NÅR HIMLEN ÅBNER - OG BYEN FORVANDLES by Julie Bjerre

Julie Kaalby Bjerre Afgangsprojekt Sammenfattende redegĂ¸relse Studio Urban Design + Landscape Arkitektskolen Aarhus ForĂĽret 2014

NÅR HIMLEN ÅBNER SIG O G B Y E N F O R VA N D L E S

OMDANNELSE AF MØLLEENGEN, AARHUS - BYENS SKYBRUDSENG -

“

Nu er klimaforandringerne her. De er reelle, de er over os og vi er allerede påvirkede af dem. Der er ikke et menneske, der er ikke et kontinent, et land på kloden, som ikke er påvirkede af klimaforandringerne

”

Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist med speciale i klima & vejr http://urlen.dk/Hxb

INDHOLD INDLEDNING s.9 Når himlen åbner sig Projektets udfoldelse

PROJEKTETS AFSÆT s.15

Vandets evne til at forvandle et sted Et ændret klima Aarhus og det ændrede klima Et ændret klima - en ændret by Aarhus og vandet

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN Aarhus’ landskab Aarhus hovedvandopland Aarhus’ grønne ringe Aarhus’ grønne kiler Klimatilpasningsprojekter Aarhus å Gennem ådalen 3 oplevede rum Bylandskabet Skybrudslandskabet 20% mere regn i fremtiden Risikokort (potentialekort) Vandet i mølleengen - fremtid, fortid, nutid

s.29

DEL 2: KONCEPT/ MØDET MED STEDET

s.67

Nuværende situation Udfordring: Hierakiet skaber adskilte enklaver Potentiale: Kulturinstitutionerne Potentiale: Rummet imellem bygninger Koncept: Ændring af hierakiet At fremhæve topografien: Dalen understreges At styrke det grønne: Engen binder sammen At favne vandet: Vandet fylder engen Designparametre DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

s.89

Omsætning af designparametre til fysisk greb Situationsplan Plan Kanten Engen Vandet AFSLUTNING s.121 Refleksion og perspektivering Kildeliste CV SKITSEPROCES s.129 Udvalgte skitser som repræsenterer a) Undersøgelse af projektets afgrænsning b) Undersøgelse af skybrudsengens udtryk

INDLEDNING

På opdagelse i Møllesøen - regndans på kanten og paddejagt i den våde eng

INDLEDNING

NÅR HIMLEN ÅBNER SIG OG BYEN FORVANDLES

Trods menneskets forsøg på gennem tiderne at kontrollere og være naturen ’overlegen’, er vi og vores byggede miljøer stadig påvirket, og underlagt, naturens processer og tilfældigheder. Øgede nedbørsmængder skaber udfordringer i byerne - udfordringer som følges op af mangeartede regnvandshåndterings-løsninger. I denne tid disskuteres det ændrede klimas påvirkning af vore byer, og gennem håndtering af vandet i byen synes vores syn på naturen ’afsløret’: Kæmper vi mod vandet - kontrollerer og gemmer det væk i rør ude af syne - eller anskuer vi vores byggede landskaber som et sammenflettet og uadskilleligt hele af by og natur, hvor vandet og regnen får plads til at udfolde sig, som en del af byens væv?

“

Snarere end at give ’løsning på problemet’ søger projektet at ’favne tendensen’ ved at lade byen synligt formes af de klimatiske ændringer. Projektet samtænker vandet (naturen) og byen (kulturen) udfra den opfattelse, at der hverken findes det ene eller det andet hver for sig - natur eller kultur - men at der altid forekommer begge dele; En slags naturkultur hvor ’vi’ er en del af naturen, hvor det byggede påvirkes af naturgivne proceser, og hvor naturgivne processer påvirkes af det byggede. ”Landskabet har fået en nyopdaget relevans i forbindelse med disse omdannelser (red.: klimaændringerne). Ikke som en pittoresk baggrund for bebyggelse, men som en medspillende kraft, der sammen med finansmarkeder og planlægningsreguleringer kan forme byerne. At skabe ’den gode by’ og de gode omgivelser til det gode liv i det gode mijø, drejer sig idag ikke så meget om at designe objekter som om at sætte komponenter sammen i bevægelige systemer i et netværk at interaktioner” Fra naturlig natur til supernatur, Malene Hauxner

...

”

I Aarhus forventes 20% mere nedbør frem mod år 2050*. Med et fleksibelt vandvolumen på 55.500m3 udgør projektets etablering af byens Skybrudseng, et merværdiskabende alternativ til Aarhus midtby’s nuværende klimasikring som (foruden etableringen af en højtvandssluse ved åens udmunding) består af en udbygning af kloakkapaciteten med netop 55.000m3 primært underjordiske regnvandsbassiner**. Gennem projektets fysiske udfoldelse med omdannelse af Møllengen, Aarhus, til en skybrudseng, gives et bud på hvordan de øgede nedbørsmængder - tendensen - kan forvandle byen. Skybrudsengen indtroduceres som et stykke bynatur der imødekommer de øgede nedbørsmængder og tilbyder byens borgere et foranderligt frirum hvor naturen smelter sammen med byen. Regnen favnes, og får rum til at forvandle byen til en grønnere, mere rekreativt stimulerende struktur. I Skybrudsengen overdøves bildækkenes rumlen og indkøbsposernes knitren af brumbassens brummen, regnens tromlen og vandets rislen, som i fremtiden vil være en del af byens summen. Skybrudsengen afkobler 20% midtbyens areal og udgør et bud på klimasikring gennem en ’20 mod 20% strategi’***. Skybrudsengen fungerer som et forsinkelsesvokumen og mindsker udledning og overløb af forurenende stoffer til åen og bugten idet regnvandet forsinkes og renses i engen inden det ledes til åen.

* Klimatilpasning.dk. Jylland og Fyn kan forvente mellem 10-20% mere nedbør i juli måned ifølge klimascenarie A1B. ** Ingeniøren: Intelligente drev redder Aarhus fra ekstremregn **20% mere regn mod en 20% afkobling

INDLEDNING

PROJEKTETS UDFOLDELSE EN BESKRIVELSE

Fra projektets start var blot den store kontekst bestemt: Aarhus. Projektets intention har været, gennem analyse af byens landskab, vandets veje og åens forløb samt relation til bystrukturen, at kvalificere udvælgelsen af projektets nærmere kontekst. Således er projektet, som det er drevet fremad, blevet mere præcist formuleret og Skybrudsengen blevet til som projektets fysiske forslag. Projektet har overordnet udfoldet sig på 3 niveauer, som i denne redegørelse vil blive gennemgået i henholdsvis del 1, 2 og 3. Redegørelsen fremlægger projektets udvikling gennem analyse til koncept og fra koncept til udformning. De viste tegninger i redegørelsen vil fortsat blive bearbejdet, hvorfor endelige planer, snit og rumlige illustrationer præsenteres til den endelige præsentation. Bagerst i redegørelsen findes i øvrigt udvalgte skitser som illustrerer den hidtidige skitseproces. .. DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN Aarhus’ relation til vandet og byens landskabelige grundlag analyseres for at finde frem til projektets fysiske ’site’. Projektet begyndte med kortlægning og analyse af Aarhus land- og vandlandskab, samt research omkring byens klimatilpasningsstrategi. Åen blev hurtigt projektets fokus, hvorfor kortlægningen suppleredes med 1:1 oplevelse af forløbet fra Brabrand Sø til byen og åens udløb i havnen. Parallelt drev 1:1 oplevelsen, research omkring byens historiske relation til vandet, analyse af kortmateriale og risikokort af skybrudsscenarier projektet frem og henimod udvælgelsen af Mølleengen som projektets site. DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET Udvælgelsen af sitet beror på analysen af både stedets landskabelige placering, analyse af vandet og vandet ved skybrud (risikokortanalyse), samt en læsning af stedets historie. Det er i høj grad kontrasten mellem, på den ene side, læsningen af stedets landskabelige placering og historiske relation til vand og, på den anden side, oplevelsen af stedets kompleksitet som gjorde netop dette sted særligt interressant: Netop i ådalen, hvor landskabet møder byen, hvor byens grønne parker møder dalen og hvor åen tidligere har bredt sig i mølleengen, er åforløbet idag brudt, domineret af bygninger og fuldstændig nedprioriteret. Bygnings- og vejstrukturen dominerer Mølleengen og undertrykker åens tilstedeværelse. Stedet opleves som bestående af adskilte enklaver uden klar sammenhæng. Projektets fysiske hovedgreb bliver at ændre det eksisterende hieraki. Som en forlængelse af analysen udvikles med fokus på topografien, det grønne og vandet ’designparametre’ for hvordan stedets hieraki kan ændres for at skabe sammenhæng. DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM Designparametrene omsættes til et fysisk hovedgreb hvor forudsætningen er at områdets bygninger og veje tilpasses så åens rum friholdes og iscenesættes. Der etableres en kantpromenade der udgør grænsen mellem byens masse og åens rum. Skybrudsengen bliver det naturlige lavpunkt hvortil vandet ledes, fylder engen og forvandler området.

