Slut med forbudt by JP/Politikens Forlag

Del dine tanker med hashtagget #slutmedforbudt

Er du træt af at ’falde i’? Slut med forbudt er et opgør med sundhedsdiktaturet: Regler, der bestemmer, hvad du skal spise, hvor hårdt og hvor meget du skal træne, og hvordan du skal se ud, for at du kan kalde dig sund.

Slut med forbudt

ER du træt af tidens sundhedskrav ?

Slut med forbudt bygger på videnskab og fornuft, i stedet for madreligion og fanatisme. Væbnet med denne bog, kan du slutte fred med din mad og din krop, og leve et liv, hvor det du spiser er en kilde til nydelse i stedet for stress. Et liv, hvor du kan spise kage uden at tage på.

• Hvorfor forbud, restriktioner og et konstant fokus på den ‘rigtige’ mad står i vejen for både sundhed og vægttab. • Hvorfor du ikke behøver at frygte at slippe kontrollen over det, du spiser. • Hvorfor der slet ikke findes usund mad. • Hvordan selvhad og dømmende fingre er en bombe under folkesundheden. • Hvorfor du er overbevist om, at alle andre gør det bedre end dig • Hvordan du slipper fri af de kontrollerende tanker, så du kan vælge din egen vej. Slut med forbudt gør op med de mest ødelæggende misforståelser, der dominerer på den danske sundhedsscene. For du behøver ikke helseguruerne til at vælge, hvordan du skal leve dit liv. Sig ’Slut med forbudt’ og opnå den sundhed, du fortjener.

SlutMedForbudt_omslag100516.indd 1

Morten Svane er cand. IT med speciale i sociale medier. Han arbejder som kommunikationskonsulent og er derudover blogger og foredragsholder. Morten Elsøe er cand. Scient i ernæring, med speciale i livsstilssygdomme. Han arbejder til daglig som livsstilscoach, sundhedsdebattør og foredragsholder, og driver sin egen uddannelse i vanebaseret coaching.

POL ITI KE NS FOR L AG W W W .POL ITI KE NS FOR L AG .DK

MORTEN SVANE & MORTEN ELSØE

Du vil blandt andet kunne læse om:

MORTEN SVANE & MORTEN ELSØE

Slut med

forbudt Giv slip på den dårlige samvittighed og sig farvel til sundhedsstress

politikens forlag

11/05/16 10:52

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 2

11/05/16 12:22

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 3

11/05/16 12:22

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 4

11/05/16 12:22

Slut med

forbudt

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 5

11/05/16 12:22

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 6

11/05/16 12:22

morten svane & morten elsøe

Slut med

forbudt g i v s l i p på d e n d å r l i g e s a m v i t t i g h e d o g s i g fa r v e l t i l s u n d h e d s s t r es s

po l i t i k e n s fo r l a g

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 7

11/05/16 12:22

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 8

11/05/16 12:22

FORORD

Ned med sundhedsdiktaturet - 10 KAPITEL 1

Som en nål under huden - 18 KAPITEL 2

Du er ikke, hvad du spiser - 26 KAPITEL 3

smid badevægten til storskrald - 84 KAPITEL 4

Et nyt kropsideal - 118 KAPITEL 5

livets ulidelige utilfredshed - 146 KAPITEL 6

Det er sundere at vælge selv - 168 -

Litteraturliste - 178 -

Tak - 184 -

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 9

11/05/16 12:22

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 10

11/05/16 12:22

forord

ned med sundhedsdiktaturet 11

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 11

11/05/16 12:22

ned med sundhedsdiktaturet Dårlig samvittighed, manglende selvtillid og desperate forsøg på at kontrollere omgivelserne. Vejen til den sunde krop er traditionelt brolagt med faldgruber og regler, der truer med at suge både topatleter og almindelige mennesker ned i dyndet. Men sådan behøver det slet ikke være.

