Pigen og vogteren by JP/Politikens Forlag

90 mm

148 mm

? mm

148 mm

VINDERNE AF

ØBRO & TORNBJERG F O T O : M O R T E N H O LT U M

Jeg ser alting, og jeg vogter altid over dig. Hvis jeg fejler, kan det koste os begge livet.

MARTHA PRISEN 2015

Ø B R O & TO R N BJ E R G

90 mm

HHHHH ”Forrygende flot forfatterdebut” M ET R OX P R ESS

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”Raffineret debut kommer flyvende fra start” P OL IT IKEN ”Spænding for dem, der elsker at spolere nattesøvnen med mørk, skandinavisk stemning a la Stieg Larsson, Jo Nesbø og Liza Marklund” W EST D EU TS C H E ZEIT U NG

HHHHH

”Ægteparret Øbro og Tornbjerg får uhyggen til at brede sig”

Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte

DAG B L AD ENES B U R EAU

favntag med psykiatrien, findes død i sit hus på Frederiksberg. Hun er blevet slået ned med en Krimiægteparret JEANETTE ØBRO GERLOW og OLE TORNBJERG debuterede i 2010 med SKRIG UNDER VAND, der vandt Politikens store krimikonkurrence og blev en af årets bestsellere.

Parrets position som nogle af Danmarks mest populære krimi forfattere blev slået fast, da de vandt Martha Prisen i 2015 for DET NORSKE JOB.

LÆS MERE OM SERIEN OG FORFATTERNE PÅ: www.obrotornbjerg.dk

”Djævelsk fryd (…) Øbro og Tornbjerg løfter sig til nye højder”

vidne, at hun har hørt en lille pige i huset græde og råbe: ”Jeg vil gerne hjem nu. Jeg lover, at jeg

B ØR S EN

ikke siger det til nogen”. Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper med at få hverdagen til at fungere efter et

”Krimiparret er tilbage med deres hidtil bedste bog” EKSTRA BLADET

voldsomt personligt tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier,

HHHHH ”Evas sidste nat er

afdækker terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i hvem der kan have haft

på flere måder skræmmende læsning, for dybe rødder fra virkelige hændelser popper op i fiktionens verden, som skvalderkål i en ellers velfriseret have”

interesse i at bremse den udvikling, som Alice Milford var med til at sætte i gang: at flere og flere fravælger psykofarmaka til fordel for terapi.

F Y ENS ST IF TST ID END E

Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være.

FFFFF

”En uhyggeligt god krimi” F EM INA

PIGEN OG VOGTEREN er femte selvstændige bind i serien med kriminalpsykologen Katrine Wraa.

FFFFF

”Bogen er indbegrebet af suspense og super godt fortalt” F EM INA

HHHH ” Ånd ind, ånd ud, dybt og længe, dette er en roman, der får bladrefingeren til at dirre til sidst”

F Y ENS ST IF TST ID END E

POLITIKENS FORLAG

O M S L A G : S T O LT Z E D E S I G N . D K

p olitikensforlag.dk

ISBN ?

KRIMI POLITIKENS FORLAG

HHHH ”... den yderst overra skende slutning og det høje fortælle tempo gør krimien særligt medrivende og underholdende” ALT FOR DAM ER NE

226 mm

SKRIG UNDER VAND blev fulgt op af de anmelderroste romaner: DJÆVLENS ANSIGT, EVAS SIDSTE NAT og DET NORSKE JOB.

HHHHH

lerbuste, som er lavet af hendes datter. Umiddelbart efter fundet af den døde kvinde fortæller et

PIGEN OG VOGTEREN

Pigen og Vogteren.indd 1

14/09/16 11.45

Ã&#x2DC;BRO & TORNBJERG

PIGEN OG VOGTEREN

Politikens Forlag

Pigen og Vogteren.indd 3

14/09/16 11.45

“It is the client who knows what hurts, what directions to go, what p roblems are crucial, what experiences have been deeply buried.” – Carl R. Rogers, On Becoming a Person

