(f. 1988) Retsanalytiker i DR Nyheder. Uddannet journalist fra DMJX. Har dækket krimi- og terrorstof for Morgenavisen Jyllands-Posten og siden DR, deriblandt de seneste års terrorangreb i Europa.
LOUISE DALSGAARD
(f. 1988) Cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet. Retsreporter i DR Nyheder. Har dækket terrorsagen fra Krudttønden, adskillige sager om syrienkrigere og den seneste bandekonflikt i København.
NATASCHA RÉE MIKKELSEN
(f. 1974) Cand.comm. fra Roskilde Universitet. Har arbejdet på forskellige programmer i DR og har i flere år beskæftiget sig med bandekriminalitet og syrienkrigere, blandt andet i dokumentarfilmen Islamisk Stats danske soldater.
fra nørrebro
Jagten på Omar el-Hussein TERRORISTEN FRA NØRREBRO er en dramatisk fortælling om Omar el-Hussein og de 13 timer, hvor politiet jagtede gerningsmanden bag det første danske terrorangreb i nyere tid. Fire år efter angrebet 14. og 15. februar 2015 opruller bogen politiets og efterretningstjenestens efterforskning og afslører nye oplysninger.
Mette Mayli Albæk Louise Dalsgaard Natascha Rée Mikkelsen
METTE MAYLI ALBÆK
”
På gaden prajede Omar el-Hussein en tilfældig taxa. ”Are you free?” spurgte han.
Mette Mayli Albæk Louise Dalsgaard Natascha Rée Mikkelsen
Chaufføren bekræftede med et ‘yes’ og tilbød Omar el-Hussein at smide den sorte stofpose om i bagagerummet, men Omar el-Hussein insisterede på at få den med ind på bagsædet. ”Bare kør, jeg viser dig vejen,” sagde Omar el-Hussein, nu på dansk, og gav løbende taxachaufføren instrukser om, hvor han skulle køre hen. På bagsædet af taxaen aktiverede han en ny telefon. Taxaen nærmede sig Krudttønden på Serridslevvej 2, chaufføren sagtnede farten og standsede. Omar el-Hussein kiggede hen mod indgangen og bad så taxachaufføren om at køre en ekstra runde om bygningen. Imens skrev han en opdatering på Facebook, en ed til Abu Bakr al-Baghdadi, den selvudnævnte leder af Islamisk Stat.
Gennem venner og andre tæt på begivenhederne afdækkes også hidtil ukendte detaljer om den afdøde Omar el-Hussein, hvis liv blev formet af ghettoen og bandemiljøets kriminelle kodeks, inden han forvandlede sig til en af de største terrortrusler i Europa: unge mænd med let adgang til våben, som lader sig tiltrække af islamistisk propaganda og vender det vestlige samfund ryggen. Terrorangrebet i København kostede to menneskeliv, sårede fem betjente og blev en dyr læring for myndighederne. Et stykke danmarkshistorie, der førte til lovændringer, en bevilling uden sidestykke til terrorbekæmpelse – og en forandring af det danske samfund.
”Jeg sværger troskab til Abu Bakr og vil adlyde ham i modgang og medgang og vil ikke gå imod de ordrer, jeg får tildelt, medmindre jeg bevidner åbenlys vantro.” Taxaen stoppede på Østerfælled Torv.
Jagten på Omar el-Hussein politikens forlag www. politikensforlag.dk
2018118_Terroristen fra Norrebro_cover.indd 1
”Salam Aleikum,” sagde Omar el-Hussein, da han steg ud og smækkede bildøren i. Fred være med dig, betyder det på arabisk.
politikens forlag
11/01/2019 10.31
fra nørrebro
Jagten pĂĽ Omar el-Hussein
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 1
14/01/2019 14.12
Mette Mayli Albæk Louise Dalsgaard Natascha Rée Mikkelsen
fra nørrebro
Jagten på Omar el-Hussein
politikens forlag
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 3
14/01/2019 14.12
indhold
FORORD 7 I DØDEN ER ALLE LIGE
13
DEN SKUDSIKRE VEST
21
DET FØRSTE ANGREB
25
ALARMOPKALDET 33 GHETTOEN 43 FLUGTEN 51 JAGTEN INDLEDES
55
BANDERNES NØRREBRO
65
HJEM FRA JORDAN
75
OVERFALDET
83
DEN NYE TRUSSEL
89
BRODERSKABET 101 MANHUNT 115 BLINDE SPOR
129
ET NYT MÅL
137
DET ANDET ANGREB
143
DEN SIDSTE KAMP
151
EN SOMMER I JORDAN
155
BAG TREMMER
163
PLANLÆGNINGEN 179 HAR I FLERE VÅBEN?
