Natsværmer

90 mm

146 mm

Jakob Olrik (f. 1973) … stifter af Danmarks første sexologuddannelse og forfatter til flere fagbøger om sex og kærlighed. Idémand bag og vært i det prisbelønnede tv-program I seng med DR2. Holder foredrag i danske og internationale sammenhænge om mænds og kvinders kærlig­hedsliv og fungerer som kronikør for og debattør i blandt andet Politiken, Euroman og Information, hvor han opfordrer til sex- og kærlighedsrevolution.

24,5 mm

146 mm

N at s væ r m e r

På den anden side af hende sad Kasper – en af Ulriks venners søn. En energisk fyr først i tyverne med lyst, krøllet hår, markerede kindben og en veltrænet overkrop. Luna nød at være omgivet af de to mænd, den lyse unge og den ældre mørke. Begge var åbenlyst optaget af at gøre indtryk på hende og hinanden.

Mens de timianduftende vildsvinekøller blev serveret på store sølvfade, mærkede hun Kaspers hånd på sit lår under bordet. Egentlig var hun ikke spor overrasket. Hun lod som ingenting, også da den lidt efter begyndte at glide selvsikkert længere op og kredsede nysgerrigt rundt om hendes trussekant.

NATSVÆRMER er hans første skønlitterære roman.

Sex- og samlivseksperten Jakob bliver efter et foredrag opsøgt af en ung smuk kvinde, der har noget, hun gerne vil fortælle ham.

Der er noget dragende og mystisk ved kvinden, som får Jakob til at indvillige i et privat møde.

Mødet, hvor kvinden frækt og hudløst ærligt fortæller ham om sine vidtgående seksuelle oplevelser, bliver til flere. Og flere.

Langsomt forelsker han sig i hende og bliver afhængig af hendes stadig mere saftige fortællinger om udsvævende eksperimenter, kendisser og den danske overklasses underliv.

Men kan han stole på hende?

I takt med at han engageres i hendes følelsesliv, besættes han af at finde de manglende brikker til puslespillet om hendes fortid, og nærmest uden han selv opdager det, falder hans egen verden fra hinanden.

NATSVÆRMER er en en stærkt erotisk roman om sex, magt og kærlighed. Bogen er baseret på virkelige hændelser.

220 mm

90 mm

Der gik nogle minutter, så mærkede hun Ulriks hånd på sit andet lår.« – Uddrag fra bogen

ISBN 978-87-400-2546-0

Forfatterfoto © Signe Mørkeberg Sjøstrøm

Natsværmer_Omslag.indd 1

en erotisk roman fra Politikens F o r l ag

Omslag: henriettemork.dk

09/03/16 09.36

NATSVÆRMER

Natsværmer.indd 1

03/03/16 15.55

Af samme forfatter: MER’ og bedre SEX, 2010 Kvinde kend din mand, 2013

NatsvĂŚrmer.indd 2

03/03/16 15.55

Jakob Olrik

NATSVÆRMER Erotisk roman

POLITIKENS FORLAG

Natsværmer.indd 3

03/03/16 15.55

5

Mandeklubben Parkens lyde og lyset fra solopgangen giver mig frisk mod, da jeg vågner klokken otte. Samtidig bliver jeg klar over, at jeg skulle have sagt nej til Stine i går. Jeg skulle have foreslået, at vi mødtes et mere romantisk sted end Louisiana og uden vores døtre. Jeg tjekker mobilen, i håb om at hun allerede har fortrudt vores aftale. Det kunne ligne hende og vil løse mit problem.

Men der er kun en sms fra Michael. Han har allerede booket et besøg i en bowlinghal til sin date med Dorthea.

Jeg går i bad. Bagefter kan jeg mærke, at jeg ser frem til at se Luna igen i dag og få fortsættelsen på hendes historie. I ugens løb har jeg ofte tænkt på, hvordan hun så ud, da hun sad over for mig, frembrusende, famlende og flirtende på én gang.

Jeg sidder klar i sofaen. Utålmodig tjekker jeg Facebook uden at kunne koncentrere mig. Hvor bliver hun af? Jeg kigger på uret, rejser mig og begynder at lave kaffe. Ud ad vinduet kan jeg 61

Natsværmer.indd 61

03/03/16 15.55

se hende komme gående over parkeringspladsen med et hem­ melighedsfuldt smil om læberne.

Denne gang er hun ikke helt så stilfærdig. Med strunk auto­ ritet sætter hun sig i sofaen og svinger sit brune hår væk fra an­ sigtet. Det virker, som om hun har klædt sig i et panser. Jeg er skuffet. Hendes ansigt har det udtryksløse over sig, som jeg ikke er så vild med.

“Nå, hvad skal vi så tale om i dag?” siger hun med en kunstig og snobbet dialekt.

Et øjeblik kan jeg ikke huske, hvorfor hun overvældede mig i sidste uge. Denne gang vil jeg prøve at kontrollere samtalen mere og ikke lade mig rive med.