INDLEDNING

Aarhus set fra vest mod 책en i forgrunden, 1853, af Peter Holm 13

PROJEKTETS AFSÆT

Vandets evne til at forvandle et sted Et ændret klima Aarhus og det ændrede klima Et ændret klima - en ændret by Aarhus og vandet

PROJEKTETS AFSÆT

VANDETS EVNE TIL AT FORVANDLE ET STED FASCINATION AF REGNEN

Skybrudssituationer i vores urbane miljøer betragtes og beskrives ofte som katastrofer, hvor oversvømmelsernes skader er altoverskyggende. Projektet her udspringer af en fascination af vandets evne til at forvandle et sted, og anskuer i stedet regnens midlertidige forvandling af byen som et oplevelsesskabende fænomen. Som når tidevandet oversvømmer kystlandskaber, søges regnen iscenesat som et noget man fortrylles af og finder skønhed i. Man indretter sig efter vandets og naturens kræfter, og affinder sig med at landskabet forandres under vandets tilstedeværelse - foranderligheden omfavnes.

PROJEKTETS AFSĂ&#x2020;T

Ins and outs, tidevandsfotografier af Michael Marten

PROJEKTETS AFSÆT

ET ÆNDRET KLIMA

MERE NEDBØR I FREMTIDEN

Ændringer i jordens klima betyder temperaturstigninger, højere vandstand i havene, højere grundvandsstand og hyppigere skybrud, hvilket tilsammen giver større risiko for oversvømmelser. I de senere år har vi oplevet flere ekstreme nedbørshændelser, og især vores byer er udsatte. Klimatilpasning og skybrudssikring er blevet vigtige temaer for opretholdelse og udvikling af vore byggede miljøer, og kommunerne risikovurderer og udvikler klimatilpasningsplaner for at håndtere de øgede nedbørsmængder. En stratistisk 10 års regn (år 2000) forventes i år 2090 af korekomme hvert 2,5.-3,5. år, mens en 100 års regn forventes, at ville forekomme med intervaller på 15-30 år. Samtidig vil vi opleve ekstremt højvande langt hyppigere end i dag*. I Aarhus forventes frem mod år 2050 20% mere nedbør**

* DANVA: Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren **Klimatilpasning.dk - A1B scenariet.

PROJEKTETS AFSÆT

AARHUS OG DET ÆNDREDE KLIMA BYENS KLIMATILPASNINGSSTRATEGI

“Oversvømmelse forårsaget af skybrud skyldes, at kloakker, afledningssystemer og vandløb ikke er store nok til at klare så enorme vandmængder på én gang. De fleste kloaksystemer er beregnet til at blive overbelastet eller oversvømmet hvert 5.-10. år, men med de hyppigere skybrud betyder det, at kloakkerne belastes mere end forudsat. Man kan risikere, at vandløbene løber over og oversvømmer de nære arealer hvert andet år.”* I Aarhus Kommune er midtbyen lavest liggende. Oversvømmelserne i 2006 og 2007 viste at denne del er udsat, og siden da har kommunen igangsat en række initiativer der skal ’løse problemet’ og beskytte byen mod vandet - kommunen beskriver for fokusområdet Aarhus Centrum at indsatsen især handler om fysisk at hindre oversvømmelse fra bugten og Aarhus Å’**. Sammen med etableringen af en højtvandssluse ved åens udmunding, etablerer Aarhus kommune 55.000m3 nye forsinkelsesbassiner, primært under jorden, for at mindske risikoen for overløb ved skybrud***. I forhold til øgede nedbørsmængder synes kommunens strategi at være at bortlede regnvand hurtigt og effektivt, under jorden. Vandet holdes på denne måde stadig adskilt fra bybilledet, og er ikke en samtænkt del af byens væv. Klimatilpasningen synes i høj grad at fokusere på hvordan vi kan tilpasse vandet til vores byggede miljøer, fremfor hvordan vores byggede miljøer kan imødekomme, forandres af og måske endda forbedres af de øgede nedbørsmængder, fremtidens klima. *Aarhus kommune: http://urlen.dk/Ixb **Aarhus Kommune: ”Kort om: Klimatilpasning i Aarhus - mere vand er en ekstra ressource”. http://urlen.dk/Jxb *** Ingeniøren: Intelligente drev redder Aarhus fra ekstremregn

PROJEKTETS AFSÆT

AARHUS IDAG

KLIMATILPASNING IGENNEM ET ‘VÆRN’ MOD VANDET - SIKRING MOD AT VANDET PÅVIRKER BYEN

Underjordiske regnvandsbassiner Hævet kote ved kystvejen Højtvandssluse i åens udmunding

KLIMATILPASNING VED AT TILPASSE VANDET TIL VORES BYER (FORTSAT AT KONTROLLERE VANDET)

PROJEKTETS AFSÆT

ET ÆNDRET KLIMA - EN ÆNDRET BY PROJEKTETS INTENTION

Intentionen med projektet er at gå en anden vej: at man også i byens centrum tør imødekomme det ændrede klima og bruge det ændrede klima og de øgede regnmængder som en katalysator for at ændre bylandskabet. Projeket søger at forsinke og opholde regn på overfladen, og lade investeringer i regnvandshåndtering blive investeringer i byens rum og udformning. Projektet arbejder med klimatilpasning i den forstand at byen tilpasses vandet. Projektet arbejder således med hvordan vandet kan blive tilstedeværende i byens rum: hvordan vandet er med til at forme og skabe byen karakter. Byen søges defineret af vandet - og byen klimatilpasses ved at omfavne vandet, ikke ved fortsat at holde vandet væk fra byens overflade.

PROJEKTETS AFSÆT

PROJEKTETS INTENTION

KLIMATILPASNING = AT TILPASSE BYEN TIL VANDET (AT OMFAVNE VANDET OG LADE VANDET FORME VORES BYER)

PROJEKTETS AFSÆT

900

1200-1850

Aarhus | Vikingebyen aros 900 Byen grundlægges ved vandet

Aarhus | købstaden 1200-1850 Vandet, åen, genererer udvikling med Aarhus Mølle

Århus (år 948). Det Århus, vi kender i dag, er resultatet af en oprindelig bebyggelse på stedet, som blev grundlagt omkring år 900. Byens gamle navn er Aros, og dette betyder netop “åens munding”.

1850-1970

Vandet er fortsat den vigtigste infrastruktur, og byen vokser med havnen som vigtig nerve. Åens vand bliver vigtig for byens egen infrastrutur, og man udnytter vandet som kilde til energi: På vandmøllerne maledes korn, klæder blev stampet mv.

1970-2014

Aarhus | industribyen 1850-1970 Vandet, åen, rørlægges

Aarhus | vidensbyen 1970-2014 Vandet, åen, som billede

Industrialiseringen tager fart, byen kloakeres og åen rørlægges. Vandet er ikke længere primær infrastruktur, men olie og kul driver samfundets udvikling. Byen adskilles vandet, og man kan sige at naturen og byen opfattes som adskilte verdener. Byen er centrum for industri, arbejde

Genåbningen af åen giver åen en vigtig plads i byen. Åen er et billede på naturen i byen. Åen binder byen sammen med landskabet, og man kan følge åen ud i landskabet hvor folk løber, cykler, motionerer og går ture i det grønne. Byen begynder at sammen flettes med naturen, men åens forløb er flere steder stadig afbrudt og underlagt bygnings- og vejstrukturer.

PROJEKTETS AFSÆT

BYNATUR Aarhus | Mølleengen i fremtidens klima I en tid hvor klimaet ændrer sig, biodiversiteten er truet og fokus i høj grad er på miljøspørgsmål og vandkvalitet, så er naturen og byen i høj grad sammenflettet. Projektet søger at give et bud på hvordan naturen og byen kan tænkes som et hele, ved etablere Skybrudsengen som et stykke bynatur

AARHUS OG VANDET

BYENS HISTORISKE RELATION TIL VANDET

Langt størstedelen af de historiske byer i Danmark ligger ved vandet, gerne i bunden af fjorde og ved åmundinger, hvor der har været gode naturlige havnemuligheder, adgang til ferskvand og måske kort vej til vandkraft. Vandet var den primære transportvej for gods og personer. Således også i Aarhus, hvor åen er baggrunden for byens opståen - Aarhusianerne har gennem generationer hentet drikkevand i åen og udnyttet vandets kraft, hvorfor byens vækst og udvikling tidligere var i stærk tilknytning til vandet og udnyttelsen af det ved Århus Mølle. I løbet af industrialiseringen blev byen kloakeret og åen rørlagt. Åen var blevet forurenet med affaldsstoffer fra landbruget og de voksende industrier i byen, og man anså åen som et beskidt skår i byen. Man valgte i Aarhus at rørlægge og ’glemme’ åen, og etablere en moderne kørebane til gavn for bilisterne. I dag spiller vand en mere rekreativ rolle i byerne. Der er opmærksomhed omkring forureningsspørgsmål og i Aarhus arbejdes på at sikre bedre vandkvalitet i åen og havnen. Man ser igen vandet som en ressource. I hvert fald i visionsbeskrivelserne. For selvom vandets potentiale i sammenhæng med byudviklingen er fortolket i det livlige caféområde ved den frilagte del af Århus Å, så er åen og vandets rolle i byen snaere af billedlig- end af rekreativ og naturlig karakter. Vandet er indpasset i byens struktur, som et smykke i byen. ... ”På trods af en historisk skelnen mellem byen og naturen indgår byer som en integreret del af det naturlige kredsløb. Grønne områder i byen er ikke blot essentielle for menneskers fysiske og psykiske trivsel. Parker, træer, planter, grøn infrastruktur m.v. renser luften, giver skygge, nedkøler byen, opsamler regnvand og fremmer biodiversitet. Grønne områder i byen er byens lunger, som er med til at skabe et sundt bymiljø”* I en tid hvor klimaet ændrer sig, biodiversiteten er truet og fokus i høj grad er på miljøspørgsmål og vandkvalitet, så er naturen og byen i høj grad sammenflettet og projektet søger at give et bud på hvordan naturen og byen kan tænkes som et hele. * http://www.dac.dk/da/dac-cities/baeredygtige-byer/baggrundsartikler/groent-og-baeredygtige-byer/

