„Hæsblæsende og uhyre fængslende.“
DAILY MAIL
FORRÆDER SPION FORBRYDER TRE MENNESKER SÆTTER SIG OP MOD DET NORDKOREANSKE REGIME OG RISIKERER ALT SYDKOREA, 1998: En teenagepige forsvinder sporløst fra en strand. „En mesterlig skildring af livet under
Jenna. Der dukker beviser op for, at hendes søster stadig er i live
Kim Jong-uns styre, hvor alle, rig såvel som fattig, lever
og befinder sig i Nordkorea, og Jenna vil gøre alt for at redde hende
i frygt for den altseende efterretningstjeneste.“
– også selvom redningsmissionen fører hende dybt ind i det
THE GUARDIAN
aflukkede regimes hjerte. I jagten på sin søster krydser Jennas veje Cho Sang-ho, en højtstående embedsmand fra Nordkorea, der snart får sine egne grunde til at trodse
„En gribende fortælling om bortførelse og flugt i Nordkorea … Yderst underholdende.“
THE WASHINGTON POST
regimet. Også i provinsen ulmer den civile ulydighed, hvor en kvinde fra landet finder en af fjendens forbudte balloner med sydkoreansk proviant og involveres i en farlig, men lukrativ sortbørshandel. En skjult fortid væver hendes skæbne sammen med Cho Sang-hos, og da de møder hinanden, må de kæmpe for at overleve styrets rædsler.
Hver især gør de det utænkelige: Går op mod det brutale regime og sætter deres liv på spil. „Ekstraordinær … klog, sofistikeret, spændende – og vigtig. Hvis du skal prøve én ny ting i år, så vælg Nordstjernen.“
LEE CHILD „En fremragende thriller.“
PUBLISHERS WEEKLY
NORDSTJERNEN
Tolv år senere i USA forsøger CIA at rekruttere hendes tvillingesøster
D. B. JOHN er født i Wales og har læst jura, inden han gik ind i forlagsbranchen. I 2009 flyttede han til Berlin, hvor han gik i gang med at skrive sin første roman, Flight from Berlin. Han er medforfatter til erindringsbogen Pigen med de syv navne af Hyeonseo Lee, der flygtede fra det nordkoreanske regime som syttenårig. En tur til Nordkorea i 2012 inspirerede ham til at skrive Nordstjernen.
HR. FERDINAND
2
Nordstjernen_mat_1opl.indd 2
17-09-2018 10:48:48
Nordstjernen
1
Nordstjernen_mat_1opl.indd 1
17-09-2018 10:48:48
4
Nordstjernen_mat_1opl.indd 4
17-09-2018 10:48:48
D. B. John
Nordstjernen Oversat af Hans Larsen
Hr. Ferdinand 3
Nordstjernen_mat_1opl.indd 3
17-09-2018 10:48:48
Til minde om Nick Walker 1970-2016
5
Nordstjernen_mat_1opl.indd 5
17-09-2018 10:48:48
Prolog
ØEN BAENGNYEONG SYDKOREA JUNI 1998
Havet var roligt, den dag Soo-min forsvandt. Hun så på drengen, der var ved at lave et bål af drivtømmer. Tidevandet kom rullende ind og bragte store skyer med sig, som blev askegrå og lyserøde. Hun havde ikke set en eneste båd hele dagen. De havde verden for sig selv. Hun holdt kameraet op foran sig og ventede på, at han skulle dreje hovedet. “Jae-hoon … ?” Senere ville billedet, hun tog, vise en ung mand på nitten år med stærke lemmer og et genert smil. Han var mørk af en koreaner at være og havde skorper af salt på skuldrene, som en perlefisker. Hun rakte ham kameraet, og han tog et billede af hende. “Jeg var ikke klar,” sagde hun leende. På dette billede ville hun være ved at stryge sit lange hår væk fra ansigtet. Hendes øjne var lukkede i et udtryk af stor tilfredshed. Ilden var ved at få fat nu, træet knagede og revnede. Jae-hoon satte en bulet pande over ilden, hvor den balancerede på tre sten, og hældte olie på. Så lagde han sig ved siden af hende, der hvor sandet var blødt og varmt, lige på den anden side af tidevandslinjen, og hvilede på den ene albue, mens han så på hende. Hendes halskæde, der senere blev årsag til så megen sorg og så mange minder, fangede hans blik. Det var en tynd sølvkæde med et lille tiger7
Nordstjernen_mat_1opl.indd 7
17-09-2018 10:48:48