“Jeg troede, det var dig, der ville snakke med mig. Aftalte vi ikke, at du skulle fortælle mig, hvordan dit forhold til Ulrik ud­ viklede sig?”

Hun nikker, men siger stadig ingenting. Jeg lader hende gøre det. Pauser kan være gode at sunde sig på. Da jeg rækker hende en kop kaffe, lægger hun modvilligt mobilen fra sig, kigger op og får mig til at love, at jeg ikke vil afbryde så meget i dag. Den her del bliver krævende at fortælle om. Hun har aldrig før talt om det med nogen.

Jeg ser tvivlende på hende og tænker igen, at hun godt nok er lidt af en dramaqueen.

“Ingen?”

“Ikke en eneste,” bekræfter hun.

Med respekt for at være udvalgt som hendes fortrolige lover jeg kun at afbryde, når jeg er nødt til det, og indrømmer, at jeg har set frem til at høre, hvad der videre skete.

“Har du ligefrem set frem til det?” Hun retter sig op og ser skælmsk på mig. Alligevel kan jeg ikke blive klog på, om det 62

Natsværmer.indd 62

03/03/16 15.55

glæder eller irriterer hende. Jeg kan faktisk overhovedet ikke bli­ ve klog på hende. Med et suk læner hun sig tilbage og begynder at fortælle. Igen glemmer jeg alt omkring mig.

Familien på herregården inddrog efterhånden Luna mere og mere i det daglige liv, og samtidig fortsatte hun og Ulrik deres stævnemøder uden at blive opdaget. Flere gange sørgede Ulrik endda for, at hun blev inviteret med ved bordet, når der blev holdt vennemiddage i den store spisestue med de imponerende lysekroner.

En aften var der inviteret 25 gæster. Der var hyret tre til at stå for tilberedning af de mange retter i køkkenet, herunder også en kendt kok fra hovedstaden, som brugte eftermiddagen på at samle urter i herregårdshaven. Desuden var der to professionel­ le serverings­damer. Bordet var dækket med hvid damaskdug, blomsteropsatser, patine­ rede kandelabre, nypudset arvesølv, krystalglas og smukke Flora Da­nica-­­t allerkner.

Luna, der var i en ny kort, tætsiddende, rød silkekjole og hav­ de arrangeret sit lange hår i adskilte bølger med små fletninger, der holdt det på plads, satte sig lidt genert. Hun kiggede rundt på selskabet. Unge ansigter blandede sig med ældre, og alle var klædt i dyrt selskabstøj. Selv havde hun fået ærespladsen ved siden af Ulrik. På den anden side af hende sad en af Ulriks ven­ ners søn, Kasper, en energisk fyr først i tyverne med lyst, krøllet hår, markerede kindben og en veltrænet overkrop. Luna nød at være omgivet af de to mænd, den lyse unge og den ældre mør­ ke. Begge var åbenlyst optaget af at gøre indtryk på hende og hinanden. Kasper lagde ud med at drille Ulrik med anekdoter fra dengang, Kaspers far og Ulrik gik på kostskole sammen og tyranniserede deres omgivelser. Det kom så vidt, at Ulrik med 63

Natsværmer.indd 63

03/03/16 15.55

et anstrengt smil bad Kasper om at skrue ned for afsløringerne.

Der var advokater til stede, og han ville nødigt ind at afsone lige nu. Hvorpå Ulrik vendte sig mod sin borddame til den anden side, en styrtende rig enke fra nabogården.

I stedet begyndte Kasper at hviske frække oplysninger om de andre ved bordet til Luna. Hvem der var hinanden utro og den slags. Meget interessant. Det gik op for hende, at alle havde haft affærer på kryds og tværs og havde kendt hinanden fra barnsben.

Hun så opmærksomt ind i Kaspers øjne og gjorde sig umage for at le indforstået ad hans vittigheder.

Mens de timianduftende vildsvinekøller blev serveret på store sølvfade, mærkede hun Kaspers hånd på sit lår under bordet.

Egentlig var hun ikke spor overrasket. Hun lod som ingenting, også da den lidt efter begyndte at glide selvsikkert længere op og kredsede nysgerrigt rundt om hendes trussekant. Han trak ud i hendes trusser og gav slip igen. Rørte og kildede. Alt foregik i det skjulte bag dugen, og der var ingenting at se i Kaspers ansigt.

Upåvirket talte han videre ind i hendes øre om familiernes intri­ ger, nedture og opture, vinkede efter mere vin med den anden hånd og smilede til hende. En af hans fingre sneg sig inden for hendes trusser og gik på opdagelse. Han bøjede sig frem og støt­ tede en albue på bordet for bedre at kunne komme til. Det gøs i hende, og hun måtte trække vejret dybt for at holde et lystent udbrud tilbage. Hun så forskrækket rundt på de mange ansig­ ter, der sløredes af blafrende stearinlys. Åbenbart lagde ingen mærke til, hvad der foregik. Kaspers fingre blev mere pågående, mere insisterende og blev ved og ved.

