Viljen til at lede by JP/Politikens Forlag

Han fortæller åbenhjertigt om sine møder med verdensledere som George W. Bush, Vladimir Putin, Angela Merkel, Tony Blair, Barack Obama og Hillary Clinton og trækker desuden en historisk parallel til store amerikanske præsidenter som Truman, Kennedy og Reagan, som han mener har vist ægte lederskab til inspiration for nutidens ledere. ANDERS FOGH RASMUSSEN (f. 1953) var Danmarks statsminister fra 2001 til 2009, hvore er han i fem år som NATO’s generalsekretær indtog den højeste stilling opnået af en dansk politiker. Han er født og opvokset i landsbyen Hvidding mellem Viborg og Randers og uddannet økonom. Fra 1998 til 2009 var han formand for partiet Venstre. Anders Fogh Rasmussen er gi med pædagog Anne Me e Rasmussen. Sammen har de tre børn.

VILJEN TIL AT LEDE er samtidig en stærk appel fra Anders Fogh Rasmussen til det amerikanske folk om at vælge en præsident, der vil tage internationalt ansvar og genskabe USA’s rolle som verdens førende nation. Den tidligere danske statsminister og NATO-generalsekretær ser frihed og demokrati som universelle værdier. Når USA tøver med at bruge sin magt, giver det plads til ”mørke kræ er”, som modarbejder disse værdier, skriver Anders Fogh Rasmussen og nævner folkemordet i Rwanda, borgerkrigene på Balkan og i Syrien og Ruslands annektering af Krim som tragiske eksempler.

Afslu ende præsenterer Anders Fogh Rasmussen også en plan for, hvordan USA og Europa sammen med andre liberale demokratier kan skabe en alliance som et bolværk mod terror og tyranni.

ISBN: 978-87-400-3064-8

Viljen til at lede

Anders Fogh Rasmussen er kritisk overfor præsident Barack Obamas såkaldte ”leading from behind”-politik, som han mener har gjort verden til et mere farligt og ustabilt sted i de forløbne o e år. Til gengæld kommer han med et helhjertet forsvar for beslutningen om Danmarks deltagelse i Irak-krigen.

ANDERS FOGH RASMUSSEN

VILJEN TIL AT LEDE er en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker.

”Beslutningen om dansk militærdeltagelse i Afghanistan og Irak rangerer blandt de tungeste beslutninger, jeg har må et træffe i min politiske karriere, men i kampen mellem frihed og tyranni kan man ikke forholde sig passiv. Jeg følte meget stærkt, at tiden nu var kommet til at bakke op om USA og gøre endeligt op med den slappe holdning, Danmark indtog under den kolde krig, hvor der blev leget med farlige tanker, der undergravede forholdet til vores tæ e allierede”.

Viljen til at lede

ANDERS FOGH

RASMUSSEN

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 4

12-07-2016 09:35:01

VILJEN TIL AT LEDE

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 1

12-07-2016 09:35:01

Anders Fogh Rasmussen

VILJEN TIL AT LEDE PĂĽ dansk ved Hans Larsen

Politikens Forlag

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 3

12-07-2016 09:35:01

Indholdsfortegnelse

Forord til den danske udgave

Brev fra en ven: Til det amerikanske folk

Kapitel 1: Ved et vendepunkt

Kapitel 2: Præsident Truman: Amerikansk lederskab og effektiv handling

Kapitel 3: Præsident Kennedy: Personligt lederskab og inspirerende kommunikation 87 Kapitel 4: Præsident Reagan: Fast overbevisning og amerikansk exceptionalisme 111 Kapitel 5: USA som global politibetjent: Argumenterne for intervention

