Tak! Velkommen til Danmark – 1. issue by Juan de Dios Garza

FØRSTE NUMMER GRATIS / FEBRUAR 2003

DANISH & ENGLISH

Det er mere spændende at høre forskellige meninger” .-Stig Rossen

ASHA

...mit første job i DK.

...en rund verden...

Rundstykker

ZORAN

...hans personlig styrke: Griner meget!

LETTERS

TAK, velkommen til Danmark og vi mener det!

Danmark er et skønt sted at bo, især hvis du kan lide 4 forskellige sæsoner, regn, grønne parker, havet, tog (der kører til tiden), fisk til frokost, boghandler, bagerier, og lys der kanter sig gennem disen og skyerne og forvandler en hel by til kulissen fra en gammel film.

TAK welcome to Denmark and we mean it!

enmark is a great place to live, especially if you like 4 distinct seasons, rain, green parks, the ocean, trains (that run on time), fish for lunch, bookstores, bakeries and light that edges through the mist and clouds and turns whole cities into sets for an old movie.

The Little Mermaid in Copenhagen’s harbor welcomes you too. She is little and lovely, like so much in this Nordic country of 5.5 million. Leave the big and spectacular to other lands and come meet a mermaid and her sisters and brothers. Did you know the queen designs stage scenery and studied archaeology? Did you know her husband is French and her daughter-in-law half-Chinese?

Lær det specielle danske sprog – din største udfordring men også største tilfredsstillelse. Der bliver andre udfordringer du skal tackle, men du er ikke alene. Det danske system gør sit bedste for at hjælpe alle i gang. Danmark byder dig velkommen og Danmark har brug for dig, dine ideer og talenter og stil og madlavning. Danske virksomheder vil gerne møde dig, bruge dine sprogkundskaber og din energi og din arbejdserfaring. Det danske velfærdssystem har brug for dig som plejer for dets ældre borgere – også dine landsmænd- og kvinder – og til at arbejde i de plejehjem og sygehuse, der tjener os alle.

Learn the special Danish language – your greatest challenge but also greatest satisfaction. There will be other challenges you will have to tackle, but you’re not alone. The Danish system is generous to new-comers and does its best to help everyone along. Denmark welcomes you and Denmark needs you, your ideas and talents and style and home-cooking. Danish companies want to meet you, use your language skills and your work experience. The welfare system needs you too, to care for its senior citizens – also your countrymen and women – and to work in the nursing homes and hospitals that serve us all.

en Lille Havfrue i Københavns havn byder dig også velkommen. Hun er lille og yndig, som så meget andet i dette nordiske land på 5,5 millioner. Overlad det store og spektakulær til andre lande og kom og mød en havfrue og hendes søstre og brødre. Vidste du, at dronningen designer kulisser til balleten og har studeret arkæologi? Vidste du, at hendes mand er fransk og hendes svigerdatter halv-kinesisk?

Har du bemærket, at det dufter af mad på hvert eneste gadehjørne i landet? Og mere og mere mad er international, eksotisk for danskerne, velkendt af nyankomne. Kunne du tænke dig at arbejde i et duftende dansk bageri? Læs videre – og skriv til os! Vi er alle her sammen, i den nordligste del af EU, “Broen til Baltikum”, landet med de lange lyse sommernætter og mørke våde vintre, hjem for storke og svaner og Dogmefilm. Vort hjem, et hjem der fortjener vor tak. Dit hjem! Velkommen til Danmark, TAK til Danmark og TAK fordi du kom. Frances Fischer, redaktør e-mail: ff@tak.dk

Have you noticed that every street corner in the country smells of food? And more and more of the food is international, exotic to Danes, familiar to new-comers. Would you like to work in one of those fragrant Danish bakeries? Read on – and write to us! We’re all here together, in the northern part of the EU, the “Bridge to the Baltics”, the land of long light summer nights and dark soggy winters, the home of storks and swans and Dogma films. Our home, a home that deserves our thanks. Your home! Welcome to Denmark, TAK to Denmark and TAK because you came. Frances Fischer / Editor.

www.tak.dk

FORSIDE: STIG ROSSEN. Tak!® udgives af: Arteche® Marketing, Egelykkevej 14 5260 Odense S. Tlf. 66124788 og 26274788. page 2 / side to

Ansvarshavende redaktør:

Juan de Dios Garza. • E-mail: jg@tak.dk • www.tak.dk

Tak!® påtager sig intet ansvar for manuskripter og fotografier som indsendes uopfordret. Grafisk design, Annonce & Distribution: Arteche Marketing® Repro og tryk: Dansk Avys-Tryk • Oplag: 50.000 Redaktion afsluttet: d. 10. i hver måneder.

Kære Tak!: TDC Mobil hjælper på tyrkisk. Hvad koster det, hvis jeg tager mobiltelefonen med til udlandet? Og hvilket abonnement passer bedst til mig? Det er spørgsmål, som det kan være svært at forstå svarene på, hvis man ikke kende nuancerne i det danske sprog. Derfor tilbyder TDC Mobil nu kundeservice på tyrkisk. Hver tirsdag og torsdag mellem 12.00 - 14.00 sidder otte kundeservicemedarbejdere, som både taler flydende tyrkisk og dansk, klar ved telefonerne hos TDC Mobil. Yderligere oplysninger: TDC´s Pressesekretariat, Tlf. 70 20 35 10 www.tdc.dk

“For en politiker, der dagligt beskræftiger sig med den del af integrationsarbejdet, som har med uddannelse at gøre, er det en tilfredsstillelse at se et nyt tidsskrift på markedet, der påtager sig at informere vore flygtninge og indvandrere om danske forhold. Københavns Kommune sprogskoler gør en stor indsats for også at indføre kursisterne i dansk kultur og danske samfundsforhold i det hele taget. Jeg forestiller mig at “Tak!–Velkommen til Danmark” vil blive et meget relevant supplement til det integrationsarbejde, der i øvrigt finder sted. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at også etniske danskere vil være en målgruppe. Jeg glæder mig specielt over, at det er indvandrere, der har taget initiativet til det nye blad – om end jeg godt kan føle en lille smule flovhed over, at ingen etniske danskere har tænkt sådanne tanker. Held og lykke med det nye tidsskrift, venlig hilsen Per Bregengaard, Uddannelses- og ungdomsborgmester (Ø), Københavns Kommune.

��

� ��

��

page 3 / side tre

��

Jelling - hvor Danmark blev døbt

- where Denmark was baptized Af Claus Ankjær Andersen

Der findes nok mange forskellige forklaringer på, hvordan en nation får identitet og opfatter sig selv som ét folk. Det er de færreste folkeslag, der kan sige præcist hvornår de blev til.

page 4 / side fire

raditionen siger, at den danske kongerække i lige linie kan føres tilbage til Kong Gorm, også kaldet Gorm den Gamle. Kong Gorm levede omkring midten af 900 tallet, og at han tilhørte en jysk kongeslægt, som var bosiddende i Jelling. Vi kender til ham fordi, da hans dronning, Thyra, døde beordrede Gorm, at der skulle rejses en sten til hendes minde (den lille Jellingesten). Denne sten findes endnu i Jelling, og på den står der hugget ind i sten oversat til moderne dansk: “Gorm Konge gjorde dette mindesmærke over Thyra, sin kone, Danmarks bod”. Præcist hvad Danmarks bod betyder kan man ikke sige med sikkerhed, men måske henviser det til, at Thyra var med til at forsvare Danmark imod ydre fjender, for et stort forsvarsværk mod grænsen til Tyskland er knyttet til hendes navn. Hverken Gorm eller hans hustru var kristne, men de havde en søn, som hed Harald (som regel kaldet Harald Blåtand). Kong Harald lod sig, som den første danske konge, overtale til at blive døbt. Ved siden af den lille Jellingesten

lod han efter forældrenes død en stor runesten rejse. Af denne sten, kan vi læse, at Harald har sat den dér, for at mindes sine forældre. For at vise at han ikke var hvem som helst, har Kong Harald benyttet lejligheden til at fortælle om sine egne bedrifter. På stenen står: “Harald konge bød gøre dette minde over Gorm, sin fader, og Thyra, sin moder, den Harald som vandt sig alt Danmark og Norge og gjorde danerne kristne”. Der er altså hele tre vigtige oplysninger på denne sten; mindet om hans forældre, Danmark er nu ét samlet land og danerne er nu kristne. Om det virkelig lykkedes Harald, at få alle danerne døbt er nok tvivlsomt, men officielt regnes Danmark som kristent fra den tid. Det er de sidste to oplysninger, der gør at Jellingestenene sommetider bliver kaldt for Danmarks dåbsattest. Ifølge et sagn, skal en tysk biskop ved navn Poppo, have overtalt Harald til at lade sig døbe, ved at vise ham, at han kunne holde om et stykke rødglødende jern med de bare næver –uden at brænde sig! De to Jellingesten er placeret mellem to enorme høje, sydhøjen (kaldes Gorms høj) og nordhøjen (kaldes Tyras høj) som måler henholdsvis 65 og 77 meter i diameter. De to høje har flere gange været udgravet, men man har kun fundet bevis for, at der var et gravkammer i Nordhøjen. Til gengæld har der nok stået en lille træbygning oven på Sydhøjen, som måske har indeholdt en grav.

På den ene side af den store Jellingesten ses den ældst bevarede kristusfigur i Danmark. Picture of Christ: The oldest known picture of Christ in Denmark is on this side of the large Jelling stone, a beautiful well-carved piece of cultural history. This Christ figure is reproduced in all Danish passports because it is so closely connected to the Danish identity.

Gorms sten blev i 15001600 tallet brugt som bænk uden for kirken, hvor den oprindeligt har stået ved man i dag ikke præcist.

Gorm’s stone was used as a bench outside the church during the 15001600s. It is impossible to know exactly where it stood originally.

De mægtige høje er et besøg værd. Mellem højene ligger der en kirke og foran den står begge Jelligestenene.

The impressive mounds are worth a visit. A church stands between them and both Jelling stones in front.

here are many ways to explain how a nation gets its national identity and perceives itself as a people. Very few nations know just when they became a people. Tradition has it that Denmark can trace its kings in a long line straight back to King Gorm, also called Gorm the Old. King Gorm lived around the mid-900s. He came from a royal Jutland family that lived in Jelling. We know about him because Gorm had a stone erected in honor of his wife, Thyra, when she died – the small Jelling stone. This stone is still found in Jelling and if we translate the words carved into its surface into modern language, it says: “King Gorm made this memorial over Thyra, his wife, Denmark’s bod.” Exactly what “Denmark’s bod” means, even in Danish, is impossible to say. Today a “bod” means a shop or booth, or a penalty or fine. So it might have something to do with Thyra as a defender of Denmark against its enemies. A large fortress at the border to Germany is connected with her name. Neither Gorm nor his wife were Christian, but they had a son named Harald – usually called Harald Bluetooth. King Harald was the first Danish king who allowed himself to be baptized. After the deaths of his parents he erected a bigger rune stone next to the small Jelling stone. We can read from this stone that Harald placed it there in memory

of his parents. He has also used the chance to prove he was not just anybody and recounted a few of his own feats. We can read on the stone: “Harald king had made this memorial over Gorm, his father, and Thyra, his mother, that Harald who won for himself all of Denmark and Norway and made the Danes Christian”. So there are 3 important pieces of information on the stone; the memorial to his parents, Denmark is now one united country and the Danes are Christian. It is doubtful that Harald managed to make all the Danes Christian, but Denmark is officially Christian from his reign. The two last pieces of information are the reason why the Jelling stones are sometimes called Denmark’s Baptism certificate. Legend has it that a German bishop named Poppo convinced Harald to let himself be baptized when he showed how he could hold a piece of red-hot iron in his bare hands without being burned! The two Jelling stones are placed between two enormous mounds – called “høje” in Danish. The southern mound is called “Gorm’s høj” and the northern is “Thyra’s høj”; they are 65 and 77 meters in diameter respectively. The two mounds have been excavated several times, but only the northern mound contains a grave. But we know a small wooden building once stood atop the southern mound, and this may have contained a grave.