Duften spreder sig i køkkenet. Chokoladekage med ekstra chokolade! Mums! ”Bare det her stykke, og så ikke mere,” tænker du og snupper det første stykke fra bradepanden. Da du sætter tænderne i den lune kage, eksploderer smagen i din mund. Ah! Og inden du har set dig om, er det lille stykke væk. ”Nu er skaden sket,” tænker du. ”Så kan jeg lige så godt fortsætte.” Du spiser og spiser, til din mave er ved at revne.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 12

11/05/16 12:22

”Jeg lever i nuet,” siger du til dig selv, mens du propper de sidste krummer i munden. Næste dag, da du slår øjnene op, værker kroppen på en besynderlig måde. Du føler dig utilpas. Og så kommer du i tanke om den: chokoladekagen! Den dårlige samvittighed sniger sig ind på dig, og et øjeblik efter truer sukkertømmermændene og selvleden med at drukne dig. Du bliver gal på dig selv, og du skammer dig. ”Hvorfor har jeg så lidt rygrad?” hvæser du. Det kan da ikke passe, at du ikke kan styre dig – det kan alle andre sgu da! Liggende i sengen træffer du en beslutning: Nu skal du følge kostplanen, og du skal ned i centret og tæve dine muskler i et ekstra hårdt træningspas. Én gang for alle vil du gøre op med alt det usunde. Nul sukker. Nul brød. Nul junk. Og masser af træning. Nu er du på rette kurs igen!

Tre dage senere sidder du i sofaen og propper dig med jordbæris, og dagen efter truer den dårlige samvittighed. Du er igen fanget i en ond cirkel. De fleste, der stræber efter et sundere liv, kender situationen. For med strikse regler om træning og kost lurer de destruktive tanker lige om hjørnet, når du spiser noget ’forbudt’, rammes af dårlig samvittighed og efterfølgende kaster dig over mere eller mindre desperate forsøg på at komme tilbage på det sunde spor. Det behøver ikke engang være en hel bradepande chokoladekage eller en liter jordbæris, der udløser panikken. For nogle vælter læsset efter en croissant til morgenmad eller et stykke chokolade til eftermiddagskaffen. Når du senere betragter dig selv i spejlet og er utilfreds med, hvad du ser, tænker du tilbage på synden og konkluderer, at det er kagen, croissanten eller chokoladen, der er skyld i, at din krop ikke lever op til idealerne.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 13

11/05/16 12:22

For den disciplinerede gør den mindste afvigelse fra dydens smalle sti ondt. Men er du som de fleste, kan du slet ikke finde stien.

Dårlig samvittighed, skyld og skam opstår på flere måder. Det kan være, når du tænker eller handler mod din moralske overbevisning, eller når du føler, du ikke lever op til dine egne eller omverdenens forventninger. Følelserne sikrer, at du handler efter dine værdier, og derfor er det også simpelt at undgå dem: Du kan handle anderledes i fremtiden. Modsætningerne til skyld, skam og dårlig samvittighed er tilfredshed og stolthed, der giver dig glæde og velvære. Udgangspunktet for ’Slut med forbudt’ er en tro på, at alle mennesker gerne vil være glade. Så med udgangspunkt i videnskaben og vores egne erfaringer vil vi gøre op med den dårlige samvittighed, der plager mange med ambitioner om at leve sundt. Først ser vi på, hvordan du hver dag bliver bombarderet med informationer om alt og ingenting – informationer, som blot er med til at gøre dig endnu mere forvirret. Herefter kommer bogens vigtigste kapitler, der alle slutter med en række åbne spørgsmål, der kan hjælpe dig med at fordøje det du har læst. Du kan blandt andet læse om: • H vorfor forbud, restriktioner og et konstant fokus på den ‘rigtige’ mad står i vejen for både sundhed og vægttab. • Hvorfor du ikke behøver at frygte at slippe kontrollen over det, du spiser. • Hvorfor der slet ikke findes usund mad. • Hvordan selvhad og dømmende fingre er en bombe under folkesundheden. • Hvorfor du er overbevist om, at alle andre gør det bedre end dig. • Hvordan du slipper fri af de kontrollerende tanker, så du kan vælge din egen vej. Du vil med andre ord finde ud af, hvordan du kan spise kage uden at tage på og se sort på livet. Men det kræver et opgør med opfat-