Lidt efter mærkede Luna, at Ulrik lænede sig ind mod hende.

“Jeg kan se, du får en helt særlig personlig betjening,” sagde han lavt. Hun vendte sig og så, at han sendte Kasper et udfor­ 64

Natsværmer.indd 64

03/03/16 15.55

drende blik. Der gik nogle minutter, så mærkede hun Ulriks hånd på sit andet lår. Han så lige så upåvirket ud som Kasper.

Selv om han indimellem skævede til Luna, holdt han samtidig gang i en diskussion med den rige enke. Luna lænede sig over­ vældet tilbage, hev op i sin korte kjole under bordet og spredte benene, så der var plads til, at Ulriks hånd også kunne gå på eventyr.

Nu blev det hedt. Under bordet konkurrerede Kasper og U ­ lrik om at gnubbe og gnide hende og stikke fingre ind, hvor de kunne komme til. Hun stirrede på tallerkenen med kød og rodfrugter og kunne mærke, at hun blev ildrød i kinderne og op ad halsen.

I panik tog hun servietten op til munden for at skjule, hvor meget hun gispede. Uden at ville det begyndte hun også at rokke frem og tilbage for skiftevis at give plads til den ene og den anden.

De var ferme begge to. Ulrik rykkede tættere på og lod, som om han fortalte hende om vinen. Ophidset pressede hun sine læber hårdt sammen, men kunne ikke holde de forpustede støn tilba­ ge, da hans fingre tog hårdere fat. Alt i hende kogte og sydede.

På et tidspunkt kiggede Alice på hende tværs over bordet, spærrede øjnene forskrækket op og spurgte, om der var noget galt. “Du er jo helt opkogt. Jeg håber ikke, at du besvimer ned i maden,” sagde hun bekymret.

De to mænd holdt en kort pause. Nok til at hun kunne få kræfter til at ryste på hovedet og svare. “Jeg fik bare noget galt i halsen.”

Ulrik kiggede beroligende på sin kone. “Jeg holder øje med hende,” sagde han.

Kasper bøjede sig omsorgsfuldt ind mod Luna, bankede hen­ de på ryggen og skænkede iskoldt vand op fra karaflen. Endnu nogle minutter fik hun til at drikke og puste ud i.

65

Natsværmer.indd 65

03/03/16 15.55

Men lidt efter var de der igen med deres fingre. Fyldt til bri­ stepunktet af gnistrende lavaer af fryd kunne Luna ikke lade være med at sprede benene endnu mere og glide længere ned på stolen for at nyde det intense, der skete i hendes underliv. Det var Ulrik, som tog hårdest fat, sikkert fordi han havde de længste arme. Med en elegant bevægelse lod han en serviet dumpe ned i hendes skød, så det var endnu mere skjult. Stakåndet gav han hende lavmælt besked på, at hun skulle tage fat i stolesædet på hver side og løfte sig op, så han kunne presse to fingre højere op i hende. Kasper opgav kampen om at komme indenfor og gnub­ bede i stedet hendes klitoris med roterende bevægelser.

Lidt efter dumpede Luna tilbage på sædet og kæmpede for at holde sig oprejst. De mange spændinger i hende fik ekstra kraft af de tunger af lyst og fryd, der spredte sig fra hendes fisse.

Til sidst var hun nødt til at krumme sig sammen. Hun trykkede servietten ind mod munden og kamuflerede den første orgasme med et nys. Den anden, der fulgte lige efter, var voldsommere.

Gispende lænede hun sig ind mod Kasper og lod, som om hun var intenst optaget af at kigge på noget på hans mobil.

De to mænd tog først hænderne til sig, da serveringsdamen kom for at tage tallerknerne ud. Lettet trak Luna sine trusser op på plads. De var revnet og ødelagte, men blev siddende. Hun rejste sig, undskyldte over for sine bordherrer og styrtede ud på toilettet i hallen. Det summede stadig i hendes krop. Hun bø­ jede sig over vasken og plaskede koldt vand i hovedet fra den gyldne hane. Så sneg hun sig ud bag køkkenet og ovenpå til sit værelse. Hun tog nye trusser på og rettede op på sin makeup og sin frisure foran spejlet.

Da hun vendte tilbage til spisestuen, lagde hun ud af øjen­ krogen mærke til, at Kasper havde rejst sig. Han stod foran vin­ 66

Natsværmer.indd 66

03/03/16 15.55

duerne ud mod haven og snakkede med sin far. Lidt efter fik han øje på hende og gav bag den gamle mands ryg tegn til, at Luna skulle gå ud i hallen. Egentlig havde hun også brug for at komme væk. Hun var stadig varm og rundt på gulvet.