��

� � � ��

��

�

� �

��

� ��

��

page 5 / side fem

��

Mit første job i Danmark My first job in Denmark

Asha beviser, at den bedste måde at få job i Danmark er, at bruge dit netværk og bagefter følge op. Spørg alle du kender om mulighederne og gå så direkte til virksomheden og præsentér dig.

page 6 / side seks

sha Latha blev ansat som sommerarbejder på Kompan men blev ansat igen da højsæsonen sluttede. “Asha er her, fordi hun er en god medarbejder, og vi vil gerne have gode medarbejdere.” siger Bent Hyldgaard, som er produktionschef på Kompan. “Det har altid været vores politik, at alle, der søger job, får den samme behandling.Vi har andre fremmede i arbejde her, men ikke så mange, fordi meget få sender en ansøgning”. Bent Hyldgaard forklarer: “Jeg tror ikke, det var let for Asha, men da vi spurgte de andre i afdelingen om, hvem de gerne ville have tilbage efter højsæsonen, valgte de Asha og et par andre. Hvis ikke de mente, hun var en god kollega, så blev hun ikke ansat igen. Det er selvfølgelig en udfordring, når man ikke kan så meget dansk, men det behøver ikke være perfekt, bare til at forstå. Hvis man kan se, at et menneske virkelig prøver at finde ud af jobbet, så vil alle i afdelingen hjælpe. Og det gælder både for danskere og fremmede. Hvis man selv er ligeglad, er alle andre det samme, men hvis man virkelig tager fat, selvom man ikke er så god i starten, så er andre villige til at investere i én. Ashas uddannelse var ikke nødvendig for hendes job på Kompan, men den havde en rolle i valg af afdeling, fordi arbejdet krævede kendskab til computere. Det er Ashas første job i Danmark, og hun kan lide det, men selvfølgelig ville hun gerne have et arbejde i administrationen, et job som hun er uddannet til. Bent Hyldgaard råder hende til at søge, næste gang der er et ledigt job i administrationen, for Kompan vil gerne beholde de gode medarbejdere. Hans råd til andre indvandrere er: gå direkte til virksomhederne og søg arbejde, så snart danskkundskaberne er gode nok – gode nok til at forstå, – det

behøver ikke være perfekt. Men det er vigtigt; nøglen til døren er dansk. Det viser, at man har energien til at lære dette svære sprog, og at man bliver her. “Jeg tror virkelig ikke, at mange virksomheder er imod arbejdere med fremmede baggrund. Men alle skal deltage i arbejderrådet så vi kan være sikre på, at alle har lyst til at integrere. Jeg tror, det bliver lettere næste gang vi skal integrere en ny medarbejder, fordi Asha er her. Men vi beholder ikke folk, der ikke passer ind, ikke arbejder hårdt med kollegerne. Ja, vi har et socialt ansvar, men folk skal vise, at de har lyst til at arbejde. Ashas anden dag her, kom hun sent ….” Der var busstrejke! tilføjer Asha. Bent Hyldgaard griner og siger, ”Så vi sagde, der kan man bare se, Asha kommer allerede for sent på dag 2.” Han griner igen og konkluderer, ”Hun er ikke kommet for sent en eneste gang siden.” Kompan laver farverige legeredskaber, der er populære i mange lande, og enhver, der har børn, vil kunne genkende de farverige runde legedyr, der er Kompans varemærke. Det hele begyndte i 1972 med en kunstner og en forretningsmand, et godt team. Kunstneren var træt af alle de grå bygninger, der skød op på det tidspunkt, og ville live legepladserne op med runde organiske former og klare glade farver. I dag er Kompan et af Danmarks store eksportfirmaer, og virksomheden har afdelinger i Frankrig, Holland og USA. Kompan har 200 medarbejdere, heraf ca. 100 i selve produktionen i “højsæsonen”, og ca. 70 hele året. Virksomheden er blevet valgt til “Årets Arbejdsplads” af sine ansatte.

Asha Latha og Bent Hyldgaard Christiansen.

Asha proves that the best way to get work in Denmark is to use your network and then follow it up. Ask everyone you know about the possibilities and then go straight to the company and present yourself.

sha Latha was hired as a summer worker, but hired again when the high season ended. “Asha is here because she’s a good employee and we want good employees,” says Bent Hyldgaard, who is production manager at Kompan. “We have always had a policy where everyone who applies for a job here is treated the same. We have other foreigners working here, but not many, because few apply for a job. Bent Hyldgaard explains: “I don’t think it was easy for Asha, but when we asked the people in her department who they wanted back after high season, they wanted Asha and a couple of others. If they didn’t think she was a good colleague, they wouldn’t have asked her back. It’s also a challenge when you don’t know so much Danish, but it doesn’t have to be perfect, just so everyone can understand. If you feel that people really try to get a grip on the job, then everybody in the department will help. And that’s the same for Danish workers or foreigners. If you don’t care, nobody else will, but if you really make an effort, even if you’re not good at the job at first, then people will see that and be willing to invest in you.

are against having workers with foreign backgrounds. Especially management is open to all backgrounds. But you must go to the worker’s council, make sure they want to integrate. I think having Asha here will make it easier to integrate the next newcomer. But we won’t keep people here who don’t fit in, don’t work hard with the other people. Yes, we have a social responsibility, but you have to show you want to work. The second day Asha worked here she was late …” There was a bus strike! Asha adds. Bent Hyldgaard laughs and says, “So we said, There you see, Asha’s already late, her second day.” He smiles again and concludes, “She’s never been late even once since.”

Asha’s educational background was not necessary for her job at Kompan, but it was the reason she was put in the production department, because it required knowledge of a computer. It is Asha’s first job in Denmark and she likes it, but of course she would rather have a job in management, the sort of job she was trained for. Bent Hyldgaard advises her to apply when a management job comes up, because Kompan wants to keep its good employees. His advice to other immigrants is to go straight to companies and apply for work as soon as their Danish is good enough – good enough to be understood – it doesn’t need to be perfect. But it is important, the key to open the door is Danish. It shows you have the energy to learn this difficult language and to stay here. “I really don’t think many companies

Kompan’s måske mest kendte legeredskaber.

Hver morgen kl. 5.00 tager Asha bussen til arbejde.

Tre indiske retter med ris...

Asha Latha er TAK´s første gæstekok. Vi vil præsentere en ny kok og nye opskrifter i hvert nummer, så hvis du elsker dit lands køkken, skriv til os. Måske bliver du den næste gæst. Hvad er Ashas hemmelighed?

lle indiske kvinder lærer at lave mad fordi de elsker deres land og dets mad. “Hvis man aldrig prøver indisk mad og indiske krydderier, så mangler noget i livet”, siger Asha. Indisk mads historie er lige så farverig som selve maden. En lang tradition for vegetarmad blandet med kulturpåvirkninger udefra står bag de tre opskrifter. Skabelsen af et indisk måltid i perfekt balance er som skabelsen af et portræt for den sande madkunstner, som blander god smag og god ernæring for at give de bedste af begge dele. Når sund mad smager godt, hvem kan så stå for fristelsen? Og hvem gider? Den uforglemmelige duft af Indien findes ikke kun i blomsternes parfume på den varme luft. Den er også duften af de krydderier der karakteriserer

indisk madlavning, især de verdensberømte karry-retter. Ordet ”karry” er faktisk en engelsk omskrivning af “kari”, der betyder krydret sauce, men i Indien er karry ikke en enkel ingrediens. Det er en udsøgt blanding af krydderier f.eks. gurkemeje, ingefær, koriander, muskat, birkes og kardemomme.

Ingredienser:

1/4 spsk kommen 1/4 spsk gule linser 1/4 spsk sennepsfrø 1/4 spsk hvide linser 1/4 spsk gurkemeje 2 spsk tamarindo pasta 2 spsk olie 1/4 spsk chili pulver 4 kogte æg 3 spsk sukker 2 mellemstore løg 1 spsk salt

Karry med gule linser

Ingredienser:

1/4 spsk kommen 1/4 spsk sennepsfrø 1/4 spsk hvide linser 1/4 spsk gurkemeje 2 spsk olie 1/4 spsk chili pulver 1 mellemstort løg 2 mellemstore tomater 1 spsk salt 1 spsk kokos mel 1/2 spsk ingefærpasta 1/2 spsk hvidløgspasta 1 spsk Garam Masala pulver 1 kop gule linser

Kartofler med creme fraiche

Ingredienser:

1/2 kg kartofler i små terninger 2 løg 2 grønne chilier 2 spsk creme fraiche 2 spsk kokosmel 1/4 spsk kommen 1/4 spsk gule linser 1/4 spsk sennepsfrø 1/4 spsk hvide linser 1/4 spsk gurkemeje 2 spsk olie 1/4 spsk chili pulver 1 spsk ingefær- og hvidløgspasta 1/2 spsk stødt kommen

spsk = spiseske = tablespoon Garam Masala = en blanding af tørstegte krydderier i pulver form.

Servér ris og Snacks* til alle 3 retter.

• Varm olien i en pande. • Tilsæt kommen, gule og hvide linser, sennepsfrø og gurkemeje. • Steg ved middel varme i et minut, indtil linserne bliver brune. • Tilsæt løg og steg indtil brunet. • Tilsæt tamarindo pasta og en kop vand. • Tilsæt æg og steg videre i 10 minutter ved middel varme. • Tilsæt chili og sukker. • Kog 3 minutter mere. • Pynt med koriander.

• Varm olien i en pande. • Tilsæt kommen, gule og hvide linser, sennepsfrø og gurkemeje. • Steg ved middel varme i et minut, indtil linserne bliver brune. • Tilsæt løg og steg indtil brunet. • Tilsæt hakkede tomater og steg i 2 minutter. • Tilsæt ingefær- og hvidløgspasta, salt, kokosmel, linser, chili og kog indtil linserne bliver bløde. • Tilsæt Garam Masala powder og kog i 2 minutter. • Pynt med koriander.

• Varm olien i en pande. • Tilsæt kommen, hvide linser, sennepsfrø og gurkemeje. • Steg ved middel varme i et minut, indtil linserne bliver brune. • Tilsæt løg og steg indtil brunet. Tilsæt kartoflerne og steg i 2 minutter, • Tilsæt ingefær- og hvidløgspasta, kokosmel og 1 kop vand. Kog indtil kartoflerne er halvkogte. • Tilsæt creme fraiche, kommen, chili og kog indtil kartoflerne er bløde. • Pynt med koriander.