Pigen og Vogteren.indd 4

14/09/16 11.45

haft følelsen af at Tuva ønskede at kravle ind i hendes mave, lige siden de mødte hinanden første gang. At have en klient som Tuva kunne føles svimlende og invaderende. Hun havde ikke blot behov for at læne sig ind i Alices nervesystem; hun ønskede at de skulle smelte sammen. Men det var mange år siden Alice havde haft alvorlige problemer med sin integritet, så det skræmte hende ikke, og hun var ikke længere så selvoptaget at hun dvælede ved sin egen betydning som terapeut. Hun var bare optaget af deres arbejde. For Alice vidste at deres fælles indsats ville kunne hjælpe Tuva. Og at det var et spørgsmål om tid og tålmodighed, for der var lang vej igen. Alice havde prøvet det så mange gange, og hun blev aldrig træt af at være fødselshjælper ved denne enestående forvandling: at et uregerligt ensemble af børn og barnlige voksne der huserede i en traumatiseret klient, blev samlet til ét mere modent menneske. Hun yndede at bruge det billede at man blev i stand til at være sine egne gode forældre. For nogle måneder siden havde de haft et tillidsgennembrud, og herefter var Tuva begyndt at indvie Alice i det hun allerede havde forstået. At Tuvas indre verden var en kampzone hvor det oftest gjaldt om at overleve fra dag til dag, nogle gange fra minut til minut eller fra sekund til sekund, og at der var langt mellem de gode dage hvor hun var i stand til at møde op på universitetet og gå til forelæsninger. Tuva havde været langt mere samlet da hun gik, end da hun kom for halvanden time siden, men ikke så meget som Alice havde håbet på. ALICE HAVDE

Pigen og Vogteren.indd 5

14/09/16 11.45

Det pinte hende at forestille sig at hun gik alene rundt i Københavns gader lige nu. Udadtil lignede hun enhver anden ung kvinde, og ingen kunne se at hun det meste af tiden gik rundt og var en rædselsslagen og fortabt lille pige. Alice Milford gik ind i den store højloftede stue i sin gamle Frederiksberg-villa og åbnede terrassedøren på klem så den varme majluft strømmede ind og bar en herlig duft af syrener med sig. Det store magnoliatræ havde smidt de sidste blomster. Hun havde egentlig altid syntes at det var et lidt vulgært træ, men Henry havde elsket det. Hans forældres naboer i Oregon havde haft et gammelt magnoliatræ. Og han havde ofte søgt tilflugt i deres hjem. – Havde det ikke været for dem, havde han tit sagt til hende, – så havde du og jeg aldrig mødt hinanden. For så havde jeg ikke klaret den. Alice var både udmattet og livfuld på én gang. Hun havde sovet elendigt efter Martin var gået i nat, og havde været både ked af det og vred. Hun overvejede om hun skulle sætte sig og skrive mere om det i sin dagbog. Bruddet mellem dem var kommet så pludseligt, og hun var stadig dybt rystet over de ting han havde sagt – og så lige efter at de havde haft sex – og rystet over at hun havde læst ham så dårligt. Det, og ikke mindst de seneste dages trusselsbreve, havde tæret på hendes energi. Måske skulle hun alligevel melde det til politiet? Hun besluttede sig for at lægge sig og hvile sit trætte og kværnende hoved før Helen skulle komme. Hun havde forberedt alt til deres frokostmøde, og manuskriptet lå printet og klar sammen med det fine bogomslag. Alice trak den lysegrå uldplaid, som hendes datter Thea havde vævet, over sig. Hun lå lidt og ventede på søvnen. Men selvom hun havde afsluttet dagens session med Tuva ved at skrive sine notater og lægge hendes mappe på plads i skrivebordsskuffen, en rutine hun havde haft de seneste tredive år, kredsede hun videre om hende i tankerne. Havde hun overset noget vigtigt? Tuva var kommet ind ad døren og havde erklæret at hun var helt spa 6

