Drømmehviskerne by JP/Politikens Forlag

Sommerfugleklanen 1 DRØMMEHVISKERNE er en selvstændig fortsættelse af bestselleren SOMMERFUGLEKLANEN – PAVENS YNDLING De to tidligere CIA-agenter Tristan og Clara er jaget vildt efter at have forladt efterretningstjenesten til fordel for Sommerfugleklanen – en hemmelig, verdensomspændende bevægelse, der arbejder for at holde liv i håbet for menneskeheden.

En eksplosion i New York kaster Tristan og Clara fra CIA’s Afdeling for Radikal Mønstergenkendelse ud i en højspændt international jagt, der involverer en ældgammel bevægelse, den mystiske Sommerfugleklan.

En ny genre er født! Sommerfugleklanen er både genial & original! Brugeranmeldelse på Saxo.com

En thriller med så meget spænding … og samtidig dybde. Sidsesbogreol.dk

Drømmehviskerne er en spændingsmættet og højaktuel fortælling om håbet for en bedre verden.

Svær at lægge fra sig … meget anbefalelsesværdig. Mellem-linjerne.dk om Sommerfugleklanen – Pavens Yndling

ISBN 978-87-400-4661-8

TROELS M. PALSHOF (f. 1978)

debuterede som romanforfatter med succesromanen Sommerfugleklanen – Pavens Yndling (2017) og udgav i foråret 2018 børnespændingsbogen Larverne. Troels er serieentreprenør. Han etablerede sit første firma som 22-årig og har siden arbejdet med forretnings-, koncept- og ideudvikling i næsten 20 år.

T.M. PALSHOF

Tvivl og dobbeltspil lurer konstant under overfladen, og sporene fører de to agenter ind i verdens mest magtfulde menneskers soveværelser og ud til civilisationens mest håbløse egne. Men er de villige til at betale den ultimative pris for at finde sandheden?

Verdenssamfundet står overfor hidtil usete udfordringer, og klanen er i færd med at iværksætte et dristigt og kontroversielt tiltag, der skal påvirke udviklingen. Tristan og Clara er nøglefigurer i denne plan, og de bliver sendt først til Frankrig og siden til Iran for at være med til at lægge de sidste brikker på plads, før det hele går løs. Mens Clara får sin ilddåb i klanens hvisketeknik i Teheran, drager Tristan ud i den iranske ørken for at løse et ældgammelt mysterium – men ude i intetheden bliver han konfronteret med en fortid, han ikke anede, han havde.

Sommerfugleklanen 2

Facebook.com/T.M.Palshof Instagram: T.M.Palshof www.sommerfugleklanen.dk

T.M. PALSHOF SPÆNDINGSROMAN

Sommerfugleklanen_2_Droemmehviskerne_OMSLAG.indd 1

•

POLITIKENS FORLAG

FORFATTERFOTO: FRANNE VOIGT OMSLAG: IMPERIET.DK / LONNIE HAMBORG

14/09/2018 14.04

Drømmehviskerne

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 1

20-09-2018 11:30:48

Af samme forfatter

Af samme forfatter: Pavens Yndling â&#x20AC;&#x201C; Sommerfugleklanen 1 (2017) Larverne (2018)

Palshof - DrĂ¸mmehviskerne (400-4661-8).indb 2

20-09-2018 11:30:48

Politikens Forlag

Palshof - DrĂ¸mmehviskerne (400-4661-8).indb 3

20-09-2018 11:30:49

Palshof - DrĂ¸mmehviskerne (400-4661-8).indb 4

20-09-2018 11:30:49

Dedikation

Denne bog er dedikeret alle jer, der tĂ¸r vĂŚlge livets grusvej fremfor den forventede.