PROJEKTETS AFSÆT

AARHUS | MØLLEENGEN Øverst: Udsigt fra Århus Mølle mod vest, 1870Nederst: Udsigt fra Århus Mølle mod vest, over den tilfrosne mølledam, 1870. Begge fter akvarel af Bertha Weis

PROJEKTETS AFSÆT

AARHUS | MØLLEENGEN Øverst: Mølleengen set fra vest i 1865 - før den blev drænet. Nederst: Udsigt fra Aarhus Mølle mod nordvest, 1870. Efter tegning af Berta Weis.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

AARHUS’ LANDSKAB

LANDSKABETS ELEMENTER

Århus ligger ved Jyllands østkyst. Byen er placeret der, hvor de stærkt kuperede morænebakker møder Arhus Bugt. Modsat de østjyske fjordbyer ligger Århus med direkte visuel kontakt til Kattegat i et landskabeligt rum, hvor bugtens vandflade danner ”gulv”, og morænebakkerne og kystklinterne bugten rundt danner afgrænsende ”vægge”.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

AARHUS HOVEDVANDOPLAND OG AARHUS Å

På samme måde som fjordbyerne ligger byen der, hvor et betydeligt vandløb udmunder med det historiske centrum hævet på en flad banke nord for åen. Aarhus Å afvander den midterste del af Århus Kommune fra øst til vest. Åens afstrømningsopland er på ca. 275 kvadratmeter - mere end 60 procent af kommunens areal. Det store opland betyder også meget store vandmængder i åen. Derfor er det vigtigt, at vandet kan ledes bort af åen, da der ellers kan ske store oversvømmelser på de lavere arealer tæt på åen.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

AARHUS’ GRØNNE RINGE

GRØNNE ZONER OMKRING BYEN

De grønne strukturer; skov, sø og parker, ligger i landskabet som ringe om byen. Kommunen definerer dem som 3 grønne zoner - Landskabsringen, Den Ydre Grønne Ring og Den Indre Grønne Ring. Igennem disse løber byens grønne kiler fra det åbne land til byen.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

AARHUS’ GRØNNE KILER

KILER IGENNEM DE GRØNNE ZONER

1 Ådalen møder byen i den indre grønne ring, hvor åen møder byen omkring Mølleparken ved den gamle Mølleeng 2 Grøn kile fra nord møder byen i den ydre grønne ring, via Botanisk Have 3 Grøn kile fra Marselisborgskovene møder byen ved Tangkrogen og havnen og kobler sig på de nye byrym langs de bynære havnearealer. 4 Grøn kile fra Marselisborgskovene møder byen ved Tangkrogen og havnen og kobler sig på de nye byrym langs de bynære havnearealer.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

KLIMATILPASNINGSPROJEKTER MERVÆRDI I LANDSKABSRINGEN

Klimatilpasningsprojekter udføres efter en ’udefra og ind’ strategi. Klimatilpasningsprojekter i Landskabsringen er projekter der ssøger at skabe merværdi - Her fokuseres på at håndtere vandet synligt og at ‘genetablere’ og integrere vandet som en del af landskabet. Dog er det kun etableringen af Årslev Engsø som direkte påvirker vandforholdene i Aarhus Å - de øvrige klimatilpasningsprojekter ligger rundt i Landskabsringen og forbedrer i højere grad forholdene lokalt eller i Egåen eller Giber Å.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

AARHUS Å

DET PRIMÆRE ELEMENT I HOVEDVANDOPLANDET

Aarhus Å løber gennem ådalen og gennem den lavtliggende by. Det er i ådalen at midtbyen ligger lavt og er udsat for oversvømelser ved skybrud og forhøjet vandstand. Ådalen med Aarhus Å udgør den primære og landskabelige forbindelse mellem byen og det åbne land.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1:40.000

GENNEM ÅDALEN

FRA BRABRAND SØEN TIL HAVET

Ådalen, med Aarhus Å som den blå rygrad, er omdrejningspunktet for projektets indlende analyser. Projektet tager sit analytiske afsæt i ådalen og åens forløb fra Brabrandsøen til bugten - altså hvor byen ligger lavt i ådalen og er udsat for oversvømmelse ved skybrud og forhøjet vandstand. Gennen 1:1 oplevelse og fotoregistrering af strækningen fra Brabrand Sø til Åens udløb i bugten, blev det tidligt i processen klart at åens rum og byens landskab forandrer sig markant i netop Den Indre Grønne Ring - hvor åen møder byen, og hvor hvor kommunens klima- og skybrudsindsatser er ‘usynlige’ i byens rum.

DEL 1: ANALYSE / BYEN

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

GENNEM ÅDALEN LANDSKABSKILEN

DEL 1: ANALYSE / BYEN

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

GENNEM ÅDALEN

DEN YDRE GRØNNE RING

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

Stærk urban karakter

2 Svag karakter, bagsiderum

Stærk landskabelig karakter

GENNEM ÅDALEN

DEN INDRE GRØNNE RING

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

3 OPLEVEDE RUM LANGS ÅEN I DALEN

1 - “DEN NATURLIGE Å”: Vandet som grundlag for ‘det grønne’ - grundlag for oplevelsen af den landskabelige natur 2 - “DEN GLEMTE Å”: Hvor vandet allerede har en ‘form’ i byen i den indre by og i de nyere bydele, så ligger området imellem hen som et sted hvor vandet er bagside, og af svag karakter. Dette er altså et sted i byen hvor åen og vandets rum er forholdsvist ubearbejdet, hvilket åbner op for at en bearbejdning af vandet på dette sted kan definere områdets karakter og blive identitetsskabende for området der idag kun er sammenbundet af trafik. 3 - “DEN BYMÆSSIGE Å”: vandet som element i byen, stadig underlagt den urbane struktur - åen som et vand-motiv i byen

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1 Landskabeligt rum /Nye Bydele

2 ‘Imellem’

3 Urbant rum /Indre by

BYLANDSKABET

I DEN INDRE GRØNNE RING

Oplevelsen af 3 markant forskellige rum langs åen understreges af analyserne af kortmateralet - Det er især området mellen det stærkt landskabelige og stærk urbane årum, der er interesant: Her møder ådalen og de grønne strukturer (Brabrandstien, Botanisk Have og Rådhusparken) byen og samtidigt ligger området i overgangen mellem den indre by og de nye bydele i ådalen. Området omkring den gamle Mølleeng har en vigtig landskabelig position netop hvor ådalen møder byen, hvor de grønne strukturer (Brabrandstien, Botanisk Have og Rådhusparken) møder byen og samtidigt ligger området i overgangen mellem den indre by og de nye bydele i ådalen.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

delvandopland: ‘imellem’ delvandopland: ‘nye bydele’

delvandopland: ‘indre by’

Udsatte områder med megen overfladevand ved skybrud

SKYBRUDSLANDSKABET I DEN INDRE GRØNNE RING

Ser man på vandets landskab, opdager man at området omkring den gamle mølleng ligger lavt i ådalen, udsat for oversvømmelser ved skybrud. Åen ligger lavest i dalen og afvander naturligt midtbyen. Arealerne i ådalen og omkring åen ligger udsat i forhold til oversvømmelser ved skybrud. På baggrund af vandets strømningsveje ved skybrud og oplevelsen af 3 markant forskellige rum langs åen inddeles midtbyen i 3 delvandoplande; de nye bydele, den indre by og området ‘imellem’. Projektet tager udgangspunkt i delvandoplandet ‘imellem’, hvor områdets identitet endnu er udefineret og området i høj grad bærer præg af at netop at ligge ‘imellem’. den landskabelige- og den urbane åpromenade.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

delvandopland: ‘imellem’

20%

(100 ha s.v.t 66 red ha*)

100%

(490 ha s.v.t. 196 red ha**)