191
FUCK RETSSYSTEMET
199
TANGO NEDKÆMPET
207
EFTERSPILLET 215
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 5
14/01/2019 14.12
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 4
14/01/2019 14.12
forord
I dag står der døgnet rundt to soldater i fuld kampuniform ved synagogen i Krystalgade i hjertet af København. Deres maskin pistoler synes ikke længere at anfægte de forbipasserende, selv om synet af bevæbnede soldater i gaderne for blot halvandet år siden af mange blev opfattet som udansk. Da forsvaret i efteråret 2017 blev sat ind for at bevogte den jødiske menighed, var det da heller ikke sket i fredstid siden 1931. Årsagen til, at soldater og politi med skudsikre veste og auto matvåben er blevet en del af bybilledet, kan groft sagt koges ned til én mand: Omar el-Hussein. 14. februar og 15. februar 2015 foran drede han Danmark, da han begik et terrorangreb og på flere må der skrev historie. Eller som den daværende socialdemokrat iske justitsminister, Mette Frederiksen, udtrykte det på et pressemøde 6. maj samme år i forbindelse med offentliggørelsen af Rigspoli tiets evaluering af terrorangrebet: ”Vi står i Danmark i det, man må kalde en ny situation.” Politiets efterforskning var den mest omfattende nogensinde, og få dage efter angrebet lancerede regeringen en ny terrorpakke til en milliard kroner. En bevilling uden sidestykke, der blandt 7
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 7
14/01/2019 14.12
andet skulle styrke politiet og efterretningstjenesten, forebygge radikalisering i fængslerne og forhindre fremtidig terror. Når én mands ugerning fører til markante ændringer af lov og ret, en oprustning af myndighedernes beredskab og nye vurde ringer af terrortruslen herhjemme, så skylder man offentlighe den en forklaring. Politiet skrev i sin 143 sider lange evaluering:
”
Der er tale om en sag af særdeles stor samfundsmæssig betydning, som offentligheden har en væsentlig interesse i at kende til.
For hvad skete der i de 13 timer, hvor Omar el-Hussein angreb to steder i København? Hvordan agerede myndighederne, hvad hav de politiet succes med, og hvor begik de fejl? Hvad skete der forud for angrebet, hvem var gerningsmanden, og var angrebet plan lagt eller en spontan handling? Og hvad skulle myndighederne lære af det? Det var netop nogle af de spørgsmål, som Rigspolitiet ville give offentligheden svar på i evalueringen: ”Ambitionen har været at dele oplysninger i videre omfang, end det ellers vil være tilfældet, for at give offentligheden et så præcist og dækkende billede af begivenhederne som muligt.” Den skulle give myndighederne et ”solidt og velbelyst grund lag for nye tiltag, som kan styrke indsatsen over for terror.” Alligevel var væsentlige detaljer forud for, under og efter angrebet udeladt. Deriblandt at meget peger på, at Omar el-Hussein havde planlagt terrorangrebet, at han få måneder forinden figu rerede på en ‘bekymringsliste’ hos Politiets Efterretningstjene ste, PET, og at han trods flere indberetninger for radikalisering fik propaganda fra Islamisk Stat smuglet ind under et af sine fængselsophold. Rigspolitiet forklarede selv, at detaljer blandt andet var ude ladt, fordi sagen var under efterforskning. Et argument de fast holdt, selv om flere politikere kritiserede evalueringen for at være 8
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 8
14/01/2019 14.12