Pigen og Vogteren.indd 6

14/09/16 11.45

ced out i dag. Hun havde været stærkt dissocieret – usammenhængende og i en angstfyldt tåget tilstand af ikke at vide hvem hun “i virkeligheden var, når hun var så mange”. Det var amygdala der talte. Denne lille mandelformede ældgamle hjernestruktur der konstant scannede efter sensoriske stimuli i hele kroppen for altid at være klar til handling hvis der viste sig det mindste tegn på potentiel fare. Amygdala der benyttede sig af hjernens suverænt hurtigste neurale og primitive netværk, og som udløste følelser der til enhver tid kunne tage magten fra den rationelle tænkning. Amygdala der havde sin egen hukommelse, hvori flashbacks opstod fordi det evolutionært set var smart for artens overlevelse at man ikke glemte erfaringer om farlige situationer. Af samme grund var det desværre også svært at få den til at give afkald på sin viden, men Alice Milford havde gennem årene fundet sine metoder. At hjælpe klienten med at skabe en tryg afslutning på den eller de traumatiske oplevelser, kunne man kalde det. Tuva havde talt om mørk energi og mørkt stof – dark matter – i dag. Alice havde først troet at det var noget spirituelt eller en af hendes mange metaforer for hvordan hun oplevede verden, men så var det gået op for hende at det var fysik. Astrofysik. Tuva var indskrevet som fysikstuderende på Niels Bohr Institutet. – Vi kender kun fem procent af det stof universet består af. De resterende femoghalvfems procent er mørk energi og mørkt stof, havde Tuva fortalt hende. – Det har en tyngdekraft som man slet ikke er i stand til at forstå. – På en måde kan jeg godt lide at der er så meget vi ikke forstår om det derude, havde Alice sagt. – Jeg var til en forelæsning om sorte huller forleden. Hvis partikler først er blevet suget ind i et sort hul, kommer de aldrig ud igen. Der er et sted, en slags grænse, som er et point of no return. Det kalder man begivenhedshorisonten. – Men hvad er der derinde? Bag begivenhedshorisonten? – Det er der ingen der ved. Men hvis partiklerne i stedet for at blive 7

Pigen og Vogteren.indd 7

14/09/16 11.45

suget ind går i perfekt kredsløb om begivenhedshorisonten, kan de godt slippe væk igen. Det er sådan det føles at være mig. Alice havde følt at hun blev trukket med ind i et ukendt mørke der bestod af noget hun endnu ikke forstod. Af og til overvejede hun om studiet var skadeligt for Tuva. Universet var en stor og uoverskuelig størrelse at forholde sig til når man selv var i konstant fare for at gå i opløsning. – Jeg er begyndt at kunne slippe fri en gang imellem uden at blive suget helt ind, forklarede Tuva. – Men nogle gange er der timer der bare er væk. Tyngdekraften i den tilstand er så ufattelig stor at det føles som om jeg aldrig slipper ud igen. Jeg ved for eksempel ikke hvor jeg var i går. Tuva tog sin telefon frem. Nogle gange kunne hun godt huske hvor hun havde været. Andre gange måtte hun have hjælp til at sammenstykke sin færden ud fra ting hun havde købt, eller billeder på sin telefon. – Men jeg har åbenbart været på stranden. – Det kunne godt ligne stranden oppe ved Gilleleje, sagde Alice da Tuva hurtigt havde vist hende et par billeder. Hun optrådte ikke selv på dem. – Jeg havde i hvert fald sand mellem tæerne i går aftes hjemme i lejligheden. De smilede til hinanden. – Har du nogen sansninger fra turen? Alice lagde an til en trin-for-trin-øvelse der skulle lede tilbage til triggeren, men Tuva rystede på hovedet og afbrød kontakten ved at se væk. Alice havde en fornemmelse af at det ikke var den rette intervention lige nu. Tuvas skam over at hun foretog sig ting hun ikke selv havde den fjerneste erindring om, var altudslettende, men hun kunne endnu ikke mærke hvem hun var uden den. Og det værste man kunne sige til en kvinde som hende, var velment trøst som: “Du skal ikke skamme dig”. Hun ville blot føle sig endnu mere forkert og defekt. Ingen kunne fjerne denne form for skam fra et andet menneske. Den var som et dybt og kompliceret sår ned gennem muskler, nerver og indre organer der skulle hele indefra. I sidste uge var Tuva kommet til sig selv foran et hus på en villavej 8

Pigen og Vogteren.indd 8

14/09/16 11.45

uden at ane hvordan hun var havnet der, hvor hun var – eller hvem hun havde været sammen med. Det var ikke første gang det var sket. Indtil videre havde de sammen identificeret fire jegtilstande i hende. Alice foretrak udramatiske udtryk som jegtilstande eller “en del af mig”, hvor andre, især amerikanske terapeuter, gerne talte om selvstændige personligheder eller personaer og fik det til at lyde som et forbandet freakshow. Efter hendes mening var det ufrugtbart at gøre for meget væsen ud af at italesætte opsplitningen af personligheden, men den måtte heller ikke ignoreres eller forties. Det kunne gøre vejen til integration af delene og samarbejdet mellem dem endnu sværere. Man måtte aldrig underkende sprogets magt. Sproget var med til at formgive selve erkendelsesprocessen, og ofte opstod der meget præcise metaforer når tingene faldt i hak. Det var ikke spor sært, for metaforer var en af de neurologiske processer der involverede flest centre i hjernen. De fleste mennesker kunne godt relatere til udtryk som: “En del af mig ønsker virkelig at gøre det, men en anden del af mig har slet ikke lyst.” Det var denne indre kamp mennesker som Tuva gennemlevede alle deres vågne timer. Blot kraftigere, voldsommere og altså sommetider uden at kunne huske hvad en del af hende havde foretaget sig. Og der var stadig sider af Tuva som de ikke kendte til endnu. Som for eksempel den eller dem der sendte hende på langfart. Der var noget andet, noget langt stærkere og foruroligende, fornemmede Alice, som lå nedenunder det at stikke af. Noget der ikke var tilgængeligt endnu. Noget der stadig var for risikabelt at huske, og derfor hjalp hendes krop til med at holde det væk. En del af hende bar på en meget tung byrde. Og der var kun grund til at være taknemmelig overfor denne tapre Tuva-del, for den rummede efter al sandsynlighed så smertelige minder at de var nødt til at være gemt væk for at hun kunne holde ud at være til. De var selve årsagen til at hun var på evig flugt. Alice lå med lukkede øjne og gennemgik endnu en gang hvad der var gået forud for Tuvas voldsomme kontaktafbrydelse midtvejs i dagens terapi. Hun havde en fornemmelse af at de muligvis havde været tæt på 9

Pigen og Vogteren.indd 9

14/09/16 11.45

at komme i forbindelse med denne tapre lille bærer. De havde været i gang med en stoleøvelse, et af de gode gamle terapeutiske værktøjer som næsten altid kunne skabe dyb indsigt i klientens indre dialoger og syn på sig selv. Tuva havde indvilliget i at placere Majoren i den tomme stol. Han var en af hendes jegtilstande, og han kommanderede rundt med hende i en ondskabsfuld og sadistisk tone. – Jeg bliver så ked af det når du taler sådan til mig. Tuva havde grædt fortvivlet mens hun talte til ham. – Du bliver ked af det fordi han taler så ondskabsfuldt til dig, havde Alice sagt for at støtte hende. Lidt efter havde hun bedt Tuva skifte plads og indtage Majorens position for at hun kunne få oplevelsen af hvilken mission han var på. Hun havde forsøgt, men måtte opgive fordi det havde været for krævende. Det var Majoren der fik hende til at brænde, skære og torturere sig selv. – Jeg er alt for sårbar til det i dag, havde Tuva sagt, og Alice havde foruroliget kunnet se hvordan hendes muskeltonus og farver ændrede sig som signal om at hendes autonome nervesystem var overbelastet. Hun blev slap og bleg og krøb sammen i stolen. Alice både så og mærkede en tilstand i Tuva der var spæd og sprogløs. Hun måtte være yderst varsom nu. – Tuva, havde hun sagt med sin blideste stemme. – Må jeg sætte mig ved siden af dig? Hun havde indset det med det samme. Hun var gået for hurtigt frem. Tuvas øjne blev tomme og mørke. Alice var ikke længere God. Hun var Ond. Tuva gik fra kollaps til angrebsklar på et splitsekund. Hendes spinkle krop spændte op så det lange kulsorte hår lavede en fejende bevægelse om hendes skuldre. Hun havde det meget værre end Alice først havde vurderet. – Du skal ikke røre mig! Hendes stemme var blevet en anelse dybere. Ikke noget et utrænet øre ville opfange, men Alice hørte det. – Fuck, jeg ved fandeme ikke hvorfor jeg overhovedet kommer her. Du er totalt ligeglad med mig. Jeg kunne lige så godt gå hjem og dræbe mig selv. Så 10

Pigen og Vogteren.indd 10

14/09/16 11.45

ville du sikkert bare blive glad fordi du slipper for mig. Hun havde rejst sig op og var gået hen til døren. – Tuva, hvor skal du hen? Alice vidste, at hun nu talte til den unge kvindes mest aggressive og beskyttende del. Den lille Tuva sad og rystede af angst et sted i hende. – Det sagde jeg jo lige til dig. Er du så fucking gammel at du er ved at blive døv? Jeg skal hjem og skyde mig selv. Hun flåede døren op, gik ud i entreen og begyndte at tage sine sorte snørestøvler på. Det var før sket at de færdiggjorde en session herude. Én enkelt gang var Tuva endda gået ind i stuen og havde smidt sig på sofaen. Så brændende var hendes ønske om at blive Alices barn at hun overskred de etablerede grænser om Alices privatsfære. Tuva tog sin store trøje på. Det var typisk at hun havde enten for lidt eller for meget tøj på. Hun kunne sjældent mærke om hun frøs eller havde det for varmt, og hun lagde ikke mærke til vind, vejr og årstid. – Jeg synes du skal blive resten af den tid vi har, havde Alice sagt. – Jeg spilder min tid. – Kun hvis du går nu. Det vil være så utrolig værdifuldt at undersøge det der sker mellem os lige nu, Tuva. Tuva stod med ryggen til Alice. Lige foran hylden med lerbusten, der var et selvportræt lavet af Alices datter, Thea, dengang hun gik på Kunstakademiet i Rom. – Jeg vil meget gerne have at du bliver her sammen med mig, vedblev Alice. Hun kunne tydeligt mærke at Tuva nærmede sig sin begivenhedshorisont. – Jeg hader virkelig den latterlige lerklump! Hold kæft, hvor er den grim! Tuva rakte ud efter busten og løftede den ned fra hylden. Dens vægt trak hendes arme ned. Det gibbede i Alice. Ikke på grund af Tuvas intense hidsighed, men på grund af busten. – Jeg ville blive virkelig glad hvis du satte den tilbage, Tuva. Den betyder meget for mig. Kunne hun virkelig finde på at … Turde hun risikere det? 11

Pigen og Vogteren.indd 11

14/09/16 11.45

Lerbusten var tung, og Tuva havde taget et fastere greb om den. Alice følte sig lidt beroliget. Tuva var rasende, men hun sørgede for ikke at komme til at tabe den. Og et øjeblik efter havde hun sat den tilbage på hylden og var brudt sammen i en dyb hulken. Det var lykkedes Alice at få Tuva med tilbage i terapilokalet hvor de havde sat sig sammen i sofaen. Den unge kvinde arbejdede bravt på at blive til én samlet person, men de dele af hende der gemte på de værste hemmeligheder, strittede imod af alle kræfter, opsat som de var på at udføre deres fornemmeste opgave: at beskytte Tuva mod Det Værste. Derfor fik de hende til at stikke af fra terapien og til at forsøge at skræmme Alice væk. Det var rendyrket overlevelseskamp. Alice sukkede og lagde hovedet lidt bedre til rette på puden. Hun mærkede den friske luft mod sine kinder. Fornemmede hvordan den fik de lette, hvide gardiner til at blafre. Hun glædede sig til at se Helen og til at vise hende prøveprintet af omslaget som hun havde fået med posten her til formiddag. De havde afsat hele eftermiddagen til at tale om deres første fælles bog, novellesamlingen Den terapeutiske alliance der skulle udkomme til efteråret. Men hun var også en anelse bekymret. De skulle have en ordentlig snak om novellen Pigen og Vogteren som Helen havde insisteret på skulle skrives om – eller tages helt ud. Sidst de havde talt om det, var efter Helens søns fødselsdag for nogle uger siden. Alle andre var gået, og de havde sat sig sammen i fred og ro i Helens og Thomas’ køkken. Helen følte at novellen udleverede en meget sårbar person der ville kunne genkende sig selv. Alices argument om at hvis der var nogen der blev udleveret i novellen, så var det da for pokker Alice selv, havde prellet helt af på Helen. Siden da havde Alice skrevet novellen om, men hun var ikke længere glad for den. Lige nu var den blevet til en blegere og mere blodfattig udgave af hendes oprindelige idé hvilket var meget utilfredsstillende. Hun følte at hun havde ladet sig overtale til at fjerne hele pointen med 12

Pigen og Vogteren.indd 12

14/09/16 11.45

historien. Men nu skulle Helen have den med hjem og læse den i ro og mag, og så måtte de undersøge sammen hvad der var på spil. Det hele rumsterede i hende, og det var lige før hun helt opgav tanken om at sove da hun alligevel døsede lidt hen.

Pigen og Vogteren.indd 13

14/09/16 11.45

HELEN LERCHE

drejede til venstre på Åboulevard, ned ad Bülowsvej på

Frederiksberg. Det var længe siden hun havde tænkt på sine studiekammerater, men lige nu, mens hun var på vej hjem til Alice for at tale om den bog de to var i gang med at skrive sammen, dukkede de op, og de sad selvfølgelig i den evige halvcirkel, sådan som de havde gjort igennem fire års procesrunder. For det var hendes navn der snart skulle trykkes på en bogforside sammen med Alice Milford. Hendes, og ikke en af de andre psykoterapeutstuderendes. Det var hende, Helen Lerche, der for enogtyve år siden som attenårig havde været på selvdestruktionens rand og på mirakuløs vis var kommet i terapi hos Alice og Henry. Det var hende, Helen, der med denne bog ville få cementeret overfor hele branchen, både i ind- og udland, at hun var Alice Milfords ligeværdige kollega og arvtager. Bogen skulle udkomme på engelsk, og Alices forlag, der også havde udgivet hendes tre fagbøger, havde store forventninger til det udenlandske salg. Den amerikanske redaktør havde efter sigende sammenlignet deres noveller med Irvin D. Yaloms skønlitterære klienthistorier. Yalom der var en højt estimeret amerikansk psykoterapeut og forfatter som enhver psykolog og psykoterapeut kendte. Det blev ganske enkelt ikke større. Helen ville stige op. Op til internationale konferencer og gæsteforelæsninger. Op til de 14

Pigen og Vogteren.indd 14

14/09/16 11.45

udødelige navne som andre refererede til, og hvis tanker de abonnerede på. Op. Imens mange af hendes tidligere studiekammerater sikkert sad med en lille halvsløj biks med et par stressklienter og kæmpede for at få enderne til at mødes, tjente hun rigtig gode penge på sin praksis og især på at holde foredrag over hele landet, hvilket bogen kun ville booste yderligere. Hvis ikke hun havde fortjent dette – med alt hvad det havde kostet at nå hertil – hvem havde så? Nu var fortjent ikke et begreb man opererede med i de kredse hvor hun færdedes. Hvis nogen havde fortjent noget, betød det at nogle andre ikke havde gjort sig fortjent. Fortjent var no-go. Men hun vidste én ting, tænkte hun da hun steg ud af sin hvide Audi på Gammel Kongevej for at købe en buket blomster til Alice. Hun havde satanedeme fortjent det her. Nu skulle de bare lige have uenighederne om den forbandede novelle ud af verden. Hun stillede sig i kø som nummer tre og betragtede blomsterhandleren der var i gang med at binde en buket med pink pæoner. Deres bog bestod af ti noveller, og de havde skrevet fem hver. Historierne var primært baseret på klienter de hver især havde haft i deres praksis, men de var mikset og sat sammen af flere cases og rigelige mængder af deres eget faglige og personlige stof så de til slut ville være uigenkendelige. I de tilfælde hvor nogle specielle detaljer måske kunne genkendes, ville de spørge klienterne om lov til at bruge deres historie. Og det var her Helens problem var opstået. Bortset fra det havde det været en fantastisk oplevelse at få lov til at bruge sin faglighed og sig selv på den måde, og de havde allerede planer for deres næste bog. Men nu gjaldt det i første omgang om at få denne bog færdig og at genoprette roen mellem Alice og hende. Det havde altid været fuldkommen trygt for Helen at have mellemværender med den kvinde der først havde været hendes terapeut, siden 15

Pigen og Vogteren.indd 15

14/09/16 11.45

havde ladet hende bo hos sig og nu var hendes kollega. Et i manges øjne dybt problematisk sammenkog af uforenelige asymmetriske positioner, hvilket Helen udmærket forstod, og samtidig var det nu engang bare sådan hendes liv havde formet sig. Hun og Alice havde haft mange kontroverser gennem årene. Men der var noget, der var helt anderledes denne gang, og det gjorde hende lidt bekymret at registrere hvor meget uro det faktisk vakte i hende. Hun måtte processe lidt på det: Selvfølgelig gjorde det hende urolig, tænkte hun. Det handlede jo om noget der var vigtigt og sårbart for hende. Og en del af hende var måske lidt bange for at Alice var vred over de ting Helen havde sagt sidst de talte om det? Ja, det var sådan det var, kunne hun straks mærke i både hoved og mave. Andres vrede kunne stadig vække frygten for at blive forladt. Det var langt om længe blevet hendes tur i blomsterbutikken. Hun var sent på den nu og bestilte hurtigt en buket af rosa franske anemoner og røde ranunkler. Hun havde overvejet nelliker, men hun vidste at Alice syntes det var en begravelsesblomst. Ligesom Helens mor. Det var en generationsting. I går havde hun også købt blomster, men det havde været nogle stauder til hendes mor. Hun havde besøgt hende oppe i Jægerspris og hjulpet hende med havearbejde. Thomas var blevet hjemme og havde arbejdet. Han undgik så vidt muligt at tage med på besøg hos svigermor. De havde udviklet større og større vanskeligheder med at føre en samtale, og Helen foretrak faktisk at han ikke tog med. Det var væsentligt nemmere for hende at håndtere sin lidt særprægede mor på egen hånd. Det havde været en god dag, men der var noget hun stadig grublede over: Naboen havde sagt at det da var rart at hendes mor havde fået sig en “ven”. De havde været ude at gå tur, og børnene og hendes mor var gået i forvejen på vej tilbage for at tage en chokoladekage ud af ovnen. Helen ville klippe nogle kirsebærgrene til at sætte i den store gulvvase inde på sin klinik. Hun havde forsøgt at undvige sin mors ulideligt nysgerrige nabo, 16

Pigen og Vogteren.indd 16

14/09/16 11.45

men manøvren var mislykkedes. Helen havde præpareret sig til venlig afgrænsning, men var blevet overrumplet over den drejning samtalen straks havde taget: Naboen havde set en mand gå ind og ud ad huset flere gange. Direkte adspurgt havde hendes mor benægtet enhver form for tale om et herrebekendtskab. Hun var blevet studs og vrissende på sin allermest firkantede og stive måde der som regel gav Helen lyst til at ruske hende. Nej, det var ikke spor nemt at indrømme, men det var sådan det var. Hun var knap fyrre år gammel, mor til to, godt gift med en chefjurist, havde over ti års erfaring som terapeut, og hun kunne stadig i sjældne, pressede øjeblikke få lyst til at ruske sin gamle mor når hun pludselig mindede om en politiker taget i en løgn for åben mikrofon. – Sikke noget sludder. Jeg har ikke nogen “ven”. – Men Bodil sagde at hun havde set en mand gå ind i huset flere gange? – Bodil er et alt for nysgerrigt menneske. Hun burde holde øjnene i sin egen have. Det trænger den til. – Du skal vide at jeg ønsker det for dig, mor, havde hun sagt og givet sin mors arm et lille klem. Hun ville ønske at hun kunne have sagt: – Det at du måske har fundet en ny mand, minder mig selvfølgelig om min stedfar og alt det, der skete dengang, men det var dengang, og jeg har lagt det bag mig. Men det havde endnu ikke ført noget godt med sig at kommunikere så direkte med moren der bare blev overvældet af skam over sin manglende evne til at omsætte sine følelser til meningsfulde ord – hun var et lærebogseksempel på aleksitymi – og som resultat deraf lukkede fuldkommen ned. Hvilket var det sidste Helen ønskede. Især når hendes børn var med på besøg. Den velkendte ambivalens havde sneget sig ind på hende i løbet af formiddagen som en lydløs jæger der var ude en tidlig morgen hvor der stadig hang mosekonebryg lige over jordens overflade. Hun besluttede at fremskynde sin tid hos sin terapeut, Stefan, for en sikkerheds skyld. 17

Pigen og Vogteren.indd 17

14/09/16 11.45

Det ville desuden være godt at se på det der var blevet levende i hende i forhold til Alice. Også selvom de højst sandsynligt ville nå frem til en forståelse i løbet af eftermiddagen. Det vidste hun de ville. * Alice var midt i en drøm om Helen og Thea, der skændtes om hvem af dem der skulle have lov til at fælde magnoliatræet og plante et japansk kirsebærtræ i stedet, da hun vågnede ved lyden af en grædende pigestemme. Først troede hun den kom fra drømmen, men så indså hun at den kom her fra stuen. Faktisk kom den lige omme fra den anden side af sofaryggen. – Jeg vil gerne hjem nu. Jeg lover at jeg ikke siger det til nogen, snøftede pigen. Alices krop stivnede, og hendes søvndrukne tanker prøvede at skabe mening i den surreelle situation: Hvorfor sad der en lille pige i hendes stue? Der var ingen små nabopiger som rendte ind og ud hos hende, og Flora, hendes niårige barnebarn, var i skole. Desuden var det slet ikke Floras stemme. Mon hun stadig drømte? Nej, hun var vågen. Hun lå lige her på sin sofa. Og stemmen var der stadig, nu endnu højere og mere skræmt. – Jeg er bange. Jeg vil gerne hjem nu. Alice satte sig op, langsomt og tøvende, selvom om der næppe kunne være stor fare ved at have en lille pige i sin stue. Alligevel fortalte alle hendes instinkter at situationen var truende. Hun kiggede hen over sofaryggen, og følelsen af at hele situationen var uvirkelig, bredte sig i hende da hun så hvem det var der sad op ad væggen med armene rundt om sine ben og hovedet let sænket mellem knæene.

