Saxo Quiz

GRATIS

LÆSEPRØVE Bliv klo gere med

BØRNEBØGER hele familien

kan lære noget

!

Forord Jeg har altid drømt om at drage ud i verden med et kamera om halsen og en rygsæk på ryggen. Jorden er fuld af fantastiske steder, som bare venter på, at vi finder dem – og som opdagelsesrejsende oplever du steder, hvor helt almindelige turister aldrig før har været.

På vores rejse her i bogen skal vi igennem hemmelige grotter og brandvarme ørkener. Vi skal fra det højeste bjerg til det dybeste sted i havet, og vi skal sejle på verdens største flod. Vi skal finde svar på, hvordan Jordens ulækreste frugt lugter, hvilket dyr der er verdens giftigste, og finde ud af, hvor vi finder Jordens højeste træ.

Denne her bog er til dig, der vil med på opdagelse. Så pak din rygsæk, og lad os komme på sporet af JORDENS REKORDER! Kristian

10

Jordenshøjeste højeste Jordens vandfald vandfald Angel Falls er jordens højeste vandfald. Det ligger i Venezuela Angel Falls er jordens højeste vandfald. Det ligger i Venezuela i Sydamerika og har en højde på 979 meter. Det er næsten en i Sydamerika og har en højde på 979 meter. Det er næsten en hel kilometer! Vandfaldet ligger dybt inde i junglen, og den hel kilometer! Vandfaldet ligger dybt inde i junglen, og den eneste måde, man kan komme derind på, er ved at rejse først eneste måde, man kan komme derind på, er ved at rejse først med privatfly, derefter med en flodbåd og til sidst gå en lang med privatfly, derefter med en flodbåd og til sidst gå en lang vandretur. Det er ren Indiana Jones. Vandfaldet er så højt og vandretur. Det er ren Indiana Jones. Vandfaldet er så højt og kraftigt, at du kan mærke vanddråberne på din hud mere end kraftigt, at du kan mærke vanddråberne på din hud mere end en kilometer væk derfra. en kilometer væk derfra.

Angel Falls er opkaldt efter den modige pilot Jimmy Angel Falls er opkaldt efter den modige pilot Jimmy Angel, som opdagede det i 1937. Jimmy var i gang Angel, som opdagede det i 1937. Jimmy var i gang med at flyve tværs over Venezuela i jagten på guld. med at flyve tværs over Venezuela i jagten på guld.

Pludselig gik flyet i stykker, og han måtte nødlande Pludselig gik flyet i stykker, og han måtte nødlande sit fly tæt på det enorme vandfald og var nødt til sit fly tæt på det enorme vandfald og var nødt til at vandre 12 dage igennem junglen, før han endelig at vandre 12 dage igennem junglen, før han endelig fandt en lille landsby. I dag er Jimmy Angels fly, som fandt en lille landsby. I dag er Jimmy Angels fly, som han fløj i, da han opdagede vandfaldet, udstillet på han fløj i, da han opdagede vandfaldet, udstillet på museum i Venezuela. museum i Venezuela.

Venezuelas oprindelige befolkning, Venezuelas oprindelige befolkning, Pemon-folket, som boede i junglen, Pemon-folket, som boede i junglen, kendte selvfølgelig til det store kendte selvfølgelig til det store vandfald, længe inden Jimmy Angel vandfald, længe inden Jimmy Angel nødlandede. På deres sprog hedder nødlandede. På deres sprog hedder vandfaldet Kerepakupai Vená, som vandfaldet Kerepakupai Vená, som betyder noget i retning af “Vandfald betyder noget i retning af “Vandfald fra det dybeste sted”. fra det dybeste sted”.

12

12

13

Jordensstørste største Jordens grotte grotte I Vietnam findes der en gigantisk grotte, som hedder Son I Vietnam findes der en gigantisk grotte, som hedder Son Doong. Son Doong, der betyder “bjergflodens hule” på vietnaDoong. Son Doong, der betyder “bjergflodens hule” på vietnamesisk, er næsten ni kilometer lang! Grotten er så stor, at den mesisk, er næsten ni kilometer lang! Grotten er så stor, at den har sin helt egen jungle og flod. Kæmpemæssige stalagmitter har sin helt egen jungle og flod. Kæmpemæssige stalagmitter (søjler af kalksten) skyder op fra grottens gulv, faktisk er alt i (søjler af kalksten) skyder op fra grottens gulv, faktisk er alt i hulen simpelthen gigantisk stort. Fra loftet hænger der nemlig hulen simpelthen gigantisk stort. Fra loftet hænger der nemlig op til 80 meter lange stalaktitter (det samme som stalagmitter, op til 80 meter lange stalaktitter (det samme som stalagmitter, de vender bare på hovedet) som store dråber af sten. de vender bare på hovedet) som store dråber af sten.

På det højeste sted i grotten ville der kunne stå et højhus på På det højeste sted i grotten ville der kunne stå et højhus på 40 etager, og man ville nemt have plads til et Boing 747 – det 40 etager, og man ville nemt have plads til et Boing 747 – det er et virkelig stort passagerfly – derinde. er et virkelig stort passagerfly – derinde.

Selvom grotten er over tre millioner år gammel, var det først Selvom grotten er over tre millioner år gammel, var det først i 1990, at en lokal jæger og vandringsmand snublede over i 1990, at en lokal jæger og vandringsmand snublede over kalkstenen ved indgangen til grotten. Han bemærkede kulden, kalkstenen ved indgangen til grotten. Han bemærkede kulden, tågen og lyden af en flod i dybet, men forlod stedet og glemte tågen og lyden af en flod i dybet, men forlod stedet og glemte siden, hvor åbningen til grotten befandt sig. Mange år senere siden, hvor åbningen til grotten befandt sig. Mange år senere faldt han i snak med to engelske huleeksperter, som ville udforfaldt han i snak med to engelske huleeksperter, som ville udforske Vietnams fantastiske grotter. Han fortalte dem om, hvad ske Vietnams fantastiske grotter. Han fortalte dem om, hvad han havde oplevet, og efter mange fejlslagne forsøg fandt de han havde oplevet, og efter mange fejlslagne forsøg fandt de endelig Son Doong-grotten i 2009. endelig Son Doong-grotten i 2009.

14

14

15

Jordenshøjeste højeste Jordens bjerg bjerg Toppen af Mount Everest er det højeste punkt på Jorden.

Toppen af Mount Everest er det højeste punkt på Jorden.

Bjerget ligger på grænsen mellem Kina og Nepal og er 8.848 Bjerget ligger på grænsen mellem Kina og Nepal og er 8.848 meter højt. Det er næsten ni kilometer lige op i luften! Hvert år meter højt. Det er næsten ni kilometer lige op i luften! Hvert år bestiger omkring 600 mennesker bjerget, og det tager cirka to bestiger omkring 600 mennesker bjerget, og det tager cirka to måneder at nå til toppen. Første gang bjerget blev besteget, var måneder at nå til toppen. Første gang bjerget blev besteget, var i 1953, hvor det lykkedes newzealænderen Edmund Hillary at i 1953, hvor det lykkedes newzealænderen Edmund Hillary at nå toppen sammen med sherpa Tenzing Norgay. nå toppen sammen med sherpa Tenzing Norgay.

For at nå toppen kræver det, at man har både den rette træFor at nå toppen kræver det, at man har både den rette træning og det helt rigtige udstyr. For ikke nok med at temperatuning og det helt rigtige udstyr. For ikke nok med at temperaturen på Mount Everest kan falde helt ned til minus 62 grader, så ren på Mount Everest kan falde helt ned til minus 62 grader, så er luften deroppe også så tynd, at man skal have iltflasker med, er luften deroppe også så tynd, at man skal have iltflasker med, hvis man vil være sikker på at kunne trække hvis man vil være sikker på at kunne trække vejret i den iltfattige luft og komme levende vejret i den iltfattige luft og komme levende ned igen. På toppen af bjerget er der kun cirka ned igen. På toppen af bjerget er der kun cirka en tredjedel af den ilt i luften, som vi er vant til en tredjedel af den ilt i luften, som vi er vant til her ved havets overflade. her ved havets overflade.

Det er ikke ufarligt at bestige bjerge; flere end Det er ikke ufarligt at bestige bjerge; flere end 300 mennesker er døde i forsøget på at nå 300 mennesker er døde i forsøget på at nå toppen af Mount Everest, og det uhyggelige toppen af Mount Everest, og det uhyggelige er, at mange af dem stadig ligger deroppe i er, at mange af dem stadig ligger deroppe i frosten. frosten.

Mount Everest blev dannet for 60 millioMount Everest blev dannet for 60 millioner år siden, da de tektoniske plader i jorden ner år siden, da de tektoniske plader i jorden skubbede sig op imod hinanden. Forestil dig, at du skubber to skubbede sig op imod hinanden. Forestil dig, at du skubber to lasagneplader i et lasagnefad hårdt mod hinanden, og de så rejlasagneplader i et lasagnefad hårdt mod hinanden, og de så rejser sig i en A-form eller et lille hus. Sådan blev Mount Everest ser sig i en A-form eller et lille hus. Sådan blev Mount Everest også dannet. Bare uden kødsovs og flåede tomater. Og netop på også dannet. Bare uden kødsovs og flåede tomater. Og netop på grund af denne bevægelse vokser Mount Everest faktisk stadig grund af denne bevægelse vokser Mount Everest faktisk stadig cirka en centimeter om året. cirka en centimeter om året.

16

16

17

Jordensdybeste dybeste Jordens sted sted Det dybeste sted på Jorden er MariDet dybeste sted på Jorden er Marianergraven i Stillehavet. Den er 10.911 anergraven i Stillehavet. Den er 10.911 meter dyb, og trykket på bunden er meter dyb, og trykket på bunden er 1.072 gange højere end ved havover1.072 gange højere end ved havoverfladen. Vandet omkring dig ville fladen. Vandet omkring dig ville altså mase dig flad som altså mase dig flad som en pandekage, hvis du en pandekage, hvis du svømmede derned uden svømmede derned uden beskyttelse. Det er svært beskyttelse. Det er svært at forestille sig så dybt et sted. at forestille sig så dybt et sted.

Men forestil dig, at du vender bunden i Men forestil dig, at du vender bunden i vejret på Mount Everest og sænker det ned i Marianergraven – vejret på Mount Everest og sænker det ned i Marianergraven – så vil det stadig ikke kunne nå bunden. så vil det stadig ikke kunne nå bunden.

De, der har vovet at dykke ned i Marianergravens mørke, har De, der har vovet at dykke ned i Marianergravens mørke, har gjort det i speciallavede ubåde med store lamper. For efter gjort det i speciallavede ubåde med store lamper. For efter 1.000 meter er alt lys væk. Og ligesom mennesker kan dyrene 1.000 meter er alt lys væk. Og ligesom mennesker kan dyrene heller ikke klare det enormt høje tryk. De forsvinder ved seks heller ikke klare det enormt høje tryk. De forsvinder ved seks kilometer, for på bunden svarer trykket til at bære et ton på din kilometer, for på bunden svarer trykket til at bære et ton på din lillefinger, og det er der ingen, der kan holde til. lillefinger, og det er der ingen, der kan holde til.

I 2019 dykkede amerikaneren Victor Vescovo ned til MarianerI 2019 dykkede amerikaneren Victor Vescovo ned til Marianergravens bund i en ubåd med kameraer på siderne for at udforske gravens bund i en ubåd med kameraer på siderne for at udforske dybets hemmeligheder. Kun tre ekspeditioner havde været derdybets hemmeligheder. Kun tre ekspeditioner havde været dernede før ham. Vescovo fandt ikke blot uopdagede livsformer, nede før ham. Vescovo fandt ikke blot uopdagede livsformer, der på forunderlig vis kan leve under det voldsomme tryk. Nej, der på forunderlig vis kan leve under det voldsomme tryk. Nej, hans kameraer filmede også noget langt mere skræmmende: hans kameraer filmede også noget langt mere skræmmende: plastikaffald. Det betyder, at selv de arter, som lever helt for sig plastikaffald. Det betyder, at selv de arter, som lever helt for sig selv dybt nede i havet, nu rammes af plastikforurening. selv dybt nede i havet, nu rammes af plastikforurening.

18

18

19

Jordensstørste største Jordens land land Det største land i verden er Rusland. Rusland er så stort, at det Det største land i verden er Rusland. Rusland er så stort, at det dækker mere end en tiendedel af alt land på Jorden, og landet dækker mere end en tiendedel af alt land på Jorden, og landet har omkring 145 millioner indbyggere. Til sammenligning er har omkring 145 millioner indbyggere. Til sammenligning er vi kun omkring seks millioner i Danmark. vi kun omkring seks millioner i Danmark.

For at forstå, hvor stort Rusland er, kan vi kigge på Den For at forstå, hvor stort Rusland er, kan vi kigge på Den Transsibiriske Jernbane. Med sine 9.288 kilometer er den verTranssibiriske Jernbane. Med sine 9.288 kilometer er den verdens længste jernbane, og den går tværs gennem hele Rusland, dens længste jernbane, og den går tværs gennem hele Rusland, fra hovedstaden Moskva i vest til havnebyen Vladivostok i fra hovedstaden Moskva i vest til havnebyen Vladivostok i landets østligste hjørne. I Danmark har vi kun én tidszone. Det landets østligste hjørne. I Danmark har vi kun én tidszone. Det betyder, at når klokken er fem, så er den fem i hele landet. betyder, at når klokken er fem, så er den fem i hele landet.

Sådan er det ikke i Rusland. Hvis du rejser tværs gennem RusSådan er det ikke i Rusland. Hvis du rejser tværs gennem Rusland med Den Transsibiriske Jernbane, så kommer du igennem land med Den Transsibiriske Jernbane, så kommer du igennem hele otte tidszoner! Alt sammen i ET land. hele otte tidszoner! Alt sammen i ET land.