mangelfuld og for at ”male et glansbillede”, som det lød fra Dansk Folkeparti. Desuden, påpegede andre partier, var detaljer om politiets, PET’s og beredskabets ageren under og efter angrebet væsentlige at få frem for at leve op til målsætningen om, at myndighederne skulle lære af angrebet for bedst at kunne ruste sig til et fremtidigt terrorangreb. Især set i lyset af, at Omar el-Hussein repræsente rer en ny type terrorist, som europæiske efterretningstjenester de senere år har frygtet: de såkaldte cross-overs, unge mænd fra kriminelle miljøer, der går med våben og lever et ikke-islamisk liv, men er tiltrukket af militante terrororganisationer og er parat til at udføre terror i deres navn. Selv om efterforskningen for længst er afsluttet, har politiet ikke fremlagt oplysninger, der medvirker til, at offentligheden får det fyldestgørende billede af myndighedernes ageren i danmarks historiens dyreste efterforskning. Med denne bog kommer vi med den første samlede fortælling om politiets jagt på den gerningsmand, som ændrede både be folkningen og dansk politi. Vi afdækker nye og hidtil ukendte de taljer om et skelsættende døgn i politiets historie og er helt inde i maskinrummet i de afgørende timer efter angrebet. Hvis vi som samfund skal lære af angrebet og forhindre andre mulige terro rister, skal vi have den fulde historie om, hvordan beredskabet fungerer. Det har også været motivationen for mange af de myn dighedskilder, der har bidraget til denne bog. Det samme gør sig gældende i forhold til Omar el-Hussein. Selv om han er død og ikke kan tage til genmæle, er det vigtigt at få belyst, hvad der formede ham, og hvordan han handlede op til angrebet. Fortællingen om ham har lydt, at han var en forvirret voldskriminel ung mand, der impulsivt begik et terrorangreb. Men historien om ham er langt mere kompleks, og vi dokumen terer for første gang en række detaljer, der underbygger, at han havde planlagt i hvert fald et af angrebene gennem et par uger. 9
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 9
14/01/2019 14.12
En dybere indsigt i hans liv skal bidrage til, at vi som sam fund kan forebygge og forhindre terrorangreb, og forstå, hvorfor og hvordan især unge mænd bliver radikaliseret. Gennem barn domsvenner, bandemedlemmer, bekendte fra Nørrebro, social arbejdere og andre tæt på Omar el-Hussein giver denne bog et nu anceret billede af ham og det miljø, hvor hans holdninger blev støbt. Bogen er en dokumentarisk fortælling, der bygger på samtaler med omkring 130 mundtlige kilder. Nogle har vi brugt mange t imer sammen med, andre har vi blot mødtes med til en kop kaffe. Skildringen af Omar el-Husseins liv er baseret på skriftlige kil der samt på, hvad andre har fortalt om ham. Nogle har ikke øn sket at bidrage til bogen, og disse personer er beskrevet ud fra de res handlinger, som andre har fortalt om, samt skriftlige kilder. Bogen bygger desuden blandt andet på dokumentation frem lagt i retssager, herunder vidneudsagn, videomateriale og tekni ske beviser. Derudover aktindsigter fra Københavns Politi samt aktindsigter i radiokommunikationen fra Akutberedskabet. Mange kilder har betinget sig anonymitet af frygt for repres salier fra et miljø, hvor man ikke taler med journalister. Nogle af dem har fået fiktive navne, mens andre blot ikke omtales ved navn. I alle tilfælde kender vi kildernes identitet, og deres oplys ninger er så vidt muligt efterprøvet. Hverken Københavns Politi, Justitsministeriet, Politiets Efter retningstjeneste eller Rigspolitiet har officielt ønsket at medvirke i bogen. Vi har i vores arbejde med denne bog fået hjælp af rigtig mange gode mennesker. Først og fremmest tak til vores fantastiske re daktør, Tonie Yde Højrup. Tak til tålmodige venner og familie. Tusind tak til Morten Skjoldager for input og opmuntring under vejs. Mange tak til dem, der har læst bogen igennem og hjulpet med sprog, faglige begreber og polititermer. 10
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 10
14/01/2019 14.12
Vi skylder en stor tak til alle kilder, der på hver sin måde har bidraget til bogen. En særlig tak til de mennesker, som ikke kan nævnes ved navn i bogen. Af samme årsag tusind tak til ‘Jørgen’. Tak til socialarbejdere og venner omkring Omar el-Hussein, som har givet os adgang til ellers lukkede kriminelle miljøer. Og tak til Thomas & Uma, Mads, Anders & Zachi. Mette Mayli Albæk, Louise Dalsgaard og Natascha Rée Mikkelsen, januar 2019.