I hallen kom Kasper op på siden af hende og stønnede ophid­ set ind i hendes øre. Hans kinder var mindst lige så røde som hendes. “Jeg var bange for, at du helt var forsvundet.” Han trak hende med ind i et mørkt hjørne under trappen. Der lugtede støvet og indelukket. “Jeg har aldrig mødt nogen som dig,” sagde han og tog med voldsomme bevægelser på hendes bagdel og bryster og kyssede hende på halsen.

“Rolig, rolig nu,” hviskede hun. “Lad os finde et mere uge­ nert sted.”

“Du har ret.” Han så hende liderligt i øjnene og nikkede. Tog hende i hånden og førte hende med gennem en tung mahog­ nidør. De gik videre gennem en lang gang og ud ad en bagdør.

Den kolde luft, der slog imod hende, føltes befriende. Hånd i hånd løb de gennem nedfaldne blade og grene om i haven, som han åbenbart kendte som sin egen bukselomme. Han førte hen­ de hen i en mørk krog, stoppede op og strøg spindelvæv væk fra hendes ansigt. Forpustet af spænding og forventning tog han fat i hende og holdt hende hårdt op mod muren. Som om det var en ordre, og han ikke ville acceptere, at hun gjorde modstand.

Murstenene var kolde mod hendes ryg, men hun lod sig ikke mærke med det. Hans hænder kørte op og ned ad hendes krop.

I lyset fra månen kunne hun se, at hans blik var sløret af drifter.

Med ét greb han endnu hårdere om hendes håndled, og hans brystkasse masede sig ind i hendes.

Så overraskede han hende ved at bøje sig frem og kysse hen­ de. Han var god til at kysse, fantastisk, faktisk. Der var noget 67

Natsværmer.indd 67

03/03/16 15.55

uimodståeligt ved måden, han sugede sig fast til hende på som en søstjerne. Artistisk kørte han tungen rundt og kunne ikke få nok. Hans kys var grådige og vilde. Livsbekræftende. Varmen bølgede igennem hende sammen med alt det frydefulde, der på ny fandt vej ud i alle kroge af hende.

“Rør mere ved mig,” mumlede hun ind mod hans bløde, kræ­ vende mund. “Og tag ordentligt fat!”

Hun lukkede hjælpsomt sin bh op, så han kunne nå hendes brystvorter, og trak også trusserne ned og kjolen op, så han kun­ ne komme til. Samtidig lyttede hun ud i natten. Der stod nogle rygere rundt om hjørnet på terrassen og småsnakkede. Bag det lave stakit anede hun et par, som var på vej ud til deres bil på gårdspladsen. I bygningen bagved stod et vindue ind til spisestu­ en åbent, og hun hørte folk le og snakke derinde. Heldigvis stod hun og Kasper godt gemt. Ingen havde fået øje på dem endnu.

Kasper mumlede lavmælt komplimenter til hende. Hans stærke hænder hev hendes trusser længere ned og lod dem hæn­ ge om hendes ankler. Så krængede han sine egne bukser ned, løftede hende op mod muren og trængte ind i hende. Musk­ lerne på hans arme spændtes, og senerne på hans hals strakte sig. Så fast han holdt. Øjeblikket føltes så perfekt og åndeløst, at hun var ved at besvime. Men så var det for hurtigt overstået.

Efter et øjeblik åbnede han munden og råbte stumt ind mod hendes hals.

Da hun igen fik jord under fødderne, prøvede hun at række en hånd ned og tilfredsstille sig selv, men ophidselsen var væk.

Bagefter hjalp han hende med at få hendes tøj i orden og vim­ sede beundrende rundt om hende. En af serveringspigerne stak hovedet ud ad et vindue og råbte til rygerne, at der var kaffe og cognac.

68

Natsværmer.indd 68

03/03/16 15.55

Luna og Kasper sneg sig langs muren hen til bagdøren og blev hviskende enige om, at Luna skulle gå først ind og fortsætte ud på toilettet, og at Kasper skulle gå direkte tilbage til selskabet.

På toilettet satte hun sig og gav sig selv den nydelse, hun var gået glip af. Gned hektisk og mindede sig selv om Kaspers bløde læber og de hårde muskler, som holdt hende oppe lige før. Hun blev ved, indtil orgasmen bruste op i hendes hoved. Så bragte hun sit tøj i orden, fjernede blade fra håret og rettede igen op på sin makeup.

Selskabet var i mellemtiden flyttet ind i de tilstødende stuer.

Ingen reagerede på, at hun havde været væk. Kun Ulrik, der skulede og sendte hende frosne blikke resten af aftenen.

Næste dag kom han op til hende på værelset, tidligere end han plejede, og spurgte, hvad der var sket mellem hende og Kasper.

“Ingenting, du skal vide noget om,” sagde hun.

“Så der skete altså noget?”

“Hvis det kan glæde dig, var det ikke specielt vellykket.”

Som hun forventede, så han tilfreds ud. Mænd var så nem­ me, tænkte hun. De ville bare gerne stå øverst på sejrsskamlen.

Fortravlet kyssede Ulrik hende og skyndte sig nedenunder til søndagsfrokosten med sin kone og sine børn.