Den Transsibiriske Jernbane, som engang blev kaldt “den Den Transsibiriske Jernbane, som engang blev kaldt “den smukkeste juvel i zarens krone”, forbinder verdens største land smukkeste juvel i zarens krone”, forbinder verdens største land og tager dig på en fantastisk rejse fra osende storby til brede og tager dig på en fantastisk rejse fra osende storby til brede sletter og videre til Sibiriens bidende kulde. Men du skal væbne sletter og videre til Sibiriens bidende kulde. Men du skal væbne dig med tålmodighed, hvis du dig med tålmodighed, hvis du vælger at tage den lange togrejse. vælger at tage den lange togrejse.

Det tager nemlig omkring syv Det tager nemlig omkring syv dage at køre fra den ene ende til dage at køre fra den ene ende til den anden. På toget er der både den anden. På toget er der både sovevogne og spisevogne, og de sovevogne og spisevogne, og de voksne kan sikkert være heldige voksne kan sikkert være heldige at få en slurk vodka – Ruslands at få en slurk vodka – Ruslands nationaldrik – af en af de mange nationaldrik – af en af de mange russere på toget. russere på toget.

20

20

21

Jordensmindste mindste Jordens land land Det mindste land i verden er Vatikanstaten, som ligger i ItaDet mindste land i verden er Vatikanstaten, som ligger i Italiens hovedstad, Rom. Den høje mur rundt om området gør liens hovedstad, Rom. Den høje mur rundt om området gør det meget tydeligt, at her er et land – midt i en by. Det har det meget tydeligt, at her er et land – midt i en by. Det har sit eget flag, jernbanestation, radiostation, avis, bogtrykkeri og sit eget flag, jernbanestation, radiostation, avis, bogtrykkeri og “konge”. Det er nemlig paven, der bestemmer i Vatikanet. Han “konge”. Det er nemlig paven, der bestemmer i Vatikanet. Han er den katolske kirkes overhoved, og du kan kende ham på hans er den katolske kirkes overhoved, og du kan kende ham på hans sjove hat og den sjove pavemobil, som han kører rundt i og sjove hat og den sjove pavemobil, som han kører rundt i og hilser på folket godt beskyttet bag skudsikre ruder i en blød hilser på folket godt beskyttet bag skudsikre ruder i en blød lænestol. lænestol.

Vatikanstaten har 900 indbyggere, er minVatikanstaten har 900 indbyggere, er mindre end en golfbane, og så har den verdens dre end en golfbane, og så har den verdens mindste hær. Den hedder Schweizergarden mindste hær. Den hedder Schweizergarden og består af omkring 100 soldater. Soldaterog består af omkring 100 soldater. Soldaterne er klædt i flotte blå-orange uniformer og ne er klædt i flotte blå-orange uniformer og skal overholde en lang række regler. De må skal overholde en lang række regler. De må f.eks. ikke være gift. f.eks. ikke være gift.

Den mest kendte bygning i Vatikanstaten er Peterskirken, Den mest kendte bygning i Vatikanstaten er Peterskirken, som er en af verdens største kirker. Ved siden af den ligger Det som er en af verdens største kirker. Ved siden af den ligger Det Sixtinske Kapel, som bliver brugt, når der skal stemmes om, Sixtinske Kapel, som bliver brugt, når der skal stemmes om, hvem der skal være den nye pave. Kardinalerne – en slags ekstra hvem der skal være den nye pave. Kardinalerne – en slags ekstra fornemme præster – stemmer ofte flere fornemme præster – stemmer ofte flere gange, inden de bliver enige, og hver gange, inden de bliver enige, og hver gang de har stemt, brænder de stemgang de har stemt, brænder de stemmesedlerne og lukker den sorte røg mesedlerne og lukker den sorte røg ud gennem en lille skorsten. Når de ud gennem en lille skorsten. Når de endelig når frem til et resultat, de er endelig når frem til et resultat, de er enige om, brændes de sidste stemmeenige om, brændes de sidste stemmesedler, og en tynd hvid røgsøjle viser sedler, og en tynd hvid røgsøjle viser folket, at en ny pave er fundet. folket, at en ny pave er fundet.

22

22

23

Forord Mennesket har altid været nysgerrigt af natur, og op gennem historien har vi udforsket Jordens ukendte steder. Mange opdagelsesrejsende har begivet sig ud, hvor ingen har været før, og opdaget hidtil ukendte lande, folk og arter.

Efterhånden har vi kortlagt det meste af Jorden, men for omkring 60 år siden åbnede en ny verden sig. Da fløj det første menneske ud i rummet, og en helt ny type opdagelsesrejsende så dagens lys. Astronauterne.

Astronauter sejler ikke til nye kontinenter i store sejlskibe. I stedet rejser de med raketter tusindvis af kilometer ud i rummet for at finde ud af, hvem vi er, og hvor vi kommer fra.

På vores rumrejse i denne her bog skal vi lande på Månen og bosætte os på Mars. Vi skal se nærmere på hemmelige spionsatellitter og drikke sved for at overleve. Vi skal redde Jorden fra en kæmpeasteroide, rejse i tiden og smage på den underligste rummad.

Denne her bog er til dig, der vil med ud og se, om der findes rumvæsner. Så pak din rygsæk, og lad os komme på sporet af

RUMMET. Kristian

Raketopsendelse Raketopsendelse Raketopsendelse Raketopsendelse

Detstor kræver storatraketkraft flyveMen væknår framan Jorden. nårud man Det kræver raketkraft flyve væk fraat jorden. først erMen kommet i rummet, hvor Detstor kræver storatraketkraft flyve væknår fra Jorden. nårud man Det kræver fleller yve fraat jorden.

Men førsttilerMen rummet, førsterraketkraft er kommet udvæk i rummet, hvor derman hverken erslæbe tyngdekraft der hverken tyngdekraft vindmodstand, har man ikke lyst atkommet rundti på en storhvor og først er kommet ud i rummet, hvor der hverken er tyngdekraft dertung hverken er tyngdekraft eller vindmodstand, har man ikke lyst til at slæbe rundt på en stor og raket.

Derfor er rumraketter delt op i tre bidder, så du kan smide en del væk, hver gang du er eller vindmodstand, har iman ikkesålyst til smide at slæbedelrundt på en tung raket.

Derfor er rumraketter delt tredu bidder, væk, gang du er at eller vindmodstand, haropman ikke lystdu tilkan at slæbeenud, rundt påhver en færdig med at bruge den.

Lidt ligesom, når smider en paptallerken når du er færdig med storbruge og tung raket.

Derfor er smider rumraketter delt op i tre bidder, så færdig den.raket.

Lidt ligesom, en paptallerken du er færdig stor tung Derfornårerdurumraketter delt op iud, trenår bidder, så med at brugemed den.atog du kan smide en del væk, hver gang du er færdig med at bruge bruge den.

Astronauterne, rejsteen til Månen i 1969, brugte teknik. kun i den øverste du kan der smide del væk, hver gangallerede du erdenne færdig medDeatsadbruge Astronauterne, der rejste til Månen i 1969, brugte dennehøj teknik.

De sadnår kun ibidder, den den.

Lidt ligesom når smider paptallerken ud, du er øverste spids afden. det store rumfartøj, resten af du fartøjet varallerede enen 111 meter raket opdelt idu tre kaldet Lidt ligesom når du smider en paptallerken ud, når er kaldet spids af det store rumfartøj, resten af fartøjet var en 111 meter høj raket opdelt i tre bidder, med at bruge den. væk fra Jorden med så stor kraft, at det svarede til, hvis 24 trin. Detfærdig første trin løftede astronauterne færdig med at bruge den. væk fra Jorden med så stor kraft, at det svarede til, hvis 24 trin.

Detpassagerfl første trin løftede astronauterne store y lettede samtidig.

Efter 11 minutter var de ikommet langt væk fra Jorden, at de Astronauterne, der rejste til Månen 1969,såbrugte allerede store yhavde lettede samtidig.

Efter 11og minutter var såbrugte langt væk fradereft Jorden, at de Astronauterne, der rejste til Månen ikommet 1969, allerede ikkepassagerfl længere brug forDe første trin koblede detde fra.

Det andet trin kunne er antændes, denne teknik. sad kun i den øverste spids af det store rumikke havde brug for første trin ogom koblede detNu fra.skulle Det andet dereft er antændes, teknik.

De kun i den øverste spids aftrin detkunne store rumoglængere detsdenne raketter sendte dem i sad kredsløb Jorden. andet trin ikke bruges længere, fartøj, resten afkredsløb fartøjetomvar en 111 meter højtrin raket opdelt i tre så så ogastronauterne dets raketter Jorden.

Nu skulle andet ikke bruges koblede nu fra og lod væk. fartøj,sendte restendem af idet fartøjet vardet endrive 111 meter høj raket opdelt ilængere, tre bidder, kaldet trin.

Det trin løftede astronauterne væk astronauterne koblede nu det fra og lod detførste drive væk.

Astronauterne kredsede halvanden gang rundt om Jorden, før de tændte det sidste rakettrin, som bidder, kaldethalvanden trin. Det første trin løftede astronauterne væk Astronauterne kredsede gang rundt om Jorden, før de tændte det sidste rakettrin, som fra Jorden med så stor kraft, at det svarede til, hvis 24 store sendte dem af sted mod Månen. Da der til sidst ikke var mere brændstof på sidste trin, smed de fra afJorden så Da storderkraft, atikkedet svarede til, hvis 24 store sendte modmed Månen. til sidst var brændstof påde sidste trin, smed lettede Efter 11mere minutter kommet også dem det passagerfly væksted og drev afsted modsamtidig.

Månen i den lillebitte del, der skullevar bruges til at lande på de Månen. lettede samtidig.

Efter end 11del, minutter var deHer kommet også det passagerfly væk ogvar drev afsted mod Månen i den derforlod skulleJorden. bruges til atsad lande påskulder Månen.

Rumfartøjet nuvæk omkring seks gange mindre, da de de så så langt fra Jorden, at delillebitte ikke længere havde brug for første Rumfartøjet var nu omkring seks gange mindre, end da de forlod Jorden.

Her sad de så skulder så langt væk fra Jorden, at de ikke længere havde brug for første mod skulder og ventede i flere mens Månen kom nærmere og nærmere.

Det lille rumfartøj trin og koblede detdage, fra.

Det andet trin kunneogderefter antændes, mod skulder og ventede i flere mens kom nærmere nærmere.

Det rumfartøj trin ogalt, koblede detdage, fra.

Det andet trinhjem kunne derefter antændes, havde stadig hvad de skulle bruge forMånen at komme til Jorden igen. Det kanlille du læse mere om i ogalt,dets raketter sendte dem i kredsløb om Jorden.

Nuduskulle havde stadig hvad de skulle bruge for at komme hjem til Jorden igen.

Det kan læse kapitletogHjemrejse fra månen. dets raketter sendte dem i kredsløb om Jorden. Nu skulle mere om i kapitlet Hjemrejse fra månen. andet trin ikke bruges længere, så astronauterne koblede nu det andet trin ikke bruges længere, så astronauterne koblede nu det fra og lod det drive væk. fra og lod det drive væk.

Astronauterne kredsede halvanden gang rundt om Jorden, Astronauterne kredsede halvanden gang rundt om Jorden, før de tændte det sidste rakettrin, som sendte dem af sted mod før de tændte det sidste rakettrin, som sendte dem af sted mod Månen. Da der til sidst ikke var mere brændstof på sidste trin, Månen. Da der til sidst ikke var mere brændstof på sidste trin, smed de også det væk og drev af sted mod Månen i den smed de også det væk og drev af sted mod Månen i den lillebitte del, der skulle bruges til at lande på lillebitte del, der skulle bruges til at lande på Månen. Rumfartøjet var nu omkring seks Månen. Rumfartøjet var nu omkring seks gange mindre, end da de forlod Jorden. Her gange mindre, end da de forlod Jorden. Her sad de så skulder mod skulder og ventede sad de så skulder mod skulder og ventede i flere dage, mens Månen kom nærmere og i flere dage, mens Månen kom nærmere og nærmere. Det lille rumfartøj havde stadig alt, nærmere. Det lille rumfartøj havde stadig alt, hvad de skulle bruge for at komme hjem til hvad de skulle bruge for at komme hjem til Jorden igen. Det kan du læse mere om i kapitJorden igen. Det kan du læse mere om i kapitlet Hjemrejse fra Månen. let Hjemrejse fra Månen.

12

12

13

Tyngdekraft Tyngdekraft Tyngdekraft Tyngdekraft

En kraft stærk, som en, vi trækker kalder alt tyngdekraften, trækker en En stærk usynlig , somusynlig vi kalderkraft, tyngdekraft på Jorden ned. Tyngdekraft En stærk, usynlig kraft, som vi kalder tyngdekraften, trækker alt på Jorden ned.

Tyngdekraften sørger for, at du og den bog, sørger for, atkraft du og denvibog, du læser, ikke svæver oppe alt i luft lige nu.

Så Tyngdekraft du falder faktisk n stærk usynlig , som kalder tyngdekraft en, trækker påenJorden ned. en ikke ned alt på Jorden ned.

Tyngdekraften sørger for, at du og den bog, du læser, ikke svæver oppe i luften lige nu.

Så du falder faktisk ditatklatretræ, bliver ned.svæver oppe i luften lige nu. Så du falder faktisk ikke ned rgerfrafor, du og dendubog, du trukket læser, ikke dukendt læser, ikke svæver oppeNewton, i luften ligevarnu. du falder faktisk var en fysiker ved navn Isaac denSå første til at beskrive den usynlige ikke ned fra dit du som bliver trukket ned. a ditDet klatretræ, du bliver trukket ned.klatretræ, kraft Enikke dag, da han sad og hyggede sig i haven, så han et æble falde ned fra træet.

Hanvar begyndte et var en. kendt fysiker ved navn Isaac Newton, som var den første til at beskrive densom usynlige ned fra dit klatretræ, du bliver trukket ned.

Det var en kendt fysiker ved navn Isaac Newton, over, hvorfor æblet ikke var faldet skråt til højre eller venstre … eller opad.

Det aft.atEngruble dag, da han sad og hyggede sig i haven, så han et æble falde ned fra træet.

Han begyndte Det en kendt fysiker den ved usynlige navn Isaac Newton, var sadvar denvar første til at beskrive kraft.

En dag,som da han næsten, som om æblet blev trukket direkte ned mod Jorden af en usynlig kraft .

Det besluttede han gruble over,den hvorfor æblet ikke var faldet skråt til højre eller venstre … eller opad.

Det første til at beskrive densåusynlige En dag, sadvar og hyggede sig i haven, han et kraft. æble falde nedda frahan træet.

Han sig som for atom undersøge – og påpegede dereft at den kraftaf , der æblet til Jorden, var æsten, æblet blev trukket direkte nedermod Jorden en havde usynligtrukket kraft. Det besluttede han og hyggede sigati haven, så hanhvorfor et æbleæblet falde ikke ned fra træet.

Han begyndte gruble over, var faldet skråt til en. – og påpegede derefter at den kraft, der havde trukket æblet til Jorden, var g fortyngdekraft at undersøge begyndte at gruble over, æblet ikke faldetsom skråt tilæblethans teori eller … hvorfor elleræble opad.

Det var var næsten, omholder Det eren. mangehøjre år siden.

Ogvenstre selvom Newtons ramte Jorden helt tilbage i 1687, ngdekraft højre eller venstre … eller opad.

Det var næsten, som om æblet blev trukket direkte ned mod Jorden af en usynlig kraft.

Det vi ikke nogen tyngdekraft på Jorden, allesammen i rummet. et erendnu. mangeHvis år siden.

Oghavde selvom Newtons æble ramte Jordenville heltvitilbage i 1687, svæve holderud hans teori blev trukket direkte ned mod Jorden af en usynlig kraft.

Det sig forpå atfor undersøge –allesammen og påpegede Det villeviogså være athan spille fodbold, så snart til bolden, villei rummet. den flat yve mange ndnu.

Hvis ikkebesluttede havdesvært nogen tyngdekraft Jorden, villeduvisparkede svævederefter, ud sig for atfor undersøge – til og Jorden, påpegede millioner kilometer ud i rummet. et ville ogsåbesluttede være sværtkraft, athan spille fodbold, så snartæblet du sparkede til bolden, ville den flat yve mange den der havde trukket varderefter, tyngdekraften.

Menkilometer tyngdekraft en hiver også i større ting end æbler, mennesker og fodbolde.

Det er Jornemlig illioner ud i rummet. den kraft, æblet Jorden, var tyngdekraften.

Detder er havde mangetrukket år siden.

Og til selvom Newtons æble ramte Jordens tyngdekraft , der holder fast i Månen, så den ikke svæver væk.

Og det er Solens tyngdekraft, Men tyngdekraft en hiver også i større ting end æbler, mennesker og fodbolde.

Det nemlig Det mange år siden.

Ogholder selvomhans Newtons æble ramte denerhelt tilbage i 1687, teori endnu.

HvisJorvi ikke dertyngdekraft holder fast i Jorden og alle planeterne i omkring os.

Jo større noget er, desto større tyngdekraft rdens , der holder fast i Månen, så den ikke svæver væk.

Og det er Solens tyngdekraft den havde helt tilbage holderpåhans teoriville endnu.

Hvis vi ikkesvæve , nogeni 1687, tyngdekraft Jorden, vi allesammen har det. er det Solen, der trækker i planeterne og ikke omvendt.

Forstørre Solentyngdekraft er størst. er holder fastDerfor i Jorden og alle planeterne i omkring os. Jo større noget er, desto havde tyngdekraft påogså Jorden, vi at allesammen svævefor så udnogen i rummet.

Det ville væreville svært spille fodbold, ar det. Derfor er det Solen, der trækker i planeterne og ikke omvendt. For Solen er størst. ud i snart rummet.

Det ville til også være svært spille fodbold, så du sparkede bolden, ville at den flyve mange for millioner snartkilometer du sparkede til bolden, ville den flyve mange millioner ud i rummet. kilometer udtyngdekraften i rummet. hiver også i større ting end æbler, menMen Men tyngdekraften hiver større ting end tyngdekraft, æbler, men- der nesker og fodbolde.

Detogså er inemlig Jordens nesker og fodbolde.

Det såerden nemlig tyngdekraft, holder fast i Månen, ikke Jordens svæver væk.

Og det erder Solens holder fast i Månen, så den fast ikkei Jorden svæver og væk. det er Solens tyngdekraft, der holder alleOg planeterne omkring tyngdekraft, der noget holderer, fast i Jorden alle planeterne omkring os. Jo større desto størreogtyngdekraft har det.

Derfor er os. Jodet større noget er, desto større tyngdekraft har det.

Derfor er Solen, der trækker det Solen, der trækker i planeterne, og ikke i planeterne, omvendt. og For ikke Solen er omvendt. størst.For Solen er størst.

14 14

15

Første mand påMånen Månen Første mand Første mand Månen Første mand påpåpåMånen

Den 20. juli 1969 gjorde de to astronauter Neil Armstrong og

Den 20. juli 1969 to astronauter Armstrong og Buzz Aldrin klar til at på Den 20.gjorde juli de 1969 gjorde deNeil topå astronauter Neilder Armstrong oglande Buzz Aldrin til at lande Månen, men varblinkede, noget galt Den 20. julimen 1969 gjorde de to klar astronauter Neil Armstrong Buzz Aldrin klar til at lande Månen, der var noget galt med rumfartøjet, de sadog i. Alarmlamperne ogpå Neil Buzz Aldrin klar til at lande Månen, men derblinkede, varblinkede, nogetoggalt med rumfartøjet, deforbi saddeti.påsted, Alarmlamperne Månen, menudder nogetDe galt rumfartøjet, de sad i. Alarmlamperne ogNeil Neil spejdede advar ruden. varmed fløjet de havde planlagt at lande og var nu på vej hen med rumfartøjet, de sad i.

Alarmlamperne blinkede, spejdede De var fløjet forbi det sted, deNeil spejdede ud adstore ruden.

Deud var øjetruden. forbi detvar: sted, devar havde planlagt at lande ogog var nuhavde på vej hen mod nogle klipper.

Ogflad hvad værre De ved at løbe tør for brændstof! spejdede ad ruden.

Denu var fløjet forbi det sted, de havde mod store klipper.

Og hvad værre var: De ved løbemod tør for brændstof!

Denogle to astronauter fikud atat vide over højtaleren, atvar kunat havde 60 sekunders brændstof tilbage. Hvis planlagt lande, og var påde vej hen nogle store klipper.

Dede toikke astronauter fi k at vide over højtaleren, at de kun havde 60 sekunders brændstof tilbage. Hvis planlagt atsted lande, og ivar nuvarpå vej hen mod store fandt et godt at lande en ville deat styrte ned Månens hårdeklipper. klippelandskab og Og hvad værre var: Defart, ved løbe tørinogle for brændstof! dealdrig ikke fandt et godt sted at lande i en fart, ville deat styrte ned iviste Månens hårde klippelandskab og Og hvad værre var: De var ved løbe tør for brændstof! komme hjem til Jorden igen.

Da brændstofmåleren nul, fi k Neil øje på et godt sted De to astronauter fik at vide over højtaleren, at de kun havde aldrig komme Jorden igen. viste nul, fiog k Neil øjelande påhavde etigodt stedfordi at lande.

Hanhjem styrede fartøjet henDa mod udvalgte landingssted måtte blinde, De totilastronauter fikbrændstofmåleren atdet vide overHvis højtaleren, at de kun 60 sekunders brændstof tilbage. de ikke fandt et igodt sted at lande.

Han styrede fartøjet hen mod det udvalgte landingssted ogklaret måtte lande blinde, fordi rumfartøjet hvirvlede en stor støvsky op.

De havde lige akkurat det!

60atsekunders brændstof tilbage.

Hvisned de ikke fandt ethårde godt klippested lande i en fart, op. ville styrte i klaret Månens rumfartøjet hvirvlede en over stor støvsky Dede havde lige akkurat Nede på Jorden fulgte 600 millioner mennesker spændt med idet! månelandingen på direkte at lande i en fart, ville de styrte ned i Månens hårde klippeog komme til Jorden igen. for Daførste brændNede på Jorden fulgtede over 600aldrig millioner mennesker spændt med månelandingen på direkte fjernsyn.

Nulandskab holdt vejret og ventede på at sehjem et menneske gå ipå Månen gang og aldrig komme hjem igen.

Da brændfjernsyn.

Nulandskab holdt ventede at seNeil et menneske på Månen for gang stofmåleren nul, fik øjetil påJorden etgågodt stedmen at første lande.

Han nogensinde.

Derde varvejret stilleog iviste noget tid,på mens Neil tog sin rumdragt på, pludselig blev lugen stofmåleren viste nul, fik Neil øje på et godt sted at lande.

Han nogensinde.

Der var stille i noget tid, mens Neil tog sin rumdragt på, men pludselig blev lugen i rumfartøjet åbnet. Neil kravlede nedmod ad stigen satte sine fødder på Månens ade med styrede fartøjet hen detogudvalgte landingssted ogoverfl måtte i rumfartøjet åbnet.

Neil kravlede ned ad stigen ogmen satteetsine fødder på Månens overfl ade med” styrede fartøjet hen mod det udvalgte landingssted og måtte ordene: ”Det er et lille skridt for et menneske, gigantisk spring for menneskeheden. lande i blinde, fordi rumfartøjet hvirvlede en stor støvsky op. ordene: ”Det er et lille skridt forfordi etførste menneske, men ethvirvlede gigantisk spring for menneskeheden. lande ivarblinde, rumfartøjet enfodspor stor støvsky op. ” flag er Neil Armstrong blevet mand på Månen, og hans og det amerikanske Devarhavde ligeden akkurat klaret det!

Neil Armstrong blevet den første mand på Månen, og hans fodspor og det amerikanske flag er stadig deroppe i dag. lige akkurat klaret det!

De havde Nede på Jorden fulgte over 600 millioner mennesker spændt stadig deroppe i dag.

Nedei på Jorden fulgte over 600 millioner mennesker med månelandingen på direkte fjernsyn.

Nu holdtspændt de vejret med i månelandingen på direkte fjernsyn. Nu holdt de vejret og ventede på at se et menneske gå på Månen for første gang og ventede på at se et menneske gå på Månen for første gang nogensinde. Der var stille i noget tid, mens Neil tog sin rumnogensinde. Der var stille i noget tid, mens Neil tog sin rumdragt på, men pludselig blev lugen i rumfartøjet åbnet. Neil dragt på, men pludselig blev lugen i rumfartøjet åbnet. Neil kravlede ned ad stigen og satte sine fødder på Månens overflade kravlede ned ad stigen og satte sine fødder på Månens overflade med ordene: ”Det er et lille skridt for et menneske, men et med ordene: ”Det er et lille skridt for et menneske, men et gigantisk spring for menneskeheden.” gigantisk spring for menneskeheden.”

Neil Armstrong var blevet den første mand på Månen, og Neil Armstrong var blevet den første mand på Månen, og hans fodspor og det amerikanhans fodspor og det amerikanske flag er stadig deroppe i ske flag er stadig deroppe i dag. dag.

16

16

17

Hjemrejse fra Månen Hjemrejse fra Månen Hjemrejsefra fraMånen Månen Hjemrejse Mens de to astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin gjorde

Mens de to astronauter Neil og Buzz Aldrin gjorde Mens de to astronauter Armstrong og Armstrong Buzz Aldrin gjorde sig klar til atventede lette fra Månens sig klar til atNeil lette fra Månens overflade i 1969 igen, en Mens de to astronauter Neil Armstrong og Buzz Aldrin gjorde sig klar til at lette fra Månens sig klar til at lette fra Månens overflade i 1969 igen, ventede enomkring overfladetredje i 1969 igen, ventede en tredje astronaut på dem i et lille fartøj, der kredsede astronaut dem i et lille fartøj, derfartøj, kredsede omkring overfl adetredje iHan 1969hed igen, ventedeCollins enpå tredje astronaut dem i etder lille kredsede omkring astronaut på dem i et opgave lillepåfartøj, kredsede omkring Månen.

Michael og hans var komme tæt nokder på Neil og Buzz’s fartøj til at Månen.

HanCollins hed Michael Collins, og hans opgave varogkomme Månen.

Han hed Michael og hans opgave var komme tæt nok på Neil Buzz’s til og at de kunne koble sig sammen og fl yve hjem til Jorden.

De to astronauter sagde farvel tilfartøj Månen Månen. Han hed Michael Collins, og hans opgave var komme degjorde kunneklar koble sig sammen og fl yve hjem til Jorden.

De to astronauter sagde farvel til Månen og tættilnok på Neil og Buzz’ fartøj, til at de kunne koble sig samat lette.

Men til skræk opdagede at den knap,koble der skulle tænde de raketter, tættilnok påMen Neil ogderes Buzz’ fartøj, til atde, kunne sig samgjorde at lette. deres skræk atde den knap, dersagde skulle tænde detil raketter, men flyve til Jorden.

Dede, to astronauter farvel som klar skulle løft eog dem væktilhjem fra Månen, varopdagede knækket.

Hvis de ikke fandt en løsning hurtigt, ville de men og flyve hjem til Jorden.

De to astronauter sagde farvel til ville de som skulle løft e dem væk fra Månen, var knækket.

Hvis de ikke fandt en løsning hurtigt, være strandet på Månen for altid.

Månen og gjorde klar til at lette. Men til deres skræk opdagede være strandet på Månen fordealtid.

Månen ogpå, gjorde klar til at lette.

Men ind til ideres Heldigvis fandt de at kunne stikke entænde kuglepen hullet skræk ogsom brugeopdagede den som kontakt. de, at den knap, der skulle de iraketter, skulle løfte Heldigvis fandt de på, at de kunne stikke en kuglepen ind hullet og bruge den som kontakt. de, at lettede den knap, der skulle demislykkede raketter,forsøg, som lykkedes skulle løfte Månefartøjet som planlagt og eftertænde 3,5 times det endeligt de to dem væksom fraplanlagt Månen, varerknækket.

Hvis de ikke fandt en det løsning Månefartøjet lettede 3,5 timesvar mislykkede forsøg, endeligt dedøgns to fartøjerdem at koble sammen.

Deog treeft astronauter nu forenet igen oglykkedes foran sig havde de tre væksigfra Månen, var knækket.

Hvis de ikke fandt en løsning hurtigt, ville de være strandet på Månen for altid. fartøjer at koble sig sammen.