formet sølvvedhæng, der repræsenterede den koreanske tiger. Han rørte ved den med en fingerspids. Soo-min trykkede hans hånd mod sit bryst, og de begyndte at kysse hinanden med panderne presset sammen og kærtegnende læber og tunger. Han duftede af hav og pebermynte og blæksprutter og Marlboro. Hans tjavsede skæg kradsede hende på hagen. Hun var allerede i gang med at fortælle sin søster alle disse detaljer, det hele, i et luftpostbrev hun ubevidst var ved at planlægge i hovedet. Olien begyndte at sprutte på panden. Jae-hoon stegte en blæksprutte, og de spiste den med chilipasta og riskugler til, mens de så solen synke ned i horisonten. Skyerne havde forvandlet sig til flammer og røg, og havet var en flade af purpurfarvet glas. Da de var færdige med at spise, tog han sin guitar og begyndte at synge ‘Rocky Island’ med sin stille, klare stemme, mens han så på hende med lysskæret fra bålet i øjnene. Sangen fandt bølgernes rytme, og hun følte sig lykkeligt overbevist om, at hun ville huske dette hele livet. Hans sang stoppede midt i en tone. Han stirrede mod havet, hans krop var spændt som en kats. Så smed han guitaren fra sig og sprang op. Soo-min fulgte hans blik. Sandet var ujævnt og lignede måneoverfladen i skæret fra bålet. Hun kunne ikke se noget. Kun bølgerne, som dundrede ind med en sløret skumbræmme, der bredte sig fladt ud over sandet. Og så så hun det. På et lille område af brændingen, omkring tredive meter fra land, begyndte havet at hvirvle rundt og koge, så vandet blev pisket til hvidt skum. Et springvand var ved at rejse sig, kun lige synligt i det døende lys. Så skød en høj stråle af vand og skumsprøjt i vejret med en hvæsende lyd, som luften fra en hvals blæsehul. Hun rejste sig op og rakte ud efter hans hånd. 8
Nordstjernen_mat_1opl.indd 8
17-09-2018 10:48:48
For deres øjne begyndte det oprørte vand at dele sig, som om havet var ved at revne, og en sort, glinsende genstand kom til syne. Soo-min følte, at hendes indre trak sig sammen. Hun var ikke overtroisk, men hun havde en instinktiv følelse af, at noget, der bragte ulykke med sig, havde vist sig. Hvert eneste instinkt, hver eneste fiber i hendes krop, fortalte hende, at hun skulle løbe. Pludselig ramte lyset dem. En lysstråle omgivet af en orange ring udsprang af havet og fokuserede på dem, blændede dem. Soo-min vendte sig og trak Jae-hoon med sig. De snublede hen over det dybe, bløde sand og efterlod deres ting. Men de havde ikke taget mere end nogle få skridt, da et nyt syn fik dem til at stoppe igen. Skikkelser med sorte masker på kom ud af skyggerne i klitterne og løb hen imod dem med reb i hænderne. Dato: 22. juni 1998, sag nr. 734988/220598 TELEFAX-TRANSMITTERET
Rapport fra politiet i Incheon efter anmodning fra Det Nationale Politiagentur, Seodaemun-gu, Seoul
Ordren lød på at afklare, hvorvidt de to
savnede personer, sidst set den 17. juni kl. 14.30, havde forladt Baengnyeong før deres forsvinden. Respektfuldt fremsendt af inspektør Ko Eun-tek:
1. Overvågningsoptagelser fra færgeterminalen på Baengnyeong viser, at der højst sandsynligt ikke er nogen, som ligner de savnede personer, der gik om
9
Nordstjernen_mat_1opl.indd 9
17-09-2018 10:48:48
bord på færgen ved nogen af afgangene
i det relevante tidsrum. Konklusion:
De savnede personer forlod ikke øen med færgen.
2. Kystvagten rapporterede ikke om nogen
anden skibstrafik i området på det tidspunkt, hvor de savnede personer sidst blev set. Eftersom øen ligger tæt på Nordkorea, er der store begrænsninger
for skibstrafikken. Konklusion: De savnede personer forlod ikke øen med et andet fartøj.
3. En lokal indbygger opdagede i går, ved siden af resterne af et lejrbål
på Condol-stranden, en guitar, fodtøj, beklædningsgenstande, et kamera
og tegnebøger med kontanter, retur-
billetter til færgen, id-kort og bibliotekskort
tilhørende
de
savnede
personer. De to personers id-kort matcher
de
oplysninger,
Sangmyung-uni-
versitetet har oplyst. De tilhørte:
Park Jae-hoon, mand, nitten år, permanent bosiddende i Doksan-distriktet i Seoul. Hans mor bor på øen Baengnyeong.