“Hørte du nogensinde fra Kasper igen?” spørger jeg.

“Han sms’ede til mig nogle gange. Men det ville aldrig fun­ gere med os to. Det vidste jeg bare,” svarer Luna. “I øvrigt ville Ulrik aldrig tillade, at jeg så ham.”

“Så dit og Ulriks forhold fortsatte?”

“Ja, endnu mere intenst end før. Han ville knalde hele tiden og prøvede ustandselig at trække mig hen i en krog eller lokke 69

Natsværmer.indd 69

03/03/16 15.55

mig over i laden. Han sørgede endda for, at hans kone og børn tog flere uger sydpå uden ham, så vi havde huset for os selv. “ “Hvordan var det?”

“Fint nok. Jeg lod, som om jeg var herregårdsfrue, og gik nø­ gen rundt, også om dagen. På et tidspunkt havde vi gang i en ret kinky leg, hvor jeg var spændt fast til sengen, imens Ulrik pirre­ de mig med en fjer, og så hviskede han mig i øret, at han hav­ de inviteret seks af sine mandevenner til en herremiddag den følgende lørdag. Hans største ønske var, at jeg kom med. Først nægtede jeg. Hvad skal jeg med for, skal jeg servere? spurgte jeg.

Det gad jeg ikke, det måtte han få nogen andre til. Nej, nej, du skal med for at møde mine venner, sagde han. Til sidst fik jeg ham til at ligge på knæ og tigge mig, og så sagde jeg ja.”

“Hvorfor?” Jeg kan ikke lide den drejning, fortællingen har ta­ get. Luna alene med syv mænd? Der burde hun sætte grænsen.

Hun ser genert ned på sine hænder med de blålakerede neg­ le. “Han ville så gerne. Det var, som om jeg var hans ... jeg ved det ikke. Hans dronning, måske. Lyder det skørt? Det var tydeligt, at han havde lyst til at prale af mig, vise mig frem. Det gjorde mig glad. Jeg følte mig feteret. Han sagde, at jeg var så smuk, og at jeg ville få de andre til at måbe.”

“Og det faldt du for?”

“Lidt.” Hun sender mig et hurtigt blik. “Jeg følte, at jeg fik mere og mere magt over ham. Jeg skulle bare knipse med fing­ rene, så blev han stiv. Jeg var imponeret over, at jeg kunne have den virkning på én, og så endda en moden mand som ham.”

“Havde du skrupler på noget tidspunkt?”

“Ja, dagen før middagen. Men det var, fordi Ulrik var i så sært et humør. Anspændt og underlig. Han talte også hårdt til mig.

Han kom op på mit værelse og ville have mig til at tage ind til 70

Natsværmer.indd 70

03/03/16 15.55

byen og købe en ny, lang kjole og nogle seriøse stiletter. Jeg sagde til ham, at jeg ikke var hans luder, og at han kunne rende mig. Han blev vred, men understregede, at sådan opfattede han mig heller ikke.”

“Så du tog ikke ind til byen?”

“Jo, jo.” Hun ler. “Han stod jo dér og viftede med nogle store sedler, det kunne jeg ikke sige nej til. Jeg tog ind til København og købte det dyreste tøj, jeg nogensinde har ejet. En sindssygt flot kjole, som jeg stadig har derhjemme, med en udskæring ned til røven. Og Louboutinsko, der kostede flere tusinde kro­ ner.”

“Hvordan reagerede mændene?”

“De tabte underkæberne alle sammen, da jeg kom skridende ned ad trappen under jagttrofæerne. Nu jeg tænker over det, var det mærkeligt at have det tøj på. Der skete noget med mig.”

“Hvordan?”

“Det var, som om jeg blev en anden. Alt kunne ske, jeg fik nogle helt andre normer, end jeg normalt har. Jeg fik også en hel del at drikke, og mændene drak endnu mere. De begyndte at tale sammen på en irriterende måde. Talte og talte om penge, heste, sport og biler. Hold kæft, hvor var det kedeligt.”

“Så det endte med, at du gik op i seng?”

“Nej, det skulle jeg måske have gjort.” Hun stopper op, tøver, drikker af koppen og ser ned på sine hænder.

“Hvad skete der?”

“Du dømmer mig ikke for det her, vel?”

“Selvfølgelig ikke. Fortæl nu.”

Hun fortæller, hvordan der igen var dækket op på herregården med arvesølv, rækker af krystalglas til de dyre vine og stearinlys 71

Natsværmer.indd 71

03/03/16 15.55

i de nypudsede kandelabre. Denne gang var Luna den eneste kvinde til stede. Hun sad mellem mændene og glippede med øjnene, skjulte et gab bag sin hånd og spekulerede på, hvordan hun kunne snige sig uset op på sit værelse. Måske blev det ikke så svært. De fleste omkring hende var halvsnalrede, og hendes to bordherrer diskuterede ophidset politik hen over hovedet på hende.