Palshof - DrĂ¸mmehviskerne (400-4661-8).indb 5

20-09-2018 11:30:49

Palshof - DrĂ¸mmehviskerne (400-4661-8).indb 6

20-09-2018 11:30:49

Prolog Washington, april 1945

Eds kontaktperson havde siddet uroligt på sædet i dineren længe, den første kop kaffe var for længst drukket. Han så på uret. Dørklokken lød igen, og han kiggede op. Denne gang var det Ed, der kom ind. Duften af frisk kaffe, æg og bacon lå tykt i luften. En af køkkenfolkene hang halvt ud gennem lugen til køkkenet og sludrede med servitricen. Ed tog sin lyse cottoncoat af og glattede sit jakkesæt. Han virkede årvågen og så sig nøje omkring. De to mænd udvekslede et hurtigt håndtryk, hvorefter Ed satte sig på den modsatte bænk. Begge lænede sig diskret ind over bordet. »Er du kommet af sted alene?« spurgte han. »Ja, jeg tog den lange omvej denne gang,« svarede Ed. »Godt. Hvordan går det derinde?« »Kaos, lige nu er alt i spil. Flere år med en mand i kørestol og nu en særdeles levende Truman. Secret Service er helt rundt på gulvet.« »Hvordan klarer han den indtil videre?« »Han virker frisk; modig, men også meget velovervejet. De første dage er gået med at opdatere ham på Manhattanprojektet. Ikke engang jeg anede, at vicepræsidenten ikke var informeret.« Dørklokken bimlede igen, og begge kiggede op. Ind kom en

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 7

20-09-2018 11:30:49

dame med sin søn, der skulle have en milkshake. Musikken spillede tilpas højt i baggrunden, til at ingen kunne høre dem. »Hvad er chancen for, at du bliver taget med ind på det nye hold?« »God. Jeg havde et rigtig godt forhold til Anne, og hende lytter han meget til lige nu … jeg skal med,« sagde han med lysende øjne. »Døde han sådan, som man kan læse sig til?« »Ja, mere eller mindre. Han var slidt, kroppen kunne simpelthen ikke mere. De sidste par måneder kunne jeg overhovedet ikke arbejde på ham om natten, hans søvn var utilregnelig. Jeg troede flere gange, at han sov ind, mens jeg hviskede til ham. Jeg beklager, at jeg ikke kunne nå mere, men han var helt færdig efter valgkampen.« Kontaktpersonen lænede sig tilbage på den røde læderbetrukne bænk. »Ed, du skal ikke beklage. Du har gjort det rigtige. Du er med til at skrive verdenshistorie. Det er godt. Husk, at han er den første senator, der har udtalt sig så ærligt om grådigheden på Wall Street. Han er vores mand, nu skal du hjælpe ham.« Bilerne gled forbi ude på den trafikerede gade, forårsstemningen havde sat sig i fodgængerne. Krigen i Europa og den amerikanske indblanding havde lagt en dæmper på befolkningen i årevis, men var man uden for hørevidde af den massive nyhedsdækning, kunne man for en stund glemme rædslerne, som udspillede sig på den anden side af Atlanten og i Asien. Nederlaget ved Pearl Harbor fire år tidligere havde flosset den amerikanske selvforståelse. Nu skulle de balancere to krige på én gang, verdenskrigen var brudt ud i lys lue. »Hvad siger vores medlemmer i Europa?« »Vi har mistet mange. Alle har mistet mange. Men det nærmer sig afslutningen. Vores hovedkontor ligger stadig i Deyrolle i Paris, men der arbejdes på at oprette en endnu sikrere bastion i Sverige. Flaskerne flyver frem og tilbage fra Churchills kontor, men han bor

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 8

20-09-2018 11:30:49

stort set i en kommandobunker under London, så det er kompliceret at få særligt mange informationer ud, og i bedste fald er de flere dage forsinket. Men han har ikke i sinde at overgive sig.« Ed nikkede og tog en tår kaffe. Han pudsede sine sorte hornbriller. »De mener, at det kun er et spørgsmål om uger eller måneder, før tyskerne kaster håndklædet i ringen. Truman har givet generalerne grønt lys til at rydde op i de tyske byer, når sejren er hjemme … det bliver ikke kønt, men han vil gerne sende et signal til alle, der måtte drømme om at følge i nazisternes fodspor.« Kontaktpersonen kløede sig på kinden med en knyttet hånd. Den ordre var også et signal til europæerne om at slippe håndbremsen og lade års opdæmmet vrede regne ned over de tyske byer, såfremt tyskerne kapitulerede. »Hvor meget sover han?« »Meget begrænset lige nu. Han elsker musik, og det afslutter han de fleste aftner med, så det bliver ikke til nok timer, jeg kan på ingen måde nå at korrigere den beslutning.« Ed så beklagende ud. Kontaktpersonen nikkede anerkendende. »Selvfølgelig ikke. Men vi skal fokusere på Fair Deal-programmet og Japan. Det skal afsluttes nu. Er der noget nyt om Manhattanprojektet?« »Fair Deal kan blive helt fantastisk, på det punkt er han pragmatisk og meget mere folkets mand end Roosevelt. Manhattan er så tæt på klar som overhovedet muligt, og det, jeg har kunnet opsnappe indtil videre, er, at han er villig til at gøre brug af teknologien.« Eds øjne flakkede lidt, inden de fandt ro i kontaktpersonens blik, hvori han søgte råd. Hans hjerne kogte. Muligheden for at aktivere brugen af atombomben lå lige om hjørnet. Verden var i opløsning, krigen havde splittet alle gængse forestillinger og uskrevne regler. Ville det Hvide Hus bruge det snævre åbne vindue til at gøre en ende på lidelserne og samtidig en gang for alle hævne Pearl Harbor?