De tre astronauter var nu forenet igen og foran sig havde de tre døgns flyvetur hjem til Jorden. hurtigt, ville de være strandet på Månen for altid. flyvetur hjem var til Jorden.

Heldigvis fandt desusede på, at kunne en kuglepen ind i timen.

Landingen vild. Astronauterne nedde mod Jordenstikke med omkring 40.000 kilometer Heldigvis fandt desusede på, at demod kunne stikke en kuglepen ind i timen.

Landingen vild.så Astronauterne ned JordenMånefartøjet med omkring 40.000 hullet og bruge som kontakt. lettede som som bliver Når manivar drøner hurtigt ned den gennem Jordens atmosfære, opstår der en massekilometer varme, i drøner hulletsåer og bruge som kontakt.

Månefartøjet lettede som Når hurtigt ned den gennem Jordens atmosfære, opstår der enmen varme, som bliver tilman ild. Heldigvis alle udstyret med et varmeskjold, de tre astronauter kunne planlagt, oglandings-fartøjer efter 3,5 timers mislykkede forsøg masse lykkedes det til tydeligt ild. Heldigvis er alle landings-fartøjer udstyret med et varmeskjold, men de tre astronauter kunne planlagt, og efter 3,5 timers mislykkede forsøg lykkedes det se fl ammerne gennem de små ruder. degennem to fartøjer at koble sig sammen. De tre astronauter tydeligt se flendelig ammerne de små endelig to fartøjer atruder. koble sig sammen.

De trefarten. astronauter Pludselig foldedede faldskærme sig ud og landingsfartøjet sagtnede De landede med et var nutretre forenet igen, og foran sig havde de tre døgns flyvetur Pludselig foldede faldskærme sig ud ogde landingsfartøjet sagtnede farten. landede med et bump var i havet og eft er 29 minutter blev hentet af et skib.

De tre astronauter, der nu var blevet nu forenet igen, og foran sig havde de tre døgnsDeflyvetur bump i havet og eft er 29 minutter blev de hentet af et skib.

De tre astronauter, der nu var blevet hjem til Jorden. verdensberømte hjemme i god behold. hjem tilvarvar Jorden. verdensberømte hjemmevar i godvild. behold.

Landingen Astronauterne susede ned mod Jorden Landingen var vild. Astronauterne susede ned mod Jorden med omkring 40.000 kilometer i timen. Når man drøner så med omkring 40.000 kilometer i timen. Når man drøner så hurtigt ned gennem Jordens atmosfære, opstår der en masse hurtigt ned gennem Jordens atmosfære, opstår der en masse varme, som bliver til ild. Heldigvis er alle landingsfartøjer varme, som bliver til ild. Heldigvis er alle landingsfartøjer udstyret med et varmeskjold, men de tre astronauter kunne udstyret med et varmeskjold, men de tre astronauter kunne tydeligt se flammerne gennem de små ruder. tydeligt se flammerne gennem de små ruder.

Pludselig foldede tre faldskærme Pludselig foldede tre faldskærme sig ud, og landingsfartøjet sagtnede sig ud, og landingsfartøjet sagtnede farten. De landede med et bump i farten. De landede med et bump i havet, og efter 29 minutter blev de havet, og efter 29 minutter blev de hentet af et skib. De tre astronauter, hentet af et skib. De tre astronauter, der nu var blevet verdensberømte, der nu var blevet verdensberømte, var hjemme i god behold. var hjemme i god behold.

18

18

19

Månen Månen Månen Månen

er det Månens overflade det eneste sted har i rummet, Indtil videre erIndtil Månensvidere overflade eneste sted i rummet, hvor mennesker gået. I alt har 12 Indtil videre er Månens overflade det eneste sted i rummet, hvor mennesker har gået.

I alt har 12 astronauter gået gået rundt påade Månen. dtilastronauter videre er Månens overfl det eneste sted i rummet, hvor mennesker har gået. I altrundt har 12 hvor mennesker har gået.fra I Jorden, alt harså12 astronauter gåetDet rundt Månen.

Selvomgået om detpå kan sådan ud hernede lyser Månen ikke selv. lys, du kan se tronauter rundt påseMånen.

Månen. lyseom Månen op, kommer frahernede Solen.

Månen genspejler lyset,ikke ligesom hvislys, du lyser med Selvom det kan sådan udbare hernede fra såkan lyser lvom detpå kan se sådan ud frase Jorden, så lyser Månen selv.Jorden, Det du se en lommelygte ind i et spejl.

Men Solens lys rammer ikke altid hele Nogle er det kun se Månen op, kommer fradet Solen.

Månen genspejler lyset, hvis du lyser med en Selvom kan seDet sådan hernede fraMånen.

Jorden, så gange lyser Månen ikke selv. lys,ud dubare kan se ligesom lyse Månen op, kommer kanten af Månen, der oplyses.

Så serrammer vi en du halvmåne fra Jorden, det er ikke fordi, halvdelen mmelygte ind i etfra spejl.

Men Solens lys ikke Månen.

Nogle gange er det kun af Månen ikke selv.

Det lys, kanaltid seherhele lyse Månen op, kommer Solen.

Månen genspejler bare lyset, ligesom hvis du lyser Månen erfra forsvundet, men bare fordi den ikke er lyst op. nten af Månen, der oplyses.

Så ser vi en halvmåne her fra Jorden, det er ikke fordi, halvdelen Solen. genspejler lyset, ligesom du lyserikkeaf med enMånen lommelygte ind i bare et spejl.

Men Solenshvis lys rammer Derererforsvundet, mange, dermen siger, at Månen ligner ånen bare fordi den ikkeen erost, lystfordi op. den har så mange huller. De mange huller medaltid en lommelygte ind i et spejl.

Men lys rammer ikke der hele Månen.

Nogle gangekratere er detSolens kun kanten af Månen, harmange, selvfølgelig ikkeatnoget med ost atengøre, er meteorer, har ramt Månen. er er der siger, Månen ligner ost, men fordier den har såeft mange huller. der De mange huller altid hele Månen.

Nogle gange er det kun kanten af Månen, derfordi oplyses.

Så ser vi en halvmåne her fra Jorden, det er ikke, Heldigvis er ingen kommet til at skade for der eft er er intet liv på Månen. har Månen r selvfølgelig ikke noget med ost gøre,deroppe, men er kratere meteorer, der harAlligevel ramt Månen. oplyses. ser enderoppe, halvmåne her fra Jorden, det er ikke, halvdelen afvi Månen erfor forsvundet, men bare, fordi stor betydning for osSåpåtil Jorden.

Man kan sige, at er Månen er Jorden bedste ven.den I fordi hvert faldersammen eldigvis er ingen kommet skade der intet liv på Månen.

Alligevel harikke Månen halvdelen af Månen er forsvundet, men bare, fordi den ikke er lyst med Solen.for os or betydning på op.

Jorden. Man kan sige, at Månen er Jorden bedste ven. I hvert fald sammen op.Der hjælpe os med se om natten, er det også Månen, der giveren os ost, højvande lavvande. ed Udover Solen. atlyst eratmange, der siger, at Månen ligner fordiogden Detatsker, nårDer dens tyngdekraft trækker vandet på Jorden.

Det eren også på grund Månen, dover hjælpe os med se om natten, er idet også Månen, der giver os ost, højvande lavvande. er der siger, at Månen ligner fordiogafden har såatmange, mange huller.

De mange huller har selvfølgelig ikke at vi kalder en “måned”.

Dettrækker tager bedste ven dage –grund altså næsten en måned et sker, nårdet dens tyngdekraft på Jorden.

Det er27 også på af Månen, at vi har så mange huller.

DeJordens mange har selvfølgelig ikke noget med ost nemlig ati vandet gøre, men erhuller kratere efter meteorer, der har – at en gang rundt om Jorden.

Man har desuden bemærket, at Månen også påvirker lder detdreje en “måned”.

Det tager nemlig Jordens bedste ven 27 dage – altså næsten en måned noget med ost at Heldigvis gøre, menereringen kratere efter meteorer, der har foros ramt Månen. kommet til skade deroppe, mennesker. at deMan får flhar ere desuden patienterbemærket, ved fuldmåne.

Det erogså ofte påvirker folk medosastma eller at dreje en gangLæger rundtoplever, om Jorden. at Månen ramtder Månen.

Heldigvis er ingenAlligevel kommethar til Månen skade deroppe, for er intet liv på Månen. stor betydning gigt, som føleroplever, sig ekstra af deres sygdom, når det er Det fuldmåne. sker,eller kan ennesker.

Læger at plagede de får flere patienter ved fuldmåne. er ofte Hvorfor folk meddet astma der er intet liv på Månen.

Alligevel har Månen stor betydning for osplagede på Jorden. kannår sige, Månen erHvorfor Jordendetbedste ven. forklare. gt, lægerne som følerikke sig ekstra af deresMan sygdom, det at er fuldmåne. sker, kan for os på Jorden.

Man kanmed sige,Solen. at Månen er Jorden bedste ven.

I hvert fald sammen gerne ikke forklare.

I hvertUd faldover sammen medosSolen. at hjælpe med at se om natten er det også Månen, Ud at hjælpe os medog at se om natten det også derover giver os højvande lavvande.

Deter sker, nårMånen, dens tyngder dekraft giver ostrækker højvande og lavvande.

Det Det sker,ernår dens i vandet på Jorden. også på tynggrund af dekraft trækker vandetdet påen Jorden.

Det Det er også grundJordens af Månen, at vii kalder “måned”. tagerpånemlig Månen, at vi kalder det en “måned”.

Det tager nemlig Jordens bedste ven 27 dage – altså næsten en måned – at dreje en gang bedste venom 27 Jorden. dage – altså en måned – at dreje en gangogså rundt Mannæsten har desuden bemærket, at Månen rundt om Jorden.

Man har desuden bemærket, Månen også påvirker os mennesker.

Læger oplever, at deatfår flere patienter påvirker os mennesker. oplever, at de får flere patienter ved fuldmåne.

DetLæger er ofte ved folk fuldmåne.

Det eller er ofte med astma gigt, folk som med føler astmasigeller gigt,plaekstra somgede føleraf sig ekstra pla- når deres sygdom, gededet af deres sygdom, er fuldmåne. når Hvorfor det det er fuldmåne. sker, kan Hvorfor lægerne ikke det forklare. sker, kan lægerne ikke forklare.

20 20

21

Solsystemet Solsystemet Solsystemet Solsystemet

dig et hvor spilstangen stangtennis, stangen af med ild. vores Forestil dig etForestil spil stangtennis, er lavet afhvor ild. Hvad pokkererharlavet det dog Forestil dig et spil stangtennis, hvor stangen er lavet af ild.

Hvad pokker har det dog med vores solsystem at gøre, tænker solsystem at gøre, tænker du sikkert.

Men det kommer vi tilbage tilhar ligedet omdog lidt.med vores Forestil dig et spil stangtennis, hvor stangen er lavet af ild. Hvad pokker Hvad pokker har det dog med vores solsystem atomgøre, tænker sikkert.

Men det kommer vivider tilbage tillige lige om lidt.

Voresatsolsystem består Solen og de det otte planeter, kredser rundt om Planeterne er solsystem gøre,du tænker duafsikkert.

Men kommer tilbage til lidt.den. du sikkert.

Men det kommer vi tilbage til lige om lidt.

Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, og Vores solsystem afUranus Solen ogNeptun. de otteomplaneter, der kredVoresMerkur, solsystem består af Solen og de ottebestår planeter, der kredser rundt den. Planeterne er Solen er meget endom alleden. de otte planeter tilsammen og derfor har den en meget større Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, og Vores solsystem består afUranus Solen og de otte planeter, derogså kredserstørre rundt Planeterne erNeptun.

Merkur, Venus, Jorden, Mars, .rundt Solens tyngdekraft trækker planeter indhar mod sig, men hvorfor er Jorden så Solentyngdekraft er meget endom alle de otte planeterde tilsammen og derfor den også en meget større serstørre den.

Planeterne erNeptun.

Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus ogmindre ikke blevet trukket ind i Solens fl ammer?

Det er nu, vores stangtennis kommer på banen. yngdekraft . Jupiter, Solens tyngdekraft trækker de mindre planeter ind mod sig, men hvorfor er Jorden Saturn, Uranusstørre og Neptun.

Solen er meget end alle de otte planeter tilsammen, og så I stangtennis bolden rundt om med høj fart. Menkommer hvis du ikke sætter bolden i gang kke blevet trukketsnurrer ind i Solens flammer?

Detstangen er nu, vores stangtennis på banen.

Solen meget end alle de otte planeter tilsammen, og derforermed har denstørre ogsåvilen meget større tyngdekraft.

Solens tyngdeved at slåsnurrer til bolden ketsjeren, tyngdekraft enfart. trække og indbolden mod stangen. stangtennis bolden rundt om stangen med høj Menbolden hvis dunedad ikke sætter i gang derfor har den også en meget større tyngdekraft.

Solens tyngdekraft trækker de mindre planeter ind mod sig, men hvorfor ermed en samme planeterne i solsystemet.

Hvis ikke de snurrede om Solen ved atDet slåer tildet bolden medmed ketsjeren, vil tyngdekraft en trække bolden nedad ogrundt ind mod stangen. kraft trækker mindre mod sig,flammer? men hvorfor såogde ikke trukket ide Solens Det ermed nu,en op. vanvittig højJorden hastighed i stedet stodplaneter stille,Hvis villeind de blive trukket lige ind i Solen brænde Det er det samme med planeterne iblevet solsystemet. ikke snurrede rundt om Solenog Jorden så ikke blevet trukket ind i Solens flammer?

Det er nu, vores stangtennis kommer banen.

Denhøj ketsjer, der i sin tid satte stod alle planeterne ipå gang med at snurre rundt om Solen, var Big vanvittig hastighed og i stedet stille, ville de blive trukket lige ind i Solen og brænde op.Bang, vores kommer banen. duder kani læse om i et alle kapitel for sig. ipå Den som ketsjer, sinstangtennis satte planeterne gang medrundt at snurre om Solen, Bang, Itid stangtennis snurrer bolden omrundt stangen medvar højBigfart. enImillion gange større end Jorden ogrundt laveti afgang gas.stangen Gassen uafb rudt og gigantiske som Solen du kanerlæse om i ethvis kapitel for sig. stangtennis snurrer bolden om med fart.