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 14

11/05/16 12:22

telsen af sundhed som en stressende konkurrence, hvor de fleste ender som tabere, og ingen kan hæve pokalen over hovedet som rigtige vindere. Opgøret kræver, at du siger fra over for sundhedstyranniet, dropper dogmerne og fokuserer på de ting, der gavner dig og giver dig glæde. Du skal gøre op med de klassiske misforståelser i sundhedsjagten, sige ’slut med forbudt’ og skabe din egen sunde livsstil med plads til lejlighedsvise udskejelser. Hvis du hele tiden presser dig selv for hårdt i jagten på sundhed og et urealistisk kropsideal, kan det få store konsekvenser for dit helbred. • • • • • •

Slut med usunde sundhedsambitioner. Slut med fordømmende blikke i spejlet. Slut med slankekure, diæter og detox. Slut med madstress. Slut med sundhedsforvirring. Slut med dårlig samvittighed, skyld og skam.

Dermed bliver der plads til, at du kan bruge energien på det vigtigste i tilværelsen: de ting, der gør dig glad og tilfreds med dig selv og dit liv. Og netop det er bogens dagsorden: at du skal bruge mindre tid på det, der ikke gør dig sundere, og mere energi på det, der gør.

“Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og svagelighed.” Verdenssundhedsorganisationen (WHO), 1948

Fysisk sundhed burde være et middel til at nå et mål: velvære. Men sådan hænger verden ikke sammen. I stedet er sund kost og træning blevet et middel til identitetsskabelse og et våben, vi bruger til at dømme mennesker med. Ikke mindst os selv. I dag ser mange

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 15

11/05/16 12:22

det som en pligt at vedligeholde kroppen for ikke at blive en byrde for samfundet. Men et sted er det gået galt. Det moderne menneske har fået for meget fokus på detaljer, myter og regler, der ikke bidrager med noget positivt. Stadig flere rammes af depression og angst, i takt med at samfundets fokus på sundhedsmæssig selvrealisering stiger. En del af selvrealiseringen er ønsket om den perfekte krop. De mere eller mindre utopiske sundhedsidealer skaber et enormt marked for lynkure, slankemidler og genveje, der alle lover et bedre og sundere liv. Så i stedet for at sætte os fri har ønsket om en sund og smuk krop skabt et fængsel af madstress, utilfredshed, skyld og skam. Følelser, der absolut ikke fører til mere sundhed, men som alligevel er faste følgesvende for både fitnessudøveren, der hver uge troligt sveder tran i træningscenteret, og for det helt almindelige menneske, der kæmper med at tabe sig et par kilo eller fem. ’Slut med forbudt’ er skrevet med jer i tankerne. Fitnessentusiasten Du træner intensivt og er opmærksom på, hvad du spiser. Dine spisevaner er præget af regler og restriktioner, og du oplever ofte dårlig samvittighed i forbindelse med mad og træning. For ikke at ødelægge din træning og kost kan du finde på at vælge sociale begivenheder fra. Dit kompromisløse forhold til træning og mad forklarer du med, at du er dedikeret til projektet, og at du skam selv har valgt det, fordi det er den rette vej. Men trods træning og kost er du aldrig helt tilfreds med din fysik, og du er ofte hård ved dig selv, hvis du ikke har trænet hårdt eller nok. Får du ikke trænet som planlagt, udløser det straks dårlig samvittighed. Den overvældede Du kan slet ikke overskue at komme i gang med at leve sundere. Det virker for overvældende og svært. Alle de forskellige kostråd forvirrer dig, og du aner ikke, hvad eller hvem du kan stole på. I