1:20.000

20% MERE REGN I FREMTIDEN

20% AFKOBLING SOM SKYBRUDSSTRATEGI

Området ‘imellem’ udgør ca. 20% af midtbyens areal, hvilket betyder at en afkobling af dette delopland vil gøre at byens kloakker kan imødekomme den forventede 20% stigning i nedbøren og således sørge for at den nuværende kapacitet opretholdes. Ved at afkoble 20% af regnvandet fra kloaken kan midtbyen således sikres mod den forudsete 20% stigning i nedbørsmængderne. Det primære element i afkoblingen af regnvandet, er etableringen af ‘skybrudsengen’ i området omkring den gamle Mølleeng. Her ledes regnvandet til ved både hverdagsregn og skybrud, hvor det teknisk set forsinkes, renses og senere udledes til åen, og oplevelsesmæssigt genetablerer mølleengens våde arealer, hvor vandet binder stedet sammen, giver det en stærk karakter og skaber et foranderligt landskab hvor vandets tilstedeværelse på samme tid forvandler stedet og lader byens borgere opleve ‘byens vand’ på en ny måde. *38 ha er grønne områder med en befæstigelsesgrad på 0,1, hvilket betyder at det reducerede areal som skal afkobles udgør 66 ha (100-38+(38*0,1) ha). Af de 66 ha håndteres 19ha lokalt i gårdrum og haver, hvilket efterlader et reduceret oplandsareal til skybrudsengen på 47 ha (66-19 ha). andvolumet som skybrudsengen skal håndtere, er beregnet udfra et reduceret areal på 50ha. **Det reducerede areal af aarhus midtby estimeres af udgøre 40% af det totale areal. På baggrund af information fra “Etablering af højvandssluse og pumpestation i Aarhus Midtby” - et indlæg af ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, til Dansk Kystkonference 2013, hvor byens oplandes totale og reduecerede areal udgør hhv.900 og 390ha: ca. 40% af det samlede areal.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1:10.000

RISIKOKORT (POTENTIALEKORT) OVERFLADEVAND VED SKYBRUD

Risikokortlægning af regnvandets strømningsveje og overfladevand ved skybrud, fra Aarhus Kommunes GIS, viser at området omkring den gamle mølleeng ligger naturligt lavt i ådalen og at vandet vil strømme hertil ved skybrud.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

VANDET I MØLLEENGEN - FREMTID, FORTID, NUTID FRA VANDET I EN FREMTID MED MERE REGN...

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1816-1860

...TIL VANDET I MØLLEENGENS HISTORIE De flade arealer lavt i dalen, blev oversvømmet af møllesøen til Aarhus Mølle, når mølleren spærrede for vandet i Aarhus Å.Vandet havde en vigtig rolle idet man brugte vandet som kilde til energi: På vandmøllerne maledes korn, klæder blev stampet mv. Området omkring Møllen, Mølleengen, udgjorde et englandskab domineret af vandet som er blevet afbildet på malerier fra denne tid. Møllen nævnes første gang 1289, og ifølge beretninger havde området stået under vand “fra arilds tid” til en forårsdag i 1873, hvor der installeredes dampkraft i mølleværket, sluserne åbnedes, og vandstanden faldt med halvanden meter.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1871-1901

1871-1901 De oversvømmede arealer ved åen blev tørlagt og drænet, da mølledriften i 1871 overgik fra vandkraft til dampkraft.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1842-1899

1942-1899 Mølleren Weiss skænkede i 1873 byen en af sine tørlagte grunde. På denne nyindvundne flade blev der bygget et kunstmuseum. Skråningerne blev udnyttet til markante offentlige institutioner. I 1885 blev området lagt ind under Aarhus Købstad, mens møllegrunden først sælges til Aarhus Kommune i 1909. Kvarteret er udbygget i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det følgende århundrede.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

CA. 1900

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

CA. 1900

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

1900-1940 Den nuværende Mølleparken beliggende foran Aarhus Kommunes Hovedbibliotek er anlagt oven på de gamle mølleenge ved Aarhus Å. Møllerens haver - med et karakteristiske udtryk beskrevet som ”romantisk med slyngede stier mellem eksotiske træer og store blomsterbede med rigt varierede bladformer - dannede grundlagde for Mølleparken som blev indviet i 1926 , anlagt af stadsgartner L. Sandberg. De gamle træer blev så vidt muligt søgt bevaret, og den smukke springvandsgruppe med titlen ’Elskovskampen’ udført af billedhuggeren Johannes Bjerg blev et naturligt centrum i parken.

DEL 1: ANALYSE / MØDET MED BYEN

2014

2014 Idag har vandet i mølleengkvarteret kun en beskeden indflydelse. Åen løber gennem området, men brydes af 4 store veje. Mølleengen afgrænses af Mølleparken, Marstrandsgade, Sonnesgade, Godsbanegården, Carl Blochs Gade og Vestergade, og det er i dag i høj grad disse bebyggelser som dominerer oplevelsen af området.

PROJEKTETS AFSÆT

AARHUS | MØLLEENGEN Slusebroen ved Århus Mølle, 1870. (Idag hvor Vester Allé krydser åen)

PROJEKTETS AFSÆT

AARHUS | MØLLEENGEN Udsigt over Århus Å med Slusebroen til mølledammen. Yderst til venstre ligger Århus Vandværk, i midten ligger Bryggeriet Ceres. Århus Mølle ligger til højre udenfor billedet.

DEL 2: KONCEPT/ MØDET MED STEDET Nuværende situation Udfordring: Hierakiet skaber adskilte enklaver Potentiale: Kulturinstitutionerne Potentiale: Rummet imellem bygninger Koncept: Ændring af hierakiet At fremhæve topografien: Dalen understreges At styrke det grønne: Engen binder sammen At favne vandet: Vandet fylder engen Designparametre

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

4 2

3 5

7 9

NUVÆRENDE SITUATION

OPLEVELSEN AF OMRÅDET IDAG

Mølleengen ligger idag centralt i byen, som en ’mellemzone’ mellem indre by og de nye bydele. Området mellem cereskrydset og mølleparken er i høj grad domineret af trafikken, og området opleves som et forløb i byen med mange forskelligartede karakterer, alle i høj grad domineret af bebyggelsen og vejstrukturen.

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

SITEFOTOS - Fra Mølleparken til pladsen ved det gamle Huset -

Åen løber under Thorvaldsensgade

SITEFOTOS - Hvor åen skærmes mod vejen, men åbnes mod Atlas, Huset og Voxhall -

5 SITEFOTOS - Foran Aros / Bagved bebyggelsen Skrænter med sten, vegetation og hegn mod åen

At være langs åen - et lavere plateau, fredfyldt oase.

At være i gaderummet - skærmet fra åen, højere oppe, trafiken dominerer oplevelsen af rummet.

SITEFOTOS UFORLØST MØDE ML. PARK OG BY - Hvor åen slynger sig bagom og forsvinder -

Ved mødet med byen, ender den asfalterede stie i en trådt grus/jordsti og en halvcirkulær grusplads med en enkelt bænk. En uinviterende indgang til BH, og fra haven, et brat møde med byens susende trafik.

SITEFOTOS Den grønne sti ender i lyskrydset, hvor åen forsvinder. - Hvor åen slynger sig bagom og forsvinder Rå-bars udeservering og den grønne plæne gør denne side af åen til et rum kan opholde sig i, eller tage en spadseretur igennem.

De to gavle i venstre og højre side af billedet afgrænser bebyggelsen. Åen lslynger sig 4 Kig fra krydset Carl Blochs Gade / Thorvaldsensgade.igennem området, bagom Netto.

SITEFOTOS SITEFOTOS - Mølleeng-kvarteret - Mølleeng-kvarteret - -

For dem der ved det, bagom Netto

Privat, aflukket (Ågården)

FORSIDE / BAGSIDE Pladsen som før var forpladsen til det gamle kunstmuseum og senere huset, er nu nærmest blevet en bagside, med parkering og affaldsø.

Kig indefra området, mellem Netto og Stenhuggeriet. Grå belagt flade.

ÅENS MØDE MED BYEN / THORVALDSENSDAGE Åens løber under Thorvaldsensgade og under bygningen - således forsvinder den her fra bybilledet. Hegn og vegetation afgrænser åen inden den løber under vejen, hegnene er misholdte og vltede og vegetationen mod Cereshaven skærmer for ydsyn hertil. Trafiken dominerer rummet. Kig mod Thorvaldsensgade fra Smedens Bro på mødet ml. Vestergade og Janus La Cours Gade. Åen løber forbi boligbebyggelsen Ågården fra 1984, samt Vestergadeskarréens haver.

PROMENADEN LANGS DEN ENE BRED Mod Thorvaldsensgade er åen skærmet med hegn og popler og ikke tilgængelig - man er her mere i gadens rum end i åens rum. Trafiken er dominerende, og fortovet opleves langt og smalt, med busstoppested. På den anden side af åen løber en stig bag kulturbygningerne, hvor åbreden er naturlig og græsset løber ned til vandet. Her er en lille ‘badebro’ som ænderne bruger. Denne bred er fredelig og med spisestedet Rå-bar’s udeserverin får det grønne rum liv og er en lille oase.

For enden af museumsgade, mod Thorvaldsensgade. Kig til Netto’s parkeringsplads. Åen som bagside.

Plateauer til ophold

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

Kig fra krydset Carl Blochs Gade / Thorvaldsensgade. De to gavle i venstre og højre side af billedet afgrænser bebyggelsen. Åen lslynger sig igennem området, bagom Netto.

Byens byggede masse, karréstrukturerne og de solitære bygninger dominerer oplevelsen af stedet.

Kig indefra området, mellem Netto og Stenhuggeriet. Grå belagt flade.

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

Den grønne sti ender i lyskrydset, hvor åen forsvinder. Vejnettet gennemskærer området og i stedet for at være et sammenbundet område opleves området opdelt og adskilt af vejene.