*Snacks hedder Pappadums og er flade brød af linsemel. De steges i varm olie i 30 sekunder.

page 7 / side syv

Mad fra hele kloden

Æg i karry med tamarindo

Af Frances Fischer, interview af Juan Garza

på en dansk arbejdsplads og samtidig oplevelse af en stor sprogkløft vil afholde nyankomne fra at få et reelt kulturelt udbytte. Det første skridt

Mere end 40.000 udlændinge gå på sprogskole for at lære dansk og ofte er det her de tager de første store skridt mod integration i Danmark.

oul Brønfeld har siden februar 2000 været rektor for Studieskolen, som er Odenses største private sprogskole.I sine klasser har han haft flygtninge, som han har hjulpet med at integrere, og en del af hans venner har arbejdet på sprogskoler. Hans datter bor sammen med en franskmand, så Brønfeld har integrationsemnet tæt inde på kroppen. Derfor var han ivrig efter rektorjobbet, og han kan lide udfordringen, men er ked af at arbejdsområdet er så turbulent, med skiftende regeringer og især med udmeldingerne fra den siddende regering. Sagt på en anden måde er det ”lidt for spændende”. Dansk kultur er hårdt arbejde

page 8 / side otte

For danskerne er sprogskolen stedet, hvor udlændinge lærer at beherske det danske sprog, men ikke mange indser, at skolen også er den første introduktion til det danske samfund og kulturen, og hvor de nytilkomne lærer at forstå “danskernes særlige måde at opføre sig på, både før som nu”. At forstå dansk kultur KAN være hårdt arbejde! Da det gik op for ham, at der var 94 lande repræsenteret på førsteårskurset, blev han temmelig overrasket. “Nogle kursister kommer fra lande med en mentalitet, der svarer til den danske, mens andre kommer til den nye

virkelighed fra kulturer, der er så forskellige, at den mentale rejse er meget lang og vanskelig. Vi har hele spektret, og klasserne er sammensat med folk fra mange samfund. Med så stort et erfaringsgrundlag bliver samtaler og debatter mellem eleverne enormt spændende. Som lærer er det også spændende at få lejlighed til at få nogle af de holdninger frem, der er så fjerne fra den danske kultur. Man lærer virkelig at få respekt for andre kulturer. Poul Brønfelds opfattelse af vellykket integration handler om mere end sprog. Respekt og forståelse for andres holdninger er vigtigt, ikke bare at forstå ordene men også meningen bag. Studieskolen har mange “solskinshistorier” om studerendes videre uddannelse som f.eks. den asiatiske pige, som for nylig blev udnævnt til “Årets forsker”. De studerende lærer åbenbart noget. Har Studieskolen en “opskrift” på succesen, som andre kan gøre efter? Brønfeld mener, det er vigtigt for nytilflyttere at møde mange forskellige muligheder – skole og arbejde – og at deltage i nuancerede samtaler og meningstilkendegivelser, så de får en reel forståelse. Han er bekymret for, at lang tids bundethed

Poul Brønfeld bekræfter, at sprogskole er det første skridt mod dansk borgerskab, almindeligvis. Uddannelses-institutionerne, som modtager studerende fra sprogskolerne, har hver deres specifikke krav. Danskeksamen er derfor hovedsagelig et trin, der leder til et nyt trin. Alle med en midlertidig opholdstilladelse og et personnummer har ret til gratis danskundervisning. mens en nyankommen uden personnummer skal betale for timerne Studerende, som ønsker at fortsætte efter Trin 2/Almen Prøve 2 eksaminer, følger deres eget program. For at opnå statsborgerskab er Almen Prøve 1 det lavest accepterede niveau. Dette er ikke nok til en videregående uddannelse – her kræves mindst Almen Prøve 2 eller DUF. Studieprøve er nødvendig for videregående uddannelse, universitetsniveau eller tekniske studier. Kommunen evaluerer hver studerende efter Almen Prøve 1 for at vurdere, om den studerende kan fortsætte. Selv private skoler som Studieskolen er non-profit, kun de meget private – Berlitz og andre – kører sprogundervisning som forretning. I øjeblikket kan sprogskolerne ikke klare sig uden samarbejdet med staten.

oul Brønfeld is the rector of Studieskolen, the largest private language school in Odense. He has worked as a teacher in the Danish gymnasium/upper secondary school, where he had refugees in his classes that he tried to integrate, and several colleagues have taught at language schools. His daughter lives with a Frenchman, so Brønfeld has the issue of integration up close and personal. Therefore he was eager to get this job and he likes it, likes the challenge, but he is sorry the area is so “turbulent”, with changing governments and especially the changes made by the current one. Said another way – “it’s a little too exciting”. To Danes language school is where foreigners learn to master the Danish language, but not many realize the school is also the first introduction to Danish society and culture, where newcomers learn to understand the “Danes’ strange way of behaving now and then”. Understanding Danish culture CAN be a tough job. When Brønfeld realized that 94 countries were represented in the first year’s course groups he was surprised. “Some students come from countries with a similar mentality to Denmark’s, but some come from cultures so different that the mental journey is very long and difficult. We have the whole spectrum and the course groups come from many societies. The talks and debates among classmates with such different experiences must be enormously exciting. As a teacher I find it exciting to hear the views of students who come from such different societies. You really develop a respect for those cultures. But Poul Brønfeld’s idea of successful integration is more than language. Students should also respect and understand each other’s attitudes – understand what they mean as

well as what they say. Studieskolen has many “sunshine stories” of students in further education, like the Asian girl who was recently voted “Researcher of the Year”. It appears the students learn their lessons well. Could Studieskolen give a “recipe” for success that others can copy? Brønfeld thinks it is important for newcomers to meet many different possibilities – school and job – so there is real understanding. He worries that being stuck for a long time in a Danish workplace with a huge language gap will keep newcomers from getting any kind of real cultural gain. Poul Brønfeld confirms that language school is the first step toward Danish citizenship, but this is in general. The educational institutions that receive students after language school have their specific requirements. Therefore Danish exams are mainly a step that leads to the next step. Everyone with a temporary residency permit and a personnummer has the right to free Danish classes, while a newcomer without a personnummer must pay for classes. Students who want to go on after the Level 2/Almen Prøve 2 exams follow their own program. For citizenship the lowest acceptable level is Almen Prøve 1. This is not enough for further education – students need at least Almen Prøve 2 or DUF. Studieprøve is necessary for higher education, university level or technical studies. The kommune evaluates each student after Almen Prøve 1, to decide whether or not the student can go on. Even private schools like Studieskolen are non-profit, only the very private – the various career language schools – run language as business. At the moment the language schools cannot exist without their state cooperation.

��

page 9 / side ni

��

Fra flygtning til kræftforskær Zoran Gojkovic er leder af én af de mest lovende bioteknologivirksomheder i Danmark, og vinder af Venture Cup Øresund erhvervskonkurrence i 2000. Hans virksomhed, ZGene, lover en ny og mere effektiv behandling for kræftpatienter ved brug af et gen, som Zoran opdagede og isolerede og kalder Z-gene. Z-gene er udviklet til at styrke virkningen af andre gen, så de bedre kan bekæmpe sygdom, især kræft og HIV-aids virus.

vad ligger bag Zorans inspirerende historie? Hvordan kom han til Danmark og hvorfor? Zoran giver os sin historie: ”Efter krigen i Bosnien, bestemte jeg mig for at forlade landet, og så forlod jeg også min studier i kemi. Det er næsten 11 år siden. Jeg ventede på mit billet til Danmark i den Norske Ambassade, og der lagde jeg mærke til et blad om Danmark. Jeg læste noget dér og huskede det instinktivt – og senere ville det give mig en smuk oplevelse, der ændrede mit livsforløb fuldstændigt. Det jeg læste i ambassaden var, at danskerne siger ’Tak for mad’, når de har spist.” Første indtryk af Danmark i 1993

”Det første, jeg så ved flygtningecentret, var en graffiti, der sagde Velkommen i Junglen. Graffitien er væk i dag, men den imponerede mig, og jeg spekulerede over, om Danmark ville være endnu en jungle, eller et sted hvor jeg kunne finde fred og udvikling igen. I flygtningecentret på Sjælland var vi i starten ganske isoleret fra det danske samfund. Men så en dag kom et dansk par på besøg, en tysklærer og hans kone, og de

page 10 / side ti

hat lies behind Zoran´s inspiring fate? How did he come to Denmark and why? Zoran shares his story with us: “After the war in Bosnia, I decided to leave the country and with this my bachelor education in chemistry. That is almost 11 years ago. I waited for my transfer to Denmark at the Norwegian embassy and noticed a magazine about Denmark. I read something there and instinctively remembered it – and later it would bring me a beautiful experience that completely

inviterede os med til middag. Jeg var heldig at blive inviteret af dem, og de er nu som min danske far og mor. ´TAK FOR MAD´ var det eneste dansk jeg kendte til, og i starten var jeg meget nervøs. Vi fik en god middag, meget mad, mange mennesker, virkelig dejligt. Jeg kunne ikke meget engelsk, så jeg sagde ikke noget; men da middagen var færdig, sagde jeg ’tak for mad’. Jeg har aldrig set så overraskede ansigter, så meget glæde, i mit liv. Det var virkelig en åbenbaring – Wow! – og det var mit første danskkursus.” Han siger: ”Jeg havde altid ønsket om at arbejde mere. Det tog sin tid. Jeg var 3 år i flygtningecentret og begyndte dér med aktivering efter et halvt år. Jeg fik nogle projekter på universitetet og de gik godt. Jeg ville holde fast i min uddannelse. Så kom min ven, tysklæreren, ind i billedet og fik det danske universitet til at acceptere mit bosniske diplom, så jeg kunne læse videre. Jeg fik en bachelorgrad fra Københavns Universitet, og så en masters i molekylær biologi. Jeg arbejdede med fluer og for et farmaceutfirma. Så fik jeg min Ph.D.” Zoran fortsatte med sin forskning og eksperimenter på universitetet. Så kom Venture Cup, som for ham var broen mellem videnskab og forretning. Han skulle finde et navn til projektet, og han valgte ZGene, til genet, som han håber en dag kan kurere kræft. Han havde kun 2 uger at forberede sig til Venturecup konkurrencen og vandt alligevel. Zoran søger altid de bedste medarbejdere til sit team. Det er lige meget, hvor de kommer fra. “Selvfølgelig er det godt at arbejde med danskere, når man kommer udefra. De kan sige, hvem man skal ringe til – og ikke ringe til – men de skal være de bedste. Jeg var længe om at finde de bedste, – men nu er vi en stærk gruppe. 6 nu – 4 danskere og en kvinde fra Iran.” (og Zoran).

Det er sværere for Zoran at snakke om fremtiden. ”Min fremtid? Hvem ved, hvad jeg laver om 5 år? Jeg har haft så mange ændringer i mit liv, jeg har haft mange liv. Jeg er begyndt forfra mange gange, så hvis jeg skal begynde igen, sidder jeg ikke ned og græder. Jeg gør mit bedste – mere end mit bedste – for at mine drømme skal gå i opfyldelse, men jeg er ikke en, der bare sidder og venter.” Zoran er dansk gift, regner med at blive boende i Danmark ogsiger, athan er“meget dansk”.

changed the course of my life here. What I read at the Norwegian embassy was that Danes say “Tak for mad” after eating.” First impressions of Denmark 1993“The first thing I saw at the refugee center was a graffiti saying Welcome to the Jungle. Today the graffiti is gone, but it impressed me and made me wonder if Denmark would be another jungle or a place where I could find peace and development again.

at that first dinner I’m very shaky. We had a very nice dinner, lots of food, a lot of people around, very nice. I didn’t speak so much English so I kept quiet; but when they finish eating I said “tak for mad”. I never saw such surprised expressions, so much happiness, before in my life. It was such a transformation, Wow! And that was my first Danish course.”He says: “I always had an idea to do something more, but it took time. I spent 3 years in a refugee camp and was activated there after half a year. I got some projects at the university and that went very well. I wanted to stay in touch with my education. Then the German teacher got involved and got the university to accept my diploma so I could finish my education. I went to Copenhagen University and got my Bachelors degree, then my Masters degree in molecular biology. I worked with flies and at a pharmaceutical company. Then I got my PhD.