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 11
14/01/2019 14.12
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 12
14/01/2019 14.12
i døden er alle lige moskéen på dortheavej, københavn nv,
fredag 20. februar 2015, klokken 11.00
Væggene i moskéens vaskerum var dækket af firkantede, hvide fliser i højglans, der fik lokalet til at minde om omklædningen i en svømmehal. Normalt blev det også brugt som adgangsrum til moskéens toiletter, men i dag var det lukket af med et klæde for ind gangen, så uvedkommende ikke skulle komme ind. Midt på det bru ne flisegulv lå en gul vandslange, og hævede man blikket en smule, stod der et stålbord, hvorpå der lå en nøgen og død mand. Enkelte af de mænd, der tavst kredsede om bordet, havde kendt ham, mens de andre var faste medarbejdere i moskéen, der var tilkaldt for at hjælpe til med at gøre den afdøde klar til den sidste rejse. Det var ganske kort tid siden, at liget sammen med en døds attest var blevet frigivet fra Retsmedicinsk Institut og kørt til moskéen på Dortheavej i den nordvestlige del af København, hvor Islamisk Trossamfund holder til. Mændene havde først afklædt liget og dækket underkroppen med et hvidt lagen, og nu samlede alle sig omkring bordet for at vaske liget og udføre wudu, den ritu elle afrensning inden en islamisk begravelse. ”Bismillah” – ‘i Guds navn’ på arabisk – runge de de t ud i lokale t. En af mændene, iført sort kjortel og blå gummihandsker, trådte 13
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 13
14/01/2019 14.12
som den første helt frem til bordet med en klud i hånden og tog forsigtigt fat om ligets venstre skulder. Den afdødes hoved tiltede let mod højre. Selv om det i islam er forbudt at tale under den cere monielle vask, havde mændene svært ved at overholde forbuddet ved synet af den døde krop, der var fyldt med skudhuller. Det kulsorte hår på den unge, livløse mand var maskinklippet helt kort, og hårgrænsen gik ned i en lille, skarp spids lige over et karakteristisk modermærke midt i panden. Begge øjne var let åbne, men øjenlågene var så hævede, at man kun lige kunne ane det hvide af øjnene under hans lange, sorte vipper. På hver side af næsen sås mørkeblå rander, som havde han dagen forinden fået et sæbeøje. Et tjavset, uplejet fuldskæg omkransede munden og de slappe læber, der blottede et lille mellemrum mellem fortænderne. Kroppen var trænet og muskuløs, huden glat og stram. Fra nav len op langs maven, over nakken og ned langs højre kraveben og skulder kravlede en dyb, grov syning, der fik huden til at lægge sig i små folder rundt om sytråden. Til obduktionen havde retsmedicinerne skåret hans overkrop op, pillet adskillige kugler ud og lappet ham sammen igen. Skud hullerne samlede sig omkring brystkassen og var blevet til runde, lilla plamager på den glinsende hud, mens den ned langs de ba gerste ribben og på ryggen havde blåviolette misfarvninger. Lig pletter, der viste sig som de første synlige tegn på døden, allerede kort tid efter at skuddene havde ramt ham. Mændene begyndte med at vaske hans hænder, mund, næse, kinder og hår. Alt sammen tre gange, som islam foreskriver. For her i vaskerummet var han en muslim som alle andre, og ‘enhver sjæl skal smage døden’, som det lyder i Koranen. De fortsatte med hans arme, ben og fødder tre gange, inden de afsluttede ritualet ved at indhylle liget i hvide lagner parfumeret med lidt kamfer, så kroppen snart kunne sænkes i jorden med an sigtet vendt mod Mekka. Kun i den position kunne han i graven få besøg af to æ rkeengle, der ville stille ham de tre sidste spørgsmål, inden sjælen 14
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 14
14/01/2019 14.12