Men du ikke sætter bolden ved at brænder slå til høj bolden med sender en masse varme ud i rummet, som vi nyder godt af på Jorden.

Men Soleneksplosioner er en million gange større end Jorden og lavet af gas.

Gassen brænder uafb rudt og gigantiske Menketsjeren, hvis du ikke sætter bolden itrække gang ved at slå nedad til bolden medmoddu må helst vil tyngdekraften bolden og ind ikke kigge direkte op på Solen, lyset er nemlig så skarpt, at det kan ødelægge dine øjne. eksplosioner sender en masse varme ud i rummet, som vi nyder godt af på Jorden.

Men du må helst ketsjeren, vil Det tyngdekraften trække nedad og ind mod stangen. er det samme medbolden planeterne i solsystemet.

Hvis kke kigge direkte op på Solen, lyset er nemlig så skarpt, at det kan ødelægge dine øjne. stangen.

Detsnurrede er det samme planeterne i solsystemet. ikke de rundt med om Solen med en vanvittig højHvis hastigikkehed de snurrede rundt om Solen med en vanvittig høj hastigog i stedet stod stille, ville de blive trukket lige ind i Solen hed og og brænde i stedet stod stille,ketsjer, ville deder blive trukket ligealle indplaneterne i Solen i op. Den i sin tid satte og brænde op.atDen ketsjer, tid var satteBig alle planeterne gang med snurre rundtder omi sin Solen, Bang, som dui kan ganglæse medom at isnurre rundt et kapitel forom sig.Solen, var Big Bang, som du kan læse omSolen i et kapitel for sig. gange større end Jorden og lavet af gas. er en million Solen er brænder en million gange større end Jorden og lavet afsender gas. en Gassen uafbrudt, og gigantiske eksplosioner Gassen brænder uafbrudt, og gigantiske eksplosioner sender en masse varme ud i rummet, som vi nyder godt af på Jorden. masse varme ud i rummet, som vi nyder godt af på Jorden.

Men du må helst ikke kigge direkte op på Solen, lyset er nemlig Mensådu må helst ikkekan kigge direktedine op på Solen, lyset er nemlig skarpt, at det ødelægge øjne. så skarpt, at det kan ødelægge dine øjne.

22 22

23

JACOB RIISING

VERDENS BEDSTE IDEER O

OG ET PAR SYGT DARLIGE

POLITIKENS FORLAG

FORORD Verden er fuld af gode ideer. Det har den altid været, og hver eneste dag finder fantasifulde hjerner heldigvis på endnu flere. Uanset om det er komplicerede rumraketter, lokumspapir eller ideen med at vaske sine hænder, så er langt de fleste ideer med til at gøre verden til et endnu federe sted at være.

I denne bog fortæller jeg om nogle af de ideer, jeg synes er de bedste. Og hvem ved – måske vil de inspirere netop dig til at finde på din helt egen gode ide. Bare rolig, din ide behøver ikke at være genial fra starten. Som du kan læse her i bogen, er det de færreste ideer, som kun har én opfinder. Langt de fleste er startet med en lille tanke (ofte ved en tilfældighed), og derefter har flere forskellige kreative hjerner gjort ideen bedre og bedre gennem årene.

Mange opfindere vil dog gerne sikre sig at blive husket for deres gode ide. Derfor vælger de ofte at ansøge om noget, der hedder et patent. Det er nogle papirer, som beskriver præcis, hvordan din ide virker og ser ud.

Der kan nogle gange dog alligevel godt være tvivl om, hvem der egentlig fandt på ideen først. Ironisk nok er der f.eks. ingen, der ved, hvem der opfandt den amerikanske brandhane, fordi en stor del af patentkontoret brændte. Og faktisk havde telefonens rigtige opfinder i sin tid ikke helt styr på reglerne, og derfor blev hans ide snuppet af en anden, der blev både rig og berømt.

8

Selvom du ikke til daglig arbejder som opfinder, kan du heldigvis stadig sagtens finde på en god ide, som gør en masse mennesker glade. Sodavandsisen blev f.eks. opfundet af et barn på 11 år. Og i USA fik en dreng på kun seks år patent på en legetøjslastbil, han havde bygget ud af et par gamle papkasser. For at få en rigtig god ide behøver man faktisk ikke at være god til meget andet end at kunne bruge sin fantasi.

Thomas Edison (ham, der fandt på elpæren) regnes for at være en af verdenshistoriens største opfindere.

Men han var faktisk så dårlig i skolen, at han blev smidt helt ud efter bare tre måneder.

Bagerst i bogen har jeg gjort plads til dine egne allerbedste ideer. Her kan du selv skrive (og tegne) dine personlige ideer. Hvem ved, måske vil du en dag få patent på en af dem, og din ide vil hjælpe millioner af mennesker med et dagligdags problem.

God læsning

Jacob Riising

(idemanden bag denne geniale bog) FEDTERØVSBONUS Undervejs i bogen vil du kunne finde bokse som denne med bonusviden, der kan gøre dig populær hos enhver lærertype.

Husk dem, eller skriv dem af, til næste gang du skal imponere en lærer med din utrolige viden.

9

BARBIEDUKKEN BARBIEDUKKEN

EnEn dramatisk dramatisk dame dame

Barbie Barbie må må siges siges at være at være verdens verdens mest mest berømte berømte dukke dukke nogensinde, nogensinde, menmen selvom selvom hunhun i alle i alle årene årene har har været været utrolig utrolig populær, populær, så har så har hunhun ogsåogså været været lagtlagt for for hadhad af af mange mange og været og været indblandet indblandet i indtil i indtil flereflere retssager. retssager. startede, da forDet Det helehele startede, da forretningskvinden RuthRuth retningskvinden Handler under en rejse Handler under en rejse til til Tyskland opdagede Tyskland opdagede BildBild Lilli-dukken, i modLilli-dukken, der ider modsætning til mange andre sætning til mange andre dukker dukker var var meremere slankslank og dullet sit udtryk. og dullet i siti udtryk.

Sådan en min vil min Sådan en vil dat-datter elske, tænkte ter elske, tænkte RuthRuth og købte tre styk og købte tre styk medmed til USA. hjemhjem til USA.

Hendes Hendes datter datter Barbara Barbara var nemvar nemlig glad lig glad for påklædningsdukker for påklædningsdukker af papir, af papir, somsom hun hun kunne kunne bruge bruge timevis timevis på atpågive at give forskelligt forskelligt tøj tøj på. på.

10

10

Barbiedukken blev opkaldt efter Ruths datter Barbara og viste sig fra starten at være en god ide.

Ruth og hendes mand ville dog gerne videreudvikle den tyske model og fik derfor hyret en mand ved navn Jack Ryan, der var ekspert i forskellige plastmaterialer.

Ruths mand, Elliott, havde nogle år forinden været med til at starte legetøjsfirmaet Mattel, og han kunne med det samme se fidusen i en dukke, som ikke var så nuttet som alle de babydukker, de fleste legetøjsbutikker havde på hylderne.

Jack havde i mange år arbejdet som ingeniør i et rumfartsfirma og designede store missiler og andre meget lidt tøsede luftvåben. Det var blandt andet Jacks ide med Barbies tvistende hofte og hendes knæ, der klikker, når de bukker (hvis du har haft en Barbiedukke i hånden bare én gang, ved du, hvad jeg mener).

11

Allerede Allerede det det første første år blev år blev der der langet langet 350.000 350.000 Barbiedukker Barbiedukker overover disken, disken, og derfor og derfor blev blev de tyske de tyske legetøjsoplegetøjsopfindere findere bag bag BildBild LilliLilli ogsåogså hurtigt hurtigt opmærkopmærksomme somme på, hvor på, hvor meget meget den den nye nye amerikanske amerikanske pigepige lignede lignede deres. deres.

De De lagdelagde derfor derfor sag an sagmod an mod Mattel, Mattel, somsom endte endte medmed at at Siden Siden Barbies Barbies fødsel fødsel i 1959 i 1959 er er betale betale tyskerne tyskerne en masse en masse hun hun blevet blevet udskældt udskældt for at forgive at give penge penge for atforstoppe at stoppe medmed at at pigerpiger et forkert et forkert billede billede af, hvoraf, hvorlave lave flereflere dukker. dukker. dan dan en ”rigtig” en ”rigtig” kvinde kvinde skal skal se se ud for ud at for være at være smuk. smuk.

Hendes Hendes langelange ben ben og smalle og smalle hofter hofter er er dog dog så urealistiske, så urealistiske, at hun, at hun, hvis hvis hun hun var etvarægte et ægte menneske, menneske, f.eks.f.eks. ikkeikke villeville havehave pladsplads til alle til sine alle sine indvolde. indvolde.

Mattel Mattel har da harogså da også for for nylignylig sendtsendt meremere re- realistiske alistiske modelmodeller på ler gaden på gaden af den af den popupopulærelære dukke, dukke, somsom nu har nu har fået fået bredebredere hofter re hofter og og kortere kortere ben.ben.

I 1997 udgav det danske band Aqua monsterhittet “Barbie Girl”, som fik hele verden til at synge med. Alle på nær Ruth og hendes mand syntes, det var en sjov sang. Men Ruth og Elliott lagde sag an mod danskerne, som de tabte, og sangen blev det år et af verdens største hits blandt andet på grund af al omtalen af retssagen.

SÅDAN IMPONERER DU DIN GEOGRAFILÆRER Barbie er stadig et stort hit blandt piger over hele verden.

Hun sælges i over 150 lande og er solgt i langt over en milliard eksemplarer. Det siges, at der hvert tredje sekund bliver solgt en Barbiedukke et sted på kloden.

13

Batteriopfinderen Batteriopfinderen Alessandro Alessandro Volta.Volta.

14

14

BATTERIET

Ældre, end man tror Batteriet har uden tvivl gjort mange ting for os mennesker en del lettere. Tænk bare på, hvor nederen det ville være, hvis du skulle have en lang ledning med til din telefon, når du skulle i skole eller besøge en ven.

Det kommer nok som en overraskelse for de fleste, men batteriet er faktisk meget ældre, end man skulle tro. En gruppe arkæologer fandt nemlig for år tilbage en lukket lerkrukke under en udgravning i Irak. Det var der som sådan ikke noget usædvanligt i. Det var først, da de åbnede lerkrukken, at arkæologerne blev forundrede. For inden i den lå en jernstang med en omviklet kobberplade.

De blev hurtigt enige om, at de havde fundet et af verdens første batterier – og det var altså over

2.000 år gammelt. Hvad det har været brugt til, er forskerne dog stadig i tvivl om.

15

da blev da blev ordetordet brugt brugt om en omminen mindre dre gruppe gruppe soldater, soldater, der der kæmkæmpedepede sammen. sammen.

Benjamin Benjamin syn-syntes derfor, tes derfor, at det at det passede passede godtgodt til hans til hans nye nye opdagelse, opdagelse, somsom jo jo ogsåogså var en varflok en flok småsmå elektroner, elektroner, der kæmper der kæmper sammen sammen om at omlave at lave strøm. strøm.

I årI 1800 år 1800 fandt fandt en mand en mand ved ved navnnavn Alessandro Alessandro Volta Volta på at på at lægge lægge nogle nogle sølv-sølvog zinkplaog zinkplader der i saltvand, i saltvand, og sådan og sådan blevblev det, det, fysiknørder fysiknørder i dag i dag kender kender som som voltasøjlen, voltasøjlen, opfundet opfundet og og I midten I midten af 1700-tallet af 1700-tallet fandt fandt opkaldt opkaldt efter efter den den gamle gamle italieitalieen hollænder en hollænder på en påteknik, en teknik, hvorhvor De efterfølgende De efterfølgende år var år alle var alle han han kunne kunne samle samle en lille en lille smu-smu-ner. ner. kemikere kemikere og videnskabsmænd og videnskabsmænd le strøm le strøm i eni glasflaske, en glasflaske, somsom i verden helt helt oppeoppe at køre at køre overover var foret var foret medmed metal. metal.

Et par Et par år åri verden Voltas Voltas opdagelse, opdagelse, og og efterefter lykkedes lykkedes det det den den berømte berømte forskellige typertyper af af amerikanske amerikanske politiker politiker og fysiog fysi-forskellige batterier batterier blev blev opopker ker Benjamin Benjamin Franklin Franklin at samat samfundet. fundet.

Mange Mange le strøm le strøm fra et fralyn et ilyn deni den samme samme af dem var var dog dog slagsslags glasflaske. glasflaske.

HanHan bandt bandt sim-sim-af dem vildt vildt farlige farlige og og pelthen pelthen barebare en drage en drage til flasken til flasken indeholdten en og sendte og sendte den den op i op en imetalline en metallineindeholdt væske, væske, somsom under under et tordenvejr. et tordenvejr. gjorde gjorde demdem ret ret upraktiske. upraktiske.

Da lynet Da lynet slogslog ned ned i dragen, i dragen, fik fik han han i løbet i løbet af meget af meget kortkort tid tid samlet samlet strøm strøm i den i den lille lille flaske. flaske.

Benjamin Benjamin var for varøvrigt for øvrigt ogsåogså manden, manden, der der fandt fandt på på ordetordet “batteri”. “batteri”.

Inden Inden

Senere bliver de første batterier uden farlig væske opfundet. De kaldtes for tørcelle-batterier og minder lidt om dem, vi har i dag. Den danske amatøropfinder Wilhelm Hellesen menes at have fundet på det. Efter sigende hældte han bare lidt mel i et allerede eksisterende batteri, og så var den klaret.

Den seneste store batteriopdagelse blev dog (indtil videre) gjort i 1985 med litium-ion-batterierne. De var både genopladelige og holdbare til at lave strøm til vores lommelygter, vækkeure og mobiltelefoner.

SÅDAN IMPONERER DU DIN NATUR/TEKNIKLÆRER I Japan er man i fuld gang med at forsøge sig med at udvikle batterier lavet af harpiks. De kan (hvis det lykkes) oplades på under fem minutter og holde væsentligt længere end de batterier, vi kender i dag.