At the refugee camp on Sjælland we were quite isolated from Danish society at first. Then one day a Danish couple, a teacher of German and his wife, members of a social club, visited us at the refugee camp and invited us to dinner. We used to form groups of 4-6 and visit these couples. They just came in out of the blue. I had the luck to be in their group and now they are like my Danish father and mother “TAK FOR MAD” was the first Danish I knew from that magazine, but

Fakta om Zoran:

Højde: 190 cm. Øjne og hår: Begge brune. Fødselsdag: 16. maj 1968. Stjernetegn: Tyren. Danske mærker: “Nutana, Buko, Nicoline sodavand, Tuborg. Bedste danske mad: Kartofler – på alle måder. Bedste danske sang: “Baker Man” med Laid Back. Bedste danske film: I Kina spiser de hunde. Dansk navn: Søren, fordi det blev han kaldt i starten. Personlig svaghed: Utålmodig. Personlig styrke: Griner meget. En hemmelighed: “Jeg har halvt blondt gen fra min mor.”

Zoran continued research and experiments. Then came Venture Cup, which for him was the bridge between science and business. He had to have a name for his project, so he chose ZGene – for the gene he hopes can someday cure cancer. He only had 2 weeks to get ready, but Zoran won! It is harder for Zoran to talk about the future. “My future? Who knows what I’ll be in 5 years? I have had so many changes in my life, I have had many lives, I’ve had to start all over again many times, so if I have to start over, I won’t sit and cry. I’ll do my best – more than my best – to make my dreams come true, but I’m not a person who sits and waits.” Zoran is married to a Dane; he is sure he will spend the rest of his life here and says he is “very Danish”.

superligaens bedste målmand

ZAZA

e has twice been voted best H goalkeeper in Danish Super League football. Karim Zaza, 28,

The goalkeeper with a potential future on the Danish national team – you can hardly get more integrated than that.

To gange er han blevet kåret til den bedste målmand i den danske Superliga i fodbold. Karim Zaza, 28, spiller resten af foråret for Odense Boldklub - OBhvor han har kontrakt, men til sommer vender Zaza tilbage til det danske mesterhold, Brøndby, hvor han fik sin fodbold-opvækst.

ange danskere vil sikkert tro, at Zaza er indvandrer, og mange ved, at han har spillet en enkelt gang for Marokkos landshold. Men de færreste ved, at han er født i Danmark, taler pære-dansk - og har en tysk mor og en marokkansk far.

Karim Zaza har mange familierelationer i Marokko. “Jeg har mange kusiner og fætre i en speciel by. Jeg kommer ikke så meget derned, som jeg ønsker det, fordi vores ferier er så korte”. Når Karim Zaza for første gang optræder i Brøndbys trøje, vil hans popularitet stige endnu mere under træner Michael Laudrups ledelse, og familien vil heppe på tribunerne. Men i OB er han sammen med flere udlændinge, som er gode eksempler på integration: De to zambiske spillere, Andrew Tembo og Mwape Miti er elsket af det fynske publikum, og hollænderen Fernando Derveld har slået sit navn fast som Ligaens måske bedste venstre back. Karim Zaza har sjældent oplevet racisme eller intolerance i Danmark.

Zaza er for masser af danske fodboldknægte et forbillede. Den elegante, smidige og ekstremt reaktions-stærke målmand har præsteret små mirakler i OB’s trøje, hvor han i et par år blev trænet af den legendariske forgænger i trøjen, Lars Høgh. “Nej, jeg er ikke specielt bevidst om, at jeg er et forbillede. Det er ikke noget jeg bruger så meget tid på. Jeg gør mit arbejde 100 procent på banen, og så må det være nok”, siger Karim Zaza, der stadig bor i København og hver dag pendler frem og tilbage med DSB til Odense. Karim Zazas forældre lærte hinanden at kende i Tyskland og flyttede så til Danmark. Her er hans søskende, en storebror og en lillesøster, også født. “Jeg føler mig overvejende dansk, men selvfølgelig tænker jeg også en del på det marokkanske på grund af min far, og de impulser han har givet mig. For eksempel spiser jeg ikke svinekød, og jeg ryger og drikker ikke. Hvad angår religionen, så er det hip som hap for mig. Jeg tror mest på, at der er en gud, men jeg tror det

handler om, at man skal være et godt menneske og optræde over for andre, som man gerne selv vil behandles, for at komme i himlen. Det handler ikke så meget om, at man er kristen eller muslim”, siger Karim Zaza og tilføjer om sine søskende: “Min søster er som mig, mens min storebror er mere muslim”.

“Kun lidt som ungdomsspiller. Ellers er det værste, at jeg på et tidspunkt som ung blev afvist af nogle dørvogtere ved et diskotek, selv om jeg var sammen med fem danske venner. Det er klart, at jeg bandede kraftigt, men siden har jeg ikke oplevet noget ud over enkelte tilråb, og jeg hører heller ikke meget om det rundt omkring fra andre spillere”, siger Zaza, målmanden, der måske en dag spiller for det danske landshold i fodbold - og så kan man vist ikke blive mere integreret.

page 11 / side elleve

plays the rest of the season for Odense Boldklub – OB – where he is under contract, but in the summer Zaza returns to the Danish champion team, Brøndby, where he came of age as a football player. Many Danes probably think Zaza is an immigrant, and many know that he played one match with Morocco’s national team. But not many know that he’s born in Denmark, speaks home-grown Danish – and has a German mother and Moroccan father. Zaza is a role model for a lot of football kids. The elegant limber goalkeeper with the lightning reflexes has worked small miracles for OB, where he was trained for a few years by his legendary predecessor, Lars Høgh. “No, I’m not particularly conscious of being a role model. It’s not anything I spend time on. I do my work 100% on the field and that has to be enough,” says Karim Zaza, who still lives in Copenhagen and commutes back and forth with DSB to Odense. Karim Zaza’s parents met in Germany and later moved to Denmark. His older brother and younger sister are also born here. “I feel almost completely Danish, but of course I’m very conscious of the Moroccan side because of my father and the impulses he’s given me. For example I don’t eat pork and I don’t smoke or drink. As for religion, it’s all the same to me. I guess I believe there’s a God, but I believe it’s all about being a good person and treating others the way you want them to treat you to get into heaven. It doesn’t matter so much whether you’re Christian or Muslim,” says Karim Zaza, and adds a comment on his sister and brother: “My sister is like me, my big brother is more Muslim. Karim Zaza has many relatives in Morocco. “I have a lot of cousins in a special town. I don’t get there as often as I would like because our vacations are so short.” When Karim Zaza puts on Brøndby’s jersey for the first time his popularity will rise to greater heights under trainer Michael Laudrup, and his family will be there cheering in the stands. But with OB he plays with several foreigners who are good examples of integration: the two Zambian players, Andrew Tembo and Mwape Miti are favorites of the Fyn fans and the Dutchman Fernando Derveld has cemented his reputation as the league’s possibly best left back. Karim Zaza has rarely experienced racism or intolerance in Denmark. “Only a bit in the junior league. Otherwise the worst that ever happened was being turned away from a discotheque by some doormen, even though I was with five Danish friends. Okay, I swore a blue streak, but since then the odd yell is all I ever hear, and the other players haven’t had problems either,” says Zaza.

Noget om Leopold Galicki

Integration som kærlighed, tak!

Leopold kom til Danmark i 1969 fordi der var hetz mod jøderne i hans hjemland, Polen, og Leopold er jøde. Han havde kun en studentereksam, så efter 2 år begyndte han at læse sociologi på universitetet. Nu har han en Ph.D. grad og underviser på Roskilde Universtetscenter. I fritiden spiller han klaver.

Af Leopold Galicki Når vi mennesker gerne vil være en del af et nyt fællesskab, om det nu er et parforhold, en forening, en arbejdsplads, eller et helt samfund, gælder det altid, at vi skal ind i et forløb hvor vi skal lære det nye at kende. En selvfølgelighed, en banalitet. Ikke desto mindre handler det om en enorm udfordring: det at lære hinanden at kende.

page 12 / side tolv

t kende hinanden kræver et sprog som et kommunikationsmiddel. I et land som USA findes der grupper af indvandrere i første, og endda i anden generation, der efter et helt liv i det nye land, kun kender enkelte ord på amerikansk. Det er naturligvis een af frihederne et menneske har: at holde fast ved sit oprindelige sprog som hverdagens kommunikations-redskab. Oftest virker det i de europæiske lande dog ganske upraktisk og –herom om lidt- ukærligt. Kun i en ghetto som kan udgøre en økonomisk, social og kulturel oase eller i en virksomhed/ et uddannelsessted, der netop af praktiske grunde satser på at anvende et fremmed sprog, oftest engelsk, kan det danske sprog være uvæsentligt. Dansk er afgørende for integrationen -for at kunne kommunikere med det nye fællesskab- som kommer til udtryk i alle mulige sammenhænge: når man køber et frimærke, er hos tandlægen, på en cafe, når man får fat i en avis, når man hører radio, på et uddannelsessted, på en arbejdsplads, når husordenen diskuteres i den ejendom man lever i, osv. Integration består ikke af enkelte foranstaltninger, f.eks. et kursus, et enkelt uddannelseseller arbejdsforløb og vupti er man er integreret. Integrationsprocessen er livslang, den består af utallige møder, flere forskellige kulturelle og sociale begivenheder og forløb. Integration. Hvor det lyder tørt og mekanisk. Integration kan dog sammenlignes med en tale set i et menneskes livsperspektiv. Man kan sige at integration består af en kæde af utallige enkelte taler. I løbet af eet liv udgør den en lang tale, kun afbrudt af pauser. Jeg har her fremhævet betydningen af sproget, fordi det er en forudsætning

for at opnå den fuldendte integration. Hvad er nu det? Alene udtrykket kan nemt henlede tanken på noget idealistisk og kan i første øjekast minde om en prædikants højtskrigende halleluja! Alle elsker hinanden nu! I har opnået den fuldendte integration. Sådan forholder det sig naturligvis slet ikke. Man kan anskue den fuldendte integration som et ideal, som det dog er realistisk at forestille sig at man kan komme tæt på. Den fuldendte integration handler om to afgørende ting: 1) at man i det fællesskab man er blevet medlem af kan udtrykke sig socialt, kulturelt, politisk og først og fremmest som enkelt menneske med sin givne identitet, og 2) man kan bidrage med sine evner og forudsætninger til fællesskabets rigdom og kan nyde godt af denne rigdom. Det er derfor slet ikke vha. ”halleluja” og ”vupti” man kan nærme sig den fuldendte integration. Man skal derimod vide at de to lige nævnte afgørende ting: udtryk og arbejde, handler om flere ting: sprogbrugen, hele livets adskillige begivenheder og forløb, herunder uddannelse, arbejde, møder med andre mennesker, etc., etc.. Alt dette kan være behæftet med op- og nedture, skuffelser og glæder, tvivl og tillid. C’est la vie. Som i et kærlighedsforhold handler det om at to parter kan yde omsorg for hinanden. Dette kræver at man lærer hinandens svage punkter at kende og lærer at støtte hinanden. Det handler om at forebygge skuffelser pga. af urealistiske forventninger. Som i et kærlighedsforhold består integration af to hovedparter: den som integrerer (samfundet) og den som skal integreres (den enkelte indvandrer/ flygtning). Og som i et kærlighedsforhold består den fuldendte integra