Pigen og Vogteren.indd 18

14/09/16 11.45

90 mm

148 mm

37 mm

148 mm

VINDERNE AF

ØBRO & TORNBJERG F O T O : M O R T E N H O LT U M

Jeg ser alting, og jeg vogter altid over dig. Hvis jeg fejler, kan det koste os begge livet.

MARTHA PRISEN 2015

Ø B R O & TO R N BJ E R G

90 mm

HHHHH ”Forrygende flot

forfatterdebut” – M ET R OX P R ESS

♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ”Raffineret debut kommer flyvende fra start” – POLITIKEN ”Spænding for dem, der elsker at spolere nattesøvnen med mørk, skandinavisk stemning a la Stieg Larsson, Jo Nesbø og Liza Marklund” – W EST D EU TS C H E ZEIT U NG

HHHHH

”Ægteparret Øbro og Tornbjerg får uhyggen til at brede sig”

Psykoterapeuten Alice Milford, der er en af de skarpeste kritikere af medicinalbranchens tætte

– DAG B L AD ENES B U R EAU

Parrets position som nogle af Danmarks mest populære forfattere blev slået fast, da de vandt Martha Prisen i 2015 for DET NORSKE JOB.

LÆS MERE OM SERIEN OG FORFATTERNE PÅ: www.obrotornbjerg.dk

”Djævelsk fryd (…) Øbro og Tornbjerg løfter sig til nye højder”

vidne, at hun har hørt en lille pige i huset græde og råbe: ”Jeg vil gerne hjem nu. Jeg lover, at jeg

– B ØR S EN

ikke siger det til nogen.” Kriminalpsykologen Katrine Wraa, som kæmper for at få hverdagen til at fungere efter et voldsomt

”Krimiparret er tilbage med deres hidtil bedste bog” – EKSTRA BLADET

personligt tab, bliver sat på sagen. Katrine optrevler både nye og gamle klienthistorier, afdækker

HHHHH ”Evas sidste nat er

terapeutens komplicerede privatliv og begynder at grave i, hvem der kan have haft interesse i

på flere måder skræmmende læsning, for dybe rødder fra virkelige hændelser popper op i fiktionens verden, som skvalderkål i en ellers velfriseret have”

at bremse den udvikling, som Alice Milford var med til at sætte i gang: at flere og flere fravælger psykofarmaka til fordel for terapi.

– F Y ENS ST IF TST ID END E

Det viser sig hurtigt, at ingenting er, hvad det umiddelbart ser ud til at være.

FFFFF

”En uhyggeligt god krimi” – F EM INA

PIGEN OG VOGTEREN er femte selvstændige bind i serien med kriminalpsykologen Katrine Wraa.

FFFFF

”Bogen er indbegrebet af suspense og super godt fortalt” – F EM INA

HHHH ” Ånd ind, ånd ud, dybt og længe, dette er en roman, der får bladrefingeren til at dirre til sidst”

– F Y ENS ST IF TST ID END E

POLITIKENS FORLAG

O M S L A G : S T O LT Z E D E S I G N . D K

p olitikensforlag.dk

ISBN 978-87-400-2474-6

9 788740 024746

KRIMI POLITIKENS FORLAG

HHHH ”... den yderst overra skende slutning og det høje fortælle tempo gør krimien særligt medrivende og underholdende” – ALT FOR DAM ER NE

226 mm

SKRIG UNDER VAND blev fulgt op af de anmelderroste romaner: DJÆVLENS ANSIGT, EVAS SIDSTE NAT og DET NORSKE JOB. Ole Tornbjerg har desuden skrevet romanen DRENGEN FRA GODHAVN.

HHHHH

lerbuste, som er lavet af hendes datter. Umiddelbart efter fundet af den døde kvinde fortæller et