EUROPAS MANGE forskelligartede landskaber afspejles i de mange varierede vandreruter i alle sværhedsgrader. Lige fra vandring i det islandske højland med de vulkanske klipper, vandreruter gen nem Madeira og Gran Canaria eller langs k ysterne i Bretagne til udfordrende krydsninger af Alperne. Bogen præsenterer kontinentets smukkeste fjernvan dreruter – inklusive storslåede udsigter!
ISBN 978-87-400-5904-5
POLITIKENS REJSEBØGER
TUREN GÅR TIL EUROPAS SMUKKESTE VANDRERUTER
KOM UD AF KOMFORTZONEN! Når man mærker skovbunden under fødderne og drikker det for friskende vand fra en bjergsø, når øjet skuer mod åbne horisonter og den eneste lyd, man hører, er ens eget hjerteslag, netop her opstår magien ved at van dre: Man føler sig fri! Fri for propfyldte kalendere, bekymringer og forpligtelser. Der er en voksende interesse for at tage på vandreture – og især trekking over flere dage er for mange blevet en naturlig måde at decelerere på. Rygsækken pakkes, vandreskoene snøres, og så er man klar til at tage en pause fra hverdagen: Skridt for skridt finder man ikke bare naturen, men også sig selv.
Turen går til
EUROPAS SMUKKESTE
VANDRERUTER
Sydeuropa
Italien Trekking ved Gardasøen Åh, Gardasøen! Ikke langt fra den sydlige del af Tyskland og alligevel genstand for evig længsel. Middelhavsatmosfære, duften af blomster om sommeren og søens forbløffende vidde vækker feriedrømme. Men ikke kun badegæster og surfere elsker Gardasøen, hvis nordlige del er indrammet af et storslået bjerglandskab. Stadig flere vandrere vælger de mange stier, der nemt kan kombineres, således at vandreturen strækker sig over flere dage.
INFORMATIONER OM RUTEN Længde: 91 km Varighed: 7 dage Højdemeter: 8.000 højdemeter
opstigning, 6.300 højdemeter nedstigning. Stationer:
• Riva del Garda – Rifugio Nino-Pernici: 7 timer • Rifugio Nino-Pernici – Rifugio San Pietro: 5 timer • Rifugio San Pietro – Ceniga: 8 timer • Ceniga – Rifugio Marchetti: 8 timer • Rifugio Marchetti – Nago: 3,5 timer • Nago – Rifugio Altissimo Damiano Chiesa: 7 timer • Rifugio Altissimo Damiano Chiesa – Monte Baldo: 3 timer
Hvis man holder af bjerge, middelhavsatmosfære og bjerghytteromantik, så er Top Loop-trekkingruten ved Gardasøen det rette sted. Denne trekkingrute består af syv etaper, der løber i den nordlige del af Gardasøen. Den fører vandreren fra søbredden op i mere end 2.000 meters højde og byder på uforglemmelige panoramaudsigter over Italiens største sø. Højdepunktet på denne 91 kilometer lange vandring er den afsluttende se-
182
jltur over Gardasøen tilbage til Riva. Men før man når hertil, skal man allerede på vandreturens første dag klare adskillige højdemeter. Følger man vandrestien 404 fra Riva del Garda går det i alt 1.800 meter op. Da der ikke findes indkøbsmuligheder, før man når Rifugio Nino Pernici, er det absolut nødvendigt at medbringe vand og mad til hele turen. Stien fører først i retning af Bastione og så til højre ad vandrestien 402. Det anbefales, at
man på hele turen husker indimellem at stoppe op, se sig omkring og nyde den storslåede udsigt over Gardasøen. Dernæst fører ruten ad vandrestierne 418 og 413 hele vejen til Rifugio Nino Pernici. I nærheden af hytten kan man se flere skyttegrave fra 1. verdenskrig, og selve hytten fungerede dengang som officerernes spisestue. På vandreturens anden dag tager det fem timer at nå frem til Rifugio San Pietro. Denne tur går overvejende ned ad bakke. En nedstigning på omkring 1.300 meter skal tilbagelægges. På vandrestien 445, den såkaldte dronningevej, går man langs Monte Tofinos klippemur, før man når frem til Tennosøen. Den turkis-grønne sø ligger 570 meter over havets overflade og regnes for at være den reneste ferskvandssø i Italien. Går man langs søen, kommer man snart til middelalderlandsbyen Canale di Tenno. Vandreruten går ad 406 mod dagens destination, Rifugio San Pietro. Vandrerutens tredje dag fører op til Monte Calino, ned til den lille landsby Treni og senere tilbage op til Bocca di Tovo. Turen er kendetegnet ved konstante op- og nedstigninger, men omfatter også korte strækninger på trafikerede veje og ender i Ceniga. Før afslutningen passerer vandrere floden Sarca og den berømte romerske bro ved Ceniga. Også denne dag byder på fantastiske udsigter over det frodige grønne bjerglandskab og nu med Gardasøen i baggrunden. Denne fantastiske udsigt bliver dog igen overgået på vandreturens fjerde dag, når man når frem til »Gardasøens balkon«. For at nå dertil kræver det dog først lige, at man klarer en stigning på1.900 meter. Her går turen op over stejle klippefremspring af kalksten, før man Italiens største sø er omgivet af vidunderlige bjerglandskaber, men er også et paradis for vandsportsudøvere (venstre side). Til venstre ovenfra: Udsigt over Gardasøen, Rifugio Nino Percin, opstigning til Monte Stivo.
183
Sydeuropa
når frem til en flere hundrede år gammel kastanjelund, der ligger mellem landsbyerne Braila og Carobbi. Øverst på bjergryggen af Mon te Stivo følger man vandrestien 666 hele vejen til Rifugio Marchetti. Herfra har man nok den smukkeste udsigt ud over Gardasøen, hvor man kan se tilbage på vandreturens udgangspunkt, Riva del Garda, ud over søen, og i klart vejr kan man se hele vejen til Poebene. Det er fantastisk at slutte denne dags vandring i bjergene! På vandreturens femte dag står en lang nedstigning på næsten 1.800 meter på programmet. Ad vandrestien 608 går det først ned mod Zanga Alm. Destinationen er Nago, og turen dertil, der tager godt 3,5 timer, er en tur, hvor man kan opleve store forandringer i landskabet. Først løber ruten gennem et bjergpanorama, dernæst over enge og gennem tæt skov, før et landskab med oliventræer åbner sig og bringer vandreren tilbage i en udpræget italiensk atmosfære. Men denne vandredag præges imidlertid også af de grusomme minder fra 1. verdenskrig. Det er nemlig først for nylig, at det er blevet muligt at se de gamle skyttegrave og barakker fra den tidligere østrigske front her i området. Og et besøg her minder om, hvor privilegeret man er, når man i dag ganske ubekymret kan nyde dette smukke landskab. Monte Altissimo udgør vandreturens næstsidste destination, og her står hele 1.832 meters opstigning på dagens program. Også på denne dag er det muligt at besøge et af 1. Verdenskrigs historiske steder. Det meste af dagens rute løber langs fjernvandreruten Sentiero della Pace, der forbinder de bedst bevarede rester af den tidligere frontlinie. Det endnu bevarede bygningsværk består af et 4 kilometer langt spektakulært underjordisk system af befæstningsanlæg. Rifugio Altissimo Damiano Chiesa er dagens endemål, og herfra går det den efterfølgende dag videre i retning af Monte Baldo. Det er et af de mest berømte og populære bjerge omkring
Gardasøen. Og det er der en ganske enkel grund til. Der går nemlig en svævebane hele vejen op fra Malcesine. Hvis man synes, at man de seneste par dage har vandret nok, kan man lade sig belønne ved at tage svævebanen hele vejen ned – og som en yderli-
gere belønning ikke bare tage bussen, men også tage båden tilbage over søen til Riva del Garda.
Øverst: På vandreturen til Monte Calino passerer man Ponte Romano nær Ceniga. Broen er imidlertid en kopi af en gammel romersk bro, ikke den originale. Herover: Marinaen i Riva del Garda.
184
Landskabshaver ved Gardasøen
Olivenolie fra Gardasøen
Landskabet omkring Gardasøen er fantastisk. Faktisk skulle man tro, at det på grund af de mange oliven- og citrontræer, de blomstrende neriebuske og de ofte vildt voksende bougainvilleaer slet ikke længere er nødvendigt med anlagte haver. Men regionens fantasifulde haver viser det modsatte. En af de mest berømte er haven på Isola del Garda. Omkring det venetianske palads finder man næsten alt det, der gør haverne ved Middelhavet så vidunderlige. Men haveanlægget Parco Giardino Sigurta i Valeggio sul Minicio syd for Gardasøen indeholder også elementer fra den engelske landskabshave. Her danner en labyrint, en rosenallé og adskillige charmerende vandhaver tilsammen et kunstværk. Kunst er også hovedtemaet for André Hellers have. Den østrigske kunstner har med haveanlægget Gardone Riviera skabt en samling af forskellige havestilarter fra hele verden.
