbjerg har læst kommunikation og bøgerne krævede endda mere end bare er uddannet filmproducer. Han har i mange interviews. Evas sidste nat førte dem til år arbejdet som instruktør, producer og Rusland to gange, og Det norske job kræproducent i tv- og filmbranchen. vede en tur til Caribien for at få helt styr på den location.

Jeane e Øbro og Ole Tornbjerg er gi og Plotkort på en tavle har tre børn. De vandt i oktober 2015 Martha Prisen for deres serie om kriminalpsykoNår Øbro og Tornbjerg udvikler plo et i jyllandspostensforlag.dk logen Katrine Wraa. Første bind Skrig under bøgerne, starter de med at tegne kurver vand vandt Politikens Store Krimikonkurmed de vigtigste begivenheder og venderence i 2010. Den blev fulgt op af Djævlens punkter. Dere er udvikler de karakterernes ansigt, Evas sidste nat og senest Det norske storylines og laver plotkort, som de smider job. Næste bind i serien, der har titlen Pigen op på en tavle. Plotkortene og tavlen bliver jyllandspostensforlag.dk og Vogteren, udkommer i e eråret 2016. udgangspunktet for manuskriptet.

jyllandspostensforlag.dk

Drengen fra Godhavn En fortælling om at finde modet til at se sig tilbage når alt, hvad øjet møder, er skamfuldt. Inspireret af virkelige hændelser i 1960’erne på drengehjemmet Godhavn ved Tisvildeleje.

★★★★★ Dagbladenes Bureau

♥♥♥♥♥ Bognørden

★★★★★ Fyens Sti stidende

★★★★ ♥ ♥ ♥ ♥ Ekstra Bladet

Politiken

”Kalles nærmest ufa elige trængsler står lyslevende for læseren.” Kristeligt Dagblad ”Det er et kig ind i en verden, man ikke fa er, var mulig. Desværre er bogen baseret på helt sande mandeskæbner.” Weekendavisen

P O L I T I K E N S F O R L AG

Latter og uhygge går hånd i hånd hos Jussi Jussi Adler-Olsen er netop nu ved at lægge sidste hånd på næste roman i sin populære krimithrillerserie om Afdeling Q. Mens vi venter på den nye roman, har vi talt med ham om figuren Carl Mørck og hans egen tilgang til at skrive. interview A F H E L L E S K O V W A C H E R

S

cenen er sat i den kommende Afdeling Q-bog, hvor vicepolitikommissær Carl Mørck denne gang bliver inddraget i opklaringen af et nyt mord i København – et mord, der trækker tråde tilbage til en flere år gammel og meget uhyggelig sag, som får langt alvorligere konsekvenser end først antaget.

Samtidig har Carls assistent Rose det rigtig skidt. Grumme oplevelser fra hendes fortid spøger, og hun kæmper en hård kamp for at slippe fri af dem og det mørke, der truer med at lukke sig om hende. Sidst, men ikke mindst, finder de unge kvinder Michelle, Jasmin og Denise sammen i et stærkt trekløver, der viser sig at være mere end brandfarligt.

Carl Mørck er en atypisk e erforsker, da hans arbejde o e går ud på at forhindre en forestående forbrydelse og ikke ’bare’ at opklare en forbrydelse. ”Ved udviklingen af karakteren Carl Mørck, var jeg nødt til at skille mig af med alle de restriktioner, som en e erforsker har i sit daglige arbejde med hensyn til en bestemt geografisk afdeling og hvilken type forbrydelse, han ville kunne beskæ ige sig med”, fortæller Jussi Adler-Olsen. ”Derfor må e jeg opfinde en person, som ingen ønskede at arbejde sammen med, så han kunne sidde for sig selv og gøre lige præcis, hvad der passede ham og hvornår”.

Ud over at han har en stor politimæssig faglig kunnen og et besværligt privatliv, var

det også vigtigt for Jussi Adler-Olsen at folde figuren endnu mere ud. ”Min barndom på psykiatriske hospitaler, som søn af psykiatrisk overlæge Henry Olsen, lærte mig tidligt, at godt og ondt er grundelementer i os alle. En af min fars sindssyge patienter hed Mørk, og min erindring om denne patients kamp med det onde i sig selv gav næring til en vigtig del af min hovedperson. Og derigennem blev det oplagt, at Carl fik e ernavnet Mørck”.

La er kan bygge broer Man siger o e, at den korteste afstand mellem mennesker er et smil, men ifølge Jussi har den korteste afstand mellem mennesker altid været la eren. La er kan med omhu og forsigtighed anvendes til at bygge broer over alting. ”Jeg valgte fra begyndelsen, at en god portion ironi, satire og selvironi kombineret med humor skulle være et vigtigt element i mine bøger”, uddyber Jussi Adler-Olsen. ”Afdeling Q-serien beskæ iger sig med mange alvorlige emner, og humoren har i den forbindelse flere ærinder. Dels at skabe et pusterum for læseren ind imellem de nogle gange lidt for spændende sager, dels at bygge bro imellem vore hovedpersoner Carl, Assad og senere Rose. Med humoren kan man undgå de lø ede pegefingre og den bedreviden, man alligevel aldrig opnår noget som helst positivt med”.