kunne forlade kroppen mod paradis: Hvem er din Gud? Hvad er din tro? Og hvem er din profet? Sammen løftede mændene den døde over i en hvid kiste. ◆◆◆ Det var den samme hvide kiste, der senere på eftermiddagen var centrum for en traditionel muslimsk ceremoni i forbindelse med fredagsbønnen i moskéen på Dortheavej. Op mod 1.000 menne sker var dukket op, og mange måtte sidde i kulde og støvregn ude på asfalten og bede fredagsbøn. Den 22-årige mand i kisten, Omar el-Hussein, skulle begraves på den muslimske gravplads i Brøndby, og fra moskéen i Køben havns Nordvestkvarter til gravpladsen kørte venner og bekendte efter rustvognen i et ligtog, der blev fulgt helt tæt af politiet, som også var mødt talstærkt op og tjekkede id på flere af de fremmødte. Flere faktorer i forbindelse med begravelsen vakte bekymring hos politiet. Blandt andet havde kilder i det kriminelle miljø for talt, at der florerede sms-kæder fra en tidligere terrormistænkt, hvor folk blev opfordret til at samle penge ind til Omar elHusseins familie. Penge, der senere blev overdraget, og som var med til at vise politiet, at Omar el-Hussein kom fra et miljø, hvor sympatien med hans efterladte og måske endda hans gerning væg tede højere end behovet for at tage afstand fra et terrorangreb. Desuden havde politiet fået oplysninger om, at både bande medlemmer og ekstreme islamister ville dukke op for at tage af sked med Omar el-Hussein. Frem mod begravelsen havde det derfor stået klart, at grav pladsen i Brøndby ville blive samlingssted for to grupperinger, der kan udgøre en farlig cocktail, hvis de to verdener bliver blan det sammen. Det var en sammensmeltning, som man hos dansk og euro pæisk politi og efterretningstjenester så som en ny terrortrussel: hardcore bandemedlemmer og ekstreme islamister side om side 15
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 15
14/01/2019 14.12
med fælles holdninger. Og en trussel, som Omar el-Husseins livs historie i grove træk viste sig at være et billede på. I en af bilerne, der kørte lige bag rustvognen i ligtoget, sad da også syrienkrigeren Enes Ciftci, der havde kæmpet for Islamisk Stat, og optog en video med sin mobiltelefon. ”Wallah, denne mand har rystet Danmark. Må vi få flere brød re som Omar, som ofrede sit liv på Allah og hans profet,” sagde han til kameraet, mens han filmede vinduesviskerne, der fejede regnen af forruden. Fremme ved den muslimske gravplads traskede hundredvis af unge mænd med dynejakker og hættetrøjer trukket godt op om ørerne, enkelte helt maskerede, hen mod Omar el-Husseins grav plads. Jorden var så mudret, at hans kiste måtte bæres det sidste stykke. De fremmødte rakte hænderne i vejret og lod kisten van dre i hovedhøjde fra den parkerede rustvogn og hen til hullet i jor den, som en lille gravemaskine havde gravet kort forinden. Den muslimske gravplads i Brøndby, der har Holbækmotor vejen som nærmeste nabo og normalt ligner en forladt mark, var på denne regntunge fredag indtaget af unge mænd, der råbte ”Allahu Akbar” og slog deres næver mod brystet i en sidste hilsen til Omar el-Hussein. I begyndelsen af 1990’erne var muslimske grupper i Danmark begyndt at arbejde for en muslimsk gravplads, der ikke havde di rekte tilknytning til en kristen gravplads, men de danske musli mer måtte gennem et helt årti kæmpe indædt mod både den of fentlige mening og myndighedernes lokalplaner, som ikke tillod den type gravpladser. I 2001 blandede den daværende socialdemokratiske miljø minister, Svend Auken, sig i debatten og foreslog et stykke jord i Brøndby, men der opstod en splid om, hvem der egentlig ejede den 50.000 kvadratmeter store grund, og hvad den var værd. Efter mange års stridigheder købte Dansk Islamisk Begravelsesfond grunden for 3,2 millioner kroner, og i 2006 blev den første muslim 16
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 16
14/01/2019 14.12