tion af netop udtryk og arbejde. En del (nok én meget lille del) vil nøjes med den platoniske, den følende kærlighed. Men de fleste vil gerne også bruges som kropslige partnere for hinanden – hvor der før og efter er plads til følelser og forståelse. I denne omgang har jeg set på integration som et ideal for det meste set ud fra den ene parts perspektiv: det enkelte menneske som skal integreres. Næste gang skal jeg forsøge at betone integration fra den anden parts perspektiv. Tak for ordet. Integration with love, please! by Leopold Galicki

hen we human beings want to be part of a new fellowship, with a partner, in an association or club, a workplace or a whole society we must always get to know the new person or surroundings. Of course, it’s so banal. But it’s all about a great challenge: getting to know each other. Getting to know each other requires a language to communicate. In a country like the USA there are groups of immigrants in the first or even second generation who have lived all their lives in the new country but have never learned more than a few words of American. Of course this is one of the freedoms humans have: to hold on to a native language as the only form of everyday communication. In Europe this would most often seem impractical and – more on this soon – love-less. The Danish language is only irrelevant within a ghetto that is a social, economic and cultural oasis, or in a company or place of study that for practical reasons only uses one foreign language, usually English. Danish is vital for integration – to communicate with the new fellowship – in all sorts of connections: when you buy a stamp, go to the dentist, eat at a cafe, when you buy a newspaper or listen to the radio, at a study center or workplace, when you talk about the house rules where you live, etc. Integration isn’t just single things, like a course; one single course of study, one single job and bingo, you’re integrated. The integration process is life-long and built up of countless meetings, many different cultural and social events and processes. Integration. It sounds so dry and mechanical. But you can compare integration to a speech seen in the perspective of a human life. You could say that integration is made up of a chain of countless speeches, that all together make up one long speech, only broken by pauses.

I have emphasized the importance of language because it is a condition for being fully integrated. But what does that mean? Just the words make you think of something idealistic, they sound like a preacher’s shout of hallelujah! Now everybody loves each other! You have achieved full integration. Of course that’s not really the way it goes. We can set full integration up as an ideal, but one we can realistically almost reach. Full integration is about two decisive things: 1) that every person in the fellowship can express him/herself socially, culturally, politically and first and foremost as an individual with an individual identity, and 2) that every person can contribute with his or her talents and background to the wealth of the fellowship and can also enjoy that wealth. There is no “hallelujah” or “bingo” on the way to full integration. Everyone must realize that the two things I just mentioned: expression and work, are all about other things: language, the events and processes of a whole life, including education, work, meetings with other people, etc., etc. All this is colored by ups and downers, disappointments and joys, doubt and confidence. C’est la vie. It’s like a love partnership, all about caring for each other. This means getting to know the other’s weak points and learning to support each other, learning to prevent disappointment that comes from unrealistic expectations. Integration is about two main characters, just like a love relationship: the one that integrates (the society) and the one being integrated (the individual immigrant/ refugee). And just like a love relationship, full integration is made up of exactly expression and work. Some (but very few) are satisfied with platonic, emotional love. But most want to also be physical partners for each other – where there is room for emotion and understanding before and after. In this article I have looked at integration as an ideal mainly seen from one perspective: that of the individual who must be integrated. Next time I will try to see integration from the other side. Thanks for the chance. About Leopold Galicki: Leopold came to Denmark in 1969 because there were pogroms against Jews in his native Poland and he is Jewish. He had only his studentereksam, or high school diploma, so he began studying sociology at the university after 2 years. He now has a Ph.D. and teaches at Roskilde University. In his free time he plays the piano.

anskerne er med rette stolte af deres bagertradition, som er så velkendt og godt, at “Danish” er navnet på alle slags wienerbrød i USA og måske i andre engelsktalende lande. Mange af os møder rundstykker, som vort første eksempel på dansk brød, fordi de bliver serveret på alle SAS fly, der ankommer til Danmark i de tidlige morgen timer. Jeg blev rusket ud af en urolig søvn og fik et kold rundstykke kl. 6 om morgenen den 1. maj, 1973. Jeg så det salige lys i min danske forlovedes øjne ved synet af det første rundstykke i 5 måneder. Her var noget kært og savnet. En morgentradition

Rundstykker er en tradition ved morgenbordet, ligesom fødselsdagskage og ris á la mande til jul. Hvis én på din arbejdsplads spørger, ”Hvem skal ud efter morgenbrød?”, så ved du, at der er rundstykker på vej. Hvis du har et forretningsmøde før kl. 10, er det meget sandsynligt, at du får serveret et rundstykke eller 2 med kaffen. Hvis du tilbringer lørdag nat hos danske venner, er det deres pligt at fare hen til bageren og hente en stor pose rundstykker før gæsterne står op søndag morgen. Posen kan indeholde andre slags morgenbrød – smørgule horn eller små flade firkanter med birkes eller endda wienerbrød, men rundstykker spiller hovedrollen. Der er helt sikkert flere af dem end af de andre. Der kan også være flere forskellige slags. De skæres i halve og spises med smør, marmelade, ost eller pålæg. Er der rundstykker til overs, kan det være, at børnene spiser dem til frokost

eller som snack, men de voksne holder sig normalt til reglerne – rundstykker til morgenmad; derefter bliver de til krummer på fuglefoderbrættet. Nogle kære danske venner har endda særlige ord for under- og over-halvdelen. “Vil du have landevejen eller bakketoppen?”, spørger de. Det er både sikkert og vist, at dette lille stykke står det danske hjerte (og maven) nær. Hvor kommer rundstykker fra?

Jeg spurgte Henning Andersen, indehaveren af Brydegaards Konditori i Svendborg. Selvfølgelig kunne han ikke fortælle mig nøjagtigt, hvem der bagte det første rundstykke og hvornår, men han forklarede hvordan rundstykker blev populære i 1920erne og ’30erne, da flere bagere begyndte at holde søndagsåbent. Hvorfor blev de små runde stykker til danskernes foretrukne søndagsmorgenmad i stedet for de store brød? Henning Andersen mener, at den sprøde skorpe er årsagen. Og hvad med de mange forskellige variationer–spanske rundstykker, håndværkere, birkes, osv. Disse laves ved at ændre grunddejen lidt og kom ind i udvalget fra midt i ’60erne og starten af’70erne. Danskerne rejste rundt i Europa mere end nogensinde i disse år. En af rejselivets største fornøjelser er at smage på fremmed mad, så det kan ikke overraske, at ideer fra fremmede køkkener også nåede til bagerierne. Og det er også på det tidspunkt jeg ankom til Kastrup Lufthavn og blev tvangsfodret med mit første rundstykke. Velkommen til Danmark og velbekomme.

��

Anyone who has spent even one Sunday together with Danes in Denmark knows about rundstykker. The name just means “round pieces” and rundstykker are the main part of the Danish morgenbrød, or morning bread. Danes are justifiably proud of their bakery tradition, which is so wellknown and good that “Danish” is the name for all pastry in the USA and maybe some other English-speaking countries as well. Many of us meet rundstykker as our first taste of Danish cooking because they are served on all SAS flights coming into Denmark in the early morning. I was shaken out of an uncomfortable sleep after a short airplane night and confronted with a cold rundstykke at six in the morning of May 1st, 1973. I saw the way my Danish fiancé’s eyes lit up at the sight of his first rundstykke in 5 months. This was clearly something he had missed. Rundstykker are a tradition for the breakfast table, just like birthday cake and ris á la mande for Christmas. If someone at your workplace says, “Who’s going out for morgenbrød?”, you know there will be a bag of rundstykker arriving soon. If you have a business meeting before ten in the morning, you are also fairly sure to be served a rundstykke or 2 with coffee. If you spend Saturday night with Danish friends, it is their sworn duty to charge off to the nearest bakery and bring home a big bag of rundstykker before the guests are up on Sunday morning. The bag may include other forms of morgenbrød, buttery crescent rolls or soft flat squares with poppy seeds, or even sweet pastry, but rundstykker will be the star of the show. There will be more of them than anything else. There might even be sev-

Uddannelsen som bager Kunne du tænke dig at være bager i Danmark? Arbejdet som bager kræver, at du kan komme op om morgenen, – men så får du også tidligt fri. En bager fremstiller både brød, flødekager, tørkager, småkager, fast-food, honningog kransekagebagværk. Man starter på Teknisk Skole med grundforløbet Jord til Bord, hotel, restaurant og levnedsmiddel. Studiet kan vare fra 20 til 60 uger, alt efter dit eget valg. Efter det første skoleforløb skal du i praktik. Tiden vil nu veksle mellem uddannelsen på praktikpladsen og undervisning på Teknisk Skole. Du skal selv finde din praktikplads, men der er

eral different kinds. They are sliced in half and eaten with butter, marmalade, cheese or lunch meat, called pålæg in Danish. Pålæg just means onlay – or lay on (the sandwich). When it comes to naming their food, Danes call a sausage a sausage. If there are rundstykker left over, the children might eat them for lunch or a snack, but adults usually stick to the rules – rundstykker for breakfast or else they’re crumbs for the bird feeder. Some dear Danish friends even have special words for the bottom and top half of the rundstykke. “Do you want the highway or the hilltop?” they ask. Clearly this little roll of white bread is dear to the heart (and stomach) of most Danes. But where did it come from? I asked Henning Andersen, who owns Brydegaards Konditori in Svendborg. Of course he couldn’t tell me exactly who baked the first rundstykke or when, but he explained how they became popular during the 1920s and ‘30s, as more and more bakers opened on Sunday. Why did the little round rolls get to be the Danish Sunday bread instead of large loaves? Henning Andersen thinks the crisp crust is the main reason. What about all the different varieties – Spanish rundstykker, whole grain, walnut and such? These are made by making some changes to the basic dough and were added from the mid-60s to early 70s. Danes travelled around Europe more than ever before during the 60s. Trying new food is one of the great pleasures of traveling, so it is not surprising that ideas from other kitchens also reached the bakeries – about the time I flew into Kastrup Airport and met my first rundstykke. Welcome to Denmark and velbekomme.

selvfølgelig hjælp at hente. Du kan også gå den anden vej rundt og starte på en praktikplads. Vælger du denne metode, skal du stadig have perioder med undervisning på Teknisk Skole 5 gange i løbet af hele uddannelsesperioden. Man vil have fag som tilberedning, varekendskab, hygiejne, sundhed, naturfag, virksomhedslære, miljø, engelsk, salg og service, samt fremstilling af produkter. Uddannelsen slutter med en svendeprøve på Teknisk Skole. Ansøgning

Det er bedst at kontakte et lokalt bageri. Når du har aftalen, så fortæl kort om dig selv og hvorfor du er interesseret i bagerfaget. Du kan få mere information på den lokale tekniske skole.

page 13 / side tretten

Enhver, der har tilbragt bare en enkelt søndag med danskere i Danmark, kender rundstykker. Rundstykker er hovedparten af det danske morgenbrød.