141

Kapitel 6: USA og Europa – et nødvendigt partnerskab

187

Kapitel 7: Rusland og Kina: De destruktive

227

Kapitel 8: En alliance for demokrati

259

Tak

305

Fotos

309

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 5

12-07-2016 09:35:01

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 6

12-07-2016 09:35:01

Forord til den danske udgave

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 7

12-07-2016 09:35:01

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 8

12-07-2016 09:35:01

Foror d t i l den da nsk e u dg av e

De fleste af os husker oplevelser fra vores unge år, som gjorde et særligt indtryk. Personligt glemmer jeg aldrig, da jeg som 15-årig hørte om mordet på senator Robert F. Kennedy, bror til John F. Kennedy. Robert Kennedy var favorit til at vinde den demokratiske nominering, da han natten efter sin vigtige valgsejr i Californien stødte ind i den 24-årige Sirhan Sirhan, som skød og dræbte Demokraternes unge håb. Robert Kennedy døde den 6. juni 1968. Da nyheden om attentatet på Robert Kennedy nåede til Danmark, var jeg travlt optaget af arbejdet med roerne ude i marken på gården i Hvidding. Normalt kunne vi ikke bare løbe fra arbejdet, når vi hakkede roer. Mine forældre lagde vægt på pligtopfyldenhed, hårdt arbejde og en vis disciplin, og det var værdier, de gav videre til os børn. Men da Robert Kennedy blev myrdet, gjorde min far en undtagelse. Danmarks Radio rapporterede på vores sort-hvide fjernsyn om begivenhederne i USA. Og helt undtagelsesvis fik jeg lov at forlade min roehakning for at følge DR’s reportage. Jeg kunne rapportere til mine forældre og mindre søskende om udviklingen i USA. Da det gik op for mig, at Robert Kennedy ville dø af sine skudsår, græd jeg. Jeg var dybt påvirket af dødsfaldet. Først JFK og nu lillebroderen. Det føltes, som om verden pludselig var berøvet et håb, og alting føltes mørkt og trist. Min reaktion lyder måske lidt voldsom, men jeg var personligt og politisk stærkt knyttet til USA. Min far havde som ung

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 9

12-07-2016 09:35:01

FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE

landmand draget stor fordel af Marshallplanen, og mine forældres taknemmelighed over for USA smittede i en tidlig alder af på mig. Da Robert Kennedy blev myrdet, var jeg levende optaget af amerikansk politik, og jeg tror, nyheden ramte mig ekstra hårdt, da jeg virkelig betragtede ham som Amerikas håb i en tid, der ellers var domineret af voldsom USA-kritik på grund af Vietnamkrigen. USA kom sig heldigvis over tragedien, og jeg slap aldrig rigtig troen på det amerikanske samfund og Amerikas lederskab i verden. Og ja, roerne kom også op til tiden. Angrebene på Pearl Harbor blev på mange måder startskuddet til den amerikanske verdensorden, som vi kender i dag. Pearl Harbor var beviset på, at krig og ødelæggelse i Europa såvel som i Asien til syvende og sidst også vil påvirke USA. USA’s indtræden i Anden Verdenskrig i december 1941 betød, at den frie verden overvandt truslen fra Nazityskland og et militaristisk Japan. Der gik et lettelsens suk gennem Danmark og andre frihedselskende nationer ved krigens afslutning, men det stod også klart, at den grusomme krig havde ændret Europa. I århundreder havde europæiske stater konkurreret om et altomfattende overherredømme og sat standarden globalt. Det var under europæisk lederskab, at oplysningstiden, Reformationen og industrialiseringen blomstrede frem og banede vej for vores moderne samfund. Den europæiske verdensorden bidrog positivt til menneskehedens udvikling, men den bragte også i lange perioder krig og ødelæggelse til det europæiske kontinent og undertrykte utallige gange fremmede folkeslag. I perioden 1850 til 1945 var Frankrig og Tyskland i krig tre gange. Rusland og Tyskland mødte hinanden på slagmarken to gange, og Storbritannien og Frankrig gik en enkelt gang i krig mod Rusland.