lagt i jorden. Nu, knap 10 år senere, dannede gravpladsen ramme om begravelsen af den eneste danske terrorist, der i nyere tid var død i Danmark. På de omkringliggende veje fulgte et opbud af journalister fra danske og udenlandske medier med, og flere forsøgte at få de fremmødte i tale, mens TV 2 og DR sendte live. ”Hvorfor er du kommet til begravelsen i dag?” spurgte en jour nalist fra DR på direkte tv. ”Jamen, fordi det er min bror i islam,” svarede en ung mand ved navn Hussein Wassem. Fra siden lænede en anden ung mand sig ind over mikrofonen og tilføjede: ”Selv om Omar har gjort noget dårligt, er det stadig et menne ske, der skal begraves. Så han har ret til at blive begravet.” En tredje udtalte anonymt til journalisterne: ”Omar var min ven. Han havde et hjerte af guld. Det er derfor, jeg er til hans begravelse. Men jeg forstår ikke det, han har gjort.” Da kisten var fremme ved hullet, stimlede de unge mænd endnu tættere sammen og bad om tilgivelse for Omar el-Hussein, som det er tradition ved en muslimsk begravelse. Flere bøjede deres ryg og satte sig på hug i respekt. Kisten blev sænket ned og vendt forsigtigt på hovedet, så den døde krop kunne være direkte i be røring med jorden, som islam foreskriver, og hovedet vendte mod Mekka. Derefter blev hullet dækket til med en smule jord. ”Allahu Akbar, Allahu Akbar,” Gud er stor, Gud er stor, lød det i kor på arabisk. De fleste omkring graven kom fra Nørrebro, en bydel, der havde stået på den anden ende, siden Omar el-Hussein søndag morgen fem dage tidligere lå skuddræbt på fortovet i Københavns Nordvestkvarter. Mange af hans venner havde set billeder af hans lig på tv og var oprørte over, at han ikke straks var blevet dækket til. Selv om Omar el-Hussein var gerningsmanden til et terrorangreb, kunne 17
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 17
14/01/2019 14.12
de ikke forstå, hvorfor politiet havde været nødt til at dræbe ham. En del af de fremmødte havde tidligere begravet jævnaldrende kammerater i de senere års bandeskyderier. Når konflikten var på sit højeste, var der skyderier i København flere gange om ugen og sommetider deciderede likvideringer, som da en 19-årig tøm rerlærling blev skudt på klos hold gennem hovedet. Set udefra virkede bandekonflikten komplet meningsløs, men for medlemmerne handlede det livsfarlige medlemskab om alt. Det var i banden, at de unge mænd blev anerkendt, respekteret, følte tryghed og fællesskab. Broderskabet var større end dem selv, og de stod op for hinanden. ”Uanset hvad han har gjort, var Omar muslim. Jeg tager afstand fra, at han dræbte uskyldige mennesker, men hans regn skab er med Allah. Det er ikke mig, der skal være dommer over, om han kommer i helvede eller i paradis,” siger en af Omar el- Husseins bekendte, der deltog i begravelsen. På vej hjem fra begravelsen forsøgte de fleste at skjule sig for de mange journalister og kameraer, mens få kendte skikkelser velvilligt stillede op til længere interview. En af dem var Adnan Avdic. Han blev i 2005 anholdt i den første danske terrorsag i nyere tid, den såkaldte Glostrup-sag, og sad varetægtsfængslet i 16 måneder. Politiet mente dengang, at Adnan Avdic sammen med tre unge mænd fra Storkøbenhavn samt en dansk-tyrker og en svensker i Bosnien var ved at planlægge et terrorangreb et ukendt sted i Europa. Adnan Avdic indrømmede i den efterfølgende retssag, at han havde begået kriminalitet for at kunne sende penge til sine venner i Bosnien, men han blev frifundet for terror. Flere af de andre i sagen blev dømt. Lige siden havde Adnan Avdic været et kendt ansigt i det radi kale islamistiske miljø i København, og han stillede jævnligt op i medierne med udtalelser om, at en række terrorangreb i Euro pa var samfundets egen skyld, og at grundloven skulle ”sendes til 18
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 18
14/01/2019 14.12
helvede”. Han var islamisten, der altid dukkede op – som tilhører til terrorsager i de danske retssale, i debatter om demokrati og selvfølgelig også til Omar el-Husseins begravelse, selv om Adnan Avdic ifølge egne udtalelser ”desværre ikke rigtig kendte ham”. ”Det er jer, som bliver ved med at krænke profeten Muham med. Og så er der nogle, der reagerer, som de gør. Så må vi håbe, at nogle mennesker tager sig sammen og ikke krænker profeten Muhammed, så vi danskere og muslimer kan leve i fred. Vi har kunnet leve i fred, men de her krænkelser af profeten Muham med har skabt had mellem muslimer og ikke-muslimer,” sagde Adnan Avdic vredt i et tv-interview få meter fra graven.
2018118_Terroristen fra Norrebro_content.indd 19
14/01/2019 14.12
(f. 1988) Retsanalytiker i DR Nyheder. Uddannet journalist fra DMJX. Har dækket krimi- og terrorstof for Morgenavisen Jyllands-Posten og siden DR, deriblandt de seneste års terrorangreb i Europa.
LOUISE DALSGAARD
(f. 1988) Cand.comm. i journalistik fra Roskilde Universitet. Retsreporter i DR Nyheder. Har dækket terrorsagen fra Krudttønden, adskillige sager om syrienkrigere og den seneste bandekonflikt i København.
NATASCHA RÉE MIKKELSEN
(f. 1974) Cand.comm. fra Roskilde Universitet. Har arbejdet på forskellige programmer i DR og har i flere år beskæftiget sig med bandekriminalitet og syrienkrigere, blandt andet i dokumentarfilmen Islamisk Stats danske soldater.
fra nørrebro
Jagten på Omar el-Hussein TERRORISTEN FRA NØRREBRO er en dramatisk fortælling om Omar el-Hussein og de 13 timer, hvor politiet jagtede gerningsmanden bag det første danske terrorangreb i nyere tid. Fire år efter angrebet 14. og 15. februar 2015 opruller bogen politiets og efterretningstjenestens efterforskning og afslører nye oplysninger.
Mette Mayli Albæk Louise Dalsgaard Natascha Rée Mikkelsen
METTE MAYLI ALBÆK
”
På gaden prajede Omar el-Hussein en tilfældig taxa. ”Are you free?” spurgte han.
Mette Mayli Albæk Louise Dalsgaard Natascha Rée Mikkelsen
Chaufføren bekræftede med et ‘yes’ og tilbød Omar el-Hussein at smide den sorte stofpose om i bagagerummet, men Omar el-Hussein insisterede på at få den med ind på bagsædet. ”Bare kør, jeg viser dig vejen,” sagde Omar el-Hussein, nu på dansk, og gav løbende taxachaufføren instrukser om, hvor han skulle køre hen. På bagsædet af taxaen aktiverede han en ny telefon. Taxaen nærmede sig Krudttønden på Serridslevvej 2, chaufføren sagtnede farten og standsede. Omar el-Hussein kiggede hen mod indgangen og bad så taxachaufføren om at køre en ekstra runde om bygningen. Imens skrev han en opdatering på Facebook, en ed til Abu Bakr al-Baghdadi, den selvudnævnte leder af Islamisk Stat.
Gennem venner og andre tæt på begivenhederne afdækkes også hidtil ukendte detaljer om den afdøde Omar el-Hussein, hvis liv blev formet af ghettoen og bandemiljøets kriminelle kodeks, inden han forvandlede sig til en af de største terrortrusler i Europa: unge mænd med let adgang til våben, som lader sig tiltrække af islamistisk propaganda og vender det vestlige samfund ryggen. Terrorangrebet i København kostede to menneskeliv, sårede fem betjente og blev en dyr læring for myndighederne. Et stykke danmarkshistorie, der førte til lovændringer, en bevilling uden sidestykke til terrorbekæmpelse – og en forandring af det danske samfund.
”Jeg sværger troskab til Abu Bakr og vil adlyde ham i modgang og medgang og vil ikke gå imod de ordrer, jeg får tildelt, medmindre jeg bevidner åbenlys vantro.” Taxaen stoppede på Østerfælled Torv.
Jagten på Omar el-Hussein politikens forlag www. politikensforlag.dk
2018118_Terroristen fra Norrebro_cover.indd 1
”Salam Aleikum,” sagde Omar el-Hussein, da han steg ud og smækkede bildøren i. Fred være med dig, betyder det på arabisk.
politikens forlag
11/01/2019 10.31