BILEN BILEN

EnEn hestevogn hestevogn . . . . . . helt helt uden uden hest hest Verdens Verdens første første bil blev bil blev officielt officielt opfundet opfundet af en af en mand, mand, der der hedhed KarlKarl Benz.

Benz.

DenDen havde havde kunkun tre tre hjulhjul og en og en meget meget lillelille motor, motor, somsom gjorde, gjorde, at den at den ikkeikke kunne kunne kørekøre hurtigt hurtigt noknok til, at til,man at man måtte måtte bruge bruge denden på motorvejen. på motorvejen.

Dette Dette var var umiddelbart umiddelbart ikkeikke noget noget problem, problem, da motorvejen da motorvejen jo først jo først blevblev opfundet opfundet mange mange år senere. år senere.

KarlKarl var var dogdog ikkeikke alene alene om om at at opfinde opfinde bilen. bilen.

Hans Hans kone, kone, Bertha, Bertha, havde havde en stor en stor finger finger medmed i spillet i spillet – ikke – ikke at hendes at hendes hænder hænder var var særligt særligt store. store.

DetDet er bare er bare noget, noget, manman siger, siger, når når nogen nogen har har hjulpet hjulpet rigtig rigtig meget. meget.

Og Og det det havde havde Bertha.

Bertha.

18

18

Selvom Karl og Bertha arbejdede sammen på deres drøm, var det i 1886 ikke lovligt for kvinder at være opfindere, og derfor var det Karl, som fik det meste af æren.

Til at begynde med var folk dog ikke særligt imponerede over det nye køretøj. Hestevogne virkede mere pålidelige, og de fleste troede heller ikke rigtigt på, at man kunne køre særligt langt i sådan et nyt, hesteløst køretøj, som Karl kaldte sin opfindelse til at starte med. Derfor fik Bertha en ide. Hun ville vise hele verden, at man sagtens kunne tage på lange rejser i deres opfindelse.

Hun kunne altså som den første i verden se, at dette her var fremtiden. Ikke engang Karl troede på det, selvom han havde brugt tre år på projektet.

sønner fik hun skubbet det store trehjulede bæst lidt væk fra huset, så Karl ikke ville vågne, når hun startede motoren. Indtil nu havde de kun kørt ganske få kilometer ad gangen, men Berthas plan var, at hun denne augustdag ville køre hele vejen hjem til sine gamle forældre. En tur på over 100 kilometer.

Da de var tilpas langt væk fra huset, hvor Karl lå og snorkede, sprang Bertha og drengene op på passagerbænken og tøffede af sted. For at Karl ikke skulle blive urolig, havde hun lagt en seddel på køkkenbordet

En tidlig morgen i 1888 sneg Bertha sig derfor ud af huset, uden at hendes mand vidste det.

Helt stille listede hun ud i laden, og sammen med parrets to

19

med besked om, at hun og drengene var taget af sted på verdens første bilferie, og en beskrivelse af, hvor i køkkenet han kunne finde noget mad.

Både landmænd og køer (altså dem, som siger muuhh. Ikke engang bilkøer var jo opfundet endnu) sprang væk af skræk, da Bertha og drengene kom drønende langs de støvede landeveje. Aldrig havde de set noget lignende. En hestevogn helt uden hest og så med en dame bag styrepinden. Det gjorde naturligvis heller ikke turen lettere, at benzinstationer ikke var opfundet endnu. Bertha måtte derfor holde ind på små apoteker undervejs for at købe for eksempel pletfjerningsmiddel, hun kunne hælde i motoren.

20

Imens stimlede folk sammen for at se det meget underlige transportmiddel. Med hjælp fra sine strømpebukser og en hårnål fiksede Bertha undervejs også andre mekaniske problemer på vej til sine forældre.

Først sent om aftenen nåede hun og drengene frem til deres mål, og efter den store opmærksomhed begyndte alle i Tyskland at tale om det hesteløse køretøj.

Få år inden sin død valgte Karl at slå sit Benz-firma sammen med en konkurrent, og det blev dermed et af verdens mest berømte bilfirmaer, nemlig Mercedes Benz.

Kort tid efter fik Karl endda en guldmedalje for sin opfindelse ved en fin tysk teknikudstilling, og inden længe blev Karl og Bertha Benz’ firma en af verdens største bilproducenter og lavede biler til Tyskland, England og Singapore.

... og hvem ved, måske havde det aldrig kunnet lade sig gøre, hvis ikke Bertha havde kørt den tur tilbage i august 1888.

SÅDAN IMPONERER DU DIN HISTORIELÆRER Det var en sand gentleman fra Sverige, der kom på ideen til sikkerhedsselen, som vi kender den i dag. I stedet for at tage patent på ideen lod han nemlig alle bilfabrikanter bruge sin gode ide for på den måde at gøre sikkerheden bedre for alle.

21

VICKY KNUDSEN

VICKYS VILDE VERDEN 123 arter i naturen lige omkring dig Illustreret af Brian Dall Schyth

P O L I T I K E N S F O R L AG

Forord Hvad skal vi egentlig bruge naturen til?

Det spørgsmål har jeg fået mange gange . Og svaret er faktisk ret ligetil, hvis bare man tænker sig lidt om . Vi skal nemlig bruge naturen til alt . Naturen er alt det vi er, alt det vi spiser og alt, det vi bruger . Vores mad er skabt af og i naturen . Og det samme er vores tøj, vores huse, biler, computere og alt muligt andet . Det hele er lavet af naturens materialer . Men ikke nok med det . Naturen rummer også spænding, skønhed, dramatik, fascination og mystik . Naturen er simpelthen det allervigtigste, vi har . Derfor skal vi passe godt på naturen . Og for at gøre det, skal vi lære den at kende – og det kan denne bog hjælpe os med .

Der findes sandsynligvis over 30.000 forskellige dyre, plante og svampearter i Danmark . Og i hele verden er der måske mere end fem millioner forskellige arter . Det er mange . Det ville kræve en meget tyk bog, hvis de alle sammen skulle med . Så tyk er denne bog heldigvis ikke . Men alligevel er den meget alsidig og indeholder masser af viden om nogle af de mest interessante og fantastiske arter i den danske natur . Og så får bogen ikke mindst besvaret en masse af de spørgsmål, som man slet ikke vidste, man gerne ville have besvaret .

10

-

Hjælper det at tisse på sig selv, hvis man er blevet brændt af en brandmands giftige tentakler?

-

Hvorfor fægter leopardsnegle med deres penis, mens de dingler i en lang slimtråd, når de skal parre sig?

-

Hvorfor har tårnfalken udviklet evnen til at se ultraviolet lys, når den kun bruger det til at se på tis?

-

Hvilken fugl kan sove, mens den flyver og tilbringer hver vinter i Afrika uden at lande dernede?

Ovenstående er eksempler på nogle af de mange spørgsmål, som bliver besvaret på de følgende sider . Jeg har i en længere årrække haft fornøjelsen af at kende bogens forfatter personligt . Gang på gang har jeg ladet mig imponere over hendes begejstring for naturen og ikke mindst hendes gevaldige viden om den . Sammen med forfatterens gode sans for humor har det resulteret i denne meget fornemme bog, som jeg sikker på at du – kære læser – vil nyde mindst ligeså meget som jeg . God fornøjelse .

Sebastian Klein

11

12

Admiral

(Vanessa atalanta): Admiralen har uden tvivl et meget fornemt navn, og den har faktisk også visse ligheder med en femstjernet søværnsboss .

For sommerfuglen er sort med orangerøde striber, og en admiral bar i gamle dage ofte en sort uniform med et rødt bånd hen over brystet . Men navnet stammer formodentlig fra det engelske ord admirable, som betyder beundringsværdig, og det er den uden tvivl også . Admiralen er en helt ualmindelig smuk dagsommerfugl, som hvert efterår foretager et helt hovedløst træk mod Middelhavet . Det kan i hvert fald virke hovedløst at kaste sig ud over havet, når man

er en lille sommerfugl . Men den gør det med ynde og stil, og det er meget målbevidst, når admiraler sætter kursen mod syd .

Admiralen flyver til Sydeuropa for at parre sig og derefter lægge æg, der senere klækkes til larver . Larverne forpupper sig, bliver til nye, smukke admiraler og sætter så kursen mod nord igen det efterfølgende forår .

Ganske imponerende indsats, som kan virke lidt overilet, men det er sådan, det fungerer, når man ikke er en sommerfugl, der kan tåle en hård vinter i Danmark .

13

I slutningen af maj begynder de første admiraler at ankomme til Danmark, hvor de fluks begynder at suge nektar, finde sig en mage, lægge æg, og så kører det ellers en gang mere med larver, forpupning og nye, smukke sommerfugle . I løbet af sommeren og det tidlige efterår tanker de nyudklækkede sommerfugle blomsternektar og frugtsaft fra nedfaldsfrugter såsom mirabeller i sig for fuld skrue, så de er klar til at klare den lange tur sydpå .

ikke med sugesnablen, det gør den til gengæld med fødderne . Supersmart at have tunger på fødderne, så man ikke starter med at stikke snablen i ting, der overhovedet ikke har interesse .

Admiralens larver lever på brændenælder, og de foretrækker stor nælde . Larverne ruller brændenældeblade sammen, så den er godt beskyttet i en lille brændende sovepose, imens den spiser løs af bladene . Når larven har vokset sig stor nok, knækker den en brændenældestængel halvt over, så der På en lun efterårsdag kan man dannes et lille telt, hvorunder den være heldig at se hundrevis af ad- forpupper sig . miraler, der drager ud over havet, det er et vidunderligt syn . Og så På en lun efterårsdag kan man kan man ellers stå der og vinke far- være heldig at se hundrevis af advel og vide, at der går et halvt år, miraler, der drager ud over havet, før de dukker op igen . det er et vidunderligt syn . Og så kan man ellers stå der og vinke farNår admiralen suger sukker fra vel og vide, at der går et halvt år, blomster eller nedfaldsfrugter, før de dukker op igen . bruger den sin lange snabel til at suge væsken i sig . Men den smager Udseende og levested Admiralen er som alle andre sommerfugle et insekt . Den har en meget mørk og uanseelig underside, da det gælder om at være camoufleret, når vingerne er klappet sammen . På overvingen har admiralen en mørk vingespids med et fint, hvidt mønster, herunder kører der en orange aftegning hen over både over- og undervinge og danner en lidt ufærdig orange cirkel . Krop-

14

KORT OG GODT Hvor ses den: Overalt, hvor der er lunt, blomster og brændenælder.

Hvornår ses den: Fra slut maj til oktober.

Hvorfor er den SÅ fed: Fordi selv om den nærmest ingenting vejer, så drager den uden tøven sydpå ud over havet.

pen og det inderste af vingerne er meget mørkebrune . Larven er meget variabel i farven og kan være både mørk og lys . Det ligner, at den har små hårpigge hele vejen langs kroppen, som oftest er lyse eller rødlige, ligesom man nogle gange kan se en lys stribe langs siden .

Nogle admiraler er begyndt at overvintre i Danmark i milde vintre, og de kan ses allerede i februar og marts på varme dage . Men det helt store rykind plejer at komme i slutningen af maj, og de sidste ses i oktober måned .

Den kan ses overalt i hele landet, men det er altid godt at kigge, hvor der er lunt, blomster og brændenælder . Admiralen er en stor sommerfugl med et vingefang på 5-6 centimeter .

er de mest vidSkælsættende farv erfugl, har den ofte mm so en på r ge kig er over, er, at Når man man sjældent tænk ad hv en M r . ve far underlige ugles vinger er ede hår . Sommerf nn da om es yld sk farverne e hår . Helt lige, der er omdanned æl sk å sm d me dt nemlig fyl et til vingen . De den, er skællet fæstn hu til et stn fæ er r som et hå mrende forsvar vingen og er et gli på t tæ lt he r ge lig små skæl n have farver, der , ud over at de ka tså Al . len ug erf for somm dem. Skællene er eller camouflere nd fje e mm ræ sk al enten sk sommerfuglen ryger nemt af, hvis og t løs ret ig ml sidder ne erfuglestøv, har også kaldes somm m so e, len æl Sk t . sidder fas evne at gøre, selv mmerfuglens flyve so d me t ge no e derfor ikk n mister sit magie kan flyve, hvis de ikk n de at r, tro e om mang dt. det kan den altså go ske flyvestøv. Men 15

Almindelig gedeblad (Lonicera periclymenum):

Lianer forbinder man oftest med junglen, hvor Tarzan svinger sig i dem . Men vi har faktisk også en vaskeægte lian i Danmark, og den hedder almindelig gedeblad .

Navnet er en direkte oversættelse af det middelalderlatinske navn caprifolium . Og planten bliver da også ofte kaldt kaprifolie, og den er ganske populær især blandt natsværmere . Den får de skønneste hvide blomster, der dufter nok så dejligt . Men udformningen af blomsten gør, at der er meget langt ned til nektaren i blomstens tragt .

Derfor er den afhængig af, at større natsværmere kommer til den og står som kolibrier foran den med 16

deres lange snabler . Da de store aftensværmere oftest er aktive om natten, så har almindelig gedeblad tilpasset sig, så den dufter mest om natten . En ret så sej tilpasning . Det skal dog siges, at den også sagtens kan dufte i regnvejr . Tilbage til lianen . Gedeblad er en skovart, og den er virkelig god til at klatre . Så for at komme op til lyset snor den sig rundt om buske og træer . Det ser ret skønt ud, for den snor sig med uret hele vejen op . Den kan blive ganske tyk og barket efter nogle år, og så ser det ud, som om træet er blevet svøbt i et tyndere træ .

Men helt oppe i toppen der sidder alle blomsterne og soler sig . Det

er ikke altid, at den bliver så høj, hvis den har snoet sig rundt om et lavere træ, et hegn eller en lille busk . Det ser til gengæld helt vidunderligt ud, når den har indtaget et helt krat, for så kan den stå som et kæmpestort blomstertæppe, der vil gøre enhver haveejer misundelig . Nogle gange har mange planter snoet sig rundt om det samme træ, og nogle af dem har sluppet taget i kampen . Så begynder det virkelig at ligne noget fra en rigtig Tarzan-film, for så hænger de ned fra trækronerne som vaskeægte lianer . Men jeg bliver nødt til at sige, at de nok ikke holder til så meget vægt . Bare inden nogen får lyst til at kaste sig ud i deres egen reproduktion af Tarzan .

honning, det er altså ikke så mærkeligt, at natsværmere elsker den .