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 9

20-09-2018 11:30:49

I baggrunden sang Perry Como ‘My Dreams Are Getting Better All the Time’ – ikke just den fornemmelse, de sad med lige nu. Kontaktpersonen vidste, at der kunne gå måneder, før de to kunne mødes igen; hans råd var essentielle, hvis Ed skulle nå noget som helst med Truman. Krigen hærgede, dødstallet fluktuerede, afhængigt af hvilken kilde man lyttede til, men alle var enige om, at det skulle tælles i tocifrede millioner. Klanens tyske afdeling havde spillet fallit. Igen var dyret inden i mennesket krøbet ud, havde vist sit sande væsen. Verden var propfuldt af kommunikationsværktøjer, teknologi og indsigt, alligevel endte det i det ene blodinferno efter det andet. Han rakte armen i vejret for at få tjenerens opmærksomhed og bestilte en genopfyldning. Verdens fremtid ville blive defineret i de kommende måneder og år. Han tænkte på Niels Bohr, fysikeren fra Danmark, der var flygtet over stok og sten for at kunne deltage i Manhattanprojektet i Tennessee. Bohr var af den opfattelse, at hvis man rent faktisk kunne udvikle bomben, ville krig høre fortiden til, for ingen var villige til at gå i krig med hinanden, når man vidste, at der fandtes atombomber. Det var sikkert rigtigt i en binær verden, hvor alt var baseret på matematik og fysiske love, men ikke i en verden, hvor den ene Hitler efter den anden kunne få medvind på få år. Han tørrede sig om munden. Ed stirrede på ham. »Hvornår kan vi mødes igen, Ed?« »Jeg ved det ikke, men kommer jeg helt ind, indsnævres mit råderum. Situationen er meget sensitiv nu. Ender jeg der, hvor de interessante informationer luftes, så bliver jeg så at sige låst inde i det Hvide Hus.« Manden tog en dyb indånding og lænede sig ind over bordet. »Sørg for, at du vedbliver at være hans nærmeste rådgiver. Hold øjne og ører åbne, og prioritér Fair Deal. Hvis den går igennem, vil USA fremstå som et foregangsland for frihed og retfærdighed. Det

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 10

20-09-2018 11:30:49

er det vigtigste signal at sende i de kommende årtier. Med hensyn til bomben …« Han holdt en pause, mens Ed stirrede intenst på ham. »Jeg er i tvivl,« fløj det ud af Ed. »Men det er jeg ikke. Jeg hælder til, at vi understøtter brugen. Det er brutalt, ja, men når masserne får atombombens konsekvens at føle, vil de forhåbentlig aldrig mere tillade, at en diktator får magten igen. Vi lever i en åben verden, alle kan tænde for radioen, læse avis og se, hvad der sker – er det virkelig fremskridt? Ed, du er vores trumf, og du kan … hører du, du kan, om nogen. Når du mærker, at du skal bearbejde noget, så gør dét, som føles rigtigt i dit hjerte.« Ed sad ubevægelig i sin hvide skjorte og sit smalle slips. Han havde det ikke godt med det. Sveden piblede under hans bakkenbarter. Højre hånd masserede venstre arm og nåede uret, han så ned på det og signalerede med øjnene, at tiden var ved at rinde ud, han skulle tilbage. »Har du dagbogen med?« Ed fiskede den lille læderindbundne dagbog op fra sin taske. Manden tog den og bladede straks i den og nåede de blanke sider. »Vi starter på en frisk. Dit bidrag vil hjælpe verden med at skrive de nye kapitler.« Så rev han alle sider, der var skrevet på, ud og rakte dagbogen med de tomme sider tilbage til Ed. »Fra nu af hedder den Trumans Dagbog.« Ed så forvirret ud, men manden, han sad over for, var en af de mest respekterede medlemmer af klanen, en mand, man lyttede til og stolede blindt på. Ed rejste sig op og så på ham, så gav han Ed et nervøst skulderklap. »Vi ses igen, når tiden er rigtig.« Han slap ikke Ed af syne, da han gik ud af dineren. I venstre hånd holdt han alle de afrevne sider fra dagbogen. Han lænede sig