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

2 3 4

10 11

UDFORDRING: HIERAKIET SKABER ADSKILTE ENKLAVER OPLEVELSEN AF OMRÅDET IDAG

Når man oplever stedet idag er det i høj grad bygningsstrukturen og vejnettet som dominerer. Området synes kun bundet sammen af vejnettet, men vejnettet opdeler samtidig området i individuelle adskilte rum. Området opleves som bestående af adskilte enklaver. Stedets landskabelige kvaliteter er undertrykte og stedets position lavest i dalen som en naturlig ’skål’ hvor vandet naturligt vil løbe hen er uudtalt. 1: Botanish Have 2: Vestergade-karréen 3: Ceres-haven (utilgængelig) 4: Plænen v. Carl Blochs gade (afslutningen på det landskabelige å forløb) 5: Mølleengkarréen 6: Årummet ved det gamle Huset 7: Husets gamle forplads (nu lukket facade) 8: Mølleparken 9: De solitære bygninger på bakken 10: Plænen mellem musikhuset & AROS (Spot-festival) 11: Musikhuset & Ridehusets have 12: Rådhuspladsen 13: Rådhusparken 14: Banegårdspladsen

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET Væksthuset

Den gamle by

Den kommende Ceresby med VIA University Colege Cereshaven

Mølleparken

Voxhal

Folkestedet (frivilligcenter & Folkekøkken)

Kunsthal Aarhus

Godsbanen

AROS

Musikhuset

Scandinavian Center

Ridehuset

Rådhuset

POTENTIALE: KULTURINSTITUTIONERNE DEN ’KULTURELLE AKSE’ I BYEN

Området indeholder en række af byens vigtige institutioner, både for lokale (som Folkekøkkenet) og besøgende (som AROS og Den Gamle By)

Banegården

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

POTENTIALE: RUMMET MELLEM BYGNINGERNE RUM TIL AT FORBINDE BYENS OMRÅDER

Ser man på rummet mellem bygningerne, opdager man at der er et stort rum mellem bygningerne - et rum for sammenhæng med mulighed for at forbinde områdets institutioner som udgør vigtige programmer i byen.

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

KONCEPT: ÆNDRING AF HIERAKIET FOR AT BINDE OMRÅDET SAMMEN

Ved at ændre hierakiet, opprioritere og bearbejde de landskabelige lag, søges stedets kvaliteter fremhævet for at skabe et sammenhængende område der opleves som ét hele - bundet sammen af vandet, det grønne og topografien. I bearbejdningen af området er det således topografien, det grønne og det blå der bearbejdes for at styrke områdets potentiale som et vigtigt sted i byen (netop i i overgangen mellem nord, syd, øst og vestbyen).

DEL 2: KONCEPT / MØDET MED STEDET

AARHUS | MØLLEENGEN Aarhus 1823. Prospekt af S.L. Lange. Ankomst til byen ad Viborgvej med udsigt til Mølleengen. Byen i dalen, set fra Viborgvej med udsigt over de våde arealer - Mølledammen - som tilhørte Aarhus Mølle. Midt i billedet ses den dæmning, der førte vejen over åvandet. Bagved lå Århus Mølle, der havde ret til at opstemme vand til drift af møllen.

DEL 2: KONCEPT / STEDET

“Dalen”

Registrering Sitet ligger lavt i ådalen

Analyse Sitet ligger lavt, i ådalen, hvor landskabet møder byen, men åens rum opleves ikke som det lavestliggende idet bygningsstrukturen har en anden orden.

Designparameter For at understrege oplevelsen af at være i dalen, understreges åens rum som det lavest liggende og bygningerne understreges som liggende ‘på øer i dalen’

AT FREMHÆVE TOPOGRAFIEN: DALEN UNDERSTREGES FRA REGISTRERING TIL ANALYSE TIL DESIGNPARAMETER

For at understrege oplevelsen af at være i dalen, understreges åens rum som det lavest liggende og bygningerne understreges som liggende ‘på øer i dalen’

DEL 2: KONCEPT / STEDET

“Dalen”

Designparameter: DALEN UNDERSTREGES For at understrege oplevelsen af at være i dalen, understreges åens rum som det lavest liggende og bygningerne understreges som liggende ‘på øer i dalen’

DEL 2: KONCEPT / STEDET

Botanisk Have

“Skybrudsengen”

Byparken

Registrering Grønne gårdrum, botanisk have, rådhusparken m. plænen bag Aros, Brabrandstien og Mølleparken

Analyse De grønne arealer ligger isolerede, adskilte fra hinanden

Designparameter De grønne arealer bindes sammen og danner en grøn korridoer gennem dalen og byen, som forbinder nordog sydbyen samt kobler sig på ådalen og åens rum

AT STYRKE DET GRØNNE: ENGEN BINDER SAMMEN FRA REGISTRERING TIL ANALYSE TIL DESIGNPARAMETER

De grønne arealer bindes sammen og danner en grøn korridoer gennem dalen og byen, som forbinder nordog sydbyen samt kobler sig på ådalen og åens rum

DEL 2: KONCEPT / STEDET

Botanisk Have

“Engen”

Byparken

Designparameter: ENGEN BINDER SAMMEN De grønne arealer bindes sammen gennem etableringen af en tredje park i dalen. Der dannes en grøn korridoer gennem dalen og byen, som forbinder nordog sydbyen samt kobler sig på ådalen og åens rum

DEL 2: KONCEPT / STEDET

Registrering ‘Nutid’ Åen

Analyse Åen brydes af vej- og bygningsstruktur og opleves usammenhængende

Designparameter Åens sammenhængende forløb synliggøres

Registrering ‘Fortid’ Det tidligere åløb

Analyse (fortid) Det tidligere åløb i engen kunne brede sig og udgjorde en ‘mellemzone’ mellem byen og landskabet. Idag har byen bredt sig på hele den gamle eng og mellemzonen hvor åen kunne brede sig forsvundet

Designparameter Mellemzonen genetableres som et friareal i byen - en ny ‘byeng’

Registrering ‘Fremtid’ Vand v. skybrud samt regnvandsudløb

Registrering ‘Fremtid’ Vandet kan ledes til området ved regn

Designmaparameter Skabe rum for forsinkelse af regnvand fra oplandet

AT FAVNE VANDET: VANDET FYLDER ENGEN

FRA REGISTRERING TIL ANALYSE TIL DESIGNPARAMETER

1 - ‘Nutid’ At skabe et synligt sammenhængende åforløb 2 - ‘Fortid’ At (ge)netablere ‘byens eng’ mellem indre by og de nye bydele 3 - ‘Fremtid’ At skabe rum for at åen kan brede sig og plads til forsinkelse af regnvand

DEL 2: KONCEPT / STEDET

“Skybruddet”

Designparameter: VANDET FYLDER ENGEN Åens sammenhængende forløb synliggøres, og engen omkring åen udgør et friareal i byen hvor vandet fra oplandet kan ledes til og forsinkes af regnvand fra oplandet.

DEL 2: KONCEPT / STEDET

TOPOGRAFI

2 3

DET GRØNNE

VANDET

DEL 2: KONCEPT / STEDET

“Dalen”

“Engen”

TOPOGRAFI

Designparameter: DALEN UNDERSTREGES

For at understrege den landskabelige topografiske placering i ådalen søges at understrege åens rum som det lavest liggende

“Skybruddet”

DET GRØNNE

Designparameter ENGEN BINDER SAMMEN

De grønne arealer bindes sammen gennem etableringen af en tredje park i dalen. Der dannes en grøn korridoer gennem dalen og byen, som forbinder nordog sydbyen samt kobler sig på ådalen og åens rum

Åens sammenhængende forløb synliggøres, og engen omkring åen udgør et friareal i byen hvor vandet fra oplandet kan ledes til og forsinkes af regnvand fra oplandet.

DESIGNPARAMETRE

SAMMENHÆNG MED TOPOGRAFIEN, DET GRØNNE OG VANDET

Oplevelsen af at være i dalen understreges ved at bearbejde åens rum som det lavest liggende. Bygningerne ligger ‘på øer i dalen’. De grønne arealer bindes sammen og danner en grøn korridoer gennem dalen og byen, som forbinder nordog sydbyen samt kobler sig på ådalen og åens rum. Åens sammenhængende forløb synliggøres og i området etableres et nyt friareal i byen - en ny ‘byeng’ - hvor der skabe rum for overløb fra åen og rum for forsinkelse af regnvand fra oplandet

VANDET

Designparameter: VANDET FYLDER ENGEN

DEL 2: KONCEPT / STEDET

AARHUS | MØLLEENGEN Nederst: Aarhus Mølle set fra Mølledammen o.1870. Bertha Weis 1828-1902.