Udseende og levested Almindelig gedeblad er en busk, og den anden vilde art – dunet gedeblad – snor sig og kravler ikke på samme måde, men danner i stedet en rigtig busk . Blomsterne er meget specielle i udformningen . De står som en krans ud fra midten med hver sit lille rør op i luften . Når den for alvor springer ud, folder det øverste af kronbladet sig tilbage, og støvdragerne stikker langt ud af røret . Støvdragerne er fyldt med gult pollen, så når natsværmerne kommer og suger nektar i bunden af røret, får de meget let pollen på sig . Og når natsværmeren lander på den næste Om efteråret får almindelig gede- blomst, afsætter den pollen fra tidblad små røde bær, der sidder i ligere, og så er bestøvningen i fuld tætte klaser . De er giftige for pattedyr, men ikke for fugle . Almindelig gedeblad har nemlig endnu en gang lavet en vild tilpasning, da det er smart for dens bær og dermed frø bliver spredt med fuglenes afføring, da de kommer langt omkring i landskabet . Og da mennesket er et pattedyr, så lad være med at spise bærrene .

Men ser du de sjove blomster, så prøv at knække et af rørene af, og sug i bunden . Det smager dejligt af

17

sværmere .TilTilgengæld gengældkan kanden den gang . gang .Hvilket Hvilketbetyder, betyder,atatden den sværmere . blomstrehelt heltfra frajuni junitiltiloktober oktober kan kandanne dannedederøde rødebær bærogogsese- blomstre nere neresprede spredesine sinefrø . frø .Blomsterne Blomsterne måned, måned,ogogefter efterafblomstringen afblomstringen kan kanvære værebåde bådehvidlige, hvidlige,gullige gullige dukker dukkerdederøde rødebær bæropopi efteri eftereller ellerfåfåetetlyserødt lyserødtanstrøg . anstrøg .BlaBla- året . året .Resten Restenafafåret åretkan kanman mansese dene deneererhelt heltklassisk klassiskbladformebladforme- den densnoede snoedestængel stængelpåpåandre andre de . de .Nogle Noglegange gangekan kanalmindelig almindelig buske buskeogogtræer . træer . gedeblad gedebladnånåhelt heltopopi 15 i 15meters meters højde, højde,når nården denslynger slyngersig sigom om KORT KORTOG OGGODT GODT etettræ . træ .Den Denereralmindelig almindeligi hele i hele Hvor Hvor ses ses den: den: Over Over hele hele landet landet landet, landet,men menden denskal skalhave havelysålyså- i skov i skov ogog krat, krat, hvor hvor der der erer ben benskov . skov .For Forkommer kommerder derikke ikke lysåbent. lysåbent.

Hvornår ses ses den: den: Blomstrende Blomstrende frafra lys lysned nedtiltilbunden, bunden,kommer kommerden den Hvornår juni juni tiltil oktober. oktober. aldrig aldrigopoptiltillyset lyseti sidste i sidsteende . ende .

Hvorfor Hvorfor er er den den SÅSÅ fed: fed: Fordi Fordi Bladene Bladenebegynder begynderatatspringe springeudud detdet erer enen vaskeægte vaskeægte lian, lian, der der udnytter andre andre arter arter forfor atat i april i aprilmåned, måned,mens mensblomsterne blomsterne udnytter komme opop tiltil lyset. lyset. først førstkommer kommersenere senerepåpåsomsom- komme meren merenligesom ligesomdedestore storeaftenaften-

1818

Almindelig guldøje (Chrysoperla carnea):

Almindelig guldøje er en rigtig nektarspiser, og så kan den også godt lide at spise honningdug .

Honningdug er egentlig afføring fra bladlus . De lever nemlig af plantesaft, og i plantesaft er der rigtig meget sukker, og det skal jo ud igen på et tidspunkt . Det nyder almindelig guldøje godt af og spiser altså gladeligt den søde bladluse-bæ . Det lider bladlusene ikke af, men det er en helt anden historie, når det kommer til artens larve . Den ligner en lille kampklædt tank med nogle imponerende kæber fortil . De enorme kæber bruger larven til at gribe bladlus, sprøjte enzymer ind i dem og suge saften ud af dem bagefter . Enzymerne opløser bladlusens indre, så larven kan suge dens indhold ud som en lækker drink . Der er derfor en

god grund til, at almindelig guldøjes larve bliver kaldt bladluseløve . Som om det ikke var nok, kan larven iklæde sig de tomme, udsugede huder fra bladlusene og bruge dem som camouflage. Den har nogle små hår på kroppen, som holder godt sammen på larvens ofre, så den kan pynte sig med dem .

Og sådan en larve kan virkelig indtage mange bladlus, så efter kort tid har den en hel spadseredragt af bladluselig på kroppen . En vaskeægte lurendrejer, som nærmest praler med, hvilken krigerisk løve den er, og hvor mange ofre den har nedlagt . Bladluseløven lever dog af andet end bladlus og suger også gerne livet ud af andre smådyr .

Når larven har vokset sig stor nok, forpupper den sig og kommer sene19

metalliskskær . skær .Det Detereretetinsekt, insekt, rere udud som som enen mere mere tilforladelig tilforladelig vokvok- etetmetallisk derhører hørertiltilden denorden, orden,der derhedder hedder sen sen guldøje, guldøje, der der nøjes nøjes med med sød sød neknek- der netvinger,ogogdedehar harnetop netopdisse disse tartarogoghonningdug . honningdug .Da Daalmindelig almindelig netvinger, flottestore storevinger vingermed medetetfint fintnet netafaf guldøje guldøjetiltrækkes tiltrækkesafaflys lysogogogså også flotte gerne gerneovervintrer overvintrerindendørs, indendørs,ser ser årer årer i vingerne . i vingerne .Den Den har har ikke ikke fået fået sitsit navnfor forsjov, sjov,dadaden denhar harnogle noglestostoman manden denrigtig rigtigtittitindendørs . indendørs .Især Især navn om omefteråret, efteråret,når nårdet detererved vedatatvære være re,re,flotte flotteguldguld-eller ellerkobberfarvede kobberfarvede øjne .Ja,Ja,ogogsåsåererden denjojosprøjtende sprøjtende tidtidtiltilatatgågåi vinterhi . i vinterhi .Hvis Hvisden denikke ikke øjne . kommer kommerindenfor, indenfor,overvintrer overvintrerden den almindelig. almindelig.Den Denflyver flyverikke ikkesærlig særlig imponerende,såsådet deterermeget megetletletatat gerne gernei visne i visneblade, blade,som somskærmer skærmer imponerende, øje øje påpå enen almindelig almindelig guldøje, guldøje, når når den dengodt godtmod modkulde . kulde .Og Ogsåsåsnart snart fåfå det detbliver bliverforår forårogoglunt, lunt,kravler kravlerden den den denkommer kommerlangsomt langsomtogogfebrilsk febrilsk ududogogstarter startersin sinjagt jagtpåpånektar nektarogog baskende baskende igennem igennem landskabet . landskabet .

Der Der findesetetpar parandre andrearter arterafafnetvinnetvinenenmage, mage,såsåder derkan kankomme kommesmå, små, findes ger, ger,der dererergrønne, grønne,men mendedeerermemenye nyebladluseløver . bladluseløver . get getsjældnere . sjældnere .

Udseende Udseendeogoglevevis levevis Almindeligguldøje guldøjekan kangodt godtblive blive Almindelig Almindeligguldøje guldøjehar harenensmuk smuk Almindelig nogetbleg blegom omefteråret, efteråret,når nården den grøn grøn farve, farve, ogog dede klare klare vinger vinger giver giver noget

2020

skal til at gå i dvale . Nogle gange bliver den næsten helt hudfarvet, hvilket er god camouflage, når den ligger i den visne vegetation og overvintrer . Da den gerne overvintrer indendørs, kan den ses hele året. Der ses dog flest i de varme måneder, hvor der er masser af føde til de voksne guldøjer og bladlus til deres larver .

Ligeledes ses der en del om efteråret, måske fordi det er på den tid, de kommer ind i vores huse . Den måler ikke over to centimeter og kan ses overalt i hele landet, hvor der er vegetation og lidt åbent terræn .

KORT OG GODT Hvor ses den: Over hele landet.

Hvornår ses den: Hele året, men primært om sommeren og efteråret.

Hvorfor er den SÅ fed: Fordi den er en vaskeægte kriger, som udsuger sit bytte og pynter sig med det.

21

SI

G U RD

SYNG MED

¡

200 sange

for hele familien Illustreret af: Jørgen Eivind Hansen Jeanette Brandt Tove Krebs Lange Signe Gabriel Stine Rosenberg

P O L I T I K E N S F O R L AG

1

FORORD

”At rejse er at leve,” sagde H .C . Andersen . På samme måde har jeg lyst til at sige: ”At synge er at samles!” Når vi synger sammen, bringes vi nemlig tættere på hinanden på en helt særlig måde, idet vi deler sjov og alvor, skæg og ballade og dybsindige tanker . Hele følelsesregistret er i spil, når vi synger, og i arbejdet med dette projekt er det gået op for mig, hvor stor og rig den danske sangskat er . Lige fra vemodige fædrelandssange og livskloge højskolesange til sjove sømandssange, årstidssange, salmer og mange, mange flere . Jeg har blandet en del af mine egne sange ind i repertoiret, både de kendte og nogle af de mindre kendte, og tilsammen giver alle disse ingredienser en herlig gryderet af sange til enhver lejlighed .

Vi begynder med børnenes repertoire, bevæger os over det dannende og uddannende, den gamle og den nyere sangskat, salmerne og julen for til sidst at slutte med en håndfuld vuggeviser og godnatsange . De 200 sange er nøje udvalgt og repræsenterer en bred vifte af danske sange .

10

Jeg har indspillet alle sangene sammen med mit orkester, og vi har lavet en musikvideo til hver af de 200 sange . Alle indspilningerne og videoerne er tilgængelige på en række tjenester, så man kan bruge dem som akkompagnement eller til at lære de sange, man ikke kender i forvejen .

Søg på Syng med Sigurd, så dukker de frem en efter en .

Der skal lyde en kæmpetak til Pernille Wass, Charlotte Weiss og Lene Juul fra Politikens Forlag, til illustratorerne – ikke mindst Jørgen Ejvind Hansen – og til grafikeren Stine Trampe for et fremragende stykke arbejde . Også tak til mit orkester, Eskild Dohn, Mikkel Riber og Eddi Jarl, til tekniker Thomas Brekling, til fotograf Viktor Colling og til alle de øvrige medvirkende .

Jeg håber af hele mit hjerte, at I får lyst til at synge med hele vejen rundt i Danmark på tværs af regionale grænser og aldersgrænser .

God fornøjelse!

Sigurd Barrett København 2020

SI

G U RD 11

I en skov en hytte lå

Forfatter ukendt

#4 & #4

# &#

Komponist ukendt

D

œ I

5

I EN SKOV EN HYTTE LÅ A

œ

en

œ

# &#œ

en

œ

œ

hyt - te

˙ lå,

œ

œ

˙

kom

på

let - te

tå,

œ

œ

B‹

œ

œ

œ

ha - re

œ

œ

i

min

nød,

œ

œ

gen - nem

œ

œ

œ

œ

der -

œ

œ

jæg' - ren,

A7

œ

så.

D

œ

sky - der

œ

her - ind,

˙

w

på.

D

œ

˙

œ

ru - den

A7

˙

kom

œ

ban - ke - de

E‹

"Lil - le

œ

nis - sen

œ

hjælp mig

œ

A7

G

œ

D

œ

œ

D

# &#œ

œ

G

"Nis - se

13

skov

œ

D

Ha - ren

9

œ

A7

ræk

œ

œ

˙

er

jeg

død."

D

œ

mig

œ

œ

po - ten

w

din."

Komponist og forfatter ukendt .

1 .

32

I en skov en hytte lå, nissen gennem ruden så .

Haren kom på lette tå, bankede derpå . ”Nisse hjælp mig i min nød, skyder jæg’ren, er jeg død .” ”Lille hare kom herind, ræk mig poten din .”

2 .

Jæg’ren kom til hytten hen: ”Sig mig, nisse, lille ven, har du set en hare fin her på marken din?”

Nej, hr . jæger, har jeg ej, gå du blot igen din vej .”

Jæg’ren vendte sig og gik, haren ej han fik .

Pyha . Haren slap med livet i behold . Som barn elskede jeg denne sang, og jeg elskede nissen, som reddede haren med en lille hvid løgn .

33

LilleNISSE Nisse Rejste EN LIEn LLE REJSTE # 2 & # 4 œJ

En

# &#

D

Ϫ

agt

A7

D

œ œ œ œ

lil - le G

œ œ

det var

œ

nis - se

œ at

G

œ œ

rej - ste med

D/f#

G

œ

hil

-

œ

se

E/h

œ™ œ œ œ

eks - tra - post fra D/a

œ

på

œ

A7

œ

Ϫ

A

A7

œ œ œ

œ

land til land; hans

œ

D

œ

‰

ver - dens stør - ste mand.

Tekst: Julius Gerson . Melodi: J .C . Gebauer .

Sangen om den lille nisse er mere end 150 år gammel .

Hvis du ikke ved, hvad en stormogul er, så var det herskeren over Mogulriget i Indien . Men uanset hvor stor han var, så var nissens eget spejlbillede nu alligevel det største!

30

1 .

En lille nisse rejste med ekstrapost fra land til land, hans agt det var at hilse på verdens største mand .

2 .

Han kom til stormogulen og der, hvor kæmpekålen gror, men mellem alle kæmper han tyktes ingen stor .

3 .

Da gik han ned til havet og stirred’ i det klare vand; han smilte, thi nu havde han set den største mand .