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 16

11/05/16 12:22

fitnesscentret er du bange for at blive til grin, og du føler dig utilpas i flokken af fitnessentusiaster, der i dine øjne alle har kroppe som græske guder. Du sammenligner dig selv med andre, og du kan ikke forstå, hvorfor du som den eneste ikke kan træne og spise perfekt. Hvis du kan genkende noget af dig selv i de to typer, kan ’Slut med forbudt’ hjælpe dig til et bedre liv uden for sundhedsdiktaturet. Et liv, hvor sundhed ikke udelukker, men omfavner. Hvor sundheden ikke er restriktiv, men fleksibel. En tilværelse, hvor du kan slutte fred med din krop og spise kage uden at tage på eller føle dårlig samvittighed.

Hvis du undervejs i bogen får lyst til at dele nogle tanker på sociale medier, opfordrer vi til at hashtagge opslaget med #slutmedforbudt. Vi svarer gerne på spørgsmål og feedback, og hashtagget gør det nemmere at finde.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 17

11/05/16 12:22

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 18

11/05/16 12:22

kapitel 1

som en nĂĽl under huden

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 19

11/05/16 12:22

som en nål under huden Medier tæppebomber dig hver dag med historier om sundhed. Samtidig arbejder algoritmerne på sociale medier på at servere mere af det samme for dig. Det kan betyde, at du påvirkes til at tro på noget, som måske slet ikke er sandt.

Fjernsynet kører i baggrunden. En reklame toner frem. En smuk, tynd kvinde løber en tur i den kridhvide strandkant. Sceneskift til et flot køkken, hvor kvinden kigger drømmende ud ad vinduet med udsigt til strand og azurblåt vand. Kvinden holder en skål med Kellogg’s i hånden. Hun ser ud til at have et dejligt liv. Hun spiser Kellogg’s. Du vil også have et godt liv, så du løber straks ned til købmanden og køber en pakke Kellogg’s! For år siden var det teorien bag tv’ets magt. Teorien blev kaldt the hypodermic needle theory og ideen var, at tv-seerne passivt tog budskaberne til sig – budskaberne blev altså sprøjtet direkte ind under huden.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 20

11/05/16 12:22

Men påvirkning af mennesker er meget mere kompleks end som så, og i dag ved vi, at det er forskelligt, hvor meget vi bliver påvirket af medierne. Hvad vi lytter til, og hvilke budskaber vi samler op, afhænger nemlig også af arv og miljø – hvordan vi er blevet formet af vores forældre, kultur, omgivelser, skole, venner osv. De fleste undersøgelser, der anderkender teorien om den hypodermiske nål, er af ældre dato, og af samme grund er de udarbejdet på traditionelle medier som radio, tv og aviser. Spoler vi frem til nutiden, er der sket noget interessant: De sociale medier er blevet vores primære nyhedskanal, og smartphones med internetadgang er blevet allemandseje. Her i kapitlet kan du læse om, hvordan kombinationen af sociale medier og ny teknologi spreder information med lynets hast og hver dag udsætter dig for et bombardement af informationer, hvilket kan være problematisk, hvis du ønsker at leve sundt.

Du er på – hele tiden Et almindeligt menneske kigger på sin smartphone cirka 85 gange dagligt. Her står Facebook for omkring 14 af kiggene, mens tallet for Instagram formentlig er det samme, alt efter hvilken aldersgruppe du tilhører. Den øgede eksponering betyder, at du hver dag, hver time og hvert minut modtager en lind strøm af information. Mængden af oplysninger kan være en stor mundfuld, og for mange betyder det et decideret informationsoverload, dvs. mere information, end de kan forholde sig til. Overloadet kan føre til informationstræthed, hvor mængden af information er blevet så overvældende, at det bliver handlingslammende. Så får du konstant kastet sunde tips i hovedet, er sandsynligheden for, at du giver sig i kast med ét af dem, derfor forsvindende lille.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 21

11/05/16 12:22

Men det er ikke kun mængden af information, der volder problemer. Også indholdet er en udfordring.