Williams Soo-min, kvinde, atten år, amerikansk statsborger, ankommet til landet i marts for at studere.
4. Kl. 07.00 i dag indledte kystvagten
en helikoptereftersøgning af land og
hav over et område på fem sømil. Der
10
Nordstjernen_mat_1opl.indd 10
17-09-2018 10:48:49
blev ikke fundet spor af de forsvundne
personer. Konklusion: Begge personer
druknede ved en badeulykke. Havet var
roligt, men strømmen har ifølge kystvagten været usædvanlig stærk. Ligene
kan allerede nu være ført temmelig langt væk.
Med Deres tilladelse vil vi nu indstille helikoptereftersøgningen, og vi anmoder underdanigst om, at de savnede personers familier bliver orienteret.
11
Nordstjernen_mat_1opl.indd 11
17-09-2018 10:48:49
12
Nordstjernen_mat_1opl.indd 12
17-09-2018 10:48:49
FØRSTE DEL
Intrigemageres eller klassefjenders afkom må, uanset hvem de er, udryddes gennem tre generationer. Kim Il-sung, 1970 År 58 af Juche-æraen
13
Nordstjernen_mat_1opl.indd 13
17-09-2018 10:48:49
14
Nordstjernen_mat_1opl.indd 14
17-09-2018 10:48:49
Kapitel 1
GEORGETOWN WASHINGTON DC FØRSTE UGE AF OKTOBER 2010
Jenna vågnede med et sæt, ved at et råb pressede sig op gennem hendes strube. Hun trak vejret hurtigt, hendes øjne var vidtåbne og hendes syn forvrænget af mareridtets linse. I de forvirrede sekunder mellem drøm og vågen tilstand kunne hun aldrig bevæge sig. Langsomt tog rummets tågede dimensioner form. Dampen hvæsede afdæmpet i radiatorerne, og de fjerne klokkeslag talte timerne. Hun sukkede og lukkede øjnene igen. Hendes hånd holdt om halsen. Den var der, den tynde sølvhalskæde med den lille sølvtiger. Den var der altid. Hun kastede dynen af sig og følte den kølige luft lægge sig over hendes svedende krop som et hørslør. Ved siden af hende var der en hulning i sengen. Ravgule øjne blev til spejle i det svage lys. Kat var kommet til syne ud af det blå, fra en anden dimension, som tilkaldt af klokkeslagene. “Hej,” sagde hun og strøg den over hovedet. Et tal på clockradioen skiftede. “… rigsministeren har fordømt affyringen som ‘en yderst provokerende handling, der truer regionens sikkerhed’ …” Køkkengulvets fliser var iskolde under hendes fødder. Hun hældte mælk op til Kat, varmede den kolde kaffe, hun fandt i 15
Nordstjernen_mat_1opl.indd 15
17-09-2018 10:48:49
kanden, i mikroovnen og nippede til den, mens hun rustede sig til den pukkel af beskeder, der ventede på hendes svarer. Dr. Levy havde ringet for at bekræfte hendes aftale klokken ni. Redaktøren af East Asia Quarterly ville drøfte offentliggørelsen af hendes afhandling og spurgte, ildevarslende, om hun havde hørt morgenens nyheder. De ældre beskeder var på koreansk og var alle fra hendes mor. Hun sprang de fleste over og gik tilbage til den oprindelige – en invitation til frokost i Annandale på søndag – hvor hendes mor lød værdig og såret, og Jenna mærkede skyldfølelsen vælde op i sig som et surt opstød. Hun holdt kaffekoppen i begge hænder og stirrede ud i sin mørke baghave, men så kun sit oplyste køkken spejlet i vinduet. Hun måtte tvinge sig selv til at acceptere, at den huløjede, undervægtige trediveårige, som stirrede tilbage, var hende selv. Hun fandt sine løbesko og -shorts i en bunke bag klaverbænken, satte håret i en hestehale og begav sig ud i kulden på O Street, hvor hun mødte postbuddets afvisende blik. Det er rigtigt, kammerat, jeg er sort, og jeg bor i det her kvarter. Hun begyndte at løbe igennem det skiftende lys under træerne ned til stien langs kanalen. Georgetown føltes som Sleepy Hollow her til morgen. En kold nordøstenvind blæste blade rundt under en himmel, der lignede børstet stål. Græskar grinede frækt i vinduer og uden for døre. Hun sprintede, allerede inden hun havde varmet op. Og brisen fra kanalen blæste den onde drøm ud af hendes hår. Manden smilede forsigtigt. “Vi kommer ingen steder, hvis du ikke vil sige noget til mig.” Bag forsøget på at overtale hende fornemmede Jenna hans kedsomhed. Han gav efter for lysten til at tegne kruseduller i notesbogen, der lå på hans knæ. Hun fokuserede på en wienerbrødskrumme i hans skæg, lige til højre for hans mund. “Du siger, at det er det samme mareridt?” 16