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 11

20-09-2018 11:30:49

tungt tilbage i sædet og tørrede sig over panden. Reelt havde han givet Ed ordre til at gøre sit til, at USA gjorde brug af A-bomben, men han havde samtidig bedt ham følge sine instinkter. Et øjebliks svaghed. En atombombe. Det var på sin vis komplet vanvittigt, men det var det, der skulle til for at få det onde banket tilbage til stenalderen, hvorfra fornuften igen ville gro. Virkeligheden, som udspillede sig for øjnene af dem alle, såede afstumpethedens egoistiske frø i planetens næsten 2,5 milliarder mennesker, det skulle mødes med det hårdeste, man kunne mønstre, for at genskabe roen – nulstillingen udløst af massiv teknologisk styrke. Det måtte være den rette balance. Han skimmede de tætskrevne sider. Ed havde været flittig med Roosevelt. Det kan gå helt galt det her, tænkte han, da han forlod dineren, men det var allerede gået maksimalt galt, så der skulle handles nu, også selvom det indbefattede det ultimative redskab.

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 12

20-09-2018 11:30:49

Kapitel 1 Sverige

Brystkassen kørte roligt op og ned. Søvnen var indtruffet. Clara lukkede øjnene og spændte i hele sin overkrop, inden hun lydløst gik helt over til ham. I begyndelsen kom ordene kun ud som luft, der satte støvkorn i bevægelse. Langsomt blev hendes hvisken tydeligere, næsten messende. Jo mere hun hviskede, desto mere faldt hun ind i den trance, som hun skulle overføre til den sovende mand i sengen. Nattesynet kom til hende efter noget tid i det mørke soveværelse. Det tog tid at finde rytmen i ordene. Hun anede ikke, hvor længe hun sad der, tidsfornemmelsen var forsvundet. Pludselig fornemmede hun skridt bag sig. Hun åbnede øjnene og drejede blikket i en glidende bevægelse, det var en af mentorerne. De udfordrede hende på forskellige måder. Ti dages hård træning var ved at være til ende, det sværeste var stadig at gå helt ind i processen og så blive afbrudt som nu. Men hun var fokuseret og stærk, hun ville lære det, hjertet pumpede ekstra hårdt, da mentoren pludselig stod lige bag hende, men hun lod sig ikke påvirke og fortsatte. Hendes højre hånd var begyndt at krampe, den havde svævet over hans brystkasse længe, svedperler gled fra hendes hårgrænse, og hun havde svært ved at kontrollere de små