Første af to artikler om Nicolai Seest First part of two.

iværksættere eller

Jantelov Nicolai Seest er iværksætter. En iværksætter guider en person med en god ide – fra den første ide til etableret forretning. Danmark er ikke kendt for at opmuntre det private initiativ, tværtimod, men iværksættere er populære folk.

page 14 / side fjorten

icolai´s baggrund er bred og imponerende. Han har startet firmaer, arbejdet med medier, i den sociale administration, med E-handel og endda som PR-kontakt for Forenede Nationers konference om sociale spørgsmål. Han har en mastergrad i Human Resources fra England, hvor han arbejdede for Marks & Spencer, et af Englands førende stormagasiner, med afdelinger over hele verden, men man ville aldrig opleve ham sælge designerjeans. Nicolai udformede forretningens politik for handicappede. Nicolai arbejder for Dansk Iværksætter Forening. Dansk Iværksætter Forening er 17 år gammel, men oplever en opblomstring nu, hvor nye grupper kommer med og arbejder sammen. Studerende, politikere, mentorer, professorer, forretningsfolk og konsulenter kan se, at samarbejde over grænser er den bedste måde at lave netværk på, og få realiseret sine drømme. 200 personer er kommet med i løbet af de sidste 5 måneder, så den fornyede forening er klar til at rekruttere nye talenter, og finde netop dem, deres klienter kan bruge. Nicolai siger: “Jeg tror vi skal være forsigtige med ikke at skabe klienter, - og dette gælder både hvad angår integration og forretning -, vi har brug for at skabe gode rammer, dernæst opfordre de involverede parter til at gøre tingene selv, tage ansvaret og eje projektet. Skabe en god ramme, og så lade de involverede fylde den ud med deres egne ideer. Vi laver altså rammerne, infrastrukturen. Vi holder møder, hvor folk kan komme med deres ideer og derefter klare opbygningen. Vi må gøre det muligt for folk, som går ind i vores netværk, at udvikle sig som mennesker og inspirere dem som iværksættere, fordi vores samfund afhænger af det, af at få nye ting i gang , ikke bare økonomisk men også socialt. Heldigvis er der politisk vilje fra yderste venstre til højre. Alle indser vigtigheden af at skabe nye projekter og fremskridt; hvad der mangler er viden, om hvordan det skal gøres, og det er hvad Nicolai Seest arbejder på at ændre. Politikerne

får deres programmer fra ministerierne, og meget få ministre ved noget konkret om at bygge nye virksomheder op. En dialog behøves – og det hurtigt, noget nød-brobygning mellem private initiativer og regering. Det er typisk for grupper – lande, interessegrupper og religioner – at blive bedre til ting, de allerede er gode til. Nicolai beretter om et nyligt studie, som viser dette mønster. For eksempel, er der mange gartnere på Fyn, satellitstationer i Nordjylland, bioteknologi i Nordsjælland, film og TV rundt om København, såvel som “det maritime Danmark”Danmarks lange skibsbygnings- og søtraditioner. Alle disse områder og andre kunne udvikles yderligere, fordi Danmark allerede har en veluddannet og fleksibel arbejdsstyrke. Tiden er inde, til at danskerne ryster den berømte og berygtede jantelov af sig og tillader hinanden at få nye ideer, være dynamiske og tage nogle chancer, der måske glipper. Det er hvad danskerne frygter mest! Men Danmark er også fuldt af kreativitet, viden og drive og har adgang til verdensomspændende informationsteknologi. Janteloven

Alle taler om janteloven, - men hvad er det egentlig? Nicolai forklarer: En forfatter ved navn Axel Sandemose skrev en bog, ”En flygtning krydser sit spor”, om en ung forfatter, der forlader sin hjemby Jante omkring 1900. Bogen er stærkt socialkritisk og viser, hvordan folk i denne lille by holder hinanden nede, så alle er bange for at stikke næsen frem. Uheldigvis er bogen stadig relevant, og janteloven er en af Danmarks største hindringer, hvad angår fremskridt og nye ideer. Danmark har en stærk jantelov, men mange lokalsamfund har den også. Mange af os har set den i funktion i vore egne hjemlande, i områder hvor naboer altid holder øje med hinanden, og ens personlige succes ses som en trussel mod de andre. Er det ikke på tide, spørger Nicolai, at glæde sig over andres succes, at indse at succes er godt for hele gruppen? Vi har brug for nye briller og for at komme af med synet af misundelse allevegne. Han cit-

erer en dansk “vismand” for at fortælle følgende ved en stor konference for iværksættere: “Jeg har en god nyhed og en dårlig nyhed. Den gode nyhed er, at du allerede i dag kan blive millionær. Den dårlige nyhed er, at fyren ved siden af også kan blive millionær”. Der er desværre ikke mange immigranter blandt de iværksættere Nicolai har mødt, men alligevel, er der nogle få, og vigtigheden af netværk over grænser kan krydse kulturelle barrierer såvel som interesseområder, men det tager altid længere tid. Nicolai ville virkelig gerne se en bedre integration blande manges talenter.

icolai Seest is an iværksætter, a term I will not attempt to translate here. An iværksætter guides people with a good idea from first plan to established business. Denmark is not known for encouraging private initiative – more like the opposite – but iværksættere are popular people. Nicolai’s background is broad & impressive. He has started companies, worked in media, in social administration, in E-business & even as a public relations contact for the United Nations conference on social issues. He has a Masters Degree in Human Resources from England & while there he worked for Marks & Spencers, one of England’s leading department stores with branches all over the world, but you wouldn’t find him selling designer jeans. Nicolai formed the store’s policies for the handicapped. Nicolai works for Dansk Iværksætter Forening. Dansk Iværksætter Forening is 17 years old, but is experiencing a burst of new life as new groups join and work together. Students, politicians, mentors, professors, business people & consultants can see that cooperation across boundaries is the best way to build a network, include all sides & realize their dreams. 200 people have joined in the last 5 months, so the renewed forening is ready to recruit new talent & find exactly the ones their clients can use. Nicolai says:“I believe we should be careful not to create clients – and this is true for both integration & business – we need to create a good framework, then invite the people involved to do it themselves, take the responsibility and own the project. Create a good framework, then let the people involved fill it in with their own ideas. So we create the framework, the infrastructure. We hold meetings where people can come with their ideas, then tackle the building up. We have the infrastructure that can find just the person you need to follow your idea up. We must make it possible for the people who go into our network to develop as people & inspire them as iværksættere, because our society depends on it, on getting new things going, not only economically, but also socially.” It is typical for groups – countries, interest groups & religions – to get better at things they are already good at. Nicolai cites a recent study

“Mange udlændinge kommer til Danmark og åbner en grønthandel eller en kiosk eller en netcafe´, og det er fint, især fordi danskerne ikke tager sig sammen til at gøre det, men nu er det en stereotyp på en udlændingeforretning. Ville det ikke være super, hvis nyankomne kom ind i andre områder med deres anderledes ideer? Jeg kunne tænke mig at se nogle rollemodeller, vi kan pege på og sige – se, den person har opbygget en forretning på de samme betingelser som alle andre har. Jeg ved Danmark ikke er USA, men vi må huske, at alt, der blev gjort i US som en nation, var gjort af immigranter, som tog initiativet. that shows this pattern. For example, there are many gardeners on Fyn, satellite stations in northern Jutland, bio-tech on north Sjælland, film & TV around Copenhagen, as well as “the maritime Denmark” – Denmark’s long history of ship-building and sea power. All these areas & others could be developed more because Denmark already has a well-educated flexible workforce. Now Danes need to shake off the (in)famous Jantelov and allow each other to have new ideas, be dynamic & take risks that might fail. This is what Danes fear most! But Denmark is also full of creativity, knowledge & drive & has access to worldwide information technology. Everybody talks about Janteloven – but what is it exactly? Nicolai explains: An author named Axel Sandemose wrote a book, En Flygtning Krydser sit Spor/ A Refugee Crosses his Tracks, about a young writer who leaves his hometown of Jante around 1900. The book is strong social criticism and shows how people in this small town hold each other down so everyone is afraid to “stick his nose up”. Unfortunately the book is still relevant and the Jantelov is one of Denmark’s greatest hindrances when it comes to progress and new ideas. Denmark has a strong Jantelov, The bad news is that the guy next to you will be a millionaire too.” There are unfortunately not many immigrants represented among the iværksættere Nicolai has met, but again, there are a few, and the emphasis on network across boundaries can go across cultural boundaries as well as interest areas, but it always takes longer. Nicolai would really like to see better integration mixing the talents of many. “There are many foreigners who come to Denmark and start a greengrocer or a kiosk or a net café and that’s great, especially because Danes don’t pull themselves together to start those things, but now it’s a stereotype of a foreign business. Wouldn’t it be super if newcomers got into other areas with their different ideas? I would like to see some role models we can point to and say – see, this person has built up a successful business under the same conditions as everybody else. I know Denmark isn’t the USA, but we should remember that everything that was made in the US as a nation was made by immigrants who took initiative.

Tag din job-fremtid i egen hånd Som mange nydanskere ved, er arbejdsløsheden næsten 4 gange så høj for dem som for etniske danskere. Udover problemer med forskelsbehandling er det ofte barriererne på sprog- og fagsiden, der bliver fremhævet, når arbejdspladser og nydanskere selv giver udtryk for, hvorfor nydanskere kan have sværere ved at få adgang til de ledige jobs end etniske danskere. Hvad er din faglige kompetence?

��

TIPS Videregående uddannelser:

��

Erhvervsfaglige uddannelser og autodidakter:

Hvis man har en udenlandsk erhvervsfaglig uddannelse, eller hvis man er autodidakt (selvlært), kan man få foretaget en vurdering af ens erhvervsfaglige kompetencer på en relevant arbejdsplads, ligesom man kan få en kompe-tenceafklaringssamtale hos en fagperson, eller en

��

erhvervsfaglig uddannelsesinstitution f.eks. Teknisk Skole, Slagteriskolen, Social og Sundhedsskolen, Landbrugsskolen o.lign. Ikke-uddannede og personer uden erhvervserfaring:

Er man ikke uddannet og/eller mangler erhvervserfaring, er der også god grund til at lave en afklaring for at finde frem til, hvad man kunne tænke sig at beskæftige sig med i Danmark. Handler afklaringen om at finde frem til en type uddannelse, kan det f.eks. være en god ide at tage en samtale med en studievejleder på en relevant uddannelsesinstitution. Handler afklaringen om at finde ud af, hvilket erhverv man kunne tænke sig, kan det være en god ide at forsøge sig med en praktik, eller

et arbejdspladsbesøg på en aktuel arbejdsplads. Jo bedre man er til at formidle de medbragte kompetencer fra hjemlandet til danske arbejdsgivere og jo mere man har gjort sig klar

over, hvilke opkvalificerings behov arbejdsgiveren evt. vil kræve, jo nemmere vil det være at gå i dialog med arbejdspladserne og målrette sin jobsøgning og få et job, som man både er god til og kan lide at lave.