Nordstjernen_mat_1opl.indd 16
17-09-2018 10:48:49
Hun åndede langsomt ud. “Der er altid variationer, men grundlæggende er det det samme. Vi har været igennem det mange gange.” Uden at tænke over det rørte hun ved sin halskæde. “Hvis vi ikke kommer til bunds i det, vil det blive ved med at komme tilbage.” Hendes hoved faldt tilbage på briksen. Hun så op i loftet og ledte efter ord, men fandt ingen. Han gned sig på næseryggen under brillerne og så på hende med en blanding af irritation og lettelse, som om han var nået til kanten af landkortet og kunne afbryde rejsen med god samvittighed. Han lukkede notesbogen. “Jeg tænker på, om det ville være bedre, hvis du kom til en sorgrådgiver. Måske er problemet, at du stadig føler tabet. Jeg ved, at det er tolv år siden, men hos nogle af os er tiden længere om at læge vores sår.” “Nej tak.” “Hvad er det så, du vil i dag?” “Jeg har ikke mere prazosin.” “Det har vi jo talt om,” sagde han med overdreven tålmodighed. “Prazosin kan ikke gøre noget ved det oprindelige traume, der er årsag til dine ...” Hun rejste sig og tog sin jakke. Hun havde sin hvide skjorte og slim fit-jeans på – sit arbejdstøj. Hendes skinnende sorte hår var sat op i en løs knude. “Jeg beklager, dr. Levy, men jeg har undervisning om nogle minutter.” Han sukkede og rakte ud efter blokken på sit skrivebord. “Alle mine patienter kalder mig Don, Jenna,” sagde han, mens han skrev. “Det har jeg jo fortalt dig.” Billedet lignede et, der var taget gennem et vindue i verdensrummet. Kina var en million prikker af lys, de nye byer skrigende klyn17
Nordstjernen_mat_1opl.indd 17
17-09-2018 10:48:49
ger af halogen og neon. Et utal af byer og landsbyer glitrede som diamanter i antracit. I nederste højre hjørne af skærmen sendte skibsværfterne og containerhavnene i Nagasaki og Yokohama ravgult lys fra natriumlamper ud i natten. Mellem Det Japanske Hav og Det Gule Hav var Sydkorea omkranset af glødende årer langs kysten, og dets kæmpemæssige hovedstad Seoul var en klart lysende krysantemum. Men miden af billedet var en kile af mørke. Det var ikke hav – det var et land, et bjergrigt, lysforladt land, hvor kun hovedstaden udsendte et svagt lys, som de sidste gløder i asken. Klassen, der sad i halvcirkler rundt om hendes talerpult, så i tavshed på satellitfotoet. “Som I alle har hørt i morges,” sagde Jenna, “har nordkoreanerne affyret endnu en Unha-3-raket i går. Hvis teknologien, som de hævder, er fredelig, og kwangmyongsong-satellitten er sendt op for at overvåge afgrøderne, er det her det billede, de vil få af deres land om natten ...” “Kwangmyongsong, som i ‘klar stjerne’?” Jenna tændte lampen på talerpulten. Det var en koreansk-amerikansk pige, der havde stillet spørgsmålet. Navnet lød virkelig ironisk. I galaksen af lys på skærmen var Nordkorea et sort hul. “Ja, eller strålende stjerne eller ledestjerne,” sagde Jenna. “Navnet er rigt på symbolik i Nordkorea. Er der nogen, der ved hvorfor?” “Kim-kulten,” sagde en dreng med en Red Sox-kasket – også en koreaner, en afhopper, som Jenna havde anbefalet til et stipendium. Hun vendte sig om mod skærmen og bladede igennem en række billeder af Pyongyangs trafiktomme boulevarder og af triumfbuer og masseoptrin, indtil hun fandt det, hun ledte efter. Latteren bølgede igennem auditoriet, men de studerendes ansigter var henførte. Fotografiet viste rækker af dårligt klædte borgere, som bukkede for et legemsstort portræt af en statelig, smilende mand i en stramtsiddende uformel jakke og matchende bukser. Portrættet var 18
Nordstjernen_mat_1opl.indd 18
17-09-2018 10:48:49