DEL 2: KONCEPT / STEDET

AARHUS | MØLLEENGEN Aarhus Mølle, 1860

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM OmsĂŚtning af designparametre til fysisk greb Situationsplan Plan Kanten Engen Vandet

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

OMSÆTNING AF DESIGNPARAMETRE TIL FYSISK GREB TOPOGRAFIEN, DET GRØNNE OG VANDET ISCENESÆTTES

Designparametrene omsættes til fysiske greb, der udgør forudsætningerne for projektet samt Skybrudsengens primære lag. Oplevelsen af at være i dalen understreges ved at bearbejde åens rum som det lavest liggende. Bygningsstrukturen tilpasses for at afslutte karréstrukturen og understrege ådalens rum, så bygningerne fremover ligger ‘på øer i dalen’. Blinde veje i dalen fjernes og veje løber gennem ådalen på engens præmisser. Kanten markerer byens grænse mod ådalen og udgør således Skybrudsengens kant. Engen ligger i dalen som ny bynatur der i fremtiden være en tredje slags natur i byen, der binder byens parker (Botansk Have og Byparken med musikhusets have og Rådhusparken) sammen i en 3 strenget grøn korridor. Vandet ledes til engen fra delvandoplandet og forvandler engen til et stort sammenhængende vand-landskab ved skybrud.

Eksisterende bygninger

Uændrede veje

Nye bygninger som afslutter karréen & understreger engens rum

Veje gennem engen på engens præmisser

Bygninger som fjernes

Blinde veje fjernes

GREB

Bygningsstrukturen tilpasses - for at afslutte karréstrukturen og understrege ådalens rum

Blinde veje i dalen fjernes - og veje løber gennem ådalen på engens præmisser

(forudsætning)

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

TOPOGRAFI

“Dalen”

DET GRØNNE

“Engen”

VANDET

“Skybruddet”

DESIGNPARAMETER

Dalen understreges For at understrege den landskabelige topografiske placering i ådalen søges at understrege åens rum som det lavest liggende

Det grønne bindes sammen De grønne arealer bindes sammen gennem etableringen af en tredje park i dalen. Der dannes en grøn korridoer gennem dalen og byen, som forbinder nordog sydbyen samt kobler sig på ådalen og åens rum

Vandet fylder engen Åens sammenhængende forløb synliggøres, og engen omkring åen udgør et friareal i byen hvor vandet fra oplandet kan ledes til og forsinkes af regnvand fra oplandet.

Skybrudsengens kant

Botanish have

Den urbane promenade langs åen

Engen

Brabrandstien Byparkerne

GREB

Kanten markerer byens grænse mod ådalen og udgør Skybrudsengens kant

Engen som ny bynatur der i fremtiden være en tredje slags natur i byen, der binder byens parker sammen i en 3 strenget grøn korridor

Vandet ledes til engen fra delvandoplandet og forvandler engen til et stort forsinkelsesbassin der kan rummer 55.500m3 regnvand

(primært lag)

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

SITUATIONSPLAN

HVOR ÅDALEN MØDER BYEN

Skybrudsengen placerer sig imellem det landskabelige og det urbane årum, netop hvor ådalen møder byen. Her understreges dalen, engen etableres i dalen som en ny natur i byen og vandet ledes hertil for at lade vandet fylde engen og forvandle byen når det regner. Kanten løber langs åens rum og indrammer smeltevandsdalen som en zone hvor åens rum, det blå og grønne landskab er det karaktergivende. Bygninger ligger i denne zone ‘som øer i dalen’. Kanten udgør en promenade, som mod den indre by kobler sig på den eksisterende promenade langs åboulevarden mod immervad, caféerne og fører til åens udløb i bugten ved det kommende Dokk1 og de tilstødende havne arealer.

* I redegørelsens sidste del ‘Skitseproces’ vises processen med undersøgelse af projektets fysiske afgrænsning, heriblandt netop relationen mellen Byen, Kanten og Skybrudsengen.

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Væksthuset

Byen

Kanten

Den Gamle By

Botanish Have

Skybrudsengen

Mod Immervad Kommende Via University Det urbane årum

Voxhall

Folkekøkkenet Udsigten Stadsarkivet

Det landskabelige årum Mod Brabrandstien

AROS

Godsbanen

AROS plæne Musikkons.

Ridehuset

Musikhuset

Rådhuset Scandinavian Center

Musikhusets have

Rådhusparken

Banegårdspladsen

Banegården 93

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

PLAN

SKYBRUDSENGEN

Skybrudsengens primære lag udgøres af Kanten, Engen og Vandet. Kanten udgør bindeleddet mellem byens masse og engen, og er som element en klar grænseflade mellem byen og engen. Med kanten som en mellemliggende flade, skabes klar differentiering mellem byens masse, kanten med de store betonflader og engen. Kanten formidler overgangen, men har enddog en klar afslutning mod engen og indrammer således engens rum. Engen fremstår - i kontrast til byen og Kanten - vildsom og naturlig, og søger med udgangspunkt topografiens slyngede kurver at udgøre et landskabsrum der fremstår varieret og organisk, men dog stadig udgør som ét samlet hele. Vandet fylder engens rum når det regner, og således forvandles engen. Skybrudsengen fungerer som et regnvandsbassin til forsinkelse af regnvandet fra hele delvandoplandet ‘imellem’, og bliver et foranderligt rum hvor vandet igen kan opleves som et livsgivende element i byen.

Fra analyse og designparametre for at styrke topografien, det grønn og det blå indrammer engens rum

til Kanten som indrammer engens rum

Engen hvor naturen for lov at udfolde sig i byen

Vandet som fylder engen og forvandler byen når himlen åbner sig

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

ÅBAKKERNE Udsigtspunkt under træet på toppen eller pause i lunden på bakketoppen. Kravle og brænde energi op og ned på bakkestierne. Spille bold på den klippede plæne for foden af bakken, eller tage et hvil i det vildsomme græs.

VESTERSØ Løbe- eller sletretur langs Vestersø med pause det trædækkede søbredsplateau eller hop, spring og pjask på sølegepladsen og bredden.

HALVØ-OASEN Lysningen med pavillon, gril- og bållplads, tæt beplantning til gemmeleg, insektjagt eller sommerfugle kiggerier

BASTIONEN Åben eng med spredte træer og plads til at hænge ud på øen, danse på scenen foran Huset eller læne sig op ad den sydvendte gavl ved Råbar mens ungerne fanger haletudser i åen.

b a h

i e g

Trafikale forhold: a) Museumsgade lukkes og omlægges her til kantzone for fodgængere. b) Vestergade lukkes mellem Thorvaldsensgade og åen, hvor arealet overgår til engen. c) Ceresbroen omlægges så den løber fra vestlig side af åen til engens kant på østlig side af åen. d) Slusebroen over vesterallé ‘genetableres’ som en tydelig bro over åen. e) Vester Allé reduceres til 3 gennemgående kørebaner som løber gennem engen med en permeabel belægning (macadam) ‘på engens præmis’. f) Busstoppested i nordgående kørebane som lomme på Kanten. g) Busstoppested i sydgående kørebane som lomme ved Voxhall, samt lasteplads for varelevering til Voxhall og Råbar. h) Der etableres en lasteplads for vareindlevering til Netto på Thorvaldsensgade i) Der etableres parkering langs kanten af engen på Carl Blochs gade

MØLLESØ Spadsér en tur under de gamle træer som nu står på diger i den våde eng, læs en bog under trækronerne eller flet tæer med kæresten i vandet ved skulpturen Elskovskampen.

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

KANTEN

PROMENADEKANTEN FØLGER SMELTEVANDSDALEN

Kanten udgør bindeleddet mellem byens masse og engen, og er som element en klar grænseflade mellem byen og engen. Med kanten som en mellemliggende flade, skabes klar differentiering mellem byens masse, kanten med de store betonflader og engen. Kanten formidler overgangen, men har enddog en klar afslutning mod engen og indrammer således engens rum. 3 kantprincipper

A Mødet med engen formidles med trin og plateauer der inviterer ud i engen når man kommer fra byen

Den hævede kant danner en tydelig kan mod enge hvor engen ligger lavt og der ikke er adgang

Den direkte overgang sker hvor kant og eng møder hinanden højt og man kan bevæge sig direkte ind i engen

Belægningsprincip: “En formidling af overgangen”: Store insitustøbte betionfliser udgør kantens belægning. Belægningen understreger overgangen mellem byen og engen og anviser retningen fra byen til engen. Mod byen med små og rette flader (orden) til mod engen med større vinklede flader (ordenen brydes).