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 10

12-07-2016 09:35:01

Foror d t i l den da nsk e u dg av e

Den europæiske verdensorden kollapsede ved afslutningen af Anden Verdenskrig. Den europæiske sikkerhedsstruktur havde spillet fallit, og problemerne i Europa blev først løst, da USA kom de allierede til undsætning. Efter krigen stod Europas stater på tæerne af hinanden for at opbygge økonomiske og militære relationer til verdens nye supermagt. USA var en tillokkende samarbejdspartner. Af gode grunde. Landet var efter krigens afslutning den stærkeste økonomi i verden og udkonkurrerede på alle afgørende parametre den nærmeste konkurrent, Sovjetunionen. Fra 1939 til 1945 var det amerikanske BNP vokset fra 209 milliarder til 355 milliarder dollars, og landets stål- og landbrugsproduktion var vokset eksplosivt. Politisk var USA blevet symbolet på frihed og demokrati i verden. Og landet kunne sætte handling bag ordene. De amerikanske militærbudgetter voksede fra én milliard dollars i 1938 til 50 milliarder dollars i begyndelsen af 1950’erne. Efter Anden Verdenskrig var Storbritannien stærke tilhængere af økonomisk og militær amerikansk tilstedeværelse i Europa. Frankrig var mere tøvende, men ønskede øget militær støtte fra USA og havde i høj grad brug for penge til at genopbygge landet. Med Marshallplanen besvarede USA Europas bønner. Over en fireårig periode fra 1948 til 1952 investerede USA i omegnen af 130 milliarder dollars (omregnet til vore dages valuta) i Vesteuropa. Den økonomiske stimulans virkede efter hensigten, og allerede i 1952 var Vesteuropas økonomi større end før krigen. Marshallhjælpen stimulerede ikke blot Europas vækst, men førte også vigtige strukturelle ændringer med sig. Pengene blev givet på betingelse af, at franskmændene og briterne ville fremme frihandel og sænke toldsatserne på amerikanske produkter. Marshallplanen dikterede også, at handel mellem de

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 11

12-07-2016 09:35:01

FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE

vesteuropæiske lande skulle liberaliseres. USA-støttede organisationer som Den Internationale Valutafond (IMF), Verdenshandelsorganisationen (WTO), Verdensbanken og OECD blev senere etableret for at opretholde og udvikle den økonomisk liberale orden. Med oprettelsen af NATO i 1949 og udstationeringen af amerikanske styrker i Vesteuropa påtog USA sig et enormt sikkerhedspolitisk ansvar efter krigen. Vesteuropa var efter Anden Verdenskrig ikke i stand til at tage vare på sin egen sikkerhed, og man frygtede truslen fra et stadig mere aggressivt Sovjetunionen. Med oprettelsen af NATO imødekom USA et europæisk ønske om en transatlantisk sikkerhedsstruktur. NATO kom til at virke efter hensigten og bidrager den dag i dag til stabilitet på det europæiske kontinent. Fra 1945 og frem til i dag har USA været den ledende kraft i den internationale liberale orden. Amerikas militære styrke, økonomiske vitalitet og talrige alliancer har beskyttet og videreudviklet vores verdensorden. Europa har fra begyndelsen været en værdifuld partner, og flere lande er siden kommet til. Japan valgte hurtigt samarbejde frem for konfrontation, og Kina har siden 1980’erne tilpasset sin økonomi til den liberale verdensorden – og med stor succes. Den liberale verdensorden har leveret et hav af resultater. Vi har i de seneste 70 år oplevet en historisk velstandsstigning, som bl.a. har løftet milliarder af mennesker ud af fattigdom. Demokratisk ledede regeringer findes i dag i over 100 af verdens lande, og selv om efterkrigsperioden har budt på krig og ødelæggelse, har vi ikke oplevet altødelæggende krige mellem stormagterne. Den liberale verdensorden har leveret politisk stabilitet og økonomisk fremgang. Via frihandel styrker den liberale orden