omgivet af røde begonier, og under det stod der med røde koreanske skrifttegn: KIM JONG-IL ER DET 21. ÅRHUNDREDS LEDESTJERNE! “Det er den officielle statsmytologi,” sagde Jenna. “Den Kære Leder blev født i 1942 på en hemmelig guerillabase i det japanskbesatte Korea. Hans fødsel blev forudsagt af en klar, ny stjerne, der kom til syne på himlen over Paektu-bjerget. Han bliver somme tider kaldt Ledestjernen – kwangmyongsong.” En eller anden på bageste række i auditoriet sagde: “Var hans mor jomfru?” Holdet fnisede. I samme øjeblik blev lyset i loftet tændt, og dekanen kom ind. Professor Runyon, Jennas chef, var i halvtredserne, men hans ludende skuldre, butterflyen og fløjlsjakken fik ham til at ligne en, der var omkring de halvfjerds, og hans tynde, hæse stemme bragte ham tættere på firs. “Gik jeg glip af en vittighed?” sagde han og så søgende på klassen over sine læsebriller. Han lænede sig ind mod Jennas øre og sagde: “Jeg er ked af at måtte afbryde, dr. Williams. Vil De være venlig at komme med mig?” “Nu?” På gangen udenfor sagde han: “Rektoren har lige ringet til mig. Vi har fået en gæst fra ... en eller anden dunkel statslig organisation.” Han sendte hende et uforstående smil. “Han vil tale med Dem. Siger det Dem noget?” “Nej, dekan, det gør det ikke.” Riggs-biblioteket var en gotisk sal med loftshvælvinger, som rummede de gamle, sjældne bøger. Det var mennesketomt, bortset fra en mand i mørkegrå habit, som stod med siden til dem. Han havde en kaffekop i hånden og stod og så på en improviseret fodboldkamp på plænen udenfor. 19
Nordstjernen_mat_1opl.indd 19
17-09-2018 10:48:49
Professor Runyon rømmede sig, og manden vendte sig om. Uden at vente på en præsentation trådte han frem og gav Jenna et hjerteligt håndtryk. “Charles Fisk,” sagde han, “fra Institut for Strategiske Studier.” Han var høj, kraftigt bygget og først i tresserne. Hans næse var lidt kugleformet og havde en kløft i spidsen, hans hår var sølvfarvet og kruset som et riflet gulvtæppe. “Dr. Williams er adjunkt på vores udenrigspolitiske linje,” sagde Runyon, stadig lettere forvirret. “Vi har mere erfarne folk, som måske vil være ...” “Tak, sir, det var det hele,” sagde manden og rakte ham kaffekoppen. Runyon stirrede på den et øjeblik, før han bøjede hovedet, som om han havde fået en kompliment, og listede baglæns hen mod døren som en kejserlig kinesisk hofmand. Da døren var blevet lukket, og de var alene, var Jennas eneste tanke, at hun på en eller anden måde var i vanskeligheder. Manden så mærkeligt intenst på hende. Alt ved ham, hans kavalerilignende holdning, det knusende håndtryk og den formelle venlighed, udstrålede ‘militær’. Han sagde: “Jeg undskylder, at jeg fik hevet dig ud midt i undervisningen.” Stemmen var dyb og velmoduleret. “Må jeg kalde dig Jenna?” “Må jeg spørge, hvad det her drejer sig om?” Han smilede og rynkede panden på samme tid. “Mit navn virker ikke bekendt? Har din far aldrig nævnt mig?” Hun sørgede for, at hendes blik blev ved med at være neutralt og fattet, men hun følte sig lettere foruroliget, som hun gjorde, hver gang nogen afslørede selv det mest ubetydelige kendskab til hendes familie. “Nej, jeg kan ikke huske, at min far nogensinde har talt om en Charles Fisk.” 20
Nordstjernen_mat_1opl.indd 20
17-09-2018 10:48:49
“Jeg var sammen med ham i signalefterretningstjenesten. US Eighth Army i Seoul. Det er, tja, mange år siden, før du blev født. Han var den højest rangerende afroamerikaner i garnisonen. Vidste du det?” Hun sagde ingenting, men blev ved med at se ham i øjnene. En erindring var ved at tage form bagest i hendes bevidsthed. Om hendes onkel Cedric, hendes fars bror, som kastede jord på kisten, mens den blev sænket ned, og hendes arme, der holdt fast om hendes hulkende mor, og luften, der var fyldt med lugten af våde blade, og – i baggrunden, på respektfuld afstand, ved siden af kortegen – en række mænd i lange militærfrakker, som blottede hovederne i regnen, mens trompeten spillede, og så tog kasketterne på igen med skyggen trukket langt ned. Med instinktiv sikkerhed vidste hun, at denne mand havde været en af dem. En klokke i tårnet ringede. “Du har ikke mere undervisning før klokken tre,” sagde han. “Jeg har bedt rektoren ændre dine undervisningstimer.” “Hvad har du?” “Jeg sagde til ham, at jeg har brug for dine råd i en sag, der vedrører nationens sikkerhed.” Jenna var så overrasket, at hun ikke kunne holde sig tilbage. “Bullshit.” Han så venligt på hende, som en vis grandonkel ser på en lunefuld niece. “Jeg skal forklare dig det over en frokost.” Jenna gik bag Fisks brede ryg, mens overtjeneren viste dem hen til et bord. Restauranten, der lå i et byhus fra slutningen af 1700-tallet på 36th Street, var udsmykket med antikviteter med tilknytning til ridning og heste og Limoges-porcelænstallerkener. Portrætter af forfatningsfædrene skuede ud over et rum med træpaneler på væggene, og som var fyldt med lyden af mænd, der talte sammen. 21
Nordstjernen_mat_1opl.indd 21
17-09-2018 10:48:49
Hun følte sig helt fejlplaceret og irriteret. Manden, der påstod, at han havde kendt hendes far, denne totalt fremmede, som havde kapret hendes dag, havde viftet hendes protester af med den lethed, der kendetegner en, som altid får sin vilje. “Maine-hummeren er vældig god,” sagde han, samtidig med at han foldede sin serviet ud og smilede til hende, som om det her var en fødselsdagsoverraskelse til hende. “Jeg er faktisk ikke sulten ...” “Lad os begynde med et dusin østers.” Tjeneren blev udspurgt om fordelene ved forskellige saucer, der blev bestilt en flaske Saint-Émilion, der blev smagt på vinen og skænket op i glassene (og igen blev hendes protester viftet af med et smil). Det var en demonstrativ opvisning af dannelse, og hun spekulerede på, hvor meget af det der var en forestilling til ære for hende. Langsomt, efter hun forsigtigt havde smagt på vinen og erkendt, at det var nytteløst at stritte imod en så overvældende venlighed, følte Jenna sin irritation vige for nysgerrighed. Hun sagde: “Min far talte aldrig om sine venner eller kolleger fra militæret. Jeg gik altid ud fra ...” “Som du ved, var han en meget privat mand.” Den tanke, at det hele var et kompliceret svindelnummer, faldt hende ind. “Hvor godt kendte du ham?” “Godt nok til, at jeg var hans forlover, da han blev gift.” Det var en overraskelse. Hun så straks for sig den ynkelige lutheranske rødstenskirke i Seoul, hvor hendes forældre var blevet gift. Hun havde altid forestillet sig, at der kun havde været de to og en præst. Hendes mors familie var ikke kommet, og de havde nægtet at give hende bryllup nummer to, et koreansk, som det var skik og brug. De var gået så vidt, at de i årevis efter brylluppet havde undveget hende. 22
Nordstjernen_mat_1opl.indd 22
17-09-2018 10:48:49
“Da han tog din mor med til Virginia, holdt jeg kontakten med ham ved lige. Senere arbejdede vi sammen igen på Fort Belvoir ...” Han begyndte at fortabe sig i minder, genopfriskede historier og anekdoter om hendes far fra tiden, før hun blev født, eller fra dengang hun var meget lille. Nogle af dem kendte hun, andre havde hun aldrig hørt, men det blev mere og mere tydeligt, at denne mand vidste meget. Han kendte endda familiens senere historie, hvordan det var gået ned ad bakke – med hendes fars drikkeri og hans afskedigelse fra hæren, og hendes mor, der startede en lille virksomhed som bryllupsplanlægger for at få økonomien til at hænge sammen – og det blev alt sammen fortalt i en venlig tone, som af en gammel ven, der mindedes familiesagaen, mens han indimellem kiggede på hende, idet han hældte vineddike og citronsaft på en østers, før han lod den glide ned i halsen. Og pludselig begyndte det, med en tiltagende følelse af panik, at gå op for hende, hvor det førte hen. Han kom tættere på, skøjtede i langsomme, mindre og mindre cirkler rundt om det, hun ikke ville tale om, afgrunden, hun ikke ville se ned i. Han lagde mærke til, at hun blev ubehageligt til mode, og standsede op med gaflen hængende i luften. Med et suk lænede han sig tilbage og sendte hende et smil, der signalerede nederlag, som om han ville vise hende, at han droppede al forstillelse. Med en blid stemme sagde han: “Du er bange for, at jeg vil sige noget om din søster.” Ordene faldt fra hans mund som sten. Jenna blev fuldstændig stille. Rummets summen af samtaler og klirren af sølvtøj på tallerkener gled i baggrunden. Hun kunne høre sit eget åndedræt. Den næste ret blev sat foran dem, men Jenna blev ved med at stirre på ham. “Ved du hvad,” sagde han blidt. “Jeg tror somme tider, at de ting, der virkelig er værd at tale om, er de ting, folk helt nægter at tale om.” 23
Nordstjernen_mat_1opl.indd 23
17-09-2018 10:48:49
Hun forsøgte at holde stemmen i ro, da hun sagde: “Hvem er du?” Hans udtryk ændredes lidt, blev koldere, mere alvorligt. “Jeg er spion, og jeg kendte virkelig din far. Jeg har professionelt holdt øje med dig i lang tid. Du behøver ikke at se så forbavset ud.” Han brækkede et stykke brød af og smurte smør på det, mens han holdt øje med hende. Hans øjne var pimpstensgrå og var blevet foruroligende direkte. “Du var den dygtigste studerende på din årgang og holdt afskedstalen på de studerendes vegne, og du har akademiske grader med så høje karakterer, at de sprænger skalaen. Du er National Merit Scholar og har den højeste intelligenskvotient, der er registreret i Virginia. Din doktorafhandling var så exceptionel, at den garanterede dig en akademisk lynkarriere. ‘Arbejderpartiets udvikling som Kim-dynastiets magtmiddel fra 1948 til i dag’. Ja, jeg har læst den. Du voksede op med to kulturer og er tosproget. Du opholdt dig sidste år tre måneder i Jilin-provinsen i Kina for at perfektionere din nordkoreanske dialekt. Du er atletisk og i topform. Du var i juniorfinalen i taekwondo. Du løber. Du holder dig for dig selv, du holder på hemmeligheder. Du er meget uafhængig. Det er evner og kvaliteter, som vi ikke har kunnet undgå at lægge mærke til.” “Hvem er vi?” “Vi er agenturet, Jenna. CIA.” Jenna stønnede lavmælt. Hun havde en følelse af at være blevet snydt, og hun følte sig tåbelig, fordi hun ikke havde set det komme. Derpå fulgte et glimt af vrede, da hun indså, at mindet om hendes far var blevet brugt som lokkemad. “Sir ...” Hun lagde bestikket fra sig ved siden af hovedretten, som hun knap havde rørt. “Du spilder både din egen tid og min.” Hun rørte ved telefonen i sin lomme og tænkte på, om det mon var for sent at rulle de ændringer, denne mand havde fået lavet i hendes undervisningsplan, tilbage. “Jeg må tilbage til mit arbejde.” 24
Nordstjernen_mat_1opl.indd 24
17-09-2018 10:48:49
“Rolig,” sagde han venligt. “Vi taler bare sammen.” Hun tog sin taske over skulderen og skulle til at rejse sig. “Tak for frokosten.” Basregistret i hans stemme skar let igennem restaurantens lyde, selv om han ikke talte højt. “Klokken seks koreansk normaltid i går blev kwangmyongsong-raketten sendt op fra Tonghae-satellitopsendelsesbasen i det nordøstlige Nordkorea. Det var en krænkelse af FN’s sikkerhedsråds resolutioner. Den medbragte ingen satellitter – teknologien var udelukkende fjendtligsindet.” Jenna stivnede. “Vi sporede opsendelsen. Rakettens tredje trin faldt ned i Det Filippinske Hav, hvor det blev samlet op af den amerikanske Syvende Flåde, før nordkoreanerne kunne få fat på det. De testede varmeskjoldet til et kernevåbenmissil, som snart vil pege imod vores vestkyst. Din mad bliver kold.” Han var begyndt at spise. “Grillstegt havaborre i champagnesauce ...” Han lukkede øjnene. “Perfekt.” Hendes tanker summede, gennemspillede forskellige scenarier. Hun var knap nok klar over, at hun havde sat sig ned igen. “Åh gud,” mumlede hun. Hun så pludselig et billede af et stjerneskud højt oppe over Stillehavet for sig. Kwangmyongsong. “Det betyder ...” “Jeg vil have dig til at arbejde for mig.” Han havde talt med munden fuld af dampende mad. “I den hemmelige tjeneste.” Hun blinkede hurtigt to gange. “Jeg er ikke ... egnet til CIA. Du tror måske, at du ved alt om mig, men du ved ikke, at jeg ser en psykiater en gang om ugen. Jeg får medicin mod mareridt.” Han smilede venligt til hende, og det gik op for hende, at også det vidste han. “Jeg har rekrutteret agenter i flere årtier. Man kan vist godt sige, at det har givet mig en vis indsigt i psykologi. Du, dr. Williams, er måske den mest lovende kandidat, jeg nogensinde har mødt.” Han lænede sig fortroligt over mod hende. “Du er ikke alene klog. Du har også et stærkt personligt motiv til at tjene dit land.” 25