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 13

20-09-2018 11:30:49

rystelser i hånden. Nu skulle hun mobilisere alle kræfter på at undgå, at hånden faldt ned på ham, samtidig med at hun fortsatte den messende hvisken. Det var en af de sidste træningssessioner, inden de skulle af sted. Hun ville og skulle lykkes nu. De første dages grundræning havde været teoretisk, trin for trin havde de indført hende i metodikken bag hviskemetoden. I begyndelsen havde det været svært for Clara at forholde sig til det, når de havde fortalt om metodens kraft og effekt, om måden, hvorpå de kunne tune sig ind på personen, dennes frekvens i søvnen. Men jo mere hun fik trænet, desto mere overbevist blev hun. Det sværeste var at lære, hvordan man kunne kalibrere sin stemme, så den ramte det toneleje, der var nødvendigt, og derefter holde det i timevis. Clara var en slider og kendte alt til udmattelse efter lange seje træk, men den her træning slog alt, hvad hun tidligere havde prøvet. Umiddelbart lød det ikke som fysisk belastende at snige sig ind i et soveværelse og hviske i timevis. Dagene havde modbevist det synspunkt. Det var grænseoverskridende at være så tæt på et andet menneske, en sovende. Ordene skulle sendes ind i øret på en helt særegen måde, der krævede, at hun låste sin kropsposition længe – bevægede hun sig for meget, kunne det øjeblikkeligt registreres på den sovende, og så var det forfra næste nat. Personen skulle have nået REM-stadiet, hvor hjernen var modtagelig. På tredjedagen havde en af klanens mest erfarne drømmehviskere gået en længere tur med hende og fortalt om, hvordan hvert menneske havde et kraftfelt, en usynlig aura, der strålede ekstra stærkt, når man sov, for da arbejdede underbevidstheden. Det felt skulle hun turde bryde ind i ved at holde hånden over brystkassen og sende varme bølger af energi ned i personen. Først havde det lydt som terapeutisk kvaksalveri, hun vidste, at mennesker udsendte et eller andet, men at man kunne bruge det aktivt ved at inkludere sig i det andet menneske, det lød uvirkeligt. Paul fulgte hende nøje i den anden uge i træningen og signale-

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 14

20-09-2018 11:30:49

rede med sin tilstedeværelse, at hun skulle være åben. Den femte nat havde de bedt hende bruge hånden, lade den indgå i metoden. I starten var det bare endnu et forstyrrende element, men efter lidt tid kunne hun mærke, hvordan hendes vejrtrækning og hjerteslag blev synkroniseret med den sovendes. Efter flere mislykkede forsøg mærkede hun, hvordan den uforklarlige forbindelse blev etableret, da der begyndte at strømme varme fra hendes hånd og ind gennem personen og tilbage igen. Jo flere timer hun prøvede, desto tydeligere blev det, at hun kunne påvirke og kontrollere denne forbindelse med sit mentale fokus og sin hvisken. Da hun var færdig, var hun så udkørt, at hun måtte hjælpes i seng. Den efterfølgende morgen blev hun mødt af anerkendende nik i den store opholdsstue. For første gang, siden de var kommet til Sverige, smilede Tristan over hele ansigtet. Stemningen på gården var positiv, men stadig trykket. Begivenhederne i junglen uden for Rio de Janeiro hang som et lydløst soundtrack fra helvede og ulmede i baggrunden. Tristan og Clara havde ikke fået mange timer for sig selv til at bearbejde deres nye virkelighed, siden de var blevet inkluderet i klanens eksistens og arbejde. Flere gange dagligt slog det dem begge, at de snart ville vågne og blive flået ud af drømmen, som de gennemlevede lige nu. Deres forestillingsevne var de sidste uger blevet trukket til det yderste, og dagligt blev der lagt mere til. Der var omkring 15 personer på gården, ud over Paul, Elsa og Tristans farfar, Donald. Donald og Paul havde brugt timer på at redegøre for, hvordan og hvorfor farfaren havde måttet iscenesætte sin egen død. Klanmedlemmer som Donald, med den blå livsforlængende cyklus, kunne ikke indgå i registre, netværk og systemer, som samfundet var baseret på, de skulle trække sig ud, når de nåede gennemsnitslevealderen, forsvinde for at kunne ‘genopstå’ og fortsætte deres virke.