Utålmodig skænkede hun mere vin til sig selv.

Pludselig blev der stille.

Alle vendte sig mod Ulrik, der havde gjort tegn, uden at hun havde opdaget det.

Han så ned på Luna. “Må jeg bede dig om straks at komme hen til mig,” beordrede han ned igennem lokalet.

Hun rejste sig og fumlede med stolen bag sig. Manden ved siden af hende hjalp hende med at få den ud, så hun kunne gå hen til Ulrik i god orden og stille sig ved siden af ham.

“Har I alle set, hvor smuk denne pige er,” sagde Ulrik. Han rejste sig, vendte sin stol og satte sig foran hende. Så trak han sine sorte smokingbukser med de skarpe pressefolder ned til anklerne. Indenunder var han nøgen, og hans pik stod lige op i luften. Han spredte benene og gjorde tegn til, at Luna skulle komme nærmere.

“Giv mig et blowjob,” sagde han.

Luna kiggede tøvende på ham og derefter over skulderen på de andre, der stirrede som hypnotiserede tilbage. Alt i hende var i alarmberedskab. Et øjeblik havde hun lyst til at flygte. Så brænd­ te mændenes blikke sig ind i hendes ryg og nakke og opildnede hende. Hun samlede mod, hev op i sin lange, dyre ­kjole, rullede den op om det øverste af lårene og satte sig på hug, balancerende på de sylespidse hæle. Langsomt spredte hun benene og lænede 72

Natsværmer.indd 72

03/03/16 15.55

sig frem. Hun tog Ulriks pik, der svulmede i hendes hånd, slik­ kede på den og tog den i munden, mens hun vred sig rundt, så de andre bag hende også havde noget at se på. Hun kunne høre, hvordan de gispede og sukkede højlydt og trak vejret i tunge stød.

Det fik hende til at sutte og slikke endnu mere intenst, indtil Ulrik fik orgasme med et sejrrigt brøl.

Der var stadig stille, da hun trak kjolen ned og gik tilbage til sin plads og satte sig. Men så rejste først en af mændene sig, og derpå en til. Snart stod de alle op og klappede og stirrede be­ undrende på hende. Hendes indre var delt. Hun følte afsky for det, hun havde gjort, men nød intenst opmærksomheden. Ulrik var forsvundet. Mændene satte sig røde i hovederne, vendte sig lidt generte væk fra hende og begyndte at snakke lavmælt med hinanden. Hun rejste sig og gik ud igennem hallen til toilettet.

Derinde stod Ulrik bag døren og ventede på hende. Han sprang glædestrålende frem og krammede hende. Der var en dejlig, ophidsende ømhed imellem dem. Næsten på højde med den første gang i vaskekælderen.

“Jeg er sindssygt stolt af dig,” sagde han og trak hende kærligt ind til sig. “Alle kunne se, hvor vidunderlig og unik du er, min blomst.” Han kyssede hendes kinder, næse og mund og hviske­ de hæst ind i hendes øre. “Nu vil jeg elske at se dig knalde med en anden mand.”

Hun for sammen. “Hvad siger du?”

“Du hørte mig, jeg vil elske at se dig elske med en anden mand. Det vil de alle sammen. Så du ikke, hvor vilde med dig de er?”

“Jo, men ... hvordan kan du ... har jeg ikke allerede gjort rige­ ligt?”

“Tænk over det. Jeg ved, jeg presser dig nu.”

73

Natsværmer.indd 73

03/03/16 15.55

Han holdt fast om begge hendes hænder.

“Jeg tænker,” svarede hun.

“Så kan jeg ikke ønske mig mere. Jeg venter udenfor.”

Da hun kom ud til ham, greb han begejstret hendes hånd.

“Jeg håber, du har tænkt færdig. Og husk, at jeg aldrig vil glem­ me, hvad du har gjort for mig i aften.” Ved fløjdørene ind til spisestuen lagde han armen fast om hendes skulder og førte hende med strunk autoritet hen til sin plads. Han satte sig og trak hende stolt ned på skød. Drak det sidste af sin vin og snak­ kede med manden ved siden af sig, mens han kælede for Luna og bed i hendes brystvorter uden på kjolen. Som for at holde hende varm og villig.

Mændene rejste sig fra bordet og sivede i samlet flok ned i have­stuen. Midt i flokken gik Luna og Ulrik tæt sammenslynge­ de. De skiltes først, da de nåede til baren.

Stemningen havde ændret sig fuldstændig. Mændene grine­ de og drak whisky, men allermest kredsede de om Luna. Svær­ mede, klæbede, kunne slet ikke lade hende være, slet ikke få nok af at spise hende med øjnene. Hun svævede rundt imellem dem, høj af al den opmærksomhed, men også lidt rastløs og uden et fast holdepunkt.

Ulrik måtte have mærket det. Han kom hen, lagde armen om hende og førte hende hen til en bred sofa, der stod i hjørnet fyldt med farverige puder. “Her kan du holde hof,” sagde han lavmælt og blødt og blinkede til hende.