Kunsten at lave god olivenolie er for længst næsten blevet en religion. Mens der for bare ti år siden var et par enkelte standardolier i supermarkedet, er udvalget i dag enormt. Olien fra Gardasøen har imidlertid et unikt salgsslogan, der måske kan opretholdes for evigt: Olivenolien herfra er nemlig den nordligst producerede olivenolie i verden. Det er overraskende, at den nordlige beliggenhed og jorden, der til dels består af klipper, og hvor luftfugtighed og tørke veksler med hinanden, er en særlig god forudsætning for vækst. Den mest udbredte olivensort i regionen hedder Casaliva og høstes allerede fra midten af oktober. På dette tidspunkt ændrer farven på frugterne sig også fra grøn til lys violet. Og hvis man vil smage på de forskellige olivenolier, kan man dyppe et lille stykke hvidt brød i olien og forsigtigt suge det ud. Kun på denne måde kan man for alvor smage de forskellige nuancer, og ikke når man spiser brødet.
Billederne til venstre og herover: Fra april til oktober kan man besøge den vidunderlige have og den smukke villa på Isola del Garda.
Herover: På Museo dell‘Olio i kommunen Cisano kan man lære alt om Gardasøens olivenolie og dens produktion.
185
Lazise Er man interesseret i at vandre i historiske fodspor, er Lazise det helt rette sted. Selv om den smukke fiskerby ikke længere minder om den oprindelige flådehavn, den engang var, så sørger bymuren fra 1300-tallet, som stadig omringer byen, for at skabe en hel særlig atmosfære i byen. Lazises centrum er den middelalderlige gamle bydel, som er bilfri til stor glæde for de mange besøgende. Via tre byporte kommer den besøgende til byens centrum for at slentre gennem de maleriske smalle gader og gøre ophold på byens små, charmerende pladser. Ved siden af den sydlige port kan man besøge et andet historisk
sted, nemlig Castello Scaligero, der stammer fra det 9. århundrede. Det er et velbevaret fæstningsanlæg med seks tårne, som engang blev brugt til at forsvare byen mod fjendtlige angreb. Ikke langt fra landsbyen ligger der en lang række smukke campingpladser, som forbindes med byen via en lille, smal vandresti, der løber direkte langs søen.
186
Billederne herover: Byen Lazise på Gardasøens sydøstlige bred er ideel til en afslappende ferie efter en anstrengende vandretur. I aftenstemningen kan byen minde lidt om Venedig.
Sydeuropa
PRAKTISKE OPLYSNINGER Ankomst/hjemrejse: Med bil kommer man til
Gardasøen via Brenner-motorvejen. Ankommer man med fly, er Verona den nærmeste lufthavn. Den nærmeste togstation er Rovereto. Alle større byer ved søen er tilgængelige med bus. Bedste tidspunkt at rejse: Denne trekkingrute
er mulig fra begyndelsen af juni til oktober. Men da vejret ved Gardasøen kan svinge meget, og der kan være kraftig regn i dagevis, er det vigtigt at være informeret om vejrudsigten, inden man starter. Er man undervejs på Top Loop, er der også mulighed for at afbryde turen flere steder uden problemer, og returrejsen med offentlig transport er normalt heller ikke noget problem. Krav: Top Loop er teknisk ikke vanskelig, men
det er heller ingen spadseretur. Derfor bør man have både en vandreguide og et vandrekort i bagagen. Hjelm og klatreudstyr kan man lade blive hjemme, men det kræver dog, at man er i god form før turen og har en vis erfaring med bjergvandring. Tøj til al slags vejr er absolut nødvendigt. Logi og forplejning: Der er mulighed for over-
natning i hytter, pensionater og hoteller. Hvis man planlægger at overnatte i hytter, er det nødvendigt at reservere et par dage i forvejen. Der kan være meget travlt i de italienske skoleferier. Men også uden for sæsonen anbefales det at reservere. Der er mulighed for forplejning enten i hytterne eller langs ruten. Gå ikke glip af: Byen San Giovanni på vandre-
turens tredje dag er et must. Her serveres regionale specialiteter. Maden er særdeles god og ovenikøbet billig.
187