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 15

20-09-2018 11:30:49

Tristan og Claras afgang fra Rio havde været så voldsom, at der ikke havde været plads til refleksion over, hvor det hele kunne ende. Nu havde virkeligheden indhentet dem, og klanen havde banet vejen for deres egentlige indtrædelse. Under deres knap ti år i CIA var Clara og Tristan blevet betragtet som en del af den absolutte elite. Der var blevet satset på dem, træning og uddannelse var blevet efterfulgt af store og udfordrende sager, og hen over årene havde deres makkerskab udviklet sig til et regulært venskab. Men klanens indmarch i deres virkelighed havde udfordret deres opfattelse af tiden i CIA. Dennis, deres tidligere øverste chef, og Paul, deres mentor fra Langley, var begge med i klanen, og Clara og Tristan vidste nu, at de på forskellig vis var blevet ført sammen af usynlige tråde. Tråde, som klanen havde trukket igennem hele deres opvækst. Men de havde endnu ikke fået svar på alle deres spørgsmål og derved været i stand til at se det totale billede af deres opvækst; og siden de kom til gården, havde de ikke haft særlig meget tid alene sammen til at drøfte deres nye situation. Clara havde fordybet sig i sin træning. Tristan havde næsten ikke set hende de sidste par uger. Hun blev trænet af klanmedlemmer med den røde intensive cyklus, og hun tilbragte næsten al sin tid sammen med dem. At have valgt det røde livsspor medførte, at ens sanser eksploderede efter injektionen af sommerfugleproteinet. De røde blev aldrig mere end 30 år, de var fænomenale til at assistere dem, der udførte hviskemetoden om natten, og særligt udsatte steder udførte de røde selv gerningen. De havde i generationer sikret, at klanen kunne komme helt ind til beslutningstagerne, holdt vagt og overvåget situationen, mens den sovende blev bearbejdet af andre medlemmer. Paul havde været sjældent diffus, da han havde forklaret Clara, at hun havde ‘evner’, som muliggjorde, at hun kunne oplæres i hviskemetoden på rekordtid, og at det var afgørende, at hun lærte det nu, for hendes første mission lå kun få dage foran dem.

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 16

20-09-2018 11:30:49

Hun havde presset på for at få ham til at konkretisere det yderligere, men han havde ikke været til at hverken hugge eller stikke i. »I vil blive informeret sammen snarest,« havde han bare sagt. Efter morgenmaden signalerede Paul til dem begge og til Elsa, at han ville snakke med dem. De gik sammen ud på den store terrasse, hvor Donald allerede sad og talte i en satellittelefon. Han afsluttede samtalen, da han fik øje på dem. Gården var på tre sider omkranset af tæt nåleskov. Neden for den overdækkede træterrasse var et stort stykke eng, der ledte ned til en lille skovsø. Den stille svenske natur var en beroligende kulisse sammenlignet med den dramatiske, altdominerende vegetation, de havde forceret kun få uger tidligere i junglen. De satte sig i de svenske allmoge-stole og afventede Paul. Clara sugede kaffen i sig, nattens lange session føltes som en kraftpræstation, der havde bøjet alle muskelfibre i hendes krop. Hvad der havde føltes som umuligt for ti dage siden, havde hun leveret i nat. »Stærkt gået, Clara,« indledte Paul. »Vores ophold her nærmer sig sin afslutning, I er klar. Den næste fase i jeres endelige aktivering foregår i Frankrig. Vi tager til Paris, hvor Clara skal have et særligt smykke,« Paul smilede, »det er nødvendigt for den forestående mission.« Tristan rettede sig op i stolen og så over på Clara, der var ved at vågne op. »Det er naturligvis ikke bare et almindeligt smykke, men en anordning, der vil gøre Clara i stand til at tale uden lyd. Det lyder syret, det ved jeg, men det er det sådan set også. Vi har arbejdet på teknologien i årevis og finjusteret den. Clara skal bruge dette smykke på sin første opgave, men det er nødvendigt at få det kalibreret, så det passer nøjagtigt til hendes fysiognomi, og det kan de kun i Paris. Derudover skal vi forbi vores hovedkontor, hvor I vil få noget at se, der vil blæse jer bagover, det garanterer jeg jer,

