1 minute read

Johs. Nørregaard Frandsen – Ugler i mossen

JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN UGLER I MOSEN

Lærde og lune klummer om naturens liv i sproget

Sproget, både det talte og skrevne, udvikler sig til stadighed. Ord forgår, ord opstår. Det er sprogets natur, for vi skaber det, og det skaber os. Men hvor kommer ordene fra, og hvor går de hen, når de går ud? Det samme spørgsmål kunne man stille til naturens rytme. Det er, hvad denne bog vil. Den vil skabe en munter fortælling om sammenhængen mellem sprogets liv og naturen med dens årstider. Hvorfor falmer skoven hos Grundtvig, når den ellers tilsyneladende stråler i mangfoldige farver? Hvordan ryger der finker af panden, når man også kan stege finker på panden?

ÅRETS GANG, RYTME OG SPROGLIGE LIV Spørgsmålene er mange, svarene dog mange flere her i bogen, hvor mødet mellem dansk digtning, landskaber, natur og sprogets liv spændes ud og tages under kærlig behandling. Digteren Thøger Larsen lader Europa hælde mod sol igen. Det får en ny dybde, når man ved, at ordet klima betyder hældning. Der bliver også plads til glimt i øjet i mødet med pandalånere, en ko på isen, markerne som majsfængsler i oktober, til hamstringer, lemminger, selvisolation og mørketal. Jo, der er ugler i mosen i danskernes sprog.

Bogen rummer 16 kapitler a cirka 12 sider inddelt i fire hovedtemaer, der med glimt i øjet introducerer til ordenes og sprogets liv, foranderlighed og skabende kræfter.

Selvstændig fortsættelse til den populære KOVENDINGER. LIV I SPROGET

OM FORFATTEREN

Johs. Nørregaard Frandsen, født 1950, er professor ved og leder af H.C. Andersen Centret, SDU. Han har gennem mange år skrevet en populær sprogklumme i Kristeligt Dagblad og utallige bøger om bl.a. H.C. Andersen og Limfjordsdigterne.

FORFATTER: JOHS. NØRREGAARD FRANDSEN OMFANG: 150 SIDER FORMAT: 12 X 18 CM, HÆFTET PRIS: KR. 199,95 UDKOMMER: ULTIMO OKTOBER ISBN-NR.: 978-87-7467-442-9

This article is from: