Turen går til Estland Letland & Litauen by JP/Politikens Forlag

9,5 mm

Kohtla-Järve

TALLINN

Lasis Laks

Ivangorod

Forele Forel

Hiiumaa

Skt.Petersborg

Narva

Zutis Ål

E ST LA N D

Haapsalu

Siļķe Sild Põltsamaa

SØDT

Saaremaa

Deserts/saldie Dessert ēdieni

Pärnu

Kuressaare

RU S L A N D

Viljandi

Tartu

Kūka Kage Saldējums Is

Sarkanvīns Rødvin Baltvīns Hvidvin Kafija Kaffe Tēja Te Piens Mælk Cukurs Sukker

LITAUEN SUPPER Sriuba Suppe Šaltibarščiai Rødbedesuppe Pomidorų sriuba Tomatsuppe Žuvienė Fiskesuppe Grybienė Champignonsuppe TILBEHØR Balta duona/ragaišis Hvidt brød Juoda duona Rugbrød Sviestas Smør Sūris Ost

Jautiena Oksekød Cepelinai Kartoffelbolle med fyld Dešra Pølse Žuvis Fisk

Jelgava

Aizkraukle

Saldus Bauska

Rezekne

Jekabpils

Lašiša Laks Ungurys Ål Upėtakis Forel Silkė Sild

Pasvalys

Palanga ‡iauliai

Klaipèda

Panevè¥ys

Daugavpils

L I TA U E N SØDT Saldumynai Dessert

Visaginas

Utena

Nida

Ukmergè

Pyragas Kage Ledai Is Vaisiai Frugt DRIKKEVARER

Kaunas KA L IN IN G R A D Marijampole

H V I D E RU S L A N D

Negazuotas mine Mineralvand ralinis vandou uden brus TT Grafik Alus Øl Raudonas vynas Rødvin

POL EN Warszawa

RougGrafisk

TUREN GÅR TIL har eksisteret siden 1952 og er blandt verdens hyppigst opdaterede rejsebogsserier. Serien dækker hele verden fra Nordatlanten til Australien. Bøgerne skrives på dansk af forfattere og journalister med et særligt indgående kendskab til de enkelte destinationer. Med nøje udvalgte attraktioner, herunder spisesteder, viser vi vej til de største oplevelser.

Minsk

VILNIUS

Lux Express Ecolines Lokale ruter

Negazuotas mine Mineralvand ralinis vanduo med brus Druskininkai

Busruter i Estland, Letland og Litauen 0

100 km

Baltas vynas Hvidvin Arbata Te

Vištiena Kylling

Pienas Mælk

Kiauliena Svinekød

Cukrus Sukker

102566_cover_tgt estland_0801_cs6_r1.indd 1

Madona

Lydeka Gedde

Kava Kaffe KØD OG FISK

Sigulda

RIGA

LETLAND Liepaja

Aluksne

Cesis

Moskva

Alus Øl

Valmiera Talsi

Skt. Petersborg

Negāzēts Mineralvand minerālūdens uden brus

Valga Valka

Ventspils

DRIKKEVARER Gāzēts minerālūdens Mineralvand med brus

Kiev

Aina¥i

Augļi Frugt

BOGEN DÆKKER Estland, Letland og Litauen med de tre hovedstæder Tallinn, Rīga og Vilnius. Guiden giver indblik i livet i Estland, Letland og Litauen og forklarer politiske og kulturelle problem stillinger. En række artikler går bag om kunst og kultur, mad og drikke, natur og geografi og historie. Des uden er bogen rigt illustreret med fotos og kort.

105 x 28 mm

BUSRUTER I DE BALTISKE LANDE Busserne fra Lux Express, Ecolines er den hurtigste og mest effektive måde at komme rundt på i Baltikum. Men der findes også mange lokale busser, der stopper i flere små byer på deres rute. Hav altid den lokale valuta i lommen til billetten. Tjek busruter og -tider på busselskabernes hjemmesider for henholdsvis Estland, Letland og Litauen (> 145, 151 og 157).

POLITIKENS TUREN GÅR TIL ESTLAND, LETLAND & LITAUEN

Zivis Fisk Līdaka Gedde

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

ESTLAND, LETLAND & LITAUEN BLIV INSPIRERET Få gode idéer og tips til alle typer rejser: storbyferie, sol og strand, backpacker, camping, shopping og meget mere. BLIV GUIDET Hvad sker der lige nu i Phuket? Hvor er New Yorks bedste restauranter og Sydfrankrigs skønneste strande? FIND REJSEN Find de bedste tilbud på flybilletter, hoteller eller charterrejser. Søg på tværs af utallige andre rejsesider – på én gang.

SYMBOLER I TEKSTEN A Afstand a Airport/flyforbindelse B Badestrand/bademulighed z Biludlejning/bilrute b Busforbindelse/-station C Café y Cykelrute/cykeludlejning E Entré f Færgeforbindelse G Golf g Guidet tur o Hotel/hostel i Information/turist q Kalender/begivenheder k Kulturattraktion N Natteliv P Parkering € Prisniveau R Restaurant Y Sejlsport/bådudlejning n Shopping > Sidehenvisning \ Sporvogn j Swimmingpool t Telefon T Togforbindelse/station u Underholdning V Vandretur w www-adresse å Åbningstider

SYMBOLER PÅ KORTENE Byzone Industri/spredt bebyggelse Gågade Åbent land Parker Naturparker Seværdig bygning Jernbane 1 Seværdighed 1 Seværdighed uden for kort Bus Færge Information Kabelbane Kirke Lufthavn Motorvej Regions- og landegrænse Sejlsport/bådudlejning Sejlrute Strand Tog A95 Vejnummer

3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

politikensforlag.dk/rejser ISBN 978-87-400-1330-6

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

07/03/16 15:33

turen går til

Estland, letland & litauen Af karin larsen

POLITIKENS REJSEBØGER

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 1

01/03/16 11:27

Gå ikke glip af … TALLINNS NYE ARKITEKTUR

I Rotermann-kvarteret i Tallinn (> 58) er ny arkitektur gået amok. Rotermann er en lille lomme af det 21. århundrede lagt tilrette lige ved siden af middelalderbydelen. Godt set og skarpt skåret af byplanlæggerne, der har givet Tallinn et frisk pust, der også tilbyder god mad.

SAAREMAA

På Estlands største ø står tiden stille på den dejligste måde. Saaremaa (> 69) er flad som en pandekage, så på med fornuftige sko eller hop på cyklen og find rar natur, tilbagelænet charme, kæmpe meteorkrater og middelalderborg. Øboerne laver god mad og praler af deres gode øl.

JUGENDBYEN

Rīgas (> 82) jugendstil kan tage pusten fra en. Kig på husfacaderne i Albertgaden, der er en jugendstils-lækkerbisken. Dyr, mennesker, flora og fauna slynger sig på facaderne. Gå på jugendstilsmuseet samme sted og se jugendstil som design i møbler, smykker, plakater og brugskunst.

UDBRYDERNE I UŽUPIS

Vilnius’ helt egen udbryderrepublik med et glimt i øjet. Caféer, små butikker og gallerier – Užupis (> 121) er en lille by i byen, en slags fristad udtænkt af folk med en ræv bag øret og krøllede hjerner. Republikkens dejlige, gakkede forfatning giver besøgende lov til ikke at forstå noget som helst.

DET KURISKE NÆS

Den lange sandtange med hav, sand og træer burde kunne ordineres af en læge mod stress og jag. Det Kuriske Næs (> 138) er afslappet liv i badetøfler, en cykeltur, duft af fyrretræer, vind i håret og blå bølger. Og nogle enorme klitter i en smuk natur. Tilsat de flotteste vejrhaner, man kan tænke sig.

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 2

01/03/16 11:27

INDHOLD O ...................O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O ..O

bag om estland, letland & litauen Forord om Estland 4, Estland i dag 6, Estlands befolkning og samfund 8, Estlands kunst og kultur 10, Estlands mad og drikke 12, Estlands historie 14, Estlands vigtige årstal 17, Estlands natur og geografi 18 Forord om Letland 20, Letland i dag 22, Letlands befolkning og samfund 24, Letlands kunst og kultur 26, Letlands mad og drikke 28, Letlands historie 30, Letlands vigtige årstal 33, Letlands natur og geografi 34 Forord om Litauen 36, Litauen i dag 38, Litauens befolkning og samfund 40, Litauens kunst og kultur 42, Litauens mad og drikke 44, Litauens historie 46, Litauens vigtige årstal 49, Litauens natur og geografi 50

Tallinn 52 de estiske øer og pärnu 66 estlands nordkyst og tartu 74 Rīga 82 øst for Rīga 96 vestlige letland 104 vilnius 112 kaunas og sydøstlige litauen 126 kysten og vestlige litauen 134 praktiske oplysninger Estland: Forberedelse 143, Rejse og ankomst 144, Transport 145, Lokale forhold 145, Overnatning 148, Spisesteder 148, Uheld 148, Sport og aktiviteter 148, Årets gang 149 Letland: Forberedelse 150, Rejse og ankomst 150, Transport 151, Lokale forhold 152, Overnatning 154, Spisesteder 154, Uheld 154, Sport og aktiviteter 154, Årets gang 155 Litauen: Forberedelse 155, Rejse og ankomst 156, Transport 157, Lokale forhold 157, Overnatning 159, Spisesteder 159, Uheld 159, Sport og aktiviteter 160, Årets gang 161

Miniparlør 162 Register 165

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 3

01/03/16 11:27

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 4

01/03/16 11:27

Estland vil være nordisk Livet ser sorgløst ud en sommerdag i Estland. Lærkerne synger, storkene spiser frøer og de brune bjørne dasker omkring i de store skove og spiser sprøde knopper på buske og træer. På de estiske øer blomstrer orkidéerne og de blå kornblomster, inde på fastlandet ved Pärnu leves livet ved byens riviera. I provinsbyerne forfalder de gamle træhuse på postkortmåden, og den moderne arkitektur i glas, stål og sjove påhit skyder op side om side med Tallinns nuttede og velbevarede middelalderby. Imens sidder små estiske børn i skolen og lærer at programmere, for deres land er fast besluttet på, at Estland skal leve af gode idéer og skabertrang, så børnenes hitte-på-gen skal udvikles i skolen. Når der er parlamentsvalg, behøver esterne ikke sætte kryds med en blyant på en stemmeseddel: de er udstyret med et digitalt ID-kort og kan sidde hjemme ved deres computer og stemme med et par klik med musen. Esterne er blevet så elektroniske og digitale, at omverdenen nu kigger mod Estland for at lære. Hvis nogen ved tanken om Estland straks får billeder op på den indre tv-skærm af kedelig mad og gamle, spruttende Lada’er, der kører rundt i gaderne, så kunne intet være mere forkert. Estland er moderne, spændende, fascinerende og kæmpe hyggelig. Sandsynligvis den republik i det tidligere Sovjetunionen, der er moderniseret mest og har Ta l l i n n ( > 5 2 ) h a r e n f i n g a m m e l m i d d e l a ld e r b y d e l , m e n d e n e s t i s k e h o v e d s ta d e r b e s t e m t o g s å m e d på n o d e r n e .

haft størst succes med omstillingen, siden Sovjetunionen ramlede sammen. Som naboerne i Letland er Estland en 100årig i fuld firspring. Landet blev født ud af revolution og krig i 1918. Historien har været meget besværlig siden, men næppe har esterne haft det så godt, som de har nu. Siden Den Syngende Revolution førte til frihed igen i 1991, har esterne taget enorme skridt ind i Europa og er blevet forankret i EU, NATO, euro og meget mere. Men Estland tager også nogle verbale slagsmål med den store nabo mod øst; naboskabet med Rusland er sat på prøve pga. krisen i Ukraine. Estland kigger gerne mod de nordiske lande, som de ser som moderne, velordnede og velfungerende – og esterne vil gerne se sig selv som et nordisk land. De spejler sig især i Finland, og kan med et smil på læben og en ræv bag øret sige, at Helsinki jo bare er en nordlig forstad til Tallinn, hvor man kan tage på arbejde hver morgen og hjem igen med færgen om aftenen. Sammenligningen med Finland ligger lige for. Naboskabet er tæt og godt. Estisk og finsk lyder ens i det utrænede sprogøre, og mentaliteten … ja, måske også. Lige så muntre estere kan tage sig ud en lun sommerdag ved stranden, lige så sammenbidte kan de se ud i en kold sporvogn om vinteren. Men tag ikke fejl, nok kan de virke reserverede, som visse andre folkeslag, ingen nævnt – ingen glemt, men lige så åbne kan de være, når den usynlige mur er brudt og man lærer dem at kende. Head reisi – god rejse! f o r o r d o m e s t l a nd

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 5

01/03/16 11:27

ESTLAND I DAG

HELLERE LILLE OG VÅGEN END STOR OG DOVEN MAN SKAL IKKE have været i Estland længe, før man finder Estland skrevet som Estoni@ eller e-Estonia. En manøvre, der skal gøre opmærksom på det faktum, at Estland er rigtig, rigtig langt fremme i skoene, når det handler om IT-udvikling. Her misser man ikke mange chancer for at fortælle, at det var estiske softwarefolk, der var med til at udvikle Skype-telefoni. Eller at de begyndte at købe busbilletter og betale pbilletter med deres mobiltelefoner adskillige år, før vi begyndte på det i Danmark. Eller at esterne til enhver tid kan logge på deres computer og se deres sundhedsjournal. Eller at Estland var det første land i verden, der gav sine borgere mulighed for at stemme elektronisk hjemme ved deres egen computer ved et landsdækkende parlamentsvalg – det skete i 2007. Ved parlamentsvalget i 2015 stemte 30 % af dem, der afgav en stemme, hjemme fra deres egen computer. Hvorfor gå hen på den lokale skole og sætte kryds med en blyant på en stemmeseddel, når

Fakta om Estland Areal: 45.339 km2. Indbyggertal: 1.313 mio. Største byer: Tallinn: 436.000. Tartu: 98.000. Narva: 58.000. Pärnu: 41.000. Befolkning: 69 % estere, 25 % russere, 2 % ukrainere. Forventet levealder: Mænd 73 år. Kvinder 81 år. Mest populære navne til nyfødte: Drenge: Rasmus, Artjom og Robin. Piger: Sofia, Eliise og Maria. Sprog: Estisk; et finsk-ugrisk sprog beslægtet med finsk og ungarsk. Religion: Flest russisk-ortodokse, dernæst luthersk-evangeliske. Over halvdelen af esterne erklærer sig ikke-religiøse. Økonomi: Økonomisk vækst i 2009: –14,1 %. I 2015: +2,8 %. Valuta: Euro (siden 2011).

man kan klare det med et par klik med musen hjemme ved skrivebordet, tænker mange estere tilsyneladende. Estland besluttede for mange år siden, at man ville satse hårdt på at blive en førende IT-nation. Derfor bliver alle estere udstyret med et digitalt ID-kort, der kan bruges til at identificere sig med – og underskrive med – uanset om man skal afgive en stemme til parlamentsvalget, attestere sin selvangivelse eller købe et eller andet i en netbutik. Esterne kan godt trække lidt overbærende på skuldrene over danskernes nøglekort.

DIGITAL STATSBORGER

Estlands seneste idé er det digitale statsborgerskab. Alle udlændinge kan blive digitale statsborgere i Estland; man skal bare søge om det, og man behøver ikke bo eller opholde sig i Estland. Som digital statsborger får man adgang til landets avancerede digitale infrastruktur og lave skat. Det er fx noget, iværksættere over hele kloden kan fristes med. Estland har været frontløber, når det handler om at digitalisere den offentlige sektor. Kloge hoveder siger, at esternes appetit på IT har mere med mennesker og kultur at gøre, end med selve teknologien. Det er nemmere at vende udvikling og mentalitet i et lille land som Estland end i et stort land. Esterne kastede sig over alt det nye, da landet blev frit igen i 1991, og de kloge hoveder siger, at man ikke slæbte rundt på en sådanplejer-vi-at-gøre-mentalitet, men gav los og sugede til sig af inspiration fra bl.a. de gode naboer i Finland. Nu, en generation efter selvstændigheden, er Estland kendt som det lille, innovative land, når det handler om IT. Det mærker de estiske skolebørn også, for i mange skoler lærer de alleryngste elever ikke bare engelsk og matematik i skolen, de har også IT og programmering på skoleskemaet. 7- og 8-årige estiske skolebørn bruger Lego, når de bygger robotter og programmerer dem i skolen. Og foruden programmering har de timer i informationsteknologi, hvor de lærer

b a g o m E s t l a nd

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 6

01/03/16 11:27

E s t l a n d s p r æ s i d e n t ( 2 0 0 6 -2 0 16 ) T o o m a s H e n d r i k I lv e s b l a n dt n o g l e a f a l l e d e b ø r n , d e r h a r p r o g r a m m e r i n g på s ko l e s k e m a e t f o r at p i r r e d e r e s k r e at i v i t e t.

om apps, QR-koder, sikkerhed på internettet og meget mere. Tanken bag det er, at man i fremtiden ikke vil nøjes være et billigt produktionsland for andre, men i stedet ønsker at udvikle kreativitet og skabertrang hos den kommende generation. Så når de små poder tumler rundt med Lego og computere i skoletimerne, anses det ikke for sjov og ballade; børnene anses snarere som morgendagens digitale iværksættere. Det er det, der skal sikre landets udvikling og fremtid. Disse tanker er tilsyneladende ikke helt tossede, for mange andre landes skolevæsener tager nu på studieture til Estland for at se, hvad der foregår der. Estland har været tidligt ude med alt dette, og idéen støttes helhjertet i skolevæsenet og fra politisk side.

FLERE BØRN, TAK!

Et er at Estland vil have børnene til at skabe og være kreative, men landet mangler børnene, der skal være det. Den store udfordring er, at befolkningen skrumper; der dør ganske enkelt flere end der fødes, og udvandring spiller også en rolle. I 2015 var der 1,3 mio. indbyggere i Estland. FN’s befolkningsprognose spår, at i 2050 vil der kun være 1,1 mio. indbyggere – det er ca. de samme antal som i 1950! Ikke

bare bliver der færre og færre estere, men sammensætningen er skæv, så der bliver færre unge og flere ældre. Fertilitetsraten er 1,52. Det betyder, at estiske kvinder i gennemsnit føder 1,52 barn, men hvis en befolkning skal opretholdes, skal fertilitetsraten være 2,1, og det tal er Estland altså langt fra. Ifølge sociologerne har de estiske kvinder langsomt adopteret en nordisk livsstil, der betyder, at de bliver ældre og ældre, før de føder det første barn. Og når kvinder føder senere, betyder det også, at de får færre børn. Da regeringsleder Taavi Rõivas genvandt regeringsmagten i 2015, talte han om Estlands udfordringer i form af økonomisk vækst, sikkerhed osv. Men han sagde også, at den største udfordring i at bevare Estlands levedygtighed er at sikre, at der fødes flere børn. Regeringen mener, at det gøres ved bl.a. at sætte børnepengene op. Blandt kvinderne er der kritiske røster om, at mere ligestilling ville hjælpe: hvis kvinder følte, at der var mere ligestilling på hjemmefronten, ville der måske være mere overskud til at etablere større familier. Regeringsleder Taavi Rõivas er en relativt ung mand (f. 1979), og foreløbig har han selv kun bidraget til befolkningstilvæksten med et enkelt barn. O ESTLA N D I D A G

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 7

01/03/16 11:27

TALLINN Toppede brosten i snævre gyder, skæve huse og kirker fra middelalderen. Ny, skarp arkitektur og glimt fra tiden med kommunisme og KGB-spioner. Estlands hovedstad er en flot og charmerende krydsning af historie og nutid. Præcis som det nye estiske køkken, Tallinn også byder på.

Det skete i de dage, i juni 1219, at Dannebrog faldt ned fra himlen over Tallinn. I hvert fald ifølge myten. Tallinn smager af historie for os danskere, Danmark har regeret i Tallinn og i det nordlige Estland i middelalderen, og byens navn er da også sat sammen af ordene taani, der betyder dansk og linn, der betyder by. Så Tallinn betyder Danskerbyen. Valdemar Atterdag solgte den danske del af Estland, og dermed også Tallinn, til tyske riddere i 1346. Men gennem historien har også tyskere, svenskere og russere regeret i og kæmpet om Tallinn. Estland opstod som et selvstændigt land i 1918 i det kaos, der var efter 1. Verdenskrig og revolutionen i Rusland. Tallinn blev hovedstad, og byens officielle navn skiftede fra Reval til Tallinn. Under 2. Verdenskrig var Tallinn skiftevis under sovjetisk og tysk besættelse, den Røde Hær rykkede ind i 1940 og blev til 1941. Så tog Nazityskland over Ta l l i n n e r m i d d e l a l d e r i dy l , m e n h a r o g s å ta g e t h u l på n y a r k i t e k t u r i R o t e r m a n n k va r t e r e t ( > 5 8 ).

fra 1941 til 1944. Da den Røde Hær jog Nazityskland ud af Estland i 1944, skete det med voldsomme bombardementer i Tallinn. Den 9. marts 1944 blev over 500 af byens indbyggere dræbt og store dele af byen lagt i ruiner under sovjetiske angreb. Det meste af den gamle bydel slap dog helskindet fra bombardementerne, og i dag er den gamle bydel derfor en velbevaret middelalderperle, der er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Fra 1944 blev Tallinn og resten af Estland indlemmet i Sovjetunionen, og sådan forblev det indtil 1991. Som hovedstad i en sovjetrepublik kom der fra 1950’erne masser af industri til byen. Tilflyttere fra det øvrige Sovjetunionen kom til, og der blev i 1970’erne og 80’erne bygget nye boligkvarterer i form af høje, grimme betonkasser som fx boligkvarteret Lasnamäe i det østlige Tallinn. Indvandringen fra Sovjetunionen – især fra Rusland – har bestemt ikke været uden problemer i hovedstaden. Der er 436.000 indbyggere i Tallinn; de 53 % er etniske estere og de 38 % etniske russere, og det TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 53

01/03/16 11:28

TALLINN

Ta llinn Bugt

Stockholm, Helsinki

Tallinn 0

So o

250

500

750 m

Pi rit a

te e

Linnahall

Kadriorg

Toompea Narva mnt

Viru Keskus

tee

se Lui a dl En

Gons iori

u rt Ta

Pä

nt um rn

v L ii

1 Centrum (> 55). 2 Estlands Friluftsmuseum. 3 Paterei Fængsel. 4 Vandfly-havnens Museum. 5 Kadriorg Slot og Kunstmuseum. 6 KUMU Kunstmuseum. 7 Tv-tårnet. har betydet gnister mellem befolkningsgrupperne (> 8-9). Tallinn ligger ved kysten og tæt på Finland, hvilket altid har gjort Tallinn til noget særligt. I årevis har finner taget færgen mellem Helsinki og Tallinn for at købe billigt ind. Nu tager esterne færgen til Helsinki for at gå på arbejde. Det nære forhold mellem Finland og Estland har givet Tallinn mange fordele: så snart Estland blev frit igen i 1991, så finske banker, butikskæder og meget andet muligheder i den estiske hovedstad. Tallinn er Estlands motor, det er her, udlandet øjner gode muligheder for investering, for esterne har ry for at være veluddannede. Og det har været med til at gøre Tallinn til Estlands rigeste by, byen med de mest velbeslåede indbyggere.

OVERBLIK Centrum (> 54) Uden for centrum (> 64)

Centrum (kort > 54 1) Vanalinn er det estiske navn for den gamle bydel. Her er smalle, brostensbelagte gader og gyder, her er gamle kirker, tårne og by54

mure, og det hele oser af middelalder tilsat masser af gode caféer og restauranter. Den gamle bydel har en nedre og en øvre del. Den nedre del ligger omkring rådhuspladsen, mens den øvre del er omkring Toompea, der hvor parlament og domkirke ligger. Centrum er også den del af Tallinn, der ligger uden for de gamle bymure. I 1800- og 1900-tallet begyndte Tallinn at vokse sig større og større uden for selve middelalderbyen. Denne del af Tallinn kalder byens indbyggere også for centrum. I de senere år er Tallinn uden for de gamle bymure blevet støvet gevaldigt af; her renoveres og bygges højt i beton og glas.

VÆRD AT VIDE OM TALLINN i Niguliste 2 (gamle bydel). å Maj-14. juni ma.-fr. 9-19, lø.-sø. 9-17. 15. juni-aug. ma.fr. 9-20, lø.-sø. 9-18. Sep.-apr. ma.-fr. 9-18, lø.-sø. 9-15. t 645 77 77. w visittallinn.ee. q Se efter koncerter, udstillinger og mange andre kulturbegivenheder på w culture.ee. b \ Offentlig transport er lig med busser, trolleybusser og sporvogne. De begynder at køre kl. 06 og stopper kl. 23/24. Man kan købe billet hos chaufføren, men kun hvis man har lige penge. Ellers køb et grønt Smartcard (Ühiskaart) på posthuset eller i R-kioskerne

TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 54

01/03/16 11:28

Põhj

ies t

äg

Lai

Pi kk

Viru mnt väljak rva Na Viru Hotel

Ve ne

Viru

Harju

Rüütli

Va S T AM M S AARE na -Po ja P ARK sti Operaen t n Ka og m t he rja a u koncertsalen v i ps r n Müü ia är Dramaon

P teatret G.

Ot sa

ps t

i on

Est

ka la

Vabaduse st väljak rli p Kaa pst li r a Ka

t Es

Rä v Rä ala va ps la t ps t

Rotermann

Vana-Viru

Viru au na

ask ae

Pik hu k jal R at g

Rahu k

Snel

Lü

in te Kun

Aia

di t

K Apteeg atariina i Käik

ri Dunk

Inseneri

Uus

rivahe Müü

tee

s uie mp

Wismari

Koma nda n

Toomp

Too

H I RV EPA RK

Raekoja plats

lis jalg Nigu ke

Lossi plats

Falgi tee

r Ka eik Vä Suur -

Toompea

Toompea Slot

Saia g kan

Toom-Kooli

Kiriku plats K

Ahtr i

mu avai Püh

o htu

Ahtri

e Mere pui stee

Suur-Klostri

K ai

Uus

a Aid

e nn Nu

e ste ie tiik pu

a Sadam

b La

Ole vist e Pa ga ri

Väike av Rannavär

Tolli

riu

ra to o

tü

n Ra

nnamäe

Pikk

Põ

äe

Kalamaja

pli

e te

400 m hja

200

a pu ieste

Den gamle bydel Ko

k C R (kort > 55 1) Rådhuspladsen er Tallinns hjerte, siden middelalderen har den været markedsplads i byen. Pladsen er omkranset af fornemme gamle huse, og om sommeren er pladsen fyldt med udendørs restauranter og caféer. Her kan man sidde med et godt glas øl, en kop kaffe eller et måltid mad og studere sine medmennesker, der myldrer rundt på pladsen. På visse tider

Mere puiestee

Tallinn

RÅDHUSPLADSEN (RAEKOJA PLATS)

10-15 minutter med bus fra centrum. Se w tpilet.ee for destinationer og tider. T Togstationen, Balti Jaam, ligger på Toompuiestee 37. t 673 74 00. Se w elron.ee.

TALLINN

rundtomkring i byen. Et Smartcard et er plastikkort til 1, 3, 5 eller 30 dage. Eller man kan selv putte så mange penge på kortet som man ønsker det, når man køber det i kiosken. Husk, at Tallinn Card giver gratis adgang til offentlig transport (> 58). Se w tallinn.ee/ eng og w visittallinn.ee. b Den mest centrale busterminal i Tallinn er under shoppingcentret Viru Keskus. Herfra kører de fleste bybusser i Tallinn. På w soiduplaan.tallinn.ee kan man finde afgange og ruter for busser, trolleybusser og sporvogne i Tallinn. b Skal man med bus til en anden by eller til et andet land, så skal man til busstationen, Autobussijaam, på Lastekodu 46, der ligger

UBQ

1 Rådhuspladsen. 2 Restaurant Olde Hansa. 3 Restaurant Kaerajaan. 4 Helligåndskirken. 5 Skt. Olav Kirke. 6 Bymuseet. 7 Skt. Katarinas Passage. 8 Master’s Courtyard. 9 Strikmarkedet. 0 Estisk Kunsthåndværk. q Taanilinna Hotel. w Restaurant Sfäär & Store. e Restaurant Platz. r KGB-Museet. t Café Komeet. y Frihedspladsen. u Hotel St. Barbara. i Besættelsesmuseum. o Kiek In De Kök-Tårnet. p Tunnellerne under Tallinn. a Skt. Nikolaj Kirke. s Den Danske Konges Have. d Restaurant Neitsitorn. f Toompea Slot. g Aleksander Nevsky Katedralen. h Café Bogapott. j Domkirken. k Telliskivi Kreative Center. centrum

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 55

01/03/16 11:28

TALLINN Ta l l i n n e r l i l l e o g n u tt e t. D e n g a m l e b y d e l e m m e r a f h yg g e , o g e n g o d d e l a f d e t at væ r e i Ta l l i n n e r at va n d r e h e n o v e r b r o s t e n e n e o g s n u s e t i l d e t h e l e .

om sommeren og i december er pladsen forvandlet til marked med bl.a. rav, tørklæder, hatte, køkkengrej i træ og et hav af mere eller mindre mærkelige souvenirs.

Rådhuset (Raekoja) k Tallinns fine, gamle rådhus er bombastisk. Det stammer fra 1300-tallet, men stod først færdigt, som det ser ud i dag, i 1404. På muren ved den gotiske arkade kan man stadig se den halsring, hvor snydere og bedragere blev spændt fast og udsat for spot og spe i middelalderen. Bøj nakken op kig op på tårnspiret. Deroppe står Vana Toomas, Gamle Thomas, et af Tallinns vartegn. Det slanke rådhustårn er åbent, og efter 117 trin op ad en snæver trappe ender man på en lille platform med fin udsigt over byens tage og rådhuspladsen. Indvendigt er rådhuset fint renoveret fra top til tå. Prægtige sale og tunge, gamle møbler under smukke hvælvinger. å Juni-aug. ma.-lø. 10-16, sø. lukket. E Adgang til tårnet 3 €.

RESTAURANT OLDE HANSA

R (kort > 55 2) Ryk flere hundrede år tilbage i tiden, til ca. dengang Valdemar Sejr og de danske riddere 56

spiste og drak i Tallinn. Olde Hansa byder på middelalderlig ridderstemning i rustikke lokaler med tunge bjælker og vægmalerier. Der er kælet for indretningen og detaljerne, stilen er gennemført middelalderlig. Selv på toilettet får man en middelalderlig oplevelse – på den gode måde. Menukortet forsøger at være tro mod middelalderens menu, og her er fx fisk, vildsvin, svinekød marineret i øl, elg og andet vildt – sågar bjørn. Øllet kommer i store lerkrus, fx øl med honning eller kanel eller bare hel almindeligt pilsnerøl. Vana turg 1. å Dgl. 10-24. t 627 9020. w oldehansa.ee. €€€.

RESTAURANT KAERAJAAN

R (kort > 55 3) Det gode ved Kaerajaan er, at her har de estiske traditioner fået et flot twist, både maden og interiøret. Her foldes det nye estiske køkken ud: Andebryst med flamberede grønsager, jordbær og mangosovs kan bestemt anbefales. Det traditionelle svinekød kommer med sur-sød kål, grød af majsgryn og sennepssovs. Oksekødet får følgeskab af en mos af kartofler og byg samt en sovs af kirsebær og rødvin. Maden på Kaerajaan er opfindsom og meget velsmagende. Og så er det en smuk og enkel restaurant, elementer fra estisk folklore

TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 56

01/03/16 11:28

HELLIGÅNDSKIRKEN (PÜHA VAIMU KIRIK)

k (kort > 55 4) Lige før man træder ind i Helligåndskirken, skal man kigge op, for over døren sidder et smukt gammelt ur. Det er det ældste ur i Tallinn, og det har siddet på kirken siden 1684. Inde i kirken er det den overdådigt udsmykkede altertavle, som fanger blikket. Den er lavet af Bernt Notke i 1483; samme Notke har også lavet altertavlen i Aarhus Domkirke. Den er rigt dekoreret med detaljeret udskårne, bemalede og forgyldte figurer. To steder kan man se noget, der ligner Dannebrog på en prik, men det er Tallinns lille byvåben, et hvidt kors på rød baggrund. Helligåndskirken er den eneste kirke i Tallinn, der er bevaret i sin oprindelige form fra 1200-1300-tallet. Man vil også se et dannebrogsflag hænge i kirken. I 1922 gav Danmark et dannebrogsflag til det estiske folk som et minde om de historiske bånd. Det blev hængt op i Helligåndskirken, men det blev gemt væk for kommunisterne i sovjettiden. Efter friheden kom igen i 1991, fik flaget plads på et museum, og Danmark gav et nyt Dannebrog til kirken i 1992 som tegn på de venskabelige bånd. Pühavaimu 2. å Maj-aug. ma.-lø. 9-17, lukket sø. Sep.-apr. ma.-fr. 10-14, lukket lø.-sø. E 1 €.

Lai 50. å Juli-aug. dgl. 10-20. Apr-juni og sep.okt. dgl. 10-18. E Gratis adgang til kirken, men 2 € for at komme op i tårnet.

BYMUSEET (LINNAMUUSEUM)

k (kort > 55 6) Sprut, smøger og fisk på dåse er kommet i glasmontrer på bymuseet. På en af de øverste etager fortælles om hverdagslivet, da Sovjetunionen regerede i Estland, og dåsefisken, sprutten, store portrætter af Stalin og propagandaplakater er blot nogle af de ting, museet bruger for at anskueliggøre hverdagslivet. Museet tegner en historisk linje helt fra Tallinns barndom i middelalderen til nu. Her kan man blive klogere på byen og dens indbyggere gennem århundreder, og alt er godt forklaret på engelsk. Museet er et fund for dem, der vil grave i byens historie. Bymuseet har hjemme i et fint gammelt, renoveret byhus, der har sine rødder i 1300-tallet, og som har tilhørt velhavende købmænd og byens højtstående embedsmænd. Vene 17. å Mar.-okt. ti.-sø. 10.30-18. Nov.-feb. ti.-sø. 10-17.30. Ma. lukket. t 615 51 80. E 4 €.

TALLINN

har fået lov at overleve i det moderne design. Kaerajaan er i øvrigt navnet på en traditionel estisk dans. Raekoja plats 17. å Dgl. 12-23. t 615 5400. w kaerajaan.ee. €€.

M a d o g i n t e r i ø r e r e s t i s k på r e s ta u r a n t K a e r a j a a n , m e n b e g g e d e l e h a r få e t e t m o d e r n e o g f o r f r i s k e n d e t w i s t.

SKT. OLAV KIRKE (OLEVISTE KIRIK)

k (kort > 55 5) Når man stakåndet har forceret de 237 trin ad den smalle stentrappe for at komme op i tårnet, belønnes man med den absolut bedste udsigt over hovedstaden. Røde tegltage, slanke hvide skorstene, havnen, havet, rester af bymuren hist og tårne pist. Man kan se, hvor bymuren er, eller har været, så man får et rigtigt godt indtryk af den gamle bydel, og hvor lille og fin den er. Kirken har navn efter den norske nationalhelgen, Olav den Hellige. Første gang, kirken omtales, er i 1267. Det meget let genkendelige høje, slanke spir var i kirkens velmagtsdage omkring 1500-tallet verdens højeste og målte 159 meter. I dag er tårnet “kun” 124 meter højt. centrum

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 57

01/03/16 11:28

TALLINN

SKT. KATARINAS PASSAGE (KATARIINA KÄIK)

k n R (kort > 55 7) Denne lille gyde kandiderer til at være Tallinns yndigste og mest pittoreske. Der er nogle meget karakteristiske buer, der spænder over gaden fra husvæg til husvæg. På den ene side af den smalle gyde er resterne af Skt. Katariinas kirke, og der hænger gamle gravsten på væggen. På den anden side er der små butikker og værksteder, bl.a. et glaspusteri. Og går man ind i det, som hedder Katarinas Guild, kommer man ind til værksteder, hvor der laves smukke læderindbundne bøger, hatte, keramik, smykker, håndmalede silketørklæder og meget mere af rigtig fin kvalitet. Skt. Katarinas passage forbinder gaderne Vene og Müürivahe. Det er nemmest at finde den ved at gå ad Vene og dreje ind ad porten ved nr. 12.

MASTER’S COURTYARD (MEISTRITE HOOV)

k C n (kort > 55 8) Kæmpe charmerende lille baggård, der rummer Tallinns bedste chokoladefabrikant, Pierre Chocolaterie. Om sommeren fyldes gården af gæster, der her drikker et glas vin eller får en tår kaffe med lækre hjemmelavede chokolader til. Er vejret ikke til at sidde udendørs, så ryk endelig ind i caféen, her oser af stemning som på vores bedsteforældres tid. Men baggården rummer også adskillige små butikker og værksteder med kunsthåndværk. Keramik, glas, lammeskindssutsko, alt muligt grej til køkkenet og meget mere. Summa summarum: et super idyllisk gemmested

TALLINN CARD Hvis man planlægger at udforske mange seværdigheder, er den bedste måde at spare penge på at købe et såkaldt Tallinn Card. Kortet giver gratis adgang til en række seværdigheder, eller adgang til reduceret pris. Udvalgte restauranter giver også rabat, hvis man har et Tallinn Card, og kortet giver gratis adgang til at køre med busser, trolleybusser og sporvogn i Tallinn. Kortet købes på turistkontoret, i lufthavnen, busstation og på mange hoteller. Det fås i tre udgaver, 1 døgn koster 32 €, 2 døgn 42 € og 3 døgn 52 €. Kort til børn under 14 år er halv pris.

til en tår kaffe, en let frokost og måske lidt indkøb. Vene 6 (gå ind gennem porten). w hoov.ee.

STRIKMARKEDET

n (kort > 55 9) Trænger man til noget varmt og uldent, så kan det udendørs strikmarked måske hjælpe. Her er fine råhvide striktrøjer med snoninger og hvide striktrøjer med sorte får eller rensdyr på. Eller mønstre a la norske striktrøjer. Dette er stedet at proviantere lune, vamsede ting til vinteren: trøjer, vanter, halstørklæder, de lækreste uldne sokker og meget mere. Müürivahe (ved muren, hvor Müürivahe mødes med Viru). å Dgl. 9-17.

ESTISK KUNSTHÅNDVÆRK (HÄÄ EESTI ASI)

n (kort > 55 0) Herinde er alting lavet af kunsthåndværkere, der tager de gode estiske traditioner alvorligt. Alt fra bløde lammeskind, filtede tøfler, lune tørklæder, jakker, bluser, køkkengrej og meget mere. Og ikke mindst sengetøj, dækkeservietter, bælter, pudevår og laptop- og tabletetuier i de mange fine stribede designs, som har deres oprindelse i de estiske regioner. Vil man have spiselige souvenirs med hjem, er her både elgspegepølse, marmelade, honning og lækker håndlavet chokolade. Viru 23. å Dgl. 10-20.

TAANILINNA HOTEL

o (kort > 55 q) Det er kun passende at bo i lidt rustikke omgivelser, når man er så tæt på Tallinns gamle middelalder. Taanilinna ligger i et gammelt handelshus, men er flot renoveret i god, gammeldags stil med respekt for gammel murværk og bjælker. Atmosfæren er yderst hyggelig, og hotellet er ikke større, end at man kan komme på fornavn med receptionisten. Placeringen betyder, at man kan gå til det meste i Tallinn. Uus 6. t 640 6700. w taanilinna.com. €€.

ROTERMANN-KVARTERET knCR Mæt af middelalderstemning i den gamle bydel? Så gå en tur i Rotermann-kvarteret, for her har Tallinn genopfundet sig selv på en helt ny måde. Det lille område blev grundlagt i 1800-tallet af industrimanden Christian Abraham Ro-

TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 58

01/03/16 11:28

DEN SYNGENDE REVOLUTION nationale sange blev skiftet ud med sange, der priste Stalin. Så Sovjetunionen forsøgte at gøre sangfestivalerne til en del af propagandaen. Den syngende revolution tog for alvor fat i Estland i sommeren 1988. Titusinder samledes til den såkaldte natsangfestival på festivalpladsen i Tallinn, hvor det sovjetiske repertoire blev afløst af nationale sange. I september samme år i Tallinn afholdt uafhængighedsbevægelsen Folkefronten et stævne med navnet Estlands Sang, hvor forbudte sange blev sunget for fuld hals og kædet sammen med ønsket om selvstændighed. Oftere og oftere blev sangen taget i brug, når baltere i hundredtusindvis samledes i demonstration for uafhængighed i deres respektive lande. Sangfestivalerne blev manifestationer for selvstændighed. Sangfestivalerne holdes hvert femte år i Estland og Letland, mens de holdes hvert fjerde år i Litauen. I tiden op til festivalen øver korene sig for at kunne deltage i de store arrangementer. I alle tre hovedstæder er der enorme festivalpladser, det er ikke usædvanligt, at der deltager 20.000-30.000 sangere, og der kan sagtens være over 100.000 tilhørere. Sangfestivalerne varer i flere dage og er store nationale begivenheder. Næste gang, de store festivaler holdes, er i 2018 i Rīga, i Vilnius er næste gang også i 2018, mens næste sangfestival i Tallinn er 2019.

Centrum

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 59

TALLINN

Når et kor på titusinder af sangere bliver til én stor og klar stemme, der synger fædrelandssange, så er der gåsehud og små strittende nakkehår hos publikum. Sådan var situationen i slutningen af 1980’erne, da esterne, letterne og litauerne brugte deres stolte sangtraditioner til at holde sammen i deres fredelige kamp for frihed. Det var næppe sangen i sig selv, der gav dem friheden tilbage. Men sangen var i høj grad med til at værne om kultur og national identitet under den lange sovjetiske besættelse. Og ikke mindst, da balterne i slutningen af 1980’erne blev mere og mere stålsatte og ville ud af Sovjetunionen, blev sangen et symbol på deres frihedstrang. Derfor kaldes de baltiske landes løsrivelse for “den syngende revolution”. Traditionen med, at kor samles til sangfestivaler for at istemme den lokale sangskat, er lang i de baltiske lande. Den går tilbage til 1800-tallet, og første gang, det sker, er i 1869, da estere samles i Tartu. I Letland holdes det første nationale sangstævne i 1873. Litauerne følger efter med et sangstævne i 1924 i mellemkrigstidens hovedstad i Kaunas. Sangfestivalerne har været et spejlbillede af den politiske situation i Baltikum. De baltiske lande blev indlemmet i Sovjetunionen i 1944, og især i den første del af besættelsen sørgede de lokale sovjetregeringer for, at de

01/03/16 11:28

TALLINN

termann, der her fremstillede byggematerialer og senere også grundlagde et destilleri og et bageri i kvarteret. Familien drev det lille forretningsimperium, men i sovjettiden forfaldt kvarteret og blev ignoreret. Nu er det genopstået, familien Rotermanns gamle pakhuse er blevet renoveret, og en ny slags arkitektur har fået lov at slå sig løs. Her er kontorer, butikker, caféer og restauranter, og torvet midt i kvarteret bruges lejlighedsvist til div. kulturarrangementer.

Restaurant Sfäär & Store n R (kort > 55 w) Her kan man købe cowboybukser og spise økologisk oksemørbrad samme sted. Sfäär Resto & Store er både restaurant og butik. De fysiske rammer er som taget ud af et designkatalog, og indretningen er lys og nordisk. Restauranten dyrker det nyere og opfindsomme estiske køkken, og maden er i topklasse. Efter frokosten kan man shoppe eksklusive ting inden for bl.a. tøj, sko, kaffe og papirvarer. Mere pst 6E. å Ma.-on. 8-22, to.-fr. 8-24, lø. 1024, sø. 10-22. t 56 99 22 00. w sfaar.ee. €€. Restaurant Platz R (kort > 55 e) Her er køkkenet alt godt fra det moderne, internationale menukort. Dvs. lidt, der smager af Middelhavet, lidt italiensk, lidt wokmad og lidt estisk – og meget mere. Oksekød, svinekød, burgere og ikke mindst en fremragende græskarragout. På hverdage har Platz en særlig frokostmenu, der både er god og til fornuftig pris. Restauranten er smart og trendy og har hyggelig terrasse om sommeren – lige midt i det særprægede Rotermann-kvarter. Roseni 7. å Ma.-fr. 12-23, sø. 12-22. t 664 50 86. w platz.ee. €€.

KGB-MUSEet

k g (kort > 55 r) Den frygtede sovjetiske sikkerhedstjeneste, KGB, havde øjne og ører på stilke, når den aflyttede udenlandske gæster på Viru-hotellet i sovjettiden. Det kan man få bekræftet på 23. etage på Sokos Hotel Viru. Der er nemlig bevaret to intakte værelser fra sovjettiden. Her sad folk fra KGB med deres hemmelige udstyr og aflyttede telefonsamtaler via hemmelige mikrofoner, der var installeret på værelserne. KGB-museet er lille men et enestående kig ind i den sovjetiske branche for skæg og 60

blå briller. Rummene er intakte, møbler og aflytningsudstyr er ligeså, og de gamle fyldte askebægre sørger for at lugten også er intakt. Viru väljak 4 (Sokos Hotel Viru) g Man må ikke selv gå rundt i museet, men der er rigtig gode guider, der laver ture på engelsk. Tjek hotellets hjemmeside for tidspunkt for ture på engelsk. God idé at booke tur at par dage i forvejen. t 680 93 00. w viru.ee. E 10 €.

CAFÉ KOMEET

C R (kort > 55 t) Måske lyder det ikke så interessant at drikke kaffe eller spise inde i et shoppingcenter. Men glem alle fordomme og tag elevatoren op til Café Komeet på 4. sal. Her er altid mange mennesker af den indlysende grund, at her er aldeles hyggeligt. Betjeningen er afslappet og menukortet moderne med gode salater, en dejlig lammefrikadelle med ovnbagte rodfrugter eller stegt kylling med alt godt fra køkkenhaven. Caféen har flot panoramaudsigt over Tallinn, så scor et bord ved vinduet. Om sommeren er tagterrassen i brug, og så kan udsigten nydes endnu mere. Estonia pst. 9 (inde i Solaris-centret) å Ma.-lø. 10-23. sø. 10-21. t 614 00 90. w kohvikkomeet. ee. €€.

FRIHEDSPLADSEN (VABADUSE VÄLJAK)

k (kort > 55 y) Det, som stjæler opmærksomheden på Frihedspladsen, er det enorme glaskors. Det er 24 m højt og mest imponerende om aftenen, når det er oplyst. Monumentet er rejst til minde om dem, der kæmpede i Estlands frihedskrig 1918-20. Frivillige fra flere lande kom for at hjælpe esterne, heriblandt ca. 250 danskere. Pladsen er nyrenoveret og bruges ofte til musik og div. happenings.

HOTEL ST. BARBARA

o (kort > 55 u) Lige akkurat uden for den gamle bydel, kun 200 m til rådhuspladsen – og prisen er oven i købet fornuftig. Fremragende placering i Tallinn, et godt mellemklassehotel, gode værelser, god betjening og rigtig lækker morgenmad under de gamle hvælvinger nede i kælderen. Man får meget for pengene på St. Barbara. Roosikrantsi 2A. t 640 00 41. w stbarbara.ee. €€.

TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 60

01/03/16 11:28

BESÆTTELSESMUSEUM (OKUPATSIOONIDE MUUSEUM)

KIEK IN DE KÖK-TÅRNET

k C (kort > 55 o) Tårnet med det sære navn blev bygget i 1470’erne for at forsvare Tallinn. Og tårnet har gjort det godt: Ivan den Grusomme og hans mænd angreb det under Den Livlandske Krig i 1500-tallet og lykkedes med at lave et kæmpe hul i toppen af tårnet, som dog ikke brasede sammen af den grund. I dag er tårnet museum, der fortæller om Tallinn og forsvaret af byen. Dets sære navn stammer fra plattysk og skyldes, at soldaterne øverst i tårnet kunne muntre sig med at kigge ned til piger og borgerkoner i køkkenerne i de lavereliggende huse. Komandandi tee 2. å Mar.-okt. ti.-sø. 10.30-18, ma. lukket. Nov.-feb. ti.-sø. 10-17. w linnamuuseum.ee/kok. E 5 €.

TUNNELLERNE UNDER TALLINN

k g (kort > 55 p) Her får man muligheden for at en gå tur under Tallinn og få byens historie fra de underjordiske ganges perspektiv. Tunnellerne blev bygget i 1600-tallet, da svenskerne regerede i byen, og de byggede tunnellerne som et led i byens forsvar. Soldater og ammunition kunne nemlig føres rundt under jorden, og man kunne spionere mod fjenden.

TALLINN

k (kort > 55 i) Nede i kælderen står et par buster af en velkendt herre med glat isse og fipskæg; Vladimir Iljitj Lenin er nemlig kommet på museum sammen med ligesindede, der alle blev overflødige, da Estland igen blev frit i 1991. Her skal man først og fremmest komme, hvis man skal have genopfrisket Estlands nyere historie, dvs. det næsten halve århundrede under sovjetisk besættelse og den meget kortere tyske besættelse, 1941-44. Man får glimt af dagliglivet i sovjetstaten: her er alt fra en gammel Volga over telefonaflytningsudstyr og toiletpapir til russiske rubler og gamle estiske pengesedler. Her er masser af gamle filmoptagelser om livet i Estland 1939-91, optagelser om livets gang i landbrugskollektiverne og glade ungkommunister på parade. Men her er også film om de euforiske dage, da Lenin-statuer blev væltet og Estland erklærede sig frit igen. Toompea 8. å Ti.-sø. 11-18, ma. lukket. t 668 02 50. w okupatsioon.ee. E 5 €. E s t l a n d f y l d e r 1 0 0 å r i 2 0 18 . F r i h e d s p l a d s e n o g d e t e n o r m e ko r s e r t i l m i n d e o m E s t l a n d s f r i h e d s k r i g 19 18 -2 0 .

Man får ikke lov at gå rundt alene i gangene, kun på guidede ture. Men så føres man også kompetent rundt under jorden, får forklaringer på, hvad gangene blev brugt til, fx beskyttelsesrum under 2. Verdenskrig, lige som hjemløse og punkere i nyere tid har brugt gangene som bolig. Komandandi tee 2. å Mar.-okt. ti.-sø. 10.30-18, ma. lukket. Nov.-feb. ti.-sø. 10-17:30, ma. lukket. w linnamuuseum.ee/kok. E 6 €.

SKT. NIKOLAJ KIRKE (NIGULISTE KIRIK)

k (kort > 55 a) Her i kirken byder Døden de levende op til dans. Det sker på en scene i det over 7 meter lange maleri, der er Skt. Nikolajs største klenodie, nemlig det store dødedansmaleri fra 1480’erne af Bernt Notke. “Jeg beder alle om at deltage i dansen. Pave, kejser og alle andre skabninger. Rig og fattig, store og små …”, siger Døden og fortsætter: “Nu vil I alle danse efter min sækkepibe”. Notkes maleri er ikke det eneste seværdige i kirken. Altertavlen er også et mesterværk, lavet af en anden tysker fra Lübeck, centrum

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 61

01/03/16 11:28

TALLINN

Restaurant Neitsitorn C R (kort > 55 d) Det er totalt afslappende af sidde med sin frokost eller en kop kaffe på svalegangen på den gamle bymur i Den Danske Konges Have. Og hvilken udsigt! Neitsitorn er et af tårnene i den gamle bymur. Restauranten har tre etager, og hver etage er indrettet på forskellig vis, men alle i voldsom moderne indretning som fin kontrast til det gamle tårn, der blev bygget i 1370’erne. Og udsigten er fornem, uanset om man sidder inde eller finder en plads på den smalle svalegang. Neitsitorns menukort er ikke så langt, det er mere cafémad end den store suppe-stegog-is-anretning. Men det, der er, er godt – lækre salater, gode supper og kyllingen med årstidens grønsager og hvidvinssovs er altså ikke at kimse ad. Lossi plats 11/Lühike jalg 9A. å Ti.-lø. 11-20, sø. 11-17. t 601 27 51. €.

15. j u n i e r Va l d e m a r s d a g - d a g e n , d a D a n n e b r o g fa l dt n e d f r a h i m l e n e r o f f i c i e l fl agdag i Da nm a rk.

Hermen Rode. Kirken blev grundlagt af tyske købmænd i 1200-tallet. Den har siden været hærget af brand og blev slemt beskadiget under det sovjetiske bombardement af Tallinn i marts 1944. Kirken er i dag museum for religiøs kunst fra middelalderen, og her holdes også koncerter. Niguliste 3. å Maj-sep. ti.-sø. 10-17. Okt.-apr. on.-sø. 10-17. E 5 €. For koncerter, se w nigulistemuuseum.ekm.ee.

DEN DANSKE KONGES HAVE (TAANI KUNINGA AED)

k C R (kort > 55 s) Der er flere grunde til at lægge vejen forbi Den Danske Konges Have. Den er en fin og romantisk plet ved den store og mægtige bymur, der giver stedet middelalderstemning. Her er fornem udsigt over Tallinn, og den grønne og fredelige have er et yndet mål for nyforelskede par og turister. Og ikke mindst er dette selveste stedet, hvor Dannebrog faldt ned fra himlen i 1219. Den historiske begivenhed er markeret med et stort rød-hvidt skjold, der findes ved at gå ned ad trapperne under træerne ved den side, hvor udsigten over byen kan nydes. 62

TOOMPEA SLOT (TOOMPEA LOSS)

k g (kort > 55 f) Her på slottet, højt hævet over Tallinn, har magthaverne i Estlands omtumlede historie altid slået sig ned. I dag rummer slottet Estlands parlament, Riigikogu, så her har de 101 folkevalgte deres arbejdsplads.

DA DANNEBROG FALDT NED Myten fortæller, at Dannebrog drattede ned fra himlen den 15. juni 1219 i Estland. Det skete under slaget ved Lyndanise, i dag Tallinn, hvor Valdemar Sejr var gået i land med sin flåde for at indlede et korstog med de vantro estere. Den 15. juni angreb esterne danskernes lejr fra mange sider. Kampen var hård, og det var nærmest et mirakel, der sikrede Valdemar og hans soldater sejren. Midt under det drabelige slag faldt der en rød fane med et hvidt kors ned fra himlen, og en røst sagde, at når denne fane løftedes højt i vejret, ville danskerne vinde. Det gjorde de så. Og Danmark fik sit flag. Om denne historie holder vand i virkeligheden er nok mere end tvivlsomt. Men sagnet lever i bedste velgående, for det er ikke uden grund, at man i Danmark hvert år den 15. juni markerer Valdemarsdag som en officiel flagdag.

TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 62

01/03/16 11:28

ALEKSANDER NEVSKYKATEDRALEN

k (kort > 55 g) Døren ind i den mægtige katedral er døren ind til en anden verden. Her går gamle kvinder med tørklæder rundt og slår korsets tegn foran farverige ikoner i gyldne rammer. Her er langskæggede præster og en varm duft af de mange, mange stearinlys, som bedende tænder. Her er en stor ikonvæg under høje hvælvinger. Den byzantinske kirke med de fem løgkupler med gyldne kors står højt hævet over Tallinn. Den stod færdig i 1900, dvs. mens Estland var en del af tsarens Rusland, og intentionen med den var at lave et symbol på imperiets magt og dominans i et yderområde. I mellemkrigstiden var der planer om at rive kirken ned, men det blev aldrig til virkelighed. Kirken var lukket under den tyske besættelse af Estland, men blev åbnet igen i 1945 og har siden været midtpunkt for de russisk-ortodokse i Estland. Lossi plats 10. å Dgl. 9-19.

CAFÉ BOGAPOTT

C R n (kort > 55 h) Bogapott er et meget rart og charmerende sted. Her kan man få sig en kop kaffe, en kage, en omgang god suppe eller en lækker pastaret. Forvent ikke østers og oksemørbrad. Men her oser af hygge, og det hjælpes godt på vej af, at keramikeren sidder i værkste-

TALLINNS BYMUR Tallinns bymur er velbevaret og kan tydeligt ses mange steder. Den blev påbegyndt i 1265, og i de efterfølgende tre århundreder blev der bygget mere og mere mur og flere og flere tårne for at kunne forsvare byen. I 1600-tallet var bymuren 2,4 km lang, murene var op til 3 m tykke og 14-16 m høje – og der var hele 46 tårne bygget ind i den. Tallinn var på det tidspunkt en af de bedst og stærkest befæstede byer i det nordlige Europa. I dag står 1,9 km af bymuren og omtrent 20 af tårnene endnu og giver deres store bidrag til den gamle bydels charme. I middelalderen blev portene i bymuren lukket og låst hver aften kl. 21 – og Gud nåde og trøste den, der ikke havde en god forklaring på at vandre rundt i gaderne efter kl. 21. det lige ved siden af og drejer nogle af alle de ting, man kan købe i den tilhørende butik. Bogapott er nemlig café kombineret med keramikværksted. Bogapott har en lillebitte perle af en gårdhave til brug om sommeren. Pikk jalg 9. å 10-19. t 631 31 81. w bogapott. ee. €€.

DOMKIRKEN (TOOMKIRIK)

k (kort > 55 j) Mindeplader, våbenskjolde, gravsten og sarkofager. Den store middelalderkirke er enkel i linjerne, men overdådigt dekoreret indvendig, for dette er ikke bare en kirke, det er også stedet, hvor mange adelige og gejstlige er blevet begravet gennem flere hundrede år. Byens ældste kirke er sandsynligvis grundlagt af danskere, efter at Valdemar Sejr i 1219 rykkede ind i Tallinn. Første kirke på stedet var dog en trækirke, der senere blev afløst af en stenkirke bygget af munke. Kirkens udvendige gotiske udseende stammer fra 1400-tallet, hvor den blev genopbygget efter en brand. Kirkens baroktårn kom til sent i 1700-tallet, og det er muligt at komme op i tårnet. Domkirken er det lutherske Estlands vigtigste kirke. Toom-Kooli 6. å Juni-aug. dgl. 9-18. Jan.-maj og sep.-dec. dgl. 10-16. E 5 €.

KALAMAJA-KVARTERET kCRn Siden 1300-tallet har området været domineret af fiskere og fiskehandlere, faktisk becentrum

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 63

TALLINN

Slottet er bygget der, hvor der tidligere var et forsvarsværk, før danskerne erobrede byen i 1219. Da danskerne kom, byggede de en borg samme sted. Slottet er siden blevet bygget om mange gange af de forskellige udenlandske magthavere, der har haft kontrollen over Tallinn. Den ferskenfarvede barokfacade, der vender ud mod Nevsky-katedralen, er kommet til i 1767-73, da slottet blev renoveret under Katarina 2. af Rusland. Det høje tårn, der ses i et hjørne af slottet, er Lange Hermann, Pikk Hermann. På toppen af Lange Hermann blafrer det estiske flag. Tårnet og flaget har stor symbolsk betydning, for enhver ester ved, af den, hvis flag er hejst på toppen af Lange Hermann, regerer over Estland. Lossi plats 1A. g Det er muligt at komme på en rundvisning med engelsksproget guide og høre mere om slottet og parlamentet. t 631 63 45 / 631 63 57.

01/03/16 11:28

TALLINN

tyder Kalamaja direkte oversat “Fiskehus”. Men alt det ændredes i 1870, da Tallinn fik en jernbaneforbindelse til Skt. Petersborg, som bragte industri til området. Tusinder af arbejdere flyttede til, og der blev bygget nye huse af træ. I dag er træhusene – slidte såvel som nyrenoverede – en vigtig del af Kalamajas identitet og arkitektoniske udtryk. Nu er en del af industrien død. Men det rå, industrielle udtryk passer som hånd i handske til Tallinns kreative klasse, der nu er ved at tage over. Her er blevet trendy med små virksomheder for kreative hoveder, caféer, restauranter og små designbutikker.

Telliskivi Kreative Center n C R u (kort > 55 k) Dette er det kreative epicenter i Kalamajakvarteret. Her er alt fra økologisk børnetøj, smykker, husgeråd, tasker, tøj, musikinstrumenter og kosmetik til estiske designercykler og meget mere. Fællesnævneren her er godt design, økologi og bæredygtighed. Man må ikke lade sig skræmme af det, som umiddelbart kan lige nogle grimme, grålige bygninger. Det ér gamle industribygninger, men så snart man kommer inden døre eller kommer om bag bygningerne, åbner der sig et lille, besøgsværdigt kvarter. T e l l i s k i v i K r e at i v e C e n t e r e r d e t h i p p e Ta ll i n n . h e r e r u d va l g e t a f b u t i k k e r , r e s ta u r anter og c aféer anderledes.

Her finder man bl.a. den rustikke Restaurant F-Hoone med den industrielle stil, afslappede atmosfære og højt til loftet på alle måder. Her er ofte proppet med mennesker af alle slags og i alle aldre. Det er umuligt at sætte en nationalitet på køkkenet – men det er glimrende. Man kan komme og spise morgenmad, fx en omelet, en basse af en slags eller havregrød. Men også gode burgere, fisk og lækre salater. F-Hoone er så cool som det kan blive i Tallinn. Telliskivi 60A. w telliskivi.eu. Restaurant F-Hoone: å Ma.-lø. 9-24, sø. 9-22. t 53 22 68 55. w fhoone.ee. €€.

uden for centrum Mens attraktionerne i centrum for det meste kan nås til fods med fornuftige sko, så er der en række interessante seværdigheder, som ligger lidt ude i periferien og derfor kræver bus, trolleybus eller sporvogn.

ESTLANDS FRILUFTSMUSEUM

k R (kort > 54 2) Vindmøller, grisestalde, fiskerhuse, hestetrukne vogne, købmand og meget mere. Dette er et friluftsmuseum, der fortæller om Estlands historie fra 1700- til 1900-tallet, hvordan der så ud på landet, og hvordan livet blev levet i de små landsbyer og hos bønderne og fiskerne. Området er stort og ligger i skoven, så her kan man få en god travetur. Gå endelig en tur på kroen – det er stedet med solid suppe og estisk blåbærvin. Tjek museets hjemmeside, for der er mange arrangementer, fx marked, musik og særlige temadage med mad fra en bestemt region. Vabaõhumuuseumi tee 12. b Bus 21 og 21B fra togstationen, stopper lige uden for museet. å Dgl. 10-20 (nogle huse og aktiviteter lukker før). E 8 €. w evm.ee.

PATEREI FÆNGSEL (PATEREI VANGLA)

k C (kort > 54 3) Det store fængsel er et rædselskabinet pakket ind i pigtråd og vagttårne. Her er rummet, hvor fanger blev hængt – galgen er væk, men faldlemmen i gulvet taler sit tydelige sprog. Her er uhumske celler med et hul i jorden som toilet og beskidte hospitalsgange. Fængslet blev bygget som et fort i 1840, men blev først til fængsel i 1919. Når man

TALLI N N

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 64

01/03/16 11:28

VANDFLY-HAVNENS MUSEUM (LENNUSADAM)

k C (kort > 54 4) Her kan alle børn mellem 3 og 100 år få opfyldt drømmen om at kravle rundt i en ubåds indre. Pille ved tusinder af knapper og håndtag, se fx besætningens køjer, køkken og toilet og blive klogere på arbejdsforholdene i en ubåd. Det er ubåden Lembit, der er det store trækplaster, og dens indre er et fascinerende bekendtskab. Lembit blev bygget i England i 1937, og har været en del af både Estlands og Sovjetunionens flåde. Der er mange andre skibe i museet, lige fra en sælfangerbåd til en isbryder. Museet er topmoderne og tilmed børnevenligt og fyldt med interaktive installationer, fx simulatorer, hvor man kan forsøge sig som torpedoskytte. Her er desuden en glimrende café, hvor man kan hvile lidt ud efter besøget. Vesilennuki 6. \ Sporvogn 1 el. 2 til stoppestedet Linnahall. b Bus 3 til stoppestedet Kalamaja. å Maj-sep. dgl. 10-19. Okt.-apr. ti.-sø. 10-19. E 14 €, børn 7 €, familiebillet 28 €. Børn u. 8 år gratis. w lennusadam.eu.

KADRIORG SLOT OG KUNSTMUSEUM

k (kort > 54 5) Slottet i Kadriorg er et barok-mesterværk bygget til Ruslands tsar Peter den Store i 1718. Peter havde været ude og se sig om i verden, set slotte og fine haver i Frankrig, Holland og Tyskland, og efter sin hjemkomst ønskede han sig en sommerresidens i Tallinn, der kunne matche noget af det, han havde set i udlandet. Den italienske arkitekt Niccolo Michetti blev sat til at tegne, og det blev til et ekstravagant slot med en symmetrisk have, der ser ud til at blive passet med pincet og neglesaks. I 1930’erne var slottet residens for Estlands præsident, men i dag er det kunstmuseum for udenlandsk kunst. Her er hollandske, tyske og italienske malere fra 1500- til 1700-tallet, sammen med en række russiske værker fra 17- og 1800-tallet.

Weizenbergi 37. \ Sporvogn 1 og 3, stå af ved stoppestedet Kadriorg og gå ind i parken. å Majsep. ti. og to.-sø. 10-18, on. 10-20, ma. lukket. Okt.-apr. to.-sø. 10-17, on. 10-20, ma.-ti. lukket. E 5,50 €. w kadriorumuuseum.ekm.ee.

KUMU KUNSTMUSEUM

k C n (kort > 54 6) Velkommen til Estlands svar på Danmarks Louisiana. KUMU er blevet Estlands fornemste kunstmuseum, siden det åbnede i 2006. Det er her, man kan gå på opdagelse i såvel permanente samlinger som skiftende udstillinger. De permanente billedkunstsamlinger rummer estiske klassikere fra begyndelsen af 1700-tallet helt op til selvstændigheden i 1991. Her er hele tiden skiftende udstillinger, det kan være alt: installationer, fotokunst, skulpturer og særudstillinger med såvel estiske som udenlandske kunstnere. Museet er stort og i velkendt nordisk stil med rene, lige linjer. Den finske arkitekt Pekka Vapaavuori har tegnet museet. Weizenbergi 34. \ Sporvogn 1 og 3, stå af ved stoppestedet Kadriorg og gå 300 m gennem parken. å Apr.-sep. ti., to.-sø. 11-18, on. 11-20, ma. lukket. Okt.-mar. on. 11-20, to.-sø 11-18, ma.-ti. lukket. E 6 €. t 602 60 00. w kumu.ee.

TV-TÅRNET

C R (kort > 54 7) Mangler man lidt spænding i sit liv, er det en idé at tage op i Tallinns tv-tårn. Heroppe, i 170 meters højde, kan man tage en såkaldt walk on the edge, hvor man får lov at gå hele vejen rundt om udsigtsplatformen udendørs – helt, helt ude ved kanten! Man får dog spændt sikkerhedssele om livet, og det er kun i sommersæsonen. Udsigten oppe fra tv-tårnets panorama platform er formidabel, man får et langt kig ud over havet, Tallinn og Estland. En lyn-elevator fragter gæster op i tårnet på 56 sekunder, platformen er i 170 meters højde, men selve tårnet et 314 meter. Man kan tilbringe tiden på platformen med at nyde udsigten, drikke kaffe, spise eller stå et af de steder, hvor der er glas i gulvet: det giver et pænt sug i maven. Tv-tårnet er bygget i 1980, dvs. i sovjettiden. I 2012 åbnede det igen efter en total renovering. Kloostrimetsa 58A. b Bus 34A, 38 el. 49 til stoppestedet Teletorn. å Dgl. 10-19. E 8 €. t 57 50 36 50. w teletorn.ee. Tv-tårnets restaurant: å Dgl. 10-18 og 19-23. €€. ud e n f o r c e n t r u m

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 65

TALLINN

går rundt derinde, er det rystende at tænke på, at fængslet var i brug indtil 2002, og siden er det stort set ikke blevet rørt. Ned til vandet er der en lille, tilbagelænet café, hvor kan man fordøje oplevelsen. Kalaranna 2. å Juni-sep. dgl. 12-19. t 504 65 36. E 3 €. w patarei.org.

01/03/16 11:28

PRAKTISKE OPLYSNINGER ESTLAND FORBEREDELSE REJSETIDSPUNKT

INFO Internet Et rigtig godt sted at forberede sig på rejsen er w visitestonia.com, hvor man kan orientere sig om hele Estland. Specifikt for Tallinn, Hmm … sker der mon noget interessant h e r ? På f ø r s t e s a l e r d e r v i s t g a n g i e t e l l e r a n d e t.

Kort I boghandler i Danmark fås fx Marco Polos store oversigtskort over hele Baltikum. Men boghandler i Tallinn og andre store byer i Estland har meget bedre udvalg af kort. Turistkontorerne i byerne i Estland vil næsten altid have gode – gratis eller billige – bykort, som de deler ud med rund hånd.

PRAK T ISKE OPLYSNINGER

Der er en grund til, at man kan købe så mange gode, lune sokker i Estland. Vinteren er kold, den koldeste måned er februar, hvor gennemsnitstemperaturen er et par grader under frysepunktet. Men der kan være ret stor forskel på kysten og det indre af landet, hvor der er koldest. Forvent mere sne i Estland end i Danmark. Sommeren topper i juli og august. En normal sommer vil have gennemsnitstemperaturer lidt over 20 °C. Men også i Estland kan vejret gå amok, så man kan godt risikere minus 15 °C om vinteren, ligesom man kan løbe ind i en hedebølge med 32 °C om sommeren. Tjek vejret i Estland på w dmi.dk eller på w weather.ee.

kig på w visittallinn.ee. På w estonica.org finder man et glimrende leksikon, hvor der er et væld af oplysninger om Estland på engelsk. Danmarks ambassade i Tallinn har også tips om rejse og ophold, se w estland.um.dk. For nordmænd gælder det, at det er gode oplysninger at hente på Utenriksdepartementets hjemmeside, w landsider.no/land/estland. Læs også nyheder om Estland på w baltictimes.com og w news.err.ee.

Håndbøger Lonely Planets Estonia, Latvia & Lithuania på engelsk er en klassiker, der kommer rundt i alle hjørner af Estland. I Tallinn og de større byer vil boghandlerne have Lonely Planets og adskillige andre lokalt producerede – og udmærkede – guidebøger på engelsk. På estiske hoteller, kiosker og boghandler er det en rigtig god idé at spørge efter et handy guidehæfte, der hedder Tallinn in Your Pocket. Det findes også i en Tartu in Your Pocket- og Pärnu in Your Pocket-udgave. Hæftet har rigtig mange, gode oplysninger om f o r b e r e d e l s e – e s t l a nd 1 4 3

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 143

01/03/16 11:29

Klima i Rīga mm

Nedbør

Gns.temperatur

-5

-10

-15

PRAK T ISKE OPLYSNINGER

J F M A M J J A S O N D

restauranter, seværdigheder og kulturelle arrangementer. Det trykte hæfte koster ca. 3 €, men kan også findes på nettet, w inyourpocket.com.

PAS

Estland, Letland og Litauen er alle medlemmer af EU og Schengenaftalen. Danske og norske statsborgere behøver ikke visum, medbring blot pas – det gælder både børn og voksne. Læs nærmere om de aktuelle pasregler på w borger.dk. Rejser man med sit kæledyr, så tjek w foedevarestyrelsen.dk og læs reglerne om EU-selskabsdyrspas.

REJSEFORSIKRING

Husk det blå EU-sygesikringskort. Kortet dækker udgifter til nødvendig læge- og sygehusbehandlinger. EU-sygesikringskortet viser, at man har ret til samme sundhedsydelser og på samme vilkår som borgerne i Estland. Men det gælder kun for behandlere tilknyttet den lokale offentlige sygesikring. Man kan derfor risikere selv at skulle betale en del af behandlingen. Se w borger.dk for mere om reglerne. Det blå EU-sygesikringskort dækker IKKE udgifter til hjemtransport. Man kan lave en

privat rejseforsikring til det formål eller tjekke, hvad ens egen familieforsikring evt. indeholder. w gouda.dk. w europaeiske.dk.

VALUTA

Estland, Letland og Litauen har alle indført euroen som valuta. Der er masser af pengeautomater i både de større og mindre byer. Er man på landet eller ude i helt små byer, er det til gengæld klogt at have lidt kontanter på lommen. De mest gængse kreditkort er Visa og MasterCard, dem vil de fleste butikker, restauranter, benzinstationer tage imod. Man kan også veksle sine danske kroner i banker og veksleboder.

REJSE OG ANKOMST FLY

Der er fly mellem København og Tallinn flere gange om dagen. SAS og Norwegian flyver direkte. Se w sas.dk og w norwegian.dk. Er man i Finlands hovedstad Helsinki, kan man på 18 minutter flyve fra Helsinki til Tallinn med helikopter, w helsinkicityride.com.

Lufthavnen i Tallinn Tallinns lufthavn er lille og overskuelig. Når man ankommer, er der masser af pengeautomater, og i etagen under ankomsthallen finder man forskellige biludlejningsfirmaer (Leje af bil > 145). Straks man kommer ud af ankomsthallen, er man ved taxiholdepladsen. En tur med taxi til centrum tager 10-20 min. – og vil koste ca. 10 € – hvis trafikken glider smertefrit. Der er busholdeplads ved p-pladsen lige foran lufthavnen. Bus nr. 2 kører hvert 20. minut til centrum og videre til havnen. På busholdepladsen vil der også være langdistancebusser til fx Rīga.

BIL

Hvis man vil køre i sin egen bil til Estland, er den nemmeste vej at køre til Stockholm og derfra tage færgen til Tallinn.

Færge

Der er færger mellem Stockholm og Tallinn, se w tallink.ee. For færgeforbindelse mellem

1 4 4 PRAKTISKE O PLYS N I N G ER

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 144

01/03/16 11:29

Helsinki og Tallinn, se w eckeroline.ee, w lindaline.ee, w tallink.ee og w vikingline.ee.

transport BIL

Der er masser af biludlejningsfirmaer i Estland, især i Tallinn. Alt, hvad man skal huske for at leje en bil, er kørekort. w avis.ee, t 605 82 22. w budget.ee, t 605 82 23. w abcrent.ee, t 674 77 81. w hertz.ee, t 605 89 23. w sixt.ee, t 605 81 48.

Færdselsregler Hastighedsbegrænsninger: • 50 km/t. i byerne. • 90 km/t. uden for byerne. • 90 km/t. på motorvej, 110 km/t. på motorvej om sommeren. Men hold øje med skilte, der fortæller om fartbegrænsninger. Sikkerhedssele skal spændes på for- og bagsæde. Nærlyset skal være tændt. Det er forbudt for chaufføren at tale i mobiltelefon under kørsel. Promillegrænsen er 0,2. Advarselstrekant er obligatorisk udstyr i bilen og skal stilles op ved uheld. Vinterdæk er påbudt fra december til marts. Sporvogne skal man passe på som bilist. Når en sporvogn holder ved et stoppested for at tage folk med eller sætte dem af, skal man som bilist stoppe.

BUS

Bus er en rigtig god måde at komme rundt på i Estland. Busserne er gode – ofte har de wi-fi – og der er masser af afgange. I Tallinn ligger busstationen på Lastekodu 46 (t 680 09 00). Se busafgange mellem estiske byer og internationale afgange på w tpilet.ee. Der er flere busselskaber, der kører mellem de tre baltiske hovedsteder og andre internationale destinationer. Lux Express (t 680 09 09, w luxexpress.eu) og Ecolines (t 606 27 17, w ecolines.ee). Især om sommeren er det en god idé at købe sin busbillet en dag eller to i forvejen, hvis man skal til de populære feriedestinationer som fx Pärnu eller Kuressaare. På w tpilet. ee kan man også købe sin billet og printe den.

FLY

Estland er lille, der er ikke stort behov for indenrigsfly. Selskabet Avies flyver mellem Tallinn og Kuressaare (Saaremaa) og Kärdla (Hiiumaa), se w avies.ee. Der findes også en lufthavn i Tartu, men for tiden er der ingen indenrigsfly mellem Tallinn og Tartu.

TOG

Togstationen i Tallinn ligger lige uden for den gamle bydel, adressen er Toompuiestee 37. Se togtider og priser på w elron.ee. Eneste internationale forbindelse er fra Tallinn til St. Petersborg og Moskva, se w gorail.ee.

LOKALE FORHOLD

PRAK T ISKE OPLYSNINGER

Bilist i Estland Motorvejsnettet er ikke så udbygget, som man kunne ønske. De bedste veje er helt klart vejene, der fører ud og væk fra Tallinn. Ude omkring i landet kan man finde veje, der i den grad trænger til at få lappet huller med ny asfalt. Og grusveje kan man også finde en del af. Der sker mange uheld i Estland; det er en følge af alkohol, dårlige veje og manglende respekt for færdselsreglerne. Så kør forsigtigt! Benzin er lidt billigere end i Danmark. Parkering skal der betales for i centrum af de største byer, fx Tallinn, Tartu og Pärnu. Hold øje med p-skilte og automater til køb af p-billeter.

Loven siger, at man skal have en refleks på sit overtøj om natten eller i dårligt vejr om vinteren.

ALKOHOL

Estland ligger øverst i OECD’s statistik over forbruget af alkohol pr. person, ca. 12 liter pr. person (gennemsnittet i OECD-landene er 9 liter). Det er ikke noget, Estland er særlig stolt af. En af årsagerne er, at Estland har arvet vodkatraditionerne fra Rusland. Alkohol er en medvirkende årsag til de mange trafikulykker, og en medvirkende årsag til at estiske mænd ikke bliver nær så gamle som kvinderne. Men de fleste drikker med måde, og det forventes at turister også kan ramme måde. l o k a l e f o r ho l d – e s t l a nd 1 4 5

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 145

01/03/16 11:29

har elevatorer og også ofte handicapvenlige toiletter. Men det kniber med at få gjort de ældre bygninger handicapvenlige. Også den offentlige transport kan nemt give handicappede problemer. Den gamle bydel i Tallinn er desuden fyldt med brosten og er dermed ret ujævn og med høje kantsten.

HELLIGDAGE

R i s t e d e r u g b r ø d s s n i tt e r m e d h v i d l ø g e r d e n p e r f e k t e s n a c k t i l e n e s t i s k ø l på e n va r m s o m m e r d a g .

DRIKKEPENGE

PRAK T ISKE OPLYSNINGER

Er man på restaurant eller café, er det god stil at runde op, eller læg 10 % oven i. Ligesom det er god stil at runde beløbet op i taxien.

DRIKKEVAND

Vandet fra hanerne er OK, men kan smage af klor. Gør som de lokale: køb vand på flaske.

ELEKTRICITET

Der er 220 volt, 50 Hz, og stikkontakterne er ligesom de skandinaviske, dvs. alm. tobenede eller trebenede (med jord).

ETIKETTE

Esterne er et dejligt jordnært og afslappet folkefærd. Om sommeren er shorts og T-shirts helt OK de fleste steder. Skal man en tur på fin restaurant, i operaen eller i teatret om aftenen, så tag lige et par pæne bukser på i stedet for. Esterne klæder sig pænt, når de går ud – uden at det bliver for meget eller stift. Esternes sprog er svært – de ved godt, at udlændinge kløjes i det. Men esterne har lært engelsk i en fart, så mange taler fint engelsk. Vil man gøre en ester blød om hjertet, så lær et par estiske gloser (Miniparlør > 162).

HANDICAPPEDE

Mange nyrenoverede hoteller kan bruges af kørestolsbrugere, og de nye shoppingcentre

1. januar (nytårsdag). 24. februar (selvstændigheden erklæret denne dato i 1918). Påske og pinse. 1. maj. 23. juni (sejrsdagen, til minde om sejren over de baltiske tyskere i 1919). 24. juni (sankthans). 20. august (dagen for genvunden selvstændighed i 1991). 24., 25. og 26. december (juledagene). 31. december (nytårsaftensdag).

HOMOSEKSUELLE

Estland blev pr. 1. januar 2016 den første tidligere sovjetrepublik, der indførte registreret partnerskab. Dvs. at homoseksuelle kan få papir på hinanden og få næsten de samme rettigheder som heteroseksuelle par. Det er kæmpe skridt fremad for Estlands homoseksuelle. Men de kæmper stadig med fordomme, og homo-organisationer kæmper videre for ad politisk vej at forbedre forholdene. Homo-scenen i Estland er lille, men i hvert fald to steder er livlige og har vist sig levedygtige. X-Baar, Tatari 1, w xbaar.ee. Og Gpunkt, Pärnu mnt. 23, w gpunkt.ee. Man kan holde sig orienteret om miljøet og begivenheder på w gaymap.ee og w lgbt. ee.

INTERNET

Har man sin egen pc med, er der masser af muligheder for at komme på nettet. Caféer, restauranter og hoteller har stort set altid wifi – der findes også mange hotspots i byerne, fx på busstationer, togstationer, torve og parker. Estland har ry for at være et af de bedst wi-fi-dækkede lande, man kan komme til.

MEDIER

Den engelsksprogede ugeavis The Baltic Times kan købes i mange kiosker. Noget af stoffet kan også læses på w baltictimes.com. Estisk radio har en god hjemme side på engelsk, w news.err.ee.

1 4 6 PRAKTISKE O PLYS N I N G ER

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 146

01/03/16 11:29

Hoteller vil normalt have mange udenlandske tv-kanaler.

PRISNINEAU

Generelt er prisniveauet fornuftigt, set med danske øjne. Priserne på dagligvarer er under det danske niveau, og går man ud og spiser, får man helt sikkert mere for pengene end i Danmark. Offentlig transport er også billigere end i Danmark.

RYGNING

Rygning er forbudt indendørs i offentlige bygninger. Og på restauranter, caféer, barer og lignende steder.

SIKKERHED

Det føles trygt og sikkert at rejse rundt i Estland. Det er ikke mere farligt at gå en tur i Tallinn, end det er at gå en tur i Århus. Men brug sund fornuft, undgå fulderikker og andet, der kan lugte af ballade en sen aften i byen. Især i de større byer er det værd at være opmærksom på lommetyve, fx når man står som sild i en tønde i bussen eller i sporvognen. Hvis det er koldt i vejret og tøjet i kufferten ikke matcher temperaturen, er Estland et eldorado. For noget af det bedste, man kan købe i Estland, er vamsede striktrøjer. De kan være enkle som en klassisk, råhvid striktrøje med rullekrave, mønstrede a la norske lusekofter eller noget helt andet. Udvalget er meget stort, og strikmarkedet i Tallinn (> 58) er et af de bedste steder at gå på jagt efter en varm striktrøje. Men masser af andre butikker i især Tallinns gamle bydel bugner af striktrøjer. Vanter, huer, halstørklæder og sokker af den blødeste uld er også gode, varme ting at købe i Estland. Ligesom filthjemmesko og sjove og fine filthatte. Estisk brugskunst er også gode souvenirs at have med hjem i kufferten. Køkkengrej i træ som solide skærebrætter og drejede fade og skåle; ofte i enebærtræ, der har en karakteristisk, lidt bitter duft. Kopper, krus, kander osv. i keramik kan fås både som elegant, tidløst design eller udformet efter en skæv idé i kunsthåndværkerens hoved. Hør er et meget brugt materiale til tøj, duge, dækkeservietter og lignende.

TELEFON

Estlands landekode er 372. Der findes ikke områdenumre i Estland, så det er nemt at ringe til en ester fra en dansk telefon. Bare tast 372 + telefonnummer.

TIDSFORSKEL

Estland, Letland og Litauen er en time forud for Danmark og har også sommertid. Altså S k u l l e d e t væ r e e n n y h at ? F i lt h att e få s i m a n g e fa r v e r o g fa c o n e r i E s t l a n d. O g m e d m atc h e n d e f i ltta s k e r .

PRAK T ISKE OPLYSNINGER

SHOPPING

En god drikkelig souvenir at tage med hjem fra Estland er en flaske lokal vodka, Viru Valge Vodka. Den fås som traditionel vodka eller i smagsvarianter med fx vandmelon, solbær, citron eller kirsebær. Vana Tallina er en mørkebrun likør, der smager lidt i retning af rom – og den er god til en kop kaffe. Har man en sød tand, er ordet Kalev godt at kende. Kalev er Estlands ældste chokoladefabrik og identisk med god chokolade. Kalev er alt fra almindelige chokoladebarer til fine gaveæsker med fyldte chokolader. Og endelig er der jo rav. Man vil finde butikker med rav rigtig mange steder. Rav i alle mulige slags smykker fra lange halskæder og ringe til ørenringe og brocher.

l o k a l e f o r ho l d – e s t l a nd 1 4 7

102566_tgt estland_0801_cs6_.indd 147

01/03/16 11:29

9,5 mm

Kohtla-Järve

TALLINN

Lasis Laks

Ivangorod

Forele Forel

Hiiumaa

Skt.Petersborg

Narva

Zutis Ål

E ST LA N D

Haapsalu

Siļķe Sild Põltsamaa

SØDT

Saaremaa

Deserts/saldie Dessert ēdieni

Pärnu

Kuressaare

RU S L A N D

Viljandi

Tartu

Kūka Kage Saldējums Is

Sarkanvīns Rødvin Baltvīns Hvidvin Kafija Kaffe Tēja Te Piens Mælk Cukurs Sukker

Jautiena Oksekød Cepelinai Kartoffelbolle med fyld Dešra Pølse Žuvis Fisk

Jelgava

Aizkraukle

Saldus Bauska

Rezekne

Jekabpils

Lašiša Laks Ungurys Ål Upėtakis Forel Silkė Sild

Pasvalys

Palanga ‡iauliai

Klaipèda

Panevè¥ys

Daugavpils

L I TA U E N SØDT Saldumynai Dessert

Visaginas

Utena

Nida

Ukmergè

Pyragas Kage Ledai Is Vaisiai Frugt DRIKKEVARER

Kaunas KA L IN IN G R A D Marijampole

H V I D E RU S L A N D

Negazuotas mine Mineralvand ralinis vandou uden brus TT Grafik Alus Øl Raudonas vynas Rødvin

POL EN Warszawa

RougGrafisk

Minsk

VILNIUS

Lux Express Ecolines Lokale ruter

Negazuotas mine Mineralvand ralinis vanduo med brus Druskininkai

Busruter i Estland, Letland og Litauen 0

100 km

Baltas vynas Hvidvin Arbata Te

Vištiena Kylling

Pienas Mælk

Kiauliena Svinekød

Cukrus Sukker

102566_cover_tgt estland_0801_cs6_r1.indd 1

Madona

Lydeka Gedde

Kava Kaffe KØD OG FISK

Sigulda

RIGA

LETLAND Liepaja

Aluksne

Cesis

Moskva

Alus Øl

Valmiera Talsi

Skt. Petersborg

Negāzēts Mineralvand minerālūdens uden brus

Valga Valka

Ventspils

DRIKKEVARER Gāzēts minerālūdens Mineralvand med brus

Kiev

Aina¥i

Augļi Frugt

105 x 28 mm

POLITIKENS TUREN GÅR TIL ESTLAND, LETLAND & LITAUEN

Zivis Fisk Līdaka Gedde

TUREN GÅR TIL

TUREN GÅR TIL NETTET

SYMBOLER I BOGEN

3000 - 4000 m 2000 - 3000 m 1000 - 2000 m 500 - 1000 m 300 - 500 m 100 - 300 m 0 - 100 m

politikensforlag.dk/rejser ISBN 978-87-400-1330-6

politiken.dk/rejser

Turen Går Til

PolForlag

Politikensforlag

07/03/16 15:33