Byens rytme Et grid mangeartede belægninger i byens urbane kontekst

Kantens rytme Formidler overgangen mellem byen og engen og anviser retningen fra byen til engen. Mod byen små og rette flader (orden) til mod engen mod engen med større vinklede flader (ordenen brydes)

Engens rytme I engen flyder en svungen rytme hvór uforudsigeligheden er toneangivende

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Trappe til engen ved ‘Smedens Plads’ og vandets indløv Direkte overgang til engen ved Vestersøs bred Direkte overgang til engen hvor bækken møder engen

Vandtrappe til engen ved vandets indløb

Trin til engen foran Hovedbibliotektet

Trappe til engen ved vandets indløb Trin til engen i forlængelse af kantpromenaden Hævet kant langs Thorvaldsensgade

Hævet kant langs Åboulevarden

Kanten danner en ankomststrækning fra nordbyen

A A

Kanten danner en plads på hjørnet ved Café VW

B A 1 B Kanten danner en plads på hjørnet

1: Belægningsprincip, udsnit ved Thorvaldsensgade 1:400

2: Belægningsprincip, udsnit ved ‘Smedens Plads’ 1:400

Kanten danner store siddetrin i plænen

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Rækker af sølvpopler på Vestersøs bred (med variation af pil, asp og poppel)

Tæt beplantning med høje græsser, siv, pile-, elle- og rødeltræer

Vildsom græsflade og det store træ på toppen / træecirkel som danner en lund

Engflade af høje græsser, urtestauder, mosser og svampe med eksist. træer og nye træer spredte og enkeltstående

Våd engflade med diger med eksist. træer

Eksist.trægrupper i Cereshaven

Eksist.lindetræer langs vesterallé

Eksist. stor blodbøg

Eksist.stor spids-løn Eksist. hvidtjørn Eksist. rækker af kirsebærtræer

Eksist.stor spids-løn

3 5 1

4 Eksist. popler i række langs åen

ENGEN

EN REGNVANDSSLETTE I HVOR ÅDALEN MØDER BYEN

Engen fremstår - i kontrast til byen og Kanten - vildsom og naturlig, og søger med udgangspunkt topografiens slyngede kurver at udgøre et landskabsrum der fremstår varieret og organisk, men dog stadig udgør som ét samlet hele. Beplantningsprincip: Hele Skybrudsengens bund er som et engareal med årlig slåning af hø evt med efterfølgende græsning. Bunden består af græsser, siv, mosser og svampe, der tiltrækker sommerfugle, fugle og padder. De eksisterende træer suppleres af arter som kan stå i den fugtige og tidvise våde jord (som rødel, pil, el, lønd og poppel) og som plantes med henblik på at forstærke engens rumlige variationer. Skybrudsengens beplatning bidrager til rensning af regnvandet gennem planteoptag. Engen er overordnet set et tørt regnvandsbassin til forsinkelse af regnvandet, men med enkelte områder som våde regnvandsbassiner (Vestersø &Møllesø) som fungerer som permanente rensedamme.

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

1: ÅBAKKERNE

Principsnit 1:500

Planudsnit 1:3500

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

2: VESTERSØ

Principsnit 1:500

Planudsnit 1:3500

100

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

3: HALVØEN

Principsnit 1:500

Planudsnit 1:3500

101

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

4: BASTIONEN

Principsnit 1:500

Planudsnit 1:3500

102

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

5: MØLLESØ

Principsnit 1:500

Planudsnit 1:3500

103

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Søpladsen Cereshavepavillon Træet på toppen

Lysningens Pavillon Scenen

Kunsten Elskovskampen

FLOW GENNEM SKYBRUDSENGEN Engen er bygget op omkring en række attraktioner, hvor sigtelinier skaber forbindelse herimellem, og stiernes forløb bringer en omkring i landskabet, inspireret af landskabshavens noder og som inviterer til at gå på opdagelse i engen. Elskovskampen i Skovsøen, Scenen ved Bastionen, Lysningens Pavillon på Halvøen, Søpladsen ved Søsletten, Træet på Toppen ved Åbakkerne og Cereshavepavillonen i Cereshaven udgør de mest markante pejlemærker. Samlet udgør både broerne, vandets indløb og noderne elementer som skal fordre bevægelsen gennem engen. Forløbet langs stierne er i, modsætning til de direkte sigtelinier mellem attraktionerne, slynget og følger landskabsets topografi.

104

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

til Den Gamle By & Botanish Have

A A A

A til Immervad

A B

til Brabrandstien

til AROS & Byparkerne

Stierne (engens forløb)

Broerne (engens attraktioner)

Kantpromenade Stier

A: Fodængerbroer over åen og i engen B: Trædesten over åen C: Bro med kørebane

Adgang til engen

Vandtrappe

Bækken

Vandtrappe Vandtrappe

Vandtrappe

Cereshavepavillon Træet på toppen

Søpladsen Lysningens Pavillon Scenen

Kunsten Elskovskampen

Regnkilden

Rekreative funktioner (engens attraktioner)

Vandets Indløb (engens attraktioner)

Sivbanken Sportsplæne Bakkelunden Træet på toppen Fortælletræ Åtoppen Cereshavepavillonen Søbreddsbakken Søpladsen Legeplads Søbredstrappen

Kilden Bækken Vandtrapperne

105

Smedens Bro Træbro Lysningens Pavillon Bålplads Scenen Mølleplænen Kunst (elskovskampen) Skovsøpladsen Kilden Skråningen Vandtrapperne

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

VANDET

HÅNDTERING AF NEDBØREN

Vandet fylder engens rum når det regner, og således forvandles engen. Skybrudsengen fungerer som et regnvandsbassin til forsinkelse af regnvandet fra hele delvandoplandet ‘imellem’, og bliver et foranderligt rum hvor vandet igen kan opleves som et livsgivende element i byen. Midtbyen sikres mod fremtidens 20% stigning i nedbøren, ved at afkoble delvandoplandet ‘imellem’ som netop udgør 20% af midtbyens areal (100ha ud af 490ha indenfor den indre grønne ring). Af delvanoplandets areal er 38 ha grønne områder med en befæstigelsesgrad på 0,1, hvilket betyder at det reducerede areal som afkobles udgør 66 ha (100-38+(38*0,1) ha). Al regnvandet i delvandoplandet afkobles kloak, og efterlader derved plads i systemet til 20% mere nedbør. I delvandoplandet ‘imellem’ håndteres regnvandet principielt på 2 måder: A) Hvor det falder - Lokalt på tage og i gårdrum og haver - og B) I skybrudsengen (i dalen), hvortil vandets ledes via regnvandsledninger og skybrudsveje på terræn. Skybrudsengen fungerer som et forsinkelsesbassin med rensende effekt indtil regnvandet kan ledes til åen. Af det reducerede areal på 66 ha håndteres 19ha lokalt i gårdrum og haver, hvilket efterlader et reduceret oplandsareal til skybrudsengen på 47 ha. Skybrudsengens variable vandvolumen er på 55.500m3 for at kunne håndtere en 100års regn i delvandoplandet.* *Da skybrudsengens opland er på ca. 50 red.ha (500.000m2) og1mm regn fylder 1liter (el. 0,001m3) pr. m2, skal Skybrudsengen rumme: VED HVERDAGSREGN 6mm regn på en dag (500.000m2 * 6mm * 0,001) = 3000m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen VED SKYBRUD 15mm regn på 30min (30mm regn fylder: 500.000m2 *30mm * 0,001) = 15.000m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen VED STORT SKYBRUD (20 ÅRS REGN) 54mm regn (54mm regn fylder: 500.000m2 * 54mm * 0,001) = 27.000m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen VED EKSTREMT SKYBRUD (50 ÅRS REGN) 76mm regn (76mm regn fylder: 500.000m2 * 76mm * 0,001) = 38.000m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen VED EKSTREMT STORT SKYBRUD (100 ÅRS REGN) 111mm regn (111mm regn fylder: 500.000m2 * 111mm * 0,001) = 55.500m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen

For at vise skybrudsengens spændingsfelt, viser projektet scenarierne med hverdagsregn, skybrud og ekstremt stort skybrud.

106

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

PRINCIPDIAGRAM - VED HVERDAGSREGN 6mm regn på en dag (500.000m2 * 6mm * 0,001) = 3000m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen

PRINCIPDIAGRAM - VED SKYBRUD (2-10 ÅRS REGN) 15mm regn på 30min (30mm regn fylder: 500.000m2 *30mm * 0,001) = 15.000m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen

PRINCIPDIAGRAM - VED EKSTREMT STORT SKYBRUD (100 ÅRS REGN) 111mm regn (111mm regn fylder: 500.000m2 * 111mm * 0,001) = 55.500m3 vandvolumen håndteres i skybrudsengen

107

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

1:10.000

SKYBRUDSSTRATEGI 1: LOKALT PÅ EGEN GRUND Af delvandoplandets 100 ha udgøres 19 ha af haver og gårde, hvor der er mulighed for at håndtere regnvandet på stedet. Disse 19 ha afkobles således via LAR på stedet; i gårdrummet (A) eller i haven (B) hvor det forsinkes, nedsives eller genanvendes. I enkelte tilfælde er der ved ekstremt stort skybrud mulighed for overløb direkte til skybrudsengen eller til skybrudsveje der leder vandet til skybrudsengen (B)

108

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

109

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

1:10.000

SKYBRUDSSTRATEGI 2: VANDET LEDES TIL SKYBRUDSENGEN

Den primære strategi for håndtering af regnvandet er at lede det til Skybrudsengen. Vandet ledes via eksisterende og nye regnvandsledninger, via veje som omdannes til skybrudsveje, via bækken fra botanisk have eller direkte på terræn til skybrudsengen.

110

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

111

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

vandzone A - til indløb 1

vandzone C - til indløb 3

vandzone D - til indløb 4, 5, 6, 7

vandzone B - til indløb 2 vandzone E - til indløb 8

1:10.000

SKYBRUDSENGENS OPLAND - DELVANDOPLANDET ’IMELLEM’ Vandet ledes til Skybrudsengen fra delvandoplandets 5 zoner, og ankommer via 8 indløb.

Delvandoplandets zoner

112

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

vandzone C - til indløb 3

vandzone A - til indløb 1

vandzone D - til indløb 4, 5, 6

6 5

vandzone B - til indløb 2

vandzone E - til indløb 7

Normal situation Åen løber ubrudt igennem Skybrudsengen som det primære og permanente vand-element. Enkelte områder står som våde regnvandsbassiner (Vestersø &Møllesø) med konstant vandspejl, og fungerer som rensedamme.