Klik og del På de sociale medier ser du, hvad du gerne vil se. Facebook (og andre sociale medier) har nemlig en velfungerende algoritme, der er designet til at forbedre din brugeroplevelse. Facebook designer simpelthen din oplevelse efter, hvad du tidligere har liket, delt, kommenteret og brugt tid på. Det betyder, at dit newsfeed over tid ændrer sig, så det kun præsenterer de ting, du har for vane at handle på. Den gode oplevelse er vigtig for de sociale medier. De lever nemlig af, at du tilbringer tid på deres side. Virksomheder på Facebook kæmper om din dyrebare opmærksomhed, og mange vil gøre alt for at sikre, at du klikker på lige netop deres indhold. Derfor fokuserer folkene bag medievirksomhederne ofte på at skabe enten positive eller negative følelser hos modtagerne – det kan være spænding, frygt, glæde eller vrede. Jo mere noget skaber enten gode eller dårlige følelser, jo mere sandsynligt er det, at du reagerer og deler indholdet. Følelserne skaber trafik på mediernes websider, hvilket giver flere penge i kassen til virksomhederne. Mediernes fokus på bundlinjen betyder blandt andet, at komplicerede og nuancerede artikler – som kunne give anledning til konstruktive diskussioner – sjældent bliver pushet af medierne. Folk klikker ganske enkelt ikke på dem. Af samme grund ser du ofte overskrifter som disse: • ’ Flyet skal til at lette – så sker dette’ (ekstrabladet.dk, 17. oktober 2015). • ’Kan være kræftfremkaldende: Det skal du vide om giftstoffet i champignon’ (mad.tv2.dk, 5. oktober 2015). • ’Lærerinde beskyldt for sex med sit barns 14-årige ven 25 gange: Sådan opdagede forældrene det’ (bt.dk, 5. januar 2016).

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 22

11/05/16 12:22

Her får tre af følelserne frit spil – spænding, frygt og vrede – og det er ikke tilfældigt. I et studie, der undersøgte, hvad der får indhold til at gå viralt, gennemgik forskerne over 7.000 artikler fra New York Times. Konklusionen var, at det, der ubetinget bedst forudsagde, om en artikel blev delt, var, hvis den vækkede vrede. Af samme grund fokuserer de forskellige onlinemedier – troværdige som utroværdige – på vrede, frygt og spænding. En interessant krølle på historien er, at folk ofte slet ikke læser artiklerne, som de deler. Et eksempel er den amerikanske radiostation NPR, der i 2014 lavede en aprilsnar, hvor de delte en artikel med overskriften: ’Why doesn’t America read anymore?’. Artiklen var intet andet end en kort besked fra radiofolkene om, at de havde lavet en aprilsnar, fordi de fornemmede, at folk slet ikke læste de artikler, de kommenterede. I Facebook-opdateringen skrev NPR: “What has become of our brains?” for at styrke fornemmelsen af, at artiklen handlede om en manglende lyst til at blive klogere. For at finde ud af, hvem der faldt i, bad NPR folk, der rent faktisk læste deres aprilsnar, om blot at like opdateringen, men ikke skrive i kommentarfeltet, hvis de havde læst artiklen. Opdateringen blev delt og delt, og kommentarfeltet eksploderede enten med vrede kommentarer om, hvor galt det stod til, eller forsvarende kommentarer om, at der stadig blev læst bøger. NPR slog en stor streg under mistanken: Vi deler (og kommenterer), før vi læser – og i nogle tilfælde før vi tænker. For mediefolk er det old news, at frygt og konflikter sælger. Det nye er, at du nu har muligheden for at designe dit eget lille onlinemedie, der primært viser den type indhold, du tidligere har vist interesse for. Det kan have den uheldige konsekvens, at dine synspunkter sjældent bliver udfordret. I et studie, der undersøgte spredningen af både konspirationsteorier og sobre nyhedsartikler, nåede forskerne frem til en klar konklusion: Vi liker, deler og opsøger information, vi allerede er enige i, og går samtidig i en stor bue uden om information, der ikke støtter vores verdensbillede. Forskerne kalder det ’online ekkokamre’ – vi råber ud og får et svar tilbage, der lyder præcis som os selv.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 23