Nordstjernen_mat_1opl.indd 25
17-09-2018 10:48:49
Hun så mistroisk på ham. “Du ved godt, hvad jeg taler om.” Igen var hans stemme fuld af sympati. “Jeg har ingen svar til dig. Måske finder du aldrig ud af, hvad der skete med din søster på den strand. Men jeg kan tilbyde dig hemmeligheder. Jeg tilbyder dig muligheden for, at en dør en dag kan åbne sig, og du kan få det at vide. Hendes forsvinden hjemsøger dig. Jeg har ret, ikke? Det har gjort dig kold og ensom. Det er grunden til, at du ikke stoler på nogen eller noget, kun på dig selv.” “Soo-min druknede,” sagde hun mat. “Det er det hele.” Hans stemme blev til en lavmælt mumlen. Han trådte varsomt nu. “Der blev ikke fundet noget lig. Måske druknede hun ...” Han studerede Jenna, læste hende. “Men du kan ikke udelukke den anden mulighed ...” Jenna lukkede øjnene. Det her var hendes mest private trosartikel, og den blev nu modsagt. “Hun druknede. Det ved jeg, at hun gjorde.” Hun sukkede ulykkeligt. “Hvis du vidste, hvor mange år det har taget mig bare at kunne sige de ord ...” Hun tav og gjorde en synkebevægelse. Pludselig måtte hun kæmpe for at holde tårerne tilbage, og hun måtte se væk. Hun forlod restauranten, før han nåede at standse hende. Hun var ude ad døren, ude på gaden, hvor hun stod og slugte store mundfulde af himlen. Hun gik tilbage til universitetet, så hurtigt hun kunne, mens vinden greb fat i hendes hår og frakke og hvirvlede blade op rundt omkring hende.
26
Nordstjernen_mat_1opl.indd 26
17-09-2018 10:48:49
„Hæsblæsende og uhyre fængslende.“
DAILY MAIL
FORRÆDER SPION FORBRYDER TRE MENNESKER SÆTTER SIG OP MOD DET NORDKOREANSKE REGIME OG RISIKERER ALT SYDKOREA, 1998: En teenagepige forsvinder sporløst fra en strand. „En mesterlig skildring af livet under
Jenna. Der dukker beviser op for, at hendes søster stadig er i live
Kim Jong-uns styre, hvor alle, rig såvel som fattig, lever
og befinder sig i Nordkorea, og Jenna vil gøre alt for at redde hende
i frygt for den altseende efterretningstjeneste.“
– også selvom redningsmissionen fører hende dybt ind i det
THE GUARDIAN
aflukkede regimes hjerte. I jagten på sin søster krydser Jennas veje Cho Sang-ho, en højtstående embedsmand fra Nordkorea, der snart får sine egne grunde til at trodse
„En gribende fortælling om bortførelse og flugt i Nordkorea … Yderst underholdende.“
THE WASHINGTON POST
regimet. Også i provinsen ulmer den civile ulydighed, hvor en kvinde fra landet finder en af fjendens forbudte balloner med sydkoreansk proviant og involveres i en farlig, men lukrativ sortbørshandel. En skjult fortid væver hendes skæbne sammen med Cho Sang-hos, og da de møder hinanden, må de kæmpe for at overleve styrets rædsler.
Hver især gør de det utænkelige: Går op mod det brutale regime og sætter deres liv på spil. „Ekstraordinær … klog, sofistikeret, spændende – og vigtig. Hvis du skal prøve én ny ting i år, så vælg Nordstjernen.“
LEE CHILD „En fremragende thriller.“
PUBLISHERS WEEKLY
NORDSTJERNEN
Tolv år senere i USA forsøger CIA at rekruttere hendes tvillingesøster
D. B. JOHN er født i Wales og har læst jura, inden han gik ind i forlagsbranchen. I 2009 flyttede han til Berlin, hvor han gik i gang med at skrive sin første roman, Flight from Berlin. Han er medforfatter til erindringsbogen Pigen med de syv navne af Hyeonseo Lee, der flygtede fra det nordkoreanske regime som syttenårig. En tur til Nordkorea i 2012 inspirerede ham til at skrive Nordstjernen.
HR. FERDINAND