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 12

12-07-2016 09:35:01

Foror d t i l den da nsk e u dg av e

staters relationer og svækker tilbøjeligheden til at gå i krig. Samtidig styrker et sundt sikkerhedspolitisk klima stabilitet og tilskynder til økonomisk frem for militær konkurrence. Men den liberale verdensorden rummer naturligvis også et ideologisk element. Når jeg i Viljen til at lede kalder på amerikansk lederskab i verden og beskyttelse af den liberale verdensorden, spiller kampen for vores universelle principper (frihed for den enkelte, ytringsfrihed, demokrati og retsstatsprincipper) også en afgørende rolle. Den liberale verdensorden bygger på princippet om, at individets ret kommer før alt andet, og at det er staters fremmeste opgave at beskytte de universelle rettigheder, hvert individ blev tildelt ved fødslen. Et langt liv i politik har lært mig, at demokratisk valgte regeringer er den eneste styreform, der på langt sigt har muligheden for at levere sine borgere frihed og stabilitet. Autoritære regimers primære formål er at være ved magten. I kampen for overlevelse eller tilpasning vil autoritære ledere aldrig tøve med at krænke og undertrykke deres egen befolkning. Jeg mener derfor grundlæggende, at autoritære regimer er illegitime. Jeg tager skarpt afstand fra holdningen om, at der er visse befolkningsgrupper, der har det bedst med at leve under diktatur eller undertrykkelse, fordi det forekommer mest bekvemt for os. Danmark er et af de lande i verden, der har draget størst fordel af den liberale verdensorden. Som en lille frihandelsnation har vi lukreret på et internationalt system, der fremmer handel. Sikkerhedspolitisk har vi været begunstigede af vores medlemskab af NATO og nære bånd til USA. Det har skabt ro og stabilitet til at udbygge vores økonomi og udvikle vores samfund. Jeg blev statsminister i november 2001 – få måneder efter 9/11. Terrorangrebene på World Trade Center og Pentagon

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 13

12-07-2016 09:35:01

FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE

var de blodigste terrorangreb i menneskehedens historie og de voldsomste angreb på amerikansk jord siden Pearl Harbor. Det var en tid præget af stor usikkerhed og frygt. Den militære trussel fra radikale islamister var i hastig fremvækst, og med al-Qaedas angreb 11. september 2001 havde bevægelsen vist sig at være en reel trussel mod vores borgere og vores frie og demokratiske livsform. Angrebene var måske rettet mod USA, men jeg opfattede omgående den kujonagtige handling som et bevidst forsøg på at underminere den liberale verdensorden og vores værdier. De dokumenterede, at terroren kunne ramme hvem som helst. Da VK-regeringen tiltrådte den 27. november 2001, herskede der derfor i mit sind ikke tvivl om, at Danmark måtte støtte op om Afghanistankrigen, som var blevet indledt den 7. oktober 2001. Beslutningen om dansk militærdeltagelse i Afghanistan og Irak rangerer blandt de tungeste beslutninger, jeg har måttet træffe i min politiske karriere, men i kampen mellem frihed og tyranni kan man ikke forholde sig passiv. Jeg følte meget stærkt, at tiden nu var kommet til at bakke op om USA og gøre endeligt op med den slappe holdning, Danmark indtog under den kolde krig, hvor der blev leget med farlige tanker, der undergravede forholdet til vores tætte allierede. Det danske bidrag til Afghanistan- og Irakkrigen var, vores størrelse taget i betragtning, flot. Og der er ingen tvivl om, at man fra amerikansk side værdsatte det danske bidrag. Det fik jeg tidligt bekræftet i samtaler med den amerikanske regering og præsident George W. Bush. På alle møder med præsidenten og medlemmerne af hans administration blev de danske bidrag fremhævet. Da Laura og George W. Bush besøgte Danmark i 2005, var det udtryk for en meget stærk anerkendelse af Dan-

