Renée Toft Simonsen
Tiberius Tudefjæs dropper julen
Tiberius Tudefjæs dropper julen
Tiberius siger nej til julen i år. Mor er rejst til Argentina, og far har fået jule-kuk. Alt det julepjat er alligevel også kun for pattebørn. Og så tager han på Djævlebakken for at kælke sammen med Lille Jeppe. Det går stærkt. Meget stærkt. SMAK! Lige pludselig ligger Tiberius ved siden af en fremmed mand i sneen. En mand med gråt skæg, nissehue – og en stor sæk med gaver ...
Tiberius Tudefjæs dropper julen Renée Toft Simonsen
Renée Toft Simonsen er psykolog og forfatter til blandt andet serien om pigen Karla. Tiberius Tudefjæs dropper julen er den sjette bog i serien om Tiberius. ISBN 978-87-400-2208-7
POLITIKENS FORLAG
Illustreret af Pernille Lykkegård
TIBERIUS TUDEFJÆS DROPPER JULEN af Renée Toft Simonsen © Renée Toft Simonsen og JP/Politikens Hus A/S 2015 Omslagsdesign: Malene K. Holm Grafisk tilrettelægning: Malene K. Holm Illustrationer: Pernille Lykkegård 1. udgave, 1. oplag ISBN: 978-87-400-2208-7 Bogen er trykt hos Narayana Press Printed in Denmark 2015 Kopiering af denne bog må kun finde sted på institutioner og virksomheder, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.
Politikens Forlag Rådhuspladsen 37 DK-1785 København V Tlf.: 33 47 07 07 www.politikensforlag.dk
Renée Toft Simonsen
Tiberius Tudefjæs dropper julen
Illustreret af Pernille Lykkegård
Politikens Børnebøger
Det var morgen i det lille hus på Kastanjevej. Tiberius
kunne høre far tusse rundt og lave kaffe i køkkenet. Hans fødder slæbte hen over gulvet, og der kom en svuppende lyd fra morgenfutterne. Sjøp, sjøp, sagde de. Tiberius syntes, det var en hyggelig lyd. Men faktisk var det slet ikke nogen spor hyggelig morgen. I aften var det nemlig jul, og det var noget møg. Tiberius havde ellers glædet sig. Især til andesteg med brun sovs. Men da han slog øjnene op, var han kommet i tanke om sidste år. Det havde været den værste jul nogen sinde. Det var dengang, hans mor lige var rejst til Argentina, og så var andestegen brændt på. Der havde kun været ham og hans far til at holde jul. Plus en brændt and, selvfølgelig.
Tiberius vippede irriteret med tæerne. Hans hund, Skrid-Elvis, bed i dem nede under dynen. ”Hold så op!” Tiberius trak fødderne til sig med et ryk. Skrid-Elvis kiggede fornærmet op på ham. ”Så kan du lære det,” sagde Tiberius og hoppede ud af sengen. Det med jul var også noget værre barnepjat. Julemanden fandtes slet ikke. Og hvem sagde, at leverpostejmadder ikke kunne være lige så fint som andesteg?
Da Tiberius kom ud i køkkenet, var øjnene ved at trille ud af hovedet på ham. For hele køkkenet var fyldt med julestads. Lige midt i det hele stod Tiberius’ far med nissehue på og vuggede til en julesang. ”Skillema-dinka-dinka-duuuu, bar’ det altså snart var ju-u-u-l!” sang han. ”Har du fået jule-kuk?” spurgte Tiberius. ”Godmorgen og glædelig jul,” sagde far. ”Du ser dum ud med den hue på.” ”Jeg har også en til dig.” ”Ellers tak, den får jeg ikke brug for.” ”Nå ... Vi plejer da ellers altid at have nissehuer på, når vi pynter juletræ,” sagde far forbavset. ”Du må pynte selv. Jeg har besluttet at droppe julen,” sagde Tiberius. Far så helt mærkelig ud i hovedet. Han fulgte efter Tiberius ud i bryggerset. ”Hvorfor har du droppet julen?” ”Jeg er blevet for stor. Og vi er alligevel kun dig og mig.” Tiberius stak fødderne i sine støvler. ”Vi kan invitere nogen, hvis du synes,” sagde far. ”Jul er for pattebørn,” fnøs Tiberius. Så tog han flyverdragt, vanter og skibriller på og skred. ”Hvor skal du hen?” råbte far efter ham. ”Over på Djævlebakken.” ”Hvad så med julen?” ”Jeg siger NEJ til julen!” råbte Tiberius arrigt tilbage. Og så marcherede han ellers ud ad indkørslen med kælken og Skrid-Elvis lige i hælene.
Renée Toft Simonsen
Tiberius Tudefjæs dropper julen
Tiberius Tudefjæs dropper julen
Tiberius siger nej til julen i år. Mor er rejst til Argentina, og far har fået jule-kuk. Alt det julepjat er alligevel også kun for pattebørn. Og så tager han på Djævlebakken for at kælke sammen med Lille Jeppe. Det går stærkt. Meget stærkt. SMAK! Lige pludselig ligger Tiberius ved siden af en fremmed mand i sneen. En mand med gråt skæg, nissehue – og en stor sæk med gaver ...
Tiberius Tudefjæs dropper julen Renée Toft Simonsen
Renée Toft Simonsen er psykolog og forfatter til blandt andet serien om pigen Karla. Tiberius Tudefjæs dropper julen er den sjette bog i serien om Tiberius. ISBN 978-87-400-2208-7
POLITIKENS FORLAG
Illustreret af Pernille Lykkegård