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 17

20-09-2018 11:30:49

men også her skal vi forberede Clara på, hvad der venter hende på opgaven. Vores hovedkontor ligger i en af vores ældste og smukkeste butikker, Deyrolle. Når vi har fået klaret disse ting, skal vi videre til Champagne, hvor Tristan skal ‘aktiveres’, det kalder vi det. I skal nok få mere at vide, når tid er.« Paul slog hænderne sammen og så rundt på dem. Begge erindrede Pauls frankofile fetich med vin og mad. Men hvad mente han med en ‘aktivering’, skulle Tristan ‘døbes’ i champagne? Tristan stillede spørgsmålet med et smil. »Vores langsigtede gerning forudsætter til tider, at vi agerer hurtigt og smidigt –« begyndte Paul, men Tristan afbrød ham. »Hurtigt og smidigt, kom nu, hvad er det, vi skal? Du ved lige så godt som os, at ethvert skridt vi tager ud i civilisationen, kan være problematisk lige nu.« »I skal vænne jer til et liv under radaren, vi kender endnu ikke CIA’s træk, men jeg har hørt, at de går til den i forhold til Dennis, så vi må formode, at de snart vil sætte massivt ind og lede efter deres to forsvundne talenter.« Inderst inde vidste de godt, at CIA ikke lod et makkerpar på deres niveau forsvinde selvvalgt, det var ikke et fitnesscenter, hvor man bare udmeldte sig efter forgodtbefindende. Det afgørende var, hvor opsatte CIA-maskineriet var på at finde dem – hvis de kædede deres udeblivelse sammen med deres arbejde for Dennis, deres tidligere chef, så ville det potentielt være kritisk. CIA var med garanti i gang med tættekammen, alt hvad de havde lavet i tjenesten, var sandsynligvis ved at blive gennemlyst. »Finder de noget kompromitterende på Dennis, som trækker tråde til os?« »I skal ikke være bekymrede, det her er det nye normale for jer, sådan har det været for mig i en del år efterhånden. I kender systemet og ved også, hvordan man gebærder sig i den nye virkelighed, hvor CIA nu er jeres ekskæreste.«

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 18

20-09-2018 11:30:49

»Korrekt, men vi kommer jo til at være underlagt de opgaver, I udstikker. Paris, siger I … franskmændene er pot og pande med Langley?« »Efter Frankrig flyver I videre uden mig.« Paul så skiftevis på Clara og Tristan. »Videre?« spurgte Clara. Paul kørte en hånd gennem sin vigende hårpragt og så på Elsa. Da deres blikke mødtes, kunne Clara og Tristan se, at hun havde gennemskuet, hvor de skulle hen. »I skal til Iran,« lød det hurtigt fra Paul. Tristan og Clara gentog det indeni. Var det en provokation for at fremtvinge en reaktion hos dem, eller var det en absurd, men genial idé, at de skulle gemme sig det sted på Jorden, hvor CIA sidst ville lede efter dem. Paul fortsatte uden at tage sig af deres chokerede miner. »Der er problemer dernede, som Clara skal forsøge at løse. Alt hænger sammen, og tiden er knap, så vi skal forsøge os med én med hendes evner. Iran rummer også store kapitler i vores historie, som du, Tristan, skal undersøge med friske øjne, men først efter du er blevet aktiveret i Champagne. Begge missioner kræver særlige egenskaber, som I hver især besidder, men som I ikke forstår til fulde endnu.« Donald, Tristans farfar, sad låst i den samme stilling, men der var opstået en dybde i hans udtryk. Tristan fastholdt blikket på ham. Farfaren gav ingen respons, før han til sidst nikkede afmålt til Tristan. »Hvad skal vi dernede?« Tristans stemme var utålmodig. »Clara skal bruge metoden og sine evner med vores hold dernede, de er kørt fast.« Elsa så skiftevis på dem begge, mens de kæmpede med at forstå Pauls ord. »Så lærer jeg bare persisk i flyveren,« indskød Clara sarkastisk.

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 19

20-09-2018 11:30:49

»Budskabet skal serveres på amerikansk, fordi det ‘kommer’ fra en amerikaner. Det vil virke.« »Hvem er beslutningstageren, jeg skal bearbejde?« Paul trak vejret hårdt ind med næsen. »Khamenei.« Navnet slog gnister i Clara. Mente han det alvorligt, at deres første mission skulle finde sted i Iran og også inkludere Irans øverste leder? Billeder af Khamenei poppede op på Claras nethinde: brillerne, det lange skæg og den sorte turban. Hendes træthed var forduftet, det virkede absurd, at hun, som ny i klanen og amerikaner, skulle kunne komme tæt på manden, som i årtier havde været selve symbolet på den vestlige verdens fjende nummer et. Det virkede lige så vanvittigt på Tristan; han og Clara havde prøvet mange ekstremer før, men under omstændigheder, hvor de kendte præmisserne, og hvor de havde haft en helt anden opbakning i ryggen. »Og hvad skal jeg?« spurgte Tristan. »Du skal bestige et bjerg. En del af klanens historie kredser om et bjerg, Vidensbjerget, kalder vi det, som ligger i Iran, syd for Isfahan. Jabal al-Mareifa. Du skal bestige det. Vi har en formodning om, at der ligger en sandhed skjult her, som kan være afgørende for de tiltag, vi er ved at sætte i værk. I årtier har vi forsøgt at finde frem til, hvad det er, men det er aldrig lykkedes. Der skulle gemme sig nogle tal, koordinater, som kan lede os til ‘det’, som kan gøre os klogere. Dem skal du finde.« Tristan skulle lige til at pointere, hvor latterligt det lød, da de blev afbrudt. En mand kom i al hast ud på terrassen med en satellittelefon i hånden og rakte den til Paul. Paul rejste sig med telefonen og trådte ned på græsset. »Du har godkendt det her?« spurgte Tristan henvendt til sin farfar. »Det var nødvendigt, Iran er vigtig på flere plan. Vi er i gang