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 14

12-07-2016 09:35:01

Foror d t i l den da nsk e u dg av e

marks samarbejde med USA og vore bidrag til de internationale militære og humanitære operationer. Vores loyalitet over for USA førte til en epoke i dansk udenrigspolitik, hvor vores indflydelse var større end nogensinde. Vi var blandt en lille håndfuld nationer, der blev konsulteret, lyttet til og informeret i de fortrolige rum i Washington. Det omfattede ikke kun mig som statsminister, men også andre ministre, ambassadører og diplomater. Vi var en privilegeret samtalepartner i Washington. Danske toperhvervsfolk oplevede i vid udstrækning en stor imødekommenhed. Det er alt i alt et godt udgangspunkt for en lille nation at blive prioriteret så højt. Jeg tænker ofte over, om prisen for den aktivistiske udenrigspolitik var for høj. Vi fik desværre mange tab, og gjort op på den måde var prisen selvfølgelig høj. Men jeg føler meget stærkt, at ingen danske soldater er faldet forgæves. De har ydet en formidabel indsats. I Afghanistan har vi ydet et bidrag, der vil sætte sig varige spor i landets fremtid. I Irak var vi med til at indføre det spæde demokrati efter en brutal diktators fald og kæmpe for overholdelse af FN’s sanktioner. Men først og fremmest har vi bidraget til at bekæmpe terror og tyranni, der er vores tids største trussel. Hvis vi står passive og handlingslammede og iagttager, at kriser udvikler sig, bliver problemerne sjældent mindre. Kaosset i Syrien er et stærkt og trist vidnesbyrd om dette. Millioner af mennesker flygter ud af landet og trænger ind i Europa. Vi har så at sige ufrivilligt importeret konfliktens konsekvenser, fordi vi ikke i tide fik gjort noget ved den dernede. Jeg mødte personligt præsident George W. Bush første gang i Det Hvide Hus i marts 2002, og præsidenten slog mig fra begyndelsen som en hjertevarm og ligetil person, som man kunne have ærlige og indsigtsfulde diskussioner med. Havde man

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 15

12-07-2016 09:35:01

FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE

vundet præsidentens tillid, vidste man også, at man havde sikret sig en loyal støtte. Til gengæld krævede Bush loyalitet og ordholdenhed. Han følte sig forrådt af den tyske kansler, Gerhard Schröder, som havde “løjet i Det Hvide Hus”. Præsident Chirac var simpelthen “antiamerikansk”, og han tilgav heller aldrig den spanske premierminister, José Luis Zapatero, at han trak de spanske tropper ud af Irak. George W. Bush spurgte ofte ind til min analyse af EU-forhold og af forskellige politiske ledere i Europa. Analyserne var utvivlsomt med til at præge præsidenten og regeringen på et tidspunkt, hvor USA’s relationer til “det gamle Europa”, som forsvarsminister Donald Rumsfeld udtrykte det, var anstrengt. Efter vores besøg blev de danske topembedsmænd kontaktet af deres EU-kolleger, der spurgte ind til tænkningen i Washington, og jeg oplevede selv stor nysgerrighed blandt mine kolleger i EU’s ministerråd. Danmark fungerede i de år som en slags budbringer over Atlanten. Og i enkelte tilfælde gav jeg beskeder direkte videre fra europæiske ledere, der havde svært ved at trænge igennem i Washington. Det er også min vurdering, at det tætte parløb med USA gavnede Danmark i en af de største udenrigspolitiske kriser i nyere tid – Muhammedkrisen. Sagen førte i 2006 til voldelige demonstrationer mod Danmark, afbrænding af danske flag, angreb mod de danske ambassader i Libanon, Iran og Syrien samt boykot af danske eksportvarer. USA reagerede tøvende på Muhammedkrisen. Især i det amerikanske udenrigsministerium tror jeg, at man fandt sagen generende for USA’s forsøg på at styrke sit renommé i den muslimske verden. Men i betragtning af det nære forhold mellem Danmark og USA var reaktionen skuffende. Jeg vurderede, at Danmark havde brug for utvetydig amerikansk støtte, hvis