Mette Moes arbejder som mangfoldighedkonsulent hos konsulentfirmaet MHTCONSULT ApS. Firmaet arbejder med integration, etnisk ligestilling og mangfoldighedsledelse på arbejdsmarkedet og udfører bl.a. forskningsbaserede undersøgelser metodeudvikling, proceskonsultation og projektevalueringer på området. MHTCONSULT ApS Tlf. 49 26 49 65 Læs mere på: www.mhtconsult.dk

page 15 / side femten

Hvis du har en videregående uddannelse fra udlandet, er det først og fremmest vigtigt at få den vurderet hos CVUU (Center for Vurdering af Udenlandske Uddannelser) så man kan gøre rede for, hvad uddannelsen svarer til i danske termer. Har man ikke uddannelsespapirer med fra hjemlandet, kan man også få foretaget en faglig vurdering på en uddannelsesinstitution. Det gør det nemmere at forklare en eventuel arbejdsgiver, hvad det er man kan, men det er også vigtigt, fordi det kan vise sig, at man har brug for at videreuddanne sig for at få den slags job, man havde i sit hjemland.

��

Når det er ikke altid er lige nemt at fortsætte i den profession, man havde i sit hjemland, kan det skyldes, at fagkravene kan være forskellige fra land til land, og at de brancheregler, der gjaldt i hjemlandet, kan se meget anderledes ud i Danmark. Afklaringen af ens faglige kompetencer er derfor et afgørende skridt på vejen til at komme til at bruge ens faglige ressourcer i Danmark og dermed til det job, man godt kunne tænke sig. Jeg vil i denne klumme opfordre ledige nydanskere til også selv at følge op på den faglige afklaring og sætte sig ind i de kompetencekrav, der gælder for den profession, man ønsker at søge ind i. De kender i sidste ende deres faglige baggrund bedst og kan dermed bedst selv deltage i en dialog omkring eventuelle opkvalificeringsbehov og stillingsvalg i Danmark. Jeg mener, det er vigtigt, at nydanskere anerkender deres egen faglighed og selv tager del i afklaringsprocessen, uanset om de har en uddannelsesmæssig baggrund eller ej. Der er i denne sammenhæng en række tips man kan benytte sig af for at finde ud af, hvordan man kan ”oversætte” sine kompetencer til dansk.

Stig Rossen er skuespiller, sanger, foredragsholder og teater producent. Stig har mange projekter i gang, men mest aktuel er hans turné i musicalen Copacabana. Han blev født på Sjælland, flyttede til Jylland som barn, tilbragte 13 år i London og bor nu i Nyborg på Fyn. Han nyder at bo midt i landet, og det er rart at høre fra en mand, man ellers kunne forvente foretrak København, center for den største teateraktivitet.

lligevel skulle Stig tænke sig om, da Tak!´s udsendte medarbejder spurgte ham om, hvad han ville sige til fremmede, er de bedste ved Danmark. “Der er mange gode ting ved Danmark, og jeg møder mange fremmede i mit arbejde, men hvis jeg skulle pege på en ting, så ville det være, at der er noget ved den danske mentalitet, der er lidt sydlandsk, lidt tilbagelænet og afslappet. Alt behøver ikke gå så hurtigt. Der er mange fordele ved denne tilbagelænethed og ved den gode form for humor, som mange danskere har… men det er ikke altid positivt. Det kan også være for tungt, for kedeligt. Jeg vil se danskerne med mere ild i røven…” “Jeg elsker Danmark og danskerne, men jeg vil gerne udfordre danskerne til at komme i gang, at sætte sig mere ind i tingene, i politik. Der er mange der er interesseret i skattepolitik, men ikke i hvordan vi skal køre det her samfund.”

page 16 / side seksten

Hvad er integration for Stig?

“Integration betyder, at man netop får inspiration fra mennesker, der har en anden baggrund end en selv, f.eks. kulturelt eller religiøst. Jeg har rejst meget rundt i verden og mødt mennesker i andre verdensdele, og jeg er ikke altid enig med dem, men det er altid spændende at høre, hvordan de gør tingene. Den tendens, der er i Danmark, er at sige, ja ja, kom bare op, men se så at blive dansk så hurtigt som muligt, fordi jo mere I ligner os, des bedre kan vi acceptere jer. Og det er noget vås! Det er direkte dumt. Hvorfor invitere folk? Hvis jeg inviterer gæster til mit hus, så vil jeg netop høre deres forskelligartede holdninger og lære noget. Hvis jeg møder én, som er enig med mig i alt – ja,

det er rigtig, jeps, det synes jeg også, jo, det er vi helt enige om – det kan være skægt, men vi kommer ikke videre. Det er mere spændende at høre forskellige meninger, – her har vi samme alder, men hvorfor er vi ikke enige – det er interessant, så begynder man at komme ind i hovedet på mennesker. Og det er det, jeg ønsker integrationen skulle være. Hvis man bare sidder der og ser Popstars, så tror jeg ikke, der sker ret meget”. “Og sådan er det med integration. Selvfølgelig er alle bange for det ukendte, men i stedet for at forkaste holdninger, vi ikke er enige i, kunne man lære om hinanden. Så er det ikke ukendt mere. Jo bedre man kender hinanden, jo bedre kan man sige, okay, jeg er ikke enig med dig, for jeg har en anden baggrund, men jeg kan se, hvorfor du mener sådan. Det er en kæmpe fejltagelse, at man skal være enig i alting. Tværtimod. Man skal ikke være enig i alt, men vi skal lære at kommunikere på den rigtige måde. Det er det, der gør os til individer. Jeg tror ikke, den danske mentalitet er klar til en fuldstændig integration. Der er for mange, der giver for hurtigt op, fordi de har den uforholdsmæssige angst, der er indpodet i os, og som siger: ”Hvad hvis vi ikke får lov til at være danskere mere?”. Jeg tror, det ser ud til, på overfladen, at vi er så forskellige, men hvis vi virkelig sætter os ned med et andet menneske og ser hinanden i øjnene, så er

der mange fællesnævnere. Det ekstremt modsatte er ligeså dårligt, som i USA, hvor, hvis man siger det mindste negativ om en gruppe eller religion, så er man racist. Hvis jeg ikke kan lide alle sammen, er jeg så racist? Jeg kan ikke lide alle mennesker, og jeg vil have lov til, ikke at synes alle mennesker er fantastiske, uden at være racist. Hvis jeg møder en muslimsk mand og vi ikke svinger, så vil jeg have lov at sige, at dette menneske er en udfordring for mig. Jeg boede i Brixton i London, og der bliver man virkelig farveblind. London er en heksekedel af alle farver og kulturer på jorden og du ved ikke hvor din nabo kommer fra, om det er Japan eller Timbuktoo, fordi der er så mange mennesker. Jeg tror faktisk, at den eneste måde man virkelig kan integrere på, er at turde flytte ud af sin cirkel – som det jødiske kvarter i London eller Chinatown, der bliver små lukkede enklaver. Så integrationen er værtssamfundets ansvar, men også tilflytterens. Det er forståeligt, at folk søger deres egen kulturelle baggrund, men hvis de bliver der, bliver der ikke nogen integration, og man lærer ingenting. Man skal sige, nu turde jeg flytte til en anden gade og være en del af kulturen. Det kræver mod fra begge sider, og begge sider skal være klare over, at det er det værd. Jeg ville ikke engang ønske at bo i et samfund, hvor alle var ens.

tig Rossen is an actor, singer, lecturer and theater producer. Stig has many projects going, but most current is his tour in the musical Copacabana. Stig was born on Sjælland, moved to Jutland, spent 13 years in London. He enjoys living in the middle of the country and this is good to hear from a man you might expect to live in the middle of Copenhagen, center of theater activity. Nevertheless, Stig had to think a while when asked what he would tell foreigners is best about Denmark.“There’s a lot of good in Denmark and I meet a lot of foreigners in my work, so I always tell them about the Danish mentality that’s a little Southern – laid-back & relaxed, not in a hurry, with the good humor a lot of Danes have. But … it isn’t always positive to be so laid back and relaxed. I’d like to see more fire in the belly. I love Denmark & Danes, but I want to try to shake them up too, to push them to just go for what they want, get interested in more, in politics. A lot are interested in tax laws, but I want more interest in how to run this society.” What does integration mean to Stig?

“Integration means exactly getting inspiration from people with other backgrounds from yourself, fx. cultural or religious. I’ve travelled a lot & met a lot of different people & I don’t always agree with their views, but it’s always interesting to hear how they do things. I think there’s a tendency in Denmark to say, okay, you can come here, but turn into a Dane as fast as you can. The more you’re like us, the better we accept you. That’s rot! Directly stupid. Why invite people then? If I invite people to my house it’s because I want to hear about them so I can learn something. If we agree on everything – yes, that’s right, yep, I think so too, yeah, we agree completely – it can be fun, but we won’t learn anything, we won’t get anywhere. What’s interesting is difference – look, we’re the same age

but we have such different views. Where did they come from? That’s interesting. I like to listen; it’s important to listen closely, & learn. We need to say, ‘here’s a person with a completely different view, what can I learn from that? If we just sit around & see Popstars” …no interest. And that’s where a lot of Danes are… well, wrong. Of course everybody is afraid of the unknown & that’s the problem. But then get to know it. Get to know why other people think the way they do. Then it’s not unknown anymore. Instead of just rejecting all the attitudes we don’t have. Then you can say, okay, that’s not how I see it with my background, but now I understand your background and why you feel that way. You can accept without agreeing. It’s a huge mistake to think you can only be good friends if you always agree; it’s the complete opposite. You just need to communicate in the right way & learn. But I don’t think the Danish mentality is ready for complete integration. There are too many who give up too fast because of that fear that’s bred into us. ‘What if we can’t be Danes anymore?’ It’s because they feel we’re so different from the Muslims – and we are on the surface, but underneath, if we dare really look another person in the eye, we’ll find common ground. It takes courage from both sides, and both sides have to realize it’s worth it. I wouldn’t even want to live in a society where everybody is the same.” The complete cast album from the Danish 2001/2002 tour of CHESS was made in collaboration with artists from five nations.

“Spørg om integration”Hvis du har spørgsmål, der handler om integrationsloven eller integration i almindelighed, er du velkommen til at skrive til “Tak”. Jeg vil forsøge at svare på alle indkomne spørgsmål, hvis jeg kan.

ask-katja@tak.dk

*TAK UDVÆLGER SPØRGSMÅL TIL HVERT NUMMER OG UDGIVER SVARENE I BLADET. VI FORSØGER AT BESVARE SÅ MANGE MAILS SOM MULIGT.