Balance mellem ret og uret Jussi Adler-Olsen mener, at folks facination for krimier beror på samspillet mellem det martrede menneske og omverdenen hvori der o est ligger en historie, der kalder på afdækning. ”Heri ligger meget af forklaringerne på vore dages problemstillinger.

Griskhed, folkemord, pludselige sammenbrud. Thrillerforfa eren skildrer o est ure en begået af omverdenen – og skriver sig til balance – opgøret med omverdenen. En krimiforfa er skildrer o est ure en begået af det enkelte menneske mod omverdenen.

Jeg beskriver begge dele, og sindssyge kan være et element af det. For sindssyge er o est et resultat af ubalance og i værste fald uret. Læserens behov for at se retfærdigheden ske fyldest tilgodeses så at sige”.

Find din egen vej Jussis bedste råd til folk, der drømmer om at skrive, er, at det altid handler om at gå nye veje som forfa er, at finde sig selv. ”Som forfa er skal du ikke stræbe e er at blive en ny Stieg Larsson eller John Steinbeck, men i stedet søge dine egne veje. Det handler om at være ærlig overfor læseren.

Og når vejen så er fundet, og teksten er skrevet, er det en god idé at læse den højt for at kunne fornemme dens flow. Ikke nødvendigvis højtlæsning ud i stuen, men inde i dig selv. At træde de imaginære fem skridt tilbage og se på teksten gennem læserens øjne. Måske skal der 15 eller 20 gennemskrivninger til, før den er klar, og der er lagt energi i dybden. Kun på den måde opstår et

OM SERIEN De første seks bøger i Afdeling Q-serien, Kvinden i buret, Fasandræberne, Flaskepost fra P, Journal 64, Marco Effekten og Den grænseløse har sammen med Jussi Adler-Olsens tre internationale thrillere, Alfabethuset, Og hun takkede guderne samt Washington Dekretet, slået fast, at han er en af de største og bedst sælgende danske forfa ere. Salget har gennem årene været støt stigende, og da Den grænseløse udkom i oktober 2014, var det i et for danmarkshistorien rekordstort oplag på 230.000 eksemplarer.

godt plot, en god tekststreng eller plausible personer. Lig gerne i din seng og gennemtænk synopsis eller gennemgå det, du har beslu et dig for at skrive i dag. Brug tiden lige før, du skal sove eller lige e er, at du er vågnet – disse tider på dagen mellem sovende og vågen tilstand er o e meget kreative og gode. Og stræb så e er originaliteten i det, du skriver. Ikke for din egen skyld, men for læsernes”.

”Gør det, sagde hun!”

Jussi selv har været mange veje rundt, før det endelig blev forfa erskabet, han kastede sig over. ”Da jeg var 30 år, opholdt jeg mig sammen med min kone i et halvt år i Holland, og her skrev jeg min første roman.

Formålet var alene at udforske, om jeg overhovedet kunne, hvis jeg nogensinde skulle bestemme mig for at blive forfa er. Om håndværket og evnerne slog til. Det syntes jeg, de gjorde, og jeg troede på projektet, men synes ikke, at netop denne roman var noget, jeg ville udsæ e læseren for. Dertil var emnet for grumt, så den bliver i skuffen.

OM FORFATTEREN Jussi Adler-Olsen er en af Danmarks mest afholdte og læste forfa ere. Men også i udlandet er han en populær herre, og derfor er det ikke kun i Danmark, at der med stor forventning ses frem til næste bind i serien om Carl, Assad, Rose og co. Hans bøger er solgt i mere end 14 millioner eksemplarer på verdensplan.

Foto: Bjarke Johansen

Senere i Italien i 1987 fortalte jeg nede på stranden under en smuk stjernehimmel min kone Hanne den historie, jeg senere debuterede med, Alfabethuset,, og hun var ikke i tvivl: Gør det, sagde hun! Og sådan startede det. I dag er det stadig min kone, der vurderer mine manuskripter, før jeg afleverer dem til min redaktør, men hun får ikke historien, før den næsten er skrevet færdig. Jeg giver hende et kapitel om dagen, når jeg har 25-30 kapitler klar, og det passer meget godt med, at når hun er igennem dem, kan hun fortsæ e med et kapitel om dagen helt frem til slutningen.

Det fungerer godt”.

jy ll a n

a g .d k

r la g .d k

o r la g .d k

t e n s f o r la

g .d k

Er du vild g o i m i r k d me ? g n i d n æ p s os jy ll a n d s p

os jy ll a n d s p

t e n s f o r la

g .d k

irrende, Så find flere nervep selige fortællinger n sa g o e st o rr de el m an .dk på PolitikensForlag