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 20

20-09-2018 11:30:49

med at forberede den største aktion i vores historie, og deri er det afgørende, at vi får afklaring på Vidensbjergets hemmelighed.« Han holdt en pause og så ned mod Paul, der snakkede i telefon. »Vi har få tilbage som besidder jeres evner – dem, I selv har tilegnet jer, og dem, I er født med. Men I skal love mig, at I lytter til jer selv, hele tiden. Episoden i junglen har sendt dønninger af frygt ud i alle led, men det er nu, vi skal balancere nutiden med fremtidens behov og formå at holde hovedet koldt. Lyt efter og agér i overensstemmelse med jer selv.« Farfaren samlede hænderne og flettede fingrene, han virkede eftertænksom, som Tristan huskede ham fra sin barndom. Clara og Tristan så hurtigt på hinanden og nikkede, inden Paul kom tilbage. »Hvor forsigtige var I, da I kørte fra Danmark?« Spørgsmålet havde rumsteret i Tristan, siden de ankom. Denne sidste del af rejsen havde de foretaget med hovedet under armen: De var kørt umaskerede gennem betalingsanlægget på broen mellem de to lande. »Vi var pressede og jagtede et løst spor.« »Fair nok, men jeg tror desværre, vi bliver nødt til at tage af sted herfra meget snart. De skandinaviske efterretningstjenester vil med glæde køre sporingsanalyser for at hjælpe vores gamle arbejdsgivere.« Paul stoppede op og så ud over engen. »De kan være tæt på. Vi bliver nødt til at lukke gården ned.« »Hvem ringede?« spurgte farfaren. »Et af vores medlemmer i Stockholm. De har opsnuset, at Säpo har modtaget en anmodning fra CIA om at scanne efter to ‘friløbere’, og hvis Säpo er blevet underrettet, så er dansk PET også.« Donald vendte blikket ud mod skoven, mens han vejede Pauls informationer, de andre forholdt sig tavse. »Vi lukker gården ned. Alt flyttes under laden, det skal gå hurtigt … og I skal af sted. Jeg vil arrangere en flyver, der kan bringe

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 21

20-09-2018 11:30:49

jer til Frankrig i morgen formiddag, I forlader gården, inden solen er stået op i morgen tidlig, det må være tids nok.« Han forsøgte at smile, men bekymringen sad mejslet i hans ansigt.

Palshof - Drømmehviskerne (400-4661-8).indb 22

20-09-2018 11:30:49

En ny genre er født! Sommerfugleklanen er både genial & original! Brugeranmeldelse på Saxo.com

En thriller med så meget spænding … og samtidig dybde. Sidsesbogreol.dk

Drømmehviskerne er en spændingsmættet og højaktuel fortælling om håbet for en bedre verden.

Svær at lægge fra sig … meget anbefalelsesværdig. Mellem-linjerne.dk om Sommerfugleklanen – Pavens Yndling

ISBN 978-87-400-4661-8

TROELS M. PALSHOF (f. 1978)

T.M. PALSHOF

Sommerfugleklanen 2

Facebook.com/T.M.Palshof Instagram: T.M.Palshof www.sommerfugleklanen.dk

T.M. PALSHOF SPÆNDINGSROMAN

Sommerfugleklanen_2_Droemmehviskerne_OMSLAG.indd 1

•

POLITIKENS FORLAG

FORFATTERFOTO: FRANNE VOIGT OMSLAG: IMPERIET.DK / LONNIE HAMBORG

14/09/2018 14.04