Hun lagde sig. En høj, slank mand med et stort, sort overskæg kom hen og lagde sin hånd på hendes hals. Han strøg hen over hendes kraveben og flyttede begge stropper på hendes kjole ned over hendes skuldre, så det øverste af hendes bh kom til syne.

Så satte han sig på knæ, masede hendes bryster ud af bh’en og 74

Natsværmer.indd 74

03/03/16 15.55

begyndte at sutte hæmningsløst på først den ene, så den anden af hendes brystvorter. Hun vred sig af nydelse.

En anden mand, lille, lyshåret og bred, stillede sig bag sofa­ en, bøjede sig frem og hev op i hendes kjole, så hendes lingeri fra Agent Provocateur blottede sig. Han hev hendes trusser ned og af i én lang bevægelse. En anden stak hovedet frem og kys­ sede hendes skød.

Nu stimlede alle sammen om sofaen. Manden med over­ skægget var ved at trække sine bukser af. Han verfede den kys­ sende mand væk, kravlede op på sofaen, spredte hendes ben og kørte sin stive pik ind i hende.

De andre mænd havde også taget deres pikke ud af bukserne, så Luna. Indtil nu havde hun nydt det, men nu begyndte det at blive lovlig overvældende. De stod i en ring omkring hende og onanerede. En drejede hårdt hendes hoved og tvang sin pik ind i hendes mund, en anden tog hendes hånd og lod den i stød spille den af på ham. De prustede og stønnede i kor, hev og sled i hende. Arrigt skubbede hun dem væk, så hun kunne koncentrere sig om manden med overskægget, der pumpede løs. Orgasmen var lille og piblende. Hun lukkede øjnene, fast besluttet på at holde fast i den så længe som muligt.

Og med ét var det overstået. Manden med overskægget havde fået orgasme, men lå stadig og holdt om hende. En tog fat i ham og fik ham til at rejse sig.

Hun hørte Ulriks stemme. “Nu tror jeg, vi skal lade hende være,” sagde han.

Mændene forsvandt over til baren. Ulrik bukkede sig over hende og kærtegnede blidt hendes bryster, mave og skød. Han kiggede appellerende over på mændene. “Skal vi lige give hen­ de en applaus igen, drenge?”

75

Natsværmer.indd 75

03/03/16 15.55

Mændene, der nu alle havde fået deres pikke indenbords igen, satte deres drinks fra sig og klappede endnu mere begej­ stret end sidst.

Ulrik hjalp Luna op at sidde. Hun trak kjolen ned. Lidt skæl­ vende kom hun op at stå, men kiggede sig fast omkring. Galant tog Ulrik hende under armen. “Det var en kraftpræstation. Du klarede det til topkarakter. Jeg antager, at du gerne vil op på dit værelse nu,” sagde han.

Hun nikkede. Sammen gik de ud af rummet.

Mens Luna har fortalt, har hendes stemme været provokerende og hård. Hun holder skarpt øje med mig.

“Men ...” siger jeg og trækker vejret dybt. “Hvorfor fandt du dig i alt det? Ulrik misbrugte dig. Han ydmygede dig. De ydmy­ gede dig alle sammen.”

“Jeg oplevede det som, at de dyrkede mig, tilbad mig,” siger hun og ser mig i øjnene.

“Fik du penge for det?” På en eller anden måde ville det hjælpe en smule på situationen, selv om det ikke giver mening, når jeg tænker tanken til ende.

“Næh, men det skulle jeg måske have haft.” Hun rødmer.

“Er det noget, du finder på for at gøre indtryk på mig?”

“Nej, selvfølgelig ikke.” Hendes udtryk er såret.

“Gjorde de skade på dig?”

“Lidt. Nogle af dem var lovlig voldsomme. Jeg fik rifter her og der.”

Jeg får lyst til at holde om hende, men lader være og føler mig i stedet afmægtig. Der er nogle bremser her, som hun selv har sat ud af kraft. Jeg prøver at forstå hvorfor.

“Hvordan havde du det, da det var overstået?”

76

Natsværmer.indd 76

03/03/16 15.55

“Ulrik fulgte mig op på mit værelse. Han puttede mig, som om jeg var en baby, og hentede den kostbare Buddhafigur, som han havde set, jeg var glad for. Han sagde, den ville vogte over mig og sørge for, at jeg sov som en engel. Jeg bad ham blive, og det gjorde han. Han sad ved min seng og holdt mig i hånden, indtil jeg faldt i søvn.”

“Han havde jo dårlig samvittighed. Synes du, at han skulle have grebet ind og forhindret, at det gik så vidt?”

“Egentlig ikke. Jeg var jo ikke nogen utro, vel? Det var mæn­ dene, der skulle skamme sig. De havde alle sammen koner der­ hjemme. Og så kneppede de mig!”

“Men følte du dig ikke behandlet som en ...”