113

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Scenarie A | Efter bygen kommer solen. Opholdsvej rpå søbredden,

114

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Ved hverdagsregn - 3000m3 vandvolumen -

115

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Scenarie B | På opdagelse i Møllesøen - regndans på kanten og regnvejrstur på digerne

116

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Ved alm skybryd (flere gange på et år) - 15.000m3 vandvolumen Ved skybrud vil vandstanden stige væsentligt, og vandet skabe en visuel sammenhæng igennem hele engen, som man stadig kan bevæge sig ud i på stier i og over kote 1.

117

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Scenarie C | Det store skybrud stilner af og engens naboer kan se ud over byens midlertidige skybruds-sø med børn på tudsejagt og motionister på kajakræs

118

DEL 3: UDFORMNING / SKYBRUDSENGENS RUM

Ved ekstremt stort skybrud (100 års hændelse/ 15-30års hændelse i fremtiden) - 3000m3 vandvolumen Ved ekstremt stort skybrud fylder vandet hele skybrudsengen. Fortællingen om stedets placering lavest i dalen tydeliggøres; Her samles vandet og man på bevæger sig langs dalen på kanten omkring engen, eller vover sig ud på de enkelte tørre bredder og øer.

119

120

AFSLUTNING Refleksion og perspektivering Kildeliste CV

121

AFSLUTNING

122

AFSLUTNING

REFLEKSION & PERSPEKTIVERING

Siden jeg i 2011 var på studietur med Institut for By- og Landskab i Vietnam og udarbejdede mit 5.semesterprojekt - en bearbejdning af kantrummet langs floden i Saigon - har vandet udgjort et tema i de flere af mine studieprojekter. Tanken om at ‘omfavne vandet’ ved at arbejde med det som et oplevelsesskabende fænomen, har fulgt mig gennem de seneste år, og blev derfor naturligt et afsæt for mit afgangsprojekt. Projektet tog form som et studie af Aarhus relation til vandet, med henblik på at etablere en ny fortælling om netop byens vand. At gen-indskrive vandet som en del af byens væv, i langt højere grad end det er tilfældet idag. Midtbyen, indenfor ’den indre grønne ring’, blev hurtigt fokusområdet, hvor jeg med projektet søgte at udarbejde en ’skybrudsstrategi’ som kunne blive et merværdiskabende altertiv til den eksisterende udvidelse af kloak med bassiner gemt væk under jorden. Jeg skitserede tidligt i processen generelle løsninger til hvordan veje kunne fungere som åbne kanaler og hvordan byens rum kunne fungerer som blå pladser - disse var gode øvelser og tillod mig at søge viden omkring forskellige traditionelle løsninger, men i forhold til et robust skybrudsstrategisk greb vurderede jeg at disse i høj grad var generelle løsninger som ikke i væsentlig grad ville ændre byens relation til vandet. I løbet af projektet blev det klart, at Møllengen rummede et potentiale for at blive byens blå-grønne lunge. Da det stod klart, tog projektet fart. Omdannelsen af Møllengen til en skybrudspark kunne kunne imødekomme intentionen om en alternativ skybrudsstrategi. Med Skybrudsengen samles skybrudshåndteringen i ét markant tiltag. I stedet for at sprede tiltag jævnt over hele byen, investeres der i ét projekt som markant ændrer bybilledet. Hvor Central Park for New York eller Hyde Park for London i 1800-tallet under industrialiseringen var svaret på behovet for luft og naturoplevelser for den voksende bybefolkning så kan Skybrudsengen i Aarhus ses som et stykke bynatur i en tid hvor klimaforandringer presser os til at indrette byerne anderledes. Skybrudsengen er et bud på en gennemgribende ændring af bylandskabet, hvor ’naturen’ introduceres i byen - ikke som et idylliseret natursceneri -men som et på samme tid praktisk og oplevelsesrigt landskab.

123

AFSLUTNING

124

AFSLUTNING

KILDELISTE

RAPPORTER: Jensen, Marina Bergen og Fryd, Ole (2009): Den blå by – udfordringer og muligheder. Arbejdsrapport Skov & Landskab nr. 88-2009. Skov & Landskab, Københavns Universitet, Hørsholm. 37 s. ill. Danva: Inspirationsguide for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren WEBARTIKLER: Berlingske: Klimarapport: Sådan rammer det os Videointerview med videnskabsjournalist og forfatter, Lars Henrik Aagaards til Berlingske om FN’s seneste klimarapport, hvis 2.del blev udgivet d.31marts 2014. http://urlen.Hxb Ingeniøren: Intelligente drev redder Aarhus fra ekstremregn (http://ing.dk/artikel/intelligente-drev-redder-aarhus-fra-ekstremregn-134158) Aarhusvand: Stort miljøprojekt forbedrer vandkvaliteten i Aarhus Å og Aarhus Havn http://www.aarhusvand.dk/arbejder/storre_projekter/Aarhus-A-projektet/ TV2 østjylland: Byer skal reddes fra vandet www.tv2oj.dk/artikel/194581:Oestjylland--Byer-skal-reddes Aarhus kommune: Oversvømmelse fra skybrud http://www.aarhus.dk/da/borger/natur-og-miljoe/Vand/Oversvoemmelse/Oversvoemmelseskort/Skybrud.aspx Aarhus Kommune: Kort om: Klimatilpasning i Aarhus - mere vand er en ekstra ressource http://urlen.dk/Jxb OPLÆG: Etablering af højvandssluse og pumpestation i Aarhus Midtby - et indlæg af ingeniør Ole Helgren, Aarhus Kommune, til Dansk Kystkonference 2013 BØGER: 2009 Michael Rothenborg og Lindhardt og Ringhof Forlag A/S: Tordenregn, Danmarks fremtid i en varmere verden Malene Hauxner, IKAROS Press 2011 Fra naturlig natur til supernatur Henrik Fode m.fl. (2009). Århus Byhistoriske Fond. Århus Å - Natur og Mennesker Byens og landsbyernes bevaringsværdier, Miljø- og Energiministreriet Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Århus Kommune, 1997: Århus Kommuneatlas 1 & 2 Andersson, Sven-Ingvar, Kbh, Kunstakademiets Arkitektskole, 1988: Bygninger og landskab : spredte tanker om at ligge smukt i landskabet WEBSITES: www.aarhuskommune.dk www.dmi.dk www.klimatilpasning.dk www.aarhusvand.dk http://aarhuswiki.dk www.life-treasure.dk

125

AFSLUTNING

126

AFSLUTNING

CV F14

10.SEMESTER (Afgangsprojekt) Studio Urban Design | Landscape, Vejleder: Birthe Urup Nygaard Projekt: ”Når himlen åbner sig og byen forvandles”

E13

9.SEMESTER Studio Urban Design | Landscape. Vejleder: Tom Nielsen og Birthe Urup Nygaard Projekt: ‘Terminal 7 - Porten til havet’ En færgeterminal i bassin 7, Aarhus havn, som formidler ankomsten til/fra havet igennem en bygningsstruktur som bryder vandoverfladen og tilgængeliggør (under)vandets rum.

F13

ORLOV Studiemedarbejder hos BSAA Urban Lab samt forløb på Fotografisk Skole, Aarhus Modelbygger hos CF. Møller Projektansat hos GBL, Gruppen for by & landskabsplanlægning, på konkurrencen ’Omdannelse af Kongensgade’, (Esbjerg gågade) Konceptudvikling, skitsering, udarbejdelse af tegningsmateriale

E12

8.SEMESTER Studio Smartcities. Vejleder: CJ Lim og Maria Gårdsted Projekt: ‘New Amsterdam - A City of Ocean, Air, Sunlight and Seaweed’ Et projekt om at omfavne vandet og etablere et bæredygtigt samfund baseret på tang som den primære ressource.

F12

7.SEMESTER Praktik hos Ecosistema Urbano (Madrid) primært konkurenceopgaver, heriblandt renoveringen af Albertslund Syd (1.præmie) Hersted Industripark og Klimatilpasning Kokkedal. Mine opgaver: Idé- og konceptudvikling, diagrammer, illuatsrationer og collager

E11

ORLOV Studiemedarbejder hos GBL, Gruppen for by & landskabsplanlægning primære projekter; Bedre Grønne Oplevelser: Visionsplan for Faaborg og TVSyd Multimediehus (1.præmie). Mine opgaver: idé- og konceptudvikling, skitsering og formidling af projektet i tegning og oplæg (visionsplan)

F11

6.SEMESTER (BA-projekt) Insitut for arkitektur. Vejleder: Niels Nygaard, Mads Tholstrup og Gerard Reinmuth Projekt: ‘Slipway As Found - Spatial Kaleidoscope’ Et projekt om at oversætte landskabets rumlige oplevelser til rumligheder i et kontor- og undervisningsbygning på en bedding i Esbjerg Havn

E10

5.SEMESTER Institut for By og Landskab. Vejleder: Rune Bach Projekt: ’Mellem flod og by’ Bearbejdning af kant- og overgangsrummet mellem den hastigt voksende bystrukur og floden i Ho Chi Mihn City Siden august 2012: Studiemedarbejder, BSAA Urban Lab Julie Kaalby Bjerre juliekbjerre@gmail.com

127

128