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 16

12-07-2016 09:35:01

Foror d t i l den da nsk e u dg av e

Muhammedkrisen skulle stoppes. Jeg ringede til den amerikanske præsident, satte ham ind i sagen og opfordrede USA til aktivt at støtte Danmark. Bush vaklede ikke og erklærede sin støtte og solidaritet med Danmark. Han meddelte, at USA ville forsvare en stærk allieret og en god ven, og han lovede at bruge sin indflydelse til at lægge en dæmper på gemytterne. Ganske kort tid efter udsendte han en skarp erklæring fra Crawford, Texas, der fejede den halvhjertede opbakning fra udenrigsministeriet af banen. Amerikanske diplomater gik i dialog med de mellemøstlige regimer, og snart aftog protesterne mod Danmark. Af og til hører vi, at amerikanerne var kritiske over for Danmark, fordi jeg ikke ville tage et møde med en række ambassadører fra muslimske lande. Det er ikke en kritik, jeg nogensinde har hørt fra den amerikanske præsident eller andre fra den amerikanske administration. Jeg tror heller ikke, den er rigtig. Man er udmærket klar over, hvilke møder en regeringschef tager, og hvilke han ikke skal tage, fordi oplægget er for diffust og motivet for dunkelt. Men hvis en sådan kritik var blevet fremført, ville amerikanerne have fået et meget klart svar fra min side. Baggrunden for sagen var, at 11 muslimske ambassadører sendte et brev til mig den 12. oktober 2005. I brevet klagede de over forskellige ytringer i den offentlige debat i Danmark, særligt over Jyllands-Postens tegninger af profeten Muhammed. Afslutningsvis anmodede ambassadørerne om et møde. Jeg var i Afrika på dette tidspunkt. Brevet blev sendt over i Udenrigsministeriet, som udarbejdede et svarudkast. Jeg fik udkastet til et svarbrev den 20. oktober, og jeg underskrev brevet uændret, bortset fra at jeg ændrede en stavefejl. I svaret gjorde jeg det klart, at regeringen ikke har redskaber til at gribe ind over for pressen. Jeg svarede ikke på anmodningen om et

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 17

12-07-2016 09:35:01

FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE

møde. Der blev heller ikke forelagt nogen indstilling vedrørende møde med ambassadørerne. Senere i forløbet sagde jeg til pressen, at jeg ikke ville tage et møde på baggrund af brevet, fordi det lagde op til indgreb over for medierne. Et møde ville være en anerkendelse af, at ambassadørernes ønske var legitimt. Jeg ønskede at gøre klart, at i Danmark er ytringsfriheden ikke til forhandling. Brevet afslørede efter min mening en afgrundsdyb uvidenhed blandt ambassadørerne om det land, de gjorde tjeneste i. Jeg havde tre grunde til at afvise mødet: For det første ønskede jeg at stå synligt fast på ytringsfriheden. Det ville ikke være rimeligt, at jeg som Danmarks statsminister skulle forklare og forsvare ytrings- og pressefriheden over for 11 ambassadører fra muslimske lande, der ikke eller kun i mangelfuldt omfang lever op til frihed, demokrati og menneskerettigheder. For det andet: Da mit svar under alle omstændigheder ville være det samme, hvad enten det blev givet skriftligt eller mundtligt, forekom det bedst at give det skriftligt, da det kunne fremkalde en meget stærk reaktion, hvis 11 ambassadører kom ud fra et møde i Statsministeriet med uforrettet sag. Jeg ville være nødt til at give et meget klart afvisende svar mundtligt, og det er svært at se, hvordan det skulle have bedret situationen, når ambassadørerne efter mødet skulle forklare dette til pressen og de hjemlige regeringer. For det tredje ville der være en risiko for, at ambassadørerne – for at dække over et resultatløst møde – ville give meldinger til offentligheden, som kunne skabe uklarhed om min og regeringens position. Senere i forløbet kom den egyptiske ambassadør – som hele vejen havde været den mest aggressive – med nogle udtalelser, som kun bekræftede rigtigheden af ikke at tage mødet. Den