Odense Kommune er bevidst om, at integration er en gensidig proces, som kun kan lykkes, hvis alle borgere i kommunen yder en aktiv indsats. Derfor vedtog Odense Byråd den 28. november 2001 en integrationspolitik for Odense Kommune.

ntegrationspolitikken tager udgangspunkt i det danske samfunds normer, kulturgrundlag og lovgivning, men bygger samtidig i høj grad på respekt og forståelse for andre kulturelle baggrunde og værdier. Odense Kommune mener ikke, at der er ikke nogle kulturer, der er bedre end andre, men når man bor i Danmark, må man følge landets lovgivning. I løbet af efteråret 2002 udkom der en pjece med de vigtigste elementer fra Odense Kommunes Integrationspolitik. I pjecen kan man læse mere specifikt, hvad Odense Kommune forventer af borgerne for at opnå et godt integrationsresultat. I denne artikel skitseres nogle af de vigtigste indsatsområder i integrationspolitikken. To nøgleord i Odense Kommunes integrationspolitik er pligter og rettigheder. Med det menes der, at flygtninge og indvandrere skal indgå i samfundet med de samme pligter og rettigheder som andre borgere i kommunen. Det er meget vigtigt, at alle borgere, både danske og nytilkomne, oplever, at de har et medansvar i forhold til integrationen. Odense Kommunes integrationspolitik indeholder tre mål, der er essentielle for en vellykket integrationsproces. Målene er: 1 Man skal lære dansk

For at flygtninge og indvandrere skal kunne gå ind i samfundet på lige fod med danskere, er det en forudsætning, at man kan tale og forstå dansk. 2 Man skal have et arbejde

I tæt sammenhæng med at lære dansk, skal flygtninge og indvandrere så hurtigt som muligt have et arbejde eller komme i gang med en uddannelse. Det er vigtigt for den enkelte persons selvværd, at have arbejde eller uddanne sig. Det gør det også nemmere at indgå i samfundet på lige fod med andre, og fremmer på den måde integrationen. 3 Man skal have et godt familieliv

page 18 / side atten

For at kunne indgå i samfundslivet, er det også vigtigt, at familien og det sociale liv fungerer. Det betyder, at man kan klare mere i hverdagen. For at forsøge at nå disse mål, har integrationspolitikken fem indsatsområder: • Sprog • Beskæftigelse og uddannelse • Familien og det sociale liv • Fritid og kultur • Bosætning

“Hvad betyder integration for Odense Kommune?” Af :Katja Antabi Informationskonsulent på flygtninge/ indvandrerområdet i Odense Kommune.

What Does Integration mean in Odense Kommune?

dense Kommune knows that integration is a two-sided process that can only succeed if all the citizens in the kommune make an active effort. This is the idea behind Odense Kommune’s integration policy, which was decided by the city council on November 28, 2001. The integration policy is based on the norms, cultural background and laws of Danish society, but is also built on respect and understanding of other cultural backgrounds and values. Odense Kommune does not say that one culture is better than another, but everyone living in Denmark must follow Danish law. Two key words in Odense Kommune’s integration policy are duties and rights. This means that immigrants and refugees enter into society with the same rights and duties as every other citizen in the kommune. It is very important that all citizens, both Danes and newcomers, realize that they have a responsibility for integration. Odense Kommune’s integration policy has three goals that are essential for a successful integration process. The goals are: 1. Learn Danish If immigrants and refugees are to take part in society on an equal footing with Danes, it is necessary that they can speak and understand Danish. 2. Have a job Along with learning Danish, immigrants and refugees should find a job as soon as possible or take an education. It is important to an individual’s self-worth to have a job or an education. It also makes it easier to be a part of society and makes integration go faster. 3. Have a good family life A good life in any society also means that the family and the social network function well. Good families can handle more in everyday life. To reach these goals the integration policy has five areas of activity: • Language • Employment and education • Family and social life • Free time and culture • Living area If you would like to read the entire integration policy, click onto Odense Kommune’s website www.odense.dk and look under “integration”. You can also write or call Katja Antabi, kaan@odense.dk or 66 14 88 14, ext. 1021. Or you can get a short version of the integration policy as a folder. “Ask about integration” If you have questions about integration law or integration generally, you are welcome to write to Tak!. I will try to answer all the questions. Katja Antabi

Hvis man gerne vil læse integrationspolitikken i sin helhed kan man klikke ind på Odense Kommunes hjemmeside www.odense.dk og kigge under “integration”. Man kan også ringe eller skrive til Katja Antabi, kaan@odense.dk eller 66 14 88 14, lokal 1021

Ingen oversigt over foreninger for minoriteter uden en profil af Bashy Quraishy, en af de mest aktive fortalere på den front.

ashy Quraishy er født i Indien, opvokset i Pakistan, og har studeret i USA, Tyskland og England. Han kom til Danmark i 1970 som turist, men faldt for den danske hjertelighed. Han rejste ind og ud af landet, men vente tilbage for at bosætte sig i København i 1985. Han siger, at allerede da var hjerteligheden ved at svinde ind mens intolerance overfor fremmede tog til. Indvandrerpolitik blev hurtigt Bashy Quraishys hovedinteresse og siden 1992 har det politiske arbejde været hans heltids

beskæftigelse. Han repræsenterer jævnligt Danmark ved internationale konferencer, som formand for Etnisk Debatforum og Fair Play, næstformand for POEM – paraply organisationen for etniske mindretal, samt som ansvarshavende redaktør på MediaWatch, et blad der holder øje med de danske medier og deres forhold til indvandrer spørgsmål. Blandt de bøger Bashy Quraishy selv har skrevet siger titlen Jeg er ikke racist, men …. nok så meget om hans oplevelser blandt de engang så hjertelige danskere. Vil du vide mere, klik ind på www.bashy.dk

e could not have an index of organizations for ethnic minorities within a profile of Bashy Quraishy, one of the most active figures on this front. Bashy Quraishy was born in India, grew up in Pakistan, studied in Germany, England and the USA. He came to Denmark as a tourist in 1970, but fell for the Danish hospitality. He traveled in and out of the country, but came back to live in Copenhagen in 1985. But he says that even then the hospitality was wearing thin as intolerance towards foreigners grew. The politics on immigration soon became Bashy Quraishy’s main interest and since 1992 also his full-time career.

• a theme park with a history

Prepare your job interview

Studies in Århus

HC Andersen: a world famous Dane

He regularly represents Denmark at international conferences, as the chairman of Ethnic Debate Forum and Fair Play, vice-chairman of POEM – the umbrella organization for ethnic minorities – and as the editor-in-chief of MediaWatch, a magazine that keeps an eye on the Danish media and its reporting on immigration/integration issues. Among the books Bashy Quraishy has written, the title I’m not a Racist, but …. speaks volumes about his experiences among the once so hospitable Danes. Want to know more? Check out www.bashy.dk

EVENTS / 21. marts i Odense International dag for udryddelsen af racediskrimination På Flakhaven, i Rådhushallen og i gågaden kan du opleve musik, teater, boder, sportsaktiviteter, smagsprøver mv. kl. 14.00 - 18.00. Om aftenen er der koncerter i Studenterhuset, Ungdomshuset og Internationalt hus. Yderligere oplysninger: Ron 20304092

page 19 / side nitten

tedet var Tivolis Koncertsal, og de rigtige mennesker var til stede. Integrationsminister Bertel Haarder uddelte priserne, Jimmy Jørgensen underholdt med musik og komedie, prinsesse Alexandra, Danmarks absolut mest populære indvandrer, var blandt publikum og med til receptionsmiddagen bagefter, smuk og graciøs, som vi har set hende i fjernsynet, og iført en pragtfuld hat. Priserne var designet i blankt håndpoleret stål af Monica Ritterband, tidligere fra TV-avisen, og hun forklarede deres gavmilde symbolik: et hjerte, et smil, nye spirer der gror op fra denne frugtbare grobund, symbol på hjertelighed, samtale, vækst, musikalitet, vilje og tid. En amerikansk professor, der har boet i mange år i Aarhus, gav sit

HC Andersen: en verdensberømt dansker

:In next issue read about

alt om dem. Frivilligprisen gik til Mogens Bollesen, en politibetjent fra Haderslev, som egenhændigt har fundet jobs til over 80 unge indvandrere samt fulgt deres fremskridt uden nogensinde at miste interessen. Han skaffer et nyt arbejde, hvis det første ikke går, og han gør det i sin fritid. Selvfølgelig var der mange andre pristagere,- de spændte fra en privat sikkerhedstjeneste til et plejehjem for ældre fra mange kulturer. Alle, der kom ind, blev mødt af medlemmerne af IMpact, en ung dansk teatergruppe, der iscenesatte ”happenings” før, under og efter ceremonien. De skurede fortorvet udenfor koncertsalen, pudsede deltagernes sko og samlede affald op, arbejde der typisk falder til fremmede med lave sprogkundskaber. Én spurgte Tak!s medarbejder, ”Har du plads til, at jeg følger dig ned af gaden og fejer fliserne? … Vi skal have det rent – og vi skal have ren samvittighed, når vi integrerer folk.” Receptionsmiddagen efter prisceremonien var overdådig, med lasagne, humus og tzatziki i hyggeligt samvær med frikadeller, vindruer og brie. Ingen smalle steder her. Alle snakkede sammen på kryds og tværs – og med flere accenter. Goodwill strømmede overalt. Programmet kombinerede dansk effektivitet og planlægning, fin underholdning, brugbare ideer, godt design og berømtheder, - altsammen for en sag der er aktuel og vigtig.

•

Den 4. november 2002 blev de første danske integrationspriser uddelt til mennesker, der gør en forskel, individer og grupper, hvis gode ideer er med til at gøre “integration” til et positivt klingende ord for en gangs skyld.

foredrag titlen:”Du må ikke begynde med osten”. Hvad? Mener han,at der også er regler omkring frokost i dette samfund? Sådan forekommer det en amerikaner, i hvert fald, og da vi havde vænnet os til hans stærke accent, var der meget at tænke over og grine af, og måske grinede danskerne mest. De prisnominerede var en imponerende gruppe, og dommerne har klart haft meget svært ved at vælge kun én i hver kategori. Alle de nominerede projekter blev præsenterede i en kort film, der satte ansigter og stemmer til det væld af ideer, der skal trække nyankomne ind i deres nye lokalsamfund. Den røde tråd gennem alle projekterne var: enkelhed. Som godt dansk design, kan disse ideer bruges af alle og enhver, startende her og nu og få alle de involverede til at føle sig godt tilpas. ”Selvfølgelig – det er så klart,” mumledes det gennem publikum, mens film fulgte film, og til sidst, ”hvordan kunne dommerne overhovedet vælge?” Vi klappede som gale, da Børneog Ungdomsprisen gik til Tranens Drenge, en klub for muslimske drenge fra 12 – 18. Drengene startede klubben helt på egen hånd, skaffede lidt penge til den og holder alle aktiviteterne – sport, fester, håndværk mm. – i gang. Aktivt engagement og ansvar for alle skaffede Tranens Drenge denne pris, og under receptionsmiddagen ville prinsesse Alexandra høre

Studiemuligheder i Århus

I næste nummer læs om: en park med historie Tivoli

Integrationspriser 2002

Forbered dig til din jobsamtale

integration er sjovt! Abonér på Tak! og få bladet med posten Udfyld kuponen og vi sender dig et girokort. Så snart vi har modtaget din betaling starter dit abonnement. Fill in the coupon and send it to us, we will send you back a girokort. As soon as we receive your payment, you will start receiving Tak!® at your place.

Name/Navn: Nationality/ Nationalitet: Adresse:

Age:

Sex:

Kuponen sendes til / Send it to: Arteche® Marketing • Egelykkevej 14 DK-5260 Odense S.

By/ City: Post nr.

Tlf.: e-mail:

Ja! Tak!® for 180Dkk (12 issues)

Ja! Tak!® for 120Dkk (6 issues)

12 months 6 months 180Dkk 120Dkk INKL. 25% MOMS OG PORTO

INKL. 25% MOMS OG PORTO