Der bor en bager

DER BOR EN BAGER

Forfatter ukendt

3 j &4 œ

œ

œ

Der

bor

en

3

G7

& œ

6

C

G7

œ

ba

-

œ

œ

œ

kring - ler

og

ju - le -

F

& œ™ små,

œ J

han

œ

Komponist ukendt

œ

œ

œ

ger

på

C

œ

ka -

ba - ger

nog

œ

ger; han

œ

-

œ

Nør - re

œ

G7

œ

œ

œ

œ

le

med

œ ga

-

-

œ

œ

ba - ger

sto

œ

œ

œ

suk - ker

œ

œ

de,

-

œ

han

œ

ba - ger

œ

œ

re,

han

C7

œ

œ

ba - ger

C

Ϫ

på.

Forfatter og komponist ukendt .

1 .

Der bor en bager på Nørregade, han bager kringler og julekage, han bager store, han bager små, han bager nogle med sukker på .

2 .

Og i hans vindu’ er sukkersager og heste, grise og peberkager, og har du penge, så kan du få, men har du ingen, så må du gå .

Som barn syntes jeg, det var dybt uretfærdigt, at man ikke måtte få en kage, hvis man ikke havde penge . Hvorfor var der ikke bare kager nok til alle?

19

Tre små soldater

TRE SMÅ SOLDATER

Forfatter ukendt

2 & b4 j œ

F

œ

Ϫ

Tre

små

&b œ

Ϫ

œ

tre

små

5

9

C

œ

bum

Ϫ

sol - da

œ

sol - da

F

&b œ

œ

œ™ œ œ bum - me - lum,

-

‰™

-

œ

ter

Ϫ

œ

ter

de

de

œ œ™

œ

vend - te hjem

fra

Ϫ

œ œ™

œ

Ϫ

vend - te hjem

fra

kri

Ϫ

r œ œ™ œ œ œ™

de

vend - te hjem

fra

C7

Fransk melodi C

œ

œ

kri -

gen,

œ œ™

œ

gen

og

-

F

œ

œ

Ϫ

kri

-

gen.

Forfatter ukendt . Fransk melodi .

1 .

//: Tre små soldater de vendte hjem fra krigen :// og bum-bumme-lum .

De vendte hjem fra krigen .

2 .

//: Den ene soldat i hånden bar en rose ://…

3 .

//: Oppe på slottet ved vinduet sad prinsessen ://…

4 .

//: Lille soldat, så giv mig nu din rose ://…

5 .

//: Lille prinsesse, så giv du mig dit hjerte ://…

6 .

//: Lille soldat, tal derom med min fader ://…

7 .

//: Konge, goddag, så giv du mig din datter ://…

8 .

//: Lille soldat, du har jo ingen penge ://…

9 .

//: Skibe jeg har, ja, hele tre på søen :// . . .

10 . //: Et fyldt med guld, et andet fyldt med sølvtøj :// . . .

36

11 .

//: Og på det tredje, jeg vil min brud hjemføre :// . . .

12 . //: Lille soldat, så skal du ha’ min datter:// . . .

13 . //: Oppe på slottet, der blev der fest og glæde :// . . .

I gamle dage kunne en fyr ikke få sin elskede pige, hvis han ikke havde penge eller guld . Det var pigens far, som bestemte, men heldigvis har vi i dag lært, at det er bedre at gå efter den store kærlighed .

37

så rød, mor MOR SOLENSolen ERer SÅ RØD, # 6 & #8

D

œ

So - len

# &# œ G

Nu

# &#

Em/g

œ

-/h

œ œ J er

# &# œ

læg

j œ

er

så

j œ

A/c#

so - len

j œ œ

Ræ - ven går E‹

A

j œ œ

-/g

j œ œ

dig ved

B7/f#

j œ

D

Ϫ

A

œ

D

œ

j œ œ

G

j œ

D

så

sort.

rød,

mor,

og

sko - ven bli'r

D

A

H‹

Ϫ

œ

j œ

død,

mor,

og

da - gen gå - et

E‹

œ

j œ œ

der - u - de, mor, A

j œ œ

min

j œ

j œ œ

pu - de, mor,

H

j œ

vi

œ E‹

œ

-/d

j œ œ

j œ

j œ œ

j œ

F©

Ϫ

bort.

H

Ϫ

A7

j œ œ

j œ œ

œ

syng

en

lil - le

sang.

‰

œ

œ J

Kom,

D

j œ œ™

‰

œ

lå - ser vo - res gang.

H‹

og

Ϫ

œ

‰

Tekst: Harald Bergstedt . Musik: Carl Nielsen .

De fleste elsker denne sang, som i al sin enkelhed viser menneskets utrolige sårbarhed og den smukke, melankolske aftenstemning, når solen går ned og farver hele himlen rød .

138

1 .

Solen er så rød, mor, og skoven bli’r så sort .

Nu er solen død, mor, og dagen gået bort .

Ræven går derude, mor, vi låser vores gang .

Kom, sæt dig ved min pude, mor, og syng en lille sang .

2 .

Himlen er så stor, mor, med klare stjerner på .

Hvem monstro der bor, mor, på stjernen i det blå?

Tror du, der er drenge, mor, der kigger ned til mig?

Og tror du, de har senge, mor, og sover li’som jeg?

3 .

Hvorfor bli’r det nat, mor, med kold og bitter vind?

Hør den lille kat, mor, den mjaver og vil ind!

Mågerne og ternerne har ingen sted at bo . Åh, hør, nu synger stjernerne, de synger mig til ro!

139

Mester Jakob

MESTER JACOB

Forfatter ukendt

C

4 &4 œ œ œ œ Mes - ter

G

Ja - cob,

C

& œ œ œ œ œ œ

Hø - rer du ej klok - ken?

œ

œ œ œ

Mes - ter

G

Ja - cob,

Œ œ œ œ

so - ver

C

œ œ œ œ œ œ

Hø - rer du ej klok - ken?

C

du?

G

C

œ œ ˙

Bim, bam, bum.

Komponist ukendt

œ œ œ

So - ver

du?

G

C

C

Œ

œ œ ˙

Bim, bam, bum.

Komponist og forfatter ukendt .

Mester Jacob, Mester Jacob, sover du? Sover du?

Hører du ej klokken?

Hører du ej klokken?

Bim, bam, bum . Bim, bam, bum .

24

Denne sang, som oprindelig er fransk, findes på næsten alle sprog . Hvis I er flere, så prøv, om I kan synge den som kanon .

En kanon betyder, at når den første har sunget ”Mester Jacob, mester Jacob”, skal den næste begynde .

Tre små kinesere

Forfatter ukendt

#4 & #4

TRE SMÅ KI N ESERE

D

A

# & # œ™ œ œ™ œ ˙ D

D7

så kom en be - tjent,

på Høj - bro Plads

sad

G‹

G

D

œ œ œ™ œ œ™ œ œ œ ˙

œ œ™ œ œ™ œ œ™ œ œ œ ˙

Tre små ki - ne - se - re

5

A7

Komponist ukendt

og spil - le - de på kon - tra - bas,

D

3

œ™ œ œ œ œ ˙ spurg -te, hvad der var hændt.

A7

D

œ œ™ œ œ ™ œ œ ™ œ œ œ ˙

Tre små ki- ne - se - re på Høj- bro Plads.

Komponist og forfatter ukendt .

1 .

2 .

Tre små kinesere på Højbro Plads sad og spillede på kontrabas, så kom en betjent, spurgte, hvad der var hændt .

Tre små kinesere på Højbro Plads .

3 .

Tri smi kinisiri pi Hijbri Plids …

4 .

Tro smo konosoro po Hojbro Plods …

5 .

Try smy kynysyry py Hyjbry Plyds …

Tra sma kanasara pa Hajbra Plads sad ag spallada pa kantrabas, sa kam an batjant, spargta, hvad dar var handt .

Tra sma kanasara pa Hajbra Plads .

6 .

Trå små kånåsårå på Håjbrå Plåds …

En af mine yndlingssange, fordi den leger så sjovt med sproget . Hvis I har lyst, så prøv også med de andre vokaler .

25

I en kælder sort som kul I EN KÆLDER SORT SOM KUL C

F

2 &4 œ

œ

I

en

œ

œ

kæl - der

G7

œ

œ

som

kul,

œ

var

et

œ

œ

præg - tigt

C7

œ

œ

œ

œ

œ

le - ve

C

œ

œ

œ

de

œ

gik rundt

œ

og

œ

og

en

œ #œ

mu - se

G

œ

œ

œ

lidt småt,

- de

œ

œ

snask - ked'

-

de,

-

de.

œ

œ

œ

œ

re

C

œ

œ

hav - de G

œ

œ

ne G

œ

mu - se - hul

F

& œ

œ

œ

D7

F

Skønt de

C

œ

al - ler - dy - best

C

& œ &

œ

sort

œ

œ

œ

og

blev

œ

œ

mu - se

œ

œ -

ne

det godt;

C

œ

al - drig

œ

vas

œ -

ket.

Tekst: Wilhelm Høm . Komponist: ukendt .

1 .

I en kælder sort som kul, allerdybest nede, var et prægtigt musehul og en muserede .

Skønt de levede lidt småt, havde musene det godt; de gik rundt og snasked’ og blev aldrig vasket .

God melodi og sjov tekst, selv om sangen ender skidt for musene . Som barn syntes jeg altid, det var synd for dem, men det er jo naturens orden, og katten skal jo også have mad .

26

2 .

Seksten søde børn der var .

Nej, hvor var de spændte; thi i dag hos musefar var der bal i vente .

Hver en lille mus var glad, og til tidsfordriv på rad sad de midt i salen, bed sig selv i halen .

3 .

Nu en grankvist blev sat op, musemor holdt talen, derpå gik det hop i hop rundt i gildesalen .

Så kom julemaden ind: sildeben og pølseskind, tællelys og kager, lutter gode sager .

4 .

Fire musefrøk’ner små julemaden bragte ostepinde ovenpå, nå, da, hvor det smagte!

Men den allermindste mus, tænk engang, det lille pus, tålte ikke smavsen, den fik ondt i mavsen .

5 .

Nu på ny i ring man fór, alle peb af glæde, selv den tykke musemor så man dansen træde .

Men da morgenstunden kom, tænk, var hele salen tom, for til sidst kom katten, åd dem alle atten!

27

QUIZ DIG KLOGERE SPØRGSMÅL FRA ALLE BØGERNE KRISTIAN PÅ SPORET AF JORDENS REKORDER Hvor højt er jordens højeste vandfald?  756 meter  1898 meter  979 meter Hvad er det højeste punkt på Jorden?  Mount Everest  Makalu  Mount Fuji Hvad fandt Vescovo på bunden af Marianergraven?  Plastikaffald  Skibsvrag  Planter Hvor mange tidszoner kommer man igennem med den Transsibiriske Jernbane?  3  20  8

KRISTIAN PÅ SPORET AF RUMMET Hvornår rejste de første astronauter til månen?  1933  1975  1969 Hvad hed den mand som var den første til at beskrive den usynlige kraft?  Helmut Newton  Galileo Galilei  Stephen Hawking

Hvor landede de 3 astronauter da de kom tilbage fra månen til jorden?  På en mark  I vandet  I en stor pude Hvor mange planter er der i vores solsystem?  12  10  8

VERDENS BEDSTE IDEER OG ET PAR SYGT DÅRLIGE Hvem blev Barbiedukken opkaldt efter?  Gerda’s datter, Bella.  Sonja’s datter, Boline.  Ruth’s datter, Barbara.

Hvornår fandt man på at lave genopladelige og holdbare batterier?  1990  1985  1960 Hvem opfandt verdens første bil?  Karl Benz  Alexander Winton  André Citroën Hvornår tog Bertha på verdens første bilrejse?  1777  1888  1999

VICKYS VILDE VERDEN Hvilket hav trækker Admiral sommerfuglen over?  Atlanterhavet  Middelhavet  Sortehavet

Hvad er det middelalderlatinske ord for Almindelig gedeblad?  Caprifolium  Ascensio  Matrimonium Hvornår blomstrer Almindelig gedeblad?  Marts – juni  Maj – september  Juni – oktober Hvilken orden tilhører Almindelig guldøje?  Døgnfluer  Netvinger  Græshopper

SYNG MED SIGURD Hvem gemmer haren sig for?  Nissen  Jægeren  Små børn På hvilken gade bor bagen?  Nørregade  Grønnegade  Bagerstræde Hvilket land stammer sangen Mester Jacob oprindeligt fra?  Sverige  Italien  Frankrig Hvor mange musebørn er der I en kælder sort som kul?  12  20  16

QUIZ DIG KLOGERE SVAR KRISTIAN PÅ SPORET AF JORDENS REKORDER Hvor højt er jordens højeste vandfald? = 979 meter Hvad er det højeste punkt på Jorden? = Mount Everest Hvad fandt Vescovo på bunden af Marianergraven? = Plastikaffald Hvor mange tidszoner kommer man igennem med den Transsibiriske Jernbane? =8

KRISTIAN PÅ SPORET AF RUMMET Hvornår rejste de første astronauter til månen? = 1969 Hvad hed den mand som var den første til at beskrive den usynlige kraft? = Helmut Newton Hvor landede de 3 astronauter da de kom tilbage fra månen til jorden? = I vandet Hvor mange planter er der i vores solsystem? =8

VERDENS BEDSTE IDEER OG ET PAR SYGT DÅRLIGE Hvem blev Barbiedukken opkaldt efter? = Ruth’s datter, Barbara.

Hvornår fandt man på at lave genopladelige og holdbare batterier? = 1985

Hvem opfandt verdens første bil? = Karl Benz Hvornår tog Bertha på verdens første bilrejse? = 1888

• VICKYS VILDE VERDEN Hvilket hav trækker Admiral sommerfuglen over? = Middelhavet Hvad er det middelalderlatinske ord for Almindelig gedeblad? = Caprifolium Hvornår blomstrer Almindelig gedeblad? = Juni – oktober Hvilken orden tilhører Almindelig guldøje? = Netvinger

SYNG MED SIGURD Hvem gemmer haren sig for? = Nissen På hvilken gade bor bagen? = Nørregade Hvilket land stammer sangen Mester Jacob oprindeligt fra? = Frankrig Hvor mange musebørn er der I en kælder sort som kul? = 16

HVOR MANGE RIGTIGE FIK DU?”