“Luder? Sig det bare.” Igen er hendes blik direkte og hårdt, næsten flabet, men på en sårbar måde. “Jo. Jeg følte mig som en luder. Som Julia fucking Roberts. Det var jo netop det ophid­ sende ved det. Er du ved at fatte det nu?”

“Ja, jeg fatter det,” siger jeg. “Men jeg forstår ikke, hvad det er for et råd, du vil have af mig.”

“Måske ...” Hendes øjne er våde nu. “Måske vil jeg gerne have, at du siger, at jeg ikke er sindssyg.”

“Selvfølgelig er du ikke sindssyg.”

Om natten vågner jeg og tænker på Luna. Jeg vender og drejer mig i sengen og ser hendes ansigt for mig. Det sårede, frække udtryk. Forsvarsmekanismerne, der lyste ud af hende. Jeg prø­ ver at huske, om jeg fik sagt de rigtige ord, og om hun så tilpas ud, da jeg gelejdede hende ud ad døren, uden at vi havde rørt hinanden.

Bagefter tænker jeg på Stine, og på hvordan hun så ud, da vi mødtes på Strandvejen. Jeg strejfer det hemmelige, hun vil 77

Natsværmer.indd 77

03/03/16 15.55

fortælle mig. Det er underligt at blive holdt hen på den måde.

Jeg ransager min hukommelse for, hvad jeg kan have gjort eller sagt.

Langt om længe falder jeg i søvn og drømmer, at jeg holder foredrag, og at både Luna og Stine sidder på forreste række. De­ res ansigter glider sammen, selv om jeg prøver at skille dem ad.

Jeg står alene på scenen og leder efter ordene. Da jeg kigger rundt, kan jeg se, at publikum ler ad mig, ikke med mig, som de plejer. Jeg rækker hånden ud mod Stine, sætter mig på knæ og gør klar til at fri til hende fra scenen, men jeg kan ikke overdøve det latterbrøl, der møder mig. Midt i havet af leende ansigter kan jeg se, at Stine stirrer alvorligt og anklagende, og at Luna græder eller muligvis ler. En råber, at jeg må se at få noget tøj på. Jeg kigger ned ad mig selv. Jeg er nøgen.

Jeg vågner med bankende hjerte.

Natsværmer.indd 78

03/03/16 15.55

90 mm

146 mm

Jakob Olrik (f. 1973) … stifter af Danmarks første sexologuddannelse og forfatter til flere fagbøger om sex og kærlighed. Idémand bag og vært i det prisbelønnede tv-program I seng med DR2. Holder foredrag i danske og internationale sammenhænge om mænds og kvinders kærlig­hedsliv og fungerer som kronikør for og debattør i blandt andet Politiken, Euroman og Information, hvor han opfordrer til sex- og kærlighedsrevolution.

24,5 mm

146 mm

N at s væ r m e r

På den anden side af hende sad Kasper – en af Ulriks venners søn. En energisk fyr først i tyverne med lyst, krøllet hår, markerede kindben og en veltrænet overkrop. Luna nød at være omgivet af de to mænd, den lyse unge og den ældre mørke. Begge var åbenlyst optaget af at gøre indtryk på hende og hinanden.

Mens de timianduftende vildsvinekøller blev serveret på store sølvfade, mærkede hun Kaspers hånd på sit lår under bordet. Egentlig var hun ikke spor overrasket. Hun lod som ingenting, også da den lidt efter begyndte at glide selvsikkert længere op og kredsede nysgerrigt rundt om hendes trussekant.

NATSVÆRMER er hans første skønlitterære roman.

Sex- og samlivseksperten Jakob bliver efter et foredrag opsøgt af en ung smuk kvinde, der har noget, hun gerne vil fortælle ham.

Der er noget dragende og mystisk ved kvinden, som får Jakob til at indvillige i et privat møde.

Mødet, hvor kvinden frækt og hudløst ærligt fortæller ham om sine vidtgående seksuelle oplevelser, bliver til flere. Og flere.

Langsomt forelsker han sig i hende og bliver afhængig af hendes stadig mere saftige fortællinger om udsvævende eksperimenter, kendisser og den danske overklasses underliv.

Men kan han stole på hende?

I takt med at han engageres i hendes følelsesliv, besættes han af at finde de manglende brikker til puslespillet om hendes fortid, og nærmest uden han selv opdager det, falder hans egen verden fra hinanden.

NATSVÆRMER er en en stærkt erotisk roman om sex, magt og kærlighed. Bogen er baseret på virkelige hændelser.

220 mm

90 mm

Der gik nogle minutter, så mærkede hun Ulriks hånd på sit andet lår.« – Uddrag fra bogen

ISBN 978-87-400-2546-0

Forfatterfoto © Signe Mørkeberg Sjøstrøm

Natsværmer_Omslag.indd 1

en erotisk roman fra Politikens F o r l ag

Omslag: henriettemork.dk

09/03/16 09.36