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 18

12-07-2016 09:35:01

Foror d t i l den da nsk e u dg av e

31. januar udtalte hun til den saudiarabiske avis Al-Watan: “In fact, I was afraid that this crisis would end up by an apology from the Danish Prime Minister leaving more than a billion Muslims hurt and offended.” Det var altså helt tydeligt, at hun og den egyptiske regering tilstræbte konfrontationen. Dette er også efterfølgende blevet bekræftet af imamen Ahmed Akkari. Dobbeltspillet havde sit formål. Striden skulle optrappes som led i en intern kamp i den muslimske verden mellem de stærkt religiøse kræfter og de moderate. Ved at bruge den påståede forhånelse af Profeten kunne folkemasserne hidses op og retorikken vendes mod fjenderne i den vestlige kultur. De stærkt pressede arabiske regimer kunne vise over for deres folk, at de gjorde alt, hvad de kunne, for at tryne det lille nordiske land i forsvaret af Profeten. Efterfølgende opstod i blandt andet dagbladet Politiken en diskussion om den korrekte oversættelse af brevet. Politiken prøvede at dreje sproget, så der ikke nødvendigvis var tænkt på retslige skridt mod Jyllands-Posten. Under alle omstændigheder var der i brevet anvendt en upræcis sprogbrug. Men i lyset af alle omstændigheder var det mest nærliggende at tolke henvendelsen som et ønske om at tage retslige skridt mod Jyllands-Posten. Men for mit vedkommende var det ret ligegyldigt, om der var tale om retslige skridt eller andre former for indgreb eller pres. I Danmark kan og vil regeringen ikke blande sig i mediernes redaktionelle linje – heller ikke med henstillinger eller lignende.

* * * VK-regeringens stærke relationer til USA var dels værdibaserede, dels interessebaserede. Som statsminister oplevede jeg i

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 19

12-07-2016 09:35:01

FORORD TIL DEN DANSKE UDGAVE

flere tilfælde, at USA strakte sig langt i hensynet til danske interesser, så man kan godt argumentere for, at de nære relationer tjente snævre danske interesser. Men i min optik smelter værdier og interesser meget tit sammen. Som en lille, sårbar handelsnation er det i dansk interesse at opretholde den liberale verdensorden. Kun USA har styrken, værdisættet og modet til at opretholde den verdensorden. Men USA er ikke usårlig. Selv supermagten USA er plaget af tvivl og modsatrettede synspunkter. USA er stærkt afhængigt af sine allierede. Vores moralske og politiske støtte giver dem styrke. Styrke til fortsat at opretholde den liberale verdensorden. I dag er den liberale orden under større pres end på noget tidspunkt under den kolde krig. Autoritære kræfter arbejder på at underminere de sikkerhedsstrukturer, der har holdt hånden over os de seneste 70 år. Rusland har med annekteringen af Krim i Ukraine for første gang i mange år flyttet en europæisk landegrænse med magt. I Asien oplever vi et selvbevidst Kina, der har øget sin militære tilstedeværelse i Det Sydkinesiske Hav og i stigende grad forsøger at indskrænke den frie brug af internettet. Og i USA oplever vi både blandt demokrater og republikanere stemmer, der sår tvivl om værdien af fortsat økonomisk og sikkerhedspolitisk lederskab i verden. Med bogen giver jeg min personlige analyse af den geopolitiske situation og USA’s rolle i verden. Mit budskab er klart: Verden har brug for en politibetjent, der kan sikre frihed og fred, stabilitet og samhandel. USA er det eneste land i verden, der kan og vil løfte den opgave. Og USA er – når alt kommer til alt – det eneste land i verden, vi ønsker skal indtage den rolle.

bog0052_Viljen-til-at-lede.indd 20

12-07-2016 09:35:01

Afslu ende præsenterer Anders Fogh Rasmussen også en plan for, hvordan USA og Europa sammen med andre liberale demokratier kan skabe en alliance som et bolværk mod terror og tyranni.

ISBN: 978-87-400-3064-8

Viljen til at lede

ANDERS FOGH RASMUSSEN

VILJEN TIL AT LEDE er en stærk personlig beretning om de værdier, der har formet Anders Fogh Rasmussen som menneske og politiker.

Viljen til at lede

ANDERS FOGH

RASMUSSEN