11/05/16 12:22

Det er forklaringen på, at det kan være uhyre svært at slippe bestemte forestillinger om eksempelvis sundhed, kost og træning.

Skræmmende sundhed Artiklernes fokus på bestemte følelser bliver forstærket, hver gang du klikker, læser og deler dem. Det er en ond cirkel, der skaber en overvægt af skræmmeretorik i både nye og gamle medier – også når det handler om sundhed. Med knivskarpe vinklinger og nuancer, der er skredet i svinget, stiger sandsynligheden for, at argumenterne trænger gennem dine forsvarsværker. Champignoner kan være kræftfremkaldende! Sødemidler er den rene gift! Det skriver alle jo! Hvad bliver det næste?! Ved blindt at følge mediernes budskaber kan vi grave os dybere og dybere ned i en bestemt forståelse af kost og træning, hvor vores misforståelser konstant bliver bekræftet. Særlig problematisk er det, når de største profiler i sundheds- og fitnessmiljøet maler med skræmmepensler og frygtmaling for at samle følgere og generere trafik på deres hjemmesider og blogs. De fleste modtagere sluger budskaberne råt: Skriver en kendt blogger, at en bestemt fødevare muligvis har givet et barn cancer, skal hele verden vide det. Med det samme! Også selvom informationen er langt fra videnskabens oprindelige konklusioner. Det er nemt at blive fanget i følelsernes vold, hvor den kritiske sans bliver parkeret i Sibirien.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 24

11/05/16 12:22

kort sagt Sociale medier er ikke farlige eller dårlige i sig selv. De er et redskab, og du vælger selv, hvordan du bruger dem. Men indretter du dig, så du bliver præsenteret for den samme type indhold mange gange om dagen, kan det forme hvad du tænker, uden at du bemærker det Når du liker, kommenterer og klikker på indhold på Facebook, vil algoritmen sørge for, at du bliver præsenteret for lignende information i fremtiden. Det kan forme din holdning og svække din kritiske sans. Du bliver præsenteret

for mere information end nogensinde før. Det kan derfor virke uoverkommeligt at handle på noget.

Informationen, der bliver præsenteret for dig, er ofte designet til at vække vrede, latter, frygt eller spænding. Både nye og gamle

medier er domineret af en skræmmeretorik, der er meget effektiv til at få folk til at klikke og læse.

Skræmmeretorikken og

klik-venlige overskrifter får nuancerne til at ryge, hvilket skaber et sort-hvidt syn på kost og sundhed.

Mange af de største

profiler inden for fitness og sundhed bruger skræmmeretorik og puster dermed til en ensidig eller forkert opfattelse af ernæring.

MSVANE_PrincipNyFormat_030516.indd 25

11/05/16 12:22

Del dine tanker med hashtagget #slutmedforbudt

Slut med forbudt

ER du træt af tidens sundhedskrav ?

SlutMedForbudt_omslag100516.indd 1

POL ITI KE NS FOR L AG W W W .POL ITI KE NS FOR L AG .DK

MORTEN SVANE & MORTEN ELSØE

Du vil blandt andet kunne læse om:

MORTEN SVANE & MORTEN ELSØE

Slut med

forbudt Giv slip på den dårlige samvittighed og sig farvel til sundhedsstress

politikens forlag

11/05/16 10:52